Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. oktober 2023Repræsentationen i Danmark47 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 16. oktober 2023



Tophistorier

EU indkalder til møde
Weekendens og mandagens aviser skriver følgende om konflikten mellem Israel og Hamas. Ekstra Bladet skriver mandag, at tabstallene i krigen mellem Israel og Hamas fortsætter med at stige. Det samlede tabstal i Gaza-striben menes, ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder, at være 2.670 døde og 9.600 sårede. De Israelske tabstal anslås til at være 1.400 døde og mindst 3.621 sårede. I forbindelse med indkaldelsen til et EU-videotopmødet om situationen, siger Charles Michel, EU-præsident, at "Det er af den største vigtighed, at Det Europæiske Råd kommer frem til en fælles forståelse og finder en klar, fælles kurs som reflekterer kompleksiteten i det, der foregår." En million mennesker vurderes at være blevet tvunget på flugt fra deres hjem, som følge af konflikten.

Information mandag citerer New York Times for at spekulere i, hvorvidt det er dårlige vejrforhold eller pres fra verdenssamfundet, som har fået israelerne til markant at nedskalere deres brug af bombefly og droner over Gaza-striben. USA, FN, Storbritannien og EU har på det seneste opfordret Israel til at være mere tilbageholdende i deres fremfærd for at undgå massedrab på civile i forbindelse med den militære landoffensiv i Gaza by. Information skriver ligeledes mandag, at USA´s udenrigsminister Anthony Blinken har været på en presset rundrejse til USA´s mellemøstlige allierede for at skabe forståelse for USA´s betingelses- og kritikløse opbakning til Israels planer om at invadere Gaza-striben og udrydde Hamas. Information skriver videre, at USA risikerer modstand fra flere europæiske stormagter, hvis en israelsk invasion af Gaza sker på bekostning af et u-proportionalt stort tab af civile menneskeliv. Både Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har opfordret til våbenhvile og overvejelser omkring, hvordan man på politisk længere sigt løser konflikten mellem Palæstina og Israel. Hos de største udviklingslande hersker der delte meninger om krigen mellem Hamas og Israel. Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika tager alle kraftig afstand til volden mod - og drabene på civile. Men her stopper enigheden, for kernelandene i BRIK-samarbejdet har forskellige syn på årsagen til konflikten og volden. Rusland går balancegang i forsøget på at bibeholde sine gode Israelske relationer, samtidig med, at det forsøger pleje interesserne hos en af landets få tilbageværende internationale allierede, Iran. "Forholdet mellem Rusland og Israel, som ellers har været rimelig afbalanceret, står over for et afgørende brud på baggrund af Hamas-angrebene," vurderer Ian Bremmer, direktør for Tænketanken Eurasia Group. Men til gengæld nyder Rusland godt af, at endnu en global konflikt sætter europæiske og amerikanske ressourcer under pres. "Enhver konflikt, som USA og EU skal bruge ressourcer på, er gavnlig for Rusland, fordi det mindsker ressourcerne, der sendes til det russofobiske regime i Ukraine," har Sergey Markov, tidl. rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, tidligere udtalt. Indien har i sin retorik valgt at lægge sig tæt på USA og Europa, og Narendra Modi, Indiens premierminister har fordømt terrorangrebene fra Hamas og bakket op om Israels ret til at forsvare sig. Indiske kommercielle interesser er truet af konflikten mellem Israel og Hamas. Blandt andet fordi, at Israel er en del af en foreslået økonomisk korridor mellem Europa, Mellemøsten og Indien.

Politiken skriver søndag, at verden er splittet omkring krigen mellem Israel og Hamas. Blandt andet skriver avisen, at selvom om Europa står sammen om at udtrykke chok og forfærdelse over, hvad der er hændt i den forgangne uge, så kan man allerede nu begynde at spore europæisk uenighed i forbindelse med at nå frem til en fælles holdning til konflikten mellem Israel og Palæstina. De første tegn var, ifølge Politiken, uenighed i EU-Kommissionen omkring spørgsmålet om fortsat ulandsbistand til Palæstina. Man står nu i et ingenmandsland, hvor støtten ikke er suspenderet, men "der heller ikke er forudset nogle udbetalinger." Udover intern uenighed, så er EU-Kommissionen også under krydspres fra EU-lande og EU-Parlamentet. I EU-Parlamentet holder venstrefløjen typisk med Palæstina, mens højrefløjen støtter Israel. Og, mens lande som Tyskland, Ungarn og Østrig traditionelt støtter Israel, så vægter man i lande som Frankrig, Spanien, Irland og Norden også støtten til Palæstina højt. Mens Ursula von der Leyen, EU-Kommissionschef, udtaler, at Israel har ret til at forsvare sig, så udtaler Josep Borrell, EU´s udenrigschef, at den israelske blokade af mad, vand og gas til Gaza-striben strider med international lov.

I et interview med Berlingske søndag langer en af Danmarks mest erfarne diplomater ud efter verdenssamfundet for ikke at leve op til sit ansvar i konflikten mellem Israel og Palæstina. Ulrik Federspiel, fhv. departementschef i Statsministeriet, fhv. direktør for Udenrigsministeriet, mener at "verdenssamfundet har spillet fallit," og at "FN er totalt fraværende." Ulrik Federspiel mener, at verdenssamfundet ignorerer konflikten. "Min første tanke, da jeg hørte om Hamas' terrorangreb, var: Hvorfor hulen har vi ikke fået løst det her? Verdenssamfundet har jo ligesom glemt, at det var der," siger Ulrik Federspil, som mener, at både FN, EU, USA og Rusland ikke står ved deres ansvar. Om EU siger Ulrik Federspiel, at "det er ret trist, at EU ikke kan træde i karakter her. De er altså totalt fraværende på det her område." Federspiel mener, at EU burde vise massiv støtte til Israel og sætte bistanden til Palæstina på pause. "EU kunne jo sige, at alt bistand fastfryses, indtil de israelske gidsler bliver løsladt," foreslår Ulrik Federspiel.

Jyllands-Posten citerer Frankrigs forhenværende præsident, Francois Hollande, for at sige, at EU´s rolle bør være at fordømme Hamas, men samtidig fortsætte med at yde livsvigtig humanitær nødhjælp til palæstinenserne. Nuværende præsident for Frankrig, Emmanuel Macron kom med en lignende udmelding i en tale torsdag i sidste uge. Francois Hollande mener også, at europæiske lande bør øge den militære støtte til Ukraine.

Politiken bringer søndag en artikel, hvori der præsenteres fem scenarier for en løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina. Politiken skriver blandt andet i artiklen, at både FN, USA, Rusland, Kina, Storbritannien, EU og Den Arabiske Liga mener, at en to-stats-løsning er det foretrukne valg. Både den israelske venstrefløj, såvel som Hamas-styret støtter op om denne løsning.
Politiken, man, s. 3, søn, s. 6, 4-5; Ekstra Bladet, man, s. 4; Information, man, s. 1-9, 10-11; Berlingske, søn, s. 8; Jyllands-Posten, søn, s. 14 (16.10.2023)

Hjemlig symbolpolitik styrer regeringens reaktion i Gaza-konflikt
Weekendens og mandagens aviser bringer følgende analyser, kommentarer og debatindlæg vedrørende konflikten mellem Israel og Hamas. I en analyse i Information lørdag skriver Lars Trier Mogensen, journalist på avisen, blandt andet: "I et forsøg på at signalere handlekraft har SVM-regeringen valgt at indefryse støttekroner til ngo'er, der arbejder med udvikling i Palæstina. Et hovedkulds stunt, der først og fremmest handler om dansk indenrigspolitik." I samklang med den nationalkonservative ungarske EU-kommissær Olivér Várhelyi var flere borgerlige politikere i Danmark hurtigt ude og afsværge enhver form for økonomisk bistand til alle typer af grupperinger i Palæstina. Samme linje, som USA's tidligere præsident Donald Trump også har ført. [...] Situationens alvor taget i betragtning kunne man godt have forventet, at den danske flertalsregering ville have evnet at ignorere den rituelle grøftegravning og i stedet havde sat kræfterne ind på at understøtte det velbevandrede diplomati i såvel EU som USA og FN-systemet. [...] “Venstres tålmodighed er brugt op,” sagde Aastrup Jensen først på ugen og fortsatte: “Nu må palæstinenserne gøre op med sig selv, hvorvidt de ønsker at bakke op om Hamas og deres mange allierede, eller om man ønsker en form for fredelig sameksistens, så vi kan begynde at arbejde hen mod en fredelig tostatsløsning.” Venstres ordfører indtog præcis samme position som den ungarske EU-kommissær Olivér Várhelyi, der også nåede at slå til lyd for at suspendere enhver bistand til palæstinensiske organisationer, inden han dog blev underkendt. For modsat den politiske situation i Danmark var der straks mere erfarne kræfter i Bruxelles, som fik stoppet den følelsesmættede ophidselse. EU-Kommissionen vurderer selv, at 2,1 millioner palæstinensere har brug for humanitær hjælp, og i de seneste anbefalinger fra Europa-Parlamentet hedder det, at særligt støtten til FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, “forbliver en kritisk livline for millioner af palæstinensiske flygtninge”. EU's rådsformand, eller præsident, belgieren Charles Michel, kom da også hurtigt med en kontraordre. Da først de folk, som kender til konfliktens forhistorie og årelange grusomhed, overtog styringen, blev budskabet mere besindigt: “Vi må hverken afskære de civile palæstinensere fra den hårdt tiltrængte udviklingsstøtte eller den humanitære bistand,” skrev Michel på det sociale medie X: “Det vil Hamas kunne udnytte, og det vil kunne forværre spændingerne og hadet.” Samme linje lød fra EU's udenrigsminister, Josep Borrell, som efter et møde med EU-landenes udenrigsministre tirsdag aften slog fast, at EU-landene bestemt ikke har planer om at svække Hamasregimets direkte modstandere: “Det er ikke alle palæstinensere, der er terrorister. Derfor ville en kollektiv afstraffelse af dem være uretfærdig,” udtalte Josep Borrell, som også understregede, at en indefrysning af bistandsmidler vil “skade EU's interesser i regionen og tilskynde terroristerne”. Men da der heller ikke er nært forestående udbetalinger fra EU til de palæstinensiske områder, kan man dog godt se det som en gratis omgang.”

I en kommentar i Berlingske søndag, skriver Søren Pind, fhv. folketingsmedlem og minister for Venstre, blandt andet: "Rusland har ikke skabt det hele. Men Rusland har i årevis støttet Hamas, og der ses også stadig tættere bånd mellem Iran og Rusland og Kina. Denne akse af vold og undertrykkelse bærer kimen til mange af Vestens problemer i sig. Vi må ruste os til det næste årti. Vi er grundlæggende på vej mod kulminationen af det demokratiske gennembrud i 1989. Men først skal vi så meget igennem. Se det, som står vi lige nu i årene 1979-80. Det er kaotisk, der er terror, krig og usikkerhed. Men som med Newtons tredje lov skaber aktion reaktion - ikke mindst i menneskenes verden. Det sker blandet andet ved, at borgeren tænker selv. At vi samler os. Ruster og væbner os. Udvikler vores økonomier, så opfindsomhed og ny teknologi sikrer friheden og demokratiet. Vi må samtidig lægge den passive udenrigspolitik i graven. Den har kostet langt flere ofre end den aktive. Katastrofen i Syrien var en direkte følge af den passivitet og gav Rusland nøglen til at skabe uro i Europa. Demokrati, markedsøkonomi og teknologi skal sammen løse vores udfordring. Og det skal ske i USA. Og i Den Europæiske Union, som skal styrkes. Europa skal have strategisk autonomi. Vi skal selv kunne agere i vores nærområde. Vi skulle kunne gribe ind overfor et nyt kaos som i Syrien. Og vi skal kunne støtte et land som Ukraine, når Rusland går amok. Uden nødvendigvis at være afhængige af USA. Ellers vil mørket herske. Mørket vi så udfolde sig i Israel i ugen, der gik."

I en kommentar på Altinget skriver Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa, blandt andet: "I juni 2021 skrev jeg i disse spalter, at USA's tidligere præsident Barack Obama en gang har brugt et citat fra Godfather-trilogien om sit arbejde med Mellemøsten: "Netop som jeg troede, jeg var ude, hiver de mig ind igen". [...] I analysen skrev jeg, at USA og EU må indse, at de ikke kan undslippe den israelsk-palæstinensiske konflikt. Trods udenrigsminister Blinkens penduldiplomati for at lægge låg på den dengang opståede slagudveksling trak USA følehornene til sig. EU var indad skuende og har gjort mindst muligt. [...] Hvis der skal være en lille smule håb i denne ellers dystre tid, er det, at meget tyder på, at der i Israel nu er en erkendelse af, at der er behov for en ny tilgang. På den palæstinensiske side bliver udfordringen nu at finde politiske kræfter, der i givet fald kan bære løsninger frem uden om de ekstremistiske bevægelser. Hvis der skal være nogen som helst chance, kræver det markant engagement fra USA og EU for både at støtte begge parter og uddele "hård kærlighed", når det er påkrævet. Det vil det f.eks. være, når Israel skal gøre op med bosættelsespolitikken på Vestbredden."

I et debatindlæg på Altinget skriver Anne Sophie Callesen (R), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Lad det være slået fast med det samme: Hamas' koldblodige terrorangreb i Israel er netop dette: Terror. Uanset Israels forfejlede politiske kurs overfor palæstinenserne var der tale om et barbarisk angreb på uskyldige, civile israelere. Derfor var og er EU's og Danmarks øjeblikkelige og entydige fordømmelse af angrebet og af Hamas den eneste rigtige reaktion. Hvad der til gengæld ikke bør være en automatreaktion, er beslutningen om at stoppe udviklingsbistanden til Palæstina. I EU havde den ungarske kommissær Olivér Várhelyi imidlertid nået at annoncere netop dette budskab allerede mandage formiddag, inden det senere samme dag blev undsagt af formanden for det europæiske råd, Charles Michel. Tirsdag gav EU's udenrigsrepræsentant Josep Borell endda gav udtryk for, at EU snarere bør hæve bistanden til den palæstinensiske civilbefolkning. Og sådan blev det: EU's støtte til Palæstina fortsætter, idet man dog samtidigt foretager en undersøgelse af, om de eksisterende mekanismer til at sikre uafhængighed af Hamas er tilstrækkelige, og om der er behov for at justere i støtteprogrammerne. Herhjemme var emnet også til debat i SVM-regeringen, hvor vi må konkludere, at Venstres vandt denne armlægning. For regeringen har sat al anden bistand til Palæstina end nødhjælp på pause. [...] Heldigvis nåede EU - modsat Danmark - til den rigtige konklusion. For en standsning af bistanden til Palæstina fra EU's side ville have været en både forkert og uklog beslutning. En kollektiv afstraffelse uden mening."
Berlingske, søndag, s. 35; Information, lørdag, s. 4; Altinget, fredag (16.10.2023)

Prioriterede historier

I dag går Polen til skæbnevalg efter en uforsonlig og hård valgkamp
Flere af weekendens aviser skriver om parlamentsvalget søndag i Polen. Målinger viser næsten dødt løb mellem regeringskoalitionen med partiet Lov og Retfærdighed (PiS) i spidsen og oppositionen, som er en samling partier under ledelse af tidligere ministerpræsident og EU-rådsformand Donald Tusk.Valget kan få langtrækkende konsekvenser for Europa, hvor der står to politiske ledere med ekstremt forskellige verdensanskuelser skarpt over for hinanden, skriver Jyllands-Posten søndag. Den 66-årige liberale Tusk var sit lands premierminister fra 2007 til 2014 og siden formand for Det Europæiske Råd i Bruxelles i fem år. Blandt andet på grund af sidstnævnte beskylder regeringsstøtter Tusk for at være en stråmand for tyske interesser og klar til at åbne grænserne for rovgrisk vestlig kapital og ukontrolleret migration. Modparten den 74-årige Jaroslaw Kaczynski har sammen med sin afdøde tvillingebror Lech Kaczynski (der var præsident 2005-10) sat sit præg på polsk politik siden 1990'erne, hvor han fra 2006-2007 var landets premierminister. De senere år har han dog holdt sig i baggrunden som en grå eminence for PiS, der i valgkampen tegnes af premierminister Mateusz Morawiecki.

Politiken skriver lørdag, at for mange polakker er parlamentsvalget søndag den vigtigste dag siden kommunismens fald i 1989. Fra landsretsdommer Igor Tuleya lyder det, at valget er knald eller fald for demokratiet og hans egen fremtid. Han har i otte år kæmpet for sin ret til at dømme uafhængigt af politiske interesser, sige sin mening og rådføre sig med EU-Domstolen. Sidste år fik han og andre suspenderede dommere jobbet tilbage efter pres fra EU. Men han mener ikke, at regeringen har opgivet at få ham fjernet. "De gør det kun for at få penge fra EU," siger han med henvisning til, at det var EU's krav for at udbetale coronamilliarder til Polen, at regeringen fjernede deres politiske styring af domstolene og genansatte dommerne. Tuleya tror ikke på, at EU kan redde ham og retssystemet. "For to år siden blev EU mere handlekraftig, men jeg er bange for, at det er alt for sent. Hvis EU havde forsvaret retsstaten mere benhårdt fra starten, havde vi ikke stået i de her problemer," siger han. Piotr Buras, leder af tænketanken European Center for Foreign Relations' kontor i Warszawa, er enig i, at valget er fundamentalt ikke bare for Polen, men for hele Europa. "Hvis oppositionen vinder, åbner vi et helt nyt kapitel i demokratiets historie, for så står vi over for noget, ingen har prøvet før: at rulle et illiberalt demokrati tilbage," siger Buras.

Information skriver lørdag, at bøndernes holdning i Polen kan være med til at afgøre søndagens valg i Polen. Kornstriden, hvor Polen er gået imod EU med sin blokering af ukrainsk korn, er et af de absolut vigtigste temaer, for der er 1,4 millioner gårde i Polen og omtrent 40 procent af landets befolkning på 38 millioner bor i landdistrikterne. Gennem de seneste otte år er det også især vælgerne på landet, der har sikret PiS regeringsmagten. "Den grundlæggende konflikt mellem Polen og EU er ikke forsvundet. De normale temaer er begyndt at vende tilbage," siger Aleks Szczerbiak, professor i politik ved University of Sussex og fortsætter: "Det er helt afgørende for PiS, at de formår at fastholde vælgerne på landet, og for dem er det ukrainske korn et fuldstændigt centralt emne."

I Udenrigspolitisk Indsigt i Børsen søndag, skriver europakorrespondent Louise With blandt andet: "Godt 29 mio. polske vælgere kan søndag gå til stemmestederne og vælge et nyt parlament og en ny regering. De tænker selvfølgelig først og fremmest på retningen for deres eget land - men deres kryds får også betydning for os andre i Danmark og Europa. [...] Polen har de seneste år været på kollisionskurs med EU i spørgsmål om retsstatens principper. Blandt andet har Polen fået dagbøder for millionbeløb ved EU-Domstolen, fordi regeringen ikke ville rette ind efter krav om at sikre domstolenes uafhængighed. Og indtil videre har Polen ikke fået udbetalt en eneste euro af de godt 35 mia. euro, som landet står til at modtage fra EU's store krisefond. Efter at krigen brød ud i Ukraine, har den konservative PiS-regering dog signaleret, at den er klar til at få konflikten om domstolene ud af verden. Men striden er ikke endeligt bilagt endnu. Og oppositionen kritiserer også PiS-regeringen for at have trukket Polen i en anti-europæisk og antidemokratisk retning på andre områder som f.eks. mediefrihed, abortregler og homoseksuelles rettigheder. Det er en fast grundregel, at EU-bosserne i Bruxelles aldrig blander sig i nationale valg. Men der er næppe tvivl om, at de i stilhed håber på en sejr til den mere pro-europæiske Donald Tusk, der både har en fortid som polsk premierminister men også som formand for Det Europæiske Råd - den post, der er kendt som EU-præsident - i årene 2014-19. Hvis det derimod ender med en ny PiS-regering, er det sandsynligt, at sværdslagene med Bruxelles vil fortsætte. Selvom der måske kan findes en løsning på striden om domstolene, er der også andre konflikter. PiS-regeringen har trukket EU i retten for at få afprøvet flere klimabeslutninger ved EU-Domstolen. På det seneste er den polske regering og EU-Kommissionen også raget uklar i spørgsmålet om ukrainsk korn. Polen vil have ret til at lukke sit marked, så kornet ikke oversvømmer markedet og skader de lokale bønder, mens EU har meldt ud, at sommerens midlertidige forbud skulle ophøre. Også den strid er indtil videre uløst. [...] Selvom valgkampen i høj grad har formet sig som en hanekamp mellem to gamle ærkerivaler, Kaczynski og Tusk, så kan deres skæbne meget vel komme til at afhænge af de tre mindre partier."

Børsen og Berlingske skriver mandag, at Donald Tusk tror på valgsejr til oppositionen i Polen. Resultatet er dog stadig uklart, og både regering og opposition er uenige om udfaldet. Regeringspartiet Lov og Retfærdighed, PiS, står til at få 36,8 procent af stemmerne ved valget ifølge valgstedsmålinger offentliggjort ved lukningen af stemmelokalerne og Borgerplatformen har fået omkring 31,6 procent af stemmerne. Men selv om PiS står til at blive størst, er det ikke sikkert, at det kan finde partnere til et flertal i det nye parlament. Oppositionslederen Donald Tusk fra Borgerplatformen tror på flertal til oppositionen og siger: "Jeg har aldrig været så glad i hele mit liv, som jeg er i dag over vores andenplads. Polen har vundet, demokratiet har vundet. Vi har fjernet PiS fra magten. Valget markerer afslutningen på en regering under ledelse af partiet Lov og Retfærdighed." Valgkommissionen oplyser desuden, at valgdeltagelsen formentligt var den højeste siden kommunismens fald i 1989, hvor den angiver deltagelsen til knap 73 procent.
Politiken, søn, s. 16, lør, s. 10; Jyllands-Posten, søn, s. 16,17; Børsen, søn, s. 16-21, man; Berlingske, lør, s. 12-13, man; Information, lør, s. 1,14,15,16 (16.10.2023)

Hvad sker der, når Polen får Europas største hær?
Polen er ved af få Europas største hær og problemet er, at den højrenationale regering allerede er begyndt at bruge den som sin forlængede arm, skriver Berlingske søndag. Krigen i Ukraine har forrykket magtbalancen i EU og givet Polen en markant større stemme, blandt andet fordi Polen viste sig at have ret i sin meget Rusland-kritiske politik, og derudover er landet nabo til Ukraine og en uundværlig støtte. Den polske regering har lovet, at landet snart vil have Europas største hær med 300.000 soldater, men de fleste eksperter er enige om, at Polen næppe vil kunne nå op på det antal. Militærsociolog Weronika Grzebalska fra Institute of Political Studies ved Polish Academy of Sciences fortæller, at en styrkelse af hæren er et af de få emner, der faktisk er konsensus om i Polen. Spørgsmålet er så, om det vil lykkes Polen at veksle sin voksende militære magt til at få rabat på andre områder. Den bulgarske tænker, Ivan Krastev, spørger i mediet Politico, om EU for eksempel vil lukke øjnene for Polens problemer med retssikkerhed.

Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "I det 21. århundredes første halvdel er Polen på vej op. Det mærkes før denne søndags parlamentsvalg, der foregår i skyggen af arvefjenden Ruslands aggressionskrig mod Ukraine. Polen ligger i ly af sit østlige naboland, som man bistår med alle militære og politiske midler, herunder plads til en million flygtninge. [...] For Nato og for EU er det vigtigste spørgsmål: Hvad vil Polen i det Europa, der som helhed trues af Vladimir Putins fascistiske Rusland? Polakkernes svar er klirrende klart: mere forsvar. Man vil ikke - som i 1939, da det nazistiske Tyskland og det kommunistiske Rusland delte Polen imellem sig, hvilket udløste Anden Verdenskrig - rendes over ende af en fjendtlig nabo eller genbo. 4 procent af bruttonationalproduktet anbringes for tiden i militær oprustning. De væbnede styrker, inklusive hjemmeværn og civilforsvar, skal udvides fra 175.000 til 300.000 mand. Der anskaffes alt: 180 kampvogne her, 800 panserkøretøjer der, hundreder af haubitsere, præcisionsmissiler, helikoptere, droner og jagerfly. Indkøbslisten er lang, milliarderne ruller. [...] Polen haler i disse år militært set ind på Tyskland, Frankrig og Storbritannien, fastslår Rzeczpospolita, Warszawas førende konservative avis. Polen med 38 millioner indbyggere vil være en europæisk stormagt. Tusk og hans liberale vil det samme. Man investerer i Ukraines sejr, men gør klar til Polens krig."
Berlingske, søndag, s. 12-13; Jyllands-Posten, søndag, s. 38 (16.10.2023)

Det digitale indre marked

Google beroliger brugere af kunstig intelligens
Internetgiganten Google lover at beskytte brugerne af kunstig intelligens mod at blive stævnet for at krænke andres ophavsret, når Googles egen chatbot Bard skriver tekster eller laver billeder og illustrationer. Det skriver Berlingske mandag. Google og de øvrige teknologigiganter har investeret massivt i netop generativ kunstig intelligens, men der er flere skyggesider ved kunstig intelligens. De enorme computerkræfter, der gør kunstig intelligens mulig, sluger betydelige mængder af strøm og i begyndelsen af året advarede det europæiske politisamarbejde Europol om, kriminelle allerede da var begyndt at misbruge adgangen til kunstig intelligens til at få hjælp til at stjæle folks kodeord, begå cyberkriminalitet og sprede falske oplysninger. Inden nytår håber EU at være klar med verdens første og mest omfattende lovstyring af den nye teknologi, og EU-Kommissionens danske næstformand, Margrethe Vestager, håber også at få USA med i samme retning og dermed for alvor kunne styre udviklingen.
Berlingske, mandag, s. 9 (16.10.2023)

Finansielle anliggender

Obligationer er “genfødt” som investeringskategori
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest koncernen. Han skriver blandt andet: "Amerikansk økonomi er i fremgang, og den har en størrelse, der gør, at det giver økonomiske multiplikatoreffekter i resten af verden i form af vækststimulanser, der er tilstrækkelige til at sikre en positiv global vækst. USA har sammen med Canada og Mexico et samlet privatforbrug, der er lige så stort som summen af privatforbruget i EU, Kina og Japan. [...] Det næste spørgsmål, man kan stille, er, om det globale banksystem kan holde til de store udsving, vi ser i renterne, og den belastning, som gældsplagede projekter kan give anledning til. Hertil er svaret et klart ja. Det europæiske og amerikanske banksystem er i dag meget solidt. [...] Bankerne burde faktisk have ros for den kreditpolitik, de har ført de sidste ti år. Vi kan med andre ord konstatere, at hverken konjunktursituationen eller sundhedstilstanden i banksystemet burde give anledning til nogen forhøjet finansiel risiko. [...] Banksystemet er finansielt solidt, og Italiens gældssituation er indtil videre håndteret af ECB. Den meget omtalte amerikanske statsgæld er et problem, men amerikanerne har store finansielle formuer, der i sidste ende kan sikre finansiering af statsgælden via skatteopkrævning. Tilbage står den kinesiske gæld, som i dag formentlig er verdens største finansielle udfordring. Den kan refinansieres i Kina og udskydes i mange år, så det er næppe en faktor, der kan slå global økonomi ud af kurs på den korte bane. Hvis man som investor vil gardere sig mod disse forhold, er der to klassiske muligheder. Dels sikre en solid risikospredning på flere forskellige investeringskategorier og dels sikre en fornuftig beholdning af højt “ratede” obligationer eller kontanter på en bankkonto."
Børsen, mandag, s. 18-19 (16.10.2023)

Renten faldt efter bekymring
Fortsat bekymring over konflikten i Mellemøsten fik obligationsrenterne på det danske marked til at dykke op mod weekenden. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Den danske rente faldt det meste af fredagen, og viste kun få udsving i modsat retning efter blandt andet, at Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt tale for Den Internationale Valutafond. "Som jeg har sagt før, så er vores mål og mission at bringe inflationen tilbage til 2 procent på mellemlang sigt - og det vil vi gøre, og det sker, mens vi taler. Det holder vi fast ved, og vi er klar til at gøre mere om nødvendigt," sagde Christine Lagarde blandt andet i sin tale. Det samlede rentefald i sidste uge endte således med et fald på 18 basispoint.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (16.10.2023)

Grundlæggende rettigheder

Venstre-profiler i angreb på S-minister over overvågning af private beskeder
Et afgørende møde i Europaudvalget udstillede en alvorlig uenighed internt i regeringen, hvor Venstre-folk er uenige med justitsministeren om et centralt element i forslag om masseovervågning, skriver Berlingske søndag. Et EU-forslag går på, at alle digitale tjenester kan blive pålagt at overvåge dine private beskeder for børneporno, uanset mistanke. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) støtter forslaget, hvorimod Venstres EU-ordfører Kim Valentin og medieordfører Jan E. Jørgensen flere gange har udtrykt alvorlig kritik overfor forslaget og justitsministerens støtte til det. "Jeg mener ikke selv, at det overholder EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Jeg mener ikke, at man kan overvåge folk uden en mistanke på lovlig vis. Men hvis justitsministeriets jurister mener det, så må vi jo tage en diskussion af det," siger Kim Valentin, som samtidig kalder det bekymrende, at Ministerrådets egen juridiske tjeneste i EU heller ikke mener, at forslaget lever op til EU-lovgivningen. På baggrund af udvalgsmødet blev der derfor tilføjet til justitsministerens mandat, at der skal lægges "afgørende vægt" på, at forslaget lever op til EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. "Nu lægger vi i mandatet afgørende vægt på, at det er lovligt. Det er i sidste ende op til ministeren at sikre, at forslaget lever op til det mandat. Hvis mandatet ikke overholdes, så må han stemme imod i EU," siger Kim Valentin.
Berlingske, søndag, s. 10 (16.10.2023)

Institutionelle anliggender

Et konservativt bud på Europa: Et nyt tysk-romersk imperium
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med David Engels, belgisk konservativ tænker og skribent. David Engelsk er en konservativ europæer, der er mere rodfæstet i Europa end i et egentligt europæiske hjemland. Han mener, at det som europæere oplever som værende "nationalt" i virkeligheden er "europæisk." "Mindst to tredjedele af det, vi oplever som 'nationalt', er i virkeligheden europæisk. Jeg bliver lamslået, hver gang jeg hører konservative hylde et nationalt særkende, som i virkeligheden er et europæisk fællestræk. Vi er nødt til at blive mere bevidste om det, der knytter os sammen som europæere. Det er den eneste måde at imødegå de store 'civilisationsstater som Kina og Indien, men også USA, Rusland og Brasilien," forklarer David Engels. David Engels mener desuden, at nationalstaterne i Europa er ligeså prægede af tidens amerikanisering, som EU er. "For 10 år siden var det meget svært at tale om en europæisk identitet i konservative kredse. Europa blev automatisk opfattet som noget negativt og forbundet med Bruxelles og EU. I dag oplever jeg, at konservative i stigende grad tager begrebet Europa til sig i en ny betydning. Der er en voksende bevidsthed på højrefløjen om, at national suverænisme er ved at blive overhalet af en europæisk dimension, som imidlertid ikke begrænser sig til abstrakte værdier om menneskerettigheder, men om Europa som en unik og historisk civilisation," siger David Engels.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10 (16.10.2023)

Hvis vi ikke tager tyren ved hornene, risikerer vi, at det indre marked bryder sammen
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EU’s udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Uanset om og hvorvidt Kreml har spillet en rolle i angrebet, står én ting krystalklart. En krig i Mellemøsten vil uundgåeligt trække opmærksomheden væk fra Ukraine. Det vil russerne naturligvis ikke bare glæde sig over, men også forsøge at udnytte. [...] Det er nok at gå for vidt at sige, at opbakningen til Ukraine er ved at smuldre, men også internt i EU er der stigende vaklen i geledderne med ny tvivl om yderligere (våben)hjælp fra Polen, Slovakiet og selvfølgelig Ungarn. Der er heller ikke rigtig kommet gang i de interne reformer, som skal gøre EU klar til en ny stor udvidelse med op til ni lande. Trods utallige besøg i europæiske parlamenter, hvor politikere og mediekendisser er faldet over hinandens selfiestænger for en 'photo-opp' med Zelenskyj, stikker politikerne fortsat hovedet i busken, når det kommer til en åben og ærlig erkendelse af helt nødvendige institutionelle ændringer. Disse ændringer er afgørende for, at en udvidelse med potentielt 60 millioner nye borgere kan blive en realitet. [...] Sagt anderledes, hvis vi ikke tager tyren ved hornene og begynder at tale reformer af EU’s interne beslutningsprocesser, risikerer vi at stå med et EU på +30 lande, hvor alle har vetoret og med så mange interne retsstatsproblemer, at det indre marked bryder sammen. [...] Det tager en generation eller mere at lære folk, hvad en liberal retsstat betyder for et rigtigt demokratisk styre, og hvorfor det er noget, man skal kæmpe for hver dag."
Berlingske, lørdag, s. 14 (16.10.2023)

Klima

EU kan ikke enes om sprøjtegift
EU-landene nåede i fredags ikke til enighed omkring en ny tiårig tilladelse til brug af stoffet glyphosat, også kendt som Roundup. Det skriver Information lørdag. Der var således hverken kvalificeret flertal for et ja eller nej til EU-Kommissionens forslag om en ny tilladelse til kritiserede sprøjtemiddel. Uden et decideret flertal for hverken ja eller nej går sagen derfor nu videre til appelkomiteen. Skal det heller ikke her lykkes at drøfte sig til et enten ja eller nej til en forlængelse af tilladelsen til at bruge Roundup, så er det op til EU-Kommissionen selv at afgøre, hvorvidt der skal gives tilladelse til at bruge Roundup op i yderligere ti år. Danmark, samt en række øst- og sydeuropæiske lande er for en tilladelse, mens man i Frankrig, Holland, Østrig og Tyskland ikke ønsker at brugen af Roundup fortsat skal være tilladt.
Information, lørdag, s. 13 (16.10.2023)

EU-Kommissionen opgiver skærpet kemistrategi efter industripres
Det er præcis tre år siden, EU-Kommissionen præsenterede sit bud på en ambitiøs europæisk Kemikaliestrategi for et giftfrit miljø med et løfte om opstramning af EU's epokegørende REACH-lovgivning om kontrol med kemiske stoffer, men nu er man på vej til at henlægge det på ubestemt tid, selv om indholdet er klar, skriver Information mandag. På EU-Kommissionens nyligt fremlagte arbejdsprogram for tiden til og med første kvartal 2024 er revisionen af kemikontrolsystemet er udeladt og flere kilder bekræfter, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens hold ikke vil fremlægge et udspil til opgraderet REACH på noget tidspunkt, mens Kommissionen endnu sidder. "Kommissionen havde en vældig ambitiøs plan, som - hvis den var blevet gennemført - havde gjort en betydelig forskel for at øge beskyttelsen af menneskers sundhed og miljø. Jeg havde virkelig håbet, at de havde evnet at ro hele den bæredygtige kemikaliestrategi i land. Men det ser nu ikke ud til at blive tilfældet, og det er i så fald meget trist," siger Christina Rudén, kemiprofessor og ekspert i risikovurdering ved Stockholm Universitet. Fra Tatiana Santos, chef for kemipolitik hos de europæiske miljøorganisationers paraplyorganisation, European Environmental Bureau, EEB, lyder det, at det er et kæmpe svigt. "I en tid, hvor Europa og verden rammes af kemiske skandaler som den omsiggribende PFAS-forurening, som REACH i sin nuværende form ikke kan håndtere, er det en gigantisk fejltagelse at tage revisionen af bordet," siger Tatiana Santos. Det var ventet, at Ursula von der Leyen ville annoncere REACH-revisionen i sin State of the Union-tale den 13. september, men den blev imidlertid ikke nævnt med et ord. Den 3. oktober var Kommissionens vicepræsident med ansvar for EU's Green Deal, Maros Sefcovic, til høring om miljøpolitikken i Europa-Parlamentet. Her fik han flere spørgsmål om tidsplanen for REACH-revisionen, men Sefcovic svarede konsekvent udenom og afleverede i stedet et opdateret arbejdsprogram for Kommissionen for de næste måneder, hvor REACH var fjernet fra listen. Internt i den nuværende EU-Kommission er støtten til at sikre reformen blevet svækket af, at to store støtter, Margrethe Vestager og Frans Timmermans, for nylig valgte at trække sig.
Information, mandag, s. 1,12 (16.10.2023)

“Vi er ikke Luxembourg”
I et interview med Information lørdag, forklarer Polens ambassadør i Danmark, om Polens modstand mod EU´s klimapolitik og om, hvorfor Polen vil have EU-domstolen til at sige, at unionens beslutning om at udfase salget af fossile biler i 2035 er ulovlig. I Polen mener man, at beslutningen om at forbyde salget af fossile biler i 2035 vil pålægge "alt for store byrder på samfundet." Polen har også på en række andre områder talt imod EU´s klimapolitik. Under vedtagelsen af de nuværende EU-klimamål for 2050 var Polen en af de mest udtalte kritikere. Alligevel endte Polen med at stemme for klimamålene. "Fordi vi lever på den samme planet. Vi vil gerne forpligte os og være en del af en større historie om, hvordan vi omstiller samfundet væk fra fossile brændsler. Det har vi været i gang med i Polen i tre årtier, men i EU er der bestemte punkter, hvor vi arbejder for en anderledes tilgang. Men det handler mere om, hvordan vi skal gennemføre omstillingen, end om hvorvidt vi skal lave en omstilling i det hele taget," forklarer Antoni Falkowski, Polens ambassadør i Danmark, som herefter kommer ind på, hvorfor Polen er imod beslutningen om at udfase fossile biler i 2035. "Vi vil gerne være med til at reducere udledningerne fra transporten. Det er vigtigt. Men vi mener ikke, at et forbud mod den traditionelle, fossile bil er den rigtige vej. Vi er bekymrede for, at folk ikke vil have råd til at købe nye biler, og for, at der vil opstå et marked for brugte biler, hvor brugte biler bliver solgt fra vest til øst," forklarer Antoni Falkowski og fortsætter: "Derudover er vores holdning, at alle reformer skal indrettes på den måde, at de er teknologisk neutrale. Man skal ikke forbyde den ene eller anden teknologi, men fokusere på at reducere udledningerne på den mest effektive måde, og der er andre løsninger, som ville være bedre, og som ville gøre det muligt at nå samme mål, men med lavere omkostninger for samfundet og bedre muligheder for, at økonomien kan vokse." Polen ønsker i stedet, at man forbedrer energieffektiviteten, videreudvikler vedvarende energikilder og satser på atomkraft, fortæller den polske ambassadør. I Polens annullationssøgsmål ved EU-domstolen søger man, udover loven om udfasning af fossilbiler, at annullere to andre dele af lovpakken, der er kendt under navnet Fit for 55. Blandt andet ønsker Polen at fjerne nye krav om nationale udledningsmål og aflyse en reform af EU´s kvotehandelssystem. Ifølge polakkerne vil lovene "true Polens energisikkerhed," og "ramme beskæftigelsen i mineindustrien og øge arbejdsløsheden." "Vi har ikke råd til at miste de arbejdspladser," forklarer Antoni Falkowski. Den polske ambassadør påpeger også vigtigheden af, at byrderne i forbindelse med den grønne omstilling fordeles retfærdigt for at beskytte sårbare grupper og styrke konkurrenceevnen. Ellers vil nye regler på området skabe folkelig modstand mod den grønne omstilling, mener ambassadøren. "Vi kan allerede se, at det sker i et vist omfang i nogle andre EU-lande. Vi mener ikke, at den foreslåede regulering tager tilstrækkelig meget højde for de forskellige vilkår i de enkelte EU-lande, og derfor kan den føre til større social ulighed, også på transportområdet," argumenterer Antoni Falkowski.
Information, lørdag, s. 24-26 (16.10.2023)

Konkurrence

Europas usynlige rejsekonge flyver i flint over EU-nej
Booking.com er med over 70 procent af markedet det største rejsesite i Europa, hvilket har fået EU-Kommissionen til at stoppe opkøbsfesten, skriver Berlingske mandag. I september fik Booking et kontant nej fra EU-Kommissionen til at købe svenske eTraveli, hvilket Booking-chefen er meget utilfreds med. "Hvis Booking ikke må købe et lillebitte flyrejsefirma, der ikke har nogen dominerende position, hvad betyder det så for andre typer opkøb?" siger Glenn Fogel, topchef i Booking.com til Financial Times. Men EU frygter, at Booking overordnet udvider sit økosystem af digitale rejsetjenester til at blive endnu mere dominerende. Netrejsegiganten har desuden udsigt til at skulle leve op til ekstrakrav ifølge EU’s nye forordninger om digitale tjenester og digitale markeder, som skal stække netgiganternes dominans.
Berlingske, mandag, s. 2 (16.10.2023)

Kultur

Ministre: Mennesker med handicap skal have bedre adgang til europæiske kulturoplevelser
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Jakob Engel-Schmidt (M), kulturminister og Pernille Rosenkrantz-Theil (S), sociolog og boligminister, blandt andet: "Mange steder i det danske kulturliv er der hjælp at hente for mennesker med handicap. [...] Men ifølge EU-Kommissionen kan det være svært at få den samme hjælp på rejser rundt i Europa som i hjemlandet. Det skyldes blandt andet manglende anerkendelse af handicapkort eller attester udstedt i den medlemsstat, hvor den rejsende bor. Derfor opgiver nogle mennesker med handicap at rejse. Det skal vi have lavet om på. Derfor er det godt, at EU-Kommissionen har foreslået at indføre et EU-handicapkort, som skal give lige adgang til særlige vilkår og fordele overalt i EU. Det vil give danskere med handicap adgang til den samme hjælp, som der er til borgerne i det land, de besøger. Det skal gælde for kultur, sport og offentlig transport. Forslaget omfatter ligeledes et EU-parkeringskort, der vil gøre det nemmere for rejsende med handicap at komme til og fra oplevelserne. Vores holdning er klar: Hvis et fælles EU-handicapkort kan øge tilgængeligheden og gøre et besøg på et museum eller en teateroplevelse bare lidt nemmere og skabe bedre oplevelser for personer med handicap på besøg i Danmark eller i ethvert andet EU-land, ser vi meget positivt på det."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9 (16.10.2023)

Landbrug

Landbrug & Fødevarer melder sig i koret: EU-regler om dyrevelfærd skal løftes til dansk niveau
I et debatindlæg på Altinget skriver Steen Nørgaard Madsen, formand, Veterinærudvalget i Landbrug og Fødevarer, blandt andet: "Landbrug & Fødevarer bakker op om fødevareministerens pres på EU for at leve op til løfterne om en opdatering af EU's regler for dyrevelfærd. Ligesom Dyrenes Beskyttelse og fødevareministeren har givet udtryk for her i Altinget, deler vi skuffelsen over, at EU-Kommissionen nu tøver og vil udskyde revisionen af dyrevelfærdsreglerne og dermed ambitionen om at løfte dyrevelfærden på EU-niveau. [...] Kære Jacob Jensen, vi bakker op om Danmarks pres på EU-kommissionen, og vi opfordrer også til, at revisionen af EU's dyrevelfærdslovgivning som planlagt bliver fremlagt i 2023. Det vil gavne hele den progressive, danske landbrugssektor. [...] Det er afgørende, at reglerne bliver implementeret og håndhævet ensartet i hele EU. [...] For Landbrug & Fødevarer er det afgørende, at aftalen balancerer hensynet til danske arbejdspladser, økonomi, miljø og klima. Men uanset nye nationale initiativer bør vi stræbe efter fælles regler på EU-niveau. Både for dyrenes skyld, men også fordi vi ikke må ende i en situation, hvor varer fra Italien og Spanien eller fra lande uden for EU presser danske fødevarer ud af køledisken. [...] Fra dansk side opfordrer vi konkret til, at de fælles EU-regler bliver løftet op på dansk niveau, og særligt at den europæiske malkekvægssektor omfattes af samme regler for hold af malkekvæg, som er gældende i Danmark. I den forbindelse er det vigtigt, at reglerne gennemføres med en tilstrækkelig overgangsperiode, som giver landmændene tid til at investere og omstille sig. Endelig er det afgørende, at reglerne bliver implementeret og håndhævet ensartet i hele EU. Vi ser alt for mange eksempler på, at reglerne ikke bliver implementeret korrekt eller håndhævet af myndighederne i andre EU-lande. Det er ikke godt nok, og det skal EU-kommissionen få rettet op på i revisionen af dyrevelfærdsreglerne. [...] Det tjener ingen landmænd, at revisionen af EU's dyrevelfærdsregler nu er blevet udskudt på ubestemt tid. [...] tværtimod sætter usikkerheden om de fremtidige regler udviklingen og moderniseringen af landbrugssektoren i stå og er en reel trussel for det indre marked, som er grundstenen i EU-samarbejdet."
Altinget, fredag (16.10.2023)

Migration

Grænsekontrol virker ikke
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet og Kira Marie-Peter Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Konklusionerne i en ny rapport fra EU-Parlamentets udvalg for borgeres rettigheder, der stiller skarpt på grænsekontrollen i Danmark og en håndfuld andre EU-lande, er sylespidse: Grænsekontrollen er både ulovlig, baseret på udokumenterede farer og fuldstændig uden effekt. [...] De, der er flest af ved grænseovergangen, er helt almindelige mennesker. Folk, der pendler over grænsen til deres arbejde, turister, der vil besøge landet, eller lastbilchauffører med varer til danskerne. Grænsekontrollen er til helt overflødigt besvær for dem. Som om det ikke var galt nok, er grænsekontrollen også ulovlig. I rapporten kritiseres Danmark for at krænke EU's love og undergrave retsstatsprincipperne i EU. Ved at forlænge grænsekontrollen overtræder vi Schengenreglerne. Samtidig bliver vi kritiseret for at sætte lighedstegn mellem asylsøgere og kriminelle i argumentationen for grænsekontrollen. Det er et brud på EU's forbud mod diskrimination. Danmark er ellers altid ude med riven, når andre stater ikke respekterer deres retlige forpligtelser. Når der ryger EU-midler i lommerne på Ungarns overklasse, eller Polen diskriminerer minoriteter, siger vi højlydt fra. Men det er skidt for vores troværdighed, at vi ikke selv kan holde vores sti ren. Vi bør i stedet fokusere på reelle problemer og effektive løsninger. Ressourcerne skal bruges på at styrke Europol-samarbejdet og forbedre systemer for asylsøgere. Vi skal have fælles løsninger, ikke nationalistisk symbolpolitik."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (16.10.2023)

Naboskabspolitik

“Fortæl europæerne, at vi ikke giver op. At vi er her”
Leder af Belarus´ eksilregering, Sviatlana Tsikhanouskaja, modtog den 9. oktober i København NATO-prisen Kvinder for Fred og Sikkerhed. I et efterfølgende interview med Information lørdag fortæller lederen af modstanden mod det nuværende styre i Belarus om sin og landets kamp for forandringer. Blandt andet forklarer Tsikhanouskaja, at man i Belarus ser sig som et europæisk folk, at ønsket om at høre til i Europa er dybt forankret. "Vores revolution blev sammenlignet med Euromaidan i Ukraine (oprøret mod den prorussiske Viktor Janukovitj i 2014, red.), hvor der var mange EU-flag. Og folk spurgte mig, hvorfor der ikke var EU-flag under vores opstand. Og jeg måtte forklare, at vores nationalflag, det hvid-rød-hvide flag, det er allerede et europæisk flag," siger Tsikhanouskaja. Ifølge menneskerettighedsgruppen Viansa er der næsten 1.500 politiske fanger i Belarus.
Information, lørdag, s. 14-15 (16.10.2023)

Sikkerhedspolitik

Hamas' terror mod Israel presser Zelenskyj
I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad mandag skriver Jens Worning, tidl. dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, blandt andet: "Ukraine kæmper ikke blot på slagmarken, men udfordres også diplomatisk og politisk blandt sine allierede og udsigten til et Mellemøsten i brand. De seneste uger er gamle regionale kriser og krige blusset op. Først Aserbajdsjans etniske udrensning af armeniere i Nagorno-Karabakh, der er blevet fulgt op af skræmmende retorik, hvor Armenien omtales som Vest-Aserbajdsjan. Og siden Hamas' massive terrorangreb mod Israel. Det israelske modsvar rummer i sig selv en risiko for at sætte mere end blot Gaza i brand, det kan sprede krigen til andre lande i Mellemøsten. Det vil aktivere yderligere amerikansk engagement, ligesom Rusland ikke kan se passivt til. I EU vil man frygte nye flygtningestrømme, hvilket er en sikker opskrift på yderligere splittelse. I den forløbne uge dukkede Ukraines præsident Zelenskyj overraskende op til Natos forsvarsministermøde og mødet i den såkaldte kontaktgruppe, der koordinerer våbenstøtten til Ukraine blandt NATO-landene. Noget, som med al tydelighed demonstrerer nervøsiteten i Kyiv for at miste opmærksomhed og støtte, nu hvor verden også står i brand andre steder end ved den ukrainske front. [...] Nato-støtten blev bekræftet, ligeledes vedtog G7-landene, at de mange milliarder, man har indfrosset af russiske indeståender og aktiver, ikke vil blive udbetalt, før Rusland betaler krigsskadeserstatning til Ukraine. Samtidig anerkendte Europarådets parlamentariske forsamling - ikke at forveksle med Europa-Parlamentet - ”Holodomor” som folkemord. Det var en Moskvastyret hungersnød i 1930'ernes Ukraine, hvor fire millioner ukrainere omkom af sult."
Kristeligt Dagblad, man, s. 4 (16.10.2023)

Tomme lagre og lang ventetid på ammunition
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har købt en nedlagt krudtfabrik i Elling, men den vil dog ikke producere nok til at dække Forsvarets behov, skriver Jyllands-Posten søndag. Fra Troels LundPoulsen lyder det også, at selvom Danmark nu efter flere års stilstand skal genoptage produktionen af ammunition, så vejer hensynet til USA tungt. "På europæisk niveau er vi meget afhængige af vores amerikanske venner, og hvis Europa skal tage et større ansvar i en sikkerhedspolitisk situation, hvor USA begynder at vende mere politisk opmærksomhed mod andre dele af verden, så bliver Europa nødt til at steppe op," siger han. Fra forsvarschef Flemming Lentfer lyder det, at der stort set ikke er et møde mellem Natos eller EU's forsvarschefer, hvor spørgsmålet om mangel på ammunition ikke er på dagsordenen. "Alle forsvarschefer, som jeg taler med, står i samme dilemma: Hvor meget kan man donere fra sine lagerstørrelser og stadig leve op til basale behov, som den enkelte nation har? " sagde Flemming Lentfer under besøget på krudtfabrikken i Elling. Tidligere har Estland både i Nato og EU skubbet på for, at de allierede skruer op for produktionen. I EU-regi er der oprettet en særlig Ukraine-fond på 2 mia. kr., som bl.a. skal støtte enten igangværende eller ny produktion for at forbedre forsyningssikkerheden på ammunitionsområdet og det er den fond, som Troels Lund Poulsen regner med at kunne trække på, når han skal finansiere krudtfabrikken i Elling.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4-6 (16.10.2023)

Udenrigspolitik

En frygtet mand med en vision, der kan skade freden i Europa
Berlingske bringer søndag en analyse af internationale analytiker Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Milan Radoicic er serbisk politiker, supernationalist og en fare for freden på Balkan. Han stod bag sidste måneds oprør i Kosovo, som var tæt på at brede sig og sætte regionen i brand. [...] Radoicic selv benægtede, at han fik støtte af nogen, slet ikke centralregeringen i Beograd. Han handlede alene, hævdede han over for den serbiske domstol, der trods alt anholdt ham, men dog atter løslod ham, indtil der falder dom i sagen. Men det farlige i situationen er, at han netop næppe handlede alene, og at Kosovo kan gå hen og blive den berømte gnist, der udløser mange spændinger i den del af Balkan. Det eneste, der foreløbig redder sagen, er EU. Serbien ønsker at blive medlem og er kandidatland, selvom det har lange udsigter. Da Serbien tydeligt flirter med Rusland og nægter at være med til at sanktionere den russiske præsident, Vladimir Putin, bliver et medlemskab og en tæt forbindelse til Vesten mere og mere anstrengt. Serbien spiller med andre ord på to heste. [...] EU har kritiseret Serbien, og enkelte medlemslande truer nu direkte med at sanktionere Serbien, fordi man ikke stoler på regeringen i Beograd og dens forsikringer om, at den intet har med angrebet på politiet i Kosovo at gøre. Men i den magtkamp, der foregår internationalt, efter at krigen i Ukraine brød ud, er Serbien blevet en vigtig brik også på grund af forbindelserne til Moskva. Serbiens krav på Kosovo kan gå hen og blive et politisk hedt emne, fordi anerkendelsen af Kosovo som en selvstændig stat også deler vandene internationalt. [...] Serbien har muligheden for med Ukraine-krigen at få større opbakning blandt de lande, der arbejder mod vestlige interesser, til at fremme synspunktet om, at Kosovo historisk er en del af Serbien. Den brik kan blive en del af, hvem der vinder den magtkamp, der er i gang mellem Vesten på den ene side og en række mere eller mindre autokratiske regimer på den anden."
Berlingske, søndag, s. 16 (16.10.2023)

Husfreden i rigsfællesskabet vejer tungere end kampen mod Putin
Danske politikere holder sig ikke tilbage, når det gælder om at udtrykke deres solidaritet med Zelenskyj og modstand mod Putin. Men selv om de sagtens kunne blande sig, holder de sig på lang afstand af Færøernes fiskeriaftale med Moskva, skriver Politiken søndag. I den færøske del af rigsfællesskabet foregår der højspændte regeringsforhandlinger om at forny en færøsk fiskeriaftale med Rusland. "Landsstyret drøfter i øjeblikket, om fiskeriaftalen skal forlænges eller ej, og forventer at komme med en udmelding inden for de kommende uger. Lagmanden har ikke yderligere bemærkninger, før en afklaring foreligger," oplyser lagmandskontoret i Torshavn. Flere partier erkender på Christiansborg, at den færøskrussiske fiskeriaftale er svær at håndtere. "Ja, det er et gråzoneområde, og ja, det svært. Fordi Danmark står ét sted sammen med vores EU-partnere og sammen med vores NATO-allierede. Færøerne er også et NATO-land, men Færøerne er ikke et EU-land. Og det skaber selvfølgelig de udfordringer, vi ser nu," siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V), der er formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil ikke udtale sig om de aktuelle færøske hovedbrud, men i et interview fra tidligere i år betonede han Færøernes selvbestemmelsesret, hvor han samtidig tilføjede: "Hvis man vil lave god færøsk interessevaretagelse, må det her spørgsmål tænkes ind. Det er klart, at i Bruxelles og i Storbritannien sidder man og kigger på, hvordan Færøerne eksponerer sig i forhold til Rusland. Jeg har fuld tillid til, at når Færøerne ønsker ordentlige aftaler med London og en tættere relation til EU, tager man også pejling af de geopolitiske strømninger."
Politiken, søndag, s. 3 (16.10.2023)

Netanyahu ville udnytte ustabiliteten, men endte med at udløse katastrofen
I en kommentar i Politiken skriver Samuel Rachlin, journalist og forfatter, blandt andet: "Netanyahus pagt med den ekstremistiske højrefløj banede vejen for Hamas' angreb. Hans køretøj hed permanent ustabilitet. Og den populistiske triumf er endt i brand og blod. [...] Internationale bloggere skriver, at det, vi ser nu, er næste fase på vejen mod tredje verdenskrig. Ukraines efterretningschef Kyrylo Budanov siger, at striben af internationale konflikter peger mod en global krig. En erfaren EU-diplomat bekræfter Budanovs vurdering i en e-mailudveksling og skriver, at situationen begynder faretruende at bevæge sig i retning af global konfrontation med øget risiko for en verdenskrig. Han nævner sabotagen i Østersøen mod den finsk-estiske gasrørledning og telekabler mellem de to lande som et af de seneste eksempler. Diplomaten tilføjer, at alle kort bliver spillet ud nu. Et mønster tegner sig med Rusland og de andre slyngelstater på den ene side og de vestlige demokratiske lande på den anden. USA og Storbritannien har sendt flådeskibe til området tæt på Israel, og andre europæiske lande sender lignende signaler om opbakning til Israel. [...] Jeg selv hæfter mig ved to overordnede forhold, der giver noget af forklaringen på, hvorfor det måtte gå galt. Det ene er den højrepopulisme, der med varierende grader af nyfascisme er skyllet ind over de vestlige demokratier i de seneste 15-20 år. Det er en fælles politisk trend i de vestlige demokratier. Også i Israel. Det andet er de autokratisksindede lederes brug af permanent ustabilitet, i indenrigspolitik og udenrigspolitik."
Politiken, lørdag, s. 1 (16.10.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
16. oktober 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark