EU i dagens aviser mandag den 17. juli 2023

Tophistorier

Putin peger på ny leder af Wagner-lejehæren
Flere af dagens og weekendens aviser beretter om situationen i Rusland, hvor præsident Vladimir Putin er i færd med at omorganisere Wagner-gruppen og den russiske hær. Politiken mandag skriver, at Putin har foreslået ledere af Wagner-gruppen, at de kan fortsætte som hidtil, hvis de erstatter den tidligere leder Jevgenij Prigosjin med Andrej Trosjev, som er tidligere oberst fra den russiske hær og stabschef i Wagner-gruppen. Trosjev går under kaldenavnet Sedoy (Gråhår) og er blevet dekoreret med nogle af Ruslands største hædersmedaljer. Han har tidligere virket som stabschef for Wagner-gruppen i Afrika og Syrien. Aktionen i Syrien har gjort, at han figurerer på den sorte liste over personer, der ifølge EU har optrådt mod international ret, og dermed rammes af økonomiske sanktioner.Politiken lørdag bringer et interview med den russiske politolog og ekspert ved det uafhængige forskningsinstitut School of Civic Education, Vasilij Sjarkov. Han vurderer, hvad mytteriet i Rusland kan få af konsekvenser for Rusland og EU. Noget af det mest iøjnefaldende er, at det russiske samfund er fraværende, og russerne forsøger at holde sig uden for regimets krig og politik. Det var formentlig også derfor, at Jevgenij Prigosjin ikke havde større succes med at indtage Moskva. Mytteriet viste også, at Putins "lodrette magtstrukturer" ikke står stærkt imod sikkerhedsudfordringer. Og til trods for at Prigosjin burde være i Belarus, rejser han frit rundt i Rusland. Det svækker Putins stilling, ifølge Sjarkov. Revolutionen fra 1917 er ofte blevet nævnt i forbindelse med mytteriet, og EU's udenrigs- og sikkerhedschef Josep Borrell udtalte for nyligt, at svækkelsen af Putin øger truslen fra Rusland. Til det svarer Sjarkov, at "det russiske bureaukrati er stærkt og stabilt. Bureaukratiet sikrer, at økonomien fungerer, og at der er lov og orden på gaderne. Hvis Putin mister kontrollen, betyder det ikke nødvendigvis, at landet vil gå i opløsning." Sjarkov har en fornemmelse af, at der foregår en del bag kulisserne i Moskva. Flere russiske politikere, Konstantin Zatulin og Putins gode ven Boris Titov, har talt åbent om, at det er nødvendigt at sætte krigen på pause og indlede forhandlinger med Ukraine. Der er en fornemmelse af, at der eksisterer en form for et 'fredsparti' i Rusland. De kommende 2-3 måneder vil formentlig løfte noget af sløret for, hvad der foregår. Sjarkov mener derfor, at det er vigtigt, at Europa "skaber forbindelser til den sunde del af det russiske bureaukrati og big business, som er klar til at give indrømmelser til Ukraine og arbejde for en fredelig løsning."

Politiken mandag bringer en kommentar af avisens internationale kommentator, Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: "En journalist frygter russiske agenter i Wien. En tidligere udenrigsminister arbejder for Putin. Og en østrigsk storbank tjener milliarder i Rusland. Hvad er der egentlig galt med Østrig? Begrundelsen var opsigtsvækkende, da den berømte graverjournalist og Putin-kritiker Christo Grozev for nogle måneder siden meddelte, at han ikke turde vende tilbage til den østrigske hovedstad, Wien, hvor han ellers har boet i 20 år. "Jeg har en mistanke om, at der er flere russiske agenter, informanter og håndlangere i byen, end der er politibetjente", forklarede Christo Grozev til den østrigske ugeavis Falter. Den slags har den bulgarskfødte Grozev al mulig grund til at tage alvorligt: I december sidste år satte det russiske regime ham på sin most wanted-liste. [...] I juni var det Østrigs tidligere udenrigsminister, Karin Kneissl, der (igen) tiltrak sig opmærksomhed. Det skete, da Putin-styret gjorde hende til leder af en nyoprettet russisk tænketank med særligt fokus på Mellemøsten, efter at hun tidligere havde arbejdet for hans propagandamedie RT (tidligere Russia Today). [...] Ligesom det langt ind i EU-kredsen vakte mild undren, da Østrigs nuværende kansler, Karl Nehammer, mindre end to måneder efter sidste års russiske invasion af Ukraine spurtede til Moskva for at føre en personlig, men nytteløs, samtale med Vladimir Putin. [...] Midt i al den diplomatiske virak er også den østrigske storbank Raiffeisen Bank International under voksende pres fra både USA og den europæiske centralbank for at gøre en ende på et lukrativt russisk eventyr. [...] Ifølge den britiske finansavis The Financial Times står banken for mellem 40 og 50 procent af betalingerne mellem Rusland og udlandet. [...] Den østrigske storbank tegner sig for næsten halvdelen af EU-bankers samlede Ruslands-eksponering på 335 milliarder kroner, viser en opgørelse fra nyhedsbureauet Bloomberg. [...] Læg dertil, at Østrig fortsat er afhængig af russisk gas. Ifølge den seneste opgørelse fra det østrigske energiagentur udgjorde russisk gas i april hele 64 procent af Østrigs nettogasimport. [...] Den østrigske dobbelttydighed har yderligere et perspektiv: For hvordan skal EU drage ud i verden og fortælle indere, afrikanere og sydamerikanere, at de bør støtte Vestens sanktioner mod Rusland, når de i deres midte har et land som Østrig? På den led er den østrigske ageren meget mere end et isoleret problem i et land, der engang var en stormagt, men i dag den blot 14. største EU-nation målt på indbyggertal. Det er et fælles europæisk problem, der retfærdigvis udgøres af mere end Østrig. Men Østrig og Ungarn udgør i særklasse to af EU's største forklaringsproblemer."
Politiken, mandag, s. 2, 8, lørdag, s. 8, søndag, s. 16; Børsen, lørdag, s. 2-3 (17.07.2023)

Naturlov stemt igennem: "En bittersød glæde, men loven er ikke død"
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om reaktionerne på naturgenopretningsloven, der lige akkurat blev stemt igennem i EU-Parlamentet i onsdags. Politiken mandag skriver, at Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), mener, at det grundlæggende er en sejr for naturen. "Det er afgørende, at den her naturgenopretningsforordning kommer til at rumme nogle klare mål, men i høj grad også nogle klare frister for, hvornår de skal indfries. Vi har hidtil manglet nogle bagkanter i EU's naturbeskyttelseslovgivning, og det har vi en forhåbning om, at den her forordning kommer til at rumme," siger Jonshøj. Han var sammen med Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver i Verdens Skove, og Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, nervøse for, at Kommissionen ville nedstemme forslaget. Og selv om forslaget ikke er ideelt, er det alligevel et rigtigt skridt på vejen. Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug og Fødevarer, havde håbet på, at forslaget blev forkastet, da der mangler klar finansiering. "Når det er sagt, har der været flere positive ændringer fra Parlamentet, som trækker det i en mere balanceret retning", siger han og nævner som eksempel, at Parlamentet har peget på, at man koncentrerer sig om de områder, der allerede er beskyttet af EU-lovgivning i stedet for at fokusere på helt nye områder til genopretning. Sebastian Jonshøj fra DN understreger dog, at det ligger implicit i forslaget, at Kommissionen skal anvise finansieringsmuligheder.

Berlingske mandag bringer et interview med Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet (K). Forslaget blev stemt igennem af De Konservative, selv om Pernille Weiss mente, at mange nødvendige hensyn manglede i forslaget. Både i forhold til fødevaresikkerheden og hensynet til EU-landenes økonomier. "EU-Kommissionen havde ikke lavet de her økonomiske, sociale eller energimæssige kalkuler af, hvilken finansiering og udrulningsplaner vi skal finde for at få råd til det her. Nu er vi blevet enige om, at de kalkuler skal laves, og at vi skal finde nye penge til det her projekt," sagde Weiss.

Kristeligt Dagblad mandag bringer en kommentar af seniorredaktør Henrik Lorentzen. Han skriver blandt andet: "Naturlov" bliver for det meste brugt om noget, der kunne have været bestemt af fysikkens love. Men tidens store fokus på miljø og klima har ændret betydningen. [...] I den senere tid har jeg dog observeret, at ”naturlov” har fået en ny betydning. Senest fik jeg smidt den i hovedet i en helsides annonce i min morgenavis, hvor der med store typer stod: "Husk naturen! Støt EU's naturlov." Annoncen er indrykket af en række organisationer, der har fokus på at beskytte naturen, deriblandt Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening. Den oplyser om, hvilke af de danske Europa-parlamentarikere der henholdsvis går ind for og er imod EU's såkaldte naturgenopretningsforordning. I denne sammenhæng får ”naturlov” altså en anden betydning: nemlig en lov, der er vedtaget af mennesker, og som giver regler for, hvordan vi mennesker bør behandle naturen."
Politiken, man, s. 7; Berlingske, man, s. 14; Information, man, s. 18; Kristeligt Dagblad, man, s. 12 (17.07.2023)

Prioriterede historier

Forskere: Vi kommer til at mangle tusindvis af hænder i den offentlige sektor
Den offentlige sektor kommer til at mangle titusindvis af ansatte i 2030. Det viser en række tal, analyser og fremskrivninger. En række eksperter mener, at problemerne er så store, at de kræver mere handling. Det skriver Berlingske søndag. "Situationen er meget alvorlig. Det er svært at se, at vi ikke kommer ud i svære mangelsituationer, uanset hvad vi gør, og uanset hvad moderne teknologi eventuelt kan erstatte," vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet, mener, at der er behov for, at man politisk laver en forventningsafstemning med landets borgere omkring, hvad man, som følge af manglen på hænder, kan forvente sig af fremtidens velfærd. "Vi kommer virkelig til at mangle personale ude i omsorgs- og sundhedsvæsenet. Det vil blive meget presset og især i ældresektoren. Der er meget forskning, der viser, at det bliver kraftigere, end det Finansministeriet antager i deres analyser," siger Jes Søgaard. Det er i store træk hele arbejdsmarkedet, som lider under manglen på hænder, så et lønløft i den offentlige sektor, vil blot betyde, at der kommer til at mangle endnu mere arbejdskraft andetsteds, forklarer Jes Søgaard. Kjeld Møller Pedersen mener, at yderligere effektivisering, digitalisering, delvis egenbetaling af velfærdsydelser, samt import af udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande er nogle af løsningsmulighederne. "Vi bliver nok nødt til at acceptere i den danske samfundsmodel, at nogle har muligheden for at købe sig til ydelser," siger Kjeld Møller Pedersen, som samtidig påpeger, at det nok ikke bliver arbejdskraft fra andre EU-lande, der kommer til at løse manglen på hænder. "Det kan vise sig, at sygeplejersker og plejepersonale fra tredjelande også kan bidrage. Men der skal vi huske, at vi skal sige tredjelande, fordi EU-landene Italien, Spanien og selv Polen står jo samlet set over for de samme problemer. Det bliver ikke arbejdskraft fra EU, der løser det," forklarer Kjeld Møller Pedersen.

Danmark skal systematisere importen af sygeplejersker fra andre lande, hvis manglen på arbejdskraft inden for faget skal løses, mener to danske eksperter. Det skriver Berlingske i dag. Blandt andet bør man systematisk rekruttere sygeplejersker fra Filippinerne og Thailand, lyder forslaget. "Man bør organisere import af sygeplejersker og sosu'er fra Filippinerne eller Thailand. Hvis man virkelig vil det politisk, kan man lave nogle rammer for det politisk, hvor den danske stat for eksempel systematisk laver jobopslag, gør det smidigt at opnå autorisation og sætter sprogundervisning i system," mener Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Moderaterne har for nylig forslået, at man ikke kun henter sygeplejersker fra asiatiske lande, men også lokalt i landene uddanner sygeplejersker og SOSU-ansatte og herefter henter dem til Danmark. Skal det danske velfærdssamfund bestå, kræver det, ifølge eksperterne, at der tages livtag mod den politiske og folkelige modstand mod import af arbejdskraft fra tredjelande.

I en økonomisk kommentar i Børsen mandag skriver Frederik Pedersen, cheføkonom, 3F, blandt andet: "Det har ikke skortet på regelmæssige meldinger om mangel på arbejdskraft gennem de seneste ni år, uanset konjunkturer og ordresituation. Ofte med krav om at lempe adgangen for udenlandsk arbejdskraft. Det er typisk arbejdsgiverorganisationer eller tænketanke, der har været ude og melde. [...] Det er bl.a. konkluderet at ”Ufatteligt få (fra EU, red.) vil til Danmark for at arbejde”, ”..det er utrolig svært at få dem (fra Sydeuropa, red.) til at komme” og at vi i ”Danmark halter efter i jagten på udenlandsk arbejdskraft”. Det sidste udsagn stammer fra tænketanken Axcelfuture, der sidste år anvendte en EU-statistik til at konkludere, at hvis vi bare gjorde det lige så godt som Norge eller Tyskland, ville vi have mellem 113.000 og 120.000 ekstra udlændinge på arbejdsmarkedet. Det lyder besnærende, men den anvendte spørgeskemabaserede EU-statistik kan ikke bruges til at beskrive omfanget af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. EU-opgørelsen viser en fremgang på 75.000 udlændinge siden 2013, mens den tilsvarende danske registerbaserede og totalt dækkende opgørelse viser en stigning på 180.000 personer. En gigantisk forskel. [...] De kolde fakta viser således, at udlændinge er stormet i beskæftigelse herhjemme. Alene i årets første fire måneder er næsten 6.500 flere netto kommet i beskæftigelse til samlet 370.000 udlændinge. Sammenlignet med før Corona satte ind i starten af 2020, er den udenlandske arbejdskraft vokset med mere end 70.000 personer eller godt 24 pct. Den udenlandske arbejdskraft de senere tre år er kommet fra alle kanter: Norden 3.350 personer og EU/EØS 35.000 personer. Men også fra 3. lande er det væltet ind med 33.650 personer. Ja, selv fra Sydeuropa er der de seneste tre år kommet hele 9.000 (+57pct.) flere personer i beskæftigelse. I april 2023 var der således knap 25.000 lønmodtagere med statsborgerskab fra Italien, Spanien, Grækenland og Portugal. At det skulle være umuligt at hente arbejdskraft herfra grundet det danske vejr, savnet af mors kødgryder og lignende, har altså også modbevist sig selv. Hvad så med det fremadrettede og den demografiske modvind, der rammer alle EU-lande? Der bliver givet en skærpet kamp om arbejdskraften, særligt hvis ikke andre EU-lande følger efter det danske reform-spor og f.eks. øger pensionsalderen. Men Danmark er et attraktivt land at være lønmodtager i: Vores lønniveau ligger blandt de højeste og jobkvaliteten vurderes i internationale sammenligninger også i top. Og når 75 pct. af de 20-40-årige i en rundspørge i Rumænien, Italien, Spanien og Portugal svarer, at de godt kunne tænke sig, at arbejde i Danmark, når de bliver gjort bekendt med løn- og arbejdsvilkår, ja så står Danmark stærkt i forhold til at tiltrække den udenlandske arbejdskraft - også uden yderligere at lempe adgangen fra 3. lande via beløbsordningen."
Berlingske, søndag, s. 4-5, s. 10-11; Børsen, mandag, s. 22 (17.07.2023)

Europas nye grænsevagt viser sin brutalitet
I weekenden og denne mandag skriver aviserne følgende om migration, flygtninge og EU. Berlingske skriver mandag, at EU er begyndt at udtrykker bekymring over Tunesiens behandling af afrikanske migranter, som bliver smidt tilbage til ørkenen uden mad og drikke. EU har ellers udset Tunesien til at være unionens nye grænsevagt. I 2023 er cirka halvdelen af de migranter, som er søgt mod Europa, ankommet via Tunesien. Mange af disse migranter er ovenikøbet tunesere, selvom landet, efter et ublodigt arabisk forår, mod alle odds, indførte reformer, etablerede frie medier og indførte politiske frihedsrettigheder. EU har efterfølgende støttet Tunesien med milliardvis af støttekroner i håbet om at rejse en stabil og pålidelig nordafrikansk nabo. Stabiliteten har dog aldrig indfundet sig. Landet har været ledet af talrige, skiftende regeringer, økonomien er i knæ, og landet er plaget af høj ungdomsarbejdsløshed. For to år siden overtog Kais Saied præsidentposten i landet, og EU har de seneste måneder arbejdet på at indgå en aftale med præsidenten. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, lovede i juni Tunesien et "styrket partnerskab" og en økonomisk hjælpepakke på en milliard euro. Støttepakken skal blandt andet bruges på en målrettet kamp mod migration mod Europa. I princippet vil EU betale Tunesien for at vogte Europas ydre grænser. Men forhandlingerne trækker ud, fordi flere synes ubekvemme ved den siddende tunesiske præsidents problematiske forhold til menneskerettigheder og autoritære ledelse af landet.

Politiken søndag bringer en artikel, hvor man taler med familiemedlemmer til savnede bådmigranter. Mange bådmigranter forsvinder i forsøget på at nå Europa, og familierne ved ikke, om de skal håbe eller sørge. De officielle tal for døde eller forsvundne i Middelhavet er i år på cirka 2.000. Men ifølge Merna Abdelazin, senioranalytiker i FN-agenturet International Organisation for Migration, så er skyggetallene endnu højere. "Der er et fænomen, vi kalder for 'usynlige bådforlis', som forekommer oftere og oftere - især på Atlanterhavsruten mod De Kanariske Øer. Det er både, som menes at være sejlet ud fra en bestemt lokation, men som aldrig når frem," forklarer Merna Abdelazim. Migranter og flygtninge forsvinder også på landeruterne mod Europa i Afrika og Mellemøsten. Røde Kors har anbefalet EU, at unionen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal sikre en bedste praksis for registrering af lig, der ofte ikke kan identificeres. De mange migrantulykker har fået EU-Kommissionen til at arbejde for at øge indsatsen for at stoppe smuglerruter og skabe lovlige migrantruter.

I en klumme i Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engel, politisk kommentator og forhenværende forsvarsminister for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: "Formentlig står vi over for en voldsom konfrontation inden for det kommende år eller to. Det gælder både mellem EU-landene indbyrdes, i Ministerrådet, i EU-Parlamentet og Folketinget. [...] Det handler om de millioner af mennesker fra store dele af Afrika, fra Afghanistan, Mellemøsten og andre dele af verden, som står på spring for at komme til Europa. [...] I dag oplever vi på mest tragiske vis drukneulykker i Middelhavet, hvor fattigdomsflygtninge, som for langt de flestes vedkommende ikke opfylder kravene for at kunne få asyl i Europa, alligevel prøver lykken hos menneskesmuglere for at komme over Middelhavet. [...] Forude venter kun problemer og for mange et jammerligt liv. Sidste år søgte over 960.000 personer asyl i EU. Højeste tal siden den store krise i 2016. Det betyder, at lande som Grækenland, Italien, Frankrig, men også lande som Tyskland og Belgien i øjeblikket oplever asylsystemer, som i praksis er brudt sammen. De kan ikke overkomme at behandle de mange sager, som er åbenlyst grundløse, de kan ikke sende de pågældende tilbage, og ingen vil have dem i EU. [...] Så i praksis står EU i dag med et flygtningepres, man overhovedet ikke kan håndtere. [...] At Danmark ikke oplever presset på samme måde som f.eks. Italien, skyldes dels meget små indrejsetal, en rimelig hurtig asylsagsprocedure og en effektiv tilbagesendelsespolitik. Men stod vi pludselig med 20.000-30.000 asylsøgere på samme tid, ville også vores system bryde sammen Dette er kernen, fordi EU-landene for nylig uden den store opmærksomhed indgik en aftale om en ny migrationspagt, som på den mellemlange bane kan få voldsomme konsekvenser for dansk udlændingepolitik. I hovedtræk handler emigrationspagten om, at EU-landene skal ' deles' om flygtningene. Vil man ikke tage imod, må man betale store beløb. Hele aftalen hviler på, at den ydre grænsekontrol skal være effektiv. At asylproceduren skal gå hurtigt. Og tilbagesendelse til eventuelle tredjelande skal gå hurtigt. Disse forudsætninger bygger ikke bare på sand, men på ingenting. Rene EU-luftkasteller. [...] Indtil nu foregår de voldsomme politiske opgør i andre EU-lande. Følg lige med i debatterne i Sydeuropa. Men om kort tid rammer bølgen os, for så skal Folketinget tage stilling til, om man vil holde fast i det danske retsforbehold og sige nej til den nye emigrationspagt. Det kræver lovgivning, måske folkeafstemning. [...] De radikales Christian Friis-Bach har straks været på banen og meldt, at de radikale er klar til at tage hele EU-pakken. Et meget godt eksempel på, hvorfor R ikke kan være i regering. Andre partier er langt mere forsigtige eller lodret imod. S og de to andre regeringspartier har været forbløffende tavse. Men for Morten Messerschmidt og DF's EU-parlamentariker Anders Vistisen er dette en ren politisk foræring. [...] Slagsmålet om EU-pagten, hvor Polen og Ungarn kæmper voldsomt imod, et antal andre lande, bl.a. Danmark og Sverige, holder kritisk lav profil, og andre lande er klar til at tage hele pakken, er i gang. Så let bliver det heller ikke for tyske og franske midterpolitikere. Marine Le Pen står bomstærkt i Frankrig og i Tyskland er AfD i massiv fremgang. Inden længe starter kampagnen til valget til EU-Parlamentet og muligvis rummer emigrationspagten sprængkraft nok frem til et kommende folketingsvalg. [...] Ligegyldigt hvad vi gør, er vi i den sorte gryde, og det største problem er, at EU fungerer så hamrende ineffektivt. Snakker, snakker og snakker. Men stadig ser vi intet til den effektive ydre grænsekontrol, der har været talt om i 30 år."

I en signatur i Politiken søndag skriver Michael Seidelin, avisens europakorrespondent, blandt andet: "Så er vi der igen i gamle Europa. Det yderste højre vinder frem, det moderate højre bliver mindre moderat, og venstrefløjen er totalt passiv og usynlig. Og det handler selvfølgelig om udlændingepolitik og indvandring. [...] Alle eksperter er enige om, at presset fra 'det globale syd' vil fortsætte. Ikke nødvendigvis som en tsunami, som demagogerne fra det yderste højre og deres eftersnakkere taler om, men som en vedvarende og stadig større strøm af asylansøgere - og vi kan ikke helt udelukke tsunamirisikoen. EU's stats- og regeringsledere var på deres møde i juni ikke engang i stand til at blive enige om de stramninger, EU-Kommissionen foreslår."

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "For mindre end 25 år siden udløste det en EU-krise, da højreradikale østrigere gik i regering. I dag vækker det knap nok opsigt, at en dansk statsminister besøger en postfascist. [...] Giorgia Melonis postfascister bruges ofte som et eksempel på, at magten og virkeligheden modererer selv det yderste højre. Trods mange bange anelser ved hendes tiltræden har hun siden sin valgkamp skruet ned for sin mest rabiate EU-kritik, skruet op for den økonomiske fornuft og loyalt stillet sig bag EU's kurs over for Rusland. Men to spørgsmål melder sig. Det ene er: Hvor længe vil moderationen vare? Hvad vil det betyde for EU, hvis Giorgia Meloni, der er kendt for sin beundring af Ungarns omstridte ministerpræsident Viktor Orban, får selskab af endnu flere højrenationale regeringskolleger? Med hendes valgsejr sidste år rykkede den illiberale orbanisme dybt ind i 'det gamle EU' og Vesteuropa. Det andet: Overser vi, at EU er ude i noget så fundamentalt som en værdikamp om vores tolerance og menneskesyn? De højrenationalistiske partier har for længst udvidet deres dagsorden til at handle om mere end indvandring. De er også gået til angreb på såkaldt wokeness, accept af regnbuefamilier og i det hele taget en mere liberal lgbtq+-politik. I Italien har Giorgia Meloni netop sat en stopper for, at begge personer i homoseksuelle par kan blive registreret som forældre til deres børn. Rundt om i Italien har hendes partifæller også vanskeliggjort abort."

I en klumme i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Traditionelt har Vesteuropas socialistpartier og socialdemokratiske partier stået stærkt sammen med en slagkraftig venstrefløj. Det er ved at være en saga blot. I stigende grad er det partier på højrefløjen, som sidder på magten. [...] Det interessante er imidlertid, at vælgeradfærden i Vesteuropa mere og mere kommer til at ligne den, som allerede er i de østeuropæiske lande. I både øst og vest dominerer centrum-højre-siden nu i mange lande, og der er ofte betydelige indslag fra højrenationale partier med indflydelse. Man kan kalde det ”europæisering”, men det er ikke europæisering af den slags, som nødvendigvis fører til mere europæisk integration. For højresiden i Vesteuropa er ligesom i Østeuropa ofte splittet med hensyn til, om den går ind for et stærkere samarbejde i EU. Årsagerne til skredet mod højre og venstrefløjens deroute i vesteuropæisk politik er naturligvis flere. Blandt de vigtigste er, at de europæiske arbejdere i vidt omfang har udskiftet venstresiden med højresiden. Arbejderklassen er godt nok blevet mindre i de seneste årtier, men den udgør stadig så vigtig en stemmeblok, at den kan afgøre valg, hvis den flytter sig i stort omfang. [...] Partierne på venstresiden er i dag i mange europæiske lande meget optaget af sager som miljø- og klimapolitik og en liberal indvandrerpolitik. Det er imidlertid ikke områder, som arbejdere, små selvstændige og funktionærer i de lavere lønrammer nødvendigvis ser sig selv i. [...] Også centrum-venstre-partiernes i mange lande liberale udlændingepolitik er efter alt at dømme med til at skubbe mange traditionelle vælgere på venstresiden væk. Her betragter man det som en gratis omgang, når røde velbeslåede - dem som den franske økonom Thomas Piketty har kaldt ”de røde braminer” - ønsker en åben udlændingepolitik. Det er nemlig ensbetydende med at overlade en stor integrationsopgave til alle andre end én selv. Ifølge de tidligere røde vælgere. For de mange nye migranter har ikke råd til at slå sig ned, hvor ”de røde braminer” bor og sender deres børn i skole. Den opgave overlades frejdigt til borgerne i arbejderklassen og vælgere rundt omkring den."
Berlingske, mandag, s. 13; Politiken, søndag, s. 2, 6, mandag, s. 6; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (17.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Kvæl ikke nye jobtyper i blind kærlighed til den danske model
Børsen skriver i sin leder i dag blandt andet: "Gennem de senere år varslede S-regeringen flere gange indgreb over for de såkaldte platformsøkonomier, og nu er der tilsyneladende kommet skub i tingene. Skat har skåret igennem over for Wolt, og nye EU-regler er på vej. Adskillige år efter, at de nye jobtyper skød op med tilbud om madudbringning, kørsel, udlejning eller andre serviceydelser, er der dermed taget store skridt til regulering. [...] Ved siden af danske skattemyndigheders afgørelse blev EU's medlemslande i juni enige om en aftale om platformsarbejde, som 28 mio. personer i EU anslås at operere ud fra. Et tal, der ventes at vokse til 43 mio. i 2025. Som udgangspunkt skal en platformsarbejder ifølge det foreslåede direktiv - der endnu ikke er færdigbehandlet i EU-parlamentet - betragtes som arbejdstager, hvis tre ud af syv kriterier er opfyldt. Det kan være regler om påklædning og opførsel, om øvre grænse for indtjening, og hvis arbejdets udførelse overvåges bl.a. elektronisk. Målet er at komme "falske" selvstændige til livs. [...] Men man kan bekymres for, om myndighederne med nye bureaukratiske manøvrer kvæler mulighederne for mennesker, der ikke ønsker eller passer ind i systemerne, men bevidst har forsøgt sig med alternative arbejdsmodeller. Det er en overvejelse værd, om det ikke er systemerne - frem for borgerne og platformsarbejderne - der skal gøre en større indsats for at tilpasse sig virkeligheden."
Børsen, mandag, s. 24 (17.07.2023)

Socialdemokrat i EU: Arbejderne skal ikke længere stå sidst i køen
I et debatindlæg på Altinget skriver Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ” For siden første spadestik på EU-projektet har fokus været på virksomheder, handel og vækst, mens man har hyldet konkurrence samt det frie marked, som var det regnbyger efter en tørkesommer.For i mine øjne har arbejderne alt for længe stået sidst i køen i EU. Det har blandt andet betydet, at EU i årtier har set stiltiende til mens fattigdommen har fået lov til at sprede sig på arbejdsmarkedet, som pesten spreder bylder og død. [...] Alt for mange har en opfattelse af, at Danmark er verdensmestre i lighed, og at Europa er blevet mere og mere socialt retfærdigt, bare fordi europæerne aldrig har været rigere i gennemsnit. Men disse opfattelser er myter uden hold i virkeligheden. [...] F.eks. tjente en dansk direktør i gennemsnit 25 gange så meget som medarbejderne på gulvet i 2013. I 2018 var det tal steget til 45 gange så meget. [...] EU er et handelsprojekt helt ind til benet. Unionen er sat i verden for at fjerne forhindringer for handel og bevægelse på tværs af grænser. Og på mange områder har det været en bragende succes, som har skabt vækst og arbejdspladser. [...] Derfor bør det kommende Europa-Parlamentsvalg handle om lønmodtagerne. Om den danske sosu-assistent, der bliver ansat på nultimerskontrakt og om den tyske slagteriarbejder, hvis løn er så lav, at han må tage to fuldtidsjobs for få råd til varme. [...] Det voksende prekære arbejdsmarked rammer arbejderne ikke bare én, men to gange.
Først og fremmest fordi de lever en tilværelse med lav løn og høj usikkerhed. Men dernæst fordi et prekært arbejdsmarked er lig med lave skatteindbetalinger. Og det betyder, at det offentlige sundhedssystem, de gratis uddannelser og resten af velfærdsstaten bliver udhulet. [...] Derfor fortjener arbejderne et EU, som også tager deres problemer alvorligt."
Altinget, mandag (17.07.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

FH: Spansk EU-formandskab er dansk gevinst
I et debatindlæg i Information mandag skriver Morten Skov Christiansen, fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), blandt andet: "Selv om det spanske formandskab kun varer til udgangen af 2023, så håber vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at det kan skabe aftryk, der rækker længere ud i fremtiden. Spanien har nemlig valgt at fokusere på at skabe vækst og beskæftigelse i EU og på at fremme en grøn omstilling, der kan skubbe på for social og økonomisk retfærdighed. [...] Selv om en stor del af formandskabets rolle er at lede igangværende forhandlinger og følge den fastlagte dagsorden i EU, så kan det alligevel få en positiv betydning, når et stort EU-land så aktivt melder ud, at det vil forfølge centrale områder for lønmodtagerne. Der skal findes en balance mellem at skabe fremtidens industriarbejdspladser i Europa og skabe forsyningskæder, som kan fungere i en tid præget af geopolitisk usikkerhed. [... ] Det spanske formandskab har prioriteret fornuftigt: De vil se på, hvordan man kan bruge kollektive overenskomster til at fremme den grønne omstilling på de enkelte arbejdspladser. EU står nemlig kun stærkt i den grønne omstilling, hvis vi formår at gøre lønmodtagerne til en central del af omstillingen. [...] For FH er det afgørende, at man fra EU's side tør tage de nødvendige skridt for at få bugt med de udfordringer, som den fri bevægelighed har skabt for medlemsstaternes arbejdsmarkeder. For selv om den fri bevægelighed har ført meget godt med sig, så bidrager den fortsat til at undergrave ordnede løn- og arbejdsvilkår. Den problematik ser vi desværre også med fremkomsten af nye ansættelsesformer. I mange EU-lande er korttidskontrakter på hastig fremmarch - særligt blandt unge. Det skaber en grundlæggende usikkerhed i hverdagen, som gør det svært at have ønsker for fremtiden om for eksempel at stifte familie og få sit eget hjem. Derfor er vi også nødt til at finde løsninger på de udfordringer, som det skaber."
Information, mandag, s. 18 (17.07.2023)

Det digitale indre marked

Chatbot-chef turer kloden rundt med lige dele drømme og advarsler
Berlingske mandag bringer en artikel om Sam Altman, topchef og medstifter af Open AI, som står bag chatbotten ChatGPT. Lige nu turnerer Sam Altman verden for at fortælle om sine ambitioner for kunstig intelligens, men også om farerne ved uhæmmet brug af den. Om vedtagelsen af nye EU-regler for kunstig intelligens har Sam Altman erklæret, at det kan føre til, at ChatGPT lukkes ned i Europa. Altman mener, at trods risiciene så bør teknologien slippes fri, fordi kunstig intelligens kan gavne verden på mange måder. Den kan løse klimakrisen og måske være med til at kurere kræft, argumenterer Altman.
Berlingske, mandag, s. 2 (17.07.2023)

Eksperter: Ukendte aftryk kan give problemer i klimaafrapporteringen
Når EU's bæredygtighedsdirektiv inden længe implementeres, kan det blive en udfordring at få overblik over virksomhedernes udledninger, da CO2-aftryk fra de cloudbaserede AI-teknologier stort set ikke kan skaffes. Det skriver Børsen i dag. Frem til 2025 skal der rapporteres på scope 1 og 2, som tæller egne aktiviteter som brug af energi, biler, osv., og fra 2025 skal også scope 3 inkluderes, og det kan betyde at virksomhederne må lave deres egne estimater og være nødt til at sjusse sig frem til tallene, ifølge Kasper Groes Albin Ludvigsen, der arbejder med kunstig intelligens ved Rigspolitiet. Et spørgsmål der nu drøftes i de europæiske revisorkredse. "Hvis der er tale om, at virksomheden har opgjort et tal forkert, og som revisor anser for at være en væsentlig fejl, bør virksomheden korrigere tallet i rapportering. Hvis ikke det bliver korrigeret, vil revisor fremhæve det i sin revisor erklæring," siger Thomas Krath Jørgensen, chef for revision og rapportering i FSR. Susanne Stormer, leder af esg og bæredygtighed ved PwC, peger på, at kravene fra EU også kan betyde, at de "hemmelige" aftryk kommer frem i lyset. "Hvis en leverandør siger, at den ikke vil give informationer på udledningen af deres service, så kan virksomheden være nødsaget til at kigge sig om og finde en anden leverandør, der godt vil," siger hun og tilføjer: "Jeg tror derfor også, at mange af de her aftryk helt af sig selv vil komme frem i lyset, når virksomheder begynder at kortlægge deres aftryk og får øje på, hvad de skal være opmærksomme på."
Børsen, mandag, s. 11 (17.07.2023)

Finansielle anliggender

De borgerlige svigter kampen mod skattely
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "For nyligt blev der i Europa-Parlamentet stemt om en resolution omhandlende kampen mod skattely. Jeg har, som repræsentant for den socialdemokratiske gruppe, været hovedforhandler på resolutionen, som har til formål at komme med forslag til, hvordan EU kan begrænse brugen af skattely, som vi har set det i læk som Paradise Papers, Panama Papers og senest Pandora Papers. [...] Selvom jeg personligt kunne have ønsket mig mere, kom den endelige tekst til at indeholde en lang række gode forslag. Men på trods af en bred aftale fik den konservative gruppe, EPP, kolde fødder og forsøgte i sidste øjeblik at fjerne de fleste tiltag i resolutionen. De stillede tre ændringsforslag til rapporten og ønskede en særskilt afstemning af hele syv paragraffer. Paragraffer, der indeholdt forslag til at bekæmpe brugen at skattely, som de alle ville stemme ud. [... ] Alle forslag på nær ét blev stemt igennem, men det blev tydeligt for enhver, at de borgerlige ikke er til at regne med på dette område. Og dette gælder også for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Særligt det konservative medlem, Pernille Weiss, forsøgte at udvande tiltag imod skattely, men også Venstre viste sig forslæbende ved enten at stemme helt imod visse forslag eller ved at stemme blankt. Moderaterne og Dansk Folkeparti var slet ikke til stede under afstemningen. [...] Det er simpelthen ikke til at forstå, at der på tværs af politisk overbevisning ikke kan være enighed om, at brugen af skattely er forkastelig, og kræver klar politisk handling. For skattely er et problem, der vedrører stort set alle mennesker. Kun en ultrasnæver økonomisk elite benytter skattely til at snyde fællesskabet. Disse personer kan, som det er i dag, bruge deres formue og magt til at manipulere systemet og de regler, der burde gælde os alle."
Jyllands-Posten, mandag, s. 23 (17.07.2023)

Handel

Assads lille hvide pille
Den vanedannende Captagon-pille fylder så meget i Mellemøsten, at den påvirker den regionale geopolitik, skriver Information mandag. Pillen er et opkvikkende, men afhængighedsskabende amfetaminderivat, hvis brug har ført til at flere unge arabiske mænd er blevet indlagt på afvænningsklinikker. I regionen beslaglægger toldere ofte containere fyldt med Captagon-piller, som smugles i granatæbler og tomater. Pillerne kommer fra Syrien, og handlen med Captagon er blevet en økonomisk livline for Assad-dynastiet, som leder Syrien. Der handles Captagon for et sted mellem fem og 75 milliarder dollar på årsplan. Handlen vurderes til at have en værdi tre gange højere end mexicanske kartellers narkohandel. Captagon blev opfundet i Tyskland i 1961 men forbudt af FN i 1986. For at omgå den hårde mellemøstlige kurs overfor pillen, smugles pillerne via skibe, som sejler til mellemøstlige havne, men med europæiske havne som mellemstation, for at mindske mistanken. “Ved at transportere Captagon via Europa forsøger smuglere at forbedre troværdigheden for deres forsendelser og reducere chancen for inspektion (i arabiske havnebyer, red.)," forklarer Captagon-ekspert Caroline Rose. I april indførte EU sanktioner mod flere Captagon-handelsmænd med tæt tilknytning til Syriens præsident Bashar Al-Assad. I USA har man fremlagt en strategi, som skal forstyrre Syriens Captagon-handel. Uden Captagon-handlen vil regeringen kollapse, og flere eksperter vurderer derfor ikke, at Den Arabiske Liga, EU og USA´s indsatser vil føre til adfærdsskift i Syrien. "Captagon er blevet den lim, der binder regimets indre strukturer sammen, og at afslutte produktionen helt vil repræsentere en eksistentiel trussel for Assad, så det kommer aldrig til at ske," vurderer Caroline Rose.
Information, mandag, s. 10-11 (17.07.2023)

Kina er massivt til stede i Latinamerika. På dagens topmøde vil EU overtale landene til at vælge side
EU arbejder ihærdigt på at få de latinamerikanske lande til at støtte op om Vesten - både på den økonomiske slagmark med Kina og i kampen i Ukraine. Det skriver Politiken mandag. EU har taget initiativ til et topmøde, der starter i dag mellem EU og Latinamerika/Caribien, og formålet er blandt andet at få Latinamerika tilbage på vestligt terræn. I 2022 investerede EU 600 milliarder kroner i regionen, men Kinas indflydelse i Latinamerika er alligevel vokset markant de senere år. Kina har underskrevet frihandelsaftaler med Peru, Costa Rica og Chile og forhandler om lignende aftaler med Ecuador og Uruguay. Det er en situation, der bekymrer såvel USA som EU, men det burde det ikke, siger en latinamerikansk diplomat til Politiken. "Det er svært at se, hvordan EU skulle kunne dæmme op for Kina i Latinamerika. Faktum er, at få lande har råd til at distancere sig fra Kina, og hvorfor skulle de også det? EU er særdeles velkommen i regionen, men kommer til at leve med, at Latinamerika ikke vil vælge side". Kommissionsformand Ursula von der Leyen besøgte i sidste måned en række lande i regionen og præsenterede EU-initiativet Global Gateway, der repræsenterer europæiske investeringer for 75 milliarder kroner. Det er intentionen, at EU skal tilbyde både ekspertise og teknologi, så man hjælper landene med at bygge deres industri op i stedet for blot at dræne deres ressourcer. Latinamerika byder dog også på en række ressourcer, som er attraktive for EU, herunder energi og litium. Landene har erkendt, at man ikke har ekspertisen til at udnytte potentialerne. Her har man brug for EU ifølge den chilenske økonom Bernardo Javalquinto. "EU stiller mange miljøkrav til os og her har vi ikke kun brug for penge, men især for, at EU stiller ekspertise til rådighed. Vi har også brug for EU til at rådgive om, hvordan man skaber partnerskaber mellem staten og private virksomheder. Ja, og så for at presse på for en demokratisk udvikling, en fri presse og bekæmpelse af korruption", siger han. I mere end 20 år har Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, der alle er samlet i handelsorganisationen Mercosur, forsøgt at få en frihandelsaftale med EU. Aftalen blev omsider godkendt for tre år siden, men den endelige ratifikation strander gang på gang på grund af europæiske bekymringer over konkurrencen fra den sydamerikanske landbrugssektor. I februar kom EU med yderligere miljøkrav til aftalen.
Politiken, mandag, s. 8 (17.07.2023)

Institutionelle anliggender

Flere tog, tak!
I et debatindlæg i Politiken skriver Peter Mikkelsen, København, blandt andet: "Hvem vil ikke foretrække en bekvem togrejse mellem centrum i København og centrum i Paris, hvis det kunne gøres lige så hurtigt som med fly? [...] Kunne EU støtte et udviklingsarbejde for højhastighedstog, vil det være et væsentligt bidrag til klimakampen og også give en række økonomiske fordele og et teknologisk boost til alle relaterede virksomheder. Hermed en opfordring til at skrive under på det europæiske borgerinitiativ rettet til EU-kommissionen desangående."
Politiken, mandag, s. 5 (17.07.2023)

Klima

Benzinbiler skal ikke beskattes endnu mere
Berlingske skriver i sin leder søndag blandt andet: "Dansk Industri (DI) foreslog i denne uge at forhøje den grønne ejerafgift på benzin- og dieselbiler. Provenuet skal bruges til at forlænge den lave registreringsafgift på elbiler. Det er en rigtig dårlig idé. Forslaget lyder grønt og klimavenligt. Det er det ikke, fordi prisen pr. ton reduceret CO2, som forslaget indebærer, er højere, formentlig meget højere, end andre reduktionstiltag. Det er uklogt at gøre klimapolitikken en bjørnetjeneste ved at gøre den mere omkostningstung end nødvendigt. Det er velkendt, at den mest omkostningseffektive måde at føre klimapolitik på er at pålægge udslip af klimagasser en ensartet afgift. [...] Vismændene pegede på, at f.eks. en klimaafgift på landbruget vil være en langt mere effektiv og billigere måde at gavne klimaet på end mere beskatning af fossile biler. [...] Som senest påvist i en kommentar af Martin Ågerup, direktør for CEPOS, gør det klimapolitikken unødvendig dyr, og på længere sigt risikerer man, at det gør klimapolitikken upopulær. Det er der allerede eksempler på i adskillige europæiske lande. [...] Den oplagte mulighed i en dansk kontekst er i højere grad at fokusere på udbygning og effektivisering af EU’s kvotesystem. En udvidelse af kvotesystemet gør afgiften mere ensartet på tværs af sektorer. Fokus på EU’s kvotesystem er også bedre end tiltag med snævert nationalt fokus. [...] Det er for meget at håbe på, at politikerne helt opgiver den planøkonomiske tilgang til klimapolitikken. Men vi må i mellemtiden insistere på, at beslutningsgrundlaget for alle klimapolitiske tiltag indeholder en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger pr. reduceret ton CO2, som tiltagene indebærer."
Berlingske, søndag, s. 2 (17.07.2023)

EU indfører ny dag for klimaofre efter oversvømmelser for to år siden, som kostede mere end 200 mennesker livet
EU-Parlamentets næstformand, socialdemokraten Marc Angel, underskrev i sidste uge et dokument om at udråbe 15. juli som europæisk dag for ofre for den globale klimakrise, skriver Politiken lørdag. Det sker som følge af effekterne af klimaforandringer, der stiger på verdensplan. Det anslås, at mere end 61.000 mennesker døde i Europa sidste år grundet ekstreme temperaturer. FN's klima-repræsentant, Selwin Hart, konstaterer, at vi er den første generation, der reelt har redskaberne til at gøre noget ved klimakrisen. "Vi ser konsekvenserne af klimakrisen tydeligere og tydeligere, og alligevel stiger udledning af CO2 og brugen af fossile brændstoffer. Men det kræver ledere, som agerer nu og beskytter folkets interesser, i stedet for at beskytte dem der profiterer på udledningen. Vi kan ikke tillade os at overlevere en planet til de unge, som ikke kan repareres," siger han. EU's klimakommissær, Frans Timmermans, er enig i de betragtninger. "Vi ved, hvad der skal til, men vi handler ikke på en passende måde, og det er derfor, vi er her i dag - for at få det internationale samfund til at reagere. Vi kan stadig undgå en klimakatastrofe, hvis vi handler nu, og det skylder vi ofrene", sagde han.
Politiken, lørdag, s. 4 (17.07.2023)

Naboskabspolitik

Strid om lufthavnen i Gibraltar kan blive en dyr omgang for Storbritannien
Der er ballade mellem Spanien og Storbritannien. Omdrejningspunktet for uenighederne er det britiske territorium Gibraltar. En sejr til det borgerlige parti Partido Popular ved det spanske parlamentsvalg den 23. juli kan føre til, at grænsen mellem Gibraltar og Spanien lukkes. Det skriver Jyllands-Posten mandag. For at opnå flertal er Partido Popular sandsynligvis nødt til at please det højreorienterede parti Vox, som truer med at lukke grænsen mellem Spanien og det britiske territorium, hvis de vinder valget. Spanien og Storbritannien har siden Brexit forhandlet om Gibraltars status og fremtid, uden at kunne blive enige. Gibraltar står efter Brexit i princippet uden for EU´s toldunion, men for at undgå kaos har Spanien valgt midlertidigt at indføre en mindre restriktiv grænse. Det skyldes blandt andet, at 15.000 spaniere hver dag pendler mellem Andalusien og Gibraltar for at arbejde. Storbritannien anklager Spanien for at stille urealistiske krav i forhandlingerne om Gibraltar for at opnå en aftale, der reelt gør Gibraltar til en del af den grænsekontrolfrie Schengen-zone. Under Brexit-afstemningen i 2016 stemte 96 procent af indbyggerne på Gibraltar for at blive i EU.
Jyllands-Posten, mandag, s. 11 (17.07.2023)

Sikkerhedspolitik

Læserne mener:
Politiken lørdag bringer et debatindlæg af Ole Olsen, Fredericia. Han skriver blandt andet: "USA har i sinde at levere klyngebomber til Ukraine til brug i dets befrielseskrig. Argumentet er, at sådanne vil styrke den ukrainske krigskapacitet, og at Rusland allerede bruger dem. Som en del af koalitionen, som støtter Ukraine, får Danmark en grad af medansvar for denne våbenbrug. Initiativet er stærkt bekymrende, eftersom mere end 120 lande, herunder Danmark, har underskrevet konventionen om forbud mod klyngebomber, ligesom det generelt er en målsætning at ville beskytte civile bedst muligt under krig."Politiken lørdag bringer et debatindlæg af Poul-Erik Hansen, Haderslev. Han skriver blandt andet: "Der er grund til at gnide øjnene en ekstra gang, når Politikens forside 12. juli har en artikel af chefredaktør Christian Jensen, hvor han proklamerer, at Danmark er med i en fredselskende blok, når man erindrer, hvor mange krige Danmark har været med i i nyere tid fra Irak til Afghanistan. [...] Hvordan kan man kalde Nato fredselskende, når man accepterer klyngebomber?"
Politiken, lørdag, s. 5 (17.07.2023)

Udenrigspolitik

Geopolitisk strid og afglobalisering former en ny verdensorden
I en kronik i Information mandag skriver Jens Worning, udenrigskommentator og tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, blandt andet: "Traditionel protektionisme, frihandlens modstander, er afglobaliseringens sædvanlige følgesvend. Protektionisme betjener sig typisk af toldmure og statslig import- og eksportkontrol. Det nye, vi oplever nu, er økonomiske sanktioners centrale rolle. [...] Det var ikke Ruslands præsident, Vladimir Putin, som blev taget med bukserne nede ved Ukraines statssammenbrud i februar 2014. [...] Nej, det var USA - og især EU - som blev taget med bukserne nede. USA gik hurtigt i 'handlingsmodus', mens EU mere eller mindre så paralyseret til og først ikke bidrog med meget mere end rituelle fordømmelser. Et greb var man dog hurtig til: sanktioner. Men på en måde, hvor det stod klart for alverden, at disse sanktioner ikke for alvor skulle have langsigtede konsekvenser. Sanktionspolitikken havde tre ben: diplomatiske sanktioner (der altid kan tilbagerulles), sanktioner mod udvalgte individer (man begyndte med laverestående russiske officerer, embedsmænd og politikere, som alligevel aldrig ville vise sig i Europa) og så økonomiske sanktioner eller rettere trusler herom - hvis, såfremt og i fald. Altså i praksis ingen økonomiske sanktioner. Forelskelsen i samhandlen med Rusland, der var vokset drastisk over et årti eller mere, oversteg frygten for egen sikkerhed. Ukrainernes sikkerhed betød stadig ikke det store for et flertal af EU-landene. Man var moralsk klar til fordømmelse af Rusland - i ord og tale, men ikke meget andet. [...] De baltiske og de centraleuropæiske lande var ikke penneførere for den daværende sanktionspolitik, for de ønskede konsekvent at prioritere sikkerhed over samhandel - det samme gjorde Storbritannien, dengang endnu medlem af EU. Det har ændret sig: I dag skrives sanktionspolitikken i Warszawa og Vilnius, mere end i Berlin og Paris. [...] Hver gang et vestligt topmøde var undervejs i 2014 - EU, NATO, G-7 med flere - erobrede de sammen den globale nyhedsstrøm i ugen op til et sådant topmøde, hvor de landes ledere dengang, USA's præsident, Barack Obama, og Storbritanniens premierminister, David Cameron, stod skulder ved skulder ved det ene pressemøde efter det andet med krav om en hårdere kurs over for Rusland. Der blev dog kun i begrænset omfang lyttet til dem af den daværende EU-mainstream, som var de nordvesteuropæiske og de sydeuropæiske lande. Her var troen, at Rusland i 2020 ville blive EU's største eksportmarked for forbrugsgoder. Og så var der jo lige den rare russiske olie og gas, som strømmede til de europæiske virksomheder og forbrugere i stadig stigende mængder. Derfor var de økonomiske sanktioner i første omgang kun trusler om sanktioner. [...] Men så skete den menneskelige katastrofe, da et russisk BUK-missil nedskød MH17. Dén dagsorden lagde sig over de traditionelle EU-skillelinjer. Og nu blev økonomiske sanktioner mod Rusland en realitet. Få dage efter kom den russiske fødevareembargo mod EU og USA, der kostede den europæiske fødevareindustri dyrt i økonomiske tab og tab af arbejdspladser. [...] Da Putin for anden gang invaderede Ukraine den 24. februar 2022, var EU velforberedt i modsætning til 2014. Blot fire dage efter iværksatte EU og USA de hårdeste økonomiske sanktioner mod noget enkelt land, hér endda en stormagt, i verdenshistorien. Inden for et døgn blev Rusland koblet af globaliseringen, den vestlige i al fald. [...] En konflikt mellem Kina og USA om Taiwan er realistisk inden for det næste årti. Hvad sker der så? Baseret på de sidste ti års historie vil man ty til økonomiske sanktioner, som USA vil lede, og EU tvinges til at følge - mod Kina. Kina er verdens største handelsnation. Hvad bliver konsekvensen? At bunden ryger ud af verdensmarkedet, som vi kender det. Vil vi kunne mærke det personligt og som nationer? Ja, helt sikkert. Vil det gavne klimadagsordenen og den globale dialog og forhandling om handling? Nej, glem det. Geopolitikken følger den traditionelle stormagtskonkurrences strukturer og har en stærk selvkørende motor, som styrer staters politik, frem for at staterne styrer geopolitikken."
Information, mandag, s. 16-17 (17.07.2023)

Ukraine advarer om, at gasforsyningen fra Rusland til Europa kan blive stoppet
Den ukrainske energiminister, German Galushchenko, advarer mod, at usikkerhed omkring gasleverancer fra Rusland via rørledninger i Ukraine kan udløse stigende priser og ramme energiforsyningen i flere EU-lande hårdt. Det skriver Jyllands-Posten søndag. En af de sidste forbindelser, som bringer russisk gas til Europa via Ukraine, kan blive lukket allerede ved udgangen af næste år, når en kontrakt mellem Ukraine og det russiske gasselskab Gazprom udløber. Det vurderes, at kontrakten ikke vil blive forlænget, og Ukraine er derfor i gang med at forberede sig på en nedskæring i gasforsyningen. Gasforsyningen gennem Ukraine tegner sig for omkring 5 pct. af EU-landenes gasforbrug og vil primært ramme Ungarn, Slovakiet, Italien og Østrig, der stadig bruger store mængder russisk gas. Det er målet, at de europæiske lande skal være helt uafhængige af russisk olie og gas senest i 2027. En linje som den ungarske premierminister, Viktor Orbán, har trodset og indgået særaftaler med Moskva om endnu større leverancer af russisk energi. Hvis gasforsyningen gennem Ukraine lukkes, vil der kun være én åben gasledning fra Rusland til EU tilbage. Det er den såkaldte Turkstream-rørledning, som bl.a. løber gennem Tyrkiet.
Jyllands-Posten, søndag, s. 20 (17.07.2023)