EU i dagens aviser mandag den 17. marts 2025

EU i dagens aviser lørdag den 15. marts 2025 til mandag den 17. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Trump's handelspolitik og toldsatser truer global økonomi og EU
Ifølge en artikel fra Ritzau kritiseres Donald Trumps handelspolitik bredt, især hans toldafgifter mod EU, Canada og Kina. Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank, advarer om, at en global handelskrig kan få alvorlige konsekvenser, især for USA. Hun siger: "Det vil have alvorlige konsekvenser for væksten og priserne rundtom i verden, men særligt i USA." Flere amerikanske virksomheder, herunder Tesla, udtrykker bekymring for, at Trumps politik kan skade amerikanske selskaber utilsigtet. Ifølge Ritzau udtrykker Tesla bekymring over Donald Trumps toldpolitik, som kan skade amerikanske virksomheder, herunder Tesla selv. Tesla advarer om, at amerikanske eksportører kan blive ramt af gengældelsestold, især fra EU, som har svaret igen på Trumps toldsatser på stål og aluminium med egne afgifter på amerikanske varer. EU-Kommissionen har annonceret, at de vil pålægge told på varer fra USA for 26 milliarder euro. Tesla understreger vigtigheden af, at Trumps handelsstrategi "ikke utilsigtet skader amerikanske virksomheder".

I en kronik i Jyllands-Posten diskuterer Chrisitan Friis Bach de alvorlige konsekvenser af USA's protektionistiske politik under Trump og Biden, som truer det internationale frihandelssystem, især WTO. "Den første formand for EU-Kommissionen, Jacques Delors, vidste, at frihandel fører til politisk samarbejde," hvilket EU's indre marked eksemplificerer. EU, sammen med andre lande, har forsøgt at opretholde frihandlen, men USA's manglende opbakning til WTO's domstol har svækket systemet. Resultatet er en tilbagevenden til protektionisme, hvilket kan underminere internationalt samarbejde og fred, som det skete før Anden Verdenskrig.

I en artikel i Politiken analyserer Frank Hvid Petersen de potentielle konsekvenser af præsident Trumps økonomiske politik, der kan føre til en ny global finanskrise. Artiklen diskuterer Stephen Mirans plan om at ændre det globale handels- og finanssystem, som indebærer en svækkelse af dollaren og en ny international aftale, kaldet Mar-a-Lago-aftalen. "Når finansminister Bessent sidste år udtalte, at USA vil tage del i omformningen af det globale finans- og handelssystem, var det ikke en joke," bemærker Gillian Tett. En sådan aftale kan påvirke EU's konkurrenceevne og økonomiske stabilitet negativt. Flere eksperter advarer om, at planen kan være destabiliserende og ineffektiv.

I en artikel i Børsen analyserer Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver ved Tænketanken Europa, EU's modsvar på Trumps 25% told på stål og aluminium, som påvirker EU-eksport for 26 mia. euro årligt. EU-Kommissionen har lanceret en totrinsmodel med told på 8 mia. euro på amerikanske produkter som Harley-Davidson motorcykler og whisky. "Det er fortsat ønsket fra EU's side, at Trump besinder sig og nedtoner sin aggressive toldpolitik," udtaler Nielsen. EU's medlemslande skal udvælge produkter fra en 99-siders liste for at ramme Trumps politiske bagland. EU's enhed og styrke testes, mens Trumps politik møder faldende opbakning i USA.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, mandag, s. 27; Politiken, mandag, s. 13; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Ekstra Bladet, fredag; Politiken, fredag; Børsen, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Rusland kræver garantier i Ukraine-aftale, mens EU styrker forsvarspolitik
Ifølge en artikel fra Ritzau/Reuters kræver Rusland "stensikre" garantier i en fredsaftale med Ukraine, herunder at Ukraine forbliver neutralt og ikke bliver en del af Nato. Den russiske viceudenrigsminister Alexander Grushko udtaler, at "en del af de her garantier bør være Ukraines neutrale status, og at Nato-landene afviser at Ukraine blive optaget i alliancen." Rusland er imod Nato-observatører i Ukraine, mens flere europæiske lande er åbne for at sende fredsbevarende styrker. Grushko er dog åben for ubevæbnede observatører efter en aftale. Ifølge B.T. deltog EU-Kommissionen i et virtuelt møde ledet af Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, om en fredsbevarende styrke i Ukraine. Mødet omfattede også Nato, Canada, Australien, New Zealand og flere europæiske nationer, herunder Ukraine og Danmark. Starmer udtalte: "Vi vil opbygge Ukraines eget forsvar og væbnede styrker og være klar til at blive indsat som en 'koalition af villige' i tilfælde af en fredsaftale." Planlægningen af den operationelle del af Ukraines fremtidige sikkerhed er nu i gang. Ifølge Ritzau samles EU-toppen for at diskutere en mulig våbenhvile i Ukraine, hvilket kan stille nye krav til EU. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har foreslået en våbenstøtte på 20 milliarder euro til Ukraine, men Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har sagt nej. EU's præsident, António Costa, har forberedt en dagsorden, der inkluderer Ukraine, og en våbenhvile kan kræve fredsbevarende styrker. "Det kan så åbne en ny diskussion om, hvilke andre militære garantier Europa kan give Ukraine," lyder det i artiklen. Ifølge en artikel i Berlingske takker Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, Keir Starmer for at have været vært for et topmøde, hvor EU gentager sin støtte til Ukraines våbenhvileaftale. Hun udtaler: "Vi gentager vores støtte til Ukraines aftale om en våbenhvile. Nu skal Rusland vise, at de er villige til at støtte en våbenhvile, der fører til en retfærdig og varig fred." EU planlægger at styrke Europas forsvarsindsats gennem ReArm Europe, en plan der skal tilvejebringe 800 milliarder euro til forsvar og sikkerhed.

I en kommentar i Børsen analyserer Hakon Redder den manglende vilje til fred fra Rusland i konflikten med Ukraine. EU og dets medlemslande, sammen med Canada, Australien og New Zealand, forsøger at øge presset på Rusland for at opnå en våbenhvile. Emmanuel Macron udtaler, at Rusland “ikke giver indtryk af, at de virkelig ønsker fred”, mens Volodymyr Zelenskyj påpeger, at opbygningen af russiske styrker indikerer fortsat aggression. G7-landene, herunder flere EU-lande, truer med yderligere sanktioner, hvis Rusland ikke accepterer en foreslået våbenhvile. Der er dog modstand fra Frankrig og Tyskland mod at konfiskere russiske valutareserver, da det kan underminere tilliden til euroen.

Louise With analyserer i sin artikel i Børsen de komplekse relationer mellem Donald Trump, Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj og deres betydning for Europas fremtid. Søndergaard fremhæver, at Trump har en personlig fascination af stærke ledere som Putin, hvilket påvirker hans udenrigspolitik. “Jeg tror, at Trump oprigtigt stoler på Putin,” siger Søndergaard. Artiklen påpeger, at Trump og Putin deler et kritisk syn på Europa og ønsker et splittet og svagt EU. Søndergaard advarer om, at denne dynamik kan presse Europa både sikkerhedspolitisk og værdipolitisk, da både USA og Rusland har en foragt for europæiske værdier som diversitet og inklusion.

Kilder: B.T., fredag, mandag; Berlingske, lørdag, mandag; Kristeligt Dagblad, fredag, mandag; Børsen, fredag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Orbán vil slå ned på udenlandsk støttede journalister og politikere
Ritzau skriver, at i en tale i Budapest på Ungarns nationaldag erklærede premierminister Viktor Orbán, at han vil tage skridt mod journalister og politikere, der modtager udenlandsk støtte, især fra USA og EU. Orbán understregede, at han vil eliminere den "skyggehær" af ngo'er, journalister, dommere og politikere, der modtager støtte fra disse kilder. Han afviste også muligheden for, at Ukraine kan blive en del af EU. Orbáns udtalelser signalerer en skærpet modstand mod vestlig indflydelse og en mere isoleret position i forhold til EU.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 20; B.T:, lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Sikkerhedspolitik: EU lancerer oprustningsplan for at styrke Europas forsvar
En artikel i Politken diskuterer Europas forsvarsindustri og EU's rolle i oprustningen. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen udtaler: "Vi er klar til at trappe op". EU's ledere har vedtaget en oprustningsplan, ReArm, med næsten 800 milliarder euro til genoprustning. Jan Pie fra ASD opfordrer til fælles bestillinger fra EU-landene for at sikre hurtigere og billigere produktion. EU-Kommissionen foreslår, at en del af finansieringen kommer fra låntagning, mens resten forventes fra medlemsstaternes øgede forsvarsbudgetter. 

Per Haugaard, chef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at EU står over for et paradigmeskifte i forsvarspolitikken. "Europa står ved en skillevej, og de skridt, der tages nu, vil definere sikkerhedslandskabet i de kommende årtier," siger Haugaard. EU-Kommissionen har fremlagt en omfattende oprustningsplan, der inkluderer en undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten, som muliggør op til 650 milliarder euro i forsvarsudgifter, samt en låneordning på 150 milliarder euro til fælles indkøb. Der er en enstemmig opbakning fra Det Europæiske Råd til disse forslag, hvilket understreger opgavens hast.

Peter Goll skriver i sin kronik i Børsen om de voksende trusler mod Europa i lyset af USA's potentielle tilbagetrækning fra NATO under Trump-administrationen. Han fremhæver, at "det er uforsvarligt, hvis vi ikke forbereder os på, at det kan ske," og understreger, at Europa må styrke sit forsvar mod en mulig russisk aggression. Goll kritiserer den nuværende europæiske beredskabssituation og opfordrer til en hurtig mobilisering, herunder flere værnepligtige og styrket civil beredskab. Han foreslår også, at EU-lande sender tropper til Ukraine og etablerer en atomparaply i samarbejde med de nordiske lande for at sikre Europas fremtidige sikkerhed.

Kilder: Politiken, lørdag; Børsen, mandag; Altinget.dk, mandag

Interne anliggender: Rumænien udelukker prorussisk MEP fra præsidentvalg
Ifølge en artikel fra Ritzau/AFP har Rumænien udelukket Diana Sosoaca, medlem af Europa-Parlamentet, fra at stille op til præsidentvalget på grund af hendes prorussiske holdninger. Sosoaca, der er kendt for at sprede russisk propaganda, siger: "Jeg er bevis på, at vi ikke lever i et demokrati." Rumæniens forfatningsdomstol har tidligere annulleret et præsidentvalg på grund af russisk indblanding. Omvalget er planlagt til 4. maj, med en potentiel anden runde den 18. maj, hvis ingen kandidat opnår over 50 procent af stemmerne.

Kilder: B.T:, lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Nabopolitik: EU må handle mod stormagters indflydelse på Balkan
I et debatindlæg i Politiken fremhæver Christian Maric, hvordan EU bør reagere på den ustabile situation i Bosnien-Hercegovina og Serbien. Demonstrationer og politiske opstande i disse lande kan udnyttes af stormagter som Rusland og Kina, der søger at styrke deres indflydelse i regionen. EU opfordres til at fremme stabilitet og demokrati og fremskynde EU-medlemskab for at modvirke denne indflydelse. "Muligheden for at holde andre stormagter ude og støtte demokratisøgende demonstranter" bør ikke overses, da det kan forhindre en ny konflikt i Europa.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten kritiserer Goran Vuk EU og Danmarks passivitet over for Serbiens politiske krise og ungdommens kamp for demokrati. Forfatteren påpeger, at Serbien historisk har været isoleret og nu søger støtte fra Rusland og Kina, mens EU forbliver tavs. På et møde i Europa-Parlamentet blev EU's rolle kritiseret, og den kroatiske observatør Tonino Picula udtalte, at Serbien har en lang vej til EU på grund af »systemkorruption«. Forfatteren håber, at Danmark vil støtte Serbien under sit kommende EU-formandskab, men bemærker, at der indtil nu har været en skuffende mangel på handling fra EU og Danmark.

Kilder: Politiken, mandag, s. 11; Jyllands-Posten, søndag

Konkurrence: Draghi-rapporten og Europas grønne kapløb kræver hurtig handling
I et debatindlæg i Politiken analyserer Christian Sørensen Draghi-rapporten og dens implikationer for EU's finanspolitik. Rapporten fremhæver EU's økonomiske udfordringer, især i forhold til USA og Kina, og foreslår øgede investeringer og en centraliseret industripolitik. "Draghi-rapporten nærmest beundrer og anbefaler, at EU efterligner USA med store offentlige subsidier til en teknologibaseret industripolitik," hvilket kan kollidere med EU's stramme finanspolitiske regler. Rapporten kritiserer også EU's fokus på offentlige underskud frem for betalingsbalancer. Med Donald Trumps pres for øgede forsvarsudgifter kan EU's finanspolitiske regler blive sat på pause, hvilket udfordrer EU's økonomiske rammer.

Josefine Campbell, i sin meningsartikel, i Berlingske, argumenterer for, at Europa, herunder Danmark, skal handle hurtigt for at forblive konkurrencedygtige i den grønne omstilling. Hun påpeger, at Europa er bagud i innovationskapløbet, som Mario Draghi advarer om i Draghirapporten bestilt af Europa-Parlamentet. "Draghi anslår, at Europa skal investere mellem 750 og 800 milliarder euro årligt for at holde trit med USA og Kina." Campbell understreger, at både små startups og store virksomheder er nødvendige for at drive innovation, men at EU's langsomme lovgivningsproces og overregulering hæmmer fremskridt. Hun opfordrer til strategiske investeringer og hurtigere handling for at undgå at miste konkurrenceevne og økonomisk selvstændighed.

Kilder: Politiken, mandag, s. 5,6; Berlingske, mandag, s .12

Landbrug: Danmark kan fremme dyrevelfærd under EU-formandskabet
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, at Danmark har en unik mulighed for at fremme dyrevelfærd under det kommende EU-formandskab. EU-Kommissionen har allerede præsenteret en vision for fremtidens landbrug, der inkluderer bedre dyrevelfærd, men finansieringen af denne omstilling er uklar. "Som EU's dyrevelfærdskommissær, Olivér Várhelyi, udtrykte det tidligere på måneden, er Kommissionens vision et vigtigt skridt til at forbedre dyrevelfærden i EU." Danmark bør sikre, at EU's landbrugsstøtte belønner landmænd, der prioriterer dyrevelfærd, og tage skridt mod at forbyde burhold og halekupering.

Kilder: Kristeligt Dagblad, søndag

Udenrigspolitik: EU anklager Rusland for statssponsoreret terrorisme mod Europa
Jyllands-Posten skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, anklager Rusland for at stå bag "statssponsoreret terrorisme" mod Europa. En ny kortlægning afslører, at Rusland har udført mindst 60 hybridangreb, herunder sabotage og spionage, i Europa. Kallas udtaler, at angrebene "er i stigning" og beskriver dem som en "krig, der foregår i skyggerne". EU og Nato har intensiveret deres indsats mod disse angreb, som har til formål at destabilisere og splitte de europæiske lande.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Det digitale indre marked: EU skal styrke digital suverænitet for at mindske afhængighed
Marco Peressotti, Vincent Keating og Jan Stentoft skriver i en kronik på Altinget.dk om Europas afhængighed af ikke-europæisk digital teknologi, som truer EU's suverænitet og sikkerhed. De fremhæver, at over 80% af Europas digitale infrastruktur importeres, primært fra USA, hvilket gør EU sårbar over for geopolitiske spændinger. For at styrke digital suverænitet foreslår de initiativer som EuroStack og The Sovereign Cloud Stack, der fremmer europæisk digital infrastruktur. "Den offentlige sektor skal spille en afgørende rolle i en transformation ved at støtte forskning og innovation," skriver de. De opfordrer til investering i europæiske løsninger og open-source software for at sikre en robust digital fremtid.

Kilder: Altinget.dk, mandag