EU i dagens aviser mandag den 18. juli

Tophistorier

Mario Draghi vil gå af: "At miste ham ved roret nu er katastrofalt"
Den italienske ministerpræsident, Mario Draghi, har meldt ud, at han ønsker at gå af. Det skriver Politiken lørdag. Mario Draghi, der af mange anses for at være en samlende politisk figur i både italiensk og europæisk politik, menes at gå af i protest over en række ultimatummer præsenteret af Femstjernebevægelsens leder, Guiseppe Conte. Torsdag eftermiddag undlod Femstjernebevægelsen at stemme om en støttepakke, der skal hjælpe Italiens befolkning i kampen mod stigende energipriser og andre leveomkostninger. Partiet undlod at stemme, fordi de mente, at flere af deres mærkesager er blevet ignoreret. Femstjernebevægelsens træk blev af Mario Draghi set som en mistillidserklæring til hans regering. Præsident Sergio Mattarella vil dog ikke acceptere fratrædelsen og har bedt Mario Draghi om at tale til parlamentet på onsdag for at afværge krisen. Ændrer Mario Draghi ikke standpunkt, er det op til Sergio Mattarella at beslutte, hvorvidt der skal udskrives valg, eller om der skal indsættes en midlertidig regering. Udskrives der valg, viser meningsmålinger, at en koalition bestående af de to højrepartier, De Italienske Brødre og Lega partiet, støttet af centrum-højrepartiet Forza Italia, vil stå stærkt. Flere politikere og politiske eksperter kritiserer Femstjernebevægelsens sabotage af den italienske regering. "Europa er i krig. EU er ekstremt udfordret over for den generelle økonomiske turbulens med stigende renter og inflation, og Italiens statsøkonomi er på vej ud over kanten. Mario Draghi er den stabiliserende faktor mellem sit land og EU's institutioner. At miste ham ved roret nu, fordi der er rivalisering i Femstjernebevægelsen, er katastrofalt for at kunne lave de nødvendige og langsigtede aftaler internt i Italien og med resten af EU," siger Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Pernille Weiss frygter den effekt Mario Draghis fratrædelse vil have på europæisk samarbejde. Mario Draghi har høstet ros i både ind- og udland for at have formået at samle en bred regeringskoalition i Italien, midt under coronapandemien. Under stærkt tidspres formåede han også at lave en genopretningsplan og indsende den inden EU-Kommissionens deadline, hvilket var med til at sikre Italien 1500 milliarder kroner i coronastøtte fra EU. I forbindelse med konflikten i Ukraine er Mario Draghi blevet rost for sin evne til både at støtte Ukraine, men samtidig bibeholde de diplomatiske forbindelser til Rusland. Femstjernebevægelsens forsøg på at sabotere den siddende italienske regering ses af mange som et desperat forsøg på at rette op på den faldende popularitet, partiet oplever for tiden. Femstjernebevægelsens vælgertilslutning er faldet fra 34 procent i 2018 til 11 procent i 2022. "Femstjernebevægelsens ledere har i flere måneder planlagt at starte en politisk krise for at gøre en ende på Draghi-regeringen. De håber på 9 måneders valgkamp til at komme tilbage i meningsmålingerne, men på denne måde kaster de kun landet mod den økonomiske og sociale afgrund," udtaler udenrigsminister Luigi Di Maio, der indtil for nylig var medlem af Femstjernebevægelsen.

Berlingske skriver lørdag, at russerne er begejstrede over udsigten til, at Maria Draghi træder tilbage som ministerpræsident i Italien. Mario Draghi ses af mange som koalitionens stærkeste støtte i EU's mest pro-russiske land. Samtidig kan russerne fryde sig over, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har mistet sit absolutte flertal i nationalforsamlingen. I Italien giver 27 procent af italienerne Ukraine skylden for krigen, og politiske partier, som Femstjernebevægelsen og Lega, udtrykker sympati for Moskva. Italien har en enorm offentlig gæld og uden Mario Draghi til at styre finanserne kan italiensk økonomi blive en tikkende bombe under den europæiske økonomi. Børsen skriver mandag, at Mario Draghi på onsdag vil afsløre, hvorvidt han går eller bliver på posten. Mario Draghis fratræden kan betyde udskrivning af et tidligt valg og efterfølgende en valgsejr til den yderste politiske højrefløj i Italien.

I en analyse i Jyllands-Posten lørdag skriver Jette Elbæk Maressa, korrespondent på avisen, blandt andet: "Femstjernebevægelsen blev født som en protestbevægelse og står stadig i lære som parlamentarisk parti. Det kan koste Mario Draghi premierministerposten og sende Europa ud i en krise. [...] I flere af de mange kommentarer til krisen peges der direkte på femstjernerne som uansvarlige og politisk umodne, fordi de aldrig har formået at etablere sig som et stabilt parti, men fortsat er præget af at være født af komikeren Beppe Grillo, som sagde rend mig i røven til politikerne og dannede en bevægelse, som var baseret på udenoms-parlamentarisme og internetafstemninger. [...] Nu har Draghi, der som ECB-direktør blev kendt for at sige, at han ville gøre whatever it takes, alt hvad der skulle til, for at redde euroen, da finans- og statsgældskrisen hærgede, trukket en linje for, hvad han selv vil stå model til. Draghi vil kort og godt ikke finde sig i at blive trukket rundt i manegen af femstjernerne, som ganske vist ikke har udtrykt mistillid mod ham, men som heller ikke mødte op i parlamentet for at vise deres tillid. Den udløsende faktor var en afstemning om krisehjælp til familier og erhvervsliv. Sat på en kort formel kræver femstjernerne mere, end hvad både Draghi og Italiens økonomi kan holde til. Italien, som er eurozonens tredjestørste økonomi, kæmper med en statsgæld, som langt overstiger landets bnp, og som stigende renter ikke gør det lettere at håndtere. Vurderingen er, at ikke alene Italien, men hele Europa kastes ud i en krise, hvis Draghi slipper styringen. Det gælder ikke alene økonomien, men også sammenholdet i forhold til Rusland."

I en analyse i Kristeligt Dagblad lørdag, skriver Mads Frese, avisens Italiens-korrespondent, blandt andet: "Udsigten til Draghis afgang vækker bekymring i Bruxelles og Washington, hvor den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, betragtes som en garant for stabilitet. Omvendt blev nyheden mødt med slet skjult skadefryd i Moskva. Regeringskrisen i Italien er umiddelbart også det sidste, EU har brug for i en historisk svær situation med pandemi, inflation og krig, hvor der også hersker uvante politiske tilstande i de to andre store grundlæggerlande, Tyskland og Frankrig. [...] Draghi lod sig overtale til at tage en tørn for fædrelandet, efter at han som ECB-chef under finanskrisen havde opnået et ry som ”euroens redningsmand”. Hans forudsætning for at forsøge at gentage kunststykket i Italien var en bred national samlingsregering. Denne forudsætning - forestillingen om en regering, der hverken er til højre eller til venstre, men blot baserer sig på saglig, teknisk kompetence - presser nu M5S til at lede efter en politisk identitet. [...] Ved valget 2018 blev M5S Italiens største parti med en tredjedel af stemmerne og dannede regering med højrepartiet Lega, en hidtil uset fusion af højre- og venstrepopulisme. Den holdt et års tid. Kort inden pandemien gik M5S så i regering med PD, hvilket senere banede vejen for embedsmanden Draghi. Der var brug for en sikker hånd, når de mange milliarder fra EU's genopretningsfond efter pandemien skulle sættes i omløb, lød ræsonnementet. Draghi har været et betryggende ansigt på Italien. Men regeringskoalitionen måtte før eller siden brase samme, efterhånden som M5S er blevet splittet i småstykker som følge af tyngende regeringsansvar og mangel på politisk kultur. [...] Mange forsøger nu at overtale Draghi til at fortsætte som premierminister indtil valgperiodens udløb i marts 2023 med et nyt flertal, som også vil bestå af frafaldne fra M5S. Højrefløjen med regeringspartiet Lega og nyfascisterne i Italiens Brødre presser på for et snarligt valg, som de står til at vinde. Næste års finanslov, energikrisen, implementeringen af genopretningsplanen, Italiens ansvar i EU og Nato er blandt de mange elementer, præsident Mattarella må tage i betragtning, inden han udskriver valg før tid. En teknokratisk regeringsleder er dog heller ikke en permanent løsning for Italien."
Politiken, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 17; Børsen, mandag, s. 13 (18.07.2022)

Prioriterede historier

EU kritiserer igen Danmark for ikke at begrænse svingdøren mellem politik og erhvervsliv
Selvom Danmark ligger i den gode ende af korruptionsindekset i EU-Kommissionens årlige rapport over retsstatens tilstand, så retter den alligevel kritik mod Danmarks såkaldte 'gyldne svingdør', hvor politikere går direkte fra Folketinget til topposter i interesseorganisationer og erhvervslivet, skriver Information mandag. I EU-Kommissionens anbefalinger står der, at Danmark bør indføre en karensperiode, som forhindrer politikere i at forhandle job, mens de stadig sidder i Folketinget. Christoph Ellersgaard, forfatter og lektor på CBS, mener, at politikerne bør reagere på den lavere tillid og Kommissionens advarsel. "I lyset af, hvor lavt tilliden ligger, bør regeringen ikke vente med at tage det problem alvorligt. Det er ikke første gang, at Kommissionen har rettet denne kritik, så det vil være et sundt signal at sende, at de (politikerne, red.) er i stand til at begrænse deres egne privilegier," siger han. Partistøtten i Danmark er endnu et punkt, som EU-Kommissionen kritiserer. "Vi forestiller os, at vi ikke har udbredt korruption, fordi vi ikke har mange sager med store lyssky aktiviteter, men vi tager ikke den grad af korruption, som vi faktisk har, alvorligt nok," siger Cristoph Ellersgaard, som derfor mener, at diskussionen bør ændre fokus.

Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver mandag, at EU-Kommissionens rapport også fremhæver, at det lave antal af dommere i Danmark udgør en udfordring. Danmark ligger nummer et, når det gælder domstolenes uafhængighed, men det halter med mængden af ressourcer, der bliver brugt på retssystemet, og antallet af dommere. Danmark har det laveste antal dommere pr. 100.000 indbyggere i EU og ligger samtidig næstlavest, når det handler om ressourcer til domstolene. Mikael Sjöberg, landsdommer og formand for Den Danske Dommerforening, mener, at EU-Kommissionen peger på et alvorligt problem. "Det er absolut en udfordring. For lige nu ser vi, at sagsbehandlingstiderne både i civile sager og straffesager vokser ganske betydeligt. Og det er simpelthen, fordi der ikke er nok mandskab til at løse opgaverne. Jeg synes virkelig, at EU-Kommissionen peger på et ganske alvorligt problem," siger han. Han frygter desuden, at et muligt folketingsvalg til efteråret kan forsinke en aftale om et flerårigt forlig, som det ifølge ham går langsomt fremad med at forhandle på plads. "Jeg er bekymret for, at man bare vil forlænge finansloven. For hvis man gør det, så er man stensikker på, at så er problemet lige så stort eller måske endda større næste år," siger han.
Information, mandag, s. 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3 (18.07.2022)

Det digitale indre marked

Chromebook forbudt i folkeskolen
Datatilsynet har i Helsingør Kommune forbudt brugen af Workspace - de programmer, der ligger på Chromebook - fordi elevernes data kan blive udleveret til amerikanske myndigheder, skriver Politiken lørdag og mandag. Datatilsynet mener, at alle de andre kommuner, der bruger Googles læringsplatform bør stoppe med at bruge Chromebooks i undervisningen. "Datatilsynet forventer, at disse kommuner selv tager relevante skridt på baggrund af afgørelsen," skriver Datatilsynet. Ifølge Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, er Datastyrelsens afgørelse "en meget hård fortolkning" af en dom fra EU-domstolen, der annullerede en aftale mellem EU og USA om udveksling af data, fordi den kunne give amerikanske myndigheder adgang til europæiske personoplysninger. Næsten halvdelen af de danske folkeskoler, over 40 af kommunerne, bruger Chromebooks og Workspace og i Aarhus vedtog man for snart tre år siden en fuld Google-løsning, hvor alle elever fra 2. klasse og op fik en Chromebook i tasken. Det er omkring 23.000 computere til en pris af godt 50 millioner, og nu vil Aarhus Kommune gennemgå it-sikkerheden. "Vi har ventet på Datatilsynets afgørelse for Helsingør, så vi kan se på, hvad de konkret har lagt vægt på. Men det store problem er, hvordan man som dansk offentlig myndighed kan bruge en cloud-baseret tjeneste fra USA," siger digitaliseringschef Ole Hersted fra Børn og Unge-området, som også må indrømme, at han ikke lige på stående fod, ved, hvad de vil gøre. "Vi må kigge i retning af andre typer software. Workspace er en kontorpakke, som for eksempel Microsoft Office-pakken - så må vi kigge efter alternativer. Derudover kan vi fortsætte med vores danske læringsplatforme, Aula og en række digitale læremidler. Så må vi vurdere, om det fremover kan ske fra Chromebooken."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1, 6, mandag, s.
Det digitale indre marked: Chromebook forbudt i folkeskolen (18.07.2022)

Det digitaliserede velfærdssamfund kan nemt risikere at øge uligheden
Berlingske bringer mandag en kronik af Brit Ross Winthereik, professor på IT-Universitetet i København, Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Eiriksson, vicedirektør i Tænketanken Justitsia, Birgitte Kofod Olsen, forperson i DataEthics, Grit Munk, chefkonsulent i IDA, Mads Samsing, næstformand for HK Danmark, Johan Busse, forperson i Dataetisk Råd, Ole Tange, rådgiver for PROSA, og Søren Skaarup, post.doc. ved IT-Universitetet i København. De skriver blandt andet: "Regeringen lancerede i maj en ny national digitaliseringsstrategi, "Sammen om den digitale udvikling". Strategien er ligesom de fem tidligere fællesoffentlige digitaliseringsstrategier bygget op som et katalog af initiativer for, hvordan Danmark kan digitalisere mere og hurtigere. [...] Digitalisering, der ikke har en klar borgervendt samfundsvision, kan nemt blive politikernes og virksomhedernes projekt alene. Regeringen har ladet store teknologivirksomheder sætte dagsordenen for strategiens udmøntning, og de har naturligt nok en kommerciel interesse i at accelerere digitalisering og et ganske andet mandat end en folkevalgt regering. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at EU-Kommissionen har ikke færre end fem lovgivningspakker på vej, der handler om at håndtere udfordringer ved kunstig intelligens, datadeling og tech giganter. Hvordan hænger det sammen med, at private virksomheder, herunder tech giganter, nu sættes i førersædet for offentlig digitalisering i Danmark? Og hvordan kan det tætte partnerskab forenes med regeringens (kritiske) hvidbog om tech giganter og deres forretningsmodeller fra 2021? [...]
Med denne kronik som afsæt påbegynder vi et borgernært visionsarbejde på tværs af forskning og interesseorganisationer. Et bærende element i vores arbejde er demokratiseringen af Danmarks digitale infrastruktur. Borgerne skal ikke bare acceptere en teknisk udvikling, men selv kunne deltage i udviklingen af løsninger uden omkostninger. Virksomheder og myndigheder bør kunne stilles til regnskab for, om systemerne er gjort tilgængelige for folkelig deltagelse."
Berlingske, mandag, s. 20-21 (18.07.2022)

Finansielle anliggender

Inflationshjælp er en bjørnetjeneste - lær at leve med ny virkelighed
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Inflationen er den højeste i mands minde, og en folkestorm kræver handling for at mindske slaget mod købekraften. Men hjælpepakker sender regningen videre ud i fremtiden - og videre til alle. Inflation og højere renter er noget, som vi skal lære at leve med. [...] Det er ikke kun herhjemme, at priserne banker i vejret. Inflation er blevet årets helt store tema og har taget centralbankerne på sengen. Nu er renten hastigt på vej op for at dæmme op for inflationen. [...]Den høje oplevede inflation skaber ikke kun et pres for politisk hjælp. Den gør det også sværere for centralbankerne at tilrettelægge rentepolitikken. [...] Den kraftige stigning i købekraft før coronatiden er ikke blevet fuldt omsat til forbrug. Forbrugskvoten var faldende, og danskerne indeståender i bankerne svarer nu til 90 procent af privatforbruget i hele 2021. [... ] Inflationen i de vestlige lande er ved at nå toppunktet, alene fordi der allerede sidste efterår var kraftige stigninger i energipriserne. Priser på energi og råvarer er faldet de seneste måneder, omend den kraftige svækkelse af euroen og kronen over for dollaren betyder, at gennemslaget bliver større i USA end i Europa. [...] Spørgsmålet er nu, hvad inflationsbilledet er på den anden side af disse turbulente tider. Den svenske riksbankchef Stefan Ingves sagde ved det seneste møde, at “efter en lang periode med for lav inflation og lave renter virker det, som om de vestlige økonomier er kommet ind i en ny fase”. Han konkluderer, at “lavrenteepoken ser ud til at være forbi”. Samme budskab kom fra chefen fra Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, som i slutningen af juni konstaterede, at “det ikke er sandsynligt, at æraen med ultralav inflation, der lå forude for pandemien, kommer tilbage”. Lagarde peger også på, at en hastig grøn omstilling vil være inflationær i de kommende år. Den er altså ikke gratis, som det nogle gange udtrykkes, men vi kommer alle til at betale - hvis ikke over skatterne, så gennem højere priser. Der er en tæt sammenhæng mellem inflation og renter. Centralbankerne styrer de officielle renter i forhold til udsigterne for inflationen, og et højere niveau for inflationen giver derfor et højere niveau for renterne.
Berlingske, lørdag, s. 12-13 (18.07.2022)

Italien vakler, men euroen holder
Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "Draghis deroute er elendig timing for både Italien og hele Europa i en tid, hvor Ruslands krig har skabt historisk høj inflation, og Centralbanken fra næste uge forsigtigt går samme vej som verdens øvrige store centralbanker: Med en rentestigning, der er nødvendig for at tæmme inflationen, men også øger risikoen for recession. For Italien bliver det dyrere at være forgældet. Der spekuleres derfor i, hvordan ECB vil tæmme rentespredningen - altså afstanden mellem renten på italienske og især tyske statsobligationer - som efter Draghis melding straks skød i vejret. Det er bare pokkers svært at skabe et effektivt redskab mod spekulative angreb på sårbare lande som Italien uden at gå ud over Centralbankens mandat: Dens opgave er ikke at løse enkelte landes strukturelle problemer og gældsbyrder. Alligevel er der ikke akutte tegn på en ny eurokrise. De italienske banker er mere robuste end under eurokrisen. Inflationen gør de øgede renter mere spiselige. Og renteudgifterne er stadig lavere end dengang. For hele eurozonen er billedet også broget. Euroen er netop nu godt nok usædvanligt svag, men det er et held, at der findes en euro og ikke længere 19 forskellige nationale valutaer. Uden euroen ville kriser føre til, at der ville blive ført enorme mængder kapital ud af kriseramte lande, hvormed en valuta som liren ville opleve en stærk nedtur og stærke rentestigninger med store forstyrrelser på EU's indre marked til følge. Med euroen kan nationalstaterne ikke spilles ud mod hinanden, og Europa står stærkere - trods afhængigheden af den amerikanske økonomi. Der er dog ingen grund til at afblæse alarmen. Afhængigt af råvare- og energipriser kan vi meget vel opleve en inflation, der er højere, og en recession, der er dybere, end vi håbede for få måneder siden. I autoritære stater som Rusland læsses det af på befolkningen. I de europæiske demokratier kan det derimod få alvorlige politiske konsekvenser, som spiller sammen med de økonomiske turbulenser som i Italien. Alligevel er det stærkt nødvendigt, at Centralbanken både markerer sin støtte til Italien og øger renten for at dæmpe inflationen - “whatever it costs”. Selv i en vaklende tid uden Super Mario ved roret i Rom."
Information, lørdag, s. 2 (18.07.2022)

Magtfulde centralbanker bør lytte til kritikken
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Howard Davies, formand for NatWest Group blandt andet: "Med den kraftigt stigende inflation gør cheferne for verdens centralbanker klogt i ikke at tage for givet, at deres omdømme automatisk vil rette sig, eller at status quo vil blive genskabt. De får brug for at sætte alle forsvarsværn mere effektivt ind, og de skal ikke regne med, at det sidste punktum i den monetære historie er sat med uafhængige centralbanker. [...] Endnu har Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke taget hul på rentestigninger, men dette ventes at ske i juli. ECB bliver beskyldt for at mangle beslutsomhed og for at så kimen til en ny krise i eurozonen ved at tale om at rulle sine gigantiske opkøbsprogrammer tilbage. Renteforskellen på italienske og tyske statsobligationer er blevet markant større, hvilket truer den finanspolitiske stabilitet i Sydeuropa. Man har lovet at sætte ind med et nyt våben for at forhindre en fragmentering af eurozonen, men dette er foreløbig blevet på tegnebordet. [...] I dag gør cheferne for verdens centralbanker klogt i ikke at tage for givet, at deres omdømme automatisk vil rette sig, eller at den gamle status quo vil blive genskabt. Vi lever i en mere stridbar tid end 1980erne. De offentlige institutioner bliver meget oftere udfordret og draget til ansvar af politikere, der er langt mindre benovede over dem. [...] Længe var åben kritik af uafhængige centralbanker ikke noget, som politikere gav sig i kast med, men nu gør de det beredvilligt. Fed og ECB har stærke kritikere i henholdsvis Kongressen og Europa-Parlamentet. [...] Også flere tidligere centralbankchefer har sluttet sig til koret af kritikere. Tidligere Fed-formand Ben Bernanke har brudt den uskrevne regel om, at man aldrig må revse sine forgængere. Det gjorde han ved at udtale, at den nuværende Fed begik en “fejl” ved at reagere så sent på inflationen. Det samme gælder i forhold til Andrew Bailey, hvor hans to umiddelbare forgængere, Mervyn King og Mark Carney, også har anfægtet Bank of Englands pengepolitik. Det knirker i broderskabsfølelsen. Vil den kritik nu tage til i styrke? Og måske føre til helt nye tanker om centralbankernes uafhængighed og deres inflationsmål?"
Berlingske, lørdag, s. 14 (18.07.2022)

Institutionelle anliggender

En irer ankom med to kufferter og afslørede Ubers lobbymetoder
Lobbyisten Mark MacGann arbejdede tre år for kørselstjenesten Uber og nu har han lækket over 124.000 filer, der afslører Ubers arbejdsmetoder i et utal af lande, skriver Berlingske mandag. Filerne, e-mails, mobilbeskeder, interne notater og andre dokumenter rummede afslørende beviser på Ubers aggressive metoder til at kurtisere politikere og omgå myndigheder og love i jagten på at ekspandere på tværs af kloden og Mark MacGann vidste, da han arbejdede for Uber, at det var på kanten af loven, men det er først nu i et interview med The Guardian, at han står frem, fordi han angrer. "Jeg troede på den drøm, vi pressede på med, og jeg overdoserede på entusiasme. Jeg arbejdede 20 timer om dagen, syv dage om ugen, konstant på fly, til møder og videomøder. Jeg stoppede ikke op og tog et skridt tilbage," siger han. Mark MacGann har også været leder af brancheorganisationen Digital Europe, hvor han udførte lobbyarbejde i EU for store teknologivirksomheder som Apple, Microsoft og Sony, men i dag er han stået af hamsterhjulet og vendt tilbage til Irland, hvor han driver et rådgivningsfirma med en af sine brødre. Uber tager kraftigt afstand fra afsløringerne, der vedrører en periode fra 2013 til 2017 og dermed "fejltagelser" i fortiden, som ikke har noget med det nuværende firma at gøre. Uber sår også tvivl om MacGanns moralske kvaler, da MacGann har haft en strid med Uber om hans aflønning, der først for nylig er afklaret ved et forlig. "Det er bemærkelsesværdigt, at Mark først følte trang til at 'blæse i fløjten', da hans check gik igennem," oplyser Uber.
Berlingske, mandag, s. 2 (18.07.2022)

Tyrkiet har vigtig rolle i fødevarekrisens løsning
Ruslands invasion af Ukraine har haft enorme konsekvenser også uden for Europa, hvor det har skabt en alvorlig global fødevarekrise, men der er muligvis fremskridt på vej, hvor der onsdag blev forhandlet i Istanbul, skriver Jyllands-Posten søndag. Repræsentanter fra FN, Rusland, Ukraine og Tyrkiet var til stede og efter mødet sagde den tyrkiske forsvarsminister, Hulusi Akar, at en aftale om at genoptage eksportruterne gennem Sortehavet var undervejs og forventedes at blive underskrevet i løbet af den kommende uge: "Vi kan mærke, at alle sider er ivrige efter at løse problemet," sagde Hulusi Akar, der tilføjede, at der blev forhandlet om en "fælles kontrol" af sendinger fra havnene, og at Tyrkiet vil fortsætte som mægler mellem landene og stå for sikkerheden på eksportruterne. FN's generalsekretær, António Guterres, kaldte det også for et "afgørende" skridt i den rigtige retning, men var dog stadig lidt tilbageholdende i sin udtalelse: "Jeg er optimistisk, men aftalen er ikke færdig, " sagde han. Rusland har mødt stor kritik for blokaden i Sortehavet, og udenrigschef i EU, Josep Borrell, havde en klar besked til Rusland om landets manglende samarbejdsvilje, da han 20. juni mødtes med udenrigsministre fra EU: "Det er en ægte krigsforbrydelse," sagde han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (18.07.2022)

Interne anliggender

Danmark skal have den første grønne flåde i verden
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Martin Lidegaard, MF, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, forsvarsordfører (R) og Joachim Finkielman, forsvars- og sikkerhedspolitisk underdirektør, Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Som et af verdens førende grønne lande og på top-seks over verdens største søfartsnationer bør Danmark være dét land, der udvikler verdens første CO2-neutrale flåde. Natos generalsekretær har slået tonen an på topmødet i Madrid i disse dage. Han ønsker et Nato, der er CO2-neutralt i 2050. Det danske søværns skibe skal udskiftes frem mod 2050, og det repræsenterer et væld af muligheder for at tage kvantespring inden for grøn omstilling af Forsvaret. Danmark har ekspertisen og ambitionerne, og vi har det nationale kompromis om fremtidens forsvar. Inden for den civile skibsfart eksisterer der allerede et miljø, der kan danne baggrund for en dansk satsning på området. [...] Vi siger ikke, det er en nem opgave, men netop derfor skal vi gøre det. [... ] En ambition om at have verdens første grønne flåde kræver, at vi sætter det lange lys på. Vi skal få etableret et bredt samarbejde for at sikre, at relevante teknologier løbende bliver inddraget. Der vil derfor også være behov for helt nye relationer mellem det offentlige og det private erhvervsliv. Det 14. danske klimapartnerskab for forsvarsområdet har vist, at der er et stort potentiale. Derfor foreslår vi, at der bør etableres et forum, hvor Forsvaret, erhvervslivet og vidensinstitutioner i fællesskab kan udvikle og strukturere arbejdet med opbygning af verdens første grønne flåde. Med afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold har Danmark også fået mulighed for at bruge det europæiske forsvarssamarbejde. Det vil derfor være helt oplagt, at Danmark også stiller sig i spidsen for maritim grøn omstilling i regi af det permanent struktureret samarbejde (Pesco) i EU og eventuelt også i den europæiske forsvarsfond."
Jyllands-Posten, søndag, s. 50 (18.07.2022)

Et opgør med hurtige beslutninger i Folketinget
Børsen bringer en kronik af Paul Mollerup, formand for Erhvervslivets EU- og Regelforum, som blandt andet skriver: "Jeg vil gerne komme med et konkret bud på, hvordan vi kan forbedre den politiske beslutningsproces i Danmark. Vi har bevæget os i en retning, hvor politiske beslutninger træffes i et tempo, der hverken har gjort regering, folketing eller embedsværk i stand til at overskue konsekvenserne af de beslutninger, de træffer. [...] En række lande og organisationer, herunder EU, har indført en uafhængig instans - et uafhængigt regelråd - til netop det. Mit forslag bygger på “bedste praksis” fra udlandet, og er et bud på rammerne for et dansk regelråd. [...] I EU sendte Regulatory Scrutiny Board (RSB) i 2021 over en tredjedel af de konsekvensvurderinger, det modtog, retur med en negativ indstilling, og fire blev sendt retur to gange. Danmark bør med andre ord have et uafhængigt regelråd, der lige som i EU og en række andre lande vurderer, om konsekvenserne af et givet lovforslag er beskrevet og kvantificeret godt nok, inden lovforslaget sendes i høring eller fremsættes i Folketinget. [...] Mere robuste processer kan fungere - også i krisetider og under stort tidspres - hvis viljen er til det, og der afsættes de nødvendige ressourcer."
Børsen, mandag, s. 26 (18.07.2022)

Klima

Energi. Vi taber til Putin, hvis vi ikke skruer ned
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Martin Rossen, senior vice president for kommunikation og bæredygtighed i Danfoss, fhv. stabschef i Statsministeriet og særlig rådgiver for Mette Frederiksen, blandt andet: "Inflationen er skyhøj. Gasprisen er steget med 660 pct. på tre år. Danmark har som flere andre lande erklæret 'early warning' og dermed advaret aktørerne på gasmarkedet om, at en forsyningskrise kan være på vej. Tyskland har netop øget gasberedskabet til den såkaldte 'alarmfase', så Europas økonomiske lokomotiv er nu officielt ved at løbe tør for naturgas og igangsætter planer for at rationere beholdningen. Energikrisen udspiller sig, samtidig med at Europa er i gang med den uden sammenligning mest ambitiøse grønne omstilling af alle verdens regioner. Så hvad gør det gamle kontinent for på én gang at sikre forsyningssikkerhed, grøn omstilling og ro på energiregningen? Politiske ledere og virksomheder vender nu hver en sten for at finde alternativer, der kan erstatte russisk kul, olie og gas. Tyskland fyrer op i deres gamle kulkraftværker og diskuterer sågar, om deres atomkraftværker måske alligevel skal have kunstigt åndedræt. Andre steder i Europa er de såkaldte LNG-terminaler fyldt med dyr flydende gas. Det kan alt sammen forsvares, situationen taget i betragtning. Hvad der derimod ikke kan forsvares, er manglen på politisk lederskab, når det handler om energieffektivitet. Europas grønneste, billigste og med Ruslands invasion in mente også sikreste alternativ til fossile brændsler er ikke flydende naturgas, vind eller atomkraft, men den energi, der ikke bliver brugt. Vi kan blive langt bedre til at bruge mindre energi. Og vi kan blive langt bedre til at genbruge energi, der ellers var gået til spilde. [...] I EUROPA er potentialet i energieffektivitet til at tage og føle på, ikke mindst for Putin. Et nøglebegreb er energiintensitet, som groft sagt er den mængde energi, det kræver at producere en enhed, f.eks. et produkt for en virksomhed eller en dollar i bnp i et lands nationalregnskab. Des lavere energiintensitet, desto mindre klimaaftryk og bedre konkurrenceevne. I dag forbedres verdens energiintensitet med 2 pct. om året. Ifølge IEA er der potentiale til at nå 4 pct. om året. Gør vi det, kan verden undgå at skulle bruge 95 EJ i energiforbrug allerede i 2030 - denne nummerpladelignende værdienhed svarer til Kinas årlige energiforbrug. Omsat til sikkerhedspolitik svarer det til, at vi globalt set undgår at skulle bruge 30 millioner tønder olie om dagen, tre gange mere, end Rusland producerer om dagen. Oven i det kan vi undgå at skulle bruge 650 milliarder kubikmeter gas. Det er cirka fire gange mere, end EU importerede fra Rusland i 2021. [...] I EU sker der lidt, men slet, slet ikke nok, situationen taget i betragtning. Ligesom i 70'erne udgør energikrisen en historisk mulighed for at rykke på den grønne omstilling."
Politiken, lørdag, s. 4 (18.07.2022)

Frygten må ikke lamme Europas miljømål
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: "De mindre landbrug gennemlever en krise, mens kun de større landbrugsindustrielle spillere eller nicheproducenter er profitable.[...] Ophobningen af svinefabrikker langs naturområder og floder har betydet massiv nitratudvaskning og ammoniakudslip, som har bidraget til den forurening og biodiversitetskrise, den europæiske natur gennemlever. Derfor har EU de senere år strammet op i direktiverne om kvælstofudslip, og flere europæiske lande har sat strammere krav. Men mange, herunder Danmark, tøver stadig med at sætte ind. [...] EU's fælles landbrugspolitik tager i de kommende år et lille skridt i en mere grøn retning, blandt andet ved at omlægge en del af støtten til de såkaldte eco schemes, der indebærer støtte til omstillingsprojekter af landbruget i grøn retning. Størstedelen af landbrugsstøtten vil dog stadig blive givet til traditionel landbrugsdrift og dermed holde hånden under produktionsmetoder, som ikke er forenelige med miljø- og biodiversitetskrisen og de klimamål, som landbruget hidtil i stort omfang har været forskånet for at bidrage til. Det skyldes, at politikerne stadig er bange for folkelig modstand i udkantsområderne. [...] Både under og efter pandemien har vi set EU-Kommissionen godkende en række støtteordninger for fossile brændsler, blandt andet i Frankrig og Tyskland, som medvirker til at sætte markedet ud af kraft. Hvis forbrugeradfærden og prissignaler skal medvirke til den grønne omstilling, så kan det ikke gå an, at man med brede ordninger giver direkte støtte til benzin. Ligesom det ikke kan gå an at lade landbrug, som forurener naturområder og vandløb, få frihjul. [...] Frygten for De Gule Veste må ikke afholde Europas regeringer fra at handle mod de to største kriser i vores levetid: Klimaforandringernes brændende virkelighed og miljø og biodiversitetskrisens knusende ødelæggelse af vores natur og dyreliv. Regeringerne og medierne har et stort ansvar for at gøre det klart, at der uafvendeligt skal ske en grundlæggende ændring af strukturerne i vores samfund, så det ikke ender med gult chok og oprør i gaderne."
Information, mandag, s. 20 (18.07.2022)

Højhastighedstog skal erstatte fly i Europa
På togkonferencen 'Connecting Europe Days' fra 28. til 30. juni i Lyon i Frankrig mellem politikere, jernbaneindustriens ledere og andre transportaktører, blev der fremlagt en meget ambitiøs plan om et netværk af højhastighedsruter, som skal forbinde europæiske hovedstæder og større byer, skriver Politiken søndag. EU-Kommissionens ambition er, at brugen af højhastighedstog skal fordobles inden 2030 og tredobles inden 2050 og det støtter visionen, som blev fremlagt på konferencen. Der er meget at hente på klimadelen ved at oprette et højhastighedsnetværk. Miljøorganisationer har regnet ud, at en flyvning mellem Paris og Berlin udleder mindst seks gange så meget CO2 som en togrejse på samme strækning. EU-statistikker viser, at 17 af de travleste flyruter i Europa dækkes af afstande på mindre end 700 kilometer, og det er afstande som disse, hvor højhastighedstog kan tilbyde de rejsende hurtigere, renere og mere bæredygtige rejser.
Politiken, søndag, s. 8 (18.07.2022)

Invester i alt, der er bedre end kul og olie
Information bringer mandag et læserbrev af Pernille Weiss og Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. De skriver blandt andet: "Rusland har lukket for Nord Stream 1, som leverer gas til flere lande i Europa, og krigen i Ukraine skaber begrundet frygt for, at gasledningen ikke bliver genåbnet. Derfor tænkes der nu i alternativer. [...] Kulkraft er ikke den rigtige vej at gå. Det er for sort og for usundt. Og det gør det dyrere og sværere at levere den lovede klimaneutralitet til aftalt tid. Derfor stemte vi for at inkludere naturgas i taksonomien i en overgangsfase - men på særlige betingelser. Atomkraft fortjener at blive anerkendt på lige fod med sol- og vindenergi - på linje med anbefalingerne fra Det Internationale Energiagentur og FN's Klimapanel. Mere end 100 atomkraftværker leverer allerede energi over hele Europa, og de står for 25 procent af elproduktionen i Europa og dækker tre procent af Danmarks elforbrug. [... ] EU har forpligtet sig til at styrke den grønne omstilling, og med beslutningen om at inkludere naturgas og atomkraft i taksonomien kan vi fastholde ambitionerne om at nedbringe vores CO2-aftryk markant inden 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050. [...] Hvert land i EU har sit eget energimix, og ikke alle kan indrette sig som os med meget vægt på vind og sol. Alt, hvad der kan bære os i mål for et renere og grønnere Europa, skal aktiveres. Også de energiteknologier, som vi ikke selv har i Danmark - de skal bare bidrage positivt til den helt nødvendige grønne omstilling. Derfor stemte vi, som vi gjorde."
Information, mandag, s. 18 (18.07.2022)

PFAS-forurening: Søg, og du skal finde …
PFAS-forbindelser, også kaldet evighedskemikalier, er nærmest unedbrydelige og de er også sundhedsskadelige - eller mistænkt for at være det, heriblandt stofferne PFOS og PFOA. Nu vil Danmark have hele stofgruppen forbudt på EU-plan, skriver Information mandag. Af de anslået 4.700 PFAS-stoffer er både PFOS og det beslægtede PFOA i dag forbudt i både Danmark, EU og USA, men der er stadig mange andre stoffer, som produceres og sælges og flere af disse PFAS-stoffer er dårligt eller slet ikke undersøgt, hvad angår sundhedseffekter. "På internationalt plan arbejder Miljøstyrelsen sammen med myndigheder fra Sverige, Norge, Nederlandene og Tyskland på et bredt EU-forbud mod anvendelse af stofgruppen PFAS. På nuværende tidspunkt er det kun få af stofferne, herunder PFOS og PFOA, der er forbudte. Det nye forbud vil omfatte flere tusinde fluorholdige stoffer, som er ekstremt svært nedbrydelige i miljøet, og hvor anvendelse af disse stoffer kan føre til konsekvenser, såsom forurening af grund- og drikkevand," oplyser Miljøstyrelsen. Udspillet har mødt modstand fra den kemiske industri, men EU-Kommissionen giver sin fulde opbakning og de fire landes konkrete forslag, inklusive baggrundsdokumentation, vil blive sendt til de andre europæiske lande i begyndelsen af 2023. Derefter skal forslaget diskuteres i EU-ekspertgrupper efterfulgt af forhandling mellem landene. Dette er givetvis en årelang proces, der altså kan ende med et generelt stop for salg af evighedskemikalierne i EU.

Politiken skriver mandag, at fluorstoffer, som PFOS, er et miljøproblem, som ikke forsvinder, selv om udledningerne stopper. "Når fluorstofferne findes ude i miljøet, så forsvinder de ikke, og kemisk set er de ikke så forskellige fra DDT. Så det kan godt være, at vi ikke har et kæmpe problem nu, men hvis vi bliver ved med at hælde fluorstoffer ud i miljøet, så får vi det senere, fordi de akkumulerer," konstaterer lektor Bjarne Strobel fra Københavns Universitet, som har fulgt fundene af fluorstoffer i det danske miljø. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, mener også, at vi først og fremmest have stoppet udledningerne ved kilden, så det ikke forværres. Dansk Industri (DI) vil dog helst vente på EU, da de frygter, at danske virksomheder, som i givet fald bliver tvunget at droppe fluorstofferne, må stoppe en produktion, der bare rykker til udlandet. "Til nogle anvendelser er fluorstoffer unødvendige, og der ønsker vi et forbud," siger fagleder fra DI Louise Binemann og tilføjer: "Men for andre er et EU-forbud den bedste løsning." Den danske regering arbejder for et generelt forbud mod fluorstoffer i hele EU, men Miljøministeriet afviser i en mail til Politiken, at Danmark juridisk har mulighed for at forbyde samtlige fluorstoffer.
Information, mandag, s. 10; Politiken, mandag, s. 6 (18.07.2022)

Pernille Weiss undsiges i udlægning af atomkraft
Medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, bruger FN's Klimapanel, IPCC, som belæg for sin støtte til atomkraft, men ifølge Information mandag mener flere eksperter, at den konservative politiker udlægger klimapanelet forkert. Pernille Weiss kalder nemlig atomkraft for atomkraft for en vedvarende energiform. Avisen har derfor bedt Weiss, som netop har stemt for at grøn-stemple atomkraft i EU, om at dokumentere sine påstande. Adrian Lema, som er chef for Nationalt Center for Klimaforskning i DMI, IPCC's kontaktpunkt i Danmark, fortæller, at ifølge IPCC beskrives atomkraft som en fossilfri eller lavemissionsteknolologi, men altså ikke vedvarende. Til det siger Pernille Weiss: "Det vil jeg helt sikkert lige få tjekket op på. Det vil jeg gøre, for jeg er ikke faktabenægter. Jeg har bare helt klart forstået, at anbefalingen er at anse kerneenergi på lige linje med sol og vind som vedvarende energikilde. " Efter interviewet modtager Information en sms fra Pernille Weiss, hvor hun sender tre links til henholdsvis FN's Klimapanel, The UN Economic Commission for Europe (UNECE) og Det Internationale Energiagentur, som ifølge hende er "lidt flere af de kilder, jeg læner mig op ad". Alle links peger på atomkraft som en del af løsningen på den grønne omstilling, men Pernille Weiss forholder sig dog ikke til, om de også kategoriserer atomkraft som værende 'vedvarende energi'.
Information, mandag, s. 1, 4-5 (18.07.2022)

Migration

EU-lande tilbyder at tage imod migranter, men det er ikke nok
Den 1. juli overtog Tjekkiet det roterende formandskab for EU og derfor er det landets regering, som mægler i bestræbelserne på at forhandle EU-aftaler om migration på plads, skriver Jyllands-Posten søndag. Spørgsmålene om omfordeling af migranter og økonomisk støtte til modtagerlandene har martret unionen siden migrantkrisen i 2015 og set i det lys vil Tjekkiets indenrigsminister, Vit Rakusan, ikke udstede nogle løfter på forhånd, men han mener dog, at krigen i Ukraine kan tilføre den årelange strid ny dynamik. "Krigen og strømmen af ukrainske flygtninge har været med til at skabe en situation, hvor de fleste EU-lande er blevet mere parate til at tale om obligatorisk solidaritet," siger Vit Rakusan og fortsætter: "Det momentum vil vi forsøge at udnytte de kommende måneder. Vi vil ikke tale om obligatorisk omfordeling, for det er ikke løsningen. Og Tjekkiet har ikke brug for hjælp til omfordeling her og nu. Men de ukrainske flygtninge har - også her i Tjekkiet - været med til at øge forståelsen, når et land som Italien siger, at det har brug for hjælp med migranterne." Tjekkiets premierminister, Petr Fiala, advarer mod at fortsætte diskussionen om obligatorisk omfordeling og da han i sidste uge havde besøg af en gruppe Bruxelles-korrespondenter i Prag, lød det: "Vi støtter ikke nogen form for obligatorisk omfordeling, men det vil blive nødvendigt at tale om økonomisk støtte til de lande, der står med store udfordringer på grund af ukrainske flygtninge."
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (18.07.2022)

En skamplet på Europa
Politiken bringer et læserbrev af Kamilla Kvam fra Store Heddinge, som blandt andet skriver: "Polen er ved at færdiggøre en 186 kilometer lang grænsemur og har derfor ophævet den nødretstilstand, man indførte sidste efterår. I 10 måneder har flygtninge været fanget og afskåret fra lægehjælp, medicin og andre former for hjælp i ingenmandslandet mellem EU og Belarus. [...] I den forbindelse bør vi minde os selv om, at hverken EU's regeringer eller EU-Kommissionen på noget tidspunkt har kritiseret Polens dybt beskæmmende asylregler, der i strid med flygtningekonventionen og EU-retten og til stor harme for FN og menneskerettighedsgrupper har gjort det muligt at tvinge flygtninge tilbage i skovene uden krav på asylbehandling. Dermed har man bekvemt og kynisk lukket øjnene for det, som Politiken med rammende præcision beskriver som "Europas glemte menneskekatastrofe". Det vil stå tilbage som en uafvaskelig skamplet på Europa."
Politiken, mandag, s. 6 (18.07.2022)

Retlige anliggender

LGBT-sag er blevet åbnet mod Ungarn
EU-Kommissionen har i fredags besluttet at anlægge to sager mod Ungarn ved EU Domstolen. Det skriver Jyllands-Posten og B.T. lørdag. Den ene sag drejer sig om en ungarsk lov, som forbyder skoler at benytte undervisningsmateriale, som anses for at fremme homoseksualitet og kønsskifte. Den anden sag omhandler radiostationen Klubradio. Radiostationen mistede sin ret til at sende for mere end et år siden. Klubradios havde ofte besøg af gæster, som kritiserede den ungarske regering.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; B.T., lørdag, s. 14 (18.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Gaskrisen i Europa er kunstigt skabt
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i Danmark, blandt andet: "En række virksomheder, herunder det danske Ørsted, nægtede under pres fra deres landes regeringer at købe russisk rørledningsgas for rubler, idet de mente, at dette ville være en overtrædelse af sanktionerne mod Rusland. De fleste europæiske lande har dog indtaget den modsatte holdning. Gazprom måtte skifte til rubelafregning i handel med uvenlige stater, da EU indefrøs aktiver fra Rusland, russiske virksomheder og borgere på konti i europæiske banker for mere end 330 milliarder amerikanske dollars. Rusland vil ikke levere gas gratis. I den forbindelse diskuteres muligheden for at overføre betaling med rubler også for leverance af russisk flydende naturgas (LNG). Foruden til Danmark er russiske gasforsyninger til Polen, Bulgarien, Finland og Holland blevet afbrudt. EU's gasmarked er et deficitmarked, og underskuddet er kun stigende. […] Troen på udsigterne for det europæiske gasmarked er blevet rystet. EU's strategiske retningslinjer for udfasning af fossile brændstoffer, herunder gas, på mellemlang sigt påvirkes også. Europas ønske om at opgive russisk rørledningsgas til fordel for LNG er fyldt med alvorlige konsekvenser for europæisk og international energisikkerhed. LNG er i modsætning til rørledningsgas ikke bundet til en bestemt køber. Europa bliver nødt til at deltage i den globale priskonkurrence, og det betyder, at der med garanti kommer en yderligere stigning i LNG-priserne. Det betyder, at EU vil tage LNG-gas fra svage og fattige lande. Det sker allerede. Den LNG, som en række asiatiske lande kontraherede, nåede dem ikke i juli. [...] Europa ødelægger eller bruger ikke de tilgængelige muligheder for at sikre pålidelig energiforsyning. Der skabes vanskeligheder med den effektive drift af Nord Stream-gasrørledningen, fordi det tyske selskab Siemens ikke vendte tilbage fra reparationen af gaspumpeenheder, der var omfattet af sanktioner. Som følge heraf faldt gasforsyningerne via denne gasledning i juli fra de planlagte 167 millioner kubikmeter om dagen til 67 millioner kubikmeter om dagen. Dette er hovedruten for russisk gasforsyning til Europa. Fra 11. juli til 21. juli blev Nord Stream-gasrørledningen standset for planlagt vedligeholdelse. Der er risiko for fysisk mangel på gas for befolkningen, sociale institutioner og industrien. Situationen på energimarkedet i Europa kan rettes op, hvis europæerne er i stand til at opgive politiseringen af russisk gas. Gazprom har gentagne gange bekræftet, at det er parat til at genoptage gasforsyningen til lande, der i øjeblikket er afskåret fra det, hvis de er villige til at betale i rubler. Derudover blev Nord Stream 2-gasrørledningen bygget. Den er fyldt med gas. Dens kapacitet er 55 milliarder kubikmeter om året. Der er lidt tilbage - certificering, og gasledningen kan igangsættes. Denne mulighed er dog ikke engang overvejet endnu, da det europæiske marked bevidst er frigivet til amerikansk LNG. Samtidig er det betydeligt dyrere end russisk rørledningsgas.”
Politiken, lørdag, s. 5 (18.07.2022)

Nedskydningen, der etablerede det nye jerntæppe
I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, forhenværende dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Krigen i Østukraine var i juli 2014 fire måneder gammel. Året begyndte dramatisk med et folkeligt, pro-europæisk oprør i Kyiv, der førte til præsident Viktor Janukovitjs flugt til Rusland den 22. februar. Samme nat gav den russiske præsident, Vladimir Putin, ordre til at udvikle en plan for Krim-halvøens returnering til Rusland. Der blev iværksat et pro-russisk modoprør mod Euromaidan-oprøret i de østlige Donbass-egne af Ukraine, som blev udnyttet til en orkestreret ”befrielse” af Krim ved indsættelsen af russiske styrker den 27. februar og en folkeafstemning om halvøens tilknytning - Ukraine eller Rusland? Det udløste den første vestlige sanktionspakke mod Rusland, og da Krim formelt blev optaget i Den Russiske Føderation den 18. marts, havde protesterne i Donbass udviklet sig til en militær opstand af såkaldt pro-russiske separatister, uofficielt understøttet af det russiske militær. Den nye krigshverdag i Donbass blev rystet af et missil den 17. juli 2014 klokken 16.20 lokal tid, da det malaysiske passagerfly, MH17, to timer efter afgang fra Amsterdam på vej til Kuala Lumpur forsvandt fra radaren. Flyets cockpit var ramt af et russisk BUK-missil. Den store Boeing 777 styrtede til jorden, og alle om bord - 283 passagerer og 15 besætningsmedlemmer - omkom. EU blev nu bundet til et scenarie, som ingen i de gamle EU-lande havde anset som realistisk: Økonomiske sanktioner. Da folkeafstemningen om Krims løsrivelse fra Ukraine blev annonceret tidligere samme forår, blev EU's sanktionspolitik formuleret på mindre end et døgn. Den indeholdt tre komponenter. For det første juridisk ansvarliggørelse af enkeltpersoner - typisk med forbud mod indrejse i EU og indfrysning af eventuelle midler i europæiske banker. For det andet diplomatiske sanktioner med nedskalering af dialog, og for det tredje truslen om økonomiske sanktioner. Truslen var en indrømmelse til de central- og østeuropæiske medlemslande fra de nordvestlige og sydeuropæiske medlemslande, der aldrig kunne drømme om at bringe økonomi og samhandel ind i den politiske ligning. Med nedskydningen af passagerflyet og 298 uskyldige tabte liv brød det gamle EU's position sammen. Økonomiske sanktioner blev aktiveret. Rusland svarede igen med en fødevareembargo, der kostede titusinder af arbejdspladser i EU, særligt mod syd. Det blev begyndelsen på en geopolitisk rejse, som vi i dag ved betyder, at vi siger nej til russisk olie og gas, selvom det udhuler reallønnen for enhver europæiske borger. Det, der var utænkeligt i 2014, er realitet i dag. Internationale revisionshuse forudså i 2014, at Rusland i 2020'erne ville blive EU's største eksportmarked for forbrugsgoder. Det var en logisk fremskrivning af regneark i en stabil og globaliseret verden. Den verden findes ikke mere."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5 (18.07.2022)

Putin gør klar til en vinterkrig, der kan få regeringer til at vakle
I en kommentar i Politiken søndag skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Det er på tide, at politikerne taler om den økonomiske vinterkrig, der er på vej, og hvorfor den skal udkæmpes. Ellers risikerer de, at befolkningerne siger fra. [...] Europa gyser allerede. Mens russisk militær udsætter den ukrainske civilbefolkning for det ene terrorbombardement efter det andet, advarer tysk presse om alt fra udsigten til kolde bade og kolde stuer til nu også at omfatte en truende mangel på hundemad. Og endnu inden disse ulykker for alvor er ramlet ned over andre end ukrainerne, så vakler flere af EU's regeringer allerede i en sådan grad, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, må fryde sig. Det er ham, der har skabt uroen og sået kimen til ny politisk splittelse i EU. [...] Dertil kommer den fortsatte coronatrussel, der kan give de skrøbelige EU-økonomier endnu et nyrehug. Alt imens Den Europæiske Centralbank forsigtigt forsøger at imødegå den højere inflation med stigende renter. Oveni kan kombinationen af klimaforandringer og Ukrainekrig udløse en fødevarekrise, der vil sende nye strømme af migranter op mod et Europa, der før har vist, hvor følsomt det politiske system er over for den slags. [...] Samtidig skønner Verdensbanken, at Vestens sanktioner vil få Ruslands økonomi til at skrumpe med over 11 procent i år. Det er det største fald siden Sovjetunionens sammenbrud for over 30 år siden. Læg dertil den langsigtede skadevirkning fra et Europa, der nu af al kraft forsøger at gøre sig fri af russisk energi. Det kan, har præsident Putin selv påpeget, skade Ruslands militære muskel. [...] Vesten har svaret igen ved at fylde sine gasreserver mest muligt op. Hvor gaslagrene i EU-smertensbarnet Tyskland kun var 30 procent fyldte i april, er de nu oppe på 58 procent. Dermed burde alene Tyskland have gas nok til resten af året, hvis Rusland lukker helt af for den europæiske gastilførsel, fremgår det af en ny “Gemeinschaftsdiagnose” fra tyske forskningsinstitutioner. Men priserne vil stadig stige. Det vil stadig gøre ondt. Og panikken vil utvivlsomt brede sig, efterhånden som sommer bliver til efterår og vinter. [...] Præcis derfor er det så vigtigt for ikke bare den tyske, men også den danske og andre demokratisk valgte regeringer at fortælle, hvad der er på spil. At forberede folk på “den russiske vinter”. For som sikkerhedseksperten Ulrich Speck fra den tyske tænkestank Heinrich Böll Stiftung formulerer det: “Regeringen er ikke kun ansvarlig for en stuetemperatur på 21 grader om vinteren eller for at holde industrier, der alligevel ikke vil klare en energiomstilling, i live. Den har også et afgørende ansvar for den europæiske sikkerhedsorden, og for at folk forstår det."
Politiken, søndag, s. 2 (18.07.2022)

Putin vil bruge atomvåben
Det er slet ikke usandsynligt, at Ruslands præsident Vladimir Putin vil bruge atomvåben mod Polen, Litauen og Ukraine, siger Ruslandsekspert og russisk historiker Yuri Felshtinsky. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Yuri Felshtinsky forklarer, at blandt andet understøttes af Vladimir Putins løfter til Belarus om at støtte landet mod aggression fra nabolandene, blandt andet ved at hente Belarus' Su-25 jagerfly tilbage til fabrikken i Rusland for at udstyre dem med missilsystemer, som kan udrustes med atomsprænghoveder, der kan nå mål på 500 kilometers afstand. Og Vesten bør reagere, siger Yuri Felshtinsky. "Hvis Nato får efterretninger om, at Rusland er ved at flytte atomvåben til Belarus, vil det danne grundlag for et præventivt angreb på Belarus. For hvis de våben først står i Belarus, vil det være for sent at gøre noget," argumenterer Yuri Felshtinsky, som mener, at Putins mål ikke kun er en gendannelse af østblokken, men også en nedbrydning af NATO, EU, samt en udligning i magtforholdet overfor USA.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 14-15 (18.07.2022)

Russisk veto kan skabe problemer for EU-missionen i Bosnien
Selv om den militære mission i Bosnien-Hercegovina er ledet af EU uden deltagelse af russiske styrker, så kan Rusland sætte en kæp i hjulet for missionen, skriver Jyllands-Posten mandag. Det skyldes, at EU-missionen siden 2004 har opereret på et mandat fra FN og det skal fornys af FN's Sikkerhedsråd til november, hvor Rusland kan nedlægge veto. Derfor er EU-landene nu nødt til at overveje, hvordan den militære mission kan fortsætte uden det folkeretlige mandat fra FN, som ellers har været grundlaget indtil nu. "Selvfølgelig er vi nødt til at vente og se, hvad den russiske position bliver. Det er svært at sige, hvad de mener til november, når vi ikke engang ved, hvad de vil mene i næste uge. Vi vil gøre vores bedste for at få fornyet mandatet. Men hvis det bliver blokeret af Rusland, så må vi finde andre muligheder," siger Jana Cernochova, forsvarsminister i Tjekkiet, der det kommende halve år har formandskabet for EU og derfor skal lede forhandlingerne om en løsning. Fra Tjekkiets udenrigsminister Jan Lipavsky lyder det: "Vores militære tilstedeværelse er fortsat meget vigtig. Vi er nødt til at være der, så vi må finde en løsning, hvis Rusland nedlægger veto. Og der er forskellige muligheder."
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (18.07.2022)

Scholz vil fjerne EU-vetoretten i sikkerhedspolitik
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, mener ikke, at EU længere har råd til, at medlemslande kan beholde vetoret over for udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvis det ønsker, at Europa skal bevare en ledende rolle i den globale politik. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken mandag. Til avisen Frankfurter Allgemeine siger han, at krigen i Ukraine har gjort det mere magtpåliggende og det må være slut med, at enkelte stater "egoistisk blokerer" for fælleseuropæiske beslutninger. Han mener desuden, at en fælles politik skal gælde lige fra migrationspolitik til udviklingen af et fælles europæisk forsvar, for at EU kan være en geopolitisk aktør på verdensscenen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Politiken, mandag, s. 2 (18.07.2022)

Skal Rusland og oligarkerne betale for krigens ødelæggelser?
Ukraine mener, at Rusland og landets oligarker skal betale for krigens ødelæggelser i Ukraine. Det skriver Information lørdag. Ukraine ønsker at genopbygge landet ved hjælp af indefrosne midler fra oligarkerne og den russiske centralbank. I Vesten er man dog skeptiske overfor ideen. Ukraine har siden 24. februar indefrosset russiske aktiver og midler for mere end 100 milliarder, og det er fra disse midler, at finansieringen af Ukraines genopbygning skal hentes, udtalte Denys Shmyhal, Ukraines premierminister på et møde i Lugano i Schweiz i starten af juli måned. Det er dog ikke sikkert, at det er muligt at inddrage statslige aktiver og bruge dem til at genopbygge Ukraine, mener Maria Nizzero, som forsker ved Center for Finansiel Kriminalitet og Sikkerhedsstudier ved Royal United Services Institute, en britisk tænketank. "I det her tilfælde er der tale om aktiver, som er beskyttet af suveræn immunitet. Derfor ville jeg være på vagt over for bare at bruge pengene uden en ordentlig, juridisk proces. Det vil tage tid for os at udarbejde en mekanisme og en løsning, der sikrer, at de nødvendige rettigheder og principper overholdes," forklarer Maria Nizzero. EU har indefrosset offentlige og private russiske aktiver til en værdi af 13,83 milliarder euro, og i USA har man indefrosset midler til en værdi af 330 milliarder dollar. Fire EU-lande, Slovakiet og tre baltiske lande, har tidligere foreslået, at muligheden for at konfiskere russiske statslige og private aktiver undersøges. I maj fremlagde EU-Kommissionen udkastet til en plan, som skal gøre det lettere at konfiskere aktiver relateret til ulovlige aktiviteter og formodede kriminelle. Der er dog skepsis overfor ideen, da sådanne konfiskeringer vil kunne påvirke de finansielle sektorer i flere lande. Samme skepsis har man i USA. "Der er stor bekymring for, at hvis vi gør det, vil det skabe præcedens, sådan at andre regeringer ikke længere tør have deres aktiver i USA. Derfor mener mange af de mere konservative finansanalytikere, at det er en dårlig idé," forklarer Melinda Haring, vicechef for tænketanken Atlantic Councils Eurasienafdeling.
Information, lørdag, s. 14-15 (18.07.2022)

Trods beviser er det svært at drage Rusland til ansvar i Ukraine
Selvom bevismaterialet foreligger, så kan det blive svært at drage Rusland til ansvar for de krigsforbrydelser, russerne har begået i Ukraine. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. I en ny rapport fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), fastlås der, at russiske styrkers voldshandlinger i Ukraine opfylder betingelserne for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Rapporten henviser blandt andet til beviser på "mønstre af voldshandlinger." USA anklager Rusland for at have tvangsdeporteret 1,6 millioner ukrainere til Rusland siden invasionen den 24. februar. New York Times skriver, at bevisbyrden for de op mod 20.000 sager om krigsforbrydelser er vanskelige at løfte for efterforskerne. Derudover har Vladimir Putin, Ruslands præsident, stor støtte i hjemlandet, og ingen siddende russiske præsident er hidtil blevet udleveret til en international domstol, understreger avisen. Og Rusland og Putin er ligeglade med Vestens efterforskning af russiske krigsforbrydelser, mener Flemming Splidsboel, seniorforsker og Ruslandsekspert ved DIS. "I de russiske medier er der intet om dette, og der er ingen i Rusland, der kan eller vil tage sagen op mod Putins styre. Men det er en principiel sag, for der er regler og internationale konventioner, som skal overholdes, og sker det ikke, skal det afdækkes og retsforfølges. Og så kan der komme et skifte i Rusland, hvor det vil blive muligt at retsforfølge de ansvarlige. Vi så det i Eksjugoslavien, hvor Mladic kunne få lov til at gemme sig, men siden blev udleveret, fordi der kom nogle andre interesser i spil såsom EU-medlemskab," forklarer Flemming Splidsboel.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1-5 (18.07.2022)

USA's overherredømme
I et debatindlæg i Ekstra Bladet lørdag skriver Ernst Jessen Torvegade fra Varde blandt andet: "Normalt er Ekstra Bladet ikke det foretrukne medie for kirkelig annoncering. Alligevel skal der lyde en opfordring til besøg hos de immigrantmenigheder, der efterhånden findes i større byer. Om ikke for evangeliets skyld, så for at høre et politisk ukorrekt syn på Ukraine-konflikten. Her, blandt disse i øvrigt meget venlige fremmede mennesker, er skurken ikke Putin, snarere Nato, hvis østudvidelser mod Rusland meget ses som provokerende fortsættelser af Nato-krigene på Balkan, i Irak, Afghanistan og Libyen. Også på det nylige G-20 udenrigsministermøde på Bali blev det pinlig klart for Nato og EU, at verden slet ikke står bag sanktionerne mod Rusland. Blandt verdens 195 lande deltager 135 ikke i sanktionerne, og spørgsmålet er, hvor længe Vestens egne befolkninger stiltiende vil se deres pensioner og økonomi blive decimeret, når Ruslands krig mod Ukraine kunne være undgået, hvis blot Nato i 2021 havde givet Rusland forsikring om ikke at ville optage nye lande i forsvarspagten. Faktisk står vi i en geopolitisk splittelse, hvor den halve verden ikke tror på Pax Americana - verdensfreden gennem amerikansk overherredømme. Allerede i sin berømte München-tale i 2007 undsagde Putin USA's magtmonopol til fordel for demokratisk respekt for andre magtcentre. Og Putin kan sagtens have ret i, at en verden, hvor Kina, Indien, Sydamerika, Afrika og selvfølgelig hans eget Rusland, verdens største land, med djævelens vold og magt skal holdes nede af USA, med EU som lydig skødehund, ikke nødvendigvis fører til fagre nye verden."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 16 (18.07.2022)

Ungarn kan blive Kinas trojanske hest i Europa
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en artikel, hvor avisen skriver, at Ungarns aftaler med kinesiske Huawei, er en potentiel trussel mod Europa. I den Ungarske by Patty har Huawei blandt andet etableret virksomhedens største fabrik uden for Kina med mere end 2000 ansatte. På fabrikken arbejder man blandt andet med udviklingen af 5G-teknologi. USA og Vesten har længe beskyldt Kina for at bruge Huawei-teknologi til at spionere i Europa, og flere vestlige lande, på opfordring af USA, har da også droppet samarbejder med Huawei og valgt andre udbydere i stedet. "Alt dette var bare en lille forsmag på, hvilke internationale konflikter der venter,” spår Ágnes Szunomár, professor i økonomi ved Corvinus Universitet i Budapest. Næste skridt er 6G, og her er Kina længere fremme i deres udvikling end Vesten. Halvdelen af alle patentansøgninger omhandlende 6G er kinesiske. "”Det enorme potentiale for integration af 6G i mennesker og hverdag udgør derfor en endnu større sikkerhedspolitisk udfordring end 5G,” forklarer Ágnes Szunomár, som advarer, at kineserne med, hvad der tyder på et teknologisk forspring, kan skabe et globalt informationsrum i deres eget autoritære forbillede. Vestens kritik af Kina tog til under coronapandemien, men her blev Ungarns forhold til Kina udstillet yderligere. blandt andet importerede man kinesiske vacciner og respiratorer til overpris. Herudover har man påbegyndt konstruktionen af et kinesisk eliteuniversitet i Budapest. Under coronapandemien steg kinesiske investeringer i Ungarn med mere end 100 procent, mens det i resten af Europa gik i den anden retning. ”Det har længe været Orban-regeringens strategi at diversificere Ungarns udenrigspolitik. Begrundelsen er, at man vil udvide sit manøvrerum og gøre Ungarn mindre afhængig af én stormagt,” fortæller Mátyás Mervay, ungarsk historiker tilknyttet New York Universitet. Mátás Mervay mener, at Ungarn indtil videre har draget fordel af både at være medlem af EU og NATO, samt at bibeholde et venskab med Rusland. Men uanset hvad, så er Ungarn nødt til at følge de globale tendenser, og især Tyskland, da Ungarns økonomi er tæt knyttet til den tyske, forklarer Mátás Mervay. og, Ungarns forhold til Kina er sammenligneligt med landets forhold til Kina, forklarer Mátás Mervay: "Så længe der findes andre, mere fremtrædende europæiske lande - især Frankrig og Tyskland - som fortsætter med at gøre forretninger med Kina, mens de fordømmer kinesernes brud på menneskerettighederne, så vil Ungarn gøre det samme. Forskellen er, at Orban siger det højt og uden behov for at skjule noget."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5 (18.07.2022)

Udenrigspolitik

Biden er i Mellemøsten for at isolere Rusland yderligere
Joe Biden, USA's præsident, har tidligere kaldt Saudi Arabien for en paria stat, men nu har Ruslands invasion af Ukraine, samt høje oliepriser, fået de to lande til at mødes. I sidste uge valgte Joe Biden at bruge fem dage på at besøge Israel og Saudi Arabien. En af grundene til Biden's besøg skyldes, at USA ønsker at isolere Rusland yderligere. Andre grunde er et ønske om at nedbringe de høje oliepriser, samt at mindske Kinas stigende indflydelse i Mellemøsten. USA har brug for, at Israel, Saudi Arabien, Ægypten og andre arabiske lande slutter sig til USA's og EU's sanktioner mod Rusland. "Biden vil have dem til at boykotte Rusland, ligesom de boykotter Iran. Men problemet er, at mange af disse lande anser USA for at være en utilregnelig spiller i deres nabolag. Og af vidt forskellige grunde ønsker ingen af dem at komme på tværs af Rusland," forklarer Juan Cole. professor i historie på University of Michigan. Men også på hjemmefronten kan et besøg i Mellemøsten potentielt gavne Joe Biden. Statsbesøget i Israel kan gavne demokratiske politikere i valgdistrikter med mange jødiske vælgere.
Information, lørdag, s. 10-11 (18.07.2022)

Med russisk guld og oligarker i EU's sorte bog - hvad så nu?
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "Skærpede sanktioner er på EU-bordet, når udenrigsministrene mødes i dag, men krudtet er småt og EU's fokus rettet mere mod egne problemer. Et EU-stop for russisk guld kommer næppe til at ændre krigens gang. For selvom guld er Ruslands andenstørste eksportvare efter energi, skete den værste skade set med russiske øjne, allerede da Storbritannien, USA, Japan og Canada indførte en guldembargo i juni. [...] De skærpede sanktioner, som EU's udenrigsministre skal diskutere mandag, sætter også flere russiske personer og virksomheder på listen, som efterhånden tæller 1.400 enheder. Og så skal der lukkes huller, hvor eksempelvis EU og USA har forskellige produkter på sanktionslisten, og indskærpes straffe for at omgå sanktionerne. Men budskabet fra den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba, når han toner frem på skærmen mandag morgen hos flokken af EU-udenrigsministre i Bruxelles, vil være velkendt: at det slet ikke er nok. [...] EU's sanktioner er ved at nå balancen for, hvornår det begynder at gøre mere ondt på EU-landene selv end Rusland. Og vejen til at få russerne til at betale for krigen er belagt med regler og kompliceret jura. [...] Selvom både EU's udenrigschef, Josep Borrell, og lande som Polen har udtrykt ønske om at bruge den russiske nationalbanks indefrosne aktiver - som udgør et langt større beløb - på genopbygning, er det ligeledes en kompliceret affære. I et blogindlæg giver forskerne Nicolas Véron og Joshua Kirschenbaum fra tænketanken Bruegel en række gode grunde til, hvorfor det ville være uklogt af EU-landene og USA. [...] Onsdag præsenterer EU-Kommissionen en vinterforberedelses-pakke, hvor hovedbudskabet er, at der skal spares på energien. Blandt andet ved at sænke temperaturen i offentlige bygninger til 19 grader, og ved at landene laver prioriteringslister over, hvilke virksomheder de bedst kan bede om at lukke ned, hvis det bliver nødvendigt."
Politiken, mandag, s. 2 (18.07.2022)

Mens Rusland fører krig i Ukraine, taber man terræn i det ellers så broderlige Serbien
Serberne vakler mellem at beholde narrativet om Rusland som sin nærmeste allierede, eller at rette ind og støtte op om EU's sanktioner mod Rusland, som en unævnt del af rejsen mod det fordelagtige EU-medlemskab. Det skriver Information lørdag. Ifølge Serbiens præsident, Aleksandar Vucic er EU Serbiens fremtid, og allerede den største bidragsyder til landet. Samtidig opfatter den serbiske befolkning, ukorrekt, Rusland som en af Serbiens største økonomiske partnere. "Jeg tror, at den serbiske regering bevidst - for egen vindings skyld og for at sende et signal til Vesten - meget offentligt har værdsat båndet til Rusland højt. Men som et resultat af det kan man ikke bare droppe broderskabet til Rusland nu og indføre sanktioner uden virkelig at ophidse befolkningen. Regeringen er faldet i sin egen fælde," forklarer Vuk Vuksanovic, ph.d og forsker i serbisk udenrigspolitik ved London School of Economics. Derudover er Serbien stærkt afhængig af russisk energi, som russerne i årevis har solgt til serberne til kunstigt lave priser. Alligevel fylder den russiske samhandel markant mindre end selvsamme med EU. Samhandel med Rusland udgør fem procent af Serbiens samlede økonomi, mens samhandel med EU udgør 60 procent. Selvom Serbien har fordømt Ruslands invasion af Ukraine i FN, så har landet nægtet at tilslutte sig omfattende sanktioner mod Rusland. Heller ikke selvom et af kravene for EU-optagelse er, at Serbiens udenrigspolitik skal flugte med EUs. Vuk Vuksanovic mener dog, at Serbien stille og roligt er ved at kappe de tætte bånd til Rusland. Det fører dog ikke til en gennemført tilknytning til EU, mener Vuk Vuksanovic: "Serbien er ved at erstatte Rusland med Kina. Og krigen vil få overgangen til at gå endnu hurtigere, alt imens Serbien fortsætter sin optagelsesproces i EU, " forklar han.
Information, lørdag, s. 12-13 (18.07.2022)

Udvidelse

Så passer pengene
I Ekstra Bladet mandag spørger Jan Nielsen fra Aarhus C, om det ikke er urealistisk, at EU-landene har budt Ukraine velkommen som medlem og vil EU's økonomi ikke bryde sammen, hvis Ukraine skal være omfattet af for eksempel unionens landbrugsordninger. Til det svarer Hans Engell i sin brevkasse: "EU har kun tilbudt Ukraine placering som officielt kandidatland - ikke medlemskab her og nu. For EU-landene er det historisk og moralsk vigtigt at kunne stille Ukraine et EU-medlemskab i udsigt. Det blev dog understreget, at Ukraine skal opfylde alle krav, og det vil vare et årti eller længere, før det er realistisk. Så er der økonomien, som du påpeger. Blev Ukraine medlem af EU, ville det med 45 millioner indbyggere være EU's femtestørste land. EU's landbrugsstøtte ville blive spist op af bistand til ukrainske bønder. I dag er Frankrig den store modtager, og den plads opgiver de ikke frivilligt! Det er vel derfor, at præsident Macron har foreslået en løsere tilknytning for Ukraine og andre i EU. Kort sagt: en billigere model for EU."
Ekstra Bladet, mandag, s. 14 (18.07.2022)