EU i dagens aviser mandag den 19. august 2024

EU i weekendens aviser den 17.,18. og 19. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Retlige anliggender: Socialdemokrat foreslår, at Danmark ikke følger domme fra Strasbourg
I en ny bog foreslår Socialdemokratiets Rasmus Stoklund, at Danmark stopper med at følge alle domme fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Strasbourgs "aktivistiske" dommere forhindrer for mange udvisninger, argumenterer Stoklund i bogen. Udlændingeminister, Kaare Dybvad (S) vil se på Rasmus Stoklunds forslag. Det skriver Jyllands-Posten. Dybvad vil således lade sine jurister undersøge forslaget for at se, hvor meget der kan lade sig gøre. "Jeg har igennem flere år været harm over at se, at folk, der begår meget alvorlig kriminalitet i Danmark, men ikke er danske statsborgere, får lov til at blive i Danmark, fordi domstolen i Strasbourg synes, at vi skal lade dem blive," siger Rasmus Stoklund. I sin bog kommer han med en række eksempler på dette. "Problemet er, at de (Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, red.) i de senere årtier har tiltaget sig stor, politisk magt og fælder domme, som tvinger medlemsstaterne til at ændre deres lovgivning - samtidig med at dommerne ikke er underlagt nogen form for demokratisk kontrol," fortsætter Rasmus Stoklund, som foreslår, at vi undlader at følge afgørelser fra Strasbourg, især hvis de omhandler sager om udvisning af kriminelle. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S), har endnu ikke læst bogen, men er positiv overfor Rasmus Stoklunds ideer. "Jeg synes, det er spændende, at han kommer med nogle tanker om, hvordan man kan gøre det på en bedre måde og sørge for, at flere bliver udvist," udtaler Kaare Dybvad, og fortsætter: "Om man kan gøre det på den måde, det er jeg ikke ekspert i. Det skal jeg også have vurderet i ministeriet og andre steder, før jeg kan svare på det." Justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i en kommentar til den nye bog, at Danmark skal fortsætte med at være medlem af konventionerne. "Men det ændrer ikke på, at der også findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem," skriver Peter Hummelgaard videre i sin kommentar. Louise Holck, direktør for institut for Menneskerettigheder, kalder Rasmus Stoklunds forslag for "meget vidtgående." Konceptet bag menneskerettighedsdomstolen vil smuldre hvis alle 46 medlemslande, sorterer i, hvilke domme, de ønsker at følge. "Man kan ikke frit vælge fra land til land, hvilken del af konventionen man gerne vil følge, og hvilken del man ikke bryder sig så meget om. For hvis det var setuppet, ville der være lande, der måske valgte reglerne, der beskytter homoseksuelle, fra. Eller nogle af dem, der beskytter mod overgreb fra staten," forklarer Louise Holck, som, modsat Rasmus Stoklund, mener at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg generelt træffer de rette afgørelser. "Hvis man prøver at holde sig til proportionerne, vil jeg sige, at det i al væsentlighed er fornuftige, grundige, velargumenterede domme, der lander et fornuftigt sted. Kan der være en dom her og der, som man er overrasket over eller ikke selv ville have skrevet sådan? Ja, det kan der, og det, tror jeg, er svært at undgå for en domstol, der afsiger 7.000 domme om året om forhold i 46 forskellige lande," siger Louise Holck.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8, 10, søndag, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: Ekspert: Invasionen af Kursk kan være et lille skridt mod fred
Aviserne mandag og i weekenden skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:

Ukraines invasion af den russiske Kursk-region giver ukrainerne noget at forhandle med under potentielle, fremtidige fredsforhandlinger. Det skriver Politiken mandag. "Set i lyset af mulige fredsforhandlinger giver Ukraines angreb på Kurskregionen mening. Ukraine kan bruge Kursk-regionen strategisk, så de vil stå stærkere ved fredsforhandlingsbordet. Fronten har indtil nu været ret fastlåst, og Ukraine har langsomt tabt land. Hvis de kan fastholde russisk territorium, sidder de med et vinderkort, som de kan bruge til at forhandle med," forklarer Jakob Dreyer, postdoc, Centre for Resolution of International Conflicts på Københavns Universitet. Ukrainerne hævder at være trængt mere end 30 km ind i Rusland, og kampene har også bredt sig til naboregionerne Belgorod og Bryansk. 120.000 civile er flygtet fra de angrebne russiske områder, siger russiske myndigheder. Mykhajlo Podoljak, rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver på X, at formålet med den ukrainske offensiv er at tvinge Rusland til "retfærdige forhandlinger." Men Jakob Dreyer vurderer også, at offensiven er blevet igangsat på grund af dalende opbakning til krigen blandt ukrainerne selv. "Krigen har forandret sig fra at være en eksistenskamp, som den ukrainske befolkning troede på, at man kunne vinde, til at være i en mere låst position, hvor status nu er, at vi har haft to et halvt års opslidende krig," forklarer Jakob Dreyer, som dog tvivler på, at en fredsaftale ligger lige rundt om hjørnet. "Hvis du spørger mig, om der vil kunne komme fred inden for en måned, så er mit svar, at det mest sandsynlige scenarie stadig er nej. For de udviklinger, vi ser i krigen lige nu, med at krigstrætheden tager til, imens der ikke sker noget afgørende ved fronten, det er ting, som gradvist giver mere accept af en politisk forhandling," siger Jakob Dreyer, som pointerer, at Ukraine i forbindelse med fredsforhandlinger sandsynligvis vil kræve sikkerhedsgaranti fra sine allierede og EU-medlemskab. 

Da udkastet til næste års tyske finanslov blev lækket i juli, afslørede det samtidig de fremtidige planer for Tysklands Ukrainestøtte. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Udkastet røber, at Tyskland, fra næste år, halverer sin Ukraine-støtte fra 60 milliarder kroner til 30 millioner kroner om året. Og i fredags blev de tyske regeringspartier så enige om at vedtage den lækkede finanslov for næste år. Yderligere har forbundskansler Olaf Scholz dikteret overfor sine ministre, at Tyskland fremover kun sender penge eller militær støtte til Ukraine, som allerede er planlagt. Yderligere støtte kan fremover kun ske, hvis finansieringen er på plads forinden. Ændringerne indføres, fordi Tyskland er i store pengeproblemer, og landet forsøger at lappe det milliardstore hul i pengekassen. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, siger, at de tyske besparelser er en betragtelig svækkelse af Ukraine. "Tyskland er den næststørste donor til Ukraine - kun overgået af USA. Derfor gør det selvfølgelig ondt på Ukraine, at der fremover ikke vil tilfalde nogen nye tyske midler til landet udover dem, der allerede ligger fast," siger Lykke Friis. Lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, frygter, at den tyske beslutning kan få andre europæiske lande til også at mindske deres støtte til Ukraine. Det er Lykke Friis ikke så bange for. Men den tyske beslutning har alligevel skabt en form for legitimt grundlag, der retfærdiggør, at andre lande senere vælgere at følge trop med tyskerne, pointerer Lykke Friis. Tyskerne har blandt andet argumenteret, at den fortsatte støtte til Ukraine er sikret via indefrosne russiske midler, forklarer Lykke Friis. Tysklands finansminister, Christian Lindner, har blandt andet henvist til, at de store industrilande i G7-gruppen har indefrosset russiske værdier på over 2.000 milliarder kroner efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. G7-landene er sidenhen blevet enige om, at renteindtægterne fra de indefrosne russiske midler skal bruges som sikkerhed på EU-godkendte lån til en værdi af cirka 431 milliarder kroner til Ukraine. Men denne støttemodel er behæftet med stor usikkerhed, fortæller Lykke Friis. "Flere tyske analytikere peger på, at det er uvist, hvordan det overhovedet skal foregå i praksis, og om der overhovedet er juridisk grundlag for at bruge de indefrosne russiske midler," siger Lykke Friis. 

I en kommentar i Information skriver Anders Åslund, svensk økonom og tidligere fellow ved Atlantic Council, blandt andet: "Med militær, politisk og økonomisk støtte gik USA's præsident, Joe Biden, i spidsen for at redde Ukraine fra Ruslands invasionshær. [...] Men siden november 2022 er konflikten gledet over i en opslidningskrig, der også tærer på Ukraines kræfter. Vinder Kamala Harris præsidentvalget, bør hun skabe forudsætninger for at vende krigens gang. Ukraines overraskende offensiv i Ruslands Kursk-region kan blive begyndelsen. [...] Biden-administrationens politik (primært udformet af den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan) bygger på 'eskalationsforvaltning'. Ukraine skal forsvares, men kun så meget, at man ikke 'provokerer' den russiske præsident, Vladimir Putin. [...] Bidens og Sullivans politik ser ikke ud til at have en forestilling om et endemål. Det turde nu stå klart, at deres linje ikke får Putin til at opgive krigsprojektet eller dets bagvedliggende imperialistiske vision. Skal det ændre sig, er der ingen vej udenom: Vi må give Ukraine støtte nok til at besejre Rusland. [...] For at få et overtag på slagmarken vil Ukraine behøve 150 milliarder dollar om året, herunder en fordobling af den nuværende militærstøtte til 100 milliarder dollar. Det vil ikke bare sætte landet i stand til at vinde krigen, men også nedbringe fremtidige omkostninger (og Ukraines lidelser). Vesten har indefrosset 280 milliarder dollar i russiske reserver, hvoraf de to tredjedele holdes i det private Euroclear-system i Belgien. Desuden har Kongressen i USA vedtaget en lov, der bemyndiger finansministeriet at beslaglægge indefrosne russiske aktiver med opfordring til EU om at gøre det samme. Det afviser EU indtil videre, primært på grund af modstand fra Frankrig og Tyskland. Men når Rusland dagligt overtræder international lov, kan Kreml ikke selv kræve dens beskyttelse. Som USA må EU vedtage love, der gør det muligt at beslaglægge russiske midler og bruge dem til at støtte Ukraine. Den russiske stat har kun placeret fem milliarder dollar i USA, men disse penge må nu beslaglægges og leveres til Ukraine. I juni overtalte USA de andre G7-medlemmer til at låne Ukraine 50 milliarder dollar ved at trække på fremtidige afkast fra indefrosne russiske midler. En god start. Men det er her og nu, Ukraine behøver pengene. I to år kunne USA have forsynet Ukraine med de våben, landet har brug for til at presse russerne tilbage. Der sker meget lidt, medmindre USA fører an. USA er globalt dominerende inden for våbenproduktion, mens europæerne har for få våben til at ændre balancen."

I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver Marlene Wind, professor i statskundskab og iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, samt rådgiver for EUs udenrigschef, blandt andet: "For første gang i årtier kan det faktisk forsvares, at journalister og mediefolk dækker det amerikanske præsidentvalg væg-til-væg. Aldrig har et præsidentvalg, som det vi står over for til november, været mere skæbnesvangert. For verden, for Europa og ikke mindst for ukrainernes mulighed for at vinde krigen. [...] Det skyldes selvfølgelig, at valget får enorm betydning for vores egen sikkerhed. Men også, at kontrasterne mellem hvad vi har i vente vist ikke kan blive større. Det står således mellem på den ene side en nærmest totalt kaotisk, uforudsigelig og rablende “self-obsessed” Trump og på den anden en - tilsyneladende - kontinuitetsorienteret og pro-europæisk Harris. Men hvad ved vi egentlig om Harris europapolitik ud over, at vi alle håber, hun vil fortsætte Bidens atlantiske pro-NATO-linje? [...] Først og fremmest skal vi huske, at Harris, som mange USA-kommentatorer dømte nærmest totalt ude for mindre end et år siden og udråbte til alt fra inkompetent til usynlig, ikke har den store udenrigspolitiske erfaring. Hun er tidligere offentlig anklager og rigsadvokat i staten Californien, noget man i USA vælges til. [...] Men selvom hun ikke har haft mange lejligheder til at brillere på den udenrigspolitiske scene, har hun dog åbent kritiseret Kinas undertrykkelse af uighurerne og utvetydigt støttet Ukraines kamp mod russerne. [...] Mange regner derfor med, at hun vil fortsætte Bidens udenrigspolitik, hvis hun indtager Det Hvide Hus til januar. [...] Det, der dog nok beroliger europæerne mest, er hendes sandsynlige valg af national sikkerhedsrådgiver. Han hedder Philip H. Gordon og har en årtier lang bromance med Europa og taler flere europæiske sprog flydende. [...] Selvom alt dette lyder beroligende, gør europæerne dog klogt i ikke at læne sig for meget tilbage. Dels har Harris langt fra vundet præsidentvalget endnu. [...] Dels ventes alle amerikanske præsidenter i de kommende årtier - uanset partifarve - at vende interessen væk fra Europa. Vi kommer ganske enkelt til - uanset hvad - at skulle tage langt bedre vare på vores egen sikkerhed. "

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Harro Hallmann, leder af det tyske mindretals sekretariat i København, blandt andet: "Et par år før Ruslands invasion havde jeg i flere omgange lejlighed til at rejse til Ukraine. Besøgene var en del af et stort anlagt EU-program, der havde til formål at støtte decentralisering og demokratisering. Vores del af programmet var organiseret af European Center for Minority Issues, et forskningsinstitut med fokus på mindretalsspørgsmål med sæde i Flensborg og støttet af såvel Tyskland som Danmark. Instituttet forbinder teoretisk forskning med praktiske programmer. I Ukraine findes over 100 forskellige mindretal. Nogle - som russerne - udgør en betydelig del af befolkningen, og andre, såsom det tyske mindretal, er forholdsvis små. Mange af mindretallene er dog geografisk koncentreret, således besøgte vi byer, der overvejende var befolket af det ungarske mindretal. Min opgave i Ukraine var at fortælle om det tyske mindretal i Sønderjylland og om vore vilkår og udfordringer. Sammenlignet med mindretallene i Ukraine er vi uden tvivl et meget privilegeret mindretal. [...] Grundlaget for de succesrige mindretalsordninger, vi har i grænselandet, er ikke mindst København-Bonn-erklæringerne fra 1955, der sætter rammerne for det mangfoldige kulturelle og sproglige samspil i regionen. [...] København-Bonn-erklæringerne er siden suppleret af andre regler, der giver mindretallene rettigheder og beskyttelse. Det drejer sig først og fremmest om Europarådets Rammekonvention og Sprogpagten. Sidstnævnte beskytter det tyske sprog i Sønderjylland på 37 ud af de 68 mulige punkter, som Sprogpagten indeholder. Danmark tiltrådte Sprogpagten med virkning fra 2001."
Kilder: Politiken, mandag, s. 9; Jyllands-Posten, mandag, s. 17, 26; Information, mandag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Det kinesiske vækstlokomotiv kører den helt forkerte vej
Berlingske og Politiken bringer mandag analyser, der fokuserer på Kinas økonomi og det udenrigspolitiske spil mellem blandt andet EU og Kina. Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, skriver i en analyse mandag blandt andet: "De seneste tal den kinesiske økonomi er ikke munter læsning for myndigheder, der forsøger at sætte gang i aktiviteten. Forbrugerne er fortsat tilbageholdende - og det er ikke længere muligt at gøre det, som man plejer. Kinas vækstmodel er i store problemer. [...] Det er også derfor, at de blinkende alarmklokker over økonomiens tilstand i et land, hvor statistikken styres af myndighederne, ikke nødvendigvis er at finde i de økonomiske nøgletal. Antallet af ægteskaber er halveret siden 2013. Så nu vil myndighederne gøre det mindre bureaukratisk at blive gift og mere besværligt at blive skilt. [...] Kina har i årtier ført en vækststrategi, hvor investeringer har spillet den helt afgørende rolle. På trods af en række tiltag for at dæmme op for den omsiggribende kollaps i boligbyggeriet, fortsætter nedturen her ufortrødent. [...] Mens boliginvesteringerne falder kraftigt, holdes den samlede investeringsaktivitet oppe af en fortsat fremgang i fabriksbyggeriet. Her ligger stigningstakten fortsat på ti procent. Det giver vækst her og nu. I USA har der også været vækst i byggeriet af højteknologiske fabrikker. Det giver også vækst på længere sigt. Men det er ikke sikkert, at det er sådan i Kina. For mens kineserne bliver i stand til at producere mere og mere, så er det ikke sikkert, at der er kunder til de mange varer. Der er kapacitet, der går langt ud over den hjemlige efterspørgsel. Det skal så sælges i udlandet - primært USA og EU. [...] Priserne er på varer fra de kinesiske fabrikker er faldende; ikke mindst, når det gælder elbiler. I USA falder priserne kraftigt på alt fra møbler til hårde hvidevarer. I Europa er det blandt andet elbiler, der er det synlige bevis på den kinesiske overkapacitet. [...] Meget af de udadgående investeringer handler om at omgå de handelsbarrierer, som USA og i stigende grad også EU indfører. Jo mere kinesiske virksomheder forsøger at eksportere sig ud at den manglende hjemlige efterspørgsel, desto mere vil de vestlige lande blokere for en eksport, der godt nok bidrager med lavere priser og dermed lavere renter, men som også giver en masseødelæggelse af vestlige industriarbejdspladser."

I Politiken mandag kan man læse en analyse skrevet af Sebastian Stryhn Kjeldtoft, asien-korrespondent i Taipei. Han skriver blandt andet: "Det var en af de sidste opgaver for Michael Dithmer, den længst siddende departementschef i danmarkshistorien. Erhvervsministeriets grand old man var i juli i Budapest til EU-møde for at diskutere elbilernes fremtid i Europa. Ikke mindst: Hvad skal unionen stille op med de kinesiske elbiler, der tryktester det europæiske fællesskab? Siden EU 5. juli lagde en midlertidig straftold på elbilerne, har Kina ledt efter de svage led i kæden. Sverige og Tyskland blev de første lande, der åbent advarede mod at gøre straftolden permanent. Det samme gør Ungarn, der året ud har EU-formandskabet. [...] Efter mødet i Budapest gennemførte EU en vejledende afstemning om elbilerne. Resultatet er egentlig hemmeligt, men ifølge Reuters' kilder stemte 12 lande for straftold, 4 imod, og 11 undlod helt at stemme. Det flugter med, hvad Politiken har hørt, og det viser igen, at når det gælder Kina, så har mange EU-lande det bedst med at have et ben i hver lejr. [...] Kina har allerede varslet hævntold på varer som cognac (mål: Frankrig), grisekød (mål: Spanien, Holland, Danmark) og luksusbiler (mål: Tyskland). Forrige uge hev Kina så også sagen for Verdenshandelsorganisationen (WTO). Der er hverken 'faktuel eller lovlig basis' for straftolden, mener Kina, som anklager EU for at underminere 'det globale samarbejde for at adressere klimaforandringerne'. [...] Kina opfører i dag dobbelt så mange vindmøller og solceller som i resten af verdens lande tilsammen. Kina sidder på størstedelen af verdens strategiske råstoffer og globale produktionsapparat, som EU er blevet dybt afhængig af. [...] Europas ledere har siden coronaepidemien og belært af Ukraine-krigen talt om 'strategisk afkobling' og 'derisking' fra Kina. Men selv om der er bevægelse, har det vist sig både dyrt og besværligt for europæiske selskaber at flytte hele eller dele af deres produktion ud af Kina. [...] EU's afhængighed af Kina vil med andre ord vare ved i mange år endnu. Derfor spørger nogle medlemmer sig selv, hvad de egentlig får ud af at føre handelskrig med Kina om billige elbiler, som forbrugerne er glade for."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8-9; Politiken, mandag, s. 7

Andre EU-historier

Klima: Tilpasning bør opprioriteres for at klare klimakrisen bedre
Frode Neergaard, forhenværende diplomat med speciale klimadiplomati, skriver i en kronik i Information lørdag blandt andet: "I endnu en velskreven artikel om klimaforandringerne spørger Jørgen Steen Nielsen i et sommeressay, hvor endnu et indlæg om klimaekstremer kan lede hen? Og efterlyser så læsernes tanker om udsigten. Som tidligere diplomat inden for klima og udvikling og klimaforhandler for Danmark og EU byder jeg gerne ind. [...] Fra udstationeringer i fattige udviklingslande og forhandlingslokaler på FN's klimakonferencer har jeg erfaret, hvor vigtigt det er, at sårbare lande og befolkningsgrupper kan tilpasse sig klimaforandringerne: Det er menneskers livsgrundlag, der er på spil. For lavtliggende østater er det et eksistentielt spørgsmål, men her kan tilpasning til klimaforandringernes konsekvenser vise sig nytteløs, så for disse lande er den globale reduktionsindsats altoverskyggende. Men for flertallet af fattige udviklingslande er tilpasningsindsatsen helt afgørende - og er ofte mere afgørende end reduktionsindsatsen. [...] Siden Klimakonventionens vedtagelse har den politiske opmærksomhed om klimatilpasning varieret, internationalt og herhjemme. Opmærksomheden skærpes typisk, når en kraftig storm har hærget vores kyster, truet sommerhuse eller får kældre til at stå under vand. Også stigende grundvand og oversvømmelser på grund af øgede regnmængder skaber opmærksomhed om klimatilpasning. Om alt fra øget kloakkapacitet, regnvandsbassiner og faskiner. Kystsikring og forebyggelse af oversvømmelse er væsentlig for klimatilpasning i Danmark. Regeringen lancerede da også sidste efterår en National Klimatilpasningsplan, hvori disse elementer indgår. [...] Springer vi til et udviklingsland med sammenlignelig sårbarhed, har Bangladesh inden for de seneste årtier tilpasset sig. Med flodkontrol, diger, varslingssystemer og beskyttelseshuse har landet afbødet klimaskabte katastrofer og sparet titusinder af liv. Ganske mange udviklingslande har, som også EU, udarbejdet klimatilpasningsstrategier, men i modsætning til Bangladesh forsømmer mange andre igen at prioritere klimatilpasning. Det gælder for eksempel Pakistan, hvor oversvømmelser i 2022 førte til katastrofale tab af liv og ejendom. Klimaskabte tab og skader er netop det område, jeg i de seneste år som klimaforhandler har arbejdet mest med, blandt andet som medformand for Klimakonventionens og Parisaftalens Warszawa-mekanisme om tab og skader. [...] Klimaindsats handler om at beskytte det globale klimasystem, så nuværende og kommende generationers livsbetingelser ikke forringes. Det kræver en global, langsigtet indsats, der dæmmer op for klimaforandringerne. Og tilpasning til de klimaforandringer, som sker og fortsat vil ske. I overensstemmelse med Klimakonventionen må begge indsatser prioriteres højt."
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Grundlæggende rettigheder: Bekæmpelse af onlinehad i Danmark er en spæd start
I søndagens Politiken kan man læse en kronik af Karina Viebke Pultz, seniorrådgiver for menneskerettigheder. Hun skriver blandt andet: "Den aktuelle debat om onlinehad og misinformation i Danmark er vigtig, og det er godt at se stærke tiltag fra EU om at kræve bedre beskyttelse af EU-borgeres digitale liv. Men beskyttelse af menneskerettigheder online er en kæmpe global udfordring, hvor demokratiske kræfter og lande taber, hvis hadet fortsat får lov til at florere frit. [...] Når vi som humanitære og udviklingsorganisationer arbejder sammen med demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere ude i verden, oplever vi online had som en strategi til at underminere demokrati og demokratiske kræfter. I autoritære lande er det ikke kun 'almindelige borgere', der skriver krænkende beskeder, men sikkerhedstjenester, der orkestrerer strategiske angreb på tværs af alle de sociale platforme, så hadet rammer fra alle sider døgnet rundt. [...] Som oftest er det kvindelige menneskerettighedsaktivister, som kæmper for andre menneskers rettigheder, der bliver udsat for krænkelser online. Vold og had mod kvindelige politikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere er et massivt globalt problem. [...] Demokrati hviler på en søjle af samtale. Den samtale er i den grad udfordret som direkte konsekvens af den måde, de sociale medier fungerer på. Globalt set har demokratier og menneskerettigheder oplevet tilbagegang i tre årtier ifølge Freedom House, som hvert år måler demokratiets globale tilstand. Sociale medieplatforme lever i øjeblikket ikke op til deres ansvar som værter for offentlig samtale. I 2024, som er navngivet 'valgenes år' med valg i USA, til EU-Parlamentet og i Indien for at nævne blot et par gigantiske stykker af slagsen, står de digitale platforme til at få afgørende betydning for, om valgene bliver frie og fair. Det kræver, at de sociale medier værner om sikkerheden og sandheden. Og det gør de ikke godt nok. Og hvis vi synes, at det står slemt til herhjemme, så kan vi blot kigge ud i verden og føle os privilegerede. [...] Der er et stort behov for et værdibaseret, globalt lederskab, hvis vi fortsat skal have stærke demokratier og frie lande i verden. EU-Parlamentet har vist lederskab ved at vedtage 'Forordningen om digitale tjenester', som har til formål at stoppe spredningen af ulovligt indhold og holde de sociale medieplatforme ansvarlige for det indhold, som spredes. Forordningen nævnes også af statsministeren og Christel Schaldemoses indlæg. [...] Danmark og EU bliver nødt til at sætte beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati online helt frem i de udenrigs- og udviklingspolitiske strategier, hvis vi også fremover skal have demokratisk ligesindede ude i verden at fremme en regelbaseret verdensorden sammen med."
Kilde: Politiken, søndag, s. 11-12

Det digitale indre marked: Kun EU kan stoppe Elon Musk
Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Urolighederne i kølvandet på det horrible drab på tre piger i Southport spredte sig som en steppebrand godt hjulpet på vej af massiv og skadelig desinformation og manipulation på sociale medier - især på platformen X. Det kan og må EU sætte en effektiv stopper for, og det virker heldigvis til, at det også er holdningen hos EU-Kommissionen i Bruxelles. [...] Mens de britiske myndigheder kæmper med demonstrationer og desinformation i både den virkelige og virtuelle verden, så lader det til, at de har svært ved at finde de rette juridiske kneb til at komme efter Musk. Hvis briterne var blevet i EU, så havde værktøjerne været klokkeklare i kraft af det fælleseuropæiske regelsæt kaldet Digital Services Act - i folkemunde DSA. [...] Det er derfor meget velkomment, at EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har sendt et åbent brev til Elon Musk, der i klare vendinger minder Musk om sit ansvar som ejer af en stor onlineplatform. [...] Udover at sikre en håndfast håndhævelse af DSA'en vil jeg arbejde for at lægge et massivt politisk pres på Elon Musk for at få ham til at dukke op i Europa og forklare sig. Det fungerede med Facebook-stifter Mark Zuckerberg, da han lod hånt om Facebooks skadelige virkning på borgerne i Europa. Zuckerberg lærte på den hårde måde, hvad hans uansvarlighed efterlod af konsekvenser. Det samme skal Musk."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 37

Økonomi: Rekord: Prisen på smør brager i vejret
I søndagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse, at prisen på smør er steget til det højeste niveau nogensinde på de europæiske råvaremarkeder. En stigning på næsten 5.000 kroner pr. ton har løftet prisen til 54.758 kroner, hvilket udgør en ny rekord. Den samlede stigning er på 69 procent over det sidste år og 35 procent siden årsskiftet. "De voldsomme prisstigninger drives af en række faktorer, men den helt underliggende, strukturelle forklaring er, at produktionen af mælk ikke længere stiger, mens efterspørgslen fortsætter i vejret," siger Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods. Han påpeger også, at landmændene tøver med at udvide produktionen på grund af usikkerheder som kommende CO2-afgifter og miljøreguleringer. "I sådan et klima er det sin sag at bygge en ny stald, som måske skal afskrives over 30 år," siger han. EU-Kommissionens opgørelser viser, at produktionen af smør er faldet med 20.000 tons i år, svarende til et fald på 2,2 procent, mens faldet i Danmark er på hele 8 procent. Nedgangen i produktionen kombineret med stigende efterspørgsel har presset smørpriserne yderligere op. "Prisen på smør er meget høj i hele verden, og den er allerhøjest i Europa," siger Thomas Carstensen. Henning Otte Hansen, seniorøkonom ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU, forudser, at de høje råvarepriser sandsynligvis snart vil slå igennem på forbrugerpriserne, dog med en forsinkelse på omkring et halvt år. "Al erfaring viser, at når priserne stiger så meget på råvarebørserne, vil det slå igennem i forbrugerpriserne," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Interne anliggender: Tre valg truer Tysklands demokrati
I mandagens Indsigt i Børsen af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "En stærkt racistisk sang på ferieøen Sylt er selvfølgelig kun et symptom. Men i september varsler tre tyske delstatsvalg, hvor ekstremt Tyskland kan udvikle sig. [...] Videoen varede kun ganske kort, men satte tysk politik i brand. En faretruende røst fra en mørk fortid. Fra luksusferien på Sylt valgte en gruppe unge, angiveligt meget velhavende, mænd fra München en helt anden tekst til det over tyve år gamle partyhit fra Gigi D'Agostino “L'amour toujours”. Ordene blev i stedet til “Deutschland den Deutschen - Ausländer raus!” Altså Tyskland for tyskere - ud med udlændinge - med en kraft, der ifølge Die Welt var “uforskammet og sprudlende”. [...] Ekstreme partier på begge fløje af det politiske spektrum er i løbet af få uger for fuld kraft på vej ind i tre tyske delstater. Det kan gøre Tyskland langt sværere at regere. “Det er på tide at forstå, at demokratiet er under angreb,” kommenterer Tysklands-kenderen Constanze Stelzenmüller, Brookings Institution, direktør, Center on the US and Europe. [...] Men hun siger også, at fordi tyskerne skyr mindretalsregeringer, ser det ualmindelig svært ud i både flere delstater og næste år på landsbasis. “Bliver resultaterne i de tre delstater med valg i september, som målingerne nu indikerer, er valgkampen til næste år skudt i gang. Og så kan man i Europa glemme alt om den fransk-tyske motor,” siger hun. Intet tyder på, at ekstremismens fremmarch er stoppet. Ved valget til Europa-Parlamentet i juni fik AfD sit bedste valg nogensinde med 16 pct. af stemmerne og blev det næststørste parti efter CDU. [...] Udfordringen er, at AfD og BSW åbenlyst siger, at de ikke vil samarbejde med hinanden. Uanset et fælles udgangspunkt med modstand mod EU, Nato, USA, støtte til Ukraine og sympati for Rusland. Dertil kommer, at andre partier afviser at samarbejde med AfD og BSW. Så hvordan sammensætter man overhovedet regeringsduelige koalitioner?"
Kilde: Børsen, mandag, s. 17

Interne anliggender: Sverige er blevet et meget anderledes land de senere år
Politiken bringer mandag en kronik af Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning. Han skriver blandt andet: "Siden 1970'erne er Sverige forvandlet til et europæisk land og har dermed lagt nogle historiske særegenheder bag sig. Men spændingsforholdet mellem selvbevidst svensk tradition og pragmatisk europæisk tilpasning består. [...] Hermed var Sverige på vej mod en forfatningsmæssig tilstand, som ligner den, vi kender fra andre lande i Vesteuropa. Det store skub i den retning kom med europæiseringen, som også satte ind i 1994-95. Første skridt blev taget med inkorporeringen af den europæiske menneskerettighedskonvention i svensk ret, andet skridt, da Sverige i 1995 blev optaget i EU. Netop de to beslutninger har bidraget mere til ændring af den svenske demokratiske retsstat end de jævnlige ændringer af Regeringsformen. Den mest åbenlyse konsekvens er en styrkelse af individets rettigheder over for staten. Men specielt EU's retsorden og EU-domstolens stærke stilling har også bidraget til styrkelsen af domstolskontrollen i forhold til regerings- og forvaltningsmagten. [...] Europæiseringen af svensk ret og politik og en række spektakulære sager ved EU-Domstolen og de svenske domstole har flyttet grænserne. Det er imidlertid ændringer, som er kommet med en pris. EU-reglerne er ofte vage, og forarbejderne, som ligger til grund for deres udformning, svage og uklare. Konsekvensen er, at beslutninger, som i kraft af deres karakter og indhold er politisk normerende, nu bliver truffet af ikke-demokratiske instanser. Det er domstolene og ifølge forfatterne også en række domstolslignende institutioner. [...] For igen har europæiseringen af det svenske politisk administrative system sat sine tydelige spor, som rokker ved den dualistiske forestilling om en skarp adskillelse af forvaltning og politik. Baggrunden er, at EU først og fremmest er en politisk reguleringsmaskine, som udsteder regler om stærkt specialiserede forhold, som typisk håndteres af svenske (og danske) styrelser. [...] Så resultatet er, at de svenske styrelser forhandler EU-lovgivning i kommissions- og rådsregi. Det er altså som i Danmark, men svenskerne holder fast i, at de ikke vil vide af ministerstyre. [...] Grundlæggende ligheder og finurlige forskelle gælder, når man sammenligner dansk og svensk styreform, formelt og i praksis. Sammenligningen viser imidlertid en ting mere. Den er vigtig for politologiske og forfatningsretlige specialister. Den bør også vække til eftertanke uden for denne nørdede kreds. Begge lande har stærke og grundlæggende velfungerende institutioner. Ingen kan anfægte det."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Sundhed: Etikpanelet Derfor blev det et nej til et nyt lægemiddel mod alzheimers
Gorm Greisen, overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: "Et nyt lægemiddel er i de seneste måneder blevet vurderet i Det Europæiske Lægemiddelagentur, som i sidste uge valgte ikke at anbefale EU's medlemslande at give markedsføringstilladelse. Det drejer sig om et middel mod Alzheimers sygdom. Det kliniske forsøg med 1700 patienter havde vist, at de behandlede patienter havde en gennemsnitlig stigning i deres demensscore på 1,21 point efter 18 måneders behandling, sammenlignet med 1,66 i kontrolgruppen. Skalaen går fra 0 til 18, hvor en højere score svarer til mere demens. Men der var også registreret alvorlige bivirkninger, især hjerneblødninger, så den europæiske beslutning blev altså en afvisning. [...] I Ekstra Bladet citeres en læge for at ville kalde medicinen for revolutionerende. Resultaterne på demensskalaen kan oversættes til, at sygdommen på de 18 måneder blev bremset 5 måneder, så det ville måske blive 10 måneder på 3 år og så videre. [...] Et skarpt hjørne var idéen om ”Fra forskning til faktura”, lanceret af forskningsminister Helge Sander (V) i 2003. Forskning skulle blive en kilde til økonomisk vækst og til den del af det gode liv, der kan købes for penge. [...] Spørgsmålet er, om skindet holder. Om forskningen kan holde tempoet, eller om afstanden mellem oppustede forventninger og virkeligheden bliver for stor. Eller om der viser sig en ny, stor bagside. Det er nok sikrere at gå langsomt ud på den tynde is - hvis man har tid til det."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5-6

Landbrug: Problemet med den grønne trepart er, at den ikke vil virke. Det er der særligt én grund til: Landmændenes økonomi
I en kronik i Berlingske af Ole Abildgaard, MBA og arkitekt, kan man mandag blandt andet læse: "Den gennemsnitlige landbrugsvirksomhed har aktiver for 60-70 millioner kroner og dyrker et areal på over to kvadratkilometer eller 200 hektar. Årsagen til at landbrugsvirksomhederne fortsat bliver større er, at der derved kan høstes driftsfordele gennem effektiviseringer. [...] Effektiviseringerne i landbruget har historisk set været ret pålidelige og forøger løbende afkastet. [...] At mindst 35 procent af landbrugsjorden er bortforpagtet, sammenholdt med den høje gældsætning, bekræfter billedet af, at det er en effektiv pengeanbringelse. For nylig nåede den grønne trepart til enighed om en plan til genopretning af den danske natur og rammerne for landbrugsproduktionens kommende CO2-afgift. En del af aftalen er oprettelsen af en statsfond, der skal opkøbe lavbundsjorde samt kystnære arealer og omdanne disse til naturområder. [...] Forskere ved Københavns Universitet vurderer, at overgang af 100.000 hektar lavbundsjorder til vådområder, vil reducere CO2-udslippet med 1,06 millioner ton pr. år, hvilket svarer til 14 procent af 2030-klimamålet. Generel CO2-reduktion estimeres at koste cirka 150 euro pr. ton, og 1,06 millioner ton CO2 har derfor en teoretisk værdi på cirka 1,1 milliarder kroner pr. år. [...] En del af investeringen kan finansieres ved EU-tilskud, og Danmark kan ikke levere genopretningsprojekter, der kan udnytte denne mulighed, idet vi i 2023 manglede projekter for 1,6 milliarder kroner for at udnytte EU-støtten. [...] Da EU har besluttet, at medlemslandene er forpligtet til at sikre den uberørte natur, betyder dette, at Danmark skal forøge uberørte naturområder fra 1,5 procent af arealet i dag til mindst 20 procent af det samlede areal i 2030. [...] Samlet forklarer disse effekter, hvorfor Europa-Kommissionen estimerer, at investering i naturgenopretning tilbagebetales med gennemsnitligt 25 gange den oprindelige investering. [...] Det burde være en 'no brainer' at gennemføre omlægningen set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, men regeringens undladelse af ekspropriation forhindrer, at aftalen bliver effektiv. Landbrugserhvervet er forståeligt nok imod ekspropriation, da ejerne ønsker at optimere deres pengeanbringelse, hvilket er rationelt fra et forretningsmæssigt perspektiv - og hvem kan bebrejde en ejer i at have denne holdning? "
Kilde: Berlingske, mandag, s. 16-17

Konkurrence: Advarer mod loft på kredittider: "Det er en farlig sti at betræde"
I en kommentar i Berlingske mandag af administrerende direktør i Atradius, Jesper Daugaard Faurby, kan man blandt andet læse: "Som direktør i Danmarks største kreditforsikringsselskab, Atradius, ser jeg fra tid til anden tilfælde, hvor virksomheder benytter deres position til at presse mindre leverandører til at acceptere unormalt lange kredittider. [...] Derfor forstår jeg også godt ønsket om at forbedre forholdene for SMV'ere. Når det er sagt, bør vi samtidig passe på ikke at komme til at vedtage en lov med gode intentioner, der i sidste ende kan ramme de virksomheder, politikerne prøver at beskytte. Hvis vi i EU vedtager en lov om et maksimalt antal kreditdage, risikerer vi at give virksomheder uden for EU en konkurrencefordel. Så vil leverandørvirksomheder fra Asien og USA for eksempel kunne tilbyde længere kreditter - og på den måde udgøre et attraktivt alternativ til danske SMV'ere. [...] Det er vigtigt, at SMV'ere i Danmark og EU ikke bliver en kassekredit, der kan optimere de store virksomheders arbejdskapital. Men i nogle virksomheder giver lange kredittider faktisk god mening. [...] Der er i ændringsforslaget til Europa-Kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist taget højde for, at det i nogle handelstransaktioner er naturligt med lange kredittider. [...] I Atradius mener vi, at EU skal træde varsomt i forhold til at lovgive for konkret om kredittider. Vi anbefaler, at ny lovgivning på området bør have fleksibilitet nok til at rumme brancheforskelle. Samtidig opfordrer vi kraftigt til, at lovgiverne husker, at ny lovgivning risikerer at skade danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 19

Udenrigspolitik: EU's sanktioner mod russiske diamanter udløser selvmord og arbejdsløshed - i Indien
Indiens diamanthovedstad, Surat, er hårdt ramt af EUs sanktionspolitik overfor Rusland, skriver Jyllands-Posten lørdag. Indien er verdens største eksportør af diamanter og Rusland er verdens største producent, og indiens diamantindustri er stærkt afhængig af diamantimport fra Rusland. Ni ud af 10 diamanter på verdensmarkedet er forarbejdet i diamantbyen Surat i den indiske delstat Gujarat. Det statskontrollerede russiske selskab Alrose vurderes at levere 35 procent af alle sten, som sendes på verdensmarkedet. Produktion og eksport af diamanter anslås at indbringe Rusland 30-35 milliarder kroner årligt. Den russiske diamantindustri er omfattet af både amerikanske - og EU-sanktioner mod Rusland. Som følge af sanktionerne er 50.000 indere blevet arbejdsløse eller tvunget ned i løn. Den indiske Diamond Workers Union er begyndt at uddele fødevarepakker til de hårdest ramte, ligesom den har bedt den indiske regering om økonomisk støtte til de arbejdsløse.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Institutionelle anliggender: Europæiske statschefer afviser ønske fra EU-toppen
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil have alle EU-medlemslande til at indstille både en mandlig og en kvindelig EU-kommissærkandidat. Tidligere har landene normalt kun indstillet én kandidat hver, men von der Leyen vil med to kandidater fra hvert land søge at sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt EU-kommissærerne. Men en opgørelse fra Tænketanken Europa viser, at ingen medlemslande indtil videre har efterkommet von der Leyens ønske. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. De sytten lande, som indtil videre har indstillet kandidater, har kun indstillet én hver. Og kun fem af de indstillede kandidater er kvinder. "Det er en magtdemonstration. Stats- og regeringscheferne står på, at det er deres ret selv at kunne vælge, hvem de vil have ind i EU-Kommissionen," kommenterer Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa, som mener, at det kan ende med en "våd klud i ansigtet" på von der Leyen, hvis ingen af medlemslandene efterkommer hendes ønske. Ligestilling er nemlig en af von der Leyens store mærkesager. "Det her kan blive rigtig irriterende for Ursula von der Leyen, fordi det sætter spørgsmålstegn ved hendes gennemslagskraft på et tidspunkt, hvor hun er kommet godt fra start efter valget til Europa-Parlamentet," siger Lykke Friis. Hun vurderer derfor også, at de lande der indstiller en kvindelig kommissærkandidat vil blive belønnet. "Da von der Leyen har haft ligestilling som en mærkesag i mange år, vil hun naturligvis have en interesse i, at regeringscheferne indstiller kvinder. Så er det klart, at der vil være en positionering af de kvindelige kandidater," vurderer Lykke Friis. Det er stadig uvist, hvorvidt Danmark vælger at efterleve von der Leyens ønske om to kandidater. "Vi kan ikke kommentere den igangværende dialog med EU's medlemslande om de kommende kommissærer. Det er en kompleks proces, hvor der tages højde for mange faktorer," oplyser Per Haugaard, repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 13

Sikkerhedspolitik: EU bør være mere aktiv i forsvaret af Taiwan
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget (K) og forfatter til bogen "Kina, den truende stormagt," blandt andet: "De stigende kinesiske militære trusler mod det demokratiske Taiwan og Kinas provokerende adfærd i det sydøstkinesiske hav, især over for Filippinerne, har skabt en mere kritisk holdning til Kina fra omverdenen. [...] Men hvem er det, der klarest tager afstand fra det kinesiske diktaturs adfærd? Det er, ikke overraskende, fortsat USA. Sammenlignet hermed er europæerne påfaldende tavse. [...] Europæerne burde drage konsekvensen af denne truende situation med langt klarere signaler til Beijing. [...] Vi skal gøre det af to grunde: for at modvirke, at det kommer til krig om Taiwan, og for at slå fast, at vi europæere vil arbejde for frihed og demokrati på globalt plan. Den geografiske afstand betyder, at europæerne ikke kan yde et særligt militært bidrag til at afskrække et kinesisk angreb på Taiwan, omend store europæiske stater og Canada nu og da lader et krigsskib sejle gennem Taiwanstrædet som en symbolsk tilkendegivelse af, at også europæerne ønsker at fastholde fri passage gennem Taiwanstrædet. [...] Men EU har en anden påvirkningsmulighed med stor vægt, ikke mindst på et tidspunkt, hvor det går dårligt for Kinas indre økonomi. EU kunne gøre det klart for ledelsen i Beijing, at en krig mod Taiwan vil få en ødelæggende indvirkning på Kinas eksport til EU. Med sine store interne problemer er kineserne i dag mere afhængige af EU, end vi er af dem. [...] EU og USA har gjort det klart, at de fremtidige relationer mellem Taiwan og Kina ikke bør afgøres med militær magt. [...] Hvis Kamala Harris vinderpræsidentvalget, kan man forvente en fortsat stærk amerikansk kurs. Præsident Joe Biden har som bekendt flere gange sagt, at USA vil forsvare Taiwan. Europa skal ikke vente og se, hvad resultatet bliver af det amerikanske valg i november, men allerede nu gøre det klart for den kinesiske præsident, Xi Jinping, at han gør klogt i at holde sig i ro over for Taiwan. En sådan europæisk udmelding vil utvivlsomt også få opbakning fra et Japan, som kommer tættere og tættere på det vestlige sikkerhedspolitiske samarbejde. [...] HVIS EUROPÆERNE og japanerne kan lægge en dæmper på Kina, forhåbentlig i samklang med den nye amerikanske administration, kan vi yde et vigtigt bidrag til fred og til fortsat frihed for de 23,9 millioner mennesker, der bor i Taiwan. [...] Danmark bør mere aktivt motivere sine EU-partnere til at give Xi Jinping klar besked: Det kommunistiske Kina kommer til at betale en meget høj pris for at prøve at invadere den demokratiske østat Taiwan."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Mens Danmark udvider rettigheder, går EU-lande til kamp mod 'lgbt-propaganda'
Flere steder i Europa er rettigheder for lgbt-personer under pres, skriver Politiken lørdag. Malene Håkansson, pressechef hos Amnesty International, fortæller, at flere europæiske lande ruller rettigheder for lgbt+ tilbage. "Vi ser, at denne lovgivning, der diskriminerer lgbt-personer, smitter af på andre lande. Nu er det så Bulgarien, der er det næste land i en række - der tæller Rusland, Ungarn, Slovakiet og Georgien - som simpelthen forbyder undervisning og oplysning om forskellige kønsidentiteter og seksualitet. Det krænker både læreres og elevers ret til at undervise og modtage undervisning og til at blive beskyttet mod diskrimination," forklarer Malene Haakansson. "Hvis man skal diskriminationen til livs og sørge for, at lgbt-personer har de samme rettigheder og oplever den samme retfærdighed som andre, så er det altså i undervisningen i skolerne, man skal sætte ind. Hvis man virkelig skal have fat om roden på den her bekymrende udvikling, så nytter det ikke, at man i nogle lande forbyder oplysning om køn i skoleklasserne," fortsætter hun.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Indfør ikke ansigtsgenkendelse i panik
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i Ingeniørforeningen IDA, blandt andet: "Efter flere skudepisoder i København med deltagelse af unge svenske kriminelle erklærer flere partier sig nu parat til at give politiet et nyt værktøj i form af teknologi til ansigtsgenkendelse, som er baseret på kunstig intelligens (AI). Det lyder måske harmløst, men det er vigtigt at forstå, at der er tale om en teknologi, som kan få vidtrækkende konsekvenser for borgernes grundlæggende rettigheder. [...] Fra udlandet er der talrige eksempler på, hvor galt det kan gå, når teknologi til ansigtsgenkendelse foldes bredt ud i samfundet. Det kan også ses som endnu et skridt på vejen mod et overvågningssamfund. Derfor skal vi være yderst varsomme med at tage et så kraftfuldt værktøj i brug uden en grundig offentlig høring og debat. [...] Debatten om ansigtsgenkendelse har stået på i årevis, og politikere og embedsmænd har altså haft rigeligt med tid til at sætte sig ind i problematikken og veje for og imod. EU har brugt flere år på at få vedtaget AI Act, som er verdens hidtil mest omfattende regulering af kunstig intelligens. Den opstiller et værn mod de mest indgribende og risikable typer af AI - herunder ansigtsgenkendelse. AI Act forpligter myndigheder og virksomheder til at foretage risikoanalyser af nye AI-systemer, før de tages i brug, og vurdere dem i forhold til de fundamentale rettigheder, som alle EU-borgere er omfattet af. Teknologi til ansigtsgenkendelse er i AI Act kategoriseret som højrisiko, netop fordi det er så indgribende i det enkelte menneskes hverdag. Og selv om Danmark ikke er direkte bundet af AI Act på grund af retsforbeholdet, så gør Danmark klogt i at følge EU's regelsæt. Hvis politikerne vælger at give politiet adgang til at benytte ansigtsgenkendelse, er det helt afgørende at få defineret præcist, hvornår det i givet fald skal være muligt at bruge teknologien og til hvilke formål. Det handler om både tidsmæssige og geografiske begrænsninger af overvågningen samt grovheden af den kriminalitet, man forsøger at opklare. Der skal være proportionalitet mellem mål og midler, så vi ikke får opbygget en langvarig overvågning af den danske befolkning. [...] Desuden må det være et absolut minimumskrav, at politiet i hvert enkelt tilfælde skal redegøre for, hvilken gevinst man regner med at kunne opnå, og at der etableres en uafhængig juridisk myndighed, som kan få indsigt i politiets brug af ansigtsgenkendelse."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Interne anliggender: Unge klimaaktivister lukker ned i Østrig
Den tyske klimabevægelse Letzte Generation lukker og slukker i Østrig. Nyheden vækker jubel hos midter- og højrefløjen i østrigsk politik, mens andre mener, at bevægelsens ophør i Østrig er et tegn på, at landets klimapolitik er på vej i den forkerte retning. Det skriver Politiken lørdag. Den aktivistiske klimabevægelse er kendt for protester, hvor de blandt andet har standset trafik ved at klistre sig selv fast til veje. Daniel Huppmann, ekspert i klimapolitik og senioranalytiker ved forskningsinstituttet International Institute for Applied Systems Analysis i Wien, siger, at Letzte Generation ikke fik gennemtrumfet et af deres hovedmål. Klimaaktivistbevægelsen ville have indført en specifik dato for, hvornår Østrig skal være klimaneutral. "I regeringsgrundlaget, dengang regeringen blev dannet for næsten fem år siden, lød det ganske vist, at Østrig skulle være klimaneutral i 2040. Men der er aldrig blevet fulgt op med en lovtekst," forklarer Daniel Huppmann. De Grønne i Østrig har været i regeringskoalition med ÖVP siden valget i 2019. Men efter det kommende valg i september ventes det fremstormende højrefløjsparti Frihedsparti at pille ved regeringssammensætningen. Den Østrigske regering har i sin embedsperiode ikke formået for alvor at sætte et positivt klimaaftryk, vurderer Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa. "Selv med en grøn koalitionspartner har det været svært at indfri den målsætning. Spørgsmålet er, om ikke det bliver endnu sværere på den anden side af valget i september," siger Ditte Brass Sørensen, som nævner, at EU-rapporter viser, at EU er blandt de langsomste i EU, når det gælder reduktion af CO2-udledning.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 9