Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. december 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 19. december 2022



Tophistorier

”Den største klimalov nogensinde” er på vej i EU
Flere af dagens aviser skriver, at EU's ministerråd natten til søndag blev enige om en ny aftale, som skal stramme gevaldigt op for EU's kvotesystem, ETS, der sætter loftet over, hvor meget CO2 virksomheder i medlemslandene må udlede. "Det er den største klimalov nogensinde", lyder det fra Peter Liese, som har stået i spidsen for forhandlingerne på vegne af EU-Parlamentet, som fortsætter: "Denne aftale vil levere et kæmpestort bidrag til kampen mod klimaforandringer." I aftalen vil flere sektorer og virksomheder nu blive omfattet af kvotesystemet. Desuden er ambitionen nu hævet, så EU sigter efter at reducere CO2-udledningerne med 62 procent inden 2030. Den nye aftale er den del af EU's store klimaplan 'Fit for 55', som indeholder en række forslag fra EU-Kommissionen til, hvordan man kan reducere EU's udledning med 55 procent, sammenlignet med niveauet i 1990, inden 2030. Samtidig vil de gratis kvoter, som mange klimabelastende virksomheder modtager hvert år, blive udfaset fra 2030, som en del af aftalen i EU's ministerråd. Slutteligt er der indført en klimatold, som skal være med til at forhindre, at klimasvineri vil flytte til andre lande. "Den nye klimatold hjælper ikke de virksomheder, der eksporterer ud af EU. De kan faktisk få deres stilling forringet, fordi de hen ad vejen mister nogle af de gratis kvoter, som de får i dag. Hvis de får højere omkostninger til råvarer og halvfabrikata, fordi import af CO2-tunge varer til EU nu bliver pålagt den her told, og de samtidig eksporterer en stor del af deres produktion ud af EU, så får de det sværere," lyder det fra Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet, ifølge Politiken mandag.
Politiken, mandag, s. 5; B.T., mandag, s. 9; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Berlingske, mandag, s. 13; Altinget, mandag (19.12.2022)

Flere flygtninge og migranter søger til Europa
Flere af weekendens og dagens aviser bringer artikler om et stigende antal flygtninge i Europa.Kristeligt Dagblad skriver mandag, at efter en episode, hvor en syrisk flygtning blev skudt ned, da han forsøgte at krydse grænsen fra Tyrkiet til Bulgarien, er der blevet sat kritisk fokus på EU's grænsekontrol. Det er første gang at en flygtning bliver skudt ned ved en europæisk grænse, hvor det kan bevises på video. Menneskerettighedsorganisationer har længe fortalt om de ulovlige 'pushbacks', som sker på grænserne til EU, hvor flygtninge ulovligt skubbes tilbage over grænsen, væk fra EU-landene. Marcus Engler, migrationsforsker ved instituttet Tysk center for integrations- og migrationsforskning (DeZIM) i Berlin vurderer, at man fortsat kan se frem til perioder med meget indvandring. "Europa må fortsat forberede sig på at modtage et større antal flygtninge i fremtiden, selv om dette er upopulært hos de fleste europæiske regeringer," siger han. Det højeste antal flygtninge siden flygtningekrisen ramte i september 2022, hvor EU-landene modtog cirka 98.000 asylansøgninger. Den største gruppe er fortsat syriske flygtninge. Tyskland er nu det land med flest flygtninge i EU, hvor 2,2 millioner flygtninge nu opholder sig. FN-organet UNHCR har en forventning om, at antallet af bådflygtninge fra Nord- og Nordvestafrika vil stige i 2023. Det er sammenfaldet af en masse kriser, som fører til migration og flugt. Kriser som klimaforandringer, krig, ekstremisme med mere. I denne uge vedtog EU-Kommissionen en pakke på 1,6 milliarder kroner, som skal forbedre grænsekontrollen ved Tyrkiets østlige grænse. Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, påpeger dog, at EU ikke har formået at skabe en koordineret asylindsats siden 2015, som den daværende kansler i Tyskland, Angela Merkel, slog til lyd for. "Det ændrer dog ikke ved, at det er nødvendigt med en koordineret politik for at imødegå den meget skæve byrdefordeling. Når nogle lande især i Sydeuropa modtager forholdsvist mange asylansøgere, mens andre EU-lande i nord ikke tilbyder at tage deres andel, fordi asylansøgerne ikke kom først til disse lande, så er det selvfølgelig uholdbart for lande som Grækenland, Italien, Malta og Spanien," siger hun og tilføjer, at EU bør stoppe deres Dublin-aftale, hvor asylansøgeren skal have behandlet sin sag i det første EU-land, vedkommende ankommer til.

Politiken skriver lørdag, at migranter og flygtninge på EU's ydre grænser bliver spærret inde i bure og skibscontainere inden de bliver skubbet tilbage og væk fra EU's grænser, de såkaldte ulovlige ’pushbacks’. Ngo'er råber fortsat op om alvorlige brud på menneskerettigheder. Den bulgarske by Sredet, omkring 40 kilometer fra grænsen til Tyrkiet, er omtalt som et af 'Europas sorte steder' i en rapport fra Lighthouse Reports. I rapporten beskrives de uofficielle og hemmelige detentionscentre, som bruges af grænsevagterne på EU's ydre grænser, hvor migranter og flygtninge bliver skubbet tilbage uden adgang til asylsagsbehandling. En procedure, som er stik imod EU-ret og FN's Flygtningekonvention. Køretøjer tilhørende EU's egen grænsevagt Frontex er blevet spottet få meter fra et bur i Sredet, hvor migranter er blevet buret inde. Ngosammenslutningen Border Violence Monitoring Network har også indsamlet data om menneskerettighedskrænkelser og overfald på flygtninge, som prøver at komme ind i EU. De har siden 2020, i deres udgivelse af "Black Book of Pushbacks", forsøgt at skabe opmærksomhed omkring menneskerettighedskrænkelserne i EU, når det gælder adgang til asylproceduren, men siden er der sket meget lidt. Til gengæld synes reglerne at være blevet gjort mere fleksible til at praktisere pushbacks i juridiske gråzoner. Det kan man blandt andet se i et oplæg til den migrationspagt, som EU-Kommissionen endnu ikke har vedtaget. I oplægget har man nu en længere frist til registreringer af asylansøgninger, samt tilladelse til opførelse af midlertidige asylcentre i grænselandet, mens asylprocessen står på.

Politiken skriver mandag, at et stigende antal migranter flygter igennem Belarus mod EU's østlige grænser. I EU er formodningen, at migrantstrømmen er kunstigt skabt af Belarus' regeringsleder, Aleksandr Lukasjenko, som også er Putin-allieret, i et forsøg på at destabilisere EU. Derfor har man i Polen og Litauen, som begge grænser op til Belarus, strammet asylreglerne og indført grænsebevogtning, med opbakning fra EU. "En stærk grænsebevogtning, med fuld respekt for europæisk asyllovgivning, er den eneste effektive måde at håndtere denne situation på," har EU-Kommissionen udtalt. Samtidig bliver ulovlige pushbacks også fortsat praktiseret ved den polske grænse. Grupa Granica har i oktober og november registreret 200 pushbacks fra Polen mod Belarus.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 4; Politiken, lørdag, s. 16, mandag, s. 8 (19.12.2022)

Qatar fordømmer korruptionsefterforskning
Flere af weekendens og dagens aviser bringer artikler, ledere og kommentarer om korruptionssagen i Europa-Kommissionen, hvor tidligere næstformand Eva Kaili samt andre EU-politikere er mistænkt for at have modtaget penge i bestikkelse fra Qatar. Qatar fordømmer nu den mistanke i en erklæring. "Det er meget skuffende, at den belgiske regering ikke på nogen måde har bestræbt sig på at henvende sig til vores regering for at fastslå kendsgerningerne, efter de blev bekendt med påstandene," lyder det i erklæringen ifølge Berlingske og B.T. mandag. Endvidere lyder det, at det kan medføre en "negativ" effekt på de diplomatiske forbindelser, som i første omgang er rettet mod de belgiske myndigheder, som leder efterforskningen. Her fortæller Qatar, at de belgiske myndigheder spreder "unøjagtige" oplysninger og minder landet om, at Qatar "er en vigtig leverandør af flydende gas til Belgien".Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Belgisk politi har offentliggjort billedet, så man kan se det ved selvsyn: En kuffert proppet med 50- og 100-eurosedler. Desværre blev kufferten som bekendt beslaglagt hjemme hos den græske socialdemokrat Eva Kaili, der indtil i tirsdags var næstforkvinde i EU-Parlamentet - EU's eneste folkevalgte institution, som gerne tager rollen som Europas samvittighed. Kaili selv forstår angiveligt overhovedet ikke, hvor pengene kommer fra, men hendes kæreste - Francesco Giorgi, der hidtil har været assistent for en italiensk EU-parlamentariker - har nu indrømmet, at han med ngo'en Fight Impunity som dække har været del af en organisation, som Qatar og Marokko har brugt til at få indflydelse i EU med. [...] Formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola udtalte torsdag, at "parlamentet står ikke til salg for udenlandske aktører, der vil svække os". Det lyder som bullshit lige nu - også selv om hun blandt andet kræver, at "uofficielle venskabsgrupper" omkring parlamentet forbydes, at livet gøres nemmere for whistleblowers, og at parlamentarikernes forhold til tredjelande skal gennemlyses. For det første er det svært at holde styr på deres lobbyaktiviteter, så længe alskens bijob er tilladt for parlamentarikerne. Og for det andet vil de nye transparenstiltag næppe dæmme op for direkte korrupt indflydelse fra tredjelande. [...] 'Qatargate' er derfor ikke bare en almindelig skandale, men en nærmest forudsigelig katastrofe for hele EU. [...] Det er selvsagt en fest for EU-modstanderne på yderfløjene. Og for Viktor Orban, der ved topmødet torsdag triumferende talte om at "dræne korruptionssumpen i Bruxelles". [...] Denne slags skandaler ødelægger tilliden til demokratiet og parlamentarismen i et EU, hvis den demokratiske legitimitet i forvejen er tyndbenet. At den er stærkere end i Orbans illiberale demokrati, må så stå på et andet blad. Umiddelbart kan hele skandalen omkring Eva Kaili og Fight Impunity give indtryk af, at sheikerne i Qatar også har gnægget i skægget. Det er absolut ikke tilfældet. [...] Europa-Parlamentet stiller atter spørgsmålstegn ved Qatar Airways' udvidede rettigheder til at lande i EU. Lobbyister fra Qatar forbydes adgang til EU-Parlamentet. Og hele Qatars charmeoffensiv over for Europa har lidt et alvorligt knæk. [...] Forsøget på at købe stemmer i Bruxelles har været dyrekøbt."

I en kommentar søndag i Jyllands-Posten skriver Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger, blandt andet: "Køn, det er hun, den græske socialdemokrat Eva Kaili, hovedperson i EU's nyeste korruptionsskandale. Som en af Europa-Parlamentets 13 - jo, tretten! - næstformænd, var hun respekteret i EU's inderkreds. Ifølge Christel Schaldemose, hendes danske partifælle i dette parallelunivers, er hun også "intelligent, sød og hyggelig". Uhyggelig kommer nok nærmere sandheden nu, hvor det er kommet frem, at Kailis private gemmer og dyre håndtasker bugner af bestikkelsespenge, formentlig fra Qatar, det søde, hyggelige og lille shariadømme, hvor der som bekendt netop er blevet afholdt VM i fodbold. Ikke nok med det, beduinprinserne ville også gerne have et ord at skulle have sagt i EU. Det har de så fået, og når selv intelligente, søde og hyggelige socialdemokrater kan bestikkes, kan alt ske i EU's udstrakte skov af institutioner, myndigheder og næstformænd."
B.T., mandag, s. 8; Altinget, fredag; Information, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, søndag, s. 44, mandag, s. 16; Berlingske, mandag, s. 5 (19.12.2022)

Prioriterede historier

Økonomer efter ECB-møde: “Det vil gå over i historien”
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de finansielle anliggender i EU. Der fokuseres særligt på sidste uges rentemøde i Den Europæiske Centralbanks (ECB), hvor centralbankens chef Christine Lagarde gav de finansielle markeder et chok. I Børsen mandag kan man læse, at økonomer spår, at rentemødet vil indskrive sig i nyere pengepolitisk historie. Renten blev godt nok kun hævet med 0,5 procentpoint, men samtidigt slog Lagarde fast, at renteforhøjelserne langt fra er overstået og kampen mod inflationen kommer til at fortsætte. En yndet måde at beskrive centralbankchefer på er, om de optræder høge- eller dueagtigt. Forsimplet vil en høgeagtig centralbankchef stramme pengepolitikken, mens en dueagtig centralbankchef vil lempe pengepolitikken. Lagarde optrådte ikke som en sød, lille due på torsdagens rentemøde, men derimod en høg med sylespidse klør, som var på jagt efter de økonomer, der bilder sig selv ind, at renterne snart topper. Den opfattelse har nemlig sendt markedsrenterne ned - og det er et problem, fordi de finansielle vilkår i økonomien dermed lempes, og det ønsker ECB ikke. "Det er ét de mest aggressive ECB-møder, jeg nogensinde har dækket. Tidligere forventede markedet, at renten ville nå toppen i marts. Det er ikke længere tilfældet. Renten fortsætter med at stige i andet kvartal næste år. Det er ligesom at få et slag i hovedet med en hammer for markedet," siger Claus Vistesen, økonom i Pantheon Macroeconomics i England, til Børsen mandag. Børsen skriver desuden mandag, at de hårde toner fortsatte med at spøge fredag, hvor meldingen fra ECB pressede de europæiske aktiemarkeder ned. "ECB vil for enhver pris have inflationen under kontrol, og derfor vil renten fortsat blive forhøjet, selv om europæisk økonomi glider i bakgear," siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank. Man kan desuden læse, at valutamarkederne blev sat i svingninger efter mødet. Den fælleseuropæiske valuta blev kortvarigt styrket til 1,0740 dollar per euro for efterfølgende at falde til omkring 1,0600. Fredag var kursudsvingene markant mindre, og euro handledes fredag eftermiddag i 1,0623 dollar mod 1,0649 dollar torsdag eftermiddag.

I Berlingske lørdag kan man læse, at boligejerne fik endnu et slag efter ECB, og derefter Nationalbanken, satte renten op med et halvt procentpoint torsdag. Stigningerne i denne omgang har ramt lånetyperne forskelligt: Boligejere med F-kort lån, der rentetilpasses hvert halve år, kommer til at mærke ændringerne om halvanden uge. Fra 1. januar bliver deres rente sat yderligere ca. 0,1 procentpoint op - oven i den historisk høje stigning, der i forvejen var lagt op til. Det betyder, at renten står til at ende på 2,9 procent. Men stigningen er langt mindre end frygtet - vel at mærke i denne omgang. Renter handler nemlig meget om forventninger til de fremtidige renter, og udmeldingen fra ECB signalerede flere slag fremover.

Flere af weekendens aviser skriver om aktiemarkedet, som også er blevet påvirket af rentemødet. Børsen skriver, at recessionstruslen stadig lurer og der stadig er risiko på aktiemarkederne, selvom 2022 allerede har budt på store fald. Da Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag satte renten op igen og understregede behovet for at holde renten høj i lang tid, fik det aktiemarkederne til at styrtdykke på grund af frygten for en recession, der vil påvirke virksomhedernes indtjening mere, end det allerede var forventet. "Aktiemarkedet har priset en mild recession ind, men hvis det bliver værre og mere langvarigt, så er de indtjeningsdyk, vi kommer til at se, ikke priset ind. Så hvis jeg skal vælge nogle aktier, så foretrækker jeg nogen, hvor jeg kan lukke øjnene lidt for kursbevægelserne og læne mig tilbage i vished om, at jeg i det mindste får udbyttet," siger Henrik Drusebjerg, chef for nordisk investeringsstrategi i Quintet Private Bank.

Politiken lørdag bringer en finansanalyse af analytiker Frank Hvid Petersen, som blandt andet skriver: "En af ugens dårligste økonomiske nyheder kom torsdag fra ECB, Den Europæiske Centralbank. Mens der blev skålet og udvekslet takketaler og gaver ved de mange ministeroverdragelser i København, lød der bidske og gravalvorlige toner fra ECB's franske forkvinde Christine Lagarde på talerstolen i Frankfurt. Her annoncerede hun først en forventet øjeblikkelig forhøjelse af bankens rente fra 1,50 procent til 2,0 procent. Derefter advarede hun om yderligere kamp mod inflationen og endnu højere renter i 2023, end nogen investorer troede muligt, så renten allerede til marts forventes at være på 3,0 procent og måske skal endnu højere op længere inde i 2023. Oveni vil ECB fra marts 2023 begynde at sælge ud af de godt 5.000 milliarder euro i obligationer, den har opkøbt de seneste otte år. Det er kun fem måneder siden, at ECB's rente lå på rekordlave -0,50 procent. Så samlet set har ECB slået ind på den kraftigste opstramning af pengepolitikken i Eurozonen nogensinde set. [...] Lagarde er ikke ene om at skrue bissen på. En anden af ugens dårlige nyheder kom fra hendes kollega i Storbritannien, Bank of Englands topchef Andrew Bailey, der også brugte torsdagen til at hæve renten med 0,50 procent - dog til 3,5 procent. Ligesom i Eurozonen er det den højeste rente i 14 år. [...] Inflationsbekymringen synes pludselig at være størst i ECB, hvor Lagarde frygter for nye stigninger i de kommende måneder, når en række priser på bl.a. varme og el med forsinkelse sættes op i flere lande."

I lørdagens Berlingske kan man læse en analyse om, hvordan det gik på aktiemarkederne i 2022. Ulrik Bie, økonomisk redaktør, skriver blandt andet: "Det har været endnu et år, hvor begivenheder har ramt både realøkonomien og de finansielle markeder med inflation som det gennemgående tema. Centralbankerne har igen fået en hovedrolle, og her på tærsklen til 2023 har de endnu en gang flekset musklerne. Men hvad venter egentlig forude efter et vildt år? [...] Midt i de mørke overskrifter her i Europa kan man overse, at bilsalget er banket i vejret og kan levere både produktion og forbrug, som mange ikke har med i deres økonomiske modeller. Militært isenkram er også efterspurgt, og 2023 bliver for alvor året, hvor der skal investeres og fornyes i de vestlige forsvar. Forsendelser til Ukraine har også skabt tomme lagre, der nu skal opfyldes. I Europa har regeringer pumpet inflationshjælp ind i økonomien svarende til tre til fire procent af bruttonationalproduktet (BNP). I USA er der gigantiske offentlige investeringspakker, der nu bliver til virkelighed. Og så har både danske og amerikanske husholdninger faktisk øget deres opsparinger i bankerne i et år, hvor stigende priser ellers burde have ført til det modsatte. [...] I euroområdet er arbejdsløsheden nu rekordlav. I Tyskland og andre eurolande er der givet store lønstigninger, der risikerer at udløse en ny runde med inflation. Det er på denne lidt mere positive baggrund, at vi i denne uge fik en forsmag på, hvordan centralbankerne selv ser det kommende år."
Børsen, mandag, s. 14, 24, 26, 16-17, 20; Berlingske, lørdag, s. 12, 16-17; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 13; Politiken, lørdag, s. 2 (19.12.2022)

Patriot-missiler skal stoppe Putins krig i luften
Flere aviser skriver i weekenden om krigen i Ukraine. I Børsens Indsigt mandag, skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "Missiler fra USA til 28 mio. kr. stykket skal stoppe Putins luftangreb på Ukraine - til vinter kan krigen blive dramatisk intensiveret. [...] Patriot-missiler fra den amerikanske producent Raytheon er på vej til Ukraine for at assistere i forsvaret mod Ruslands luftangreb. Mange andre lande blandt USA's allierede har i årevis købt, eller haft udstationeret, det avancerede forsvarssystem, men først nu giver Washington efter for mange anmodninger fra den ukrainske regering om at kunne bruge Patriot-missiler mod angribende fly, droner, fly og krydsermissiler. [...] Missilforsvaret har vist deres værdi i flere konfliktzoner i både Europa, Mellemøsten og Stillehavsområdet. Ifølge Raytheon har de siden 2015 bl.a. stoppet angreb fra 150 ballistiske missiler, der er den type våben, der kan blive aktuelle, hvis præsident Putin gør alvor af trusler om at anvende taktiske atomvåben. [...] Men udsigten til at få sine angrebsvåben over Ukraine skudt ned af Patriots fik alligevel Marija Sakharova, talsperson for Ruslands udenrigsministerium, til i denne uge at tale om en “ny provokation fra USA”, og at missilsystemerne ville blive et “legitimt og prioriteret mål” for den russiske hær. Uden, at det giver megen mening. Alle mål i Ukraine - inklusive infrastruktur og andre civile mål - opfattes tydeligvis som legitime for russiske luftangreb. [...] Yurij Ihnat, talsmand for Ukraines luftvåben, siger ifølge ukrainsk tv og AP, at russerne angreb med krydsermissiler fra skibe i Sortehavet og fra bombefly, netop den type angreb, hvor Patriot-missiler ud fra en cost-benefit-analyse er brugbart. Hvor det omvendt er sværere at forsvare at bruge et missil til 4 mio. dollar mod en af russernes iranske droner til en stykpris på ca. 50.000 dollar. Derfor vil Ukraine fortsat bede USA og EU om flere og sværere våben til forsvar."

Jyllands-Posten bringer en analyse af krigssituationen i Ukraine. Thea Pedersen, Jeppe Reedtz Husted og Michael Bjerre, alle tre korrespondenter på avisen, skriver blandt andet: "Efter en ubønhørlig russisk missilregn mod ukrainsk infrastruktur står julen og nytåret til at blive en kæmpe test af civile ukraineres evne til overlevelse. EU har iværksat en plan for at tage imod en ny strøm af flygtninge, mens Zelenskyj efterlyser FN-observatører. [...] Alle Ukraines varme- og vandkraftværker og meget af landets elnet er nu beskadiget, siger præsident Volodymyr Zelenskyj, og teknikere arbejder i et hæsblæsende tempo for at lave reparationer, men kan slet ikke følge med. De seneste dage er den russiske missilregn mod vital infrastruktur blot fortsat. [...] Endnu har den russiske kampagne mod civilbefolkningen ikke ført til en ny stor flygtningestrøm mod Polen og det øvrige Europa som i de første uger efter den russiske invasion den 24. februar. Ylva Johansson, EU-kommissær for migration, siger, at tilstrømningen til EU fra Ukraine indtil videre kun beskedent overstiger antallet, der vender tilbage til Ukraine, men at EU har iværksat en plan for at tage imod en ny strøm af flygtninge. [...] EU har netop godkendt en hjælpepakke på 19 mia. dollars, som skal bringe Ukraine gennem vinterens frostgrader. Derudover lover 70 lande, der var samlet til en donorkonference i Frankrig i denne uge, yderligere 1 mia. dollars. [...] Europa-Kommissionen har også netop besluttet at sende 800 generatorer af sted til Ukraine, da det 'i disse tider med lidelse og mørke er så vigtigt at bringe lys til Ukraine', som formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, formulerede det forleden."

I Jyllands-Postens Indblik mandag af korrespondent Heidi Plougsgaard kan man blandt andet læse: "Tilbageslag ved fronten og mangel på tropper puster til rygterne om, at Putin vil mobilisere igen. I Istanbul forudser eksilrussere en ny flugtbølge og er begyndt at indrette sig efter en lang tid i landflygtighed. [...] Det russiske forsvar er kørt fast i Ukraine og vil ikke have tropper nok til at igangsætte en ny offensiv i adskillige måneder. Vurderingen kommer fra det britiske forsvarsministerium, men Eva Rapoport behøver ikke at læse nyhederne for at vide, at det går skidt for præsident Vladimir Putins angrebskrig i Ukraine. [...] Putin afviste i forrige uge blankt spekulationerne, som ville være en pinlig kovending, efter at han i november meddelte, at den 'delvise mobilisering' er afsluttet. [...] Men rygter eller ej - nervøsiteten i Rusland er reel, og selv blandt pro-Kreml kommentatorer er nogle forsigtige med helt at afvise en ny mobilisering. Det kan ske 'i tilfælde af en kraftig forværring', udtalte den tidligere russiske efterretningsofficer til Moskva-avisen MK. Ifølge vestlige og ukrainske eksperter er der ikke blevet sat punktum for den første mobilisering, fordi Putin ikke formelt har udstedt et dekret om det. [...] Mens de fleste europæiske lande har indført nye visumrestriktioner for russere, har russere stadig visumfri adgang til Tyrkiet, der også har opretholde de direkte flyforbindelser til Rusland. Det har fået russere i hobetal til at flygte til Tyrkiet. Den første bølge kom efter Putins invasion af Ukraine i februar. Den anden i september efter Putins delvise mobilisering. Der findes ingen officielle tal over, hvor mange russere der er kommet til Tyrkiet pga. krigen, men ud af en årlig turisttilstrømning på 3 mio. ankom der alene i september 800.000 russere til Tyrkiet."
Børsen, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 14, mandag, s. 12-13 (19.12.2022)

EU offentliggør ny sanktionspakke mod Rusland
Flere aviser skriver om EU's nye sanktionspakke mod Rusland, som blev offentliggjort fredag. Sanktionerne er rettet mod Rusland og landets regering som reaktion på Ruslands fortsatte aggressionskrig mod Ukraine og den igangværende optrapning af krig mod civile og civil infrastruktur. Sanktionerne medfører nye restriktioner mod teknologi, kemikalier, radioudstyr og elektroniske komponenter. Det meddeler EU-Kommissionen. Det skriver Berlingske lørdag.På Altinget torsdag kan man yderligere læse, at de nye sanktioner vil sætte yderligere et par hundrede navne og selskaber på listen over folk med indrejseforbud i Unionen og stramme handelsmønstrene for yderligere en række sektorer set som strategisk vigtige for den russiske invasion af Ukraine. Derudover har landene forsøgt at justere de eksisterende sanktioner mod Rusland, så de ikke står i vejen for eksport af fødevarer og gødning. De områder har hele tiden været undtaget, men russiske skibsladninger er alligevel strandet i europæiske havne, hvis ejerne bag er blandt de nu flere tusinde juridiske og fysiske personer, som EU har blacklistet siden krigens start for at spille en rolle i den russiske krigsindsats i Ukraine. Tilpasningen har mødt strid modstand fra en række særligt østeuropæiske lande med Polen og Litauen i spidsen ud fra en tankegang om, at "ikke en eneste euro ekstra må ryge i oligarkernes lomme", som en diplomat formulerer det. Lempelsen blev heller ikke vel modtaget i Ukraine. Forsøg på at tillade russiske oligarker og firmaer at afvige fra allerede pålagte EU-sanktioner er et slag mod hele sanktionsregimet, underminerer støtten til Ukraine og vores fælles indsats for at stoppe Putins krigsmaskine,” skrev den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på Twitter.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 5; Altinget, torsdag, s. 16 (19.12.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Aftale vil kræve åbenhed om løn
Jyllands-Posten mandag skriver, at EU-landene og Europa-Parlamentet er blevet enige om et nyt direktiv, som skal sikre mere åbenhed om løn på arbejdspladserne. Det skal gøre op med det løngab, der er mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Kira M. Peter-Hansen, medlem af EU-Parlamentet for SF, kalder aftalen "historisk". "Aftalen viser, at EU ikke vil acceptere kønsbaseret løndiskrimination. Historisk set har kvinders arbejde været undervurderet og underbetalt. Løngennemsigtighed udrydder ikke alle former for diskrimination, men det kan kaste lys over lønforskellene og sikre, at der bliver grebet ind, hvor det er nødvendigt," siger hun. Den nye aftale indebærer, at virksomheder med over 100 ansatte skal offentliggøre kønsbestemte lønforskelle. Desuden vil EU give jobsøgende ret til at modtage information om lønintervallet for stillinger, de søger.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (19.12.2022)

Det digitale indre marked

Ejerskab af egne data
I et læserbrev søndag i Berlingske skriver Sigrid Floor Toft, digitaliseringspolitisk chef i F&P, brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser, blandt andet: "Internet of Things-devices (IoT-devises) kan være nyttige. Ud over at gøre livet nemmere - eller sjovere - for forbrugerne, kan de også spille en afgørende rolle for eksempel skadeforebyggelse. [...] I dag er det ikke givet, at forbrugeren har råderet over data om dem selv indsamlet med IoT-devices. Flere EU-politikere ønsker at begrænse forbrugernes ejendomsret og muligheder for at dele data om sig selv genereret af IoT-devises med virksomheder. Det handler om en dataforordning, som er på vej fra EU. Europa-Kommissionens målsætning er at give de europæiske borgere ret til selv at bestemme over deres data - og dermed hvem de vil dele data med. Det er en linje, vi i F&P er helt med på. Men der er kræfter i EU, der ønsker at begrænse og forbyde forbrugernes muligheder for selv at vælge, hvem de vil dele data med. Vi tror på, at forbrugerne er i stand til at træffe oplyste valg om, hvilke data de vil dele i bytte for brugertillpassede services. [...] Det er ærgerligt, at nogle europaparlamentarikere vil behandle data fra IoT-device anderledes, end hvis selvsamme data var indsamlet på anden vis. I et misforstået forsøg på at beskytte borgerne opretholdes og forstærkes nogle åbenlyst uheldige strukturer i ejerskabet af data i dag. Der er behov for, at disse europaparlamentarikere træder et skridt tilbage og får genbesøgt formålet med forordningen: Nemlig at give forbrugerne ejerskab over data om dem selv."
Berlingske, søndag, s. 36 (19.12.2022)

Folk vil være i fred på Facebook. Måske får de snart lov til det
Politiken skriver mandag, at målrettede annoncer fra techgiganter som Facebook og YouTube kan være på vej ud på grund af ny lovgivning som Den Europæiske Unions Generelle Databeskyttelsesforordning (GDPR) og Digital Service Act (DSA). Disse love giver brugerne mere kontrol over deres data og mulighed for at fravælge dataindsamling, hvilket kan gøre målrettede annoncer mindre effektive. Det Europæiske Databeskyttelsesråd har bestemt, at Facebook, også kendt som Meta, ikke kan fortsætte med at bruge personlige data til målrettede annoncer uden brugerens samtykke. Sagen behandles nu af den irske Datatilsynskommission, som kan udstede en bøde, selvom Meta kan vælge at appellere og dermed udsætte en endelig beslutning. Målrettede annoncer refererer til annoncer, der vises i en brugers nyhedsfeed blandt indlæg fra venner og sider, de følger, og målrettes baseret på demografiske kriterier, interesser eller online adfærd.
Politiken, mandag, s. 6 (19.12.2022)

Professor: Frygten for at handle i strid med GDPR bremser anvendelse af ny teknologi
I et debatindlæg mandag i Altinget skriver Henrik Palmer Olsen, prodekan for forskning, professor i retslære, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, blandt andet: "Datatilsynet er en vigtig autoritet på databeskyttelsesområdet, og dets afgørelser og udtalelser studeres derfor ofte nøje og giver i mange tilfælde anledning til skærpet forsigtighed i forhold til brug af teknologi, der involverer persondata. Derfor er det særlig vigtigt at Datatilsynet begrunder sine afgørelser og udtalelser grundigt og vejleder om, hvordan man kan overholde GDPR. [...] Databeskyttelsesforordningen fra 2018 har til formål at beskytte EU's borgeres persondata og udstikke retningslinjer for forsvarlig behandling af persondata. For at sikre, at reglerne overholdes, skal hver medlemsstat have en uafhængig offentlig myndighed til at føre tilsyn med anvendelsen af forordningen. [...] Efter GDPR's ikrafttræden er der dog opstået usikkerhed omkring rækkevidden for forordningens bestemmelser. Datatilsynet peger nu imidlertid på, at brugere, der ikke har givet samtykke, eller personer, der i øvrigt kommer ind i det område foran centeret, hvor scanneren er aktiv, får scannet deres ansigt uden samtykke. Datatilsynet træffer herefter afgørelse om at tildele centeret en advarsel om, " at det sandsynligvis vil være i strid med databeskyttelsesforordningen" at anvende systemet på denne måde, fordi " der herved vil ske behandling af biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, som ikke har ønsket at samtykke til behandlingen, hvilket er forbudt." Spørgsmålet er imidlertid, om ikke Datatilsynet her udstrækker fortolkningen af GDPR meget vidt. [...] Disse Scanninger blev derfor slettet omgående. [...] Virkningen er, at mange, som følge af datatilsynets udtalelse, vil trække sig helt fra brugen af denne teknologi, og dermed kommer forordningen til at få langt vidererækkende konsekvenser end tiltænkt. [...] Derfor bør en vurdering efter GDPR indebære en vurdering af, under hvilke betingelser og på hvilken måde det er muligt for en offentlig myndighed at have en dialog med borgeren om de forskellige måder at vurdere borgerens situation på, uden at dette opfattes som en trussel eller et pres. [...] Derfor bør vores kommende regering prioritere at tilsynet styrkes med flere ressourcer og tekniske kompetencer, således at tilsynet kan få en mere proaktiv rolle i forhold til at fremme viden om, hvordan tekniske løsninger kan bringes i overensstemmelse med GDPR's mål om at fremme persondatabeskyttelsen til gavn for Europas digitale økonomi."
Altinget, mandag (19.12.2022)

Finansielle anliggender

Hvem har recession på ønskelisten?
I et debatindlæg lørdag i Jyllands-Posten skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, blandt andet: "Mange taler i øjeblikket om risikoen for en recession i både dansk og global økonomi. Det gælder også mig selv, som forventer, at en recession vil blive virkelighed mange steder i løbet af 2023. [...] I både den amerikanske forbundsbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) er al fokus i øjeblikket på at slå inflationen ned. Begge centralbanker har ytret, at det meget vel kan kræve en recession, før den mission lykkes. Det bliver derfor ikke dem, der kommer til at afbøde eller styre os uden om recessionen. [...] Der virker derfor, som om der ikke er nogen vej uden om en recession. Eller som minimum en mærkbar opbremsning i økonomien."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20 (19.12.2022)

Verden står over for et komplekst år
Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Chok har ramt flere dele af verden, og vækstmæssigt stritter 2023 i flere retninger. Men det samlede billede er yderligere svækkelse globalt. Store dele af den vestlige verden kæmper med tårnhøj inflation. Af samme grund har centralbanker verden over fokus stift rettet mod at skrue renterne i vejret. I Europa kommer energikrisen oveni - selvom den selvfølgelig også er en del af forklaringen på vores inflation. [...] Kina er et af få steder, hvor inflationen ikke blinker rødt, men her er økonomien af andre grunde i knæ. Kilderne til problemerne er ganske forskellige, og dermed også kuren. [...] Problemerne hos Europas forbrugere og erhvervsdrivende, som slås med mangedoblede energiregninger, er efterhånden velbeskrevne. Nu ser vi konsekvenserne. Flere virksomheder bukker under, mens andre klarer sig ved at skrue ned for blusset og håbe, at udfordringerne viser sig midlertidige. [... ] Energikrisen har sandsynligvis allerede sendt europæisk økonomi i recession. En økonomi i recession har sjældent brug for en centralbank, der trykker den længere ned. Recessioner - som kendes ved negativ vækst og stigende ledighed - plejer at underminere inflationen på samme måde, som centralbankerne typisk forsøger at gøre det, når de hæver renten for at kvæle væksten. Derfor er det et reelt spørgsmål, hvor længe Den Europæiske Centralbank (ECB) bør blive ved med at hæve renten. Hvor svage nøgletal skal der til for at bremse ECB? [...] Frem til foråret vil centralbankerne stadig sætte renterne i vejret og have fokus rettet mod den høje inflation, mens pilen på væksten peger nedad. Et stykke ind i året vil inflationen vise kraftige fald, men lettelsen herover risikerer at blive overskygget af bekymring for væksten. Det vil være udfordrende for aktiemarkederne."
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (19.12.2022)

Grundlæggende rettigheder

Tidligere ambassadør: SVM-regeringen er allerede på diplomatisk kollisionskurs med konventionerne
Altinget bringer mandag en kommentar af Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), forhenværende ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: "Det skal herfra fremhæves, at "regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner." Det er glædeligt. Blandt den nye regerings 38 udfordringer anføres dog det angiveligt særlige danske politiske problem, at "der er begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring." Den intrigante modpol i dette problemkompleks er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og dens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der er til for at beskytte borgeren mod staten. [...] Det er selvsagt politisk relevant, at ville drøfte og påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens praksis, men grundlaget og præmissen herfor er folkerettens og konventionernes indhegnende virkelighed. Ikke en indgriben i domstolens uafhængighed. I januar 2018 udtalte Venstres daværende statsminister, nu udenrigsminister, i Europarådets parlamentariske forsamling: "Vi har brug for et system, der ikke blander sig for meget i de lande, der tager menneskerettighederne seriøst," sagde han. [...] Det er nok en god ide, at man inden udmøntning får læst sagsakter om det opsigtsvækkende danske formandskab for Europarådets Ministerkomité efteråret 2017, foråret 2018 igennem. "
Altinget, mandag (19.12.2022)

Institutionelle anliggender

Amerikansk hjælpepakke giver panderynker i EU
Politiken og Jyllands-Posten skriver begge lørdag, at EU's 27 stats- og regeringschefer i torsdags fremsatte et forslag, der lemper de eksisterende regler for statsstøtte, som skal implementeres kort efter årsskiftet. Det ser ud til at blive EU's svar på den gigantiske hjælpepakke i USA, som er målrettet den grønne industri. Den har skabt mange panderynker i Europa. For selv om Europa længe har efterlyst en større amerikansk klimaindsats, vil den være med til at skabe problemer for de europæiske markeder eftersom, at Amerikanerne har sat som betingelser, at virksomheder skal være baserede i USA for at modtage klimastøtten. Den franske præsident Emmanuel Macron har især kaldt den amerikanske hjælpepakke for "ikke venlig" over for Europa. "Vi arbejder tæt sammen med Bidenadministrationen om de mest bekymrende effekter, og så er vi nødt til at sikre, at vores statsstøtte er simplere, hurtigere og mere forudsigelig, " lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen efter topmødet torsdag, ifølge Politiken. "Det vigtigste er, at vi ikke ender i en situation, hvor den grønne industri beslutter at placere sin næste investering i USA og ikke i EU," sagde hun samtidig ifølge Jyllands-Posten. EU-Kommissionen har desuden foreslået at etablere en suverænitetsfond. Den skal være med til at hjælpe EU-landene med at støtte grønne virksomheder samt at motivere omstillingen til grøn energi. "Vi er nødt til at booste vores energisektor for at sætte fart på omstillingen fra dyr fossil energi til vores helt egen hjemmelavede og billigere grønne energi. Vi skal og må handle hurtigt", sagde von der Leyen, ifølge Politiken. Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvor pengene i sådan en suverænitetsfond skal komme fra, men EU-lederne blev enige om, at EU-Kommissionen skal undersøge, hvilke sektorer, der vil blive hårdest ramt som følge af den amerikanske pakke, og hvordan man bedst kan strikke løsninger sammen for at målrette støtten mest muligt.
Politiken, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (19.12.2022)

De sorgløse tider er forbi - Hamlet giver os håb for 2023
I et essay i Berlingske lørdag skriver Thomas Bernt Henriksen, avisens erhvervsredaktør, blandt andet: "Hvad er det særeste ved 2022? Er det, at der udbrød krig i Ukraine, da Rusland uprovokeret invaderede landet 24. februar? [...] Eller er det særeste ved 2022, at Folketinget på under 100 dage fik fjernet et 30 år gammelt EU-forbehold og ved et nationalt kompromis om forsvars- og sikkerhedspolitikken fik udløst den største vækst i forsvarsudgifterne frem mod 2030 i måske 100 år eller mere. [...] Så snart vi har konstateret alt det sære, der er sket, vil forskellige kloge mennesker påpege, at det måske ikke er så sært, hvad der er sket, fordi vi var sådan set mere eller mindre tydeligt advaret om, hvad der kunne ske. [...] Centralbankerne har gennem de seneste år ikke bare styret de korte renter, som vi er vant til, men de har gennem massive opkøb af statsobligationer også sørget for at presse de lange renter i bund og tilmed formentlig gjort for meget for at forhindre, at italienerne og grækerne betaler meget mere i rente end tyskerne. ECB-chef Christine Lagarde står også nu i et giftigt dilemma, hvor hun skal bekæmpe inflationen uden at skabe splid i euroområdet. Vi er helt tilbage fra gældskrisen i 2010-2011 advaret om, at alt ikke er harmoni inden for euroområdet, og det bekræftes af, at uenigheden mellem nord og syd kan aflæses i, hvad medlemmerne af ECB’s styrelsesråd mener om renten. Den måske mest ansete og indflydelsesrige danske økonom internationalt, professor Niels Thygesen, som er formand for EU’s finanspolitiske råd, advarede for få uger siden i et interview i Berlingske netop om stigende splittelse i EU, ikke mindst fordi landene har optrådt mere egoistisk mødt med risikoen for mangel på energi. De, der påstår, at de med nogen sikkerhed ved, hvad der præcis kommer til at ske i 2023 eller de kommende år, taler mod bedre vidende. [...] Vi har en konflikt med Rusland, men ikke med mange andre lande. Vi har stadig det globale klimasamarbejde omkring COP, og vi har et stærkt EU-samarbejde, om end fragmenteret efter Brexit og med eksempelvis Polens og Ungarns ageren inden for EU-kredsen. Sådan kunne man blive ved. Kernen er, at de vedtagne sandheder knirker og fungerer langt mere uforudsigeligt, ligesom den geopolitiske trussel fra Rusland og Kina mere permanent er forandret."
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (19.12.2022)

EU ønsker afrikansk gas, men ikke til afrikanere
Selvom europæiske lande i mange år har nægtet at finansiere gasprojekter i Afrika, har tiderne nu ændret sig, hvor en gaskrise i Europa har gjort landene desperate og derfor nu søger mod Afrika for at købe afrikansk gas. Kritikere kalder det for hykleri. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Under FN's klimatopmøde COP26 sidste år blev USA, Storbritannien, Frankrig og en række andre lande enige om, at de ikke fremover ville investere i udvinding af fossile brændsler internationalt. En udmelding, som ikke blev taget godt imod i Afrika, da op mod halvdelen af befolkningen stadig mangler elektricitet. "Nu hvor Europa geninvesterer i sin egen fossile energiindustri, får vi som et virkeligt perverst twist at vide, at nye vestlige investeringer i afrikanske fossile brændstoffer bestemt er mulige - men kun hvis olien og gassen ender i Europa. Det er den reneste form for hykleri," lød det fra Ugandas præsident, Yoweri Museveni, for nylig i en artikel på Newsweek. Vijaya Ramachandran, energi- og udviklingsdirektør, Breakthrough Institute, har desuden kaldt det "grøn kolonialisme," at de rige lande udnytter de fattige landes ressourcer, men samtidig afholder landene fra selv at udnytte dem. Den tyske kansler, Olaf Scholz har for nyligt været i Senegal for at skubbe i gang med udviklingen af et nyt gasfelt i Senegal og flere EU-diplomater har været på besøg i Nigeria, som producerer både olie og gas.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (19.12.2022)

KLIP
I et debatindlæg lørdag i Berlingske skriver Troels Heeger, journalist på avisen, blandt andet: "Tirsdag blev den græske socialdemokrat Eva Kaili frataget sin post som vicepræsident i Europa-Parlamentet. [...] Anklagerne kommer på det værst tænkelige tidspunkt, mener den finske avis Turun Sanomat på lederplads. "Lige nu har Vesten i særlig grad brug for sammenhold for at sikre, at fronten mod Ruslands invasion i Ukraine holder ved så længe, som det er nødvendigt. Desværre har vi allerede set en opblødning, da Ungarn protesterede mod indefrysning af EU-midler ved at blokere for en hjælpepakke til Ukraine, selvom Vestens hjælp er uundværlig for Ukraines militære succes. De nye korruptionsanklager underminerer EUs beslutningsproces på et tidspunkt, hvor sådan en rystelse er det sidste, blokken har brug for."
Berlingske, lørdag, s. 2 (19.12.2022)

Interne anliggender

Brede regeringer er en europæisk modedille - og der er en helt klar tendens for deres skæbne
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet, blandt andet: "Den nye danske regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fra begge sider af det politiske spektrum lægger sig i kølvandet på et fænomen, som især i de seneste par årtier har været udbredt i Europa. Her har blandt andet Østrig, Tyskland, Finland, Luxembourg, Belgien og Holland haft den samme slags regeringer i kortere eller længere perioder. Ligesom i Danmark har der i disse europæiske lande med "uhellige" regeringskoalitioner været nogle særlige omstændigheder, som har befordret deres dannelse. [...] Politikerne i de brede regeringskoalitioner begrunder dem ofte med, at landet befinder sig i en helt særlig kritisk situation, der kræver, at man går sammen med partier i regering, som man ellers ikke deler politisk idégrundlag med. [...] I Danmark har ikke mindst Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen - fulgt op af Jakob Ellemann-Jensen efter valget - gjort et nummer ud af, at diverse kriser for Danmark dannede bagtæppe for deres beslutning om at danne den usædvanlige SVM-regering. [...] Denne skepsis blandt vælgerne over for brede regeringskoalitioner betragtes også som årsagen til, at de ofte straffes ved det efterfølgende valg. Det viser i hvert fald en analyse af politologerne Marco Morini og Matthew Loveless af alle brede regeringskoalitioner i EU-lande siden 2004, at de gør. Analysen viser også, at det især er de mindre partier eller juniorpartnerne i de brede regeringer hen over midten, som taber vælgere. [...] I hvert fald tyder meget på, at de brede regeringer er en eller anden form for sidste udvej, som skyldes, at alternative regeringsdannelser er umulige. Når der er kommet flere brede regeringer til i de seneste 15-20 år i Europa, skyldes det ikke mindst, at der i samme periode er kommet et væld af populistiske partier til i parlamenterne i Europa."
Berlingske, lørdag, s. 5 (19.12.2022)

Klima

Direktør i L&F: Miljøstyrelsen bør ikke uddele dispensationer for affaldssortering
I et debatindlæg mandag i Altinget skriver Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer, medlem, 2030-panelet, bestyrelsesformand, Fødevarebanken, blandt andet: "Det går for langsomt ude i kommunerne, når det kommer til at sikre en højere grad af genanvendelse på affaldsområdet. Alligevel forventes det, at Miljøstyrelsen om kort tid giver dispensationer til kommunerne, na r det kommer til de skærpede regler for genanvendelse af affald. Det er et forkert signal at sende, mener Landbrug & Fødevarer. Ved udgangen af 2022 forventer man, at hele 34 kommuner ikke kan leve op til at sortere affald pa det niveau, som affaldsbekendtgørelsen kræver. Det sker på trods af, at kravet for 2023 har været kendt siden 2020. Kommunernes nøl risikerer at sætte en yderligere bremse pa mulighederne for at na EU's ambitiøse genanvendelsesmål. I 2030 skal blandt andet 55 procent af plastaffaldet genanvendes. Et mål i Danmark er milevidt fra i dag. I 2020 var den danske genanvendelse af plastemballage pa kun 23 procent. [...] En central indsats til at leve op til EU's genanvendelsesmål er etablering af producentansvaret for emballage."
Altinget, mandag (19.12.2022)

Miljødirektør i L&F: Grundvandsparker er dyr symbolpolitik
I et debatindlæg fredag i Altinget skriver Anders Panum Jensen, miljødirektør, Landbrug & Fødevarer, blandt andet: "I fødevareerhvervet er vi dybt afhængige af rent vand, til vanding af vores marker, til vores husdyr og på slagterier, mejerier og anden fødevareindustri, hvor rent vand er afgørende for vores høje fødevaresikkerhed i Danmark. Derfor er det meget vigtigt for os med en solid beskyttelse af vores grundvand. Og derfor bakker vi op om, at Danmark i dag har noget nær verdens strengeste regulering, hvor der i godkendelsen af pesticider stilles skærpede krav i forhold til andre EU-lande om bionedbrydelighed og binding i jord, som sikrer, at pesticider ikke siver i grundvandet. I landbruget har vi anvendt pesticider siden 1950'erne. For at beskytte afgrøderne mod svampe, insekter og ukrudt. [...] Samtidigt arbejder vi hver dag på at reducere brugen mest muligt og anvende så skånsomme midler som muligt. Den indsats kan aflæses i EU-statistikken, hvor Danmark ligger helt i front blandt de lande, der har reduceret pesticidbelastningen mest. Desværre havde vi ikke i 1950'erne en stærk regulering af pesticider og anden kemi. Og desværre blev der solgt pesticider, som aldrig skulle have været tilladte, fordi de ikke nedbrydes let i vandmiljøet. Men det var ingen opmærksomme på dengang. Men ifølge Miljøministeriet seneste analyse af udfordringer for grundvandet, som kom i juni, blev det konkluderet, at kun fem pesticidrester udgør et væsentligt problem for grundvandet. [...] Konklusionen er med andre ord, at landbrugets brug af pesticider anno 2022 ikke er en udfordring for grundvandet. Derfor forekommer forslag om grundvandsparker med sprøjteforbud på 200.000 hektar (cirka syv procent af landbrugsarealet) at være fagligt ubegrundet og derfor en helt unødvendig undergravning af den danske fødevareproduktion."
Altinget, fredag (19.12.2022)

Nu kommer de grønne løftebrud. Bare vent
I et debatindlæg lørdag i Politiken skriver Kjeld Hansen, gårdejer og journalist, blandt andet: "Ved gennemlæsningen af regeringsgrundlaget for den nydannede SVM-konstellation aner man allerede konturerne af de første grønne løftebrud. Det skyldes ikke mindst, at miljøets allervigtigste post er betroet Venstremanden Jacob Jensen. På et tidspunkt, hvor der er bred enighed om behovet for omgående handling i forhold til det danske landbrug, der domineres af den enorme svineproduktion, lukker man øjnene for de forandringens vinde, der blæser over EU. Svinekød er yt, sagde EU-Kommissionen i sin seneste rapport, der rækker frem til 2032. Produktionen falder i EU, eksporten ud af EU falder, og - vigtigst - EU-borgernes forbrug af svinekød falder. Alligevel skal dette yndige land udbygges yderligere som hele Europas svinesti. I denne svære stund indsættes en politiker med flere lig i lasten som samfundets minister for et vrangvilligt landbrug. [... ] SVM-regeringen ser sig selv som en reformregering, der ønsker at forme fremtidens Danmark. Imidlertid rummer regeringsgrundlaget ingen forslag til en grundlæggende reform af dansk landbrug, og denne manglende erkendelse står i skarp modsætning til EU-Kommissionen, der har meldt ud, at sprøjtegiftene skal væk, hvis faldet i biodiversitet skal stoppes. Planen er at halvere medlemslandenes forbrug inden 2030."
Politiken, lørdag, s. 1 (19.12.2022)

Rådet for Grøn Omstilling: SVM-regeringen må stoppe nyinstallationer af fossile fyr
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i Energi & Klima, Rådet for Grøn Omstilling. Hun skriver blandt andet: "Vi håber, at den nye flertalsregering kan sikre hurtig handlekraft midt i en energi-, sikkerheds- og klimakrise, for løsningerne ligger lige for, men de kræver prioritering. Udfasning af fossil energi, energieffektivisering og udbygning af vedvarende energi kan få os ud af fossil afhængighed og vil også gøre Danmark og EU sikkerhedspolitisk stærkere. Vi har set skyhøje priser på både el og opvarmning med gas det sidste år, og det kan afbødes med dansk produceret el og fjernvarme. [...] I Klimaaftalen fra juni 2022 nævnes det, at regeringen - altså den tidligere S-regering - forventede at lave en model for stop for nye installationer af gasfyr, som EU-Kommissionen i forvejen selv foreslår i forbindelse med revideringen af Bygningsdirektivet, og som flere EU-lande allerede har. [... ] Det er godt, at man i regeringsgrundlaget vil sikre flere midler til afkoblingspuljen, så borgere ikke skal betale for at blive koblet af gasnettet. Man bør yderligere sikre tilskud til etablering af fjernvarmenettet, så man heller ikke skal betale for at blive koblet på fjernvarmen." Men så gik der folketingsvalg og regeringsdannelse i den, og der er ikke lagt op til et stop for nyinstallation af fossile fyr. Det er et meget vigtigt virkemiddel, da vi stadig ser, at der kommer nye fossile fyr på markedet. Det Internationale Energiagentur har foreslået et sådant forbud fra senest 2025, hvis EU skal være klimaneutral i 2050. Og da klimaneutralitet i Danmark er fremrykket til 2045, skal vi have et forbud før end senere, så borgere ikke hænger fast i fossile varmekilder.”
Altinget, mandag (19.12.2022)

Migration

Udlændingepolitikken ser ikke længere ud til at blive definerende
Information bringer mandag en analyse skrevet af journalist Ulrik Dahlin. Han skriver blandt andet: "Den ny regering lemper udlændingepolitikken - i hvert fald på en række mindre områder. Udfordringen og dermed konkurrencen fra den yderste højrefløj og dens vedvarende krav om en stadig strammere udlændingepolitik er ikke længere så afgørende. Det er i hvert fald det indtryk, som en gennemgang af regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmarks afsnit om udlændingepolitik efterlader. [...] Taget for pålydende åbner regeringen således på enkelte punkter for en lidt mere liberal udlændingepolitik, end vælgerne har været vant til fra Folketingets toneangivende partier de senere år. At den nye SVM-flertalsregering gør det, må ses som endnu et tegn på, at udlændingepolitikken er ved at miste sin rolle som omdrejningspunkt for værdikampen mellem højre og venstre, hvilket er en udvikling, der har været i gang længe. [...] Men tag ikke fejl. Selv om Lars Løkke Rasmussen under valgkampen talte om at luge ud i 'tidslerne' i udlændingepolitikken, så er det kun små hjørner, der nu skal slibes af. De stramme regler for asyl, statsborgerskab og familiesammenføring (med en enkelt undtagelse) opretholdes. [...] Ideen om et modtagecenter et sted uden for EU opretholdes i 'Ansvar for Danmark', fordi det nuværende asylsystem er 'inhumant og dysfunktionelt'. Regeringen vil derfor engagere sig i alle løsninger, 'der er mulige'. Men ifølge regeringsgrundlaget skal der ikke længere som udgangspunkt være tale om dansk enegang i Centralafrika. Nu vil regeringen arbejde for, at et modtagecenter etableres af EU eller i et samarbejdsprojekt med en række andre lande på 'et sikkert sted' uden for EU, der lever op til alle Danmarks internationale forpligtelser. Men på pressemødet på Marienborg onsdag, hvor regeringen præsenterede sin politik, sagde Mette Frederiksen dog også, at en aftale om et modtagecenter 'ultimativt' kan ende med bare at være en aftale mellem Danmark og Rwanda uden andre lande."
Information, mandag, s. 6-7 (19.12.2022)

Retlige anliggender

Danmark vil have EU-mindsteløn for domstol
Berlingske skriver søndag, at Danmark vil have et EU-direktiv om mindsteløn annulleret ved EU-domstolen. EU-Kommissionen har dog gentagne gange sagt, at man vil respektere den danske model og ikke vil tvinge en lovfæstet mindsteløn igennem i Danmark. Men det er altså ikke nok for Danmark, der nu helt vil have annulleret direktivet. Ifølge Altinget var det kun Danmark og Sverige, der stemte imod direktivet af EU-medlemslandene. Og at Danmark nu tager sagen til domstolen, glæder fagbevægelsen 3F. Den har sammen med blandt andre Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Enhedslisten og SF været fortaler for at få det tungeste våben i brug mod direktivet. "Det fremgår meget tydeligt af Lissabontraktaten, at EU ikke skal blande sig i løndannelse i staterne. Derfor er det vigtigt, at der bliver trukket en streg i sandet her, og der en gang for alle bliver sagt fra," siger formand for 3F Henning Overgaard og fortsætter: "Vi har før fået garantier fra kommissionen på spørgsmål, hvor vi ser, at EU-Domstolen dømmer helt anderledes, fordi den vægter det individuelle behov over den kollektive beskyttelse. Altså det at beskytte fællesskabets aftaler." Der findes dog en frygt for, at et søgsmål kan få negative europapolitiske konsekvenser for Danmark. Og før folketingsvalget var det uklart, om den socialdemokratiske regering ville gå domstolenes vej.
Berlingske, søndag, s. 14 (19.12.2022)

Sikkerhedspolitik

Danmark skal vælge hold i EU's forsvarspolitiske tovtrækkeri
Kim B. Olsen, analytiker af udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Den nye regering vil snart blive tvunget til at placere sig mere tydeligt i tovtrækkeriet mellem EU's forsvarspolitiske hovedaktører Frankrig, Polen og Tyskland. Deres visioner for forsvarssamarbejdets fremtidige retning er vidt forskellige. [...] Selv om beslutningen om at sætte forbeholdet til afstemning blev truffet af et bredt antal partier, så blev den ikke efterfulgt af en klar ny kurslægning for Danmarks forsvarspolitiske rolle i EU. Det bliver nu den nye regerings og det nysammensatte Folketingsopgave. [...] Lidt forsimplet trækker Frankrig og Polen i hver sin ende af EU's forsvarspolitiske reb, mens Tyskland står som en mediator i midten. Centralt for tovtrækkeriet er spørgsmålet om, hvilken vægt EU's forsvarssamarbejde skal have i forhold til det europæiske engagement i Nato. Frankrig ønsker et vidtfavnende europæisk forsvar, der som minimum komplementerer Nato som en bærende søjle for Europas sikkerhed. Omvendt er Polens primære fokus, der kun er blevet forstærket af Ruslands militære invasion af Ukraine, at fastholde tætte relationer med USA i stedet for en stærkere forsvarspolitisk integration i EU-regi. [...] Samtidig bakker man stærkt op om EU's kommende militære støttemission for Ukraine, som man blandt andet vil støtte med et af to missionshovedkvarterer (med det andet beliggende i Tyskland). [...] Tyskland prøver at holde begge parter tilfredse ved på den ene side at demonstrere støtte til Frankrigs bestræbelser om, at EU i højere grad skal kunne stå på egne ben i forhold til Nato, samtidig med at man søger at opbløde den ”kunstige” konflikt mellem europæisk støtte til EU's formaliserede forsvarssamarbejde på den ene side og Nato på den anden. [...] I Polen ser man frem til, at Danmark bidrager til markant at styrke den pro-transatlantiske stemme i EU-kredsen, der er blevet svækket siden brexit. Og endelig ser Tyskland Danmark som et land, der deler samme evne til at favne og pragmatisk bakke op om forskellige europæiske interesser - uden at give for meget plads til skingre uenigheder. [...] Balanceringen af disse kan hurtigt føre til enten højlydte skulderklap eller dybe panderynker, når den nye danske forsvarsminister inden længe skal på besøg i EU's vægtige hovedstæder."
Jyllands-Posten, mandag, s. 34 (19.12.2022)

Udenrigspolitik

Georgisk ekspræsident er igen i farezonen
Jyllands-Posten skriver mandag, at den georgiske ekspræsident, Mikheil Saakasjvili, udfordrede Rusland, da han var præsident og nu er fængslet i sit hjemland, hvor hans tilhængere frygter for hans liv. "SOS. Jeg er ved at dø. Jeg har meget lidt tid tilbage," skrev Saakasjvili ifølge britiske BBC i en note til den franske præsident, Emmanuel Macron. Den siddende regering i Georgien, der repræsenterer partiet Den Georgiske Drøm, vil ikke løslade ham. "Jeg har hørt meget om, at Saakasjvili er deprimeret og ikke kan lide omgivelserne. Men hvilken fange kan lide omgivelserne i fængslet?," lød det fra premierminister Irakli Garibasjvili, ifølge lokale medier. Fængslingen af den flamboyante Saakasjvili - kendt under kælenavnet Misja - er kulminationen på en fejde, der har stået på i mindst 10 år. Mens Saakasjvili i sin embedsperiode talte Kreml midt imod, hvilket bl.a. var med til at udløse en kortvarig russisk invasion i Georgien i 2008, er Den Georgiske Drøms stærke mand, oligarken Bidzina Ivanisjvili, prorussisk indstillet. Den hårdhændede omgang med Mikheil Saakasjvili kommer næppe til at gavne Georgiens udsigter, når regnebrættet gøres op i Bruxelles. Ganske vist har EU ikke udvist de store skrupler i omgangen med nabolandet Aserbajdsjan, hvis leder Ilham Alijev står i spidsen for et diktatur, der siger sparto til Georgien, men Aserbajdsjan har til gengæld masser af naturgas på lager. Iagttagere med indsigt i regionen vurderer, at behandlingen af Saakasjvili vil vanskeliggøre forholdet til Europa. "For EU burde det dermed stå klart, at en videre tilnærmelse med Ivanisjvilis parti ikke kan lade sig gøre. Det må få klare konsekvenser for regeringspartiet Den Georgiske Drøm," skriver østeuropaekspert hos det tyske nyhedsprogram Tagesschau, Silvia Stöber.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (19.12.2022)

Protester i Iran viser, at vi skal gentænke sanktionsvåbnet
I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "Uroen i Iran har nu varet i flere måneder. Modige kvinder og mænd går på gaderne i en protest mod det religiøse præstestyre, som for længst har nået sidste udløbsdato ikke alene i verdens øjne, men også hos den iranske befolkning. Protesterne er nogle af de mest voldsomme, der har været i årtier. De skete spontant, efter at en ung kvinde i september mistede livet efter at have været tilbageholdt af det iranske moralpoliti for ikke at være nok tildækket i det offentlige rum. [...] Nu har en række af de vestlige lande med EU i spidsen strammet sanktionerne. Det er den sædvanlige diplomatiske metode til at straffe et regime og støtte en befolkning, som helt åbenlyst mener, at tiden er inde til demokratiske reformer. Man må stille spørgsmålet, om ikke de demokratiske lande kan gøre det bedre end blot sanktioner, der også rammer civilbefolkningen. [...] Iran er også teknologisk tæt på at kunne producere en atombombe. Der er Vesten også fanget i et dilemma mellem på den ene side Europa, som ønsker at opretholde atomaftalen med Iran, og et USA, der er mere splittet i spørgsmålet. Der er man også i EU nødt til se på, om aftalerne har en berettigelse i dag. De eksporterer også dødelige droner til Rusland, som så bruger dem i krigen i Ukraine. De samarbejder med en række andre autokratiske og diktatoriske stater som Nordkorea, Kina og Rusland. [...] Den iranske befolkning skriger på hjælp. Det er glædeligt, at EU reagerer. Men tiden er nok også inde til at gentænke sanktionsbegrebet. Verden bliver ikke mindre farlig, hvad krigen i Ukraine også viser os. Den frie verden må finde metoder til at stramme skruen over for regimer som det iranske."
Berlingske, mandag, s. 2 (19.12.2022)

Stop Erdogan i at starte en ny krig mod kurderne
I et debatindlæg lørdag i Politiken skriver Mustafa Kemal Topal, adjunkt, RUC, blandt andet: "Da borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011, begyndte kurderne først at overtage deres byer fra Assad-regimet, og derefter erklærede de selvstyre i disse regioner. [...] Med tiden tog folk med arabisk, assyrisk, armensk og tjetjenske baggrund også del i kurdernes overlevelseskamp mod Assad, Islamisk Stat (IS) og Tyrkiet. Siden 2011 har befolkningen i Rojava ikke haft ro, til trods for at de næsten har nedkæmpet IS. [...] Tyrkiets præsident, Erdogan, truer nu igen med at invadere resten af Rojava. [...] Erdogan er klar over, at hans popularitet i Tyrkiet aldrig har været så lav, som den er nu. Udfordringer som nepotisme, dårlig økonomi, høj inflation, statslig korruption og de fængslede politikere og journalister vil alene forhindre ham i at blive genvalgt. Men en ny krig kan genoplive hans popularitet. Derfor truer han dagligt sine naboer. Nogle dage Grækenland, forleden var det Irak eller Armenien. Men at invadere Rojava yderligere er nok den mest realistiske vej for ham. Tyrkiets militær udfører allerede daglige luftangreb i Rojava. [...] Han er klar over, at verden aldrig før har været så afhængig af ham, som de er i dag. Tyrkiets geopolitiske positionering i forhold til krigen i Ukraine og vetoret i forhold til Finland og Sveriges Nato-medlemskab og m.m. styrker Erdogans position. Han gør sig uundværlig både for USA og Rusland. Både Ukraine-krigen og EU's flygtningeaftale med ham gør det svært for EU at tage afstand fra Erdogans militære trusler over for naboerne. [...] Nu er det op til Vesten, om Erdogans ny invasion kan stoppes. Og det bør de arbejde for. Ikke alene fordi Vesten står i gæld til kurderne for deres tapre indsats mod IS, men også fordi Vesten har en moralsk forpligtelse til ikke at lade en samfundsgruppe, der kæmper for demokrati, ligestilling og kvinders frigørelse, i stikken."
Politiken, lørdag, s. 6 (19.12.2022)

Økonomi

Global økonomi i svær balancegang
Børsen mandag bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen. Han skriver blandt andet: "Global økonomi står ved indgangen til det nye år i en meget svær situation. De tre store økonomiske centre i verden er alle under pres. Europa har en strukturel energikrise, som vil tage flere år at løse, USA har et meget stort pres på arbejdsmarkedet, som skaber inflation og rentehop, mens Kina fortsat er ramt af covid-krisen og en strukturel boligfinanskrise. [...] Verden står over for massive investeringer i grøn energi og tilhørende infrastruktur. Det vil om et par år skabe vækst i hele den store værdikæde, som energi udgør, og danne basis for et nyt økonomisk opsving. Dog kan den geopolitiske usikkerhed give betydelige udsving i vækstraterne og fremdriften. [...] Energikrisen er europæisk, og den har primært ramt markedet for naturgas og elektricitet, som i EU i stort omfang produceres af naturgas. Men mange glemmer, at Europa alene udgør 18 procent af verdens bnp, og at europæisk naturgas værdimæssigt er langt mindre end oliemarkedet. Og olieprisen er ikke steget, så derfor er den energikrise, vi lige nu oplever i Europa, betydeligt mindre end den oliekrise, som i 1970'erne ramte hele den globale økonomi. Bnp-vækstrater Den globale vækst er faldet igennem hele året. [...] Mange har trukket sig fra arbejdsmarkedet, og samtidig er arbejdsstyrken ramt af aldringen i samfundet og det store fokus på at begrænse indvandring. Alt i alt har det betydet stor arbejdskraftmangel i USA og dele af Nordeuropa. Dette har givet prisstigninger på 7-10 procent i både USA og EU. Prisstigninger er dog ikke nødvendigvis det samme som inflation. Hvis man skræller energiprisstigninger og fødevareprisstigningerne ud, står man tilbage med stigninger i “kerneinflationen”, som er tættere på 5-6 procent. Og der er tilmed udsigt til, at dette niveau vil falde. I figur 5 er vist, hvad prisstigningstakten har været de seneste måneder i USA og EU. Bemærk, at vi de seneste måneder er tæt på 3 procent i USA, mens vi i EU vil ramme 3 procent, når effekten fra de stigende energipriser aftager."
Børsen, mandag, s. 18-19 (19.12.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19. december 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark