Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. august 2021

EU i dagens aviser mandag den 2. august

Tophistorier

Efter knapt seks år og en træg efterforskning skal Messerschmidts skæbnesag nu for retten
Flere aviser skriver i dag om retssagen mod Morten Messerschmidt (DF), der starter i dag, mandag. De skriver blandt andet, at SØIK har udarbejdet et anklageskrift, der begrænser sig til to punkter: 1.: Morten Messerschmidt tiltales for at have ”afgivet urigtige eller vildledende oplysninger med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling” fra EU til en værdi af 98.835 kroner. 2.: Morten Messerschmidt og Søren Peter Jensen er tiltalt for at begå dokumentfalsk ved at få en ansat i Dansk Folkeparti, Jeanie Nørhave, til at underskrive sig som ”Chief of Staff and Administration” for Color Hotel, dét selvom ”hun ikke var ansat som sådan og ikke var bemyndiget til at underskrive for hotellet”. Fra anklagemyndighedens side nedlægges der påståand om fængselsstraf. Anklageskriftet er en revideret og noget kortere udgave i forhold til de mange forskellige kritikpunkter, der har været forbundet til sagen. Dansk Folkeparti har op til retssagen betalt mere end 2.5 millioner kroner tilbage til EU. En del af kritikpunkterne er strafferetligt faldet under forældelsesfristen, og derfor er man endt med de to anklagepunkter. Der er afsat syv retsdage til at afhøre de tiltalte og en lang række vidner. Myndighederne i EU og Bagmandspolitiet har brugt fem år på at efterforske den komplekse sag. Den komplette vidneliste er endnu ikke frigivet, men indtil videre har tidligere EU-parlamentarikere for Dansk Folkeparti, Rikke Karlsson og Jørgen Dorhmann, bekræftet, at de skal vidne i sagen. Morten Messerschmidt har igennem forløbet insisteret på, at der ikke har været tale om bevidst svindel med EU-midler, men at uoverensstemmelserne, der har været efterforsket, har været et udtryk for sjusk. Information skriver mandag, at Morten Messerschmidt i en tidligere Facebookvideo har udtrykt forundring over tiltalen: ”Det er gået fra at handle om helt vildt mange penge og helt vildt mange sager til nu at handle om knap 100.000 kroner på ét bestemt møde. Jeg kan overhovedet ikke genkende den fremstilling af tingene, som anklagemyndigheden lægger for dagen,” siger Morten Messerschmidt i den omtalte Facebookvideo. Information citerer mandag ligeledes Morten Messerschmidt for at kalde det ”en fejl”, at en DF-ansat underskrev sig som personalechef for Color Hotel. Han henviser i den forbindelse til, at EU’s anti-svindelenhed, OLAF, i en rapport om sagen har skrevet, at der var tale om ”misrepræsentation” og ikke svindel eller forfalskning. ”At en kombination af uklare instrukser og arbejde på tværs af lande- og sproggrænser har fået den forkerte person til at skrive under det forkerte sted, er selvsagt beklageligt og noget rod. Det er muligvis et brud på tegningsreglen. Men det er ikke dokumentfalsk, som betyder, at man fifler med et dokument,” har Morten Messerschmidt, ifølge Information mandag, skrevet i et tidligere Facebookopslag. Bliver Morten Messerschmidt dømt, vil et folketingsflertal kunne dømme ham uegnet til at sidde i Folketinget. Og sandsynligvis vil en dom også påvirke hans muligheder for at overtage formandsposten i Dansk Folkeparti efter Kristian Thulesen-Dahl.

Politiken, skriver mandag, at skulle Messerschmidt blive dømt, og derved som konsekvens også dømmes uegnet til at sidde i Folketinget, så peger flere kilder på europaparlamentariker Peter Kofod som afløser til kandidaturet til formandsposten i partiet. Kofod står dog, sammen med Anders Vistisen, overfor Martin Henriksen i en intern fløjkrig i partiet. Splittelsen betyder, at Dansk Folkeparti, selv hvis de oplever et skuffende kommunalvalg til efteråret, kan være nødt til at holde fast i Kristian Thulesen-Dahl som formand.

B.T. skriver mandag, at bliver Morten Messerschmidt frifundet i retssagen, så står han lige pludselig i politiske gunstig situation: ”Så står han nærmest som en martyr, der har gennemgået seks års pine og plage fra EU-systemet og mistænkeliggørelse i danske medier. Det har givet ham rygvind, og så tror jeg, det vil udløse et øjeblikkeligt formandsopgør,” siger B.T.s politiske kommentator Søs Marie Seerup

I en leder søndag, skriver Politiken blandt andet: ”Det er fem år siden, at Messerschmidt i 2016 blev meldt til politiet for svig med EU-midler i partialliancen Meld og EU-fonden Feld. Og han står nu tiltalt for at have misbrugt 98.835 kroner fra EU-fonden til et sommergruppemøde i Dansk Folkeparti i 2015, skønt pengene kun måtte bruges til EU-specifikke formål. Desuden er han tiltalt for at have medvirket til dokumentfalskneri i forbindelse med afholdelsen af partimødet på et Skagen-hotel. [...] Strafferammen for svindel med EU-midler er op til halvandet års fængsel og for dokumentarfalsk op til to år. [...] Ifølge EU's interne myndigheder har politikeren ikke selv fremmet sagens opklaring, fordi han angiveligt har tilbageholdt papirer i sagen. [...] Under alle omstændigheder er det på høje tid, at sagen kommer for retten. Olaf, EU's kontor for bekæmpelse af svig, og det danske bagmandspoliti har udvist retssikkerhedsmæssig nonchalance ved at lade sagen trække i langdrag. [...] Langsommeligheden koster dyrt på kontoen for offentlig tillid til retssikkerhed, også i EU-samarbejdet. Det kan ingen være tjent med, hverken EU-Parlamentet, dansk politik eller retsvæsnet.”
Berlingske, mandag, s. 6-7; Information, mandag, s. 4-5; Politiken, søndag, s. 1, mandag, s. 1, 4; B.T., mandag, s. 4; Ekstra Bladet, søndag, s. 18; Børsen, søndag, s. 16-20 (02.08.2021)

Prioriterede historier

Endelig løsriver Venstrehøvdingen sig fra nationalromantikkens klunkekælder og omfavner NATO og EU
I Berlingske lørdag kan man læse kommentarer og debatindlæg om Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, efter han i sidste uge gav et større interview i Politiken, hvor han blandt andet tilkendegav sin holdning til EU-samarbejdet. Søren Pind, tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: "Det var et stort interview i dagbladet Politiken. Tre sider i tillægget. Reaktionerne - vanen tro - hævet frem i første sektion og strammet godt til. Naturligvis var Pernille Vermund rasende og Kristian Thulesen Dahl forstemt, og hvem ville de nu, og Søren Pape og statsminister og så videre. [...] Tænk, at nogen vover at stille sig op og klart tilslutte sig det europæiske fællesskab. Lade EU-flaget blafre med Dannebrog. Og mere end det: Tilslutte sig, at Danmark er stærkest ved at være sammen med nogen i stedet for at gøre det alene. [...] Det, der reelt siges, er, at EU og NATO i realiteten udgør én - og kun én - alliance. At disse to ikke kan skilles ad. At EU udgør den økonomisk-politiske del. Og NATO den militære. Og at for at sikre Danmarks nationale interesse skal vi være helt og fuldt med. I EU og i NATO. De kan ikke ses som forskellige, men som én. [...] Det bliver naturligvis interessant at gå i dybden med Ellemanns nærmere planer. Mest åbenlyst: Hvordan skal de to procent til Forsvaret finansieres? Er hele råderummet brugt på klima (et andet vartegn om sporskifte i dansk politik), eller skal det også rummes der? Et rimeligt spørgsmål, der fordrer et klart svar. [...] I det tavse flertal i den danske befolkning er der opslutning til denne forståelse. De har set med stigende uro på statsministerens mærkeligt skeptiske kurs overfor EU. Til en start troede dele af Socialdemokratiet, at det 'kun' skulle tjene til at få DF-vælgere hjem. Men man har forregnet sig. Statsministeren har forelsket sig i den stærke stat, national social ingeniørkunst og den rynkede pande over for det europæiske."

Berlingske bringer desuden et debatindlæg lørdag af Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver i Berlingske Media. Han skriver blandt andet: "Jakob Ellemann-Jensen har sat en klar internationalt orienteret, klimavenlig retning på sit parti. Efter mange års slingrekurs, hvor Venstre tilpassede sig tidens nationale toner og den økonomiske nødvendighed, har Ellemann udstukket en klar retning om entydig tilslutning til EU, fuld støtte til NATO og en ambitiøs klimapolitik. Det vil utvivlsomt skræmme nogle borgerlige væk, at Venstre vælger side. Men Ellemann står med en klar internationalt orienteret politik, der kan kommunikeres, og har indtaget en tydelig international styrkeposition, som statsminister Mette Frederiksen forsømmer. [...] Det usædvanlige ved den socialdemokratiske regering er, at den har droppet sit fokus på samarbejdet i EU, forsvarsalliancen NATO og det internationale klimaarbejde. Venstre vil den modsatte vej, og det er godt. I starten af sommeren gav Jakob Ellemann et interview til Dagbladet Information, hvor han vil prioritere klimaet og den grønne omstilling. Venstre vil også bruge det økonomiske råderum til klimaomstilling før velfærdsforbedringer, hvilket er mere generøst end de røde partier. [...] Igen vil meldingen fra Venstreformanden give anledning til uro i den borgerlige lejr, hvor især Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er EU-modstandere. Det vil også koste penge, når Venstre vil bruge to procent af Danmarks bruttonationalprodukt på forsvaret, som er vores langsigtede løfte til partnerne i NATO. Hvor skal pengene komme fra?"
Berlingske, lørdag, s. 4, 12 (02.08.2021)

EU og USA trækker i nødbremsen: Jorden brænder under Apple, Google, Amazon og Microsoft
Berlingske mandag og B.T. lørdag skriver om, hvordan store techgiganter som Apple, Google og Amazon er under stærkt pres fra både USA og EU. I Berlingske mandag kan man læse, at de fem store teknologi-giganter Google, Facebook, Amazon, Apple og Microsoft lige nu oplever en fælles indsats for at stække deres magt samtidigt med, at de kæmper indbyrdes. For nylig har 37 amerikanske stater lagt sag an mod Google for at misbruge den magt, de har over Android-styresystemets app-butik Google Play. Sagen går på, at Google tager 30 procent af alle indtægter fra apps i butikken, og samtidig betaler de Samsung for ikke at udvikle en konkurrerende appbutik. Også i Europa er jagten gået ind. I Tyskland er alle statslige myndigheder blevet bedt om at slette deres facebooksider fordi Facebook ikke overholder tysk og europæisk lovgivning om databeskyttelse. EU-domstolen fastslog desuden tidligere på ugen, at datatilsyn i ethvert EU-land under visse forhold selv kan gennemtvinge afgørelser om en virksomhed. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager har også fremlagt stramninger som "Digital Markets Act", som skal mindske giganternes magt og sikre mere fair konkurrence. De stramninger skal nu godkendes af EU-Parlamentet og de 27 EU-lande, før de kan indføres i 2022. "Man er meget velkommen til at blive succesfuld og virkelig stor i Europa. Der er ingen europæisk jantelov. Men hvis man har stor magt og stor succes, har man også et stort ansvar. Her er det skredet de seneste år," udtalte Vestager tilbage i juni. Ud over de egentlige konkurrencesager, som Margrethe Vestager på vegne af EU har kørt mod teknologigiganterne, strammede EU i 2018 beskyttelsen af privatlivets fred og dermed persondatasikkerheden gennem det, som de fleste kender som GDPR. I maj fremlagde EU-Kommissionen også lovgivning, som skal sætte rammer for, hvordan blandt andet kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse må bruges fremover. Microsoft har som de eneste formået at holde sig på sidelinjen eller under radaren i de mange konkurrenceundersøgelser og -klager i USA og EU og var heller ikke indkaldt, da de amerikanske politikere for ikke ret længe siden gjorde sædet varmt under topcheferne i Facebook, Apple, Amazon og Google, da disse var indkaldt til høringer.

I lørdagens B.T. kan man læse, at Amazon er blevet idømt en bøde på 746 millioner euro for at bryde EU's databeskyttelsesregler GDPR. Bøden er udstedt af Luxembourgs myndighed for databeskyttelse (CNPD) den 16. juli, men er først blevet offentliggjort nu i forbindelse med Amazons kvartalsregnskab. "Vi mener ikke, at CNDPs beslutning er sagligt begrundet, og vi agter med stor energi at forsvare os selv i denne sag," lyder det fra Amazon.
Berlingske, mandag, s. 1, 8-9; B.T., lørdag, s. 5 (02.08.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Fagbevægelsen: Rigtigt at prioritere rammebetingelser og beskæftigelse i ny udviklingspolitisk strategi
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun skriver blandt andet: "Det er både rigtigt og vigtigt, at rammebetingelser og beskæftigelse er prioriteret i strategien. Det er med til at skabe vækst og beskæftigelse og bekæmpe fattigdom og ulighed. [...] Det handler om bedre rammebetingelser for blandt andet den private sektor til at skabe bæredygtig økonomisk vækst med ordentlige jobs, og her er det glædeligt, at strategien nævner støtte til arbejdsmarkedets parter. [...] Jeg håber, at nogle af de gode takter i den nye udviklingspolitiske strategi også slår tonen an i det dansk-arabiske partnerskabsprogram og naboskabsprogrammet for EU’s naboer mod øst i blandt andet Ukraine og Georgien, hvor der lægges vægt på for eksempel jobskabelse. Fortsat udvikling af arbejdsmarkedet er langsigtet udvikling, som både kommer udviklingslandene og os selv til gode."
Altinget, mandag (02.08.2021)

Ældrebomben vil ramme verdens store økonomier hårdt
Arbejdsstyrken rundt om i verden udfordres de kommende år af den demografiske udvikling. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. I et nyt forskningsprojekt, offentliggjort i The Lancet, sås der tvivl om, hvorvidt Kina vil være i stand til at overhale USA og Europa som verdens største økonomi i 2035, som der ellers tidligere er blevet spået. Tvivlen begrundes med befolkningsudviklingen i de respektive lande. Mens Kina vil se sin befolkning blive halveret frem mod 2035, så vil USA opleve en mindre stigning i indbyggertal. Europa vil, ligesom Kina, opleve faldende befolkningstal. Både EU, Kina og USA vil dog opleve en reducering i arbejdsstyrkning som følge af øget ældrebyrde, og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. ”FN's befolkningsfremskrivninger frem til 2050 viser et fald på 13 procent i befolkningen i den arbejdsdygtige alder i Vesteuropa, mens situationen i Østeuropa er værre med et fald på 20 procent Alt andet ufortalt vil dette påvirke de potentielle økonomiske vækstrater, ” forklarer Jay H. Bryson, global cheføkonom hos Wells Fargo & Company, der har foretaget en stor analyse af konsekvenserne ved de demografiske ændringer. Han fortsætter: ”Politisk kan man bremse udviklingen ved at styrke produktiviteten, øge indvandringen og hæve tilbagetrækningsalderen, men der er så godt som ingen tegn på, at disse variabler vil ændre sig nævneværdigt inden for en overskuelig fremtid.”
Jyllands-Posten, s. 14-15 (02.08.2021)

Det digitale indre marked

I det mindste er vi europamestre i digitalisering
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef hos Dansk Arbejdsgiverforening, blandt andet: ”Mens coronaen i en dansk sammenhæng foreløbig synger på sidste vers, er det tid til at gøre boet op efter krisen. [...] Hvis der skal findes en vinder på det arbejdsmiljømæssige område, og det skal der jo denne sportssommer, så må det ubetinget være den udprægede digitalisering, som præger danske arbejdspladser. Mens nogle europæiske lande først lige er begyndt på den digitale omstilling, så er Danmark allerede stukket af. Skåret ind til benet: Det, der for Europa bliver arbejdsmarkedet 2030, er Danmark anno 2021. [...] I EU's indeks over digitaliserede økonomier er Danmark europamestre i at være ”connected” - vi indtager altså førstepladsen i Europa som det land, hvor flest er på internettet. Og på snart sagt alle digitale parametre er Danmark mindst i toptre. [...] Vi vidste ikke, at pandemien ville komme. Men fordi Danmark og danske arbejdspladser løbende har investeret i den digitale omstilling, så var vi godt rustede, da coronakrisen tog livtag om samfundet. [...] Ét er dog, om den digitale infrastruktur er på plads. Noget andet er, om ikke produktiviteten trods alt er gået ned for danske lønmodtagere? [...] Erfaringerne med hjemmearbejde, som danskerne generelt har været tilfredse med, giver gode perspektiver for et mere rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Dansk Industri vurderer i en analyse, at 90.000 flere danskere vil arbejde hjemme på den anden side af corona. [...] Risikoen for, at danskernes work-life-balance skrider, synes dog at være overdrevet. Faktisk er danskerne blandt de bedste i EU til at ”koble af”. Næsten 9 af 10 af danskere bekymrer sig aldrig eller kun nogle gange om deres arbejde, når de har fri ifølge Eurofound. I EU bekymrer næsten 3 af 10 medarbejdere sig ofte om deres arbejde, når de har fri.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 27 (02.08.2021)

Karen Melchior om AI-regulering: Teknologien i dag kan mere, end Stasi kunne drømme om
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale. Hun skriver blandt andet: "I april kom EU-Kommissionen med et forslag til, hvordan kunstig intelligens kan reguleres på verdensplan. Ifølge Kommissionen selv, er det første gang nogensinde, der bliver foreslået en retlig ramme for kunstig intelligens. Reglerne skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemslandene. Når det er sket, begynder en implementeringsperiode, hvorefter reglerne vil være gældende i hele EU. [...] Helt konkret så foreslår Kommissionen en risikobaseret tilgang til anvendelse af kunstig intelligens, hvor de kigger på, hvad systemet skal benyttes til, frem for at kigge på selve teknologien. Jo højere risiko, jo skrappere er reguleringerne. Der skal for eksempel laves ordentlige risikovurderinger, inden vi går i gang med at bruge ny kunstig intelligens-teknologi. Vi vil stille krav om, at datasættene er af høj kvalitet, for den kunstige intelligens er kun så god som den data, den er oplært på. God data er blandt andet med til at minimere diskrimination som følge af manglende data om dele af befolkningen. [...] Når vi konstant er under overvågning, er vi ikke frie. Øjet i det høje stopper os fra at sige, hvad vi tænker, samles med ligesindede og forsvare vores rettigheder. Overvågning giver en mere føjelig befolkning, men ikke mere frihed. Derfor er det godt, at Kommissionen bryder med den danske, socialdemokratiske misforståelse og sætter grænser for, hvad kunstig intelligens må bruges til. [...] Nu er det op til os i Europa-Parlamentet at lave de nødvendige ændringer sådan, at vi for alvor får en lovgivning, der ikke kun har fokus på at hjælpe virksomhederne med at udvikle AI."
Altinget, mandag (02.08.2021)

Finansielle anliggender

EU-leder åbner for at løsne budgetkrav
I et interview med EU's økonomikommissær Paolo Gentiloni i avisen Financial Times, udtaler han, ifølge Børsen mandag, at der er brug for at gennemgå og forny EU's budgetregler. Reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten siger, at EU-landene højst må have et årligt underskud på tre procent af bnp og en samlet offentlig gæld på 60 procent af bnp. Men flere lande har overtrådt reglerne i årevis, blandt andet Italien. Da coronakrisen ramte i foråret 2020, blev budgetreglerne suspenderet. Gentiloni mener, at budgetreglerne skal “passe til de økonomiske udfordringer, vi har. Ellers kan vi bruge det næste årti på at forsøge at finde kreative metoder til at omgå vores egne regler." Dermed siger han, at han går ind for, at man skal lempe budgetreglerne og samtidig gøre EU's nye store krisefond permanent. Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark, siger, at en række lande “har vejret morgenluft” efter beslutningerne om at sætte budgetreglerne på pause og oprette krisefonden. "Vi er et andet sted end efter finanskrisen, og vi har brugt en anden værktøjskasse. Med krisefonden er der jo tale om den største omfordeling af midler i EU-samarbejdets historie. Derfor er der nu en stor efterspørgsel i lande som Italien, Spanien og Grækenland på nogle mere permanente løsninger. Det her bliver den vigtigste diskussion i EU de næste ti år," siger hun.
Børsen, mandag, s. 12 (02.08.2021)

Ekstrem EU-test rammer ikke bankers udbytte
Den europæiske bankmyndighed EBA offentliggjorde fredag resultaterne af en stresstest, hvor fire danske banker sammen med 49 europæiske deltog. Ifølge Finanstilsynet lever Jyske Bank, Nykredit, Sydbank og Danske Bank alle op til de såkaldte solvensbehov, selvom der bliver gjort betydelige indhug i bankernes kapitalprocenter i forbindelse med testen. Den fælles europæiske test er lavet, for at finde ud af hvordan bankerne bliver påvirket, hvis der kommer uventede slag til økonomien, der forringer bankkundernes evne til at betale, hvad de skylder, og dermed resulterer i tab for bankerne. Selvom bankerne lever op til de solvensbehov, der er blevet sat for dem af Finanstilsynet, må landets største bank grave i sine samlede kapitalbuffere. Stephan Engels, finansdirektør i Danske Bank, påpeger dog, at der er tale om en meget hård test, der blandt andet tager udgangspunkt i, at boligpriserne vil falde med 30 procent i Norden. "Vi er fortsat en af de bedst kapitaliserede banker i Europa, og vi opfylder fortsat kravene fra Finanstilsynet. Den her stresstest med det meget hårde scenarie ændrer ikke vores kapitalpolitik eller udbyttepolitik," siger han.
Børsen, mandag, s. 2 (02.08.2021)

USA og EU er på kollisionskurs i den økonomiske politik
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: ” Det seneste år har man i både USA og EU gjort alt, hvad der overhovedet har været muligt for at holde økonomierne flydende i coronatiden. Det gælder de omfattende kompensationspakker og tiltag fra centralbankerne, som de færreste i deres vildeste fantasi ville have troet mulige. Centralbankernes udpumpning af penge var sidste år større end i hele den foregående periode fra finanskrisens første krampetrækninger i 2007. [...] Men nu er der ved at være en anden dagsorden, nemlig normalisering. Det gælder både i finanspolitikken og i pengepolitikken. [...] USA havde allerede før coronakrisen stigende underskud, og derfor var eksplosionen i underskuddet til omkring 16 procent af BNP sidste år og igen i indeværende år ikke meget større end under finanskrisen - men dog de største underskud siden Anden Verdenskrig. [...] Det ser helt anderledes ud i EU. De europæiske lande har også iværksat massive kompensationspakker, men den finanspolitiske belastning har været mindre end i USA. Underskuddet i euroområdet steg fra tæt på balancen før coronakrisen til omkring otte procent sidste år og i år - altså knap halvdelen af det amerikanske underskud. [...] En af forklaringerne på forskellen mellem USA og EU er, at de europæiske programmer var langt mere målrettede end de amerikanske, hvor der er blevet overført købekraft fra staten til selv velstående husholdninger. De europæiske lønkompensationsordninger betød også, at ledigheden i EU (og Danmark) næsten ikke steg, mens omkring 30 millioner amerikanerne blev ramt af ledighed sidste forår. [...] Allerede næste år forventer EU-Kommissionen, at eurolandene halverer deres underskud, og der er langt større grund til at tro, at forbedringen vil blive til virkelighed i EU end i USA, for de målrettede programmer vil blive udfaset i takt med, at det økonomiske efterslæb indhentes. [...] EUs genopretningsfond betyder, at de offentlige investeringer vil få et løft i flere lande i de kommende år, men ellers er der en forventning om, at eurolandene igen begynder at bevæge sig tilbage til et mere normalt finanspolitisk miljø, når det økonomiske coronahul er blevet lukket omkring årsskiftet. [...] Den globale økonomi står således over for en periode, hvor finanspolitikken vil forblive lempelig i USA, mens pengepolitikken strammes, og omvendt i EU, hvor finanspolitikken strammes, mens pengepolitikken vil forblive i overhalingsbanen. [...] Verdens store økonomier og deres centralbanker står over for enorme udfordringer i den kommende tid, og den nuværende kurs med at forfølge egne mål uden at tage højde for internationale konsekvenser kan gøre stor skade på både økonomier og de finansielle markeder. [...] G7-landene burde overveje at genoplive en international koordinering af den økonomiske politik. Det skete sidste gang med Plaza- og Louvre-aftalerne i 1980erne - for snart 40 år siden.”
Berlingske, lørdag, s. 10-11 (02.08.2021)

Grundlæggende rettigheder

Socialdemokratisk tøven overfor konventioner er foruroligende
I debatindlæg i Politiken lørdag skriver Daniel Prehn, jurist og tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem i Roskilde, blandt andet: ”Socialdemokratiet bør til enhver tid uden at tøve kunne støtte fuldt og fast op om den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor kunne jeg også have ønsket et lidt mere klart svar fra Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Annette Lind, da hun 17. juli 2021 blev bedt om at kommentere på Dansk Folkepartis ønske om blandt andet at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, for derefter at træde ind i den igen med forskellige nationale forbehold. [...] På et spørgsmål om, om vi som nation egenhændigt skal udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så bør det for en socialdemokratisk politisk ordfører være helt klart og fuldstændigt ukontroversielt at sige slet og ret nej. Når regeringspartiet ikke kan melde klart ud, om de vil være med på at trække Danmark midlertidigt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så tager partiet endnu et skridt hen i det hjørne i dansk politik, hvor der ses med skepsis på forpligtende internationale samarbejder. Internationalt samarbejde vil man gerne, men bliver det forpligtende på en måde, hvor Danmark skal rette ind på konkrete områder, hvor folketingsflertallet synes, det er lidt træls, så falder lysten til at bakke helhjertet op om institutionerne. [...] Hvis Danmark overvejer at tage forbehold for enkelte bestemmelser i konventionerne, når de f.eks. forpligter Danmark til at give flygtninge lidt flere eller bedre rettigheder, end folketingsflertallet ønsker, hvordan skulle Danmark kunne råbe vagt i gevær over for Rusland, når landet forbryder sig mod rettigheder omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? Hvordan skulle vi med kraft bag argumenterne kunne kræve, at Polen og Ungarn ikke nedbryder deres retsstater og dermed deres forpligtelser over for Danmark og resten af EU. [...] Min opfordring til Socialdemokratiets ledelse er at gøre det klart, at partiet står fuldt og fast bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, med en sådan styrke, at det må stå klart, at partiets manglende klarhed blot var en alvorlig sommerferiefejl, der nu kan rådes bod på.”
Politiken, lørdag, s. 3 (02.08.2021)

Svingdøren skal reguleres
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Når Brian Mikkelsen uden videre kan stoppe som erhvervsminister for umiddelbart efter at blive direktør for Dansk Erhverv, og når Bjarne Corydon kan lande en direktørpost hos McKinsey, kort efter at han som finansminister har benyttet samme konsulenthus til at løse den ene lukrative opgave efter den anden, så har vi et problem. [...] Det problem er noget af det, EU-Kommissionen sætter fingeren på, i kapitlet om Danmark i sin såkaldte Årsrapport om retsstatsprincippet 2021, der netop er udkommet. Rapporten er et led i EU's nye retsstatsmekanisme. Mekanismen er oprettet for at imødegå særligt Ungarns og Polens grove tilsidesættelse af de retsstatsprincipper, som ellers skulle være sikret i EU-traktaten. [...] Der kan bestemt være fordele ved, at politikere og embedsmænd også kan benytte deres kompetencer i den private sektor. Et regelsæt på området på derfor være lempeligt og smidigt. Men at der ingen regler findes, er uacceptabelt. Også fordi det bliver vanskeligt for lande som Danmark at kritisere lande som Ungarn og Polen for at ignorere kritikken, når EU-systemet peger på deres manglende efterlevelse af retsstatsprincipper, hvis vi selv gør os skyldige i det samme."
Information, mandag, s. 6-8 (02.08.2021)

Institutionelle anliggender

EU'S store narresut
Hans Engell, debattør og tidligere medlem af Folketinget, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet søndag blandt andet: "EU har fået en fantastisk ide. Som samtidig er årets største narresut. For første gang i Den Europæiske Unions historie har man fundet på at spørge de 450 millioner unionsborgere om, hvad de synes om Unionen og hvilke forventninger vi har til den europæiske fremtid. [...] Formentlig ender det med 300.000 forskellige mails fra mærkelige mennesker om alt mellem himmel og jord, og i sidste ende bliver det en håndplukket kreds af erfarne EU-bureaukrater og nogle politikere, som skal præsentere en rapport med indstillinger, som så skal til debat i landene og EU's ledelse. Til allersidst kommer der to papænder og et glas vand ud af det hele, som EU-Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet vil præsentere som en historisk sejr for EU-demokratiet. Narreværk! Ingen almindeligt tænkende vil da bruge tid på det gas. [...] Der er dog folk, som øjner en chance. Eksempelvis er det tydeligt, at de europæiske føderalister, som vil endnu mere Union, endnu mere overstatslighed, endnu mere magt til Europa-Parlamentet, endnu mere EU-lovgivning, endnu flere ressortområder til Kommissionen, vil prøve at udnytte den store' folkekampagne' til at flytte hegnspæle. I ly af finanskrise, coronakrise, flygtningekrise, beredskabskrise, demokratikrise og andre kriser, mener stærke grupper, at mere magt til EU er løsningen. Også selv om EU faktisk har svigtet på de fleste af disse punkter."
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (02.08.2021)

EU’s varselsskud
Information skriver i en leder lørdag blandt andet: ” EU-Kommissionen gør sig ikke i højtråbende frontalangreb på unions medlemmer. Det ligger ikke i bruxellesbureaukratens natur. I stedet bliver trusler fremført køligt, diplomatisk og med et smil. Det fik Ungarn at mærke torsdag. Her truede Kommissionen ikke direkte med at smække pengekassen i over for premierminister Viktor Orbáns illiberale regime. Men det var et umiskendeligt varselsskud, da EU-systemet udskød sin godkendelse - og dermed udbetaling - af de syv milliarder euro, som Ungarn står til at modtage i coronastøtte fra EU's gigantiske genopretningsfond. ”Kommissionen anmodede om en forlænget frist, og Ungarn kom ikke med indvendinger,” lød det knastørt fra Kommissionen. [...] Kommissionen har også udtrykt bekymring for et voksende politisk pres på medierne i Ungarn, og mange andre EU-lande har været bestyrtede over ungarsk lovgivning, som diskriminerer LGTB+-personer. [... ] Ved et usædvanligt konfliktfyldt og emotionelt møde mellem regeringscheferne i juni foreslog Hollands premierminister Mark Rutte simpelthen, at Orbán skulle tage og forlade EU. [...] Det er på tide at sætte hårdt mod hårdt. Ungarns problemer med korruption, manglende respekt for EU-værdier og grundlæggende retsstatsprincipper bør føre til, at Bruxelles begynder at bruge EU-midlerne som et våben til at få Ungarn til at opføre sig som et bare nogenlunde anstændigt demokrati. [...] Det er snart svært at se, hvad Orbán vil i et EU, som han åbenbart ikke deler værdier med, udover at modtage EU-midler. Men det handler ikke kun om Ungarn. Dette er også en troværdighedstest for EU-Kommissionen: Vil den beskytte unionens økonomiske interesser og værdier?”
Information, lørdag, s. 2 (02.08.2021)

Gamle Europa var dømt ude. Nu er vi med igen
Michael Seidelin, korrespondent på Politiken, skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: "Jeg 'repræsenterede' som en af Politikens to korrespondenter i Bruxelles et Europa med gamle industrier i forfald, stigende arbejdsløshed og evindelige skænderier om unionens tilstand. Europa var dømt til en fremtid som forlystelsespark for de nye succeslandes velstående middelklasse. [...] I mange år pressede Verdensbanken og Den Internationale Valutafond på for at fremme såkaldte reformer, hvis hensigt var at »sætte økonomierne løs«, som det hed i de rapporter, de lokale medier og hovedparten af den vestlige presse slugte kritikløst. Disse internationale institutioner er blevet klogere - finanskrisen, den internationale krise, presset for effektiv beskatning af multinationale selskaber samt de stadig hyppigere folkelige oprør mod uligheden sætter deres spor. [...] Pandemien øger de sociale og økonomiske spændinger, og i de kommende år bliver klimaforværringen et element, som vil bidrage til yderligere destabilisering og flere steder i verden udløse regulært kaos. Det fører os tilbage Politikens korrespondentmøde i hedengangne tider. Europa, som dengang forekom at være out, er nu in. Den økonomiske vækst var før covid-19 ikke imponerende, men den var der, og i de fleste EU-lande var den tilstrækkelig til at skabe nye arbejdspladser, fremme investeringer og fastholde et socialt sikkerhedssystem, som resten af verden misunder os. [...] Vi kan hjælpe, mens tid er, og samtidig formulere en asylpolitik, som hverken er den pivåbne dørs politik, som både er demagogisk og farlig. Men som heller ikke lukker os inde bag egne mure, som alligevel ikke kan holde."
Politiken, søndag, s. 5 (02.08.2021)

Klima

Det kan også ske i Danmark
B.T. bringer søndag en artikel om de nylige oversvømmelser i store dele af Europa, Kina og Myanmar. B.T. har talt med to eksperter, som fortæller, at det også kan ske i Danmark. "Der er ingen tvivl om, at klimaforandringer skaber voldsomme regnskyl. Jo varmere luften er, jo mere vand er der i den. Når den gennemsnitlige lufttemperatur stiger med en grad, stiger luftfugtigheden med syv procent," siger Sebastian Merrild, professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet. "Det kan også ske i Danmark, dog med færre døde. Det skyldes, at Tyskland er bjergrigt, og at slugterne, hvor der ofte løber en flod i bunden, er særligt problematiske, fordi vandet ikke kan komme væk. Vi havde en stor oversvømmelse i København i 2011," siger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is, klima og geofysik ved Københavns Universitet. "Stormfloder i 2021 burde ikke koste så mange liv. Det er uacceptabelt. Der er noget galt med systemet," siger professor i hydrologi Hannah Cloke, der rådgiver European Flood Awareness System - et EU-program - ifølge B.T. til BBC.
B.T., søndag, s. 10-11 (02.08.2021)

EU's "Fit for 55" har ét godt forslag, resten er et planøkonomisk mareridt
Mandag kan man i Berlingske læse et debatindlæg af Ole P. Kristensen, dr.scient.pol. og forhenværende professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen vedtog 14. juli et omfattende katalog af klimapolitiske forslag med den opfindsomme titel 'Fit for 55', hvor de 55 refererer til EUs målsætning om i 2030 at reducere udslippet af klimagasser med 55 procent i forhold til 1990-niveauet. EU har længe spillet en afgørende klimapolitisk rolle med 'EU Emission Trading System' (ETS), som er et kvotesystem, der sætter en pris på udledning af CO2 i visse sektorer. [...] Ifølge 'Fit for 55', skal tempoet for reduktion af kvoter sættes op, og kvotesystemet skal udvides til at omfatte luft- og skibsfart, landtransport og bygninger. Så langt så godt. Den del af EU-Kommissionens forslag fortjener ubetinget ros, fordi metoden er omkostningseffektiv, og fordi den politiske drøftelse kan fokusere på det klimapolitiske ambitionsniveau - hvor hurtigt og hvor drastisk skal man gå frem? Desværre indeholder 'Fit for 55' også en række planøkonomiske tiltag med særskilte mål for reduktion i enkeltsektorer. [...] Et udvidet og effektiviseret kvotesystem på EU-niveau er vejen frem, når vi nu ikke kan få en ensartet beskatning af klimagasser. Det er også langt at foretrække for nationale klimapolitikker. Men EU er ikke hele verden, og hvis den øvrige verden ikke følger trop i klimapolitikken, så kan det føre til lækage i den forstand, at reduktionen i EU alene sker ved at flytte udslippet ud af EU, og så er vi klimapolitisk lige vidt. [...]Det er rigtigt godt med et udvidet og effektiviseret CO2-kvotesystem i EU. Bestræbelserne må gå på at fjerne så meget som muligt af de planøkonomiske elementer, før forslaget omsættes til en beslutning. Sandsynligheden er desværre, at nationale og erhvervsmæssige særinteresser i forhandlingsforløbet vil styrke de planøkonomiske elementer og svække kvotesystemet. Her er en opgave for borgerlige partier."
Berlingske, mandag, s. 19 (02.08.2021)

Rapport: Verdens kødkæmper fordrejer klimadebatten
Den globale kødindustri står bag kampagner, hvor kødvarer indflydelse på klimaet nedtones eller benægtes. Det skriver Politiken søndag. Ovenstående er konklusionen på en undersøgelse udarbejdet af det dybdeborende specialmedie indenfor klima og miljø DeSmog. Undersøgelsen viser, at brancheorganisationer verden over gør brug af lobbyisme og PR-teknikker til at skabe et narrativ om, at kødspisning ikke er særlig skadeligt for klimaet. En kampagne fra EU’s største svineproducent, Danish Crown, næves som eksempel. Her mærker den danske slagterigigant en række af deres produkter med mærket ”klimakontrolleret gris”. Produktmærkningen fik tre ngo’er til at indbringe slagteriet for domstolene for at bryde markedsføringsloven. Derudover viser DeSmogs undersøgelse, at flere selskaber søger at påvirke debatten ved at finansiere forskning i landbrug og klima.
Politiken, søndag, s. 13 (02.08.2021)

Migration

Advokatgruppe kalder EU’s grænsegruppe en bekvem syndebuk og lægger sag an
En meget kritisk EU-parlamentsundersøgelser af Frontex, der blandt andet skriver, at Frontex har ignoreret beviser på menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med behandlingen af flygtninge og migranter ved de europæiske sø- og landegrænser, er set ikke kritisk nok. Det mener den israelske menneskerettighedsadvokat Omer Shatz. Sammen med andre menneskerettighedsadvokater i Progress Lawyers Network har han i maj måned lagt sag an mod Frontex for medvirken til krænkelse af menneskerettigheder i det Ægæiske Hav. ”Rapporten er et resultat af et politisk kompromis. Arbejdsgruppen har helt undladt at nævne nogle meget specifikke tilfælde, der klart beviser, at Frontex var direkte involveret i pushbacks og menneskerettighedskrænkelser”, udtaler Omer ShatzDet er første søgsmål mod Frontex i de 17 år, de har eksisteret. Europa-Parlamentets De Grønne og The Left har beskyldt de konservative og Identitet og Demokrati for at blokere for afgørende vidneberetninger under undersøgelsesprocessen. Europa-Parlamentsmedlem og med i grupperingen Identitet og Demokrati Peter Kofod (DF), har siddet med i undersøgelsens arbejdsgruppe, og han afviser beskyldningerne. Han ytrer dog kritik over processen omkring udfærdigelsen af rapporten: ”Mig bekendt var der ngo'ere, hvis synspunkt jeg ikke nødvendigvis deler, der kom til orde. Men rapporten lander ret uafklaret, for vi har jo ikke kunnet blive enige om præmissen, og hvordan vi skulle konkludere,” siger Peter Kofod. Christel Schaldemose, socialdemokratisk Europa-Parlamentsmedlem erklærere sig enig i, at tiltroen til Frontex under det nuværende lederskab ligger på et meget lille sted. Hun støtter derfor EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johanssons bøn til medlemslandene af Frontex’ bestyrelse, om at de involvereer sig mere aktivet i driften af agenturet. ”Nu er det på tide, at bestyrelsen træder i karakter,” siger Christel Schaldemose. Peter Kofod mener til gengæld, at Frontex er udfordret af, at der er så stor, politisk uenighed omkring, hvordan EU’s ydre grænser skal bevogtes. ”Vi vil have lukkede grænser. Venstrefløjen vil have nærmest åbne grænser, og inde over midten ved de ikke, hvad de vil have. Og så har man den her direktør, der febrilsk forsøger at behage politikere på kryds og tværs. Jeg synes, at det er nogle fuldstændig horrible arbejdsvilkår, man giver det her agentur,” siger Peter Kofod. Han forslår, at Frontex skal have mandat til at gøre, hvad de enkelte medlemsstater ønsker: ”Hvis en medlemsstat har et ønske om, at der skal lukkes af, så skal Frontex hjælpe med det,” forklarer Peter Kofod. Christel Schaldemose er enig i, at Frontex lider under, at EU’s migrationspolitik er gået i hårdknude. ”Så længe vi har så svært ved at komme til politisk enighed, så vil Frontex være i skudlinjen for politiske diskussioner. Som danske socialdemokrater har vi valgt at sige, at vi grundlæggende ikke får løst de her problemer, før vi får et mere velfungerende asylsystem. Og så skal vi have sikret ordentlige aftaler om hjemsendelse for dem, der ikke får asyl i Europa,” forklarer Christel Schaldemose.

Også advokat Omer Shatz ser tegn på, at EU’s politiske system bærer dele af skylden for Frontex’ problemer. ” EU er ved at bryde sammen. Det er en retsstatskrise. Hvorfor griber EU-Kommissionen ikke ind over for Grækenland, som de gjorde med Ungarn? Det er, fordi det er bekvemt for dem at have en syndebuk i Fabrice Leggeri. Og hvad med medlemslandene? De sidder i bestyrelsen for Frontex. De kunne have fjernet Fabrice Leggeri for længst. Men det gør de ikke, for han giver dem, hvad de vil have. 90 procent mindre migration taler sit eget sprog”, siger Omer Shatz. Frontex har to måneder til at svare på søgsmålet fra advokatgruppen Progress Lawyers Network.
Politiken, lørdag, s. 8 (02.08.2021)

Minister er tilfreds målt i træskolængder, men de største valgløfter mangler
I mandagens Indblik i Jyllands-Posten skrevet af journalisterne Nikolaj Rytgaard og Michael Hjøllund, kan man blandt andet læse: "Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forklarer, hvorfor han er fint tilfreds, forsvarer, hvorfor der ikke er leveret på de forslag, der stod højest i valgplanen, og fortæller om et job, hvor der tit kun er elendige løsninger. [...] Jyllands-Postens fornyede tjek af Socialdemokratiets udlændingepolitik viser, at regeringen har gennemført syv ekstra tiltag fra det socialdemokratiske valgoplæg ift. sidste år. En ny styrelse skal f.eks. sætte ind med hjemrejserådgivning til afviste asylsøgere, der som noget nyt kan få 20.000 kroner i hånden, hvis de ikke anker deres afslag på asyl. [...] Faktum er imidlertid, at de højest stående løfter fra S-planen fortsat udestår. Løfte nummer et var, at der skulle etableres et modtagecenter i et land uden for EU, hvor asylsøgere skal fragtes hen for at få behandlet deres sag. Det er ikke sket."
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-8 (02.08.2021)

Sikkerhedspolitik

Europa overtager sikkerheden i Afrika
I Politiken mandag kan man læse, at USA ikke har den store interesse i det afrikanske kontinent, og at de afrikanske statsledere i fremtiden skal kigge langt efter amerikansk hjælp og direkte militær indblanding fra USA's side. De må i stedet tage til takke med, hvad Europa og EU kan stille op med militært sammen med private sikkerhedsfirmaer. Rusland viser samtidig større interesse for kontinentet og private russiske sikkerhedsfirmaer er aktive flere steder på kontinentet. Det fortæller Thomas Mandrup, lektor og PhD ved Forsvarsakademiet og Stellenbosch University i Sydafrika. "USA er strategisk udfordret af andre magter, der ser et vakuum i Afrika. Amerikanerne har en overordnet interesse i, at Europa går ind og fylder det sikkerhedspolitiske tomrum ud. Der er snart to milliarder mennesker syd for Middelhavet. Mange mangler meget - ja, de mangler stort set alt, og de islamistiske grupperinger får voksende indflydelse. Samtidig fungerer en del afrikanske regeringer og den politiske elite dårligt. Det skal vi forholde os til - ellers kommer det ind over Europas dørtrin," siger han. Frankrig har over 5.000 soldater i Vestafrika støttet af andre europæiske lande. Danmark planlægger at sende over 100 soldater, et helikopterbidrag og et transportfly til missionen ved årsskiftet. Men hele operationen vakler. Der er ingen udsigt til en militær sejr over islamisterne, anti-franske bevægelser vinder flere tilhængere, og præsident Emmanuel Macron har bebudet tilbagetrækning af flere tusinde franske soldater."
Politiken, mandag, s. 5 (02.08.2021)

Militæret mangler klare rammer for brug af kunstig intelligens
I Politiken søndag kan man læse en artikel om brugen af kunstig intelligens i militæret. Iben Yde, sikkerheds- og folkeretsekspert på Forsvarsakademiet, efterlyser både en intern dialog i Forsvaret og en tværministeriel dialog, hvor tilgangen til kunstig intelligens fastlægges og koordineres på tværs af ministerområder og sektorer: "Vi skal have uddybet, hvordan den nationale strategi om kunstig intelligens skal forstås i relation til Forsvaret. Og vi skal have lagt nogle overordnede retningslinjer for, hvilke funktioner og systemer Danmark vil anvende kunstig intelligens i, og hvilke principper der skal gælde for anvendelsen af systemer, der integrerer kunstig intelligens. Lige nu sker der tilsyneladende ingenting i Danmark," siger hun. USA arbejder allerede med dronesværme, ligesom også Rusland, Indien og Kina gør det. I Europa har blandt andet Spanien, Italien og Storbritannien ligeledes overvejelser angående sværme til deres forsvar. Også EU eksperimenterer i det såkaldte Roborder-program med et grænseovervågningsprogram, der omfatter ubemandede mobile robotter, der kan operere alene såvel til lands som i luften og både under og over havoverfladen, men også sammen i sværme.
Politiken, søndag, s. 13 (02.08.2021)

Pax Americana: Slut med at ringe til Washington, når det brænder på
Politiken søndag bringer en artikel, der omhandler, hvordan USA er i gang med at trække sig ud af Kabul og Baghdad militært. Politiken stiller spørgsmålet, om det er et farvel til amerikansk dominans i Mellemøsten og omegn. I årtier har USA aktivt eller passivt været involveret i lokale og regionale konflikter mange steder fra det nordlige Afrika tværs over Mellemøsten til Afghanistan. I dag er de sidste amerikanske soldater på vej ud af Afghanistan og hjem fra Irak. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen mener ikke det vil føre til afspænding. "Nej. For det vakuum, der bliver skabt, vil næppe blive udfyldt af positive kræfter," siger han til Politiken. Han mener også, at der er grund til bekymring for, hvem der rykker ind i stedet for USA. "Rusland og Iran er på vej for fuld kraft ind i Syrien, hvor Assad også er vendt stærkt tilbage - og i Afghanistan er Taleban på vej ind. Kina? Tja, hvis det passer i deres globale strategi," siger han. Både Kina, Rusland og Iran viser tydelig interesse for Afghanistan - og for den fundamentalistiske Taleban-bevægelse - efter at USA har aftalt med talebanerne at forlade deres land. "Det mål, amerikanerne havde, altså at stoppe Al-Qaeda og terror med udgangspunkt i Afghanistan, opnåede de allerede på et halvt år, da de i 2001 fordrev Taleban fra magten i Kabul. Men USA blev hængende i 20 år for at bidrage til Afghanistans udvikling. Og så gik det galt. Nu skulle Biden beslutte, om USA skulle blive i landet. Nej. Amerikanerne har tabt. Taleban er på vej frem. Regeringen i Kabul er svag. Og aftalen med Taleban gør formelt bevægelsen til en allieret med USA i kampen mod international terror. Det lyder barokt. Men sådan er det. Det kan blive tragisk for Afghanistans kvinder, og tilhængere af demokrati har god grund til at frygte, at Taleban kommer tilbage, "siger Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Diis.
Politiken, lørdag, s. 8 (02.08.2021)

Sundhed

Danmark holder øje, mens flere lande stikker for tredje gang.
I Israel og Ungarn er man begyndt at give tredje vaccinestik til sine borgere, og nogle danskere kan også godt begynde at forberede sig på at modtage stik nummer tre. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. I Israel gælder tredje stik foreløbigt for alle borgere over 60 år. I Ungarn åbnede man i denne uge, som det første EU-land, for tidsbestillinger for tredje stik. Ungarns Premierminister Victor Orbán begrunder indførelsen af den tredje prikkerunde med, at der ikke er nogen grund til ikke at gøre det. Som et af de få lande i EU har Ungarn godkendt og brugt vacciner fra Rusland og Kina, og man har derfor doser nok. ”Vi har ingen fakta, der antyder, at tredje vaccination skulle være skadelig, så vi behøver ikke bekymre os om dét. Derfor kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle blokere for den her mulighed. Vi anbefaler blot, at man venter mindst fire måneder mellem anden og tredje dose,” udtaler Victor Orbán. En anden grund til den rigelige mængde tilgængelige doser i Ungarn skyldes, at det kniber med at overtale op imod en tredjedel af befolkningen til at blive vaccineret. Også I Danmark overvejer man at indfører et tredje stik. ”De nuværende vacciner ser ud til at give en udmærket beskyttelse mod deltavarianten, men på længere sigt kan det blive nødvendigt at overveje et tredje stik. Det holder vi skarpt øje med, og i første omgang går overvejelserne på, om ældre og sårbare grupper, som især risikerer alvorlig sygdom som følge af coronavirus, skal revaccineres på et tidspunkt,” udtaler Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen. Adjungeret professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, Eskild Petersen erklærer sig enig i overvejelserne omkring uddeling af et tredje vaccineskud til nogle af landets borgere: ”Det kan give god mening til efteråret at sige, at sårbare og f.eks. alle over 60 eller 70 år skal have booster-vaccine i form af et tredje stik. Det vil jeg absolut ikke afvise. Jeg tror ikke, der er tvivl om, at der kommer en ny smittebølge,” forklarer Eskild Petersen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (02.08.2021)

Udenrigspolitik

Det har aldrig været farligere at være journalist i Hviderusland
Politiken mandag bringer et debatindlæg af Maryia Sadouskaya-Komlach, hviderussisk journalist og medieanalytiker. Hun skriver blandt andet: "Hele verden så billederne af hviderussere, der fredeligt og modigt krævede en fri og fair proces ved valget i august 2020. Verden så også med, da valgresultatet siden blev manipuleret, og regeringens sikkerhedsstyrker gennemførte brutale gengældelsesaktioner mod demonstranterne. I dag, næsten et år efter at han tabte valget, er præsident Lukasjenko stadig ved magten, og tusinder er blevet anholdt, tortureret og fængslet. [...] I maj satte USA og EU-repræsentanter for regimet på den sorte liste, efter at journalisten Roman Protasevitj blev anholdt efter at være hentet ud af et Ryanair-fly, der blev tvunget til at lande i Minsk. EU og USA gav herefter deres fly ordre til at undgå hviderussisk luftrum, men Lukasjenko fik sendt et klart budskab til sine udfordrere: I er ikke i sikkerhed nogen steder. [... ] følge organisationen Journalister Uden Grænser er Hviderusland det værste land i Europa at være journalist. Flere end 30 hviderussiske mediefolk sidder lige nu bag tremmer. [...] Det manglende fokus på undermineringen af den uafhængige mediesektor i Hviderusland er farlig, for det skaber et informationsmæssigt tomrum ved EU's grænser. Hvis det demokratiske internationale samfund ønsker at hjælpe uafhængige medier og civilsamfundet mere generelt i Hviderusland, må det insistere på, at pressefrihed er en forudsætning for at lempe sanktionerne. [...] Europa og Vesten bør skabe favorable arbejdsforhold for journalister i landflygtighed og medier, der er nødt til at forlade Hviderusland. De bør have udstedt nødvisa, og deres juridiske status skal løses hurtigt, så de kan etablere mediesamarbejder. Hvideruslands indbyggere fortjener at få at vide, at døren til andre europæiske lande og til USA står åben for dem."
Politiken, mandag, s. 7 (02.08.2021)

Stram sanktionerne mod militæret i Myanmar
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet: ”Udenrigsminister Jeppe Kofod bør tage initiativ til at stramme sanktionerne mod Myanmars olie- og gasselskab, der er militærets største indtægtskilde. [...] Trods kraftige protester fra omverdenen tyder intet på, at Myanmars generaler vil slippe grebet om magten, og derfor opfordrer Mellemfolkeligt Samvirke USA og EU til at indføre sanktioner mod Myanmar Oil and Gas Enterprise (MOGE), der er militærets allervigtigste indtægtskilde. Det er på høje tid, og det vil flugte rigtig godt med regeringens værdibaserede udenrigspolitik, hvis Danmark går forrest i arbejdet med at få strammet sanktionerne. [...] Det største gasfelt, Yadana, er drevet af den franske oliegigant Total, med Chevron, det thailandske PTTEP og MOGE som passive investorer. [...] MOGE var frem til militærets magtovertagelse i februar et selskab styret af et departement i energiministeriet. Men med kortslutningen af demokratiet den 1. februar har militæret overtaget kontrollen med selskabet og dets bankkonti. Det betyder, at de mange hundrede millioner, der hver måned bliver betalt i skatter, afgifter, royalties med mere til MOGE og til finansministeriet, er direkte under militærets kontrol. [...] Både USA og EU har allerede svaret igen med en række sanktioner. Først USA, og 19. april fulgte EU efter og indførte sanktioner mod i alt 35 personer og to militære konglomerater, der er vigtige indtægtskilder for det brutale militær. [...] Men indtil videre er hverken USA eller EU altså gået direkte efter militærets allervigtigste indtægtskilde i olie- og gasudvindingen. [...] Derfor opfordrer Mellemfolkeligt Samvirke Danmark til at arbejde for, at EU øjeblikkeligt indfører sanktioner mod MOGE. Det vil ikke alene flugte rigtig godt med den værdibaserede udenrigspolitik, som den socialdemokratiske regering har slået sig op på. Et øget dansk pres på militæret i Myanmar vil også være en klar konsekvens af den nye udviklingspolitiske strategi, der nemlig har et stærkt fokus på demokrati og menneskerettigheder.”
Politiken, lørdag, s. 5 (02.08.2021)

Tidligere tysk udenrigsminister: Vil Europa tage imod Bidens udfordring?
I et debatindlæg af Sigmar Gabriel, formand for Atlantik-Brücke og tidligere udenrigsminister og vicekansler i Tyskland, kan man i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet læse: "USA's præsident, Joe Biden, har fundet sin mission: at beskytte Vesten mod autoritære fristelser i både ind- og udland ved at styrke de liberale demokratier. Som vidne til både kupforsøg og stærkt stigende socioøkonomisk ulighed i sit eget land ved Biden, at demokratier ikke vil finde støtte i udlandet, før de deres løfter om rimelighed, retfærdighed og sikkerhed i hjemlandet. Hvis Europa ønsker at være Bidens partner i denne demokratiske vækkelse, bør man starte med at anerkende den realisme, der ligger til grund for den amerikanske regerings retorik. [...] Idéen om "Vesten” har altid været tænkt som universel - som en normativ ramme for fredelig og velstående sameksistens mellem alle mennesker. Menneskerettigheder, ytringsfrihed, demokratisk selvbestemmelse og retsstatsprincipper er ikke forbeholdt en enkelt region eller gruppe af lande. Men en kinesisk leder vil formentligt spørge, hvorfor Kina dog skulle følge Vesten - især nu, hvor de fleste kinesere betragter den vestligt udformede internationale orden som fjendtlig over for deres ønsker. Set fra deres perspektiv er den europæisk-amerikanske æra forbi. Tegn på vestlig dekadence er allestedsnærværende - fra miseren med Irakkrigen og Trumps præsidentskab til Storbritanniens udtræden af EU. [...] Hvis Europa skal yde et meningsfuldt bidrag til Bidens mission, må Europa blive stærkere. Da den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik udvikler sig meget langsomt, skal Europa også fortsætte med at udbygge det indre marked, som fortsat vil være Europas største attraktion og kilde til magt. Men hvis det indre marked skal bevare sin tiltrækningskraft, er det nødt til at blive mere dynamisk. Hvis Europa vil tage teten i den teknologiske udvikling og blive mindre afhængig af Kina og USA, skal der investeres mere i forskning og udvikling, digitalisering og kunstig intelligens. Europa bør desuden arbejde for en fælles klimapolitik med USA."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9 (02.08.2021)

Økonomi

Lyse udsigter for en af dansk økonomis vækstmotorer
Berlingske bringer mandag en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomisk redaktør. Han skriver blandt andet: "Det seneste år har været rekordernes tid. Sidste forår oplevede den globale økonomi det største fald i den økonomiske aktivitet i fredstid. Nu får vi historiske stigninger i takt med, at coronarestriktioner afvikles, og vi så småt igen begynder at få en dagligdag, der minder om noget normalt. [...] Bagsiden af medaljen er en kraftig stigning i handelsunderskuddet, der i sidste kvartal nåede det højeste nogensinde. [...] Inflationen er lige nu præsident Joe Bidens største økonomiske hovedpine, men det store handelsunderskud kan senere på året igen blive en varm kartoffel, hvis dollaren bliver styrket, hvilket ikke er usandsynligt, fordi en normalisering af pengepolitikken er længere væk i Europa. De europæiske lande er længere bagud. Tabet af aktivitet har været større som følge af mere udbredte restriktioner både sidste forår, igen i efteråret og nu også i vinter. [... ] Men nu går det hastigt fremad både herhjemme og i resten af Europa. For euroområdet som helhed steg aktiviteten i andet kvartal med to procent i forhold til første kvartal, hvilket er betydeligt bedre end forventet. [...] De to store spørgsmål er fortsat, om den høje inflation i USA vil forplante sig til Europa, og om manglen på arbejdskraft vil ødelægge opsvinget i de vestlige lande, herunder Danmark. Euroområdets inflation nåede i juli op på 2,2 procent og steg dermed mere end forventet. Manglen på arbejdskraft er særlig tydelig i Danmark og USA, men i stigende grad også i tysk industri på trods af det lave produktionsniveau. Vi har aldrig prøvet en krise som coronaen før, og derfor ved vi heller ikke, hvilke økonomiske senfølger denne uhørte periode i menneskehedens historie vil medføre."
Berlingske, mandag, s. 3 (02.08.2021)

Rød tænker og økonomer enige på lange stræk: Coronaredskaber kan bruges igen
I Børsens Perspektiv mandag af økonomiredaktør Kenneth Praefke kan man blandt andet læse: "Krisen har vist værdien af at gøre forbrugerne trygge, fordi det kan gøre genopretningen stærkere, mener økonomer. Pelle Dragsted har en hel liste af idéer, der kan gentages. [...] Over det seneste halvandet år har politikerne - også i Danmark - begivet sig ud i et historisk eksperiment, hvor de har åbnet statskasserne mere end nogensinde før og opfundet nye kriseværktøjer, der skulle få økonomierne gennem nedlukning og pandemi. Foreløbig ser det ud til at have virket. Fra USA til Europa og Danmark er nøgletallene lige nu en lang bølge af gode nyheder. Fredag kom der tal fra Danmarks Statistik, der viste, at ledigheden i Danmark nu kun er 6000 personer højere, end i februar 2020 - før coronakrisens start. Selvom coronakrisen er speciel, viser den hurtige genopretning, at vi skal kopiere krisepolitikken fra corona, når den næste krise rammer. Det mener Pelle Dragsted, der er tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten. [...] Efter finanskrisen var Pelle Dragsted først rådgiver for Enhedslisten og siden - fra 2015 til 2019 - folketingsmedlem for partiet. Han har sammen med resten af centrum-venstre stadig et traume over den måde, finanskrisen blev håndteret. Et særligt horn i siden har han på Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, der som finansminister fra 2011 til 2015 ifølge Pelle Dragsted blev selve personificeringen af sparepolitik ved at indføre en budgetlov, gennemføre en opstramning af de offentlige finanser på henstilling fra EU og fortsætte den omfattende reformkurs som VK-regeringen startede i 2010 med efterløns- og dagpengereformen. Det bidrog til at gøre genopretningen længere, mener Pelle Dragsted, fordi det trak aktivitet ud af økonomien, og besparelser gjorde forbrugerne utrygge, så de skruede ned for forbruget."
Børsen, mandag, s. 10-11 (02.08.2021)

Detaljer

Publikationsdato
2. august 2021