EU i dagens aviser mandag den 2. februar 2026

EU i dagens aviser lørdag den 31. januar 2026 til mandag den 2. februar 2026

2. februar 2026

Tophistorier

Grønland samler Europa: Flertal vil mod EU, mens Trump presser suverænitet, handel og sikkerhed
Ritzau skriver, at en ny meningsmåling viser, at kun fem procent af grønlænderne ville vælge et tættere samarbejde med USA frem for EU. Derimod ville 65 procent af de adspurgte styrke samarbejdet med EU, mens 29 procent ikke har taget stilling. Vælgeranalytiker Sune Steffen Hansen udtaler til The Copenhagen Post: "Undersøgelsen viser meget tydeligt, hvor befolkningen står. Der er en overvældende tendens til, at grønlænderne søger mod EU." Jyllands-Posten skriver, at processen om Grønland og relationen til Trump er i gang, men langt fra enkel. Trusler mod suverænitet har samlet EU, Storbritannien og Norge bag Danmark, fordi internationale retsprincipper og Nato står på spil. En mulig løsning kræver forhandlinger om forsvar, Nato-rolle og amerikansk adgang i Grønland. Europa må styrke sit forsvar, men er fortsat stærkt afhængig af USA. Børsen skriver, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, har spillet en central rolle i konflikten om Grønland, hvor han har mødtes med europæiske ledere og USA's præsident Donald Trump. Rutte, der er kendt som 'Trump-hviskeren', har formået at berolige Trump, hvilket førte til en tilbagetrækning af planlagt told på europæiske lande. Rutte, som var Nederlandenes længst siddende premierminister, kender de fleste statsledere fra møder i både Nato og EU. Han udtalte om Trump: "Og han havde ret." Ruttes vej til Nato-posten var dog ikke ukompliceret, da han tidligere har været kritisk over for Ungarn, men fik opbakning efter et EU-topmøde. I en analyse skriver Thomas Bernt Henriksen i Berlingske, at EU bør overveje at udvide sit medlemskab til Nordamerika, specifikt med Grønland og Canada. Han argumenterer for, at Canada, med sine demokratiske og historiske værdier, ville passe godt ind i EU, og at en tættere tilknytning ville være fordelagtig for begge parter, især i lyset af USAs skiftende handelspolitik. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den canadiske premierminister Mark Carneys taler i Davos tolkes som en fælles kærlighedserklæring til demokratiske idealer. Henriksen skriver: "I lyset af Canadas demokrati og historie er det svært at tænke på et land, som ville passe bedre ind i EU end Canada." I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, at den danske regering forsøger at konsolidere den europæiske opbakning i sagen om Grønland, mens statsministeren og den grønlandske regeringschef Jens-Frederik Nielsen har været på diplomatisk offensiv i Hamburg, Berlin og Paris. I Paris udtalte præsident Macron: “Grønland er ikke til salg og kan ikke blot overtages. Grønlands fremtid er op til grønlænderne at beslutte.” Nielsen insisterer på at omfavne ideer, der oprindeligt bragte dem i vanskeligheder i forhold til USA, og udtaler: “Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger NATO, Kongeriget Danmark og EU.” I en kronik i Jyllands-Posten skriver Kristian Fischer, at der er lang vej til en løsning på udfordringerne omkring Grønland, især med en præsident som Trump. Efter Trumps tale i Davos, hvor han sænkede retorikken, mødtes EU's politiske topledere og fastholdt støtten til Danmarks og Grønlands suverænitet. Fischer understreger, at Grønlandssagen er vigtig, fordi Trump lagde op til et alvorligt brud på FN-charterets principper om national suverænitet. Han nævner, at "EU sammen med Storbritannien og Norge står så samlet over for Trump."
B.T., fredag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 2,16; Kristeligt Dagblad, fredag; Ekstra Bladet, fredag, Jyllands-Posten, søndag, s. 39; Børsen, lørdag, s. 11 (02.02.2026 06:40)

Prioriterede historier

EU samler sig om handel og grøn omstilling, mens USA splitter og presser Europa
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Niels H. Bünemann, at yderfløjene i Europa-Parlamentet blokerer for fremskridt i EU, senest ved at forhindre en frihandelsaftale mellem EU og Sydamerika (Mercosur). Et snævert flertal i Europa-Parlamentet sendte aftalen til Den Europæiske Domstol den 21. januar. Artiklen fremhæver behovet for, at Europa frigør sig fra afhængigheden af USA, især på handelsområdet, da EU er en større spiller i verdenshandlen. Forfatteren håber, at vælgerne vil styrke de midtsøgende kræfter, som arbejder konstruktivt på at samle Europa. I en leder i Berlingske skriver Marcus Rubin, at EU historisk er blevet styrket af kriser og nu igen samles, mens USA trækker sig væk. Europa udbygger alliancer bredere end EU, indgår store handels- og energiaftaler og tager ansvar for sikkerhed og grøn omstilling. Aftalen med Indien og nye havvindprojekter viser et EU, der står mere selvstændigt og ikke længere bøjer sig for USA, men forsvarer sine værdier og den regelbaserede verdensorden. I en leder i Politiken skriver redaktionen, at Europa rykker fremad, presset af USA's skiftende politik. EU har indgået en handelsaftale med Indien, som kommissionsformand Ursula von der Leyen kaldte 'alle handelsaftalers moder'. Denne aftale omfatter to milliarder mennesker og en tredjedel af verdens BNP. Samtidig har Danmark og otte andre lande indgået en aftale om massiv udbygning af havvind i Nordsøen, og Danmark og Tyskland har aftalt at finansiere Energiø Bornholm. I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Per Clausen, medlem af Europa-Parlamentet, at EU ikke bør godkende en handelsaftale med USA, så længe Donald Trump truer med toldkrig og territoriale krav. En aftale nu vil belønne pres og eftergivenhed. Han opfordrer danske MEP’er til at fastholde pausen og kritiserer EU’s højrefløj for at presse en efter hans opfattelse ensidig og dårlig handelsaftale igennem.
Berlingske, lørdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, søndag, s. 40; Politiken, søndag, s. 1, Altinget.dk, mandag (02.02.2026 06:41)

Rafah åbnes delvist under våbenhvile, mens Iran rammes af nye sanktioner
Information skriver, at Irans folkeopstand er blevet kvalt af massiv undertrykkelse, med rapporter om tortur og vold mod demonstranter. De 27 EU-lande er blevet enige om at tilføje Irans Revolutionsgarde til sin liste over terrororganisationer. Den europæiske udenrigschef, Kaja Kallas, udtalte: "Undertrykkelse kan ikke forblive ubesvaret. Ethvert regime, der dræber tusinder af sine egne borgere, går sin undergang i møde." Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, hilste beslutningen velkommen.
B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Ekstra Bladet, søndag; Jyllands-Posten, søndag, Information, mandag, s. 10-11 (02.02.2026 06:41)

Administration

EU-topembedsmand fyret efter Qatar-sag
Børsen skriver, at den estiske topembedsmand Henrik Hololei er blevet fyret fra EU-Kommissionen. Dette sker efter en intern undersøgelse viste, at han havde modtaget gratis flybilletter fra Qatar og boet gratis på et femstjernet hotel i Doha. Hololei, der tidligere var generaldirektør for mobilitet og transport, var allerede i 2023 under mistanke fra EU's antisvindelenhed, Olaf, for at have lækket hemmelig information om en luftfartsaftale med Qatar. Ifølge medierne er hans kontrakt nu revet over, da det er strengt forbudt for EU-embedsmænd at modtage gaver fra virksomheder.
Børsen, fredag (02.02.2026 06:42)

Energi

Overproduktion af grøn energi giver nye udfordringer i Europa
Kristeligt Dagblad skriver, at overproduktion af grøn energi skaber udfordringer i Europa, hvor britiske vindmølleparker får betaling for at stoppe produktionen, og det spanske solfangermarked er mættet. En rapport fra Beyond Fossil Fuels viser, at flaskehalsproblemer i 2024 førte til lukning af vedvarende energiproduktion svarende til 7,2 milliarder euro i syv lande. EU’s energi- og boligkommissær Dan Jørgensen glæder sig over en ny aftale om havvindmølleparker, der skal sikre mere hjemmedyrket energi. Han udtaler: “Det er en historisk beslutning, der betyder, at vi ikke længere giver [Ruslands præsident] Putin lov til at afpresse os eller bruge energi som et våben mod os.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (02.02.2026 06:42)

Finansielle anliggender

Europa voksede i 2025 trods Trumps toldkrig
Børsen skriver, at Europas økonomi overraskende voksede i 2025, trods Donald Trumps toldkrig. Eurozonens 21 lande og EU’s 27 lande oplevede en samlet vækst på henholdsvis 1,5 og 1,6 pct., ifølge Eurostat. Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank udtaler: “Når vi kigger på økonomien i 2025 som helhed, så er der god grund til at ånde lettet op.” Ledigheden i eurolandene er rekordlav på 6,2 pct., hvilket indikerer et solidt arbejdsmarked og bidrager til væksten.
Børsen, lørdag, s. 2 (02.02.2026 06:42)

Fiskeripolitik

Nyt EU-it-system skaber kaos i europæiske havne
Berlingske skriver, at et nyt EU-it-system kaldet CATCH, der blev indført den 10. januar for at bekæmpe ulovligt fiskeri, skaber kaos i europæiske havne. Systemet er overbelastet med tekniske problemer, fejlmeddelelser og manglende data, hvilket forsinker godkendelsen af fangster. Syv lande, herunder Italien og Spanien, har klaget over systemets mangler, som risikerer at paralysere import og logistik. EU-Kommissionen anerkender dog ikke, at systemet blokerer for fiskeimporten, og EU's fiskerikommissær, Costas Kadis, udtaler, at CATCH sikrer "præcisere kontrol over fiskeaktiviteterne", og at han vil bistå med at løse de tekniske problemer.
Berlingske, mandag, s. 12 (02.02.2026 06:42)

Handel

Kina sænker foreslået told på EU-mejeri som svar på elbiltold
Ritzau skriver, at Kina har foreslået en lavere told på mejeriprodukter fra EU end oprindeligt ventet, hvilket ses som gengældelse for EU's told på elbiler. Efter en undersøgelse af statsstøtte til europæiske mejeriproducenter foreslår Kina nu en told på op til 11,7 procent, ned fra de tidligere udmeldte 42,7 procent. Brancheorganisationerne European Dairy Association og Eucolait oplyser, at danske Arla og franske Lactalis vil blive pålagt en lavere sats på 9,5 procent.
B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Børsen, fredag (02.02.2026 06:41)

Klima

Europa revurderer klima- og industripolitik efter bristede forhåbninger
Weekendavisen skriver, at Europa står over for store udfordringer med klimaomstilling og konkurrenceevne, især efter klimatopmødet, hvor forhåbninger om global klimaindsats brast. Klimaminister Lars Aagaard, der ledte forhandlingerne på vegne af EU, har foreslået en mere afbalanceret klimapolitik og protektionistisk industripolitik. Oxford-professor Dieter Helm kritiserer Europas naive illusioner og foreslår, at EU dropper klimamålene og satser massivt på atomkraft for at opnå klimaneutralitet og konkurrenceevne. Helm udtaler: "Ingen tror nu længere, at COP-møderne er vejen frem til en globalt bindende aftale, der kan reducere CO₂-udledningerne og løse klimaudfordringerne."
Weekendavisen, søndag (02.02.2026 06:43)

Udenrigspolitik

EU vender blikket mod Asien i ny strategisk kurs
Politiken skriver, at EU indgår et strategisk partnerskab med Vietnam og en handelsaftale med Indien, hvilket afspejler en europæisk søgen mod Asien. EU-præsident Antonio Costa besøgte Hanoi og udtalte: "Intet er mere vigtigt end uafhængighed og frihed." Dette sker i kølvandet på amerikansk trusselsdiplomati, og ambitionen er at øge samhandel og investeringer i kritiske råstoffer og teknologi. Samtidig er Danmark og Storbritannien også på charmeoffensiv i Kina.
Politiken, mandag (02.02.2026 06:43)

EU-ledere rykker tættere på Kina i ny pragmatisk kurs
Information skriver, at europæiske ledere, herunder EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, står i kø for at besøge Xi Jinping i Kina, hvilket afspejler en pragmatisk tilgang til handel og vækst. Artiklen fremhæver Europas komplekse forhold til Kina, som både er en 'samarbejdspartner', 'økonomisk konkurrent' og 'systemisk rival'. Professor Kjeld Erik Brødsgaard udtaler: "Lige nu sker der en forskydning, hvor vi søger samarbejdet snarere end rivaliseringen."
Information, mandag, s. 1,11 (02.02.2026 06:42)

Usikkerhed præger Venezuelas politiske skifte efter Maduros fald
I en analyse skriver Jonas Parello-Plesner, at Nicolás Maduros fald i Venezuela, selvom det burde give håb, er overskygget af usikkerhed, især på grund af den amerikanske militæroperation. Han fremhæver, at venezuelanerne stemte for forandring i juli 2024, hvor Edmundo González vandt, og at USA, Europa-Parlamentet og mange andre lande anerkendte ham som legitim præsident. Parello-Plesner understreger, at Venezuela har brug for en klar overgangsplan, der anerkender González og giver Machado og andre demokratiske ledere mulighed for at deltage.
Berlingske, lørdag (02.02.2026 06:43)