EU i dagens aviser mandag den 2. januar 2023

Tophistorier

KRYSTALKUGLEN 2023
Flere af weekendens og dagens aviser bringer essays og debatindlæg om deres forudsigelser for 2023.I et essay i Politiken søndag skriver avisens internationale kommentator, Michael Jarlner, blandt andet: "Biden, Joe. Genopstiller USA's 80-årige præsident som præsident i 2024? [...] Han stod i august i spidsen for en gigantisk hjælpepakke til 2.600 milliarder kroner, der på en og samme tid kommer inflationspressede amerikanere og klimaet til undsætning. Midtvejsvalget gik også okay. Og udadtil yder han Ukraine den støtte og det lederskab, som EU's ledere på professor Tournesol-agtig vis stadig raver rundt efter med deres såkaldte strategiske kompas. [...] Christine Lagarde. Formanden for Den europæiske Centralbank (ECB) vil sammen med den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, indtage en nøglerolle i år: Begge kæmper mod høj inflation og økonomisk recession. [...] Hvis hun og ECB hæver renten for meget, så kvæler de EU's i forvejen sårbare økonomier. Omvendt tilsiger stigende priser netop stigende renter, for ellers taber europæerne penge ved at spare op, lige som euroen risikerer at plumpe sammen over for dollaren og dermed yderligere fordyre eksempelvis olie, der typisk afregnes i dollars. [...] Erdogan, Recep Tayyip. [...] Ligesom han har et blødt punkt over for Ruslands præsident Putin, der er Nato's hovedfjende. Så forvent bare en Erdogan, der vil skabe nye konflikter, som han så selv kan løse - mod en vis betaling, naturligvis. Det kurdiskvenlige Sveriges Nato-medlemskab skal nok komme i spil igen. Truslen om nye flygtningestrømme mod EU er en anden, og for Tyrkiet guldrandet, klassiker. Og ellers finder Erdogan sikkert en konflikt med Grækenland at pirke til. [...] Orban, Viktor. Med postfascisten Giorgia Melonis magtovertagelse i Italien (se G) har orbanismen for første gang fået foden indenfor i 'det gamle EU' i Vesteuropa. Det vil Ungarns ministerpræsident udnytte i sin fortsatte værdikamp mod det liberale demokrati, som EU er funderet på, herunder respekten for uafhængige domstole og medier. [...] Hele ideen med EU er imidlertid at stoppe den form for revanchisme, der i dag driver Vladimir Putin, og som tidligere har udløst storkrige i Europa. Det har Viktor Orban muligvis ikke helt forstået. [...] Scholz, Olaf. Man fornemmede noget stort, da Tysklands ellers flegmatiske kansler i februar sidste år svingede sig op til at bebude et historisk vendepunkt, et "Zeitenwende", i tysk politik efter Ruslands invasion af Ukraine. [...] Så Zeitenwende blev mest til Zeitenventetid (ja, det var så lige et dansk ordspil), thi kansleren havde ikke mere travlt end som så. I stedet udhulede han sin egen troværdighed og satte det tyske EU-lederskab over styr. [...] Ursula von der Leyen. Som om det ikke var nok med en krig i Ukraine, står EU-Kommissionens forkvinde også over for en helt anden slags krig: en handelskrig. [...] Joe Bidens gigantiske Inflation Reduction Act til 2.600 milliarder kroner (se B) giver derfor kun tilskud og skattefordele til USA's grønne virksomheder, hvis de producerer i USA, og deres vigtigste reservedele er amerikanske. I 2023 er EU, anført af Frankrig, klar til at tage samme midler i brug. [...] Ylva Johansson. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, må kæmpe om rampelyset med sin svenske kollega, Ylva Johansson, i 2023. [...] Flygtninge og migrationspresset mod EU vil vokse i år, især fra Ukraine, men ikke kun. Alene Tyskland modtog i 2022 en million ukrainske flygtninge ud af i alt 1,2 millioner flygtninge og migranter. [...] Så tyskerne vil bede Ylva Johansson om en plan. [...] Oveni må hun også forholde sig til alt fra terrortrusler til sikkerhedstrusler mod EU's energinet som dem, der ramte Nord Stream-gasledningerne. Sikker spådom: Johansson får travlt."

I et debatindlæg søndag i Politiken skriver avisens chefredaktør, Christian Jensen, blandt andet: "Margrethe Vestager udtalte engang, at det politiske system har umådeligt vanskeligt ved at reagere på advarsler. For politikere er det at bevæge sig mod afgrunden ikke tilstrækkeligt. De skal nærmest mærke tyngdekraftens undergangsfornemmelse, før de for alvor reagerer med andet og mere end justeringer og småkorrektioner, der blot forlænger det eksisterende [...] Verden er vågnet til en virkelighed, vi ikke længere kan kalde en ond drøm. [...] Sikkerhedstruslen i Europa er ikke længere en trussel. [...] Klimatruslen er ikke længere en trussel. [...] Inflationstruslen er ikke længer en trussel. [...] Krige og kriser forstærker gensidigt hinanden, og derfor er det korrekt at tale om en egentlig global polykrise, som blandt andet den engelske historiker Adam Tooze gør det. [...] I Margrethe Vestagers dom over politikernes forandringstræghed ligger også et stort håb for os alle. For nu er advarslernes tid forbi, og heldigvis har det flere steder i verden fået både politikere og befolkninger til at træffe ekstraordinære beslutninger. [...] Det er netop i samspillet mellem politikere og borgere, mellem demokrati og civilsamfund, at viljens handling og forandringens kraft manifesterer sig netop nu. [...] Både nationalt og internationalt viser magten sin sårbarhed og skrøbelighed. Volodymyr Zelenskyj sætter netop ord på de humanistiske og demokratiske værdier, vi har til fælles, når han taler til vestlige befolkninger og politikere. [...] Der kommer ikke én leder med en løsning på det hele. Polykrisen lader sig kun løse, hvis vi alle bidrager, både civilsamfund og politikere, og særligt i samspillet imellem de to instanser opstår fællesskabet kraft i nye samarbejdsformer, som ikke nødvendigvis vil være populære, fordi det bryder med vante ideologiske præferencer og politiske positioner."

I et essay søndag i Berlingske skriver Poul Høi, avisens udenrigskorrespondent, blandt andet: "Rusland er det utilpassede samfund, Putin er fascismen, Ukraine er hans krig, ukrainerne hans slaver. Det var, hvad historikere som Michael Howard forsøgte at fortælle liberale politikere og eksperter. [...] Krigene er ikke et mål i sig selv, men et middel til et politisk mål, og krigene slutter, når det politiske mål er opnået eller direkte eller indirekte erkendt som uopnåeligt. [...] Hele præsident Putins karriere har handlet om hans og hans regimes overlevelse, hans politik og især hans udenrigspolitik har udelukkende tjent dette formål; og når han indser, at krigen er tabt, og at krigen kan påvirke hans politiske overlevelse, vil han begynde at genoverveje "sin hjemlige position", vurderer Snyder. Putin vil afslutte krigen, fordi den ikke hjælper, men hæmmer ham politisk, og han vil afslutte den, fordi han kan få mere brug for sine soldater hjemme i Rusland end i Ukraine. Derfor vil Putin blive tvunget til at forhandle om en fred. [...] Hvis Putin skal tvinges til at søge en forhandlingsfred, må ukrainerne overbevise ham militært om, at krigen er tabt. Han vil aldrig kunne nå sine politiske mål med krigen. [...] På samme måde vil Putin formentlig fortsætte, forlænge og forværre krigen, indtil militære nederlag tvinger ham til at acceptere det uundgåelige, og hvis vestlige politikere vil fremme hans erkendelsesproces, må de fremme hans nederlag. [...] Et krigsophør - uanset om det er gennem forhandling eller fastfrysning - fordrer således fortsat støtte fra den demokratiske verden. Fordi støtten vil få Putin til at erkende, at hans politiske mål med krigen er uopnåelige. "Vi har vist vores styrke. Vis, at I er med os. Vis, at I ikke svigter os. Vis, at I er europæere," som den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde i en tale til Europa-Parlamentet. "Så vil liv vinde over død og lys over mørke." Zelenskyjs fordring er også historiens. Der er ingen eftergivenhedspolitik, som fører til fred. Der er ingen Macron-måde at gøre det på. Der er kun den hårde måde."

Thomas Breinstrup journalist på Berlingske, som dækker teknologi og IT, har forudset, hvad man kan forvente af 2023 indenfor teknologiens verden. Han skriver blandt andet: "I lande som Sydkorea og USA har man allerede erkendt, at de forretningsmodeller, der er for afregningen af trafikken på internettet, ikke er holdbare. [...] I Sydkorea har man indført regler, og i USA er man på vej med regler, der gør, at videoudbyderne betaler for de store mængder af trafik, de sender gennem nettene. I EU vil man i 2023 begynde at se på, om man skal gå ned ad samme vej. Hvem der skal betale for videotrafikken på internettet, bliver et hot emne i 2023. I Storbritannien kommer man til at fjerne en del af de netneutralitetsregler, som i sin tid blev indført af EU. Det vil skabe en del debat, hvor græsrodsorganisationer, som er sponsoreret af big tech, vil lave meget støj. På trods af det vil mange af disse regler blive fjernet. Det vil påvirke debatten i EU, og EU vil overveje, om man skal indføre nogle af de samme lempelser."
Politiken, søndag, s. 1, 18-23; Berlingske, søndag, s. 4-5, mandag, s. 8-9 (02.01.2023)

2022 lærte os ti afgørende ting om verden 5. Der er intet »internationalt samfund«
Flere af weekendens og dagens aviser bringer kronikker, ledere, artikler og kommentarer, som fremhæver de største nyheder fra året, der netop er gået.Berlingske bringer lørdag en kronik af Richard Haass, formand for den udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign Relations og tidligere amerikansk diplomat. Han skriver blandt andet: "Få vil savne 2022. Et år, der har været defineret af en stadig aktiv pandemi, fremadskridende klimaforandringer, galopperende inflation, økonomisk afmatning og, mere end noget andet, udbruddet af en bekostelig krig i Europa og frygten for, at en voldelig konflikt også snart bryder ud i Asien. Noget af det var ventet, men meget af det var ikke - og alt sammen rummer det lærdomme, som vi kun på eget ansvar ignorerer. [...] For det andet er det ikke længere en holdbar tanke, at indbyrdes økonomisk afhængighed mellem lande udgør et bolværk mod krig, fordi ingen vil have interesse i at afbryde gensidigt gunstige handels- og investeringsforbindelser. Politiske overvejelser kommer først. Faktisk var EUs svære afhængighed af russiske energiforsyninger formentlig med til at påvirke Putins beslutning om at invadere Ukraine, fordi han konkluderede, at Europa ikke ville gå imod ham. [...] For det fjerde bidrager økonomiske sanktioner - som i mange tilfælde er Vestens foretrukne instrument til at reagere på et lands overtrædelse af menneskerettigheder eller aggression over for et andet land - sjældent til nogen større adfærdsændring. Selv så tydelig og brutal en aggression, som Rusland har vist over for Ukraine, har ikke fået de fleste af verdens regeringer til at isolere Rusland diplomatisk eller økonomisk. Og selvom de vestlige sanktioner har svækket Rusland økonomisk, er de ikke kommet bare i nærheden af, at få Putin til at ændre kurs. [...] For det ottende findes Vesten stadig (et udtryk, som bygger mere på fælles værdier end geografi), og alliancer er stadig et vigtigt redskab til at skabe orden. USA og dets transatlantiske partnere i NATO har reageret effektivt på Ruslands aggression over for Ukraine. [...] Og endelig må vi være beskedne i forhold til, hvad vi kan vide. Det bør lære os ydmyghed at erkende, at kun få af alle disse lærdomme var forudsigelige for et år siden."

Politiken skriver lørdag blandt andet i sin leder: "2022 har vitterlig været krisernes år, et annus horribilis, som den britiske dronning Elizabeth II - som vi jo allerede har sagt farvel til - engang kaldte 1992. Men løfter man blikket lidt højere op, har 2022 faktisk også været et løfterigt år. Et år, hvor ekstremerne, autokraterne og ekstremisterne langt om længe er blevet stækket, og de liberale kræfter er blevet styrket. [...] EU har vist et imponerende sammenhold, og trods de enorme omkostninger har medlemslandene stået sammen om at indføre historisk hårde sanktioner mod Rusland. Og anført af et meget handledygtigt USA under præsident Bidens ledelse har Vesten formået at støtte Ukraine og forsyne landet med enorme mængder våben. [...] Samtidig har 2022 været katastrofalt dårligt for de førende antidemokratiske kræfter. Ruslands præsident, Vladimir Putin, står afklædt og ydmyget tilbage efter ti måneders fejlslagen krig. [...] Kriserne virkede til tider uoverkommelige. Men det gik ikke sådan: Centeret holdt i 2022. Det blev faktisk styrket."

B.T. bringer lørdag en kommentar af Jakob Illeborg, avisens internationale korrespondent, som blandt andet skriver: "For os, der var til stede i Kyiv, da krigen brød ud 24. februar, var der ingen tvivl om, at vi var vidne til et stykke verdenshistorie. [...] I dag ved vi, hvor tæt russerne reelt var på at få gennemført deres blitzkrig og indtage Kyiv, hvilket ville have ændret krigens videre forløb radikalt. Putin og co. troede dengang, at deres 'særlige operation' i Ukraine ville være overstået på få dage. Sådan gik det som bekendt ikke. [...] Desværre er der ingen umiddelbar udsigt til afklaring på krigen. [...] I det hele taget er der mange ubesvarede spørgsmål, der hænger i luften, her på vej ind i 2023. Storbritannien har haft endnu et kaotisk år med hele tre premierministre, uden at det har gjort nogen klogere på, hvor briterne egentlig er på vej hen med deres Brexit-projekt. [...] Frankrig undgik i 2022 en yderligtgående højrefløjsregering, men til gengæld fik Italien med Giorgia Meloni sin første af slagsen siden Anden Verdenskrig. Præcis hvad det kommer til at betyde for EU-samarbejdet på sigt, er stadig uklart. Men tendensen i Sydeuropa borger ikke nødvendigvis godt for EU-sammenholdet på sigt. [...] 2022 var også året, hvor verden blev kastet ud i en økonomisk krise af dimensioner. Kombinationen af covid19-nedlukninger og krig i Ukraine med medfølgende skyhøje energipriser har været gift for verdensøkonomien. Ved årsskiftet ligger inflationen mange steder omkring ti procent, boligpriserne falder, og renterne stiger. Der er håb om, at krisen måske har toppet, men vi ved det ikke. Der er med andre ord masser af grund til bekymring. Men 2022 var også året, hvor den frie, demokratiske verden stod fast på sine principper. Vesten lod sig ikke kue af russisk brutalitet og trusler om Armageddon. I stedet stod vi sammen og leverede våben og knowhow til Ukraine."

Information skriver blandt andet i sin leder mandag: "Er der noget, vi medier kan, så er det at udråbe kriser: demokratikrise, gældskrise, inflationskrise, Ukrainekrise, mediekrise, demografisk krise - ja selv en købekraftskrise truer angiveligt. [...] Europas energiår 2022 kan fortælles på mange måneder: Tre bud er den succesfulde, den pessimistiske og den håbefulde. Og under alle omstændigheder har året i al sin ukrainske tragik været et los i måsen til os alle i et år, hvor sikkerheds- og energipolitik smeltede sammen. Vi begynder med succesfortællingen om sanktionerne: Hvordan vi i foråret gik og frygtede, at en hurtig udfasning af russisk gas og olie ville føre til ekstrem recession, omfattende industridød og social uro. Det er der p.t. bare intet, der tyder på - især fordi energiministerierne i hele Europa har arbejdet som bindegale for at overvinde energichokket. [...] Om 2022 kan man også fortælle den sure historie: Historien om, hvordan vi for at spare på russisk gas og olie har skruet op for kulkraften og skidt højt og flot på de absurde priser på LNG-gas. [...] I hele Europa bruges der således mange hundreder milliarder statslige euro på at holde energipriserne (og dermed inflationen) "kunstigt" nede. [...] Alligevel har vi med omkring en fjerdedel sol og vind i strømnettet i EU oplevet en historisk høj andel af vedvarende energi i 2022. Tendens: stærkt stigende. [...] Med energiprischokket har 2022 således givet os normale borgere og forbrugere en forsmag på dimensionen i de kommende årtiers omvæltninger i vores energisystemer, økonomi og levemåder. [...] 2022 plantede med andre ord endelig en bevidsthed i os om, at vores samfund må, skal og vil ændre sig."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Det er alt for tidligt at drage vidtgående konklusioner om konsekvenserne af året 2022. Lidt ved vi. Voldsomheden af Ukraine-krigen og af dens ledsagende økonomiske konsekvenser betyder, at vi med nogen sikkerhed kan sige, at vi kan sammenligne begivenhederne det seneste år med nogle de mest skelsættende år i efterkrigstiden som 1962 med Cubakrisen, murens fald i 1989 eller terrorangrebene 11. september 2001. Man kan have dybsindige diskussioner om, hvorvidt 2022 nu helt overgår murens fald eller kun er lige så voldsomt eller faretruende som 2001 eller 1962. Vi får se. [...] EU er fragmenteret efter Storbritanniens exit, Tyskland er under kritik for at optræde egoistisk, Ungarn og Polen viser ingen særlig respekt for EUs fælles værdier, ECB forsøger at dæmpe en åbenlys intern splittelse om pengepolitikken mellem nord og syd, mens USA har benyttet inflationen til at indføre en endnu mere protektionistisk handelspolitik. Hertil kan vi lægge, at de geopolitiske spændinger mellem Rusland og Kina på den ene side og Vesten på anden side er enten tårnhøje eller voksende. Verden i 2022 indbyder ikke til megen optimisme."

2022 har været et økonomisk år fyldt med masser af turbulens grundet den stramme pengepolitik fra centralbankerne. Det skriver Berlingske søndag og Jyllands-Posten mandag. I Danmark endte vi året med en rente på 1,75 procent, hvor den i starten af 2022 lå på minus 0,6 procent og i oktober måned toppede inflationen i eurozonen, hvor den lå på omtrent 11 procent. "Årets vigtigste tema er dette: Æraen med nemme penge er slut, og den er slut for altid. Det betyder, at de finansielle markeder vil være helt anderledes, end vi har kendt dem siden finanskrisen. Vi er startet på en ny æra, hvor centralbankerne vil spille en mere afdæmpet rolle for finansmarkedet, og hvor der er mindre likviditet til rådighed til at løse problemer," lyder det fra Ipek Ozkardeskaya, senioranalytiker, Swissquote Bank, ifølge Berlingske. Flere økonomer er enige i, at der vil komme en recession i Europa i 2023. "Der kommer en recession i Europa. Der kommer også en recession i USA. Vi har aldrig haft en recession, uden at virksomhedernes indtjening er faldet. Og lige nu har markedet indregnet indtjeningsvækst på omkring fem procent næste år," siger Norman Villamin, investeringschef, Union Bancaire Privée, ifølge Berlingske. Mange afventer også spændt på at se, hvilke beslutninger centralbankerne vil lave i år, da mange mener, at det stadig er muligt at centralbankerne vil stramme op yderligere på pengepolitikken. Det signalerede Den Europæiske Centralbank, ECB, blandt andet med på sit rentemøde tilbage i december måned.
Politiken, lørdag, s. 1; B.T., lørdag, s. 23; Information, mandag, s. 20; Berlingske, søndag, s. 22-23, lørdag, s. 2, 36; Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9 (02.01.2023)

Prioriterede historier

50 år i Europa
Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: "Denne 1. januar er det 50 år siden, at Danmark blev medlem af det europæiske fællesskab, dengang EF, nu EU. [...] I dag er EU et fællesskab baseret på demokratiske værdier, hvor de europæiske samfund økonomisk, administrativt og politisk har filtret sig ind i hinanden - uden at vi har mistet vores sprog, vores kultur, vores traditioner. Og aldrig har behovet for fælles løsninger på fælles problemer som klima, migration og regulering af ny teknologi været stærkere. EU har for eksempel den økonomiske vægt og politiske styrke, der skal til for at stille krav til internationale selskaber, aktuelt techselskaber, hvilket Margrete Vestager som kommissær er gået i spidsen for. Når den politiske viljekraft viser sig, vil EU også være det rigtige omdrejningspunkt for fælles løsninger inden for grøn omstilling og udvikling af alternativ energi. Efter Brexit ved vi, at man godt kan forlade EU. Men vi ved også, at det er en ekstremt dårlig idé. Der er en kø af ansøgere ved indgangen til EU, men ingen kø ved udgangen. EU er heldigvis ikke tøjret til hverken højre eller venstre. Det bliver aldrig 'færdigt' som fællesskab, og det er ikke ideelt i sin markedsregulering. Men EU er blevet det dynamiske forum, den politiske scene, hvor vi i Europa søger fælles løsninger på vores fælles problemer. Til forankring af fred mellem samfund, der har kendt til krig, er samarbejdet ofte besværligt, men i den grad velgørende. Som demokratisk fællesskab er EU et historisk privilegium."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder søndag: "Ruslands overfald på Ukraine kommer til at ændre vores tid, formentlig virkelig dybtgående. Verden bliver ikke den samme igen. Der kommer ikke en tilbagevenden til tiden før den 24. februar, da præsident Putin lod sine kampvogne rulle. [...] Her ved årsskiftet er det præcis et halvt århundrede siden, at Danmark indtrådte i EF, dagens EU. Fællesskabet udgør sammen med Nato, FN og andre internationale organisationer fundamentet for Danmarks plads i verden. Som et lille land er vi helt afhængige af det regelbaserede internationale samfund, som Putin med sin angrebskrig også er gået løs på. Det er lykkeligt, at det mærkelige forsvarsforbehold omsider blev droppet ved en folkeafstemning som et særligt dansk bidrag til kampen mod Putin. At Finland og Sverige er på vej ind i Nato, gør kun beslutningen endnu rigtigere. Krige, kriser, konflikter, så langt øjet rækker. Vi får brug for tålmodighed og standhaftighed. Det kan blive et sejpineri. Det gode er, at Vesten har fundet sig selv."
Politiken, søndag, s. 1; Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (02.01.2023)

Det digitale indre marked

Kina har en klemme på Europa, ”som er farligere end afhængighed af Putins gas”
Jyllands-Posten skriver lørdag, at en nye undersøgelse viser, at otte EU-lande modtager 5G-teknologi fra kinesiske telegiganter, og det er på trods af, at USA, vestlige spiontjenester og sikkerhedseksperter i flere år har advaret om risikoen ved indkøb fra kinesiske selskaber. Undersøgelsen er lavet af det internationale telekonsulentfirma Strand Consult i København. "Det her er farligere end afhængigheden af Putins gas. Det er en større trussel at være afhængig af kinesiske telenetværk. Digital infrastruktur er et helt afgørende fundament i vores samfund," siger John Strand fra konsulentfirmaet bag undersøgelsen og fortsætter: "Men hvis Kina kan lukke ned for 5G-netværk, kan det få meget alvorlige konsekvenser. Det kan f.eks. afskære sundhedspersonale fra at tilgå journaler og patientoplysninger. Det kan påvirke energiforsyning og offentlig transport eller få banker til at gå konkurs i løbet af få timer. " I de otte lande, som modtager udstyret fra Kina kommer over halvdelen af den nuværende 5G-teknologi fra den kinesiske telegigant Huawei, ZTE eller andre lignende kinesiske leverandører. Kinesiske selskaber, som tidligere har udløst politisk uro i Danmark og som er blevet bandlyst i blandt andet USA, Canada, og en række europæiske lande. Her ses selskaberne som en trussel mod landenes sikkerhed. John Strand advarer yderligere om, at det kan få alvorlige konsekvenser, fordi at "Kina har en farlig klemme på en række EU-lande", når de gør sig afhængige af kinesisk teknologi. "Tyskland har som et stort land ekstrem stor indflydelse på EU's politik. Derfor kan det jo få indflydelse på, hvilken politik EU kan føre over for Kina, hvis landet f.eks. angriber Taiwan," siger han.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 17 (02.01.2023)

Finansielle anliggender

Nytårsdag indfører Kroatien euro, men i Danmark er debatten død
Den første januar vil Kroatien indgå i eurozonen, når de dropper landets valuta, kuna, til fordel for euroen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Det er første gang i otte år, at et nye land indfører EU's fælleseuropæiske møntfod og det vil betyde, at 20 af EU's 27 medlemslande nu vil benytte euroen. "Introduktionen af euroen vil styrke vores økonomi, den vil være et anker for stabilitet, vil gøre os mere modstandsdygtige og beskyttet mod eksterne chok og kriser og vil bidrage til at forbedre investeringsklimaet," lød det fra Kroatiens finansminister, Marko Primorac, i forrige måned da han præsenterede landets første finanslov i euro. "Det er et vigtigt øjeblik for EU. Når Kroatien vedtager euroen næste år, vil det være otte år siden sidste udvidelse," lød det fra EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, tilbage i juli, som også fremhævede, at udvidelsen af kredsen i eurolandene vil styrke valutaen samt eurozonens økonomi. Rumænien og Bulgarien er nu næste i rækken i håbet om at benytte euroen. I Danmark bliver der ikke længere diskuteret en fælles mønt, men noget tyder på, at det fortsat ikke er et ønske blandt danskerne, efter der i 2000 blev stemt nej. I 2011 viste en meningsmåling også, at kun 40 procent af de adspurgte ville overveje at stemme ja, hvis der kom en ny folkeafstemning. En betydelig andel mindre end de 46,8 procent, som stemte ja i 2000.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20 (02.01.2023)

Potentialet i den finansielle afglobalisering
Information bringer mandag en kommentar af Jayati Ghosh, rådgiver for FN's generalsekretær. Hun skriver blandt andet: "Efter fire årtier, hvor den økonomiske integration mellem landene er blevet fremmet gennem handel og finans, er den globale økonomi trådt ind i en smertefuld fragmenteringsproces. Det var i første omgang to rige lande, der drev udviklingen - USA under præsident Donald Trump og Storbritannien efter Brexit-afstemningen. Men nu fremskynder flere geopolitiske kræfter afglobaliseringen. Fragmenteringen af den globale handel indvarsler også en mulig fragmentering af de internationale kapitalmarkeder. De COVID-19-relaterede nedlukninger har forstyrret globale forsyningskæder og lukket store produktionscentre, især i Kina. På samme måde har krigen i Ukraine ændret handelsruter og tvunget de vestlige lande til at finde alternative leverandører af vigtige råvarer som olie, gas, hvede og kunstgødning. De vestligtledede sanktioner mod Rusland har yderligere hæmmet handlen og kraftigt øget fødevare- og energipriserne. Men selv om den globale handel kan blive yderligere fragmenteret, hvis de store økonomier gennemfører protektionistiske politikker såsom kulstofafgifter for varer, der krydser landegrænser, er finansmarkederne endnu stærkt integrerede. De grænseoverskridende kapitalstrømme er stadig stort set uregulerede og mere volatile end nogensinde. [...] Frem for alt må lav- og mellemindkomstlandene indføre en mere effektiv kapitalkontrol. At pålægge begrænsninger på volatile porteføljestrømme, især dem, der bidrager til at gøre valuta mindre værd, er afgørende for at afbøde de risici, der er forbundet med finansiel globalisering. En finansiel globalisering, der skulle have indledt en æra med robust vækst og finanspolitisk stabilitet i udviklingslandene, men endte med at gøre det modsatte. For at genoprette deres økonomiske levedygtighed skal lav- og mellemindkomstlande nu få mest muligt ud af afglobaliseringen og favne fragmenteringen af de internationale kapitalmarkeder."
Information, mandag, s. 2 (02.01.2023)

Grundlæggende rettigheder

Regeringen skal udnytte 2022's momentum for menneskerettighederne
Information bringer lørdag en kommentar af Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark. Hun skriver blandt andet: "Jeg forstår godt, hvis 2022 er et år, man ønsker at glemme. [...] Alligevel er der grund til at tro på, at vi vil kigge tilbage på 2022 som et vendepunkt, der skabte nyt momentum for menneskerettigheder i dansk politik. Det håb bygger på flere sager, som har kendetegnet menneskerettighedsåret. Ruslands ulovlige invasion af Ukraine har ikke blot gjort os mere opmærksomme på krigens love og vigtigheden af at bekæmpe straffrihed for verdens voldsomste forbrydelser. [...] I Danmark har Folketinget med en særlov bakket op om ukrainere på flugt. [...] Også i sportens verden er menneskerettighederne rykket tættere på os i 2022. I Amnesty forventede vi faktisk, at debatten om, hvordan migrantarbejdere i værste fald har knoklet sig ihjel for, at Qatar kunne afholde VM i fodbold, ville aftage i styrke, når bolden først rullede i Doha. Vi tog heldigvis fejl. [... ] Ikke mindst hvis danske lovgivere og virksomheder i det nye år følger progressivt op på den lovgivning for virksomheder og finansielle institutioner, som EU netop nu er ved at indføre. Lovgivning, som endnu ikke er fyldestgørende, men som stadig udgør et vigtigt skridt mod bedre at kunne beskytte mennesker imod udnyttelse. [...] Regeringen skal have ros for at kalde til kamp imod diskrimination, vold og drab, som rammer kvinder og minoritetspersoner hårdere end resten af samfundet. Men det er ærgerligt, at den nye regering tilsyneladende ikke har i sinde at prioritere og følge op på den nationale handlingsplan imod racisme, som den foregående regering ellers var på vej med. Samtidig har regeringen en stor opgave med at sikre, at hadtale, som vi ved rammer kvinder og minoriteter særligt hårdt, ikke får lov til at begrænse vores ytringsfrihed og amputere vores fælles samtale om samfundets indretning."
Information, lørdag, s. 23 (02.01.2023)

Institutionelle anliggender

BRITERNES STORE FIASKO
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Efter mere end ti års inkompetent politisk styre og en overmodig løsrivelse fra det europæiske fællesskab har lasten i skibet Britannia forskubbet sig og sendt nationen ud af kurs. Stolthed og nationalfølelse er forvandlet til skuffelse og nederlagsstemning. Alt og alle i Storbritannien betaler i disse år prisen for fejltagelsen ved at vende ryggen til deres vigtigste samhandelspartner. [...] Omkring hver femte brexittilhænger fortryder i dag sit kryds ved afstemningen. Tænketanken Center for European Reform anslår, ifølge Politiken, at brexit op til andet kvartal 2022 har reduceret det britiske bnp med 5,5 procent. Det har sænket investeringerne i landet med 11 procent og varehandlen med 7 procent. Og oveni er briterne dertil som alle andre naturligvis ramt den buldrende inflation. [...] I EU kan vi glæde os over, at det kaos, det selvovervurderende Storbritannien har kastet det gamle imperium ud i, flere steder i resten af Unionen har sat en skræk i livet på EU-skeptikere og -modstandere. Målinger har vist, at danskerne betragter briternes brexittilstand og søger mod EU. Danmark og det resterende EU var heller aldrig ude i et opgør med Storbritannien. Det har været omvendt. Fra afstemningen i 2016 og frem til i dag. Og nu hvor de modfaldne briter ser resultatet, står de i et endnu mere tragisk opgør: Storbritannien er nu ude i det store opgør med sig selv."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 24 (02.01.2023)

Efterkrigstidens verdensorden har spillet fallit
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Hans-Henrik Holm, professor emeritus, Aarhus, blandt andet lørdag: "Vi har brug for en regelbaseret verdensorden. Men hvilken orden? Hvilke regler skal gælde? [...] I november mødtes præsident Xi og præsident Biden til et tre timer langt møde på øen Bali i Indonesien. [...] Mødet viste, hvordan de to lande bejler til posten som den dominerende stat i det internationale system. USA dominerer stadig både økonomisk og militært, men på begge områder tegner sig et Kina, der gradvist vil overtage lederrollen. Referaterne fra mødet illustrerer deres forskellige tilgang til, hvordan verdensordenen skal se ud, hvilke principper den skal bygge på, og hvilke former for udenrigspolitik der vil føres. [...] Mødet illustrerer et mønster: Den amerikanske politik er båret af et liberalt grundsyn. Demokrati og menneskerettigheder er universelle værdier. Kinas politik er derimod baseret på staternes suverænitet og afviser andre staters ret til at blande sig. [... ] Og så er der måske også en Europa-orden, som baserer sig på det multilaterale. Det er netop ikke suverænitetsbaseret eller alene magtbaseret, men en model med samarbejdet mellem stater som det centrale. [...] EU har udviklet sig til en slags brobygger efter tysk inspiration. Efter Ruslands angreb er det nu et oprustet EU, et næsten enigt EU, mod Rusland og dog et EU, der samarbejder. [...] Ruslands angreb på Ukraine er afslutningen på efterkrigstiden. Afslutningen på den europæiske drøm om, at man kunne skabe et civilt samarbejdssystem, bl.a. baseret på økonomisk samarbejde og med nedtonet militær. Krigen afspejler et sammenbrud af regler og institutioner. Netop derfor er der et politisk behov for at definere reglerne på en ny måde efter en krigs afslutning. [...] Det er historisk set ved krigsafslutninger, at der skabes et grundlag for nye regler i det internationale system."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 39 (02.01.2023)

Orbanismen rækker langt ud over Ungarn
I Signatur i Politiken mandag skriver journalist Christian Johannes Idskov blandt andet: "Da jeg i 2018 befandt mig i Budapest op til det ungarske parlamentsvalg, hang der alle steder i byen manipulerede billeder af en glad og grinende George Soros, den ungarskfødte jødiske filantrop, nogle af dem placeret på gulvet i busser og tog, så man næsten ikke kunne undgå at træde på ham. "Vi bekæmper en fjende, der er anderledes end os, ikke åben, men skjult, ikke ærlig, men lumsk, ikke national, men international; han tror ikke på arbejde, kun på spekulation". Sådan lyder bare en af mange slet skjulte antisemitiske taler fra Ungarns premierminister Viktor Orbán, der i stort set alle årene har haft Soros som sin fjende nummer 1. For Orbán repræsenterer Soros alt det, som er galt med verden. [...] Sagen er, at Ungarn knap nok længere kan kaldes et fuldgyldigt demokrati. Orbán har i sin seneste regeringstid formået at stramme nettet om sine politiske modstandere og begrænse et stort antal frihedsværdier. […] Allerede i 2018 måtte Soros' demokratiforkæmpende stiftelse, Open Society Foundations, forlade Budapest til fordel for Berlin. Alt dette har i årevis ført til retspolitisk armlægning mellem Orbán-regeringen og EU, men kort før juleferien kom der endelig en form for afgørelse: Unionen tilbageholder blandt andet 6,3 milliarder euro (knap 47 milliarder kroner), så længe Ungarn ikke efterlever EU's retsstatsprincipper. Til gengæld eftergiver EU 18 milliarder euro i et kompromis, der indebærer, at Ungarn indfører en global mindstebeskatning for virksomheder på 15 procent. Det kan lyde som et brutalt indgreb, al den stund at Ungarn befinder sig i en økonomisk krise med høj inflation og stigende energipriser. [...] Man tager derfor gruelig fejl, hvis man tror, at det er Orbáns ønske at brænde alle broer til Europa. Orbán har for længst - ifølge ham selv - indset historiens alvor og fattet, at der må skabes et forenet europæisk konservativt modtræk til amerikanernes langsomme tilbagetrækning fra verdensscenen samt russernes og kinesernes militære og økonomiske aggression. Efter at Putin afslørede sit sande ansigt med invasionen af Ukraine, er Orbán blevet den nye konservative ledestjerne. Orbanismen rækker i dag langt ud over Ungarn, og landet er blevet en slags model for nationalkonservative i både USA, Italien, Frankrig og Tyskland. [...] Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har længe set en allieret i Orbán. Selv i det mere sekulære Frankrig insisterer Marine Le Pen og Eric Zemmour nu på, at landets frihed, lighed og broderskab faktisk stammer fra deres 'kristne arv'. Det er sikkert bare et spørgsmål om tid, før vi også vil se danske pilgrimme valfarte til Orbáns paradis. For Morten Messerschmidt er der i hvert fald ingen tvivl. Han har længe set Orbán som 'et levende håb', der er i stand til at 'forsvare sit land mod ydre fjender'. For nationalkonservative som ham er Viktor Orbáns Ungarn blevet en våd drøm."
Politiken, mandag, s. 9 (02.01.2023)

Sverige overtager EU-formandskabet
Den 1. januar overtog Sverige EU-formandskabet efter Tjekkiet. I de kommende seks måneder har den svenske regering dermed fået en nøglerolle i forhandlingerne om EU's kurs i de kommende seks måneder, skriver Berlingske mandag. I en erklæring på den svenske statsminister, Ulf Kristersson, hjemmeside, skriver han: "Sverige overtager formandskabet, på et tidspunkt hvor EU står over for historiske udfordringer." Derudover nævnes krigen i Ukraine, kampen mod klimafordringer og den europæiske konkurrencedygtighed som de mest påtrængende udfordringer.
Berlingske, mandag, s. 15 (02.01.2023)

Klima

Europas grønne drømme om et effektivt tognet afspores ved landegrænserne
I sommer passerede britisk-tyske Jon Worth samtlige landegrænser i EU med tog for at finde ud af, hvorfor der ikke er flere, som rejser ad skinnerne til deres nabolande, skriver Jyllands-Posten søndag. Jon Worth mener, at EU råder over et glimrende tognet på tværs af medlemslandene, men det virker ikke optimalt, da politikerne mangler viljen til at løse mange små udfordringer. EU-Kommissionen kalder toget "en af de mest bæredygtige transportformer", men forbedringerne udebliver tilsyneladende stadigvæk. "Jeg opdagede den her mærkelige situation, hvor stort set alle forstår, at vi skal gøre det nemmere at tage toget i stedet for at flyve eller køre. Men at omsætte det til handling blandt trafikselskaber og politiske beslutningstagere er en virkelig svær opgave," siger Jon Worth, som dagligt sendte postkort til EU's transportkommissær, Adina Vălean med sine observationer som togrejsende. Han fik dog aldrig et svar, men en af kommissærens ansatte udpegede ham som ”postkortmanden” til en pressekonference. "Transportområdet er ikke stedet at gøre politisk karriere. Det er teknisk, og det er langsigtet. Både i Bruxelles, i Tyskland og i Storbritannien er posten som transportminister ikke en, nogen ønsker at få. Det er det job, man giver til den partiloyale politiker, som skal have et eller andet. Oh shit, we will give him transportation," siger Jon Worth, som dog også ser små tegn på, at det ændrer sig. Eksempelvis inviterede EU-Kommissionen i sommer togselskaber, lokalregeringer og andre interesserede til at komme med forslag til pilotprojekter, som kan forbedre togfarten over EU's indre grænser. Og i efteråret satte klimakommissær Frans Timmermans en skarp deadline for industrien: Kom med en app, hvor man kan bestille togbilletter til hele EU, inden årets udgang, ellers indfører vi det med lov.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15 (02.01.2023)

PKA-chef Jon Johnsen vil have skrappere klimakrav til banker og pensionskasser
Selvom de fleste topchefer frygter øget regulering, så anbefaler PKA-direktør Jon Johnsen skærpede klimakrav til finansielle virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Det er en meget effektiv metode til at forandre verden," siger Jon Johnsen og fortsætter: "Alle virksomheder, som har brug for kreditfaciliteter, skal jo ind til en bank for at låne nogle penge, eller de kan gå til et pensionsselskab, som kan finansiere dem via erhvervsobligationer. Så hvis man regulerer den finansielle sektor omkring det her, så tror jeg, at man får skabt enormt meget forandring." EU er allerede godt i gang med reguleringsskruen, hvor der er nye krav under den såkaldte disclosureforordning, som tvinger de finansielle virksomheder til at rapportere om klimaaftrykket fra de finansielle aktiviteter. Jon Johnsen mener, at EU-politikerne bør stramme skruen endnu mere, når man i løbet af nogle år har fået styr på alle usikkerhederne omkring klimarapporteringen. Kristina Øgaard, specialiseret i finanssektorens arbejde med bæredygtighed i konsulentvirksomheden Accenture, mener, at det vil være en udfordring at lave en regulering, som kun omfatter den europæiske finanssektor og vurderer derfor, at det er naturligt, at EU i første omgang fokuserer på at få de finansielle virksomheder til at lægge deres klimaaftryk frem for offentligheden. "Nu skal banker og pensionsselskaber i første omgang være mere transparente, og så må markedet selv vurdere, om det er tilstrækkeligt. Hvis EU så vurderer, at markedet ikke omstiller sig hurtigt nok, så kan det blive aktuelt med yderligere lovgivning på et senere tidspunkt," siger Kristina Øgaard.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5 (02.01.2023)

Sundhed

Kræver covid-19-test fra rejsende fra Kina
Fredag meddelte Spanien, at det vil kræve negative covid-19 test fra rejsende, som kommer fra Kina - eller fuld vaccination, til trods for, at det fra EU's sundhedsagentur har lydt, at sådanne restriktioner, som Spanien og Italien har indført, ikke er nødvendige. EU's sundhedskommissær Stella Kyriades har opfordret medlemslandene til at ty til deres nationale overvågningsmekanismer, da det er nødvendigt at handle hurtigt. Spanien har med beslutningen sluttet sig til lande som USA, Indien, Italien, Malaysia og Japan, som alle har reageret på corona-udviklingen i Kina. Der er en udbredt tvivl om de officielle data fra Kina, og det førte torsdag til et krisemøde i Bruxelles for at få koordineret EU-landenes reaktioner på ophævelsen af covid-19-restriktioner i Beijing. Krisemødet har dog ikke umiddelbart ført til fælles indgreb.
B.T., lørdag, s. 21; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20 (02.01.2023)

Udenrigspolitik

Kosakken tager alt, der sidder løst
Politiken bringer søndag et interview med Finlands præsident, Sauli Niinistö, som kender Vladimir Putin som ingen anden leder i den vestlige verden. 2022 blev et skelsættende år, hvor den russiske invasion af Ukraine fik Finland og Sverige til at bryde med årtiers alliancefrihed, hvis Tyrkiets præsident Erdogan vil acceptere de to nordiske demokratier i Nato. For et år siden sendte Sauli Niinistö i sin nytårstale et hidtil uset direkte signal til den store nabo mod øst, fordi han var dybt bekymret over en bramfri og aggressiv Putin-tale fra december. "Han sagde, at de krævede, at Nato slet ikke blev udvidet mere overhovedet. Da russerne blev spurgt, sagde de offentligt, at det også drejede sig om Finland og Sverige," siger Sauli Niinistö, som blev vred og frustreret over EU-landenes passivitet og derfor sendte han en stikpille til Bruxelles, Paris og Berlin. "Efter Putins tale havde jeg virkelig forventet, at EU ville have reageret på den kendsgerning, at den russiske stat forsøgte at begrænse valgfriheden for to EU-medlemmer. Jeg forsøgte at trænge igennem med den besked til Bruxelles, fordi jeg mente, at det ikke bare ramte Sveriges og Finlands integritet, men hele EU's. Men jeg hørte aldrig et ord," siger Sauli Niinistö, som efterfølgende trak internationale overskrifter på samlebånd, da han sendte en besked, der gik lige i synet på Vladimir Putin. "Lad mig konstatere en gang til: Til Finlands bevægelsesfrihed og valgmuligheder hører også muligheden for at alliere sig militært og søge medlemskab af Nato. Hvis vi selv beslutter os for det. Nato fører en såkaldt 'åben dør-politik'. At den fortsætter, er gentagne gange blevet bekræftet over for Finland. Også offentligt," sagde Sauli Niinistö. Siden den russiske annektering af Krim-halvøen i foråret 2014 har Niinistö ofte brugt udtrykket, at "kosakken tager alt, der sidder løst" i sine taler, hvor han mener, at den russiske præsident har en veludviklet næse for sin modparts svage punkter. Derfor ser han det nødvendigt, at Putin mødes med umisforståelige budskaber og at der aldrig vises svaghedstegn. Da Sauli Niinistö i maj ringede Putin op for at meddele Finlands beslutning om at søge optagelse i Nato, har der været tavst på linjen mellem frontfigurerne i Moskva og Helsinki, men Niinistö har dog ikke indtryk af, at Putin som udgangspunkt er Finland uvenligt stemt. De autoritære præsidenter i Ankara og Moskva har en god indbyrdes kontakt, hvor Finland og Sverige, siden et Nato-topmøde i juni i Madrid, har befundet sig i en slags ubekvem tænkeboks hos Erdogan. Til spørgsmålet: Kan du så garantere, at I to lande fortsætter med at gå sammen hele vejen? Også hvis Erdogan ender med at blokere for Sverige?" svarer Sauli Niinistö: "Et sådant alternativ er ikke blevet nævnt af tyrkerne. De har ikke officielt sagt, at de ønsker at skille ratificeringen ad. Men vi søger ikke sammen med Sverige, fordi vi er gode venner, men fordi det er en fordel for os begge. Efter min mening ligger 25 procent af vores fordel ved at gå med i Nato i, at Sverige også går med. Sverige er meget vigtig for Finland i Nato. Og for dybden af vores forsvarssamarbejde. Derudover er Sverige vigtig for Baltikum."
Politiken, søndag, s. 10-15 (02.01.2023)

Ny fængselsdom til Suu Kyi kaldes »en hån mod retsstaten«
Myanmars afsatte civile regeringsleder, Aung San Suu Kyi, er idømt 33 års fængsel blandt andet for forsøg på at påvirke Myanmars valgkommission. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Både EU og USA fordømmer den seneste fængselsdom og en talsmand fra EU kalder det "udelukkende politiske motiverede" samt "et tydeligt forsøg på at udelukke demokratisk valgte ledere fra det politiske liv". Derudover kritiserer EU også de domme som militærstyret i Myanmar har afsagt overfor den tidligere præsident Win Myint, som er idømt 12 års fængsel.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 19 (02.01.2023)