EU i dagens aviser mandag den 2. september 2024

EU i weekendens og mandagens aviser den 31. august - 2. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Dan Jørgensen hævdes i spil til grøn kommissærpost
Weekendens og mandagens aviser skriver blandt andet følgende om Dan Jørgensen og hans vej mod en EU-kommissærpost. 

Politiken skriver søndag, at det forventes, at Dan Jørgensen (S) vil blive tildelt en grøn kommissærpost i EU-Kommissionen. Ved ministeroverdragelsen i fredags sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at den danske regering allerede har forhandlet en kommissærpost på plads til Dan Jørgensen. "Der er mange brikker, der skal falde på plads i det puslespil, som von der Leyen lægger i de her dage. Kønsspørgsmålet er en af de brikker, men der er mange andre brikker, der også er vigtige. Og der håber jeg selvfølgelig, at nogle af de kompetencer, som statsministeren har valgt mig på baggrund af, kan komme til at spille en rolle dér og få en betydning," udtalte Dan Jørgensen i fredags. Det ventes, at Dan Jørgensen vil blive tildelt en miljørelevant kommissærpost. Hvis ikke får han måske en underpost til den spanske kommissær, Teresa Ribera, som efter alt sandsynlighed bliver valgt som både klimakommissær og næstformand i EU-Kommissionen. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen skal efter planen præsentere sit hold af nye EU-kommissærer senest d. 11. september. Herefter påbegynder Europa-Parlamentet sine individuelle høringer af de nye kommissærer. Høringerne forventes af vare det mest af oktober måned. Den nye EU-Kommission skal efter planen påbegynde sit virke fra d. 1. november. Men, afviser Europa-Parlamentet en eller flere af de foreslåede kommissærer, så kan der gå længere tid. 

I et debatindlæg i Berlingske skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: "Ny europakommissær, ministerrokade med opsigtsvækkende overraskelser og finanslovsforslag. [...] Det store spørgsmål er selvfølgelig: Vil det ændre noget i forhold til den suppedas, som regeringen står i, hvor man permanent ligger under 40 procent i vælgeropbakning? Det tyder intet på. For hvis man nærstuderer de politiske beslutninger, skaber personudskiftninger og nye ministerområder nok interesse, men det får næppe ret mange til at flytte deres kryds. [...] Ingen faldt bagover, da Frederiksen meddelte, at Dan Jørgensen bliver Danmarks næste europakommissær. Det har iagttagere spået i snart et par år. Interessen samler sig i stedet om, hvad han så skal beskæftige sig med de næste fem år, nu hvor en spansk kommissær ser ud til at løbe med klimaområdet. Statsministeren forventer, at Jørgensen får en “central portefølje”, og den formulering leder tankerne hen på elastik i metermål. Ingen forventer dog en tung post i liga med forgængeren Margrethe Vestager, som fortsat er næstformand og konkurrencekommissær. Ender Jørgensen med en post, der kan udlægges som en “Mickey Mouse”-post uden konkret indhold, bliver både han og Frederiksen til grin. [...] Ikke siden Poul Nilsson for 20 år siden var kommissær for udviklingsbistand, har en dansk mand eller en socialdemokrat haft sæde i Kommissionen."

I en klumme i Politiken søndag skriver Ole Rasmussen, journalist på avisen, blandt andet: "Den officielle anledning til, at nye og gamle ministre indledte den politiske efterårssæson med en gang avanceret stoleleg, var Dan Jørgensens længe ventede udnævnelse til dansk EU-kommissær. Men havde det kun handlet om Dan The Man, ville det ikke have været nødvendigt at flytte rundt på nogen, eftersom den stortalende fynbos job som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolemik forsvandt som dug for sensommersolen under rokaden. Dan Jørgensens områder blev blot overtaget af to andre ministre, så det var nok slet ikke ham, det handlede om, da Mette Frederiksen satte dansk rekord i ministerforbrug, men snarere om statsministerens behov for at signalere opmærksomhed på klimaet, folkets sikkerhed og Troels Lund Poulsens arbejdsbyrde. Og hendes behov for at blande sig i københavnsk lokalpolitik, naturligvis. Heldigvis havde Frederiksen ikke flyttet rundt på finansminister Nicolai Wammen, der sidst på ugen dukkede op i vanlig tryghedsskabende skikkelse og fremlagde kamikazeregeringens budgetforslag for det kommende år." 

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Peter Stig Andersen, Orø, blandt andet: "Jeg hørte Simon Friis, klimaredaktør på Altinget, i 'Orientering' på P1 onsdag 28. august om Dan Jørgensens mulige kommissærpost i EU. [...] Samtalen bar tydeligt præg af redaktørens politiske holdning, idet han stort set kun roste Dan Jørgensens politiske karriere og fandt det helt naturligt, at en kommissærpost var næste politiske stilling. Dan Jørgensens resultater i de forløbne par år som udviklingsminister er ikke til at få øje på, og de tidligere år som miljøminister handlede om forbud mod dyresex, stegt flæsk som nationalret og en klimapolitisk udvikling, der bedst illustreredes som en hockeystav med meget lidt handling, lige indtil regeringen ikke kunne tale sig ud af problemerne mere."
Kilder: Politiken, søndag, s. 11, 16, lørdag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 15

Interne anliggender: På Marie Bjerres første dag som europaminister citerede hun Adenauer. Men læringskurven er stejl, påpeger EU-kender
Altinget fredag og Berlingske mandag skriver blandt andet følgende om udnævnelsen af Marie Bjerre (V) som ny Europaminister:

Jens Rohde, fhv. medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, kalder Marie Bjerre for den helt rette til jobbet som Europaminister. Det skriver Altinget fredag. Da Jens Rohde var medlem af Europa-Parlamentet, arbejdede Marie Bjerre i to af årene som hans politiske assistent. "Det første, Marie gjorde, da hun blev ansat hos mig, var at hænge EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder op på døren," fortæller Jens Rohde om Marie Bjerres tid som hans assistent i Bruxelles. Han pointerer, at Marie Bjerres tid i Bruxelles har givet hende erfaring med europapolitiske processer. "I modsætning til Christiansborg, hvor de partiansatte ikke sidder med i forhandlinger eller med udformningen af lovgivning, så er det i høj grad en del af arbejdsporteføljen for en assistent i Europa-Parlamentet," forklarer Jens Rohde, som tilføjer, at Marie Bjerres evner indenfor relations dannende arbejde vil være en stor fordel for hende i hendes nye virke som europaminister. Men Marie Bjerres ansættelse under Jens Rohde går 12 år tilbage, og derfor kan hun have brug for en europapolitisk opdatering, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. "Det er klart, lige nu og her har hun ikke styr på, hvem kollegerne er i EU. Hun har noget af en læringskurve foran sig, og den bliver stejl," Vurderer Lykke Friis, som dog er sikker på, at Marie Bjerre besidder kompetencer, som vil gøre hende god til at netværke. Hun mener heller ikke, at det spiller nogen rolle, at Marie Bjerre ikke tidligere har været europaordfører eller lignende. "Jeg var heller ikke klima- og energiekspert, da jeg blev minister på området. Sådan er det nu engang med ministerposter: Nogle har stor erfaring, mens andre må kaste sig ud i det og have det politiske instinkt til at løfte opgaven," siger Lykke Friis. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet kalder Marie Bjerre for et godt valg: "Jeg har tilfældigvis haft en del med hende at gøre, fordi digitalisering også har været mit område i Bruxelles. Og hun har den helt rigtige indstilling til Europa," siger Morten Løkkegaard. Marie Bjerre siger selv, at hun synes, hun passer godt til sin nye ministerpost, og at hun glæder sig til at komme i gang med arbejdet. "Ja, jeg har arbejdet i Europa-Parlamentet som jurist. Men som digitaliseringsminister har jeg også erfaring med at forhandle i Europa, og jeg har erfaring med at gå til rådsmøder. Derfor synes jeg, at det er en post, der passer mig rigtig godt, og jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang," siger Marie Bjerre. 

Berlingske skriver i en leder mandag, blandt andet: "Da EU-landenes europaministre sidste år mødtes for at drøfte en mulig udvidelse af EU med lande som Ukraine, Moldova og Albanien, var Danmark kun repræsenteret af en embedsmand. Vi havde nemlig ingen minister at stille med, og dermed kunne der ikke lægges så meget vægt bag de danske holdninger. Det sagde Venstres EP-medlem Morten Løkkegaard dengang i et interview her i avisen, hvor han opfordrede til at oprette et permanent dansk Europa-ministerium. Med torsdagens regeringsrokade er det så sket: Marie Bjerre, tidligere ligestillings- og digitaliseringsminister også for Venstre, er ny europaminister. Hun skal efter planen sidde hele regeringens tid ud, og ikke blot indtil det danske EU-formandskab er afviklet med udgangen af 2025. [...] Især er det glædeligt, at posten gøres permanent - uagtet at der jo ikke er lang tid fra formandskabets afslutning til regeringsperiodens udløb. [...] Europaministeren skal både forberede Danmarks formandskab og samtidig opbygge et helt nyt ressortområde på en så meningsfuld måde, at den næste regering ikke kan undvære det. Det kræver, at der bliver lagt flere ansvarsområder ind i ministeriet, end der har været de forrige gange. Det er en svær og kompleks opgave. Men det er også en vigtig opgave, for europapolitikken får ikke den opmærksomhed, som den fortjener, når den ikke ligger i et selvstændigt ministerium. Først og fremmest betyder det europæiske samarbejde stadig mere for Danmark i en tid, hvor krigen er nærværende, hvor vestlige værdier er i defensiven, og hvor Europa i højere grad må stå på egne ben. Vi skal påvirke EU’s udvikling så meget, som vi overhovedet kan. Det gælder hele vejen rundt, men særligt med tanke på krigen i Ukraine, sikkerhed, migration, EU-udvidelse, klimaforandringer og ny teknologi. [...] Selvom ministrene naturligvis varetager danske interesser inden for hvert deres område, er det stadig svært for en udenrigsminister at gabe over alt det resterende. Man kan i sagens natur ikke være i Bruxelles og Washington samtidig.[...] Selvom den nye europaministers opgaver også kræver mange rejser, må hun ikke svigte sin hjemlige kerneopgave: at lade sit ministerium slå rødder i dansk politik."
Kilder: Altinget, fredag; Berlingske, mandag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: I glædesrusen over Murens fald glemte vi en af historiens mest banale læresætninger
I en kronik i Berlingske søndag skriver Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa, blandt andet: "Selvom det gamle Europa, ikke mindst efter Vladimir Putins invasion af Krim i 2014, var ved at forvitre, var 24. februar 2022 en brat opvågning. Med ét stod det klart, at vi i 1989 alligevel ikke havde taget fat på en efterkrigstid, men snarere en mellemkrigstid mellem Den Kolde Krigs afslutning og Putins krig. I toåret for invasionen gik Polens premierminister Donald Tusk sågar skridtet videre. “Freden i Europa er forbi. Nu lever vi alle i en førkrigstid, og nogle af EU’s venner er allerede gået ind i en periode med storstilet krig”. [...] Mange fejlvurderinger vil blive diskuteret, ligesom fokus vil være på, hvad Europas politikere kunne have gjort anderledes. I min optik er den altafgørende fejltagelse, at vi i glædesrusen over 1989 glemte en af de mest banale læresætninger, som historien har bekræftet igen og igen: Imperier kan ikke lide at blive mindre. [...] Dette burde vi allersenest have erkendt i 2014 med invasionen af Krim. Men vi led af illusionen om, at det var muligt at handle sig til fred. EU-samarbejdets dna var, at gammelt had kunne overvindes ved gradvist at flette lande sammen i en så tæt gensidig afhængighed, at krig blev umuliggjort. Tag bare Vesttyskland og Frankrig, der begravede stridsøksen ved først at samarbejde om “krigens råstoffer” kul og stål og siden stort set alle andre områder. Og hvorfor skulle denne metode ikke kunne virke over for Rusland? Det var lige før, at Putins store olie- og gaseksport til Europa blev set som en forsikringspolice. For hvis Putin angreb Ukraine, ville han jo miste indtægterne, der var blevet en vigtig grundpille i russisk økonomi. [...] Paradoksalt nok er det præcis her, at et tilbageblik i 2024 bør indgyde håb. Læren af 1989 er ikke, at historien er forbi, og at det liberale demokrati er dømt til at sejre. Læren er snarere, at fremtiden ikke er givet på forhånd, og at den i høj grad også afhænger af os selv. [...] Set i det lys er læren af 1989 også, at Europa må tage hånd om sin egen skæbne og sikkerhed. Det ansvar kan hverken deponeres til Kamala Harris eller nogen anden. Meget vil her afhænge af, om den største krig på vores kontinent siden Anden Verdenskrig bliver katalysatoren for en 22er-generation. Får vi en generation, som ser Ukraines frihedskamp som deres egen samtidig med, at den tager kampen op mod autokratiske regimer som Kina og Rusland? Eller vil vi snarere opleve, at generationen plæderer for en afslutning af krigen, da den risikerer at påvirke deres velfærdsgoder, indsatsen for klimaet eller noget helt tredje?"
Kilde: Berlingske, søndag, s. 30-31

Klima: Kina har musklerne til at redde verden, men der er et ildevarslende men
Berlingske søndag skriver, at selvom Kinas forbrug af kul stadig trækker i den forkerte retning, så har landet musklerne til at redde verdens klima. Kina står for 26 procent af den globale CO2-udvikling. Men landets grønne ambitioner er høje, og Kina har et erklæret mål om at blive klimaneutrale i 2060. Og i marts i år producerede Kina lige så meget grøn strøm fra vindmøller som hele Nordamerika og Europa tilsammen. Seks ud af ti nye el- eller hybridbiler kører rundt i Kina. Kinesiske elbiler er så billige og pålidelige, at EU, for at beskytte egne producenter, har måttet hæve importtolden på kinesisk producerede elbiler betydeligt. Det gør til gengæld elbiler gennemsnitligt dyrere for europæiske forbrugere og er derfor med til potentielt at forsinke den grønne omstilling. Derudover har Kina en betragtelig produktion af CO2-neutral atomenergi. Cirka halvdelen af alle kernekraftreaktorer under opførelse er placeret i Kina. Ved slutningen af dette årti vil Kina producere mere atomenergi end nogen anden nation i verden.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 8

Finansielle anliggender: Inflationen falder i Europa
Inflationen er faldende, men kerneinflationen er stadig for høj, og det betyder, at inflationskampen i Europa langtfra er ovre, siger økonomer. Det skriver Børsen mandag. De seneste tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen er faldet fra 2,6 procent i juli til 2,2 procent i august. Men hos Den Europæiske Centralbank (ECB) er man bekymret over kerneinflationen, som i august lå på 2,8 procent. Det er kun en procent ned i forhold til juli måned. ECB stiler efter en stabil inflation på omkring to procent. "På overfladen ser det endelig ud til, at inflationen også er ved at slippe sit tag i eurozonen. Men fjerner man energi og uforarbejdede fødevarer, så har inflationen været uændret siden april. Inflationskampen er altså fortsat ikke kæmpet til ende i eurozonen," vurderer Sofie Holme Andersen, cheføkonom, Arbejderbevægelses Erhvervsråd, i en kommentar. Hun tror dog, at ECB alligevel vil vælge at sænke renten om to uger. Det magtfulde tyske ECB-medlem Isabel Schnabel udtalte dog for nyligt, at ECB skal passe på med at gå for hurtigt frem, eftersom høje lønstigninger og - inflation i servicesektoren, kan fastholde en samlet høj inflation. "Tempoet i lempelsen af pengepolitikken kan ikke være mekanisk. Det er nødt til at hvile på data og analyse," udtalte Isabel Schnabel i den forbindelse.
Kilde: Børsen, mandag, s. 14

Retlige anliggender: Styrelse starter undersøgelse af milliardvirksomhed
Tidligere artikler i Børsen om import af ulovligt russisk træ får nu Miljøstyrelsen til at varsle om et kommende tilsyn hos Central National Gottesman (CNG), en af verdens største trægrossister. Det skriver Børsen mandag. Miljøstyrelsen vil besøge CNG´s hovedkvarter i Wien d. 11. september, viser en aktindsigt. "Tilsynets formål er at sikre overholdelse af EU's forordninger til bekæmpelse af ulovligt fældet træ. Miljøstyrelsen forventer, at tilsynet vil omfatte følgende emner: 1. jeres due diligence ordning 2. Artikel 4 & 6 i Forordning nr. 995/2010 3. Stikprøvekontrol af konkrete importer," skriver Miljøstyrelsen i det brev til CNG, som Børsen har fået aktindsigt i. Børsen har i tidligere artikler afdækket hvordan store mængder mistænkeligt træ med tråde til Rusland er kørt til en fabrik på Falster. Efter Ruslands invasion af Ukraine, begyndte CNG pludselig at importere mistænkeligt høje mængder træ fra en lille kasakhstansk fabrik, der ligger tæt på grænsen til Rusland. I følge Børsen bliver den kasakhstanske fabrik brugt til at hvidvaske russisk træ, som derefter kan videresælges, trods Vestlige sanktioner mod Rusland. CNG afviser alle beskyldninger, og henviser til, at Miljøstyrelsen i 2022 godkendte en sending træ fra den kasakhstanske fabrik, der var blevet udtaget til kontrol.
Kilde: Børsen, mandag, s. 11

Sikkerhedspolitik: Hele verden taler for en tostatsløsning. Undtagen israelerne og palæstinenserne
Flere og flere israelere og palæstinensere tror mindre og mindre på en tostatsløsning som løsningsmodel. Alligevel fortsætter både EU og USA med at promovere tostatsmodellen som løsningen på konflikten mellem israelerne og palæstinenserne. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Ifølge Jonathan Spyer, engelsk-israelsk forfatter og mellemøstekspert, så fortsætter USA og EU med at promovere tostatsløsningen, fordi de har svært ved at indrømme, at ideen om to stater side om side var en historisk fejltagelse. "På den måde er det lettere for det vestlige diplomati at fortsætte i samme spor end at indrømme, at en hel generation har taget fejl," siger Jonathan Spyer. Støtten til en tostatsløsning blandt både palæstinensere og israelere har været på tilbagemarch siden 90erne, og i dag støtter kun 32 procent af den palæstinensiske befolkning en tostatsløsning. Kun 19 procent af israelerne tror på en fredsaftale baseret på en tostatsløsning.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: “Du kan ikke stille det sådan op, at Afrika skal have en større bid af jeres kage. Kagen befinder sig i Afrika, ikke i Europa”
Aviserne i weekenden og mandag skriver blandt andet følgende om Danmarks nye udenrigspolitiske strategi for det afrikanske kontinent: 

Politiken bringer søndag et interview med Wanjira Mathai, Afrika-direktør i World Ressources Institute. Wanjira Mathai mener, at den vigtigste del af Danmarks nye udenrigspolitiske strategi for Afrika er den økonomiske vækst: "Det absolut vigtigste for Afrika er økonomisk vækst. Grøn vækst. Det er nøglen til alt andet. Klimakrisen er ødelæggende for os. Klimaforandringer kommer ikke til os engang i fremtiden, det er her og nu. Men vi kan ikke tage fat på klimakrisen med de fattigdomsniveauer, vi ser i dag. Derfor er vi er nødt til at gøre det til en strategisk prioritet, at partnerskab med Afrika handler om økonomisk udvikling og jobskabelse. Det kan ikke handle om andet i øjeblikket," forklarer Wanjira Manthai, som blandt andet argumenterer, at afrikanske råstoffer også skal forarbejdes af de udvindende lande, også selvom det koster europæiske jobs. "Grøn omstilling og håndtering af klimaforandringer i Afrika er en kritisk nødvendighed. Europa har mulighed for jobskabelse på andre områder for dem, som i dag arbejder i disse sektorer. Det er et europæisk spørgsmål om retfærdig omstilling. Men at værdikæderne skal dekarboniseres er ikke til forhandling," siger hun, og fortsætter: "Du kan ikke stille det sådan op, at Afrika skal have en større bid af jeres kage. Kagen befinder sig i Afrika, ikke i Europa. Det er afrikanernes kage. Det er kun retfærdigt, at de afrikanske lande udvikler en større del af værdikæden. Gabon, der tidligere eksporterede tømmer til Frankrig, forarbejder nu selv træstammerne til krydsfiner. Det har øget indtjeningen fra 11 dollars til 5.000 dollars per enhed. Det har selvsagt enorm betydning for økonomien. Og det gavner Europa, fordi det mindsker jeres CO2-udledning, som er Europas store udfordring. Det er win-win for Europa og Afrika."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Troels Engberg-Pedersen, senioranalytiker, DIIS, blandt andet: "Regeringen har just offentliggjort sin strategi ”Afrikas århundrede - Strategi for et styrket dansk engagement med de afrikanske lande”, som skubber lidt til dansk politik over for Afrika, men langtfra tager det opgør, der er brug for. Papiret indeholder meget af ”mere af det samme”. EU skal gøre mere, handel og investeringer skal styrkes, klimatilpasning skal støttes, og migrationen skal håndteres. Det er der ikke meget nyt i. [...] For det første taler man om ligeværdigt samarbejde. Det har Danmark tidligere været god til i forbindelse med udviklingsbistanden, men i de senere år er det blevet nedprioriteret. Ligeværdigt samarbejde med afrikanske lande, organisationer og civilsamfund er uhyre vigtigt, hvis man skal gøre sig håb om at nå fælles målsætninger, men det konkretiseres desværre ikke."
Kilder: Politiken, søndag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 26

Sikkerhedspolitik: Putins invasionskrig kan bringe endnu et neutralt land tættere på Nato
Ruslands invasion af Ukraine lægger så stort pres på Schweitz’ neutralitetspolitik, at landet muligvis er ved at nærme sig NATO. Det skriver Jyllands-Posten mandag. I en kommissionsrapport til den schweiziske regering anbefaler en regeringsnedsat sikkerhedskommission, at Schweitz udvider sit militære samarbejde med NATO og EU, samt at landet genovervejer sin alliancefri status. "Siden det russiske angreb på Ukraine er neutralitet igen blevet genstand for politisk debat, både herhjemme og i udlandet. Presset på Schweiz for at afklare landets holdning vokser," lyde blandt andet i rapporten. Sikkerhedskommissionen består af højtstående embedsfolk, militærfolk og diplomater, og selvom kommissionen ikke anbefaler et direkte brud med neutralitetspolitikken, så råder man regeringen til at arbejde for en "fælles forsvarskapacitet" med EU og NATO. Det indbefatter fælles træning, øvelser og luftforsvar. Samtidig mener kommission, at Schweitz bør ophæve sit forbud mod eksport eller donation af våben til lande der er i krig. Schweitz har blandt andet tidligere blokeret for, at Danmark sendte pansrede mandskabsvogne af typen Piranha III til Ukraine. Schweizerne har også modsat sig, at Tyskland og Spanien sendte schweizisk produceret ammunition og antiluftskyts til Ukraine. "Schweiz kan ikke være et sikkerhedshul i Europa," skriver Kommissionen videre i rapporten, hvori man konkluderer, at sikkerhedssituationen i Europa er drastisk forværret efter Ruslands invasion af Ukraine. "Neutralitet er ingen hindring for samarbejde med Nato i sikkerhedspolitiske spørgsmål," skriver kommissionen desuden i rapporten. Krigen i Ukraine har lagt voldsomt pres på Schweitz, som blandt andet er blevet presset af EU til at vedtage og indføre alle EU´s sanktioner mod Rusland. Det ventes, at kommissionens anbefalinger vil skabe voldsom strid i det Schweiziske parlament. Og det er derfor langtfra sikkert, at alle kommissionens forslag bliver gennemført. Sidste år, da sikkerhedskommissionen blev nedsat, blev forsvars- og sikkerhedsminister Viola Amherd, beskyldt for at udpege alt for mange EU- og NATO-venlige medlemmer til sæderne i kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 13

Sikkerhedspolitik: En stribe mystiske episoder har skabt frygt for en russisk sabotagekampagne
Eksperter advarer mod en muligt forestående russisk sabotagekampagne mod mål i Vesten. Det skriver Berlingske mandag. "Vi ser en stærkt accelererende sabotagekampagne, mordplaner og (russisk, red.) rekognoscering som forberedelse til fremtidige angreb," udtaler Keir Giles, senior fellow i den britiske tænketank Chatham House og forfatter til bogen "Who Will Defend Europe?: An wakened Russia and a sleeping kontinent." Blandt andet har der været registeret hændelser i Finland, som mistænkes for at være sabotage. Finske eksperter taler åbent om, at Rusland kan stå bag hændelserne, som omfatter indbrud i finske vandværker og en væltet mobilmast. Også i Norge, Tyskland, Storbritannien, Polen, Frankrig m.fl. har man haft sager, som ligner sabotage. "Når der er flere sager, så er det naturligt, at man mistænker, at der står nogen bag, som koordinerer indbruddene. Autoritære stater forsøger at skabe problemer for EU- og NATO-landene," siger Hanna Smith, fhv. forskningschef på Hybrid Center i Finland, som arbejder med at kortlægge hybride angreb i Europa. "Det er sandsynligt, at Ruslands ageren mod Finland kommer til at blive mere aggressivt, på samme måde som vi har set i andre europæiske lande. Vi må forberede os på sabotage," siger specialefterforsker Lotte Hakala, specialefterforsker hos Supo. I Danmark følger danske militæreksperter situationen nøje. "Vi ved, at Rusland har gennemført en række operationer i Europa. De har vist sig villige til at gå langt for at opnå deres mål. Så det er ikke et spørgsmål om, men hvor og hvornår vi kan se det igen. For Rusland handler det om at skabe uro og mistillid i befolkningerne og om at prøve at ramme Europas støtte til Ukraine," udtaler Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, Forsvarsakademiet. I sidste uge lukkede Tyskland Natobasen i Geilenkirchen ned på grund af advarsler om et forestående angreb eller sabotageforsøg mod basen. Og i Slesvig-Holsten undersøger anklagemyndigheden en række droneflyvninger over et gasskib, som Tyskland har lejet for at mindske afhængigheden af russisk gas. En drone har flere gang i august overfløjet både gasskibet og en nærliggende kemisk fabrik. Dronen mistænkes for at være russisk. "Vesten har tidligere ledt efter konkrete årsager til russisk sabotageforsøg og hybridangreb. For Rusland er det i sig selv et mål at skabe uro og skade Vesten. Men nu ser vi et mønster, hvor man går målrettet efter militære mål, kritisk infrastruktur og logistiske centre - noget, der er en måde at operere på, som man kan forvente, hvis Rusland forbereder en egentlig militær operation," siger Keir Giles.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10-11

Kultur: Afskaf modersmålsundervisning
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Louie Skougaard, formand for Furesø Konservativ Ungdom, Farum, blandt andet: "Selvfølgelig skal skatteborgerne ikke betale for modersmålsundervisning. I dag betaler de danske skatteborgere for, at udlændinge fra EØS-lande kan blive undervist i deres modersmål, og det finder jeg helt forrykt. Hvis udlændinge ønsker, at deres børn skal lære deres modersmål, så skal de være velkomne til det, men de må altså selv stå for det. Det er ikke en opgave, som hverken kommunen eller staten skal varetage, det er nemlig ikke retfærdigt overfor skatteborgerne, der skal betale for hele gildet. [...] Ifølge EU er det for at vedligeholde Europas sprog på tværs af kontinentet, og selvom det er en god tanke, så er det ikke noget, som staten skal stå for, det må være et privat ansvar at fastholde modersmålet, imens man bor i udlandet. Skatteborgernes penge skal simpelthen ikke bruges på f.eks. at undervise rumænere i rumænsk. [...] Derfor mener jeg, at Danmark burde arbejde på at afskaffe det forrykte EU-direktiv, der dikterer, at kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisning til udlændinge fra EØS- lande på skatteborgernes regning."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 19

Udenrigspolitik: Ruslands skyggeflåde er blevet dansk hovedpine
Jyllands-Posten skriver lørdag om Danmarks ufrivillige rolle som transitland for russisk olie, hvilket udgør en potentiel miljøkatastrofe og samtidig repræsenterer et hul i internationale sanktioner rettet mod Rusland. På Agersø, med udsigt til Storebælt, har Bloomberg opsat et webcam, der viser den daglige passage af tankskibe, hvoraf mange er russiske eller fyldt med russisk olie. Skibene, der ofte sejler under flag fra lande som Gabon og Liberia, har passeret Storebæltsbroen mere end 2.400 gange over 500 dage, hvilket i gennemsnit svarer til fem skibe dagligt. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer, at Danmark sammen med allierede lande undersøger muligheder for at implementere yderligere tiltag mod Ruslands såkaldte skyggeflåde. Skibene, som beskrives som "tikkende miljøbomber" på grund af deres dårlige stand, omgår effektivt sanktionerne ved at operere under komplekse og uigennemskuelige forsikringsordninger. "Vi har fra dansk side samlet en kreds af lande, der skal se på mulighederne for yderligere tiltag mod skyggeflåden," siger han. Miljølovgivningen overvejes nu som et potent brækjern, hvor strammere miljøregler kan lægge diplomatisk pres på Rusland. Planen nyder opbakning fra USA. EU fortsætter med at udvide sanktionspakker mod Rusland, senest med den 14. sanktionspakke, som inkluderer det russiske rederi Sovcomflot. I juli tilsluttede Danmark sig en international opfordring fra 44 lande i London om at intensivere overvågningen af mistænkelige skibe.

Jyllands-Posten skriver lørdag desuden, at viceudenrigsminister for USA, James O'Brien, har været i København for at diskutere maritim sikkerhed, herunder udfordringerne fra Ruslands skyggeflåde, som jævnligt sejler gennem danske farvande. I København fremhævede O'Brien det tætte samarbejde mellem USA og Danmark for at finde løsninger på problemet med skibene, der anvendes af Rusland til at omgå internationale sanktioner. "Som bekendt bruger Rusland skibene til at omgå sanktionerne, vi arbejder tæt sammen om at finde en løsning," siger James O'Brien til Jyllands-Posten. O'Brien påpegede, at skibene ofte er i dårlig stand og udgør en risiko for miljøet. "Vi er bekymrede over Ruslands afhængighed af skyggeflåden, som ikke er forsikret og tilmed farlig. Vi vil være sikre på, at Danmark er beskyttet, og vi arbejder på at sikre os, at disse skibe lever op til internationale standarder," forklarer han. Under sit besøg i Danmark diskuterede O'Brien også bredere europæiske sikkerhedsspørgsmål, herunder demokratiets udfordringer i Europa og regionens forsvarskapacitet inden for NATO's rammer. I forhold til forsvar understreger O'Brien, at det ikke kun er procentdele af BNP, der tæller, men at faktisk kapacitet og udstyr er essentielt. "Procenter er ikke en regneleg. Det afgørende, og det har der ikke været så megen opmærksomhed om, er, at NATO også har vedtaget regionale forsvarsplaner. De udspecificerer, hvordan NATO vil beskytte borgerne, og vi er nødt til at bruge nok penge til, at det kan lade sig gøre. Det handler ikke om at manipulere et tal, men om at være sikker på at vi har det udstyr, der skal til," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 7, 6-7

Udenrigspolitik: Fred i Ukraine er blevet til et spil om en ny verdensorden
Politiken og Kristeligt Dagblad skriver lørdag om Rusland og krigen i Ukraine. I Kristeligt Dagblad kan man læse om de politiske bevægelser og det internationale pres for fred i Ukraine, som har præget sommeren. Indiens premierminister, Narendra Modi, har været aktiv i den seneste tids politiske udviklinger med besøg både i Moskva og Kyiv og ved at opfordre Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at indlede fredsforhandlinger. Under EU's roterende formandskab har Ungarns Viktor Orbán indledt et initiativ, som skabte opmærksomhed omkring fred, straks efter Ungarn overtog formandskabet. Fra Tyskland er det annonceret, at støtten til Ukraine vil blive reduceret, hvilket afspejler en bredere europæisk tendens, hvor nogle lande begrænser finansiel støtte til Ukraine, mens andre, som Danmark, fastholder en hård linje. Modi's mulige rolle som en brobygger for dialog mellem Ukraine og Rusland bliver særligt relevant i lyset af det kommende BRIKS-topmøde i oktober og det amerikanske præsidentvalg i november, som begge vil påvirke rammerne for potentielle fredsforhandlinger. Modi's aktiviteter og internationale bevægelser peger på hans interesse i at fremme dialog, selvom der ikke er konkrete køreplaner for fred mellem de involverede parter.

Politiken skriver lørdag, at Ukraine har hårdt brug for at kunne ramme militære mål i Rusland, men at de ikke får lov af blandt andre USA's præsident Joe Biden. Gabrielius Landsbergis, Litauens udenrigsminister, kritiserer de vestlige politikeres modstand mod at tillade brugen af vestligt leverede langtrækkende våben mod militære mål i Rusland, hvilket ifølge ham gavner Putin og skader Ukraine. "Det lyder som en vittighed, men vi beskytter himlen over Rusland mere. Russiske fly er bedre beskyttet af de vestlige garantier, end ukrainerne er det," siger han. Institute for the Study of War (ISW) har peget på omkring 250 mål i Rusland, som kan rammes med amerikanske Atacms-missiler, hvis Biden giver tilladelse. Der er også mulighed for at bruge britiske Storm Shadow-missiler, men det kræver også godkendelse fra Washington, som Biden stadig ikke har givet. Dmytro Kuleba, Ukraines udenrigsminister, og EU's udenrigsministre har holdt møde i Bruxelles, hvor de diskuterede behovet for at handle. "Vi vil undgå den situation, at der ikke gøres noget som helst for at tillade det, selv om ingen udadtil er imod at ramme mål i Rusland," siger Kuleba. Han tilføjer, at tilladelse til angreb på russisk territorium vil begrænse Ruslands evner til at skade Ukraines kritiske infrastruktur og forbedre situationen for de ukrainske soldater. "Rusland vil bombe et europæisk land til at kapitulere fuldstændigt," siger Josep Borell, EU's udenrigschef. Landsbergis udtrykker også bekymring over de mange tomme løfter fra Vesten, herunder manglen på levering af Patriot-batterier og nye ammunitionspakker siden juni. "Vi er nødt til at spørge os selv, om vi er en del af problemet," siger han. Han påpeger forskellen mellem løfter og realiteter og advarer om, at Europa er grundlæggende klar til at tabe. Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident, håber på opbakning fra Biden til en plan, der kan afslutte russernes krig. "Om planen lykkes, afhænger af ham. Om vi frit kan bruge det, der indgår i planen eller ej," siger han.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 11

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Både Hamas og Israel bringer Gaza-krigen til Vestbredden
I Politiken søndag kan man læse, at konflikten mellem Israel og Palæstina er intensiveret på Vestbredden, hvor Israel har optrappet militære operationer, herunder brugen af kampfly, droner og specialstyrker mod Hamas. Den israelske højre-regering og bosættere, anført af finansminister Bezalel Smotrich og sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir, har intensiveret deres indsats mod oprettelsen af en palæstinensisk stat, hvilket har medført en markant eskalering af volden i regionen. I løbet af konflikten er 622 palæstinensere blevet dræbt på Vestbredden, sammen med en fortsat israelsk invasion af Gaza, hvor massive evakueringer har fundet sted. Israel har også implementeret tvungne flytninger, hvilket har fordoblet antallet af fordrevne palæstinensere sammenlignet med sidste år. Handlingerne har ført til international kritik, og både USA og EU har reageret med sanktioner mod visse israelske aktører. USA har indført sanktioner mod den israelske organisation Hashomer Yosh og aktivisten Levi Filant, som har været involveret i bevæbnet støtte til bosættelser, mens EU også overvejer sanktioner mod de israelske ministre Ben-Gvir og Smotrich på grund af deres rolle i fremme af bosættervold og underminering af fredsprocessen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Interne anliggender: Han må kaldes fascist, men kan vinde tysk valg
I Børsens Indsigt søndag, skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "Kan man forestille sig et Tyskland, der er EU-skeptisk, imod immigration og positiv, ja nærmest venligt stemt, over for præsident Putins Rusland og af samme grund imod mere støtte til Ukraine? Ikke det billede af Tyskland, som vi har kendt i mange årtier, og som står krystalklart på den indre storskærm. Men konturerne er der, og søndag bliver de tydeligere. [...] I en stribe målinger, der kan ses på wahlrecht.de, får de tre regeringspartier kun ca. 30 pct. af stemmerne. I de tre Länder, der nu går til valg er SPD, Die Grünen og det liberale FDP små partier uden chance for at vinde valgene. [...] Med forventet støtte til højrefløjspartiet AfD på mellem 24 og 30 pct. af stemmerne vil det være første gang siden Anden Verdenskrig, at et parti med så yderligtgående synspunkter kan blive det største parti i et tysk parlament. [...] I den amerikanske storbank Citi følger den tyske cheføkonom Christian Schulz udviklingen i sit hjemland tæt. På spørgsmålet, om det tyske demokrati er truet, erklærer han sig kun 'mildt enig'. Han peger på, at 'Tysklands proportionale repræsentationssystem, den føderale struktur og det stærke retsvæsen tilsammen gør radikale skift meget mindre sandsynlige end i centraliserede stater, hvor vinderen tager alt'. [...] Men især på den tyske støtte til Ukraine ser han problemer. Kansler Olaf Scholz' historiske løfte om 100 mia. euro til forsvaret i sin berømte Zeitenwende-tale om et historisk vendepunkt tre dage efter den russiske invasion lyder hult, når den tyske støtte til Ukraine næste år, ifølge det tyske finanslovsforslag, er på vej mod en halvering fra ca. 8 til 4 mia. euro. En besparelse, som blandt iagttagere i Tyskland især tilskrives indflydelsen fra AfD og BSW. [...] Tiden med forhenværende kansler Angela Merkels nu nærmest alt for kendte løfte om, at “wir schaffen das”, er forbi. Da Olaf Scholz i denne uge var i byen Jena i Thüringen fik han næsten personligt skylden for drabene. “OIaf, hvor mange flere døde tyskere vil du have?” blev der spurgt på en plakat. Sikkert ingen. Men Scholz og hans regering kan ikke nøjes med det svar."
Kilde: Børsen, søndag, s. 7

Udenrigspolitik: Den digitale "frihedskæmper" er under mistanke for at arbejde tæt sammen med Putin
Berlingske bringer lørdag en artikel om Pavel Durov, stifteren af mediet Telegram, som igennem et årti har været anset som en vigtig aktør i kampen mod diktaturer. Afsløringerne peger dog på, at Durov måske har haft tættere bånd til Kreml, end hvad tidligere har været kendt. "Der er ingen vej tilbage," skrev han på sit eget sociale medie VKontakte, da han forlod Rusland i 2014, men nye oplysninger viser, at han siden har besøgt Rusland mindst 51 gange. Durovs engagement med Kreml synes at intensivere, da Telegram annoncerede samarbejde med de russiske myndigheder for at bekæmpe ekstremisme og terrorisme i 2020, hvilket førte til ophævelsen af tidligere blokeringer af mediet i Rusland. Samarbejdet har styrket mistanken om, at Telegram kunne fungere som et spionværktøj for Kreml, især når man betragter de stramme forbindelser til russiske oligarker og statskontrollerede enheder som er kommet frem i lyset. Yderligere forværres billedet af Durovs karakter af anklager fra moderen til hans tre børn, som har beskyldt ham for fysisk vold mod deres yngste søn. EU er også blevet involveret, idet der undersøges om Telegram har manipuleret brugertal i Europa for at undgå regulering.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22-23

Det digitale indre marked: "AI Act skal fjerne den wild west-stemning, der har hersket omkring AI-løsningerne"
Jyllands-Posten lørdag og Altinget fredag skriver om brugen af kunstig intelligens i EU og Norden. I Jyllands-Posten kan man læse, at EU har vedtaget AI Act, et nyt regelsæt for kunstig intelligens, der sigter mod at sikre ansvarlig teknologiudvikling og borgerbeskyttelse. "For at tage den helt fra toppen, så er AI Act en produktsikkerhedsregulering, som man f.eks. kender fra helt almindelige elektronikprodukter. Det betyder i praksis, at forordningen skal sikre, at de produkter, der udbydes til markedet, ikke gør skade. AI Act skal højne modenheden og fjerne den 'wild west-stemning', der har hersket omkring AI-løsningerne," fortæller Tim Krarup Nielsen, advokat og partner i advokatfirmaet Dahl. Forordningen klassificerer AI-løsninger i fire risikoniveauer og vil træde i kraft gradvist frem til 2029. Tim Krarup Nielsen diskuterer også interaktionen med eksisterende regler som GDPR. "Jeg mener, at det vi er mindst forberedte på, er, hvordan vi bruger AI, f.eks. sammen med GDPR, hvor man skal dokumentere, at de data, der puttes ind i systemerne, er anvendt efter reglerne. Det er en af de ting, brugerne af AI skal være ekstremt opmærksomme på, for GDPR-regler gælder allerede nu." Han tilføjer også en refleksion om EU's tilgang versus globale tendenser. "Et scenarie kan selvfølgelig blive, at verden bliver delt op i to, hvor den ene halvdel følger reglerne, og den anden ikke gør. Men det problem har vi nok allerede i forvejen. Prøv bare at gå på de store webshops med billige varer fra hele verden. Det er altid en risiko," siger han.

Karen Ellemann, generalsekretær i Nordisk Ministerråd og tidligere medlem af Folketinget for Venstre, skriver i en kommentar på Altinget fredag blandt andet: "Vi befinder os midt i en digital revolution. I Norden er vi 28 millioner indbyggere, og hvis vi inkluderer de baltiske lande, er vi 35 millioner, hvilket gør os til den tiende største økonomi globalt. Vi har et unikt udgangspunkt for at forme fremtiden for kunstig intelligens (AI). Vores succes bør måles på, at vi gør det på en måde, der ikke kun gavner vores egne samfund, men også hjælper med at sætte standarden globalt. [...] Vores region har længe været kendt for at være i front for digital innovation. Vi har et vitalt teknologisk økosystem, forskning i verdensklasse inden for AI og en veluddannet befolkning. Formålsdrevet innovation med mennesket i centrum hvor demokratiske værdier og fælles samfundsansvar er grundlæggende principper har præget vores region. [...] De første skridt er allerede taget med forprojektet om et New Nordics AI-center, som bygger på anbefalinger fra Nordic Ethical AI Expert Group. Selvom AI har et enormt potentiale, er der også betydelige udfordringer, som f.eks. adgang til talent og kompetencer. [...] For at kunne skalere AI-løsninger og maksimere deres potentiale, skal vi styrke samarbejdet om sikker dataudveksling og sikre en bæredygtig AI-infrastruktur, som støtter innovation uden at underminere vores ambitiøse klimamål. Den nye EU-lovgivning for AI stiller allerede høje krav til regulering. Det er derfor vigtigt, at implementeringen i Norden sker på en harmoniseret måde, samtidig med at vi skal undgå overregulering, som kan hæmme innovation. [...] Lad os tage ansvar og sikre, at den nordisk-baltiske region går forrest som et eksempel på, hvordan AI kan udvikles og anvendes på en måde, der gavner både samfundet og menneskeheden som helhed. "
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18-19; Altinget, fredag

Sikkerhedspolitik: EU vil træne flere ukrainske soldater
Flere af lørdagens aviser skriver, at EU-landenes forsvarsministre er blevet enige om at øge træningsindsatsen for ukrainske soldater fra 60.000 til 75.000 inden årets udgang. Det blev annonceret af EU's udenrigschef, Josep Borrell, ved et pressemøde i Bruxelles. For at koordinere træningen med det ukrainske militær etableres en "lille celle" i Ukraines hovedstad, Kyiv. Borrell understregede, at der ikke er tale om en faktisk træningsmission på ukrainsk jord. "Træningen af ukrainske soldater er en central del af den militære støtte til Ukraine, og på mødet i går gav EU-landenes forsvarsministre deres opbakning til dette mål," sagde Borrell.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Jorden kalder EU. I er drevet for langt væk fra os
Simon Andersen, medlem af forretningsudvalget i Venstres Ungdom og Nicolai Wang, landsformand i Liberal Alliances Ungdom, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Forsommerens EU-valg er nu fordøjet, og vi ser nu ind i fem år, hvor vi kun kommer til at brokke os over skandalerne fra Bruxelles snarere end reelt at diskutere unionens fremtid. [...] Når vi skal forme fremtidens EU, burde vi skue tilbage. For det EU, vi har i dag, har vokset sig større, end hvad godt er. Det er gået fra at være et praktisk økonomisk samarbejde, der skulle sikre fred og velstand i Europa, til at være et bureaukratisk monster, der efterhånden fjerner national kompetence på samtlige politiske områder. [...] For mens man i sin iver efter at opbygge en social union har haft fokus på at diktere fordelingen af barslen samt krumning på agurkerne i grøntsagsskuffen, har man helt opgivet at sikre konkurrenceevne og økonomisk fremgang. Man har tabt monumentalt ved EU's ydre grænser og kontrollen over migrationen. For slet ikke at snakke om den manglende og forfejlede ”klimaindsats”, man har lagt for dagen. Tre grænseoverskridende områder, der ellers burde være nogle af de eneste, man beskæftigede sig med. [...] EU er blevet for abstrakt og for virkelighedsfjernt. For omfattende og dog for usynligt. EU er drevet for langt væk fra sit udgangspunkt. Det er drevet for langt væk fra den enkelte borger og den virkelighed, vi lever i. [...] Hvad vi har brug for, er ikke mere EU, men et bedre EU. Et EU, der genfinder sine rødder i det pragmatiske og nødvendige samarbejde, som EF repræsenterede. Et EU, der rent faktisk løfter de store monumentale opgaver, som det er sat i verden for at løse, og i stedet lader nationalstaterne være suveræne og blander sig uden om agurker, læreplaner, barsel osv. Men det kræver, at EU finder tilbage til fordums styrke. At EU finder tilbage til, hvad det var."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 38

Landbrug: Grøn trepartsminister overtager store dele af landbrugsområdet
På Altinget fredag kan man læse, at der sker betydelige ændringer i organiseringen af ministeransvar og ressortområder inden for landbrug i den danske regering. Fødevareminister Jacob Jensen (V) bekræfter, at selvom Jeppe Bruus (S) overtager en betydelig del af landbrugsområdet som ny grøn trepartsminister, bevares en del væsentlige funktioner under Jacob Jensen. Det inkluderer forhandlingerne om EU's fremtidige landbrugspolitik, der er sat til at starte under det danske EU-formandskab i anden halvdel af 2025. "Der er meget landbrugsminister tilbage hos mig. Landbrug fylder rigtig meget i ministeriet her, og det vil det fortsat blive ved med at gøre," siger Jacob Jensen. Fødevareministeren skal fortsat stå i spidsen for områder såsom fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og den forestående fiskeriaftale. Derudover vil forskning, udvikling og diverse fonde på landbrugsområdet også fortsat høre under ham. Jeppe Bruus vil derimod håndtere administrationen og udmøntningen af EU's fælles landbrugspolitik, samt udviklingen af grønne teknologier og bioøkonomi under det nye ministerium.
Kilde: Altinget, fredag

Retlige anliggender: Klimaorganisationer anlægger sag mod EU
To klimaorganisationer har indledt to retssager mod EU-Kommissionen, der udfordrer Unionens nuværende klimapolitik. Det skriver Altinget fredag. Den første sag, anlagt af Climate Action Network Europe (CAN) og Global Legal Action Network (Glan), kritiserer EU's mål for 2030 om at reducere emissionerne med 55 procent sammenlignet med 1990-niveauet. Organisationerne argumenterer for, at dette mål bør hæves til 65 procent for effektivt at tackle udledninger fra transport, affald, bygninger og landbrug. De påpeger, at de nuværende mål baserer sig på forældet forskning og ikke vil opfylde Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Den anden retssag er indledt af Opportunity Green, Dryade, CLAW, Fossielvrij NL og Protect our Winters Austria. De udfordrer inddragelsen af fly og skibe i EU's taksonomi for bæredygtig finansiering, som tillader visse fartøjer at opnå et grønt stempel baseret på specifikke emissionskrav. Organisationerne mener, at kravene er for lempelige og kan underminere grønne investeringer ved at tillade virksomheder at nyde godt af grønne fordele for tidligt. EU-Domstolen har tildelt begge sager prioritetsstatus, og de kan komme for retten allerede i 2025. Organisationerne bag sagerne håber, at en stramning af reglerne vil sikre mere ambitiøse klimahandlinger og bidrage til at nå de internationale klimamål.
Kilde: Altinget, fredag

Sikkerhedspolitik: Dansk Erhverv: Vi skal sikre, at danske virksomheder får glæde af von der Leyens forsvarsambitioner
I et debatindlæg på Altinget fredag skriver Thomas Elkjer Nissen, fagchef for forsvarspolitik i Dansk Erhverv, blandt andet: "EU's ambitioner på forsvarsområdet, og særligt i forhold til det forsvarsindustrielle, er med Ursula von der Leyen vokset. Men det kan blive udfordrende at omsætte ambitionerne til noget, danske forsvarsvirksomheder kan mærke. I de politiske retningslinjer for den næste kommission bliver det blandt andet påpeget, at der skal udpeges en dedikeret kommissær for forsvar – og ikke bare for forsvarsindustri – som kan koordinere på europæisk plan. [...] Europæisk forsvar og forsvarsindustri skal styrkes, blandt andet via en styrkelse af den europæiske forsvarsfond (EDF), fælles materielindkøb og skabelsen af et indre marked for forsvarsindustrien. [...] Mange større europæiske lande har dog igennem lang tid fokuseret på at købe fra egen forsvarsindustri og/eller understøtte eksport til tredjelande uden for Europa. Ligesom der er mange europæiske lande, som anskaffer mindst lige så meget forsvarsmateriel for USA, hvis ikke mere, end de gør fra andre europæiske lande. Det gør, at det europæiske forsvarsmarked for det første ikke er leveringsdygtig inden for alle strategiske kapaciteter, ligesom der produceres flere ensartede produkter inden for eksempelvis fly eller kampvogne. [...] For det første skal de danske myndigheder styrke deres muligheder for yde indflydelse på de europæiske satsninger på forsvarsområdet. [...] Derfor bør man også udpege og deltage i flere af for eksempel det europæiske forsvarsagenturs såkaldte CapTech-grupper, hvor der kan deltage repræsentanter fra erhvervslivet sammen med danske myndighedsrepræsentanter og dermed få viden og kompetencer tilbage til danske virksomheder. For det andet bør der tages en mere strategisk tilgang til, hvilke EDF-projekter, Danmark vil medfinansiere, så der både opbygges de vidensmæssige- og forsvarsindustrielle kompetencer i Danmark, der er behov for, og at det er projekter, som kan føre til udviklingen af kapaciteter det danske forsvar også vil kunne anvende. [...] Ursula von der Leyens strategiske intentioner – hvis de bliver ført ud i livet – kan skabe den strategiske ramme for, at også danske virksomheder kan drage nytte af en styrket europæisk forsvarsindustri. Det forudsætter dog, at man styrker og udvikler de hjemlige strukturer, der skal til for at understøtte danske virksomheders adgang til det europæiske forsvarsmarked. Prioriterer man det, styrker man dansk sikkerhed og forsvarsindustri i den europæiske kontekst."
Kilde: Altinget, fredag