Tophistorier
Ukraine har fået grønt lys af EU til at blive kandidat til at blive medlem
Flere medier skriver om Ukraines mulige optagelse i EU. Fredag sagde EU-Kommissionen ja til at lade Ukraine blive kandidat til at blive medlem af EU. Det skriver Politiken lørdag. Fredag, dagen for beslutningen, var Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, iklædt lyseblå skjorte og gul jakke. “Vi skal bygge oven på dette historiske og politiske momentum. Ukrainere er klar til at dø for det europæiske perspektiv. Vi ønsker, de skal leve med den europæiske drøm,” sagde Ursula von der Leyen. Udover Ukraine, anbefalede Ursula von der Leyen, at også Moldova burde tildeles kandidatstatus. Og senere bør man også tildele kandidatstatus til Georgien, efter landet har gennemført en række reformer, sagde EU-Kommissionsformanden. Med kandidatstatussen kommer syv kriterier, som Ukraine skal leve op til. Blandt andet skal ukrainerne bekæmpe korruption og hvidvask, styrke dommerstanden og effektivt gøre en indsats for at mindske oligarkers indflydelse på landets politik og økonomi. " ”Nogle udfordringer kan selvfølgelig ikke løses, mens krigen raser, eksempelvis udnævnelser, hvis folk er ved fronten eller flygtet til udlandet. Men regeringen fungerer, parlamentet fungerer, institutionerne er på plads, så meget kan gøres allerede nu,” sagde von der Leyen om kriterierne, som Ukraine skal leve op til for at opnå fuldt EU-medlemskab. Steven Blockmans, direktør i tænketanken, Centre for European Studies og ekspert i EU's udvidelsespolitik, kalder EUs udstrakte arm til Ukraine, Moldova og Georgien for et monumentalt skifte i EUs syn på nye medlemmer. "De tre lande er hele vejen igennem blevet nægtet et medlemskabsperspektiv, også selv da Balkanlandene blev givet det i 2003, så det er virkelig et stort skifte i EU's tilgang," vurderer Steven Blockmans, som giver krigen i Ukraine, samt Ruslands yderligere ageren i regionen som årsag til EUs mindre skrappe tilgang til nye medlemslande fra Østeuropa. "EU vil gerne ses som en seriøs modspiller til Rusland. Og omvendt sende et klart signal til Ukraine om, at de kan regne med EU i nødens time. Efter i årevis at have søgt om at blive medlem uden at blive taget alvorligt er det her et kæmpe moralsk og politisk boost til Ukraine," siger Steven Blockmans. På torsdag er det op til de 27 EU-medlemslande enten at godkende eller afvise EU-Kommissionens indstilling.
Berlingske skriver lørdag, at Ursula von der Leyen vurdrer Ukraine til allerede at leve op til 70 procent af betingelserne, men ukrainerne mangler stadig at kigge indgående på antikorruption, fundamentale rettigheder for mindretal og en mere effektiv indsats overfor oligarker. "Jeg diskuterede udeståenderne, da jeg var i Kyiv for ti dage siden. Jeg fik et meget sigende svar fra præsident Zelenskyj. Han fastslog, at Ukraine ville gennemføre reformerne af hensyn til landets demokrati, selv hvis Ukraine ikke søgte optagelse i EU," udtalte Ursula von der Leyen, som understregtede, at reglerne for kandidatlande er blevet strammet. Det betyder, at et kandidatland også kan gå tilbage i processen, hvis landets udvikling rammes af tilbageskridt i forhold til EU-kriterierne. Eksempelvis kunne det dreje sig om manglende succes med at bekæmpe korruption, som Ursula von der Leyen erkender, er en udfordring for Ukraine: "Ukraines befolkning valgte deres regering, fordi de ønsker en styrket indsats mod korruption. Ja, Ukraine starter fra et lavt udgangspunkt. Men det afgørende er, at det går fremad med at bekæmpe korruption," sagde Ursula von der Leyen.
Torsdag meddelte de tre store EU-lande Italien, Frankrig og Tyskland, at de ønsker at gøre Ukraine til kandidatland. Og selvom Danmark er kritiske overfor at gøre Ukraine til kandidatland, så betyder de tre landes udmelding, at det bliver svært for Danmark at bremse processen, mener Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Fredag, på Folkemødet på Bornholm, udtalte statsminister Mette Frederiksen (S): "Det vigtigste i virkeligheden for os er at give landene et europæisk perspektiv, samtidig med at vi holder fast i, at den dag, man går ind ad døren og bliver medlem, da skal man leve op til alle krav. Det er ligegyldigt, hvilket land der er tale om". Fredag meddelte Venstre, at man vil støtte optagelsen af Ukraine som medlemsland, og derved er der flertal i Folketinget til at give regeringen mandat til at sige ja til ukrainsk EU-kandidatur.
Jyllands-Posten skriver søndag, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved en tale i Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum (Spief), udtrykte, at han ikke har noget imod, at Ukraine tildeles EU-medlemskab: "Vi har intet imod det. Det er deres suveræne beslutning, om de vil tilslutte sig økonomiske unioner eller ej. Det er en sag for det ukrainske folk," sagde Vladimir Putin blandt andet i sin tale.
Jyllands-Posten lørdag skriver, at selvom EU-kandidaturet gives hurtigt til Ukraine, så kan det tage mange år, før landet godkendes til at blive fuldbyrdet medlem. Nordmakedonien blev godkendt som kandidatland i 2005 efter en kun halvandet år lang ansøgningsproces. Men, 17 år senere, er landet endnu ikke blevet godkendt som fuldbyrdet medlem af EU. De mange år skyldes en kombination af politisk forhaling af EU samt manglende Nordmakedonsk succes med at leve op til de af EU opstillede medlemskriterier, skriver Jyllands-Posten.
I en indsigt i Børsen mandag, skriver avisens EU-korrespondent, Louise With, blandt andet: "At Kommissionen ville ende med at anbefale kandidatstatus var efterhånden en klar forventning. Men en større overraskelse var det, at både den tyske kansler Scholz, Frankrigs præsident Macron og Italiens premierminister Draghi forleden rejste til Kyiv og meldte ud, at de bakker op om Ukraines EU-håb. [...] Er alt så fryd og gammen? Kommer vi snart til at møde ukrainere i EU's institutioner, ukrainske virksomheder på det indre marked, ukrainske turister med rødbedefarvede EU-pas? Det er der ikke noget, der tyder på. Krig og korruption En analyse fra Tænketanken Europa, som vi bragte her i Børsen, viste for nylig, at Ukraine før krigen var det land i EU's ansøgerfelt, der var allermest plaget af korruption. [...] Ukraine lå også bagest i feltet i analysen, når det handlede om politisk stabilitet og beskyttelse af retsstatens principper. Både fra EU-lederne i Kyiv og fra EU-formanden Ursula von der Leyen lyder det da også, at der skal følge betingelser med den nye status. Konkret oplister Kommissionen syv anbefalinger, og det er ikke småting, Ukraine skal i gang med. [...] Efter de mange rosende ord om ukrainernes modige kamp for demokrati og frihed har flere af de europæiske ledere også tilføjet, at Ukraine ikke får en genvej til EU. Frankrigs præsident Macron har sagt, at det kan tage et årti eller mere, før landet bliver EU-medlem. [...] Blandt de andre lande i ansøgerfeltet er der flere, der har haft kandidatstatus i årevis, uden de er kommet tæt på at nå i mål. Tyrkiet er skrækeksemplet, der fik kandidatstatus i 1999 og begyndte at forhandle i 2005. Men også flere af landene på det vestlige Balkan har haft plads i venteværelset i årevis."
I en analyse i Information lørdag skriver Jørgen Steen Nielsen og Mathias Sonne, journalister på avisen, blandt andet: "EU-Kommissionens anbefaling var ventet - mere tvivl har der indtil nu været om de 27 medlemslandes holdning til en mulig kandidatstatus. Hidtil har der været østeuropæisk opbakning og vesteuropæisk skepsis, men stemningen er inden for de seneste døgn skiftet, så kun få lande som Portugal og Holland nu betragtes som skeptiske, mens Tyskland, Frankrig og Italien alle står bag kandidaturet. Det kunne man registrere torsdag, da Tysklands kansler Scholz, Frankrigs præsident Macron og Italiens premierminister Draghi under et besøg i Kyiv afblæste deres tidligere tøven med formuleringer om, at “Ukraine hører til den europæiske familie”. [...] I Kreml sagde den russiske regerings talsmand Dmitry Peskov fredag eftermiddag forsigtigt, at Rusland følger Ukraines anstrengelser for at blive EU-medlem tæt. Kreml ser udviklingen som del af EU's bestræbelse på at styrke sin forsvarskapacitet. Præsident Putin talte selv fredag på en økonomisk konference i Sankt Petersborg - med to timers forsinkelse på grund af et cyberangreb på konferencens akkrediteringssystem - og langede her i mere generelle vendinger ud mod EU. Han kaldte EU's sanktioner mod Rusland “vanvittige og tankeløse” og med en økonomisk pris for Europa selv på 400 milliarder dollar. “Den økonomske blitzkrig mod Rusland har lige fra starten været uden chance for at lykkes,” sagde Putin og argumenterede for, at den gamle verdensorden er under opbrud med nye magtcentre og en ende for vestlig dominans på vej. [...] Ifølge ngo'en Transparency Internationals korruptionsindeks var Ukraine i 2021 det næstmest korrupte land i Europa - efter Rusland og lige under lande som Zambia, Nepal, og Algeriet. Og i forhold til at beskytte demokrati og civile frihedsrettigheder kategoriseres Ukraine i Freedom House-rapporten for 2022 som kun “delvist frit” på højde med lande som Liberia og Paraguay - et stykke efter det europæiske problembarn Ungarn. EU-ledernes forestående debat om godkendelsen af Ukraines status risikerer dermed at blive eksplosiv: Er EU's kandidatstatus på vej til at blive en gratis omgang, et rent politisk-psykologisk begreb uden retlige bindinger? Og udvander EU dermed endegyldigt vægten af denne kandidatstatus, som EU altid har solgt som en belønning for reformer? For at dæmpe risikoen for en sådan debat mellem EU-lederne har både von der Leyen og Macron de seneste døgn understreget, at processen bliver langvarig og udelukkende bestemt af, om Ukraine præsterer de nødvendige fremskridt i retning af via reformer at leve op til EU's københavnskriterier for optagelse."
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, forhenværende generalkonsul i Sankt Petersborg, blandt andet: "Et EU-medlemskab til Ukraine kan blive en succes - hvis krigen kan sluttes, og korruptionen i landet bekæmpes. [...] EU lægger med forslaget yderligere mere end 2000 kilometer grænse til Rusland - og sikkerhedspolitikken bliver EU's vigtigste politikområde i år frem. De fem største lande målt i indbyggertal i EU vil være Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Ukraine - efterfulgt af Polen og Rumænien. Med ”Brexit done” og Ukraine inde forskydes balancen i EU kraftigt fra vest mod øst og de tidligere Warszawapagt-lande og Sovjet-republikker og dermed de politiske konfliktlinjer, der vil præge fællesskabet. [...] Lykkes en varig fred, kan perspektivet være lyst. Ukraines bruttonationalprodukt er en fjerdedel af Polens, ved Sovjetunionens sammenbrud for 30 år siden var de to landes økonomier stort set lige store. Genopbygning af Ukraine efter krigen i et EU-spor vil være den største genopbygning af en økonomi siden Anden Verdenskrig. Det vil skabe industrivækst i hele EU. 44 millioner ukrainere inde i EU's indre marked med stigende købekraft vil ligeledes skabe vækst. [...] Siden Den orange revolution i Ukraine i 2004 har Ukraine været anstødsstenen til stadig mere usikkerhed i Europa, nu med en storkrig. Ukraine har gang på gang siden 2004 fejlet i kampen mod korruptionen. Det bliver EU's opgave at udrydde korruptionen i Ukraine, det kan ikke overlades til Kyiv. Hvis ikke vi tiltager os det ansvar, svigter vi både ukrainerne og vores egen sikkerhed."
Politiken skriver i en leder lørdag blandt andet: "Ukraines fremtid ligger i EU. Det bør der ikke være den mindste tvivl om. Derfor er det kun på sin plads, at Danmark, unionens store medlemslande og EU-Kommissionen støtter, at Ukraine kan blive officielt kandidatland til EU. Andet ville være en skændsel. [...] Men - for der er desværre et men - samtidig tjener det ingen at stikke hverken Ukraine eller os selv blår i øjnene. Det kommer til at tage år, før Ukraine bliver medlem af EU. EU's erfaringer fra tidligere udvidelser viser med al tydelighed, at hverken landene selv eller EU har noget at vinde ved at forhaste sig. Er Ukraines virksomheder ikke klar til EU-medlemskab, vil landets økonomi blive knust af EU's firmaer, sådan som Østtysklands blev det ved den tyske genforening. Og er Ukraine ikke et stabilt demokrati, vil det skade og svække EU at få landet ind som fuldt medlem. Se på problemerne med Ungarn og Polen. Allerede inden invasionen havde Ukraine langtfra den fornødne retsstat, konkurrenceevne eller demokratiske soliditet, som man normalt ville kræve af et kandidatland. Nu er store dele af landet sønderbombet oveni. Netop derfor er det vigtigt, at Ukraine bliver godkendt som kandidatland, så EU for alvor kan begynde at hjælpe Ukraine - ikke bare med at vinde krigen, men også vinde freden og fremtiden."
I en kommentar i Jyllands-Posten, skriver Jørn Mikkelsen, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent, blandt andet: "EU-kommissionen er positivt indstillet, og det samme er lederne af EU's tre største økonomier - Tyskland, Frankrig og Italien - som torsdag fandt vej ... til præsident Volodymyr Zelenskyj i Kyiv for at overbringe ham det gode budskab. At det vitterlig er symbolsk - om end på den gode måde - ses af, at præsident Macron også fik sagt, at et egentligt medlemskab for Ukraines vedkommende kan ligge flere årtier ud i fremtiden. Men det er ikke afgørende. Det er derimod, at EU nu så demonstrativt velvilligt gør klar til at optage Ukraine i sin midte; “i den europæiske familie”, som den ellers normalt så nøgterne forbundskansler Olaf Scholz formulerede det. [...] I vores del af Europa kan vi så forberede os på, at beslutningen kommer med en alvorlig regning. Den skal vi gøre klar til at betale. Ukraine-krigen flår også i gamle brudflader i Europa. Det gamle Europa står over for det nye Europa. Ringer der en klokke? Det var det udtryk, som USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld i 2003 brugte på vej ind i Irak-krigen. Der var lande som Frankrig og Tyskland, der ikke gik med: Old Europe. Og der var lande i især Østeuropa, som gik med: New Europe. [...] Det nye og det gamle Europa må finde hinanden igen. Især fordi det er og bliver det eneste svar på Putins aggression."
I en kommentar i Berlingske skriver Christian Foldager, kommunikationsrådgiver, skribent og TV-vært, blandt andet: "Ifølge meningsmålingerne var europæerne indledningsvis begejstrede for den europæiske reaktion på krigen. Et flertal støttede også ukrainsk optagelse i EU. Spørgsmålet har imidlertid hele tiden været, hvor længe opbakningen ville holde, når krigens konsekvenser for alvor ramte europæerne på pengepungen. Ville de fortsat støtte sanktionerne og ukrainernes kamp for selvstændighed, når fødevare- og energipriserne eksploderede i Europa? En ny undersøgelse fra tænketanken European Council on Foreign Relations viser, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Tværtimod er der opstået en dyb splittelse blandt europæerne om krigen, som kan få betydning for de kommende fredsforhandlinger og støtten til Ukraine. [...] I alle lande er fredslejren større end retfærdighedslejren - med undtagelse af Polen. I gennemsnit tilhører lidt mere end hver tredje europæer fredslejren, mens lidt mere end hver femte støtter retfærdighedslejren. [...] Et markant flertal af europæerne bekymrer sig således overvejende om omkostningerne ved de økonomiske sanktioner i form af stigende energipriser og leveomkostninger i Europa. [...] Det er imidlertid ikke kun europæerne, der vakler i forsvaret for Ukraine, men også regeringslederne. Den franske præsident Emmanuel Macron har ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj presset på for en fredsaftale, der skal forhindre et ansigtstab for den russiske præsident Vladimir Putin. Prisen skulle være afståelse af ukrainsk territorium. EU-landene kunne heller ikke blive enige om under topmødet i Versailles om, hvorvidt ukrainerne skulle stilles et EU-medlemskab i udsigt. I sidste uge rejste den tyske kansler Oluf Scholz, den italienske premierminister Maria Draghi og den franske præsident Emmanuel Macron dog til Kyiv, hvor de lovede ukrainerne netop det. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden blot er endnu et forsøg fra de store lande på at give en gulerod til Zelenskyj, der skal presse ham til en ugunstig fredsaftale med russerne? Den europæiske selvfortælling om krigen er i hvert fald ikke så rosenrød, som vi selv tror. Sandheden er, at de store europæiske lande også forfølger deres egne interesser i Ukraine. Og det er ikke nødvendigvis til ukrainernes fordel."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Michael Jalving, historiker, forfatter, blogger, blandt andet: "I sine rituelle tirader om krigen i Ukraine tager Per Nyholm desuden fejl af det væsentlige i den aktuelle konflikt, som er, at Ukraine ikke er en suveræn, selvstændig nationalstat bygget på, hvad de liberale eliter plejer at kalde retsstatsprincipper og demokrati, men snarere et miskmask af kulturelle og politiske fragmenter, oligarker og militser, en porøs, korrupt og ustabil enhed uden voldsmonopol på et kolossalt territorium. Denne ubekvemme sandhed burde få os til at vente med at indsluse landet i EU og fokusere på at hjælpe konkrete ukrainere humanitært og militært bedre end nu. Men sådan spiller klaveret ikke, når den europæiske koncert går i gang. Glemt har vi åbenbart, hvor svært det er at tilvejebringe noget, der bare minder om demokrati, samt det reelle forhold, at vores elskede styreform er undtagelsen snarere end reglen verden over."
I et debatindlæg i Berlingske skriver Dennis Cenusa, ekspert ved tænketanken Eastern Europe Studies Centre (EESC) i Vilnius, samt tænketanken Expert-Grup in Moldova, og Ph.D studerende med fokus på EUs østlige partnerskaber, blandt andet: "For EU er Ukraine, Moldova og Georgien - generelt omtalt som den “associerede trio” - de naboer mod øst, som er mest egnede til “europæisering”. At sikre dem et konkret perspektiv på optagelse i EU er sikkerhedsmæssigt blevet en hastesag i spændpunktet mellem alvorlige geopolitiske chok. [...] De afskyelige omstændigheder, som Ukraine lige nu betaler prisen for ved at modsætte sig Ruslands aggression, har skabt en unik mulighed for at udvide EU mod øst. Trioen og EU bør betragte denne situation som exceptionel og noget, der er værd at udnytte. [...] Som konklusion bør alle i EU - fra Kommissionen over Europa-Parlamentet til medlemsstaterne - alvorligt prioritere de positive følger, det vil have at tilbyde EU-kandidatstatus til trioen. Bruxelles bør være opmærksom på og undgå de “røde flag”, der vil være forbundet med ikke at tilbyde muligheden for medlemskab, hvis man på længere sigt i stedet styrker illiberale og prorussiske kræfter."
Politiken, lørdag, s. 1, 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 17, 44, lørdag, s. 14, 28; Berlingske, lørdag, s. 11, 13, mandag, s. 22; B.T., lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Børsen, mandag, s. 12; Altinget, mandag (20.06.2022)
EU gør klar til at sende svimlende redningspakke til Polen
Da Polen opgav sit veto mod fælles selskabsskat kvitterede EU for samarbejdsvilligheden ved at give polakkerne en hjælpepakke på 268 milliarder kroner. Men nu truer Ungarn med at blokere for den fælles selskabsskat. Det skriver Politiken lørdag og Jyllands-Posten lørdag. Beslutningen om at give Polen grønt lys til at hente midler fra Den Fælles Genopretningsfond blev givet af EUs finansministre fredag i sidste uge. Danmark, Sverige, Holland og Belgien udtrykte dog bekymring for, om polakkerne igen ikke vil kunne leve op til de betingelser, som udbetalingen af midlerne principielt afhænger af. Det polske retsvæsen skal gøres uafhængigt af det politiske system lyder betingelsen. EU-Kommissionen har tidligere fået medhold af EU-Domstolen i at Polens politisk motiverede ansættelser af bestemte dommere i retssystemet, strider mod EUs grundlæggende retsprincipper. “Jeg har under møderne med mine europæiske kolleger stået fast på, at Danmark ikke vil acceptere, at retsstatsprincippet udvandes”, udtaler finansminister Nicolai Wammen (S). Ungarn står i en lignende situation som Polen, inden polakkerne godkendte den fælles selskabsskat. De kan ikke få godkendt midler til deres genopretningsplan, fordi EU-Kommissionen ikke har tillid til, at landets retsvæsen er politisk uafhængigt. Ungarn har tidligere støttet aftalen om fælles selskabsskat, men nu har man altså besluttet sig for ikke at bakke op om aftalen.
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, samt rådgiver for EUs udenrigschef, blandt andet: " krigen i Ukraine brød ud, glemte de fleste således de rædsler, der stadig udspiller sig i Afghanistan, som Vesten ellers havde haft stor fokus på efter den lidet skønne rømning af landet året før. Men nu er det så på fjerde måned krigen i Ukraine, der dominerer, hvilket heller ikke er så underligt. Det er trods alt den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. Samtidig er det en krig, der har forandret - eller er i gang med at forandre - Europas egen identitet, og hvor vi dagligt kæmper med at fastholde enigheden blandt medlemslandene i sanktionspolitikken over for Putin. Og enighed er helt afgørende. Ikke kun for EUs troværdighed og effektiviteten af sanktionerne, men også hvis EU skal kunne træde ind på den geopolitiske scene, som fællesskabet mere eller mindre nødtvunget er kommet til at spille på. Midt i alt dette mener kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, så, at vi bør begrave stridsøksen over for Polen og udbetale de 35 milliarder euro, som siden 2020 har været tilbageholdt, fordi Polens konservative PiS-regering har undermineret retsstaten. Noget den har fået adskillige domme ved EU-Domstolen for. [...] Også dele af Europa-Parlamentet er i oprør og truer med mistillidsvotum imod Kommissionen. De mener, at von der Leyen bruger retsstaten som et usmageligt forhandlingskort midt i en krig, hvor polakkerne har taget over én million flygtninge og vundet sympati for aldrig at have købt ind på Vestens og især tyskernes “Wandel Durch Handel”-filosofi. [...] Kun uafhængige domstole kan sikre, at medlemslande, virksomheder og borgere forbliver lige for loven. Politisk indblanding i domstolenes arbejde eller politisk udpegede dommere vil altid skabe tvivl om, hvorvidt en myndigheds afgørelse for eksempel i en byggesag i et EU-land er baseret på magt, snarere end ret. I en forskningsartikel fra 2021 baseret på et meget stort datamateriale, viste jeg sammen med en spansk kollega, at der er en klar sammenhæng mellem domstoles reelle uafhængighed og et velfungerende indre marked. [...] Så selvom enighed i Ukrainekrigen er helt afgørende, bør vi holde fast i, at ingen studehandel om retsstaten kan retfærdiggøres. Hverken i enkeltlande eller i EU som sådan."
Politiken, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 10 (20.06.2022)
Prioriterede historier
Vi har et kæmpe inflationsproblem. Og risikoen for, at det går galt, er stor
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de finansielle markeder, den stigende inflation, boliglån og rentestigninger. I Politiken lørdag kan man læse et interview med Jens Nordvig, som er økonom og topanalytiker i verdens største hedgefond, Bridgewater Associates. Han er meget bekymret for centralbankernes tøven og fremtidens økonomi. Han mener, at den Europæiske Centralbank (ECB) med Christine Lagarde i spidsen har reageret så tøvende og vægelsindet, at banken står til at dumpe. "Vi står i en situation, som vi ikke har kendt til i årtier, og det mest skræmmende er, at de, der burde have styr på problemet, utallige gange har sagt, at det ikke er så slemt. Og hver gang har inflationen vist sig at blive værre og værre. Det er åbenlyst, at troværdigheden for både Den Amerikanske Centralbank og Den Europæiske Centralbank har fået et ordentligt hak," siger han og fortsætter: "Det er på høje tid, at de ansvarlige beslutningstagere i Den Europæiske Centralbank begynder at blive mindre skråsikre og mere ydmyge. Man har taget gigantisk fejl i sine inflationsprognoser over de seneste 18 måneder, og man bør derfor næppe have tillid til sine forudsigelser for den nærmeste fremtid. Inflationen er kravlet op på det højeste niveau i 40 år, og vi står med en europæisk centralbank, der virker ret paralyseret. Det, der foregår lige nu, er faktisk farligt." Om ECB's renter og opkøbsprogrammer siger Nordvig: "Den Europæiske Centralbank er helt ekstremt bagud i forhold til virkeligheden. Bankens toneangivende rente er negativ, og man har endnu ikke udfaset sit opkøbsprogram, hvor man hver måned støtteopkøber stats- og virksomhedsobligationer for at presse renten ned. ECB har siden 2016 holdt renten på nul og købt værdipapirer for milliarder af euro hver måned og dermed pumpet flere penge ud i systemet. Bankens opkøbsprogram stopper først i juli. Det vil sige, at man først træder på bremsen på et tidspunkt, hvor inflationen er over 8 procent. Det er jo egentlig helt vildt."
I B.T. mandag kan man læse, at Danmark giver mindre inflationshjælp end for eksempel Tyskland og Sverige. Det viser et notat, som Finansministeriet ifølge DR har lavet. Ifølge Eurostat lå prisstigningerne i Danmark under prisstigningerne set over hele EU. Finansministeriet har set på, hvad landenes stater har givet af hjælp målt som andel af landenes økonomiske størrelse. Her lander Danmark på 0,08 procent.
Berlingske skriver lørdag, at de kraftigt stigende renter er en stor ulempe for boligejere. "Resultatet af rentestigningerne er, at det er blevet dyrere at låne i sin bolig, og det er en af de vigtigste grunde til, at der er tegn på afmatning på boligmarkedet med fald i boligpriser og færre bolighandler," siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit til Berlingske og forklarer, at ECBs politik påvirker Danmark, fordi Nationalbanken fører fastkurspolitik, mens udviklingen i USA rammer os igennem de internationale finansmarkeder.
I Jyllands-Posten kan man lørdag læse, at aktierne i det danske eliteindeks C25 i gennemsnit faldt 5,7 procent i løbet af ugen. Fredag gik det dog frem med 0,7 procent. "Det er det samme tema, der går igen: det høje inflationspres, der har ledt til, at centralbankerne har hævet renterne i et højere tempo, end vi nok havde forudset, og udsigt til endnu flere rentestigninger. Det er det, der sætter dagsordenen lige nu," fortæller Jyske Banks senioraktierådgiver Martin Munk.
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at Europa er hårdt ramt af inflation og at den britiske nationalbank forventer en inflation på 11 procent, hvilket ikke kan udelukkes også kommer til at ske i Danmark. "Der er ingen tvivl om, at det bliver værre, før det bliver bedre. Inflationsstigningen rammer uretfærdigt. Det er dem, der allerede er fattige, samt de ældre, der vil blive hårdest ramt, for de bruger en forholdsvis større del af deres indkomst på energi og mad," siger vicedirektør Peter Levell fra den økonomiske tænketank Institute for Fiscal Studies i London. En undersøgelse foretaget for den britiske nyhedsstation BBC viser, at over halvdelen af alle briter nu køber mindre mad og tilmed springer måltider over for at spare penge. Ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den danske tænketank Cepos er prognoserne fra Den Europæiske Centralbank mere optimistiske end den britiske nationalbank. Det åbne spørgsmål er, om Danmark også vil ramme en tocifret inflationsrate. "Umiddelbart er svaret nej. Men det kan ikke udelukkes, for vi var oppe på 8,2 procent i maj. Meget vil afhænge af, om Den Europæiske Centralbank hæver renten, for deres opgave er at holde inflationen under to procent," siger han.
Berlingske mandag bringer en analyse skrevet af chefredaktør på Euroinvestor Simon Richard Nielsen. Her kan man blandt andet læse: "Den forgangne uge var en af de mest dramatiske længe set på de finansielle markeder. Og det siger i sig selv ikke så lidt efter et par år med pandemi og en krig at skulle forholde sig til. Udsvingene på Wall Street indikerer desværre, at Federal Reserve er ved miste sit vigtigste aktiv for at nå målet om fuld beskæftigelse og stabile priser: Troværdigheden. [...] Aktiemarkedet fodrer lige nu myten om, at markedet er irrationelt og drevet af følelser. Jeg hører den sætning igen og igen af selv garvede investorer og iagttagere. Intet kunne dog være mere forkert. Aktiemarkedet er summen af millioner af menneskers beslutninger i et miskmask af forskellige tidshorisonter. Al ny information bliver indregnet i priserne på markedet på et splitsekund. [...] Centralbanker fører som bekendt pengepolitik ved at hæve eller sænke styringsrenten, der dikterer prisniveauet på pengemarkedet og dermed for omkostningerne for kortsigtede kreditter. Et andet værktøj er de direkte opkøb på obligationsmarkedet, som vi også har lært godt at kende i de seneste 14 år. Samlet set er det således centralbankens opgave at kontrollere væksten i pengemængden. [...] Men centralbankerne har et helt tredje værktøj i kassen. De kan tale. Selve kommunikationen fra Jerome Powell fra Fed og Christine Lagarde i Den Europæiske Centralbank begynder at se kludret ud. Centralbankers kommunikation kaldes for open mouth policy. En troværdig centralbank behøver således ikke at være specielt aktiv, men kan kommunikere transparent og konsistent og opbygge så meget troværdighed ved at følge op med handling, at markedet og økonomien indretter sig stille og roligt."
I Jyllands-Posten mandag kan man læse en kommentar af Nordnets investeringsøkonom Per Hansen under overskriften "Farvel til negative renter, goddag til tabt købekraft." Han skriver blandt andet: "Få ting har været så forkætrede som de negative renter. Derfor er det godt, at det snart er slut. Det varer dog en rum tid, før danskerne kan glæde sig over at få penge for at have penge i banken. [...] Her 14 år efter finanskrisen er markedsrenterne, alle andre renter end Nationalbankens indskudsbevisrente, steget markant. Denne rente er stadig aktuelt på minus 0,6 procent. Hvis den historiske indlånsmarginal skulle være forblevet intakt, ville din rente på indlån have været minus 1,5 procent i gennemsnit. Nogle mere og andre lidt mindre. [...] Når de negative renter forsvinder, gør det ikke turen hen til banken meget mere interessant, men det fjerner parkeringsafgiften. Bevægelsen til 0 er en lettelse, men hvis du ikke investerer pengene til et afkast, som kan matche prisudviklingen, mister du købekraft."
Chefredaktør på Jyllands-Posten Steen Rosenbak, skriver lørdag i en kommentar blandt andet: "Nye sheriffer strømmer ind i finansverdenens svar på Dodge City - de gamle bankers territorium. I heltefortællingen har de nytilkomne en klar mission: vip finansernes herskere af pinden. Sæt byens borgere fri. Og gør det med alle lovlige midler. De nye sheriffer har en massebetegnelse. Neobanker. Neo, fordi vi taler om banker, der ikke er banker i gængs forstand. De er selvbetjente mobile apps, udspringer af fintech-miljøet og specialiserer sig i hurtigere og billigere serviceydelser - ofte båret af kryptobølgen - end de gamle banker med de tunge filialer i gebyrjunglen kan tilbyde kunderne. [...] Problemet er, at de med deres specialisering ikke stjæler kundeforholdene fra de etablerede banker, men overtager en del af den enkelte kundes forretninger fra det, som kunden stadig betragter som sin primære bankforbindelse. Og det er som regel ikke de mest lukrative dele af forretningen. Ifølge Cambridge Center for Alternative Finance havde den store mængde af neobanker i EU-området i 2020 stadig kun sikret sig 0,2 procent af et af finanssektorens mest profitable markeder, nemlig udlånsvirksomhed. [...] Det er et problem at ramle hovedkulds ind i en recession, når forretningsmodellen kræver konstant og voldsom vækst. Bliver modvinden flerårig, kan vi forvente en stribe af overtagelser blandt de mange, men alt for små, neobanker. Vi kan forvente, at ”fjenden”, de etablerede banker eller tech-giganterne, samler neobankernes teknologi op for selv at anvende den - mod behørig og anderledes mærkbar betaling fra kunderne."
Finansanalytiker på Politiken, Frank Hvid Petersen, skriver lørdag i en kommentar blandt andet: "Vækstfrygt og høj inflation har revet benene væk under aktiemarkeder og kryptovalutaer og har udløst gigantiske kursfald. [...] Nu kommer turen så til de globale boligmarkeder, for de kraftigt stigende renter får køberne, især førstegangskøberne, til at forsvinde som dug for solen. [...] Mange andre centralbanker er også i gang med at hæve deres rentesatser. Den Europæiske Centralbank, ECB har intet gjort endnu med renten på rekordlave -0,50 procent, men har udtalt, at den tager fat i næste måned. Hvad centralbankerne også signalerer er, at de vil fortsætte med at hæve deres renter igennem resten af 2022 og i 2023. [...] Herhjemme faldt huspriserne for første gang i maj med 2,3 procent ifølge ejendomsmæglerkæden Home, og hussalget er også begyndt at dykke. [...] Udviklingen er langtfra uniform globalt, fordi ejendomsmarkederne ud over renten også er påvirket af lokale udbuds- og efterspørgselsforhold. Udviklingen i renten, inflationen og beskæftigelsen vil være afgørende for, hvor hård en opbremsning boligmarkederne står over for."
Børsen bringer mandag en kronik af Brian Kudsk, administrerende direktør i Artha Kapitalforvaltning. Han skriver blandt andet: "Nye vinde blæser over de finansielle markeder, der skal vænne sig til, at æraen med saltvandsindsprøjtninger i form af næsten ubegrænset likviditet fra centralbankernes side lakker mod enden. [...] I Europa har ECB stoppet PEPP-programmet, som var det opkøbsprogram, der blev sat i gang, da coronapandemien brød ud i foråret 2020. Til juli bliver der ligeledes skruet ned for det opkøbsprogram, der har kørt siden 2014, og ECB hæver renten for første gang i 11 år. Det er en tilbagerulning af likviditet, som markedet ikke har set i årevis, og derfor ikke har vænnet sig til, og måske endda ikke er forberedt på. Oven i alt det har vi med Ruslands invasion af Ukraine for første gang i årtier fået krig på vores europæiske breddegrader. Det har haft enorm betydning for ikke mindst energipriserne, der er steget voldsomt, som vi alle kan aflæse på tankstationernes prisstandere. [...] Men strammer de pengepolitikken for hurtigt, kan renteforhøjelser og tilbagerulning af likviditet vise sig som gift for aktiemarkedet, som typisk er en god indikator for, hvordan økonomien og den generelle stemning har det. Af den årsag er det en balancegang, som centralbankerne er ude i, og der er ikke meget manøvrerum. Der vil ganske givet blive begået fejl i det videre forløb."
Politiken, lørdag, s. 1-2, 2; B.T., mandag, s. 7, 7; Berlingske, lørdag, s. 13, 20, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 36; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Børsen, mandag, s. 34-35 (20.06.2022)
Russisk analytiker: Derfor tror Putin stadig på sejren
Berlingske og Jyllands-Posten skriver om Ruslands krig i Ukraine. I Berlingske lørdag kan man læse et interview med den russiske kommentator Aleksandr Baunov. Han mener, at krigen i Ukraine indtil videre har set ud til at være en fejl af Rusland. Præsident Putin ville have sikkerhedsgarantier fra Vesten og forhindre NATO i at sprede sig til Ukraine. I stedet har krigen udstillet inkompetencer i den russiske hær, og den har undermineret Ruslands økonomi, alt imens NATO kun er blevet stærkere og er kommet tættere på de russiske grænser med Finland og Sverige på vej ind i alliancen. Men alligevel tror Putin stadig på en sejr på grund af to ting. Den ene handler om russisk indenrigspolitik, den anden om storpolitik. For Putins krig er ikke kun rettet mod Ukraine eller sågar mod NATO. Den er rettet mod hele den moderne verdensorden, som vi kender den. "Problemet er, at Putin alene ved at indlede denne gammeldags form for storkrig i Europa på en måde allerede har opnået et af sine mål, " siger Baunov. Det største pres mod Putin kommer dog ikke fra krigsmodstanderne, men fra russiske nationalister, der ikke er bange for at råbe op. De raser i øjeblikket på det sociale medie Telegram over, at Rusland ikke går hårdere til den i Ukraine og sønderbomber præsidentboligen i Kyiv og grænseovergangene til Vesten. Der er ligefrem nogle, der anser Putin for at være en 'forræder', påpeger Aleksandr Baunov. De seneste ti år har Putin i stadig højere grad baseret sin politiske magt på støtte fra denne patriotiske del af befolkningen i stedet for alene at bero på støtten fra russiske eliter. "Med krigen har han taget det sidste skridt væk fra at være denne modererende figur mellem de mere moderate, provestlige dele af eliten og de mere patriotiske dele af eliten. Nu repræsenterer han krigspartiet," siger han og fortsætter: "Verden har allerede ændret sig. Det er ikke længere utænkeligt, at der bliver krig i Europa. At man kan ændre landegrænser og udvide sit territorium med magt. At Tyskland igen kan få en stor hær."
I Jyllands-Postens Indblik søndag af Jette Elbæk Maressa, avisens seniorkorrespondent, kan man blandt andet læse: "Estlands præsident, Alar Karis, har direkte erfaring med Moskva. Han advarer mod, at en våbenhvile i Ukraine kan ende i en frossen konflikt, som giver Rusland tid til at planlægge angreb på det næste land. [...] I 00'erne, da Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) drak øl med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Tivoli, og Anders Fogh Rasmussen viftede med Natos nye strategiske koncept, som i store træk gik ud på at nedlægge territorialforsvaret og bruge Natos soldater til missioner ude i verden, lød det fra Estlands daværende præsident, Toomas Hendrik Ilves, at demokratisk var Rusland i hvert fald ikke. I et interview med Jyllands-Posten i 2007, pointerede han, at lande som Georgien, Ukraine og Moldova var sårbare. [...] Angrebet på Ukraine har fået Vesten til at rykke sammen. Over Københavns tage vajer ukrainske flag, som også har fundet vej til en lille diskret pin i toppolitikeres jakkesæt. Stigende priser og usikker forsyningssikkerhed har endnu ikke udløst nogen nævneværdig vaklen. Men vil solidariteten holde? [...] Alar Karis slår fast, at højere priser intet er i sammenligning med krig og de lidelser, som ukrainerne har: 'Vi skal betale prisen. Ellers kommer der krig overalt i Europa, og så taler vi ikke om prisen på brød, for der er ganske enkelt ikke noget brød.' [...] Alar Karis vil ikke direkte kritisere Vestens handlemåde over for Rusland. For nylig afviste Tysklands kansler Angela Merkel at undskylde for sin Ruslands-politik, den diplomatiske kurs, som Tyskland har ført over for Putin, ligesom hun afviste, at Tyskland har støttet den omstridte gaslinje Nordstream 2. 'Jeg bebrejder ikke mig selv, at jeg ikke arbejdede hårdt nok. Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle sige var forkert, og derfor har jeg ikke noget at undskylde for,' lød det fra Angela Merkel, som var Tysklands kansler fra 2005 til 2021. 'Hun håbede vel at kunne gøre noget. Tyskland er i en anden position. Men som erfaren politiker skulle hun nok have indset, at det ikke virkede,' siger Alar Karis, som tilføjer, at det jo ikke kun var Tyskland, som plejede omgang med Kreml."
Berlingske bringer søndag et debatinterview af Litauens premierminister Ingrida Simonyte. Hun mener, at hvis Vesten ikke standser Putin nu, vil han forsøge sig med et blodigt erobringstogt gennem resten af Europa. "Russerne skjuler det ikke engang. Det er ikke bare sådan, at Putin starter en krig for at få fingrene i Ukraine. Det handler om, at Putin vil understrege en pointe. Det er en sjov intellektuel leg at forestille sig, hvor Putins egne grænser går. Efter min vurdering går hans grænse hele vejen til Atlanterhavet, hvis han får chancen," siger hun. Derfor mener hun, at det haster med at få stoppet Putin. "Ukraine er bare et stop på vejen. For Putin er pointen, at han har ret til en indflydelsessfære. Og den indflydelse bygger han ikke på at tiltrække andre, ligesom eksempelvis EU og NATO, som andre nationer rent faktisk ønsker at blive en del af. Nej, han bygger den på rå magt," siger hun. Set fra Baltikum er der med andre ord gode grunde til at stå fast på både international solidaritet i form af både NATO og EU, når det gælder udfordringen fra stadig mere aggressive autokrater, der i stigende grad anvender både økonomisk og militære midler for at opnå geopolitiske mål. På spørgsmålet, om der er begyndt at være revner i Vestens sammenhold, svarer hun: "Det er noget, Putin meget gerne vil se. Derfor er det efter min mening bedre ikke at give ham et påskud til at tro, at han kan bruge den fortælling. Indtil videre ser man måske mere komplekse debatter om det ene eller andet emne. Det er blot naturligt, for jo dybere EUs sanktioner rammer, jo mere komplekst bliver det. Så det er ingen overraskelse, at det kan tage nogen tid at få ram på Putins oligarker og andre personer, som vi mener er involveret, fordi der er visse bivirkninger, som man er nødt til at tage højde for. Men efter min mening er der ikke tale om mangel på enighed. Enigheden findes stadig. Ingen betvivler, hvem der er den skyldige. Det er ingen debat om det spørgsmål."
Berlingske, lørdag, s. 26-27, søndag, s. 34-35; Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (20.06.2022)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
"Vi skal væk fra at sætte forhindringer for den internationale transport i EU og til og fra Danmark"
Rune Noack, transportpolitisk chef i Dansk Industri, skriver mandag et debatindlæg i Børsen, hvor man blandt andet kan læse: "Hvorfor skal EU ikke begrænse adgangen for chauffører fra lande uden for unionen? Den internationale transport er helt afgørende for et velfungerende indre marked og for vækst og velstand i EU. Der er i øjeblikket stor mangel på kapacitet i markedet i EU. Det er ganske enkelt svært at finde nogen til at flytte godset. Det skyldes blandt andet gennemførelsen af EU's vejpakke. [...] Hvor stort er behovet for udenlandske chauffører i Danmark? Det er vigtigt for danske transportvirksomheder, at de kan få den kvalificerede arbejdskraft, der skal til. Det gælder i den grad også for chauffører. I Danmark er det kun EU-borgere, som kommer til som chauffører i de danske lastbiler. [...] Vi skal væk fra at sætte forhindringer for den internationale transport i EU og til og fra Danmark. Det gælder blandt andet den EU-regel, der tvinger lastbiler til at returnere hjem hver ottende uge, der har hivet kapacitet ud af markedet. Derudover skal EU-reglerne ændres, så de positive danske erfaringer med modulvogntog kan udbredes til hele EU, hvilket vil effektivisere godstransporten i EU."
Børsen, mandag, s. 2 (20.06.2022)
Tidens hotteste letmetal
Prisen på litium stiger i takt med elbilers popularitet. Metallet er en afgørende komponent i batterier til elbiler, og litium udstiller et af de grundlæggende problemer ved grøn omstilling, nemlig at omstillingen kræver mange råstoffer. Det skriver Information lørdag. Ifølge det Internationale Energiagentur vil udviklingen af grøn energiteknologi en fordobling af efterspørgslen på mineraler. Men når det gælder litium, så tales der om, at der i 204 vil være en efterspørgsel fyrre gange højere end nu, hvis klimamålene skal nås. I Europa ønsker man ikke at skabe et nyt eksternt afhængighedsforhold til energikilder, som man har nu med russisk olie og gas. Derfor er det målet, at man, når det gælder batterier, at Europas egne fabrikker skal kunne forsyne europæisk bilindustri med batterier. Det betyder også, at Europa skal have sin egen minedrift af litium, og være 80 procent selvforsynende inden 2025. Det er målsætningen fra næstformand i EU-Kommissionen, Maros Sefcovic. Derfor var han allerede i 2017 med til at starte European Battery Alliance, som blandt andet har til formål at sikre en europæisk batteriproduktion.
Information, lørdag, s. 12-18 (20.06.2022)
Finansielle anliggender
Fire forhold vi har lært af aktiemarkedets vanvidsuge
I en analyse i Berlingske lørdag skriver avisens investeringsjournalist, Sara Sjølin, blandt andet: "Vi skal først et smut tilbage til forrige fredag, da de amerikanske inflationstal for maj viste, at forbrugerpriserne stadig banker i vejret - og det meget mere end forventet. Det satte Wall Street på overarbejde, og lynhurtigt stod de store banker i kø for at opjustere forventningerne til onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank. Mandag stod det klart, at Fed ville hæve renten med 0,75 procentpoint, hvilket er helt vildt meget for en vestlig centralbank. Senest, Fed gjorde dette, var i 1994, og normalt hører sådanne rentestigninger krisetider til. [...] Uroen fortsatte ind i onsdag, hvor finansmarkedet stod op om morgenen med en forventning om, at Feds rentemøde var den helt store - hvis ikke den eneste - dagsorden. Den forventning holdt ikke længe, for midt i morgenkaffen meddelte Den Europæiske Centralbank, at den havde indkaldt til hastemøde - kun en uge efter sit ordinære pengepolitiske møde. Hastemøder er meget sjældne i universet for centralbanker, og det fik finansfolkene op af stolene, de nærmest svævede vel. [...] I sidste ende blev udmeldingen ikke så vild som ventet, og man kunne næsten høre markedets skuffede suk, da ECB sendte konklusionen ud. Budskabet var nogenlunde dette: Vi står klar til at hjælpe de sydeuropæiske lande, ikke mindst gældsplagede Italien, hvis rentestigningerne bliver for hård en kost. Hvordan det lige kommer til at ske er ikke helt på plads, men vi har speedet processen op. Selvom det ikke var helt så konkret som ventet, tog investorerne det som et klart signal om, at ECB vil undgå endnu en europæisk gældskrise. For efter pandemi, en krig i baghaven, forsyningsproblemer, høj inflation og galopperende energipriser er det sidste, vi mangler, en eksistentiel angst over euroens fremtid. Vi har været der før - tilbage i 2012, hvor panik over Grækenland og statsrenter over syv procent i Italien gav anledning til flere nekrologudkast over euroområdets bortgang. Nu er renten i Italien under fire procent - hjulpet godt på vej af ECB i denne uge - men brændt barn skyr ilden, og bare ved antydningen af et underdrejet Italien bliver finansmarkedet ekstremt nervøst. [...] Foran os venter en sommer med en rentestigning i USA - måske på 0,75 procentpoint, en rentestigning i Europa - den første siden 2011, en regnskabssæson - formentlig med flere nedjusteringer, flere inflationstal - måske skræmmende høje, og ikke mindst en uforudsigelig krig i Ukraine. Det er altså ikke så underligt, at glasset er halvt tomt på aktiemarkedet lige nu."
Berlingske, lørdag, s. 19 (20.06.2022)
Har du det billigste flekslån? Så indstil dig på maksimal usikkerhed
Renten på realkreditlån forventes at stige fire gange, inden året er omme. Det skriver Politiken lørdag. Det skyldes, at renten på danske boligejeres F-Kort-lån påvirkes af de rentebeslutninger, som udgår fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Og ECB meldte for nylig ud, at man i juli hæver renten med 0,25 procentpoint fra det nuværende niveau på -0,5 procent. Det er den første rentestigning fra ECB i ti år, og kommer fordi inflationen i euroområdet nu er på mere end otte procent. ECB varsler også en rentestigning på 0,5 procentpoint i september, hvis inflationen stadig skaber udfordringer for økonomien. Det vil øge ECBs styringsrente til 0,25 procent. Hos NORDEA og Danske Bank regner man med yderligere rentestigninger i oktober og december på henholdsvis 0,5 og 0,25 procentpoint. "Vi forventer, at renten i euroområdet når op på 1 procent inden for et år, men den prognose er meget usikker. ECB kan ikke selv se noget klart billede tre måneder ud i tiden. Der er så mange ting i spil”, siger Lars Olsen, chefanalytiker i Danske Bank, og henviser blandt andet til krigen i Ukraine, inflationsudviklingen og forsyningskæderne.
Politiken, lørdag, s. 26 (20.06.2022)
Ugen der gik: Nyt fra Fed, ECB og Lego
Børsen skriver lørdag, at den forgangne uge bød på rentestigning fra USAs centralbank og uventet krisemøde hos ECB. Den amerikanske centralbank (FED) valgte at hæve sin ledende rente med 1,5 procent, hvilket er en historisk kraftig stramning af pengepolitikken i USA. Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt et uventet møde onsdag formiddag. Her diskuterede man de nuværende markedsforhold. Krisemødet skete på foranledning af at renten på den tiårige italienske statsobligation var kommet over fire procent, for første gang siden 2014. Det ses af mange som et tegn på, at markedet ikke har tillid til at ECB formår at hæve renten, og samtidig holde hånden over de mest udsatte sydeuropæiske lande. På mødet blev der påpeget, at ECB skal finde yderligere tiltag, som kan hjælpe Sydeuropa mod at modtage for mange knubs.
Børsen, lørdag, s. 2-3 (20.06.2022)
Grundlæggende rettigheder
Fattigdomsgrænse stod øverst på regeringens liste. Den mangler fortsat
I 2018 lovede Socialdemokratiet, at man ville opstille en ny, officiel fattigdomgrænse. I 2022 kan regeringen stadig ikke svare på, hvornår den nye fattigdomsgrænse står klar. Det skriver Politiken lørdag. I sidste uge lancerede regeringen et nyt kontanthjælpssystem, hvor de i deres præsentation lagde vægt på, at pakken ville løfte 9.200 børn ud af fattigdom. Men organisationer kalder pakken uambitiøs, og spørger hvad der blev af den lovede revurdering af fattigdomsgrænsen. "Det har været fire år med nøl. I vores optik bør de komme i gang med at få drøftet en fattigdomsgrænse og få besluttet det. Hellere i går end i morgen. For vi har brug for det samme grundlag at diskutere ud fra”, udtaler Mads Bilstrup, der er formand i Dansk Socialrådgiverforening. "Det er jo sådan set skrevet ind i regeringsgrundlaget, at vi skal have en ny officiel fattigdomsgrænse, så det mangler de at levere på. Der er et vigtigt signal i at sige, at det er noget, som man kan måle og veje på, fordi det er en politisk målsætning at ville mindske antallet af fattige børn markant i landet. Lige nu er det virkelig skuffende, hvad de har leveret”, udtaler Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen og tidligere SF-borgmester i København. “Det har taget alt for lang tid i vores øjne. Det er ikke et arbejde, hvor regeringen skal starte helt fra bunden. Vi havde klart ønsket, at regeringen var kommet i gang noget før, fordi det er så vigtigt for, hvordan vi kan handle på fattigdom og ikke mindst på børnefattigdom”, udtaler Janne Tynell, der er chef for kommunikation og politik i Red Barnet. "“En fattigdomsgrænse giver et ensartet grundlag, der gør det muligt at finde ud af, hvordan det egentlig går med fattigdommen, om vi bevæger os i den ene eller anden retning”, siger Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsfag, Roskilde Universitet. Bent Greve fortæller, at Danmarks tidligere fattigdomsgrænse pegede på 50 procent af medianindkomsten, over tre år, hvor SU ikke tælles med. EU peger på 60 procent af medianindkomsten. "“Vi kan i virkeligheden ikke sige noget videnskabeligt om, hvorvidt det bør være 50 eller 60 procent, men vi kan sige, at hvis vi har en konsistent grænse, så har vi muligheden for at måle udviklingen, og vi har mulighed for at se, om der bliver flere eller færre, samt hvilke grupper der er tale om”, forklarer Bent Greve.
Politiken, lørdag, s. 12 (20.06.2022)
Folkekirkens Nødhjælp: Vi skal investere massivt i mad og menneskerettigheder
I et debatindlæg på Altinget mandag af Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, kan man blandt andet læse: "Lige nu oplever vi en af de værste globale fødevarekriser nogensinde. Mange af de lande, der knap nok har rejst sig efter covid-19-pandemien, er ekstremt hårdt ramt af klimakrisen. Krigen i Ukraine sætter turbo på de andre kriser og forårsager forfærdelige vilkår for millioner af mennesker i verdens fattigste og mest udsatte lande. Rusland forhindrer hveden fra Ukraine i at komme ud på verdensmarkedet, og fødevarepriserne stiger så kraftigt, at almindelige familier ikke længere har råd til at købe mad i butikker og på markeder. [...] Befolkningerne har brug for akut nødhjælp, så de ikke dør af sult. Og det har Folkekirkens Nødhjælp fokus på lige nu i Etiopien og Kenya med ekstra og kærkommen finansiering fra blandt andet Udenrigsministeriet, EU og Augustinus Fonden. Men problemet er ikke løst med akut nødhjælp. [... ] Flere og flere penge tages fra den rettighedsbaserede og langsigtede bistand - og bruges i stedet på grøn omstilling i Kina og Sydamerika, freds- og stabilitetsindsatser i Mellemøsten og ukrainske flygtninge i Danmark. Alt sammen nok så vigtige indsatser, som bare ikke burde finansieres over den fattigdomsorienterede udviklingsbistand. Det er ikke ulovligt. Andre lande gør det samme. Men det løser ikke verdens galoperende fødevarekrise og ruster os ikke til fremtidens galoperende kriser."
Altinget, mandag (20.06.2022)
Handel
“Man må nok imødese kritik fra offentligheden”
Selvom det ikke er ulovligt at transportere varer igennem Rusland, så må transportselskaber forvente kritik, hvis de gør det, siger DI Transport. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Vores anbefaling er, at man overholder sanktioner og undgår gråzoner. Men, diskussionen om Rusland er meget ophedet i Danmark - og også mindre nuanceret end i andre lande - og man må nok imødese kritik fra offentligheden og politikerne, hvis man gør det. Det skal man være klar over," siger direktør for DI Transport, Karsten Lauritzen.Udtalelsen kommer efter, at Jyllands-Posten har afdækket, at Scan Global Logistics stadig flytter varer ad de russiske statsbaner. Mange andre danske logistikselskaber har indstillet denne transport. Europæiske virksomheder må gerne flytte varer igennem Rusland, selvom de på ruten betjenes af sanktionerede, statsejede russiske selskaber. Eneste krav er, at toget ikke stopper på den russiske strækning af ruten mellem Kina og Europa. "Vi har handlet ud fra, hvad vi mener er rigtigt, og vi følger de officielle sanktioner. Selvfølgelig ønsker vi ikke et dårligt omdømme, men det mener vi heller ikke, at det her giver os,” siger driftsdirektør i Scan Global Logistics, Mads Drejer.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (20.06.2022)
Institutionelle anliggender
Fra pomfritkrise til sultkatastrofe
Information skriver lørdag, at fødevareknaphed er et stigende problem. Og et af problemerne er, at fødevarehandlen er så global, at forsyningskæderne er sårbare overfor konflikter rundt om på kloden. For eksempel da Rusland invaderede Ukraine. Før krigen var Rusland og Ukraine storproducenter af hvede, solsikkeolie og majs, som i eksporteres til lande som Kenya, Somalia og Ægypten. Før krigen stod Rusland og Ukraine for 30 procent af verdens hvedeproduktion, 50 procent af solsikkeproduktionen og 20 procent af verdens majsproduktion. De to lande har altså, før krigen, været vigtige brikker i opretholdelsen af en global fødevarebalance. USA og flere europæiske lande anklager Rusland for at have "gjort fødevarer til et våben.". EU arbejder nu på en større fødevareomstilling, som blandt andet skal sørge for genopdyrkning af europæiske brakmarker og henlagt landbrugsjord, som af hensyn til miljøet ellers var taget ud af produktionen.
Information, lørdag, s. 11 (20.06.2022)
Interne anliggender
ECFR: Danmark har massiv indflydelse på EU's politik - Ungarn er den evige sten i skoen
I et debatindlæg på Altinget skriver Pawel Zerka, politisk rådgiver, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer, blandt andet: Det nye 'europæiske suverænitetsindeks' er bittersød læsning for EU, der får dumpe karakterer på nogle områder. Til gengæld viser indekset, at Danmark er blandt de ledende lande, når EU's politik skal udformes, skriver Pawel Zerka fra Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR). Europas afhængighed af resten af verden er på dramatisk vis blevet afsløret af begivenheder over de seneste to år. Først afslørede Covid-19, hvor afhængige vi er blevet af globale forsyningskæder til levering af basale varer, som personlige værnemidler og medicinske forsyninger. Dernæst afslørede krigen i Ukraine Europas afhængighed af russisk energi og gas. Det har placeret Europa og EU i en vanskelig position og tvunget vores politiske ledere til at indse, at der stadig ligger meget arbejde forude med at forbedre Europas modstandskraft. [... ] Men den europæiske afhængighed er ikke udelukkende en dårlig ting i sig selv. Under pandemien hjalp diversificeringen af handelspartnere Europa med at overvinde store flaskehalse i forsyningskæderne. Det fik nogle eksperter til at hævde, at globaliseringen faktisk kom kontinentet til undsætning. Europas afhængighed af energi fra Rusland bør heller ikke udelukkende ses i et negativt lys. Den omfattende import har nemlig også værktøj til at presse Kreml og deres krigsbudget. [...] De seneste to års begivenheder har bekræftet behovet for kollektiv handling, samtidig med at de har afsløret svagheden i det EU's debat om europæisk suverænitet. Det er grunden til, at Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR) har lanceret et ' europæisk suverænitetsindeks', som vurderer hver enkelt EU-medlemslands præstation og forpligtelser på tværs af forskellige områder, herunder klima, forsvar, økonomi, sundhed, migration og teknologi. Indekset udpeger også områder, hvor medlemslandene kan forbedre deres samarbejde for at skabe bedre forhold for deres borgere og det bredere europæiske samfund. Det handler om at opbygge et stærkere Europa, som er understøttet af pålidelige alliancer, åbenhed og modstandskraft. Og som tager nogle strategiske skridt mod selvbeskyttelse, uden at det fører til protektionisme."
Altinget, mandag (20.06.2022)
Macron læner sig op ad Zelenskyj før det franske parlamentsvalg
Den franske præsident Emmanuel Macrons rejse til Ukraine var også et veltimet angreb på, hvad Macron kalder en Natofjendtlig og russervenlig fransk opposition. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Den afgørende runde af det franske parlamentsvalg fandt sted søndag. Meningsmålinger viste, venstrefløjen har gode chancer for at bringe præsidentpartiet i mindretal. Men kun, hvis højrefløjspartierne får valgt en større grupper kandidater til nationalforsamlingen. Sker det, vil der være usikkerhed omkring, hvem Macron kan udpege som landets næste premierminister. Det store problem er vælgertilslutning. De franske partier har svært ved at mobilisere vælgerne. I første valgrunde mødte kun hver anden vælger op for at afgive sin stemme. Macrons rejse til Ukraine var både for at affærdige beskyldninger om at han er for mild i sin kritik af Rusland. Samtidig var det en chance for at vise franskmændende, at han formår at agere som en stærk statsleder med international indflydelse. Hvad der taler imod hans strategi, er et krigen i Ukraine nu spiller andenviolin på franskmændenes prioritetsbarometer. Nu er det økonomien med stigende inflation, som bekymrer franskmændene mest. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Emmanuel Macron og hans ministre nu skruer bissen på overfor oppositionskandidaten Jean-Luc Mélenchon. Mélenchon, venstrefløjspolitiker og tidligere minister, kan hvis han begunstiges med stemmer nok, stjæle det parlamentariske flertal fra Macron. Mélenchon er EU-modstander kritikere af hans valgprogram beskriver det som en trussel mod fransk økonomi. Mélenchon ønsker at nedsætte pensionsalderen til 60 år og lover vælgerne civil ulydighed overfor EU.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (20.06.2022)
Klima
Aktivister presses af dyre hoteller ved klimamøde
Forud for klimatopmødet i Ægypten i efteråret, har ægypterne sat priserne på hotelovernatninger markant i vejret. Det vanskeliggør adgang til klimatopmødet for fattige lande og NGOer skriver Politiken søndag. "Lige nu er det de fattige landes stemmer, der er mest brug for, når vi skal skabe opmærksomhed om klimakatastrofer. Når priserne på ophold bliver hævet så drastisk, som det er sket, resulterer det i eksklusion og uretfærdighed”, udtaler Tasneem Essop, der er direktør for CAN International. Der er i mange tilfælde tale om femdoblinger af prisen for et hotelværelse. Personer, der har foretaget tidlige bookninger har fået aflyset bookningen med beskeden om, at de skal genbooke til ny, højere priser. Til tomødet forventes yderligere kritik og krav fra de fattige lande om at især EU og USA skal bidrage økonomisk til at afhjælpe de klimaskabte naturkatastrofer, som forbrugsfesten i de rige lande har bidraget kraftigt til. "De udviklede lande er skam parat til at tale om klimabistand. De er bare ikke parat til at gøre noget”, siger Harjeet Singh, der er seniorrådgiver i CAN International.
Politiken, søndag, s. 11 (20.06.2022)
Brintbranchen: Kilometerafgiften for lastbiler er afgørende i en hurtig omstilling af transportsektoren
Altinget bringer et debatindlæg af Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen og bestyrelsesmedlem i Dansk Gasforening. Her kan man blandt andet læse: " Tejs Laustsen Jensen Direktør, Brintbranchen, bestyrelsesmedlem, Dansk Gasforening Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. I en hurtig omstilling af transportsektoren er det afgørende, at fossile brændsler bliver fortrængt fra den tunge vejtransport. Et helt afgørende element i denne proces er den foreslåede kilometerafgift (MAUT) for lastbiler. Provenuet fra afgiften skal investeres i etablering af grøn infrastruktur herunder brintinfrastruktur, så transportbranchen i vished kan foretage sig grønne investeringer. Efter MAUT’en blev aftalt i forbindelse med det politiske forlig om grøn omstilling af vejtransporten, har der især den seneste tid været debat om, hvorvidt indførelsen af en sådan afgift ville skade erhvervslivet mere, end den ville gavne klimaet. [...] Chauffører, vognmænd og virksomhedsejere er af forretningshensyn afhængige af at kunne bevare de kørselsmønstre og den fleksible mobilitet, som de fossile brændsler og ditto infrastruktur leverer. Derfor skal vi sikre os, at transportbranchen kan se frem til en tilstrækkelig grøn infrastruktur både i Danmark og i Europa. Én del af den grønne infrastruktur er etableringen af et netværk af brinttankstationer på tværs af Danmark og EU. Én brinttankstation kan tanke både person-, vare-, lastbiler og busser og gøre grøn transport uafhængig af den øjeblikkelige produktion af vedvarende energi. [...] Disse dage trues EU-reguleringen AFIR (Alternative Fuels Infrastructure Regulation) at blive udvandet i et kompromis i Ministerrådet, hvilket truer etableringen af et europæisk brinttankstationsnetværk til den tunge transport. [...] Hvis indtjeningen blandt andet bruges til udbygningen af grøn infrastruktur til den tunge transport, så mindskes risikoen for vognmændene i at investere i nye, emissionsfrie lastbiler. Det gør den, fordi rammerne for den grønne kørsel er på plads. CO2-MAUT’en er således et oplagt redskab til dels at udfase de fossile brændsler og samtidig til udbygningen af infrastrukturen. Det vil skabe incitament til omstilling og sikre fortsat fleksibel mobilitet til gavn for virksomhederne selv."
Altinget, mandag (20.06.2022)
Danmark skal sætte klimaet på Nato's dagsorden
Rasmus Stuhr Jakobsen og Martin Lidegaard, henholdsvis direktør i CARE, og udenrigspolitisk ordfører i Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg i Politiken mandag blandt andet: "Danmark bør arbejde for, at Nato bliver den grønne gamechanger, der med fokus på klimatilpasning fremadrettet sikrer global stabilitet. [...] Klimaforandringerne og deres konsekvenser er en realitet, som vi er nødt til at tage alvorligt, hvis den globale stabilitet ikke for alvor skal sættes over styr. [...] Sidste år var klima og ekstremt vejr årsag til 22,3 millioner interne fordrivelser. Det er næsten dobbelt så mange fordrivelser, som samme år var forårsaget af krig og konflikt. Året før var billedet det samme - 9,8 millioner fordrivelser skyldtes krig og konflikt, mens alarmerende 30 millioner fordrivelser var forårsaget af klima og ekstremt vejr som eksempelvis storme, cykloner, oversvømmelser og tørker. [... ] At klimaets tilstand ændrer de forsvars- og sikkerhedsmæssige præmisser, er der med andre ord ikke noget nyt i. Det nye består i, at vi i dag befinder os i en global klimakrise, der i langt højere grad påvirker forsvars- og sikkerhedspolitikken, og derfor bør klima spille en langt større rolle i Nato's arbejde. [...] Nato bør øge indsatsen for at reducere sin egen CO2-udledning og gøre sig selv mere robust i forhold til klimaforandringer. Men mindst lige så vigtigt er det, at Nato i tæt samarbejde med EU styrker det forebyggende arbejde med at reducere sikkerhedstruslen gennem klimatilpasning og opbygning af større robusthed over for klimaafledte konflikter i skrøbelige stater. [...] Der er situationen desværre, at Danmark og andre rige lande ikke formår at leve op til de forpligtelser, vi har, om at støtte klimaindsatsen i verdens fattige lande - til stor skade for vores egen sikkerhed."
Politiken, mandag, s. 7 (20.06.2022)
Klimaet behøver ikke at blive ofret for sikkerhedspolitikken
I et debatindlæg i Børsen mandag af Anders Christian Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, kan man blandt andet læse. "En ny måling fra European Council on Foreign Relations (ECFR) viser, at i ti europæiske lande vægter borgerne uafhængigheden fra russisk energi højere end kampen mod klimaforandringer. 58 procent af de adspurgte har svaret, at det er vigtigere, at EU reducerer sin afhængighed fra russisk gas så hurtigt som muligt, selv hvis det medfører et midlertidigt øget forbrug af EU's egne fossile brændsler. [...] Får de europæiske lande sat fart på energieffektivitetstiltag, kan de faktisk slå to fluer med ét smæk. Kommissionens plan for uafhængighed fra russisk energi, RepowerEU, forventes at koste hele 210 milliarder euro i merinvesteringer frem til 2027. Den potentielle gevinst overgår dog udgifterne, da EU vil kunne spare 100 milliarder euro årligt, såfremt man ikke skal importere den samme mængde gas, olie og kul fra Rusland. [... ] I Danmark har vi dog stadig ikke set nævneværdigt til energisparekampagner, og det er et problem. I RepowerEU kommer 5 procent af bidraget fra forbrugernes ændrede adfærd. Der er altså behov for at få klargjort over for de europæiske befolkninger, hvordan vi kan gøre os uafhængige af Rusland, rede klimaet, og spare penge."
Børsen, mandag, s. 35 (20.06.2022)
Klimaet kræver EU-tog med 320 km/t.
Jonas Pullich Knudsen, udenrigs- og forsvarsordfører for VU i Assens, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Jeg er nok ikke den eneste, der sover dårligt om natten grundet klimakrisen, men særligt de løsninger, der ofte findes i medielandskabet, giver mig mareridt. Løsningen lyder alt for ofte, at vi skal stoppe med alt forbrug. Hvorfor ikke tro på de smarte løsninger, der allerede findes i dag? F.eks. højhastighedstog. [...] Ved at beskatte drivhusgasudledninger samt tilføje transport til EU's CO2kvoteordning vil toget blive et langt bedre transportmiddel end flyet. EU's nuværende forsøg på højhastighedstogene har dog været ineffektivt og kræver dermed at blive reformeret. Lad os nu endelig integrere EU's storbyer med højhastighedstog, for klimaet og økonomiens skyld. Først og fremmest skal alle højhastighedsbaner i EU være tilknyttet et enkelt billetfirma, der effektivt sælger billetter på en enkel platform, så det er nemt og overskueligt at købe en billet. Derudover skal EU's nuværende tilskudsordning smides ud ad vinduet. EU's investeringsbank skal oprette et firma, der opererer højhastighedstogdrift og ejer skinner på europæiske ruter, inden for EU's grænser selvfølgelig."
Jyllands-Posten, søndag, s. 44 (20.06.2022)
Kommunerne vil sætte stor klimaplan på pause, men Folketinget siger nej
Jyllands-Posten skriver mandag, at EU's sanktioner mod Rusland betyder, at Danmark kan blive ramt af knaphed på energi. Derfor vil Kommunernes Landsforening have Folketinget til at sætte en stor affaldsplan på pause. I 2020 indgik regeringen og et bredt forlig en aftale om en grønnere affaldssektor. Men aftalen blev indgået i en anden virkelighed end den vi nu står i. "Vi har brug for mere tid. Vi ved godt, hvilken vej den grønne omstilling skal gå, men lige nu er der kommet en krig ind fra højre, som svarer til at blive tacklet bagfra. Det er ikke lige nu, at vi skal reducere forbrændingen af affald med en tredjedel, alt imens vi sætter vindmøller og solceller op over hele landet. For de projekter tager tid, og så længe vi ikke har en tilstrækkelig grøn ressource, som vi kan forsyne danskerne med i fjernvarmenettet, er vi nødt til at genoverveje beslutningen," siger Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn og formand for kommuneforeningen KL's miljø- og forsyningsudvalg. Hun bakkes op af Lars Gårn Hansen, vismand og medlem af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd. "Det afgørende må være prisudviklingen på længere sigt, men Ukraine-/Ruslandkrisen trækker mod at bruge affald som en opvarmningsressource fremfor at genbruge det," siger han. Det får dog ikke partierne på Christiansborg til at ryste på hånden. "Det vil de facto betyde, at vi sætter vores klimamål på pause, og det vil jeg ikke gå med til. Vi er i forvejen bagud i forhold til vores klimaplaner, og på den her måde vil det blot komme til at tage endnu længere tid at nå igennem med den grønne omstilling," siger Rasmus Helveg Petersen, klimaordfører for De Radikale. Han køber heller ikke argumentet om, at krigen mellem Rusland og Ukraine skulle have nogen betydning for klimaambitionerne: "Vi skal væk fra russisk gas, og vi skal væk fra kul og affaldsforbrænding. De ting har ikke noget med hinanden at gøre," siger han. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), har heller ikke tænkt sig at rokke ved den nuværende aftale. "Den aktuelle situation gør, at vi igen ser på sammensætningen af hele vores energiforsyning, men den ændrer ikke på, at klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er et vigtigt skridt på vejen mod en klimaneutral affaldssektor, hvor affald i højere grad genanvendes i stedet for, at ressourcer går op i røg med CO2-udledninger til følge," lyder det fra ministeren.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (20.06.2022)
Til næste folketingsvalg skal det grønne et niveau op: Nu vil vi se konkrete og bindende mål
Altinget mandag bringer en kommentar af Steen Gade, formand for Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål. Han skriver blandt andet: "Der er taget meget store skridt, når det gælder lovgivning med klimalov og også biodiversitet, og ude i virkeligheden sættes der milliarder af kroner og euro af til vedvarende energi, brint og power to X og millioner af kroner til oprydning af fortidens synder. Og grønne krav er på vej overalt i erhvervslivet. [...] Aldrig er der sket så meget på tre år. Aldrig har kritikken af manglerne været så hård. Helt i modsætning til den forrige regeringsperiode, hvor det meste blev sat i stå uden nævneværdig kritik og en ret ligeglad mediedækning. At målestokken for succes er blevet voldsomt skærpet er kun rigtig godt og helt nødvendigt, men den iltfattige atmosfære, meget af diskussionen foregår i, hjælper nok ikke omstillingen hurtigt nok. For nytter det egentlig, tror jeg en del tænker, når dagens aktuelle grønne sag kører over skærmen og FN's bæredygtighedsmål ikke længere har nyhedens interesse. [...] Og så er der jo så meget i gang i meget høj grad hjulpet på vej af EU-Kommissionens Green Deal. Ikke mindst i erhvervslivet. Som formand for Rådet for samfundsansvar og verdensmål står det tydeligt for mig, at hele samfundet er alt for lidt involveret i - ved for lidt om - alt det, der er på vej i private virksomheder. Lige fra banker og deres udlån til virksomheders afrapportering om noget, der minder om tre bundlinjer. En om økonomi, en om klima, miljø, biodiversitet og en om socialt ansvar og menneskerettigheder. De nævnte fire nye "grønne" områder er givetvis ikke dækkende for behovet for nytænkning, men de giver et fingerpeg om, hvad vi også har brug for de næste fire år. Nemlig en samlet grøn og bæredygtig vision for Danmark som del af EU frem til 2030, hvor alle sektorer og hele samfundet aktiveres i ombygningen."
Altinget, mandag (20.06.2022)
Konkurrence
Politikerne risikerer at famle i blinde med SAS-milliarderne
På Altinget kan man mandag læse en kommentar af Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator og forhenværende redaktør på Berlingske Business. Han skriver blandt andet: "Hvis finansminister Nicolai Wammen (S) havde troet, at statens opbakning i maj til det økonomiske morads i SAS ville lokke private investorer til, må han være blevet slemt skuffet. Det er svært at regne en fornuftig business-case hjem for potentielle investorer. Flyselskabet er i færd med at transformere sig fra et fælles nordisk selskab til at blive et dansk flyselskab, dog under forudsætning af, at den komplicerede redningsoperation med Wammen ved styrepinden lykkes. [...] Når Wammen sætter et maksimum for dansk ejerskab til 30 procent, hænger det sammen med, at den endelig rekonstruktionsplan for SAS skal godkendes i EU og i særdeleshed af EU’s konkurrencemyndigheder. Et kvalificeret bud er dog, at der er lidt videre rammer for disse konkurrenceretsregler end normalt, fordi ikke bare SAS, men store dele af den europæiske flyindustri, er i krise. Risikoen - eller frygten om man vil - er, at helt andre spillere kommer ind og overtager den europæiske flyindustri, som er en væsentlig del af infrastrukturen i de enkelte lande og i Europa som helhed. Eksempelvis ved, at investorer fra Kina, Mellemøsten eller andre lande, som vi normalt ikke er begejstrede for, vil kaste deres kærlighed og penge afsted mod opkøb af europæiske flyselskaber. De er forholdsvis billigt til salg for nærværende."
Altinget, mandag (20.06.2022)
Landbrug
Sådan når vi EU's mål om 25 procent økologisk landbrugsjord
Paul Holmbeck, direktør i Holmbeck EcoConsult, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "EU’s 2030-mål om 25 procent økologisk landbrugsjord gør økologi til en vigtig søjle i EU's indsats for biodiversitet, vandkvalitet, klimaet og nye leveveje for landmænd og landområder. [...] De fleste EU-lande har alt for lidt økologi i deres ”CAP Strategiske Planer” for landbruget, som gøres færdig i disse uger. Så der er meget, der skal til - også i Danmark. Der skal naturligvis investeres massivt i markedsudvikling og udvikling af økologisk landbrug, så bidraget til biodiversitets- og klimamål bliver større, udbytterne og konkurrenceevnen bedre, mens overgangen til en mere plantebaseret og cirkulær økologisk produktion fremmes. [...] Danmarks arbejde med opbygningen af økologi har også været en stor inspiration for EU-Kommissionen og er en del af baggrunden for EU-optimismen om, at ambitiøse mål kan nås. Så hvad er det, der virker i Danmark? Det er en kombination af offensiv økologipolitik og en mobiliseret økologibranche, som driver markedsudvikling, innovation og omlægning i landbruget sammen med alle, der vil være med, lige fra købmænd til embedsmænd. [...] Danmarks, og særligt Københavns, succes med omstilling til økologi i offentlige køkkener var ifølge EU-Kommissionen også en vigtig inspiration for Farm-to-Fork og EU's Organic Action Plan. Det var banebrydende, at økologer og allierede i Kost & Ernæringsforbundet, 3F, Københavns Madhus og en hær af omlægningskonsulenter allerede for mere end 20 år siden havde en ambitiøs, holistisk tilgang til økologisk omlægning, der også omfattede mere planterige måltider og meget mindre madspild. En model for sundere, økologiske og mindre klimabelastende offentlige måltider. Men hvis 25 procent af landbrugsarealet skal omlægges, er der over to millioner landmænd i EU, der skal overbevises. [...] EU har anerkendt udfordringen og tillod i december, at medlemslande kan nedsætte moms på miljøcertificerede varer, såsom de økologiske. Det vil være en enkelt måde at tage højde for en række miljø-, dyrevelfærds- og sundhedsforhold og sikre mere fair priskonkurrence i markedet. Danmark viser allerede vejen med effektiv økologipolitik og et stærkt samarbejde om økologi. Men Danmark bør dele ud af sine erfaringer og gennemføre flere effektive initiativer, der kan bringe os i mål med 25 procent økologi herhjemme."
Altinget, mandag (20.06.2022)
Migration
Ældreboom. Europas arbejdskraft skal komme udefra
I en analyse i Politiken skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, senioranalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Andelen af europæere i den arbejdsdygtige alder vil over de næste 30 år falde med 10 procentpoint. Det betyder, at EU kommer til at huse 38 millioner flere pensionister i 2050. Gamle mennesker er dyre, og de europæiske lande står derfor over for en udfordring, der vil få vidtrækkende konsekvenser for de europæiske økonomier. OECD estimererede i 2019, at skatternes andel af den samlede økonomi skal stige med f.eks. næsten 6,5 procent i Italien og 8,4 procent i Tyskland, hvis statsgælden ikke skal vokse. [...] Der er heldigvis mange håndtag, man kan skrue på. Højere arbejdsmarkedsdeltagelse vil være et håndtag, men det vil kræve fortsatte investeringer i efteruddannelse og arbejdsmiljø. Man kan også lave ydelsesreformer for at hæve beskæftigelsen. Et tredje håndtag vil være at hente mere arbejdskraft fra de andre EU-lande. Traditionelt får Danmark en stor del af vores europæiske arbejdskraft fra Østeuropa. Det kan vi ikke nødvendigvis blive ved med. De østeuropæiske lande vil nemlig gerne have deres arbejdskraft tilbage. [...] I stedet for at konkurrere om den tilbageværende arbejdskraft bliver EU derfor nødt til at se ud over sine egne grænser. I april præsenterede Europa-Kommissionen derfor et ny udspil, der skal gøre EU mere attraktiv for global arbejdskraft. Udspillet er en del af et større arbejde, der har været i gang siden 2020 om at skabe en ny ‘Europæisk Pagt for Migration og Flygtninge'. Pagten er endnu et forsøg på at skabe en fælles europæisk ramme for kontrol, registrering og fordeling af flygtninge og migranter. [...] Hvor mange og hvem der skal kunne få opholds- og arbejdstilladelse i EU-lande er kompliceret og betændt politisk. Det rejser spørgsmål om, hvordan den udenlandske arbejdskraft påvirker de europæiske samfund, og det er en oplagt politisk skydeskive både for højre- og venstrefløjen. Man kan lidt karikeret sige, at man fra højre vil rejse spørgsmål om, hvordan man sikrer sig, at de mennesker, der kommer til Europa for at arbejde, kan integreres og ikke bliver en økonomisk belastning. Der vil også være bekymringer om, hvorvidt udenlandsk arbejdskraft skubber arbejdsløse europæere længere væk fra arbejdsmarkedet. Fra venstre vil der rejses spørgsmål om, hvordan man sikrer, at udenlandsk arbejdskraft ikke underminerer eksisterende lønrammer og vilkår, og om EU's fokus på import af højtuddannet arbejdskraft forværrer vilkårene for de migranter, hvis kompetencer ikke matcher EU's jobmarked. Konfliktlinjerne blev da også trukket op, da EU-Kommissionen i juni 2022 præsenterede sit udspil for Europa-Parlamentet, hvor forslaget fik en noget lunken modtagelse af både højre- og venstrefløjen."
Politiken, lørdag, s. 6 (20.06.2022)
Retlige anliggender
Teledata forsvinder fra politiet, og det kan få "katastrofale" konsekvenser
Jyllands-Posten skriver, at det i flere straffesager ikke længere vil være muligt for politiet at indhente historiske teledata. Efter en irsk EU-dom står de danske logningsregler nu foran en forandring, som kan vise sig at få afgørende betydning for politiets fremadrettede brug af teledata i opklaringen af grov kriminalitet. Det vurderer blandt andre tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller Jensen. "Jeg tænker helt konkret, at det kan blive afgørende for, at der vil være enkelte sager, der ikke bliver opklaret. I mange sager - f.eks. i drabs- og narkoefterforskning - sker opklaringen først et halvt eller helt år, efter forbrydelsen er sket, og der vil der være en stor sandsynlighed for, at du med de kommende regler ikke kan få adgang til teledata," siger han. I et skriftligt svar siger til Jyllands-Posten siger justitsminister Mattias Tesfaye, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at regeringen gerne havde set, at EU-Domstolen var kommet frem til et andet resultat: "For vi kommer ikke udenom, at dommen får betydning for politiets og anklagemyndighedens mulighed for at efterforske og strafforfølge grov kriminalitet. Det er bekymrende. Justitsministeriet vil derfor hurtigst muligt iværksætte en vis målrettet logning for at kunne bruge det til at retsforfølge grov kriminalitet. Justitsministeriet vurderer samtidig, at politiet og anklagemyndigheden vil kunne få adgang til teleoplysninger hos udbyderne i den periode, udbyderne selv gemmer oplysningerne på et andet grundlag end logningsreglerne. Samlet set synes jeg derfor, at vi er landet et sted, vi kan leve med."
Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 4-6 (20.06.2022)
Sikkerhedspolitik
Det finske folk rejste sig i februar og forandrede deres land for altid
I Information lørdag interviewer Rune Lykkeberg Tuomas Forsberg, sikkerhedsforsker og direktør ved Helsinki Collegium for Advanced Studies. Om den finske befolknings ønske om at blive medlemmer af NATO siger Tuomas Forsberg: "Det kom helt bag på mig, at den offentlige opinion ændrede sig så hurtigt og så definitivt." Beslutningen om NATO-medlemsskab blev gennemtrumfet via en holdningsændring blandt den finske befolkning. "Jeg har altid forestillet mig, at den mest sandsynlige vej for Finland til NATO ville være, at den offentlige opinion i Sverige ville ændre sig. Der var allerede i 2014 flere målinger, som viste, at et flertal af svenskerne ville søge om optagelse i NATO. Jeg havde tænkt, at det ville presse den svenske regering til at indlede forhandlinger, og så ville den finske regering følge Sverige. Og til sidst ville finnerne også være med på den," siger Tuomas Forsberg, som oplevede, at det forholdt sig helt modsat. Finnerne førte and, hvilket lagde pres på Sverige, og nu står man med en helt ny sikkerhedssituation i Skandinavien, hvor alle er klar til NATO.
Information, lørdag, s. 20-22 (20.06.2022)
Russisk propaganda rammer Afrika
Afrika er, efter Ruslands invasion af Ukraine, blevet vigtigere i kampen om global dominans. Rusland har som mål at opnå mest mulig indflydelse i Afrika på bekostning af Vesten. Og det gør de blandt andet via digital propaganda skriver Politiken lørdag. Eksempelvis poster tusindvis af nyoprettede og hackede Twitter konti prorussisk indhold i adskillige afrikanske lande. Der er tale om links til billeder hvor russiske politikere og statsledere trykker hånd med afrikanske ledere, artikler hvor Rusland omtales som en supermagt, som bekymrer sig om Afrikas ve og vel. I Afrika har man konstateret propagandakampagner, der kan spores til den russiske regering i 16 afrikanske lande. “Det har en ætsende effekt på kritisk tænkning og borgernes evne til at engagere sig i politik på en fair måde”, udtaler Det Afrikanske Center for Strategiske Studier. “Formålet med Ruslands tilstedeværelse i Afrika er både drevet af økonomiske interesser og et ønske om at udvide sin globale indflydelse på bekostning af USA og Vestens allierede”, forklarer Tracey German, professor i konflikt og sikkerhed ved King's College i London. På EU-topmødet for to uger siden fortalte Macky Sall, Senegals præsident og formand for Den Afrikanske Union, de europæiske ledere, hvordan russisk propaganda spreder sig med lynets hast i Afrika. Blandt andet spredes fortællingen om 20 millioner tons russisk korn, som sidder fast i Ukraines havne på grund af sanktioner mod Rusland, og som potentielt kan fremprovokere en sultkatastrofe i Afrika.
Politiken, søndag, s. 6 (20.06.2022)
Svensk forsker: Sveriges og Finlands medlemskab af Nato er en gamechanger i Østersøen
Ann-Sofie Dahl, Senior fellow ved Atlantic Council, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Hvordan beskriver man bedst konsekvenserne af de kommende svenske og finske medlemskaber i Nato? Jo, som en gamechanger. Det lyder måske som lidt af en overdrivelse. Det er det dog ikke. Udvidelsen af Nato med de to nordiske partnerlande bliver starten på et helt nyt kapitel for nordisk sikkerhed. [...] Når alle lande i regionen er Nato-territorium – undtaget Kaliningrad - vil mulighederne for russisk aggression i Baltikum og mod de nordiske lande blive markant reduceret. Den regionale afskrækkelse vil blive dramatisk forhøjet, især når Gotland og Åland, ligesom Bornholm, er beskyttet af Natos Artikel 5. Lige så vil det kunne mærkes i Arktis, når yderligere to lande i nord bliver medlemmer af forsvarsalliancen. [...] Til sidst bliver det også politisk en stor forskel, når hele Norden er med i Nato. Det giver en tyngde og et væsentligt løft af den indflydelse, som det nordlige Nato spiller internt i forsvarsalliancen. Det taget i betragtning, er det måske heller ikke så mærkeligt, at de sydeuropæiske lande, bag lukkede døre, har været mindre begejstrede over den kommende udvidelse."
Altinget, mandag (20.06.2022)
Sundhed
Mange EU-kort kan være udløbet
Jyllands-Posten skriver mandag, at det kan være en god ide, at tjekke udløbsdatoen på det blå EU-sygesikringsbevis. "Vi kan se, at vi nu har en million færre aktive kort, end vi havde i 2019," siger Lise Schou Hansen, centerdirektør i Udbetaling Danmark, som har ansvar for de blå sygesikringskort. Det forventes yderligere, at 600.000 kort udløber i løbet af 2022.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (20.06.2022)
Udenrigspolitik
Putin-støtte provokerer
Ekstra Bladet skriver mandag om den russiske skakstjerne og Putin-støtte Sergey Karjakin. Han takker nu USA og EU for sanktionerne mod Rusland, som han siger han har scoret store summer på. "Jeg vil gerne takke den amerikanske regering og landene i EU for sanktionerne mod Rusland. Takket være dem er rublen styrket til sin maksimale værdi over for euroen siden 2015 og dollaren siden 2018. Det er langt mere, end jeg kunne have vundet i turneringer. Kan Rusland få flere sanktioner?," siger han. 32-årige Sergey Karjakin, der aktuelt er nummer 17 i verden, blev faktisk født i Simferopol på Krimhalvøen i Ukraine og repræsenterede netop Ukraine frem til 2009, hvor han besluttede i stedet at stille op for Rusland.
Ekstra Bladet, mandag, s. 10 (20.06.2022)
Rusland skruer op for energikonflikten med en mystisk forklaring
Berlingske skriver, at russiske Gazprom på få dage har skåret gasleverancerne til Tyskland markant. Dermed optrapper Rusland nu gaskonflikten. På få dage er gaspriserne derfor steget med cirka 60 procent. "Vi er et skridt nærmere den situation, at vi ikke får noget som helst gas fra Rusland. I den situation vil vi have nogle kritiske forhold med hensyn til forsyningssikkerheden. Det bekræfter, at vi skal være klar til den situation," siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. De enorme prisstigninger er bekymrende nyt for danske virksomheder, der allerede lider under højere energipriser. Det fortæller branchedirektør i Dansk Industri Troels Ranis. "Det bliver rigtig dyrt. Prisen er steget og ligger nu voldsomt højt. Det er kritisk, for det rammer overalt. Produktionsomkostningerne stiger, og det vil slå igennem i forbrugerpriserne, som allerede er blevet betydelig dyrere. Vi er på en fem- til seksdobling af de historiske prisniveauer, vi har oplevet, og det er en ny normal for virksomhederne," siger han og fortsætter: "Derudover står vi på kanten af en gasforsyningskrise. Hvis der bliver lukket fuldt ud for importen af russisk gas, står vi i en mangelsituation i Europa. Hvis der opstår en gaskrise, vil danske virksomheder blive delvist afvist eller helt afbrudt. Kort sagt: De må lukke." Grunden til at Gazprom har skruet på gashanerne er - ifølge Gazprom - at Rusland ikke har modtaget udstyr fra den tyske koncern Siemens til vedligeholdelse af gasledningen. Ifølge Tyskland holder denne forklaring dog ikke stik. Den tyske økonomiminister, Robert Habeck, siger i en video på Twitter, at Vladimir Putin skærer ned på gassen af politiske årsager.
Berlingske, mandag, s. 9 (20.06.2022)
Tvivlsomme pengestrømme til verdensberømt universitet er blevet et problem
Berlingske bringer en analyse skrevet af korrespondent Uffe Taudal. Han skriver blandt andet: "Det var slemt nok, at kinesiske Huawei har doneret omkring en kvart milliard kroner og måske fået indflydelse som modydelse. Det er ikke blevet bedre af, at Vietnams første kvindelige mangemilliardær vil give næsten halvanden milliard og til gengæld vil få et af de berømte universitetshuse opkaldt efter sig. Men hvad så med oligarkernes rundhåndede donationer? Sanktionerne mod rige russere gør ondt på de verdensberømte britiske universiteter, fordi de sætter et skarpt fokus på, at tvivlsomme penge vælter ind, uden at der bliver stillet besværlige spørgsmål. Der bliver derimod givet hånd og sagt tak på billeder med store smil af god pr-værdi for giverne, som man kunne se det, da 34-årige Said Gutseriev donerede mere end 22 millioner kroner til University of Oxfords fakultet for antropologi og arkæologi. [...] Gutseriev er britisk statsborger. Han er ikke på de vestlige sanktionslister. Men det er den unge rigmands far, Mikhail Gutseriev, der har cypriotisk pas og er russisk oligark med store investeringer i Belarus og ifølge de britiske oplysninger med tætte bånd til den russiske præsident, Vladimir Putin. [...] Efter den russiske invasion i Ukraine har vestlige firmaer set sig nødsaget til at droppe investeringer og forretninger i Rusland. Russiske rigmænd bliver bandlyst, og europæiske regeringer kritiseres for at have gjort sig afhængige af russisk energi og udsat deres lande for politisk påvirkning fra Rusland. Men hvad så med universiteterne og de store pengegaver? [...] Det gør ikke situationen lettere at håndtere for universitetsledelsen, at andelen af EU-borgere blandt de udenlandske studerende er faldet markant, efter at Brexit-reglerne er trådt i kraft. Derimod udgør kinesiske statsborgere en stor andel af de udenlandske studerende. Efter lang tids kritik af situationen, men med tøvende politikere, har den britiske regering nu besluttet at skride til handling. Ifølge et nyt lovforslag skal universiteter gøre rede for donationer fra udlandet på mere end 75.000 pund - cirka 650.000 kroner. Undtaget er donationer fra lande som Japan, Australien, NATO-lande og EU-lande."
Berlingske, mandag, s. 14-15 (20.06.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 20. juni 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark