EU i dagens aviser mandag den 20. oktober 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Orbán planlægger Trump–Putin-møde i Budapest – udfordrer EU og ICC
Ritzau skriver, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har annonceret forberedelser til et møde mellem Donald Trump og Vladimir Putin i Budapest. Orbán kritiserer EU's holdning til Ukraine og siger, at "Europa skal åbne egne diplomatiske kanaler mod Rusland." Han har ofte været uenig med EU-ledere om krigen i Ukraine og har stillet spørgsmålstegn ved EU's militærhjælp til Ukraine. Orbán understreger, at en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland kan føre til økonomisk udvikling mellem Ungarn og Europa. Jyllands-Posten skriver, at EU står over for udfordringer med Ungarns premierminister Viktor Orbán, der blokerer for et milliardlån til Ukraine og forhandlinger om EU-medlemskab. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrer USA til at lægge pres på Ungarn. Han udtaler: "Øvelsen er at få Trump mere på banen." Orbán, en Trump-allieret, modsætter sig lån med russiske midler som sikkerhed. Troels Lund Poulsen understreger, at der lægges pres på Orbán for at sikre støtte til Ukraine. Ifølge nyhedsbureauet AFP støtter EU planerne om et møde mellem USA's præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin, hvis det kan bidrage til fred i Ukraine. Olof Gill, talsmand for EU-Kommissionen, udtaler: "Ethvert møde, der fremskynder processen med at skabe en retfærdig og varig fred i Ukraine, er velkomment." Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, understreger, at der er mange spørgsmål, der skal afklares, inden en dato kan fastsættes for topmødet. Politiken skriver, at Viktor Orbán igen udfordrer den internationale straffedomstol (ICC) ved at invitere Vladimir Putin til Ungarn, trods en arrestordre fra ICC. Ungarn er stadig juridisk forpligtet til at arrestere Putin, men Orbán har tidligere ignoreret ICC's krav. Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret, udtaler: "ICC er afhængig af, at landene respekterer dem." Orbáns handlinger fremhæver ICC's manglende autoritet og udfordrer domstolens legitimitet og troværdighed.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Poul Funder Larsen, at Kremls diplomatiske manøvrer har udmanøvreret EU og Ukraine ved at sikre et kommende topmøde mellem Trump og Putin. Dette møde, der skal finde sted i Budapest, et EU-land, ses som en sejr for Rusland og en udfordring for EU's enhed. »Symbolværdien af Budapest er vigtig,« skriver Aleksej Tjesnakov, og tilføjer, at det øger splittelsen i Europa. Mødet giver Moskva et tiltrængt pusterum, selvom Ruslands udfordringer fortsat er betydelige.

I en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, at mødet mellem Trump og Putin i Budapest kan bruges til at ydmyge EU geopolitisk. Worning bemærker, at "det igen sætter de store EU-lande ud på sidelinjen". Mødet hos Viktor Orban, en ven af begge præsidenter, kan udnyttes til at marginalisere EU's indflydelse. Worning påpeger også, at EU's donationer til Ukraine er faldet, hvilket kan ses som en effekt af Trumps politik.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Viktor Orbán har skabt et giftigt erhvervsklima i Ungarn, hvilket har ført til nulvækst og massiv udvandring af unge og veluddannede til andre EU-lande. Orbán har konfronteret EU, hvilket har resulteret i indefrysning af EU-midler. "Orbán vil pege på EU som årsag til Ungarns manglende økonomiske vækst," skriver Bie. EU undersøger også Orbáns politikker, der påvirker europæiske virksomheder. Orbáns politik har svækket Ungarns konkurrenceevne og økonomiske fremtid.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 14,15; Kristeligt Dagblad, fredag, lørdag, s. 4; Jyllands-Posten, fredag, mandag, s. 8, søndag, s. 10; Ekstra Bladet, fredag; Politiken, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: USA og Kina genoptager handelssamtaler – G7 vil reagere på Kinas eksportkontrol
Ritzau skriver, at USA og Kina har aftalt nye handelssamtaler efter en pause i forhandlingerne. Ifølge EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, har G7-landene, herunder flere EU-medlemmer, besluttet at koordinere en kortsigtet reaktion på Kinas eksportkontrol af sjældne jordarter. Dombrovskis udtaler: "Vi er enige om at finde flere forskellige leverandører af de sjældne jordarter." Samtalerne mellem USA og Kina sker, mens USA forsøger at samle G7-landene om en fælles reaktion.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Børsen, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag

Sikkerhedspolitik: Danmark forhandler EU-aftale om 11 mia. kr. til forsvarsindustri og Ukraine
Ritzau skriver, at Danmark som formandsland for EU har forhandlet en aftale om et nyt europæisk forsvarsindustriprogram på 11 milliarder kroner. Aftalen, indgået i Bruxelles, sigter mod at styrke europæisk forsvarsproduktion og samarbejde med Ukraine. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler: "Jeg er glad for, at Danmark er lykkedes med lande en aftale, der styrker europæisk industri, forsvar og sikkerhed." Omkring 2,2 milliarder kroner er øremærket til samarbejde med Ukraine, mens resten går til EU-forskning og produktion.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Børsen, fredag

Andre EU-historier

Nabopolitik: Polsk domstol afviser at udlevere ukrainsk dykker til Tyskland i Nord Stream-sag
Ritzau skriver, at en polsk domstol har besluttet ikke at udlevere en ukrainsk dykker, "Volodymyr Z.", til Tyskland i forbindelse med Nord Stream-sabotagen i september 2022. Tysklands øverste anklagemyndighed mener, at han var del af en gruppe, der placerede sprængstoffer på gasrørledningerne. Eksplosionerne afbrød russiske gasforsyninger til Europa. Polens premierminister, Donald Tusk, har udtalt, at "problemet var ikke, at rørledningerne blev sprunget i luften, men at de overhovedet blev bygget til at begynde med."

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag

Det digitale indre marked: EU vil styrke beskyttelsen af børn på sociale medier og mod AI
Berlingske skriver, at Europa-Parlamentet har vedtaget en ny betænkning, der skal beskytte børn på sociale medier og mod kunstig intelligens. Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet, udtaler i et interview: "Der er simpelthen et behov for at kigge på, hvordan vi beskytter børn og unge." Betænkningen foreslår aldersgrænser og ændringer i designet af sociale medier for at reducere afhængighed. Der er også fokus på at regulere AI-værktøjer for at beskytte børn. Betænkningen skal nu diskuteres på et plenarmøde. Politiken skriver, at Europa-Parlamentet ønsker en fælles aldersgrænse på 16 år for adgang til sociale medier i hele EU. Christel Schaldemose, næstformand for Europa-Parlamentet, udtaler: "Det vigtigste er at få indført en hård lovgivning og en velfungerende alderskontrol." Ursula von der Leyen støtter en aldersgrænse inspireret af Australien, hvor en lov træder i kraft i december. Den vil forbyde adgang for børn under 16 år til platforme som Snapchat og TikTok.

I en kommentar i Berlingske skriver Maria Sejersten Jeppesen, at politikernes forslag om at forbyde sociale medier for børn under 15 år afspejler voksnes kontroltab snarere end et ønske om at beskytte børn. Hun kritiserer politikere for at bruge sociale medier, de advarer imod, og efterlyser modige politikere, der vil regulere techgiganterne. Jeppesen påpeger, at "»Jeg savner at se bare én modig politiker, der tør gøre sig fri af Meta og de andre techgiganter.«" Hun mener, at EU-regulering kan påvirke techgiganterne, men at kravene bør stilles til dem, ikke børnene.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 12,13; mandag, s. 13; Politiken, lørdag, s. 6

Det digitale indre marked: Moderaterne og eksperter vender sig mod Hummelgaards chatkontrolforslag
Ritzau skriver, at Moderaterne nu kritiserer det danske forslag om chatkontrol, som er en del af en omdiskuteret EU-lovgivning. Forslaget, der stammer fra EU-Kommissionen, vil kræve, at techvirksomheder scanner indholdet af krypterede beskeder for at bekæmpe deling af overgrebsmateriale. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne siger: "Det åbner i praksis døren for en generel scanning af borgeres private kommunikation." Justitsminister Peter Hummelgaard anerkender, at det er en kompleks sag, men understreger behovet for at beskytte børn.

I en leder i Berlingske skriver Amalie Lyhne, at Tysklands modstand mod chatkontrolforslaget i EU er afgørende for at beskytte borgernes privatliv og cybersikkerhed. Forslaget, der blev genfremsat af den danske justitsminister Peter Hummelgaard, møder stor modstand fra forskere og eksperter, der advarer mod, at det kan åbne "en bagdør" for misbrug. "Jeg bliver jo umiddelbart fornærmet," siger professor Ivan Bjerre Damgård som reaktion på Hummelgaards insinuationer om modstandernes motiver. Tyskland kan dog ikke forhindre, at forslaget genfremsættes.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag, mandag, s. 2; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag

Klima: USA presser FN til at udskyde global CO2-afgift på skibsfart
Ritzau skriver, at vedtagelsen af en CO2-afgift på skibsfart er blevet udskudt efter pres fra USA. FN's søfartsorganisation, IMO, havde planlagt en afstemning, men modstand fra USA og olieproducerende lande førte til en udskydelse. En EU-talsperson udtaler, at udskydelsen er "beklagelig", men understreger, at EU-landene er "fast besluttede på at sikre en ambitiøs, videnskabsbaseret global ramme, der vil sætte international skibsfart på en klar vej mod netto-nul drivhusgasemissioner inden 2050".

Kilder: Jyllands-Posten, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Udenrigspolitik: EU står med tung byrde i Ukraine-krigen mens Rusland fastholder uantagelige krav
I en analyse i Financial Times skriver Hakon Redder, at EU står over for en udfordrende situation i forhold til krigen i Ukraine. EU-landene bærer en stor økonomisk byrde for at støtte Ukraine, mens Rusland fortsætter med at stille uantagelige krav, såsom "regimeskifte i Kyiv" og en afslutning på Natos udvidelse. Forfatteren bemærker, at "den russiske præsident leverede derefter en omfattende historisk diskussion," hvilket understreger Putins ufravigelige holdning. EU's rolle i konflikten er kritisk, da de fleste europæiske lande afviser Ruslands krav.

Kilder: Børsen, mandag, s. 4

Socialpolitik: EU erkender alvorlig boligkrise – Jørgensen skal fremlægge plan for billige boliger
Politiken skriver, at EU står over for en alvorlig boligkrise, som kræver handling på europæisk niveau. Dan Jørgensen, EU's boligkommissær, udtaler: "Det er nødvendigt at sige, at vi står med en social krise." EU's stats- og regeringschefer vil for første gang diskutere boligkrisen, og Jørgensen er blevet bedt af Ursula von der Leyen om at fremskynde en plan for flere billige boliger. Der er fokus på at regulere korttidsudlejning, som presser boligmarkedet, og flere byer som Barcelona og København søger løsninger gennem samarbejde.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 1,4

Økonomi: EU presses af tungt bureaukrati – erhvervsliv kræver reformer for at styrke konkurrenceevnen
Politiken skriver, at EU står over for store udfordringer med bureaukrati og langsomme beslutningsprocesser, hvilket hæmmer konkurrenceevnen i forhold til USA og Kina. Jim Hagemann Snabe fra Siemens AG udtaler: "Trump sætter fingeren på nogle forhold, som gør, at vi i Europa er vågnet op til en ny virkelighed." EU's økonomiske vismand, Mario Draghi, har tidligere påpeget behovet for massive investeringer og reformer for at genvinde konkurrencekraften. Der er nu en gryende optimisme blandt erhvervsledere, som ser muligheder for forandring.

Kilder: Politiken, mandag, s. 6