Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. februar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 21. februar

 

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Jeppe Kofod: Det er Putin og Putin alene, der er til fare for freden i Europa
Det er den russiske præsident Putin der alene og i stigende grad udgør hovedproblemet for fred i Europa, skriver Berlingske i lørdagens avis. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og andre europæiske og amerikanske politikere udtaler, at det bliver svært for Vesten at nå frem til en løsning med Rusland, og problemet er Putin. "Han er autokraten, der isolerer sig og holder sin egen befolkning i et jerngreb. Vi så så sent som under valget til Dumaen (parlamentet), at OSCE (Den Europæiske Sikkerheds- og Samarbejdsorganisation) måtte opgive at sende observatører afsted. Vi så Aleksej Navalny (russisk oppositionsleder, red.) blive fængslet. Det er et mønster, hvor de her autokratiske tendenser forsøger at angribe vores sikkerhed og demokratiske værdier," siger Jeppe Kofod. Den vestlige bekymring omkring Ukraine er i de seneste uger blevet afløst af et andet stort spørgsmål: Er Putin i gang med en større erobringskrig mod vesten? Det handler ikke længere kun om NATO, men om et angreb på værdigrundlagene for de vestlige landes grundlag. Netop demokrati og frihed.

USA’s præsident, Joe Biden, fortæller, at han har god grund til at tro, at Rusland vil invadere Ukraine i løbet af de kommende dage, skriver flere af dagens aviser. Krisen om Ukraine var lørdag det altdominerende tema, da vestlige ledere og sikkerhedseksperter var samlet til sikkerhedskonference i den tyske by München, skriver Berlingske i søndagens avis. Her lød der advarsler til Rusland, både fra USA, Nato og andre EU-lederen. Situationen er blevet yderligere spændt i det østlige Ukraine. Især da de russisk-støttede separatister i den østlige del af landet indledte en fuld militær mobilisering i lørdags. Ordrerne kom dagen efter at kvinder og børn fik besked på at lade sig evakuere til Rusland grundet faren for en væbnet konflikt. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde, at Ruslands måde at tænke på har rod i en "mørk fortid", som kan "ende med at koste Rusland fremtidig velfærd". Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, kritiserer Vestens eftergivenhed over for Rusland, og efterlyser en tidsplan for, hvornår Ukraine kan blive medlem af Nato. "Den hjælp, Ukraine indtil videre har fået, er som hostesaft i stedet for en god coronavaccine," sagde Zelenskij.

Berlingske bringer i søndagens avis en analyse af Europa-korrespondent, Solveig Gram Jensen. Hun skriver blandt andet: "Hele vejen fra Washington over NATO og EU og videre til de østligste europæiske hovedstæder lyder det samstemmende: Det er Putin, som er skurken. Det er Putin, der ud af det blå fremsætter krav om, at ingen tidligere sovjetlande må komme med i NATO. Og det er ham, der truer med krig i Europa. [...] I øjeblikket har han hele Vesten i ryggen. Fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lød det - også fra München - at Ruslands tænkemåde har rod i en "mørk fortid", og det kan koste landet fremtidig velfærd. [...] Og i denne omgang har EU været hurtig til at sende økonomisk støtte til Ukraine, ligesom pakken af sanktioner i tilfælde af et russisk angreb efter sigende også er på plads. Desuden er EU i fuld sving med at undersøge, hvor man kan få ekstra gas fra, hvis Putin drejer hanen om på gasledningen."

Kristeligt Dagblad bringer i dagens avis en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worming, der er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersburg, og han skriver blandt andet: ”Vestlige ledere holdt flotte taler på konferencen, men skabte også yderligere usikkerhed. Trods både et Nato-forsvarsministermøde og et EU-Rådsmøde i sidste uge er indholdet af den sanktionspakke, Vesten truer Rusland med, forsat ubekendt. Putin selv sagde lørdag henkastet til det russiske nyhedsbureau, Tass, at Vesten vil komme med sanktioner uanset hvad og altid kan fabrikere en grund til lejligheden. Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, sagde i sin tale, at i sanktionspakken er alle muligheder på bordet - inklusive sanktioner mod Nord Stream 2-gasledningen fra Rusland til Tyskland. Den tyske kansler, Olaf Scholz, nævnte imidlertid ikke gasledningen i sin tale. Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, sagde, at der ville vente Rusland hidtil uset hårde sanktioner i tilfælde af - yderligere - invasion af Ukraine. [...] På tirsdag er begge kamre i det russiske parlament, Dumaen og Senatet, indkaldt. Det er ikke sket, siden Rusland anerkendte den georgiske udbryderprovins Sydossetien i 2008 - to uger efter den kortvarige russiske invasion og krig i Georgien. Symbolikken er tydelig - for vi skal bringes til at frygte krig. Så Rusland kan få de diplomatiske og geopolitiske indrømmelser, der er uspiselige for Vesten."

Putin lytter kun, hvis man taler med store ord. Derfor bør Danmark opruste og indtræde i EU's forsvarssamarbejde, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Det skriver Politiken i søndagens avis. I et interview fortæller han, at han mener, at Nato ikke udgør en trussel mod Rusland, og at vi skal holde fast i to ting: "Den ene er, at Rusland selv har skrevet under på den såkaldte Paris-aftale, som jo sikrer, at alle lande selv må gøre op, hvilke alliancer eller klubber de vil være medlem af. Det samme med deres medlemskab af OSCE og Europarådet, hvor Rusland selv har været med til at tilkendegive, at der er noget international ret og orden. Og det er vigtigt at holde fast i, at det er ikke Nato, der har flyttet sig fra Rusland - da Putin kom til efter Boris Jeltsin, flyttede han Rusland længere og længere væk." Som svar på spørgsmålet om han mener, at Vesten optrapper konflikten, fortæller han: "Vi gør det som svar på den aggressivitet, Rusland står for. Altså det er ikke Nato, som stiller cirka 170.000 soldater op mod Ukraines grænse eller opstiller missilbatterier i Kaliningrad, tæt på mange hovedstæder i Nato. Det er ikke Nato, der siger, at man ikke vil udelukke atomkrig. Nato gør alt det her som modsvar til den aggressivitet, vi oplever fra Rusland. Og derfor er lærdommen, at det eneste, der virker over for Rusland, det er at trække en streg i sandet og sige: "Nok er nok, og hvis du krydser den grænse, så har det vidtrækkende konsekvensen". Han slutter af med at sige: "Man kan ikke kun forhandle med Putin. Forstået på den måde, at man kan kun forhandle med Putin, hvis man har en stærk hånd, fordi hvis Putin har den stærke hånd, så taber det diplomatiske spil fra starten af".

Jyllands-Posten bringer i søndagens avis et debatindlæg af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, og han skriver blandt andet: "Vestens demokratier kan i det daglige ligne et galehus, men står der en gangster med en rygende pistol ude på trappestenen, samles man, al uenighed til trods, om det vitalt vigtige: at afværge et indbrud eller det, der er værre. [...] Rusland er ikke en supermagt og knap nok en stormagt med 140 millioner indbyggere mod henved en milliard i Europa og USA. Ruslands bruttonationalprodukt ligger langt under Italiens. Putin er ikke respekteret, men frygtet, fordi han besidder en højtudviklet krigsmaskine. Tør han bruger den? Næppe. Den tidligere KGB-agent lyver og bedrager. Han vil gøre sig større og bedre, end han er, et gammelt russisk trick. [...] Europas held i det foreliggende er, at Washington forestås af fornuftsmennesket Biden. Havde Putin-beundreren Trump vundet præsidentvalget i 2020, kunne det gamle kontinent allerede nu ligge hen som Ruslands anskudte offer."

Ukraine-krisen demonstrerer igen Ruslands kyniske brug af militære trusler som diplomatisk forhammer. Men Vestens forståelse af Ruslands fremfærd hviler på letkøbte analyser af Putins psykologi og bærer et historisk ansvar for et Ukraine efterladt i en sikkerhedspolitisk gråzone, mener forhenværende ruslandskorrespondent Flemming Rose. Det skriver Berlingske i lørdagens avis. "Det bizarre i denne situation er jo, at vi plejer at sige, at det eneste sprog, Putin forstår, er magt. Derfor skal han have kniven. Han skal have sanktionstrusler, og vi skal svare med militær oprustning, og det er meget muligt, at det forholder sig sådan. Men Putin tænker på nøjagtig på samme måde om os," siger Flemming Rose i et interview. "Hele Centraleuropa og de baltiske lande er kommet med i NATO. Det er jo fantastisk og har givet dem sikkerhed og tryghed. Men det har betydet, at Ukraine, Georgien, Moldova og i mindre grad Belarus, som situationen er nu, er blevet efterladt i en sikkerhedspolitisk gråzone," udtaler han og fastslår at Ukraine-krisen igen demonstrerer Ruslands brug af militære trusler som diplomatisk forhammer.

Berlingske bringer i søndagens avis en kronik af Flemming Splidsboel Hansen, forskningskoordinator, seniorforsker, DIIS, og han skriver blandt andet: "Disse politiske tanker - der er ikke tale om en samlet ideologi - finder et naturligt militært udtryk. Argumentet er, at eftersom Rusland insisterer på sin egen model med egne normer, er det umuligt for Vesten at tillade Rusland at handle frit. Derfor er Rusland nødt til at kunne trække på et meget omfattende katalog af militære virkemidler for at forsvare sig selv. [...] Vores bredeste ramme lige nu er OSCE, og selv den har Rusland et meget anstrengt forhold til. En ny ramme vil sandsynligvis have et af to karakteristika: Enten er den mere løs end selv OSCE, eller Rusland får en særlig indflydelse via for eksempel en form for veto. Begge dele er uacceptable for Vesten. Den sammenhængende plan indebærer også, at vi skal se på forholdet til landene i det geopolitiske ingenmandsland mellem Rusland og Vesten. Det er for eksempel Ukraine. Vi skal erkende, at et helt centralt aspekt af vort problematiske forhold til Rusland drejer sig om disse landes fremtid. Vi skal være skarpere på, hvilken rolle vi ser dem indtage i det fremtidige Europa."

Politiken bringer i dagens avis en signatur af Flemming Ytzen, der er forfatter, og han skriver blandt andet: "Ingen kæde er stærkere end det svageste led, og hvor er det så, at Nato og de EU-økonomier, der finansierer det nødvendige forsvar mod en aggressiv russisk nationalpopulisme, har det sværest? Er det tysk besindighed byggende på årtiers erfaringer og fornuftsbetonet diplomatisk håndtering af upålidelige naboer i øst? [...] Sydøsteuropa er Europas akilleshæl: Kronisk skrøbelige Grækenland er tæt på at være lige så illoyal over for Europa som Ungarn. Tyrkiet, Ruslands trojanske hest i Nato, vil have Putins hjælp til at lege regional muskelmand i Mellemøsten. En regulær stinker på kanten af Europa. Kontroversielt vil nogle sige, men historien vil bekræfte os i, at Stockholm, Helsinki, Tallinn, Riga og Vilnius har større betydning for dansk sikkerhed end Athen og Ankara. Husk dette, når der tales om fremtidens kerne i Nato 2.0."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 6, lørdag, s. 19, 8-9, 10-11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, søndag, s. 2-3, 1-2, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 38

Udenrigspolitik: Ukraine vil se Vestens straf mod Putin nu
Den ukrainske præsident Volodymyr Selenskij frygter, at det er for sent, hvis Vestens sanktioner først kommer efter Rusland bomber, skriver Børsen i dagens avis. USA's udenrigsminister Antony Blinken er vendt til Moskva for at mødes med sin kollega Sergej Lavrov, og der er derfor håb om et russisk angreb ikke iværksættes de nærmeste par dage. Politiske ledere i USA, Storbritannien og EU har under hele Ukraine-krisen truet Rusland med hårde sanktioner i "det største omfang nogensinde", men uden at fastlægge præcis hvilke sanktioner der er tale om. Via et læk til medierne er der blevet fremvist en ufuldstændig ”sanktionsbuffet”, hvor det ikke er klarlagt hvilken form for russisk aggression man vil straffe med hvilke økonomiske indgreb. En af årsagerne til det er blandt andet, at de 27 EU-lande ikke er enige, og at Kongressen i USA stadig ikke har truffet en beslutning. Den ukrainske præsident Volodymyr Selenskij vil have Vesten og NATO til at fremvise deres økonomiske sanktioner overfor Putin og udtaler:
"Vi har ikke brug for jeres sanktioner, efter bombardementerne er sket, efter at der er blevet skudt på vores land, efter at vi ikke har nogen grænser, eller efter at vi ikke har nogen økonomi”. Rusland er i forvejen hårdt ramt af de økonomiske sanktioner fra Vesten, der blev sat i værk efter besættelsen af Krim-halvøen i 2014. Det har ramt Ruslands økonomi, men omvendt har det også hjulpet landet til at blive selvforsynende. De sanktioner der har været på tale, er blandt andet udelukkelse fra det internationale betalingssystem Swift, udelukkelse af en række russiske storbanker fra dollarbaserede forretninger, forbud mod at eksportere højteknologi og personlige sanktioner mod Putins inderkreds i Kreml.

Putin har mistet evnen til at tænke rationelt. Andre mener, at han reagerer på sikkerhedstrusler, skriver Kristeligt Dagblad i lørdagens avis. 54-årige russiske Andrej Desnitskij er en af de mange mennesker i verden, som gerne vil vide, hvad der foregår oppe i hovedet på Vladamir Putin. Han mener, at enten har Putin en plan som ingen endnu forstår, eller også lever præsidenten i sin helt egen virkelighed, hvor han kan befale hvordan verden skal opføre sig. ”Forestil dig, at du er leder af en stor nation i mere end 20 år. Hver morgen, når du vågner, hører du, at du er den største leder i verden, og hver aften, når du går i seng, hører du det samme. Kan du fastholde din evne til at tænke rationelt? Til at opfatte verden, som den er, og ikke blot sådan, som det behager dig? Jeg er bange for, at svaret er nej,” siger Andrej. ”Jeg tror, problemet for jer vesterlændinge er, at I forsøger at forstå Putin ud fra jeres egne begreber,” siger han: ”I diskuterer, hvor stor Putins opbakning er og hans chance for at blive genvalgt. Men der er bygget et system op omkring ham, som fungerer for fuld kraft, og som vil sikre hans sejr uanset hvad. Det er ikke et spørgsmål om demokrati, men om manipulation. Så når vi taler om Ukraine, handler det om at forstå hans tankegang.” Jo hårdere de vestlige sanktioner og den antirussiske retorik mod Rusland bliver, desto mere vil Putins popularitet stige i Rusland, og han vil få yderligere 10 år ved magten, mener Roman Lunkin, der er vicedirektør for forskningsinstituttet Institut for Europa, Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Ruslands præsident, Vladamir Putin, gennemførte søndag en planlagt telefonsamtale om Ukraine-situationen og blev enige om, at der er behov for fortsat diplomati, skriver B.T i dagens avis. Det franske præsidentpalæ oplyste, at begge præsidenter er enige om, at der skal findes en løsning for at undgå en eskalerende konflikt, og de enedes om at opfordre til våbenhvile i Donbass. Telefonsamtalen bliver betegnet af diplomater som måske det sidste diplomatiske forsøg på at undgå en russisk invasion af Ukraine. EU-præsident Charles Micheli i München sagde, at det afgørende spørgsmål er, om forsat diplomati er vejen frem. "Det store spørgsmål er, om Kreml overhovedet vil have dialog. Vi kan ikke holde en olivengren frem til evig tid, mens Rusland fortsætter med at opbygge sit militær og foretager missiltests," sagde han.

B.T bringer i lørdagens avis en kommentar af Jakob Illeborg, international korrespondent, og han skriver blandt andet: "Det er interessant, at Vestens ledere nu i ugevis har råbt 'ulven kommer', men at de roligste af os alle tilsyneladende er ukrainerne selv. Mange i Kiev tror simpelthen ikke på, at Ruslands præsident Vladimir Putin vil angribe. Om det er, fordi de som strudsen stikker hovedet i busken eller bare har en bedre indsigt i russernes psyke end os andre, skal jeg ikke gøre mig klog på. [...] Det er dog mere sandsynligt, at russerne vil forsøge at skabe en mindre lokal sejr i Donbas-regionen, hvor der er mange prorussere. Et andet muligt spil for Putin er en officiel godkendelse af udbryderregionerne Donetsk og Lugansk, hvilket vil give Rusland en slags trojansk hest inde i Ukraine. Putin kunne dog også vælge at fortsætte med at spille kispus med Vesten i ugevis. Noget lignende kan være ved at ske i Ukraine. Mange af Kievs borgere påpeger, at Vestens ledere hele tiden blæser i dommedagsbasunerne. Hvis ulven endelig kommer, kan det ende med en katastrofe, fordi ukrainerne ikke længere tager truslen alvorligt. Og der er der ingen tvivl om, at ulven står klar ved grænsen til Ukraine."

Politiken bringer i lørdagens avis en kommentar af Michael Jarlner, der er international kommentator, og han skriver blandet andet: "Vi begynder for alvor at kunne se drejebogen til en ny krig, der grebet af sin egen logik kan ende som uundgåelig: Ukrainere, der i stigende grad virker bekymrede. Prorussiske separatister, der sender børn og svage mod Rusland, mens unge og våbenføre mobiliseres til kamp. Vestlige statsledere, der åbent ser krigen i øjnene og taler om en forandret verden. [...] Tredje akt: De selvudråbte ledere i Donetsk og Luhansk bad fredag provinsens ældre, børn og kvinder om at søge mod Rusland, mens mænd fra 18 til 55 år lørdag fik besked på at blive og mobilisere. Billeder af flygtende, der indimellem er forvirrede over, hvad de egentlig flygter fra, kan underbygge fortællingen om tiltagende kaos og frygt. Temperaturen stiger. USA's præsident Joe Biden hævdede fredag, at Vladimir Putin allerede har besluttet sig for krig. [...] Det ekstra nervepirrende er, at der ikke nødvendigvis er tale om en kontrolleret konflikt, når der både er store følelser og op mod 40.000 væbnede østukrainske separatister i spil, alt imens stormagterne er krøbet højere og højere op i hver deres træ. Vi er tilbage ved gnisterne i rationalitetens bolværk".

Jyllands-Posten bringer i dagens avis et debatindlæg af Jarl Friis, jobsøgende, og han skriver blandt andet: "Vi har været med til at slå tusinder ihjel, skabt kaos og ustabilitet i flere lande, drevet millioner af flygtninge på flugt, givet danske soldater ptsd og invaliditet - og ikke mindst kostet skatteyderne milliarder. Nu sender vi igen materiel, mandskab og milliarder til nye konflikter. 50 år gamle F-16-fly er klar til at tage kampen op mod den russiske bjørn uden om et splittet Nato. Et Nato, som Putin blot er ved at teste, hvor der ingen sammenhold er længere, og de gamle politikere kun ser koldkrigs-spøgelser alle vegne i håbet om at genopleve en svunden tid. Nato - heriblandt Danmark - mener at skulle udstikke retningslinjerne for, hvilke styreformer der skal implementeres i andre lande. Nato har ligefrem i flere tilfælde invaderet lande for at opnå dette mål, hvilket som bekendt ikke har været nogen succes. Samtidig sender Natos generalsekretær en klar besked om, at invasion af lande ikke tolereres! [...] Man fokuserer på Putin som den største trussel mod fred og negligerer fuldstændig de interne konflikter i EU. De soldater, der bevogter synagogerne, gør det jo ikke pga. truslen fra Putin. Derudover kunne det være interessant at vide, hvor stor en del af den danske befolkning der støtter endnu en krig, hvis konsekvenserne bliver højere skatter, højere fødevare- og energipriser, sårede soldater, eller hvis en sindsforvirret amerikansk præsident eskalerer situationen? Danmark burde passe sine egne territorier og lade FN mægle i disse konflikter."
Kilder: B.T., lørdag, s. 19, mandag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 1-2; Børsen, mandag, s. 17; Jyllands-Posten, mandag, s. 25; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7


Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: Afrikanere kom til Europa for at få patenter til covid-vacciner, men Europa sagde nej
I flere af lørdagens aviser kan man læse om EU-Afrika-topmødet, som blev afholdt i sidste uge. Fredag gik Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, på talerstolen i Bruxelles. Ifølge Jyllands-Posten lørdag virkede han oprigtig tilfreds med en af topmødets sværm af delaftaler om styrket samarbejde mellem de to kontinenter. Seks af de afrikanske lande får europæisk og WHO-hjælp og teknologisk støtte til at opbygge laboratorier og produktionsanlæg til mRNA-vacciner, som bl.a. bliver brugt mod covid-19. Men Ramaphosa skiftede retorik da det kom vaccinernes patentbeskyttelse. "Regeringer, der virkelig mener det alvorligt med at ville sikre, at verden har adgang til vacciner, bør sikre, at vi godkender den dispensation fra patenter, som vi har foreslået," lød det fra præsidenten, som mindede om, at selv om størstedelen af den europæiske befolkning er vaccineret mod covid-19, så mangler millioner af mennesker i verdens fattigste lande at få de livsvigtige stik. EU og de fleste medlemslande - blandt andre Danmark - mener ikke, at man skal suspendere de patenter, der er virksomhedernes garant for at profitere på de store forsknings- og udviklingsinvesteringer, der går forud for vaccineproduktionen. Konflikten blev ikke løst på topmødet, og derfor endte det uden den store gevinst, som de afrikanske lande i særdeleshed var rejst til Bruxelles efter. Ursula von der Leyen, som er formand for EU-Kommissionen, erkendte efter topmødet, at parterne ikke var nået i mål, men de fortsat vil forsøge. "Vi deler samme mål i forhold til vaccinerne, men vi har forskellige måder at nå det mål på. Der skal bygges en bro mellem de metoder for at nå i mål. Og derfor vil vi nu gå sammen og arbejde frem mod en løsning. Og opgaven er givet: Vi skal levere enighed,” udtalte hun.

I en analyse i Politiken lørdag skriver Karin Axelsson, EU-Korrespondent, blandt andet: "Afrikanerne fik milliarder til klima, industri og veje med hjem fra møde med EU. Men ét sted fik de et klart nej: vaccinepatenter. Nu bliver det en smule ukomfortabelt”, konstaterede den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, og kiggede lidt rundt på de andre ledere ved et pressemøde fredag, blandt andre den franske præsident og EU-Kommissionens formand. Og så kastede sydafrikaneren sig ellers ud i en længere udredning af, hvorfor patenterne til covid-19-vacciner bør gives fri, så afrikanerne får adgang til dem, og man kommer vaccineuligheden til livs. [...] Men han kunne lige så godt have bedt om et EU-finansieret skisportssted i Sahara, for det kommer ikke til at ske. EU vil ikke, medlemslandene vil ikke, og medicinalvirksomhederne vil slet ikke. [...] EU-landene, herunder især et land som Danmark, er hjemsted for nogle af verdens største vaccineproducenter og medicinalgiganter i det hele taget. Ud over uviljen mod at underminere deres forretning og tømme statskasserne er der desuden en frygt for, at hvis du først frigiver ét patent, så vil det skabe præcedens for, at flere vil blive krævet frigivet i fremtiden. For hvad så næste gang man står med en pandemi? Hvornår skal markedskræfterne vige for solidaritet med verdens fattige? Det er lige præcis det, de afrikanske ledere gerne vil have på bordet, for diskussionen om patentfrigivelse og adgangen til billigere medicin har bølget lige siden hiv/aids-dagene. [...] EU har valgt at gå en anden vej sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), en række lande og private virksomheder, og det bringer os tilbage til pressemødet. For de to dages EU-Afrika-topmøde i Bruxelles blev brugt til at lancere en fælles teknologihub, som med base i Sydafrika og fem andre afrikanske lande skal stable en vaccineproduktion på benene, som også inkluderer udveksling af teknologi og knowhow. [...] ”Ved at udveksle teknologi og begrænse licensejernes profit, samtidig med at vi beskytter en meget værdifuld vare, nemlig patenterne, tror jeg, at vi kan bygge en bro”, sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen henvendt til sin sydafrikanske gæst. Enige om patenter bliver de nok aldrig."

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Anders Ladekarl, Janne Tynell og Malin Palmér, hhv. generalsekretær, Røde Kors i Danmark, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet i Danmark, og generalsekretær, Læger Uden Grænser i Danmark. De skriver blandt andet: "Hvordan bekæmper vi covid-19? Dette spørgsmål fyldte i dialogen, da regeringsledere fra EU og Den Afrikanske Union (AU) mødtes til EU-AU-topmøde i denne uge. For mens restriktionerne løftes i Danmark og andre europæiske lande, er der stadig, to år efter pandemiens udbrud, lang vej igen, før størstedelen af Afrikas befolkning er vaccineret, og sundhedssystemerne kan stabiliseres på det afrikanske kontinent. [...] Der er behov for globale løsninger og ekstraordinære tiltag. Et sted at starte er inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i forhandlingerne om intellektuelle rettigheder, teknologideling og andre barrierer for øget produktion og adgang til vacciner. De forhandlinger har stået på i langt over et år, men er ironisk nok sat i bero pga. mutationen omikron, der udsatte WTO's ministermøde i november 2021. En anden oplagt lavthængende frugt for Danmark er at omfordele flere af de vacciner, som vi ikke selv får brug for. [...] Som verdenssamfund er det i vores interesse at bidrage til, at alle - ligegyldigt hvor i verden de bor - kan blive vaccineret. For pandemien er ikke ovre, før vi alle, på alle dele af kloden, er på den anden side. Og også først dér er vi selv helt sikre."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Politiken, lørdag, s. 2, 7

Andre EU-historier

Klima: Rådet for Grøn Omstilling: Ministeren bør give konkrete tidsfrister for udfasning af naturgas
På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Julie Bangsgaard Abrahams, projektmedarbejder, Energi & Klima. Hun skriver blandt andet: "Regeringen indgik 11. februar 2022 en aftale med et flertal af Folketinget om ydelse af varmecheck og udfasning af naturgas til rumvarme. Regeringen og partierne skal have stor ros for at have brugt debatten om varmechecken som anledning til at tage fat i udfasningen af naturgas til rumvarme, men desværre går aftalen ikke særlig langt og mangler konkrete tidsfrister. Det fremgår af klimaminister Dan Jørgensens udtalelser i forbindelse med aftalen, at Folketinget ikke bare kan forbyde installation af nye gasfyr, da "det er reguleret af EU". Ministeren siger derfor også, at han vil tage ned til Bruxelles og forhandle med EU-Kommissionen om mulige veje til at få det til at ske. [...] Men det er en unødvendig tidsudtrækning, for det bør faktisk ikke være nødvendigt for ministeren at rejse til Bruxelles for at sparke døren ind - den er nemlig allerede åben. EU-Kommissionen har nemlig i sit nye forslag til Bygningsdirektivet fra december sidste år, der lægger rammen for indsatsen for energibesparelser og den grønne omlægning af bygninger, allerede besvaret det spørgsmål, som ministeren vil forhandle om. Hvorfor ikke fremlægge en plan for udfasning af alle typer fossil energi til opvarmning? Det vil sige også udfasning af oliefyr og de rester af fossil energi, der fortsat benyttes i fjernvarmeproduktionen. Der indgår således i Kommissionens direktivforslag en ny bestemmelse, som giver mulighed for nationale forbud mod fyringsanlæg i bygninger, der bruger sort energi. Kommissionen har selv skrevet om forslaget, at det skaber et "klart juridisk grundlag for nationale forbud mod fyringsanlæg, der benytter fossil energi". Der er derfor ingen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Paul Holmbeck: Fem forhold er afgørende, hvis klimamærke skal batte
I en kommentar på Altinget skriver Paul Holmbeck, direktør, Holmbeck EcoConsult, fhv. direktør, Økologisk Landsforening, blandt andet: "Man skal have lov til at ændre mening. Sammen med 15 af 17 deltagere fra fødevareerhvervet, detailhandelen og forbrugerinteresser sad jeg i 2019 overfor en tidligere klimaminister og sagde nej tak til et klimamærke på fødevarer. [...] Noget er sket. Der mere klimapolitik rettet mod landbruget og måske en CO2 afgift på vej i fødevarebranchen. Der er større fokus på greenwashing. Der er en Klimadatabase fra Concito og ny viden fra Århus Universitet. Der er konsensus om klimakostråd, fede film med "Hvad f**k er en bælgfrugt" og andet godt. Derfor giver et klimamærke på fødevarer nu mening. [...] Vi kan starte med basisvarer, som kan påsættes et let forståeligt farvespektrum, som vi kender det fra energimærket på hårde hvidevarer. Farven afgøres af, hvor mange kilo CO2, der udledes per kilo fødevare på baggrund af gennemsnitstal for produkttypen beregnet med EU-godkendte metoder. Så må vi bokse med sammensatte varer hen ad vejen. [...] I et svar til Folketinget har Fødevareministeren vurderet, at EU ikke tillader Danmark at gøre klimamærkning obligatorisk. Det bør udfordres i EU. Men holder det, er et muligt alternativ, at detailhandelen og fødevareerhvervet via GS1-samarbejde enes om, at der skal oplyses om klimaaftrykket på alle fødevarer. Ligesom med ernæring. [...] Vi fremmer bedst stærk fælles EU-mærkning ved at gå foran. Som da vi i Danmark lavede verdens første nationale økologimærke. Og de første økologistandarder. Det blev grundlaget for stærke EU standarder og mærker. [...] Det er klart, at et EU-mærke for klimaet eller et holistisk mærke for flere bæredygtighedsparametre er at fortrække. Men der er mindst tre grunde til ikke at vente på EU. Den første er tid. Det har vi ikke. Og Kommissionen har først lovet et forslag i 2024. Den anden er, at EU's model for Product Environmental Footprint (PEF) allerede i for høj grad er påvirket af erhvervsinteresser."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: i øvrigt mener
I et læserbrev i Ekstra Bladet lørdag skriver Michael Sørensen blandt andet: "At EU gennem såkaldt 'etiske' regler presser banker, forsikringsselskaber og pensionskasser til ikke at investere i våbenproducenter som italienske Leonardo og franske Dassault. Samtidig er EU's medlemslande milliardkunder hos selvsamme virksomheder, og nu vil EU-Kommissionen gennem momsfritagelse gøre det endnu mere attraktivt at købe europæisk forsvarsudstyr. Hvem sagde dobbeltmoralsk etik?"
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 17

Sikkerhedspolitik: PAS PÅ BORNHOLM
I Ekstra Bladet lørdag kan man læse et læserbrev af Flemming Kjellberg. Han skriver blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod skruer bissen på og går USA's ærinde - uden at tænke sig godt nok om! Det er nødvendigt for Danmark at være partner i Nato, især når man oplever, at EU er en 'papirtiger' uden samling på tropperne. Men at udfordre Rusland ved ikke at tage klar afstand fra udstationering af amerikanske tropper på Bornholm er tanke- og historieløst! [...] At tillade amerikanske tropper med eget udstyr på de kanter vil være absurd og faretruende og berøve mangen en god bornholmer sin trygge nattesøvn. Udenrigsministeren, som har visse forudsætninger for at sætte sig ind i situationen omkring Bornholm, ved også, at afstanden til Kaliningrad ikke er blevet mindre med årene, så mindre sabelraslen og lidt mere fornuftigt syn på sagen og på realiteterne er vi mange, der håber på."
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 16

Institutionelle anliggender: Kronisk lave lønninger er Portugals akilleshæl. Marshallhjælp på vej
I en analyse i Berlingske lørdag skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "Mød Filipe Orfao. Han er en portugisisk sygeplejerske, som nyhedsbureauet AP talte med i efteråret i anledning af, at sygeplejerskerne helt usædvanligt havde nedlagt arbejdet. Akkurat som herhjemme er det løn og ansættelsesvilkår, som portugisiske sygeplejersker er utilfredse med. Men der ophører lighederne også. For hvor danske sygeplejersker har fastansættelse og en karrierevej, er korttidskontrakter vidt udbredt i det portugisiske sundhedsvæsen. Det betyder, at mange formelt har beskæftigelse for fire måneder ad gangen og uden de rettigheder og de lønstigninger, der følger med en fast ansættelse. Det står i øvrigt i skærende kontrast til de fastansatte offentligt ansatte, der har Europas mest omfangsrige grundlovsbeskyttede rettigheder. [...] De midlertidige kontrakter er et udbredt fænomen på alle de sydeuropæiske arbejdsmarkeder og har været en stor del af jobskabelsen de senere år. Dem på midlertidig kontrakt har få rettigheder, mens dem på permanent kontrakt ikke kun har jobsikkerhed, men også en bedre adgang til eksempelvis køb af ejerbolig. [...] Mange unge overvejer at slutte sig til de tusinder, der er udvandret siden eurokrisen, for Portugal er blevet en af vigtigste leverandører af arbejdskraft til andre EU-lande under det indre markeds frie bevægelighed. [...] Måske er der en gamechanger på vej. Parlamentsvalget i januar endte med en sejr til Costa, der opnåede absolut flertal og nu kan regere uden støtte fra de to yderliggående venstrefløjspartier, der i november bragte regeringen i mindretal om finansloven. Costa havde været premierminister på venstrefløjens nåde siden 2015. Det betyder, at der er total politisk stabilitet i Portugal i hele perioden, hvor EU-midlerne skal omsættes til faktiske projekter. [...] Der er udvalgt to helt store indsatsområder. Det ene er infrastruktur og kollektiv transport med vejbyggeri samt udbygning af metro, bussystemer og togbaner. [...] EU-Kommissionen forventer, at de nye tiltag vil fordoble Portugals investeringer målt i forhold til BNP. Det vil bringe dem op på samme niveau som herhjemme og skabe mange nye job. [...] EU-Kommissionen forventer en økonomisk vækst i år på 5,5 procent og yderligere 2,6 procent næste år. Det kan sagtens blive betydeligt højere, men det kræver intet mindre end en produktivitetsrevolution, langt mere effektive samfundsinstitutioner og en anden erhvervskultur."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18-19

Interne anliggender: Fremmedhadere i benhård kamp om de franske vælgere
I Politiken søndag kan man læse, at Marine Le Pen desperat kæmper for endnu en chance for at blive Frankrigs nye præsident ved valget i april. ”Marine Le Pen er slidt op, og vælgerne er ligeglade med hende. De husker hendes elendige præstation i duellen før anden omgang af præsidentvalget for fem år siden over for Macron," sagde medlem af EU-Parlamentet for Marine Le Pens parti, Rassemblement National, og partiets tidligere generalsekretær, Nicolas Bay i sidste uge. Sammen med tre andre af partiets EU-parlamentarikere og en senator har han meldt sig ind hos konkurrenten, journalisten og forfatteren Éric Zemmour, der med et endnu mere radikalt program forsøger at blive det yderste højres kandidat i anden runde af præsidentvalget på bekostning af Marine Le Pen. Ifølge meningsmålingerne er Marine Le Pen med 16 procent fortsat nummer to efter præsident Emmanuel Macron med 26 procent, men Éric Zemmour nærmer sig med 15 procent side om side med den borgerlige Valérie Pecresse. "Marine Le Pen har gjort sig selv ligegyldig ved at opbløde sit program i håb om at tiltrække stemmer. Men franskmændene vil have klare løsninger, for vores land er ved at blive overtaget af muslimer," mener Éric Zemmour. Marine Le Pen anklager nu sine modstandere i partiet for ”sabotage” ved at udskyde deres brud med partiet for at skabe usikkerhed og rådvildhed.
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Retlige anliggender: Rettigheder er ikke efter forgodtbefindende
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Samira Nawa Amini, folketingsmedlem for Radikale Venstre, blandt andet: "I den kommende uge bliver det officielt, at danmarkshistoriens mest omfattende overvågning fortsættes. Bl.a. Venstre og De Konservative stemmer for regeringens forslag om i praksis at videreføre en generel og udifferentieret logning af borgernes elektroniske kommunikation. [...] Både hos Socialdemokratiet og Venstre hyldes logning som et gyldent værktøj i bekæmpelsen af kriminalitet, og betænkelighederne ved at masseovervåge befolkningen er til at overse. Men hvorfor så denne (mindre) revision af reglerne? Jo, fordi de nuværende regler er i strid med EU's charter om grundlæggende rettigheder. Her fremgår det af artikel syv, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og sin kommunikation. Danmarks nuværende regler for logning forbryder sig altså mod grundlæggende borgerrettigheder. EU-Domstolen har fastslået, at myndighederne som det helt klare udgangspunkt ikke kan kræve generel og udifferentieret logning, og de danske regler har derfor - som minimum - været i strid med EU-retten siden 2016. Som et land, der stolt rejser rundt i verden og plæderer for menneskets værdighed og ukrænkelige rettigheder, bør der ikke være meget at rafle om i sådan en sag. Så ændrer man naturligvis praksis. [...] Domstolens afgørelse har tilsyneladende ikke affødt et sekunds refleksion over, om man mon er galt afmarcheret med den nuværende politiske kurs, når nu den ikke er forenelig med grundlæggende rettigheder for mennesket. I stedet affejes kritiske ryster med, at så må man nødvendigvis være på forbrydernes side. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder er ikke sat i verden for at beskytte nationale parlamenters evne til at lovgive, nøjagtigt som de måtte ønske. Men for at beskytte individer mod overgreb fra magthavere ud fra det filosofiske og politiske fundament, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder."

Politiken bringer mandag et debatindlæg af justitsminister Nick Hækkerup (S) med overskriften "Debatten om EU og logning fortjener bedre." Han skriver blandt andet: "I Politikens leder lørdag 29. januar sætter skribenten scenen med udgangspunkt i en velkendt - og efterhånden godt og grundigt nedslidt - dramaturgi. Marcus Rubin sammenholder nemlig min og regeringens indsats for at sikre politiet de bedst mulige efterforskningsredskaber med George Orwells roman '1984'. Jeg forstår på Rubin, at regeringens lovforslag om logning af teleoplysninger bør vække bekymring. Samtidig kritiseres jeg for min udtalelse om, at EU-Domstolen i sagen om logning kommer til at stille sig på forbrydernes side. Lad mig adressere begge kritikpunkter. For det første: vores lovforslag. Når vi overhovedet er nødt til at fremsætte et lovforslag, er det, fordi EU-Domstolen desværre har begrænset politiets og anklagemyndighedens mulighed for at bruge teleoplysninger. Loggede oplysninger er et centralt redskab til at opklare forbrydelser. [...] For det andet: min kritik af EU-Domstolen. Jeg har tilladt mig at udtrykke min bekymring over konkrete domme på logningsområdet, som jeg mener forringer politiets mulighed for at opklare kriminalitet. Som politiker synes jeg, det er fuldt ud legitimt at kritisere enkelte afgørelser fra EU-Domstolen, hvis man er uenig. Jeg er i øvrigt ikke den eneste, der mener, at EU-Domstolen er gået for vidt på logningsområdet. En lang række medlemsstater, herunder lande som Belgien, Frankrig, Irland, Sverige og Tyskland, har argumenteret for at få ændret domstolens opfattelse, når det gælder logning. Både regeringen og jeg går fuldt ind for EU-samarbejdet, og at vi skal overholde EU-retten. Men i et demokrati skal vi kunne debattere den måde, vi har valgt at indrette os på - også i EU. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at det er afgørende, at vi tør tage debatten, hvis vi skal bevare befolkningernes opbakning til EU. Jeg ville ønske, at Politiken havde modet til at gå nuanceret ind i debatten."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 43; Politiken, mandag, s. 7

Landbrug: Polens grænsemur vil stå i vejen for bison, ulv og los
Den nye polske mur mod Hviderusland skal holde migranter ude, men det viser sig nu, at muren utilsigtet også vil komme til at blokere for en trafik, som ingen egentlig ønskede at bremse. Jyllands-Posten søndag skriver, at natur- og miljøeksperter mener, at muren kan få alvorlige konsekvenser for dyrelivet i Bialowiezaskoven, der er den ældste oprindelige lavlandsskov i Europa. Flere end 150 ngo'er fra 25 lande har indgivet protester mod muren, ligesom mere end 1.700 eksperter i natur- og vildtliv fra en lang række af Europas universiteter har underskrevet en opfordring til EU-Kommissionen om, at muren bremses. "Muren vil skabe en barriere med ødelæggende konsekvenser, der vil føre til permanent afbrydelse af de vigtige forbindelser via økologiske korridorer i Natura 2000-netværket, både nationalt og europæisk. Anlægget vil være skadeligt for beskyttelsen af arter og habitater," konstaterer natureksperterne. EU-Kommissionen undersøger nu sagen nærmere. Vurderingen foretages fuldstændig uafhængig af den politiske modvilje, som EU-Kommissionen generelt har over for grænsemure og hegn, også på EU's ydre grænse. Det fortæller en talsmand for kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18

Klima: Europa betaler dyre lærepenge på energiområdet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bjørn Lomborg, direktør, Copenhagen Consensus, gæsteforsker ved the Hoover Institution, Stanford University, blandt andet: "Over hele verden er energipriserne på vej ud af kontrol. Gaspriserne stryger i vejret i USA. Europa er havnet i en energikrise med kraftigt stigende varmeregninger. [...] EU bliver ved med at sætte klimaet øverst på den politiske dagsorden, men ifølge Det Internationale Energiagentur dækkes 80 pct. af unionens primære energibehov af fossile brændsler. Trods endeløs snak om miljøet står sol og vind kun for ca. 3 pct. af Europas samlede energiforbrug. [...] Europa betaler dyre lærepenge, og at forlade sig på upålidelige kilder som vind gør de europæiske husholdninger sårbare. Vindhastigheden var usædvanligt lav i det meste af 2021, hvilket har været skyld i en stor del af de aktuelle energilidelser i Europa. Når Solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser, stiger priserne hurtigt, og vi må gå tilbage til fossile brændsler som backup. [...] Den enorme omkostning til at opnå netto-nuludledning er ikke et argument for ikke at gøre noget. Det er et argument for at gøre tingene smartere og spænde hesten for vognen igen. For at sikre, at vi kan omstille os og gå væk fra fossile brændsler, må vi fokusere på øget forskning og udvikling, så innovation kan banke prisen på grønne energikilder ned. Her menes ikke kun sol og vind. Vi bør investere på tværs af alle muligheder, bl.a. fusion, fission, lagring, andengenerationsbiobrændsel og meget andet. Først når grøn energi er blevet billigere end fossile brændsler, vil hele verden have mulighed for og vilje til at omstille sig. Alternativt er de aktuelle energipriser blot en forsmag på, hvad der er i vente."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 39

Institutionelle anliggender: De borgerlige skal gøre gensidig afhængighed ”great again” i Europa
Berlingske bringer mandag et interview med Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun mener, at den danske europadebat er præget af manglende ambitioner og udsyn. Internationalt og i Europa går det den gale vej for de borgerlige, særligt for de konservative. ”Man skal efterhånden lede efter dem på landkortet," konstaterer hun. ”Grækenland, Rumænien og et af de baltiske lande har vist borgerlige, konservative regeringer efter den tyske regerings fald og den nye SPD-ledede regerings tiltræden. Det ser jo ikke godt ud for det borgerlige Europa," tilføjer hun. Hun mener, at tilbagegangen for de klassiske konservative vil få konsekvenser for Europa. Formanden for Europa-Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd vil tvivlsomt blive borgerlig næste gang, når de borgerlige ikke er stærkere i Europa, og det vil ifølge Friis få indvirkning på den førte politik i EU. Til spørgsmålet: "Hvorfor er de borgerlige i krise i Europa?" svarer Friis: "I Tyskland handler det jo om, at det er blevet meget udvandet, hvad det vil sige at være borgerlig, fordi Angela Merkel har rykket de konservative ind mod midten. Man kan så konstatere, at det var en af årsagerne til, at hun klarede sig godt. For ved seneste valg hoppede millioner af tyskere over til socialdemokraterne, fordi Olaf Scholz præsenterede sig selv som en forlængelse af Merkel.” Til spørgsmålet "Hvad er det borgerlige svar på, hvorfor vi skal være med i EU?" svarer direktøren: "Det kan siges kort: Kernen er og bliver det indre marked, som gavner dansk økonomi. Samtidig er det jo EU, der fører vores globale handelspolitik. Men det diskuterer vi aldrig i Danmark. Det er ellers uden tvivl en dansk interesse, at vi får skabt spilleregler, der giver en regelbaseret verdensorden, så vores virksomheder fortsat kan eksportere deres varer globalt. Se bare, hvad der er sket p.t. med Litauen. Eller når forsyningskæderne svigter. Det er helt anderledes end den glade '89-verden. Og det bør vi reagere på."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 42-43

Udenrigspolitik: Derfor kan intet reelt ansvar i længden baseres på yderfløjene
I Børsens leder mandag kan man blandt andet læse: "Mens store dele af verden med gru følger konflikten mellem Rusland og Ukraine, er det værd at glæde sig over grundtræk ved demokratiet herhjemme: Ytringsfriheden, de frie valg - og det forhold, at vælgerne kan sammensætte et folketing med politikere, der med vidt forskellige ideologiske udgangspunkter og mål for samfundsudviklingen er i stand til at samarbejde og bidrage til løsninger. [...] Venstre og Socialdemokratiet har gennem årtier kunnet leve med at basere magten på hver sin yderfløj - i vished om, at de allermest populistiske og uigennemtænkte meldinger og idéer ikke havde større betydning i praksis. Nu er situationen imidlertid, at Danmark, i lighed med andre lande, kan stå i et historisk vendepunkt, hvor ubrydeligt sammenhold og solidaritet kan være altafgørende for at forhindre Rusland i at “omskrive det internationale systems regler”, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udtrykt det. Det er derfor, regeringen har åbnet for forstærket forsvarsalliance med USA, stiller med Nato-bidrag og indgår i rækken af lande, der ikke længere nærer illusioner om blødere midlers kraft i forhold til Rusland og Putin. I denne historiske værdi- og regelkamp stikker Enhedslisten ud. Herfra var der internt forberedelser til at arrangere en demonstration bl.a. foran den amerikanske ambassade, som nu er skubbet til marts. Herfra udtrykkes forståelse for Putin, protesteres imod Nato-oprustning og imod muligheden for amerikanske tropper på Bornholm."
Kilde: Børsen, mandag, s. 36

Institutionelle anliggender: Så blev infrastruktur og uafhængighed varme emner
I en Indsigt Børsen mandag skriver politisk kommentator, Helle Ib, blandt andet: "Flere elementer i konflikten mellem Rusland og Ukraine levendegør de temaer, som længe har været diskuteret på et mere teoretisk plan i dansk politik: Det handler om cybertrusler, forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur. De emner kommer utvivlsomt til at fylde mere i den indenrigspolitiske dagsorden - uanset udfaldet af konflikten. Det vil bl.a. ske, når der skal indgås nyt forsvarsforlig, som der i øjeblikket er gang i de indledende forberedelser til. I budskaberne fra regeringen kan anes et skifte i signalerne hen over de senere år. Både i form af fokus på stærkere værdibaseret udenrigspolitik. Men også i form af, at indstillingen til forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur i stigende grad understreger lysten til og behovet for at frigøre sig fra afhængighed af regimer, der ikke deler værdier eller spiller efter vestlige demokratiers regler. [...] Også spørgsmålet om forsyningssikkerhed er lige nu højaktuelt. Det var tilbage i Venstres regeringstid, at de intense overvejelser om Nord Stream 2 for alvor pressede sig på, og der i 2017 blev taget lovskridt til at “kunne inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i vurderingen af konkrete ansøgninger”. På det tidspunkt slog lobbyister på, at gas kunne “forsone Rusland og Vesten”, som det hed i en overskrift i Information. Danmark endte - via EU - med at slippe for at skulle vælge mellem hensynet til USA og Tyskland. Og spørgsmålet om gasrørføringen fra Rusland til Tyskland er nu ude af danske politikeres hænder - selv om der er støtte til Joe Bidens trusler om at tage affære, hvis Rusland angriber."
Kilde: Børsen, mandag, s. 16

Klima: Eksperter: Selv hvis vi undgår en krig vil gassen koste dyrt længe endnu
Flere tænketanke og det internationale energiagentur IEA vurderer, at Europa ikke løber tør for gas denne vinter, men høje gaspriser vil presse virksomheder og forbrugere i mange måneder frem. Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil EU-landene kunne klare sig de næste måneder, selv hvis worst case-scenariet bliver til virkelighed og der udbryder krig, og Rusland lukker for gassen. Det sagde hun onsdag i en tale. "Over de seneste uger har vi undersøgt alle mulige scenarier, hvis Rusland beslutter sig for helt eller delvist at afbryde gasforsyningen til EU. Jeg kan sige, vores modeller viser, at vi nu er mere på den sikre side denne vinter," lød det. Ben McWilliams, analytiker ved tænketanken Bruegel, mener, at både Rusland og EU-landene vil gå langt for at undgå en situation, hvor der lukkes 100 pct. for den russiske gas. Han vurderer dog, at det kan blive vanskeligt. “I en militær konflikt er det svært at se et scenarie, hvor det stadig giver mening, at Europa køber russisk gas og indirekte bidrager til at finansiere Ruslands militær,” siger han og tilføjer: “På den russiske side er de normalt meget stolte af, at de altid overholder deres kontrakter. Hvis de holder op med at levere, hvilket signal sender det så? Det ville virkelig smadre forholdet til Europa i lang tid frem. Men der kan komme en situation, hvor de kan blive nødt til at besvare vestlige sanktioner.” Ursula von der Leyen og hendes stab har været i aktiv dialog med store eksportører som USA og Qatar, og der er givet løfte om ekstra leverancer fra Japan. Men ifølge Ben McWilliams er den flydende naturgas ingen frelser på lang sigt. Der er nemlig flaskehalse omkring havne og anlæg til at modtage og håndtere den flydende gas. Markedet er desuden præget af lange kontrakter, så hvis EU skal købe mere, skal det typisk ske via et andet land, der udlåner sin kontrakt. Det bedste scenarie er ifølge Ben McWilliams at krigen bliver afværget, og forholdet mellem Rusland og Vesten gradvis bliver mindre anspændt den næste tid. Det best case-scenarie er dog svært at se for sig i øjeblikket, mener han. "Jeg har ingen krystalkugle. Men det virker, som om Rusland meget gerne vil sætte markedet under pres. Spørgsmålet er så: Hvordan reagerer EU-landene," siger han og peger på, virksomheder i løbet af 2022 kan blive tvunget til at fylde gaslagre op, selvom de måske ville foretrække at vente og håbe på lavere priser. Chefanalytiker i Tænketanken Europa, Anders Overvad, mener, at både den grønne energi og den sorte kulkraft kan få en større rolle. "Vi har set i efteråret, at der blev fyret mere med kul. Det kan være et kortvarigt bidrag. Men vi er afhængige af gas i Europa - det ved EU's ledere, og det ved Putin,” udtaler han og tilføjer: “Hvis vi er kvikke, vil de høje gaspriser kunne vendes til et stort fremskridt for klimaomstillingen. Skeptiske lande som f.eks. Polen vil kunne se, at det handler om Europas suverænitet, ikke kun om at redde planeten.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 14-15

Finansielle anliggender: Danske Bank trodser høj risiko og køber op i industriaktier
Danske Bank vurderer, at det økonomiske opsving næppe er i fare trods frygt for både invasion i Ukraine og for hurtige renteforhøjelser fra centralbankerne. Banken har netop rykket rundt i porteføljerne og købt yderligere op i industriaktier. Hvis man ser på den seneste Global Fund Manager Survey, en rundspørge foretaget af Bank of America blandt 363 investorer, har investorer ellers solgt ud af industriaktier den seneste måneds tid. "Industri er en sektor, der er følsom over for konjunkturændringer, og lige nu har vi flere forhold, der medfører en større risiko. Vi har udsigt til mere aggressive rentestigninger fra den amerikanske og europæiske centralbank end tidligere forventet, samtidig med at konflikten i Ukraine kan eskalere. Hvis der kommer sanktioner, vil det ramme de europæiske virksomheder, herunder de danske,” siger Otto Friedrichsen, aktiechef i Formuepleje. Han pointerer, at trods risici vil den underliggende økonomiske fremgang have en positiv indvirkning på industrisektoren.
Kilde: Børsen, mandag, s. 18-19

Konkurrence: Speditører vil have EU til at sætte Mærsk på plads
De europæiske speditørers brancheorganisation, Clecat, skruer nu op for kritikken af A.P. Møller-Mærsk og andre rederier, som har besluttet sig for også at tilbyde landtransport. I et nyt brev kræver de, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager griber ind over for rederiernes landgang, skriver Jyllands-Posten mandag. Clecat er ikke tilfredse med, at rederierne bruger penge tjent til søs, hvor de er undtaget EU's konkurrenceregler og får skattefordele, til at udkonkurrere landbaserede logistikselskaber, som ikke har de samme vilkår. Margrethe Vestager annoncerede i marts 2021, at EU-Kommissionen vil kigge nærmere på konkurrencen på containermarkedet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8

Migration: To afrikanske migranters død kaster nyt kritisk lys på græske pushbacks
Der findes klare beviser på, at de to afrikanske migranter, den 33årige Didier Martial Kouamou Nana fra Cameroun og den 36-årige Sidy Keita fra Elfenbenskysten, var nået frem til den græske ø Samos i live efter at være sejlet over farvandet fra den tyrkiske kyst i en gummibåd sammen med 34 andre migranter. Det skriver Jyllands-Posten mandag. De to mænd havde nået at gemme sig en nat i et skovområde, inden græsk politi fandt dem. Alligevel er deres lig få dage efter skyllet op ved en tyrkisk strand. En gruppe europæiske medier, herunder The Guardian og Der Spiegel, har ved hjælp af adgang til hemmeligstemplede dokumenter, satellitbilleder, konti på sociale medier og interview med en masse vidner kunnet fastlægge, hvad der skete op til de to migranters død i september sidste år. Ifølge konklusionen er de to mænd efter alt at dømme blevet ofre for et græsk pushback. Det vil sige, at de er blevet afskrevet muligheden for at søge om asyl på Samos og i stedet ulovligt blev skubbet ud af græsk territorium med døden til følge. I dag anvender en stribe EU-lande pushbacks til at skubbe migranter tilbage og forhindre dem i at søge asyl. Det fremgår af flere rapporter fra hjælpe- og menneskeretsorganisationer. Ifølge nødhjælpsorganisationer er de ulovlige pushbacks en konsekvens af en politik om at skubbe asylretten væk fra EU til lande uden for unionen. I december 2021 udgav Dansk Flygtningehjælp sammen med andre ngo'er en rapport, hvori det dokumenteres, at op mod 12.000 pushbacks har fundet sted ved EU's ydre grænse i de første 11 måneder af 2021.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Retlige anliggender: Regeringen skifter kurs og støtter nu EU-regler om flere kvinder i bestyrelser
Regeringen forlader nu 10 års modstand mod et EU-forslag, der skal sikre mindst 40 pct. af hvert køn i bestyrelserne for de største virksomheder, skriver Jyllands-Posten mandag. Tyskland og Holland har allerede opgivet modstand mod EU-regler, og nu vil ligestillingsminister Trine Bramsen altså lade Danmark følge efter. "Argumentet imod har været, at vi mente, at vi selv fint kunne skubbe udviklingen frem. Så det var ikke nødvendigt med EU-lovgivning. Status er bare, at der stort set ikke er sket noget. Vi mener ikke, at det går hurtigt nok. Derfor ønsker vi også at være med i EU-politikken på det her område," siger Bramsen. Forslaget til EU-direktivet blev fremsat i 2012, men har været lagt på is, da et mindretal af regeringer var stort nok til at kunne blokere det. Argumentet har været, at EU ikke skal lovgive på områder, som landene varetager bedre selv. EU-direktivet skønnes at omfatte 2.300 selskaber i EU.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Finansielle anliggender: ”Greenflation” bliver honning for investorer
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag kan man læse en risikokommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: "Der er ingen tvivl om, at grønne investeringer er et tema, der vokser på mange måder for stort alle investorer. Hele udviklingen inden for bæredygtige investeringer, grønne investeringer, vedvarende energi etc. er stadig kun i sin spæde start. [...] Efter min vurdering har ”det grønne investeringsunivers” i startperioden haft ingredienser som irrationel investorbegejstring, offentlige tilskud, velmente tiltag etc. Ét eksempel på en slags manglende kalibrering i den grønne investeringsverden, mener jeg f.eks. illustreres ved børsværdien på Tesla, der ved starten af året opnåede at runde 1.000 mia. dollars for en stund. Selv med al respekt for de 2 mio. biler, som Tesla har produceret, kan man f.eks. relatere børsværdien til de 565 mia. dollars, det vil koste Frankrig at bygge hele 14 nye atomreaktorer. Sammenligningen har den relevans, at atomkraftværkerne tæller med i CO2reduktionen, hvis Frankrig bygger atomkraftværkerne baseret på den nyeste teknologi. Det er den seneste melding fra EU-Kommissionen, og den har vel overrasket lidt her og der. [...] Allerede nu dukker udtrykket ”greenflation” op, hvilket dog mest relateres til de p.t. høje energipriser i Europa, hvor både covid-19 og Ukraine nu også spiller en rolle. Men ”greenflation” kan meget vel være et begreb, som mange vil stifte bekendtskab med. Jeg forventer, at omkostningerne til at nedbringe CO2 i atmosfæren bliver så astronomisk høje, at der i fremtiden kommer mange flere grønne skatter og afgifter, end vi kender til i dag, altså ægte ”greenflation” i min verden."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Landbrug: Minkene er endt som en politisk kastebold
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Pernille Fraas Johnsen, agronom, ph.d., senior landbrugsrådgiver i World Animal Protection og medlem af Dyreetisk Råd, blandt andet: "Dyreorganisationer har i årtier forsøgt at råbe politikerne op om kritisabel dyrevelfærd og alt for restriktive bursystemer til mink. Det burde således ikke komme bag på nogen politikere, at det er dybt problematisk at holde mink i bittesmå bure. [...] I alt 16 europæiske lande har allerede forbudt eller er ved at udfase minkproduktion. Det gælder bl.a. Storbritannien, Østrig, Norge, Belgien, Serbien, Tjekkiet, Kroatien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Holland og Italien. Det er vores vurdering sammen med alle andre dyreorganisationer, at der inden for få år indføres et forbud og en gradvis udfasning af minkproduktionen i EU, og det vil selvfølgelig også ramme dansk minkproduktion. Det ligger helt i tråd med EU-Kommissionens beslutning sidste år om senest i 2023 at fremsætte et forbud mod hold af tremmedyr i resten af det industrielle landbrug. En beslutning, der blev truffet på baggrund af borgerinitiativet ”End The Cage Age”, som næsten 1,4 millioner EU-borgere havde skrevet under. Forbrugerne har nemlig fået nok af dårlig dyrevelfærd. Sidste år viste en meningsmåling foretaget af YouGov, at kun 20 pct. synes, at det er en god idé at genindføre mink som erhverv i Danmark. Halvdelen af de adspurgte danskere gik ind for et permanent forbud, mens 44 pct. mente, at Danmark skulle følge de andre EU-lande, hvor minkhold er forbudt eller under udfasning."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Det digitale indre marked: Overvågningsteknologi truer demokratiet
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: "Avanceret overvågningsteknologi er ikke bare et værktøj mod terrorister og kriminelle, men også en trussel mod demokratiet. Det har været tydeligt i forhold til diktaturer og autoritære stater i årevis - men det seneste halve års tid er det også blevet dokumenteret i Europa i det journalistiske samarbejde 'Pegasus-project'. Pegasus er avanceret overvågningssoftware fra den israelske virksomhed NSO Group, der i årevis har været berygtet for at sælge til diktaturer over hele verden. Softwaren gør det muligt at hacke mobiltelefoner og overtage og kontrollere stort set samtlige af telefonens funktioner. I sommeren 2021 fik en gruppe journalister adgang til en liste med 50.000 telefonnumre, som vurderes at være en bruttoliste over mulige mål for Pegasus. [...] I Ungarn har værktøjet for eksempel været brugt mod journalister i perioder, hvor de var på vej med kritiske historier om regeringen. [...] Det er sandsynligvis kun toppen af isbjerget. Overvågningsselskaberne er gode til at slette spor, og det vil altid kun være en promille af de reelle tilfælde, hvor man kommer så langt, at man kan bevise, at en telefon har været hacket. Derfor er det også positivt, at skandalerne i EU-medlemslandene nu har fået flere EU-organer til at reagere. Et flertal i Europaparlamentet har besluttet en granskning af medlemsstaternes brug af Pegasus. Det er stadig op til en forhandling, hvor omfattende undersøgelsen bliver. Men står det til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er der brug for store reformer. I en ny rapport argumenterer de for, at der er brug for at gentænke hele tilgangen til kontrollen med hackingværktøjerne, og at ”et forbud mod udvikling og brug af spyware med kapaciteter som Pegasus vil være det mest effektive til at beskytte vores fundamentale rettigheder og friheder”. [...] En europæisk undersøgelse bør være så bred som muligt og bør blive fulgt op af øget krav om kontrol, transparens eller deciderede forbud. Kun på den måde kan man gøre sig forhåbninger om at få bugt med den trussel, som overvågningsindustrien har fået lov til at udvikle sig til."
Kilde: Information, mandag, s. 20

Migration: ”Med åbne grænser ville vores samfundsmodel brase sammen på en formiddag”
Den canadiske jurist, forfatter og aktivist Harsha Walia vil ophæve landegrænserne, mens den danske udlændingeminister Mattias Tesfaye vil etablere et modtagecenter i et tredjeland. Information skriver mandag, at avisen har mødt ministeren til en snak om begge modeller. Tesfaye er bekymret over, at man i de senere år har set en ”brutalisering” af Europas ydre grænser, og at der er opstået en ”stigende trækken på skuldrene fra de europæiske hovedstæder” af, hvad der foregår på de ydre grænser. "Vi støtter gerne pigtråd og grænsebetjente, men ligegyldigt, hvor høje mure, vi bygger, så kan menneskesmuglerne bygge en højere sti. Europa kan ikke løse det her, hvis vi kun har europæiske løsninger," siger han og fortsætter: "Og hvis vi begynder at signalere, at Europa er et fort, der skal holdes, får vi aldrig etableret samarbejder med de lande langs migrationsruterne, som er forudsætningen for, at vi kan få migrationen under kontrol." Socialdemokratiet ønsker et modtagecenter i et tredjeland. Det vil betyde, at flygtninge, der kommer til Danmark, skal igennem en screeningsproces, hvorefter de skal overføres til et givent tredjeland for at få deres asylsag behandlet. Her skal de så huses, hvis de har ret til asyl. Partiet har lavet en rammeaftale med Rwanda for et samarbejde om asyl og migration mellem landene. Tesfaye vil dog ikke fortælle, om Rwanda er et potentielt modtagerland, eller hvilke lande der i øvrigt er på regeringens shortlist. Ifølge ministeren er ham og aktivist Harsha Walia umiddelbart kun enige om, at der er et problem, og at der er behov for at tænke nyt. Ifølge Tesfaye er hendes forslag ”privilegieblindt”. "Velfærdsstaten er jo ikke faldet ned fra himlen," siger han. "Med åbne grænser ville vores samfundsmodel brase sammen på en formiddag, alene økonomisk. Vi kan jo se, at indvandringen fra de lande, hvorfra der var mange, der kom hertil, fordi de gerne ville den model, er en enorm økonomisk udgift for vores samfund," mener ministeren.
Kilde: Information, mandag, s. 8-9

Klima: Jeg forstår ikke, hvorfor de borgerlige går i brechen for franske og kinesiske producenter af atomkraft
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Morten Helveg Petersen, medlem i Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, blandt andet: "Den grønne omstilling har et gigantisk vækstpotentiale for Danmark, men størrelsen af væksten afhænger af politiske prioriteter. V, K, LA og NB støtter alle atomkraft, nogle endda som en del af den danske energiforsyning, hvilket er lidt af et fejlskud. For lad os være ærlige: Der findes intet marked for atomkraft i Danmark. [...] Elproduktionen fra atomkraft i EU er faldet med 25 procent siden 2006, og samtidig er produktionsprisen gået op og kan ikke længere konkurrere med sol og vind. Det kan massive investeringer i atomkraft muligvis ændre på, men indsatsen kommer alt for sent. Berettiget eller ej, så blev atomkraft kørt af sporet i Europa for mange år siden og er umådelig upopulær alle vegne. [...] Det er uomtvisteligt, at det er udbygning med sol- og vind, som frem mod 2050 skal vinde klimakampen for os i Europa, og i den forbindelse har danske politikere mulighed for at understøtte, at den grønne danske industri vinder markedsandele til glæde og gavn for dansk økonomi og jobskabelse."

Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Kim Bjoernstrup, forfatter og erhvervsmand. Han skriver blandt andet: "FN og EU-Kommissionen har klassificeret atomkraft som grøn energi på linje med vindmøller og solpaneler. Det passer dårligt sammen med Danmarks vedtagelse af en vindmølleø til 200 mia. kr. Og det er på høje tid, at der fortages en kvalificeret revurdering af, om pengene er bedre anvendt på at bygge atomkraftværker i Danmark. For den samme pris kunne vi få to. Den omsiggribende energikrise sammenholdt med anbefalingerne fra FN og EU har ramt verdens atomkraftmodstandere under bæltestedet. I de seneste 50 år har man sovet trygt om natten i troen på, at enhver diskussion om brug af atomkraft var effektivt begravet under fundamentet af den nedlagte atomreaktor i Risø. [...] FN og EU's udmeldinger har imidlertid forårsaget alvorlige rystelser i den ellers statiske situation. Det er en fornøjelse at se, at ungdommen i vidt omfang tager bestik af de nye realiteter."

B.T. bringer lørdag et citat af Niels Fuglsang, medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokratiet. Han skriver: " Jeg mener ikke, at vi skal kategorisere atomkraft på linje med sol og vind. Derfor skal vi stemme 'nej' til at gøre atomkraft grønt. Vi kan løse klimakrisen på andre måder."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 22; B.T., lørdag, s. 27; Jyllands-Posten, søndag, s. 40

Arbejdsmarkedspolitik: Mangel på arbejdskraft? Tag imod udenlandske studerende
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Jacob Blasius og Tobias William Marney, henholdsvis international ansvarlig i Danske Studerendes Fællesråd og landsformand i Europæisk Ungdom, blandt andet: "I disse dage skriger danske virksomheder på mere arbejdskraft. Problemet risikerer fuldstændig at stoppe dansk vækst. Vi har derfor brug et opgør med de sejlivede myter om internationale studerende, hvis vi skal blive ved med at opretholde vækst og velfærd. Studerende rundt om i Europa synes, at Danmark er attraktivt. Vi har stærke kvalitetsuddannelser, mange jobmuligheder, og europæiske studerende er gode for Danmark. [...] Mange tror fejlagtigt, at det koster samfundet penge at have europæiske studerende. Argumentet lyder, at de europæiske studerende nasser SU og SU-lån. Men de europæiske studerende kan rent faktisk spille en afgørende rolle i dansk økonomi. Man har pligt til at arbejde, hvis man skal have ret til SU. [...] Men ligesom kærligheden er forholdet til de europæiske studerende ikke en dans på roser. Nogle studerende kan nemlig slippe for at betale deres SU-gæld til den danske stat, hvilket selvfølgelig er problematisk. Men det er muligt med et snuptag at forhindre den stigende SU-gæld. Vi kan nemlig via. EU-procedurer opkræve SU-gælden nemt. Problemet er dog, at vi på grund af retsforbeholdet ikke har mulighed for at bruge de procedurer. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, kan vi derfor opkræve SU-gælden. Og så er problemet løst."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 23

Sikkerhedspolitik: Frankrig trækker sig ud af Mali for at undgå et nyt Afghanistan. Men regionen er en tikkende bombe
Efter skænderier om russiske lejesoldater, stor lokal modstand mod den gamle koloniherre og beskyldninger om modsatrettede mål, trækker Frankrig og dets allierede sig efter ni års indsats ud af Mali. Risikoen for en fransk pendant til USA's evighedskrig i Afghanistan var for stor for præsident Macron, men tilbagetoget øger spillerummet for terrorgrupper i regionen, skriver Information i lørdagens avis. Da den daværende franske præsident, Francois Hollande, i midten af januar 2013 annoncerede, at Frankrig, efter forespørgsel fra Mali, ville sætte soldater ind i det vestafrikanske land for at stoppe et stormløb mod hovedstaden Bamako, havde han ingen ide om, at den franske militære indsats ville udvikle sig til en mangeårig affære. Det førte til massive tab af menneskeliv blandt de franske soldater, civilbefolkningen og de islamistiske væbnede grupper. Nu har Frankrig valgt at trække sig ud, da de ikke ønsker at være det franske svar på det blodige, langvarige amerikanske engagement i Afghanistan. Frankrig og dets partnerlande vil i stedet videreføre indsatsen i Sahel-regionen fra nabolandene, som har venligere politiske ledere, annoncerede den franske præsident Emmanuel Macron denne uge i Paris. "Vi kan ikke forblive militært involveret ved siden af myndigheder, hvis strategi og skjulte mål vi ikke deler. Det er den situation, vi står over for i dag i Mali," fortalte Macron, da han annoncerede at tilbagetrækningen af soldater vil ske indenfor de næste fire til seks måneder. "Det truer sikkerheden for lokalbefolkningen. Samtidig kan det øge risikoen for migrationsstrømme mod Europa. Det er en alvorlig situation på tærsklen til Europa. Og selv om det ikke er nemt, skal vi engagere os og sammen løse den krise, der plager regionen," lød det fra den danske statsminister, Mette Frederiksen. Mali og Sahel-regionen bliver kaldt det nye hotspot for jihadister efter at Islamisk Stat er begyndt at indtage positioner i regionen i takt med, at terrorbevægelse er gået tilbage i Mellemøsten. Kampen mod de islamistiske grupper er derfor blevet mere kompleks. Nina Wilén, der er leder af the Africa Programme ved Egmont Institute for International Relations i Bruxelles, mener at der kan opstå problemer, når Frankrig begynder at flytte deres styrker, og hun mener, at man skal gentænke den europæiske strategi. "Hvis missionerne de seneste ni år ikke har løst problemerne, hvordan skal en mindre mission med langt færre styrker så kunne gøre det?" spørger hun. "Der er en enorm fattigdom og fødevareusikkerhed og dermed store muligheder for at rekruttere, fordi folk er blevet forsømt af deres egne ledere i meget lang tid. Hvis Frankrig og Europas mål er at vinde kampen mod terror, er vi nok nødt til at blive der for evigt, for erfaringerne viser, at det ikke er muligt. Det er en krig uden ende," siger Nina Wilén.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Interne anliggender: Knap så super, Mario
Mario Draghi bliver anset i udlandet som manden, der kan føre et ustabilt Italien sikkert igennem en økonomisk genopretning. Men den teknokratiske premierminister er reelt i gang med at udhule det italienske demokrati og risikerer at giv næring til højrepopulismen, mener den politiske teoretiker og lektor ved Yale University Lucia Rubineli. Det skriver Information i lørdagens avis. Både EU og de finansielle markeder fulgte tæt med i valgkampen om den nye præsident i Italien i sidste måned. Sergio Mattarella blev genvalgt af parlamentet og de regionale repræsentanter på trods af tidligere at have afvist at påtage sig præsidentrollen endnu en gang. Italien er Europas tredjestørste økonomi og har i en årrække været plaget af skrantende finanser og politisk ustabilitet. Landet kæmper med lav vækst, og de har en offentlig gæld på over 150 procent af BNP. Den massive gæld bliver set af mange som en trussel for euroen, og en reform af landets offentlige sektor er højt på EU-Kommissionens ønskeliste. Mattarella indsatte Mario Draghi som premierminister, fordi han forventes at kunne holde sammen på de mange partier og hans bestræbelse på økonomisk genopretning. "I forbindelse med de seneste kommunalvalg udtalte Draghi, at han ikke interesserede sig for valg, og jeg tror ikke, det var en fortalelse. Draghi er som leder ikke interesseret i demokrati og valg, han er interesseret i økonomiske reformer. Jeg mener, at Draghi udgør en demokratisk trussel, fordi han ikke kerer sig om de demokratiske processer," fortæller den politiske teoretiker Lucia Rubinelli i et interview. De eneste der står udenfor regeringskoalitionen, er det nationalkonservative parti på den yderste højrefløj, Italiens Brødre, ledet af Giorgia Meloni. De kæmper for den traditionelle familie, kristne dyder, er kritiske overfor immigration og ønsker at genåbne diskussionen om Italiens medlemskab af euroen og EU-rettens forrang for Italiens ret. Rubinelli frygter, at en manglende villighed hos Draghi og andre politikere til at debattere de grundlæggende spørgsmål om for eksempel EU og Italiens euromedlemskab kan ende med at gavne Italiens Brødre ved det kommende valg.
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Det digitale indre marked: Gigantisk krav mod Facebook: Hvad er prisen for et klik?
Jyllands-Posten bringer i lørdagens avis et debatindlæg af Liza Lovdahl Gormsen, CEO for det britiske Finanstilsyn og Martin Vasehus, CEO Complycloud, og de skriver blandt andet: "Facebook er blevet sagsøgt for minimum knap 20 mia. kr. i England for at misbruge sin dominerende stilling. Det er første gang, en domstol skal tage stilling til, hvad persondata er værd. Søgsmålet kan potentielt påvirke den måde, virksomheder fremover kommer til at drive digital forretning. [...] Påstanden er, at Facebook indsamlede data både på sin egen platform og uden for platformen ved at bruge et reklameværktøj, som tredjeparts websites kan bruge for at overvåge, hvordan brugere navigerer rundt på deres site. Søgsmålet sker på vegne af 45 mio. engelske brugere af Facebook, der har brugt platformen mindst én gang fra februar 2016 til december 2019. [...] For første gang skal en domstol tage stilling til, hvad persondata er værd. Søgsmålet kan potentielt påvirke den måde, virksomheder fremover kommer til at drive digital forretning på. Det engelske søgsmål bliver derfor fulgt meget nøje i hele EU. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen står bag den såkaldte Digital Markets Act, som blandt andet har til formål at forbyde ovennævnte praksis, hvor persondata kombineres fra Facebook og mange forskellige hjemmesider samt gøre det gennemskueligt for borgerne og brugerne, hvordan tech-virksomheder håndterer data, og hvordan deres forretningspraksis er. Hidtil har en stor del af debatten om Facebook handlet om, hvordan virksomheden behandler og beskytter persondata. Facebook har sendt persondata fra og om europæere til USA i strid med gældende EU-lovgivning. Ifølge amerikansk lovgivning skal deres efterretningstjenester have adgang til alle data, som virksomheder indsamler om borgere i hele verden. Det er Facebook dog ikke ene om. Også Google, Microsoft og andre amerikanske tech-virksomheder står over for store udfordringer om, hvorvidt deres programmer overhovedet må bruges i Europa. Den måde, vi beskytter og værdisætter persondata, bliver i stigende grad centralt. Det samme gør den risiko, som virksomheder løber ved at bruge persondata. Det er således helt essentielt for danske virksomheder, at de er på forkant med den nye digitale økonomi."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18

Finansielle anliggender: Finanstilsyn advarer mod ny type hurtiglån
Ved at tilbyde helt gratis kreditter kan lånefirmaer slippe uden om lovpligtige kreditvurderinger og få adgang til hele paletten af lånere - også de helt unge og dem, der ikke burde låne. Fælden klapper, når de ikke kan betale, skriver Politiken i søndagens avis. ”Køb nu, betal senere” er de nye lånetyper, man kan støde ind i på mange hjemmesider. Finanstilsynet har fundet det nødvendigt at komme ud med en officiel advarsel til de danske forbrugere. Hvis ikke man overholder betalingsaftalen og misser et afdrag, kan det blive rigtigt dyrt. Med disse lån kan man helt gratis og uden omkostninger og kreditvurderinger låne penge til daglige eller spontane indkøb. Det koster ikke en krone at låne pengene, du venter bare med at betale regningen eller deler den op i små rater. "De her lån lokker til overforbrug. Og selv om det både ser billigt, nemt og tilforladeligt ud, vil vi kraftigt fraråde, at man på denne her måde låner penge, som man ikke har - også selv om det er mindre beløb", siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef i Finanstilsynets forbrugerkontor. "Man kan nemt ende med flere af de her lån, og så ryger overblikket, og man risikerer at sidde tilbage med en betydelig gæld,” fortæller hun. De nye lån er især fristende for unge med dårlig økonomi, viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet og Trygfonden i efteråret. Der er heller ingen krav om kreditvurderinger af nogen art. EU-Kommissionen er på vej med en ændring af forbrugerreglerne, der vil gøre kreditvurderinger obligatoriske og den type nye lån og kreditter. "Jeg vil opfordre alle danskere til at tænke sig om en ekstra gang, inden de eventuelt benytter sig af sådanne tilbud", siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). Forbrugerrådet mener, at det kan tage 5-10 år, før den nye EU-lovgivning er på plads.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
21. februar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark