Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 21. oktober 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 48 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 21. oktober 2024

Aviser

EU i weekenden og mandagens aviser den 19.-21. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ukraine står overfor en ny fjende - nordkoreanere
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om udviklingen i Ukraine: 

Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj advarede i sidste uge om, at landet og dets allierede står over for en ny fjende: Nordkorea. Det skriver Jyllands-Posten søndag. "Vores efterretninger viser ikke kun våben overført fra Nordkorea til Rusland, men også mennesker - arbejdere i russiske fabrikker som erstatning for russere dræbt i krigen og personale for den russiske hær. Det markerer involveringen af en ny stat i krigen mod Ukraine på Ruslands side," lød det fra Zelenskyj. På EU-topmødet torsdag fulgte han op på advarslen ved at sige, at 10.000 nordkoreanske soldater er ved at forberede sig på krig, og at det kan være skridtet mod den næste verdenskrig. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet, mener ikke, at det er usandsynligt, at Nordkorea vil sende soldater til Rusland, men hun forventer, at det i første omgang vil være "ingeniører og soldater, der støtter op om betjeningen af de nordkoreanske militærsystemer, som er indsat på russisk side". Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev i juni en fælles forsvarspagt, der forpligter dem til at komme hinanden til undsætning i tilfælde af et angreb. Camilla Tenna Nørup Sørensen er af den overbevisning, at Rusland betaler for både udstyr og tropper. "Jeg tror bestemt ikke, at Nordkorea er interesseret i, at Rusland skal tabe. Men det ser det mere som en mulighed for at tjene valuta ind til regimet, for at få testet deres våben, for at få kamperfaring - og så for at bruge Rusland til at fremme det nordkoreanske regimes interesser, i forhold til at have Rusland som en form for diplomatisk støtte. F.eks. ved at FN-sikkerhedsrådet ikke kan vedtage noget kritisk over for Nordkorea, så længe Rusland sidder og bruger sit veto imod det," lyder det fra hende. Sean Savett, talsperson for USA's nationale sikkerhedsråd, er bekymret over udviklingen, og det er en bekymring, som Nato's generalsekretær, Mark Rutte, deler. "Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt bekræfte disse rapporter om Nordkorea, men naturligvis er de meget bekymrende. Vi ved, at Nordkorea hjælper Rusland i krigen mod Ukraine, og vi fordømmer på det kraftigste udbygningen af det militære samarbejde mellem Rusland og Nordkorea," sagde Mark Rutte på et pressemøde onsdag. 

Ukraines anklagemyndigheder har åbnet en efterforskning og anklager Rusland for krigsforbrydelser, efter at den ukrainske analyseorganisation, Deepstate, er kommet i besiddelse af droneoptagelser, der viser, at ni ukrainske krigsfanger er blevet henrettet af russiske soldater. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Ukraine har siden februar 2022 indsamlet informationer om ca. 130.000 mulige russiske krigsforbrydelser. Og anklagerne støttes af Erik Møse, formand for FN's særkommission for Ukraine, der i september leverede en mundtlig beretning om flere aspekter af især systematisk tortur. "Vi samlede beviser for seksuel vold anvendt som tortur, primært imod mandlige ofre i forvaring og for voldtægt målrettet kvinder i landsbyer under russisk kontrol. Den store geografiske spredning på lokationerne for den begåede tortur og forekomsten af fælles mønstre i den viser, at tortur har været en gængs og acceptabel praksis blandt russiske myndigheder med en følelse af straffrihed," lød det bl.a. i hans beretning. 
Tænketanken Institute for the Study of War (ISW) har også kommenteret på udviklingen på området: "ISW har på det seneste observeret en stigning i antallet af russiske styrkers henrettelser af ukrainske krigsfanger over hele slagmarken, og det er sandsynligt, at russiske militære chefer tillader, opfordrer til eller direkte beordrer henrettelse af ukrainske krigsfanger." EU har på baggrund af den konkrete sag og andre lignende sager fordømt "Ruslands fortsatte og systematiske tilsidesættelse af international lov, og i særlig grad humanitær folkeret." FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, har i et referat udtrykt "bekymring for den dehumaniserende retorik fra offentligt fremtrædende russere, der opfordrer til inhuman behandling og sågar henrettelse af ukrainske krigsfanger". Rusland har ikke reageret på anklagerne.

Ekstra Bladet bringer søndag en kommentar af avisens politiske kommentator, Hans Engell. Han skriver blandt andet: "Russerne bomber løs i Ukraine. Landets præsident Zelenskyj får kun fodslæbende opbakning til sin 'sejrsplan' fra EU- og Nato-landene. I USA gør de klar til valg, hvor resultatet uanset om præsidenten kommer til at hedde Trump eller Harris, vil betyde langt svagere amerikansk engagement i Europas forsvar. USA har rigeligt med Kina og Taiwan. Og hvad er så europæernes svar på den udfordring? Jo, en masse fællesudtalelser, kommunikeer, taler og sniksnak om at nu må EU yde en langt større indsats på forsvarsområdet. [...] Europæerne har løftet sig men i slowmotion, og krigen i Ukraine har afdækket, hvor uhyggelig svagt og uforberedt det europæiske forsvar samlet set er. [...] Det har været rystende at opleve, hvor enorme mangler der findes i de europæiske lagre af ammunition ikke mindst til artilleri, hvor elendigt landenes luftforsvar fungerer, hvor utilstrækkeligt antallet af soldater er, og hvordan EU-landene er ude af stand til samlet at gennemføre operationer i større skala uden massiv amerikansk støtte. Vist har EU-landene efter årelang tøven sat forsvarsbudgetterne i vejret, men genopbygningen foregår i snegletempo. [...] Forleden blev den nye EU-kommission udpeget. [...] For første gang får EU en kommissær med særligt ansvar for forsvar. Det bliver den tidligere statsminister i Litauen, Andrius Kubilius, som sammen med den nye EU-udenrigsminister, Estlands tidligere statsminister Kaja Kallas, kommer til at udgøre EU’s hardcore Ruslands-kritikere, som begge har lange og personlige erfaringer med Sovjet-undertrykkelse, russisk brutalitet og konstant pres og intimideringer fra Putins regime. De suppleres af EU-kommissionens tyske formand, genvalgte Ursula von der Leyen, som også er knaldhård i retorikken overfor Putin. Problemet er bare, at Putin har mere respekt for kanoner end for kommunikeer på papir. Det er blevet et stort nummer, at EU nu får en kommissær med forsvarsansvar. Det store problem er bare, at den nye EU-forsvarskommissær ikke har en eneste soldat at kommandere med, han har ikke så meget som en luftpistol at skyde med, hans budget er latterligt lille, og mandatet for hans udnævnelse særdeles uskarpt. [...] Allerede nu er kritikken da også haglet ned over den nye EU-forsvarskommissær... [...] fordi hans post synes uden tung substans. [...] EU er overhovedet ikke klædt på, hvis Putin fortsætter sin aggressive ekspansionspolitik i Europa. [...] I sit 'ansættelsesbrev' til Kublius skrev von der Leyen, at 'Europa skal bruge flere penge, bruge dem dygtigere og købe europæisk'. Godt nok et svagt mandat. Desuden er tunge bidragsydere som USA, England og Tyrkiet slet ikke med i EU. Hvordan man vil håndtere den udfordring, står hen i det uvisse. Og så tør jeg slet ikke nævne, at kun to europæiske lande har atomvåben, nemlig Frankrig og England. [...] Ikke fordi den nye kommissær bliver arbejdsløs. Han kan f.eks. starte med at arbejde for en standardisering af europæisk materielproduktion. [...] Uden penge, uden nogen klart formuleret målsætning, stillet overfor behovet for en hurtig oprustning af det europæiske forsvar, ligner det noget af en opgave for den nye kommissær. Og det hele i EU sker formentlig i et tempo, der ligger milevidt fra Putins rullende våbenfabrikker med standardiseret udstyr og en stadig dygtigere evne til at matche Natos udrustning. [...] Som New York Times skrev om den nye EU-forsvarskommissær: 'En konge uden kongerige'."

Jyllands-Posten skriver i sin leder søndag blandt andet: "Det er et af de begreber, man egentlig troede sov en tryg søvn i historiebøgerne sammen med andre bedagede gloser som ”påvirkningsagent” eller ”terrorbalance”: dominoteorien. Idéen gik ud på, at en kommunistisk magtovertagelse i ét land ville forskubbe magtbalancen i nabolandene - som når en brik får den næste til at vælte i et spil domino. [...] Der spilles igen storpolitisk domino, denne gang i Europa. [...] Hvordan får vi stoppet Rusland, inden kalamitet bliver til katastrofe i Ukraine? Her er der næppe nogen anden vej end at give ukrainerne øget - men ikke nødvendigvis ubegrænset - mulighed for at ramme militære mål dybt i det russiske bagland. Hårdt mod hårdt er en logik, man udmærket forstår i Moskva. Hvordan sikrer vi en langsigtet stabilitet for Ukraine på den anden side af en fred? Her må der fart i tingene frem mod et Nato-medlemskab (som vi allerede stillede ukrainerne i udsigt i 2008) muligvis kombineret med stationering af vestlige styrker i Ukraine. [...] For uden håndgribelige sikkerhedsgarantier og et klart fremtidsperspektiv kan Ukraine udvikle sig til et Syrien ved EU's østgrænse. [...] Det truer også de to andre lande i regionen, som sammen med Ukraine i 2022 fik status af EU-kandidatlande - Moldova og Georgien. [...] Dominospillet om regionens fremtid er i fuld gang, og det foregår ikke kun i Ukraine. Får vi ikke stoppet Putins fremmarch den kommende tid, risikerer vi, at de følgende brikker kommer til at falde væsentlig tættere på os selv."

Politiken bringer søndag en kommentar af reporter Sarah Skarum. Hun skriver blandt andet: "I denne uge har Ukraines præsident, Zelenskyj, igen forsøgt at få mere hjælp til at smide russerne ud af sit land. Han har fremlagt en såkaldt sejrsplan, der blandt andet kræver et Nato-medlemskab. [...] Imens taler EU's ledere mere om migration og om, hvordan man kan holde flygtninge og migranter ude af Europa og få dem sendt retur, hvis de først er kommet ind. [...] Måske får vi nu så meget rutine i at holde fremmede ude, at vi er klar, når russerne kommer kørende i tanks ved EU's grænser og vil genindtage noget nærområde, de var så glade for at kontrollere før 1989. Vi må håbe, at pigtråden holder."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12, 17, 38; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Politiken, søndag, s. 16; Altinget, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Putin skal til eksamen i Moldova - han står til at dumpe med et brag
Flere af weekendens aviser skriver om valget i Moldova, som blev afholdt søndag. Op til valget skriver Politiken søndag og Berlingske lørdag, at Ruslands bedste forsøg på at fastholde indflydelsen i Moldova er gennem oligarken Ilan Shor, der lever i eksil i Moskva. Shor er dømt in absentia for svindel af næsten en milliard dollars fra moldoviske banker. Han anvendes af Kreml til at påvirke Moldovas kurs væk fra EU og mod Rusland. Hvis moldoverne vælger at fortsætte den vestvendte linje, vil ambitionen om EU-medlemskab blive indskrevet i forfatningen. Flemming Splidsboel, ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DiiS), forklarer, hvorfor Rusland er så interesseret i Moldova. "Det er det her med, at dele af det gamle imperium tager sig retten til at vælge en anden vej, der går væk fra Rusland. En vej, som nogle gange er i direkte modsætning til Rusland," siger han. Han uddyber, at Kreml ser det som forræderi, når tidligere sovjetrepublikker orienterer sig mod Vesten. Rusland har anvendt velkendte taktikker til at påvirke valget i Moldova, herunder brug af store summer til bestikkelse for at støtte prorussiske kandidater. Ilan Shor har etableret flere partier og arrangeret aktiviteter som protester i hovedstaden Chisinau, og han har tilbudt unge moldovere rejser til Moskva. Alligevel vurderes Shor som en upopulær figur i Moldova. Maksim Samorukov fra tænketanken Carnegie Russia Eurasia Center har udtalt, at det ville være svært at finde en figur, der er mere uegnet til at overbevise de moldoviske vælgere. "Shor opfattes bredt som en korrupt forbryder," siger han. Samtidig forsøger Rusland at støtte kandidater, der kan dæmpe Moldovas kurs mod EU. En af dem er Aleksandr Stoianoglo, præsidentkandidat for det prorussiske socialistparti PSRM, som tidligere har haft tætte bånd til Moskva. Flemming Splidsboel har imidlertid bemærket, at Stoianoglo, trods sin moderate linje og støtte til EU-integration, kun får halvhjertet opbakning fra Kreml, da de fleste moldovere nu orienterer sig mod vest. Splidsboel vurderer også, at krigen i Ukraine har styrket Moldovas europæiske ambitioner. "Uden fuldskalainvasionen var de ikke kommet så langt mod medlemskab af EU. Det bliver en svær vej, og meget kan gå galt, men det er nu, muligheden er der, hvis de vil tættere på EU," siger han. Rusland har fortsat militær tilstedeværelse i Transnistrien, en moldovisk region på grænsen til Ukraine, hvilket ifølge Splidsboel betyder, at "russerne ligesom kan læne sig ind over resten af landet fra Transnistrien." Han understreger dog, at Ruslands greb om Moldova er svækket, særligt blandt de yngre generationer. "Det skyldes blandt andet, at de yngre generationer ikke har det samme forhold til Rusland og Sovjetunionen. Og så er der simpelthen kommet en anden forståelse for, hvad EU kan bringe til Moldova," siger han. Valget betragtes som en afgørende styrkeprøve mellem Rusland og Vesten, og meget tyder på, at præsident Maia Sandu vil kunne fortsætte sin EU-venlige politik, hvilket kan cementere Moldovas kurs mod EU.

I Berlingske lørdag kan man læse en kommentar af Magnus Frank, chefkonsulent hos Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "På den ene side står præsident Maia Sandu og hendes parti ’Handling og Solidaritet’, som ønsker optagelse i EU, og på den anden side står det socialistiske parti, det kommunistiske parti, samt de Rusland-venlige kandidater. Det bliver et kontroversielt valg, for begge sider anklager større magter for at påvirke valget. [...] Næste sommer overtager Danmark EU-formandskabet og får dermed mulighed for at påvirke EUs prioriteter. En af disse prioriteter bør være at bane vejen for Moldovas optagelse i EU. [...] Kritikerne vil påstå, at vi vil se en vandring af arbejdstagere til EU. Det tror jeg ikke, da befolkningen på kun 2,5 millioner allerede kan arbejde i EU, da de fleste har adgang til rumænsk statsborgerskab. Dem, der ønsker at arbejde i EU, gør det allerede. Det, vi formentlig vil se i stedet, er, at flere vælger at søge lykken hjemme. Moldovas præsident, Maia Sandu, skrev i juni 2024 under på et dekret om at begynde forhandlinger om optagelse i EU - gerne i 2030. Medlemskab i 2030 er optimistisk. Men det skal Maia Sandu ikke fortænkes i, for det er netop den optimisme, landet har brug for."

Berlingske skriver søndag, at politiet i Moldova har anholdt flere hundrede personer, der mistænkes for at være involveret i valgsvindel i forbindelse med præsidentvalget og folkeafstemningen om EU-medlemskab. Moldovas premierminister, Dorin Recean, udtaler, at "en gruppe tyve forsøger at bedrage folk ved at love dem penge og give dem falske oplysninger." Ifølge politiet står russiske kræfter bag, og det anslås, at hver fjerde vælger kan være blevet bestukket med russiske penge. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, har advaret om, at Rusland kan reagere med økonomiske sanktioner, hvis Moldova fortsætter den europæiske kurs. "Det kan være straf i form af adgangen til det russiske arbejdsmarked eller adgangen til det russiske marked for moldoviske varer, for eksempel vin," siger han.

I Børsen søndag kan man læse om det igangværende valg i Moldova, som har taget en overraskende drejning. Med næsten 60 procent af stemmerne optalt viser de foreløbige resultater, at over 55 procent af vælgerne har stemt nej til, at landets EU-ambitioner skal indskrives i forfatningen, mens knap 45 procent har stemt ja. Nyhedsbureauet AFP rapporterer dog, at resultatet stadig kan ændre sig, da stemmerne fra hovedstaden Chisinau og de stemmer, som er afgivet i udlandet, endnu ikke er talt op. Disse stemmer forventes at være mere pro-europæiske. I præsidentvalget har den nuværende præsident, Maia Sandu, en lille føring med 35 procent af stemmerne, mens hendes nærmeste konkurrent, Alexandr Stoianoglo, har opnået næsten 30 procent. De foreløbige resultater tyder på, at en anden valgrunde kan blive nødvendig for at afgøre præsidentvalget.

Børsen, Berlingske og B.T. skriver desuden søndag, at russisk indblanding i Moldovas folkeafstemning bør være et "wakeupcall" for Europa, ifølge Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen. Han forklarer, at hvis det foreløbige nej-resultat holder, vil det være en stor sejr for Putin, da Moldova i så fald forbliver inden for den russiske interessesfære i stedet for at forfølge en klar europæisk integrationskurs. "Det er en rigtig, rigtig god aften for Putin, for det betyder, at Moldova bliver inden for den russiske intrasfære," siger han. Jens-Kristian Lütken advarer om, at hvis Rusland kan påvirke valgresultater i lande med svage demokratiske institutioner, kan det være en tendens, som spreder sig. "Vi fra europæisk side skal frygte, hvis det her er en tendens, der begynder ved dette valg - at Rusland rent faktisk har mulighederne for at afgøre valg," siger han. Han tilføjer, at Europa bør være opmærksom på, at Rusland vil forsøge at påvirke valg og folkeafstemninger fremover.
Kilder: Politiken, søndag, s. 2; Berlingske, lørdag, søndag; Børsen, søndag; B.T., søndag

Migration: Presset på Europas grænser falder brat
Politiken skriver søndag, at Europas ledere arbejder på at stramme migrationspolitikken og styrke kontrollen ved de ydre grænser. Samtidig viser nye tal fra Frontex, at antallet af irregulære grænseoverløbere i EU er faldet med 42 procent i 2024. Faldet er særligt markant på den centrale Middelhavsrute, hvor antallet er reduceret med 64 procent sammenlignet med sidste år, og på Balkan-ruten, hvor der er registreret 80 procent færre grænseoverløbere. Statsminister Mette Frederiksen (S) bemærker, at tidligere forslag om modtagecentre uden for EU ikke fandt opbakning, men at holdningen nu har ændret sig i Bruxelles. "Der kom ingen respons," siger hun, men fremhæver, at stemningen er anderledes nu. Italien har påbegyndt et samarbejde med Albanien, hvor 16 migranter fra Egypten og Bangladesh er blevet overført. Der er dog stadig modstand, blandt andet fra en italiensk domstol, og både Tyskland og Frankrig er skeptiske over for ordninger uden for Europa. Ifølge EU's migrationskommissær, Ylva Johansson, er der sket en betydelig reduktion i irregulære ankomster, og antallet af hjemsendelser er steget med 18 procent i 2024. Dog er trafikken over grænsen fra Rusland og Belarus steget med næsten 200 procent, hvilket tilskrives forsøg fra russisk side på at destabilisere EU ved at sende migranter fra Somalia og Syrien. Selvom den samlede tilstrømning på 166.000 mennesker er lavere end tidligere år, er der stadig uenighed blandt EU-landene om håndteringen af migrationspolitikken.

På EU-topmødet i sidste uge kunne statsminister Mette Frederiksen (S) glæde sig over, at der synes at være voksende støtte til en strammere udlændingepolitik mellem EU-landene. "Nu er vi der, hvor det er flertallet af de europæiske ledere, der ønsker sig at få strammet op i udlændingepolitikken, få styr på de ydre grænser og også se på nogle af de mere langsigtede løsninger, for eksempel centre uden for EU," lød det fra Frederiksen. Det skriver Altinget fredag. Også formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, bemærkede større fodslag blandt medlemslandene: "Jeg har snart deltaget i møder i Det Europæiske Råd i ti år, og jeg kan konstatere et voksende sammenfald i holdningerne, særligt hvad der gælder den eksterne dimension af migration," sagde han. Mette Frederiksen havde forud for mødet sammen med lederne af ti øvrige EU-lande efterlyst flere "innovative" måder at implementere migration på. Og hun glædede sig over, at andre lande også var nysgerrige på den løsning. "Nu er der bare rigtig, rigtig mange lande, der arbejder sammen om det her. Så set med danske briller er det jo ekstremt positivt, som tingene udvikler sig," sagde Frederiksen. Trods de gode intentioner forud for mødet, enedes de europæiske ledere ikke om nogle konkrete forslag, men nøjedes med at skrive i konklusionen, at der skal "overvejes nye måder at forebygge og bekæmpe irregulær migration på i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten." Samtidig var de enige om, at der skal gøres en større indsats for at udsende de afviste asylansøgere, der befinder sig i Europa, blandt andet ved at "anvende alle relevante EU-politikker, instrumenter og værktøjer, herunder diplomati, udvikling, handel og visa". Den besked blev dermed sendt videre til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som bekræftede, at hun vil komme med et forslag til et nyt udsendelsesdirektiv. "Der er åbne spørgsmål. Hvor længe skal folk være der? Hvad skal vi gøre, hvis det ikke er muligt at sende folk tilbage? Det er ikke banale spørgsmål. Men det er et emne, vi diskuterer," sagde von der Leyen. Hun lagde også op til at se på, om der skal justeres i EU-reglerne om såkaldte sikre tredjelande, så det bliver nemmere at udvise til lande, som ikke er der, migranterne kommer fra. Modtagecentre uden for EU fyldte også i diskussionen, og langt fra alle medlemslande er begejstrede for den idé, herunder de europæiske socialdemokraters leder i Europa-Parlamentet, Iratxe García Pérez. Han blev bakket op af den spanske premierminister, Pedro Sánchez: "Et rigt og åbent EU eller et fattigt og lukket EU? Vi må møde migrationsfænomenet med tanke på de fremtidige generationer og ikke på de næste valg". Lederen af EU-chef hos Amnesty International, Eve Geddie er bekymret over de strammere udmeldinger fra EU og Ursula von der Leyen. "EU-Kommissionens skamfulde kovending, hvad angår udsendelsescentre og andre såkaldte "innovative måder" at modgå migration på, er højst alarmerende," lyder det fra Eve Geddie.

I Indsigt i Børsen lørdag skriver EU-korrespondent Leonora Marienlund Klint blandt andet: "Der er sket et skifte i den europæiske migrationspolitik. Endnu et skred mod højre. Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde det selv ret klart, da torsdagens EU-topmøde i Bruxelles var omme: “Der er et skifte i den europæiske ikke alene retorik, men også tankegang.” For fem år siden havde statsministeren fornemmelsen af at “råbe ind i en tom håndboldhal”, da hun ankom til den belgiske hovedstad for at drøfte stramninger af EU's migrations- og flygtningepolitik. Men på torsdagens topmøde rykkede EU's medlemslande lidt tættere på hinanden under timelange diskussioner om et af de mest følsomme og kontroversielle emner i europæisk politik. De 27 stats- og regeringschefer har ikke givet hånd på konkrete, politiske tiltag, der skal reducere antallet af migranter i Europa her og nu. Men analysen i Bruxelles er, at der er en bredere erkendelse blandt lederne om, at EU's ydre grænser ikke er beskyttet godt nok, og at de europæiske befolkninger stadig er bekymrede for antallet af migranter, der kommer til Europa - selvom antallet er faldende. Det er blandt andet Mette Frederiksen, der sammen med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Hollands nye premierminister, Dick Schoof, har været bannerførere for at få migrationspolitikken tilbage på toppen af EU's dagsorden. [...] Meloni, Schoof og Frederiksen, stjal rampelyset med et uformelt morgenmadsmøde torsdag, hvor der blev diskuteret en styrkelse af EU's ydre grænser, hjemsendelse af flere af de mennesker, der ikke har grundlag for at være i Europa, samt etableringen af eventuelle udrejse- og modtagecentre uden for EU's grænser. Store lande som Polen og Ungarn sad med om morgenmadsbordet, ligesom formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, mødte op for at vise sin støtte til landenes initiativ. Von der Leyens deltagelse på mødet efterlod ingen tvivl om, at hun tager landenes ønsker om en strammere migrationspolitik alvorligt. Allerede mandag sendte hun et brev til EU's stats- og regeringschefer, hvor hun indvilgede i at undersøge et af de mest kontroversielle forslag om, at EU sender afviste asylansøgere til udrejsecentre i tredjelande. [...] Von der Leyen forsikrede også torsdag aften pressen om, at hun snart vil fremlægge ny lovgivning, der kan fremme hjemsendelser i tråd med landenes ønsker. Von der Leyens ny migrationskommissær har også fået til opgave at have landenes ønsker for øje. Og det arbejde, som Danmark sammen med Italien og Holland og en lang række andre lande har påbegyndt, fortsætter ufortrødent."
Kilder: Politiken, søndag, s. 5; Altinget, fredag; Børsen, lørdag, s. 7

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Serbien har litium. EU vil gerne have det. Hvem betaler prisen?
Politiken skriver søndag, at i kampen om at blive uafhængig af litium fra Kina og samtidig nå de fastsatte klimamål, ender EU med at tilsidesætte sine kerneværdier. Det siger Vedran Džihic, seniorforsker ved Østrigs Institut for Internationale Forhold og ekspert i relationen mellem Vestbalkan og EU. Og det skyldes, at EU i sommer indgik en kontroversiel aftale med Serbien om levering af råstoffet, forklarer Džihic. Serbien har en stor koncentration af litium, og regeringen gav i sommer australske Rio Tinto, et af verdens største mineselskaber, licens til at stå for udvindingen af litium fra 2028. Det fik imidlertid EU til at reagere prompte, og få dage efter tilladelsen var givet til Rio Tinto, ankom Tysklands kansler, Olaf Scholz og EU-Kommissionens slovakiske næstformand med ansvar for EU's klimaindsats, Maros Sefcovic, til Beograd for at underskrive en aftale med Serbien om forsyning af litium til EU i fremtiden. Håbet er, at udvindingen kan dække mindst 60 procent af EU's behov. Men Džihic mener, at den indgåede aftale mellem Serbien og EU er problematisk. "For at pleje sine egne interesser og nå sine klimamål gambler EU på et land med en autokratisk leder, der ikke respekterer retsstatsprincipper. En regering, som plejer et venligt forhold med Rusland, og som hele tiden svinger geopolitisk mellem Kina, Tyrkiet, Rusland og Vesten," lyder det fra ham. Han peger på en kerneværdi som demokrati og frygter, at demokratiet vil gå tabt i Serbien. "Når man gør Serbien til garant for EU's europæiske grønne pagt, skabes der en afhængighed, der betyder, at enhver form for værdibaseret kritik af den serbiske regering vil blive umulig," siger Džihic. Et andet kritikpunkt handler om de miljømæssige konsekvenser ved minedriften. Ved litiumudvinding anvendes der store mængder giftige kemikalier, hvilket kan skade grundvandsreserver og biodiversiteten. "Det er ironisk, at EU for at nå sine klimamål bliver nødt til at ødelægge et kæmpe naturområde, som endda ikke ligger på EU's eget territorium", siger Vedran Džihic. Der har været store protester mod minedriften i Serbien, men præsident Aleksandar Vucic har ignoreret protesterne og lovet, at både miljø og mennesker vil blive beskyttet blandt andet qua samarbejde med miljøspecialister i EU.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: "Det pureste nonsens": Dansk ministerium og Europarådet slås om, hvorvidt dansk lovgivning diskriminerer indvandrere
I sidste uge blev den danske regering kritiseret af Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), som er et organ under Europarådet, for ikke at have ændret i den såkaldte lov om parallelsamfund, også kendt som ghettoloven. ECRI kom med to prioriterede anbefalinger til Danmark tilbage i 2022, men der er intet sket siden. Social- og Boligministeriet har efterfølgende svaret på kritikken, at regeringen "ikke har planer om at rette ind". Det skriver Jyllands-Posten lørdag. ECRI skrev i sin rapport i 2022: "Denne politik medfører diskrimination af personer med indvandrerbaggrund på en række områder, især gennem målrettede udsættelser fra boliger i parallelsamfundsområder". Samtidigt anbefalede kommissionen, at Danmark skabte positive incitamenter i stedet for tvangsudsættelser. Social- og Boligministeriet har svaret, at "det er vurderingen, at ECRI's anbefaling er baseret på en misforståelse af lovgivningen, og det påtænkes derfor ikke at ændre reglerne". Forklaringen fortsætter med, at de danske myndigheder ikke vurderer, at der sker tvangsudsættelser baseret på etnicitet. Foreholdt situationen har udlændingeminister Kaare Dybvad (S) tidligere skrevet: "Vi er kommet langt med arbejdet med handlingsplanen mod racisme, men arbejdet er endnu ikke færdiggjort". ECRI skriver endvidere i rapporten: "Angående hadefulde ytringer bemærker ECRI med beklagelse, at muslimer i Danmark, herunder gæstearbejdere og personer, der har fået asyl, i stigende grad, herunder af politikere fra forskellige politiske partier, fremstilles som en trussel mod danske værdier og kultur". Den udlægning er Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Mikkel Bjørn, langt fra enig i. Han kalder kritikken fra kommissionen for "det pureste nonsens" og overvejer at anbefale, om Danmark skal meldes ud af Europarådet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag

Migration: Meloni vil sende migranter til Albanien trods domstolsnederlag
Flere netaviser skriver lørdag, at Italiens premierminister, Giorgia Meloni, vil fortsætte med at sende migranter til modtagecentrene i Albanien, til trods for at en italiensk domstol fredag afgjorde, at praksis er ulovlig, og migranterne skal sendes retur til Italien. Sagen handler konkret om, at 12 migranter i forrige uge blev samlet op af den italienske kystvagt og sendt til modtagecentret i Albanien. Domstolen begrundede videresendelsen med, at migranterne ikke kommer fra lande, der regnes som sikre, og dermed kan de risikere at blive sendt tilbage til deres hjemlande og en usikker fremtid. Den italienske regering har planer om at anke afgørelsen, og Meloni bemærkede i forbindelse med afgørelsen: "Jeg tror ikke, det er op til retsvæsenet at afgøre, hvilke lande der er sikre. Det er op til regeringen". Når den italienske flåde og kystvagt samler migranter op på Middelhavet, undersøger de på stedet, hvilket land migranterne kommer fra. Mandskabet har en liste på 22 lande, som vurderes som sikre, og hvis asylsøgerne kommer fra et af de 22 lande, sejles de til Albanien.
Kilder: Politiken, lørdag; Børsen, lørdag; Berlingske, lørdag; B.T., lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Udenrigspolitik: Lad os kalde en spade for en spade, og sætte Revolutionsgarden på EUs terrorliste
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: "En del analytikere vil gerne pådutte os, at fred i Mellemøsten kun opnås, hvis Israel indstiller sit militære modsvar mod Mellemøstens HHH-bande - terrorgrupperingerne Hamas i Gaza, Hizbollah i Libanon og houthierne i Yemen. Kilden til terror og ustabilitet i regionen kommer fra den Islamiske republik i Iran. Så længe præstestyret og Revolutionsgarden i Teheran finansierer alle terrorgrupperingerne, er fred umulig. Lige nu betaler det iranske styre størstedelen af Hamas' indtægter og ligeledes for Hizbollah i Libanon. [...] Jewish Institute for National Security of America (en amerikansk non-profit tænketank red.) anslår, at den islamiske republik i Iran har brugt 20 milliarder amerikanske dollar på terror siden 2012. [...] Derfor burde en mere ambitiøs udenrigspolitik også i Europa støtte et regimeskifte i Teheran. Farvel til den gamle ayatollah og revolutionsgarden. I stedet ind med kvinderne fra "kvinde - liv - frihed"-bevægelsen. [...] Vi kan starte med at kalde en spade for en spade og sætte Revolutionsgarden på EU’s terrorliste. Det støtter blandt andre den svenske statsminister Ulf Kristersson og danske politikere som Venstres Michael Aastrup Jensen også. [...] Vi kan være helt klare i spyttet om vores støtte til frihed og til de iranske demonstranter, der vil have en anden fremtid. Hvis den iranske befolkning i overvældende antal vil have et andet styre, så fortjener de da vores støtte. USA’s nuværende politik er her alt for nølende. Tænk bare på perspektivet i en demokratisk og venligsindet regering i Teheran med en kvindelig præsident. Det ville varsle et brud med den iranske støtte til de islamistiske terrorbevægelser vendt mod Israel. Det ville give nye muligheder for fredelig sameksistens. Befolkningerne i Gaza, Libanon og Yemen ville få andre alternativer end de IRGC-finansierede dødsbevægelser. Det er vejen til fred i Mellemøsten."
Kilde: Berlingske, lørdag

Konkurrence: Dyr energi koster på EU’s konkurrenceevne - hvor bliver energimotorvejene af?
Børsen bringer lørdag et debatindlæg af Morten Løkkegaard og Asger Christensen, begge medlemmer af Europa-Parlamentet (V). De skriver blandt andet: "EU har særligt siden Ruslands overfaldskrig i Ukraine tabt massive andele af den globale konkurrenceevne på grund af de stigende energipriser. Det er nu så slemt, at prisen på elektricitet i dag er to-tre gange højere i EU end i USA, og når vi ser på naturgas, er prisen fire-fem gange højere. Det er katastrofalt for både vores europæiske borgere og virksomheder. Derfor er vores klare opfordring til kollegerne i Europa-Parlamentet, at EU skal have et reelt indre marked for energi, så vi kan transportere grøn overskudsenergi, og så kommer Europa i øvrigt ikke uden om drøftelsen af mere atomenergi. Selvom en del af forklaringen på prisforskellen mellem EU og USA, når det kommer til energi, kan tilskrives EU’s manglende naturressourcer, finder vi den største forklaring i vores egen afhængighed af Putins gas før krigen. [...] Mere konkret har det kostet EU, hvad der svarer til et års vækst i BNP. Det betyder, at virkeligheden for europæiske virksomheder i dag er en helt anden end for deres konkurrenter. Samtidig har vi skullet investere massivt i ny energiinfrastruktur og alternative energikilder. [...] Vi kan græde længe over den spildte mælk, men vi vil hellere i gang og genvinde den europæiske konkurrenceevne. Det gør vi bedst ved at skabe et reelt indre marked for energi. [...] Det kræver først og fremmest, at vi får styr på bureaukratiet, og at vi får fjernet de barrierer, vores virksomheder og forbrugere møder på det indre marked, så industri og husholdninger får fuldt udbytte af den grønne energi. Vi er nemlig dygtige til at producere grøn energi i Europa, men er elendige til at få nok ud af den. Mest af alt fordi vi mangler "energimotorveje" på tværs af Europa. [...] Men produktionen af grønne løsninger kræver store mængder energi. Derfor er det klart, at vi i EU skal blive bedre til at udnytte de grønne energikilder, vi har til rådighed. Og så tænker du måske: "Hvad er en grøn energikilde?" Bare rolig. I 2020 vedtog EU en "grøn taksonomi", der blandt andet inkluderer atomenergi som en grøn energikilde. Alligevel er der mange lande, som er skeptiske over for atomenergi. Bekymringer om affald og sikkerhed fylder naturligvis meget, men vi kan ikke ignorere den nødvendige rolle, atomenergi skal spille i Europas energimix. [...] Når vi står ved afgrundens rand i forhold til konkurrenceevnen, må vi tænke strategisk og langsigtet om Europas energiproduktion."
Kilde: Berlingske, lørdag

Konkurrence: Margrethe Den Store
Konkurrencekomissær i EU, Margrethe Vestager har haft en bemærkelsesværdig politisk karriere, som strækker sig fra hendes vestjyske rødder til en af de mest magtfulde positioner i EU, skriver Jyllands-Posten søndag. Hun er kendt for sin kamp mod tech-giganter som Google, Facebook og Apple, og hendes evne til at stå fast, selv når hun blev konfronteret af præsident Donald Trump, der kaldte hende "the tax lady". Vestager svarede køligt og kontrolleret igen, og denne selvsikkerhed har gjort hende til en politisk superstjerne globalt. Hendes baggrund som leder af Det Radikale Venstre i Danmark, hvor hun var kendt for sin kompromisløse stil, har givet hende mod til at tage kampen op mod nogle af verdens største virksomheder og magtfulde aktører. Hendes biografi, Vestagers Verden af Morten Møller, forsøger at indfange denne fascinerende rejse, men bliver kritiseret for at mangle de svære og kritiske spørgsmål til hendes politiske beslutninger, især i forhold til hendes rolle i den økonomiske stagnation i Europa sammenlignet med USA. Selvom bogen giver et indblik i Vestagers personlighed, især gennem beskrivelsen af hendes kontor og personlige vaner, som f.eks. strikning, mangler der bredere perspektiver fra internationale stemmer og kolleger, der kunne have givet en dybere forståelse af hendes rolle i EU. Vestager er anerkendt som en utrættelig og kompetent politiker, men bogen efterlader ubesvarede spørgsmål, som kunne have nuanceret hendes karriere yderligere.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag/søndag

Økonomi: Rentemøde i ECB, opkøb fra Lundbeck og Nordea-regnskab
Torsdag i sidste uge sænkede Den Europæiske Centralbank (ECB) sin rente med 0,25 procentpoint til 3,25 procent, hvilket får økonomer til at antage, at ECB tilsyneladende er mere bekymret for væksten i Europa end for inflationen. Dermed kan der være grund til at tro, at ECB ikke er færdige med at lempe på renten. Det skriver Børsen lørdag. På det efterfølgende pressemøde ønskede centralbankchef Christine Lagarde ikke at besvare spørgsmål om, hvornår eller hvor meget renten skal sænkes med. ECB vil fortsat lade løbende data være afgørende for udviklingen. Lagarde sagde, at ECB konkret holder øje med tre ting: Inflationen, inflationsudsigterne og effekten af pengepolitikken. Ifølge Børsens cheføkonom og økonomidirektør, Steen Bocian, er faldet udramatisk. "Når det er sagt, så tyder alt på, at renten allerede vil blive sat yderligere ned til december. Så vi stopper ikke ved en europæisk centralbankrente på 3,25 pct.," skriver han. Han gætter endvidere på, at renten reduceres igen næste år, og at vi mod udgangen af 2025 nærmer os en mere normal europæisk rente. Danmarks Nationalbank fulgte torsdag i fodsporene på ECB og sænkede renten i Danmark med 0,25 procentpoint til 2,85 procent.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Flere store investeringer på vej til det danske forsvar
I forbindelse med EU-topmødet i sidste uge mødtes forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) med de øvrige forsvarsministre fra Nato-landene, og konklusionen derfra lyder, at det er nødvendigt at bruge flere penge på det samlede forsvar i såvel Danmark som Europa. Det skriver Børsen lørdag. I forsvarsforliget blev der afsat et trecifret milliardbeløb over de næste ti år til det danske forsvar, men regeringen lagde for et par uger siden op til, at beløbet hæves. Og det tyder på, at de to procent, som Nato kræver, at medlemslande anvender på forsvar og sikkerhed, slet ikke er nok. Troels Lund Poulsen afviser dog, at det punkt blev drøftet på mødet. "Jeg tror, at fokus de kommende måneder bliver på, hvordan vi sikrer, at alle lande leverer på de 2 pct., og ikke nødvendigvis om det skal op på 3 pct.," lød det fra ham. Han afviser ligeledes at sætte tal på, hvor meget bidraget bør være på. "Det, der besværliggør det her, er, at vi hele tiden bliver mødt med nye styrkemål. Der kommer nye i 2025 og igen i 2029, så hvad det er for en regning, man akkumuleret set ender med over de næste ti eller 15 år, det har jeg ikke overblik over. Men det er også klart, at det er ikke en milliard eller to, som man skal bruge på de nye styrkemål. Det bliver en substantiel og stor investering," sagde han til Børsen fredag. Statsminister Mette Frederiksen (S) ville heller ikke sætte præcise tal på, men sagde: "Jeg vil insistere på at arbejde på en anden måde den her gang. Jeg vil insistere på, at Europa og Vesten og vores Nato-alliance har det forsvar, der skal til, for at sikre, at vores befolkning kan leve i fred og sikkerhed. Og det, det kommer til at koste, kommer det til at koste." Troels Lund Poulsen nævnte endvidere, at Nato's generalsekretær, Mark Rutte, bakkede op om det danske initiativ til at opbygge den ukrainske forsvarsindustri. "Jeg forventer, at vi i løbet af 14 dage kommer til at se yderligere lande give penge til Danmark, som Danmark så kommer til at administrere i forhold til at investere i den ukrainske forsvarsindustri," lød det fra Troels Lund Poulsen.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 6

Konkurrence: Hvis vores konkurrencekraft falder, vil den politiske styring tage til, og mennesket vil blive meget lille i den maskine
I en kommentar af Søren Pind, forhenværende folketingsmedlem for Venstre, kan man i Berlingske søndag blandt andet læse: "Lad mig starte åbent: Ja, jeg er begunstiget af, at jeg allerede, fra jeg er 60 år, får offentlig pension, fordi jeg som 27-årig blev en af de udvalgte borgmestre i København og sad i to valgperioder. En model, der siden er afskaffet - i dag følger politikernes pensionering de almindelige aldersregler. [...] De husker måske Jann Sjursen, der som 51-årig havde fået ministerpension i 20 år. Jeg nævner det dels for at foregribe, at nogen skyder det i skoene på mig, men også for at illustrere, hvor anderledes pensionsbilledet så ud for ikke ret lang tid siden. [...] Men sagen er, at det over en kam er uholdbart. Hvis mange bliver ældre, kan de færre - på grund af faldende fertilitet m.m. - jo ikke bare betale for, at man går tidligere på pension. De kan måske begribe her, hvorfor staten er så optaget af at presse så mange unge som muligt hurtigt gennem uddannelsessystemet. [...] Det egentlige problem er, at vi er i en evig konkurrence. Ikke bare i Danmark, men med vores omverden. [...] Skal de tjene penge, skal der være arbejdskraft til rådighed. Hvis vi ikke kun skal basere os på udenlandsk arbejdskraft - herunder udenrigsministerens tanker om at importere arbejdskraft fra Kenya - skal vi også have en solid, dansk arbejdsstyrke klar til at påtage sig arbejdet. Er der ikke det, svækkes vores konkurrencekraft. [...] I det hele taget står vi et sted, hvor kravene om reformer burde lyde højere end ønsket om tidlig pension. Europa har det ikke godt. Amerika buldrer derudad uden at lade sig påvirke af et enormt underskud på statsbudgettet, der gang på gang dækkes af, at man selv udsteder den eneste rigtigt gængse verdensvaluta. Kina har et ondt, undertrykkende system, der kan bestemme, hvordan ressourcerne fordeles uden hensyn til eventuelle protester. Vi er et splittet kontinent uden tilstrækkeligt stærke europæiske institutioner og for svag europæisk konkurrenceevne. Vi burde sikre et stærkere EU, ikke et svagere."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 35

Institutionelle anliggender: Efter et halvt århundrede stopper dansk ikon i EU. Hans afskedssalut er en opsang til Europas ledere
Berlingske skriver søndag om Niels Thygesen, en af Europas mest indflydelsesrige økonomer, der efter otte år som formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB) nu træder tilbage. Han afslutter sin karriere med en skarp kritik af EU's medlemslandes finanspolitik og Kommissionens manglende indgriben. Thygesen fremhæver, at særligt lande som Frankrig, Italien og Belgien ikke har overholdt de finanspolitiske regler, hvilket han mener er en alvorlig trussel mod Europas økonomiske stabilitet. "Hvis landene ikke begynder at føre en mere ansvarlig finanspolitik, kommer Europas gæld til at være på et stærkt bekymrende niveau," siger han. Thygesen forklarer, at Kommissionens passivitet delvis skyldes intern splittelse, hvilket har gjort det svært at nå enighed om finanspolitiske handlinger. Han understreger behovet for reformer og advarer om, at Europas vækstrate og produktivitet halter langt bagefter USA og Kina. Han mener, at Den Europæiske Centralbanks muligheder for at sænke renten begrænses, medmindre der sker en økonomisk genopretning i EU. Thygesen fremhæver også, at tidligere eksempler som Grækenland og Portugal viser, at strenge reformer kan virke, men bemærker, at mange europæiske politikere ikke tør tage de nødvendige skridt af frygt for at miste vælgere. "De fleste landes regeringer ved jo godt, hvad de skal gøre. Men de ved ikke, hvordan de skal gøre det og samtidig blive genvalgt," siger han. På trods af de økonomiske udfordringer ser han fortsat positive elementer i det europæiske samarbejde, herunder euroens stabiliserende rolle. Thygesen fastholder, at Danmark burde tilslutte sig euroen for yderligere økonomisk integration.
Kilde: Berlingske, søndag

Udvidelse: Titusindvis demonstrerer for Europa en uge før valg i Georgien
Flere af søndagens aviser skriver om det kommende valg i Georgien, hvor titusindvis af pro-europæiske demonstranter har samlet sig i hovedstaden Tbilisi en uge før parlamentsvalget. Ved valget står regeringspartiet Georgiens Drøm, der beskyldes for at forhindre landets EU-medlemskab, overfor vestligt orienterede oppositionspartier. Demonstranterne viser deres støtte til europæisk integration, og præsident Salome Zourabichvili talte søndag aften til folkemængden. "Her i dag er det samfundet, folket, georgierne, der tager til Europa," siger hun. Zourabichvili har også opfordret vælgerne til ikke at støtte Georgiens Drøm. Georgien fik EU-kandidatstatus i december, men regeringens nylige vedtagelse af en lov, der kræver, at ikke-statslige organisationer og medier, som modtager over 20 procent af deres finansiering fra udlandet, registreres som "udenlandske agenter", har mødt stor modstand. Loven, som ifølge regeringen skal styrke gennemsigtigheden, er blevet kritiseret som et autoritært tiltag, der kan undergrave landets EU-ambitioner. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har tidligere advaret om, at regeringens handlinger "signalerer et skifte mod autoritære principper" og kan true Georgiens fremtidige medlemskab af EU.
Kilder: Berlingske, søndag; B.T., søndag; Børsen, søndag

Handel: Trumps told sender verden tilbage til 1930'erne
I Børsens Indsigt mandag af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "Hvad Donald Trump reelt vil, hvis han igen bliver præsident, ved ingen. Knap nok ham selv. Men han præsenterer konstant en “håndgranat i det globale handelssystem.” Fordi den 78-årige republikanske præsidentkandidat meget vel igen kan indtage Det Hvide Hus til januar næste år, må man tage hans ord og budskaber alvorligt. [...] Ikke mindst gælder det Trumps planer om at forhøje importtolden på stort set al import til USA. “Told er det skønneste ord i ordbogen,” som han sagde ved en optræden hos Economy Club of Chicago. Hvor høj importtolden skal være, og hvem den skal ramme, synes at være et spørgsmål om Trumps dagsform. [...] Det lyder dramatisk, og det kan det også blive. Medmindre vi taler om et forhandlingsoplæg fra Donald Trump, der også ynder at omtale sig selv som den “store dealmaker.” Hvorfor udsigten til voldsomme stigninger i tolden for at kunne sælge sin varer og tjenesteydelser på det amerikanske marked kan betragtes som et forhandlingsoplæg, hvor Trump på USA's vegne vil have noget til gengæld. [...] Over for EU gælder det den afgift på CO2-indhold af bl.a. produkter om cement og stål, som EU vil indføre over for import fra tredjelande for at ligestille egne virksomheder med konkurrenter fra tredjelande. Det gælder også en minimumsbeskatning på virksomheder - der skal indføres for at stoppe unfair skattekonkurrence - ligesom der i EU også er overvejelser om en moms på import, som USA i givet fald vil straffe med gengældelse."
Kilde: Børsen, mandag, s. 8

Interne anliggender: Tysk krise afspejler Vestens tab af global magt
Kristeligt Dagblad skriver mandag om Tysklands aktuelle økonomiske krise, der er den værste i årtier og truer landets position som Europas økonomiske motor og centrale aktør i EU. Philipp Alexander Ostrowicz, seniorforskningsrådgiver ved Handelshøjskolen CBS, beskriver situationen som en gentagelse af 1990'ernes krise, hvor Tyskland blev omtalt som "Europas syge mand." Han mener, at Tyskland har brug for en ny genopbygning og påpeger, at landet lider under manglende digitalisering, nedslidt infrastruktur og tungt bureaukrati, som hæmmer innovation og økonomisk vækst. Ostrowicz forklarer, at den økonomiske stagnation påvirker den tyske mentalitet og identitet. "Tyskerne holder krampagtigt fast i nogle strukturer, som har været succesrige, men som ikke fungerer mere. Tyskerne er blevet bange for innovation og for at afprøve nye idéer - alt det, Tyskland tidligere var kendt for," siger han. Det udgør et problem for EU, da Tyskland traditionelt har løftet økonomien i Europa, og Ostrowicz stiller spørgsmål ved, hvem der kan udfylde denne rolle, hvis Tyskland ikke formår det. Thomas Weber, professor i historie og internationale anliggender ved Aberdeen Universitet, ser dog tegn på, at Tyskland forsøger at forny sig selv efter Ruslands invasion af Ukraine. Han fremhæver, at Tyskland nu forsøger at genopfinde sig selv, men advarer samtidig om, at landets evne til nyskabelse fortsat er begrænset. Han mener, at en kristendemokratisk-socialdemokratisk alliance kan føre til en genoplivning af Europa, hvis Tyskland formår at overvinde sin nuværende krise. Alexander Grau, filosof og kulturkritiker, vurderer, at Tysklands tilbagegang afspejler Vestens generelle tab af global magt. Han peger på, at tyskerne stadig lever godt på trods af krisen, men frygter, at de ikke har indset alvoren af situationen. "Spørgsmålet er, om Tyskland kan håndtere en krise, hvis den virkelig opstår, eller om tyskerne er blevet for dekadente og vanrøgtede af velstand," siger han. Reinhard Mohr, tysk sociolog og journalist, mener derimod, at Tyskland oplever en ny generation, der er mere selvsikker i deres nationale identitet og ikke ønsker at bære ansvaret for fortiden. Han påpeger, at mange unge tyskere er stolte af Tysklands position som eksportnation og støtter det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) som en protest mod den etablerede politiske kurs.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1,4

Finansielle anliggender: Briks står foran en stor udvidelse ved topmødet i Rusland
Mandagens Jyllands-Posten skriver om det kommende topmøde for Briks-landene i Kazan, Rusland, hvor en af de centrale dagsordener er udvidelse af medlemskredsen samt udvikling af et alternativt finansielt system, der kan reducere afhængigheden af den amerikanske dollar. Briks, der består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina, og siden 2011 også Sydafrika, har siden 2023 optaget fire nye medlemmer: Emiraterne, Egypten, Etiopien og Iran. Nu har mindst 15 lande ansøgt om optagelse, herunder Belarus, som aktivt støtter en udvidelse. Lande som Thailand, Malaysia og Kuwait nævnes også som potentielle medlemmer. Ifølge artiklen er Tyrkiet en af de nationer, der overvejer medlemskab, men landets NATO-medlemskab og ansøgning om optagelse i EU gør situationen kompleks. Tyrkiets deltagelse i Briks kan få vidtrækkende konsekvenser for dets forhold til både EU og NATO, hvis det vælger at styrke båndene til Rusland og Kina. På det økonomiske område arbejder Rusland på at udvikle en ny digital valuta baseret på blockchain-teknologi, som skal muliggøre finansielle transaktioner mellem Briks-landene uden om det dollardominerede system. Teknologien skal hjælpe medlemslandene med at omgå vestlige sanktioner og skabe et sikrere netværk for handel og økonomisk samarbejde. Målet er at opbygge et system, der forbinder kommercielle banker via Briks-nationernes centralbanker, hvilket kan beskytte dem mod sanktionspolitik og skabe en effektiv platform for transaktioner uden at benytte de vestlige markeder. Topmødet vil også danne rammen for flere bilaterale møder, herunder et afgørende møde mellem præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping, hvor økonomiske og strategiske spørgsmål forventes at blive drøftet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Det digitale indre marked: Techgiganternes omsorg for EU klinger hult
Professor i design ved Linnéuniversitetet i Sverige, Kristoffer Gansing, skriver i et debatindlæg i Information mandag blandt andet: "I disse år er Europa begyndt at udvikle sig til verdenssamfundets Lolland,” skrev Henrik Gade Jensen i en klumme den 16. oktober, hvori han gengav to techbossers frygt for EU-lovgivning på AI-området relativt ukritisk. Afsættet er, at Metas Zuckerberg og Spotifys Daniel Ek i et fælles bidrag til The Economist udgiver sig for at forsvare såkaldt open source AI, som det bureaukratiske EU påstås at true. Men der er grund til sund skepsis, når techgiganter med ry for misbrug af personlig data, monopolisering, censur og algoritmisk manipulering slår sig på brystet som forkæmpere for åbne standarder. [...] Begge firmaer har udnyttet den åbne deling af data, som brugere og platforme har stillet til rådighed, uden selv at have været gode til at bruge åbne standarder. [...] For at imødekomme dette har den amerikanske nonprofitorganisation The Open Source Initiative for nylig udgivet en definition, som lægger vægt på, at alle elementer af et AI-system skal være åbne. Det betyder, at både algoritmernes kode og modellernes forskellige måder at behandle data på skal være tilgængelig viden. Data skal være transparent og reproducerbar. Hverken Meta eller Spotify efterlever denne definition. [...] For techgiganterne Meta og Spotify handler det altså snarere om at blive ved med at udnytte den innovationskraft, der ganske rigtigt ligger inden for åben kode og data, og som EU historisk har været god til at støtte. Alt imens de dog ikke ser sig selv forpligtede til at følge selvsamme åbne standarder over for andre."
Kilde: Information, mandag, s. 18

Arbejdsmarkedspolitik: Jagt på billig udenlandsk arbejdskraft er ikke neokolonialisme
Information mandag bringer en kommentar af Alexander Sokol, rådgiver ved Tænketanken Prospekt og ph.d. i statistik. Han skriver blandt andet: "'I velstandens Europa mæsker vi os i lækker levestandard og banale pseudojob, mens arbejderen i marken, metroen, på plejehjemmet og bag rengøringsvognen udnyttes'. Sådan skriver arkitekt Allan Bech Hansen i et debatindlæg i Information den 9. oktober. Heri mener han, at Europas rige lande udøver neokolonialisme ved at udnytte fattigere landes arbejdskraft, mens vi selv varetager højtlønnede job, 'hvis arbejde består af banaliteter'. [...] Hansens første påstand er, at Europas rige lande udøver neokolonialisme. Neokolonialisme er fastholdelse af magt over andre stater gennem indirekte midler. [...] Denne proces og dens effekter blev mindeværdigt beskrevet i Joseph Stiglitz' bog Globalization and Its Discontents. Men det er svært at se, hvordan det at udvide EU for at sikre adgang til udenlandsk arbejdskraft skulle være neokolonialisme. At Danmark tillader migration fra fattige EU-lande som Rumænien, øger ikke Danmarks magt over staten Rumænien, og til forskel fra IMF's påduttelse af økonomisk politik virker det usandsynligt, at EU's internt åbne grænser vil føre til at fastholde Rumænien i fattigdom. [...] Allan Bech Hansens anden påstand er, at det velstående Europa mæsker sig i velbetalte og komfortable 'pseudojob', mens migrantarbejderne udfører samfundets vigtige arbejde. Det er for eksempel advokater, direktører og (mandlige) atleter, som Hansen sigter til, samt antageligvis DJØF-klassen i al almindelighed, idet der åbenlyst er tale om en bredt rettet kritik, og ikke blot en kritik af samfundets øverste lag. Jeg er enig med Hansen i, at lønninger i Danmark ikke altid er retfærdige - debatten i kølvandet på Emma Holtens bog Underskud er et fint eksempel herpå. Men det er kontraproduktiv arbejderromantik at forestille sig, at håndens reelle arbejde skulle være vigtigere end åndens 'pseudoarbejde'. [...] Følgeslutningen heraf bør være, at argumenter for økonomisk lighed ikke kan baseres blot på produktivitet eller arbejdets væsentlighed, men må tage udgangspunkt i sagens kerne, nemlig det moralske bud om at udvise solidaritet og omsorg for vores næste. For størrelsen af skellet mellem rig og fattig i vores frimarkedsbaserede økonomi illustrerer med al tydelighed, at markedskræfterne ikke automatisk fører til økonomisk retfærdighed, og at økonomien bør reguleres - potentielt ganske intensivt - for at tage højde herfor."
Kilde: Information, mandag, s. 17

Grundlæggende rettigheder: Kryptering er et vigtigt værn mod magtmisbrug og overvågning
Niels Bertelsen, formand i PROSA og Ole Tange, politisk rådgiver, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "I artiklen 'Nu åbner Hummelgaard for at udvide omstridt forslag om overvågning' i Berlingske åbner justitsministeren for, at der skal tages et opgør med kryptering, så udbyderne kan læse med og staten kan komme i besiddelse af indholdet. Det sker i forlængelse af en kontroversiel EU-forordning, som endnu ikke er vedtaget, og som kan tvinge techgiganterne til at overvåge 'chatbeskeder, e-mail og billeder på alt lige fra Snapchat, Messenger og ikke mindst de krypterede beskedtjenester Signal, Proton og Telegram'. [...] At techgiganterne skal kunne læse med på alt, så man kan udbede sig korrespondancen og holde dem ansvarlige, er et langt større indgreb, end det umiddelbart lyder. Det er indgreb af den slags, vi kun ville indføre i krigssituationer med undtagelsestilstand. Netop fordi det er en undtagelse i demokratier, hvor borgere og foreninger har rettigheder i forhold til ikke at være udsat for overvågning og skal kunne mødes frit. [...] Et samfund, hvor myndighederne har fuld adgang til at overvåge borgernes private samtaler, risikerer at hæmme åben dialog, kritik og ytringer, der ellers er nødvendige for et levende demokrati. Når privatlivets fred kompromitteres, kan det skabe en atmosfære af frygt og selvcensur, hvor folk er bange for at diskutere alt fra politiske meninger til personlige bekymringer. [...] Forslaget, som justitsministeren fremsætter, synes måske berettiget i kampen mod kriminalitet, men prisen, som vi betaler, er høj: Muligheden for at have et frit og åbent samfund, hvor borgerne ikke konstant frygter, at deres ord bliver brugt imod dem."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 16-17

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
21. oktober 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark