EU i dagens aviser mandag den 22. december 2025

EU i dagens aviser lørdag den 20. december til mandag den 22. december 2025

Dagens EU-tophistorier

Nabopolitik: EU låner 90 mia. euro til Ukraine trods intern splittelse
Ritzau skriver, at EU har besluttet at optage et fælles lån på 90 milliarder euro til Ukraine, hvilket har skabt debat blandt danske politikere. Kun 24 ud af 27 EU-lande støtter lånet, da Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet ikke deltager. De Radikales Martin Lidegaard udtaler, at "det havde da været bedre", hvis det var endt som ønsket af den danske regering, men understreger vigtigheden af støtten til Ukraine. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kritiserer aftalen og mener, at Danmark ikke bør donere flere penge. Berlingske skriver, at EU's plan om at bruge indefrosne russiske penge til at hjælpe Ukraine blev blokeret af den italienske premierminister Giorgia Meloni. Under EU-topmødet blev det klart, at både Tyskland og Frankrig ikke turde tage det historiske skridt. Meloni udtalte: "Den sunde fornuft vandt," og understregede behovet for et solidt juridisk og finansielt grundlag. Belgien krævede solidarisk hæftelse, hvilket Meloni og Macron ikke kunne acceptere. Dette har skabt intern spænding i Melonis koalition. Politiken skriver, at EU har besluttet at låne Ukraine 90 milliarder euro for at støtte landets kamp mod Rusland. Selvom Ukraine havde foretrukket at bruge indefrosne russiske midler, er lånet en vigtig sikring. Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Københavns Universitet, udtaler: "Til syvende og sidst er det absolut vigtigste for Ukraine, at den ukrainske stat kan betale sine regninger." EU's støtte er afgørende, da USA har reduceret sin hjælp, men kan ikke fuldt ud erstatte den amerikanske støtte. Berlingske skriver, at EU's forhandlinger om støtte til Ukraine har afsløret splittelser i unionen. Chefanalytiker Christine Nissen fra Tænketanken Europa beskriver processen som "uskønt" og bemærker, at EU har haft svært ved at finansiere Ukraine, selvom mange lande anerkender vigtigheden. Hun siger: "Hvis ikke han havde nogen penge, havde EU kastet Ukraine under bussen." Nattens beslutning om et rentefrit lån på 90 milliarder euro til Ukraine blev truffet uden at bruge de indefrosne russiske midler, som Nissen kalder en "temmelig risikabel vej."

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, at EU står over for udfordringer med at balancere mellem interne kompromiser og eksterne trusler. "Penge i dag eller blod i morgen," sagde Polens premierminister, Donald Tusk, og understregede dilemmaet mellem økonomisk støtte til Ukraine og Europas egen sikkerhed. Tysklands kansler, Friedrich Merz, oplevede nederlag i Bruxelles, da hans forslag om at bruge russiske aktiver og afslutte Mercosur-aftalen blev afvist. EU's enhed udfordres yderligere af lande som Ungarn, der modsætter sig fortsat finansiering af Ukraine. 

I en leder i Berlingske skriver Pierre Collignon, at EU-topmødet i Bruxelles resulterede i en vigtig beslutning om at yde Ukraine et rentefrit lån på 90 milliarder euro for at støtte landets økonomi i de næste to år. Selvom det ikke lykkedes at frigive Putins indefrosne midler, er lånet et væsentligt skridt. "EU forbeholder sig ret" til at bruge de indefrosne midler, hvis Rusland ikke betaler krigsskadeerstatning. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen havde håbet på et større gennembrud, men EU's støtte er stadig afgørende for Ukraine.

I en ledende artikel i Jyllands-Posten skriver Poul F. Larsen, at EU's splittelse i forhold til krigen i Ukraine er tydelig, og at "vi står over for et enkelt valg. Enten penge i dag eller blod i morgen," ifølge Polens premierminister, Donald Tusk. EU's manglende evne til at enes om brugen af frosne russiske aktiver til støtte for Ukraine viser en svaghed i unionens evne til at håndtere stormagtsrivalisering. Tyskland og kansler Friedrich Merz har dog påtaget sig et ansvar, der giver et lille håb i en ellers kaotisk situation.

I en leder i Politiken skriver redaktionen, at EU's beslutning om at yde et lån på 90 milliarder euro til Ukraine er et stærkt modsvar til Donald Trumps kritik af Europas ledere som "svage". EU's stats- og regeringschefer undgik at falde i Trumps populistiske fælde og viste i stedet politisk handlekraft ved at opnå en enstemmig beslutning blandt 24 lande, mens Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet undlod at stemme. Dette skridt viser, at EU kan handle samlet og stærkt, trods intern uenighed.

I en analyse i Weekendavisen skriver Andrey Kazankov, at EU's beslutning om at optage et fælles lån på 90 milliarder euro til Ukraine er et slag mod Rusland, som kæmper for at opretholde sin krigsindsats. Putin kritiserede EU's handlinger og kaldte det et "røveri", da de indefrosne russiske midler ikke blev brugt til at finansiere lånet. EU's støtte til Ukraine er en torn i øjet på Rusland, som håber på, at europæerne vil stoppe deres støtte til Ukraine, hvilket kunne give Rusland et strategisk gennembrud.

I en analyse i Weekendavisen skriver Ole Nyeng, at EU's beslutning om at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro, i stedet for at bruge indefrosne russiske midler, blev truffet under det seneste EU-topmøde. "Nogle fandt det emotionelt tilfredsstillende at straffe Vladimir Putin ved at tage hans penge. Men politik er ikke følelser. Rationaliteten har sejret," sagde Belgiens premierminister, Bart De Wever. Desuden blev EUs handelsaftale med Mercosur-landene udsat, da modstand fra flere EU-lande, herunder Italien, førte til en udsættelse af afstemningen til januar.

I en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, at EU's beslutning om at optage et lån på 90 milliarder euro til Ukraine sikrer, at landet undgår statsbankerot i 2026. EU's ledere besluttede, at de indefrosne russiske midler forbliver urørte, men EU's udenrigspolitiske handlekraft er modnet. "Den fælles lånoptagning er i den sammenhæng en god løsning for de næste to år," skriver Worning. EU's beslutning viser en vilje til at styrke sin geopolitiske indflydelse, men der er behov for en balanceret dialog med Rusland.

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Karin Axelsson og Lea Wind-Friis, at EU's beslutning om at låne Ukraine 90 milliarder euro markerer en ny virkelighed for unionen. "Vi bliver, til vi har en løsning," sagde Ursula von der Leyen, hvilket understreger EU's engagement i Ukraine. Dog afslører analysen en voksende modstand mod fortsat støtte, især fra lande som Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet, der undlod at nedlægge veto mod lånet. Dette skaber en udfordring for EU's enighed og fremtidige beslutningstagning, især med flere EU-skeptiske ledere på vej.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at EU's beslutning om ikke at frigive de indefrosne russiske milliarder er et politisk nederlag for Europa, selvom Ukraine modtager finansiering. "I dag skal Ukraine have finansiering. Det er nummer ét," sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. EU's beslutning blev påvirket af Belgiens krav om garantier, hvilket gjorde det umuligt at bruge de russiske midler. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, nævnte, at EU stadig arbejder mod et uafhængigt Europa.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 2,4,5,6; Kristeligt Dagblad, fredag, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, fredag, lørdag, s. 30; Politiken, lørdag, s. 1,4; Weekendavisen, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Danske priser fortsat højest i EU
Ritzau skriver, at de danske forbrugerpriser fortsat er de højeste i EU, ifølge tal fra Eurostat. I 2024 lå priserne 41% over EU-gennemsnittet. "Det relativt høje prisniveau i lande med et højt bnp per indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger," skriver Danmarks Statistik. Allan Sørensen fra Dansk Industri bemærker, at priserne varierer på tværs af varer, med bolig og energi 70% over EU-gennemsnittet, mens fødevarepriserne er 19% over.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Politiken, fredag

Institutionelle anliggender: Cypern vil videreføre EU-fokus på forsvar og konkurrenceevne
Ritzau skriver, at Cypern vil fortsætte Danmarks fokus på forsvar og konkurrenceevne under deres kommende EU-formandskab. Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, udtaler: "Et uafhængigt EU er vores vigtigste prioritet." Cypern vil styrke EU's uafhængighed gennem forsvar og sikkerhed samt øget konkurrenceevne. Migration er også en nøgleprioritet, og Cypern vil arbejde for at flytte asylbehandlingen uden for Europa. Cypern vil desuden fokusere på klimaforandringer og maritim sikkerhed i Middelhavet.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Jyllands-Posten, søndag; Børsen, søndag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Trumps sikkerhedsstrategi splitter debatten: EU må stå stærkere selv
I et debatindlæg skriver Stephen Helgesen, at den nye amerikanske sikkerhedsstrategi, NSS, ikke indeholder meget nyt, men snarere en realistisk vurdering af USA's interesser, som også inkluderer Europa som en vigtig allieret. NSS kritiserer EU for at miste national indflydelse og for en økonomisk tilbagegang. Vicepræsident J.D. Vance udtrykker bekymring over EU-landes manglende dialog med politiske partier. NSS fremhæver, at "Europa forbliver strategisk og kulturelt vitalt for USA," og understreger behovet for et stærkt Europa.

I en kronik i Berlingske skriver Jan Werner Mathiasen, at Trumps sikkerhedsstrategi er en krigserklæring mod EU, da den søger at splitte unionen ideologisk og økonomisk. Strategien bruger "sikkerhedspolitiske garantier til at splitte EU-landene" og fremmer en transaktionel handelspolitik, der underminerer EU's indre marked. Mathiasen mener, at EU bør styrke sin støtte til Ukraine og etablere nye bilaterale aftaler med demokratiske lande for at modstå Trumps indflydelse og tage globalt lederskab.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, at 2025 var et år, hvor EU blev tvunget til at handle selvstændigt på grund af Donald Trumps politik. EU har under Ursula von der Leyens ledelse indgået flere handelsaftaler end nogensinde før, og der er fokus på at reducere bureaukrati og investere i infrastruktur. "Den nye amerikanske sikkerhedsstrategi sætter en tyk streg under, at Europa er nødt til at kunne stå på egne ben," skriver Bie. Mette Frederiksen er blevet en af Europas mest indflydelsesrige politikere, hvilket styrker Danmarks position i EU.

I en kronik i Berlingske skriver Henrik B. Dynesen, at den amerikanske sikkerhedsstrategi kritiserer EU's politiske system, ikke Europa som civilisation. "Kritikken er i høj grad rettet mod EUs måde at organisere magt, suverænitet og ansvar på," skriver Christopher Caldwell. Dynesen mener, at amerikansk kritik af EU ikke er en fjendtlig handling, men en opfordring til Europa om at styrke sin politiske og kulturelle sammenhængskraft. Han opfordrer til en national, liberalkonservativ alliance i Danmark, der kan møde verden uden frygt.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 35; Berlingske, lørdag, s. 12,13, mandag, s. 18,19, søndag

Migration: Kritik af EU’s asylplaner: Menneskerettigheder kan ikke outsources
I en klumme i Politiken skriver Sine Plambech, at EU's planer om at outsource håndteringen af kriminelle udlændinge til fjerne lande er problematiske. Europa-Kommissionen har foreslået, at medlemslande kan udvise personer til lande, de ingen tilknytning har til. Dette møder modstand, da det reducerer mennesker til "affald". "Det er mennesker, ikke affald," skriver Plambech. Kritikere påpeger, at det er både politisk og moralsk forkert at lade små, skrøbelige stater håndtere disse udfordringer.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rasmus Grue Christensen og Elna Søndergaard at EU's nye asylpolitik kan have alvorlige menneskeretlige konsekvenser. Aftalen, der nu forhandles med Europa-Parlamentet, risikerer at svække asylsøgeres retssikkerhed ved at overføre dem til tredjelande, hvor menneskerettighederne ikke garanteres. "Ansvaret for at overholde menneskerettighederne kan medlemslandene ikke outsource til tredjelande," skriver forfatterne. Der kræves uafhængigt tilsyn og klare retssikkerhedsgarantier for at beskytte sårbare grupper.

Kilder: Politiken, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag

Klima: Debat: EU’s klimakreditter kan underminere den grønne omstilling
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Jens Friis Lund og Laura Vang Rasmussen, at EU's beslutning om at inkludere internationale klimakreditter i deres reduktionsmål kan have alvorlige konsekvenser. De påpeger, at "kvaliteten af klimakreditter er så lav, at en øget anvendelse af dem bør give anledning til bekymring for den grønne omstilling." Artiklen kritiserer, at klimakreditter ofte ikke repræsenterer reelle reduktioner og kan føre til tab af jordkontrol i afrikanske lande, hvilket øger den globale ulighed.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Institutionelle anliggeneder: Europa ved en skillevej: EU-fællesskabet er afgørende
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Asmus Vilster og Peter Bitsch Hjortshøj, at Europa står over for en skæbnetid, hvor "måske går det galt", og vi må erkende, at vi har brug for hinanden i EU. De argumenterer for, at Danmark og andre europæiske lande ikke kan stå alene i en verden med skiftende magtbalancer og sikkerhedstrusler. De påpeger, at danskerne er blandt de mest EU-positive, men at vi skal vise denne støtte i praksis. EU skal ses som mere end en institutionel konstruktion, men som et fællesskab, vi er emotionelt og værdimæssigt forbundet med.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Grundlæggende rettigheder: EU-kritik af ghettoloven udfordrer dansk selvforståelse
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Nima Zamani, at EU-Domstolens kritik af den danske ghettolov udfordrer den danske fortælling om lovens neutralitet. "Når Danmark kritiserer EU for at blande sig i ghettoloven, kritiserer vi i virkeligheden et system, vi selv har været med til at skabe," skriver Zamani. EU-Domstolen har påpeget, at loven kan stride mod EU's race-ligebehandlingsdirektiv, hvilket kræver, at danske domstole vurderer, om borgerrettigheder er blevet krænket. Dette understreger vigtigheden af EU-rettens beskyttelse mod indirekte diskrimination.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Udenrigspolitik: EU og USA nærmer sig fælles sikkerhedsgarantier for Ukraine
Berlingske skriver, at EU og USA samarbejder om sikkerhedsgarantier i forbindelse med fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland. Efter intense forhandlinger i Berlin blev der fremsat en fælles erklæring om samarbejde. Trump udtalte, at "vi er tættere på nu, end vi nogensinde har været." Der er dog stadig uenighed om territoriale spørgsmål. Zelenskyj udtrykte i Bruxelles, at dialogen med Trump ikke er nem, men han håber, at Trump kan lægge større pres på Rusland for at opnå en løsning.

Kilder: Børsen, lørdag, s. 11

Sikkerhedspolitik: Danmark kan misse EU’s oprustning – Europa må tage ansvar nu
I en kronik i Børsen skriver Waldemar Schmidt, at Europa står ved en skillevej, hvor det må vælge en offensiv strategi for at sikre sin fremtid. Den amerikanske rapport advarer om, at USA ikke længere kan garantere Europas sikkerhed, hvilket kræver, at Europa tager ansvar. Mario Draghis rapport, bestilt af EU-Kommissionen, opfordrer til en ny vision for Europa, hvor innovation, energi, forsvar og uddannelse integreres. "Draghi viser med stor klarhed," at Europa skal handle samlet. Europa har ressourcerne, men mangler selvtillid og vilje til at lede forandringen.

Kilder: Børsen, lørdag, s. 15

Institutionelle anliggender: Danmark roses for stærkt og effektivt EU-formandskab
Jyllands-Posten skriver, at Danmarks EU-formandskab har været præget af ambitiøse mål og tæt samarbejde med EU-Kommissionen og medlemslandene. Under mottoet "Et stærkt Europa i en verden i forandring" blev forsvar og konkurrenceevne prioriteret. Karen Van Loon fra Clingendael roser Danmark: "Den type lederskab er ikke altid synlig, men i stigende grad uundværlig." Danmark sikrede en aftale om at udfase russisk gas, og EU-landene enedes om retsgrundlaget for modtage- og udrejsecentre uden for EU.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 4