EU i dagens aviser mandag den 22. januar 2024

EU i weekendens og dagens aviser
 

20.01.2024 – 22.01.2024

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: EU's centralbankchef: Pas på de økonomiske modeller
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om verdensøkonomien.

På det netop overståede World Economic Forum i Davos trak præsidenten for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde, overskrifter inden for flere områder, skriver Information i dag. Da hun blev bedt om en kommentar på Donald Trumps mulige genvalg som præsident i år, svarede hun, at "angreb er det bedste forsvar", og hentydede dermed til, at EU bør styrke sin egen økonomi, sit indre marked og kapitalmarked som det sikreste værn mod USA med Donald Trump ved roret. Hun kommenterede også på den generelle økonomiske situation i Europa og glædede sig over, at inflationen bevæger sig mod de ønskede to procent, og antydede dermed, at en rentesænkning kan blive en realitet senere på året. Under en samtale med den politiske filosof ved Harvard University, Michael Sandel, drøftede de to udfordringerne ved det økonomiske system, økonomerne og økonomien i en verden truet af klima- og miljøkrise og af geopolitiske omvæltninger. Her kritiserede hun bl.a. de økonomiske modeller, der anvendes til at forudsige markederne, da de ikke tager højde for de udefrakommende chok og udviklinger, der påvirker markederne uden at tage højde for de matematiske prognoser. Årtiers tradition med en markedsdrevet allokering af ressourcer og effektivisering som mål, er gradvist blevet erstattet med et større ønske om sikkerhed, blandt andet som følge af klimaændringerne. "Klimakrisen kan ikke løses alene via effektivisering og markedsdrevne mekanismer, men kræver andre redskaber," sagde hun og nævnte behovet for sikkerhed frem for blot effektivisering i energi- og råstofforsyningen som nyt centralt mål. "Jeg forsøger at overbevise mine kolleger om, at vi bør bringe personer, som ikke er medlemmer af stammen, indenfor. Havde vi rådført os mere med epidemiologer, og havde vi bragt klimaforskere indenfor til at hjælpe os med at se, hvad der var på vej - og det har vi gudskelov nu - og havde vi været bedre til at rådføre os med for eksempel geologer for at forstå, hvor nogle af de sjældne jordarter og ressourcer er, så mener jeg, vi ville have været bedre i stand til at forstå de faktiske udviklinger, lave bedre forudsigelser og blive bedre økonomer," uddybede hun. Hun ytrede desuden ønske om at få flere yngre og kvindelige økonomer ind i faget, da de kan bidrage til forandring og andre generelle observationer.

Torsdag i denne uge byder på to vigtige begivenheder for økonomer og investorer: Rentemøde i Den Europæiske Centralbank og en oversigt over, hvordan amerikansk økonomi klarede sig i fjerde kvartal. Det skriver Børsen søndag. Til trods for at Christine Lagarde udtalte sig positivt om rentemarkederne på World Economic Forum, forsøgte hun samtidig at dæmme op for investorernes forventninger om rentenedsættelser i løbet af foråret. For høje forventninger fra investorerne kan potentielt spænde ben for ECB i kampen mod at bekæmpe inflationspresset, da forventninger om rentenedsættelser kan udløse rentefald, som påvirker de finansielle betingelser i økonomien.

Berlingske bringer lørdag en kronik af Willem Buiter og Ebrahim Rahbari, tidligere ansatte i Citibank og nu uafhængige økonomiske rådgivere. De skriver blandt andet: "Der er tre primære grunde til, at Den Europæiske Centralbank er alt for passiv i forhold til skiftende økonomiske vinde. Alle har med den interne beslutningsproces at gøre. Heldigvis betyder det også, at det problem, som har plaget ECB i de senere år, faktisk kan løses indefra. Den Europæiske Centralbank (ECB) har det med alt for ofte at ligge "bagud i svinget", når noget sker. Vi mener, at problemet ligger i bankens beslutningsproces, snarere end hvordan den er sat op som institution, eller i de personer, der tegner ECB. [...] Mens stort set alle medlemmer af ECB’s styrelsesråd nu mener, at der bliver ført en restriktiv pengepolitik, burde de samlede data for inflationen og den økonomiske aktivitet have ført til en diskussion om, hvorvidt ECB’s pengepolitik også er for restriktiv. [...] Heraf kan man udlede, at ECB’s beslutningsproces ikke bare er for langsom (uden for krisetider), men også alt for tilbageskuende. Den konklusion er der mange nylige eksempler, der peger på. Et af dem var, hvor sent ECB begyndte at stramme sin pengepolitik i denne cyklus. [...] Der er tre årsager til inertien i ECB: en alt for stor fokus på bred konsensus i styrelsesrådet, en alt for stor vægt på data, som halter bagefter, og en "indbygget" langvarig vedholdenhed i den politik, man fører. Lagardes konsensusbaserede tilgang kompenserer til en vis grad for forgængeren Mario Draghi, der såede uvant splid i ECB, og hun fortjener ros for at reparere på spliden frem for at gå let hen over den. Men der er ofte stor forskel på de pengepolitiske synspunkter blandt styrelsesrådets medlemmer, helt i tråd med de økonomiske forskelle og forskellige holdninger til inflation blandt eurozonens medlemslande. [...] Endelig har ECB det med at være meget langvarigt vedholdende i sine tiltag. Beslutninger om renten og opkøbsprogrammer omfatter jævnligt en omfattende vejledning om den fremtidige retning, som til tider rækker flere år frem i tiden. Det har tidligere af og til været afgørende at angive så langsigtet en politik. [...] Men når omstændighederne forandrer sig hurtigt, tvinges ECB til at finde et kompromis mellem at komme med vejledninger om den fremtidige retning og træffe beslutninger, der er hensigtsmæssige for de enkelte medlemslande. [...] Først og fremmest bør ECB’s beslutninger være forankret i fremadskuende data. Selvfølgelig er fremtiden uvis, så denne tilgang indebærer nødvendigvis en grad af sandsynlighedsberegning. [...] For det andet bør Lagarde igen lægge mere vægt på at handle rettidigt i forhold til at søge en bred konsensus eller styre efter, hvornår ECB sidst skiftede kurs. [...] Og for det tredje bør vejledning om den fremtidige retning være begrænset til de tilfælde, hvor det tydeligt giver mening og er vigtigt. I uvisse tider sker det sjældent. [...] De økonomiske fremtidsudsigter er og bliver meget svævende, også for inflationen både globalt og i eurozonen. Der venter afgjort flere overraskelser. Uvisse tider kræver lederskab og smidighed - viljen og evnen til at reagere fleksibelt og hensigtsmæssigt på uventede forandringer i omstændighederne. Også når ikke der er tale om en overhængende krise."
Kilder: Information, mandag, s. 1, 13; Børsen, søndag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 18-19

Udenrigspolitik: EU's topdiplomat beskylder Israel for at "finansiere" skabelsen af Hamas
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om situationen mellem Israel og Hamas. Mandag mødes EU's udenrigsministre med den israelske udenrigsminister for at drøfte situationen mellem Israel og Hamas. Ligeledes deltager generalsekretæren for den arabiske liga og udenrigsministre, der repræsenterer Israel, Saudi-Arabien, Egypten, Jordan og Det Palæstinensiske Selvstyre. Mødet foregår i flere sessioner, så parterne ikke deltager samtidigt.

Mandagens møde kan risikere at blive et anspændt møde efter en udtalelse fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, hvor han anklager Israel for at have finansieret den palæstinensiske gruppe Hamas. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Udtalelsen faldt under en tale på et spansk universitet i Valladolid, hvor Josep Borrell blev tildelt en æresdoktorgrad. Borrell uddybede ikke sin påstand, men sagde videre: "Vi tror kun, at en to-statsløsning påtvunget udefra vil bringe fred, selvom Israel insisterer på det negative". EU's regeringer har været splittede i konflikten mellem Hamas og Israel, men som EU's udenrigschef skal Josep Borrell tale på vegne af hele unionen. Andre kritikere har tidligere været ude med samme påstand om, at Israel har styrket Hamas ved blandt andet at tillade finansiering fra Qatar. En påstand, der afvises af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Ophir Falk, der er Netanyahus udenrigspolitiske rådgiver, har i en erklæring udtalt: "Hr. Borrell tager fejl. I modsætning til at styrke Hamas, som EU's udenrigschef hævder, har premierminister Benjamin Netanyahu ramt Hamas hårdt i tre store militære operationer: i 2012, 2014 og 2021". På mødet i dag skal EU's udenrigsministre drøfte situationen med en række centrale parter, som kan influere fredsprocessen, blandt andet EU's ønske om en to-statsløsning, så palæstinenserne får deres egen stat. I sidste uge meddelte Netanyahu, at han har givet USA besked om, at han er imod oprettelsen af en palæstinensisk stat, når Gazakrigen er forbi. I fredags vedtog EU's ministerråd en skærpet sanktionspakke mod Hamas og gruppen Islamisk Jihad, der betyder, at EU kan indføre restriktioner mod individer, der finansierer eller sender våben til de to grupper.

EU-landene er blevet enige om at indføre sanktioner mod Hamas og gruppen Islamisk Jihad, skriver Jyllands-Posten og Politiken lørdag. Ud over de generelle sanktioner er også seks individer sat på listen, herunder finansmændene Abdelbasit Hamza Elhassan Mohamed Khair og Aiman Ahmad Al Duwaik. De seks personer vil få indefrosset penge og blive nægtet indrejse i EU. EU's udenrigschef, Josep Borrell, kalder de nye sanktioner for et "afgørende skridt". "Med dagens beslutning om en dedikeret ramme for restriktive foranstaltninger mod tilhængere af voldelige handlinger fra Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad viser EU, at vi er klar til at tage afgørende skridt for at reagere på den brutalitet, som terrorister viste den 7. oktober. Israelere og palæstinensere fortjener at leve i en retfærdig, varig og sikker fred," lød det fra Borrell i pressemeddelelsen.

Politiken bringer mandag en nyhedsanalyse af avisens EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Kan EU bringe fred i Mellemøsten? Næppe, men mandag vil centrale aktører i konflikten i Mellemøsten vandre ind og ud ad døren til EU's udenrigsministre i Bruxelles. Først kommer Israels udenrigsminister, senere på dagen udenrigsministeren for Det Palæstinensiske Selvstyre, og indimellem udenrigsministrene fra Egypten, Saudi-Arabien og Jordan og generalsekretæren fra Den Arabiske liga. Og det ser EU-diplomater som et tegn på, at EU måske kan være en aktør, parterne samlet set har mest tillid til. Eller som én formulerer det: "Den aktør, som færrest har mistillid til". [...] Mandag vil EU-ministrene helt konkret sende sanktioner af sted mod folk og organisationer, som støtter Hamas, og man vil tage et skridt nærmere sanktioner mod israelske bosættere, som udfører voldelige aktioner mod palæstinensere på Vestbredden. Og det er lige præcis det, som EU kan gøre - ramme parterne på økonomien med sanktioner - men den store rolle som fredsmægler bliver svær at løfte, fordi EU ikke har nogen hård magt at bringe i spil. Desuden har EU svage kort på grund af intern uenighed, og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens meget stærke opbakning til Israel i konfliktens første dage har svækket synet på EU's neutrale rolle. Det mener Rasmus Brun Pedersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der følger konflikten i Mellemøsten tæt. [...] Også Saudi-Arabien er havnet i en klemme, fordi de på den ene side er meget interesseret i at normalisere forholdet til Israel og styrke sikkerhedsgarantierne fra USA, som man var godt på vej til inden Hamas-angrebet på Israel 7. oktober. Men den saudiske befolkning hader Israel og særligt Netanyahu, som derfor kan gå hen og blive et selvstændigt problem på vejen til en løsning - for både USA og Saudi-Arabien. Især nu, hvor Netanyahu har sværget, at krigen fortsætter, indtil Hamas er blevet udryddet, ligesom han har affejet al snak om en tostatsløsning. Derfor kommer Israels udenrigsminister Eli Cohen næppe til Bruxelles mandag med udstrakte arme til EU's ønsker om humanitære pauser eller decideret våbenhvile. Eller en lyst til at indgå i en decideret fredsproces, som også EU erkender er for tidligt. I stedet er håbet, at en øget dialog med regionens udenrigsministre og Den Arabiske Liga kan mindske risikoen for, at konflikten spreder sig, og bane vej for en fredsproces på længere sigt."

Berlingske bringer lørdag en analyse af Carolina Kamil, avisens korrespondent i Mellemøsten. Hun skriver blandt andet: "Joe Biden har gentaget budskabet igen og igen: Der bliver aldrig fred, før palæstinenserne får en stat ved siden af Israel. Nu råber Benjamin Netanyahu det højt, som han tidligere har hvisket: Det vil aldrig ske. [...] "Jeg vil gerne gøre klart, at under enhver ordning i enhver overskuelig fremtid - med eller uden en aftale - skal Israel bevare kontrollen over sikkerheden i hele området vest for Jordanfloden. Det er en ufravigelig betingelse," lød det fra Israels premierminister ifølge Reuters. [...] Den tostatsløsning, som det internationale samfund i årevis har advokeret for, kan derfor aldrig blive til noget, som Netanyahu har forklaret det: "Det går imod ideen om suverænitet (for palæstinenserne, red.). Men hvad kan man gøre? Jeg har fortalt sandheden til vores amerikanske venner." Den kontante afvisning kom, kun få timer efter USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, gentog det budskab, som præsident Joe Bidens administration har fremført siden krigens begyndelse: At Israel aldrig kan opnå »oprigtig fred« uden at bane vejen for en palæstinensisk stat. USA’s officielle politik er, at der skal iværksættes en tostatsløsning. Det samme politiske mål lyder fra FN, EU - og den danske statsminister, Mette Frederiksen. [...] Israels mangeårige premierminister har brugt størstedelen af sin politiske karriere på at modarbejde en palæstinensisk stat. Han pralede så sent som i sidste måned over, hvordan han var lykkedes med at forhindre dens oprettelse, skriver BBC. [...] I sidste uge afslog han ifølge Times of Israel et tilbud fra Blinken om at få normaliseret sine relationer til Saudi-Arabien til gengæld for at arbejde mod en tostatsløsning. [...] En undersøgelse fra analyseinstituttet Gallup viste lige før jul, at kun 25 procent af de adspurgte israelere støttede palæstinensernes ret til en selvstændig stat ved siden af Israel. Til gengæld viser en ny undersøgelse, som Morning Consult har lavet for nyhedsmagasinet Time, at den globale støtte til Israel er faldet markant, siden krigens begyndelse. Nettoopbakningen er svundet markant ind. Andelen med et positivt syn på Israel - fratrukket andelen, der ser negativt på Israel - faldt med 18 procentpoint mellem september og december, kan man blandt andet læse. USA er et af de få lande i undersøgelsen, hvor der er en netto positiv holdning til Israel. På trods af Netanyahus bastante afvisning af amerikanernes gentagne appeller er støtten fra Det Hvide Hus da også urokkelig. Det slog USA’s udsendte udenrigsminister i denne uge fast."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10, lørdag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 8, fredag; Politiken, lørdag, s. 7, mandag, s. 3, 8; Kristeligt Dagblad, fredag; Børsen, mandag, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Finnerne er gået på jagt efter ulovlige leverancer af teknologi til Ruslands krig
Weekendens og mandagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:

Finsk og europæisk politi har afdækket et netværk af russiskejede virksomheder i Finland, med tråde til resten af Europa, som indkøber og eksporterer krigsvigtigt materiel til Rusland. Det skriver Berlingske lørdag. Rusland forsøger desperat at omgå Vestens embargo for vestlig teknologi og udstyr, som kan sikre, at russiske fabrikker er i stand til at producere våben og udstyr til krigen i Ukraine. Mere end tyve mindre logistik- og ekspeditionsfirmaer har spillet centrale roller i omgåelsen af Vestens embargo og eksporten af varer og teknologi til Rusland. Alle virksomheder ejes af personer med russisk baggrund. Det kan være personer med russisk statsborgerskab eller russere med finsk statsborgerskab. Det er blandt andet dieselmotorer, brændstofpumper, transmissionsudstyr og ventiler, som er blevet ulovligt videresendt til Rusland. Svensk politi har tidligere afdækket lignende russiske aktiviteter i Sverige. I Finland er der opstået en stor illegal industri i at transportere varer over den finsk-russiske grænse. Når der transporteres ulovlige varer over grænsen, gør russerne brug af et smuthul, som finnerne har svært ved at lukke. Køberne henvender sig til en finsk virksomhed og bestiller en vare. Varen er omfattet af EU´s embargo, men køberen skriver i told- og fragtdokumenterne, at leveringsdestinationen er Kasakhstan eller Georgien. Derfor må lastbilen lovligt passere grænsen mellem Finland og Rusland.

Flere europæiske lande holder vågent øje med den russisk-ortodokse kirke, hvis overhoved, patriark Kirill, støtter op om den Russiske invasion af Ukraine. I Bulgarien er flere russiske præster blevet beskyldt for at "påvirke sociale og politiske processer i Bulgarien”, og er blevet udvist. Patriark Kirill har indrejseforbud i Tjekkiet og Estland og er sanktioneret af Storbritannien. Men i Danmark har den russisk-ortodokse kirke stadig frit spil. Det skriver Jyllands-Posten, som lørdag afslører, at Udenrigsministeriet i foråret 2023, efter direkte indblanding fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (S), sikrede, at Moskvapatriarkatet kan fortsætte med at sende penge ind i Danmark. Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme i Udlændinge- og Integrationsministeriet havde ellers forinden indsendt en indstilling om at sætte Moskvapatriarkatet på en særlig forbudsliste. Indstillingen ville gøre det ulovligt at modtage beløb over 10.000 kroner fra den russisk-ortodokse kirke i Rusland. Den indstilling tilsidesatte Lars Løkke Rasmussen. Han og Udenrigsministeriet var bange for Ruslands reaktion og "de mulige udenrigspolitiske konsekvenser." Flere eksperter undrer sig over beslutningen. "Moskvapatriarkatet er ikke ”bare” en kirke. Den agerer også som forlænget arm for Putin-regimet," siger Emil Saggau, forsker med ekspertise i ortodokse kirker, Lund Universitet. I en kronik i Kristeligt Dagblad sidste år opfordrede Emil Saggau den danske regering til at holde et vågent øje med trossamfundet. "Russiske kirker udgør en soft power-mekanisme, der ideologisk forsøger at retfærdiggøre krigen i Ukraine. I mange europæiske lande - også i Sverige og Norge - er man langt mere opmærksom på dem. Det er bekymrende, at Danmark ikke følger trop," siger Emil Saggau, som vil have russiske præster føjet til hadprædikantlisten og fratage russisk-ortodokse menigheder deres anerkendelse som trossamfund i Danmark. Udenrigsministeriet har aldrig før afvist en indstilling fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme. Men i andre europæiske lande er man ikke bange for de russiske reaktioner på sanktioner mod Moskvapatriarkatet. "Hans vedvarende offentlige støtte til krigen i Ukraine, som retfærdiggør uhyrligheder begået af russiske soldater, er klare beviser, der er offentligt tilgængelige," sagde Tjekkiets udenrigsminister Jan Lipavesky, da man i april 2023 satte patriark Kirill øverst på listen over sanktionerede personer i Tjekkiet. Samme uge behandlede Lars Løkke og Udenrigsministeren indstillingen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. I sommeren 2022 var det kun et veto fra Ungarn, som forhindrede EU i at sætte patriark Kirill og Moskvapatriakatet på Unionens fælles sanktionsliste. Martin Marcussen, professor i offentlig forvaltning og diplomati, Københavns Universitet kalder Lars Løkke Rasmussens beslutning for "højest mærkværdig." "Det er ikke i overensstemmelse med den generelle danske linje over for Rusland. Det er en organisation, som er kendt for at være pro-Putin og arbejde proaktivt for det perspektiv i de lande, den eksisterer i. Jeg ville have troet, at den officielle linje var at tage afstand fra den type femtekolonnevirksomhed i Danmark," siger Martin Marcussen. Den russisk-ortodokse kirke modtager officielt ikke længere økonomisk støtte fra Moskvapatriarkatet, men kirkens udmeldinger vedrørende krigen i Ukraine er identiske eller flugter i høj grad med Moskva-patriarkatets syn og kommentarer på krigen. Flere partier i Folketinget vil nu have Lars Løkke Rasmussen i samråd om sagen. Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at stille op til interview, men svarer skriftligt: "Jeg har svært ved at forstå kritikken af, at jeg som udenrigsminister er personligt involveret i udenrigspolitikken. Det her handler jo ikke om sagens substans, for jeg har givet en grundig orientering af sagen til Udenrigspolitisk Nævn, og jeg erindrer ikke, at der var nogen som helst kritik af beslutningen."

Flere landsdækkende webaviser, blandt andet Berlingske, skriver fredag, at EU´s 13. sanktionspakke mod Rusland er på vej. I dag, mandag, er der ministerrådsmøde i EU og her forventes det, at sanktionspakken drøftes. Blandt andet vil man i den 13. sanktionspakke sætte ind over for det statsejede russiske, og verdens største, diamantselskab Alrosa. Derudover vil man med den nye sanktionspakke søge at lappe de huller, som gør det muligt at omgå nuværende sanktioner via f.eks. tredjeverdenslande.

I Indsigt i Børsen mandag skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør på avisen, blandt andet: "Kina, Indien, Tyrkiet og en stribe andre lande køber den olie og naturgas, Vesten har sanktioneret. Indtægterne er ganske vist faldet, men ikke katastrofalt. Ganske vist dykkede indtægterne i 2023 med 24 pct. til 99,4 mia. dollar, fordi priserne faldt, og der blev solgt mindre naturgas til Europa. Men finansministeriet i Moskva venter en stigning i indtægterne på ca. 30 pct. i 2024, fordi de hjælpsomme kinesere og indere køber mere ind. [...] Derimod er inflation blevet et problem, fordi rustningsøkonomi indebærer mangel på både mandskab, råvarer og komponenter i den civile produktion. Pointen er, at Putin skal holde inflationen i ave for ikke at skabe folkelig utilfredshed med levevilkårene, finansiere sin krig i Ukraine og holde økonomien i balance. Noget, som Alexandra Prokopenko, tidligere ansat i den russiske centralbank, kalder “det umulige trilemma.” [...] Eksperter i russiske forhold som Fiona Hill, fhv. national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, advarer åbenlyst om, at Ukraine kan begynde at tabe krigen, hvis ikke Vesten får leveret tilstrækkelige mængder tunge våben. Lige nu er krigen på et farligt vendepunkt. Men det altafgørende problem ligger i USA, hvor en samlet pakke med 60 mia. dollar siden december er stødt på grund af indenrigspolitisk uenighed i Kongressen. I EU er der tegn på, at en flerårig pakke med 50 mia. euro kan frigives på et topmøde 1. februar, hvis Viktor Orban, Ungarns premierminister, fjerner sit veto."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Henrik Dahl (LA), medlem af Folketinget og spidskandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "I november kunne man læse, at Martin Henriksen - den daværende spidskandidat til Europa-Parlamentet for Nye Borgerlige - ville trække EU-støtten til Ukraine. Vi måtte forstå, at EU næppe skulle være et politisk projekt, som man kunne bruge til at sende hjælp til europæiske lande, der var blevet angrebet af en aggressiv stormagt. En anden melding kom fra Dansk Folkepartis Anders Vistisen, som havde analyseret sig frem til, at støtten til Ukraine har en naturlig udløbsdato. [...] På den store scene har Viktor Orbán i EU-regi forsøgt både at blokere for optagelsesforhandlinger med Ukraine og en ny milliardstøtte til det beskudte land. Og blot for at gøre miseren komplet har USA givet den sidste hjælpepakke til Ukraine, det ville give. Det betyder, at Kongressen skal vedtage nye våbenpakker til Ukraine, hvis den amerikanske støtte skal fortsætte. [...] Der skal ikke være nogen tvivl om Liberal Alliances holdning til emnet. Hvis amerikanerne på baggrund af indenrigspolitiske uenigheder og et mere aggressivt Kina må trække deres støtte, så skal EU overtage ansvaret for støtten til Ukraines frihedskamp. [...] Desuden skal vi i EU se positivt på, at Ukraine vil være med i EU. Selvfølgelig skal Ukraine leve op til f.eks. Københavnerkriterierne. [...] Krigen i Ukraine har vist, hvordan EU hurtigt og effektivt kan stå sammen mod en fælles fjende. Dette momentum skal vi genopfinde for at sikre fortsat støtte til Ukraine, hvis amerikanerne stopper deres bidrag."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14, fredag; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-8; Kristeligt Dagblad, fredag; B.T., fredag; Børsen, mandag, s. 16

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Borgerlighed er ikke foreneligt med idoldyrkelse
Information bringer lørdag en kronik af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative. Hun skriver blandt andet: "Idoldyrker man andre for, hvad de har sagt eller gjort, indebærer det en risiko for en form for nostalgi. Det kan bedøve evnen, modet eller nysgerrigheden til at se det nye, det ukendte og det komplekse. [...] Jeg kan dog alligevel godt drages af at studere udvalgte personer nærmere for at blive inspireret til at tage mine egne skridt som folkevalgt og borgerligt menneske. Jeg afgiver i sagens natur mange stemmer hver eneste måned. For det gør vi europaparlamentarikere. Vi vader rent ud sagt i ændringsforslag til alle mulige lovforslag, rapporter og resolutioner. Og de ligger vævet ind i masser af potentielle snubletråde, som kan give os idolets raketrejse eller idiotens kæberasler - alt afhængigt af måden hvorpå vores stemmeafgivelse rammer de digitale mediers katapult og humøret ude i de mediedrevne forsamlingshuse på de sociale platforme. Det ene øjeblik har vi muligheden for at være andres forbillede - det næste må vi erkende, at vi undervurderede risikoen og opnåede det stik modsatte. [...] Jeg bliver som borgerlig bedre af at lytte til den begejstrede eller provokerede teatergænger, der har oplevet det absurde, det woke, det urimelige eller det smukkeste nogensinde. Ligesom det skærper min egen evne til at lytte, spørge og reflektere. Sidstnævnte kan man kun gøre selv, og her kommer ejerskabet af et forbillede til kort. Også af den grund har jeg ikke et forbillede."
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Uroen i verden overskyggede alt i Davos, men i menneskemængden stod en optimistisk dansk direktør
Under det netop afsluttede stormøde i Davos, World Economic Forum, var det især geopolitikken og de mange konflikter og spændinger i verden, der dominerede. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Blandt andet da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag igen bad Vesten om at støtte Ukraine i kampen mod Rusland. "Hvis man tror, at det kun er et spørgsmål om Ukraine, tager man helt fejl. Hvilket land i Europa har en hær, som vil kunne holde Rusland tilbage? Hvis man skal kæmpe mod Rusland, er det så ikke bedst at gøre det, når vores tapre mænd og kvinder udkæmper kampen på slagmarken," sagde Volodymyr Zelenskyj under sin tale på kongrescentrets hovedscene. Kinas og Vestens forhold var også på tapetet, da Nato-chef Jens Stoltenberg under en paneldebat slog fast, at "sikkerhedspolitik ikke længere er regionalt, men globalt. Derfor skal den transatlantiske forsvarspagt også interessere sig for, hvad der sker i Asien". "Vi ser ikke Kina som en modstander, og vi skal ikke til Asien. Men Kina er kommet tættere på os, og det ser vi bl.a. i Afrika og i Arktis. Og når vi ser på, hvad der sker i havet ud for Kina i forhold til demokrati og ytringsfrihed, så betyder det noget for Nato. Derfor skal vi se på, hvad der sker i Asien," sagde Jens Stoltenberg. Han bemærkede også, at krigen i Ukraine kan få indflydelse på udviklingen i Asien: "Japan er vigtig for os, og i Japan er man bekymret for udviklingen i Ukraine. For desto større succes Putin har, desto større er sandsynligheden for, at Kina bliver aggressiv," sagde Stoltenberg.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9

Sundhed: Jeg er 25 år og allerede bekymret. Er jeg en af dem, der ikke kan få børn?
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Jeg har gang i en karriere, pendler mellem to lande, er i gang med en uddannelse, har et travlt EU-valg lige om hjørnet - og så er jeg 25 år. Med andre ord er jeg ikke i gang med at planlægge at få børn. [...] Alligevel taler vi om det hele tiden: vores fertilitet og risikoen for ikke at kunne blive forældre. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at flere end hver sjette kommer til at opleve problemer med fertiliteten. Nedsat frugtbarhed er den mest udbredte kroniske sygdom blandt 25-45-årige i Danmark. [...] Samtidig har vi akut brug for bedre regulering af kemi. I årtier har vi nemlig tilladt hormonforstyrrende stoffer og kemi overalt omkring os. [...] Meget mistænkes for at påvirke vores fertilitet, og meget aner vi ikke, hvad gør ved os. [...] Gang på gang bliver vi lovet nye regler for kemi og hormonforstyrrende stoffer i EU. Og gang på gang lykkes det den enorme kemilobby at få dem udsat, udvandet og aflyst. Måske sker det, fordi de kortsigtede begrænsninger for landmænd og kosmetikgiganter er lettere at frygte end de langsigtede konsekvenser for vores fødselstal. Eller måske sker det, fordi for få folkevalgte er unge på 25 år, der tænker på fertilitet hele tiden."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10

Interne anliggender: Europas politikere ser en virkelighed, som kan se anderledes ud efter juni
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Europas politikere er begyndt at forberede sig på en virkelighed, som kan se meget anderledes ud efter juni. Her går hele Europa til EU-parlamentsvalg, og overalt stryger prognoserne for det yderste højre i vejret. Ifølge et nyt studie fra tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) skyldes det blandt andet, at folk denne gang ikke stemmer ud fra en traditionel højre-venstre-skala eller synet på EU, men efter, hvordan de ser på verdens kriser. "Det vil være en konkurrence mellem frygt for stigende temperaturer, migration, inflation og militærkonflikter", siger Mark Leonard, direktør i ECFR. I Danmark dominerer bekymring for klima og krigen i Ukraine, i Frankrig er det klima, i Tyskland migration, mens økonomien svider i Sydeuropa, viser analysen. [...] "Højrefløjens fremmarch er en reel udfordring. Det er nu, vi skal kæmpe for demokratiet igen", sagde en højtstående EU-politiker til Politiken forleden. Til baggrund naturligvis, for udadtil er det svært at kalde det udemokratisk, blot fordi vælgerne stemmer på nogle, EU-systemet ikke bryder sig om. Første udfordring opstår lige efter valget, hvor EU-Parlamentet skal være med til at besætte topposter i alle EU-institutioner. [...] Men nu bløder de liberale i målingerne, og den tredjestørste gruppe kan meget vel hedde ID. Kan man nægte dem del i magtens puslespil? Det vil næppe blive accepteret af nationalkonservative regeringsledere om bordet som Ungarns Viktor Orbán, som i øjeblikket er politisk hjemløs i EU efter at være blevet frosset ud af EPP. Han har flirtet med optagelse i en anden højrefløjsgruppe, ECR, eller drømmen om at samle en stor højrefløjsgruppe, men flere ting splitter på den yderste højrefløj - ikke mindst synet på Rusland. En debat i parlamentet onsdag viste, hvor presset de øvrige grupper føler sig af det yderste højres fremmarch. Europa står i et afgørende eksistentielt øjeblik, konstaterede Pedro Marques, næstformand i S&D. "De europæiske borgere lider, mens alle bøllerne rundt i Europa klapper i hænderne, og populisterne griner, for de drager fordel af den vrede og frustration, som i øjeblikket skaber had og splittelse i samfundet", sagde han, mens formanden for EPP, Manfred Weber, opfordrede til hurtigt at få en fælles lov om migration på plads: "Le Pen, AfD og Orbán prøver virkelig at spænde ben for de europæiske løsninger, fordi de vil bruge problemet til deres egoistiske dagsordener. De vil ikke løse problemet, de er problemet", sagde han."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Klima: Vi skal genopfinde det socialdemokratiske projekt uden det massive pres på vores klode
Den franske idéhistoriske filosof, Pierre Charbonnier, mener, at den socialdemokratiske politiske tænkning kan levere den store grønne samfundsomstilling, vi har behov for. Det skriver Politiken lørdag. Han er af den holdning, at statens rolle bliver "at forudse og tage højde for risici, beskytte sin befolkning og etablere nye sæt af rettigheder, der reelt modsvarer de nye risici, der tegner sig i vores horisont". Efterkrigstiden skabte vækst, fred og frihed, men Charbonnier mener, at der er behov for at gentolke begreberne: "Velfærdsstaten, EU, ideen om at indkapsle den kapitalistiske produktion i demokratiske institutioner. Alt det vokser frem på præcis det tidspunkt, hvor det globale forbrug af fossile brændsler vokser dramatisk. Historikeren John McNeill kalder det 'den store acceleration'. Den historiske graf over verdens forbrug af fossile brændsler ligner en hockeystav, og det punkt, hvor den bøjer sig kraftigt opad, det er i 1950, lige efter krigen. Hele Marshallplanen i Europa handler om at udvikle fossil infrastruktur: olieterminaler, jernbane til kultransporter, gødning og mekanisering af landbruget". Derfor skal staten ind og gøre op med både de grønne pessimister, der ikke er villige til at ofre det nuværende energisystem, og de borgerlige pessimister, der sætter personlig frihed over alt andet, mener Charbonnier.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 3

Handel: Kina vil gribe ind mod "blind" ekspansion på elbilmarkedet
Kina reagerer nu på det, som viceminister for industri og informationsteknologi, Xin Guobin, kalder blind ekspansion i elbilsektoren, hvor Kina vil arbejde på at løse "uordnet konkurrence" på området. Det skriver Berlingske netavis fredag. Det fremgår ikke tydeligt, hvad der skaber problemer, og hvad indsatsen vil blive, men det har formentligt sammenhæng med EU-Kommissionens udmelding sidste år, om at der vil blive iværksat en undersøgelse af kinesiskproducerede elbiler, de det mistænkes, at producenterne modtager statsstøtte fra det kinesiske regime.
Kilde: Berlingske, fredag

Interne anliggender: Rygtet der ikke vil slippe: Kvinderne kan dominere toppen af EU
Spekulationerne om statsminister Mette Frederiksens (S) kandidatur som afløser for Charles Michel, der sidder som chef for Det Europæiske Råd, puster til spekulationerne om, at alle topstillingerne i EU vil være besat af kvinder efter EU-valget i juni. Det skriver Ekstra Bladets netavis fredag. Det forventes, at Ursula von der Leyen beholder sin stilling som kommissionschef, Maltas Roberta Metsola, forbliver på posten i parlamentet, mens den estiske premierminister, Kaja Kallas, overtager som unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggende og sikkerhedspolitik. Sammen med Christine Legarde, der er præsident for Den Europæiske Centralbank, og Nadia Calviño, der netop er startet som præsident for Den Europæiske Investeringsbank, kan alle topposter i EU potentielt blive besat af kvinder. Kvinder er stadig underrepræsenteret i EU-Parlamentet, hvor tre ud af syv grupper har kvindelige ledere, mens kun syv kvinder mod 17 mænd er ledere af Parlamentets udvalg.
Kilde: Ekstra Bladet, fredag

Klima: Nyt EU-mål kan gøre klima til kampplads
EU-Kommissionen ventes ifølge mediet Politico i begyndelsen af februar at opstille et nyt skærpet klimamål for 2040, der skal sætte fart på den grønne omstilling. Det skriver B.T., Kristeligt Dagblad og Berlingskes netavis fredag. Det forventes, at EU-Kommissionen vil foreslå 90 procents reduktion af udledningen af drivhusgas inden 2040. DF's medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, forventer dog, at forslaget vil møde modstand i flere EU-lande, herunder Tyskland og Holland, grundet de seneste års inflation og faldende levestandard. EU har under Ursula von der Leyens arbejde som EU-Kommissionsformand haft som mål at nå en nul-udledning i 2050, men det er en kendsgerning, at processen går for langsomt, særligt inden for transport, byggeri, landbrug og skovbrug, hvilket blev fastslået af EU's Videnskabelige Råd for Klimaforandringer torsdag. Rådet anbefalede sidste år, at EU-landene reducerer deres udslip med 90-95 procent sammenlignet med 1990. Og det er en anbefaling, som den nye klimakommissær, Wopke Hoekstra, ønsker at følge op på. SF's medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, er tilhænger af opstramningen, men erkender samtidigt, at der er risiko for øget splittelse mellem landene og partierne. I EU-Parlamentet er afstemningerne om klima og miljø nemlig blevet markant tættere som følge af, at den største gruppe i parlamentet, det borgerlige EPP, er rykket tættere på borgere og virksomheder, der er bekymrede for, at den grønne omstilling bliver for dyr.
Kilder: Berlingske, fredag; B.T., fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Interne anliggender: EU-kommissær går efter at blive Socialdemokraternes kandidat til EU-kommissionsformandsposten
EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder Nicolas Schmit er den eneste, der har meldt sit kandidatur til at blive De Europæiske Socialdemokraters spidskandidat til kommissionsformandsposten. Det skriver Altinget fredag. Han har tidligere været medlem af Luxembourgs regering og Europa-Parlamentet, og som EU-kommissær har han været en af frontfigurerne i EU-Kommissionens arbejde med at få indført en europæisk mindsteløn. Han vælges officielt på De Europæiske Socialdemokraters valgkongres i Rom 2. marts 2024.
Kilde: Altinget, fredag

Det digitale indre marked: Lisbeth Knudsen: En ny trussel overhaler klimaet på global bekymringsliste
Altinget fredag bringer en kommentar af Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Hun skriver blandt andet: "Klimabekymringen har fået en alvorlig konkurrent i den nyeste globale risiko-rapport fra World Economic Forum. Rapporten er netop offentliggjort i denne uge, hvor verdens topledere er samlet til det årlige møde i Davos med alverdens udfordringer på agendaen. I år er det misinformation og desinformation, der topper listen, som den største globale trussel på kort sigt. Populært sagt er misinformation noget, der spredes uden ondsindede hensigter, mens desinformation er bevidst og målrettet spredning af falske oplysninger og bedrag. [...] Truslen om et voksende antal falske informationer i omløb drives af den eksplosive fremkomst og brug af generativ kunstig intelligens (AI). [...] Når forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og desinformation slår klimaet på kort sigt som en global trussel, hænger det meget tydeligt sammen med to ting. At der skal være valg i store lande som USA, Sydafrika, Mexico og Indien i 2024. En anden årsag til, at AI-drevet misinformation betragtes som en betydelig trussel, er den lethed, hvormed sofistikeret syntetisk indhold nu kan genereres af snart sagt hvem som helst. [...] Selv om teknologien har et enormt potentiale for positiv indvirkning, udgør misbrug af AI til spredning af misinformation/desinformation en betydelig risiko især i lyset af de mange nationale og EU-valg, der finder sted i de kommende 24 måneder, hvor næsten tre milliarder mennesker forventes at stemme. [...] I Europa går vi som sædvanlig den modsatte vej af de sociale platforme i USA. Her er vi optaget af at beskytte vores informationsmiljø gennem regulering og lovgivning. For at imødegå truslen fra misinformation i forbindelse med det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2024 har EU og medlemsstaterne truffet en række foranstaltninger. Der er en øget opmærksomhed på og handling mod aktører, der spreder misinformation for at destabilisere de europæiske samfund og demokratier. Europa-Parlamentet har udtrykt bekymring for øget indblanding og informationsmanipulation op til valget. Der er bekymringer om blandt andet russisk og kinesisk indblanding i EU og kandidatlandene. Parlamentet har foreslået en koordineret strategi for at øge EU's modstandsdygtighed mod udenlandsk indblanding og informationsmanipulation. Der er også fokus på at beskytte kritisk infrastruktur og strategiske sektorer mod indflydelse fra udenlandske virksomheder, samt forslag om at forbyde brugen af TikTok. Desuden har EU styrket sin "Code of Practice on Disinformation", som blev etableret i 2018 og forstærket i 2022. [...] Koden er tæt forbundet med lovgivningsinitiativer som Digital Services Act (DSA), og den understøtter EU's overordnede mål om at skabe et sikkert og pålideligt online miljø. I forbindelse med det kommende valg til Europa-Parlamentet har også de europæiske faktatjekkere forberedt sig grundigt og samarbejder på tværs af landene om at afdække desinformationskampagner."
Kilde: Altinget, fredag

Arbejdsmarkedspolitik: Trods kuldsejlet direktiv vil minister afvente EU-løsning om atypiske ansatte
Der er stor uenighed mellem EU-landene omkring ansættelsesvilkårene for såkaldt platformsansatte som cykelbude og Uber-chauffører, og om de skal betragtes som lønmodtagere eller selvstændige. Det skriver Altinget fredag. Danmark har endnu ikke en lovgivningspolitik på plads på området, og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har meldt ud, at regeringen sætter sin lid til, at EU-landene bliver enige om nye regler på området.
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Det sker i EU i denne uge
Altinget bringer mandag en oversigt over møder m.m. i EU for denne uge. Mandag samles Europarådets parlamentariske forsamling i Strasbourg. På mødet skal der blandt andet drøftes internationale konflikter. Tirsdag vælges der på mødet en ny kommissær for menneskerettigheder samt nye dommere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager i mødet mandag. Tirsdag er der møde for EU´s landbrugs- og fiskeriministre, hvor den danske minister for de pågældende områder, Jacob Jensen (S), deltager.
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Stor dansk interesse for nyt europæisk havnesamarbejde, der skal sætte en stopper for kokainstrømme
Onsdag i sidste uge så en ny europæisk havnealliance dagens lys i Antwerpen, Belgien. Det skriver Altinget mandag. Det nye samarbejde ønsker at slå ned på alvorlige problemer med narkotikasmugling og kriminelle netværk i europæiske havne. Målet med alliancen er at få lande, lokale myndigheder, politi, toldvæsen, EU-agenturer, rederier og havne til at samarbejde bedre om at løse de alvorlige problemer. Danske Rederier ønsker at være en del af netværket og justitsminister Peter Hummelgaard (S) er også positiv overfor den nye havnealliance.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Biogas Danmark: Fra 1. januar 2025 vil CO2-afgiften straffe virksomheder, der har omstillet til grønne gasser
I et debatindlæg på Altinget skriver Frank Risager, direktør, Biogas Danmark, blandt andet: "I 2025 rammes de danske industrivirksomheder af den nye CO2-afgift, uanset om de bruger CO2-neutral biogas eller fossil gas. [...] Det er både urimeligt over for de virksomheder, der har betalt for det grønne valg, og det hæmmer den grønne omstilling i industrien. [...] Her er særligt en CO2-afgiftsrefusion for ustøttet biogas en nødvendighed for at sikre grønne incitamenter i erhvervslivet. Samtidig øges presset fra EU-reguleringen i samme retning. Sagen er topaktuel og bliver nu taget op af Folketingets skatteudvalg samt klima-, energi- og forsyningsudvalget, idet Biogas Danmark havde foretræde for begge udvalg torsdag 18. januar. [...] I de dele af erhvervslivet, hvor elektrificering ikke er mulig, er omstilling til biogas den oplagte og i mange tilfælde eneste mulighed for grøn omstilling. I dag afgiftsbelægges biogas leveret gennem gasnettet som fossil naturgas, uanset om den har modtaget støtte eller ej. Det skader både industri- og transportvirksomhedernes incitament til at skifte til grøn biogas. Biogassen vil i endnu højere grad flyde til de lande og virksomheder i EU, der har de bedste incitamenter for anvendelse af biogassen. [...] Hvis CO2-afgifter skal understøtte den grønne omstilling, så kræver det, at ustøttet biogas leveret gennem gasnettet ikke beskattes som fossil naturgas. Der er behov for, at skattelovgivningen tilpasses de ændringer, der sker som følge af den grønne omstilling, hvor gasinfrastrukturen ikke kun distribuerer fossil naturgas, men også distribuerer og lagrer biogas og fremover, brint, power-to-x gasser og andre grønne gasser til erhvervsliv og forbrugere. I de kommende år vil konkurrencesituationen for danske virksomheder i forhold til udlandet blive yderligere skærpet. Der kommer nemlig i 2024 en EU-database, hvor alle oprindelsesgarantier og bæredygtighedscertifikater i EU skal dokumenteres. Databasen vil, foruden at være et stærkere kontrolorgan for oprindelsesgarantier, også medføre at VE-andelene ikke længere tæller i producentlandet, men flyttes til de lande, hvor kunderne køber oprindelsesgarantier. Det må derfor forventes, at biogassen i endnu højere grad vil flyde til de lande og virksomheder i EU, der har de bedste incitamenter for anvendelse af biogassen. [...] En løsning ligger dog lige for. EU's direktiv for vedvarende energi stiller krav om, at Energinet siden 2021 på linje med alle andre EU-lande har skullet sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier som dokumentation for, at biogas kan transporteres effektivt gennem gasnettet og tages ud igen som biogas. Forudsætningerne bør derfor være til stede for at fjerne den kommende CO2-beskatning af ustøttet CO2-neutral biogas."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Tiltag mod engangsemballage blev skrottet efter massiv lobbykampagne
En omfattende lobbykampagne har ført til, at Europa-Parlamentet har nedstemt en stor emballagereform. Ifølge forskere har den omfattende lobbyindsats gjort brug af vildledende oplysninger. Det skriver Information lørdag. Emballagereformen, der skulle have været den mest vidtrækkende i årtier, blev nedstemt i november. "Vi har hverken i forhold til omfang eller metoder tidligere set lobbyisme som dette," siger Marco Musso, seniorpolitisk rådgiver i The European Environmental Bureau (EEB). Udover omfanget af lobbyarbejdet for at få loven nedstemt, så finder organisationer og forskere det også problematisk, at virksomhederne bag lobbyarbejdet har forsøgt at så tvivl om det videnskabelige grundlag for loven. Blandt andet har virksomhederne fået udarbejdet flere konsulentrapporter, som artikulerer, at engangsemballage er den mest miljøvenlige løsning. "Når man læser rapporterne, vil de fleste sidde tilbage med den opfattelse, at engangsservice er bedre end genbrug. Det er forkert," siger Jannick Schmidt, professor i miljøvurdering, Aalborg Universitet. Ifølge lektor på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU, Anders Damgaard, så vil genbrug, i "de fleste tilfælde", være den bedste løsning. "Derfor er det selvfølgelig problematisk, hvis rapporterne er blevet brugt som del af beslutningsgrundlaget i EU," siger Anders Damgaard. I september skrev over 50 forskere et åbent brev til medlemmerne af Europa-Parlamentet, hvor de advarede imod at lade rapporterne indgå som en del af det politiske beslutningsgrundlag. Men ifølge flere danske europaparlamentarikere, så har de kritiserede rapporter alligevel været en medvirkende årsag til, at centrale dele af emballageloven blev nedstemt.
Kilde: Information, lørdag, s. 1

Retlige anliggender: Pia Kjærsgaard vil forbyde hunde, der ikke kan få vejret
Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører, ser gerne, at kortsnudede selskabshunde forbydes i Danmark. Men EU-lovgivning står i vejen for, at sådan et forbud kan indføres. Det skriver Politiken. Der er tale om hunderacer som mopser, engelske og amerikanske bulldogs og cavalier king charles spaniel. "Man fatter jo simpelthen hen ikke, at folk kan finde på at have dyr, der går og lider. Jeg hører om hunde, der skal opereres i kraniet og snuden for bare at have det nogenlunde. Det er jo sygeligt fra de menneskers side," sagde Pia Kjærsgaard under en folketingsdebat i torsdags. Debatten afslørede, at stort set alle Folketingets partier ser det fornuftige i intentionerne bag forslaget, også regeringspartierne. Men ifølge minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), så står EU-lovgivning i vejen for, at sådan et forbud kan indføres i Danmark. "Jeg er fuldstændig enig med fru Pia Kjærsgaard i den intention, der ligger i det her forslag. Jeg er også så forarget. Men et ønske om at forbyde import af kæledyr vil være i strid med EU's regler om varernes fri bevægelighed," fortalte Jacob Jensen under debatten. Ifølge Fødevare- Landbrugs- og Fiskeriministeriet, så er EU dog på vej med et forslag til en "forordning om velfærd for hunde, katte og deres sporbarhed," som også vil have fokus på regler for opdræt og avl. "Fødevareministeren bliver ved med at tale om varernes fri bevægelighed over grænserne. Men jeg synes ikke, en hund er en vare. Det er levende dyr, ikke pølser eller maskiner," sagde Pia Kjærsgaard under debatten.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Det digitale indre marked: Italien vil stramme reglerne for influencere
Berlingske søndag skriver, at Italien vil stramme loven for sociale influencere på sociale medier, så de underlægges samme regler for indhold som traditionelle medier. I første omgang vil reglerne gælde for influencere med mere end en million følgere. Sidste år vedtog Frankrig en lov, som indskrænker muligheden for at reklamere for lotteri- og væddemålsspil, ligesom det nu er forbudt at promovere for f.eks. tobak. I oktober meldte Europa-Kommissionen ud, at den vil øge kontrollen med influenceres forretningspraksis og aktiviteter. Kreatører af digitalt indhold skal "følge fair kommerciel praksis, og deres følgere har ret til gennemsigtig og pålidelig information," udtalte EU-Kommissionen i forbindelse med udmeldingen. Ifølge EU-Kommissionen har influencer-markedsføring opnået så væsentlig en rolle i den digitale økonomi, at den i 2023 forventes at nå en global værdi på 19,98 milliarder euro. "Influenceres virksomheder blomstrer, og mange forbrugere - ofte unge mennesker eller endda børn - stoler på deres anbefalinger. Denne forretningsmodel kommer dog også med juridiske forpligtelser," udtalte Didier Reynders, EU-kommissær for retlige anliggender, i forbindelse med EU-Kommissionens udmelding.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 3

Finansielle anliggender: Danmark blev europamestre i højeste forbrugerpriser
I en kommentar i Børsen mandag skriver Kristian Skriver, seniorøkonom, Dansk Erhverv, blandt andet: "Jeg er, som danskere nok er flest: Jeg går efter kvalitet, hvor prisen også er i orden. Men som dansker har jeg det svært, fordi Danmark er det dyreste EU-land at være forbruger i. Det viste de årlige sammenligninger af priser på tværs af EU-lande, som Danmarks Statistik for nyligt udkom med. Helt konkret var det i 2022 49 pct. dyrere at være forbruger i Danmark end gennemsnittet for de 27 EU-lande. [...] Der er flere årsager til det høje danske prisniveau. Først og fremmest er Danmark i den øverste halvdel, fordi vi er et velstående land med et relativt højt lønniveau. [...] Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at Danmark har markant højere forbrugerpriser end for eksempel vores naboland Sverige, som også er et meget velstående land. Mens de danske forbrugerpriser er 49 pct. højere end EU-gennemsnittet, er de svenske forbrugerpriser blot 22 pct. højere end EU-gennemsnittet. En del af forklaringen på det markant højere prisniveau i forhold til Sverige er, at vi har en høj moms samt høje afgifter. [...] Det understøttes af tal fra EU-Kommissionen, der viser, at når danskerne bruger 100 kr., betaler man i gennemsnit 24,2 kr. til statskassen i form af moms og afgifter. Det er væsentlig højere end EU-gennemsnittet på 17,9 kr. til statskassen, når man bruger 100 kr. [...] Hvis vi for alvor skal gøre noget ved det høje prisniveau i Danmark, skal en række af afgifterne på forbrug sænkes. Det kan for eksempel være ved en afskaffelse af chokoladeafgiften eller sænkelse af elafgiften til EU's minimumssats."
Kilde: Børsen, mandag, s. 22

Sikkerhedspolitik: Første del af milliardaftale er faldet på plads
Torsdag i sidste uge nåede Folketingets partier til enighed om hvordan de første 16 milliarder kroner af de budgetterede midler i forsvarsforliget skal bruges. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Derudover blev det på mødet aftalt, at der afsættes penge til at opbygge en fond, som har til formål at støtte dansk forsvarsindustri. Det er aftalt, at der bruges 9,7 milliarder kroner på indkøb af militære kapaciteter. Danmark har tidligere fået kritik af NATO for ikke at lave op til de aftalte styrkemål. Men, Danmark vil stadig være et stykke fra at kunne leve op til NATO-målet, står der i forligsteksten. Forligsteksten skriver, at "der nu tages vigtige skridt i opbygningen af et slagkraftigt og højteknologisk forsvar, der i højere grad lever op til forventninger fra NATO, EU og allierede." "Med initiativerne går vi nu i gang med at styrke vores kampkraft. Det er vigtige første skridt i den opbygning, der skal ruste forsvaret til fremtiden. Det vil også bidrage til, at vi i højere grad lever op til vores Nato-styrkemål, som er et centralt pejlemærke i det nye forsvarsforlig," udtaler Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister.

I en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad mandag skriver Jens Worning, fhv. dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, direktør i Policy Group, blandt andet: "Første delforlig i de næste 10 års forsvarsforlig er indgået. Der tages fat, men allerede nu kan man spørge, om der gøres nok. [...] Delforliget allokerer her og nu 16 milliarder kroner på en række indsatsområder, herunder nyt grej, rekruttering og fastholdelse samt såkaldt ”forudsætningsskabende initiativer”. Det sidste dækker over, at dels har den sikkerhedspolitiske situation ændret sig markant de seneste år, dels indebærer ophævelsen af EU-forsvarsforbeholdet, at man skal indhente kompetencer til analyse og til samarbejde i EU på området. [...] I kommende delforlig vil forligskredsen beslutte yderligere indkøb i meget stort omfang, så meget mere vil komme til med tiden. Det, der er den relevante kritiske bemærkning her, er at det er meget svært at forudsige prisudviklingen i forsvarsindustrimarkedet over 10 år, endsige over et år. Derfor vil der være en begrundet formodning om, at forsvaret på et tidspunkt må meddele sin minister og denne til forligskredsen, at pengene ikke rækker - og så må man jo tage stilling derfra. [...] Fra forsvarets fagforeninger hæfter man sig ved, at der ikke for alvor er afsat flere penge til løn - forsvaret er, for at sige det mildt, bestemt ikke lønførende, og analysen fra fagforeningerne er, at det er en væsentlig årsag til problemet med fastholdelse."
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Jyllands-Posten, søndag, s. 20

Sikkerhedspolitik: Myndighederne misforstod regler om våbeneksport og fejlinformerede Folketinget
Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har tidligere sagt, at europæiske regler for våbeneksport ikke er juridisk bindene for Danmark. Men nu erkender de at have taget fejl. Det skriver Information mandag. Ifølge EU´s fælles regler for våbeneksport, så skal danske myndigheder, inden de giver tilladelse til eksport af våben eller militært udstyr, vurdere otte kriterier. Blandt andet skal det vurderes, hvorvidt produkterne "kan" blive brugt til at begå krigsforbrydelser. Er der en "klar" risiko, må der ikke gives tilladelse til eksporten. De danske myndigheder har dog åbenbart været af den opfattelse, at de ikke var forpligtet til regelret at følge forpligtelserne. Embedsmænd fra Udenrigsministeriet har over for Information flere gange givet udtryk for, at reglerne ikke er juridisk bindene. Justitsministeriet har sagt det samme til Folketinget. "Rådets fælles holdning indeholder ikke-bindende fælles regler for våbeneksport i EU," skrev daværende justitsminister Mathias Tesfaye (S) i et svar fra maj 2022 til Folketingets Europaudvalg. I en "berigtigelse", som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sendt til Folketingets Europaudvalg i 2023, erkender justitsministeren dog, at Folketinget har fået forkerte oplysninger. "Rådets fælles holdning er således juridisk bindende," skriver Peter Hummelgaard i berigtigelsen. "Det er uforståeligt, at der synes at have været tvivl om, hvorvidt EU-reglerne er juridisk bindende for Danmark, for det er de," siger Martin Lemberg-Pedersen, chef for Politik og Samfund hos Amnesty International, Danmark. Graham Butler, professor i EU-forfatningsret, Syddansk Universitet, er forundret over, hvordan danske embedsmænd har kunnet tolke reglerne som værende ikke-bindende. "Reglerne har været juridisk bindende fra dag ét," siger Graham Butler. Men, måske har de danske myndigheder godt vidst, at reglerne var bindende. De har i hvert fald selv arbejdet for, at det skulle være sådan. Det kan ses i en fælles rapport fra 2009 fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. "Danmark har løbende støttet, at EU's adfærdskodeks for våbeneksport styrkes og gøres juridisk bindende. Dette blev opnået ved vedtagelsen af en Fælles Holdning i december 2008 om Fælles Regler for kontrol med eksport af militærteknologi og udstyr," fremgår det af rapporten. Og eftersom reglerne er juridisk bindende, så er der heller ikke legitim mulighed for at fravige dem i sager, hvor det måtte være af politiske interesser for regeringen, forklarer Graham Butler: "At de danske myndigheder nu anerkender den juridiske forpligtelse, bør føre til en strammere proces fremover," siger Graham Butler.
Kilde: Information, mandag, s. 1-7

Konkurrence: Vestager skal ikke bekæmpe statsstøtte med statsstøtte
Berlingske mandag skriver i en leder blandt andet: "Europæiske batterifabrikker med kæmpesummer i statsstøtte har været på bedding i nogen tid. Det er nu en realitet. EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har godkendt, at den tyske stat kan støtte en ny batterifabrik med svimlende syv milliarder kroner. EU har ellers et forbud mod statsstøtte, der tidligere er blevet håndhævet med konsekvens. Statsstøtte forvrider og ødelægger den frie og fair konkurrence, er ødelæggende for EU’s indre marked og hæmmer innovation og skabelse af velstand. Det er i alles, ikke mindst små landes, interesse at undgå konkurrence baseret på statskassernes størrelse. Den grønne omstilling har gjort EU blød i knæene og åbnet for statsstøtte. EU’s genopretningspakke fra 2020 indeholder massiv grøn statsstøtte. Det er ufornuftigt. En grøn klimapolitik føres mest effektivt ved at pålægge klimagasser en ensartet afgift eventuelt i form af et kvotesystem, der har samme virkning. Statsstøtte til bestemte teknologier fordyrer ifølge De Økonomiske Vismænd den grønne omstilling. Den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA), der rummer subsidier til den grønne omstilling, har fået EU-Kommissionen til at skrue op for villigheden til at tillade statsstøtte. IRA bruges som begrundelse for at subsidiere batterifabrikker. At USA fører en ufornuftig statsstøttepolitik, er en dårlig begrundelse for, at EU går ind i en konkurrence med USA om at skrue op for statsstøtten. I øvrigt er den amerikanske statsstøtte til grønne formål målt i forhold til BNP mindre end EU’s. [...] Men det er en forkert reaktion at besvare andre landes statsstøtte og subsidier med egen statsstøtte og subsidier. Det forværrer bare problemet, fordi egen statsstøtte også på skadelig vis forvrider den indenlandske konkurrence, hvad enten det er nationalt eller i EU."

I et debatindlæg i Børsen web fredag skriver Morten Bødskov (S), erhvervsminister, blandt andet: "Som et lille land med en åben økonomi har vi ikke råd til at sidde tilbage med hænderne i skødet. [...] Derfor vil regeringen forsvare og forstærke de grønne styrkepositioner. Det gør vi med 1 mia. kr. til en midlertidig, målrettet og grøn investeringsordning. [...] Det er et nødvendigt træk. For EU er trådt ind i det grønne, globale kapløb ved at lempe mulighederne for statsstøtte. Den danske ordning lægger sig således op ad de nye muligheder, som EU-Kommissionen har givet frem til 2025 for at støtte investeringer i nye produktionsfaciliteter inden for udvalgte grønne industrier. [...] Denne form for statsstøtte er ikke noget, vi har tradition for i Danmark. Og de nye regler fra EU er ikke groet i en dansk baghave. Men vi må indse, at statsstøtte er blevet et internationalt konkurrencevilkår."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 2; Børsen, fredag

Institutionelle anliggender: Ny rapport: Frygt har afløst ideologi i stemmeboksene
Højre- og Venstrepolitiske positioneringer og ideologier har mindre indflydelse på, hvor europæere sætter kryds under valgafstemninger, end deres frygt for klima, migration og krig. Det viser en ny rapport, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Og netop de europæiske vælgeres frygt for klimaudvikling, migration og krigen i Ukraine kan få indflydelse på udfaldet af valget til Europa-Parlamentet i 2024 samt ved valg i en lang række EU-lande. Det indikerer rapporten "A crisis of one´s own: The politics of trauma in Europe´s election year" i hvert fald. Rapporten, som er blevet til på initiativ af tænketanken European Council on Foreign Relations, er baseret på vælgerbekymringer i 11 europæiske lande. Danmark er et af de elleve lande, som er med i undersøgelsen. Forskerne bag rapporten har ud fra data defineret fem toneangivende kriser, som bekymrer europæerne, og rangordnet dem efter udbredelse blandt EU´s vælgerbefolkning på 372 millioner borgere. 74 millioner europæere er bekymrede over klimakrisen, og det gør den til krisen med den største "tilhængerskare." Herefter følger sundhedskrisen med 73 millioner. Økonomiske senskader efter finanskrisen i 2009 følger er nummer tre med 70 millioner bekymrede europæere. 59 millioner europæere er bekymrede for migrantkrisen og en gentagelse af "invasionen" i 2015. 49 millioner europæere er bekymrede over Ruslands invasion af Ukraine. Krigsfrygten fylder mest i de østeuropæiske lande, sydeuropæerne har fokus på økonomiske problemer og franskmænd og danskere har øje på klimakrisen. I Tyskland er det migrationskrisen, der fylder mest. Forfatterne til rapporten forudser et "topartisopgør" ved kommende valg mellem "klimaneurotikere" på den ene side og "migrationsparanoide" på den anden.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20

Udenrigspolitik: Kun Haley kan stoppe Trumps republikanske triumftog
I en analyse i Berlingske mandag skriver Jacob Heinel Jensen, avisens USA-korrespondent, blandt andet: "Valget i New Hampshire i morgen har ikke kun betydning for de lokale i den lille stat med knap halvanden million indbyggere. Det kan også få store konsekvenser for ukrainerne. For europæerne. Ja, sågar for danskere og alle andre borgere i NATO-landene. Det er nemlig new hampshiriterne, der er de eneste, der kan tage opgøret med Donald Trump og hans isolationistiske kurs - og spørgsmålet er, om de gør det, når de skal til stemmeurnerne i morgen. [...] Det er Trump mod tidligere FN-ambassadør Nikki Haley. [...] Nogle meningsmålinger viser, at der er nærmest dødt løb mellem Trump og Haley. [...] Men det er også valget mellem to udenrigspolitiske doktriner, der ikke kunne være længere fra hinanden. Trump-doktrinen er isolationistisk og vil sende allierede i Europa og NATO ud i en usikker fremtid. Haley-doktrinen vil cementere USA’s rolle som verdens politimand og engagementet i Ukraine. Det er derfor, at valget i New Hampshire betyder så meget for hele verden. [...] Ifølge den franske EU-kommissær, Thierry Breton, sagde Trump til EU-præsident Ursula von der Leyen i 2020, at USA aldrig vil hjælpe Europa, hvis Europa bliver angrebet. “Og i øvrigt er NATO død, vi vil forlade NATO,” skulle Trump også have sagt ifølge Breton. Ifølge magasinet The Atlantic var det nogle af Trumps nærmeste folk, forsvarsminister Jim Mattis, udenrigsministrene Rex Tillerson og Mike Pompeo samt vicepræsident Mike Pence, der stoppede Trump i at melde USA ud af NATO i hans første periode som præsident. Der er formentlig ingen af disse mænd til stede i en Trump 2.0-regering. [...] Det er dog blevet sværere for Trump at melde USA ud af NATO takket være senator Tim Kaine (tidligere vicepræsidentkandidat i 2016) og den republikanske senator Marco Rubio, der har fået gennemført lovgivning, der vil gøre det umuligt for en præsident at forlade NATO uden et flertal på mindst to tredjedele af stemmerne i senatet. Men problemet er bare, at mindre også kan gøre det. For det er ikke kun jura, der afskrækker fjendtlige nationer fra at angribe NATO-allierede. Det handler om psykologi, skriver den pulitzerprisvindende journalist og historiker Anne Applebaum i The Atlantic. Hvis NATOs fjender ikke længere tror, at USA vil komme for eksempel Polen til undsætning, hvis Putin skulle finde på at angribe, så er skaden allerede sket. Trump kan på den måde afvikle NATO uden reelt at forlade alliancen. Og det er frygten i Europa med en ny Trumpregering."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 14-15

Det digitale indre marked: Domstol forbød betalingstvang - nu indfører Apple nyt gebyr
Apple melder ud, at de fremover vil tage 27 procent i gebyr for apps, der lader deres kunder betale via andre betalingssystemer end Apple´s eget. Spotify er oprørte over beslutningen og beskylder Apple for at "gøre alt" for at beskytte sit overskud. Spotify sætter nu sin lid til, at EU vil bremse Apple´s forsøg på at genskabe deres gebyrer. Det skriver Berlingske mandag. Tidligere har Spotify sagt, at Apple har en "vanvittig" kontrol over internettet. Den amerikanske højesteret har afgjort, at Apple ikke længere må spærre for, at apps fortæller brugerne, at det er muligt at benytte andre betalingskanaler end Apple´s egen. Som modtræk mod dommen har Apple nu i USA indført krav om, at apps, skal betale 27 procent i gebyr på betalinger fra brugere, som benytter andre betalingsformer end Apple´s. Spotify håber dog, at EU´s lovstramninger på området vil bremse Apple. "EU’s forordning om digitale markeder (DMA) vil langt om længe gøre en ende på denne falske fremturen, som reelt er en genskabelse af Apples gebyrer. Vi opfordrer stærkt EU-Kommissionen til at handle hurtigt og beslutsomt for at forhindre Apple i at indføre tilsvarende gebyrer, som er forbudt ifølge DMA," udtaler Spotify.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 11