EU i dagens aviser mandag den 22. november

Tophistorier

Lukasjenko har overspillet sin hånd
I en analyse i Politiken lørdag, skriver Ruslandsekspert Flemming Splidsboel blandt andet: "De mange migranter - en anslået 5000 - er begyndt at søge tilbage til selve Hviderusland. En stor del er nu indkvarteret i lagerhaller, hvor de afventer den videre udvikling, mens andre er fløjet hjem fra Minsk. [...] Den storpolitiske spænding er aftaget en smule, og nu bliver der set på de politiske konsekvenser. [...] Konflikten er især mellem Hviderusland og Polen, men Rusland og EU spiller også fremtrædende roller. Det har været uklart, hvor meget Ruslands præsident Vladimir Putin har skubbet på fra sin side, men russiske analytikere ser i stigende grad hans fingeraftryk på meget af det. [...] Den store taber er Lukasjenko. Han har troet, han kunne presse Polen og EU til at give lidt uklare indrømmelser ved at skabe et migrantpres. Måske har han ikke selv helt vidst, hvad han gerne ville opnå. Tidligere i krisen foreslog den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov pludseligt, at EU vel egentlig burde betale Lukasjenko for at stoppe strømmen af migranter til Hviderusland. [...] For EU har sagen bestyrket opfattelsen af Lukasjenko som en politisk bølle. Siden præsidentvalget i Hviderusland i august 2020 har han været lagt på is, men nu er EU klar til at skrue yderligere et par grader ned for forholdet. Den polske regering har fået anerkendelse for sin kompromisløse håndtering af Hviderusland. Polakkerne har simpelthen ikke ville give sig. Tilbage står det indtryk, at EU er blevet endnu mere samlet i sin modstand mod Lukasjenko."

Politiken skriver søndag i et portræt af af Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko blandt andet: "Lige nu er han hovedaktør i en konflikt med EU, hvor tusindvis af migranter agerer hans personlige brikker på et skakbræt, der strækker sig mellem den hviderussiske og den polske grænse. Han er med andre ord mest af alt kendt som Europas mest forhadte mand. [...] Men før han blev Europas skurk, var han en ganske populær herre blandt befolkningen. Og det er han sådan set stadig hos nogen. Fortællingen om en bondeknold med en beskeden opvækst på landet med sin enlige mor, gør ham for mange til en ven af folket.[...] Lukasjenko har givet en relativ økonomisk sikkerhed og ordentlighed. Der er virkelig ordentligt i Hviderusland, og det kan folket godt lide. [...] Lukasjenko har altid spillet på, at han lå mellem EU og Rusland, så han har hele tiden haft tilpas gode relationer til den ene part, så han har kunnet presse den anden.”

I en kommentar i Politiken søndag skriver international kommentator Michael Jarlner blandt andet: "EU har blod på hænderne. Sådan lød en overskrift i den britiske avis The Guardian i sommer. De fleste har sikkert glemt den for længst, for nu handler det om migrantkrisen ved den polsk-hviderusssiske grænse. [...] Hvideruslands diktator har udstillet EU's kynisme, når det handler om migranter og flygtninge. Men i virkeligheden er det en velkendt historie, som vi nu iklæder krigsretorik. Dét bør bekymre os. [...] Det er også en chokerende krise, Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, har brugt til at klæde os af. Til at udstille, at EU i spørgsmålet om respekt for egne humanitære værdier og fremmedangst er mest optaget af det sidste. Så i stedet for at betragte de strandede migranter og flygtninge i det mørkelagte grænseland mellem EU-landet Polen og Hviderusland som mennesker i nød, italesætter vi dem som “ammunition” i en “hybridkrig”. Vi hører også kun spredte protester fra EU-ledere over, at Polens højrenationale PiS-regering har brugt situationen til at få vedtaget en lov, der uagtet Geneve-konvention og asylregler lovliggør såkaldte pushbacks af migranter. [...] Og pludselig overdøves kravet om, at Polen skal respektere EU's grundlæggende værdier eller risikere udsmidning af folk som EU-præsident Charles Michel, der 10. november var på solidaritetsbesøg i Warszawa. Dér erklærede han, at man måske godt kunne forestille sig, at EU finansierede polske grænsemure. Det har, bemærkede netmediet Politico, ellers altid været en non-starter i EU. [...] Den polske regering har indtil videre afvist Frontex, nedkaldt en undtagelsestilstand og et mediemørke over sit grænseland og i stedet puslet med tanker om at søge bistand fra Nato. Så kan ingen være i tvivl om, at det her er en slags krig, som polakkerne fører for EU."
Politiken, lørdag, s. 13, søndag, s. 2, 6 (22.11.2021)

EU-formand vil bekæmpe migrantkrise med mure og hegn langs de ydre grænser
Flere danske medier har i dag og i løbet af weekenden skrevet om migrantkrisen ved EU's østlige grænser. Berlingske skriver lørdag, at EU's formand, Charles Michel, nu mener, at det "brutale angreb" på EU's grænser bør føre til fælles opførelse af befæstede ydre grænser. Tidlige har EU ellers kritiseret medlemslandet Ungarn netop for at opføre pigtrådshegn på dets grænser. "Vi har indledt debatten om EU-finansiering af fysisk grænseinfrastruktur. Dette skal løses hurtigt, for de polske og baltiske grænser er EU-grænser. En for alle og alle for en," udtalte Charles Michel på et møde i Berlin, hvor faldet af en tidligere befæstet europæisk grænse, Berlinmuren, blev fejret. Udtalelsen markerer et skifte i EU's holding til grænsemure. Tidligere har EU ment, at grænsemure ingen effekt havde. Og så sent som for en måned siden udtalte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at "der bliver ingen finansiering af pigtråd og mure. " EU-kommissæren for migration, svenske Ylva Johansson, har for nyligt kaldt det "en god ide," at opføre hegn langs EU's ydre grænser. Roderick Parkes er tidligere EU-embedsmand og forsker i sikkerhed og migration ved Det Tyske Udenrigspolitiske Selskab. Han kalder EU's holdningsskifte for en revolution i unionens tilgang til grænser: "I to eller tre årtier har EU jo været rejsende i grænsemægling - fra Balkan til Kaukasus - med denne her opskrift på, hvordan man kan skabe fred på begge sider af en grænse," forklarer Parkes, og hentyder til EU's tidligere vurdering, at handel, forsoning og samarbejde løfter grænseregioner og er bedre til at løse de grundlæggende problemer, som eksisterer langs grænser. Hanne Beirens, ekspert i EU's grænse og sikkerhedspolitik, mener, at den politiske signalværdi ved grænsehegn er større end den fysiske effekt, som opførte grænsehegn har på tilstrømningen af migranter. "Alle erfaringerne viser, at de hårde grænser har en minimal effekt på tilstrømning. Det ved vi. Deres funktion er en anden. De kan bruges til at sende et politisk budskab til et lands egen befolkning og måske til Bruxelles," forklarer Hanne Beirens. I Polen har man da netop også annonceret opførelsen af et 180 km langt og 5,5 meter højt hegn langs landets østlige grænse. Det er dog ikke det første grænsehegn i EU. Der findes allerede grænsehegn i de spanske enklaver Ceuta og Melilla i Nordafrika. Og i sommeren 2021 færdiggjorde grækerne et 40 km langt grænsehegn langs grænsen til Tyrkiet. Det græske hegn blev delvist finansieret af EU-midler.

Information skriver mandag, at EU's nye sanktioner overfor flyselskaber, som samarbejder med det statslige, hviderussiske flyselskab Belavia, virker. Flere selskaber har nu droppet enkeltbilletsalg til Belarus, og andre har helt droppet deres ellers nye flyruter til Minsk. Derudover har diplomatisk EU-pres medvirket til, at en række nordafrikanske - og mellemøstlige lande nu kun tillader hviderussiske statsborgere og borgere med permanent visum at flyve til Belarus. Der befinder sig dog stadig over 7000 migranter i Belarus. "Det er en af de dybeste kriser i EU's historie, retligt, moralsk og politisk," udtalte Gerald Knaus, leder af tænketanken Europæisk Stabilitetsinitiativ (ESI), på et pressemøde for nylig. På pressemødet udtalte Knaus yderligere: "Vi taler om et EU i en dyb strid om retsstaten i Polen - og så accepterer vi disse tilstande. Det er skandaløst og kan blive skæbnesvangert for EU." Ifølge Information er der tegn på, at stemningen er ved at vende i EU, når det gælder migrantkrisen. Hvor EU, med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen tidligere talte imod EU-finansiering af fælles grænsehegn og en hårdere sikring af EU's ydre grænser, så mener EU-formand Charles Michel nu, at grænsesikringen bør fællesfinansieres af EU.

Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at EU har svært ved at fastholde sin identitet som international aktør med en politik bygget på normer om humanisme, demokrati og menneskerettigheder. Migrantkrisen langs EU's østlige grænse mod Belarus er med til at udstille dette. EU viser her, at man er indstillet på at skrue ned for sine værdier, hvis det kan mindske migrantstrømmen. Derfor reagerer mange EU-lande heller ikke negativt på Polens brug af vandkanoner og tåregas mod migranter. "Jeg skal ikke blande mig i, hvad Polen gør. Jeg har fuld tillid til, at både Polen, Letland og Litauen overholder de forpligtelser, de har,” udtalte den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tidligere på ugen til dagbladet Politiken. "Der er ingen tvivl om, at verden har ændret sig. EU står omkranset af lande, der har andre værdier. De sidste 25 år har vi set en stigning i antallet af illegitime demokratier, som betragter EU's insisteren på menneskerettigheder og demokrati som en svaghed. Det er en form for flodbølge mod de værdier og principper, EU står for,” vurderer Ian Manners, lektor ved Lund Universitet, hvor han forsker i EU's normative magt i international politik. Han fortsætter: "Der er ved at brede sig en opfattelse af, at EU's værdier er blevet en svaghed, fordi de forhindrer EU i at agere på linje med andre lande. Der er en tiltagende splittelse mellem ønsket om en mere pragmatisk geostrategisk udenrigspolitik og ønsket om at stå fast på værdierne. Mange mener stadig, at det netop er respekten for demokrati og menneskerettigheder, der gør europæerne til europæere." En højtstående embedsmand fra EU-Kommissionen udtaler til Kristeligt Dagblad, at man er klar over, at man giver køb på humanisme og menneskerettigheder i forhold til flygtninge og migranter, men at det er prisen, hvis EU skal modvirke presset fra kyniske nabolande. "Der er ikke politisk opbakning i befolkningerne til flere flygtninge og migranter. Hvis vi ikke vil se en vækst i populistiske og højrenationale partier, er vi nødt til at standse strømmen. Vi skal vise vores egne befolkninger, at vi er parate til at beskytte dem. Det er også en del af EU's værdigrundlag," siger embedsmanden.

I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund, Amnesty International Danmark, blandt andet: "Den polske regering bruger krigsretorikken til at retfærdiggøre ulovlige push-backs af personer, der søger asyl ved deres grænse. Selvom både den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og international lovgivning er klar: Det er ulovligt at tilbagesende personer, der krydser en grænse irregulært, uden en individuel vurdering af deres forhold. [...] Desværre er EU og Danmark hoppet med på denne retorik, og det har ført til en aldeles uholdbar øvelse i politisk spagat, når det kommer til at forholde sig til udviklingen i Polen. [...] Unionen er selv delvist ansvarlig for denne uholdbare politiske spagat. I snart to årtier har det jo været EU's egen migrations- og udenrigspolitik aktivt at tvinge nabolande og regioner til at blande geopolitik, handel og udviklingsbistand sammen med europæiske regeringers ønske om at undgå asylansøgere. Man har indgået aftaler om eksternaliseret grænsekontrol med Niger, Libyen, Tyrkiet, Ukraine og ja - også med Belarus. Selvom danske og europæiske medier ikke kalder dette pres-diplomati for 'hybridkrig', er de belarussiske manøvrer dog tydeligvis en videreførelse af samme diplomati, som også Erdogans brug af EU-Tyrkiet aftalen er det. De europæiske regeringers fastlåste kurs om at undgå at tage ansvar for asylansøgere - koste hvad det vil - gennemskues og udnyttes til diplomatisk pres. Kun implementeringen af mere langsigtede værktøjer vil frigøre EU fra den usammenhængende snak om værdier og rettigheder og fra kynisk brug af fordrevne mennesker til at presse politiske dagsordener igennem.”

I en kronik i Politiken søndag skriver Preben, Wilhjelm, forfatter, blandt andet: "Migranterne og asylsøgerne kommer. Vi har reelt kun to muligheder. Enten må vi indrette os på at kunne modtage og integrere et betydeligt antal flygtninge. Eller også må vi være indstillet på at forskanse os og med vold afvise dem. [...] Hidtil har vi besvaret disse udfordringer ved en stedse mere restriktiv flygtningepolitik. Målet er klart formuleret af udlændingeminister Tesfaya: færrest mulig flygtninge her til landet, helst ingen. Ønsket er fuldstændig urealistisk medmindre man vil bryde med internationale forpligtelser samt anvende tvang og vold (som det allerede sker ved EU's ydre grænser). Hvilket i øvrigt kun vil flytte problemet andre steder hen. EU's forsøg i 2016 på en solidarisk fordeling af ankomne flygtninge sagde Danmark nej til - på linje med Unionens mest nationalkonservative (for ikke at sige halvfascistiske) medlemmer. Løkke-regeringens 'tilbud' om at modtage 100 (ét hundrede!) af de 2,6 mio flygtninge, der strømmede ind i EU i 2015/16, var mere end pinligt.

I en klumme i Jyllands-Posten søndag skriver avisens internationale korrespondent, Michael Bjerre, blandt andet: "I migrantkrisen på den polsk-hviderussiske grænse blev alle vi pressefolk forsøgt misbrugt. [...] Pressen blev lagt store hindringer i vejen for at kunne give offentligheden et så sandt billede som muligt af det højspændte migrantkaos, som havde udviklet sig til et storpolitisk drama mellem Hviderusland og Rusland på den ene side og Polen og resten af EU på den anden. [...] På den hviderussiske side var der i første omgang kun givet adgang til hviderussisk og russisk presse, der tegnede et billede af en krise udløst af Polen. [...] På den polske side af grænsen var det ikke bedre med åbenheden. Polen skjulte også de fortvivlende forhold for migranterne og indførte et forbud mod at lade presse og læger få adgang til grænsen."

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Kamilla Kvam, Store Heddinge, blandt andet: "Hvor er jeg dog enig med Michael Jarlner, når han skriver, at Vesten i stedet for at gå med på krigslogikken burde fastholde troen på en retsstat, der ser de nødstedte som mennesker, der har krav på asylbehandling (Pol. 14.11.) Desværre er både Danmark og resten af Europa i færd med at smide grundlæggende europæiske værdier over bord. I stedet for at kæmpe for de nødstedtes rettigheder rammer vi et nyt humanistisk lavpunkt og lader dem dø i skovene."
Berlingske, lørdag, s. 1, 4-5; Information, mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten, søndag, s. 20; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Politiken, mandag, s. 7, søndag, s. 5, lørdag, s. 5 (22.11.2021)

Prioriterede historier

Emmanuel Macron vil lære Europa at elske atomkraft
Atomkraft har fået comeback i Frankrig og nu vil præsident Emmanuel Macron bygge seks spritnye atomkraftværker, skriver Information mandag. Franskmændene mener, at a-kraft er grøn energi og presser nu EU til at give a-kraften det officielle grønne stempel. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har allerede antydet, at atomkraften snart får et grønnere stempel på EU-plan. "Vi har brug for mere vedvarende energi. Den er billigere, CO2-fri og hjemmeproduceret. Vi har også brug for en stabil kilde, atomkraft, og i overgangsperioden gas. Det er derfor, at vi vil komme med vores forslag til taksonomi," skriver von der Leyen på Twitter med henvisning til EU-Kommissionens kommende liste over grønne teknologier. I første omgang vil Macron investere op mod 7,5 milliarder kroner i ny atomkraftteknologi. "For at producere energi har vi den fordel, som er vores historiske energimodel: den allerede installerede atomkraftpark. De 220. 000 franskmænd, som arbejder i atomkraftsektoren, er en fordel, fordi det betyder, at vi er blandt de lande i Europa, som har det mindste CO2udslip per produceret energienhed," sagde Macron for nylig i sin fremlæggelse af sin 2030-plan for Frankrig. Frankrig og ni andre lande peger i et brev til EU-Kommissionen, som også er målrettet resten af EU-landene, på, at a-kraften "bidrager afgørende til vores energi- og elproduktionskilders uafhængighed". Den franske kommissær Thierry Breton prøver også på de interne linjer i EU-Kommissionen at påvirke processen i en atomkraftvenlig retning. "Jeg mener, at man absolut skal have atomkraft. Vi kan ikke lave den grønne omstilling i Green Deal uden at have atomkraft og gas som overgangsteknologi," siger Thierry Breton til Information. Klima- og miljøminister Dan Jørgensen (S) siger til Information, at han er imod, at atomkraft kategoriseres som en bæredygtig energiform og understreger, at andre lande selv kan beslutte deres energikilder. "I Danmark har vi selv valgt atomkraft fra, men andre medlemsstater har atomkraft som en del af deres energiplanlægning, og det har de ret til ifølge traktaten. Den ret anerkender vi selvfølgelig. Det ændrer ikke på, at regeringen grundlæggende mener, at atomkraft ikke er fremtidens bæredygtige energikilde. Derfor bør vi i EU ikke give atomkraft særligt favorable forhold ved at kalde det bæredygtigt på linje med vedvarende energi. Ligesom vi ikke vil finansiere det," skriver han. EU-Kommissionen er på grund af de forskellige interesser sat under krydspres, men vurderingen blandt de kilder i Bruxelles, som Information har talt med, er, at på den ene eller anden facon vil a-kraften få et grønnere stempel end i dag.

I en kronik med overskriften "Atomkraft er ikke svaret på klimakrisen," bragt i Jyllands-Posten mandag, skriver Hans Pedersen, Vedvarende Energi, Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi, Palle Bendsen, Noah Denmark og Niels Henrik Hooge, Noah Denmark, blandt andet: "I alt har EU's EURATOM-program et årligt budget på 11 mia. kr., hvortil Danmark for tiden bidrager med mere end 200 mio. kr. Det store spørgsmål er imidlertid: Hvorfor har vi igen en debat om atomkraft, når den giver så lidt mening? Den umiddelbare anledning er den europæiske energiforsyningskrise, som skyldes, at der er for lidt vedvarende energi og for meget naturgas i energiforsyningen. Det gør det muligt for lande uden for EU at skrue op og ned for gashanerne af kommercielle eller politiske grunde. Men den virkelige årsag er en anden: Over hele Europa nærmer atomkraftværker sig deres 40-års udløbstid. Hvis driften forlænges, er det forbundet med stigende sikkerhedsrisici, og hvis der skal bygges nye, kræver det enorme tilskud - langt mere, end hvad vedvarende energi nogensinde har fået. Derfor kom det som en ubehagelig overraskelse for atomkraftindustrien, da en uafhængig ekspertgruppe nedsat af EU-Kommissionen i 2020 konkluderede, at atomkraft ikke er en grøn teknologi og derfor ikke er kvalificeret til grønne investeringer, såfremt man ønsker at nå de bæredygtighedsmål, der er fastsat af EU's grønne pagt. [...] Efter at EU-Kommissionen har foreslået, at fossile brændsler under visse betingelser bliver inkluderet i taksonomien, og der har cirkuleret et anonymt såkaldt ikke-papir, der foreslår yderligere svækkelser af taksonomien, er EU blevet opdelt i to lejre. På den ene side står Danmark, Portugal, Tyskland, Østrig og Luxembourg, der ønsker at satse på vedvarende energi, og på den anden side en koalition anført af Frankrig, der vil redde sin skrantende atomkraftindustri og derfor har indgået et samarbejde med ni andre, hovedsageligt østeuropæiske lande. I et dansk perspektiv må en meningsfuld debat om atomkraft starte med spørgsmålet: Bør EU satse på vedvarende energi, der har potentialet til at løse klimakrisen, eller på atomkraft, der ikke har det? Det er noget, som danske politikere dårligt kan undgå at forholde sig til, fordi enhver krone, der bliver investeret i atomkraft i Europa, er en krone, der ikke bliver investeret i vedvarende energi. Danmark er verdens førende eksportør af grønne energiteknologier i forhold til landets størrelse, og EU vores største marked."
Information, mandag, s. 1, 6, 7; Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (22.11.2021)

Ugens vigtigste coronaerkendelser
Det har været endnu en hård coronauge i Danmark, der bød på flere sæsonrekorder, skriver Information lørdag. På et coronapressemøde i Sundhedsministeriet fredag lød det, at den alarmerende smitteudvikling betyder, at der nok ikke bliver så få restriktioner, som mange måske havde gået og forestillet sig. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) annoncerede også, at regeringen ønsker at få Folketingets opbakning til nye restriktioner, der særligt rammer de uvaccinerede. I Østrig og andre EU-lande er man allerede gået skridtet videre og har indført særlige regler for uvaccinerede, og statsminister Mette Frederiksen har også skærpet retorikken over for de uvaccinerede og overvejer at presse dem med yderligere tiltag. "Selvfølgelig overvejer vi i regeringen, om der ville være behov for yderligere initiativer. Også ud fra en rimelighedsbetragtning. Når så mange mennesker spiller efter reglerne, og nogle få ikke gør, så kan vi jo ikke bare se på, at de få ødelægger det for de mange. Så selvfølgelig overvejer vi også, om der skal ske yderligere," sagde hun. Altinget skriver mandag, at covid-situationen er højt på dagsordenen blandt EU-parlamentarikerne i Strasbourg. Medlemmerne skal mandag forhøre EU-Kommissionen om, hvad der er i pipelinen på EU-plan for at imødegå udfordringerne fra de stigende tal og nye nedlukninger i landene.

Børsen bringer mandag en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: "Langt om længe var der lys forude: Ved udgangen af august kunne EU-Kommissionen gladeligt melde ud, at 70 pct. af de voksne europæere var fuldt vaccinerede. Økonomierne buldrede frem, og milliarder fra EU's store fælles genopretningsfond begyndte at rulle ud. Men i baggrunden lød der også advarsler om, at der skal en endnu højere vaccinetilslutning til for at bremse den ekstremt smitsomme deltavariant - og at der bag de 70 pct. gemmer sig store forskelle mellem lande og regioner. I dag, knap tre måneder senere, står covid igen højt på dagsordenen. Over den seneste uge har land efter land i Europa noteret nye smitterekorder - og de politiske ledere er igen nødt til at tage værktøjer i brug, som skulle have været fortid nu. [...] Både smitte, indlæggelser og dødstal vil fortsat stige i EU-landene den kommende uge ifølge den seneste statusmelding fra sundhedsagenturet ECDC. Gamle kendinge som maskepligt, afstandskrav og coronapas er igen hevet frem fra værktøjskassen. Også booster-vacciner bliver mere og mere udbredte, og i flere lande stilles der også ekstra krav til de uvaccinerede. Lægemiddelagenturet EMA er i gang med at evaluere vacciner til børn. [...] Det skulle have været så godt - men kan ende med endnu en lang og hård vinter i coronaens tegn."
Information, lørdag, s. 6-7, 10-13; Altinget, mandag (22.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Briterne siger nej til Danmark - milliardregning fra Brexit på vej til danskerne
Den udenlandske arbejdskraft er i stor stil vendt tilbage til Danmark efter coronakrisen, men det gælder ikke for briterne, da det efter Brexit er blevet for besværligt. Briterne har ellers været den mest givtige udenlandske arbejdskraft for Danmark og derfor råber Danske Erhverv nu vagt i gevær over for regeringen og det øvrige folketing. "Den udenlandske arbejdskraft er en gigantisk overskudsforretning, og vi går glip af ordrer og vækst, hvis vi ikke får den nødvendige udenlandske arbejdskraft. Hvis man har lyst til at arbejde i Danmark. burde man være velkommen. Det er win-win," siger den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen og fortsætter: "Det koster os velstand, at dele af Christiansborg med vilje har sat nogle benspænd, der har gjort det vanskeligt at få den udenlandske arbejdskraft til landet. Det er fordi, man blander udlændingepolitik og udenlandsk arbejdskraft sammen. " Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved VIVE, påpeger, at selvom det kan være en god idé at sænke beløbsgrænsen, er det ikke nødvendigvis nok til at få endnu mere højtuddannet arbejdskraft til landet. Til gengæld kunne man gøre forskerordningen endnu mere attraktiv eller på anden vis reducere topskatten for en periode for den udenlandske arbejdskraft. "Det er alvorligt, at der helt er sat prop i den kanal. Der venter vi på, hvad der bliver forhandlet mellem Storbritannien og EU. Et land som Danmark vil i den sammenhæng have en interesse i selv en ensidig aftale, hvor briterne kan komme her, men ikke omvendt. Det kan vi ikke gøre alene, men vi kan gøre vores synspunkt gældende i EU," siger Torben Tranæs.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (22.11.2021)

Det digitale indre marked

Du har samme rettigheder som forbruger online
Jyllands-Posten bringer lørdag en artikel, hvor de kigger nærmere på forbrugerrettigheder i forbindelse med internetshopping. Kim Fogtmann, jurist ved Forbrugerrådet TÆNK, udtaler: "Som tommelfingerregel er man som forbruger stillet ens, uanset om man har købt sine varer i en dansk eller udenlandsk internetbutik, så længe det er en butik, der er inden for EU. Man skal dog være opmærksom på, hvor de sender varen fra, for det kan være et andet land, og så kommer der told, moms og afgifter på," siger Fogtmann, som anbefaler, at man altid læser handelsbetingelserne igennem, inden man gennemfører sit køb. "Så længe man handler inden for EU's grænser, er man stillet lige så godt, som hvis man køber fra en dansk hjemmeside, for der må ikke være forskel på EU-borgernes rettigheder. Det vil sige fjorten dages fortrydelsesret og to års reklamation," siger Fogtmann og forklarer, at man på europæisk plan har mulighed for at indbringe klager over europæiske butikker til Forbruger Europa.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 38 (22.11.2021)

Laszlo var pizzasulten - det kostede ham næsten fire milliarder kroner
Politiken bringer søndag en artikel, hvor de kigger på kryptovaluta og deres indflydelse på samfundet. I artiklen efterlyser Jens Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering, CBS, en dansk diskussion omkring emnet: "Det ender med, at vi blot overlader udviklingen af kritisk infrastruktur til andre, såsom USA, Den Europæiske Centralbank eller Sverige i stedet for, at vi selv tager stilling til vigtige etiske og politiske spørgsmål", siger Jan Damsgaard og fortsætter: "Ønsker vi for eksempel et system, hvor børnepenge af staten bliver kodet, så de kun kan bruges til bestemte formål? Nogle skatteydere vil måske synes, det er en god ide. Andre bestemt ikke. Men det skal vi da have en demokratisk debat om og ikke bare overlade til andre centralbanker at afgøre, når de udvikler systemer, som vi før eller siden bliver en del af," udtaler Jens Damsgaard. Hos EU-Kommissionen ser man så store perspektiver i kryptovaluta og block chain, at man har udarbejdet en block chain strategi, som skal gøre EU til verdensledere indenfor teknologien. Fabio Panetta, medlem af direktionen i Den Europæiske Centralbank, har tidligere udtalt, at verden er i gang med "genopfindelsen af penge."
Politiken, søndag, s. 18-21 (22.11.2021)

Stormen mod Facebook og de andre tager til
Jyllands-Posten skriver søndag, at en ny EU-regulering, som skal kontrollere sociale medier og tech-giganter, nu er lige om hjørnet. I forbindelse med arbejdet havde Europa-Parlamentet i sidste uge besøg af whistleblower Frances Haugen. Haugen har offentliggjort dokumenter, som afslører, at Facebook er med til at underminere verdens demokrati, samt dets brugeres sikkerhed og sundhed. Haugen var inviteret for at give input til politikernes arbejde med at indføre tidssvarende regulering af tech-giganter. Haugen takkede EU for at tage emnet alvorligt. Danske Christel Schaldemose (S), MEP, er Europa Parlamentets samlede ordfører på de to EU-lovforslag om digitale tjenester, som skal styrke kontrollen med digitale platforme. "Frances Haugens mange eksempler på, hvordan tingene virker hos Facebook, er interessante. Jeg lærte selv meget," udtalte Schaldemose efter Haugens besøg i Parlamentet. Lovforslagene bygger på grundlag, som konkurrencekommissær i EU-Kommissionen, Margrete Vestager, præsenterede for et års tid siden. Dengang sagde Vestager, at "Vi har brug for regler, der gør onlineverdenen til et sikkert og pålideligt sted. Vi skal kunne stole på, hvad vi møder online. Kunne navigere uden at blive konfronteret med terrorpropaganda. Og føle os så sikre på, at det legetøj, vi køber online, er lige så sikkert, som det, vi køber i en butik af mursten."
Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19 (22.11.2021)

Finansielle anliggender

Cheføkonom om nye nedlukninger i Europa: “Det er ret vildt”
Cheføkonomer vurderer, at nye europæiske nedlukninger vil påvirke inflationen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Flere europæiske lande har genindført restriktioner og stramninger på grund af stigende coronasmitte. "Det er smittetal og hospitalsindlæggelserne, der går den forkerte vej. Nogle lande har ikke vaccineret så store dele af befolkningen, og det er dem, der bliver først og hårdest ramt. Det er det, politikerne reagerer på, og det virker til, at politikerne lader sig inspirere af hinanden," siger Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker, Danske Bank. Han vurderer, at inflationen vil stige som resultat af de genindførte restriktioner. Noget som den Europæiske Centralbank ellers afviser. Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank er enig: "Det vil være inflationært, og det kommer til at forlænge perioden med ekstraordinær inflation i Europa," vurderer Søren Kristensen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (22.11.2021)

Euro svækkes efter østrigsk lockdown
En østrigsk lockdown og en varsling fra den tyske sundhedsminister om, at Tyskland måske følger efter, svækker fredag euro, skriver Børsen mandag. Fredag gentog chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, at en stramning af pengepolitikken nu for at dæmme op for inflationen kan kvæle euroområdets opsving. Fra Stephane Ekolo, global aktiestrateg hos Tradition, lød det: “Én ting er sikkert, hvis hele Europa lukker ned igen - og afhængigt af hvor længe - så vil vi skulle genoverveje vores vækstscenarier.”
Børsen, mandag, s. 26 (22.11.2021)

Grundlæggende rettigheder

Opråb fra danske gynækologer og fødselslæger: Vi skylder at hjælpe de polske kvinder med abort
Berlingske bringer søndag en kommentar af Ida Donkin, læge, ph.d. og forfatter, Annemette Wildfang Lykkebo, ledende overlæge og formand for Dansk Selskab for Obsterik og Gynækologi (DSOG), og Lise Lotte Torvin Andersen, overlæge og næstformand for DSOG. De skriver blandt andet: "Den frie abort er en rettighed, der er vigtig at værne om. Men det er en rettighed, som vi har lært, at vi som borgere i Europa bestemt ikke kan tage for givet. For et år siden indførte Polen et næsten totalt forbud mod abort. Kun når graviditeten er konsekvens af voldtægt eller incest, eller kvindens liv er i fare, kan en abort tillades. Polen var tidligere et af de lande i Europa, der havde den mest lempelige abortlovgivning. Men siden Sovjet blev opløst i 1990erne, er lovgivningen gradvist blevet strammet til, og Polens abortlovgivning er nu en af verdens mest restriktive. [...] Før den fri abort blev mulig i Danmark, rakte Polen ud, og hjalp danske kvinder til sikre aborter under ordnede forhold. Vi ønsker at gengælde hjælpen. [...] Siden loven blev indført for et år siden, har vi allerede oplevet flere polske kvinder komme til os med netop det ønske. Under armen har de haft deres sparegris. Ved egenbetaling er det nemlig allerede muligt at tilkøbe sig hjælp i det danske sundhedsvæsen trods manglende statsborgerskab. Så principielt hjælper vi allerede. Men kun dem med økonomien på rette sted. Vi ønsker at udvide hjælpen, så de socialt mest udsatte også kan få samme mulighed. [...] Vi står som landets gynækologer og fødselslæger klar til at hjælpe de polske kvinder. Og vi opfordrer til, at vi som nation lægger pres på den polske regering gennem Europa-Parlamentet, for at få lempet abortlovgivningen. Retten til at bestemme over egen krop er en menneskeret - også for kvinder."
Berlingske, søndag, s. 42-43 (22.11.2021)

Vores demokrati er et mindretalsstyre - og det skal ændres
Information bringer lørdag et langt interview med den politiske filosof Hélène Landemore, som i interviewet blandt andet forklarer, hvorfor hun finder repræsentativt demokrati udemokratisk. "Et sandt demokrati skal ikke være sådan, at almindelige borgere skubbes ud i periferien, mens professionelle politikere skaber en lang karriere på at sidde i centrum," siger Landemore blandt andet. Hun synes ikke selv, at det var en god ide, at Storbritannien forlod EU, men den tilknyttede kritik af europæisk teknokrati var berettiget og væsentlig, mener hun. "Det er jo ikke forkert at tænke, at EU's lænker begrænser suverænitet og medbestemmelse. Det er en rimeligt præcis diagnose," siger Landemore.
Information, lørdag, s. 24-26 (22.11.2021)

Interne anliggender

I denne uge har EU givet Polen krammere - og mavepustere
I en nyhedsanalyse lørdag skriver avisens EU-korrespondent, Karin Axelsson, blandt andet: "Ros strømmer mod Polen for at beskytte EU's ydre grænse. I ly af tåregassen har Polen haft travlt med at udkæmpe den egentlige krig - mod EU. [...] For en måned siden talte alle godt nok om et muligt Polexit i kølvandet på en kontroversiel polsk forfatningsdom, som underkendte EU-domstolen på lange stræk. Nok er nok, dundrede stats-og regeringschefer. Hvis ikke Polen kan finde ud af at respektere retsstaten og EU's spilleregler, så ved de selv, hvor udgangen er. Det var dengang. I denne uge udkom den tyske avis Bild med ordene “Tak Polen!” [...] Er striden om traktater, retsstat og penge så forsvundet i tåregastågerne? Nej, bestemt ikke. Og her kommer vi til den ironiske timing. [...] For samme dag, som roserne flød i Bruxelles, havde en anden minister travlt i den polske hovedstad, Warszawa. Det var justitsminister Zbigniew Ziobro, som netop havde præsenteret en retsreform, som skal vende hele det polske retssystem på hovedet, trimme det tunge bureaukrati og bringe domstolene tæt på borgerne med nye digitale løsninger. [...] Og nå jo, så annoncerede Ziobro i øvrigt også, at han som landets øverste anklager ville bringe en ny sag for Polens forfatningsdomstol. Om det ikke er uforeneligt med den polske grundlov, at EU-domstolen udsteder bøder til Polen for ikke at overholde EU-domme. [...] Torsdag fulgte han op på sit løfte og indbragte sagen for forfatningsdomstolen - altså selvsamme forfatningsdomstol, som både EU-Domstolen og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener er politisk styret. [...] Flere ting denne uge viser, at EU's polske sympati omvendt kun rækker - til grænsen. For mens EU-ministrene uddelte verbale krammere til Polen i Bruxelles, kom EU-domstolen i Luxembourg med endnu et mavestød til det polske retssystem. Domstolen underkendte justitsminister Ziobros ret til at rykke rundt på dommere mellem instanserne og kaldte det en sammenblanding med hans rolle som øverste anklager. Og i torsdag gentog retskommissær Didier Reynders EU's bekymring, da han var på rundtur i Warszawa for at snakke med repræsentanter fra regeringen, civilsamfundet og den uafhængige ombudsmand. Svaret fra justitsminister Ziobro? Han viste den måbende EU-kommissær billeder af Warszawas ødelæggelse i 1944 og understregede, at dette var tyskernes værk, og at Polen aldrig igen ville tillade indblanding udefra i den polske suverænitet. Næppe den slags argumenter, der får EU-kommissionen til at frigive de 36 milliarder euro til genopbygning efter corona i Polen, som de stadig tilbageholder på grund af retstilstanden i Polen. I denne uge sendte lederne af de største politiske grupper i EU-parlamentet et fælles brev til kommissionen, hvor de bad dem holde fast i den beslutning."
Politiken, lørdag, s. 2 (22.11.2021)

Klima

1,5-graders målsætningen svinder i røgen fra kulkraften
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Jesper Theilgaard, klimaformidler og tidligere TV-vejrvært, blandt andet: "Der må nødvendigvis altid være nogle forhåbninger til de årlige klimakonferencer, for hvis vi mister håbet om, at der kan skabes løsninger på de globale klimaproblemer, så mister vi også en hjørnesten i vores ønsker for fremtiden. [...] IPCC havde allerede i august fremlagt betingelsen for, at 1,5-graders målsætningen kunne overholdes - nemlig en reduktion af CO2-udledningen på 50 procent fra nu og frem til 2030, hvilket ret præcist svarer til det danske ambitionsniveau. Kravet til COP26 var derfor tårnhøjt, og det blev da heller ikke opfyldt. EU øgede ganske vist reduktionsmålet fra 40 til 55 procent i forhold til 1990, men det svarer stadig kun til 40 procent i forhold til nu, hvorfor det ikke er nok."
Politiken, lørdag, s. 12 (22.11.2021)

2,8 milliarder ton varm luft truer klimaet
Hele 2,8 milliarder klimakreditter risikerer ifølge nogle af Europas førende eksperter at underminere Parisaftalen om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, skriver Politiken mandag. Markedet for klimakreditter var et af de afgørende punkter på dagsordenen på klimatopmødet i Glasgow i forrige uge og prisen for at få de lande, som tidligere har blokeret på to tidligere topmøder, med i en ny aftale, var, at nogle af de ubrugte kreditter fra det gamle system kom med over i det nye. "Hvis alle de kreditter ender med at blive udstedt, er det et kæmpe slag mod Parisaftalen," siger politisk konsulent Gilles Dufrasne fra organisation Carbon Market Watch, der analyserer markedet for klimakreditter. EU og USA har allerede sagt, at de ikke vil købe klimakreditter, og Lambert Schneider, der var en del af EU's forhandlingsdelegation i Glasgow, håber, at andre lande og virksomheder vil holde sig væk.

Information bringer lørdag et interview med den franske forsker fra Colombia University, som har arbejdet for tænketanken European Council on Foreign Relations med at lave analyser til EU-Kommissionen om de globale energimarkeder. Han mener, at den Parisaftale, som ses som et gennembrud i global klimapolitik, er en skandale. For så snart klimamålene støder sammen med sociale fremskridt og vækst, svigter indsatsen og han frygter, at klimakrisen kan ende i et demokratisk sammenbrud. Han mener, der er tre logiske muligheder for verdenssamfundet til at bekæmpe klimaforandringerne. "Den første er, at de stormagter, der faktisk har teknologien og pengene, tager sagen i egen hånd og mobiliserer alle deres finansielle ressourcer til den nødvendige energiomstilling," siger han. Den anden mulighed er såkaldt geoengineering, hvilket han kalder nødbremsen. Kort fortalt er ideen, at man på obskure måder griber ind i jordens klimasystemer, hvilket er yderst kontroversielt, og der findes meget lidt viden om konsekvenserne. Han vil dog ikke udelukke, at Kina eller USA vil overveje at trække "nødbremsen", hvis folks liv er i fare. Den tredje og sidste udvej er heller ikke opmuntrende: "Den sidste mulighed er, at der sker et totalt sammenbrud i vores samfund, fordi de to institutioner, der strukturerer vores liv - demokrati og kapitalisme - mister deres legitimitet på grund af klimakrisen," siger han og fortsætter: "At vi får en massiv destabilisering i udviklede samfund, fordi alle forstår, at vi er dødsdømt. Kapitalismen kan ikke bruges i den situation. Demokratiet svigter. Vi mister troen på, at institutionerne holder samfund sammen," siger Pierre Noël og holder en kort pause: "Det er et ekstremt scenarie, bestemt ikke positivt."
Politiken, mandag, s. 6; Information, lørdag, s. 10-11 (22.11.2021)

Dan Jørgensen: Her er de gode – og mindre gode – elementer ved COP26-aftalen
I en kommentar på Altinget lørdag, skriver Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister, blandt andet: "Det altoverskyggende succeskriterie på COP26 var at holde liv i Parisaftalens 1,5 graders-mål. Det lykkedes. [...] Med aftalen kom vi også et skridt nærmere enden på den fossile tidsalder, selvom vi havde håbet på at komme endnu længere. Da det første udkast til aftaleteksten landede onsdag morgen, var der ikke mange, der regnede med, at teksten om at udfase kul og fossile subsidier ville overleve slutspurten. [...] Samtidig tog COP26 de første skridt til at operationalisere spørgsmålet om, hvordan de fattigste lande kan hjælpes med de tab og skader, som klimakrisen forvolder dem. Det er rimeligt, at vi kommer de fattige og sårbare lande i møde her, og Danmark har som ét af få lande allerede nu tilkendegivet, at vi vil give fem til otte millioner amerikanske dollars til at få arbejdet med tab og skader i gang, ligesom vi har fastholdt presset for, at EU kan og bør gå forrest i at øge støtten til tilpasning."
Altinget, lørdag (22.11.2021)

Energikrise kan give os dårlige løsninger
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Europa oplever en voldsom stigning i prisen på energi, så familier i Syd- og Østeuropa må vælge mellem et opvarmet hus eller varm aftensmad. Flere af mine kollegaer i EU-Parlamentet skyder skylden på den grønne omstilling og EU's CO2-kvotesystem. Men krisen skyldes reelt for lidt grøn omstilling og ikke for meget. [...] Ifølge EU-Kommissionen havde omkring 31 mio. mennesker i EU problemer med at holde deres hjem varmt allerede før energikrisen. [...] Flere af mine kollegaer taler om at lægge låg på den kvotepris, som de seneste år er steget, så det er blevet dyrere for energiselskaberne at udlede CO2. [...] Forslagene er forståelige, men samtidig risikerer de at bremse den grønne omstilling ved at gøre det mindre attraktivt at investere i vedvarende energi. Derfor er jeg glad for, at EU-Kommissionen har afvist at lægge låg på prisen på CO2-kvoter og i stedet bruge de ekstra indtægter fra den højere CO2-pris til at kompensere de grupper i samfundet, som lider under de høje energipriser. [...] Den væsentligste årsag til priserne er øget efterspørgsel efter coronakrisen på naturgas, som vi importerer fra for eksempel Rusland, der i samme ombæring har skåret ned på gaseksporten til Europa. Vi har en stærk interesse i at gøre os uafhængige af den slags import og udbygge vind og solenergi, som i dag er billigere end fossil energi."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 37 (22.11.2021)

Frygter den grønne revolution
Nye tider er på vej og på COP26 i Glasgow blev alverdens lande enige om, at kul skal udfases. Det globale skifte til grøn energi truer kulminerne i Bosnien, skriver B.T. mandag. "Situationen i transformationen af energi bekymrer os. Produktionen falder konstant. Det samme gør antallet af beskæftigede. Folk føler sig ikke trygge. De leder efter alternativer," siger den 36-årige Jekalovic, som er sjakformand i Breza-minen nordvest for den bosniske hovedstad, Sarajevo. Bosnien håber at blive medlem af EU og har erklæret, at landet vil være overgået til grøn energi inden 2050. Eksperter vurderer, at Bosniens 11 tilbageværende kulminer vil lukke i de næste årtier. "Kulsektoren vil formentlig forsvinde i de næste 10 eller 20 år. Det er realiteten. Det er ikke afhængigt af politik. Det er ren økonomi," siger Denis Zisko, analytiker i det bosniske Center for Økologi og Energi.
B.T., mandag, s. 16 (22.11.2021)

Kritik af regeringens strategi: Det brugte tøj bør være tøjindustriens eget ansvar
David Watson, seniorkonsulent hos rådgivningsvirksomheden Planmiljø, mener, at regeringen bør pålægge tøjindustrien ansvaret for de massive mængder affald, de producerer. Det skriver Politiken mandag. For halv andet år siden talte miljøminister Lea Wermelin (S) om, at danskerne allerede fra næste år skal sortere tøjaffald. Men nu er sorteringsfristen rykket fire år ud i fremtiden og David Watson mener, at regeringen i 2020 burde have involveret industrien inden lanceringen af det politiske udspil. Han håber på handling fra EU, da unionen tidligere har indført et udvidet producentsansvar, hvor industrien har ansvar for affaldet. Det gælder for elektronik, batterier og biler og fra 2023 indføres det for plast. Miljøminister Lea Wermelin er ikke stillet op til interview, men i et skriftligt svar skriver hun: "Det er en svær problemstilling, der ikke kan løses alene i Danmark." Hun siger desuden, at regeringen har "presset på for en ambitiøs EU-strategi for tekstiler" og henviser til, at producentansvar er en af de muligheder, EU-Kommissionen overvejer.
Politiken, mandag, s. 4-6 (22.11.2021)

Rådgiver: Der mangler evidens for effekten af rewilding
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jesper Bak, Seniorrådgiver, Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience. Han skriver blandt andet: "Grundideen bag EU's habitatdirektiv er, at diversiteten af arter på biogeografisk niveau sikres ved at sikre diversiteten af levesteder og samtidig gøre en indsats for de specielt truede arter. Det er da også på europæisk plan kun i Danmark, at rewilding har fået en fremtrædende rolle til forvaltning af beskyttet natur. Naturdirektiverne er en del af EU's samlede naturpolitik og omfatter, hvad man i dansk sammenhæng har kaldt brandmandens lov - man starter med at beskytte det mest værdifulde. De beskyttede naturtyper dækker en variation fra skov til lysåben, tørt til vådt, surt til basisk og næringsfattigt til næringsrigt. [...] Rewilding har i forbindelse med den sidste revision af EU's naturpolitikker været foreslået som komplementært middel til traditionel naturforvaltning. Politikkerne blev dog ikke ændret, blandt andet fordi der mangler evidens for effekten af rewilding. Det er da også på europæisk plan kun i Danmark, at rewilding har fået en fremtrædende rolle til forvaltning af beskyttet natur. [...] Før man gennemfører en omlægning af forvaltning af nogle af de bedste, resterende arealer med næringsfattig, lysåben natur, bør der ske en styrkelse af vidensgrundlaget, specielt for heden. Græsland kan som udgangspunkt godt tåle at blive græsset, men der bør selvfølgelig ske en opfølgning på formen og på, om der vil være behov for andre tiltag."
Altinget, mandag (22.11.2021)

Ugen der kommer: Konference om vindenergi løber af stablen
I denne uge afholder Wind Europe sin årlige konference om vindenergi i København. Det skriver Børsen søndag. Årets konference lyder navnet "Electric City". En del af fokus på konferencen vil være på Ptx, og i den forbindelse vil EU's Green Deal også være på agendaen.
Børsen, søndag, s. 2-3 (22.11.2021)

Konkurrence

'Et af verdens værste skattely'
Michael Bjørn Hansen, advokat med ekspertise i skatteret, mener, at grunden til at virksomheder flytter ejerskabet til Luxembourg skyldes den lave selskabsskat, skriver Ekstra Bladet søndag. Og ifølge Christian Hallum, skattespecialist hos Oxfam IBIS er Luxembourg et skattely, selvom landet ikke er med på EU's liste over globale skattely. "Luxembourg har kun omkring en halv million indbyggere, men modtager alligevel ligeså mange udenlandske investeringer som USA. Modsat USA ryger investeringerne i Luxembourg dog videre til andre lande og foregår derfor kun på papiret," skrev Christian Hallum med reference til en undersøgelse fra december 2019, OpenLux-afsløringerne fra Le Monde, Margrethe Vestagers skatteundersøgelser i EU samt lækager af fortrolige skattepapirer i LuxLeaks fra 2014. Han konkluderede: "Det er blandt andet på den basis, at Luxembourg af både Oxfam, tænketanken Tax Justice Network og Europa-Parlamentet er blevet udpeget som et af verdens værste skattely."
Ekstra Bladet, søndag, s. 25 (22.11.2021)

Black og Rains er kun toppen af isbjerget: Hver fjerde virksomhed bliver kopieret
Tal fra Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (EUIPO) peger på, at hver fjerde mindre virksomhed mener at være blevet kopieret, men meget få tør tage kampen, skriver Berlingske mandag. "Det er også et problem for Danmark. Hvis vi har et samfund, hvor ens idé nemt bliver stjålet, så holder vi op med at opfinde ting," siger vicedirektør i SMVdanmark Mia Amalie Holstein og henviser til andre EU-tal, som viser, at mindre danske virksomheder halter efter nabolande som Sverige og Tyskland, når det kommer til at sende nye innovative produkter på markedet. Retssager er både dyre og opslidende og selv hvis man vinder, kan man ende med at få meget lidt ud af det. Mia Amalie Holstein mener, at erstatningen generelt skal være højere end i dag, hvis man bliver dømt for at have krænket nogens ophavsret og derudover vil det være en god idé, hvis små virksomheder kan søge om fri proces i denne type sager, lyder det.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (22.11.2021)

Landbrug

Fiskeriforening, Akvakultur og L&F vil have klimamærke på EU-niveau: Concitos database kan ikke bruges
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Flemming Nør-Pedersen, Kenn Skau Fischer og Brian Thomsen, henholdsvis konst. adm. direktør, Landbrug og Fødevarer, adm. direktør, Danmarks Fiskeriforening, direktør, Dansk Akvakultur. De skriver blandt andet: "Selvom vi i Danmark producerer langt flere fødevarer, end vi selv spiser, importerer vi alligevel en del fødevarer. Oksekød fra Holland, laks fra Norge og grise fra Spanien for blot at nævne nogle eksempler. Det er udtryk for, at markedet for fødevarer er globalt. Derfor er der som minimum brug for, at mærkningsordningen etableres på EU-niveau, for det giver simpelthen ikke mening, hvis Danmark går enegang. [...] Der er brug for, at det er de samme principper og kriterier, der ligger til grund for klimamærkningen sådan, at man meningsfuldt kan sammenligne en flæskesteg fra Spanien med en flæskesteg fra Danmark. Et retvisende klimamærke på EU-niveau kan ende med at blive en stor fordel for forbrugerne og fødevaresektoren i Danmark."
Altinget, mandag (22.11.2021)

Migration

End er Europa ej fortabt
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger. Han skriver blandt andet: "Allerede nu synes der at være tegn på, at Hvideruslands diktator erkender sit nederlag, efter at Tyrkiet har indstillet flyvninger fra Istanbul til Minsk, ligesom Irak øjensynlig vil hente sine landsmænd hjem. Det bør alt sammen udløse en gryende optimisme ikke bare i Polen og Baltikum, men også hos nationalt sindede skandinaver. En større og mere indviklet opgave bliver det så til gengæld at få os viklet ud af EU's asylretssystem, som i dag er det største trækplaster for millioner af migranter sydfra. Migranterne ved, at hvis de først får foden indenfor i et EU-land, er de så godt som garanteret en de facto-opholdstilladelse. [...] EU-systemet er ikke alene pacifistisk. Det er også humanistisk og socialistisk. For migranterne er det win-win-win. Europa skal med andre ord frem til et forsvarsværk, der minder om det australske. Det skal slet ikke være muligt at få asyl, hvis man kommer anstigende langvejsfra til lands, søs eller fra luften. [...] Den politiske grænsedragning er af højeste betydning og får, som vi med mange års forsinkelse er begyndt at forstå, konsekvenser for alt det andet - ja, i det hele taget for, hvordan Danmark og Europa bliver at leve i for vores børn og børnebørn. I første omgang kan vi sende en stor og varm tak til Polen. End er Europa ej fortabt.
Jyllands-Posten, søndag, s. 46 (22.11.2021)

Regeringen vil have syrere til at rejse hjem. Kun syv har gjort det
I halvandet år har regeringen forsøgt at hjemsende en særlig gruppe syriske flygtninge fra Damaskus. Nu viser helt nye tal fra Hjemrejsestyrelsen, at det langtfra er sket, skriver Jyllands-Posten søndag. Regeringens "Projekt Damaskus" har kun fået syv afviste syriske flygtninge til at rejse hjem. "Hjemsendelserne vil kun være en dråbe i havet i forhold til det samlede antal syrere, der ender med at blive. Det bliver den klart største indvandrergruppe fremover og kommer til at overhale tyrkerne," siger Peter Starup, lektor i udlændingeret på Syddansk Universitet. For nylig fik borgerforslaget "Stop hjemsendelsen af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold" de nødvendige 50.000 underskrifter og skal derfor behandles af Folketinget. EU's eget asylagentur, EASO, er ikke i tvivl om, at der ikke er nogle syrere, som kan vide sig sikre på at undgå vilkårlige fængslinger eller tortur, hvis de vender tilbage. "At opnå en sikkerhedsgodkendelse vil på ingen måde garantere en sikker tilbagevenden til Syrien," skriver EASO i en rapport fra juni i år.

I Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver journalisterne Anders Redder og Gregers Tycho blandt andet: "Gang på gang har regeringen sagt, at syriske flygtninge skal rejse hjem og genopbygge deres land. Men den danske hjemsendelsespolitik, der er en af Europas absolut hårdeste, viser sig nu at have en helt anden og utilsigtet effekt. Udviste syrere forsvinder og dukker op i andre lande, hvor flere af dem har søgt asyl - spørgsmålet er, om de kan få lov at blive. [...] Udlændingeadvokat Niels-Erik Hansen førte de tre syreres asylsager i Flygtningenævnet og taler nu om en decideret "trafik, hvor Danmark eksporterer sine asylproblemer til de andre europæiske lande". "Det er voldsomt usolidarisk. På et eller andet tidspunkt må de europæiske regeringer blive trætte af, at Danmark bruger dem som skraldespand," siger han. Flere af landets førende eksperter inden for udlændingeret vurderer, at syrerne og deres familier i sidste ende kan få lov at blive og måske få asyl i de EU-lande, de tager til. [...] Niels-Erik Hansen tror, at syrerne vil blive sendt tilbage til Danmark gennem Dublinsamarbejdet. Det er allerede sket i ét tilfælde i Tyskland, forklarer han. Det hollandske integrationsministerium oplyser i et skriftligt svar, at det vil sende syrerne tilbage. "I disse sager, hvor den danske opholdstilladelse er inddraget, gælder EU's Dublin-forordning," lyder det."
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6-8, søndag, s. 6-7 (22.11.2021)

Retlige anliggender

Støttepartier imod regeringens nye overvågningsforslag
Jyllands-Posten skriver lørdag, at regeringens lovforslag om registrering af borgeres teledata ikke får opbakning fra støttepartierne. Den nuværende overvågning er af EU-Domstolen blevet kaldt ulovlig. Organisationer og ordførere frygter dog, at også regeringens foreslåede ændringer vil være i strid med EU-retten. "Det hører til sjældenhederne, at man fremsætter et forslag, som indebærer en ”væsentlig procesrisiko”, og det tyder jo på, at regeringen godt er klar over, at forslaget ikke er lovligt," kommenterer Karina Lorentzen (SF), retsordfører for Socialistisk Folkeparti. Regeringen finder heller ikke opbakning til forslaget hos Radikale Venstre: "Vi vil ikke med åbne øjne støtte et lovforslag, hvor regeringens egne jurister vurderer, at der er en "væsentlig procesrisiko". Jeg forstår ærlig talt ikke regeringens behov for at fremsætte et lovforslag, som er i strid med EU-retten," udtaler Samira Nawa (R), retsordfører, Radikale Venstre.

Berlingske skriver lørdag, at der er stor modstand mod regerings lovforslag, som skal fortsætte overvågningen af tale og internettrafik i Danmark. Lovforslaget skal behandles i Folketinget i denne uge, blot fem dage efter fremlæggelsen af forslaget. Blandt andet har en række fagforeninger, menneskerettighedsorganisationer og juridiske foreninger indsat en fælles annonce i Berlingske i sidste uge, hvor de opfordrer til at logningen af danskernes data ophører.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 10-11 (22.11.2021)

Sikkerhedspolitik

Den danske Europol-aftale er en gave til kriminelle
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Samira Nawa, retsordfører, Radikale Venstre, Anne Sophie Callesen, europaordfører, Radikale Venstre og Morten Helveg Petersen, europaparlamentariker, Radikale Venstre. De skriver blandt andet: "Rigspolitiet vurderer, at dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet er "væsentlig begrænset" sammenlignet med politiet i de øvrige EU-lande, og konkluderer generelt, at "Danmarks udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi". Den praktiske konsekvens af politiets forringede arbejdsforhold er selvsagt, at kriminelle, som kunne være blevet fanget, ikke bliver det. [...] Dansk politi må trækkes med fodslæbende procedurer og begrænset adgang til de databaser, som hurtigt og effektivt kan understøtte efterforskningen af de groveste former for organiseret kriminalitet, som pr. definition er den, der finder sted hen over grænserne. Tillige betaler Danmark fuld pris for de ydelser, som politiet altså ikke kan udnytte fuldt og helt. Den danske Europol-aftale er en molbohistorie, og de, der griner højest, er de forbrydere, som slipper for straf, fordi dansk politi må stå på sidelinjen af det europæiske politisamarbejde."
Jyllands-Posten, mandag, s. 23 (22.11.2021)

Skal vi være bange for krig i Ukraine?
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: "Det er dyrt at flytte en hel hær. At flytte den på tværs af verdens største land er heller ikke billigt. Derfor ringer alarmklokkerne nu i Ukraine og hos flere af Vestens ledere, efter det er kommet frem, at Rusland har opmarcheret en større hær tæt på den ukrainske grænse. For selv om Rusland har forklaret troppeflytningen med, at man blot reagerer på NATO-øvelser i Sortehavet og spændinger internt i Ukraine, mener ukrainske og amerikanske repræsentanter, at der er "stor sandsynlighed" for, at Rusland har til hensigt at gå ind i Ukraine. [...] Ifølge den ukrainske regering er der lige nu omkring 114.000 russiske tropper tæt på grænsen. Ruslands egen forklaring på at sende tropper til grænsen rummer to elementer: Man føler sig truet og provokeret. USA støtter Ukraine i den syv år lange konflikt med Rusland, der blandt andet omhandler Donbass-regionens selvstændighed. Torsdag mødtes den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, med den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, for at diskutere, hvordan USA kan assistere i den nuværende konflikt. "Vores vestlige partnere forværrer situationen ved at forsyne Kijev med moderne dødelige våben, udføre provokerende militærøvelser i Sortehavet og andre regioner tæt på vores grænser," udtalte Putin til et møde i udenrigsministeriet torsdag. Et andet område, hvor Rusland føler sig provokeret, er energipolitik. I sommer lavede USA en aftale med Tyskland angående den russisk-tyske gasledning Nord Stream 2. I den forpligter Berlin sig til at begrænse Ruslands muligheder for energieksport til EU, hvis landet bruger energipolitik som våben mod Ukraine. [...] Amerikanske og europæiske politikere har koblet Ukraine-situationen sammen med migrantkrisen, hvor Belarus med diktator Lukasjenko i spidsen sender migranter ind over grænsen til Polen og Litauen. Formålet med dette er distraktion, lyder argumentet: Mens EU's øjne hviler på Polen, overser vi en potentiel overtagelse af Ukraine."
Information, mandag, s. 20 (22.11.2021)

Tidligere chef i FE: Statsministerens retoriske EU-begejstring er blottet for realisme
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jacob Kaarsbo, tidligere chef i FE. Han skriver blandt andet: "I sit første store udenrigspolitiske interview, bragt 29. oktober her på Altinget, lagde statsminister Mette Frederiksen (S) op til at fortsætte den aktivistiske udenrigspolitik, som Danmark har fulgt, siden korvetten Olfert Fischer blev sendt til Golfen i 1990. Med statsministerenes ord skal vi fortsat være "villige til at lægge hånden på kogepladen, når det er nødvendigt" - også militært. Hun slår også fast, at "Danmark skal have en fuldtonet forankring i det regelbaserede samarbejde", og det betyder, at "vi skal være i hjertet af både EU og Nato". [...] I interviewet bedyrer Mette Frederiksen, at hun "er glødende tilhænger af EU", og at Danmark skal være i "hjertet af EU". Hun slår samtidig fast, at hun ikke ser nogen grund til at afskaffe forsvarsforbeholdet, da hun ikke har oplevet, forbeholdet udgør en begrænsning. [... ] Det er her, at realitetssansen begynder at fortone sig for statsministeren. Hun undlader at kaste lys over bagsiden af medaljen, når Danmark engagerer sig forsvars- og sikkerhedspolitisk uden om EU. [...] Desuagtet efterlader Mette Frederiksen desværre det indtryk, at hun har blikket stift rettet mod meningsmålingerne fremfor at tage nøgternt bestik af de sikkerhedspolitiske forhold og komme i gang med at finde vejen til den bedste løsning for Danmark. 30 år gamle overskrifter tilsat analyser med slagside er ikke, hvad der er brug for, når Danmark står over for et komplekst trusselsbillede."
Altinget, mandag (22.11.2021)

Udenrigspolitik

"Nu har de igen blandet sig i noget, de ikke forstår"
Et års interne konflikter, blodige kampe og en sultkatastrofe har efterladt Etiopien på randen til kollaps. Situationen er nu så slem, at eksperter frygter en Balkanlignende situation, hvor landet risikerer at opløses i små selvstændige stater, skriver Politiken mandag. Afrikaekspert og professor emeritus ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen, mener, at USA har glemt at tage højde for, at det var det pres, der fik Abyi Ahmed til at erklære krig i november sidste år. "Vesten og til dels EU har placeret skylden for alle humanitære overtrædelser hos den etiopiske regering. De har grebet ind uden at kigge på den politiske situation. Men udgangspunktet var jo, at de tidligere magthavere (oprørsgruppen, red.) gik i mod regeringen og forsøgte at tage sin magt tilbage. Det var det, Abyi Ahmed reagerede på. Og det har Vesten altså glemt at tage med i ligningen," siger Holger Bernt Hansen. Både i EU og USA er Etiopien på dagsordenen. Fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det: "Vi er stærkt bekymrede over konfliktens optrapning den seneste tid. Og flere rapporter dokumenterer mulige, alvorlige overgreb på menneskerettighederne. USA har udøvet stort pres og indført sanktioner. Det har vi ikke gjort i EU endnu, men vi er klar til det. Og presset skal lægges på begge parter i konflikten. Men lige nu går bestræbelserne på at få våbenhvile, så den humanitære hjælp kan komme frem." Kofod understreger samtidig, at den danske regering ser begge parter som skyldige i konflikten, men at han slet ikke anerkender ministerpræsidentens modreaktion på USA's sanktioner: "Det er på ingen måde rimeligt, at man blokerer for nødhjælp ind til millioner af mennesker, der har akut behov for den. Uanset hvad man mener om de sanktioner, der er indført af USA. Det er ikke i orden, at man tager millioner af både børn og kvinder som gidsler i den konflikt. Så vi er klar til at bruge de redskaber, vi har i skuffen. Og det kan være sanktioner, hvis ikke regeringen lever op til sit ansvar."
Politiken, mandag, s. 5 (22.11.2021)

Kina har lagt Litauen på is
Efter at Litauen har besluttet at lade Taiwan åbne en diplomatisk mission i landet, nedgraderede Kina søndag landets diplomatiske forbindelser til Litauen, skriver Jyllands-Posten mandag. Kina ser nemlig missionen som en ambassade og har derfor bestemt, at der fremover kun vil være en chargé d'affaires i Litauens hovedstad, Vilnius - ikke en ambassadør. "Litauens regering må bære alle de konsekvenser, som dette får," lyder en reaktion fra Kina. Litauen har givet Taiwan lov til at åbne et repræsentationskontor i Vilnius, hvilket ikke i sig selv er usædvanligt, men det er nu blevet et spørgsmål om ord. Alle de hidtidige repræsentationer kaldes ”Taipeis repræsentationskontor” som henviser til Taiwans hovedstad. Kontoret i Vilnius kaldes derimod ”Det taiwanske repræsentationskontor”, hvilket er det nybrud, som har vakt harme i Kina.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (22.11.2021)

Serbiske trusler på Balkan udløser pres for vestlige sanktioner
I et Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Lederen af serberne i Bosnien-Hercegovina truer med at melde sig ud af landets fælles hær og retsvæsen. USA og flere EU-lande presser på for sanktioner for at bremse en opløsning af den krigshærgede stat. [...] I 2004 overtog EU ansvaret for den militære mission. Siden er mandskabet skrumpet til 700 mand. I sin rapport til FN advarede Christian Schmidt om, at hvis Dodik gør alvor af sine trusler, bliver der brug for flere fredsbevarende styrker. Få dage efter Dodiks offensiv udtalte EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, og USA's udenrigsminister, Antony Blinken, i fællesskab, at "vi er alvorligt bekymrede over den mere og mere splittende retorik i Bosnien-Hercegovina". Blinken har direkte advaret om "muligheden for sanktioner", hvis nogen trækker sig fra statens institutioner. Storbritannien er på linje. Og da EU's udenrigsministre mødtes i mandags, brugte de lang tid på Bosnien-Hercegovina. [... ] EU har allerede en juridisk ramme på plads for sanktioner mod personer, der truer Bosnien-Hercegovinas enhed. Nu vil Tyskland have sat gang i udvælgelsen af, hvilke personer der kan blive omfattet for at true suverænitet og territoriale suverænitet. Det sker med klar adresse til Dodik. [...] I kulissen på Balkan agerer både Rusland og Kina for indflydelse. Dodik beskriver ofte de lande som sine "venner", der vil hjælpe ham i tilfælde af vestlig militær aggression. Når Natos udenrigsministre mødes den 30. november, vil Storbritannien rejse spørgsmålet om en militær "stabiliseringsstyrke" til Bosnien-Hercegovina."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (22.11.2021)

Søren Espersen: Vesten må ikke efterlade et magttomrum til Kina i Arktis
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Søren Espersen (DF), forsvars-, udenrigs- og grønlandsordfører, som blandt andet skriver: "Kinesernes ageren skal ses i lyset af den generelle geopolitiske tendens, hvor Kina forsøger at gøre sin magt gældende langt ud over, hvad der med nogen rimelighed kan betegnes som inden for en legitim kinesisk interessesfære. Den tendens ser vi mange steder i verden, hvor kineserne opkøber infrastruktur, igangsætter råstofprojekter i blandt andet Afrika og Asien og lægger pres på nationale regeringer for at føre en pro-kinesisk politik. Vi ser desværre også det kinesiske pres på vores breddegrader i Rigsfællesskabet. Tænk eksempelvis på den helt utilstedelige kinesiske ageren i forhold til Danmarks holdning i spørgsmålet om Tibet og kinesiske reaktioner på officielle møder mellem danske og tibetanske repræsentanter. Vi ser også kineserne presse sig på i Arktis med en stigende interesse for infrastruktur og grønlandske råstofprojekter. [... ] Det er fuldstændig afgørende, at vi - sammen med vores Nato-allierede, herunder særligt USA - er stærkt militært tilstede i Det Høje Nord og konsekvent afviser kineserne, når de forsøger at mase sig ind i eksempelvis råstofprojekter og udbud af kritisk infrastruktur. [...] Vi har set mange sørgelige eksempler på, rundt omkring i verden, hvad der sker de steder, hvor kineserne får magt, som de har agt. Vi må sikre os, at det ikke også bliver tilfældet i Arktis."
Altinget, mandag (22.11.2021)

Økonomi

Polen blomstrer efter 1.000 mia. kroner fra EU - men korthuset er truet
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, og Rasmus Lolk Christensen, researcher på avisens business redaktion, blandt andet: "Polen er meget mere end problemer, og de nuværende stridspunkter bør ikke skygge for, at Polen har været en gigantisk økonomisk succes, siden kommunisterne blev smidt på porten for over 30 år siden. [...] Polens rejse mod velstand havde sit udgangspunkt i billig og forholdsvis fagligt kompetent arbejdskraft. Men det er medlemskabet af EU, der har trukket landets 38 millioner indbyggere op af det økonomiske hængedynd. Dels gennem tilflyttede arbejdspladser, dels gennem udvandret arbejdskraft, der har hjemsendt enorme summer, og dels ved gigantiske summer af tilførte EU-midler. [...] Mange års kraftig vækst og udvandring af arbejdskraft har givet en lang periode med høje lønstigninger. Ledigheden er nu nede på 3,4 procent efter Eurostats opgørelse, hvilket er lavere end herhjemme. Polen har importeret op mod to millioner ukrainske arbejdere til at udføre de samme job, som østarbejdere laver i Danmark. [...] Men de seneste 20 års økonomiske succes er truet. For Polen har siden 2015 taget en retning, der peger væk fra nogle af de demokratiske værdier, som EU står for. Det har i første omgang betydet, at EU-Kommissionen ikke har godkendt Polens genopretningsplan efter coronatiden og dermed blokeret for udbetalingen af midler fra EUs genopretningsfond. Polen står til at modtage 172 milliarder kroner og kan tilgå lavtforrentede lån for 254 milliarder kroner. [...] Den polske højesterets vurdering af, at den polske grundlov står over EU-traktaten, kan udløse et opgør, der kan ende med, at Polen må forlade EU. [...] De økonomiske konsekvenser af et sådant skridt vil være overvældende katastrofale for Polen og sætte de seneste 20 års fremgang over styr. Valget er Polens."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (22.11.2021)

Tysklands nye finansminister sætter tonen for hele Europa
Jyllands-Posten skriver lørdag, at valget af ny finansminister i Tyskland har konsekvenser for hele Europa. Det ventes, at det enten bliver den liberale Christian Lindner eller Robert Habeck fra De Grønne, som kommer til at indtage ministerstolen. Den tyske finansminister har stor indflydelse på EU's økonomiske politik. "Kampen, om hvem der sidder på kassen, forekommer måske ikke glamourøs, men den vil i realiteten ikke kun definere perspektiverne for Tysklands næste regering, men for Europa," skriver historikeren Adam Tooze i The Guardian. Christian Lindner, formand for det liberale FDP ses som en streng økonomiansvarlig med et klassisk tysk finansminister-syn på hjemlige statsfinanser, gældsbremse og kontrol med udgiftsprojekter. Noget som han, hvis han vælges, med høj sikkerhed vil videreføre i den tyske økonomipolitik i EU. Det vil passe sparebanden i EU fint, hvis Lindner vælges som finansminister, mens man i Sydeuropa vil ærgre sig, skulle han blive valgt. De Grønnes chefstrateg, Robert Habeck, står til til gengæld for en ekspansiv økonomisk politik. Det gælder blandt andet med henblik på at finansiere grøn omstilling. Erik Nielsen, cheføkonom i Unicredit, gætter på, at Lindner får ministerposten, og at Habeck får en stor trøstepræmie. "Mon ikke det nu er givet, at det bliver Lindner, men at en del af porteføljen bliver flyttet til et super-ministerium for klima, investeringer og så videre. under Habeck?" spår Erik Nielsen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (22.11.2021)