EU i dagens aviser mandag den 23. december 2024

23. december 2024

Tophistorier

Dansk forsker: Det er til gavn for både Syrien, USA og Europa at revidere terrorlisterne
Flere aviser skriver om situationen i Syrien. Ahmed al-Sharaa, leder af oprørsgruppen Hay’at Tahrir al-Sham (HTS), har i et interview med BBC appelleret til, at gruppen fjernes fra internationale terrorlister, skriver Information lørdag. Han hævder, at HTS har brudt med sin fortid som en del af al-Qaeda og ikke længere kan betragtes som en terrororganisation. Samtidig lover han, at det nye Syrien, som han og HTS leder, ikke vil være en trussel mod nabolandene – herunder Israel – og ønsker at skabe et stabilt land efter 13 års borgerkrig. Al-Sharaa mener, at fjernelse fra terrorlisterne samt ophævelse af de omfattende amerikanske sanktioner er afgørende for Syriens fremtidige genopbygning. Seniorforsker Lars Erslev Andersen fra DIIS vurderer, at det er yderst vanskeligt at blive fjernet fra sådanne lister. Selvom der findes eksempler som den iranske gruppe Folkets Mujahedin, kræver det langvarigt og omfattende diplomatisk arbejde. For HTS er opgaven særligt udfordrende, da gruppens leder tidligere har haft forbindelser til både al-Qaeda og Islamisk Stat – en fortid, som mange i det internationale samfund forholder sig skeptiske til, uanset gruppens nuværende erklæringer. At være på terrorlisterne medfører store udfordringer for HTS og Syrien. Det isolerer gruppen fra det internationale samfund og gør det nærmest umuligt at modtage økonomisk støtte eller indgå diplomatiske aftaler. Selvom nødhjælp teknisk set kan sendes, er det administrativt kompliceret, hvilket yderligere forværrer situationen for et krigsplaget Syrien. Samtidig forhindrer terrorlisterne lande som EU-medlemmer i at samarbejde direkte med HTS, hvilket komplicerer genopbygningsprocessen og de diplomatiske forbindelser. En ophævelse af sanktionerne og fjernelse fra terrorlisterne kunne potentielt gavne både Syrien og Vesten. USA og Europa ønsker et stabilt Syrien, da det ville gøre det muligt at hjemsende syriske flygtninge og sikre bedre kontrol over regionale forhold. Lars Erslev Andersen påpeger dog, at det vil kræve væsentlige ændringer og troværdige garantier fra HTS for at opnå international tillid.

Politiken skriver søndag, at demonstrationer fra kvinder i Syrien vækker ekkoer fra Irans revolution i 1979, hvor kvinders håb om frihed blev knust. I dag frygter syriske kvinder, at det samme kan ske efter revolutionens nylige sejr over Bashar al-Assads regime. En hændelse har skabt debat: Lea Kheirallah, som ønskede et billede med Syriens nye leder, Ahmed al-Sharaa, blev bedt om at tildække sit hoved før fotografering. Al-Sharaa forklarede, at det var hans personlige præference, men hændelsen skabte bekymring blandt liberale syrere, der så det som et muligt varsel om tab af kvinders rettigheder. Samtidig kritiserede religiøst konservative ham for overhovedet at posere med en fremmed kvinde. Ahmed al-Sharaa, tidligere leder af den islamistiske oprørshær Hay’at Tahrir al-Sham (HTS), fastholder løftet om et inkluderende Syrien, men hans undvigende svar om kvinderettigheder og alkohol har skabt usikkerhed. Hans fortid som jihadist og leder af en tidligere Al-Qaeda-forgrening vækker mistro blandt både syrere og det internationale samfund. Internationale sanktioner og terrorlister forhindrer nødhjælp og genopbygning, mens 5 millioner flygtninge presses til at vende tilbage til et land uden basale faciliteter. Samtidig er der risiko for nye konflikter med grupper som Islamisk Stat, kurdere og tyrkiskstøttede styrker. Spændingerne øges af de nye magthaveres forsøg på at forene forskellige zoner med forskellige økonomiske systemer. FN's udsending Geir Pedersen advarer om, at stabiliteten er skrøbelig, og at situationen kan forværres, hvis de nye magthavere ikke håndterer udfordringerne korrekt. Kvinders rettigheder og politiske inklusion står som en nøgle til at vinde befolkningens og det internationale samfunds tillid, men den nye leder Ahmed al-Sharaas tøvende holdning skaber tvivl om, hvorvidt revolutionen vil føre til reelle forandringer eller blot en gentagelse af tidligere fejl.

Information skriver mandag, at siden 2011 har tusinder af syrere været forsvundet under borgerkrigen, hvilket har ført til desperation blandt pårørende, som søger svar i statens arkiver. Ifølge Syrian Network for Human Rights er 200.000 civile blevet dræbt, 15.000 har mistet livet ved tortur eller henrettelser, og 130.000 er stadig savnet. Organisationer som CIJA og SJAC har arbejdet på at sikre dokumentation af regimets forbrydelser ved at indsamle millioner af interne dokumenter og vidneudsagn, men situationen er kaotisk. Mange arkiver risikerer at gå tabt eller blive kompromitteret. Det nyligt kollapsede al-Assad-regime har efterladt ubevogtede arkiver, hvilket giver mulighed for at afsløre forbrydelser, men også truer bevisernes validitet. Nye magthavere, som Hay'at Tahrir al-Sham, prioriterer at fremvise regimets forbrydelser for offentligheden, mens eksperter frygter, at uerfaren adgang til dokumenter kan underminere retssager. Internationale organisationer og domstole har begyndt at efterforske forbrydelser gennem universel jurisdiktion, men udfordringen er stor. Bevisindsamling skal ske under strenge juridiske rammer, som Frederik Harhoff understreger, for at sikre deres brugbarhed ved domstole. Der spekuleres i fremtidige retlige modeller for Syrien, hvor en hybriddomstol, som tidligere set i Kosovo, kan blive nødvendig. Men opgavens omfang kræver internationale ressourcer og støtte, især fordi Syrien mangler kapacitet til at håndtere så omfattende en retsproces alene.

Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Bjarke Zinck Winther, Ph.d. og ekstern lektor, Aalborg Universitet. Han skriver blandt andet: "Der er skrevet meget om den nylige udvikling i Syrien, hvilket har været nødvendigt, for billedet er mudret. Dog er to faktorer blevet en anelse underspillet, og det er to faktorer, der både giver anledning til panderynker, men samtidig også til håb. [...] I denne konflikt finder aktørerne svage punkter hos hinanden og presser, hvor det gør mest ondt, og hvor det er opportunt, uden nødvendigvis at overveje konsekvenserne for civile. Eksempler er Ruslands moralske støtte til Hamas i dets kamp mod USA's allierede Israel, Ruslands våbensalg til houthierne i Yemen for at destabilisere den internationale handel, USA's støtte til Ukraine for at svække Rusland, USA's våbensalg til Taiwan for at afskrække Kina samt Kina og Ruslands ageren i Briks, hvor man har optaget Iran for at styrke en USA-antagonist i Mellemøsten. Situationen i Syrien er endnu et eksempel på denne geopolitiske konflikt. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at tropper har fået lov at samle sig netop i (Nato-landet) Tyrkiet og forberede samt lancere indtoget i Syrien, samtidig med at Rusland har meget travlt med at erobre land i Ukraine, inden denne konflikt forventeligt fastfryses, når Donald Trump kan blande sig helt officielt. Det er påfaldende, at islamistiske grupper som den mest dominerende Hayat Tahrir al-Sham, der er stemplet som terrorister af USA, EU, Tyrkiet og Rusland m.fl., har fået lov at operere forholdsvis frit, når USA skyndte sig at bombe en anden islamistisk gruppe, IS, kort efter Assads fald. [...] Håbet i forhold til situationen i Syrien bunder altså i det ikke nødvendigvis velsmagende faktum, at stort set alle krigshandlinger er resultater af geopolitik fra stormagterne, hvilket dog også viser, at begivenhederne ikke er tilfældige, og at dette nogle gange muliggør fredelige løsninger."
Information, lørdag, s. 10, mandag, s. 14-15; Politiken, søndag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 34 (23.12.2024)

Prioriterede historier

Lyn over Atlanten? Her er syv konflikter mellem USA og Europa i 2025
Forholdet mellem USA og EU står over for en række udfordringer, når Donald Trump vender tilbage som præsident, skriver Børsen mandag. Konflikter omhandler handel, told, skat, klima og sikkerhedspolitik, hvor særligt støtten til Ukraine og NATO spiller en central rolle. Trump har varslet told på 10-20 procent på europæiske varer, medmindre EU køber mere amerikansk olie, gas og våben. Denne tilgang kan potentielt resultere i en stor forhandlingsaftale, hvor begge parter opnår fordele: EU sikrer støtte til Ukraine og slipper for en handelskrig, mens USA får øget eksport og arbejdspladser. Andre problemområder inkluderer EU's minimumskat, som rammer amerikanske virksomheder, og USA's grønne investeringsprogram, IRA, der trækker investeringer væk fra Europa. Derudover udfordrer EU's klimatold (CBAM) og regulering af tech-giganter forholdet. Samtidig skaber USA's fokus på Kina nye spændinger, men giver også mulighed for, at EU kan positionere sig strategisk. Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow, tænketanken Bruegel, vurderer, at sikkerhedspolitik bliver afgørende for løsningen på mange af disse konflikter. EU kan tilbyde større militærkøb og samarbejde om Ukraine for at afværge en eskalerende toldkrig. Historisk har USA og EU fundet løsninger på konflikter som told på kyllinger og bananer, og en samlet aftale kan også denne gang lægge låg på de mange brændpunkter. Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), har i et interview med Financial Times fremhævet, at en forhandlingsløsning er at foretrække frem for gengældelse, som ellers kan føre til en destruktiv "øje-for-øje"-dynamik uden vindere. Samtidig har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i november erklæret, at EU overvejer at købe mere amerikansk gas. Derudover har EU mulighed for at bringe en anden brik i spil ved forhandlingsbordet, da USA er stærkt fokuseret på Kina i sin udenrigspolitik. “Når USA er så fokuseret på Kina, er der grænser for, hvor meget Trump kan gøre mod Europa, der er hans primære allierede. EU har jo også muligheden for at flytte sig i forhold til Kina på nogle af de økonomiske områder,” siger Jacob Funk kirkegaard.

Med overskriften ’Europas amerikanske århundrede er slut’ skriver Jyllands-Posten blandt andet i sin leder lørdag: "For godt 107 år siden indtrådte USA i Første Verdenskrig, og halvandet år senere var kejserens Tyskland besejret. Dermed begyndte et langt århundrede, hvor USA agerede sikkerhedspolitisk bagstopper for et kontinent, der i den periode fik afsluttet to ødelæggende verdenskrige og i årtier balancerede nervepirrende tæt på en tredje. [...] I dag skal den økonomiske vækst findes andetsteds på kloden, hvor nye stormagter søger en plads ved bordet. [...] Men alt for mange europæiske beslutningstagere har fejllæst udviklingen, afskrevet Trump som en undtagelse og lukket øjnene for det fundamentale skift i USA's globale ageren. [...] Derfor er der brug for dedikerede europæiske strukturer, som kan spille en ledende rolle i kontinentets forsvars- og sikkerhedspolitik. Mest realistisk, men ikke uproblematisk er det at forankre dem i EU. Unionen er et fællesskab, som er vokset ud af handels- og industripolitik, men må blive en meget skarpere sikkerhedspolitisk aktør for ikke at blive kørt over af udviklingen de kommende år. Den nye EU-Kommission har (i modsætning til tidligere) sat et solidt udenrigs- og forsvarspolitisk hold, men spørgsmålet er, om det rækker, hvis USA f.eks. beslutter sig til helt at trække stikket på støtten til Ukraine. Tiden kan være kommet til en realitetsdrøftelse af et forslag, som Tyskland og Frankrig tidligere har ført i marken: et europæisk sikkerhedsråd i EU-regi med unionens største lande som permanente medlemmer og et mandat til at reagere hurtigere og mere beslutsomt i krisesituationer. Et sådant forum kunne sammen med kommissionen spille en nøglerolle i at koordinere og prioritere, hvis EU - som mange forventer - kommer til at optage fælleslån for at finansiere den nødvendige udbygning af europæisk forsvarsindustri. En anden vigtig opgave, der også kunne forankres i et sådant råd, handler om at fastholde og udbygge samarbejdet med Storbritannien, Vesteuropas anden atommagt. Mange vil være skeptiske over for en sådan model, men der er brug for både øgede investeringer og mere beslutningskraft bag et fælles forsvar. Europæerne har vænnet sig til, at USA er den ultimative livspolice; nu må de besinde sig på, at man ikke afskrækker Moskva alene med snak."
Børsen, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (23.12.2024)

Drop nu den magiske fredstænkning om Ukrainekrigen
I Kroniken i Politiken mandag skriver Uffe Gardel, journalist og BA i østeuropastudier, blandt andet: "I en stadig mere krigstræt offentlighed breder der sig en tro på, at diplomati er løsningen; diplomati kan gøre våbnene i Ukraine tavse. ”Tiden er inde til fred”, skrev således Dansk Folkeparti formand, Morten Messerschmidt, for nylig. Andre tænker i samme baner. For eksempel Politikens chefredaktør Christian Jensen, som i sin egen avis skriver, at ”freden skal have en chance”. [...] For Putin-styret er det nærmest blevet et eksistensspørgsmål at undertvinge Ukraine. Og for Ukraine giver det naturligvis mening at forsvare sig. Derfor fortsætter krigen. [...] Mange troede i begyndelsen, at Putin-styret var drevet af sikkerhedshensyn; man ville holde Nato langt fra den russiske grænse. Men i september 2022 annekterede Rusland fire ukrainske regioner, og det havde man jo ikke behøvet, hvis krigen var drevet af sikkerhedshensyn. Tværtimod gør annekteringen det meget svært for Putin at gå på kompromis; den russiske forfatning gør det nemlig ulovligt at foreslå territorialafståelser. Senest i september 2022 stod det derfor klart, at Putin-styret er ideologisk og kompromisløst. Det kan lyde meningsløst for os, men ideologi er en stærk drivkraft; tænk på Anden Verdenskrig. [...] De, der kræver forhandlinger nu, må fortælle, hvordan de vil få Rusland til forhandlingsbordet. Altså: Hvordan motiverer vi Putin? Det er det første problem - og heller ikke dét kan løses diplomatisk. For hverken diplomati eller forhandlinger er magi. Forhandlinger er udvekslinger; man giver noget for at få noget, alt afhængigt af styrkeforholdet uden for forhandlingslokalet. Man kan ikke charme eller snakke sig til indrømmelser uden selv at give nogle igen. [...] Så hvordan får man Rusland til at forhandle? Hverken Morten Messerschmidt eller Christian Jensen tager stilling til dette. Man kan kun motivere Rusland til at forhandle om fred, hvis man øger Ruslands omkostninger ved at føre krig. Så simpelt er det. Midlerne kan være flere våben til Ukraine, indsættelse af vestlige tropper eller total økonomisk blokade af Rusland. [...] Det er svært at tro, at Rusland skulle opgive de mål, bare fordi Vesten prisgiver Ukraine. Og det er oplagt at mene, at Rusland vil tolke en sejr over Ukraine som et udtryk for vestlig svaghed - hvilket vil motivere til fortsat pres på Nato, psykologisk og militært. Dette pres vil rette sig mod de Natolande, Rusland oplever som mest sårbare, og det kunne godt tænkes at være de små lande i Norden og Baltikum. Konsekvensen kan blive, at Nato i løbet af Trumps præsidentperiode holder op med at fungere effektivt som forsvarspagt i Østersø-regionen; det er i hvert fald Ruslands ønske."

Jyllands-Posten bringer en analyse af Østeuropaanalytiker Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "Selvom det har været blodigt og bekosteligt, så har Rusland i det forløbne år formået at tiltvinge sig overtaget i kampene i Østukraine. Men der er ét forhold, som gør udsigterne betydeligt mere tågede for Kreml i de næste 12 måneder, og det handler ikke om militærteknik eller strategi, men om situationen på den russiske hjemmefront. For mens landets styrker langsomt vinder terræn, og den officielle propaganda udbasunerer ethvert fremskridt som et afgørende vendepunkt, så er krisetegnene i den russiske økonomi blevet stadig tydeligere de seneste måneder. [...] Om Rusland lige netop klarer de økonomiske skær eller bliver sendt på grund af en alvorlig krise, afhænger delvist af politiske beslutninger truffet i Moskva, men også i høj grad af udviklingen på markeder, som Kreml ikke har nogen afgørende indflydelse på. [...] I Kreml ved man udmærket, at vækst i økonomien og lønningerne er afgørende for at holde ro på bagsmækken og sikre, at den folkelige apati i forhold til krigen i Ukraine ikke udvikler sig til åben modvilje. Hidtil er det lykkedes: Med vækstrater på 3-4 pct. i både 2023 og 2024 vokser Rusland aktuelt hurtigere end økonomierne i både EU og USA. Men forude truer både stagnation og inflation, og det har udløst en hård kamp om retningen for Ruslands videre økonomiske politik. [...] Men stærke interesser i russisk industri mener, at de høje renter kvæler væksten: "Hvis vi fortsætter på denne måde, så vil næsten flertallet af virksomhederne gå fallit. Desværre kender jeg ikke til nogen virksomhed, der har en sådan indtjening over 20 pct. Selv våbenindustrien kan ikke opvise det niveau af lønsomhed," sagde Sergej Tjemezov, leder af den statslige våbenkoncern Rostec og en nær allieret af Vladimir Putin, til nyhedsbureauet Interfax."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 7, Politiken, mandag, s. 5-6 (23.12.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU's AI-strategi er en defensiv tilgang i et offensivt spil
Børsen bringer en kronik af Natasha Friis Saxberg, adm. direktør, IT-Branchen. Hun skriver blandt andet: "EU har erklæret, at det vil investere massivt i kunstig intelligens for at blive verdensledende på området. Men ambitionerne hænger ikke sammen med de faktiske investeringer, og det risikerer at holde os fast i en position som efternøler i det globale AI-kapløb. Mario Draghi-rapporten har ellers gjort det klart: Europas manglende produktivitet og konkurrencekraft skyldes i høj grad, at vi halter bagefter på teknologi og innovation. Rapporten anbefalede da også tydeligt, at EU skal investere massivt i AI, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at matche USA og Kina. Desværre er EU's nuværende strategi langtfra tilstrækkelig. [...] Vi behøver heller ikke at opgive vores principper eller etiske standarder. De kan tværtimod blive en konkurrencefordel, efterhånden som flere regulatorer, forbrugere og interessenter vil efterspørge ansvarlige og retfærdige AI-systemer. Men vi må også erkende, at uden betydelige investeringer og en mere fleksibel tilgang til innovation risikerer vi at blive reduceret til tilskuere i en af de mest transformative teknologiske revolutioner i historien. Det er på tide, at EU ikke bare taler om at investere i AI, men faktisk gør det - med både finansielle midler og politisk vilje. Kun sådan kan vi håbe på at gå fra at være amatørspiller til at blive en seriøs konkurrent på den globale AI-scene."
Børsen, mandag, s. 19 (23.12.2024)

Gør Danmark til EUs mest attraktive sted for forskning og innovation
Berlingske bringer mandag en kommentar af Mikkel Haarder, underdirektør, forskning og innovation, DI og Thomas Bech Hansen, executive vice president, Force Technology. De skriver blandt andet: "Det er efterhånden blevet tydeligt for de fleste, at EU's konkurrenceevne er alvorligt udfordret. Det har den tidligere italienske premierminister Mario Draghi klart understreget i sin meget omtalte rapport om emnet. Og det er også helt tydeligt, når man ser på de manglende europæiske investeringer i forskning og udvikling. Vi kan i Europa slet ikke følge med niveauet i USA og Kina. Med andre ord: Det er ikke hos os, at fremtidens løsninger skabes. Og bliver det ved sådan, vil vores velstand blive truet. Samtidig vil Europa placere ansvaret for sikkerhed, grøn omstilling og digitalisering i fremmede stater - nogle med tvivlsomme moralske kompas. [...] Tiden, hvor vi har kunnet hvile på laurbærrene, er for længst forbi. Ikke engang i EU er Danmark i dag et af de lande, der investerer mest. Det bliver vi nødt til at få ændret, hvis dansk velstand fortsat skal være høj. Og derfor vil vi fra erhvervslivet gerne komme med et klart ønske til vores uddannelses-og forskningsminister Christina Egelund for det nye år: Læg en ambitiøs strategi, der gør Danmark til EUs mest attraktive sted for forskning og innovation. Der skal gøres rigtig mange ting, hvis vi i Danmark skal lykkedes med den ambition. [...] Vi skal have styrket det samlede system. Ellers flytter vi ikke noget i længden for dansk konkurrenceevne.”
Berlingske, mandag, s. 19 (23.12.2024)

Sådan tilpasser Europa sig en verden i forandring
Børsen bringer søndag en kronik af Nadia Calviño, leder, Den Europæiske Investeringsbank, tidl. finansminister, Spanien. Hun skriver blandt andet: "Hvis 2024 skal beskrives med ét ord, er det “forandring”. [...] Nu, hvor vi snart går ind i 2025, er vi europæere nødt til at tilpasse os denne nye situation. Vi skal forbedre og forenkle alt det, som ikke længere fungerer hensigtsmæssigt, skære ned på bureaukratiet, støtte og motivere borgere og virksomheder og finde løsninger sammen med samarbejdspartnere. Det er det, jeg har gjort i 2024. Da jeg tiltrådte stillingen som leder af Den Europæiske Investeringsbank, en af verdens største multilaterale finansielle institutioner, der varetager Den Europæiske Unions finansieringer, havde jeg et klart mål for mit første år, nemlig at lytte og motivere. Jeg har besøgt samtlige EU-medlemsstaternes hovedstæder for at tale med finansministre og regeringschefer om EU's vigtigste prioriteter og for at se, hvordan Den Europæiske Investeringsbank-gruppes lokale teams udnytter potentialet i idéer og forvandler lokal innovation til konkrete projekter, som fremmer vores økonomiers og samfunds produktivitet og modstandskraft. [...] Under mine besøg i EU's hovedstæder har landenes ledere givet udtryk for deres forventninger til EIB-Gruppen. De har opfordret os til at gøre mere af det, vi er bedst til, nemlig at bidrage direkte til investeringer og fungere som katalysator for privat finansiering. De har bedt os om at fortsætte vores arbejde som klimabank, investere mere i den innovation og teknologi, der er bydende nødvendig af hensyn til vores konkurrenceevne, i samhørighed, i økonomisk overkommelige boliger, landbrug og vandforsyning og desuden støtte Europas sikkerheds- og forsvarsindustri. Alt dette er i gang, og der er tre ting, der skal prioriteres i 2025. [...] Europa står ved en korsvej, og de valg, vi træffer, vil være afgørende for, hvilken stemme vi vil have i den nye verdensorden."
Børsen, søndag, s. 12 (23.12.2024)

Finansielle anliggender

Nej tak til EU-gæld og euro i stedet for kronen i Danmark
Berlingske bringer lørdag et læserbrev af Finn Rudaizky, medlem af Københavns Borgerrepræsentation og 2. suppleant til Europa-Parlamentet for DF. Han skriver blandt andet: "Danmark har fostret forholdsvis få store økonomer. En af dem er den nu 90-årige Niels Thygesen, som siden 1970erne har arbejdet med EU og været formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd. Derfor var det selvfølgelig meget naturligt for Berlingske at invitere Thygesen til at tale for læsere og særligt indbudte. Og Thygesen skuffede da heller ikke. Han roste Mette Frederiksen og Socialdemokraterne for at ville stifte fælles EU-gæld og mente, at det kun var et spørgsmål om tid, før statsministeren også ville have euroen i Danmark. Jeg vil slet ikke betvivle Thygesens evner som økonom, men ønsket om fælles EU-gæld, som også danske skatteborgere skal hæfte for, og indførelsen af euroen er altså i høj grad også politiske projekter. Og rent politisk synes jeg, det er en helt utroligt dårlig idé. Når vi ser på, hvordan lande i særligt Sydeuropa har opført sig dybt uansvarligt og har måttet blive reddet økonomisk igen og igen, så er EU-gæld noget, som vi i Dansk Folkeparti synes, vi skal holde os meget langt væk fra. Der er simpelthen ikke disciplin i landene til at holde orden i det økonomiske penalhus, og vi skal ikke fedtes yderligere ind i deres rod. […] Selvom Thygesen ved meget mere om økonomi end de fleste (i hvert fald mig), vil jeg gerne slippe for at hæfte for andre landes gæld - og have lov til at beholde vores danske kroner."
Berlingske, lørdag, s. 14 (23.12.2024)

S-profil vil have EU-opgør med pensionskassers skattelyinvesteringer
Socialdemokratiets europaparlamentariker Niels Fuglsang har fremsat et nyt politisk udspil, der sigter mod at styrke kampen mod skattely og sikre større økonomisk retfærdighed, skriver Jyllands-Posten mandag. Fuglsang lægger vægt på, at danske pensionskassers investeringer i statsobligationer i skattelylande ikke længere bør være et spørgsmål om moral, men derimod mødes med strammere lovgivning på EU-niveau. Baggrunden for forslaget er en nylig afdækning, der viser, at flere danske pensionskasser – herunder Akademikerpension – har betydelige investeringer i statsobligationer fra lande, som står på EU's sortliste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Akademikerpension har dog afvist kritikken med henvisning til, at de aldrig har lovet at undgå sådanne investeringer. Niels Fuglsang mener, at pensionskassernes investeringer afslører et hul i skattelylovgivningen, som kræver handling på EU-niveau. Han ønsker derfor at stramme reglerne for pensionskassers investeringer, men også at udvide EU's skattelyliste til at omfatte flere lande som Luxembourg og Caymanøerne. Yderligere forslag inkluderer strengere kontrol med mellemmænd som advokater og revisionsfirmaer, opdatering af skattelylister, og indførelse af en fælles EU-database over ejerskab af aktiver.
Jyllands-Posten, mandag, s. 21 (23.12.2024)

Handel

En ny tids handelspolitik
I en kronik i Børsen mandag skriver udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), blandt andet: "Vi har meget at takke globaliseringen for; den har skabt vækst og velstand og løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. I dag taler mange om, at globaliseringen er på tilbagetog, men det er en sandhed med modifikationer. USA og Kina handler mindre med hinanden, men i Europa er vores handel med verden vokset støt siden finanskrisen. Alligevel er antallet af handelsrestriktioner på verdensplan næsten tredoblet de seneste fem år. Pandemi, krig og stormagtsrivalisering har fået mange lande til at genoverveje deres globale strategier. Trump taler om America first og Ursula von der Leyen om de-risking. I værste fald bevæger vi os i retning af det scenarie, Nationalbanken kalder geoøkonomisk fragmentering - en politisk drevet vending af den globale økonomi. Og det vil være dårligt nyt for danske virksomheder, som er dybt integrerede i globale forsyningskæder. [... ] Vi skal bevare vores åbenhed, men handlen skal foregå på fair vilkår. Vi skal samarbejde med de mange, hvor vi kan, og med de få, når det er afgørende for vores sikkerhed. Keynes' bekymringsløse globalisering fra før Første Verdenskrig er en svunden tid. Vi må forberede os på en ny form for globalisering; hvor vi spreder vores investeringer, hvor vi investerer mere i europæisk produktion, i kritiske teknologier og i stærke forsyningskæder. Hvor vi tilpasser vores handelspolitik til en ny global økonomi."
Børsen, mandag, s. 18 (23.12.2024)

Trump vil have EU til at købe olie og gas: Truer med straftold
Donald Trump, som snart tiltræder som USA's præsident, har allerede intensiveret sine aktiviteter og rettet opmærksomheden mod EU's handelsoverskud i forhold til USA, skriver flere webaviser fredag. På sit sociale medie Truth Social har han truet med omfattende toldsatser, hvis EU ikke øger sine køb af amerikansk olie og gas. Hos Dansk Industri ser seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard ikke store problemer i at opfylde Trumps krav, da EU allerede har vist interesse for amerikansk gas som led i at reducere afhængigheden af Rusland. Dog påpeger han, at EU's frie marked gør det vanskeligt at kontrollere indkøb i praksis, og der kan opstå udfordringer, hvis de ønskede varer ikke er tilgængelige. Kirkegaard fremhæver desuden, at Trump ofte bruger trusler som forhandlingstaktik. Selvom det kan give resultater, risikerer metoden at miste sin effekt over tid. Der er også en fare for, at Trump på et tidspunkt kan blive nødt til at føre sine trusler ud i livet, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser for amerikanerne. Lignende trusler er tidligere blevet rettet mod Mexico og Canada, hvor Trump truede med straftold, hvis ikke landene tog skridt til at bremse immigration og narkosmugling. Det førte til konkrete initiativer fra Canada, som blandt andet inkluderer investeringer i droner og helikoptere til grænseovervågning.
Berlingske, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Politiken, fredag; B.T., fredag (23.12.2024)

Institutionelle anliggender

Intet truer Europas julefred mere end risikoen for underminering af vores demokrati
Børsen skriver blandt andet i sin leder mandag: "Sjældent har vi i Europa haft større behov for den form for julefred. Og næppe på noget tidspunkt i en hel generation har den været mere skrøbelig. Julen er ikke aflyst, men julestemningen kæmper mod udbredt ængstelighed. Som statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort gældende, er det geopolitiske billede uroligt og usikkert - i en tid hvor Europa står svagt. Øgede trusler fra ydre fjender er i sig selv skræmmende. Men ind mod årsskiftet virker risikoen for en decideret underminering af vores eget demokrati som en større og mere fundamental risiko. Terrorangrebet mod et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag aften er en tragedie, der helt bogstaveligt rammer den demokratiske idé om, at vi kan fejre vores højtider frit og fredeligt. [...] Der er ikke noget udemokratisk ved et muligt vælgeroprør mod de gamle partier og ideologier. Tværtimod. De fortjener disruption, hvis de ikke løser samfundets problemer og afspejler dets reelle skillelinjer. Men hvis det bliver udslagsgivende, at selve den demokratiske orden undermineres udefra - af overvældende stærke kræfter, som vores valgte ledere knap nok vil vove at stå op imod på grund af udenrigspolitisk afhængighed - så er selve det europæiske demokrati mere truet end nogensinde i efterkrigstiden. Julefreden 2024 virker som stilhed før storm. Lad fejringen være en inspiration til samling om det væsentligste, vi har."
Børsen, mandag, s. 20 (23.12.2024)

Schengen vokser med to nye medlemmer
Bulgarien og Rumænien bliver fra årsskiftet fuldgyldige medlemmer af Schengen-samarbejdet, som tillader pasfri bevægelighed mellem medlemslandene, skriver Jyllands-Posten lørdag. Efter flere års modstand, særligt fra Frankrig, Tyskland og Østrig, er de to lande nu blevet optaget fuldt ud. Paskontrol på landegrænserne mellem Bulgarien, Rumænien og Ungarn vil dog fortsat eksistere i mindst et halvt år, men rejsende med fly mellem Bulgarien, Rumænien og øvrige Schengen-lande vil nu være fri for paskontrol. Med Bulgarien og Rumæniens optagelse tæller Schengen-samarbejdet nu 29 lande, heraf 25 EU-lande og fire ikke-EU-lande. (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Schengen-zonen blev oprettet i 1995 og muliggør fri bevægelighed for både medlemslandenes borgere og andre statsborgere, som lovligt opholder sig i Schengen. Schengen er en af EU’s mest omfattende samarbejder og håndterer i gennemsnit 1,2 milliarder rejser om året.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 21 (23.12.2024)

Viktor Orbáns råd til Danmark: Vær modige
For seks måneder siden chokerede Viktor Orbán sine EU-partnere ved at tage på en selverklæret fredsmission til Kyiv, Moskva, Beijing og Palm Beach uden mandat, kort efter at Ungarn havde overtaget formandskabet for EU's Ministerråd. Nu opfordrer han de kommende EU-formandslande, Polen og Danmark, til at være lige så ambitiøse og modige i deres tilgang, skriver Altinget fredag. Ved årets sidste EU-topmøde i Bruxelles opfordrede Orbán til, at EU skulle tænke stort og vælge politiske frem for bureaukratiske formandskaber. Han understregede, at han selv havde valgt en politisk tilgang og opfordrede de kommende formandskaber til at følge hans vision om at "Make Europe Great Again," inspireret af Donald Trump. Orbán hævdede også at have opnået en potentiel julevåbenhvile uden for EU-regi, hvilket vakte både latter i presserummet og utilpashed på podiet, hvor han stod sammen med António Costa, formand for Det Europæiske Råd og Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand. Costa fastslog, at kun Ukraine kan træffe beslutninger om forhandlinger. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj afviste Orbáns initiativ som et PR-stunt uden substans. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, viste ingen interesse i at følge Orbáns eksempel. Hun understregede, at hans tilgang ikke skulle definere Europas fremtid, især da han tidligere har blokeret for støtte til Ukraine.
Altinget, fredag (23.12.2024)

Interne anliggender

EU's største økonomi er i krise - kan koste kansler jobbet
Olaf Scholz’ valgsejr ved det tyske forbundsdagsvalg for tre år siden kom som en overraskelse for mange, da han længe stod dårligt i meningsmålingerne. Alligevel lykkedes det ham at vinde vælgernes tillid med sin afdæmpede facon og sikre sig kanslerposten i 2021. Nu, med et kommende valg den 23. februar, er situationen vendt på hovedet, skriver Børsen søndag. Scholz' popularitet er faldet drastisk, og hans trekløverregering mellem SPD, De Grønne og FDP brød sammen i november på grund af uenigheder om finansloven. Scholz har derfor set sig nødsaget til at udskrive nyvalg, hvilket er usædvanligt i Tyskland. Oppositionslederen Friedrich Merz fra CDU fremstår som storfavorit til at overtage kanslerposten, men Scholz’ nedtur er et resultat af flere hjemlige og internationale udfordringer. På hjemmefronten er økonomien en afgørende faktor. Tysklands økonomi er stagneret, og landets stolte industri, herunder bilsektoren, er truet. På den internationale scene har krigen i Ukraine sat Scholz i en svær position. Han indførte det såkaldte Zeitenwende, et paradigmeskifte i tysk forsvarspolitik, og har gjort Tyskland til en af de største bidragydere til Ukraine i både militær og humanitær støtte. Samtidig har han insisteret på, at Tyskland ikke må blive en part i krigen, hvilket har medført røde linjer for støtten – linjer, han dog til tider selv har overskredet. Denne forsigtige tilgang har udløst kritik fra både europæiske allierede og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mens Scholz for nylig overraskede mange ved at kontakte Vladimir Putin i et forsøg på at dæmpe konflikten. Det har dog ikke forbedret hans position. Hvis Scholz skal vende udviklingen og genvinde tyskernes tillid, kræver det en mere åben og engagerende tilgang, lyder vurderingen fra det tyske medie Deutsche Welle. Scholz selv erkender de svære vilkår og har i en tale i Forbundsdagen opfordret tyskerne til at udvise tillid og optimisme: “Vi har brug for mere tillid til vores evner og til vores demokrati,” sagde han og bad om støtte til at investere i Tysklands fremtid. Spørgsmålet er, om vælgerne er villige til at give ham endnu en chance.
Børsen, søndag, s. 11 (23.12.2024)

Fake news og aflyst valg - hvad sker der i Rumænien?
Rumænien står midt i en alvorlig krise præget af desinformation, russisk indblanding og politisk uro, skriver Børsen søndag. Præsidentvalget, der skulle have fundet sted i december 2023, blev suspenderet efter omfattende spredning af fake news og propaganda på sociale medier, især TikTok. En overraskende fremgang for den yderste højrefløjs kandidat, Calin Georgescu, der vandt første valgrunde, udløste en retslig afgørelse om at annullere valget. Georgescu er kendt for prorussiske holdninger og kritik af EU og NATO. EU har indledt en undersøgelse af TikTok for brud på lovgivning, da platformen angiveligt tillod udenlandske aktører, muligvis med russiske forbindelser, at påvirke valgprocessen. Tidligere på ugen lød det fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at der er “alvorlige indikationer på, at udenlandske aktører har blandet sig i det rumænske præsidentvalg ved hjælp af Tiktok”. Samtidig er en fransk-rumænsk lejesoldat, Horatiu Potra, blevet anholdt for at forsøge at opildne til uro og rekruttere militante. Med præsident Klaus Iohannis’ mandat forlænget indtil et nyt valg kan afholdes, står Rumænien ved en skillevej. Politiske midterpartier forsøger at danne en regering og fastsætte en ny valgdato. Den demokratiske krise peger ikke kun på russisk manipulation, men også på en dybere utilfredshed blandt befolkningen med den politiske elite. Krisen betragtes som en vigtig test for Rumæniens demokrati i en tid med øget usikkerhed i regionen, forværret af Ruslands aggression og forventninger om ændringer i amerikansk udenrigspolitik.
Børsen, søndag, s. 10 (23.12.2024)

Klima

Konservative og DI: Ministermøde viste, at intern uenighed truer Europas grønne førerposition
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Niels Flemming Hansen MEP (K), fhv. MF (K) og Anne Højer Simonsen, vicedirektør, DI. De skriver blandt andet: "At sætte ambitiøse klimamål i EU vil være godt ikke kun for klimaet, men også for Europas konkurrenceevne. Derfor bakker vi fuldt op om et 90 procent-mål. [...] Der er nu en enorm opgave i at sikre, at EU formår det samme i stor skala. EU har nu muligheden for at bevise dette ved at holde fast i ambitiøse mål, der samtidig styrker vores position som global leder – men vi må ikke være naive over for risikoen for, at dagsordener som sikkerhed og konkurrence bliver sat i modsætning til den grønne omstilling. [...] Mødet i Bruxelles i denne uge gav et klart billede af, hvilke lande der støtter en 90 procents reduktion inden 2040, og hvor fronterne vil blive trukket i den kommende tid. Mens de nordiske lande viser stærk opbakning, er der skepsis fra flere østeuropæiske medlemmer, som skal tages alvorligt. Vi er nødt til at vise, at selv hvis de politiske vinde i Europa, der har blæst gang i omstillingen, stilner for en stund, finder vi de rigtige værktøjer til at sætte sejl igen. Den kommende aftale skal ikke blot sikre reduktioner, men også cementere EU's rolle som global klimafrontløber – både for klimaets og Europas konkurrenceevnes skyld. Lad os ikke misse denne afgørende mulighed."
Altinget, fredag (23.12.2024)

Lækket dokument afslører: Regeringen udskyder igen handling for vandmiljøet
I år markeres 25-året for EU's vedtagelse af vandrammedirektivet, som har til formål at beskytte grundvand, vandløb, søer og kystvande mod forurening. Medlemslandene skulle ifølge direktivet have sikret sunde og levende vandmiljøer senest i 2015, med en mulig udsættelse til 2027. Danmark har dog ikke opfyldt nogen af disse deadlines, og nu varsler regeringen en yderligere forsinkelse, skriver Information mandag. Først i 2033 – eller senere – forventer regeringen at have gennemført de nødvendige forbedringer. Denne udmelding, der fremgår af et dokument sendt til partierne bag den grønne trepartsaftale, har mødt skarp kritik. De Radikales Zenia Stampe kalder det både uacceptabelt og overraskende. Ligeledes beskriver en række organisationer og eksperter beslutningen som et klart brud på EU-reglerne. Flere kritikere, herunder professor Stiig Markager, mener, at regeringen kunne tage initiativer, der kunne hjælpe med det samme, såsom at ændre reglerne for grødeskæring og prioritere vandløbenes økologiske tilstand. Regeringen forsvarer sig med, at tidsplanen er begrænset af praktiske forhold, som genslyngning af vandløb, kloakering og fjernelse af spærringer, der er tidskrævende opgaver. Ifølge minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, lægger regeringen nu 2,5 milliarder kroner oveni til forbedringer, men indrømmer, at Danmark er på bagkant grundet mange års manglende handling. Bruus påpeger, at ingen europæiske lande forventes at overholde 2027-fristen, og han vil føre en åben dialog med EU-Kommissionen om Danmarks planer.
Information, mandag, s. 1,4 (23.12.2024)

Små atomreaktorer tales i dag op - men fagkundskab ser lang vej
Holdningen til atomkraft er under forandring, både globalt og i Danmark, hvor små modulære reaktorer (SMR) skaber debat, skriver Berlingske søndag. SMR-teknologien er lovende på papiret, da reaktorerne er kompakte, fleksible og kan levere fossilfri energi til både industrivirksomheder og byer. Alligevel er der stor uenighed om teknologiens potentiale. I Danmark har centrale politikere skiftet holdning. EU's nye energikommissær Dan Jørgensen, der tidligere var modstander af atomkraft, anerkender nu atomkraftens rolle i den grønne omstilling. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er åben for at genoverveje forbuddet mod atomkraft på dansk grund, mens tre borgerlige partier entydigt støtter en ophævelse af 1985-beslutningen, der forbyder atomkraft i Danmark. På verdensplan investerer lande som Japan, Kina, Storbritannien og USA massivt i SMR-teknologi, der forventes at levere energi omkring 2030. I Danmark arbejder virksomheder som Copenhagen Atomics og Seaborg på egne SMR-koncepter, men realisering ligger stadig et stykke ude i fremtiden. Teknologien ses som en mulig løsning for energitunge sektorer, men kritikerne påpeger, at tid, omkostninger og affaldshåndtering stadig er store barrierer. For Danmark rejser debatten spørgsmål om, hvorvidt atomkraft kan og bør blive en del af landets fremtidige energimix.
Berlingske, søndag, s. 16 (23.12.2024)

Konkurrence

SF-profil: Mindre bureaukrati kræver storstilet samarbejde - ikke useriøse krav om reduktion
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, MEP (SF), som blandt andet skriver: "Det er ingen hemmelighed, at europæisk erhvervsliv står over for store udfordringer, og at vores konkurrenceevne er presset. Det skal vi tage seriøst. De generelle rammevilkår og reduktionen af administrative byrder skal derfor håndteres klogt og med tanke på det erhvervsliv, vi gerne vil understøtte. Derfor er det også useriøst, når politikere, erhvervsliv og meningsdannere i flæng slynger om sig med procentuelle reduktionsmål, eller maner til kamp mod et udefinerbart bureaukrati, uden at forholde sig til indholdet. Frem for generelle floskler er det helt afgørende, at vi bliver konkrete. [...] Når vi taler om administrative byrder og konkurrenceevne, bliver vi derfor nødt til at tale seriøst om, hvordan vi sikrer et reelt indre marked med harmoniseret lovgivning. Skal vi overgå til forordninger frem for direktiver? Kan vi øge koordineringen i implementeringsopgaven? Har vi den politiske vilje til at prioritere fælles regler i EU's indre marked? Mit håb er derfor, at vi snart er færdige med symbolsk at råbe op om afbureaukratisering uden at anvise en retning. Lad os i stedet trække i arbejdstøjet for at fjerne det bureaukrati, vi ikke behøver, og sikre bedre implementering, håndhævelse og koordinering, der, hvor vi har brug for det."
Altinget, fredag (23.12.2024)

Migration

Markant færre tager flugten over Middelhavet
Italiens højrefløjsregering under ministerpræsident Giorgia Meloni kan notere en markant reduktion i antallet af irregulære migranter, der ankommer over Middelhavet, skriver Politiken mandag. Ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat og Frontex er antallet faldet fra 125.000 sidste år til 65.000 i år. Dette resultat opfylder Melonis valgløfte om at nedbringe migrationen, selvom de bagvedliggende årsager til migration – såsom konflikter og socioøkonomisk nød – fortsat presser mennesker til at flygte. Den største effekt skyldes ifølge eksperter Italiens og EU's migrationsaftaler med Tunesien og Libyen, der styrker disse landes grænsekontrol med økonomisk støtte og udstyr. Disse aftaler har dog været genstand for kritik på grund af manglende gennemsigtighed og rapporter om menneskerettighedskrænkelser, som omfatter vold mod migranter og dumping i ørkenen. Ifølge migrationseksperter giver disse aftaler kortsigtede resultater, men indebærer store moralske og humanitære omkostninger og adresserer ikke de grundlæggende årsager til migration. Andre tiltag, såsom Italiens asylaftale med Albanien og oprettelsen af to asylcentre, har haft begrænset effekt. Centrene har vist sig at være et dyrt projekt uden afskrækkende virkning, og deres drift er blevet blokeret af italienske domstole. Samtidig har Italiens regering indført restriktioner, der hæmmer ngo'ers redningsarbejde i Middelhavet. Selvom migrationen til Italien er faldet, er der sket en stigning på alternative ruter, såsom Atlanterhavsruten til De Kanariske Øer. Ifølge eksperter skaber dette en dynamik, hvor migranter konstant ændrer ruter, mens EU fokuserer på symptombehandling frem for at tackle de strukturelle årsager til migration. Det centrale Middelhav forbliver dog den farligste rute til Europa, hvor over 2.000 mennesker er omkommet i år alene. Restriktionerne forventes at gøre ruten endnu mere dødbringende i fremtiden.
Politiken, mandag, s. 5 (23.12.2024)

Sikkerhedspolitik

Russiske krigsskibe kan få en ny og risikabel opgave i danske farvande, advarer spiontjeneste
Ruslands stigende flådeaktiviteter og brug af en "skyggeflåde" af tvivlsomme olietankere øger spændingen i de danske farvande og Østersøregionen, advarer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Kombinationen af risikovillige russiske krigsskibe og ældre tankskibe, der omgår sanktioner, skaber en øget risiko for konflikter og miljøkatastrofer, skriver Jyllands-Posten lørdag. FE vurderer, at Rusland fremover vil eskalere sin militære adfærd og muligvis eskortere skyggeflåden med orlogsfartøjer. "Hvis Rusland vælger at eskortere sin skyggeflåde med orlogsfartøjer, så vil der komme mere militær trafik i Østersøen og danske farvande. Vi vurderer, at Rusland vil skrue op for sin risikovilje, og at det kan komme til udtryk i hensynsløs sejlads, og det kan så øge spændingsniveauet i Østersøen," siger Anja Dalgaard-Nielsen, som er chef for efterretning i FE. Samtidig kortlægger russiske skibe kritisk infrastruktur under havet, som datakabler, hvilket rejser frygt for sabotage. Sverige og Finlands NATO-medlemskab har svækket Ruslands strategiske position, men russerne fortsætter med at udfordre området. Eksempler på aggressive handlinger, såsom affyring af signalraketter mod en tysk helikopter og varselsskud nær norske farvande, understøtter bekymringen. Miljøtruslen fra skyggeflåden er også stor, hvor mange af skibene er gamle og dårligt vedligeholdte, og Danmarks beredskab til at håndtere olieudslip er utilstrækkeligt, hvilket Rigsrevisionen har kritiseret. EU og kystnationer som Danmark, Sverige og Polen forsøger at afskrække skyggeflåden gennem øget kontrol og sanktioner. Blandt andet skal skibe med mistanke om sanktioneret russisk olie kontrolleres for forsikringsbeviser. Der er dog usikkerhed om konsekvenserne, hvis skibene nægter at samarbejde, hvilket kan øge risikoen for farlige misforståelser.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6 (23.12.2024)

Tragedien i Tyskland
Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: "Billederne og videoerne fra lørdagens tragedie på det tyske julemarked i Magdeburg er rystende. […] Mindst fem er døde, og et stort antal sårede. Det er skræmmende og forstemmende - det ultimative mareridt, hvor julehygge forvandles til død og ødelæggelse på sekunder. Den formodede gerningsperson er anholdt og er en læge fra Saudi-Arabien, der har boet mange år i Tyskland. Hvad hans motivation er - og om det er terror - vides ikke, og det er skamløst og uansvarligt, at Elon Musk og andre forsøger at bruge tragedien politisk. At Musk fra USA tweeter om, at Tysklands kansler, Olaf Scholz, skal træde tilbage, viser, hvor dybt uansvarlig Donald Trumps nye ven og kommende effektiviseringsminister er. [...] Terror i Europa er blevet meget sjældent. I 2023 - det seneste år, der er samlede tal for - var der ifølge Europol i alt 14 islamistiske terrorforsøg i EU, der kostede 6 mennesker livet. Det er selvsagt 6 for mange. Hvert offer er en tragedie, men i et område med en befolkning på knap en halv milliard mennesker er det meget få. [...] Ugerninger som det på julemarkedet er desværre noget, som frie samfund aldrig helt kan vide sig sikre mod. Gale og onde mennesker findes. Men EU er en oase af ro og stabilitet i en urolig verden. Mord og terror er undtagelsen. Sikkerhed og frihed normen. Lad os fejre det, samtidig med at vi sikrer os selv endnu bedre fremover."
Politiken, søndag, s. 1 (23.12.2024)

Udenrigspolitik

Finland langer ud efter Rusland
Søndag kaldte Finlands premierminister, Petteri Orpo, Rusland for en "permanent og farlig trussel" for EU og europæiske lande, skriver Jyllands-Posten mandag. Den finske udmelding kom i kølvandet på et topmøde, som premierministeren har været vært for. Temaet for mødet var sikkerhed og immigration, hvor blandt andet EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, Sveriges premierminister, Ulf Kristersson, og Italiens premierminister, Giorgia Melon, deltog. Den finske premierminister benyttede desuden lejligheden til at understrege, at Europas forsvar skal styrkes med alle mulige midler". Flere omtalte nødvendigheden om, at EU bliver bedre til at beskytte sine grænser, så Rusland ikke kan styre "en strøm af illegale migranter" mod EU-lande. Noget, som Finland i 2023 anklagede Rusland for at gøre mellem grænsen til de to lande, hvorefter Finland efterfølgende lukkede alle grænseovergange til Rusland undtaget en. Den finske regering vil desuden åbne over 300 nye skydebaner i landet, så flere borgere kan lære at håndtere et skydevåben. "Interessen for forsvar er af tradition rigtig stor i Finland, og især i disse dage med Ruslands angreb på Ukraine er den steget yderligere," siger Jukka Kopra, der er formand for Finlands forsvarsudvalg, ifølge det svenske nyhedsbureau TT. Finland har allerede 670 baner, men efter Ruslands invasion af Ukraine ønsker et stigende antal finner at lære at bruge et skydevåben.
Jyllands-Posten, mandag, s. 11 (23.12.2024)

Uighur-soldater var med til at vælte Assad. Nu ser de mod Kina
Da Bashar al-Assads regime faldt i december under ledelse af den syriske oprørsgruppe Hayat Tahrir al-Sham (HTS), markerede det ikke blot afslutningen på mere end et årtis borgerkrig i Syrien, men også starten på nye internationale spændinger, skriver Berlingske lørdag. Blandt HTS' krigere var flere tusinde uighurer fra Xinjiang, der kæmpede for at vælte Assad og nu har de erklæret hellig krig mod Kina. Disse uighuriske krigere er tilknyttet Det Turkestan-Islamiske Parti (TIP), en militant islamistisk gruppe, der ønsker at løsrive Xinjiang fra Kina. TIP er nært beslægtet med ETIM, som er kendt for tidligere at have samarbejdet med al-Qaeda og Taleban og har stået bag flere terrorangreb. Både EU og Storbritannien har klassificeret ETIM som terrororganisationer. Kinas Kommunistiske Parti har længe undertrykt uighurerne gennem genopdragelseslejre og tvangsarbejde, hvilket TIP nu ønsker at bekæmpe militært. Mens HTS' leder har lovet at beskytte allierede som TIP, står Syrien over for en udfordring: Genopbygningen kræver internationale partnere, og Kina kunne blive en vigtig aktør, trods landets tidligere støtte til Assad. Spørgsmålet er, om Kina vil presse det nye syriske regime til at kontrollere uighurerne, eller om TIP vil bruge Syrien som base for at intensivere sin kamp mod Beijing. Dette scenarie skaber potentielt stor usikkerhed både regionalt og globalt.
Berlingske, lørdag, s. 16 (23.12.2024)