EU i dagens aviser mandag den 23. februar 2026

EU i dagens aviser lørdag den 21. februar til mandag den 23. februar 2026

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU kræver stabil handelsaftale, mens Trumps told skaber fortsat usikkerhed
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen udtaler, at USA skal overholde handelsaftalen, der blev forhandlet efter præsident Trumps toldforhøjelser. Udmeldingen kommer efter, at USA's højesteret erklærede Trumps toldsatser for ulovlige, hvilket fik Trump til at annoncere en ny global told. EU-Kommissionen skriver, at den nuværende situation ikke bidrager til "retfærdig, balanceret og gensidigt fordelagtig" transatlantisk handel og investering. Handelsaftalen mellem EU og USA fastsatte en told på 15 procent på de fleste varer, der eksporteres fra EU til det amerikanske marked. Børsen skriver, at usikkerheden for danske virksomheder, der eksporterer til USA, fortsætter efter en højesteretsdom og nye toldsatser fra præsident Trump. Jens Poulsen fra DK Company siger, at situationen ikke er forbedret, og usikkerheden består. Henrik Blegvad fra Glunz og Jensen understreger vigtigheden af forudsigelighed frem for toldsatsens størrelse. Lars Kudsk fra AVK bemærker, at usikkerheden stadig er til stede. Nikolai Klausen fra Dansk Erhverv anbefaler at overveje mere forudsigelige markeder som EU's indre marked: "EU’s indre marked er i øjeblikket langt mere forudsigeligt." Ritzau skriver, at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, vil mødes med USA's præsident, Donald Trump, i Washington D.C. for at diskutere toldsatser på vegne af hele EU. Merz vil fremføre en klar europæisk holdning, da toldpolitik er et anliggende for EU og ikke de enkelte medlemsstater. Trump indførte en told på ti procent, som senere blev hævet til 15 procent. Merz vil forsøge at overbevise Trump om, at told skader alle. "Jeg vil forsøge at gøre det klart for den amerikanske regering, at told skader alle," siger Merz. Børsen skriver, at Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen kalder USA's højesterets afgørelse om Trumps straftold for historisk. EU-Kommissionen analyserer dommen nøje og er i tæt kontakt med den amerikanske administration. EU-Kommissionens talsperson Olof Gill skriver: “Virksomheder på begge sider af Atlanten er afhængige af stabilitet og forudsigelighed i handelsrelationen. Derfor fortsætter vi med at arbejde for lave toldsatser og for at reducere dem.”

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Donald Trump led et nederlag i Højesteret angående toldmuren, hvilket skaber kaos i handelspolitikken. Højesteret henviste til den amerikanske revolution og fastslog, at præsidenten ikke kan fastsætte told uden Kongressens medindflydelse. Trump annoncerede en ny global told på ti procent med juridisk fundament i en handelslov fra 1974. Canada og Mexico er undtaget. Handelsaftalen med EU indebærer en reduktion af told, men EU kan blive mere stålsat i spørgsmål om amerikanske teknologigiganter. "En amerikansk præsident, der uden strategisk omtanke styres af sine følelser, er et farligt bekendtskab," skriver Bie.

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at Donald Trumps nederlag i højesteret vedrørende toldkrigen skaber ubesvarede spørgsmål om dommens konsekvenser. Dommen, skrevet af John Roberts, fastslår, at Trump ikke kan bruge IEEPA til at pålægge told, da loven ikke nævner told eller afgifter. Det fremgår ikke, om allerede betalt told skal refunderes. EU-landene og andre handelspartnere indgik aftaler med USA under trusler om toldsatser. Matt Gertken fra BCA Research vurderer, at lavere toldsatser er på vej. Trump fastholder, at hans told er fundamentet for en gylden fremtid for USA.

Kilder: B.T., lørdag; søndag; Berlingske, lørdag; søndag; Kristeligt Dagblad, lørdag; søndag; Jyllands-Posten, søndag; Ekstra Bladet, søndag; Politiken, søndag; Børsen, lørdag, søndag, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: EU på vej med 20. sanktionspakke mod Rusland trods ungarsk modstand
Ritzau skriver, at EU vil vedtage den 20. sanktionspakke mod Rusland næste mandag. Ifølge EU's udenrigschef skader sanktionerne Ruslands økonomi alvorligt. EU-landenes udenrigsministre mødes i Bruxelles dagen før årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine for at diskutere sanktionerne. EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, fastslår, at EU vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport, selvom G7-landene ikke er enige. EU-Kommissionen fremlagde forslaget i begyndelsen af februar, og Ursula von der Leyen fastslog, at et forbud vil ramme Rusland hårdt. Hun sagde: "Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det." Ritzau skriver, at Ungarn vil blokere for EU's 20. sanktionspakke mod Rusland. Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, meddelte dette på X. Baggrunden er lukningen af den russiske olieforsyning til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen siden 27. januar, som Ukraine angiveligt er skyld i. "Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget," skriver Péter Szijjártó. EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis fastslog, at EU vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Kilder: B.T., fredag, søndag; Berlingske, fredag, søndag; Kristeligt Dagblad, fredag, søndag; Børsen, søndag; Politiken, søndag; Jyllands-Posten, søndag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU og Australien nærmer sig handelsaftale trods svære forhandlinger
Ritzau skriver, at EU og Australien er tæt på at indgå en handelsaftale, men mangler de sidste detaljer. EU-kommissær for handel, Maros Sefcovic, udtaler, at forhandlingerne er svære, da de omhandler følsomme produkter. Forhandlingerne blev sat i bero i 2023, men har fået nyt momentum i lyset af USA's told på varer fra EU. Sefcovic håber, at Australien snart bliver føjet til listen over lande, som EU-Kommissionen har indgået handelsaftaler med. EU har allerede underskrevet handelsaftaler med Indien og Mercosur-landene i år, men de er endnu ikke ratificeret af EU-landene og EU-Parlamentet. Sefcovic opfordrer til, at processen ikke forsinkes, da manglende aftaler koster dyrt.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Politiken, fredag

Udenrigspolitik: EU-Kommissionen afviser kritik af deltagelse i Trumps Gaza-fredsråd
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen forsvarer sin deltagelse i Donald Trumps fredsråd efter kritik fra flere EU-lande, anført af Frankrig. Frankrig mener, at Kommissionen ikke havde mandat fra Rådet til at deltage. En talsmand for EU-Kommissionen afviser dette og understreger, at EU ikke er ved at blive medlem af Board of Peace. EU-kommissær Dubravka Suica deltog som observatør i mødet om Gaza, da EU er den største bidragsyder til palæstinenserne. "Det er kommissionens opgave at acceptere invitationer som den fra USA om at deltage i Board of Peace-arrangementet," siger en talsmand for EU-Kommissionen. Kristeligt Dagblad skriver, at Donald Trumps Gaza-optimisme skaber bekymring i Israel og Europa. Trump forsøger at skabe optimisme omkring Gazas fremtid med et nyt fredsråd og 108 milliarder kroner til genopbygning. I EU anses Trumps fredsråd som et projekt, der er designet til at erstatte FN, og som et initiativ, der også skal fremme den amerikanske præsidents egne økonomiske interesser. Den israelske kommentator Tzvi Yehezkeli mener, at Trumps fredsråd sender et signal til Hamas om, at angrebet den 7. oktober på Israel betalte sig.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag, lørdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ukrainekrigen slider på begge parter – EU træder til efter USA’s exit
Berlingske skriver, at krigen i Ukraine har udviklet sig til en udmattelseskamp, der påvirker både Rusland og Ukraine. Rusland oplever militære, økonomiske og menneskelige tab, mens Ukraine kæmper med at skaffe soldater. Selvom USA har trukket sin støtte, har EU stort set formået at udfylde hullet. Rusland bomber målrettet ukrainske byer for at knække moralen, men mange ukrainere er stadig klar til at udholde krigen. Analytikere forudser, at en våbenhvile er mulig, men en varig fred er usandsynlig.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, at Ruslands krig i Ukraine er en parallel til Hitlers Tyskland. Artiklen fremhæver, at Ukraine står over for et valg, hvor Europa enten kan lade krigen fortsætte eller støtte Ukraine militært og økonomisk for at modstå Rusland. Udenrigsminister Rubios tale indikerede, at USA ikke længere er Europas allierede, og at Europa risikerer at blive en vasal under Washington. "Ukrainerne giver ikke op," sagde historikeren Jaroslav Hrytsak, hvilket understreger Ukraines betydning for Europas identitet og forsvar.

Kilder: Berlingske, lørdag; Jyllands-Posten, søndag, s. 43

Klima: Europas vaklende klimalederskab truer den globale indsats
Information skriver, at Europas vaklende klimalederskab bringer den globale klimaindsats i fare. Shuo Li fra Asia Society Policy Institute mener, at EU bør »holde skansen, fordoble indsatsen« og engagere Kina mere i klimasamarbejdet. Tidligere klimakommissær Frans Timmermans understregede vigtigheden af klimaindsatsen ved at sige, at hans barnebarn i 2050 vil kæmpe om vand og mad, hvis vi fejler. Shuo Li mener, at EU er ved at miste både politisk og økonomisk lederskab inden for klimaområdet, og at Europa befinder sig i en identitetskrise. Information skriver, at EU’s uafhængige klimaråd advarer om, at klimaændringerne er så alvorlige, at en langt stærkere indsats for klimatilpasning haster. Ifølge formand Ottmar Edenhofer skal klimapolitikken hvile på tre søjler: reduktion af CO₂, aktiv CO₂-fjernelse og tilpasning. Europa er allerede hårdt ramt af hedebølger og store økonomiske tab. Rådet opfordrer til bindende rammer, flere investeringer og fastholdelse af EU’s kvotesystem samt brug af CBAM for at styrke den samlede klimaindsats.

Kilder: Information, fredag, mandag, s. 10-11

Handel: Historisk frihandelsaftale mellem EU og Indien kan skabe ny stormagtsalliance
Berlingske skriver, at EU og Indien har indgået en historisk frihandelsaftale, der potentielt kan gøre alliancen til en stor magtfaktor. DI-direktør Lars Sandahl Sørensen fremhæver, at Indien ser partnerskabet som en mulig tredje global stormagt. Aftalen, der mangler godkendelse i Europa-Parlamentet, vil fjerne toldbarrierer og fremme samarbejde om migration og forsvar. Mette Frederiksen har udtalt, at Europa ikke længere har råd til at være afhængig af nogen. Lars Sandahl advarer mod at læne sig tilbage og understreger vigtigheden af at handle hurtigt for at sikre Danmarks position.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 2

Handel: Kina jagter 20 frihandelsaftaler – EU i centrum for handelsstrategi
Børsen skriver, at Kina arbejder intensivt på at indgå 20 nye frihandelsaftaler, herunder med EU, for at dominere global handel. Europæiske ledere besøger Beijing for at indgå aftaler, mens Macron kritiserer Kinas handelsoverskud. IMF opfordrer Kina til at halvere industrisubsidier, der er højere end i EU. Kinas handelsoverskud oversteg 1 billion dollar, mens USA's underskud vokser. Reuters rapporterer, at Kina overvejer en frihandelsaftale med EU, men i Bruxelles opfattes forslaget som kinesisk propaganda. Udenrigsminister Wang arbejder på aftaler med andre lande, og Kina er klar til at indføre nultold på import fra 53 afrikanske lande.

Kilder: Børsen, lørdag, s. 9

Klima: USA presser IEA til at opgive klimafokus under Trump
Information skriver, at USA under Trump-regeringen presser Det Internationale Energiagentur (IEA) til at droppe klimarelateret arbejde. Under et ministermøde i OECD i Paris truede USA's energiminister Chris Wright med at trække USA ud af IEA, hvis agenturet fortsætter med sit fokus på klimapolitik. Wright kaldte IEA's klimascenarier for irrelevante og betegnede klimafokus som "venstreorienterede fantasier." EU-repræsentanter var uenige med Wright, hvilket resulterede i, at IEA måtte opgive at vedtage et fælles kommuniké. IEA-chefen Fatih Birol veg udenom spørgsmål om USA's pres. 

Kilder: Information, fredag

Klima: Debat: EU’s bæredygtighedskrav drukner i bureaukrati uden reel grøn omstilling
I et debatindlæg i Børsen skriver Tanja Gotthardsen, Marcus Feldthus og Oscar Haumann, at virksomheder bruger mange ressourcer på forkortelser og standarder som CSRD, men den reelle omstilling udebliver. Et EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) kritiseres for at bero på egenvurdering og ikke forholde sig til virksomhedens produktion. EU's Green Deal er ifølge Ursula von der Leyen en ny vækststrategi, men mange forskere betvivler, at økonomisk vækst kan afkobles fra planetært pres. Artiklen fremhæver dog, at lovgivning om afskovningsfri handel (EURD) og Empowering Consumers for the Green Transition-direktivet er nødvendige.

Kilder: Børsen, søndag

Institutionelle anliggender: EU er blevet for forsigtigt og bureaukratisk, mener Europæisk Ungdom
I en kommentar i Politiken skriver Asmus Vilster, landsformand for Europæisk Ungdom, at han er blevet mere skeptisk over for EU's tilstand, selvom danskerne er blevet mere EU-positive. Han argumenterer for, at EU er blevet for forsigtigt og bureaukratisk, hvilket hæmmer dets evne til at handle effektivt i en verden præget af konflikter og udfordringer. Vilster foreslår, at en kerne af lande bør gå foran og handle, selvom der ikke er fuld konsensus. "Vi har skabt en konstruktion, hvor den mest tilbageholdende bestemmer tempoet for alle andre," skriver Vilster.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 8

Finansielle anliggender: Rygter om Lagardes mulige afgang skaber uro i ECB
Jyllands-Posten skriver, at der florerer rygter om, at Christine Lagarde, formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), muligvis går af før tid. Kilder til Financial Times antyder, at dette kan være for at beskytte banken mod voksende højrepopulistisk indflydelse. Lagarde selv har ikke kommenteret rygterne, og ECB's pressekontor har afvist dem. Artiklen nævner også mulige kandidater til at overtage posten, herunder Klaas Knot og Pablo Hernández de Cos. Lagarde, der ikke er uddannet økonom, har formået at skabe et åbent miljø i ECB.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Fransk-tysk kampflyprojekt i krise truer Europas forsvarssamarbejde
Politiken skriver, at Frankrig og Tyskland lancerede i 2017 kampflyprojektet FCAS som symbol på europæisk strategisk autonomi og mindre afhængighed af USA og Nato. Projektet skulle samle Europas forsvarsindustri om et sjettegenerationsfly, men er nu truet af dybe konflikter mellem Dassault og Airbus om ledelse og behov. Tysklands kansler Friedrich Merz truer med at skrotte det. EU’s forsvarskommissær Andrius Kubilius advarer om, at fragmentering svækker Europas forsvar og opfordrer til fælles løsninger.

Kilder: Politiken, lørdag

Det digitale indre marked: Kommentar: EU’s digitale suverænitet truer ytringsfriheden
I en kommentar i Berlingske skriver Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, at EU insisterer på »digital suverænitet«, hvilket dækker statens krav på at kontrollere, hvilken information borgerne kan dele og tilgå. Spaniens premierminister Pedro Sánchez' forslag om at afskaffe anonymitet på sociale medier og at gøre techledere personligt strafferetligt ansvarlige for »ulovligt« og »hadefuldt« indhold, er et eksempel på dette. Mchangama skriver: »Men man forsvarer ikke det åbne samfund ved at mure sine borgere inde. Hverken i den fysiske eller digitale verden.«

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 12-13

Grundlæggende rettigheder: EU skal vurdere forslag om at finansiere aborter i udlande
Kristeligt Dagblad skriver, at Europa-Kommissionen skal vurdere et forslag om, hvorvidt EU skal finansiere aborter i andre lande for kvinder med begrænsede abortrettigheder. Forslaget, der kommer efter en resolution vedtaget i Europa-Parlamentet, har til formål at sikre gratis aborter i udlandet for kvinder fra lande med restriktive abortlove. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti stemte imod forslaget i Europa-Parlamentet, fordi han mener, at abort er et etisk spørgsmål, der bedst behandles i medlemsstaterne. Henrik Dahl fra Liberal Alliance stemte for, da det er en frivillig ordning.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Fødevaresikkerhed: EU revurderer klimafoder efter syge køer i Danmark
Information skriver, at EU revurderer godkendelsen af fodertilsætningsstoffet Bovaer efter problemer med syge malkekøer i Danmark. Kommissionen har bedt EU's fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om en ny vurdering for at afklare, om Bovaer lever op til EU-lovgivningen om fodertilsætningsstoffer. Professor Lene Munksgaard kalder det en »rigtig fornuftig« beslutning. Landmænd har oplevet problemer som syge køer og tegn på forgiftning efter brugen af Bovaer, der ellers er lovpligtigt i Danmark for at nedbringe metanudledningen. Kommissionær Olivér Várhelyi skriver, at Kommissionen vil foretage de nødvendige ændringer i godkendelsen, hvis undersøgelsen viser, at tilsætningsstoffet kan forringe dyresundheden.

Kilder: Børsen, mandag, s. 6-7

Finansielle anliggender: Grænseoverskridende bankfusioner stiger i EU i 2025
Børsen skriver, at der har været en stigning i bankfusioner på tværs af landegrænser i Europa i 2025. Ifølge Financial Times har opkøb af banker på tværs af landegrænser nået 17 mia. euro sidste år. Politikere har opfordret til konsolidering på tværs af EU's bankmarked for at øge konkurrencekraften. Hyder Jumabhoy fra White & Case påpeger, at de 20 største banker i EU har opbygget store krigskasser, hvilket kan føre til flere opkøb. En anonym bankmedarbejder nævner dog barrierer for grænseoverskridende opkøb i EU.

Kilder: Børsen, søndag