Tophistorier
Jurister afviser centrale advarsler fra Morten Messerschmidt, der ser en glidebane ved et EU-ja
Landets aviser skriver søndag følgende omkring den kommende folkeafstemning omkring Danmarks EU-forsvarsforbehold:Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidts argumenter om, at et ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet vil føre til mere EU-magt over Danmark kaldes for vildledning af tre danske jurister. Det skriver Jyllands-Posten. I en digital nej-folder fra Dansk Folkeparti står der blandt andet: "Vi får at vide, at hvis ikke Danmark vil sende soldater til at standse stammekrige i tidligere franske kolonier i Afrika, kan vi bare sige nej eller nedlægge veto. Men EU-politikerne i og uden for Danmark vil have vetoretten beskåret og afskaffet. Rækker vi dem lillefingeren, tager de hele armen." I et tidligere interview med Politiken bliver Morten Messerschmidt spurgt, om Danmark risikerer at komme med i en EU-hær mod Folketingets vilje. Hertil svarer, Morten Messerschmidt, at det ikke er til at vide. "Man skal notere sig, hvordan udviklingen i EU er. At man altså kan gå fra krav om enighed - vetoret - til flertalsafgørelser, uden at danskerne bliver spurgt," uddyber han. Men Morten Messerschmidts påstande er misvisende mener tre jurister. Frederik Waage, professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, siger, at Morten Messerschmidt skaber "ubegrundet utryghed i befolkningen", og "forvirring", når han skaber frygt for tab af suverænitet. "Mens Messerschmidt advarer om usikre fremtidsscenarier for forsvarssamarbejdet, negligerer han efter min mening, at grundloven helt udelukker, at disse scenarier kan blive til virkelighed, medmindre der afholdes folkeafstemning, eller mindst 150 folketingsmedlemmer stemmer for det," forklarer Frederik Waage. Også Dansk Folkepartis sammenkædning af vetoret og Danmarks mulighed for at afstå fra at deltage i EU-missioner får kritik, og er "ikke retvisende," og "vildledende," mener Sune Klinge, adjunkt med speciale i forfatningsret, Københavns Universitet. "Det kan godt være, at EU på sigt gerne vil have, at et flertal vil kunne beslutte, at der f.eks. skal sendes tropper et bestemt sted hen. Men det vil ikke betyde, at Danmark bliver forpligtet til at bidrage til sådan en udsendelse. Det kan man ikke gøre efter grundloven uden at overdrage de kompetencer til EU, og så vil der komme en ny folkeafstemning," forklarer Sune Kline. Forsvarminister Morten Bødskov (S) tilslutter sig de tre juristers kritik, og kalder også Morten Messerschmidts argumentation for "vildledning." Morten Messerschmidt svarer, at juristerne har ret, når de siger, at en afskaffelse af forbeholdet ikke betyder, at EU-Kommissionen kan beordre danske soldater på missioner mod Folketingets vilje. Men, der er stadig, at der er "reel" bekymring for, at et ja betyder, at Danmark mister suverænitet, mener han. "Fjerner vi forbeholdet, vil de EU-begejstrede politikere kunne sjakre med danske tropper i en EU-sammenhæng. Det er det, som er hele bekymringen. Ligesom de gør det i alle mulige andre områder, vil man lade forsvarspolitikken indgå i en forhandling. Sådan er det jo i EU," argumenterer Morten Messerschmidt, og fortsætter: " Det, jeg forholder mig til, er selvfølgelig, om der vil være en forventning - et politisk pres. Vil der ovenikøbet kunne mobiliseres sanktioner, hvis der opstår sådan et politisk pres? Og der må jeg bare sige, at sådan fungerer EU allerede i dag inden for det mellemstatslige samarbejde, og det, synes jeg, er utroligt, at du ikke kan se," siger Morten Messerschmidt og henviser til processer mod Polen og Ungarn, der undersøger, om de to lande skal sanktioneres for brud på EU's værdier og principper for retsstaten.
Tidligere udenrigsminister og formand for partiet Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, er så nervøs for udfaldet af folkeafstemningen om Danmarks EU-forbehold, at han viger fra sit princip om, at "gamle formænd skal ses, ikke høres," og lader sin røst gjalde for et ja til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Når nej-siden siger, at medlemsskabet af NATO overflødiggør dansk deltagelse i et EU-samarbejde om sikkerhed og forsvar, og til det svarer Uffe Ellemann-Jensen, at det ikke nytter at sige, "at NATO bare kan klare det hele." forvirrende." I interviewet deltager Uffe Ellemann-Jensens søn, nuværende formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen også. Han spørges, om det er fordi, at Venstre er bange for at bekende deres EU-kulør, at partiets valgplakater op til folkeafstemningen er blottet for EU's gule stjerner og stedet prydes af teksten "Pas på Danmark". Hertil svarer Jakob Ellemann-Jensen: "Det her handler ikke om mere eller mindre EU. Det handler om samarbejde på et relevant område. De mennesker, vi skal overbevise, er ikke dem, som tager deres EU-sokker på hver morgen - de er sådan set det rigtige sted allerede. Jeg vil bare ikke acceptere, at der er modstandere af det europæiske samarbejde, der tager dannebrog som gidsel."
Sanger og EU-skeptiker Niels Haugsgaard frygter, at et ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet vil føre til mere EU, mere centralisme og afgivelse af dansk suverænitet. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Niels Haugsgaard mener også, at det større perspektiv drukner i debatten om militære EU-missioner i Afrika og diskussioner om fordele og ulemper ved andre militære samarbejder. "Det er en fejl, for det her handler ikke om små, konkrete ting. Det er en glidende bevægelse hele tiden, hvor vi bliver bedt om at sige ja, sådan at man kan glide videre. Sådan ser jeg det. Det er ikke et spørgsmål om en lille detalje, der ændrer sig. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi nærmer os det mål, som vi ikke vil i, nemlig centralismen," siger Niels Haugsgaard, som tidligere har sagsøgt Danmarks daværende statsminister, da han mente, at danskerne blev snydt for en folkeafstemning, sidste gang EU-traktaten blev ændret.
Sune Klinge, adjunkt, Københavns Universitet, med speciale i EU-forfatningsret, medgiver, at EU på nogle områder har udviklet sig til mere end man lige troede, og også, at Danmarks indflydelse på nogle punkter er mindsket. Men, denne udvikling gælder ikke for forsvarsområdet, mener han. "Frygten for en glidebane har ud fra et juridisk perspektiv ikke meget at basere sig på," forklarer Sune Kline, som afviser, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil føre til tab af dansk selvbestemmelse og mere EU-samarbejde, der ikke kan tilbagerulles. Det samme mener Frederik Waage, professor i forfatningsret, Syddansk Universitet. "Jeg er som professor i forfatningsret frustreret og desillusioneret over, at dette helt basale spørgsmål igen og igen bliver tvistet af nej-siden. Jeg vil meget gerne skære det helt ud i pap: Der sker ikke en suverænitetsoverladelse ved denne folkeafstemning. Folk kan have rigtig mange grunde til at stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, men at vi mister suverænitet, er ikke en af disse grunde," siger Frederik Waage, og fortsætter: "Det er rigtigt, at man ikke ved, hvordan EU udvikler sig i fremtiden, men hvis man vil fratage Folketinget retten til at give samtykke til krig, så vil det kræve en ny EU-traktat og en ny folkeafstemning, medmindre mindst 150 folketingsmedlemmer stemmer for forslaget."
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Camilla Fabricius (S), familieordfører, Folketinget, og Christel Schaldemose (S), Europa-Parlamentet, blandt andet: "Mange unge er stadig i tvivl om, hvor de vil sætte krydset - og alt for mange er slet ikke sikre på, at de overhovedet vil stemme. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd. [...] Og det er ikke ligegyldigt. For forsvarsforbeholdet har en betydning for Danmarks forhold til EU-samarbejdet på forsvars- og sikkerhedsområdet. [...] Det handler om, hvorvidt Danmark skal have mulighed for at deltage i EU-missioner som den fredsbevarende mission i Bosnien eller EUs mission, som bekæmper pirateri og sikrer handelsruter for danske skibe ud for Afrikas kyst. [...] Og på lang sigt handler det også om at sikre Danmark i fremtiden. Der kan komme nye sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi ikke engang kender endnu. [...] For det andet tæller de unges stemmer. Folkeafstemningen er de unges chance for at give deres mening til kende og sikre, at deres stemme tæller med, når det handler om Danmarks fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitik. Vi har allerede set ved talrige valg og folkeafstemninger, at de unges valgdeltagelse er lavere end den ældre generations. Det skaber potentielt en “skæv” repræsentation af holdninger, og derfor er de unges stemmer så vigtige, hvis de vil sikre sig, at deres holdning får en betydning og indflydelse i Danmark."
I et læserbrev i Berlingske søndag skriver Kim Valentin (V), folketingsmedlem, EU- og Europaordfører, blandt andet: "Kan Eva Selsing virkelig forestille sig, at resten af EU skal forsvare eksempelvis Finland og Sverige, uden at Danmark tager del? Vi står da sammen om den opgave, ligesom vi ville forvente hjælp fra dem, hvis Danmark blev angrebet. [...] Derfor er det selvfølgelig også historieløst, når Eva Selsing i avisen den 13. maj bebrejder jasiden for at udnytte situationen til en afstemning. Det er tværtimod rettidig omhu at tage folkeafstemningen og lade danskerne beslutte, om vi skal være sammen med resten af EU i forsvaret af de værdier og rettigheder, vi har kæmpet for så længe. Det er fint at være uenige om, hvad EU er for Danmark, men lad os i det mindste tage udgangspunkt i fakta. Og her havde jeg nok større forventninger til Eva Selsing, der anfører en række falske påstande: 1. Der kommer IKKE mere EU i Danmark, men mere Danmark i EU. 2. EU-Kommissionen har IKKE fremlagt et udspil, der afskaffer vetoretten på forsvar. 3. Der kommer ikke en EU-hær ud af at fjerne forbeholdet. 4. Afstemninger er en del af demokratiet - ligesom forskellige meninger er det, og den (skamløse) udskamning, Eva Selsing gør af forskellige meninger, ligner mest uvidenhed."
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Noa Redington, politisk kommentator, blandt andet: "Jasidens politikere er så rædselsslagne for at fortælle danskerne, at deres valg har konsekvenser, at man lader nonsens forbigå i tavshed. [...] Men hvorfor dog bekymre sig? Objektivt set har nejsiden i dansk EU-politik historisk ikke været svagere end i dag. [...] Hvorfor overhovedet stemme ja? Helt konsekvent tales betydningen af det danske forbehold ned. Det handler lidt om muligheden for at sende dannebrog til Afrika. Eller at sejle rundt i en gummibåd i Middelhavet og genere immigranter og flygtninge. Når bølgerne går højt, smides kortet med piratjagt. Det er en disciplin, hvor regeringen har ført matematisk bevis for, at Danmark ikke skal handle på egen hånd. Så var der situationen på Balkan, hvor vi måtte trække os, da EU overtog missionen fra Nato. [...] På mange måder er det utroligt nok nejsiden, der hviler mest komfortabelt i 'det store argument': at Danmark skal satse på FN. Verdenssamfundet. At vi ikke må svække Nato i en situation, hvor det netop er den amerikanskledede alliances krudt og kugler, der giver de ukrainske soldater kampkraft og ikke EU's forkølede topmøder. [...] Absurd, al den stund at ingen af de øvrige dobbeltmedlemmer af Nato og EU har et forbehold. Og det svækker mildest talt ikke det transatlantiske perspektiv. Det er en falsk modsætning, der fortjener at blive udfordret."
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Kasper Støvring, Ph.D, forfatter, blandt andet: "Noget så afgørende som forsvarspolitikken bør ikke uddelegeres til EU, for det er ikke EU, men Nato, der har garanteret vores sikkerhed i de sidste mere end 70 år. Nato er også vores bedste sats fremover. Vi skal derfor styrke Nato og undlade at eksperimentere med alternativer. For et alternativ til Nato vil hæmme samarbejdet med USA og briterne, ligesom et EU-forsvar vil blive underlagt især franske interesser. Amerikanernes krav om, at Europa skal tage mere ansvar, skal vi tage alvorligt. Men det bør ske, ved at europæerne investerer mere i forsvarskapaciteter til gavn for Nato. I FREMTIDEN vil der opstå to geopolitiske blokke i Europa. En blok, der er vendt mod syd med Frankrig som drivende kraft, og en blok, der orienterer sig transatlantisk med USA og Storbritannien som kernestater. Det er sidstnævnte blok, vi bør genbekræfte vores tilhørsforhold til. Det gør vi ved at fokusere på Nato sammen med briterne, der som bekendt ikke længere er med i EU. Det er takket være amerikanerne og briterne, at ukrainerne nu får støtte. Bidragene i form af våben og træning fra EU-landene er mange gange mindre end de to landes. Tværtimod køber kontinentaleuropæerne i stor stil gas fra Rusland og støtter dermed den russiske krigsmaskine; man har gjort sig afhængig af en geopolitisk modstander. EU kan ganske enkelt ikke finde ud af at sørge effektivt for europæernes sikkerhed. [...] Danmark har ikke interesse i at engagere sig i lande, hvis kulturer vi ikke forstår, og som ikke udgør en direkte trussel mod os. Vores militær bør bruges på territorialt forsvar, ikke på aktivistisk udenrigspolitik. Som i Irak og Afghanistan risikerer vi at gøre ondt værre og skaffe os endnu flere fjender. De få missioner, vi reelt har interesse i - for eksempel bekæmpelse af pirater - deltager vi allerede i. Nej, EU's forsvar er ikke i dansk, men primært i fransk interesse. Det er da også den franske præsident, Emmanuel Macron, der drømmer om “europæisk strategisk autonomi”, ligesom Macron har kaldt Nato “hjernedødt”. KOMMISSIONSFORMAND Ursula von der Leyen har ikke lagt skjul på, at det er hendes ønske, at forsvarssamarbejdet skal udvikle sig til en decideret EU-hær. I sin seneste State of the Union-tale talte hun om et fælles militær i en decideret forsvarsunion. EU skal være en militær stormagt på kloden. EU's 'Strategiske Kompas' lægger op til dannelsen af en 5.000 soldater stor udrykningsstyrke inden 2025, og den europæiske 'Defence Fund' er en konkurrent til den amerikanske forsvarsindustri og kan dermed på sigt vise sig at blive et Nato-problem."
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7, 4-7; Berlingske, søndag, s. 47, 47, 24-27; Politiken, søndag, s. 12 (23.05.2022)
Gallup: Mange vælgere svarer forkert på centralt spørgsmål om EU-afstemning
Lørdagens aviser bringer en række artikler omhandlende den kommende danske afstemning om EU-forsvarsforbeholdet.Berlingske skriver lørdag, at fire ud af ti vælgere ikke føler sig tilstrækkeligt informerede om EUs forsvarssamarbejde inden folkeafstemningen. Det understøttes af en Gallup-måling, som afslører udbredte misforståelser om, hvad forsvarsforbeholdet indebærer for Danmark. Afstemningen om forsvarsforbeholdet er "meget alvorligere," end folkeafstemningerne om euro- og retsforbeholdene, siger tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V). Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, proklamerer, at afstemningen er "den mest afgørende udenrigspolitiske beslutningen siden Anden Verdenskrig." Tilbage til Gallupmålingen, som blandt andet afslører, at 40 procent af danskerne tror, at Danmark kan deltage i EUs militære operationer, også selvom Danmark har et forsvarsforbehold. 23 procent af respondenterne svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt EU vil kunne sende danske soldater på missioner uden Folketingets opbakning. Christine Nissen, forsker i europæisk sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener dog, trods de markante huller i danskernes viden, at vælgerne "overordnet" har "rimeligt godt styr på det."
Jyllands-Posten skriver lørdag, at eksperter mener, at overvægten af japartier i DRs valgtest om ja eller nej til EU's forsvarsforbehold kan give ja-siden "en uhensigtsmæssig fordel." Dansk Folkeparti og Enhedslisten kritiserer valgtesten, og DR svarer, at testen skal ses som en "interaktiv folder." “Jeg synes, det er et problem, især fordi det er Dammarks Radio. Jeg tror, at DR af mange bliver betragtet som neutral og en, der skal formidle viden uden hensyn til at favorisere den ene eller den anden side," siger Morten Messerschmidt, formands for Dansk Folkeparti, og tilføjer, at befolkningens syn på EU generelt er mindre positivt end de politiske partier, som udgør hjørnestenene i testen.
Berlingske har fulgt Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, i forbindelse med afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet. I en artikel lørdag skriver de, at Morten Messerschmidt, om nogen, er ansigtet på nejkampagnen om forbeholdet. På et pressemøde kalder Morten Messerschmidt Folketingets japartier for "en flok krykhusarer, der ikke kan komme ud og kæmpe for deres egne synspunkter." Tre gange tidligere har Morten Messerschmidt trukket sig sejrrigt ud af EU-afstemninger. Til parlamentesvalgene i 2009 og 2014, og til folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015. Om EUs foreslåede udrykningsstyrke på 5.000 mand siger Morten Messerschmidt: "Det er jo nok naivt at forestille sig, at det er dér, det slutter. Så spørgsmålet er, hvor langt man når. Jeg er for det første grundbekymret over, hvad det selvfølgelig betyder for vores engagement i NATO. Men jo også bekymret for den erfaring, vi har i EU, hvor vi meget ofte er blevet overraskede en dag, og så har EU lige pludselig tiltaget sig beføjelser på områder, vi ikke troede var muligt," siger Morten Messerscmidt, og nævner herefter den skepsis som NATO-generalsekretær, Jens Stoltenberg, har udtrykt overfor begrebet "strategisk" europæisk "autonomi", blandt andet omtalt af den franske præsident Emmanuel Macron. "Det er dér, hvor jeg ser splittelsen," siger Morten Messerschmidt og fortsætter: “Når man direkte bruger de udtryk, som Stoltenberg advarer mod, synes jeg, det er et meget klart indicium på, at dem, der styrer tingene i EU, har en ambition om at drive det her op som noget, der skal stå i opposition til NATO."
Berlingske lørdag stiller i forbindelse med afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet en række spørgsmål til Europa-Parlamentsmedlemmer Nikolaj Villumsen (EL) og Linea Søgaard-Lidell (V). Blandt andet spørges de to, om Danmark skal kunne deltage i EUs militære missioner i Afrika. Hertil svarer Nikolaj Villumsen, at det afhænger af missionen, men at han foretrækker civile EU-operationer i Afrika frem for militære. Linea Søgaard-Lidell svarer, at Danmark har interesse i, at der er fred og stabilitet i Afrika, da det har har indflydelse på migrationen til Europa. Hun forventer, at der i fremtiden vil være behov for både civile og militære operationer i Europa. Hun ser gerne, at Danmark får indflydelse på disse operationer og mulighed for at deltage i dem, hvilket hun mener, kun er muligt, hvis fjerner sit EU-forsvarsforbehold.
Både ja- og nej-kampagnerne op til folkeafstemningen om bevarelsen af det danske EU-forsvarsforbehold indeholder skræmmekampagner - skræmmescenarier i tilfælde af enten et ja, eller et nej. Politiken har lørdag ladet to eksperter gennemgå de fem mest gennemgående myter i skræmmekampagnerne fra henholdsvis ja- og nej siden. Christine Nissen, forsker i EU's forsvarspolitik, Dansk Institut for Internationale Studier, og Peter Viggo Jakobsen, lektor, forsvarsakademiet. En af myterne, som de to tager under luppen er nej sidens påstand om, at uden et forbehold vil Danmark blive pålagt at opruste. Hertil svarer Christine Nisse: “Uanset om vi fjerner forbeholdet eller ej, vil Danmark og andre lande opruste, for det har et flertal i Folketinget besluttet efter Ruslands invasion af Ukraine. Men der er ingen instans i EU, der kan presse Danmark til at opruste, for samarbejdet er frivilligt.” En af myterne som Ja-siden gør brug af i deres skræmmekampagne er, at hvis danskerne stemmer nej til at fjerne forsvarsforbeholdet, så vil det forringe Danmarks sikkerhed. "Christine Nissen: “Hvis der er nogen, der truer den danske grænse, er det Nato, der bliver aktiveret, ikke EU. Det er også derfor, vi ser Sverige og Finland kaste sig ind i Nato, fordi de ikke kan få territorial sikkerhed i EU. Det er stadigvæk Nato og USA, der er den primære garant for vores territoriale sikkerhed, og det lægger EU heller ikke selv skjul på.” Peter Viggo Jakobsen: “Det er en myte at tro, at vi skal være bange for vores sikkerhed, hvis Danmark stemmer nej. Men omvendt giver det alt andet lige nogle flere muligheder for at arbejde tættere sammen med andre om sikkerhedspolitikken, hvis man indgår i et nyt samarbejde."
Eufor Althea er EU's militære operation, som siden 2004 har hjulpet med at opretholde tryghed og sikkerhed i Bosnien Hercegovina. Det skriver Jyllands-Posten, som bringer en artikel om Eufors indsats i Bosnien Hercegovina. Danmark deltager ikke i missionen på grund af forsvarsforbeholdet. Men statsminister Mette Frederiksen (S) ser gerne, at Danmark deltager i sådanne operationer: "Jeg mener, vi skal deltage i nogle af dem. Og jeg mener, at Bosnien-Hercegovina er det bedste eksempel," udtalte Mette Frederiksen for nylig i en partilederdebat.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Søren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus, Københavns Universitet, blandt andet: "Vores statsminister bidrager ikke med klarhed, når hun siger, at hun vil tale om følelser og mindre om kolde facts i sin kampagne. [...] Det er en kendsgerning, at der er foregået en stærk unionsudvikling inden for EU. Det er en udvikling, som statsministeren og den danske befolkning indtil nu har forsøgt at moderere. I perioden 1958-1992 udviklede man Det Europæiske Fællesskab ved at etablere det indre marked uden handelshindringer og med fælles regler. Da markedsintegrationen var på plads, ønskede man at gå videre med en økonomisk-monetær union (Ømu) og en politisk union. Ømuen med en fælles overnational økonomisk politik skulle gennemføres ved indførelsen af den fælles mønt, euroen, en fælles centralbank og en fælles finanspolitik. Den politiske union skulle udbygges om fælles politi, overnational indvandrings- og asylpolitik samt udviklingen af en fælles udenrigsog sikkerhedspolitik.Alt dette blev indbygget i Maastrichttraktaten, som den danske befolkning forkastede den 2. juni 1992. Danskerne ville gerne være med i EF, men ikke EU. For at løse det problem fik Danmark i 1992 den såkaldte Edinburgh-aftale, som indebar, at Danmark fik forbehold over for unionsudviklingen. Senere har et flertal i Folketinget forsøgt at komme af med euro-forbeholdet i 2000 og indvandringsforbeholdet i 2015. Begge gange stemte befolkningen nej, hvilket er et klart udtryk for, at befolkningen fortsat er imod unionsudviklingen. Nu skal vi så stemme om, hvorvidt Danmark skal gå med i udviklingen af den politiske union i EU. [...] Når det bliver fremhævet, at et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet betyder, at danskerne allerede nu overlader mere magt til EU, er det korrekt. Det er samtidig korrekt, at danskerne ikke kan få denne magt tilbage ved at kræve en ny folkeafstemning."
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet, blandt andet: "Timingen af afstemningen 1. juni giver det indtryk, at den har noget at gøre med vores sikkerhed. Det har den ikke. Vi stemmer om Danmarks indflydelse. [...] Sådan forholder det sig desværre ikke. Det betyder på den anden side ikke, at der ikke er gode argumenter for at stemme ja. Men det drejer sig i langt højere grad om at få en - indrømmet - begrænset indflydelse på Europas udvikling i årene fremover. [...] Sådan forholder det sig desværre ikke. Det betyder på den anden side ikke, at der ikke er gode argumenter for at stemme ja. Men det drejer sig i langt højere grad om at få en - indrømmet - begrænset indflydelse på Europas udvikling i årene fremover. [...] Det gængse argument for at stemme ja 1. juni er, at det vil give os flere muligheder for at håndtere truende og voldelige konflikter i de europæiske nærområder i Nordafrika og Mellemøsten. Et konkret og illustrativt eksempel kunne være den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan sidste år. Den kaotiske flugt fra Kabul kunne være undgået, hvis EU havde haft en veltrænet militær styrke på mellem 5.000 og 10.000 mand. [...] SELV OM USA har optrådt resolut i forbindelse med Ukraine-krisen, er det på ingen måde sikkert, at vi kan forvente en tilsvarende proeuropæisk politik i fremtiden. Mange har peget på risikoen for, at Donald Trump eller en tilsvarende højrenationalistisk politiker kommer til magten efter præsidentvalget i 2024. Det vil uundgåeligt føre til total uforudsigelighed i amerikansk udenrigspolitik."
Berlingske, lørdag, s. 18-19, 6, 20-23; Jyllands-Posten, lørdag, s. 27, 6-7, s. 14-15; Politiken, lørdag, s. 4, 4 (23.05.2022)
Mette Frederiksen kritiseres for europapolitisk slingrekurs
Mette Frederiksen (S) kaldes ofte Danmarkshistoriens mest EU-kritiske statsminister. Men op til afstemningen om Danmarks EU-forsvarsforbehold taler den socialdemokratiske partileder og landsleder om, at Danmark skal være mere engageret i EU. Blandt eksperter og på Christiansborg undrer man sig over statsministerens pludselige slingrekurs. Det skriver Berlingske søndag. "Jeg tror ikke, at man i Bruxelles tror på det skifte. Selvom folk husker dårligt, er de ikke dumme. Og da hun (Mette Frederiksen, red.) tidligere var meget kritisk over for EU, var det, fordi det gav genklang i befolkningen. Hendes regering gør ofte brug af at sige det, som befolkningen gerne vil høre," siger Josef Janning, tidligere EU-rådgiver for den tyske regering og leder af tænketanken European Council on Foreign Relations. Josef Janning mener desuden, at Mette Frederiksens holdningsskifte ikke ændrer ved, at Danmark står uden nære støtter og alliancer i EU. "Efter at Storbritannien har forladt EU, savner Danmark venner i EU-systemet," vurderer Josef Janning. Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og særlig rådgiver for EU's udenrigschef, siger, at den danske regerings EU-slingrekurs ikke er blevet lagt positivt mærke til i EU-systemet. "Regeringen har været på en meget kraftig slingrekurs, hvor den vil hente opbakning til noget, som den for meget, meget kort tid siden kaldte "gak"," fortæller Marlene Wind, som sammenligner Mette Frederiksens positiven med tidligere britiske premierminister David Cameron, som talte imod EU, for herefter opfordrede til at stemme imod Brexit. Morten Helveg (R), medlem af Europa-Parlamentet, er glad for den danske regerings holdningsændring omkring EU. Men han påpeger samtidig, at han ser dansk EU-skepsis som et strukturelt dansk problem, som ikke kun gælder den siddende regering. "Der er stadig de andre forbehold, og så er der Rwanda, som man ikke forstår meget af i de andre EU-lande. Så der er mange områder, hvor Danmark kunne gå langt mere helhjertet ind i det europæiske samarbejde,” siger Morten Helveg Petersen refererer til diskussioner om migration og asyl, økonomisk politik, oprettelse af en genopretningsfond i EU som områder, hvor regeringen ikke er på vej ind i hjertet af EU.
Politiken bringer mandag en reportage, hvor de har fulgt formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt op til folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet. I reportagen præsenterer Morten Messerschmidt det scenarie han frygter vil opstå, hvis der stemmes ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Morten Messerschmidt mener, at Danmark kan ende med at deltage i væsentligt flere EU-missioner, end ja-partierne siger vil være tilfældet. Han frygter også, at et styrket EU-forsvarssamarbejde vil svække engagementet i NATO. "
I et interview med Jyllands-Posten mandag siger supereuropæer og historier, Uffe Østergaard, at "realpolitisk mener jeg, at vi ikke kommer til at gøre nogen forskel på det europæiske militærsamarbejde. Der har vi ikke nogen større tyngde." Alligevel mener han, at danskerne bør stemme ja til at fjerne EU-forsvarsforbeholdet. "Et nej vil være et dumt signal at sende i en situation, hvor de europæiske lande forsøger at stå sammen mod russerne. Og med amerikanerne. Der må man anlægge den analyse, at amerikanerne gerne vil have, at Europa gør noget mere," argumenterer Uffe Østergaard.
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Gorm Harste, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, blandt andet: "Realiteten er, at Danmark ikke suverænt har kunnet forsvare sig siden 1400-tallet. [...] Moderne krig kan ikke planlægges ved blot at samle store mængder våben og mange tropper, hvilket så skulle sikre forsvar og sikre sejre i krig. Moderne krig skal organiseres og er blevet enormt kompleks. Den involverer for eksempel finanser, forsyninger, handel, uddannelse, sprogkundskab, sygehuse og fødevarer. Krig baserer sig derfor på mere end snævert militært samarbejde a la Nato. Derfor er EU blevet stadig vigtigere i forsvaret for Europa, Danmark og Norden. Det er man udmærket klar over i Sverige og i Finland, som ikke har noget forsvarsforbehold, men som blev angrebet af Rusland i Vinterkrigen 1939-1940. [...] I Nato skal alle lande undsætte hinanden (den såkaldte musketered om ”alle for én”). I EU skaber man på sigt en ramme om samarbejde, som det enkelte land så kan melde sine militære kræfter ind i, efter hvad man nu vil yde. I Rusland forsøger Putins KGB-elite fra den kolde krigs tid imidlertid at genskabe den kolde krig og sovjetimperiet. [...] Danmark har hverken skabt eller forsvaret en form for suverænitet alene. Den russiske tsar havde da også i 1762 sendt en uovervindelig hær for at erobre Danmark, men blev myrdet af sin hustru, Katarina den Store, der var af tysk oprindelse. Under Anden Verdenskrig var det derimod Sovjetunionen og Storbritannien, der undsatte Danmark fra Nazitysklands besættelse. Først med FN's, Natos og EU's oprettelse af sambestemmelse har man, internationalt, kunnet redde dansk selvbestemmelse."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Peter La Cour, forlægger, blandt andet: "uni bliver vælgerne spurgt: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?” Spørgsmålet er forkert stillet. Der skulle have stået ”... kan deltage i EU's samarbejde om ...” For Danmark er allerede med i europæisk forsvarssamarbejde. Danmark er med i det europæiske forsvarssamarbejde EI2 (European Intervention Initiative). Det er et fælles militært projekt mellem 13 europæiske lande uden for eksisterende strukturer som Nato og EU's forsvarssamarbejde. [...] Hovedargumentet for at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU har været, at Danmark skal være med i (flere) militære missioner ude i verden. Men som professor Peter Viggo Jakobsen oplyste i TV-avisen den 29. april, er det ikke det store problem. Han kunne fortælle om flere missioner, hvor Danmark havde været med, idet man bare havde fundet et andet regi som FN eller Nato at udsende missionerne i. [...] Et konkret argument for at slette forsvarsforbeholdet har været, at danske Challenger-fly i middelhavsområdet godt kan hjælpe med at patruljere mod menneskesmugling i den såkaldte Triton-operation for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Frontex. Men vores forsvarsforbehold hindrer Danmark i at deltage i EU's sømilitære operation i Middelhavet, Operation Sophia, der har destrueret hundredvis af menneskesmuglerbåde. [...] Løfter fra regeringen og andre om, at vetoretten ikke bliver afskaffet, har ikke større troværdighed end Schlüters berømte “Unionen er stendød”. Som bekendt gik der kun få år, før vi havde unionen. Det er nærliggende at gætte på, at Macron vil sætte sin politiske prestige ind på, at vi får en ændring af EU-traktaten med bortfald af vetoretten inden udløbet af hans nye præsidentperiode."
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Drude Dahlerup, professor i statskundskab, blandt andet: "FOLKEAFSTEMNINGER ER et rigtig godt supplement til det repræsentative demokrati. Men det forudsætter, at spillereglerne er fair. For det første må taletid i medierne være nogenlunde ligeligt fordelt mellem repræsentanter for ja- og nej-siden, så vælgerne får et reelt og informeret valg. I forhold til afstemningen om forsvarsforbeholdet må man forbavses over DR's stratregi, som indtil videre ikke har levet op til kravet om upartiskhed. Den store tv-debat fra Krigsmuseet, 11. maj, var reelt blot en gentagelse af debatten i Folketinget et par dage før om samme sag og med samme aktører, nemlig alle partiledere samt et par af løsgængerne (efter hvilket kriterium?). Resultatet: 13 deltagere for ja og kun 3 for nej. Hvorfor ikke i næste omgang tage repræsentanter for Folkebevægelsen mod EU og Europabevægelsen med? [...] En folkeafstemning handler først og fremmest om at få folkets stemme frem, ikke om igen at høre politikernes eller de etablerede interesseorganisationers mening. Ved de hidtil mest oplyste og engagerende folkeafstemninger om EF/EU i Danmark, nemlig afstemningerne om medlemskab i 1972 og om Maastricht-traktaten 1992, var der tid til, at civilsamfundet, bl.a. gennem dannelse af mange nye grupper, fik tid til at mobilisere sig og skabe engagement. Mette Frederiksens udskrivning af folkeafstemningen 6. marts, midt under en krig, har givet betænkelig kort tid. FOR DET TREDJE bør de økonomiske ressourcer bag nej- og ja-kampagnerne ideelt set være ligeligt fordelt. Det har de imidlertid aldrig været ved danske folkeafstemninger. Et kig på fordelingen mellem ja og nej i de seneste ugers helsidesannoncer i aviserne viser, at det heller ikke bliver tilfældet denne gang. Europa-Nævnets gode forsøg på en ligelig fordeling af offentlig støtte til folkeafstemningsaktiviteter blev hæmmet af, at der kun var en ansøgningsfrist på 14 dage. Det har gjort det nærmest umuligt for nye aktører og nye initiativer at komme frem."
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Jan Henrik Wegener, Højbjerg, blandt andet: "Forbeholdet gør Danmark mere afhængigt. Er man skeptisk over for EU, som undertegnede har været, vil man vel mene det modsatte. At Danmark står mere frit udenfor. Men er vi ikke udsatte i Nato, hvis og når alliancepartnere er villige til at benytte deres rettigheder mod de andre medlemmer? Det gør Tyrkiet nu ed at stille betingelser og kræve modydelser, og mon ikke Danmark er mere udsat for pression derfra, når vi står uden for EU-forsvarssamarbejdet?"
I et debatindlæg i Politiken mandag, skriver Dorte Thorsen, København, blandt andet: "Drømmen om en EU-hær startede lang tid inden Ruslands invasion af Ukraine. I sin state of the union-tale i september 2021 sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at det var nødvendigt at opbygge en politisk vilje til at skabe en decideret EU-hær, som kan agere selvstændigt. Argumentet er, at skal EU være en betydningsfuld global spiller, behøves militær råstyrke bag de politiske udmeldinger. Se også på USA og Kina. Hvad har de - ud over penge? Et stærkt militær. Våben taler - også i 2022. Husk det 1. juni, når vi skal stemme om forsvarsforbeholdet. Og spørg dig selv: Er et Europas forenede stater med Frankrig og Tyskland for bordenden en god idé?"
I et debatindlæg på Altinget skriver Klaus Kroll, forhenværende spidskandidat (NB), Fyn, blandt andet: "Får du mere sikkerhed af et ja? Ikke det fjerneste og hvis du kigger på finnerne og svenskerne, så har de fundet ud af, hvor deres livsforsikring skal parkeres: Hos Nato. Ikke en eneste finne eller svensker ved deres fulde fem, giver fem flade for en sikkerhedsgaranti udstedt af EU. [...] Læg lige mærke til, at de samme personer, der ikke har fantasi til at forestille sig en mulig interessekonflikt, end ikke kunne forudse invasionen af Ukraine, en dag før det skete. Overvej så, om du vil stole på, at de kan forudsige den militære udvikling i et stadigt mere omsiggribende EU? [...] Et Fransk/Tysk domineret militært EU samarbejde vil relativt hurtigt kunne få helt andre interesser end USA, og så risikerer vi at blive tvunget til at vælge side."
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7, 23; Berlingske, mandag, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 12; Politiken, mandag, s. 6, 6, 7; Altinget, mandag (23.05.2022)
Prioriterede historier
Eftertanken melder sig i Sverige: Gik det hele lidt for hurtigt?
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Finland og Sveriges optagelse i Nato og den modstand det møder fra Tyrkiets præsident Erdogan. I Politiken kan man søndag læse, at de svenske socialdemokraters kritikere, mener, at partiets lynbeslutning om at erstatte alliancefriheden med Nato-medlemskab kan få alvorlige konsekvenser. Et møde sidste søndag i Socialdemokraternas 26 mand store partistyrelse viste sig i sidste ende tilstrækkelig til at erstatte alliancefriheden med en tilværelse som Nato-aspirant og genstand for for eksempel Tyrkiets storpolitiske luner. Det socialdemokratiske kvindeforbund og ungsocialdemokraterne i SSU er imod beslutningen. Tidligere S-statsministre som Göran Persson og Ingvar Carlsson har forholdt sig tavse i Nato-spørgsmålet, der uden politisk afklaring med statsgaranti ville have splittet partiet frem mod valget i september. Også den svenske socialdemokrat og professor i statskundskab ved Göteborgs Universitet, Ulf Bjereld, er skarp kritiker af det opskruede tempo. "Jeg er først og fremmest utilfreds med processen. Det er blevet hastet igennem på en ulykkelig måde, der gør, at jeg i dag ville sige nej. Spørgsmålet har ikke har fået den behandling, det fortjener, og det åbner risiko for en senere forræderi-debat. Hvis partiet taber valget, eller der opstår alvorlig bekymring om Nato-ansøgningen, kan opinionen hurtigt vende, og så vil folk spørge: Hvordan havnede vi her, hvorfor fik vi ikke mere tid," siger han og fortsætter: "Det handler om uafhængighed og handlefrihed. Særligt hos Socialdemokraterna har der været en stærk tradition om, at Sverige skulle være en slags moralsk stormagt, der ikke kun tænker i økonomi og sikkerhed, men også i rettigheder. Det gjaldt Vietnam-kritikken i 70'erne, vores feministiske udenrigspolitik, en stram våbeneksportpolitik og anerkendelse af Palæstina som eneste EU-land."
På Altinget lørdag kan man læse, at flere danske udenrigsordfører afviser at give efter for Tyrkiets præsident Erdogans krav for at lukke Finland og Sverige ind i Nato. De frygter et comeback til Islamisk Stat, hvis Nato bøjer sig og slår hånden af kurderne. For Erdogans fjender blandt kurderne i Syrien var helt afgørende for nedkæmpelsen af Islamisk Stat (IS), ligesom det er det kurdiske selvstyre i Syrien, der driver fangelejrene med hundredvis af IS-krigere. Det fremhæver udenrigsordførerne fra Enhedslisten, SF, DF og Venstre. Erdogans modvilje mod især Sverige begrundes i Sveriges gode forbindelser til nogle af de kurdiske militser og det kurdiske selvstyre i Syrien og Irak. Især er Erdogan utilfreds med det nære samarbejde med YPG-militsen i Syrien, som Tyrkiet anser for at være en del af den kurdiske guerillabevægelse PKK, der efter tyrkisk pres kom på EU's terrorliste. Tyrkiet kræver nu, at Nato og helt konkret Sverige dropper kontakten til kurderne. Ellers vil Erdogan blokere for Sveriges og Finlands ansøgninger om Nato-medlemskab. "Hvis man på nogen måde svækker det kurdiske selvstyre og YPG-militsen, kan det give et comeback til Islamisk Stat. Der sidder allerede islamister i det område af Syrien, Tyrkiet har besat, og hvorfra tyrkerne fordrev 33 kristne landsbyer. Herfra kan islamisterne sidde og planlægge terror i Europa," siger Søren Søndergaard, udenrigsordfører i Enhedslisten. SFs udenrigsordfører og politiske ordfører, Karsten Hønge, er mindst lige så betænkelig: "Det kan få fuldstændig dramatiske konsekvenser, hvis man giver efter for Erdogans afpresning, og det er helt vildt, at han kan finde på at blande tingene sammen på den måde. Erdogan er en typisk despot, der presser på, indtil han møder modstand," siger Karsten Hønge, udenrigsordfører i SF. Udenrigsminister Jeppe Kofod har arbejdet aktivt for at lette vejen til Nato for Sverige og Finland. Men at dømme ud fra et skriftligt svar fra Udenrigsministeriet erkender man fortsat vigtigheden af samarbejdet med kurderne i Syrien, herunder den af Tyrkiet forhadte YPG-milits. "Danmark bidrager aktivt til bekæmpelsen af ISIL blandt andet gennem koalitionen mod ISIL, som NATO også er medlem af. Det kurdiske YPG er en del af Syrian Democratic Forces, som er en vigtig partner i kampen mod ISIL. Koalitionens samlede indsats har bevirket, at ISIL ikke længere kontrollerer sammenhængende geografiske områder i Syrien og Irak," lyder det blandt andet i svaret fra udenrigsministeriet.
I Berlingske kan man søndag læse en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: "Ugens store nyhed: Sverige og Finland søger optagelse i NATO. Det er historisk for begge lande og for alliancen. Men selvfølgelig på den triste baggrund af Ruslands fortsatte uhæmmede krigsførelse mod Ukraine. Næsten alle steder blev Sverige og Finlands annoncering budt velkommen med åbne arme. Men Tyrkiets leder Erdogan brummede løs - som en sur onkel til konfirmationen - om at Norden huser terrorister. [...] Og Erdogans modstand handler nok ikke kun om Sveriges håndtering af kurderne. Han har andre ting, der kan blive fyldt på ønskelisten som kompensation for at lukke Sverige og Finland ind. Det kan være våbensalg - særligt fra USA. Det kan være økonomisk assistance til en presset tyrkisk økonomi. [...] Da Erdogan kom til magten i 2002, lå Tyrkiet meget højere på demokratiskalaen. Der blev set på Tyrkiet som muligt medlem af EU, men landet er raslet ned i sådanne demokratimålinger lige siden. [...] Mit værdipolitiske hjerte dunker helt klart for, at vi ikke burde optage Tyrkiet, hvis de søgte lige nu, med landets langvarige demokratiske og værdimæssige tilbagetog. Men min pragmatiske hjerne analyserer sig også frem til, at vi har brug for Tyrkiet i NATO - og at de allerede er indenfor. Det er deres avancerede droner, som effektivt hjælper Ukraines militær mod Ruslands invasionshær. Landet er NATO og Europas brohoved til Mellemøsten - på godt og ondt. Og hvis vi forsøgte at smide Tyrkiet ud, kunne det blive Erdogans anledning til en yderligere magtkonsolidering."
I Information lørdag kan man læse en analyse under overskriften "Er neutralitetens tid ved at rinde ud?". Den er skrevet af journalist Niels Ivar Larsen. Han skriver blandt andet: "Mens Finland og Sverige går efter NATO-medlemskab, debatteres ideen om neutralitet nu også andre af Europas neutrale lande: Irland, Østrig - ja, sågar i Schweiz For flere af Europas mindre stater har neutralitet længe stået som en attraktiv sikkerhedsløsning - for nogle et moralsk ideal, for andre mere en slags overlevelsesstrategi. [...] Nu er spørgsmålet om fordele og ulemper ved neutralitet kommet til fornyet debat. Ukrainekrigen vendte op og ned på Finlands og Sveriges sikkerhedskalkuler, og begge foretog i denne uge et opsigtsvækkende historisk brud med neutraliteten til fordel for en fremtid i NATO. Selv i Schweiz er der et opbrud i gang, om end i mindre skala. [...] Betænkningen vil lægge op til at tillade militærøvelser sammen med NATO, mulig indsættelse af schweiziske fredstropper i andre lande og mulighed for at eksportere våben og ammunition samt mulighed for at tilbyde brug af schweiziske militærfaciliteter til andre magter. [...] Under alle omstændigheder betyder Østrigs militære neutralitet ikke 'moralsk neutralitet', betonede kansler Karl Nehammer, da han i sidste måned besøgte Vladimir Putin i Moskva og opfordrede ham til at indstille krigen i Ukraine. [...] Men også i Irland kan neutraliteten nu drages i tvivl, siger Cathal Berry, et uafhængigt medlem af det irske parlament, til Politico."
I Jyllands-Postens leder kan man lørdag blandt andet læse: "Finland og Sverige har i lyntempo meldt sig klar til Nato, og så både glædeligt og indlysende rigtigt det er, lige så uværdige er den tyrkiske præsidents platte forsøg på at overføre metoderne fra en klassisk tyrkisk basar til denne historiske begivenhed. [...] Erdogan kupper situationen til igen at stille skarpt på det kurdiske spørgsmål. [...] Reelt handler Erdogans tirader formentlig om, at han vil have genoptaget leverancen af opdaterede F-16-kampfly fra USA, eftersom USA har blokeret for salg af det helt moderne F-35-fly, fordi Nato-landet Tyrkiet har indkøbt et missilsystem hos Natos hovedmodstander, Rusland. [...] Erdogan skal nok få et par indrømmelser, som han kan bruge op til præsidentvalget i Tyrkiet om et år. Men han får ikke lov at rokke ved selve beslutningen om at optage Finland og Sverige i Nato. [...] Alt tyder på en meget hurtig optagelse af Finland og Sverige i Nato. Flere lande, bl.a. Danmark, foruden Nato selv står i kø for at garantere de to landes sikkerhed i den usikre overgangsperiode frem mod selve medlemskabet, når musketereden træder i kraft."
I Børsens Indsigt mandag af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man blandt andet læse: "Levering af moderniserede F-16-jagere, en inflationsrate på over 70 pct., et enkelt mandats helt afgørende betydning for den svenske regering, embargo mod våbensalg. Disse brikker og flere til indgår i spillet om Tyrkiets afvisning af Sverige og Finland som nye Nato-medlemmer. En geopolitisk handel er undervejs. Kun få vil være i tvivl om, at Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets præsident, har en politisk pris for at droppe afvisningen af, at Sverige og Finland optages i forsvarsalliancen Nato. Prisen er p.t. ukendt, men hvis Erdogan holder fast i afvisningen, vil han stille sig så meget på præsident Putins side i krigen i Ukraine, at Tyrkiets i forvejen tvivlsomme placering i den vestlige interessesfære udfordres yderligere. [...] I Washington har præsident Biden i de varmest mulige toner netop budt de politiske chefer fra Finland og Sverige velkommen i Nato. USA's holdning er klar. Men i Sverige må den socialdemokratiske statsminister Magdalena Andersson også selv gøre noget for at please præsident Erdogan. Hun står imidlertid med det prekære problem, at da det med hiv og sving i november sidste år lykkedes at danne en mindretalsregering, kom den afgørende støttende stemme fra Amineh Kakabaveh, en iranskfødt kurder, nu partiløs efter at have forladt Vänsterpartiet. [...] Hendes støtte til statsminister Magdalena Andersson er udelukkende, skriver ft.com, baseret på en aftale om svensk støtte til kurderne og kritik af præsident Erdogans behandling af kurderne. Altså epicentret for præsident Erdogans kritik. Han har i årevis ført krig mod kurderne og beskriver PKK som terrorister. En opfattelse der deles af både USA og EU med PKK på deres respektive terrorlister."
Berlingske, søndag, s. 22; Politiken, søndag, s. 8; Altinget, lørdag; Information, lørdag, s. 27; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26; Børsen, mandag, s. 16 (23.05.2022)
Lange udsigter til fred i Ukraine
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om krigen i Ukraine og bringer historier, ledere og kommentarer fra forskellige vinkler. B.T. skriver mandag, at det tirsdag er tre måneder siden Ukraine blev angrebet af Rusland og at det er gået helt anderledes end de fleste troede det ville. Avisen omtaler nogle af de begivenheder, som er sket på de tre måneder. Lige nu ser Rusland ud til at stå i store problemer med den militære indsats, dets omdømme og på den økonomiske front. B.T. skriver, at russiske styrker i går indledte l luftangreb rettet mod ukrainske kommandocentre, tropper og ammunitionslagre. I Ukraines sydlige region Mykolaiv ramte russiske raketter et mobilt anti-dronesystem nær byen Hannivka - cirka 100 km nordøst for selve Mykolaiv by. Den amerikanske tænketank Institut for Krigsstudier (ISW) skriver i en rapport, at kampbataljoner vil udnytte de nylige fremskridt til at forsøge at omringe Sjevjerodonetsk, der regnes for at være Ukraines sidste bastion i Luhansk. ISW vurderer, at Rusland i øjeblikket har kontrol over de fleste områder i Luhansk-regionen.
I Information lørdag kan man læse, at Rusland fastholder blokaden af ukrainske havne, hvilket blandt andet puster til den globale fødevarekrise, da blokaden forhindrer 25 millioner ton hvede i at blive fragtet ud af landet. FN og vestlige statsledere presser på for at få åbnet havnene, men det skal ikke være gratis, lyder beskeden fra Rusland. "Det er nærmest en grotesk situation, vi ser i øjeblikket i Ukraine med næsten 25 millioner ton korn, der kunne eksporteres, men som ikke kan komme ud landet på grund af mangelfuld infrastruktur og blokaden af havnene," siger vicedirektør for FN's fødevareorganisation Josef Schmidhuber. Inden krigen stod Rusland og Ukraine tilsammen for 30 procent af verdens hvedeproduktion, og landene er desuden væsentlige producenter af blandt andet solsikkeolie og kunstgødning. Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken anklager Rusland for at bruge fødevarer som et strategisk våben. "Den russiske regering lader til at mene, at brugen af fødevarer som våben vil hjælpe dem med at opnå det, de ikke har opnået med invasionen - nemlig at nedbryde det ukrainske folks mod," sagde Blinken torsdag. Samme dag svarede Rusland så igen med beskeden om, at Vestens sanktioner mod Rusland skal genovervejes, hvis Rusland skal overveje at åbne havnene.
Berlingske lørdag skriver, at det vækker irritation i Estland og Letland, når Frankrigs præsident Macron er bekymret for, at Putin skal tabe ansigt. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har taget teten med telefonsamtaler med præsident Putin. Det er Europas pligt at være solidarisk med Ukraine "for at opnå en våbenhvile og bygge fred", sagde han for nylig i en tale, hvor han samtidig luftede en bekymring for, at Rusland skal blive ydmyget. "Europa må aldrig give efter for fristelsen til ydmygelse eller hævnlyst," sagde han. Alle europæiske lande vil have en fredsaftale, spørgsmålet er på hvilke betingelser. Det afgøres i høj grad af Ruslands og Ukraines styrkeforhold på slagmarken. Som det står nu, gør Rusland krav på betydelige dele af Ukraine. Det gælder Krimhalvøen, men også større eller mindre dele af Donbas i det østlige Ukraine og områder i syd, som Rusland har erobret. Det er uacceptabelt for Ukraine. Artis Pabriks, Letlands viceministerpræsident, beskriver Macrons antydninger som "ydmygende for Zelenskyj" og sammenligner det med forsøget på at holde sig på fredelig fod med Nazityskland før Anden Verdenskrig. "Russerne er nødt til at lære at tabe, de må tabe, og så kan vi snakke. Det er ikke vores opgave at få en kriminel til at redde ansigt," siger Pabriks. Også Estlands regeringschef, Kaja Kallas, siger, at det ikke giver mening at ringe til Putin hele tiden. "Det har ikke fået ham til at deeskalere. Tværtimod. At krigen stadig er i gang, er et tegn på, at Vesten ikke har gjort nok for at hjælpe Ukraine," siger hun og fortsætter: "Jeg kan kun se en eneste løsning, og det er en militær sejr til Ukraine. Rusland må presses tilbage til sit eget territorium." Den baltiske linje får støtte fra Storbritannien. Det fejlslagne russiske forsøg på at indtage hovedstaden Kyiv og underlægge sig hele Ukraine har givet den britiske regering en tro på, at Ukraine kan besejre den russiske hær.
I Berlingskes leder kan man lørdag blandt andet læse: "Mens krigen i Ukraine fortsætter ufortrødent, er en paradoksal frygt ved at gribe vestlige ledere og iagttagere: Kan en ukrainsk sejr blive for stor? Risikerer vi at trænge den russiske bjørn for meget i defensiven? Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har advaret mod 'fristelsen til ydmygelse eller hævn' over for Rusland, og han fortsætter med at lede efter en åbning for fred med insisterende opkald til den russiske krigsherre, Vladimir Putin. Samme slags budskaber hører vi fra Italiens regeringsleder, Mario Draghi, og den tyske kansler, Olaf Scholz, som også opfordrer til våbenhvile, så fredsforhandlinger kan komme i gang. [...] Så vidt skal vi ikke gå, men vi skal omvendt vare os mod billige psykologiseringer om den russiske leder. Putins virkelighedsbillede er absurd fordrejet, og han kontrollerer medierne i Rusland i sådan grad, så han også bøjer russernes opfattelse af verden. Derfor risikerer vi at svigte ukrainernes overlevelseskamp for nogle indrømmelser til Putin, der både ville være nyttesløse og meningsløse. Krigens mål må først og sidst være at befri Ukraine."
I et debatindlæg i Berlingske lørdag af Richard Haass, tidligere amerikansk diplomat og formand for den udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign Relations, kan man blandt andet læse: "Krigen vil formentlig fortsætte en del tid endnu. Selvom det grundlæggende er i Ukraines interesse at stoppe krigen og forhindre mere død og ødelæggelse, er der betingelser knyttet til præsident Volodymyr Zelenskyjs ønske om fred. Han søger at få det territorium tilbage, som Rusland har besat, og sikre, at landets suverænitet bliver respekteret, så Ukraine blandt andet kan komme ind i EU. [...] Den russiske præsident, Vladimir Putin, har omvendt brug for et udfald, som berettiger hans dyre invasion og så han på hjemmefronten undgår at fremstå svag og blive udfordret. [...] En mulighed for Vesten er at koble hele forholdet til Rusland op på, hvad Rusland gør i Ukraine. Men det vil være en fejltagelse, da Rusland kan påvirke andre af Vestens interesser, for eksempel i forhold til at begrænse Iran og Nordkoreas atom- og missilberedskab og til at lykkes med den globale indsats for at begrænse klimaskadelige udledninger. [...] I forhold til krigen i Ukraine bør Vesten fortsat yde støtte til Ukraine og undgå at eskalere krigen ved at undgå at deltage i direkte kamphandlinger. Men man bør lade Kreml forstå, at denne tilbageholdenhed er betinget af, at Rusland ikke udvider krigen til et NATO-land eller bruger masseødelæggelsesvåben, da det vil overskride de grænser, Vesten har trukket."
Berlingske bringer lørdag en kronik af Jørgen Ørstrøm Møller, forhenværende departementschef i Udenrigsministeriet. Han skriver blandt andet: "Vesten har vundet krigen i Ukraine. Ruslands forsøg på at opsluge Ukraine er slået fejl; dets militær er sat på prøve og dets svagheder afsløret. Det ukrainske folk har vist, uden for enhver tvivl, at når man først har smagt friheden, giver man den ikke væk igen. [...] Tiden er nu kommet til at slutte fred - ikke ud fra en svag position, men en stærk. Præsident Vladimir Putin og de, der styrer Rusland, ved udmærket, hvordan resultattavlen ser ud. [...] Bolden er nu i høj grad på Europas bane, selvom Ukraine som nationalstat i dag sikkert ikke ville eksistere uden hjælp fra USA. Men pointen er, at Europas fremtid ikke bør hæmmes af fortiden. Kun en ny europæisk sikkerhedsstruktur kan forhindre, at noget lignende sker igen. [...] Men det bør nu være indlysende, at Europas sikkerhed ikke kan formes med et trodsigt Rusland, der føler sig sat ud på sidelinjen og potentielt truet af Vesten. Men det tjener ikke Ruslands interesser at blive sat ud på sidelinjen eller afskåret fra Europa. Tværtimod ligger Ruslands største sikkerhedsmæssige problem ikke i Europa, men mod Øst, i Centralasien, og i forhold til staterne i Kaukasus. [...] Politisk har Ukraine-krisen gjort det afgørende for EU at kappe båndene til Rusland, men økonomisk giver det ingen mening. Rusland er og bliver en indlysende energipartner for Europa."
Information lørdag bringer et essay af filosof Slavoj Žižek, hvori man blandt andet kan læse: "Med vores fortsatte milliardbetalinger for russisk gas bekræfter Europa Kremls fortælling om, at vi ikke evner at bringe ofre og lide afsavn. Men vi befinder os desværre i en tid, hvor 'heroiske' handlinger vil blive nødvendige igen. [...] Fra russisk side lyder en stadigt mere højrøstet retorik om en global konflikt - eller som redaktøren for det statslige internationale medie RT, Margarita Simonyan, udtrykker det: 'Enten taber vi i Ukraine, eller også begynder tredje verdenskrig. Personligt tror jeg på, at scenariet med tredje verdenskrig er det mest realistiske.' Paranoide forestillinger i stil med denne understøttes af afsindige konspirationsteorier om en større liberal-totalitær, nazijødisk plan om at ødelægge Rusland. [...] På den anden side tager en ny version af pacifisme form, især i Tyskland. [...] Tyskland frygter at krydse den grænse, hinsides hvilken Rusland går amok. Men på enhver given dag er det kun Vladimir Putin, der bestemmer, hvor den grænse går. At spille på vestlige pacifisters frygt er en stor del af hans strategi. [...] Rusland ønsker ikke kun at nedbryde Europas enhed. Landet præsenterer sig også som en alliancepartner for udviklingslandene over for den vestlige neokolonialisme. [...] Vi bør selvfølgelig modstå fristelsen til at glorificere krigen som en autentisk oplevelse, der kan løfte os ud af vores selvtilfredse forbrugerhedonisme."
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen kan man blandt andet læse: "Det eneste lille problem ved Finland og Sveriges optagelse i Nato er, at Kreml-herskeren Putin nu kan hævde at have fået ret i sine påstande om, at Nato har som mål at udvide sig tættere på Rusland. [...] Men problemet er selvfølgelig rent teoretisk. Nato-udvidelsen med Finland og Sverige er en selvopfyldende profeti. Det er selve angrebet på Ukraine og dermed hele den europæiske sikkerhedsorden, der har udløst de to nordiske landes historiske beslutning. Det er så at sige Putins egen skyld. Det vil dog ikke forhindre propagandaen i at rulle fra Kreml. Det skal skjule Ruslands monumentale nederlag i Ukraine, som det tegner sig allerede nu. [...] Han må også se til, at hvor USA indtil Ukraine-overfaldet koncentrerede sig om Kina, så er Rusland nu fuldt tilbage på USA's radar. Hvad der var af slinger mellem USA og Europa under præsident Trump, er helt væk. [...] Og Ukraine selv har meldt sig ind i Vesten og er ydermere blevet oprustet til en stærk militærmagt. En ukrainsk tilknytning til EU venter for enden af krigen."
I Politiken lørdag kan man læse et debatindlæg af forfatter Niels Boel. Han skriver blandt andet: "Det forfærdelige blodbad i Europa har én ansvarlig: Putin. Al tyder på, at den kleptokratiske ledelse i Moskva klynger sig til, hvad der er blevet kaldt slynglens sidste udvej for at skabe opbakning: nationalismen. Uagtet russiske bekymringer over Nato's stadige udvidelse mod Øst er folkeretten overtrådt i Ukraine. Slipper Putin ustraffet, skaber det en farlig præcedens for andre frosne, territorialkonflikter. Derfor står en sanktionspolitik mod Rusland ikke til diskussion. [...] For det første, at Putins trusler om atombomber blot er bluf. At teste denne hypotese er ikke tilrådeligt. For det andet, at kun ved at klippe vingerne af Putin undgår man, at han udgør en sikkerhedsrisiko fremover. Men der er en pæn sandsynlighed for, at en vingeskudt Putin reagerer irrationelt. [...] Putin har taget planeten som gidsel. Men det retfærdiggør ikke en vestlig eskalering med alle de risici, dette involverer. [...] I stedet bør Vesten få Putin til forhandlingsbordet. Brikkerne for at tilvejebringe en fredsaftale er til stede: Zelenskyj har selv talt om ukrainsk neutralitet, men skal naturligvis have garantier mod fornyet russisk aggression."
B.T., mandag, s. 10; Information, lørdag, s. 14-15, 22-24; Politiken, søndag, s. 14, lørdag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 11, 12-13 (23.05.2022)
Arbejdsmarkedspolitik
Spaniens progressive ligestillingspolitik
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: "'Ve-agtige underlivs- og lændesmerter', som typisk varer i to til tre dage - sådan lyder den sundhedsfaglige definition på menstruationssmerter. 75 procent af menstruerende kvinder oplever dem, og 15 procent oplever så kraftige smerter, at det forhindrer dem i daglige gøremål. Det kan føre til sygemelding eller kræve smertestillende medicin. På EU-plan har knap 20 millioner kvinder ifølge ngo'en European Institute of Women's Health kraftige menstruationssmerter. Det er et problem, som den spanske regering vil adressere med et nyt lovforslag, der vil give kvinder med kraftige menstruationssmerter - som har fået en lægeerklæring - adgang til sygedage, der betales af den spanske stat. [...] Forslaget, der stadig skal vedtages af parlamentet, er del af en større ligestillingslovpakke, som blandt andet også stiller krav til uddannelsesinstitutioner om at sørge for gratis menstruationsbind og prævention. [... ] I forvejen står kvinder ringere end mænd på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for yngre kvinder i den fødedygtige alder. Selv om det ikke er lovligt at spørge ind til planer om graviditet ved ansættelsessamtaler, er det velkendt, at der spekuleres i det fra arbejdsgiveres side. [...] I World Economic Forums rapport fra 2020 fremgår det, at Spanien var det land, der havde gjort størst fremskridt og var hoppet 21 pladser til en ottendeplads på deres Global Gender Gap Index. Man har blandt andet reduceret forskelle i barselsordningen ved at sikre mænd op til 16 ugers barsel. Samtidig har regeringen den største kvindelige repræsentation blandt alle EU-lande, med kvinder på 11 af 17 ministerposter."
Information, mandag, s. 20 (23.05.2022)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Imens multinationale firmaer opkøber ejendomme, stiger huslejerne i Europas store byer
En kortlægning af lejemarkedet i Europa viser, at stadig flere lejemål bliver opkøbt af store investeringsfirmaer i København og andre, store europæiske byer og markedet bliver stadig mere uigennemskueligt, skriver Information lørdag. Hollandske Kim van Sparrentak, der er medlem af EU-Parlamentet for De Grønne, er forfatter til en rapport til EU-Parlamentet om billige lejemål og hun mener, at det er et stort problem, at vi ikke ved, hvem der ejer ejendommene i vores byer og opfordrer til, at der oprettes et åbenhedsregister, hvor data fra de europæiske byer samles og gøres tilgængelige. "Først og fremmest mener jeg, at vi må sørge for at trække flere boliger ud af markedet og have en større andel af offentligt ejede boliger," siger Kim van Sparrentak og tilføjer: "For vi ved, at markedet ikke kommer til at løse boligkrisen." Derudover peger hun på, at EU via fonde har mulighed for at understøtte investeringer i boliger og kan på den måde medvirke til at stabilisere lejepriserne.
Information, lørdag, s. 6-7 (23.05.2022)
Netcompanys aktie er ramt af nedtur blandt techfirmaer
Jyllands-Posten skriver mandag, at den danske tech-virksomhed Netcompany er blevet ramt på aktiekursen, selvom selskabet står foran en spændende tid med mange udbud af offentlige digitaliseringsopgaver. De fem amerikanske giganter i sektoren - Meta, Apple, Microsoft, Amazon og Alphabet - har sammenlagt tabt cirka en fjerdedel af deres markedsværdi siden november. Endnu værre er det gået for de mange mindre fisk, der svømmer omkring dem, og Netcompanys aktie er i samme periode faldet med cirka 45 procent. Netcompany er imidlertid ikke i underholdningsindustrien. Det leverer it-systemer, især til offentlige myndigheder. Og her er ønsket om effektiviseringer uforandret. Med i købet af Intrasoft sidste år fik Netcompany også en fod indenfor på det græske marked. Det var godt timet - EU har siden bevilget støtte til digitalisering af græske myndigheder. Intrasoft har også gode kunder i EU's egen administration i Bruxelles. "Jeg ser dem have rigtig gode muligheder i flere lande, særligt med opkøbet af Intrasoft, hvormed de er kommet ind i EU-institutioner. Der er også en forventning om, at de skal opretholde en høj vækst i Danmark," siger Per Fogh, aktieanalytiker i Sydbank, til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, mandag, s. 18-19 (23.05.2022)
Topsoe skyder 2 milliarder kroner i verdens største fabrik til at lave grøn brint
Jyllands-Posten skriver mandag, at teknologivirksomheden Topsoe netop har udpeget Herning til at huse en kæmpefabrik til produktion af grøn brint. Det skal gøre Herning til et knudepunkt i Europas omstilling til grøn energi. Produktion af grøn brint kræver enorme mængder grøn strøm. Derfor er Roeland Baan, topchef i Topsoe, begejstret for den historiske udbygning med 150 GW havvind i Nordsøen frem mod 2050, som Danmark, Tyskland, Holland og Belgien netop har aftalt. "Aftalen mellem EU-Kommissionen og de fire Nordsølande er et vigtigt skridt i overgangen til vedvarende energi," siger han.
Jyllands-Posten, s. 4 (23.05.2022)
Det digitale indre marked
Whistleblower Frances Haugen har en vigtig pointe
Mandag bringer Politiken en kommentar af techkommentator Astrid Haug, som blandt andet skriver: "Onsdag gav Facebookwhistleblower Frances Haugen en tale i EU-Parlamentet. Den indeholdt udelt ros til EU's nye store lovpakke digital service act (DSA). DSA er et reguleringsværk uden historisk sidestykke. [...] DSA'en vedrører især de store platforme, kaldet VLOP (very large online platforms). Det er dem, der har mere end 10 procent af europæerne som aktive månedlige brugere, svarende til 45 millioner indbyggere. Det gælder således Facebook, Instagram, WhatsApp, YouTube, Snapchat, Twitter, LinkedIn, TikTok m.fl. [...] Fra EU's side kan man håbe på, at DSA-'en ikke ender i en række stridsomme sager, som man har set med f.eks. konkurrencelovgivningen. Men techgiganterne vil næppe føje sig uden kamp. At dømme efter deres hidtidige praksis samt det stigende antal techlobbyister i EU er svaret nok snarere, at de vil kæmpe for at udvande DSA'en mest muligt. For som en lobbyist for techgiganterne sagde til mig forleden: Lobbyindsatsen er kun lige begyndt. [...] Med DSA'en bliver det EU-Kommissionen selv, som står for at holde øje med, om techgiganterne efterlever loven. EU har her lært af GDPR, persondataforordningen fra 2016. Her har de enkelte medlemslandes datatilsyn ikke haft de fornødne ressourcer til at sørge for, GDPR bliver efterlevet, især Irland, hvor flere af techgiganterne har hovedsæde. Nu trækker EU en del af kontrollen med techgiganterne ind i kommissionen. [...] De næste år vil vise, om EU har ramt den rette balance, og om det med reguleringen lykkes at skabe et europæisk marked for fair techinnovation."
Politiken, mandag, s. 2 (23.05.2022)
Finansielle anliggender
Boligmarkedet står i en ubehagelig storm
Jyllands-Posten og Berlingske mandag skriver om inflationen og risikoen for recession i Europa og Danmark. I Berlingske kan man læse, at de store centralbanker er begyndt at gribe til våben mod inflationen. Den amerikanske centralbank, Fed, hævede i forrige uge renten med 0,5 procentpoint og i Europa er Den Europæiske Centralbank på vej med rentestigninger for første gang i ti år. Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School, mener, at de store centralbanker har været for langsomme til at gribe ind. "I dag er centralbankernes fornemmeste opgave at bekæmpe inflationen eller mere præcist at holde den i ave. I Eurozonen skal den være på to procent. I Danmark er inflationen næsten syv procent. Hvis centralbankerne ikke gør noget, så kan inflationen blive ved med at være høj. Signalet som centralbankerne sender med kommende rentestigninger er meget vigtigt for, hvordan inflationen kommer til at udvikle sig. Omkostningerne ved ikke at være hurtig og aggressiv nok kan være, at det bliver sværere at få bugt med inflationen," siger han til Berlingske. For de danske boligejere har tiden efter finanskrisen med en inflation tæt på nul og rekordlave renter, været en nærmest stor fest. Finansieringen af et boligkøb har været uhyre lav, og boligpriserne er nærmest skudt i vejret under coronakrisen. Derfor vil de danske boligejere også komme til at mærke de kommende rentestigninger, fortæller Rangvid.
Jyllands-Posten skriver mandag, at boligejerne med de mest rentefølsomme lån kommer til at slippe billigst ved kommende rentestigninger. I den nuværende Cita6rente er der indregnet forventninger om, at Den Europæiske Centralbank, ECB hæver renten med mellem 0,5 og 0,75 procentpoint inden årets udgang. Dermed er prisen på samtlige rentetilpasningslån steget under denne uges auktion.
Berlingske, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 11 (23.05.2022)
Danske pensionsselskaber har ikke ændret våbenpolitik på baggrund af Ukrainekrigen
I Information mandag kan man læse, at der siden begyndelsen af krigen i Ukraine har været et pres fra forsvarsindustrien, hvorfra det lyder, at investeringer i våben ikke skal betragtes som kontroversielle, men i stedet ses som ansvarlige investeringer på linje med grøn energi. Danske pensionsselskaber har dog indtil videre ikke ændret noget i deres tilgang på baggrund af krigen. Kort efter krigen startede appellerede Hans Christoph Atzpodien fra den tyske forsvarslobbygruppe BDSV i Bloomberg: "Jeg appellerer til EU om at anerkende forsvarsindustrien som et positivt bidrag til social bæredygtighed under ESG-taksonomien." Betegnelsen 'ESG-taksonomi' henviser til arbejdet i EU med at skabe nogle klare rammer for, hvilke investeringer der kan betragtes som ansvarlige, og dermed få nemmere adgang til blandt andet investeringer og lån fra store institutionelle investorer. Argumenterne om våben som ansvarlige investeringer fik yderligere medvind af stigende aktiekurser i kølvandet på vestlige statslederes løfter om massiv oprustning i NATO for at kunne imødekomme truslen fra Rusland. PensionDanmark, som ejer aktier i flere våbengiganter, henviser til, at de politiske signaler peger mod investeringer i forsvarsindustrien efter Ukrainekrigen. "Senest har EU's statsoverhoveder i EU's strategiske kompas for sikkerhed og forsvar godkendt, at det er vigtigt at sørge for, at forsvarsindustrien har adgang til offentlig og private finansiering, og at det er i overensstemmelse med social ansvarlighed. Derfor mener PensionDanmark, at det fortsat er legitimt at investere i forsvarsindustrien - hvad enten det er som medejer i våbenindustri eller deltager i OPP-projekter, der skal styrke forsvarets infrastruktur og kapacitet," skriver Jan Kæraa Rasmussen, ESG-chef hos PensionDanmark. Sasja Beslik, der ved udgangen af måneden stopper som bæredygtighedschef i PFA og i årevis har været en central stemme i debatten om ansvarlige investeringer, mener det er en forfærdende idé. "Jeg finder ideen forfærdende. Våben og ESG hænger ikke sammen. Jeg vil gerne invitere enhver finansiel forvalter i verden, der anser våben for at være en del af ESG, til at bruge et par uger under bombardement og blive skudt på bare for at blive bekendt med de investeringer, han/hun foretager. Det er en ret bevægende oplevelse, det kan jeg love dig," siger han.
Information, mandag, s. 6-7 (23.05.2022)
Frygtet inflationsalarm begynder at kime
Børsen mandag skriver, at der siden marts er sket en mærkbar stigning i inflationen, som kan udløse en selvforstærkende spiral. Hidtil har økonomerne ikke været bekymrede over situationen, men nu begynder bekymringen at indfinde sig flere økonomer. Nye tal viser nemlig, at inflationsforventningerne er kraftigt på vej op. "Det er bekymrende. Når først det begynder at bevæge sig, bliver jeg nervøs for, om vi er på vej ind i en mere ustabil periode," siger Jeppe Druedahl, lektor i økonomi ved Københavns Universitet. Han understreger, at der har været utroligt stabile og ret lave forventninger til inflationen lige siden 1980'erne. Nu stiger de, og det kommer til at betyde noget for virksomheder, når de prissætter deres produkter, og for fagforeninger, der forhandler lønninger på vegne af deres medlemmer. Den Europæiske Centralbank, ECB, har set nærmere på forbrugernes forventninger til inflationen over de næste tre år. Og hvor medianen - den midterste værdi blandt forbrugernes svar - har været klistret fast til 2 procent i årevis og helt frem til februar, tager den et kraftigt spring opad til 2,9 procent i marts. Selve gennemsnittet er steget fra omkring 4 til 5 procent fra februar til marts. "Der er en mærkbar stigning i resultatet for marts, og der er en markant større andel af deltagere, der forventer en inflation på over 4 procent," lyder det fra Philip Lane, cheføkonom i ECB.
Børsen, mandag, s. 10-11 (23.05.2022)
Grundlæggende rettigheder
Jurister advarer mod ulovlig forskelsbehandling af de sidste danske børn i Syrien
I Information kan man mandag læse, at en række jurister kritiserer Udenrigsministeriet for ikke at evakuere både de danske børn og deres mødre fra al-Roj-lejren. Hvis ikke det sker, bliver de udsat for urimelig forskelsbehandling i forhold til de 14 børn, der allerede er kommet til Danmark. Udenrigsministeriet vurderer, at regeringens tilgang ikke er i strid med EU-retten. Budskabet er dog klart fra flere jurister: De fem tilbageværende danske børn må sammen med deres mødre, der administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab, evakueres til Danmark. Ikke at gøre sådan vil nemlig være en uproportionel forskelsbehandling og i strid med menneskerettighederne, når de fem børn sammenlignes med de 14 børn, som allerede er blevet evakueret til Danmark. Det mener seniorforsker emerita Eva Ersbøll, som tidligere i en årrække var ansat på Institut for Menneskerettigheder. Hun bakkes op af juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, professor i EU-ret ved Københavns Universitet Catherine Jacqueson og adjunkt i offentlig ret på Syddansk Universitet Christian Prener. "Der er en klar retspraksis fra EU-Domstolen, som beskytter børn, som er EU-borgere i deres eget land. Ifølge EU-retspraksis om unionsborgerskabet bør en forælder, som er tredjelandsstatsborger, have opholdsret i det land, hvor barnet er statsborger, når forælderen og barnet er afhængige af hinanden. I modsat fald vil det være ligesom at fratage barnet sit unionsborgerskab. EU-Domstolen har endnu ikke taget specifikt stilling til den situation, hvor mor og barn befinder sig i et tredjeland. Men det samme princip bør anvendes, nemlig at barnet på grund af de tætte bånd til moren er forhindret i at komme og opholde sig i Danmark, hvis moren ikke kan komme med. Dermed fratages barnet kerneindholdet i sine rettigheder som unionsborger, som det hedder i EU-jargon," siger Catherine Jacqueson til Information.
Information, mandag, s. 1,4 (23.05.2022)
Institutionelle anliggender
Radikale opfordrer egen politiker til at trække sig
De Radikale har besluttet at opfordre Karen Melchior (R), medlem af Europa-Parlamentet, til at trække sig fra sit radikale mandat i Europa-Parlamentet. Det skriver både Berlingske søndag, Ekstra Bladet søndag og Jyllands-Posten søndag. Mikkel Irminger Sarbo, landsformand for partiet udtaler i en kommentar: "Afsæt for situationen er en række alvorlige brud på Radikale Venstres samværspolitik, samt at vi ikke kan opnå sikkerhed for et tilfredsstillende arbejdsmiljø på Karen Melchiors kontor i Europa-Parlamentet. Da der er tale om personfølsomme forhold, har jeg ikke yderligere kommentarer til situationen."
Berlingske, søndag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Ekstra Bladet, søndag, s. 8 (23.05.2022)
Klima
Concito: Officiel klimadatabase bør udformes til meget mere end klimamærkning
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Michael Minter, programchef i Concito. Han skriver blandt andet: "Så kom den endelig – regeringens beslutning om, at Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke for fødevarer. [...] Concito er ikke med i arbejdsgruppen, men bidrager naturligvis gerne med indsigter og erfaringer i den videre proces. [...] Overordnet er der to hovedformål med opgørelser af fødevarers klimaaftryk: oplysning af forbrugerne om klimavenlige madvaner og incitament til klimaforbedringer hos fødevareproducenterne. Det første kan ske ved hjælp af generiske data som dem, der findes konsistent beregnet og transparent formidlet i klimadatabasen. Det sidste vil kræve, at hver enkelt fødevareproducent mere præcist kan beregne netop deres klimaaftryk og bruge resultatet i markedsføringen, hvis resultatet er væsentligt bedre end konkurrenternes. Her anbefaler EU-Kommissionen i øjeblikket brug af metodegrundlaget for Product Environmental Footprint (PEF) trods de usikkerheder og mangler, som også findes i den tilgang – herunder den manglende inddragelse af klimapåvirkningen fra indirekte ændringer i arealanvendelsen (iLUC). [...] Derfor bør der arbejdes parallelt med at udvikle standarder for begge typer af beregninger i både Danmark og EU. Her kunne Danmark passende gå foran med en model for opgørelse og brug af generiske klimadata om fødevarer med udgangspunkt i Den store klimadatabase."
Altinget, mandag (23.05.2022)
En historisk energirevolution ruller - her er de blinde vinkler
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver chefredaktør Steen Rosenbak blandt andet: "Danmarks engagement i at tidoble elproduktionen fra havvind på Nordsøen er banebrydende. Men forsyningssikkerhed kræver langt mere end vind og sol. Det krævede en ny sikkerhedspolitisk trussel fra Rusland. Og et par somre med oversvømmelser og ekstrem hede på kontinentet. Men så faldt tiøren også efter årtiers politisk fedtspillen i klima- og energidebatten. Derfor kan maj 2022 ende med at gå over i historien som perioden, da klimaet ryddede bordet og overtog den politiske dagsorden i Europas hovedstæder. Så stort er perspektivet i lanceringen af dels den nye aftale mellem Danmark, Tyskland, Holland og Belgien, som tidobler elproduktionen fra havvindmøller i Nordsøen til at kunne servicere 230 mio. europæiske husstande i 2050, dels EU-Kommissionens parallelle præsentation af omstillingsplanen Repower EU, der mere end fordobler vindkapaciteten i Europa inden 2030. [... ] Vi er stadig i en virkelighed, hvor EU-landenes kulforbrug med tilhørende udledning af drivhusgasser i 2021 voksede for første gang i fem år. Det er bagtæppet for ugens store og meget lovende energiplaner. Endelig rykker Europa. Men det er kun første acceleration af de mange, der er nødvendige, hvis de klima- og sikkerhedspolitiske mål skal kunne indfries inden for den tidshorisont, vi i dag kan overskue."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (23.05.2022)
Fisk, fugle og havdyr risikerer at blive ofre for 10.000 nye vindmøller til havs
Rejses der 10.000 nye vindmøller i Nordsøen, så kan de medføre alvorlige konsekvenser for natur, livet i området og vejr og vind, siger eksperter og fiskere. Det skriver Jyllands-Posten søndag.I en kommentar i Politiken søndag skriver erhvervskommentator Leif Beck Fallesen blandt andet: "Nordsøen har gode chancer for at blive Europas grønne kraftværk. Virksomhederne har brug for hurtige beslutninger. [...] Politisk nøl i bare ét af de fire lande kan torpedere tidsplanen i aftalen fra Esbjerg. Det samme kan genstridige medlemslande, når de skal godkende EU's store energiplan, som skal gøre EU helt uafhængig af Rusland. Den blev også fremlagt af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Esbjerg. [...] Investorerne i Ørsted og Vestas har foreløbig reageret relativt forsigtigt på det, der i Esbjerg blev kaldt et historisk fremskridt. Aktiekurserne er ikke galopperet i vejret. Det skyldes ikke kun, at de finansielle markeder er braget ned, men at der mangler en konkret handlingsplan, som udmønter de politiske ambitioner i beslutninger. Før de er truffet, er det i realiteten umuligt at vide, hvornår og meget virksomhederne skal investere. Og først da kan der ske en seriøs vurdering af mulighederne for afkast. Det, der haster mest, er at få udpeget de områder i Nordsøen, hvor der må etableres havvindparker med plads til 10.000 vindmøller. Og samtidig at sætte et loft på et år for godkendelse af havvindparkerne, som foreslået i den EU-plan, som Ursula von der Leyen fremlagde i Esbjerg. I dag kan det tage op til 7 år i Tyskland og 11 år andre steder ifølge vindmølleindustriens brancheorganisation i EU, Wind Europe. De 11 år er sammenlignelige med godkendelsestiden for atomkraftværker, som de færreste EU-lande accepterer. [...] I Tyskland kan De Grønnes deltagelse i regeringen betyde, at det kan blive lettere at komme igennem med de kompromiser på miljøområdet, som kan blive nødvendige. De Grønne er høge i det sikkerhedspolitiske modspil til Putins invasion af Ukraine. Finansieringen er i første omgang ingen bremseklods. EU-planen indebærer investeringer på omkring 1.500 milliarder kroner frem mod 2027. De penge findes i den krisefond, der blev oprettet under pandemien, og medlemslandene får adgang til dem som lån."
Politiken skriver i en leder lørdag blandt andet: "Hvor der tidligere blev advaret i radioen om storm på Doggerbanke, bliver vinden i Nordsøen de kommende år til en gave og en af Europas afgørende veje til at komme fri af fossile brændstoffer. [...] et er stort og visionært tænkt, og der er noget smukt over symbolikken i, at det sorte olieeventyr i Nordsøen nu afløses af et grønt og klimavenligt energieventyr. At det hele samtidig bliver et økonomisk boom for Esbjerg, understreger, at den grønne energirevolution ikke er et verdensfjernt projekt for storbyeliterne, men noget,der vil skabe beskæftigelse og velstand i det, man ofte kalder Udkantsdanmark. [...] Alt for længe har de europæiske regeringer forsømt at opgradere energinettet i EU, det skal i den grad gøres nu, så den grønne energi kan komme rundt. Men også herhjemme er der oplagte tiltag for regeringen. Solceller kan udbygges med det samme, landbruget bør presses til at gøre meget mere for at reducere sin udledning, og den milliarddyre afgiftsfritagelse til ikke særlig klimavenlige hybridbiler bør øjeblikkelig droppes.
Politiken, lørdag, s. 1, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 4 (23.05.2022)
Historisk mulighed
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Erik Christophersen, Nykøbing Falster, blandt andet: "0 års tilløb skulle der til, før vi nu for alvor investerer i at blive uafhængige af de fossilebrændsler, der har gjort os afhængige af højst ... tvivlsomme regimer verden over - regimer, vi har forgyldt og holdt ved magten, mens miljøhensyn, menneskerettigheder og social retfærdighed har været en by i Rusland. Hvis vi gentager det, når vi i den grønne omstillings hellige navn opskalerer brugen af sjældne jordarter mv., så er det ikke bare dumt, men en moralsk skandale. Derfor må regeringen og de danske europaparlamentarikere ud af starthullerne for at forbygge netop det. Et sted at starte kunne være, at EU så hurtigt som overhovedet muligt varsler et afgiftssystem på elbilbatterier på baggrund af kriterier som miljøhensyn, arbejdsforhold, korruption, fordeling af fortjeneste, lokal udvikling, menneskerettigheder mv. Er afgifterne store nok, kan EU's massive satsning på grøn omstilling præge verden i en mere fredelig retning, en mere retfærdig retning, en mere stabil verden."
Politiken, søndag, s. 5 (23.05.2022)
Migration
Frontex er krumtappen i EU's bestræbelser på at forhindre en ny migrationskrise. Nu er agenturet i strid modvind
Kristeligt Dagblad skriver mandag om det europæiske grænseagentur Frontex, som er blevet kritiseret for dårlig ledelse. Frontex skulle ellers, med ansættelsen af 10.000 grænsevagter, være garant for Europas grænser, men nu er direktør for Frontex, Fabrice Leggeri, trådt tilbage efter kritikken. Han beskyldes for både dårlig ledelse, ineffektiv brug af agenturets voksende økonomiske midler og ikke mindst for at have ladet agenturet dække over især de græske kystvagters brud på menneskerettighederne i Det Ægæiske Hav. Efter Leggeris afgang fortsatte stormen i Europa-Parlamentet. Få dage senere afviste et stort flertal i Parlamentet, at godkende agenturets regnskab. Godkendelsen er udskudt til efteråret som et tegn på, at EU-parlamentarikerne ikke er tilfredse med de tiltag, Fabrice Leggeri har iværksat efter en kritik af agenturet allerede sidste år. Siden 2015 er Frontex blevet krumtappen i EU's bestræbelser på at forhindre en ny migrationskrise. Fra at være et organ, der skulle koordinere medlemslandenes indsats og sikre fælles indkøb af materiel, har Frontex derfor også fået operationelle opgaver og deltager nu aktivt i grænsekontrollen. Under Fabrice Leggeris lederskab er grænseagenturets budget firedoblet fra en til fire milliarder kroner sidste år. Det skal yderligere stige til 6,7 milliarder kroner i 2027, hvor 10.000 europæiske grænsevagter skal holde Europas grænser tætte, mod 1500 i dag. Frontex er dermed det tætteste, EU kommer på en stående væbnet styrke, mens diskussionen om en fælles sikkerhedspolitik tager til som reaktion på krigen i Ukraine. Jorrit Rijpma, professor i EU-ret ved Universitetet i Leiden i Holland, mener, at Frontex har fået for stor magt. "Nogle lande bryder sig ikke om, at Frontex' grænsevagter kigger dem over skulderen og indrapporterer, hvordan de håndhæver grænsekontrollen. Da Belarus sendte tusindvis af flygtninge mod de polske grænser, afviste den polske regering at lade Frontex deltage i beskyttelsen af sin grænse, selvom man kunne have forventet, at det netop var en situation, hvor et land ville kalde Frontex til undsætning," siger han.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1,9 (23.05.2022)
Sikkerhedspolitik
EU skaber store problemer for Europa
I en kommentar i Information lørdag skriver sognepræst og forfatter Marianne Wagner blandt andet: "I disse måneder overværer vi i Ukraine et russisk imperium i opløsning. Det er grimt og brutalt. Alligevel synes svaret på krigen at være en styrkelse af EU's imperiebygning ved at opgive forsvarsforbeholdet - for det er det, der er tale om. [...] EU skaber altså store problemer, men svaret er altid mere EU. I stedet for at overveje om vi ville være bedre stillet ved eksempelvis at kunne føre en selvstændig indvandringspolitik samt deltage helhjertet i NATO-samarbejdet, skal vi nu integreres yderligere i EU ved at opgive forsvarsforbeholdet. Igen forsikrer man, at man kan trække i nødbremsen ved at love os endnu en folkeafstemning, hvis forsvarssamarbejdet skulle udvikle sig til en egentlig EU-hær, hvor Danmark ikke længere bestemmer over egne tropper. [...] Hvor NATO er en forsvarspagt, der skal sikre de enkelte lande, vil EU's forsvar handle om at sikre EU, og det vil føre til yderligere balkanisering. EU's interesse vil jo være at opretholde unionen for enhver pris, og et forsvar vil i den henseende kunne bruges internt mod genstridige medlemmer, hvis eksempelvis Ungarn ville melde sig ud og alliere sig med Rusland. Med Ukraines ødelæggelse og ihukommende Brexit er vi nødt til at tænke den tanke til ende, hvad der vil ske, hvis et medlemsland vil rive sig løs den dag, EU har en slagkraftig styrke? Tror nogen så, at det får lov?"
Information, lørdag, s. 19 (23.05.2022)
Engang sagde Macron, at Nato var hjernedød. Nu er hans egne autonomidrømme døde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag af direktør i den franske tænketank Iris, Pascal Boniface, kan man blandt andet læse: "Nu, hvor Europa står over for en brutal krig lige ved sin grænse, ser det nye strategiske landskab ikke ud til at være gunstigt for Macrons 2017-dagsorden. Idet Ruslands invasion af Ukraine åbenlyst er i strid med folkeretten, forhindrer den ethvert fransk-russisk partnerskab i de kommende år - i hvert fald så længe Putin er ved magten. [...] Da Macron kom til magten i 2017, var hans mål at presse på for europæisk 'strategisk uafhængighed' - at gøre Europa mindre afhængigt af USA. Det var nødvendigt, forklarede han i 2019, fordi Nato var ved at blive 'hjernedødt'. Men takket være Putin er Nato nu stærkere og mere samlet end i flere årtier. Alle europæiske lande anerkender, at Nato i sikkerhedsmæssig sammenhæng er den eneste vej frem, og at USA fortsat er den eneste magt, der kan afskrække Rusland fra yderligere aggression. [... ] Sluttelig kan Macrons Frankrig - i tæt samarbejde med Tyskland og EU generelt - bidrage til at sikre, at konfrontationen mellem Vesten og Rusland vedrørende Ukraine ikke eskalerer og bliver til en farligere global konfrontation mellem autoritære og demokratiske lande. Det er det sidste, Frankrig eller Europa har brug for."
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (23.05.2022)
I 80 år har USA været i krig for Europa og Vesten. Please. Lad det stoppe med Ukraine
Politiken bringer lørdag et interview med den amerikanske forfatter og forsvarsekspert Stephen Wertheim, som har et klart budskab om, at USA skal bruge kræfterne på sine egne indenrigspolitiske problemer og lade Europa stå på egne ben. "Min bekymring er, at mange i Washington, D.C., har den forkerte reaktion på krigen og konkluderer, at USA skal forblive Vestens ledende militære aktør til at balancere og inddæmme Rusland og Kina. I min verden er krigen en strategisk mulighed for USA til at stoppe sin vane fra tiden efter den kolde krig, hvor man har undertrykt europæiske forsvarsinitiativer, og i stedet omfavne Europas militære opvågning, koncentrere sig om sikkerheden i Asien og sine egne presserende hjemlige behov," siger Wertheim. Han mener ikke, at der skal være en øjeblikkelig overgang fra amerikansk til europæisk lederskab. "Fundamentalt har Europa kapaciteten til selv at forsvare sig selv mod Rusland, hvilket Vestens allierede i Asien ikke har over for Kina. Behovet for amerikanske tropper er derfor langt større i Asien," siger han og fortsætter: "Nato-udvidelserne med USA som ledende medlem har snarere genopdelt Europa og bidraget til at bringe os til Ukraine-krigen og gjort, at Europa stadig ikke har taget ansvar for sin egen sikkerhed trods kontinentets store velstand."
Politiken, lørdag, s. 3 (23.05.2022)
Krigen foregår i Ukraine, men snart dør de også i Afrika
I en kommentar i Politiken søndag skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Det er, når man lægger brikkerne sammen, at man ser, at flere forskellige kriser er begyndt at løbe sammen og forstærke hinanden, hvorfor vi ikke længere kan tillade os at se bort fra et eneste af disse fakta: At vores verdensorden er i krise. At klimaet er i krise. At demokratiet er i krise. Og at verdensøkonomien nu også trues af krise. Velkommen til 2022. Og velkommen til en uge, hvor nogle af verdens mægtigste, rigeste og mest indflydelsesrige mennesker efter mere end to års coronapause atter samles til World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos. Sikke en fest, der er lagt op til. [...] Mens krigen i Ukraine er fremstillet som en front mellem vestligt demokrati og russisk autokrati, så er sandheden jo, at flere af Vestens demokratier selv er kriseramte. Selv USA's demokrati vaklede for blot et år siden med stormen mod den amerikanske kongres i januar 2021. Og med de stadig voldsomme kulturkampe om senest retten til abort, er temperaturen fortsat høj. EU fører en indre værdikamp for retsstaten mod bl.a. Ungarn, mens to af de mest slående træk ved det nylige præsidentvalg i Frankrig var vælgerapati og politisk polarisering.
Sagen er, at den økonomiske ulighed, som nogle af verdens mægtigste mennesker har gjort det til et ritual at advare imod ved deres årlige møder i Davos, kun er uddybet. Men ikke bare uligheden er vokset. Det samme er - ikke mindst i USA - risikoen for at skride igennem det sociale sikkerhedsnet, hvis først tingene kører skævt. Lige som også den sociale mobilitet mange steder i Vesten er aftagende. Klassesamfundet bider sig atter fast."
Politiken, søndag, s. 2 (23.05.2022)
Marshallplan for Ukraine skal både genopbye og forny
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Barry Eichengreen, professor i økonomi, University of California, Berkeley, blandt andet: "Det er for tiden en populær sport at drøfte en Marshallplan for Ukraine. Spillet begynder med at smide et tal ud for, hvad det vil koste at genopbygge Ukraine fra den russiske invasions ødelæggelser - 250 milliarder dollar eller 500 milliarder dollar eller en billion dollar, afhængig af hvor meget der ventes at blive ødelagt, hvad det vil koste at tage sig af flygtninge og så videre. [...] Det er umuligt at sætte en pris på genopbygningen, så længe det stadig er uvist, hvor længe krigen varer, og hvor meget territorium Ukraines legitime regering beholder kontrollen over. [...] Ukrainerne vil forståeligt nok være følsomme over for udenlandsk indblanding i deres lands genopbygning. Men udenlandsk kontrol er prisen for udenlandsk bistand, især i det omfang Ukraine får brug for. Regeringen i Kyiv kan styrke tilliden med større gennemsigtighed i de offentlige udgifter, for eksempel ved at udbygge sin onlineportal for offentlige indkøb, ProZorro. Marshallplanen prioriterede desuden at genopbygge eksportkapaciteten. Den anerkendte betydningen af international konkurrence og de politiske fordele ved europæisk integration. Ukraine har helt sikkert en lang vej foran sig mod nirvana - medlemskab af EU. Men vejen kan lettes, hvis den vestlige bistand bliver struktureret, så Ukraines institutioner og politikker lægges på linje med EUs."
Berlingske, lørdag, s. 16 (23.05.2022)
Rødt koryfæ om Enhedslistens EU- og NATO-politik: “Vi har nok været naive”
Berlingske bringer lørdag et interview med Keld Albrechtsen (EL), venstrefløjsveteran og medlem og medstifter af enhedslisten. Om enhedslistens opgør med egen modstand mod NATO og EU siger Keld Albrechtsen: "Har vi i en periode været for naive? Det kan man godt sige. Det er jeg også villig til at se i øjnene." Keld Albrechtsen stemmer imod en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, selvom han egentlig går ind for det modsatte. "vis det bliver et nej, vil jeg betragte det som en udsættelse af diskussionen. Det vil ikke være en definitiv beslutning, for det vil være nødvendigt at finde en ny orden i forbindelse med en garanteret fred, som jeg håber, vil komme i stand i Ukraine," forklarer Keld Albrechtsen. Enhedslisten besluttede forrige weekend at ændre deres NATO og EU politik. Fremover vil de søge at ændre EU indefra, og erkender nu, at der ikke eksisterer et alternativ til NATO. "EU er endt med at blive den institutionelle ramme for Europa. Det må vi bare erkende og arbejde politisk inden for. Men NATO er mere instrumentel som en organisation med et specifikt formål, nemlig at betrygge medlemslandenes sikkerhed," siger Keld Albrechtsen.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (23.05.2022)
Udenrigspolitik
Biden sat på sort liste: Må ikke rejse ind i Rusland
Lørdag offentliggjorde det russiske udenrigsministerium en liste med hundredvis af personer, som har fået et permanent forbud mod at rejse ind i Rusland, skriver Berlingske søndag. USA's præsident, Joe Biden, er et af de 963 navne på listen, hvor der også findes USA's udenrigsminister, Antony Blinken, og CIA-chef William Burns. Fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lød det til den tyske tv-station ZDF, at i de fortsatte planer om øgede sanktioner undersøger EU mulighederne for at bruge russiske oligarkers indefrosne midler på genopbygning af Ukraine.
Berlingske, søndag, s. 6 (23.05.2022)
Danmarks ambassadør er vendt hjem til Hoholivska Street - ukrainerne imponerer ham
Danmarks ambassadør i Ukraine Ole Egberg Mikkelsen vendte for små tre uger siden permanent tilbage til det krigshærgede land, skriver Jyllands-Posten søndag, som har talt med ham, efter at han har genoptaget arbejdet på Hoholivska Street i Kyiv, hvor den danske ambassade har hjemme. "Det har gjort et stort indtryk på mig at se, hvor langt byer som Butja og Irpin allerede er kommet med at få ryddet op. Der er allerede blevet fjernet mange vrag og kampvogne, og jernbanen ud til Irpin fra Kyiv, som blev ødelagt, er nu genopført. Man ser også mænd og kvinder gå og rydde op i gaderne, og der er i den grad en stærk vilje til at få normaliteten genoprettet og få de her forfærdelige minder visket væk. Det er godt at opleve," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10 (23.05.2022)
Økonomi
De globale udfordringer hober sig op til årsmødet i Davos
I Jyllands-Posten mandag kan man læse om World Economic Forums forestående møde, som de sidste to år ikke har været muligt at afholde i Davos på grund af corona-pandemien. Nu er det igen muligt og der er flere ubesvarede spørgsmål end nogensinde før. Det er en fundamentalt forandret verden, som de globale magthavere skal forholde sig til, når de i morgen strømmer til Davos for at deltage i årsmødet i World Economic Forum. ”Vi har valgt ’Historien ved en skillevej’ som tema for årsmødet. Med krigen i Ukraine og den fortsatte pandemi mange steder kan det beklageligvis ikke være mere aktuelt. For tre måneder siden vidste vi ikke, at der ville være krig i Europa, og så usikker, som verden er, kan ingen sige, hvad der venter om tre måneder," siger Børge Brende, præsident for World Economic Forum, og fortsætter: "For tre måneder siden ville vi have anset det for utænkeligt, at Finland og Sverige skulle søge om optagelse i Nato. Det er nyt for World Economic Forum at have forsvarsdimensionen på dagsordenen, og det er historisk, at Natos generalsekretær taler til et årsmøde." Han fortæller desuden, at Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, skal tale ved mødet, hvilket er historisk, og så skal Ukraines præsident Volodymir Zelenskyj stå for den officielle åbning. "Den officielle åbning bliver en tale af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og umiddelbart efter en paneldebat med deltagelse af fire kvindelige ukrainske parlamentsmedlemmer, der deltager i årsmødet. Herudover vil der i flere sessioner være fokus på økonomiske sanktioner og de langsigtede konsekvenser," siger Børge Brende.
Jyllands-Posten, mandag, s. 24-25 (23.05.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 23. maj 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark