EU i dagens aviser mandag den 23. september 2024

EU i weekendens og mandagens aviser den 21.09.2024 – 23.09.2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Ny skyggeflåde sejler sanktionsramt russisk gas fra arktisk prestigeanlæg
Weekendens og dagens aviser skriver følgende om Rusland og Ukraine:

Rusland åbnede i december 2023 et naturgasprojekt, LNG 2, som på trods af sanktionerne fra Vesten, skal bevise, at Rusland kan tredoble sin eksport af naturgas og sikre indtægter til fortsat krigsførelse i Ukraine. Det skriver Berlingske mandag. Nyhedsbureauet Bloomberg har kortlagt et netværk fra Dubai til Kina, der er involveret i transporten af den russiske gas til et udvindingsanlæg i Arktis. Det inkluderer en skyggeflåde af ofte ophugningsparate fragtskibe, som derved skaber usikkerhed og fare for miljøet. Kjell Eikland, direktør for Eikland Energy, som har arbejdet i olie- og gasbranchen i mere end 30 år, siger til Bloomberg: "Russerne har effektivt opbygget et kontaktnetværk af individuelle personer, og de finder dem, der står og mangler penge. Men Rusland klarer al tilrettelæggelsen, al planlægningen og det endelige salg". Satellitbilleder viser, hvordan skibe har forfalsket deres positioner og mødes med et af de russiske skibe, der i åbent farvand overfører sin last til de ikke-sanktionsramte skibe, hvorefter de fortsætter mod Asien ad den nordlige søvej, som naturgasskibe normalt ikke sejler på for at undgå kollisioner med isbjerge. "Når man sender sådan et gammelt, dårligt udstyret skib gennem den nordpolare havrute, viser det, at LNG2 er ved at løbe tør for muligheder. Det virker, som om det er desperate tider for LNG 2, og så tyr de til desperate midler," lyder det fra Tom Marzec-Mansen, der leder gasanalysedelen af energikonsulentfirmaet ICIS. Den nyligt udpegede transportkommissær i EU-Kommissionen, Apostolos Tzitzikostas, bliver manden, der skal lægge arm med skyggeflåden. Foreholdt oplysningerne fra Bloomberg, svarer den danske erhvervsminister, Morten Bødskov (S): "Danmark går ind for de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, som der kan opnås enighed om. Russisk LNG (flydende naturgas) blev sanktioneret i forbindelse med vedtagelsen af 14. sanktionspakke. Det omfatter bl.a. importforbud mod russisk LNG via EU LNG-terminaler, som ikke er forbundet til det europæiske gasnet, samt forbud mod omladning af russisk LNG, herunder serviceydelser relateret hertil, medmindre der er tale om tilladte leverancer til medlemsstater".

Europa-Parlamentet har lavet en beregning på, hvad krigen mellem Rusland og Ukraine har kostet EU-borgerne, skriver Berlingske søndag. Den regning lyder på foreløbigt små 750 milliarder kroner til økonomisk og militær støtte til Ukraine samt de flygtninge, der er kommet til EU. Samtidig opfordrer parlamentsmedlemmerne regeringerne til at hjælpe Ukraine yderligere. "Der er stadig et lavt niveau for militærbistanden, både i kvaliteterne og i mængderne. Forsendelser forsinkes. Og mange medlemslande lever ikke op til deres løfter. De utilstrækkelige ammunitions- og våbenleverancer og begrænsningerne for deres anvendelse risikerer at undergrave hjælpeindsatsen," lyder det i resolutionen, som også opfordrer til, at våbenleverancerne øges samt inkluderer de tyske Taurus-missiler. På trods af at EU's medlemslande har vedtaget 14 sanktionspakker, er der fortsat lande, som køber olie og uran fra Rusland. Dermed bidrager de til den russiske økonomi. Resolutionen kom samtidig med, at kommissionsformand Ursula von der Leyen under et besøg i Kyiv i sidste uge lovede, at EU vil låne Ukraine over 334 mia. kr., baseret på renteindtægterne fra indefrosne russiske midler.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ankom fredag til Ukraines hovedstad, Kyiv, med gode nyheder, skriver Jyllands-Posten og Politiken lørdag. EU har nemlig afsat yderligere knap 1,2 mia. kr., som stammer fra en pulje afsat til humanitær bistand og indefrosne russiske midler, så Ukraine kan klare sig igennem endnu en hård krigsvinter. "Mit ottende besøg i Kyiv finder sted samtidig med begyndelsen på opvarmningssæsonen og Ruslands fortsatte bombardementer af energistrukturen," skrev von der Leyen i et opslag på X.

Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har allerede anvendt 2,9 milliarder kroner fra indefrosne russiske aktiver spredt ud over EU-landene til at købe våben og ammunition hos den ukrainske forsvarsindustri, som derefter sendes videre til fronten for at hjælpe ukrainerne i deres kamp mod den russiske besættelsesmagt. Og Lund Poulsen forsøger at få flere lande med i ordningen, blandt andet Norge og Sverige. Det skriver Altinget fredag. Forsvarsministeriet i Oslo bekræfter Norges interesse i at deltage, men regeringen har også fokus på, at norske forsvarsvirksomheder får ordrer og arbejde ud af donationsarbejdet. Oven i EU-pengene har Danmark selv planer om at bruge 1,3 milliarder kroner fra Ukraine-fonden på direkte investeringer i den ukrainske forsvarsindustri.

Berlingske bringer søndag en kommentar af Ida Auken, MF for Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: "Hvis der er én ting i mit politiske liv, jeg virkelig skammer mig over, så er det, at vi sov så gevaldigt i timen i forhold til Rusland. [...] Europa er vågnet op til alvoren, når det kommer til vores afhængighed af russisk gas. Til gengæld snorksover vi stadig, når det kommer til det lige så vigtige område: mad og fødevarer. Her er vi nemlig også rystende afhængige af import fra Rusland. [...] Derfor har Danmark lavet en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Samtidig har vi presset på i EU for at få en ny kommission til at gøre det samme, og det ser ud til at have båret frugt. I en ny EU-strategi nævnes muligheden for at lave en tilsvarende europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Det står stadig med småt, men det burde snart gå op for alle, at planter er storpolitik. [...] EU skal derfor også sikre, at nye fødevarer og teknologier kan blive godkendt langt hurtigere end i dag. Dette er en hovedpointe for den nye meget omtalte Draghi-rapport, der skal hjælpe Europas erhvervsliv med ikke at sakke helt bag om dansen i forhold til USA og Kina."

Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidl. generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Putin truer med storkrig, men blandt vestlige politikere, fagfolk og journalister er der en form for konsensus om, at de bevægelige russiske ”røde linjer” ikke skal tages alvorligt. Er det klogt? Vil Rusland være i ”krig” med Nato, hvis Ukraine får lov til at bruge langtrækkende vestlige våben mod Rusland? Den russiske præsident, Vladimir Putin, svarede ja til det spørgsmål for halvanden uge siden, og formanden for det russiske parlament, Dumaen, Vyacheslav Volodin, sagde det endnu tydeligere i torsdags, da Europa-Parlamentet vedtog en resolution, der opfordrer EU’s medlemslande til at tillade Ukraine at bruge langtrækkende våben på russisk territorium. Volodins budskab er, at det kan føre til en krig i Europa udkæmpet med atomvåben [...] Hvorfor vil Ukraine have langtrækkende missiler og tilladelse til at bruge dem på russisk jord? Det er der både et militærtaktisk og et politisk svar på. Det militærtaktiske svar er, at krigen er asymmetrisk. Ukraine må kun i meget begrænset omfang bruge vestlige våben på russisk territorium og kun meget tæt på Ruslands grænse til Ukraine. Dermed er Ukraine begrænset til at møde invasionsmagten ved grænsen og på eget territorium, mens Rusland kan angribe Ukraine langt inde fra russisk territorium, og i den indsats lægger man ingen dæmper på sig selv. [...] Set fra Ukraines synspunkt er perspektivet, at den vestlige militære støtte lige pludselig kan falde under et kritisk punkt, hvor Ukraine tvinges til forhandlingsbordet med Rusland om våbenhvile og en ”fred-for-land”-aftale: at Rusland får af Ukraine, hvad Rusland ønsker. [...] Rationelt burde man kunne udelukke en atomkrig. Samlet set kan Vesten smadre Rusland i en atomkrig - hvorfor skulle Putin dog løbe den risiko? Her kommer mellemregningerne ind, og det er dem, der plager Olaf Scholz. ”Samlet set” indebærer, at Europa kan regne med USA. Storbritannien har atomvåben, Frankrig har, men vil landet bruge dem i en konflikt uden for Frankrig? Tyskland har ikke og skal, som os andre, kunne læne sig op ad USA, og kan man det? Måske under Joe Biden, men han er jo snart fortid. Putin og hans team gør sig samme mellemregninger, men med henblik på et andet udfald end det, Scholz er optaget af. Og kan Putin fastholde en rationel tilgang til brug (læs: ikke-brug) af atomvåben? Eller kan han blive for desperat? Det er fortsat vestens bedste mulighed at holde fast i en fælles kurs, der kan holde sammen på støtten bag Ukraine, hvilket indebærer kompromisser, som ikke altid vækker glæde i Kyiv."

Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Han skriver blandt andet: "Verdens krige og konflikter forsvinder ikke af sig selv, men det gør verdenssamfundets opmærksomhed. [...] Verdens glemte kriser definerer vi i Folkekirkens Nødhjælp som lande, hvor millioner af mennesker er er blevet fordrevet på grund af krig. Men som ikke modsvares af politisk handling. Som ikke modsvares af tilstrækkelig humanitær hjælp. Og som ikke modsvares af mediernes dækning. [...] Ruslands invasion af Ukraine er med til at tage det politiske fokus fra andre konflikter. Det er ganske forståeligt, fordi krigen handler om vores europæiske naboers og egen frihed. [...] EU, FN og andre institutionelle donorers prioritering af Ukraine betyder, at Folkekirkens Nødhjælp sidste år måtte trække sig ud af verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar i Bangladesh. Cox's Bazar huser over en million rohingyaer flygtet fra Myanmar. [...] Med Danmarks formandskab i EU og medlemskab af Sikkerhedsrådet til næste år kan den danske regering gå foran og sætte glemte kriser på den globale dagsorden."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 12, søndag, s. 32; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-4, 8; Politiken, søndag, s. 14, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-8, 1, 18; Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Mød alle de nye kommissærer: Hyrdens datter, Macrons joker og von der Leyens handyman
Flere af weekendens og dagens aviser skriver følgende om de 27 nye EU-kommissærer: 

Politiken skriver lørdag, at EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, står over for sin "anden valgperiode fra helvede", som Politico kalder det. Der venter mange tunge opgaver såsom: budget for 2028-2034 og en mulig udvidelse af EU fra 27 til potentielt 36 stater. Derudover er der fortsatte problemer med konflikterne i Ukraine og Mellemøsten, migration, en ny amerikansk præsident, global opvarmning og en skrantende europæisk vækst.

I Engells Brevkasse i Ekstra Bladet mandag spørger en læser, om EU ikke kan spare på sig selv, da han mener, det er fråds at have 27 EU-kommissærer. Hertil svarer politisk kommentator Hans Engell: "Svaret er, at alle EU-lande vil have hver deres kommissær. Derfor 27. Det betyder, at mange af posterne fremstår helt indholdsløse og delvis latterlige. [...] I realiteten sidder en halv snes kommissærer på den reelle magt, og de andre får kun indflydelse i det omfang, de selv er dygtige og effektive. EU spare? Det tror du ikke selv på."

Børsen bringer mandag en kronik af chefredaktør Bjarne Corydon. Han skriver blandt andet: "Posten som dansk EU-kommissær blev set som en brik i det spil. Alle forventede korrekt, at posten skulle gives til en socialdemokrat - og fra det udgangspunkt samlede interessen sig om, hvorvidt man dermed kunne sikre Danmark en tilstrækkelig tung post. Da det lykkedes nogenlunde, selvom Dan Jørgensen lander langt nede i Kommissionens hierarki sammenlignet med Margrethe Vestager, forsvandt interessen næsten øjeblikkeligt. Men Europa har med den nye Kommission fået en ny regering, som skal træffe skæbnesvangre beslutninger. Vi bliver nødt til at interessere os mere for, hvad den kan og vil. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har imidlertid skruet en gådefuld magtkonstruktion sammen. Den er toptung med en ledelse med hele seks “eksekutive” viceformænd. [...] Von der Leyen har skullet tilfredsstille flere modstridende krav samtidig. Tvetydighed var måske den eneste udvej. Tag for eksempel den økonomiske politik: Skal EU se mere lempeligt på gæld og underskud for at fremme vækst og investeringer? Set fra toppen ser det sådan ud. Tre sydeuropæere sidder ved roret. Italienske Raffaele Fitto er sammen med Ribera og Séjourné Kommissionens spilfordelere på alt, hvad der handler om penge. Hvis man vel at mærke tror på pyramidestrukturen. [...] Det samlede resultat ligner en gang organisatorisk spaghetti. Enhver leder ved, at den slags kan ende med synergi og samarbejde - eller i paralyserende hundeslagsmål. Hvor nysprog dækker over mangel på reel sammenhæng. EU's nye regering ligner med andre ord en magtlabyrint. Danmark skal hurtigst muligt lære af finde vej i den. Det bliver mere afgørende end at zoome ind på Dan Jørgensens hjørne af systemet."

Jyllands-Postens lederskribent, Mette Bock, skriver søndag blandt andet: "I denne uge blev der rørt rundt i både det nære og det fjerne demokrati. [...] I samme uge fik vi udpeget én enkelt blomst, der skal repræsentere Danmark i den 27 m/k store, blandede buket kaldet EU-Kommissionen, der skal lede EU's 450 millioner borgere de næste fire år. Det føles fjernt. Dan Jørgensen (S) siger, at han har masser af energi til at varetage energiområdet for os alle sammen, så afsted med ham. Vi hører nok noget igen om fem år. For der er langt til toppen i Bruxelles. [...] Bedre er det ikke med engagementet i det fjerne demokrati i EU. Det hænger og flagrer og trænger til at blive bundet op. Det er så langt væk, synes vi, og vi har ikke engang selv været med til at vælge vores kommissær, for det gør statsministeren. Opbindingen består af, at vores hjemlige politikere og medier - og vi selv - skal tale mere om EU. For alt, hvad der foregår i Bruxelles, vedrører både din og min dagligdag."

Altinget bringer fredag et debatindlæg af Christian Sollid, kommunikationschef, Kärnfull Energi i Danmark, grundlægger og formand, Atomkraft Ja Tak og Theis Palm direktør, Kärnfull Energi i Danmark, og grundlægger, Foreningen Atomkraft Ja Tak. De skriver blandt andet: "Det er ikke nogen hemmelighed, at Dan Jørgensen har været modstander af atomkraft. Det kom klart til kende, da han i 2022 gik i stærkt modangreb på EU-kommissionens beslutning om at blåstemple atomkraft som en bæredygtig energikilde på niveau med vind og sol. Men nu viser Dan Jørgensens nye jobbeskrivelse, at han skal sætte skub på udviklingen og implementeringen af små modulære reaktorer (SMR) i Europa samt sørge for at forholde sig teknologineutralt til investeringsspørgsmål. Dette byder vi velkommen i Kärnfull Energi, Danmarks forbrugerbevægelse for atomkraft. [...] Seneste måling viser ifølge Megafon, at 49 procent af danskerne vil stemme ja til atomkraft i Danmark. [...] Der er altså givet carte blanche fra den danske befolkning til, at Dan Jørgensen kan arbejde for atomkraft i Europa - også på Danmarks vegne. [...] I en fremtid, hvor vores energiproduktion bliver mere afhængig af vind og vejr, har atomkraft aldrig været mere nødvendigt. [...] Danmark er nødt til at tage ansvar for sin egen energipolitik. Det er europæisk solidaritet. I lyset af disse udfordringer ser vi frem til, at danske politikere og især Dan Jørgensen vil komme på linje med resten af Europa og forholde sig teknologineutralt."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8-9, 9; Ekstra Bladet, mandag, s. 18; Børsen, mandag, s. 24; Jyllands-Posten, søndag, s. 38; Berlingske, søndag, s. 19; Altinget, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Tyskland indgår opsigtsvækkende aftaler om “kontrolleret migration”
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om Tysklands stramning af sin grænsekontrol og nyligt indgåede migrations- og hjemsendelsesaftaler med tredjelande: 

Tyskland underskrev i sidste uge flere aftaler omkring migration, blandt andet med Kenya. Det skriver Berlingske mandag. Det er planen, at Kenya lovligt kan sende arbejdskraft til Tyskland, hvis landet til gengæld tager imod kenyanere, som opholder sig ulovligt i Tyskland. Danmarks Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tidligere også talt for en lignende dansk løsning, blandt andet også med Kenya. Lars Løkke Rasmussen vil derfor holde øje med, hvordan det kommer til at gå med den tysk-kenyanske aftale. "Det vil jeg følge med stor interesse. Vi skal bekæmpe illegal migration. Og vi skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så vi bliver i stand til at fremtidssikre vores velfærdssamfund. I nogle tilfælde hænger de to ting sammen," skriver Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar. Den tysk-kenyanske aftale ses også som en måde at løse Tysklands problem med mangel på faglært arbejdskraft. Kenya kan bidrage til det tyske arbejdsmarked med blandt andet faglært arbejdskraft til bygge- og sundhedssektoren. I Kenya har man f.eks. et stort overskud af uddannede sygeplejersker. Kenyas præsident, William Ruto, udtaler til tyske medier, at man nu legalt kan sende op mod 250.000 kenyanere mod Tyskland og det tyske jobmarked. "Denne aftale vil åbne for 250.000 jobmuligheder for unge mennesker fra Kenya. Det er win-win. Der er et stort underskud af arbejdskraft i Tyskland. Der er et stort udbud af arbejdskraft i Kenya. Hvordan gavner man Kenya? Ved at give os muligheder her (i Tyskland, red.). Og hvordan fjerner man underskuddet? Ved at styrke Kenya," udtaler William Ruto til tyske medier. Men den tyske regering er ikke helt enig i de tal, som medierne har citeret William Ruto for. "Denne information er tydeligvis falsk. Aftalen mellem Tyskland og Kenya omfatter ikke noget tal eller nogen kvoter for faglærte arbejdere. Alle ansøgere skal opfylde de strenge krav i den tyske lov om indvandring," Skriver det tyske indenrigsministerium på sociale medier. Ifølge Eurostat ankom kun 350 kenyanere illegalt til Tyskland i 2023. Og det vurderes, at der i alt er cirka 800 kenyanere, som opholder sig illegalt i Tyskland. Tyskland har også indgået migrationsaftaler med en række stan-lande, heriblandt Usbekistan. Med disse aftaler håber Tyskland, at det bliver nemmere at hjemsende afviste afghanere. For som i Kenyas tilfælde, er det ikke usbekere, som lægger pres på det tyske system. Men aftalen med Usbekistan indbefatter også, at usbekerne påtager sig hele opgaven omkring hjemsendelse og forhandlinger med talebanstyret om afviste afghanere fra Tyskland. De tyske migrationsaftaler er indgået umiddelbart efter, at Tyskland har annonceret, at de strammer grænsekontrollen til alle dets ni nabolande. Den tyske regering er presset politisk af en tysk højrefløj, som stormer frem, og kritikere siger, at regeringens stramning af udlændingepolitikken kun sker for at tilfredsstille den tyske højrefløj. Lande som Polen og Grækenland mener, at den øgede tyske grænsekontrol truer EU-samarbejdet. Polens premierminister, Donald Tusk, udtaler, at de nye, tyske tiltag kan føre til en "de facto suspension af Schengen-aftalen i stor skala." Flere EU-lande ønsker, at der skal gøres noget ved de udfordringer, man i Europa har med hjemsendelse af migranter. I 2023 blev over 430.000 asylansøgere afvist i Europa. Kun 19 procent af disse forlod EU, og kun lidt under halvdelen af dem forlod frivilligt EU. 15 EU-medlemslande, med Danmark som initiativtager, har i maj måned, sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor de kommer med forskellige bud på, hvordan de mener den illegale migration ind i Europa kan nedbringes. I brevet skriver de blandt andet, at samarbejdsaftaler med lande uden for EU bør være en del af løsningen. 

Østrigeren Gerald Knaus er en af Europas førende eksperter og meningsdannere, når det gælder europæiske asyl- og indvandringspolitik. Han mener, at Tyskland, ved at stramme sin grænsekontrol er gået i en fælde. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Når det kommer til de egentlige effekter af tiltagene, kan man trække lidt på skuldrene. De kommer ikke til at betyde særligt meget. Tyskland har allerede haft øget grænsekontrol til flere af sine nabolande, hvor vi ved, der kommer mange illegale migranter fra, i et stykke tid. Men når det kommer til de politiske konsekvenser og regeringens løfte om at stoppe eller reducere antallet af asylsøgere og illegale migranter ved de tyske grænser, ser jeg Tyskland gå i en fælde, og det er ekstremt farligt. Det er tydeligt, at dette tiltag vil mislykkes," vurderer Gerald Knaus. "Når man ser på f.eks. Frankrig og Østrig, har begge lande oplevet en stor stigning i antallet af asylsøgere, efter de indførte grænsekontrol i 2015. Begge lande har langt flere asylsøgere nu, end før de havde skærpet grænsekontrol. Årsagen er indlysende. Når man kontrollerer folk ved grænsen, og de vil søge om asyl, så skal man ifølge EU-lovgivningen se på deres ansøgning. Man kan ikke bare skubbe dem væk. Så øget grænsekontrol reducerer ikke antallet af asylsøgere," uddyber Gerald Knaus. Han forudser, at man med tiltagene skaber et forventningspres, som ikke kan indfries, og at skuffelsen over de uforløste forventninger vil styrke den yderste højrefløj. Hvis alle lande i EU øger grænsekontrollen, vil det samtidig udgøre en trussel mod Schengen-samarbejdet, forklarer Gerald Knaus. "Det er op til os selv at afgøre. Men det er skørt, at etablerede politiske partier bliver ved med at forestille sig, at irregulær migration kan kontrolleres inden for EU. Det kan det ikke, medmindre vi virkelig er klar til at sprænge EU-samarbejdet i luften. Vi har brug for en positiv vision om bedre kontrol ved de ydre grænser, som også gør op med de moralske skandaler med tusindvis af dødsfald hvert år i Middelhavet. Det eneste, der virkelig har reduceret den irregulære migration i de seneste 10 år, var EU-Tyrkiet-aftalen. Vi bliver nødt til at lave aftaler med tredjelande for at bremse den illegale migration," mener Gerald Knaus.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 4-5; Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Konkurrence: Amerikansk topøkonom advarer om risiko for EUs kollaps
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om EU´s konkurrenceevne: 

Mario Draghi udgav for nylig sin rapport om Europas Konkurrenceevne, hvori han præsenterer dystre fremtidsudsigter, hvis Europa ikke reagerer drastisk på den nuværende udvikling. Den respekterede, amerikanske økonom, Karen Harris, har fulgt med fra sidelinjen. Hun ser en risiko for, at Europa vil blive splittet fra hinanden, men pointerer samtidig også, at problemerne kan løses. Det skriver Berlingske mandag. "Der er ikke en eneste avanceret teknologi, hvor Europa er førende. Ikke inden for kunstig intelligens, inden for kvantefysik - ikke engang inden for elektriske biler eller grøn teknologi," siger Karen Harris, som mener, at Europa unægteligt halter bagefter. Hun kalder Draghis rapport for "fremragende". "Den var mørk læsning i starten, men den skitserer alvoren i, at Europa står i en presserende situation, og der er akut behov for handling," forklarer Kare Harris, som pointerer, at EU kommer til at se markant anderledes ud, hvis der ikke handles. Hun frygter blandt andet, at EU vil blive splittet op. "Vi taler om EU som en enhed lige nu, men det er det ikke. Hvis du ikke har fri bevægelighed, et fælles arbejdsmarked og et fælles kapitalmarked, så har du bare papirark, som repræsenterer træk på banker, der ikke engang er fuldt centraliserede,” siger Karen Harris, som mener, at et "fælles kapitalmarked," vil være nøglen til et stærkere EU. EU har ikke et fælles kapitalmarked, og de enkelte medlemslande har derfor stadig egne kapitalmarkeder, og love og skatteregler, der også varierer også fra land til land. Ifølge Draghis rapport medfører opdelingen, at europæiske virksomheder har sværere ved at tiltrække investorer. "Jeg mener, at udfordringen for EU har været den manglende evne til at investere i større skala på grund af begrænsninger på lån og gæld inden for de enkelte markeder," argumenterer Karen Harris, som mener, at et tættere europæiske kapital- og investeringssamarbejde mellem EU-medlemslandene er nødvendigt, hvis Europa skal undgå at bekræfte profetierne fra Draghis rapport. Karen Harris mener også, at EU bør dyrke flere fælles barrierer og toldregler for det europæiske marked. "Du kan kalde det protektionisme, og måske er det dét, men jeg vil bestemt sige, at EU bør kræve, at udenlandske aktører lever op til de fælles regler, så man ikke undermineres af konkurrenter, der snyder," siger Karen Harris. 

I et debatindlæg i Børsen skriver Pernille Vermund (LA), medlem af Folketinget og erhvervsordfører, blandt andet: "Draghi-rapportens diagnosticering af EU's konkurrenceevne rammer plet. Men hvis vi følger alle hans løsningsforslag, kommer vi ikke til at løse de problemer, som får Europa til at sakke bagud. [...] Så hvad skal vi gøre? Selvom Mario Draghi rammer plet angående diagnosticeringen af Europas manglende konkurrenceevne, er det ikke alle hans løsningsforslag, som bør vække begejstring. Eksempelvis peger Draghi-rapporten på, at fælles gældsoptagelse vil kunne fungere som redningskransen, der skal få Europa ud af den sump af lavvækst, vi i dag sidder fast i. Men som erfaringerne fra coronapandemien har vist os, kan centraliseret gældshæftelse blandt de europæiske lande få store konsekvenser. Under pandemien besluttede EU at suspendere de gældende gældsregler og at etablere en europæisk genopbygningsfond finansieret af fælles gæld. Da midlerne fra fonden fortrinsvis skulle stimulere de gældsplagede sydeuropæiske lande, hvis økonomi var hårdest ramt af pandemien, endte regningen for deres nationaløkonomiske nonchalance derfor med at blive sendt videre til de lande, der havde styr på deres økonomi. Det illustrerer med al tydelighed, hvorfor vi skal insistere på, at EU-samarbejdets hegnspæle ikke blot skal kunne flyttes, lige så snart nogle forandrede omstændigheder melder sig. For løsningen på unionens haltende produktivitet er ikke, at vi slækker på reglerne om fælles økonomisk stabilitet ved at placere omkostningen for visse EU-staters dårlige økonomi hos de lande, der har haft orden i penalhuset. [...] Samme billede tegner sig, hvad angår Mario Draghis forslag om, at vores kinesiske og amerikanske konkurrenters statsstøtte skal modsvares af en europæisk ditto. For selvom det muligvis på kort sigt vil kunne fungere som en økonomisk saltvandsindsprøjtning til visse selskaber og sektorer, vil det ikke reelt løse problemerne på lang sigt. Faktum er nemlig, at mange industrier i EU allerede bliver kunstigt hjulpet på vej af statsstøtte. I dag bliver omtrent 1 pct. af EU's samlede bruttonationalprodukt brugt på national statsstøtte, mens det tilsvarende tal i USA med Inflation Reduction Act er på 0,15 pct. Derfor har vi ikke brug for, at de europæiske skatteydere skal indgå i et konkurrenceforvridende kapløb med USA og Kina om, hvem der kan brænde flest skattekroner af på at give kunstigt åndedræt til sektorer, som ikke kan overleve af egen drift på et frit marked. [...] Det der derimod er brug for, er det samme, som i sin tid gjorde Europa til et af verdens mest velstående områder på kloden: nemlig et sundt erhvervsklima, hvor det kan betale sig for innovative ildsjæle af stifte og drive virksomhed. For lige nu bliver alt for mange af Europas lovende, nystartede virksomheder enten kvalt i fødslen af EU's bureaukrati, eller også søger de uden for Europas grænser, hvor der er bedre vilkår. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har ganske vist omsider set skriften på væggen. I slutningen af 2023 bebudede hun, at Kommissionen ville indføre et mål om, at man skulle reducere de bureaukratiske rapporteringskrav for EU's virksomheder med 25 pct. inden europaparlamentsvalget i juni 2024. Men når velmente politiske ambitioner kolliderer med virkelighedens forhindringer, er det ofte førstnævnte, der må bøje af - og derfor er von der Leyens ellers fornuftige reduktionsmål atter lagt tilbage i skuffen for nu. Det kommer til at få store konsekvenser for fremtidens europæere, som vil vokse op på et fattigt og overflødigt kontinent, hvis vi ikke bremser udviklingen. Derfor er vi nødt til at sikre, at ønsket om mindre bureaukrati fra de politiske skåltaler også bliver til faktisk politik."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik Dahl (LA), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "De fleste af os ved udmærket, at Draghi har ret i næsten alt, hvad han siger. Men nej: Det er umuligt at forestille sig, at Europa skulle finde evnerne og viljen til at give sig selv det metaforiske los i bagdelen, der er betingelsen for ny vækst og fremgang. Den manglende evne og vilje til at tage beslutninger, der er nødvendige for at sikre Europa en gylden fremtid, viser sig allerede i de enkelte lande. I Frankrig er det tilsyneladende umuligt at gennemføre de reformer, der er bydende nødvendige for at skabe en sammenhæng mellem, hvor stor en værdi der skabes i det franske samfund, og hvor store forpligtelser den franske stat har pådraget sig. [...] I Tyskland vil befolkningen have sikkerhed for, at man kan færdes trygt på gader og stræder døgnet rundt. Med nogle få, hæderlige undtagelser er der bare ingen fra de etablerede partier, der har mod på at sige, hvad der egentlig er årsagen til knivdrab og den generelle forråelse af samfundet, der har fundet sted. [...] På europæisk plan står det ikke meget bedre til. Mario Draghi slår fast, at høje omkostninger til energi er en af de væsentligste årsager til, at økonomien slæber sig afsted i første gear her på kontinentet. Alligevel er den politiske elite såvel i hovedstæderne som i Bruxelles overbevist om, at ustabil energiforsyning, underdimensioneret ledningsnet og ineffektivt energimarked er vejen frem. Det er det selvfølgelig ikke. Men det er svært at se, hvis man tilhører den elite, som også mener, at kejseren er fuldt og elegant påklædt."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, søndag, s. 40; Børsen, mandag, s. 22

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Dengang Danmark fik værkstedsparlamentarisme
Septemberforliget, som blev indgået mellem arbejdsgiver og medarbejdere i Danmark for 125 år siden, bliver kaldt "arbejdsmarkedets grundlov" og trækker spor helt op til nutidens arbejdsmarked. Det skriver Politiken søndag. Septemberforliget blev i 1960 afløst af hovedaftalen, men om den danske model kan fejre 150-års fødselsdag, er professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker, Flemming Ibsen, usikker på. Han ser særligt to udfordringer: det nedadgående medlemstal i fagbevægelsen samt EU. Vedrørende EU gælder det særligt, at Danmark f.eks. ikke har nogen lovbestemt mindsteløn, hvilket EU har planer om at indføre, selv om Danmark er imod. Andre eksempler, der allerede er gennemført, er direktiver om øremærket barsel til mænd og registrering af arbejdstid.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Institutionelle anliggender: Europaministeren langer ud efter Ungarn: "Der er grænser for, hvad vi skal finde os i"
Politiken søndag bringer et interview med den nyudnævnte europaminister, Marie Bjerre. Hun italesætter blandt andet Ungarns regeringschef, Viktor Orbán, og at EU generelt har været alt for overbærende med Ungarns brud på retsstatsprincipper. "I Ungarn er der problemer med korruption, med en presse, der ikke længere er uafhængig, og med retsvæsenet. Her er vi inde og pille ved noget helt, helt essentielt for et demokrati og for EU-fællesskabet. Det er jo afgørende for, at man overhovedet kan blive medlem. Hvis de grundlæggende retsstatsprincipper smuldrer, så smuldrer vores fællesskab også," siger Marie Bjerre og tilføjer, at hun vil arbejde for at gøre det hurtigere og nemmere for EU at håndtere brud på retsstaten, f.eks. ved at fjerne EU-støtte. Efter brud på retsstaten fik Ungarn i december 2022 indefrosset cirka 164 millioner støttekroner, men næsten halvdelen er siden frigivet, angiveligt fordi Ungarn har rettet op på nogle af problemerne. Bjerre siger, at det vil være i Danmarks interesse at kæmpe for retsstaten, når vi overtager formandskabet for EU næste sommer.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Det digitale indre marked: Verdens livtag med de sociale medier spidser til
De sociale medier startede som projekter, der skulle forbinde folk, men er siden gået til at være en udskældt branche, der af tidligere præsident Barack Obama blandt andet blev kaldt ’den største trussel mod demokratiet’, skriver Jyllands-Posten søndag. Mikkel Flyverbom, der er professor på CBS med speciale i kommunikation og digitale forandringer, fortæller: "De sociale medier blev solgt til os som en måde at skabe bedre demokrati, mere ytringsfrihed og bedre adgang til information på. Mange tænkte i starten, at de teknologiske forandringer var en måde at løse vores problemer med fattigdom, arbejdsløshed og mangel på adgang til information". Flyverbom er enig i udlægningen, at sociale medier har en yderst dårlig indflydelse på vores demokrati. Det er dog først inden for de seneste fem år, at der er sket en holdningsændring. Både i EU og USA har man sat reguleringen af sociale medier under lup; i EU blandt andet med gdpr-lovgivningen, der skal beskytte folks data og privatliv. I USA har myndighederne særligt haft fokus på det kinesiskejede Tiktok, men der har også været høringer i Kongressen om beskyttelse af børn og unge på platformene. "Vi er begyndt at have nogle myndigheder og institutioner i vores samfund, som bliver sat til at håndtere de problemer, som de sociale medier giver os. Så der er masser af lys forude," afslutter Mikkel Flyverbom.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9

Retlige anliggender: Det er også politikernes moral, den er gal med
Jyllands-Posten bringer søndag en kronik af Theresa Scavenius, MF, (ufp). Hun skriver blandt andet: "Hvis der ikke findes regler, og hvis politikere er uden moral, så er det et åbent spil for lobbyorganisationer, hvor de, som betaler mest, kan bestemme, hvad der politisk besluttes. DR kunne i denne uge afsløre, hvordan lobbyorganisationen Danmarks Fiskeriforening har skrevet et debatindlæg og fået seks borgmestre til at stå på som afsender. [...] Det interessante er dog, at en af borgmestrene, Søren Smalbro fra Hjørring Kommune, slet ikke kan se problemet i at være en marionetdukke for en lobbyorganisation. [...] For mig at se er det et tæppefald for det demokratiske normskred, som vi er vidne til i øjeblikket. [...] Sagen med de seks borgmestre er ikke en enlig svale. Jeg ser i høj grad en stigende formalisering af inddragelsen af lobbyisters særinteresser. Det sker, når man f.eks. i forhold til implementering af al EU-lovgivning har besluttet, at det skal igennem et såkaldt "implementeringsråd", hvor økonomiske interessenter formelt set sidder med og varetager deres interesser i forhold til europæisk lovgivning. Det sker også, når en aftale om regeringens landbrugspolitik helt åbent bliver til ved et bord, hvor landets stærke lobbyistorganisationer er repræsenteret. Den aftale er nu blevet til et ministerium, Grøn Trepart. [...] Den formalisering ligger langt fra den retstilstand og good governance, som EU og anti-korruptionsorganisationen Greco fordrer. Igen i år kritiserer de Danmark for ikke at have såkaldte lobbyregistre, hvor det noteres, hver gang en politiker eller embedsperson har mødtes med en lobbyist, yderligere kritiserer de Danmark for ikke at regulere svingsdørslobbyisme, hvor man den ene dag kan være lobbyist og den næste dag minister, særlig rådgiver eller departementschef. Hvordan kan dette skred ske? En af forklaringerne er, at i Danmark er "korrupt" ikke noget, man er, det er noget, man føler. [...] Jeg mener, vi skal have langt strengere regler i forhold til alle korruptionsrelaterede problematikker. Vi skal have implementeret kritikken fra EU samt den internationale organisation for anti-korruption (Greco). Men udover love og regler er det også et spørgsmål om politikernes moral. Der har været og der er stærke kræfter i EU, som forsøger at højne niveauet af good governance og demokratisk politik. EU lægger stor vægt på, at troværdighed til politiske processer samt muligheden for at sikre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed skal ske gennem "integritet", "transparens" og en kamp imod korruption. [...] Jeg oplever politikere, som har mistet deres moralske kompas. Hvis der ikke findes regler, hvis politikere er uden moral, så er det et åbent spil for lobbyorganisationer om, at de, som betaler mest, kan bestemme, hvad der politisk besluttes."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 45

Økonomi: Man kan godt vænne sig til usikkerhed
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk – Center for Fremtidsforskning. Han skriver blandt andet: "Vi lever i usikre tider med konsekvenser. Vi reagerer på usikkerheden med økonomisk tilbageholdenhed. Derfor er samfundet i to gear på en gang, med fuld kraft og i slæbesporet. Ender vi i slæbesporet? Danske forbrugere nægter at bruge mere på trods af lønstigninger og faldende renter. Opsparingen har aldrig været så stor, og nervøse blikke på prisskiltene i supermarkederne fra forbrugerne bekræfter tilbageholdenheden. [...] Private husholdningers indlån i bankerne passerede her i foråret for første gang 1.000 mia. kr. og voksede med ca. 60 mia. kr. fra juni 2023 til juni 2024. Vores gæld som private mennesker til banker og realkredit faldt i samme periode med ca. 7 mia. kr. [...] Men hvor stammer usikkerheden fra? Økonomisk usikkerhed er nok en afgørende faktor. For den høje rente og inflation betyder meget i hverdagen. Mange mennesker ser med undren på den samlede pris på deres indkøb, når de køber dagligvarer. De bliver også bekymrede, når renten på deres banklån og flexlåns-renten i realkredit stiger. Inflationen er på vej ned, men der hvor vi ser prisstigningerne tydeligst, nemlig dagligvarer, er der ikke sket meget. [...] Geopolitik og herunder krigen i Ukraine samt den megen politiske uro i Europa og andre dele af verden spiller også ind. Holder vi sammen i EU, og bliver det dyrt for staten og borgerne med oprustning? Er USA på vej væk fra Nato efter præsidentvalget? Hvad sker der i Gaza? Hvad betyder sultkatastrofen i Sudan? [...] For mange mennesker er omstillingen til bæredygtig energi en ændring, de støtter. Men fører det til stigende priser på energi, ser det noget anderledes ud. Så opfatter vi det som prisstigninger og usikkerhed for vores hverdag. [...] Det kan godt gå ned, men dansk økonomi er i en tilstand, hvor vi næppe kommer i dyb krise, hvis ikke resten af verden kommer det. Vi kan vænne os til usikkerheden. Som under Den Kolde Krig, hvor vi var usikre på, om verden stadig var der på mandag, men festede hele weekenden alligevel. Men det tager tid at vænne sig til usikkerheden. Den forsvinder kun, når vi efterhånden vænner os til at leve med det."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 44

Landbrug: Skal landmændene bare afvente prikkerunden?
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Peter Kiær, landmand, formand for Bæredygtigt Landbrug, Haslev. Han skriver blandt andet: "Landbruget står over for en udfordring, som er svær at acceptere: at vores erhverv skal afstå knap 400.000 hektar landbrugsjord. Ifølge Grøn Trepart skal disse arealer omlægges til skov, våde moser og engdale - en ændring med store konsekvenser for vores livsgrundlag. [...] Mens nogle af os måske snart sår og høster på disse arealer for sidste gang, foreslår Klimarådet at reducere landbrugsarealet endnu mere - måske helt ned til 25 pct. af Danmarks samlede areal. Det kan landmændene så tygge på, mens vi afventer prikkerunden; hvilke af os skal afgive jord, som vi gennem generationer har dyrket og passet med omtanke for klima og miljø? [...] Så når nogle taler om at tage store dele af jorden ud af drift, kan vi ikke undgå spørgsmålet: Hvordan sikrer vi fremtidens fødevareforsyningssikkerhed? I 2025 er der underskud af fødevarer i EU - en realitet, vi bør tage alvorligt og forholde os til. Hvis ikke vi danske landmænd skal hjælpe med produktionen, hvem skal så? [...] Drop udtagning af god landbrugsjord, indtil vi har fået de rette løsninger på bordet - og indskrevet i aftalen, der skal forme fremtidens danske landbrug."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 43

Klima: Budapest under vand
Floden Donau nåede lørdag den højeste vandstand i ti år, og vandstanden står flere steder højt i Budapest. Det er uvejret Boris, der har forårsaget store regnmængder og oversvømmelser i Central- og Østeuropa, skriver Ekstra Bladet søndag. Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, aflyste alle udenlandsrejser i sidste uge, og han var i Budapest for at bese beskyttelsesforanstaltningerne. Der er rapporteret 24 dødsfald i Østrig, Tjekkiet, Polen og Rumænien, hvor oversvømmelser har ødelagt huse, marker, veje og anden infrastruktur, blandt andet jernbaner. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde torsdag, at der vil være støtte på ti milliarder euro til EU-lande, som er blevet hærget af oversvømmelserne.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 12

Interne anliggender: Falske "Maradona-sedler" for milliarder snyder både eksperter og automater
En falskmøntnergruppe kendt under navnet "Napoli Group" er så dygtige til at fremstille falske eurosedler, at både eksperter og automater bliver snydt. Det skriver Berlingske søndag. Ifølge Den Europæiske Centralbank blev der i 2023 beslaglagt 467.000 falske eurosedler i EU’s medlemslande, hvilket er 24 procent flere end året før. Over halvdelen af dem er fremstillet af "Napoli Group". "De er sande mestre i kunsten at kopiere. Sedlerne er så perfekte, at de bliver accepteret i pengeautomater, og nogle gange har selv de forbrydere, som aftager dem, svært ved at holde styr på deres falske og rigtige penge," siger Lorenzo Marinaccio fra Carabinieri-korpsets antiforfalskningsenhed til den franske avis Le Monde. Europol vurderer, at en enkelt falskmøntner alene fremstillede otte millioner falske euro, der dukkede op i ti forskellige lande.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 18

Økonomi: Pensionsforslag kan blive en nøglefaktor for fremtidige renter
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom, Danske Bank. Hun skriver blandt andet: "I Draghi-rapporten, der udkom for et par uger siden, faldt jeg over et helt vildt tal. Pensionsopsparingerne i Danmark, Sverige og Holland udgør tilsammen 62 pct. af al pensionsopsparing i EU - tre lande, der tilsammen udgør 7,5 pct. af EU's befolkning. Det vidner om, hvor unikt systemerne med personlige pensionsopsparinger er i en international kontekst. Draghi fremhæver tallet, fordi han ser et enormt potentiale i, at andre lande udbygger brugen af arbejdsmarkedspensioner. Dette vil ikke kun forbedre offentlige finanser i lande, der bruger et pay-as-you-go-system, hvor skatteydere finansierer nuværende pensionister - det vil også reducere afhængigheden af skatteyderne, især når ældre generationer vokser. Jo mere pensionisterne har sparet op selv, jo mindre bliver generationsproblemet. En anden fordel ved det danske system er, at skatten hovedsageligt betales, når pensionerne udbetales, frem for ved indbetalingen. Det øger statskassens indtægter, når behovet er størst. [...] Bedre offentlige finanser betyder nemlig mindre offentlig gæld, alt andet lige, og mindre gæld trækker i retning af lavere renter. Det samme gør den nedgang i aktiviteten, som følger af den gradvise forøgelse af opsparing, mens systemet bliver opbygget. Større opsparinger betyder også lavere renter, fordi opsparingerne skal placeres. Det betyder øget efterspørgsel efter alle mulige andre investeringsobjekter. Højere efterspørgsel efter noget at investere i betyder igen lavere renter. [...] Der er ingen tvivl om, at det kan rykke en del - også ved det langsigtede renteniveau. For hvis tre små lande kan spare 62 pct. af al pension i EU op, så prøv at forestille jer, hvis tyskerne, franskmændene eller italienerne løfter deres pensionsopsparinger bare en lille smule. Det kunne virkelig give lavere renter over tid."
Kilde: Børsen, mandag, s. 22

Beskæftigelse, vækst og investeringer: I seks timer blev dansk topchef grillet af vrede serbere
Litium er et mineral, der især anvendes til batterier til elbiler, og er dermed kritisk for EU's ønske om at booste den grønne omstilling og gøre sig mindre afhængig af lande som USA, Rusland og Kina. Jakob Stausholm er topchef for verdens næststørste mineselskab, Rio Tinto, som skal lede et gigantisk mineprojekt til 16 milliarder kroner i Serbien. Det skriver Børsen i dag. Til trods for minens vægtige betydning af litiumudvinding, møder projektet stor modstand blandt befolkningen i Serbien, der er bekymrede for støjgener, øget trafik, forurening af vand og luft og følgevirkninger for fremtidige generationers levevilkår i Jadar-regionen. Projektet har opbakning fra EU og Serbiens regering, men befolkningens modstand "sætter et stort dilemma på spidsen," siger Karin Buhlmann, professor i bæredygtig forretning og menneskerettigheder på Copenhagen Business School. "På den ene side har vi et behov for hurtig grøn omstilling. På den anden side vil vi gerne passe på vores miljø. Men den grønne omstilling kræver enorme mængder mineraler og dermed minedrift, som har en del negative indvirkninger," siger Buhlmann.
Kilde: Børsen, mandag, s. 10-11

Klima: Vi smider bunker af brugbart elektronik ud
Hvidevarer og elektronik fylder gevaldigt på genbrugspladsen, og en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA, bekræfter, at danskerne er meget mere villige til at købe nyt i stedet for at reparere computeren eller vaskemaskinen, skriver Politiken mandag. Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i cirkulær økonomi, ærgrer sig over udviklingen. "Det har aldrig været mere påtrængende, at vi passer på vores ting og sikrer en længere levetid på vores produkter. Danskerne smider over en million mobiltelefoner og andre defekte elektroniske produkter direkte på lossepladsen hvert år. Det er ikke holdbart", siger han og tilføjer: "Vi smider 100.000 ton elektronik ud om året. Blev det i stedet repareret, kunne vi spare en halv million ton CO2 på det danske klimaregnskab." EU vedtog tidligere i år nye regler kaldet "ret til reparation". De betyder, at producenter af elektroniske produkter i reklamationsperioden skal give et prisoverslag på reparation af et produkt i stedet for at bytte til et nyt produkt, hvis kunden beder om det. Søgaard Jørgensen peger dog på, at det ville være bedre, hvis det var retten til en reparation og ikke et prisoverslag. Lektor Erik Skov Madsen fra Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet er enig i, at det er for billigt at købe nyt og for dyrt at reparere det gamle. "Hvis det skal batte noget, skal EU stille krav til producenterne om, at ting skal kunne repareres", siger han. Og Vibeke Myrtue Jensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, medgiver, at det er væsentligt at forhindre produkter i at blive til affald så længe som muligt. "Men i stedet er levetiden faldet til 2,3 år under, hvad produkterne reelt er designet til. Elektronik er den hurtigst voksende affaldsfraktion i EU. Produkterne er fyldt med sjældne og værdifulde råstoffer, der bør bruges i lang tid, igen og igen - og i sidste ende genanvendes," siger hun med henvisning til opgørelser fra Det Europæiske Miljøagentur.
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Landbrug: Landbrug & Fødevarer: Danmark bør stræbe efter at løfte dyrevelfærden på EU-niveau
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Trine Vig, fødevare- og veterinærpolitisk chef, Landbrug og Fødevarer. Hun skriver blandt andet: "Fra Landbrug & Fødevarer har vi delt skuffelsen over, at den tidligere EU-Kommission tøvede og udskød den længe ventede revision af EU's dyrevelfærdsregler, og dermed ambitionen om at løfte dyrevelfærden på EU-niveau. Det er derfor glædeligt, at Ursula von der Leyen med udnævnelsen af en kommissær for dyrevelfærd kommer stærkt tilbage og sender et klart signal om, at dyrevelfærd er en prioritet for den nye EU-Kommission. [...] Det er forventningen, at EU-Kommissionen vil sætte fokus på dyrenes muligheder for at bevæge sig frit. Og også her hilser vi et EU-forslag om løsdrift for malkekøer, løse søer i farestalden og stop for buræg velkomment. [...] Som en eksportorienteret sektor er vi helt afhængige af fælles EU-regler, og usikkerheden om de fremtidige regler sætter udvikling og moderniseringen af landbrugssektoren i stå og er en reel trussel for det indre marked, som er grundstenen i EU-samarbejdet. Både landmænd og finansieringssektoren vil tøve med investeringer i millionklassen i nye stalde, når man ikke præcis kender de nye EU-krav til indretning af stalde. Derfor haster det med at få opdateret reglerne, så danske landmænd kan komme i gang med at investere i fremtiden, hvor vi styrker både dyrevelfærd og bæredygtighed og sikrer et fortsat velfungerende indre marked."
Kilde: Altinget, fredag

Interne anliggender: Den græske tragedie er forbi. Nu er succesen synlig
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Lige nu er græsk økonomi blandt de hastigst voksende i EU. Hvis man måler fra lige før coronatiden, har væksten været lige så høj som i Danmark og USA - og langt over, hvad de større eurolande har leveret. De store reformer og tilpasninger har også båret frugt et sted, hvor de færreste nok havde forventet at se det. De græske offentlige finanser er blandt de stærkeste i euroområdet. I EU-Kommissionens forårsprognose var forventningen, at der i år ville være et meget moderat underskud på 1,2 procent af BNP. Men sådan er det ikke gået. Otte måneder inde i året har Grækenland et overskud. Det er tankevækkende, at de to eneste andre eurolande med overskud er to af kriselandene fra for et årti siden: Portugal og Irland. Hvis man ser bort fra rentebetalinger, er overskuddet på omkring tre procent af BNP. Det græske overskud stammer fra en bedre økonomi. Men også fra en meget forbedret evne til at indkræve den skat, folk og virksomheder skylder. Det skyldes især, at Grækenland er blevet gennemdigitaliseret og kortbetalinger vidt udbredt - både blandt turister og lokale. Momssnyderiet er ifølge EU’s opgørelser blevet reduceret med to tredjedele fra 2017 til 2022. Der er - under højlydte protester - sat ind over for ikkeopgivne indkomster, der har været meget udbredt blandt selvstændige og i landbruget. Resultatet er, at den græske regering bliver ved med at slå sine budgetmål. [...] Det er naturligvis også en vigtig faktor, at Grækenland har fået hjælp undervejs i form af kunstigt lave renter. For gælden er fortsat enorm. Sidste år var den på 162 procent af BNP og dermed suverænt den højeste i EU. Det er dog klart en forbedring fra rekorden på 207 procent af BNP i 2020. Men udsigterne for den græske statsgæld er faktisk ret gode. Det førende globale kreditvurderingsbureau Standard og Poor's forventer, at gælden i 2027 er faldet til 131 procent af BNP. Det er markant lavere end i Italien. Det har allerede kastet mange gevinster af sig. Grækenland har det seneste år betalt en lavere rente for at låne penge end Italien. Det stabile politiske miljø og fraværet af drama har tiltrukket investeringer. Erhvervsinvesteringerne er steget med 50 procent de senere år - fra et meget lavt niveau. Her spiller EU’s genopretningsfond en vigtig rolle. Grækenland var tidligere notorisk dårligt til at få fat på tilgængelige EU-midler, fordi man ikke havde den administrative kapacitet til at håndtere projekterne. Det har Mitsotakis også lavet om på. [...] Når Draghi-rapporten tegner et dystert billede af EU’s fremtid, viser Athen en vej ud af mørket."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16-17

Finansielle anliggender: ATP står til milliardtab, og det er en firedobbelt katastrofe
I en kommentar i Berlinske lørdag skriver Thomas Bernt, avisens erhvervskommentator, blandt andet: "Det er og var smart, at ATP hurtigt var ude og slå fast, at de har 2,3 milliarder kroner i klemme i Northvolt. Det er til at leve med at tabe 0,3 procent af den totale formue på 714 milliarder kroner. Sagen er så, at investeringen i Northvolt er hentet i den risikable del af porteføljen, det såkaldte bonuspotentiale, der var på 104 milliarder ved udgangen af 2023. Nu er det pludselig 2,2 procent af de penge, som skulle værdisikre fremtidige pensionisters opsparing, som måske er sat over styr. I øvrigt mangler der indsigt i, hvordan ATP præcis har investeret. Det er opsigtsvækkende, at ATP ikke blot ejer 5,3 procent af selskabet, hvilket gør pensionsgiganten til den femtestørste aktionær i Northvolt. I både 2022 og 2023 har ATP deltaget i at tilføre Northvolt endnu flere penge i form af konvertible obligationer, altså lån. ATP skylder i lyset af den vedholdende kritik af pensionsgigantens risikable forretningsmodel fra især professor Jesper Rangvid og Danske Banks tidligere pensionsdirektør Henrik Ramlau-Hansen at svare på, om det var sagligt at satse 2,3 milliarder i et enkelt selskab. [...] Hvis man gerne vil være træt, kan man forsøge at traske sig gennem ATP’s egen papirtiger af et forsvar for sin forretningsmodel på hjemmesiden. Kollapset i Northvolt er en frygtelig fortælling, som ikke kunne være timet mere elendigt. Vi har netop modtaget Draghi-rapporten om EU’s økonomiske fremtid, som fortæller historien om et EU, som står i stampe økonomisk og teknologisk. Planen var, at Northvolt skulle være Europas magtfulde konkurrent til verdens store producenter til batterier til elbiler, ikke mindst fra Kina. Hvis Northvolt helt må opgive, udstilles pinagtigt Europas svaghed. Northvolt er slet ikke nået til et punkt, hvor de overhovedet kan måles blandt de globale batterigiganter. Den svenske regering har afvist at hjælpe den kriseramte batterivirksomhed. Man kan tvivle stærkt på, at ATP kommer rendende med flere milliarder. Northvolt fik imidlertid i januar knap syv milliarder i statsstøtte til at bygge en tysk batterifabrik, og i øvrigt er pengene væltet ind til at skabe en europæisk batterigigant - over 110 milliarder kroner er rejst til investeringer. Man kan derfor spørge, om Northvolt er så stor, at eksempelvis Volkswagen og andre strategiske investorer kan leve med, at selskabet går ned? Der er én sikker ting, vi har lært af tidligere redningsaktioner, når kassen er tom, herunder redningen af SAS. Det er, at både eksisterende aktionærer og långivere bliver klippet. Det gælder også ATP."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 24

Konkurrence: Bilproducenter vil have EUs skærpede CO2-krav udskudt
EU bør slække på kravene om mindre CO2-udledning fra nye biler. Det mener flere aktører i den europæiske bilindustri, skriver Berlingske lørdag. Kravene træder i kraft til nytår, og vil koste flere milliarder kroner i bøder, eller tvinge dem til at skære ned på produktionen, siger bilproducenterne. ACEA, bilbranchens europæiske organisation opfordrer derfor EU-Kommissionen til at lave en "hastende gennemgang" af de nye krav, som er en del af EU´s klimaindsats og vej mod at blive CO2-fri i 2050. Italiens premierminister, Giorgia Meloni kaldte i sidste uge det europæiske forbud mod biler med forbrændingsmotorer fra 2035 for "selvødelæggende." Hun spår, at det vil koste tusindvis af jobs og vil være ødelæggende for den europæiske bilindustri. EU-Kommissionen har meldt ud, at den vil svare bilproducenterne hurtigst muligt. Torsdag mødtes EU´s handelskommissær, Valdis Dombrovskis, med Kinas handelsminister, Wang Tentao, for at drøfte EU´s kommende afgifter på elbiler produceret i Kina. Afgifterne, der skal endeligt vedtages af EU-medlemslandene i næste måned, planlægges indført, fordi EU mener, at Kina yder statsstøtte til bilproducenter, som derved opnår urimelige konkurrencefordele i forhold til europæiske bilproducenter. Men flere lande, blandt andre Spanien og Tyskland, er modstandere af ekstraafgiften på kinesisk producerede elbiler. De frygter, at en kinesisk gengældelsestold vil skade deres eksport til Kina.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22

Klima: Nederlag er ikke et kampråb
I en kommentar i Information skriver Rune Lykkeberg, chefredaktør, blandt andet: "Det forekommer bizart, at denne sommers klimakatastrofer ikke mobiliserer offensiv grøn politik i Europa. [...] Konkrete vejrbegivenheder er altid formet af samspil mellem flere årsager og kilder, men intensiteten og eskaleringen af det vilde regnvejr, som ramte Polen, er det, som f forskere længe har advaret mod som konsekvensen af klimaforandringerne. Og det er som bekendt ikke kun Polen, som har været ramt. Over hele Centraleuropa er folk døde, tusinder evakuerede, infrastruktur smadret og bygninger ødelagt. [...] Der er to væsentlige forskelle på sikkerhedskriser udløst af terror og af klima: Den ene er, at vi ikke ved, om terroren vil ramme igen, eller om det værste er overstået. Med klima ved vi derimod, at det kun bliver værre herfra. Den anden forskel er, at vi ikke ser samme resolutte beredskab og vilje til at gøre det, som tidligere var politisk utænkeligt efter naturkatastrofer, som vi gør efter de store terrorattentater. Da Ursula von der Leyen i denne uge - midt i det varmeste år nogensinde registreret og grusomme ødelæggelser på kontinentet - præsenterede sin nye kommission, talte hun ikke nær så dramatisk om klima, som da hun i 2019 sagde, “vi må ikke spilde et øjeblik” og kaldte det for “en eksistentiel opgave”. Truslerne er blevet værre, men de er rykket længere ned i hendes tale. Ved delstatsvalgene i Tyskland i dette efterår har klimasommeren ikke ført til fremgang for De Grønne eller sat den politiske dagsorden. Som klimapsykologen Nadja Hirsch sagde her i avisen i en artikel, der sammenlignede reaktionerne på terror og klima: “Man ser tydeligt, at temaet er røget ned ad rangstigen til valgene i Europa. Psykologisk set har det at gøre med den mekanisme, vi kalder psykologisk distance. Folk tænker: 'Det har ikke noget med mig at gøre lige nu.' Migration bliver simpelthen set som en større trussel, selv om det egentlig ikke er det."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Klima: “Det er ikke natur”
Motorveje, villakvarter og golfbaner medregnes i de områder, som betegnes som beskyttet natur i Danmark. Det skaber et stærkt misvisende billede af, hvor meget beskyttet natur der er i Danmark, siger forskere. Det skriver Information lørdag. I Danmarks officielle indberetning til EU indgår f.eks. et af Danmarks største savværker som en del af områder i Danmark med beskyttet natur. Og sådanne medberegninger i optællingen af beskyttet natur er "stærkt misvisende," siger Hans Henrik Bruun, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet. "Det er ikke natur. De fleste vil forvente, at der på de her områder vil være natur i egentlig forstand, men der foregår alle mulige naturskadelige aktiviteter, som er uforenelige med beskyttet natur," argumenterer Hans Henrik Bruun. Miljøstyrelsen har i sin seneste indberetning til EU opgjort Danmarks beskyttede naturområder til at udgøre 15 procent af det samlede danske areal. Men modregner man områder, som bruges til andre formål og områder som ikke er tilstrækkeligt beskyttet i henhold til EU´s retningslinjer, så er det reelle tal kun 1,6 procent. Det fremgår af den seneste rapport fra Biodiversitetsrådet. Signe Nordmand, forperson for Biodiversitetsrådet og professor i biologi på Aarhus Universitet, mener, at Miljøstyrelsens opgørelse derfor er misvisende. "Man kunne få den opfattelse, at vi i Danmark passer godt på naturen. Men faktum er, at naturen på en stor del af arealerne ikke reelt er beskyttet og har brug for genopretning," siger hun. Miljøstyrelsen henviser til, at det i en rapport fra 2019 fra Det Europæiske Miljøagentur fremgår, at 40 procent af områderne indenfor f.eks. Natura 2000 er omfattet af landbrug, og at Natura 2000 ikke er "uberørte områder" uden påvirkning fra mennesker. Men man kan ikke sammenligne danske tal med europæiske, fordi der er forskel på, hvor intensivt landbruget er i de forskellige lande, mener Signe Nordmand. Hun henviser også til en anden rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, hvori Danmark nævnes som et af de lande, som er dårligst til at passe på naturen inden for de beskyttede områder. "Det viser, at indsatsen i Danmark har været utilstrækkelig. Hvis man effektivt forvaltede og beskyttede biodiversiteten i Natura 2000-områderne, så burde tilstanden også være bedre her 20 år efter deres udpegning," siger Signe Nordmand, som efterlyser en mere retvisende opgørelse over beskyttede danske naturområder.
Kilde: Information, lørdag, s. 20-27

Klima: Et 'trilemma' hjemsøger verdensøkonomien
I en analyse i Information lørdag skriver Dani Rodrik, internationalt anerkendt økonom og professor ved Harvard University, blandt andet: "Trilemmabegrebet er blevet en anskueliggørende optik til at forstå modreaktionen på hyperglobaliseringen, herunder fænomener såsom Storbritanniens udtræden af EU, det yderste højres fremmarch og demokratiets fremtidsudsigter i EU. På det seneste er jeg imidlertid blevet mere optaget af et andet trilemma. Nemlig den foruroligende tanke, at det meget vel kan være umuligt på samme tid at bekæmpe klimaforandringerne, styrke middelklassen i de udviklede økonomier og reducere den globale fattigdom. Med de nuværende politikker ser det ud til, at enhver kombination af to mål uvægerligt vil ske på bekostning af det tredje. [...] Med tiden er konsekvenserne af økonomisk vækst drevet af fossile brændstoffer blevet stadig sværere at ignorere. [...] I USA har præsident Joe Bidens regering sat frontalt ind mod disse realiteter. Den er gået nye veje ved at fremme omfattende investeringer i vedvarende energi og grønne industrier for at bekæmpe klimaforandringerne. Og den sigter bevidst mod at genrejse middelklassen ved at fremme arbejdernes forhandlingsstyrke gennem stærkere fagforeninger, hjemtagning af produktion og jobskabelse i regioner, der er blevet hårdt ramt af import fra Kina. [...] Men det, som stadig flere amerikanske og europæiske politikere ser som en nødvendig reaktion på neoliberalismens fiaskoer, vil mange fattige lande opfatte som et angreb på deres udviklingsmuligheder. Den seneste tids industripolitikker og andre reguleringer er ofte diskriminerende og truer med at holde industrivarer fra udviklingslandene ude. Grønne subsidier i USA tilskynder brug af indenlandske aktører frem for importerede input. EU's CO2 -prismekanisme vil snart kræve, at 'beskidte' eksportører fra udviklingslande skal betale ekstra told. Regeringerne i de fattige lande mener, at tiltag af denne karakter vil undergrave deres bestræbelser på at gentage de østasiatiske landes eksportorienterede industrialisering. [...] På samme måde vil det være stort set umuligt at håndtere klimaforandringerne uden et betydeligt samarbejde med udviklingslandene. Mens udledningerne fra USA og Europa er faldet noget, stiger udledningen fra udviklingslandene stadig - i nogle tilfælde hastigt - og deres bidrag til den samlede globale udledning (eksklusive Kinas) vil snart overgå 50 procent. Derfor er det i de rige landes egeninteresse at fremme politikker for grøn omstilling, de fattige lande kan betragte som en del af deres vækststrategier og ikke bare som en ren omkostning. Klimaforandringer er en eksistentiel trussel. En stor og stabil middelklasse er grundlaget for liberale demokratier. Men det er også en moralsk nødvendighed at reducere den globale fattigdom. Det ville være alarmerende, hvis vi var nødt til at opgive ét af disse tre mål. Alligevel pålægger vores nuværende politiske rammer - implicit, men med uafviselig styrke - et trilemma, som ser ud til at blive svært for os at overvinde."
Kilde: Information, lørdag, s. 30

Naboskabspolitik: Snart får du brug for visum til populære britiske destinationer. Alle i EU skal have indrejsetilladelse:
Snart skal alle EU-borgere have visum, når de besøger England, Wales, Skotland og Nordirland. Det skriver Politiken. Et gebyr på 10 pund er tilknyttet det nye visumkrav, som indføres, når Storbritannien næste år lancerer sit nye elektroniske rejsetilladelsessystem, kaldet ETA. Ifølge Storbritanniens udenrigsminister, Yvette Cooper, vil ETA-systemet giver Storbritannien bedre kontrol med, hvem som rejser ind i landet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Konflikten i Mellemøsten: Alle taber, når international ret ikke respekteres
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Christian Balslev-Olsen, tidl. generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, på vegne af Lars Erslev Andersen, idéhistoriker og seniorforsker, Jørgen Estrup, seniorkonsulent, tidl. MF, Peter Hansen, fhv. professor, tidl. FN-undergeneralsekretær for Humanitære Anliggender og tidl. UNRWA-generalkommis- sær, Jørgen Harboe, journalist, Uffe Gerding, tidl. mellemøstmedarbejder i Kirkernes Verdensråd og Folkekirkens Nødhjælp, Kirsten Lund Larsen, journalist, tidl. generalsekretær i KFUM og KFUK, Paula Larrain, journalist, Jørgen Lissner, tidl. FN-landekoordinator i bl.a. Jordan, Mogens Lykketoft, tidl. udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling, Peter Lodberg, tidl. professor, dr.theol., tidl. generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Jørn Nerup, tidl. professor, overlæge, dr.med., Anne Hjul Lybke, dansk repræsentant i Kirkernes Verdensråds Centralkomite og udvalgs- medlem i KFUM og KFUK, Malene Sønderskov, seniorkonsulent, mellemøstekspert, medstifter af Strategihuset og Center for God Forvaltning, Birgitte Rahbek, kultursociolog, Kirsten Thorup, forfatter, Knud Vilby, journalist, blandt andet: "Danmark er på vej i FN's Sikkerhedsråd, og vi opfordrer nu regeringen til at stå fast på et stærkt forsvar for den internationale retsorden, ikke mindst når det gælder konflikten i Mellemøsten. [...] Både palæstinensere og israelere betaler en frygtelig pris for, at FN's menneskerettighedskonventioner og Genève-konventionernes bestemmelser for krigsførelse tilsidesættes. Derfor rummer Israel-Palæstinakonflikten også et globalt sikkerhedspolitisk perspektiv, der - hvis ikke vi er os det meget bevidst - risikerer at koste Danmark som småstat dyrt på længere sigt. [...] Det bekymrer os dybt, og derfor har vi valgt at henvende os til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Udenrigsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn med en række opfordringer til den danske regering, som det er vigtigt, at vi handler på netop nu, hvor kursen er sat mod en plads i FN's Sikkerhedsråd. Danmark har lobbyet aktivt for at sikre sig denne plads som midlertidigt medlem for 2025-26, og det forpligter. Vi opfordrer derfor bl.a. regeringen til at arbejde aktivt for, at der etableres en varig våbenhvile i Gaza, at styrke støtten til FN's uundværlige organisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) og arbejde for en forhandlet fred, der inddrager centrale aktører og repræsentanter for begge folk. Vi opfordrer også regeringen til at bidrage aktivt til at forhindre, at EU's naboskabsaftale med Israel misbruges til at understøtte økonomien i israelske bosættelser. [...] Danmark kan naturligvis ikke alene udvirke de forandringer, der skal til for at bryde den traumatiske udvikling for Israel og Palæstina. Men vi er heller ikke alene. Opfordringen handler blot om, at vi skal tilslutte os den kurs, som flere andre nordiske og europæiske lande allerede har valgt. Og vi skal kæmpe for den internationale retsorden og for FN - i erkendelse af at en verden uden er endnu farligere for alle."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 27

Sikkerhedspolitik: Hvordan blev personsøger til en trojansk hest?
Det er ifølge efterretningseksperter, angiveligt Israel som har myrdet adskillige fremtrædende medlemmer af Hizbollah-militsen ved at aktivere sprængstoffer, placeret i Hizbollah-medlemmernes personsøgere og walkie-talkier. Og nysgerrigheden er nu stor, når det gælder spørgsmålet om, hvordan tusindvis af personsøgere fra et taiwanesisk firma kunne eksplodere i lommerne på Hizbollah-krigere i Libanon. Hizbollah-medlemmernes personsøgere bar logoet fra den taiwanesiske virksomhed Gold Apollo. Men modellen, som Hizbollah-krigerne brugte, AR-924, bliver ifølge Apollo Gold ikke fremstillet af virksomheden selv. Denne model fremstilles på licens af den ungarske virksomhed BAC Consulting. På nettet har det indtil for nylig fremgået, at BAC Consulting har eksisteret siden 2010, og at virksomheden har samarbejdet med både EU-Kommissionen og det britiske udviklingsministerium. Denne information er ikke længere tilgængelig online. Virksomhedens direktør, italienske Cristina Bársony-Arcidiacono, siger dog, at virksomheden blot er mellemled, og ikke selv producerer personsøgere. Efterretningskilder siger til New York Times, at BAC Consulting i virkeligheden er et frontselskab for den israelske efterretningstjeneste Mossad. Hizbollah har, ifølge bulgarsk stats-tv, købt personsøgerne fra den bulgarske virksomhed Norta Global Ltd. i Sofia. Betalingen til den bulgarske virksomhed er overført til Ungarn. Norta Global Ltd. er stiftet af nordmanden Rinson Jase, som tilsyneladende er gået under jorden. 

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "I Ungarn, Bulgarien og Taiwan skændes man nu om, hvem der lod sig narre af israelske agenter til at sende bomber til Hizbollah. [...] Mossad oprettede sin egen virksomhed, et slags skuffeselskab, der præsenterede sig selv som international producent af personsøgere. Det var muligt at gøre uden at skabe opmærksomhed. Personsøgere er et forældet produkt og fuldstændig uden high-techs sexappeal. Derfor kom virksomheden B.A.C. Consulting i Ungarn til verden. En ganske lille virksomhed, der producerer sine personsøgere på vegne af Gold Apollo, hjemmehørende på Taiwan. Gold Apollo afviser ethvert kendskab til sagen. To andre skuffeselskaber blev også oprettet for at skjule de israelske bagmænd. I Ungarn begyndte man at tage imod “normale” kunder, men den store fisk, man ventede på, var Hizbollah. Og fisken bed på."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17; Børsen, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: Er der stadig håb for Amerika? Er der også håb for resten af verden?
Jyllands-Posten lørdag anmelder seneste bog fra forfatter, journalist og kommentator David Trads. "I tyrannernes tid," er en beskrivelse af, hvor David Trads mener, verden står lige nu, og hvor den er på vej hen. David Trads beskriver i bogen et splittet Europa, som han mener er fanget mellem et aggressivt Rusland og et USA, som er ved at vende Europa ryggen. I bogen roser David Trads Kaja Kallas, fhv. estisk statsminister og nyudnævnt EU-udenrigsminister. Han roser hende for hendes resolutte håndtering af russiske manipulationer og forsøg på at påvirke interne forhold i Estland. David Trads frygter dog, at Kallas vil få svært ved at styre en fælles europæisk udenrigspolitik, i et landskab, hvor de store EU-medlemslande fortrækker at føre deres egen politik overfor resten af verden. Jyllands-Posten kalder "I tyrannernes tid" for en værdifuld og vigtig sammenhængende status over, hvor Danmark og Europa befinder sig lige nu.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Vesten og Kina kæmper om Afrika
Eksperter mener, at Vesten skal skrue op for tempoet, hvis de ikke skal tabe kapløbet om markedsadgang og adgang til eftertragtede mineraler og oliereserver på det afrikanske kontinent. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Li Xing er adjungeret professor med speciale i internationale forhold ved Aalborg Universitet. Han følger interesseret med i, hvordan vestlige lande prøver nye tilgange i deres samarbejder med afrikanske lande. "Jeg tror, at Danmark - og for den sags skyld også de øvrige EU-lande - gør klogt i ikke at have den belærende tone over for afrikanerne, som det ellers ofte har været tilfældet, når udviklingsprojekter skulle etableres. Afrikanerne gider ikke længere høre på, at de burde have den og den styreform og burde se deres menneskerettigheder efter i sømmene. Som flere afrikanske ledere har fortalt mig, så er det helt anderledes og befriende nemt at arbejde sammen med kineserne, for de stiller overhovedet ikke den slags krav. Og om nødvendigt ser de også gennem fingrene med korruption, hvis det er det, der skal til for at få et projekt gennemført," forklarer Li Xing. Kina har investeret store beløb i dybe samarbejder med mere end 50 afrikanske lande. Og til et kinesisk-afrikansk topmøde i begyndelsen af september lovede Kinas præsident, Xi Jinping, at Kina vil investere yderligere 340 milliarder kroner i det afrikanske kontinent. "Når man tænker på, at Kina selv er presset økonomisk, er det faktisk et overraskende stort beløb, kineserne vil afsætte til de afrikanske lande. Men det siger jo noget om, hvor højt Kina prioriterer deres engagement i Afrika. Af de 340 milliarder er det kreditter og investeringer, der fylder mest, og det afspejler jo også Kinas egne interesser, eftersom det er kinesiske virksomheder, der bliver engageret i projekterne," siger Jørgen Delman, professor fra Københavns Universitet og ekspert i Kinas engagement i Afrika. Han forklarer videre, at selvom de kinesiske investeringer har skabt vækst i Afrika, så har de primært været brugt til at sikre Afrika som råvarebase for Kinas forarbejdningsindustri. Kina eksporterer efterfølgende de færdige varer til det afrikanske marked. Nogle af de afrikanske lande sidder samtidig med tårnhøj gæld til Kina, og kineserne beskyldes for at udøve "gældsfælde-diplomati." Men både Li Xing og Jørgen Delman kalder kritikken urimelig. "De afrikanske lande skylder ganske vist Kina mange penge, men det udgør kun 10 procent af Afrikas samlede gældsbyrde. De fleste lån er ydet af internationale finansielle institutioner som Verdensbanken og derudover af en række vestlige lande. Så det passer simpelt hen ikke, at Kina har lokket fattige afrikanske lande i en gældsfælde,” argumenterer Jørgen Delman. Li Xing påpeger, at f.eks. nye danske tiltag synes at have det primære formål at nedbringe afrikansk indvandring til Europa, mere end at bidrage til at løfte de afrikanske lande. "Selvom ikke alle projekter er lige vellykkede, så spiller Kina utvivlsomt en kæmpestor rolle i Afrikas økonomiske udvikling. Og her synes jeg godt, at de vestlige lande kunne anerkende, at Kinas bidrag til at modernisere Afrika jo netop kan resultere i, at afrikanerne bliver hjemme i stedet for at flygte og søge asyl i de europæiske lande," forklarer Li Xing.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Interne anliggender: “Vi er i en eksistentiel overlevelseskamp”
I et interview med Politiken lørdag argumenterer Marlene Wind, professor i statskundskab på Københavns Universitet og rådgiver for EU’s tidl. udenrigschef, Josep Borrell, at der ikke skal være lige ret til adgang til den offentlige samtale. Marlene Wind mener, at mediernes stædige princip om, at alle sider skal høres lige meget og have mulighed for at fremføre sine synspunkter, er en trussel mod demokratiet. "Når medierne ikke forholder sig til de løgne og påstande, populisterne konstant fremfører, bliver medierne medspillere og giver legitimitet til fuldstændig vanvittige synspunkter, som ødelægger grundlaget for, at vi overhovedet kan have en samtale. Det er sådan set godt, at vi er opdraget til, at alle har lige ret til ordet, men det er en svær balancegang. Det er et kæmpe problem, at vi slet ikke har haft en diskussion om de her udfordringer," siger Marlene Wind, som pointerer, at det ikke betyder, at medierne så ikke længere må dække f.eks. den amerikanske præsidentkandidat, Donald Trump. "Jo, selvfølgelig skal han dækkes. Men hvorfor spørger vi ikke, hvorfor de støtter hans synspunkter? Det gør de, fordi han selv polariserer og skaber narrativer om had imod andre. Det er sådan, han vil vinde. Hvis folk gerne vil have det, skal de så bare få det? Det er afgrundsdyb naivitet at håndtere en autokratisk populist på den måde - bare at henfalde til den fælde, at hvis mange stemmer på ham, så er det da bare fair og fint. Nej, det er det absolut ikke, hvis selve demokratiet er på spil," argumenterer Marlene Wind, og fortsætter: "De skal ikke ignoreres, men medier og kommentatorer har en forpligtelse til at gå forrest i beskyttelsen af demokratiets spilleregler. Når eksempelvis Victor Orban i Ungarn igennem snart 15 år har ændret valgkredsene, så han vinder hver gang, har opkøbt kritiske medier, ændret forfatningen ni gange og fyret dommere, så hjælper det jo ikke at der har været et valg. Samtidig sidder vi i Danmark og siger: “Nej, hvor må han være populær”. Vi danskere mener jo, at alle har ret, og at det bare handler om at få flertal. Det synspunkt er dødsensfarligt."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Klima: Ekspert afviser stop for dansk olieproduktion, mens brud på miljøregler undersøges
Kammeradvokaten har konkluderet, at den danske olieudvinding i årevis har brudt med centrale europæiske miljøregler. Men, man bør ikke sætte olieproduktionen på pause, mens man undersøger de miljømæssige konsekvenser af den danske olieudvinding. Det mener Peter Pagh, professor i EU- og miljøret ved Københavns Universitet, skriver Altinget fredag. Peter Pagh, mener, at det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis man indstiller al aktivitet. "Ufatteligt mange andre projekter er ligeledes blevet vedtaget i modstrid med VVM-direktivet, fordi Miljøministeriet misforstod direktivet frem til 2017. De projekter vil i så fald også skulle indstilles, hvilket vil have store konsekvenser for vores forsyning," forklarer Peter Pagh. Men Kenneth Løvenskjold Andreasen, ekstern lektor i klima- og energiret hos Syddansk Universitet, påpeger, at det ikke vil være uden risiko at lade produktionen køre, samtidig med, at Energistyrelsen undersøger, i hvor vidt omfang fejlene kan have gjort skade på naturen. "Hvis man mistænker, at der er ved at ske en skade på miljøet, bør man også iagttage en række miljøretlige principper. Alternativet til at sætte produktionen i stå er at lade den køre, indtil den her undersøgelse er færdig, og det er heller ikke uden risiko. Man bevæger sig nu ind i et minefelt af juridiske udfordringer, som man kunne have undgået ved at vise juridisk omhu til at starte med," har Kenneth Løvenskjold Andreasen tidligere udtalt til Altinget. Men det er ifølge Peter Pagh ikke vægtigt nok et argument for at bremse produktionen, mens undersøgelserne står på. "Kammeradvokatens rapport har absolut betydning, når man skal give tilladelser fremadrettet. Så er der ingen undskyldning for ikke at spille efter reglerne. Men at bremse ethvert projekt, der har haft en virkning på omverdenen kan ende med at blive meget omfattende," siger Peter Pagh.
Kilde: Altinget, fredag