EU i dagens aviser mandag den 24. april 2023

EU i weekenden og mandagens aviser

22-24.04.23

Dagens EU-tophistorier

Migration: Moderaterne: Ny grænsekontrol er et politisk kompromis
Danmarks grænsekontrol, der blev etableret i 2016, er blevet forlænget hvert halve år. Imidlertid fastslog EU-Domstolen sidste år, at det kræver en ny alvorlig trussel, hvis et land ønsker at forlænge sin grænsekontrol. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) oplyser, at trusselsniveauet er en faglig vurdering foretaget af Justitsministeriet, men det er også et politisk kompromis, der træffes internt i regeringen. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede i sit brev til EU-Kommissionen den nye trussel som russiske spioner, der vil forberede sabotageaktioner i Danmark. Derfor ønsker Danmark at opretholde stikprøvekontrollen på den dansk-tyske grænse ifølge regeringen. Jyllands-Posten har spurgt Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, om det hænger sammen, at man fjerne grænsekontrollen til Sverige, men opretholder den til Tyskland. Han svarer, at Justitsministeriet må have vurderet, at trusselsniveauet var forskelligt ved den sydlige grænse i forhold til den svenske grænse. Det handler også om fordelingen af personale, og hvilke værktøjer og teknologier man har til rådighed. F.eks. øges antallet af nummerpladescannere og droner.

Inger Støjberg, partiformand for Danmarksdemokraterne, kritiserede i sidste uge, at regeringen besluttede at droppe grænsekontrollen til Sverige og lempe den til Tyskland. Det skriver Politiken lørdag. Partiets gruppeformand Peter Skaarup fastholder derimod, at Danmark skal overholde EU- og Schengenreglerne. Til den situation siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S): "Jeg synes, der nogle gange er lidt slør i, hvor Danmarksdemokraterne placerer sig i forhold til både EU og internationale konventioner, hvor man ofte siger, at man gerne vil overholde dem, men når det kommer til det konkrete, vil man ikke alligevel." Inger Støjberg har ikke ønsket at stille op til interview.

I et indblik skriver Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Grænsekontrollen skal fortsætte, fordi Rusland vil forsøge at få spioner ind i Danmark, lyder regeringens begrundelse. Men det hænger ikke sammen, siger eksperter. [...] Krigen i Ukraine skaber generel usikkerhed i Europa. Fremmedkrigere, Islamisk Stat og andre radikaliserede individer udgør en terrortrussel mod Danmark. Det stigende antal migranter, der søger mod Europa, er til stor bekymring for regeringen. Migrantstrømmene kan desuden udnyttes af Islamisk Stat til at forberede terrorangreb. [...] Og så er der én helt ny trussel: Regeringen forventer nemlig, at Rusland vil forsøge at erstatte de 15 spioner, der blev udvist fra Danmark i april 2022, med nye "besøgende efterretningsofficerer". De kan forventes at ville indhente oplysninger om kritisk infrastruktur i Danmark, der kan understøtte "fysisk sabotage", lyder vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste ifølge Justitsministeriet. [...] "Jeg mener ikke, at EU-Domstolen lagde op til, at man godt må have en lille smule grænsekontrol i en længere periode. Dommen siger, at man inden for det halve år, man har grænsekontrol, skal finde nogle andre løsninger, så man kan ophæve grænsekontrollen. Det har Danmark ikke formået, selv om der har været adskillige år til det nu," siger [professor] Karsten Engsig Sørensen. [...] I sidste ende er det op til EU-Domstolen at afgøre, om den danske kontrol lever op til EU's regler. Kommissionen oplyser til Jyllands-Posten, at den endnu ikke har vurderet den danske begrundelse. "Det kan være, Danmark slipper for en sag, fordi kommissionen ikke rejser den. Men det betyder ikke, at vi ikke overtræder EU's regler," siger Karsten Engsig Sørensen."

Information lørdag bringer en kommentar af Rune Lykkeberg, chefredaktør. Han skriver blandt andet: "På den ene side vil regeringen efter 1.276 dages grænsekontrol til Sverige ophæve kontrollen den 12. maj. På den anden side vil regeringen fortsætte grænsekontrollen til Tyskland, som i skrivende stund har stået på lige siden den 4. januar 2016..." [...] Efter en dom fra EU-Domstolen fra januar 2022 kan regeringer, herunder den danske, ikke bare forlænge kontrollen det ene halvår efter det andet med henvisning til stort set de samme begrundelser.
Derfor var der på forhånd en vis opmærksomhed om, hvordan regeringen ville formulere sit seneste udspil om grænsekontrol over for EU-Kommissionen. [...] Som argument for at forlænge kontrollen "i en ny midlertidig periode" i endnu seks måneder har regeringen over for EU-Kommissionen henvist til terrortruslen, krigen i Ukraine og migrationspres. Det er ikke nye begrundelser, tværtimod. Men regeringen har også benyttet en ikke tidligere anvendt formulering: Truslen fra fremmede staters efterretningstjenester. [...] Det er unægtelig også svært at se for sig, at fjendtligsindede efterretningstjenester for alvor skulle lade sig bremse af, hvorvidt der står en betjent og vil se pas eller ej. Og sandheden er jo nok snarere, at den fysiske kontrol af grænsegængere blot er symbolpolitik, der også for denne regering har det reelle formål at sende de rigtige signaler til de vælgere, der ikke køber ind på princippet om den frie bevægelighed."

Flere aviser skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) fredag besøgte Italiens premierminister Giorgia Meloni. Her stod blandt andet migration højt på dagsordenen. Mette Frederiksen sagde i en pressemeddelelse: "Vi skal styrke EU's ydre grænser og øge samarbejdet med lande uden for EU, hvis vi skal migrationsudfordringerne til livs. Mennesker omkommer i Middelhavet, og det er de facto menneskesmuglerne, der bestemmer, hvem der kommer til Europa. Det kan vi ikke lade stå til."

Da den italienske højrefløjsregering med Giorgia Meloni i spidsen kom til magten for et halvt år siden, lovede hun et totalt stop for den irregulære migration. Under et nyligt besøg i Polen kritiserede hun Dublinaftalen, der bestemmer, at en person skal søge asyl i det land, han eller hun først ankommer til. Det skriver Politiken i dag. Den italienske regering forventes at stemme et dekret igennem, der skal stramme asylansøgningerne. Erklæringen ses som et opråb til EU for at forbedre solidaritetsmekanismerne i forbindelse med omfordeling af asylansøgere. Gianfranco Schiavome, der er formand for Asgi, som er en organisation af italienske advokater med speciale i udlændingeret, mener ikke, at Italien befinder sig i en akut krise. "Der er ingen nødsituation, hvad angår migrantankomster. Desuden ligger Italien under det europæiske gennemsnit for asylansøgninger. Mange opfatter blot Italien som et transitland," siger han. Modtagecentret i Lampedusa bruges som hovedargument af regeringen for at erklære undtagelsestilstand. En del af kritikken går dog på det generelle modtagesystem. Ligesom der i forrige uge faldt dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der kendte Italien skyldig i at have holdt fire personer ulovligt tilbage og nægtet dem retten til at søge asyl, inden de blev sendt tilbage til Tunesien. EU-Parlamentet godkendte torsdag et sæt forslag, der skal stramme EU's asylregler yderligere. Det skal blandt andet give EU mandat til at beordre asylstop i lande, der oplever stigning i antal af migranter. Et forslag som Italiens regering hilser velkommen. Der opholder sig mindst en halv million uregistrerede migranter i Italien på nuværende tidspunkt.

En gruppe efterforskere fra FN anklager EU for at indfange migranter og sejle dem tilbage til tortur og udbytning i Libyen. Derved bærer EU et tungt ansvar, fordi EU i årevis har trænet og finansieret den libyske kystvagt ifølge FN-missionen. Det skriver Politiken søndag. I februar overdrog Olivér Vårhelyi, EU's kommissær for naboskab og udvidelse, et splinternyt redningsfartøj til Libyens kystvagt og garanterede, at "Libyen fortsat kan regne med EU's støtte". FNs efterforskere skriver, at de libyske myndigheder i årevis har været i søgelyset for "de omfattende og systematiske angreb på migranter, herunder overgreb til søs, i detentionscentre, langs trafficking- eller smuglerruter og ved knudepunkterne for trafficking." FN-missionen skriver, at de har "tungtvejende beviser for", at Den Europæiske Union og dens medlemsstater yder "finansiel eller teknisk støtte", direkte eller indirekte, til den libyske kystvagt plus "udstyr så som skibe", som er blevet brugt i forbindelse med "tilfangetagelse og fængsling af migranter". Men EU finansierer hverken den libyske kystvagt eller andre libyske enheder, erklærede Peter Stano, en talsmand for EU-Kommissionen, da FN-rapporten blev præsenteret. "Vi giver ikke fysiske penge til partnere i Libyen", sagde Stano. Han bekræftede, at EU dirigerer "en masse penge" til Libyen, men at det "som regel" sker via internationale partnere som for eksempel FN's migrant- og flygtningeorganisationer. Det har ikke været muligt at få Ylva Johansson, som er EU-kommissær for indre anliggender, til at forklare yderligere. Tineke Strik, medlem af Europa-Parlamentet for de hollandske Grønne, mener at EUs grænseagentur, Frontex, hjælper Libyen med at lokalisere migrantbådene, når de rapporterer fra den såkaldte search and rescue zone. Hun mener, at Frontex-flyene deler koordinater på gummibåde med den libyske kystvagt og ikke ngo-skibene. Humans Rights Watch har dokumenteret, at den libyske kystvagt generelt samler flere migrantbåde op, når der er Frontex-fly i luften.

Berlingske lørdag bringer en kommentar af Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister (S). Han skriver blandt andet: "Berlingskes journalister har de seneste uger med stor præcision beskrevet, hvordan Europa som kontinent er truet af et migrationspres, der nærmer sig rekordåret 2015. [...] Det er ikke rigtigt, at der mangler løsninger. EU har lavet store og effektive tiltag på migrationsområdet før og kan selvfølgelig gøre det igen. Erklæringen mellem EU og Tyrkiet fra 2016 om hurtig tilbagesendelse af migranter er et godt eksempel. [...] Hvis man vil søge asyl, skal man stille sig op i køen til at blive genbosat som kvoteflygtning. Det må ikke kunne betale sig at hoppe i menneskesmuglernes livsfarlige både. På den måde kan den irregulære og ukontrollerede migration til EU bremses. [...] Mouritzen har dog ret i, at vi skal stille os bag de EU-lande, der har ydre grænser og støtte deres ønsker om at kontrollere dem bedre."
Kilder: Jyllands-Posten, man, s. 8, lør, s. 6-7, 7; Information, lør, s. 2; Berlingske, lør, s. 4, 16; Politiken, lør, s. 2, man, s. 6, søn, s. 8; Kristeligt Dagblad, lør, s. 4

Klima: Mette Frederiksen går med i ny grøn kæmpeaftale midt i historisk stilstand
Statsminister Mette Frederiksen (S) underskriver mandag på et topmøde i Belgien en ny stor klimaaftale, der forpligter ni europæiske lande til at tyvedoble havvind i Nordsøen. Hun opfordrer samtidigt Kommissionsformand Ursula von der Leyen til at indføre en skarp tidsgrænse for implementering af aftalen. Det skriver Jyllands-Posten mandag og flere andre aviser. Trods de gode intentioner har politikerne og Danmark og resten af Europa svært ved at veksle ambitioner til handling. Der er således ikke foretaget en eneste investeringsbeslutning om større havvindmølleparker i 2022. Mette Frederiksen mener derfor, at topmødet i Oostende har stor betydning, da tiltagene er nødt til at ske på EU-niveau. For nylig foreslog EU-Kommissionen at indføre en tidsgrænse, så medlemslandene inden for 9-12 måneder skal sige ja eller nej til ansøgningerne om store vedvarende energiprojekter. Det vil tvinge landene til at skære flere år af godkendelsesproceduren. Mette Frederiksen afviser, at topmødet blot er et politisk show. Det er afgørende, at landene forpligter sig til at sikre samarbejdet om en energiinfrastruktur, der skal forbinde havvindmølleparkerne. "Det er jo også en måde at holde os til ilden. Alle lande står med kæmpestore opgaver på rigtig mange områder. Men den ramme, vi i al beskedenhed fik skabt i Esbjerg, og som nu føres videre i Belgien, gør jo, at vi stopper op og gør status. På den måde tror jeg, at det har en kolossal stor virkning," siger Mette Frederiksen.

Ved Nordsø-topmødet i Esbjerg sidste år var Mette Frederiksen vært for regeringschefer fra Tyskland, Holland og Belgien samt EU-formand Ursula von der Leyen. Denne gang er Belgiens premierminister vært, og kredsen er udvidet med yderligere fem lande. Det skriver Børsen mandag. Ambitionerne er også hævet, og der sigtes mod at udbygge havvind i Nordsøen fra 65 GW i 2030 til 150 GW i 2050. De belgiske arrangører sagde i sidste uge, at det ikke er pointen at sætte nye mål, for der er allerede høje klimamål i EU, så nu handler det om at koordinere og eksekvere, lød det. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, siger, at resultaterne helt åbenlyst ikke nås med topmøder alene: "Det er klart, at det jo helst skal være et vindeventyr på havet og ikke kun et eventyr ved skrivebordet." Men det har trods alt en betydning, at så mange stats- og regeringschefer mødes på topniveau, siger hun: "Sådan et topmøde sætter gang i en kaskade af møderækker mellem fagministre, embedsmænd og nationale myndigheder. Det er trods alt imponerende, at så mange ledere vælger at prioritere det."

Børsen mandag skriver, at der er både plusser og minusser ved Nordsø-satsningen. Nicolai Kofoed, senioranalytiker i klimatænketanken Concito, siger, at det er et klart signal til landenes energiministre og embedsmænd om at prioritere aftalen. Desuden ansporer det landenes regeringer til at handle, så de har noget at vise frem. Endeligt er det en "essentiel del af Europas grønne omstilling", siger Kofoed. Hans bekymring er dog, at der også er behov for projekter, der giver positive klimaeffekter her og nu. En anden udfordring er den store amerikanske klimapakke Inflation Reduction Act (IRA), der pumper over 2500 mia. skattekroner ind i USA's grønne industri over ti år, bl.a. i vindkraft og brint. "Nu skal EU forsvare en af de sidste bastioner, der er tilbage, nemlig vindmølleindustrien. Man er ved at tabe bilerne og har allerede tabt solcellerne. Så denne kamp vil man gerne kæmpe," vurderer Kofoed.

Cowi har både rådgivet staten i forbindelse med et havvindmølleprojekt i Nordsøen og er desuden en af favoritterne til at vinde udbuddet. Det skriver Børsen mandag. Cowi samarbejder med det såkaldte CIP-konsortium (Copenhagen Infrastructure Partners). En af Europas førende eksperter i reglerne om udbud i EU, Albert Sanchez-Graells, som er professor ved University of Bristol, peger på, at Cowi i teorien kan have rådgivet Energistyrelsen til at tilrettelægge udbuddet, så det passer til deres konsortium. "Hvis Cowis rådgivning for eksempel drejede sig om inddragelse af betingelser, som kun det konsortium, det rådgiver kan opfylde, ville det ikke være nok at offentliggøre oplysningerne. I så fald skulle Energistyrelsen ændre udbudsbetingelserne for at neutralisere den konkurrencefordel, Cowi måtte have søgt at skabe for sit konsortium," siger han. Energistyrelsen skriver i et skriftligt svar til Børsen, at det er for tidligt at vurdere, om CIP-konsortiet kan blive ramt af inhabilitet, da udbuddet ikke er gået i gang endnu. "Vi forventer, at konsortierne gør deres eget hjemmearbejde," skriver vicedirektør Mogens Hagelskær. Han mener ikke, at det er et problem, at Cowi har rådgivet Energistyrelsen på et tidspunkt, hvor de også er på CIP's lønningsliste. Spørgsmålet om, hvorvidt der er en interessekonflikt, har slet ikke været på hans bord, oplyser han. "Drøftelsen med Cowi om eventuelle interessekonflikter er udelukkende foregået mundtligt mellem de fagpersoner, som har bestilt de pågældende opgaver, og de fagpersoner, som har leveret opgaven," konkluderer han.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 26-27; Altinget, lørdag; Børsen, mandag, s. 12, 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Borrell vil have Europas flåder til Taiwan
I en klumme i det franske ugeblad Le Journal du Dimanche skriver EUs udenrigschef Josep Borrel, at europæiske flåder bør hjælpe med at patruljere i Taiwan-strædet. Det skriver Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken mandag. Det skal ske, mener Josep Borrel, fordi Taiwan "vedrører os økonomisk, kommercielt og teknologisk." "Derfor opfordrer jeg europæiske flåder til at patruljere i Taiwanstrædet og vise Europas dedikation til navigationsfrihed i det her absolut afgørende område," skriver Josep Borrel videre i sin klumme.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag kommenterer Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, på et tidligere debatindlæg fra forhenværende udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). Niels Fuglsang skriver blandt andet: "Lykketoft argumenterer fornuftigt for ikke at eskalere konflikter med Kina, men jeg mener alligevel, at Lykketoft underdriver det stadig større trusselsbillede, som Kina i dag udgør globalt. [...] I Europa har vi været naive i forhold til Kina. Uden vi rigtig har lagt mærke til det, har gode relationer med Kina udviklet sig i en usund retning. Vi er gået fra at have en fornuftig relation til et reelt afhængighedsforhold. Og endda et ulige ét af slagsen. Vi er mere afhængige af Kina, end det er af os på en række områder. Kinas indtrængen på det europæiske marked er sket på ulige vilkår. For mens det europæiske marked har været frit tilgængeligt og åbent for kinesiske virksomheder, har det været meget svært for vestlige virksomheder at få statslige kontrakter om f.eks. energiproduktion i Kina. Kineserne har desuden subsidieret forskellige sektorer og har i nogle tilfælde udkonkurreret de pæne europæere, der ikke tillader den slags. Vi havde i Europa en solcelleindustri for 10 år siden. Det har vi stort set ikke mere. Den ligger nemlig i Kina. Det er på tide at indse, at ulige forhold kræver ulig behandling. Heldigvis er dette så småt begyndt at gå op for EU. Jeg er enig med Lykketoft i, at vi skal samarbejde med Kina. Men der er forskel på samarbejde og afhængighed. Og det sidste er tilfældet i dag. Det gælder f.eks., når vi ser på, hvordan helt afgørende råmaterialer og sjældne jordarter, som den europæiske grønne og digitale omstilling er afhængig af, stort set kun kommer fra Kina. Vi kan heller ikke tillade, at kritisk infrastruktur lander på kinesiske hænder. Den største havn i Grækenland, Piræus, er f.eks. allerede blevet opkøbt af kineserne. Og nu diskuteres en aftale om kinesisk opkøb i Hamborgs havn. For mig er det helt afgørende, at vi gør os strategisk uafhængige af fremmede magter. For kun på den måde kan vi sikre vores egen frihed. Det lærte vi i forhold til Rusland. Det er ligeledes relevant i forhold til Kina. I Europa-Parlamentet foreslog jeg forleden to konkrete initiativer, jeg mener, EU bør indføre for at sikre større selvstændighed [4]. For det første skal det være helt slut med at sælge kritisk infrastruktur til fremmede magter. Vi skal have en fyldestgørende fælles definition af, hvad der udgør kritisk infrastruktur, og så skal vi give hinanden håndslag på, at det bliver på europæiske hænder. Derudover skal vi selv til at satse mere på strategisk udvalgte produktioner i Europa. Her tænker jeg f.eks. på europæisk minedrift af kritiske råmaterialer, men også på specifikke områder inden for produktion - f.eks. af grønne teknologier."

I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver Steen Rosenbak, chefredaktør på avisen, blandt andet: "De voksende spændinger mellem USA og Kina driver inflationen opad og står i vejen for Europas vej ud af vækstkrisen. Mens meget lidt om fremtiden for dansk, europæisk og global økonomi er sikkert i øjeblikket, synes tågen i disse dage at lette over én af de vigtigste indikatorer: Kinas økonomiske genrejsning er undervejs. [...] Asien forventes at stå for omkring 70 pct. af den samlede vækst i verden i år. IMF forudser, at Kina alene kommer til at bære næsten en fjerdedel af al økonomisk vækst på kloden over de kommende fem år. Det er dobbelt så stor en andel, som USA forventes at levere. De tal taler vist for sig selv. I mellemtiden eskalerer de politiske og handelsmæssige spændinger mellem verdens to største økonomier støt. Diverse konflikter om straftold mellem USA og Kina har isoleret set allerede sænket væksten i verdensøkonomien med det, der svarer til knap 0,5 pct. Det er mærkbart, eftersom den samlede vækst i 2022 blot var 3,2 pct. [...] Ydermere arbejder stormagternes politiske magthavere ihærdigt på at nedbringe den gensidige afhængighed af udveksling af produkter, som er afgørende for industrier, der bærer de to landes økonomier. Og som dermed kan gøre størst mulig økonomisk skade på ”fjenden”. Resultatet er, at adskillige forsyningslinjer fortsat ser ustabile og sårbare ud: Virksomhederne kan ikke vide sig sikre på, at de også i overmorgen har adgang til væsentlige underleverandører. Og det vil alt andet lige drive priserne yderligere markant i vejret på en række varegrupper - også i Europa. Derfor fik udviklingen i mandags ECB-chefen Christine Lagarde til at finde de dybere panderynker frem. Hun konstaterede, at alene konflikten imellem Kina og USA formentlig vil forøge inflationen med 5 pct. og dermed yderligere dæmpe mulighederne for rentenedsættelser og vækst i Europa. De stigende spændinger mellem USA og Kina kører naturligvis foran det sikkerhedspolitiske bagtæppe, som opmaler risikoen for en militær, kinesisk invasion af Taiwan. Sker det, risikerer vestlige virksomheder at stå i en ny ”Rusland-situation”, hvor man af moralske og politiske årsager tvinges til at opgive de langt større værdier, der er bygget op i Kina, Hong Kong og Taiwan igennem årtiers globalisering. [...] EU-præsident Ursula von der Leyen bevægede sig tættere på de diplomatiske grænser, da hun forleden i Strasbourg opfordrede EU-landene til at ”diversificere” ud af Kina og styrke deres modstandskraft ved et udvidet samarbejde med venligtsindede partnere fremfor unionens ”systemiske rivaler” - læs Kina. Vi skal være helt bevidste om, at danske virksomheder ikke er blåøjede. De har for længst vænnet sig til at tage særlige forholdsregler, når de opererer i Kina. Det gælder den diplomatiske omgang med magtfulde, lokale politikere og især effektive værn imod industrispionage ud fra devisen, at alt, der kan kopieres, bliver kopieret. Men den seneste geopolitiske eskalering bringer adskillige nye, ubekendte ind i ligningen, som set herfra kun kan føre til én konklusion: Forlad Kina hurtigst muligt."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 16, 38, lørdag, s. 2; Berlingske, mandag, s. 13; Politiken, mandag, s. 2

Det digitale indre marked: Danmarks første digitaliseringsminister varsler ny strategi: “Det er et kapløb
Dansk Industri og to af landets største eksperter på digitaliseringsområdet efterspørger en national strategi for nye teknologier. Det skriver Børsen mandag. Regeringen og Danmarks første digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V) er lydhøre: "“De nye teknologier skaber så mange muligheder for os som samfund og for den enkelte borger, så det er enormt vigtigt, at vi fastholder udviklingen og er med i kapløbet. Det er en bølge, vi skal med på, og vi skal også gerne være forrest," udtaler Marie Bjerre, som pointerer, at hun prioriterer udarbejdelsen af en national digitaliseringsstrategi meget højt. Marie Bjerre fortæller, at hun er i færd med at gennemgå den tidligere S-regerings forslag til et digitaliseringsudspil. Et forslag, som ikke nåede at blive vedtaget på grund af folketingsvalget. "Nogle af tingene i strategien er sat i gang, men det er enormt vigtigt, at vi får en samlet strategi. Det er en dialog, der også skal foregå med bl.a. Digitaliseringsrådet," siger Marie Bjerre, som påpeger, at regulering af området er nødvendigt. EU forventes at have en forordning for kunstig intelligens klar til efteråret, og den ventes at skabe ramme rammerne for den danske politik på området. "Vi skal være meget bevidste om, at det skal være en ansvarlig udvikling, hvor vi hele tiden har fokus på borgernes og virksomhedernes rettigheder. Vi skal have en stærk stemme i EU, så vi kan sikre, at vi får en regulering, som både passer til danske forhold, og som vi kan påvirke med vores værdier," mener Marie Bjerre, som erklærer sig uenig med flere internationale eksperter, samt Elon Musk, når de siger, at udviklingen skal bremses midlertidigt. "Vi skal regulere, samtidig med at vi udvikler os. Vi kan ikke komme bag om dansen her. Det er et kapløb, der foregår lige nu, og hvis ikke vi er med i Danmark og Europa, så er der andre lande og regioner som USA og Asien, der tager førertrøjen. Det her får en kæmpe betydning for os i fremtiden, og derfor er det en vigtig opgave for mig at sørge for, at Danmark fortsat er et foregangsland," uddyber digitaliseringsministeren.

Børsen skriver i en leder mandag blandt andet: "Fremtidsperspektiverne i kunstig intelligens, digitalisering og teknologiske fremskridt kan umuligt overvurderes - og derfor efterlyser eksperter og forskere med rette i Børsen en politisk strategi. [...] I jagten på præcise diagnoser og behandlingsforslag vil kunstig intelligens på rekordtid kunne tygge sig igennem ekstreme mængder af data - og dermed kunne hjælpe lægen til at hjælpe patienten. Der er imidlertid gang i reguleringsbestræbelser på EU-plan, som bør mødes med skepsis. Og ikke blot på grund af risikoen for, at EU ender med at overlade hovedparten af al vigtig udvikling til teknologiske stormagter andre steder på kloden. Det er logisk, at europæiske politikere er optagede af ikke bare at give los, men i stedet definere højrisikoprojekter; at sikre rettigheder og borgerbeskyttelse i udviklingen og implementering af kunstig intelligens. Hvem ønsker f.eks. at leve i et samfund med udbredt ansigts- og følelsesgenkendelse og -registreringer, man aldrig selv har givet samtykke til? Men der er bestemt også grund til at advare om for nidkær, detaljeret regulering, hvor floromvundne principper og idealer i praksis kan betyde, at indlysende fremskridt bremses. Til fare for patienter, der ellers kunne hjælpes eller ligefrem reddes via teknologien. En sådan fare aner man i den aktuelle debat om EU-Parlamentets overvejelser om at få indført et generelt forbud imod diskrimination i forbindelse med kunstig intelligens. Dagbladet Politiken beskrev for nyligt, at forbud i yderste konsekvens kan bremse det succesfulde danske system Corti, hvor kunstig intelligens har lyttet med, hvis en borger ringer til alarmcentralen med tegn på symptomer på forestående hjertestop. Et flerårigt forskningsprojekt har afdækket, at Corti opfangede markant flere farlige tilfælde, der kan resultere i død, end mennesket ved vagttelefonen. Men fordi systemet er udviklet til det danske sprog, har etniske danskere dermed større chancer end andre for at blive reddet, og derfor er systemet i risikozonen ved muligt indgreb over for diskrimination. EU-politikerne bør seriøst overveje, om prisen for at fastholde lighedsidealer bliver, at mange mennesker ikke må få gavn af oplagte fremskridt."
Kilder: Børsen, mandag, s. 10-11, 32

Klima: Krav om dokumentation af CO2-aftryk er intensiveret
Jevi A/S i Vejle mærker i stigende grad, at både ejer, medarbejdere og kunder stiller krav til, at det er muligt at beregne og dokumentere virksomhedens CO2 aftryk. Det skriver Børsen mandag. I november 2022 vedtog EUs ministerråd enstemmigt at indføre EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering. Det betyder, at danske virksomheder, fra 2024 og frem, skal offentliggøre regnskaber for deres CO2 udledning. Selvom kravene primært er rettet mod større virksomheder, vil direktivet også påvirke mindre virksomheder. "Virksomhederne i Danmark hænger meget tæt sammen. Når de store danske virksomheder ved lov bliver pålagt at afrapportere deres bæredygtighedsindsatser, vil de gå til deres underleverandører og bede om dokumentation for CO2-udledning," forklarer Line Gry Knudsen, programleder for programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed fra Dansk Industri og Industriens Fond. "Programmet skal hjælpe op imod 8500 danske virksomheder med at blive klar til at indlevere CO2-regnskaber. "Målgruppen i Klimaklarprogrammet er ca. 8500 produktionsvirksomheder i Danmark. 70 pct. af dem har under 20 medarbejdere, og det er især dem, vi gerne vil hjælpe i programmet. De har ikke nødvendigvis en bæredygtighedsafdeling, og har brug for hjælp i den her proces," fortsætter Line Gry Knudsen, som forklarer, at programmet kan være afgørende for især små virksomheder, som risikerer at miste rollen som underleverandør for større virksomheder, hvis de ikke kan fremvise et CO2 regnskab.

Krav om rapportering for bæredygtighed har fået Jyske Realkredit til at udvikle en beregningsmodel, som nu har spredt sig til hele Europa. Det skriver Jyllands-Posten mandag. For fem-seks år siden begyndte investorer fra især Tyskland, Holland og Belgien at bede om oplysninger omkring, hvor bæredygtige danske realkreditobligationer var. Men dengang var det svært at svare på, da der helt reelt ikke eksisterende generel viden om klimatrykket fra de 3.000 milliarder kroner, som boligejere og virksomheder låner via realkreditlån. "Vi syntes, at der var meget fokus på den gode del. Som investor skal man se på det store billeder, så i vores opgørelser ville vi også have de ejendomme med, som ikke havde den bedste energimærkning," forklarer Christian Bech-Ravn, chef for Rating og IR i Jyske Realkredit, som sammen med sit team har udviklet en grøn rapporteringsmodel, som nu er ved at blive adopteret af store dele af den danske og europæiske realkreditsektor. "Det vigtigste er, at vi har fået lavet en international standard i forhold til transparens på realkreditobligationer. Det kan føre til, at investorerne vil dirigere rigtig mange penge i en grønnere retning," siger Christian Bech-Ravn. Kan man dokumentere realkreditobligationers klimaaftryk, tillades de i såkaldte lysegrønne investeringsfonde, som er fonde, der satser på delvist bæredygtige investeringer, også kaldet artikel 8-produkter i den relevante EU-regulering på området. Mange investorer satser på denne type fonde, og derfor er dokumentationen med til at sikre høj efterspørgsel på danske realkreditobligationer. Derudover bruges oplysningerne også af Jyske Banks rådgivere, som via dokumentationen får indblik i, hvilke ejendomme, der med fordel kan renoveres, forklarer Christian Bech-Ravn.
Kilder: Børsen, mandag, s. 24; Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Renter trukket op af stærke nøgletal
Fredag oplevede obligationsmarkedet i Danmark og udlandet rentestigninger. Det skyldtes stærke erhvervstillidstal fra USA og Europa skriver Børsen og Jyllands-Posten mandag. Erhvervstilliden i eurozonen steg fredag, hvilket ifølge Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom, Sydbank, peger på, at europæiske økonomi har sat farten op. "Økonomisk fremgang og en træg inflation peger i retning af, at ECB hæver renten yderligere. Vi venter, at ECB hæver renten med 25 basispoint til 3,25 pct. den 4. maj. En renteforhøjelse på 50 basispoint i lyset af vækst- og inflationsudviklingen kan dog ikke afskrives," vurderer Mathias Dollerup Sproegel. Børsen skriver videre, at den øgende erhvervstillid gav dollaren et mindre boost overfor Euroen. Den øgede erhvervstillid i både USA og Europa understøtter argumentet fra centralbankerne, blandt andet Den Europæiske Centralbank (ECB), om fortsatte rentestigninger. "Jeg ser det som ret oplagt, at så stærke vækstsignaler på et tidspunkt, hvor kerneinflationen stadig stiger, kan få flere medlemmer i ECB til at kræve endnu en renteforhøjelse på 0,5 procentpoint,” skriver Frederik Engholm, chefstrateg, Nykredit.

I en kronik i Børsen skriver Ken Fisher, chairman, Fisher Investments Europa, blandt andet: "Februars vækst i erhvervslån i euroområdet var 5,7 pct. å/å - altså langsommere, men dog også over væksten før corona. Og nye lån fremmer væksten. Men hvis den globale udlånsvækst fremadrettet falder til under kerneinflationen - hvilket ikke er tilfældet i Danmark lige nu, men er en realitet i store dele af Europa - kan det udløse en kreditklemme, som kan føre til dyb recession. Dette kan ske, hvis bankernes fede, billige udlånsbase (den indlånsoverflod, jeg har beskrevet tidligere) eroderer. For det kan anspore til højere renter for at lokke kunderne til med indlån - og dermed reducere udlånenes rentabilitet og tiltrækning. Konsekvenserne af krakket Det sker ikke lige nu. [...] På trods af frygten for kundeflugt efter konsekvenserne af Silicon Valley Bank (SVB) er banker oversvømmet af indlån. Derfor er de danske opsparingssatser som bekendt ringe. Opsparingssatsen i USA er øget med 0,37 pct. Men i USA kan ændringer i reglerne efter Silicon Valley Bank få centralbankens renteforhøjelser til at glide over i højere indlånsrenter. Aprils ugentlige rapporter fra den amerikanske centralbank (Fed) om udlån, som bliver offentliggjort hver fredag, bør tale for sig selv. Hold øje med dem. Eller endnu værre vil det være, hvis de gennemførte og planlagte rentestigninger ikke bremser inflationen nok, så Fed og andre vil kunne genindføre reservekrav. Politisk pres fra de seneste bankkrak gør dette mere sandsynligt. Bliver det gjort forkert, kan det vælte markedet. Det var netop en tilsvarende situation, som i 1937 drev den enorme amerikanske recession. Bankuro ansporer til fornyet snak om ændringer i de amerikanske regnskabsregler som dem, der delvist lå bag den globale nedsmeltning i 2008. Gode intentioner udløser ofte utilsigtede dårlige resultater. Se f.eks. også på diskussionerne om kryptovaluta. De er dog for små og for adskilte fra økonomien til i sig selv at være en økonomisk risiko. Men (for) hastigt skrevne kryptoregler kan have uforudsete virkninger, der skader ikke-kryptoaktiver. De er undervejs i EU - i hælene på Danmarks højesterets bitcoinskattedom - og de debatteres i stigende grad i USA efter krakket i FTX og Signature Bank."
Kilder: Børsen, mandag, s. 19, 22, 30-31; Jyllands-Posten, mandag, s. 36

Klima: Danske myndigheder reagerede alt for sent på PFAS
Mandag udkommer en rapport fra Rigsrevisionen indeholdende kritik af Miljøministeriet og Forsvarsministeriet vedrørende de to ministeriers indsats for at begrænse brug og udledning af PFAS fra 2007 - 2021. Det skriver Politiken mandag. Rigsrevisionen kalder de to ministeriers indsats for "meget utilfredsstillende," og vurderer, at konsekvensen kan have været "en unødig risiko for" miljø og menneskers sundhed. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, forklarer at et EU-forbud mod giftige PFAS-stoffer vil have en væsentligt større effekt end, hvis man udvider det danske forbud. Et EU-forbud kan dog tidligst træde i kraft om fire år. Og det er for længe at vente, mener Lone Mikkelsen. Derfor kritiserer Rådet for Grøn Omstilling også, at regeringen afviser at indføre et generelt dansk forbud mod PFAS. Allerede i 2011 advarede Xenia Trier, i dag lektor på Københavns Universitet, og tidligere ansat ved Det Europæiske Miljøagentur, i en afhandling, om det farlige indhold af PFAS-stoffer i fødevareemballage. Dengang var hun tilknyttet DTU og hendes afhandling fra dengang var med til at bane vejen for det danske forbud mod PFAS i fødevareemballage, der blev indført ti år senere. Xenia Trier roser danske fødevare- og miljømyndigheders for "en fantastisk indsats" i forbindelse med deres advokeren for et EU-forbud mod PFAS. "Men i forhold til at håndtere eksisterende forureninger er det gået meget langsomt, også langsommere end i andre lande." Zenia Stampe (R), miljøordfører, anklager danske myndigheder for at have undladt at udvise "handlekraft" og for i årevist at have "været på bagkant", når det gælder PFAS-forurening. Carl Valentin (SF), vil kalde miljøminister Magnus Heunicke (S) i samråd. "Det er voldsomt, når PFAS er ignoreret så meget, at det måske har haft konsekvenser for menneskers sundhed."
Kilder: Politiken, mandag, s. 1, 4

Klima: Gamle tankskibe sejler russisk olie gennem dansk farvand
Gamle russiske tankskibe, som transporterer olie igennem dansk farvand, udgør en potentiel miljøkatastrofe, og ingen ved om skibene er forsikret mod sådanne katastrofer. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Mange af de russiske skibe er aldrende og mangelfuldt vedligeholdte, og sejler i mange tilfælde under bekvemmelighedsflag, hvilket gør det svært at spore de egentlige ejere i forbindelse med et eventuelt erstatningsansvar. "Der er flere skøn over, hvor mange fartøjer der udgør den russiske skyggeflåde. Selv om det vil være vanskeligt at fastslå et nøjagtigt antal i skyggeflåden, er der visse fartøjer med særlige karakteristika og mønstre, der kan anvendes i en vurdering af skibe, der sandsynligvis vil blive involveret i overførsel eller transport af russisk olie," siger Byron McKinney, direktør i S&P Global Market Intelligence, som har lavet en hvidbog om den russiske skyggeflåde. Udledes en oliekatastrofe fra disse skibe i dansk farvand, kan regningen for katastrofen ende hos de danske skatteydere. Skyggeflåden er vokset som følge af G7- og EU-landenes embargo og prisloft på russisk råolie, hvilket har nødvendiggjort øget russiske skibstransport af råolie til nye aftagerlande som Indien og Kina. Søfartsstyrelsen er ikke vendt tilbage med svar på Jyllands-Postens spørgsmål om, hvordan danske myndigheder sikrer, at forsikringsforholdene på russiske fartøjer, der sejler igennem dansk farvand, er i orden. Søfartsstyrelsen har heller ikke svaret på, hvilke muligheder danske myndigheder har for at inspicere og kræve lodstvang for tankskibe med russisk råolie. I 2022 forliste det græskejede tankskib "Prestige", som sejlede under Bahamas-flag, ud for den spanske kyst. Skibet havde kort forinden sejlet fra Rusland og igennem dansk farvand. I forbindelse med forliset fossede mere end 50.000 tons olie ud af "Prestige," og omkostninger for oprydningen løb op i 17 milliarder kroner. Dengang dømte EU-domstolen forsikringsselskabet, som havde forsikret skibet, til at dække 6,5 milliarder af udgifterne. Resten af regningen blev betalt af de spanske skatteydere.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 2-3, 2-4

Udenrigspolitik: Kolonial skam må ikke overskygge kritik
Information skriver i en leder mandag blandt andet: "Med et overvældende flertal vedtog parlamentet i Uganda i marts en ny lov mod homoseksualitet. Kun to ud af 389 medlemmer stemte imod. Seksuelt samkvem mellem personer af samme køn var allerede ulovligt, men nu bliver strafferammen hævet til det groteske, ligesom elastikken for hvem, der kan forfølges og for hvad, bliver betragteligt længere. Dødsstraf for “skærpet homoseksualitet”, hvad end det vil sige, 14 års fængsel for “forsøg på homoseksualitet”, og op til 20 år for “promovering og finansiering” af homoseksuelle “aktiviteter”. I denne uge nægtede Ugandas præsident, Yoweri Museveni, at verificere loven, men sendte den i stedet tilbage til parlamentet med “forslag til forbedringer”. Ikke som en konsekvens af den seneste måneds fordømmelser fra en række lande i Vesten eller for at sætte grænser for den hele tiden eskalerende undertrykkelse af landets homoseksuelle. Nej, Museveni har foreløbig nægtet at underskrive den nye lov, fordi han vil have inkluderet “best practices” om “rehabilitering af personer, som tidligere har været involveret i homoseksualitet, men nu ønsker at føre normale liv”. Som han slog fast i en tale tidligere på måneden, opfatter han sig selv og Uganda som en slags avantgarde i et afrikansk opgør med 'LGBT-ideologi' fra Vesten. [...] Ikke overraskende har forslaget mødt stærk kritik i Vesten. USA har truet med økonomiske sanktioner, Amnesty har kaldt loven “drakonisk”, og FN's menneskerettighedskommissær har betegnet den som “dybt forstyrrende”.

Fredag vedtog Europa-Parlamentet en resolution mod loven, som erklærer, at loven sætter EU's forhold med Uganda “på spil”, og opfordrer Kommissionen til at “bruge alle nødvendige diplomatiske, juridiske og økonomiske midler for at overbevise præsidenten om ikke at underskrive loven”. Som altid er det et prekært anliggende, når Vesten på den måde forsøger at blande sig direkte i politiske forhold i afrikanske lande. Diskussionerne vil nødvendigvis udspille sig i skyggerne af den nære fortids imperialisme. Anklager om koloniherrementalitet og neokolonialisme ligger hele tiden på lur, og også i denne sag har der været en fordømmelse af fordømmelserne. Med netop dét forudsigelige argument har præsident Yoweri Museveni opfordret til at “afvise presset fra imperialisterne”. “Europa er tabt, så de vil også føre os andre mod fortabelsen,” sagde han tidligere på ugen, hvor han også forklarede: “Når de kommer til mig, siger jeg: 'kan I være søde at holde jeres kæft?'.” [...] Men alt det er indlysende underordnet det langt mere presserende spørgsmål om vilkårene for homoseksuelle i Uganda og andre afrikanske lande. I 32 af kontinentets i alt 54 lande er homoseksualitet kriminaliseret. Her må konkrete menneskers umiddelbare rettigheder gå forud for abstraktioner om moralsk gæld. Den egentlige koloniale ufølsomhed kommer ikke fra EU, FN eller USA, men fra politikere som Yoweri Museveni, som udnytter den historiske undertrykkelse af deres landsmænd til at forsvare den fortløbende brutalitet mod et udsat mindretal. Ofrene for gårsdagens forbrydelser har ingen ret til at indlede morgendagens uhyrligheder - og misforstået kolonial skam må ikke stå i vejen for, at vi kritiserer det, der foregår i Uganda."
Kilde: Information, mandag, s. 20

Frihandelsaftale med USA: Europa intensiverer jagten på nye handelsaftaler over hele verden
Jyllands-Posten skriver søndag, at frihandelsaftaler oplever en renæssance i Europa efter et årti med begrænsede fremskridt og afbrudte forhandlinger. EU forventer at indgå en aftale med Australien denne sommer, og der er også positive udsigter til at afslutte en langvarig proces med fire sydamerikanske lande. Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2023 indeholder en bestemmelse, hvor der er en specifik hensigt om "at styrke EU's modstandskraft" ved at presse på for ratificering af allerede indgåede frihandelsaftaler og fremskynde igangværende forhandlinger. Frihandel var et afgørende element, da kommissionsformand Ursula von der Leyen i februar afslørede det længe ventede europæiske svar på præsident Joe Bidens milliardstore støttepakke til USA's grønne industri. Samtidig viser nationale sikkerhedshensyn, der skaber flere og flere handelsbarrierer, som massive sanktioner mod Rusland, nye kinesiske handelsbegrænsninger og striden med USA om statsstøtte, hvordan frihandelsaftaler stadig er en udfordring. Frihandelsaftaler er dog vigtigere end nogensinde før, fordi Europa skal gøres mindre afhængig af et autokratisk Kina, og de udgør en vigtig brik i at knytte lande i Asien, Afrika og Sydamerika tættere på Europa rent politisk.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18

Udenrigspolitik: Gemte der sig en hemmelig kinesisk politistation på tredje sal i Chinatown?
To personer er blevet anholdt i USA for at have oprettet en ulovlig kinesisk politistation. I løbet af det seneste havde år er det blevet afdækket, hvordan Kina har oprettet et netværk af hemmelige politistationer rundt om i verden. Blandt andet anklages Kina for at have oprettet sådanne politistationer i Amsterdam og Rotterdam, ligesom man i Irland har lukket ned for en illegal kinesisk politistation. Det skriver Information mandag. I flere andre Europæiske lande, blandt andet i Tyskland, Grækenland og Spanien efterforsker man mulige kinesiske politistationer. Storbritanniens sikkerhedsminister, Tom Tugendhat kaldte sidste år rapporter om illegale kinesiske politistationer for "ekstremt bekymrende." De illegale kinesiske politistationer beskrives som havende til formål at lægge pres på kritikere af det kinesiske kommunistparti uden for Kinas grænser. "Vi er af den overbevisning, at det afgørende formål med denne illegale politistation ikke var at tjene og beskytte borgerne, men i stedet at chikanere, true og lukke munden på individer, som opholder sig her i USA," udtaler Michael Driscoll, leder af FBI’s kontor i New York. Kinas udenrigsministerium afviser de amerikanske anklager om en hemmelig kinesisk politistation i New York.
Kilde: Information, mandag, s. 12-13

Udenrigspolitik: Der er en mening med Macrons galskab
Politiken bringer søndag en kronik af Amalie Kestler, avisens chefredaktør. Hun skriver blandt andet: "Vi er efterhånden alle ved at forstå, at en ny verdensorden er ved at indfinde sig. [...] Mens den danske regering er på vej med en ny udenrigspolitisk strategi, illustrerer to aktuelle forhold noget af det, der er på spil. [...] Den franske præsident Macron har ved flere lejligheder, ikke mindst efter Donald Trumps destabiliserende præsidentperiode i USA, talt for, at EU får en stærkere udenrigspolitisk strategi og fremstår mere samlet over for resten af verden - uden nødvendigvis at være sammen med USA i et og alt. Man kan anskue det som et meget fransk synspunkt, hvor Frankrig ser sig selv som den naturlige stærke mand i Europa. Men der er også en mening med Macrons galskab. [...] Kan man forestille sig, at de meget forskellige EU-lande, der ikke kan blive enige om f.eks. håndtering af migranter, kan blive enige om noget så stort som en fælles udenrigspolitisk strategi? Det andet er, hvordan en sådan bevægelse kan blive udlagt, fortolket og misbrugt af andre. [...] Selv små nuancer i ordstillinger, når samtalen omhandler relationen mellem USA og Europa, i den nuværende mere og mere sitrende sikkerhedspolitiske situation, vil blive tolket af dem, der har en interesse i det, som et angreb på selve den vestlige værdimæssige akse, der står last og brast i Nato og har brug for hinanden. Det, vil nogen mene, kan vi ikke risikere. USA og Europa kan og skal være de allertætteste allierede og samarbejdspartnere. Selvfølgelig kan det ske, samtidig med at selvstændige europæiske lande kan indrette deres politik efter egne interesser. Interesserne vil over Atlanten ofte være sammenfaldende, men indimellem vil der også være forskelle, og der vil være brug for rum til at kunne anlægge forskellige toner. Det må man give hinanden. Macron brugte på vej hjem fra Beijing Taiwan som et eksempel på, at Europa kan have en anden linje end USA i visse spørgsmål. Det var et forkert eksempel. For Europa skal stå fast på vestlige værdier og støtte USA's linje over for Kina, når det gælder Taiwan. Eksemplet var fejlanvendt, men Macrons bagvedliggende analyse om, at EU har brug for et stærkere internt udenrigspolitisk sammenhold i geopolitiske spørgsmål, er fornuftig."
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Sundhed: Ingen har tilsyneladende ansvaret for, at Berlingskes journalist kunne få Wegovy-recept
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) advarer mod udenlandske onlinelæger. Det skriver Berlingske mandag. Advarslen kommer efter, at Berlingske har beskrevet, hvor let det er at få udskrevet Novo Nordiskes nye slankemiddel igennem en britisk læge og britisk hjemmeside, selvom personen medicinen blev udskrevet til oplyste, at hun havde en historik med spiseforstyrrelse. Medicinen er receptpligtig, men intet i lovgivningen forhindrer udenlandske læger i at udskrive medicinen, og danske myndigheder kan ikke stille udenlandske læger til ansvar for udskrivning af medicinen. Danske apoteker har lov til at ekspedere recepter udskrevet af udenlandske læger, hvis disse har autorisation i et EU- eller EØS-land. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der intet at gøre, hvis et dansk apotek ekspederer recepter udstedet af læger fra andre EU- og EØS-lande. "Hvis den læge, der udskriver en recept, er autoriseret i et andet EU-/EØS-land, så er det i forhold til reglerne om apotekers ekspedition af recepter ikke afgørende, om den pågældende læge udbyder sin lægefaglige virksomhed via en hjemmeside i et tredjeland," skriver Lægemiddelstyrelsen i et svar. Hos Styrelsen for Patientsikkerhed kan man heller ikke stille noget op. "Vi kan ikke føre tilsyn med behandling (her ordination), som er foretaget i udlandet. Det vil være det land, sundhedspersonen er autoriseret i, der skal varetage tilsynet," skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail. Irish Medical Council, som har givet den udenlandske læge i artiklen sin autorisation er ikke vendt tilbage med svar på de spørgsmål Berlingske har stillet dem. Det samme gælder den irske lægeorganisation IMO. I en mail til Berlingske svarer sundhedsminister Sophie Løhde: "Læger både herhjemme og i udlandet har et særligt ansvar over for de patienter, som de behandler, og jeg forventer, at de lever op til det ansvar. Og det gælder også, når de udskriver receptpligtig medicin, som er godkendt til en særlig patientgruppe," skriver Sophie Løhde, som samtidig advarer mod at bruge udenlandske lægetjenester, da det så er de udenlandske regler som gælder for forløbet. "Hvis man som patient selv aktivt vælger at benytte sig af udenlandske onlinelæger, er det vigtigt, at man gør sig klart, at man ikke har samme tryghed, som ved egen læge, og at man heller ikke har samme klage- og erstatningsmuligheder, som man har i Danmark," skriver ministeren. Sophie Løhde har ikke svaret på spørgsmålet, hvorvidt hun mener, at de gældende EU-regler på området er gode nok. Hos Novo Nordisk er man ikke tilfredse. "Novo Nordisk hverken promoverer eller accepterer misbrug af vores medicin i nogen form. Vi gør vores bedste for at sikre, at patienter og læger er oplyst omkring den korrekte brug af vores produkter, og vi opfordrer sundhedspersonale til kun at ordinere det rigtige produkt til den rigtige patient," skriver selskabet i en mail. Novo Nordisk skriver videre: "Vi er klar over, at der er en stigende tendens med forskellige onlineudbydere, der tilbyder vægttabsbehandlinger. Det er vigtigt for os at understrege, at vi hverken støtter eller promoverer brugen af vores lægemidler uden for den godkendte indikation, hverken af onlineudbydere eller andre."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6-7

Udenrigspolitik: Vesten undrer sig over Afrika. Svaret er måske ubekvemt
Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, som blandt andet skriver: "Nu skal vi til at tage Afrika mere alvorligt. Sådan lyder i hvert fald signalerne fra både regeringen og danske eksperter op til den ventede offentliggørelse af en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi i midten af maj. [...] For som Lars Løkke for nylig sagde til Jyllands-Posten: "Vi er nødt til at styrke vores tilstedeværelse i bl.a. Afrika, og Vesten er nødt til at opbygge nye alliancer og mere ligeværdige partnerskaber med de mange lande i syd. Ellers ender vi med at være det massive mindretal i bl.a. FN". [...] Ruslands invasion af Ukraine var nemlig også i den henseende et wakeupcall: For hvad var det lige, der skete, da 17 afrikanske lande kort efter invasionen afstod fra at fordømme Rusland i FN? [...] Den sydafrikanske professor Tim Murithi har et - for Vesten - ubekvemt svar: Mange afrikanere bryder sig bare ikke om den verdensorden, som Vesten synes, de bør være med til at forsvare. [...] Men den sydafrikanske professor har mere skyts: For hvor var Vestens forsvar af den regelbaserede verdensorden, da USA med støtte fra bl.a. Danmark blæste på FN og uden mandat invaderede Irak i 2003? Og hvad var det, der skete, da Vesten i 2011 - igen med Danmark helt fremme i front - strakte et FN-mandat til det yderste og gik til militært angreb på det daværende libyske styre, selv om Den Afrikanske Union forsøgte at deeskalere konflikten med diplomati? Siden ramlede Libyen sammen i et kaos, der stadig mærkes i Afrika, mens EU forsøger at lukke af for migrantstrømme med magt og tvivlsomme samarbejdsaftaler med brutale krigsherrer. [...] I årevis har vi kunnet tillade os - eller rettere: vi har tilladt os - at have et ret teoretisk forhold til den slags, for Vesten havde et fast greb om Afrika. Der var ingen rivaler til for alvor at udfordre Vestens magt. Men det er der nu: Kina og Rusland er for længst rykket ind eller tilbage på spillepladsen, og andre store regionalmagter som Indien vil følge. [...] Det er det øjeblik, vi nu må tilpasse os. Også i Danmark. Og ikke kun af frygt for kommende bølger af migranter."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Interne anliggender: En polak sover ikke med ryggen mod øst
Politiken bringer søndag en kronik af Thomas Klimek, viceborgmester og byrådsmedlem, Hjørring Kommune, koordinator og forfatter. Han skriver blandt andet: "Om præcis 72 timer flyver jeg hjem fra Warszawa. 72 timer til at tage temperaturen på et politisk dybt splittet land i skyggen af krigen i Ukraine. Polen, den absolutte EU-frontlinjestat og mit forfædrene land. [...] Landets styre er i kronisk konflikt med EU. Samtidig asfalteres udvikling og fremskridt i erhvervs- og studiebyen Poznan bogstaveligt talt med EU-støtte. [...] For byen er et af Østeuropas økonomiske kraftcentre, og den lokale økonomi er kun overgået af Warszawa. Poznan har Polens højeste bnp pr. indbygger og relativt lav arbejdsløshed. [...] Det ukrainske flag vajer foran offentlige bygninger, men gadebilledet afspejler ellers ikke den politiske aktivitet i Polen, hvor man er i Nato-offensiven for at understøtte ukrainerne med Leopard-kampvogne og sovjetisk-byggede MiG 29-kampfly. [...] Jeg spørger til krigen. Hvad betyder den i et Polen, der historisk altid lægger jord og blod til alverdens krige? Polen, som sammen med Ukraine, Belarus og Baltikum er geografisk og historisk centrum for the Bloodlands, som historikeren Timothy Snyder kalder dem. [...] "Krigen har ikke forandret noget særligt". [...] Jeg fortæller, at jeg er fra Danmark med polske rødder. Han nikker. "Du må forstå krigen på en anden måde". Han fortæller, at nok er man fra polsk side steppet op i Nato, men for mange polakker er indstillingen den samme som altid. "Vi polakker sover ikke med ryggen mod øst. Det kommer vi aldrig til". [...] For tiden fører regeringspartiet og tvillingebroren Jarosław Kaczynski valgkampen med utallige møder landet over under sloganet Przyszłosc to Polska, Fremtiden er Polen. Budskabet er, at Polen skal være stærkere og mere trygt, men ikke nok med det. Polen skal være et land, hvor familier lever bedre end i Vesten. [...] Sikkerhedspolitisk er man absolut frontløber i de vestligt funderede samarbejder med EU og Nato og indsatsen for at neutralisere et aggressivt Rusland, som man oprigtigt frygter. Samtidig fortsætter man internt i EU med at være klassens værdipolitiske problembarn sammen med Orban i Ungarn. [...] Den polske præsident Dudas politiske kaninjagt handler ikke om at styre Polen ud af EU, for det har polakkerne bogstaveligt talt ikke råd til. Regeringspartiets fremtidsslogan slår på at forsvare Polen og jagte forfald til dekadente, vestlige normer, der ifølge de polske nationalister truer de sande polske værdier. Præsident Duda har da heller intet hastværk med at rette de kontroversielle retsreformer ind efter EU's diktat, og da slet ikke på denne side af efterårsvalget."
Kilde: Politiken, søndag, s. 11-12

Grundlæggende rettigheder: For tiden sætter diktatorerne sig godt til rette
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Per Stig Møller (K) forhenværende udenrigsminister, blandt andet: "For tiden sætter diktatorerne sig godt tilrette, og de er så småt ved at få følgeskab af demokratisk valgte ledere. [...] Efter Maos død i 1976 sørgede Deng Xiaoping for, at ingen kunne sætte sig på magten for evigt, men det har Xi Jinping nu ændret, så han kan regere så længe, han orker. [...] I Rusland har Vladimir Putin afskaffet demokratiet og overgår tilmed Xi Jinping. Han nøjes ikke med at give demokratiforkæmperne op til 25 års fængsel, han myrder dem også med gift, hvad enten de er i fængsel eller i udlandet. [...] På vores side af hegnet ser det nu heller ikke alt for godt ud for demokratiet. I Israel kæmper folket for at redde retsstaten fra regeringens magtmisbrug. I Tyrkiet forsøger Erdoğan ved det kommende valg at få gennemtrumfet sit autoritære system, som EU-medlemmet Ungarn er godt i gang med at indføre. I Ungarn som i Polen og Israel vil regeringen forhindre domstolene i at afprøve, om flertalsbeslutningerne respekterer forfatningen. Den er jo tænkt som mindretallenes beskyttelse mod flertallets magtmisbrug. [...] I USA, som medvirkede til at skabe dette demokratiske Tyskland, forsøger Donald Trump og hans Republikanere at fjerne den amerikanske forfatnings så sindrigt indrettede stopklodser, så ikke loven, men et politisk flertal til enhver tid kan afgøre alt og gøre, som det vil. [...] Derfor står demokratiet foran en afgørende prøve: Kan det overhovedet gennemføre de nødvendige reformer, uden at regeringen bliver fældet ved førstkommende lejlighed, hvorefter ingen tør eller kan reformere? Det forudsætter imidlertid, at befolkningen har tillid til politikerne, og det er her, at det halter. I Danmark er tilliden til regering og folketing faldet drastisk de senere år. I Storbritannien, der har været regeret af et konservativt cirkus, foretrækker 61 procent nu et system, hvor eksperter og ikke politikere træffer beslutningerne. Faretruende nok er det især de unge, der har mistet tilliden til det demokratiske system. Sådan begyndte det også i 1930erne ...."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 19

Klima: Topchefer siger ja tak til omstridt EU-direktiv: "Lad os lytte lidt mindre til de bange, vrede røster"
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Nille Skalts, grundlægger af den nordiske B Corp-bevægelse, Mette Maix, administrerende direktør, Rosendahl Design Group, Søren Ejlersen, med-grundlægger og næstformand for bestyrelsen, Aarstiderne, Charlotte Skovgaard, administrerende direktør, Merkur Andelskasse, Jacob Ørnstrand, administrerende direktør og ejer, PNO Rental, Frank Jensen, bestyrelsesformand & ejer Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, Dennis Hindsberg, administrerende direktør, Plandent, Michael von Bülow, program management officer & head of ESG/CSR, Id Verde Denmark, Niels H Eskildsen, administrerende direktør, Designers Remix, Henrik Taudorf Lorensen, direktør og grundlægger TAKT, Olav From, administrerende direktør Chiesi Nordics, Pascar Sivam, co-founder og bestyrelsesformand, Nordgreen, Thomas Trads Hansen ceo, Stilling, Jørgen Skjødt, administrerende direktør, Zenz Organic, Nicoline Olesen, managing partner, Märk, Esben Kjærgaard Sønderby, ejer, Østjysk Vinforsyning, Mette Seiding, administrerende direktør, JJW Arkitekter, Joy Vasiljev, administrerende direktør, The Organic Company, Christian Møller-Holst, grundlægger og administrerende direktør, Goodwings, Stephan Rosenkilde, co-founder og administrerende direktør, Underprotection, Signe Tholstrup, ejer og administrerende direktør, Mini-a-ture, Xenia Duffy, administrerende direktør Zeal,Terese Hoffeldt, grundlægger og administrerende direktør, Hevea, Karen Feddersen, ejer og administrerende direktør, KF Miljø, Henrik Holm, grundlægger, Wehlers, Gus Murray, administrerende direktør, Revolt, Cecilie Kongstad, grundlægger, Kongstad Studio, Michael Stausholm, grundlægger og administrerende direktør, Sprout World, Helle Guldbeck Bjerregaard, head of finance, Sourcing House, Morten Mærsk McKinney Olufsen, co-founder, Emeyu, Andreas Lemche, ejer, Postevand, Frederik Lewinsky, administrerende direktør og ejer, Dear Denier, Tania Ellis, ejer, The Social Business Company, Jacob Bressendorf, administrerende direktør, Horn Bordplader, Kristian Jørgensen, administrerende direktør, Last Object og Lars Frello, administrerende ditrktør, Clever Coffee blandt andet: "Selvom vi aldrig har talt så meget om “bæredygtighed” i erhvervslivet, sker de samtaler ikke i tilstrækkelig grad i de danske bestyrelser. For at sikre at alle virksomheder agerer ansvarligt har vi derfor brug for juridiske rammer, der også holder virksomhedernes øverste ledelse ansvarlig ikke kun økonomisk, men også for den værdi, de skaber og ødelægger for samfund og planet. EUs nye direktiv “Corporate Supply Due Diligence Directive” (CSDDD), der skal til afstemning i slutningen af april, gør det. Direktivets artikel 25 etablerer en forpligtelse for bestyrelser til at tage hensyn til konsekvenserne af beslutninger for bæredygtighed i bred forstand: omfattende menneskerettigheder, klimaændringer og miljømæssige konsekvenser. Denne artikel vil give bestyrelsens ansvar en ny dimension. Rettidig omhu bredes ud i både omfang og sigte for at fremskynde transformationen mod en mere social retfærdig og grønnere økonomi. [...] Men mange opfatter denne revolution som en slags kættersk nytænkning, som man bliver brændt på bålet for - og stærke, danske interesser, heriblandt Dansk Industri, betvivler og modarbejder den. På trods af bred støtte, herunder positive tilkendegivelser i 89 procent af de individuelle svar på EU-høringen, er mange EU-medlemsstater interesserede i at fjerne denne forpligtelse fra direktivet. [...] Det forstår vi ikke. Denne forpligtelse er nemlig ikke ny for B Corp-bevægelsen. Godt 100 danske B Corps-virksomheder har allerede helt frivilligt udvidet deres formål med en forpligtelse til at skabe væsentlig positiv effekt for samfund og planet og pålægger ledelsen at træffe beslutninger, der i videst muligt omfang tager hensyn til alle interessenter. EUs lovforslag hilser vi derfor velkommen. Helt naivt troede vi, at Artikel 25 ville vække begejstring. Danmark er verdenskendt for at være pionerer på bæredygtighedsområdet, for at gå foran og vise vejen. Vi troede, at Danmark ville tale om indhold, formulering og omfang. At vi skulle udvide i dybden og gøre forpligtelsen til en, der ikke kun ser på bæredygtighed, men inkluderer fokus på alle interessenter, for derved at skærpe pligten yderligere. At vi skulle brede den ud til at gælde for alle virksomheder - store som små. Men i stedet for at tale om, hvordan Artikel 25 kan give klare rammer for reel transformation, har alle anstrengelser handlet om at sikre, at den vedbliver med at være en del af direktivet. Den er nemlig i fare for at blive udvandet eller fjernet helt. Det ville være en gigantisk forpasset mulighed og true succesen med at nå målene i EUs Green Deal, som i høj grad afhænger af masseregulerede ændringer i virksomhedernes adfærd og ansvarlighed."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20

Sikkerhedspolitik: Forsker forudser "en bølge" af udvisninger efter afsløring om spionskibe
Martin Marcussen, forsker i diplomati ved Københavns Universitet, vurderer, at flere russiske diplomater vil blive udvist som konsekvens for afsløringer om russiske spionskibe. Det skriver Berlingske mandag. "Jeg forventer, at Danmark vil udvise diplomater på baggrund af afsløringerne," siger Martin Marcussen, som finder det sandsynligt, at de øvrige nordiske lande vil regere tilsvarende. Afsløringerne kommer fra "Skyggekrigeren," en TV-dokumentar produceret af DR i samarbejde med NRK, SVT og Yle. Udviser Danmark russiske diplomater, kan man regne med, at Rusland vil gøre tilsvarende overfor danske diplomater. "Det kan meget vel blive et hårdere slag for Danmark, end det vil være for Rusland, hvis de svarer igen med samme antal," vurderer Martin Marcussen. Der er registeret 20 diplomater på den russiske ambassade i København, mens den danske ambassade i Moskva beskæftiger cirka 10 diplomater. For et år bad både Danmark og Rusland nogle af hinandens diplomater om pakke kufferten og forlade ambassaderne. I april 2022 udviste Danmark, sammen med en række andre EU-lande, russiske diplomater, som følge af Ruslands invasion af Ukraine, Rusland svarede igen ved at sende danske diplomater hjem.

Både Berlingske mandag og Jyllands-Posten søndag skriver, at Rusland vil udvise 20 tyske diplomater som gengældelse for, at Tyskland har udvist russiske diplomater. " Det tyske udenrigsministerium ville lørdag hverken bekræfte eller afkræfte nyheden. Men lørdag morgen fløj et russisk regeringsfly med særtilladelse fra Moskva til Berlin. Russiske fly er ellers bandlyst fra EUs luftrum.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 14

Klima: Danmark bør være mere energiambitiøse end EU
Børsen bringer et debatindlæg af Anders Stouge, DI Byggeri og Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør, SYNERGI. De skriver blandt andet: "Klimaneutralitet kan ikke lade sig gøre uden et langt mere effektivt energiforbrug. Det blev igen understreget, da EU for nylig blev enige om et nyt direktiv for energieffektivitet. [...] Men selvom det ikke lykkedes at få de andre EU-lande med, skal det ikke spænde ben for, at Danmark selv fører taktstokken og går forrest. I Danmark har vi en lang række virksomheder med stolte traditioner inden for udvikling af grønne løsninger. [...] Energieffektiviseringer er nemlig mere end energibesparelser i bygninger, industri, service og den offentlige sektor. Det handler også om at bruge energien klogt, bruge den, når den er billigst, og når energisystemet belastes mindst muligt. [...] Danmark har forudsætningerne for at være forrest i feltet, når det handler om energieffektivisering. En nylig analyse viser, at det er vi ikke. Faktisk ligger Danmark på en 7. plads i EU, når det handler om at bruge energien effektivt. Lad os nu bruge den knowhow, vi har her i Danmark, til at vise omverdenen, hvad man kan, hvis man høster de mange rentable energieffektiviseringer."

Altinget fredag bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, (EL) MP. Han skriver blandt andet: "Måske burde det ikke undre, at Dansk Folkeparti modarbejder klimatiltag i EU-Parlamentet. Partiet har nemlig en lang historie med fornægtelse af klimaproblemet. [...] Da EU-Parlamentet i Strasbourg skulle godkende fem store dele af EU's klimaplan, herunder en klimatold på varer produceret uden for EU's grænser, valgte Dansk Folkeparti og deres gruppe i EU-Parlamentet nemlig ikke blot at stemme lodret imod eller stemme blankt til alle fem dele. Nej, de forsøgte sågar også at få to af delene, herunder kvotehandelssystemet, helt afvist. [...] Så måske handler deres forsøg på helt at afvise EU's klimapakke om, at DF synes, det bare er lettere at gå tilbage til dengang, de var dybt betagne af at fornægte klimaforandringernes eksistens, end det er at gøre noget ved problemet? [...] Én ting er i hvert fald sikkert: Når man ser på DF's holdning til klimapakken, både i dette tilfælde og tidligere, vil jeg tillade mig at foreslå, at de skifter partilogoet om til at være sort. Kulsort."
Kilder: Børsen, mandag, s. 31; Altinget, fredag

Udenrigspolitik: Hun fester i Alperne, mens hendes mand bomber Ukraine
Svetlana Ivanova, der er gift med Ruslands viceforsvarsminister, Timur Ivanov, burde være ramt af sanktioner, men hun lever et liv i sus og dus i Frankrigs alper. Det skriver Berlingske søndag. Den russiske organisation Anti-Corruption Foundation (ACF) har afsløret, at Svetlana Ivanova ved blandt andet at lade sig skille fra sin mand, kan undgå EUs sanktionsliste. Hun har sammen med parrets tre børn fået israelsk statsborgerskab og kan dermed bevæge sig frit i verden. Maria Pevchikh fra russiske Anti-Corruption Foundation udtaler: "Vi har indgivet adskillige klager og afrapporteringer. Men vi har endnu ikke hørt fra de franske myndigheder. Og heller ikke fra EU. Er de okay med det her?"
Kilde: Berlingske, søndag, s. 14

Sikkerhedspolitik: Ekspert: Meget taler for Mette Frederiksen som den nye Nato-chef
Internationale rygter nævner statsminister Mette Frederiksen (S) som kandidat til at blive Natos næste generalsekretær. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Mikkel Vedby Rasmussen, dekan, professor og sikkerhedspolitisk ekspert på Københavns Universitet, mener der er en del ulemper, men dog flere fordel, der taler for, at Mette Frederiksen kan efterfølge Jens Stoltenberg. USAs holdning er dog altafgørende. En anden mulig kandidat er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Vedby Rasmussen vurderer dog, at resten af Europa ikke vil "være glade for at få en tysker som Nato-chef", da Tyskland har ikke fået mange venner under krigen i Ukraine. Jens Stoltenberg har også mulighed for at fortsætte yderligere to år.

Ekstra-Bladet søndag bringer en kommentar af Hans Engell, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Er Mette på vej til Nato? [...] Fra Nato- og EU-topmøder kender hun naturligvis de centrale ledere, men der har ikke fra dansk side været den samme form for intenst hemmeligt diplomati som i hele optakten til, at Anders Fogh Rasmussen blev Natos generalsekretær i 2009. [...] Under Mette Frederiksens ledelse har Danmark bevæget sig op til at være en af Natos virkelige 'Good Guys'. [...] Det taler også imod, at USA under præsident Biden ikke har vist den danske regeringschef den helt store interesse. [...] Så min konklusion er indtil videre: Jeg er sikker på, norske VG har ret i, at der i Nato-miljøet snakkes intenst om, hvem der skal være næste Nato-generalsekretær. Også at Mette Frederiksen bliver nævnt. Men herfra og så til endelig udpegning og valg er der meget, meget langt."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Ekstra Bladet, søndag, s. 18-19

Udenrigspolitik: De ville bare ud af EU. Nu køber de blomster af plastic og må kigge langt efter grøntsager
Den britiske økonomi bløder efter brexit, og den forventede fest uden for EU er udeblevet. Romford, som var det sted, hvor flest stemte for brexit, mærker i høj grad konsekvenserne af beslutningen. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Ved folkeafstemningen i 2016 stemte 51,9 pct af befolkningen for brexit. Tre år efter udtrædelsen af EU mener kun hver tredje brite, at det var den rigtige beslutning. Boris Johnson var den mest fremtrædende konservative forkæmper for brexit og rejste landet rundt med en bus med sloganet "Vi sender EU 350 millioner pund om ugen, lad os i stedet finansiere vores offentlige sundhedsvæsen, NHS". Men virkeligheden er, at sygehusvæsenet er presset, økonomien bløder, og der er voldsom mangel på arbejdskraft, da brexit også har betydet et stop for arbejdskraftens frie bevægelighed fra EU-landene. Frisøren Freddie fra Romford siger: "Mange af dem, der stemte brexit, gjorde det, fordi de var imod indvandring fra ikke mindst de østeuropæiske EU-lande." Dog er der stadig borgere, der er stærkt utilfredse med EU. Sue Conelly siger: "Men EU bliver ved med at ville overskygge lovgivning i vores land, og det gør folk syge og trætte af Bruxelles." Hun hentyder til den nordirske protokol, hvor EU har krævet grænsekontrol af varer mellem England og Nordirland - begge en del af Storbritannien - fordi Nordirland har en åben grænse til Irland, der stadig er en del af EU og det indre marked. "Vi kan simpelthen ikke acceptere EU-regler mellem Nordirland og England, da de to landsdele er en del af Storbritannien, og nu står uden for EU," siger hun. Storbritanniens nye konservative premierminister, Rishi Sunak, fik for nylig forhandlet en ny nordirsk EU-protokol på plads med EU.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17

Handel: Rockwool i Rusland: Hellere blive end forære russerne fabrikker for en milliard euro
Politiken bringer et interview med Rockwools topchef, Jens Birgersson. Vestas og Carlsberg vil ud af Rusland, men den danske isoleringsgigant Rockwool har valgt at blive, da topchefen mener, at det er den mindst ringe løsning. Danmark og EU har indført ikke færre end ti sanktionspakker for at isolere Rusland og Politiken stiller spørgsmålet: "Er I egentlig at regne som allieret med EU og den danske regering?". Til det svarer Jens Birgersson: "Vi har overholdt alle de sanktioner og rammer, politikerne har udstukket, og sikret, at vi ikke handler i strid med dem. Som virksomhed og topchef skal vi ikke føre vores egen udenrigspolitik, for det er vi ikke sat i verden for. De seneste 30 års tid har været drevet af en globalisering, hvor vi traditionelt har forsøgt at holde os uden for politiske positioner. Vi forsøger at forholde os neutralt og blot være gode borgere." Jens Birgersson fortæller også, at virksomheden har skruet så meget ned for sine aktiviteter, at de i dag kun modtager royalties og dividende, fordi de har besluttet, at det er bedre end at give virksomheden væk. "Vi er gået så langt, som vi kan," siger topchefen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Interne anliggender: Løkkegaard skal igen føre an i Venstres europæiske valgkamp
Lørdag har Venstres hovedbestyrelse indstillet Morten Løkkegaard som partiets spidskandidat ved næste års valg til Europa-Parlamentet, skriver Altinget lørdag. "Jeg er glad og stolt over beslutningen, der er tegn på en stærk opbakning fra mit parti og et klart udtryk for, at vi har gjort et godt stykke arbejde i Bruxelles i de senere år," siger Morten Løkkegaard. Den endelige beslutning vil dog først blive taget på Venstres landsmøde i november, men en enstemmig indstilling fra først partiets forretningsudvalg og nu også hovedbestyrelsen betragtes som en blåstempling. "Vi har behov for at vise så tydeligt som muligt, hvad vi står for i europapolitikken, også som del af det nye regeringssamarbejde. Derfor vil jeg gerne stå for en offensiv kampagne, hvor vi bruger vores store erfaring i EU-politikken og fokuserer stærkt på borgerlige og liberale dyder," siger Morten Løkkegaard.
Kilde: Altinget, lørdag

Institutionelle anliggender: Rummet uden regler
Til trods for stigende aktivitet i rummet halter lovgivningen efter, og det er en risikabel udvikling, lyder det fra Hjalte Osborn Frandsen, der er forsker i rumlovgivning på Københavns Universitet ifølge Information lørdag. ESA - Det Europæiske Rumagentur - opererede sidste år knap 50 satellitter i alt, men også i Europa ønsker man at øge tilstedeværelsen i rummet. I november sidste år præsenterede EU IRIS 2: et satellitsystem i stil med det amerikanske Starlink og britiske OneWeb, som man forventer vil koste seks milliarder euro. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, klippede i januar med et stort smil det blå-gule bånd over til indvielsen af en affyringsrampe i det nordlige Sverige, som på længere sigt giver EU bedre mulighed for at opsende egne satellitter i rummet. "Alle er enige om, at der er behov for regulering af rummet. Men vores evne til at lave traktater generelt er desværre blevet dårligere de seneste år på grund af det kølige geopolitiske klima," siger Hjalte Osborn Frandsen og tilføjer: "Vi har undersøgt, hvad der kan gøres for at regulere det verdensrum, hvor aktiviteten i fremtiden blot vil vokse - og hvad risikoen er, hvis det ikke sker." Han ser dog allerede en udvikling på europæisk plan, der måske kan trække i den anden retning. "Hvis man går nogle år tilbage, var det USA, der gik foran inden for international rumpolitik. Men nu har EU det også som et meget vigtigt fokusområde. De melder ret meget ud - også internationalt," siger han.
Kilde: Information, lørdag, s. 6-10

Handel: "Dumpingkorn" er et realitetstjek for EU
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Det er kun et års tid siden, at rigtig mange af os sad med en meget dårlig mavefornemmelse: Med det russiske overfald på Ukraine stod det pludselig klart, hvor afgørende Ukraines enorme landbrugsarealer er i forhold til at brødføde verdens befolkning. [...] I sommeren 2022 blev Ukraine, Rusland og Tyrkiet under stærkt pres fra FN heldigvis enige om Sortehavkornaftalen - en aftale, som senest blev forlænget frem til midten af maj i år, og som fortsat er en af de få humanitære lyspunkter i en dyster tid. Over halvdelen af den ukrainske eksport af korn er siden krigsudbruddet faktisk gået til udviklingslande, hvilket kun gør det desto mere forargeligt, at Rusland i skikkelse af udenrigsminister Sergej Lavrov i disse dage atter truer med at droppe aftalen. Eller bruge sulten som våben, om man vil. [...] Det har derimod ikke fået meget medieopmærksomhed, at der i de forgangne uger også fra europæisk side har været grus i det ukrainske landbrugs eksportmaskine. Så meget grus, at østeuropæiske bønder fra især Polen er gået på barrikaderne mod det ukrainske korn. [...] Polen, Ungarn og Slovakiet skred i forrige uge derfor til handling for at dulme den oprørte stemning blandt de nationale landmænd - og for Polens vedkommende også for i en valgkampstid at presse så store indrømmelser ud af Bruxelles som muligt. Polens middel var kort og godt at lukke grænserne for ukrainske landbrugsprodukter. Rumænien og Bulgarien støttede op om aktionen, mens EU-Kommissionen kaldte de østeuropæiske tiltag for "helt uacceptable", fordi handelspolitik på det indre marked nu engang er et fælleseuropæisk anliggende. [...] EU-Kommissionen har længe tøvet i sagen. Men på et møde i onsdags med de østeuropæiske lande indrømmede kommissærerne for handel og landbrug, at de ukrainske kornprodukter faktisk forvrider konkurrencen. [...] Med disse udsigter vil østlandene fra denne lørdag atter ophæve eksportforbuddet. Men hovedpinen fortsætter. EU vil til sommer nemlig forlænge toldaftalen med Ukraine, hvilket kræver en mere permanent beskyttelse af det indre marked. Desuden er striden om billigt ukrainsk korn, majs og raps på lidt længere sigt blevet endnu et reality check for den østeuropæiske optimisme omkring Ukraines fremtidige optag i EU."
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Interne anliggender: Life science gør en forskel - også for Danmark
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Morten Bødskov, erhvervsminister (S), Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M), Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister (V) og Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M). De skriver blandt andet: "Dansk life science er en national stolthed og er en af Danmarks vigtigste styrkepositioner, der også kan bidrage til et robust og fremtidssikret sundhedsvæsen. Sådan skal det også være fremover, og derfor sætter regeringen nu gang i arbejdet med at lave en ny strategi for området. En strategi, der giver de bedst mulige rammer til at høste potentialerne. For life science-virksomhederne tilbyder en række løsninger på dele af vores store udfordringer. [...] Vi skal sørge for, at vi har rammevilkår, der passer til den internationale konkurrence i forhold til de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er hele fundamentet for life science-sektoren. [...] Life science-sektoren - og udviklingen heraf - er afhængig af stærke internationale relationer og gode rammevilkår også i EU og på de væsentligste eksportmarkeder. Derfor skal vi styrke vores sundhedsdiplomati. Vi skal intensivere og udbrede vores myndighedssamarbejde med udvalgte lande. Og vi skal styrke vores indsats i EU. Vi skal også sikre, at vores og vores allieredes virksomheder ikke er afhængige af despoter og krigsmagere - og det betyder selvforsynende, bæredygtig energi og et øget fokus på kritiske afhængigheder. Her er dansk life science allerede med i front."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 41

Institutionelle anliggender: Vestjysk præstedatter blev EU's superstjerne, men verden løb fra hende
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et portræt af EU-kommissær Margrethe Vestager. Som nyudnævnt konkurrencekommissær i 2014 gik præstedatteren fra Vestjylland i flæsket på nogle af verdens mest profitable virksomheder og Vestagers ansigt prydede alverdens magasiner. Men et ændret storpolitisk landskab har fået den 55-årige toppolitikers stjerne til at falme, mener det amerikanske politiske magasin Politico, som beskriver den 55-årige politiker som ”Kvinden, der engang var EU's mest berømte kommissær”. ”Alt dette udhulede hendes position og efterlod hende højtstående, men isoleret,” skriver Politico-korrespondent Samuel Stolton om kommissæren, som til næste år må slippe den post, hun gennem 10 år har personificeret, når EU-landene går til valg. Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i EU, mener, at med den overdrevne stjernestatus, hun fik, kunne det næsten ikke andet end at gå ned ad bakke. Han mener dog, at hun om nogen har sat konkurrencepolitik på den internationale dagsorden. ”Hverken USA eller Kina er i dag i tvivl om, at EU har en konkurrencepolitik. Hun har gjort det til et globalt tema, at store virksomheder ikke skal have lov til at slippe for at betale skat,” siger han. Det står hen i det uvisse om hun til næste år trækker sig fra de politiske højder eller forsøger sig med andre prestigefyldte internationale poster. Vestager har selv sagt om fremtiden til Politico: ”Jeg stiller ikke engang mig selv den slags spørgsmål.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 6

Institutionelle anliggender: Dansker bliver EU's næstkommanderende i Egypten
Den danske EU-diplomat Anne Schouw er blevet nomineret til posten som souschef for EU's delegation i Egypten, skriver Altinget fredag. EU's udenrigstjeneste oplyser på sin hjemmeside, at en formel godkendelse afventer, før hun kan sætte sig til rette i Kairo. Det er EU's udenrigschef, Josep Borell, som har nomineret den danske EU-diplomat som souschef for EU's delegation i Kairo, Egypten
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Dansk diplomat bliver chef for EU-delegationen i Belarus
Den danske diplomat Steen Nørlov, der har været chef for Europarådets kontor i Kyiv, skifter til EU's udenrigstjeneste, hvor han skal være chargé d'affaires for EU-delegationen i Minsk, skriver Altinget fredag. Det er EU's udenrigschef, Josep Borell, som har nomineret Steen Nørlov til posten, oplyser EU's Fælles Udenrigstjeneste på deres hjemmeside.
Kilde: Altinget, fredag