EU i dagens aviser mandag den 24. februar 2025

EU i dagens aviser lørdag den 22. februar til mandag den 24. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU indkalder til topmøde om Ukraine og sikkerhed
Ifølge en artikel fra Ritzau har EU-præsident Antonio Costa indkaldt til et ekstraordinært topmøde i Det Europæiske Råd den 6. marts for at diskutere Ukraine og europæisk sikkerhed. Costa understreger vigtigheden af dette møde ved at sige: "Vi står over for et afgørende øjeblik for både Ukraine og europæisk sikkerhed." Han har i samtaler med europæiske ledere oplevet en fælles vilje til at tage ansvar for de udfordringer, EU står overfor. Costa vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og alle medlemsstater for at forberede beslutninger til mødet. Ifølge Kristeligt Daglbad forbereder EU en militær hjælpepakke på mindst 45 milliarder kroner for at styrke Kyiv i kampen mod Rusland. Den ukrainske forfatter Volodymyr Rafeyenko advarer om, at Europa har begrænset tid til at støtte Ukraine mod "det barbariske Rusland". Han mener, at "hvis Europa ikke investerer fuldt ud i støtte til Ukraine, vil russerne rive den europæiske enhed fra hinanden". EU's støtte er afgørende for at forhindre russisk ekspansion i Europa. Samtidig har Volodymyr Zelenskyj udtrykt vilje til at træde tilbage som præsident, hvis Ukraine kan opnå NATO-medlemskab, hvilket understreger den strategiske betydning af europæisk og vestlig støtte i konflikten. Ifølge Jyllands-Posten har den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022 haft vidtrækkende konsekvenser for Europa. Krigen har ført til omfattende ødelæggelser og tab i Ukraine samt politiske intriger. EU har spillet en central rolle i reaktionen på krigen. Ursula von der Leyen besøgte Butja efter afsløringen af krigsforbrydelser og præsenterede en officiel ansøgning om ukrainsk EU-medlemskab. Dette blev et vendepunkt i Vestens opfattelse af krigen. Krigen har også påvirket forholdet mellem USA og Europa, især efter Donald Trumps indsættelse som præsident. Han har kritiseret den ukrainske præsident og indledt forhandlinger med Rusland om en fredsplan uden om Ukraine og Europa. "Det blev et vendepunkt for, hvordan Vesten skulle komme til at anskue krigen."

En artikel i Politiken argumenterer for, at Europa skal tage ansvar for konflikten i Ukraine og ikke overlade det til USA. Med henvisning til Jacques Poos' ord fra Jugoslavien-krigen, "Dette er Europas time - ikke Amerikas time", understreges det, at Europa nu skal stå sammen mod russisk aggression. Artiklen kritiserer USA's tidligere præsident Donald Trump for at have svigtet Ukraine og for at have indledt fredsforhandlinger uden Ukraines deltagelse. Europa opfordres til at opruste og vise beslutsomhed ved at beslaglægge russiske midler for at støtte Ukraine. Artiklen konkluderer, at Europas frihed og værdier er på spil, og at det er afgørende at handle nu.

Et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer for, at Ukraine bør optages i EU som et strategisk svar på den usikre amerikanske støtte og som et stærkt politisk signal til Rusland. Forfatteren påpeger, at Ukraine har ydet en betydelig indsats for Europas sikkerhed ved at modstå russiske styrker, og at EU-medlemskab ville styrke både Ukraine og Europas sikkerhed. "Er medlemskab af Nato udelukket på grund af amerikansk modstand, er hurtig optagelse i EU et effektivt politisk signal til Rusland," påpeger forfatteren. Der argumenteres for, at EU bør udvise politisk fleksibilitet, som da Vesttyskland blev optaget i Nato, og at en gensidig forsvarsaftale mellem Ukraine og europæiske lande bør etableres. Hvis Europa ikke formår at støtte Ukraine tilstrækkeligt, anses det som utilgiveligt og ulogisk.

Et debatindlæg i Jyllands-Posten understreger vigtigheden af fortsat støtte til Ukraine, især fra EU og NATO, for at sikre Europas sikkerhed. EU's finansielle og militære støtte er afgørende for Ukraines kamp mod Rusland. Artiklen advarer mod at lade Rusland opnå succes, da det kan føre til yderligere trusler mod Europa. Danmark opfordres til at tage et stærkere lederskab i EU og NATO og fortsætte med at støtte Ukraine både økonomisk og militært. Artiklen fremhæver, at "Putin må aldrig få indtryk af, at han kan udfordre os uden konsekvenser," hvilket understreger nødvendigheden af en fast og vedvarende støtte til Ukraine for at sikre både Ukraines og Europas fremtid.

Kilder: B.T., søndag; Børsen, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Jyllands-Posten, søndag, s. 1,6,10,11,25,26; Politiken, mandag, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Friedrich Merz vinder valg i Tyskland: Står overfor udfordringer
Ifølge Altinget.dk har Tyskland oplevet et politisk skifte, hvor det konservative CDU/CSU med Friedrich Merz i spidsen har vundet valget med 28,5% af stemmerne. Merz forventes at blive Tysklands næste kansler og har udtrykt ønske om et tættere europæisk samarbejde. Han sagde: "Europa venter på Tyskland," og understregede vigtigheden af en handlekraftig regering. Merz afviser samarbejde med det højrenationale AfD, som ønsker en neutral rolle i Ukraine og er modstander af EU. SPD, ledet af den afgående kansler Olaf Scholz, oplevede et historisk dårligt valgresultat, hvilket betyder, at Scholz forventes at træde tilbage. Regeringsforhandlingerne vil sandsynligvis inkludere SPD, men uden Scholz. Ifølge Ekstra Bladet ser det ud til, at Friedrich Merz fra CDU/CSU bliver Tysklands nye kansler efter en valgsejr med næsten 30% af stemmerne. Merz, der er kendt for en mere højreorienteret politik end sin forgænger Angela Merkel, har afvist at samarbejde med AfD, men er åben for centrum-venstre partier. Han understregede behovet for en hurtig regeringsdannelse med ordene: "Verden venter ikke på os." EU nævnes ikke direkte i artiklen, men Merz' tidligere rolle i Europa-parlamentet indikerer en vis EU-erfaring. Desuden ser det danske mindretalsparti SSW ud til at genvinde en plads i Forbundsdagen, hvilket er en sensation i tysk politik. En artikel i Jyllands-Posten beskriver de udfordringer, Tyskland står overfor efter den tidligere regerings fald, og hvordan disse kan påvirke både Danmark og resten af Europa. En central udfordring er Tysklands udlændingepolitik, hvor der er pres for en strammere linje, hvilket kan påvirke EU-reglerne. Økonomisk står Tyskland over for en krise, der kan have konsekvenser for hele Europa, især Danmark, hvor mange job afhænger af den tyske økonomi. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen er åben for at løsne budgetreglerne for forsvarsudgifter. "De økonomiske nøgletal for Tyskland er rent ud sagt nedslående," udtaler Tore Stramer fra Dansk Erhverv. Tysklands forhold til USA og dets rolle i NATO er også i fokus, især i lyset af tidligere spændinger med USA. Ifølge en artikel fra B.T. analyserer Joachim B. Olsen det tyske valg, hvor CDU's Friedrich Merz står til at lede en ny regering. Valget viser en markant vælgerlussing til SPD og kansler Olaf Scholz, med kun 16% af stemmerne. AfD overgår SPD med 20%, og CDU får 29%. Olsen bemærker, at tyskerne ønsker en højredrejning i udlændingepolitikken, og at over 50% af politikerne støtter stramninger. Han siger: "Asylansøgere, der har begået kriminalitet, og som har afsonet sin straf og er udvist, men ikke vil tage hjem, kan vi ikke spærre ind. Det er på grund af EU." Olsen mener, at et tysk skift kan føre til reformer af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvilket kan påvirke dansk udlændingepolitik.

Tobias Stern Johansen skriver i Krisetligt Dagblad, at Friedrich Merz, CDU's kanslerkandidat, står over for en monumental opgave med at danne en handlekraftig regering i et Tyskland præget af økonomisk krise og en usikker europæisk sikkerhedssituation. Merz har afvist samarbejde med AfD, hvilket efterlader SPD og De Grønne som potentielle koalitionspartnere, men hans forslag om stramme asylpolitikker har skabt afstand. "Merz kan dog vise sig at være bedre for Tysklands og Europas sikkerhed end Scholz," da han ønsker at øge militærudgifterne og sende våben til Ukraine. EU's stabilitet afhænger af Tysklands økonomiske og politiske styrke, og Merz' lederskab kan være afgørende i en tid med globale magtkampe.

Hakon Redder, udenrigsredaktør på Børsen, analyserer udfordringerne ved dannelsen af en ny tysk regering efter valget. Tysklands politiske ustabilitet kan påvirke EU's evne til at håndtere sikkerhedspolitiske udfordringer, især med USA som en usikker allieret under præsident Trump. CDU/CSU vandt valget, men mangler flertal, hvilket kan føre til en koalition med SPD og Die Grünen. "USA er under præsident Trump nu kun en rigtig ven for Tyskland, hvis man hedder Alice Weidel og leder AfD," hvilket understreger AfD's kontroversielle position. EU's politiske disharmoni forværres af Tysklands manglende lederskab. CDU's Friederich Merz står over for udfordringen med at genoplive Tysklands rolle i EU. Økonomiske reformer er nødvendige, men Tysklands gældsbremsen kan hæmme investeringer, hvilket kritiseres af økonomer som Shahin Vallée.

Kilder: Altinget.dk, mandag; Ekstra Bladet, mandag, s, 4,5; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 6; B.T:, søndag; Børsen, søndag

Sikkerhedspolitik: EU udvikler strategi mod trusler mod undersøiske kabler og kritisk infrastruktur
Ifølge en artikel fra Reuters planlægger EU at udvikle en fælles strategi for at forhindre skader på undersøiske kabler, som er en del af kritisk infrastruktur. Henna Virkkunen, ledende næstformand i EU-Kommissionen for tech-kontrol, sikkerhed og demokrati, udtaler: "Vi vil ikke acceptere disse hybride handlinger mod os." EU-Kommissionen har til hensigt at intensivere overvågningen af disse kabler og etablere en flåde til reparation i nødsituationer. Virkkunen understreger, at EU skal være i stand til ikke kun at forhindre og opdage sabotage, men også aktivt afskrække, reparere og reagere på trusler mod kritisk infrastruktur.

Information analyserer den stigende bekymring omkring kabelbrud i Østersøen og EU's reaktion herpå. EU har lanceret en fælles handlingsplan for at beskytte undersøisk infrastruktur, som omfatter forebyggelse, opsporing, reaktion og afskrækkelse. Denne plan er ikke begrænset til Østersøen, men omfatter alle EU-medlemsstater. "Det er fornuftigt ikke at eskalere situationen," siger Information, og understreger, at konflikten er en forsigtig, men risikabel dans, hvor ingen ønsker at overskride NATO's Artikel 5-niveau. EU's initiativ er en reaktion på gentagne kabelbrud, som mistænkes for at være sabotage, men hvor de involverede lande er tilbageholdende med at pege på en skyldig.

Kilder: B.T, fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 13; Information, søndag

Udenrigspolitik: EU og Storbritannien strammer sanktioner mod Rusland i fælles indsats for Ukraine
Ifølge en artikel fra Ritzau/AFP har EU godkendt sin 16. sanktionspakke mod Rusland, som blandt andet indebærer forbud mod import af russisk aluminium og tiltag mod den russiske skyggeflåde. Samtidig planlægger Storbritannien at præsentere sin største sanktionspakke mod Rusland siden krigens begyndelse. Den britiske udenrigsminister, David Lammy, udtaler: "Dette er et kritisk øjeblik i Ukraines historie, Storbritanniens historie og for hele Europa. Det er tid til, at Europa lægger sig i selen i vores støtte til Ukraine." Sanktionerne fra Storbritannien vil fokusere på finans-, militær-, energi- og luftfartssektoren. EU's og Storbritanniens tiltag viser en samlet europæisk indsats for at støtte Ukraine og lægge pres på Rusland.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Ekstra Bladet, søndag; Jyllands-Posten, søndag; Politiken, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag

Andre EU-historier

Klima: Regeringens svækkelse af EU’s klimakrav er et alvorligt tilbageslag
Ifølge Jyllands-Posten arbejder den danske regering på at udskyde EU's klimakrav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Regeringen ønsker at udskyde kravene fra 2025 til 2027 og reducere antallet af rapporteringspunkter. Dette initiativ møder kritik fra flere sider, herunder professor Andreas Rasche, der mener, at det kan sætte den grønne omstilling i stå. Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler: "Dansk erhvervsliv skal ikke saves over af byrder. Og de nye CSRD-regler spænder ben for den grønne omstilling." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forventes at præsentere et udspil til lempede rapporteringskrav i næste uge. Forslaget fra Danmark, Tyskland og Frankrig om at reducere kravene har skabt bekymring blandt virksomheder, der allerede har investeret i bæredygtighed. Ifølge Altinget.dk støtter den danske regering EU-Kommissionens kommende forslag om at forenkle de grønne regler. Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler, at det er "tid til at trykke på pauseknappen" for at revurdere de komplekse bæredygtighedskrav, som han mener skaber unødvendigt bureaukrati. Bødskov foreslår, at op til tre fjerdedele af kravene fjernes, og at de først implementeres i 2027. Dette forslag møder modstand fra grønne organisationer, der advarer mod at prioritere erhvervsinteresser over bæredygtighed. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udtalt, at der er tale om "en hidtil uset regelforenklingsindsats".

Analysen "Udvanding af klimakrav er et stort tilbageslag" i Børsen kritiserer den danske regerings forsøg på at svække EU's bæredygtighedsindsats. EU-Kommissionen forventes at fremlægge et "Omnibus"-forslag, der vil reducere kravene til grøn rapportering, hvilket vil påvirke direktiver som CSRD og CSDDD. Den danske regering ønsker at reducere rapporteringskravene med 50-75% og udskyde CSRD, hvilket vil reducere antallet af danske virksomheder, der er omfattet, fra ca. 2200 til 100. "Regeringens angreb på EU's grønne ambitioner er både skuffende og forfejlet," udtaler analysen. Artiklen argumenterer for, at bæredygtighed og konkurrenceevne kan gå hånd i hånd, og at fokus bør være på at forbedre rammevilkårene gennem vejledning og investering, frem for at reducere klimaambitioner.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6,7; Børsen, mandag, s. 23, Altinget.dk, fredag

Udenrigspolitik: EU fordømmer Rwandas rolle i DR Congos konflikt og kræver tilbagetrækning
Ifølge en artikel fra Ritzau har EU reageret på den eskalerende konflikt i DR Congo, hvor op mod 40.000 mennesker er flygtet til Burundi. EU har indkaldt Rwandas EU-ambassadør til møde og fordømt M23's offensiv, der er støttet af Rwandas forsvarsstyrker. EU kræver, at "Rwandas regering skal med det samme trække alle RDF-soldater fra DR Congos territorier og stoppe med at støtte M23 og andre militante grupper." Situationen i DR Congo har forværret den humanitære krise, og EU støtter de Afrika-ledede forsøg på at finde en fredelig løsning. Konflikten har især ramt den østlige del af landet, og mange flygtninge er kvinder og børn, der har forladt deres hjem på grund af kampe og mangel på mad.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag

Udvidelse: Orbán: Ukraine vil aldrig blive EU-medlem
Ifølge en artikel fra Reuters udtaler Ungarns premierminister, Viktor Orbán, at Ukraine aldrig vil blive medlem af EU, så længe det strider mod Ungarns interesser. Orbán fremhæver, at "Ukraines indtræden vil ødelægge ungarske bønder, men ikke kun dem, hele den ungarske økonomi." Han har været kritisk over for vestlig militærhjælp til Ukraine under den igangværende krig mod Rusland. Orbán har flere gange udnyttet EU's krav om enstemmighed i beslutninger for at true med at nedlægge veto mod støtte til Ukraine.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Udenrigspolitik: Trudeau og Trump drøfter Ukraine-krigen og fentanylkrisen
Ifølge en artikel fra Ritzau/Reuters har den canadiske premierminister Justin Trudeau og den tidligere amerikanske præsident Donald Trump drøftet Ukraine-krigen og den ulovlige handel med fentanyl. Samtalen fandt sted forud for et planlagt opkald mellem G7-landene, NATO's generalsekretær, EU-ledere samt Rumæniens og Polens ledere for at diskutere situationen i Ukraine. Trump har tidligere truet med at indføre told på varer fra EU, hvilket understreger spændingerne mellem USA og EU. "Den ekstraordinære trussel, som udgøres af udlændinge og stoffer - herunder det dødelige fentanyl - udgør en national krise," har Det Hvide Hus udtalt.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag

Økonomi: Jeppe Christiansen: EU skal styrkes for at modstå Trump-tsunami
Jeppe Christiansen, i sin økonomiske kommentar i Børsen, fremhæver EU's behov for at styrke sin position i lyset af Donald Trumps økonomiske politik. Han argumenterer for, at EU skal fokusere på forsvar, energi, teknologi og økonomi for at modstå den "Trump-tsunami", der påvirker global økonomi. Christiansen påpeger, at EU's regulering er gået i den forkerte retning siden finanskrisen og kræver et kursskifte. Han understreger, at EU er bagud i forhold til USA og Kina på økonomisk vækst, forsvarsinvesteringer og teknologisk innovation. "EU skal styrkes," siger Christiansen, og tilføjer, at EU er afhængig af USA's forsvarsindustri. Han opfordrer til massive investeringer i EU's forsvarsindustri for at mindske denne afhængighed.

Kilder: Børsen, mandag, s. 14,15

Det digitale indre marked: EU’s AI-succes afhænger af techgiganternes energiansvar
Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA, skriver i en kommentar, at EU's succes i AI-kapløbet afhænger af techgiganternes erkendelse af deres betydelige energiforbrug. Under AI Action Summit i Paris præsenterede Ursula von der Leyen EU's InvestAI, der skal mobilisere 200 milliarder euro til AI-investeringer i Europa. Munk fremhæver, at EU har stærke forskere og digital infrastruktur, men mangler risikovillig kapital og bæredygtige løsninger. "Når von der Leyen siger 'åbenhed,' så er det afgørende vigtigt, også når det handler om bæredygtighed," skriver Munk. Hun påpeger, at techgiganterne endnu ikke anerkender deres rolle i energiproblematikken, og at kinesiske DeepSeek kan presse dem til at finde mere bæredygtige løsninger.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Udenrigspolitik: Genopbygning af Gaza vil koste 380 mia. kr
Ifølge Politiken står Gaza over for en enorm genopbygningsopgave, der anslås at koste 380 mia. kr. EU, FN og Verdensbanken har udarbejdet en rapport, der skitserer behovet for genopbygning af infrastruktur, boliger og sundhedssystemet. EU udtaler, at "genopbygningen af Gaza vil være lang og kompleks" og understreger behovet for en fredsløsning mellem palæstinenserne og Israel. Rapporten fremhæver, at en to-statsløsning er nødvendig for en varig fred. Arabiske stater er villige til at bidrage med op til 140 mia. kr. til genopbygningen, og Egypten planlægger et arabisk topmøde for at koordinere en fælles plan.

Kilder: Politiken, fredag

Landbrugspolitik: EU’s landbrugsvision møder kritik for manglende grønne ambitioner
I en analyse i Information diskuterer Jørgen Steen Nielsen EU-Kommissionens nyligt offentliggjorte vision for landbrug og fødevarer. Forventningerne var høje blandt grønne ngo'er, men skuffelsen er stor. "Babyskridt i den rigtige retning," siger European Environmental Bureau, mens Pesticide Action Network kalder det "endnu en forspildt mulighed." BirdLife Europe kritiserer visionen som "hovedsagelig en fastholdelse af status quo." Greenpeace bemærker "Kommissionens tunnelvision om landbrug, uden vilje til at ændre kurs." Kommissionen har dæmpet den grønne profil fra det lækkede udkast, og landbrugsstøtten forbliver arealbaseret, hvilket favoriserer store producenter. Der er også kritik af manglende handling mod skadelige pesticider.

Kilder: Information, fredag

Grundlæggende rettigheder: EU dropper ligebehandlingsdirektiv – møder skarp kritik
Ifølge Altinget.dk har EU-Kommissionen valgt at trække et ligebehandlingsdirektiv tilbage, der skulle beskytte personer med handicap mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet. Direktivet har været undervejs siden 2008, men er nu droppet, hvilket møder kritik fra flere sider. Thorkild Olsen fra Danske Handicaporganisationer kalder det et "utroligt dårligt signal", mens Marianne Vind fra EU-parlamentet udtrykker bekymring over Kommissionens manglende ambitioner: "Jeg ærgrer mig fuldstændig gul og blå over, at de trækker det." Kommissionen begrunder tilbagetrækningen med, at "ingen aftale er i sigte – forslaget er blokeret, og yderligere fremskridt er usandsynlige." Henrik Dahl fra LA støtter beslutningen og mener, at det er "en fornuftig beslutning", da han ser det som overflødigt.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Retlige anliggender: Ungarske dommere protesterer mod Orbáns reformer
Ifølge Ritzau demonstrerer ungarske dommere mod premierminister Viktor Orbáns reformer, som de mener underminerer retsvæsenets uafhængighed. Den danske dommer Mikael Sjöberg, præsident for Den Europæiske Dommerforening, deltager og udtaler: "Jeg vil sige til dem, at vi støtter dem i deres kamp for uafhængighed." EU har kritiseret Ungarn for tiltag, der presser dommeres uafhængighed, hvilket er problematisk, da et frit retsvæsen er et krav for EU-medlemskab. Orbán, der ofte er uenig med EU-ledere, især om sanktioner mod Rusland, har været regeringsleder siden 2010. Demonstrationen håber at skabe forandring, ligesom i Polen.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag