Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. juli 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 24. juli 2023

Tophistorier

Små fald før spækket kalender
I den kommende uge ventes en række vigtige nøgletal, blandt andet PMI-data fra Tyskland og eurozonen, amerikansk forbrugertillid og de første bnp-vækstat for 2. kvartal. Derudover afvikles møder i Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank, som begge forventes at hæve renten med 25 basispoint. Det skriver Jyllands-Posten lørdag.Den svenske storinvestor, Christer Gardell, mener, at den danske krone er kunstigt høj, og derfor bør danskerne overveje et skift til euro. Det skriver Berlingske lørdag. Han understreger vigtigheden af at fastholde en stabil kurs over for euroen. "Hvis man fjernede fastkurspolitikken, kan jeg ikke se nogen grund til, at den danske krone ikke ville falde til samme niveau som den svenske og norske krone. Og så ville danskerne blive 40 procent fattigere på en nat," siger Christer Gardell. I modsætning til i Sverige og Norge fører Danmark fastkurspolitik, der betyder, at Nationalbanken til enhver tid har som sin hovedopgave at holde kronens kurs stabil på lige omkring centralkursen over for euro på 7,46038 kroner. Den faste kurs over for euroen er politisk bestemt, og Nationalbanken har nærmest uanede muligheder til at håndhæve fastkurspolitikken. Man kan gribe ind på valutamarkedet ved at købe og sælge kroner og ændre renten for at påvirke strømmene på kapitalmarkedet. Det danske politiske system kan aktiveres til at gennemføre nødvendige understøttende tiltag. Under ERM II-ordningen kan Den Europæiske Centralbank støtteopkøbe i kronen, men forpligtelsen påhviler primært Nationalbanken og Danmark selv. Gardell er af den holdning, at Sverige ikke kan have en valuta, der står alene. Adspugt til, hvorfor Sverige ikke fører fastkurspolitik som i Danmark, svarer han: "Det er en langt dårligere løsning, for så har man ingen indflydelse. Jeg er ret bekymret for udviklingen i EU og det bureaukrati, som spreder sig fra Bruxelles til medlemslandene. Derfor så jeg gerne Sverige som en drivkraft for mere effektivitet i EU, og det er væsentligt nemmere, hvis man er fuldgyldigt medlem og bliver en del af euroen," siger Christer Gardell.

Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Anders Borup Christensen, cheføkonom, Dansk Arbejdsgiverforening. Han skriver blandt andet: "Dansk økonomi er bomstærk. Det er den konsensus, der har bredt sig i den danske økonomiske debat. Der er selvfølgelig udfordringer, som kræver politisk opmærksomhed, ikke mindst på sigt. Men hvis man blot ser på et øjebliksbillede, så er der generelt bred enighed om, at dansk økonomi lige nu er blandt de sundeste i EU. En af de vigtigste grunde til, dansk økonomi er kernesund, er den økonomiske politik, der er blevet ført af skiftende regeringer de seneste ca. 20 år med fokus på at øge arbejdsudbuddet. Det er en økonomisk politik ført med Finansministeriets udskældte regneprincipper som beregningsgrundlag for de gennemførte reformer. [...] I DA er vi heller ikke nødvendigvis enige i alle Finansministeriets effektberegninger. Eksempelvis er det en mangel, at der ikke foretages beregninger på ændringer af reglerne for udenlandske medarbejdere. Udenlandske medarbejdere har ydet et væsentligt bidrag til dansk økonomi, og derfor er det en blind vinkel, at der slet ikke findes regnemetoder i ministerierne til at kvantificere disse effekter. Så regneprincipperne er ikke perfekte, men de er bedre end deres rygte. Og der er ikke belæg for, at der skulle være noget helt grundlæggende skævt eller forkert i principperne - det er den aktuelle situation i dansk økonomi en klokkeklar vidnesbyrd om."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20, 20; Børsen, mandag, s. 18, 22; Berlingske, lørdag, s. 2, 4-6 (24.07.2023)

Det yderste højre stormer frem og er ved at forandre Europa
Flere af dagens og weekendens aviser beretter om valget i Spanien søndag, som tilsyneladende kommer til at trække landet mere til højre, ligesom det er set i flere europæiske lande de seneste år. Flere målinger tyder på, at nuværende premierminister Pedro Sánchez og hans socialistparti, PSOE, styrer mod et nederlag, mens højrepartiet Vox med knap 14 pct. af stemmerne bliver tungen på vægtskålen og kan danne flertal i Spanien sammen med det borgerlige parti Partido Popular (PP) med Alberto Feijóo i spidsen.Siden afskaffelsen af Francos diktatur i 1977 har fremmedfjendtlige og ultranationalistiske kræfter ikke været i nærheden af indflydelse i Spanien, men de seneste ti år er Vox stille og roligt vokset til at stå for 13-15 procent af stemmerne. Det skriver Politiken søndag. I medierne har der stået, at "Spanien kan miste sin demokratiske uskyld," og det er journalist Xavier Trias enig i. "Men det er lige så alvorligt, at en sejr til højre vil styrke dem i resten af Europa. De mørke kræfter vinder frem overalt. Det er ikke noget godt udgangspunkt op til valget til EU-Parlamentet næste år", siger han.

Højrebølgen har vundet frem i flere europæiske lande de senere år, hvor højrenationalistiske og indvandrerkritiske partier har fået positioner i regeringerne i flere EU-lande. Det skriver Jyllands-Posten i dag. I en direkte transmitteret tale til et Vox-valgmøde i Valencia glædede Italiens premierminister, Giorgia Meloni, sig over fremgangen for det spanske højreparti, som hun betragter som en tæt allieret, der vil bane vejen for "en ændring i Europas politik". "Patrioternes tid er kommet. I Italien, Finland, Sverige, Polen og Tjekkiet har vi vist, at vi patrioter kan regere og bidrage til at øge folks velstand," lød det fra Meloni. Flere peger på, at det er frygten for nye flygtningebølger til Europa og et voksende antal asylsøgere i flere EU-lande, der er en af hovedårsagerne til, at en ny højrebølge lige nu skyller gennem Europa og ændrer det politiske landkort. Læg dertil voksende utilfredshed med stigende leveomkostninger, øget økonomisk ulighed og en større forskel på levestandarden mellem land og by. Også det øgede fokus på klimatiltag spiller en rolle, hvor indgrebene ofte har store konsekvenser for landbruget, transportsektoren og borgere i udkantsområder. Det ændrede politiske fokus kan forandre og udfordre samarbejdet i EU og påvirke fremtidige beslutninger om f.eks. indvandring, klima og økonomi i EU-systemet, siger chefanalytiker Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa. "Når den yderste højrefløj går frem hos vælgerne, trækker det jo alle de andre partier med over mod højre. Det har vi også set i Danmark," siger Ditte Brasso Sørensen. Ministerposter giver adgang til at deltage i møderne i EU's ministerråd og de store EU-topmøder, hvor der træffes vigtige beslutninger. Her er det for eksempel lykkedes for italienske Meloni at sætte flere fingeraftryk på unionens migrations- og asylpolitik, som de øvrige lande har været med til at stramme. Hans Kundnani, europæisk politisk analytiker ved den britiske tænketank Chatham House, sagde for nylig til netmediet Politico, at udviklingen har tråde tilbage til den store flygtningebølge mod Europa i 2015 fra bl.a. Syrien, og han advarer om, at skiftet "kan have gennemgribende konsekvenser for EU". Højredrejningen kan ifølge Ditte Brasso Sørensen også komme til at slå igennem ved valget i juni næste år til EU-Parlamentet. Hvis målingerne holder stik, vil højrefløjen og de konservative partier blive styrket, og det kan betyde, at de højrenationale partier får en større indflydelse i visse afstemninger i EU-Parlamentet. "Det kan skabe et langt mere fløjdelt EU-parlament, hvor man ellers altid er gået efter kompromiser henover midten," siger Ditte Brasso Sørensen. Ifølge EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, var der sidste år over 330.000 illegale krydsninger ved Europas ydre grænser, hvilket er det højeste tal siden 2016 og en stigning på 64 pct. sammenlignet med året inden. Den udvikling er fortsat i 2023, og det tyder på, at Europa står foran en ny migrationskrise. En situation, der i høj grad vil være med til at styrke de højrenationalistiske partier yderligere.

Spanien har indtil videre haft en liberal udlændingepolitik, men det vil et regeringsskifte ændre på. Lederen af det spanske Vox-parti, Santiago Abascal, har tidligere meldt klart ud, at "Europa er truet af en hob af antieuropæere [...] som er uvillige til at tilpasse sig vores livsstil og lovgivning. Europa kan ikke blive ved med at acceptere migranter fra muslimske lande." Det skriver Politiken lørdag. På partiprogrammet fremhæves det desuden, at partiet ønsker national lovgivnings forrang over for EU-lovgivning og en begrænsning af EU-Parlamentets beføjelser samt modstand mod 'klimahysteri', feminisme og LGBT-foreninger.

Information bringer lørdag en analyse af sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: "Ved søndagens spanske valg kan det yderste højre komme i regering for første gang siden general Francos dage. Det kan få konflikten med den catalanske separatistbevægelse til at blusse op igen. [...] Ved parlamentsvalget søndag ser Spanien nemlig ud til at blive det næste i rækken af europæiske lande, der svinger mod det populistiske højre, og det vil markere et markant nybrud efter fem år med en venstreorienteret politik med fokus på grøn energi, kvinders ligestilling og LGBT+-rettigheder. [...] Hvis Vox kommer ind i en regeringskoalition, så vil det være første gang, siden Spanien blev demokratisk efter Francos død i 1975, at et yderliggående højrefløjsparti indtager ministertaburetter. [...] Vox har som erklæret mål at undergrave abortrettigheder, sløjfe ligestillingslovgivning, og partiet vil tilbagekalde love, der forbedrer LGBT+-rettigheder. Partiet er også et klimabenægterparti, som afviser frygt for global opvarmning som "klimafanatisme". Det vil samtidig blokere spanske havne for flygtningebåde for at undgå en "muslimsk invasion". [...] Men valget skal overraske, hvis venstrefløjen skal formå at sejre. Det, til trods for at det egentlig går relativt godt i Spanien med Sánchez som premierminister. Økonomien voksede med 5,5 procent sidste år, inflationen er lavere end i mange andre eurozonelande, og arbejdsløsheden på 13 procent er relativt lav i en spansk sammenhæng.
Sánchez har hævet Spaniens profil i EU, han har ført en progressiv, feministisk linje med flere kvinder end mænd på sit ministerhold. Men Sánchez' relationer til separatistpartierne har gjort skade, og det er lykkedes højrefløjen at portrættere ham som utroværdig og villig til at gøre hvad som helst for at holde fast i magten."

Berlingske bringer lørdag en analyse af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Det er to meget forskellige visioner for Spanien, som vælgerne står overfor ved morgendagens parlamentsvalg. Mere af det samme med den nuværende socialistiske regering eller en erhvervsvenlig reformpolitik med den konservative opposition. Spørgsmålet er, hvilken retning der vil give mest fremdrift i et land med lav produktivitet og kronisk høj ledighed? [...] For et land, hvor omkring 15 procent af aktiviteten og 20 procent af beskæftigelsen er afhængig af turisme, er det alfa og omega for den økonomiske vækst og jobmarkedet. Det blev tydeligt i coronatiden. I andet kvartal 2020 - coronakvartalet - faldt BNP i Danmark med seks procent. I Spanien var faldet på 18 procent. Men samlet set er Spanien det turistland, der økonomisk er kommet dårligst ud af coronatiden med en samlet aktivitet, der kun akkurat er blevet større end i sidste kvartal af 2019. [...] Det er ikke mindst på værdipolitikken og migrationsspørgsmål, at forskellene mellem de to fløje er blevet trukket skarpt op i medierne. Men under overfladen lurer også andre vigtige spørgsmål. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man skal håndtere separatistbevægelser - ikke mindst i Catalonien. [...] De Konservative og ikke mindst Vox er arge modstandere af et opbrud af Spanien og ønsker også en mere centralistisk stat, hvor Madrid og ikke regionerne bestemmer mest. Netop finanspolitikken kan blive afgørende i opgøret med regionerne. Det var en magtkamp mellem Madrid og regionerne under eurokrisen, der i Catalonien udviklede sig til et krav om selvstændighed. [...] Under eurokrisen gennemførte den daværende konservative regering en gennemgribende reform, der lagde de fleste beslutninger om løn og ansættelser ud på den enkelte virksomhed og dermed fjernede de kollektive forhandlinger. [...] Alt sammen var et forsøg på at forbedre konkurrenceevnen ved at dreje knapperne i den hjemlige økonomi, fordi deltagelse i euroen betyder, at man ikke kan devaluere sig ud af problemerne. [...] Sidste år kom så en stor arbejdsmarkedsreform, der havde til formål at gøre et stort indhug i brugen af tidsbestemte kontrakter. [...] Der har efterfølgende været den ønskede virkning i form af et stort skift fra løsarbejdere til normale ansættelser. [...] Det er samtidig en vigtig begrænsning for den kommende regering. EUs finanspolitiske regler træder igen i kraft næste år, og så skal der styr på de offentlige finanser. [...] De to store EU-fonde vil de kommende år sende store milliardbeløb til Spanien og andre EU-lande. Spanien har allerede modtaget 37 milliarder euro i tilskud ud af en samlet blok på 70 milliarder euro. En del målrettes de små og mellemstore virksomheder. En del også til træning og uddannelse. Det er vurderingen, at investeringerne finansieret af fælleskassen vil skabe 250.000 job og løfte BNP med 1,8-2,5 procent ved udgangen af 2024. [...] Hvis Europa skal klare sig i den globale kamp mod Kina og USA, kræver det, at alle dele af europæisk økonomi løftes. Sangria og tapas sikrer ikke vores velstand."

Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Eksisterer Spanien overhovedet? Det kan diskuteres før denne søndags valg til parlamentet i Madrid. Selvfølgelig er der spaniere, millioner af dem, og Spanien er internationalt anerkendt, medlem af bl.a. FN, EU og Nato. Så hvorfor stille spørgsmålet? Fordi det stilles af andre millioner, alle spanske statsborgere, der ikke føler sig som spaniere, men som baskere, cataloniere, galiciere, asturianere samt ganske meget andet. [...] Munder valget som antaget ud i en sejr til det konservativt-nationalistiske Folkeparti, støttet af det fascistiske Vox, kan splittelsen mellem spaniere og ikke-spaniere udvikle sig kritisk. "Den spanske stat," advarer Josep Costa, en af den catalanske uafhængighedsbevægelses ledende personligheder, "er skrøbeligere, end de fleste forestiller sig." [...] "Spanien er én nation, ikke seks, ikke fire og ikke 21, ikke multilateral, ikke lagdelt eller en tredje forbandet indretning," snerrede José María Aznar for et par år siden. Den tidligere premierminister ses af mange som leder af en dybere stat, sat sammen af finansfolk, højere officerer, gamle fascister og dele af kirken, som vil et autoritært, katolsk og centralistisk Spanien. Spanien har i de seneste 200 år været igennem fire borgerkrige, senest i 1930'erne, en europæisk rekord. Vesten har rigeligt at gøre i Ukraine, men skal nok tænke sig om i det spanske tilfælde. Det kan gå grueligt galt."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15, søndag, s. 34; Politiken, lørdag, s. 6, mandag, s. 1-6; Information, lørdag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 12-13 (24.07.2023)

Prioriterede historier

Ny front i ukrainsk-russisk udmattelseskrig er en europæisk hovedpine
Jyllands-Posten skriver søndag, at Ukraine står over for en alvorlig udfordring i forbindelse med eksporten af landbrugsprodukter, hvilket også påvirker EU. Den tidligere aftale, der sikrede eksporten af hvede, majs og oliekerner via Sortehavet til EU, er blevet droppet af Rusland. Dette sætter Ukraine i en presset situation før årets høst, da eksporten er afgørende for landets økonomi. Europa-Kommissionen arbejder på at finde løsninger for at støtte eksporten, men logistiske problemer og politiske udfordringer i nogle østlande i EU gør det vanskeligt. Nogle østeuropæiske lande har lukket deres grænser for import af ukrainske landbrugsprodukter, og selvom EU forsøgte at løse problemet midlertidigt, er der ikke nok hjælp fra østlandene. Ukraines eksport gennem EU er hovedsageligt via Rumænien, men der opstår nu yderligere hindringer i forbindelse med udskibning af korn fra Rumænien. Derfor risikerer Ukraine at miste adgangen til den vigtige eksportrute gennem EU, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for landets økonomi. EU søger at genetablere kornaftalen med Rusland gennem internationale bestræbelser, men det er en udfordrende proces. Samtidig har Ukraine udsendt en navigationsadvarsel til skibe, der sejler mod russiske havne, hvilket skaber yderligere spændinger og usikkerhed i området.

Information skriver lørdag blandt andet i sin leder: "Det er desværre efterhånden svært at blive overrasket over brutaliteten i den russiske krigsførelse i Ukraine, men vi må heller ikke vænne os til den. Derfor er der også grund til at opholde sig ved det vanvittige i, at Rusland ikke alene har vendt ryggen til den kornaftale, der sikrede fødevareleverancer til nogle af de mest nødlidende mennesker i verden, men nu også angriber kornlagre og anden infrastruktur, som gør det muligt for Ukraine at sende sin kornproduktion ud af landet. [...] Et skridt, der nu har fået Ukraine til at annoncere, at man vil se skibe med kurs mod russiske havne i samme lys. Eskalationen har sat sine spor på de globale fødevaremarkeder, hvor prisen på hvede eksempelvis er steget med 12 procent i den seneste uge, som Financial Times påpeger. [...] Samtidig var kornaftalen med til at sikre et markant fald i de ellers høje globale fødevarepriser. Det er således ikke nogen ubegrundet frygt, når EU's udenrigschef Josep Borrell nu taler om udsigten til "en enorm fødevarekrise". [...] Ruslands anslag rammer altså ikke kun ukrainerne, men også det globale syd, som Kreml ellers ofte hævder at ville drage omsorg for. [...] Selv om de russiske fremstød på kontinentet har fået en del opmærksomhed, er sandheden nemlig, at Moskvas indflydelse især baserer sig på én ting: våben. Rusland er den største våbeneksportør til Afrika, men tegner sig for under én procent af de direkte udenlandske investeringer på kontinentet og to procent af dets handel. Ved at rive kornaftalen itu demonstrerer Putin endnu en gang, at Ruslands væsentligste eksportvare lige nu er ustabilitet og elendighed."
Jyllands-Posten, søndag, s. 18; Information, lørdag, s. 2 (24.07.2023)

Det digitale indre marked

Danske Forlag vil have reguleret Facebooks brug af danske bøger og kalder på internationale aftaler
Danske forlag, herunder Politikens Forlag, Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, opdager, at deres bøger bliver brugt til at træne kunstig intelligens (AI) hos techgiganter som Facebook. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. De danske forlag ønsker nu regulering af techgiganternes brug af deres beskyttede indhold til træning af AI. Forlagene har opdaget, at kendte danske forfatteres værker, såsom Carsten Jensen, Jesper Stein og Ulla Terkelsen, er blevet brugt uden tilladelse til at træne AI-modeller som Facebooks Llama. Bøgerne er blevet taget fra en ulovlig pirathjemmeside, hvilket er et brud på ophavsretsloven. Politikens Forlag og Gyldendal har oplyst på deres hjemmeside, at de ikke tillader brugen af deres indhold til tekst- og datamining, der anvendes til træning af kunstig intelligens. Men de involverede forfatteres bøger er alligevel blevet brugt uden tilladelse. Danske Forlag, Politikens Forlag og Gyldendal har ikke et fuldt overblik over omfanget af problemet, men de ønsker at få klarhed over situationen og muligvis modernisere ophavsretsloven for at tackle udfordringen. "Det er en kæmpe udfordring. Vi arbejder på at få en fornuftig EU-regulering, som forhåbentlig kan føre til nogle internationale aftaler eller traktater," lyder det fra Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Danske Forlag.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 21 (24.07.2023)

Nyt socialt medie er svært at udtale og spild af tid
Politiken bringer lørdag en kommentar af Mette Davidsen-Nielsen, avisens kulturredaktør. Hun skriver blandt andet: "Historien viste sig at handle om den nye konkurrent til det (a)sociale medie Twitter, som Mark Zuckerbergs Meta Platforms lige har lanceret. Det hedder ikke Fred's men Threads (tråde) og skal ifølge Zuckerberg være et globalt fællesskab, der binder os sammen i fred og fordragelighed. [...] Meta har i forvejen fat i omkring halvdelen af Jordens befolkning med Facebook, Instagram og WhatsApp. Her opsuger mediet ufattelige mængder data om mennesker, som de sælger til annoncører. Indtil videre er Threads ikke lanceret i EU-landene, fordi vores databeskyttelseslovgivning gør livet lidt surt for techgiganter. Lovgivning bekymrer helt sikkert Zuckerberg mere end europæernes udtaleudfordringer. Men slutningen af ordet kan også drille - Threads bliver nemt til threats. Altså trusler, hvilket er præcis, hvad Twitters ejer Elon Musk opfatter Mark Zuckerbergs nye platform som. [... ] Lad os håbe, at EU strammer databeskyttelseslovgivningen yderligere, og at Meta ikke får lov til at overføre brugerdata fra den ene app til den anden i lande, der alligevel ikke kan udtale navnet på deres nyeste vanedannende tidsrøver."
Politiken, lørdag, s. 2 (24.07.2023)

USAs konkurrencevagthund beskyldes for korstog mod techgiganter
Chefen for USA's konkurrencetilsyn (FTC), Lina Khan, er kommet i hård modvind efter to store tabte sager mod Meta og Microsoft. Hun blev udnævnt til posten for to år siden, og det var forventet, at hun ville gå hårdt til techgiganterne. Flere politikere særligt på den amerikanske højrefløj mener dog, at hun er gået for vidt, og de truer med at skære i konkurrencetilsynets budget. Det skriver Berlingske mandag. Lina Khan har bragt FTC mere på linje med EU, hvor Margrethe Vestager som konkurrencekommissær har markeret sig markant. Sagen mod Microsoft har dog åbenbaret en skarpere fortolkning end i EU. FTC menes også at være klar til en sag mod Amazon for opkøbet af iRobot, der producerer robotstøvsugere - et opkøb, der også har fået EU's konkurrencemyndigheder på banen.
Berlingske, mandag, s. 2 (24.07.2023)

Finansielle anliggender

Mange nye investorer søger hjælp på de sociale medier
Hos nye investorer ses der en stigende tendens til, at de søger hjælp på sociale medier, da de ikke vil betale for de etablerede bankers rådgivningsservice. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Det er vigtigt, at danskerne uddannes bedre i investering og får adgang til kvalificeret information. Og der er ingen tvivl om, at bankerne kunne gøre en positiv forskel på det her område," siger direktør Nikolaj Kosakewitsch, Nasdaq Copenhagen. To af de store handelsplatforme, Nordnet og Saxo Bank, giver ingen rådgivning, men har både artikler om opbygning af porteføljer og om forskellige tendenser i markedet. " Men som privat investor skal man være opmærksom på, at rigtig meget af den information, man får i dag, er kommerciel. Handelsplatformene lever af, at folk handler. Vi og andre forsøger at uddanne kritiske investorer. Men det er dyrt, og der gives ikke tilskud til investoruddannelse," siger Mikael Bak, som er direktør i Dansk Aktionærforening. Fra EU's side er der ønske om en investoruddannelse. Derudover arbejdes der på strammere krav til marketing via sociale medier i form af en større pakke, der skal give investorer bedre vilkår.

Jacob Hvidberg, chefanalytiker og ekspert i investorers adfærd hos Danske Bank, fortæller i et interview med Jyllands-Posten lørdag, at investormarkedet har ændret sig betydeligt de senere år, men det er først nu, at de traditionelle banker begynder at røre på sig. "Der er over de seneste 10 år kommet flere reguleringer fra EU, som gør, at vi skal være meget forsigtige med at fortælle om markedet til kunder, der ikke er rådgivningskunder. Det har nok fået både os og andre banker til at blive for forsigtige. Dermed har en række investeringskunder nok været overladt lidt til sig selv. Det prøver vi nu at gøre noget ved," fortæller Jacob Hvidberg Falkencrone.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7, Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13 (24.07.2023)

Grundlæggende rettigheder

Beskyt borgerne og retsstaten - ikke religiøse dogmer
Børsen skriver i sin leder i dag blandt andet: "Der er intet godt at sige om de koranafbrændinger, Stram Kursstifter Rasmus Paludan eller andre provokatører har vakt opsigt med i år. Retten til at udøve kritik, også satirisk - af religioner, styreformer, autoriteter eller politiske programmer - er en grundsøjle i enhver demokratisk samtale og ytring. Men det kan selvsagt gøres mere begavet end at gå målrettet efter at såre, opildne til uro og skænde, hvad andre mennesker forbinder med noget helligt. I disse dage må især Sverige og Danmark - hvor koranaktionerne har fundet sted - spørge sig selv, om konturerne af en ny Muhammed-krise er ved at tegne sig. [...] Mens ingen kan forudsige følgerne af de aktuelle sammenstød, er det værd at opholde sig ved især to forhold: Det ene er, at der nu er to domstole i det svenske retsvæsen, der har afgjort, at politiet ikke havde grundlag for at forbyde specifikke aktioner med koranafbrændinger. Hvor usmagelige Paludans og andres provokationer end må forekomme, er de frie domstole og respekten for deres afgørelser essentielt i et demokrati. Det andet er, at presset for indskrænkninger vokser - så stater, ledere og religiøse repræsentanter kan slippe for fornærmelser og bruge bredt formulerede blasfemilove til at undertrykke kritiske røster. Seneste resolution fra FN's Menneskerettighedsråd om "religiøst had", som EU-landene og USA gik imod, trækker i en bekymrende retning. Som direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck skriver klogt i Berlingske, skal diskrimination, had og intolerance bekæmpes - men "hensynet til individets religiøse følelser bør ikke begrænse vores grundlæggende rettigheder": "Det er mennesker, der skal beskyttes - ikke religioner."
Børsen, mandag, s. 24 (24.07.2023)

Institut efter FNs Menneskerettighedsråds vedtagelse: ”Forbud mod blasfemi kan ikke undgå at begrænse centrale menneskerettigheder”
Berlingske bringer søndag en kommentar af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. Hun skriver blandt andet: "Mens store dele af verden har fokuseret på det afgørende NATO-topmøde i Vilnius, er der skrevet bekymrende historie i Genève. Her har FNs Menneskerettighedsråd netop besluttet at opfordre alle FNs medlemslande til at genbesøge deres nationale lovgivninger og rense ud i paragraffer, der kan "hindre forebyggelsen og retsforfølgelsen" af "religiøst had". [...] OIC - den internationale organisation, der har til formål at styrke samarbejdet mellem verdens muslimske lande, har længe kæmpet for at få indført et forbud mod blasfemi som en del af menneskerettighederne, og for tiden står OIC-landene stærkt i Menneskerettighedsrådet med i alt 19 ud af rådets 47 medlemmer. I alt 28 lande stemte for resolutionen, heriblandt Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Pakistan. 12 stemte nej, heriblandt USA og alle EU-medlemslande i rådet. Islamofobi og hadefulde handlinger, diskrimination og intolerance mod mennesker bør bekæmpes systematisk og effektivt - herunder naturligvis også had mod mennesker på grund af deres religion. [...] Forbud mod blasfemi kan ikke undgå at begrænse centrale menneskerettigheder. Det er ikke alene ytringsfriheden, der er på spil. Det gælder også tros- og religionsfriheden, der netop sikrer retten til at ytre sig om religion, som man vil. [...] Menneskerettighedsrådets FN-resolution kan være med til at legitimere autoritære staters eksisterende blasfemilove og opmuntre til skærpelse af disse. Det er ikke, hvad man kunne ønske sig fra FNs Menneskerettighedsråd."
Berlingske, søndag, s. 29 (24.07.2023)

Institutionelle anliggender

Dansk Erhverv vil tage nyt våben i brug mod tsunami af skatteregler
Nye skatteregler gør livet besværligt og dyrt for danske virksomheder, skriver Berlingske mandag. En minimumsbeskatning skal sikre, at alle de store koncerners datterselskaber rundt omkring i verden betaler mindst 15 procent i skat. Men den måde, loven er strikket sammen på, giver voldsomme udfordringer. Hos medicinalselskabet Novo Nordisk kommer de nye regler til at koste virksomheden "et væsentligt" millionbeløb. Den nye lov stammer fra OECD og efterfølgende direktiv fra EU. Den er etableret for at undgå, at nogle lande sænker selskabsskatten for meget for at tiltrække investeringer, eller at internationale koncerner flytter rundt på indtjeningen for at minimere skatten. Dansk Erhverv anbefaler, at værnsregler i virksomhedsbeskatningen bør være fælleseuropæiske.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (24.07.2023)

EU-Kommissionens klimachef trækker sig: Kaster sig ind i hollandsk valgkamp
Altinget skriver fredag, at Frans Timmermans, den ledende næstformand i EU-Kommissionen, forlader sin post i Bruxelles for at vende tilbage til hollandsk politik. Han har ambitioner om at lede en nyoprettet rød-grøn koalition bestående af det hollandske socialdemokrati, PvdA, og det grønne parti GroenLinks, op til det hollandske parlamentsvalg i november. Frans Timmermans har været en anerkendt skikkelse inden for EU-politik og var senest EU-kommissær for klimapolitik og en drivkraft bag EU's ambitiøse Green Deal. Hans afgang betyder, at der forventes en rokade i toppen af EU-hierarkiet, hvor den italienske kommissær for økonomiske anliggender, Paolo Gentiloni, forventes at overtage klimaporteføljen.
Altinget, fredag (24.07.2023)

Gang i EUs svingdør
Ekstra Bladet skriver søndag, at EU-Parlamentet har udviklet sig til en ustabil arbejdsplads for danske politikere, da mange politikere ofte forlader EU-Parlamentet for at vende tilbage til dansk politik. Opstillingerne til det næste EU-parlamentsvalg i juni 2024 er i gang, og mange politikere skifter mellem de to politiske arenaer. Dette skaber en høj grad af udskiftning i EU-Parlamentet, hvor kun tre ud af de ti politikere, der fik flest personlige stemmer ved sidste valg, genopstiller. Selvom EU-Parlamentet får stigende politisk indflydelse i Europa, betragter mange danske politiske partier stadig EU som en sekundær affære, hvilket kan bidrage til den høje udskiftning. Artiklen nævner flere eksempler på politikere, der forlod EU-Parlamentet for at vende tilbage til dansk politik eller fik nye poster i Danmark. Det kommende EU-valg forventes at være spændende, især da der er en ny regeringskonstellation, der ændrer det politiske landskab. Kampen om spidskandidater er i gang, og partierne vil forsøge at tiltrække vælgere med dygtige kandidater. EU-valget vil sandsynligvis reflektere den indenrigspolitiske stemning efter folketingsvalget og dannelse af en ny regering, og derfor bliver det et vigtigt midtvejsvalg.
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (24.07.2023)

Interne anliggender

En mindre grusom form for fascisme
Information bringer i dag en kronik af Jesper Storgaard Jensen, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Silvio Berlusconis tid ved magten drejede sig om ham selv og hans charlatanagtige magtforvaltning, men hos hans arvtager Giorgia Meloni har embedsmisbruget antaget klare fascistiske toner. [...] For det, Giorgia Melonis regering har iværksat, minder mest af alt om en ideologisk udrensning. En udrensning, der får følgeskab af en ny og overraskende arrogant måde at bruge den politiske magt på. [...] Det, der nok falder mest i øjnene på en nordeuropæisk politisk observatør, er dog den ufattelige arrogance, som den nye højrefløj lægger for dagen i sin magtforvaltning. [...] I dagens Italien, hvor moral i politik bliver stadigt sværere at få øje på, breder der sig en omfattende foragt for de regler, der gælder for almindelige mennesker. Den frihed, den italienske højrefløj har talt om i adskillige år, er i virkeligheden friheden til at gøre lige, hvad man har lyst til uden at risikere straf. [...] Venstrefløjen og dens vælgere kan således kun se til fra magtens sidelinje. Og hvem ved, måske tænker mange som en af Italiens mest kendte sociologer, den 97-årige Franco Ferrarotti. For nylig sagde han til ugemagasinet L'Espresso: "Jeg er jo født under fascismen, og jeg er bevidst om, at jeg vil dø under fascismen. Jeg kan så kun håbe på, at denne regering, takket være EU, vil iværksætte en mindre grusom form for fascisme sammenlignet med fortidens."
Information, mandag, s. 16-17 (24.07.2023)

Folkebevægelsen mod EU er i kamp mod tiden
Folkebevægelsen mod EU, et parti der har repræsenteret Danmark i Europa-Parlamentet i årtier, kæmper en hård kamp for at opnå en snært af fordums storhedstid og igen blive repræsenteret i Europa-Parlamentet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Efter at være blevet ekskluderet fra parlamentet ved valget i 2019, er partiet nu nødt til at indsamle 70.680 vælgererklæringer for at få mulighed for at stille op igen ved næste Europa-Parlamentsvalg i juni næste år. Trods over halvandet års indsamling af vælgererklæringer, står partiet kun med 2.833 erklæringer, og håbet om at nå målet synes at svinde. Erklæringerne udløber efter 18 måneder, hvilket betyder, at partiet har brug for en markant stigning i indsamlingen inden for de kommende 10 måneder. Formand for partiet, Susanna Dyre-Greensite, erkender, at det kræver et mirakel at opnå målet, men fastholder håbet og mener stadig, at det er muligt. Hun påpeger dog, at danskeres EU-skepsis er dalet, hvilket har påvirket partiets opbakning og mulighederne for at komme tilbage i Europa-Parlamentet. "For mange mennesker er EU efterhånden blevet en selvfølge. Mange har accepteret, at EU er kommet for at blive, og så mener de måske ikke, at EU-modstand kan bruges til noget," siger hun og tilføjer: "En anden ting, der er kommet oveni, er selvfølgelig brexit (Storbritanniens udtrædelse af EU i januar 2020, red.). Det blev håndteret på katastrofal vis, og det har nok skræmt mange mennesker væk fra at ville ud af EU."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (24.07.2023)

Forstå kampen om Kvanefjeld og kravet på 76 milliarder
Et australsk mineselskab kræver 76 milliarder kroner i erstatning fra Danmark og Grønland for et skrottet mineprojekt i Kvanefjeld, Grønland. Mineselskabet, Greenland Minerals, havde tilladelse til at lede efter mineraler i området siden 2007, men en lov vedtaget af det grønlandske parlament i år forbød udvinding af mineralerne, hvilket har ført til erstatningskravet. Kvanefjeld er kontroversiel på grund af miljømæssige og klimamæssige dilemmaer. Det indeholder en række sjældne jordarter, som står på EU's liste over kritiske råstoffer. Dette gør det til en geopolitisk prioritet for at sikre en stabil forsyning af disse sjældne materialer. Denne prioritet er særligt vigtig, da Kina i øjeblikket dominerer størstedelen af markedet og produktionen af disse sjældne jordarter. Erstatningskravet er en kompleks juridisk sag, da selskabet tidligere havde tilladelse, men lovgivningen ændrede sig senere. Mineselskabet hævder, at de er berettigede til tilladelsen og vil forsøge at gennemtvinge den via voldgiftsretten. Erstatningskravet på 76 milliarder kroner inkluderer også en procesrente. Prissætningen af mineprojekter som dette er udfordrende, da værdien af mineralerne afhænger af flere faktorer, herunder graden af forarbejdning og efterspørgslen på markedet.
Information, lørdag, s. 6-7 (24.07.2023)

Hollands Inger Støjberg kan blive landets næste premierminister
Information skriver lørdag, at det hollandske parti BorgerBondeBevægelsen (BBB) og dets leder, Caroline van der Plas, nu står til at blive landets største. BBB er et landbrugsparti, der er imod den grønne omstilling og klimakampen. Partiet opnåede en stor sejr ved det hollandske regionalvalg og forventes at klare sig godt ved det kommende parlamentsvalg. BBB's politiske program er dog blevet kritiseret for at være en forvirret blanding af vage positioner. De klassiske politiske partier i Holland er bekymrede for at udfordre BBB, da det har opnået stor folkelig opbakning. Europa-Kommissionen og andre EU-landes politikere følger med i udviklingen, da BBB's succes kan påvirke den grønne omstilling og klimakrav i EU.
Information, lørdag, s. 1, 8, 9, 11 (24.07.2023)

Huller i Løkkes verdensbillede
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Taler man diskret med embedsmænd i udenrigsministeriet, lyder der i disse dage et lettelsens suk. Væk er ånden fra den handlingslammede Jeppe Kofod (S) og ind ad porten er trådt den drevne Lars Løkke Rasmussen, formanden for Moderaterne, der har gjort et helt utroligt comeback i dansk politik ved at udnytte tomrummet mellem Jacob Ellemann-Jensens sygemelding og Mette Frederiksens (S) internationale jobjagt. [...] Hvis man isoleret kigger på det udenrigspolitiske område, har Lars Løkke Rasmussen formået at ruske op i en relevant debat om Danmarks udenrigspolitiske retning. [...] "Det betyder, at vi må forholde os til verden, som den er, og ikke som vi ønsker den er," lød det fra Løkke. [...] Er Lars Løkke Rasmussens pragmatiske udenrigspolitik så et nybrud? Nej, det er snarere en ny retorisk indpakning af den interessebaserede danske udenrigspolitik, som alligevel blev fulgt i praksis. [... ] Mere reelt nyt ligger der til gengæld i Lars Løkke Rasmussens udmeldinger om den danske EU-politik, hvor han har lagt op til en forstærket europæisk forpligtelse og startet den indenrigspolitisk sprængfarlige diskussion om en udvidelse af EU, der skal ske som en naturlig konsekvens af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. I forlængelse af dette har Løkke også sparket gang i en anden kontroversiel debat, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt man skal gå fra konsensus- til flertalsbeslutninger i den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik. De mange slagsmål om at finde fælles fodslag i Bruxelles kommer til at stå i vejen for EU's mulighed for at være en udenrigspolitisk aktør, lyder analysen fra Løkke. [...] Men selv om Lars Løkke Rasmussen skal roses for at sætte fingeren på nogle af de ømmeste punkter i europapolitikken, savner man en klar vision for hans politik over for fjernere egne som Kina og Afrika. [...] Slutteligt virker Lars Løkke Rasmussens visioner om et nyfundet ligeværdigt venskab med Afrika, hvor EU skal være "Afrikas foretrukne og tætteste samarbejdspartner", ude af trit med virkeligheden. Det løb er for længst kørt med Kinas enorme investeringer og den geopolitiske kamp, der allerede raser på kontinentet. En ny Afrika-strategi er på vej. Man kan godt frygte, at det bare bliver gammel vin på nye flasker."
Information, lørdag, s. 24 (24.07.2023)

Inger Støjberg har fået en magt, hun ikke bruger
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse af Henrik Hoffmann-Hansen, avisens politiske redaktør, som blandt andet skriver: "Politisk er Danmarksdemokraterne tæt på at være identisk med Dansk Folkeparti. [...] Dansk Folkeparti mener ganske vist, at der er store forskelle: At Danmarksdemokraterne er for slappe i udlændingepolitikken, for åbne for indvandring af arbejdskraft og alt for EU-venlige. Rivaliseringen mellem de to partier er efterdønninger af den lange fløjkrig i Dansk Folkeparti efter Kristian Thulesen Dahls afgang som partileder i 2021. [...] Muligvis ville Danmarksdemokraterne kunne forlige sig med en statsministerkandidat fra Venstre, hvis eksempelvis Stephanie Lose eller Troels Lund Poulsen blev partileder, men det er langtfra sikkert. [...] Det kan virke paradoksalt, da Danmarksdemokraterne fra begyndelsen havde en lidt mindre socialdemokratisk og lidt mere traditionel borgerlig profil, end Dansk Folkeparti havde med Kristian Thulesen Dahl som formand. Det havde heller ikke samme skarpe EU-modstand som DF, og i erhvervs- og skattepolitikken lød der også en smule mere liberale toner. [...] Hvor Dansk Folkeparti er med i en lang række forlig og dermed har en stående invitation til mange politiske forhandlinger på Christiansborg, står Danmarksdemokraterne uden de samme formelle muligheder. Partiet kom med i rammeaftalen om fremtidens forsvar, men prisen var, at det måtte acceptere, at EU kan komme til at spille en større rolle i dansk forsvarspolitik. Umiddelbart en høj pris for et EU-skeptikerparti, men den var Danmarksdemokraterne ligesom Dansk Folkeparti nødt til at betale. At stå uden for det forlig var trods alt ikke interessant."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (24.07.2023)

Kapitalforvalter ser Polen som Europas næste vækstmotor
Børsen skriver søndag, at kapitalforvalteren Schroders ser Polen som et særligt lovende marked for investeringer i vækstmarkederne i Europa. Investeringerne i Polen er motiveret af forventningen om, at landets økonomi vil opleve en betydelig vækst, delvis på grund af fænomenet "nearshoring", hvor virksomheder placerer deres fabrikker lokalt. Et eksempel på dette er Intel, der allerede har annonceret en stor investering i en polsk chipfabrik. Schroders har særlig interesse i investeringsmulighederne i WIG 40-indekset, der består af mellemstore selskaber, fordi markedet er likvidt og af passende størrelse til at lette handel med aktierne. Men der er også risici forbundet med investeringer i Polen, herunder inflation, der forventes at moderere sig omkring 7 procent ved udgangen af 2024, efter at have nået et højt niveau på 13 procent i maj. En anden risikofaktor er den anstrengte relation til EU, hvor Polen og EU er uenige om retsstatsprincippet, retlig frihed og institutionernes uafhængighed. En eskalering af disse uenigheder udgør en klar risiko for Polen som investeringsdestination, forklarer Danske Banks porteføljemanager Måns Joel Erik Beckeman.
Børsen, søndag, s. 22-23 (24.07.2023)

Klima

Europa er godt på vej med den grønne omstilling
Information bringer mandag en analyse af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "Den grønne omstilling af vores økonomi kræver dramatiske forandringer, men netop derfor er det vigtigt også at holde øje med de ting, som faktisk går i den rigtige retning. Og dem er der en række af. Temperaturen i Nordatlanten synes ude af kontrol, Canadas skove brænder, og dele af Europa står igen over for storme, tørke eller oversvømmelser i løbet af sommeren. Menneskeskabte klimaforandringer sker nu hurtigere, end de fleste klimamodeller forudså. Den grønne omstilling af vores økonomi inden 2050 kræver utvivlsomt meget dramatiske forandringer, men netop derfor er det vigtigt midt i omvæltningerne også at holde øje med de ting, som rent faktisk går i den rigtige retning. [... ] Først og fremmest har EU i dag noget, de færreste ville have troet muligt for blot et par år siden, nemlig en CO2-pris på omkring 85 euro per ton. [...] Det er derfor ikke noget tilfælde, at EU's mest fossilenergiintensive industrier har skåret markant i produktionen siden sidste år. Samtidig besluttede EU at udbrede CO2-handel til også at inkludere luft- og skibstrafik fra 2026 samt at indføre et nyt parallelt CO2-handelssystem omfattende vejtransport samt de fleste former for udledninger fra bygninger i 2027-28. [...] I maj 2023 faldt andelen af EU's elproduktion fra fossile brændstoffer til et historisk lavt niveau på blot 27 procent. Det var for første gang lavere end den samlede produktion fra sol og vindenergi på 31 procent. Det skyldes ikke mindst, at CO2-priserne nu driver nedlæggelsen af fossilt drevne kraftværker og skaber incitamenter for private investeringer i vedvarende energi. Subsidieæraen for direkte tilskud til for eksempel havvind er ovre i EU. [...] Det Internationale Energiagentur (IEA) opjusterede sin seneste prognose for EU's vedvarende energiudrulning i 2023-24 med næsten 40 procent. [...] Den primære opgave for EU's regeringer er derfor nu at sikre, at elnettet, strømlagringsmulighederne og power-to-x/brintproduktionen udbygges tilstrækkeligt til at sikre, at kapaciteten til at distribuere hastigt stigende mængder af vedvarende energi skabes. [...] Den grønne omstilling er Europas primære strategiske udfordring, hvilket kræver hårde prioriteringer, også i forhold til Kina. Heldigvis har vi nu priserne med os og er godt på vej."
Information, mandag, s. 7 (24.07.2023)

Mange virksomheder aner ikke deres levende råd, når det kommer til den grønne omstilling
Berlingske bringer mandag en kronik af Kathrine Weicker, senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden og ekstern lektor i Fashion Management ved CBS. Hun skriver blandt andet: "Det er mere reglen end undtagelsen i modebranchen, at bæredygtighed er en slags marketingpynt. Det så vi senest, da H&M bragte sig i endnu en greenwashingskandale, fordi deres take-backsystem viste sig at være et marketingstunt. Realiteten er, at ingen modevirksomhed formentlig har en berettigelse ud over nogle få år, hvis den fortsætter i de gamle spor og pynter sig med lånte grønne fjer uden reelt at agere bæredygtigt. [...] Presset på modebranchen er massivt fra alle sider: EU stiller nye krav, forbrugerne forlanger i stigende grad bæredygtige produkter, talentkrigen er voldsom, medarbejderne vil have et formål, og banker og investorer har taget de grønne briller på. Og med god grund. [...] Modebranchen har i mange år ikke været særligt reguleret, men for europæiske producenter er dette slut med EU's strategi for bæredygtige tekstiler, som blev lanceret i 2022, men endnu ikke er endeligt vedtaget. [...] Med store udfordringer følger som bekendt også store muligheder. Den danske modebranche har potentiale til at gå helt i front i den cirkulære modebevægelse og bidrage til at udlægge de solide skinner, som kan føre den globale industri et langt mere bæredygtigt sted hen. Netop dén tilgang kan blive en hovednøgle til udvikling og vækst for danske modevirksomheder i en verden, hvor bæredygtighed bliver "license to operate"."
Berlingske, mandag, s. 26-27 (24.07.2023)

Naturen taler: Henfald i kaos, eller begræns jer
Politiken bringer lørdag en kronik af Magnus L.H. Haslebo, medlem af modstandsgruppen Guerilla. Han skriver blandt andet: "Hvis de nuværende væksttendenser i verdens befolkning, industrialisering, forurening, fødevareproduktion og ressourceudtømning fortsætter uændret, vil grænserne for vækst på denne klode blive nået inden 2070. Konsekvensen vil blive et kaotisk fald i både befolkning og industriel kapacitet. [...] Udviklinger som disse har både positive og negative følger. De negative kan sammenfattes i det faktum, at 6 af de 9 planetære grænser for langtidsholdbar menneskelig aktivitet nu er overskredet. Klimakrise handler om grænsen for udledning af drivhusgas til atmosfæren. Mængden af CO2 i atmosfæren er nu på sit højeste i minimum 2 millioner år, mens mængden af metan i atmosfæren ikke er set højere i 800.000 år. Og den medfølgende opvarmning brager derfor derudad med dødelige konsekvenser. Sidste års hedebølge kostede i 62.000 mennesker livet - alene i Sydeuropa. [... ] Det første ser vi lige nu udtrykt ved hver af de tørker, oversvømmelser, hedebølger, skovbrande, der kun stiger i hyppighed og intensitet. Vilde oversvømmelser har ramt både i Asien, Europa og Nordamerika, hvor delstaten Vermont nu er i erklæret undtagelsestilstand. [...] Intet under, at 9 af de 10 største trusler mod den globale økonomi kan spores direkte til det politiske brandudsalg af klodens og naturens værdier og den medfølgende ødelæggelse af dem. Den vidunderlige historie om evig økonomisk vækst og fremgang nærmer sig sin endegyldige og nu uundgåeligt blodige afslutning. For fortidens vækstrater kan ikke fremskrives ud i den fremtid, der så tydeligt falder fra hinanden i takt med destabiliseringen af klodens og naturens livgivende systemer. [...] Vi skal gøre noget, alt, vi kan - ikke for at bevare et dødsdømt vækstsystem, men derimod for at gøre overgangen til liv i balance med alt andet omkring os så smertefri som muligt. Og for at definere og samskabe den fremtid, der kommer efter."
Politiken, lørdag, s. 5-6 (24.07.2023)

Ny atomdebat overbeviser ikke Margrete Auken
Børsen skriver mandag, at den danske debat om atomkraft er blevet genoplivet, hvor Folketinget drøfter den kontroversielle energiform, og virksomhedsledere overvejer mulighederne for små reaktorer. Klimakrisen, energikrisen og ny teknologi har bidraget til genopblussen af debatten. SF's Margrete Auken, som i dag også sidder i Europa-Parlamentet, var en af de fire forslagsstillere bag den beslutning, der blev truffet i 1985 om at udelukke atomkraft i dansk energiplanlægning, og hun fastholder i dag sit synspunkt og mener, at der ikke er nye vægtige argumenter for at ændre beslutningen. Auken påpeger, at de argumenter, der førte til afvisningen af atomkraft i 1985, stadig er relevante i dag. Hun er kritisk over for de nuværende tilhængere af atomkraft, der affejer modstandernes argumenter som følelsesmæssige og baseret på gammel ideologi. Auken påpeger, at det ikke kun var følelser, men også faglige argumenter og forskeres støtte, der førte til beslutningen dengang. Selvom klimakrisen er et stærkt argument, mener Auken ikke, at atomkraft er en løsning. Hun peger på, at atomkraftværker er grundlastværker, der kører kontinuerligt, hvilket ikke er en hensigtsmæssig løsning som supplement til sol og vind. Auken er også skeptisk over for den nyeste udvikling inden for små, modulære reaktorer og påpeger, at intet af denne teknologi er i kommerciel drift. Hun fastholder, at affaldsproblemet forbundet med atomkraft ikke er løst, og det vil medføre økonomiske udfordringer.
Børsen, mandag, s. 12 (24.07.2023)

Selskabers grønne påstande mødes med søgsmål
En rapport fra instituttet for klimaforandringer ved det britiske universitet London School of Economics and Political Science viser, at erhvervsvirksomheder ofte overdriver, når de præsenterer grønne strategier og klimatiltag. Og der er sket en stor stigning i søgsmål mod virksomheder, der anklages for at vildlede om klimatiltag, såkaldt greenwashing. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Greenwashing er vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, som bliver præsenteret som mere grønne og klimavenlige, end de egentlig er. EU-Kommissionen foreslog tidligere i år, at virksomheder skal kunne dokumentere præcis, hvad der ligger til grund, når de kommer med påstande om, hvor grønne og miljørigtige deres produkter er. Et forslag som Danmark bakker op om.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (24.07.2023)

Skal din bolig rives ned?
Jyllands-Posten bringer i dag en kommentar af Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank. Han skriver blandt andet: "Et ambitiøst bygningsdirektiv er på vej igennem EU-systemet. Det betyder, at vi hurtigst muligt skal have gang i den helt store renovering af bygningsmassen. [...] Klimaforandringerne er til at få øje på. Det varme vejr samt hurtig omstilling i vores økonomi har imidlertid også sendt priserne på energi ned. [...] Boligejerne bør dog være meget mere optaget af at klimarenovere deres boliger, end tallenes tørre tale viser. I løbet af i år bæres et nyt bygningsdirektiv igennem EU-systemet, og lidt afhængigt af hvordan det ender, vil en stor del af boligmassen stå et sted, hvor det er uafklaret, hvad der skal ske. Aktuelt er direktivet i forhandlinger mellem EU-Parlamentet, der er meget ambitiøst, EU-Kommissionen, der også er ambitiøs, men dog mindre end parlamentet og Ministerrådet, der forhåbentlig er mere pragmatisk. Hensigten med direktivet er, at bygningsmassen i 2050 skal være CO2-neutral. [...] Uden at være energikonsulent er det min opfattelse, at rigtigt mange boliger ikke vil kunne løftes tilstrækkeligt i energimærke til at kunne blive lovlige. Skal disse ejendomme så bare rives ned? Eller skal der arbejdes for en undtagelse for landdistrikter? Det sidste store spørgsmål er: Hvem skal udføre disse energirenoveringer? Givet at tidsfristen ser ud til at blive meget kort, bliver der helt sikkert mangel på materialer og kloge hænder. Hele Europa skal jo i gang på en gang. Næppe noget, der er befordrende i en tid, hvor vi gerne vil undgå overophedning af vores økonomi. Der er mange spørgsmål, der kræver svar i forhold til bygningsdirektivet, men det kan vise sig at være værdifuldt at få lagt en plan for, hvordan ens bolig bliver CO2-neutral i en fart."
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (24.07.2023)

Retlige anliggender

EU er urolig for retssikkerheden i Danmark - forsker advarer om følgerne for dem, der vil ud af kriminalitet
En ny rapport fra EU-Kommissionen kritiserer Danmark og advarer om, at tilliden til domstolene er i fare på grund af lange ventetider og manglende ressourcer. Det skriver Politiken søndag. Ifølge rapporten er Danmark i bunden af tabellen i forhold til den andel af ressourcer, der bruges på retssystemet, kun lige over Cypern blandt de 27 EU-lande. Institut for Menneskerettigheder deler Kommissionens bekymring og påpeger, at presset på domstolene er et af de mest alvorlige problemer for retssikkerheden i Danmark. De lange ventetider for sagsbehandling går ud over rehabiliteringsindsatsen og kan bremse udviklingen for borgere, der venter på en dom. EU-Kommissionen har allerede tidligere anbefalet Danmark at "sikre tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til retssystemet". Selvom regeringen afsatte 32,3 millioner kroner i marts 2023 for at afhjælpe de lange ventetider, mener eksperter, herunder direktør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder, at der er behov for en mere langsigtet løsning. Ventetiderne ved domstolene er steget markant de seneste år, både for domsmandssager og civile sager. Mangel på ressourcer truer retssikkerheden, da borgere og virksomheder lever i usikkerhed, og tilliden til domstolene undermineres. EU-Kommissionen offentliggør årligt rapporter om retsstatssituationen i medlemslandene, og Danmark har nu fået en klar advarsel om at håndtere problemet med de lange ventetider og manglende ressourcer for at beskytte retssikkerheden og tilliden til domstolene. Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, forventer, at der vil komme en betydelig økonomisk indsprøjtning til domstolene til efteråret, mens man samtidig gennemfører effektiviseringer inden for retsplejen. Han understreger, at der også er brug for en akut indsats nu, da retssikkerheden er i en katastrofal situation, og at man ikke kan vente på, at lovgivningen træder i kraft.
Politiken, søndag, s. 8 (24.07.2023)

Sikkerhedspolitik

Danmark har endnu ikke forstået, at energipolitik også handler om vores geopolitiske robusthed
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS og Veronika Slakaityte, forskningsassistent, DIIS. De skriver blandt andet: "Regeringens flagskibsklimaprojekt, energiøerne, er sat på pause, fordi de er for dyre. Denne pause kan med fordel bruges på at indtænke sikkerhedsaspekterne af det gigantiske energiprojekt. [...] Det ser ud til, at Danmark endnu ikke har lært lektien efter Ukrainekrigen. Nemlig at man altid skal indtænke de sikkerhedspolitiske konsekvenser og muligheder, store energiprojekter medfører. Har vi helt glemt, at det ikke bare handler om forbrugerpriser, eller at den grønne energiinfrastruktur ikke bare giver mulighed for at nå vores klimamålsætninger? Har vi glemt de sprængte Nord Streamledninger i Østersøen? Store energiprojekter bidrager også til den strategiske autonomi, som er blevet så central, efter vi med syvtommersøm fik fastslået, at energiinfrastruktur er sikkerhedspolitik. [... ] Der er flere risici forbundet med energiøerne, som indtil videre ikke ser ud til at være indtænkt. [...] I tillæg til det er der også overvejelserne om den overlappende jurisdiktion, der besværliggør fastlæggelsen af ansvar, når mange lande i og uden for EU skal blive enige om placering af infrastruktur. [...] Måske skal danskerne lære, at det at skrue ned for energiforbruget også bidrager til den fælles (energi-)sikkerhed og bør føjes til det store regnestykke? Befolkningens robusthed vil dermed blive en af løsningerne, når regnebrættet gøres op. Vi har alle elementerne klar til at udforme den nye kugleramme for beregning af omkostningerne. Men det kræver en mental ændring."
Jyllands-Posten, mandag, s. 30 (24.07.2023)

Sundhed

Alle kan få brug for et hygiejnebind
Berlingske bringer et læserbrev af Karen Melchior, MEP, som blandt andet skriver: "Af og til glemmer jeg ting. Nogle gange er det vigtigt - men de fleste gange er det heldigvis små og mindre betydningsfulde sager, der ryger i glemmebogen. En af de ting, som jeg dog ville være virkelig ked af at glemme, må så absolut være at stå uden et hygiejnebind, når min menstruation melder sin ankomst. Det har man også indset i Næstved Arena, der netop som et af de første danske spillesteder tilbyder både bind og tamponer til gæsterne på det sydsjællandske koncertsted. [...] Men faktisk er vi håbløst bagud på området i Danmark - desværre. [...] Måske er det heller ikke noget, som skal gøres gratis, men noget vi som individer, institutioner og virksomheder skal stille til rådighed på vores toiletter. [...] Fra i år forsøger vi i besøgsområderne i Europa-Parlamentet her i Bruxelles at stille menstruationsprodukter til rådighed for vores gæster. Det har jeg været initiativtager på at få indført. Nu synes jeg, at det er på tide, at danske politikere griber bolden og får set på, om det kan lade sig gøre at indføre lignende tiltag."
Berlingske, søndag, s. 31 (24.07.2023)

Dræber 450 årligt
En ny rapport om sundhed og luftforurening i København viser, at hovedstaden overskrider WHO's grænseværdier for luftforurening. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Selvom byen overholder EU's grænseværdier for mængden af fine partikler og kvælstofoxider, er WHO's anbefalinger strengere og ikke opfyldt. Rapporten fastslår, at luftforureningen i København er skyld i 450 årlige dødsfald ifølge en beregningsmodel fra Aarhus Universitet. Professor Zorana Jovanovic Andersen fra Københavns Universitet forklarer, at luften i København er renere end mange andre storbyer i Europa, men stadig farlig for sundheden på det nuværende niveau.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 5 (24.07.2023)

Udenrigspolitik

Hvad i alverden er der sket med Kinas udenrigsminister?
Det er fire uger siden, Kinas udenrigsminister, Qin Gang, sidst er set i offentligheden på trods af en tætpakket kalender. Alle møder er blevet aflyst eller udskudt, og der spekuleres i, hvad årsagen er til hans forsvinden. Det skriver Berlingske mandag. Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener, at det er udtryk for, at noget er helt galt. Han giver sine bud på, hvad årsagen kan være. På de sociale medier er der rygter om en korruptionsskandale, eller at Qin Gang skulle være blevet afsløret i en hemmelig affære. Det anser Andreas Bøje Forsby dog ikke som sandsynligt. En anden årsag kan være helbredsproblemer, men der er ingen grund til, at det kinesiske styre ville ønske at skjule helbredsproblemer. I stedet formoder Forsby, at der er opstået splid i toppen af kommunistpartiet omkring den udenrigspolitiske linje - navnlig omkring forholdet til USA. "Qin Gang lader den senere tid til at have været eksponent for en udenrigspolitisk linje, der er mindre stridslysten og selvhævdende. Det gælder især forholdet til USA," siger Andreas Bøje Forsby. Qin Gangs lange og konstruktive møde med USA's udenrigsminister Anthony Blinken for en måned siden, kan være en torn i øjet på den kinesiske leder, Xi Jinping, og Wang Yi, den tidligere udenrigsminister og nuværende topdiplomat samt chefstrateg for kommunistpartiets udenrigspolitik. "Bundlinjen er, at der kan være opstået interne uenigheder om, hvad det er for en kurs, Kina gerne vil følge i forhold til USA," lyder det fra Forsby.
Berlingske, mandag, s. 8-9 (24.07.2023)

Russerne er blevet desperate efter prestigebiler
Hakon Redder, Børsens udenrigsredaktør, skriver mandag i Indsigt blandt andet: "Carlsberg trak i sidste uge internationale overskrifter, da præsident Putin i praksis overtog de russiske bryggerier og indsatte en gammel ven som direktør. Det sikrer russerne fortsat adgang til øl af - må man formode - vestlig kvalitet. Med biler er det en fuldstændig anden sag. Nøglerne til europæiske, amerikanske, japanske og sydkoreanske bilfabrikker er overladt for lidt eller ingen betaling til især russiske statsforetagender. Det åbner dørene på vid gab for kinesiske producenter. [...] Men russerne vil have de prestigebiler, de købte i store mængder, lige indtil præsident Putin invaderede Ukraine, og en kombination af Vestens økonomiske sanktioner og de store producenters egne beslutninger om at trække sig ud af Rusland tørlagde bilmarkedet. Den noget kuriøse konsekvens er, at Armenien nærmest over night er blevet storeksportør af brugte biler til Rusland. [... ] Mens markedsandelen af biler fra Kina steg fra 8,9 til 42 pct., og russiske biler har en markedsandel på 51 pct. i et marked, der er faldet med knap 45 pct. Udnytter Kina så groft det hul, som Vestens sanktioner har skabt? Ikke helt, siger branchekilder til Novaya Gazeta. Frygt for Vestens sanktioner betyder, at de ikke investerer i egne fabrikker, men er “inviterede partnere” med begrænset økonomisk risiko."
Børsen, mandag, s. 13 (24.07.2023)

”Der er kun én løsning: To stater”
Tidligere israelsk regeringsleder og borgmester i Jerusalem, Ehud Olmert, mener det er bedre for Israel at bekæmpe terror end at undertrykke palæstinenserne. Det skriver Politiken søndag. Han efterlyser pres fra Israels venner, herunder EU og USA, for at få stoppet besættelsen af de palæstinensiske områder. Olmert argumenterer for, at det er nødvendigt med en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne, da den nuværende besættelse er en strategisk katastrofe for Israels demokrati. Olmert påpeger vigtigheden af at sikre to stater - en israelsk og en palæstinensisk. Han præsenterer en plan, som indebærer at fastholde Jerusalems status som en åben by for begge parter og opretholde grænserne før Seksdageskrigen i 1967. Planen indebærer også en udveksling af jord, så palæstinenserne får en stat, der svarer til området før 1967-krigen. Han kritiserer Europas og USA's passivitet i fredsprocessen og opfordrer dem til at presse den israelske regering for at ændre udviklingen. "Hvorfor spørger du ikke lederne i EU, hvorfor de ikke taler om det? Hvorfor spørger du ikke lederne i Washington, hvorfor USA heller ikke taler om det? Okay, de siger, at de er imod annektering, men hvad gør de for at presse den israelske regering til at ændre udviklingen? Ingen ting!" udtaler Olmert. Han påpeger, at det vil tage tid og indsats at løse konflikten, men det er nødvendigt at sikre lige rettigheder for alle borgere uanset nationalitet. Han understreger vigtigheden af at kritisere den nuværende regerings politik og mener, at mange israelere ville forstå og støtte en fredsaftale, hvis den blev præsenteret for FN og understøttet af europæiske og amerikanske stater.
Politiken, søndag, s. 3 (24.07.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
24. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark