EU i dagens aviser mandag den 24. juni 2024

EU i weekenden og mandagens aviser den 22.-24. juni 2024

Tophistorier

Frankrigs valg: En højreradikal tsunami eller højere skat på de rige
Weekendens aviser skriver følgende om det kommende valg i Frankrig:Information lørdag laver en præsentation af to af favoritterne til at danne regering ved det franske valg: Marine Le Pens højrefløjsparti, Rassemblement National (RN), og det nye Nouveau Front Populaire (NFP), som er en fælles folkefront af venstrefløjspartier. De to partier står i en meningsmåling fra mediet Politico til at høste omkring halvdelen af stemmerne mod blot 20 procent af stemmerne til præsident Emmanuel Macrons parti, Renaissance. De to fløje er dog ikke enige om ret meget andet end ønsket om at skrotte Macrons pensionsreform, der hævede pensionsalderen fra 62 til 64 år. NFP ventes at præsentere en økonomisk plan for reformerne de kommende dage, og det tyder på, at finansieringen skal betales via øgede skatter. NFP ønsker desuden at tilsidesætte EU's stabilitets- og vækstpagt, som kræver, at medlemslandenes budgetunderskud ikke er højere end tre procent af BNP og ikke må have en statsgæld, der er højere end 60 procent af BNP. De øgede skatter skal blandt andet hentes via genindførsel af formueskatten, som Macron afskaffede i sin første valgperiode. NFP's EU-program nævner begrebet "klimaflygtning" og muligheden for at skabe flere lovlige muligheder for migration samt bedre sundhedshjælp til udlændinge. Andre punkter er et stop for frihandelsaftaler og grøn protektionisme ved EU's grænser, ændre på EU's konkurrenceregler og indføre flertalsafgørelser i EU, når det handler om skattepolitik. For at sikre EU's egenindtægter, anbefales at indføre øget beskatning af de rigeste europæere på kontinentalt niveau. NFP ønsker desuden at støtte Ukraine fuldstændigt, både opbakning af landets suverænitet og levering af nødvendige våben. Højrepartiet RN har peget på deres præsidentkandidat, Jordan Bardella, som dog kun ønsker at træde ind på posten, hvis der er absolut flertal i det franske parlament. RN har ikke et decideret valgprogram, men derimod et valgpapir med partiets hovedlinjer. Et af punkterne er ønsket om at sænke det franske bidrag til EU med to til tre milliarder euro årligt. Samtidig vil partiet holde fast i den eksisterende landbrugsstøtte, som de franske landmænd modtager en stor del af. RN vil ligeledes forhandle med EU-Kommissionen om en reduktion af elpriserne på det europæiske marked. RN foreslår, at Frankrig trækker sig ud af Nato's integrerede kommando, hvilket dog først skal gennemføres, når krigen i Ukraine er slut. Indtil da skal Frankrig bidrage med militær bistand til Ukraine.

Den franske valgkamp er i gang, og der er desværre flere episoder af både fysiske og verbale angreb på politikere, som også blev set under valgkampen til EU-Parlamentet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Således blev Hervé Breuil, som er kandidat for Rassemblement National (RN), overfaldet, da han førte valgkamp i industribyen Saint-Étienne, nær Lyon.

Berlingske lørdag bringer en kommentar af chefredaktør Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: "Hvem skræmmer mest? En ny, radikal fransk venstrefløj eller Marine Le Pens højrepopulisme? Franskmændene er fanget mellem to ekstremer. [...] I dag er antisemitisme igen på fremmarch i Frankrig, men det er ikke den yderste højrefløj, som får skylden for det. Nu bliver det kritiske lys rettet mod den ekstreme venstrefløj, som plejer omgang med islamister og siden 7. oktober er gledet over i rent had mod Israel, benægtelse af Hamas-terroren og negligering af den eksplosion af had og chikane, som har ramt jøder i Frankrig. [...] Det franske valgsystem lader kun to-tre af de stærkeste kandidater gå videre til anden runde, og som meningsmålingerne står nu, vil der i mange valgkredse blive rene opgør mellem RN og et nyt valgforbund på venstrefløjen, Folkefronten, som er dannet af LFI, kommunister, grønne og socialister. [...] Der var sidste år et underskud på 5,5 procent af BNP på de franske statsfinanser, og Europa-Kommissionen har netop foreslået at sætte Frankrigs i EUs gabestok for lande med uorden i økonomien, men det lægger ingen bremse på den magiske økonomiske tænkning på den franske venstrefløj. [...] Derfor er der skabt en ny situation i fransk politik. Marine Le Pen er vant til selv at forsvare sig mod anklager om ekstremisme, men denne gang fremstiller hun også sit parti som et værn mod vilde eksperimenter. [...] Om vælgerne vil købe Marine Le Pens metamorfose til ansvarlighedens vogter, må tiden vise. Men ekstremismen på venstrefløjen er en ren foræring for hende."

Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EUs udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Ren kamikaze og et "gamble" - sådan er Macrons beslutning om at udskrive valg blevet beskrevet i nationale og internationale medier. Naturligvis fordi den yderste højrefløj efter valget i juni og juli ser ud til at indtage regeringskontorerne, og dermed vil kaste ikke bare fransk økonomi, men også europæisk politisk stabilitet og Ukrainestøtte under bussen. Hvad er Macrons plan og strategi, har mange derfor spurgt sig selv. Kan en præsident i en af EUs største økonomier overhovedet tillade sig egenhændigt at presse hele Europa ud over kanten, mens kontinentet er i krig? [...] Macron håber tydeligvis, at især Le Pens økonomiske politik, som allerede har fået markederne op i det røde felt, vil få vælgerne til at besinde sig. [...] Interessant nok vil Le Pen for eksempel hverken ud af EU eller euroen længere, selvom det tidligere stod meget højt på den Le Penske dagsorden. [...] Værst af alt vil Le Pen rulle EU-retten tilbage, en idé flere nationalkonservative skribenter i denne avis i øvrigt den seneste tid har støttet varmt op om. Et farvel til EU-rettens forrang og EU-Domstolens rolle ville imidlertid være det endelige dødsstød til det indre marked, hvor virksomheder netop ikke har skullet forholde sig til 27 forskellige, men ét fælles regelsæt, når de investerer, eller eksporterer deres varer. [...] Ved valget 9. juni »holdt midten stand« som Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, formulerede det. Det EU-konstruktive flertal i Europa-Parlamentet, som normalt udgør grundlaget for samarbejdet, kunne ånde lettet op. Alligevel er tingene markant forandret. Fremgangen til højrepopulisterne i især flere centrale medlemslande, inklusive Frankrig, varsler ilde."
Information, lørdag, s. 12-13; Politiken, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 13; Berlingske, lørdag, s. 3, 10 (24.06.2024)

Mark Rutte har vundet kapløbet om NATO-toppost - og nu venter en kø af udfordringer
Alt tyder på, at Hollands tidligere premierminister, Mark Rutte, bliver den nye generalsekretær i Nato, efter at samtlige 32 Nato-lande har peget på ham. Det skriver Berlingske mandag. Den officielle udnævnelse ventes at ske i denne uge, når Nato-ambassadørerne mødes, eller når der holdes Nato-topmøde i Washington om få uger. "Det har taget meget lang tid. Det er en kompliceret proces, men det er en ære, at det ser ud til at ske," sagde Mark Rutte til pressen i fredags. Også den nuværende Nato-chef, Jens Stoltenberg, er begejstret: "Jeg er glad for, at vi er tæt på en beslutning. Ungarn var et af de få lande, som var imod Mark Rutte, og når Ungarn nu støtter ham, så er der kun meget lidt tilbage, før han bliver valgt," lød det fra Stoltenberg i torsdags. Mark Rutte beskrives som en tålmodig person, der med sine diplomatiske evner har formået at samle både højre- og venstrefløjene i Holland gennem sine mange år som regeringschef i Holland. Han har også formået at holde et godt forhold til Donald Trump, da han var præsident - en evne, der kan blive vigtig, hvis Trump sætter sig i præsidentembedet igen senere på året.

Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Mark Rutte har formået at sno sig i det udfordrende politiske landskab i Holland, men han har også fået et mærkat som principløs. Men hans diplomatiske evner kan vise sig at være meget værdifulde i stillingen som generalsekretær for Nato, hvor der skal balanceres mellem stormagter, styrkelse af territorialforsvaret i Europa og samtidig kunne håndtere fjendtligt indstillede nationer. Lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen, siger, at Mark Rutte passer nærmest perfekt i rollen som generalsekretær. "Ingen elsker Mark Rutte, men endnu vigtigere er det, at heller ingen hader ham. Han er en kompromisfigur, og samtidig ønsker man - med tanke på den nuværende sikkerhedspolitiske ustabilitet - en fra regeringslederniveau, som kender spillet og har kontakterne på øverste hylde. Et andet plus er, at regeringschefer i vores del af verden ofte har navigeret i mindretalsregeringer og haft behov for at kunne forhandle og samarbejde bredt, simpelthen agere diplomatisk samtidig med at man skaffer resultater. Det er kvaliteter, der er i høj kurs i Nato lige nu," lyer det fra ham. Simon Otjes, lektor ved Leiden Universitet med ekspertise i hollandsk politik, er enig i den betragtning. "Nogle vil kalde ham kompromisvillig og resultatorienteret, andre princip- eller visionsløs. Rutte er i hvert fald en politiker, der laver aftaler, og som sætter gode relationer over alt andet. Det har han vist på den hjemlige politiske scene, men også internationalt med migrations-aftalen mellem EU og Tunesien, hvor han arbejdede tæt sammen med italienske Giorgia Meloni og EU's Ursula von der Leyen," siger han.
Berlingske, mandag, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (24.06.2024)

Prioriterede historier

EUs krav om registrering af arbejdstid er et bureaukratisk helvedesmonster
Flere af weekendens aviser skriver om problemerne med EU's nye lovgivning om tidsregistrering. I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "Når dommen er fuldt implementeret, skal alle borgere i EU registrere deres arbejdstid løbende, som om de var værftsarbejdere med et stempelur i 1924. Det er et vanvid, EU har kastet Unionens hundreder af millioner af borgere ud i. I stedet for et fleksibelt arbejdsliv, hvor man har mulighed for arbejde fleksibelt, når det giver mening, sådan som hundredtusinder af især funktionæransatte i mange år har praktiseret det, indføres der nu i europæisk skala en tilgang til arbejdsdagen, som ligner den, industriarbejdere levede med i 1800-tallet. [...] Men i 2019 slog EU-Domstolen så fast, at alle arbejdsgivere i EU har pligt til at indføre et registreringssystem, der løbende detaljeret kontrollerer arbejdstid og overarbejde for at sikre, at ingen arbejder for meget. [... ] Det er et bureaukratisk helvedesmonster indført af domstolsvejen i EU-regi, som har potentialet til at gøre en begejstret europæer og EU-tilhænger som mig til kritiker af projektet. For hvad er det for en ret, Den Europæiske Union nu tiltager sig for at regulere hundreder af millioner af europæeres arbejdsliv helt ned i de mest pinagtige detaljer? Og til gavn for hvem? [...] Det handler om et EU, der i stigende grad har udviklet et domstolsstyre, som nu altså griber direkte ind i alle europæiske borgeres hverdag. Parlamenterne i de enkelte lande har bare at implementere EU-Domstolens afgørelse, uanset hvad følgerne måtte være. I dette tilfælde et dybt og alvorligt indgreb i millioner af europæeres frie tilrettelæggelse af deres arbejdsliv. [...] Jeg tror, at både arbejdstagere og arbejdsgivere meget snart kommer til at opdage, hvilken barriere det kan udgøre for borgernes mulighed for at tilrettelægge deres komplicerede hverdag, der indeholder både arbejde og fritid. Og jeg tror desværre, at EU-projektet kan lide skade på grund af dette overgreb på borgernes frie fleksibilitet."

Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Lars Worre, direktør i Randers NV, som blandt andet skriver: "EU's arbejdstidsdirektiv er nu implementeret i dansk lovgivning. Den nye ordning om påtvunget registrering af arbejdstid for lønmodtagere træder i kraft pr. 1. juli 2024. [...] Vores arbejdsmarkedsregulering er i forvejen så komplet, som noget land kan drømme om. Vi har fordele af vores model, når vi sammenligner med andre lande i EU, f.eks. Frankrig og Sverige. Særligt når det kommer til fleksibilitet. Men ser man det ud fra konkurrencekraft, er vi allerede markant hæmmet i forhold til lande i Østeuropa og - ikke mindst - lande uden for EU. [...] EU-tiltaget rammer derimod ikke det, man burde gøre noget ved: den halv-illegale sjakren med især udenlandsk arbejdskraft, som i forvejen løber om hjørner med arbejdslovgivningen. Med loven om arbejdstidsregistrering presses endnu et adfærdsregulerende og frihedshæmmende regelsæt ned over de lovlydige, arbejdende danskere. Det vil, i bedste fald, intet ændre udover at belemre os med endnu et læs administrative byrder - samt masser af frustrationer. [...] At bedrive adfærdskontrol har vi set adskillige gange før i unionens ret korte historie. Men nu står vi i 2024 med krig i baghaven og med potentielle sammenstød mellem store civilisationer. Alligevel udrulles, uden videre modstand fra danske politikere, malplacerede kontroldirektiver, som mest af alt giver mindelser om det gamle Sovjetunionen. Forstår EU's ledere og deres ideologiske støtter i landene slet ikke, at det opbrud, vi så under EU-valget, først og fremmest er næret af EU selv?"
Berlingske, lørdag, s. 40; Jyllands-Posten, søndag (24.06.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Glem ikke EU's fælles udfordring med manglende arbejdskraft
Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver i en kommentar i Børsen mandag blandt andet: "Europaparlamentsvalget er nu veloverstået, og et nyt hold af danske EP-medlemmer er draget mod Bruxelles fyldt med visioner for at sætte deres aftryk på Europas fremtid. Valgkampen var fuld af vigtige dagsordner som klima, grøn omstilling, sikkerhed og forsvar, men særligt et tema glimrede ved sit fravær - spørgsmålet om, hvordan EU skal sikre tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft i EU i dag og i fremtiden. Det er nemlig ikke kun Danmark, der lider under mangel på arbejdskraft. Ser man på EU under ét, er manglen på arbejdskraft fortsat høj til trods for, at økonomierne rundt omkring i Europa kører i et langsommere gear end tidligere. Det er f.eks. omtrent hver fjerde europæiske virksomhed inden for industri og service , der stadig melder om stor mangel på medarbejdere. [... ] Med en demografisk udvikling i stærk modvind som følge af markant flere ældre uden for arbejdsstyrken kombineret med lavere fødselsrater er der desværre ikke udsigt til, at manglen på arbejdskraft i Europa vil være et forbigående fænomen. En EU-fremskrivning viser, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder i løbet af de næste ti år vil falde i 22 ud af 27 EU-lande, hvor der vil være mere end 10 mio. færre personer i den erhvervsaktive alder. Udfordringen med mangel på arbejdskraft bør derfor være et fælles anliggende i EU. Mangel på hænder begrænser europæiske virksomheders vækstmuligheder i en stadigt stigende global konkurrence, som i sidste ende kan koste vækst og velstand for EU-borgerne."
Børsen, mandag, s. 23 (24.06.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danmark kan styrke europæisk konkurrenceevne
Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen og Johann Svane, politisk chef i Danske Iværksættere, skriver i en kronik i Børsen mandag blandt andet: "For nylig skrev erhvervsminister Morten Bødskov i Berlingske , at regeringen vil gøre regulering af tech-industrien til en prioritet under det kommende danske EU-formandskab. Man må dermed forstå, at de mange love, der allerede er sat i verden på området, ikke er tilstrækkelige. [...] Teknologien vil skabe store forskydninger i de tektoniske plader, der danner rammerne for danske virksomheders og iværksætteres globale konkurrenceevne. EU har allerede vedtaget en række love på tech-området. Senest den omfattende AI Act. Derfor bør fokus ikke være endnu mere regulering - for vi kan ikke regulere os til innovation. Tværtimod er tiden nu inde til at skubbe på for, at vi udnytter de muligheder, der ligger foran os. Derfor mener vi, at det er helt afgørende, at Danmark benytter sit EU-formandskab til at prioritere konkurrencedygtighed og teknologiudvikling. Så EU og Danmark lægger sig med frem i det globale AI-kapløb frem for at blive stående på perronen og regulere os ud af ræset. [...] Danmark har en unik mulighed for at skabe forandring, især med EU-formandskabet for øje i 2025. Det er en lejlighed til at tage skeen i den anden hånd og sætte en ambitiøs teknologidagsorden, så vi sikrer et stærkt og konkurrencedygtigt Europa i fremtiden. Der er heldigvis også små positive glimt. Som da Mette Frederiksen til EU-topmødet i april gav udtryk for konkurrencesituationens alvor og sagde, at vi “skal se reformer af både det indre marked og konkurrenceevnen”. Men det er ikke nok til at stille vores bekymring for den danske regerings ambitioner for EU-formandskabet. Særligt i lyset af erhvervsministerens indlæg i Berlingske. Derfor anbefaler Danske Iværksættere og IT-Branchen, at regeringen prioriterer at sætte AI og Europas teknologiske konkurrencedygtighed i hovedsædet under det kommende EU-formandskab næste år.
Børsen, mandag, s. 23 (24.06.2024)

Hvor mange nye milliardærer kan den grønne omstilling tåle uden at miste opbakning?
Frede Vestergaard, tidligere økonomi- og energijournalist på Weekendavisen, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: "Tak til Berlingske for at sætte fokus på den milliardstore indtjening, som energihandlerne fortsat har, og som har sat en række elhandlere på listen over de 100 rigeste danskere (17/6). Mærkeligt nok går deres gigantiske indtægter - 53 milliarder kroner i 2022 - ellers under radaren. For eksempel under det nu overståede EU-valg. [...] Det uhyrlige er, at det skyldes det markedssystem, EU har opbygget for handel med energi. EU-Kommissionen fremsatte i foråret 2023 forslag til mindre justeringer for at imødekomme kritikken af de exorbitante overskud på 53 milliarder kroner i 2022 blot hos danske elhandlere. Men forslagene ændrer ikke systemet. [...] Det liberaliserede elmarked betyder, at Tyskland i praksis bestemmer elprisen i store dele af Europa, også i Danmark og Sydsverige. Med den meget store vejrafhængige strømproduktion i Danmark ville elprisen i Danmark generelt være lavere uden den tætte sammenkobling med Tyskland. Det ville være til fordel for forbrugerne, men skade producenterne af grøn strøm. [...] Hvor længe vil folk tolerere, at den grønne omstilling udklækker endnu flere milliardærer og millionærer, uden at det undergraver omstillingen?"
Berlingske, søndag, s. (24.06.2024)

Det digitale indre marked

Over hele verden ruller opgør mod mobilnarkomani. Selv natlig spærretid er på tegnebrættet
Jyllands-Posten søndag skriver om mobiltelefoner og den afhængighedsskabende adfærd, de fremmer, især blandt børn og unge. Globalt har der været et stigende fokus på at beskytte næste generationers mentale helbred gennem forskellige regulativer. I Danmark har skoler og fritidsordninger opfordret til at pakke mobiltelefonerne væk, en tendens, der også ses i Holland og Storbritannien. Den amerikanske stat Californien planlægger lignende tiltag for sine millioner af skoleelever. På det europæiske plan har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, foreslået at hæve aldersgrænsen for brug af sociale medier til 15 år i hele EU, en politik som også Socialdemokratiet i Danmark støtter. "Jeg ser det som en kæmpe global bevægelse henimod at tage et opgør med de skadelige dele af techindustrien og dens digitale produkter og insistere på forbrugernes beskyttelse og rettigheder," siger Mikkel Flyverbom, professor på CBS. Han påpeger, at techindustrien oplever sit "tobaksøjeblik", hvor det er blevet tydeligt, at visse digitale produkter er skadelige, især for børn og unge. Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, fremhæver, at politikerne verden over begynder at se digitale medier som et samfundsmæssigt problem, der påvirker børn og unges indlæring og mentale helbred. Han mener, at kampen for regulering især bør tages i EU. "Danmarks problem er, at vi er så lille et land, at techindustrien er uendelig ligeglad med, hvad vi mener," siger han. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, understreger behovet for regulering af techgiganterne. "Vi har brug for en massiv regulering af techgiganterne, så de fjerner det skadelige indhold på deres platforme og ændrer de mekanismer, der fastholder vores børns opmærksomhed og stjæler deres tid," siger hun. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) påpeger, at den hårde regulering er nødvendig. "Det skadelige indhold er stadig i lommen på vores børn og unge," siger han og tilføjer, at techregulering bliver en klar prioritet for Danmarks kommende EU-formandsskab.

Jyllands-Posten bringer desuden en kronik af Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv og Jon James, CEO i Nuuday. De skriver blandt andet: "Debatten om børn og unges brug af mobiltelefoner og tilstedeværelse på sociale medier kører med god grund på højtryk. Som forældre til børn og unge kan vi se, hvordan smartphones og de sociale medier kan opsluge vores børns opmærksomhed fra en meget ung alder. [...] Vi vil gerne give vores indspil til debatten netop nu, hvor der er udkommet et hovedværk på dansk: ”Den Ængstelige Generation” af den amerikanske psykologiprofessor Jonathan Haidt. I bogen forsøger Haidt at belyse slagsiderne ved børn og unges overforbrug af skærme og særligt sociale medier, som vi har oplevet i løbet af de seneste 15 år. Haidt argumenterer for, at omfanget af skærmtid blandt unge - omkring syv-otte timer om dagen for teenagere - og fordybelse i sociale medier kan have ekstremt negativ effekt på udviklingen af centrale sociale færdigheder blandt unge. [...] Haidt peger på fire nye normer for en sundere barndom i en digital tidsalder: ingen smartphones før 14-årsalderen, ingen sociale medier før 16-årsalderen, telefonfri skoler og mere fri leg i den fysiske verden. Vi tror dog ikke, at det kun handler om flere forbud, men at løsningen skal findes på flere fronter. Politisk, ikke mindst på EU-niveau. I skolerne. Blandt forældre og i familierne. I det bredere civilsamfund. Og sidst, men ikke mindst, blandt virksomhederne. Vi skal alle bidrage for at understøtte vores børn og unge, hvis og når de færdes på sociale medier. For vi har et ansvar for at være i kontrol over vores teknologi og vores digitale forbindelser. Vi skal ikke kontrolleres af dem.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4, 45 (24.06.2024)

Finansielle anliggender

Ny rapport: Digitale penge skal sikre centralbankernes fremtid
Bank for International Settlements (BIS) understreger i en ny rapport vigtigheden af digitale valutaer udstedt af centralbankerne som en løsning på de udfordringer, som den globale digitalisering og finansielle innovationer repræsenterer for traditionelle penge. Det skriver Børsen søndag. Rapporten fremhæver, hvordan teknologiske fremskridt og den aftagende anvendelse af kontanter har mindsket tilliden til de traditionelle pengeformer og skærpet konkurrencen fra fintech-selskaber. Den Europæiske Centralbank (ECB) er blandt de institutioner, der arbejder på at indføre digital valuta, specifikt en digital udgave af euroen. "Selv i en digital æra er centralbankernes uafhængighed og deres klare offentlige mandater understøttet af stærke offentlige finanser afgørende for at bevare stabiliteten i pengesystemerne," siger BIS i rapporten. Dette skridt ses som nødvendigt for at sikre, at der fortsat er tillid til centralbankudstedte penge frem for alternativer som kryptovaluta. Den digitale valuta fra centralbankerne, også kendt som CBDC (Central Bank Digital Currency), sikrer, ifølge BIS, at de økonomiske mekanismer bag tilliden til penge, kendt som fiat-penge, forbliver intakte, uanset om de er fysiske eller digitale. CBDC tilbyder et alternativ til bankindskud og sikrer, at borgere fortsat har adgang til et betalingsmiddel, der er uafhængigt af private banker. Desuden fremhæver BIS, at indførelsen af digitale penge ikke kun handler om tillid og stabilitet, men også kan være en kilde til indtægter for centralbankerne gennem seigniorage, som er forskellen mellem den nominelle værdi af penge og omkostningerne ved at producere dem. Både ECB og Sveriges Riksbank er i gang med at udvikle sådanne digitale penge, hvorimod Nationalbanken i Danmark endnu ikke ser grund til at udvikle en digital udgave af kronen. Ifølge ECB's planer vil der være en beholdningsgrænse på 3000 euro per person, hvis en digital euro indføres.
Børsen, søndag, s. 3 (24.06.2024)

Grundlæggende rettigheder

EU vil lade staten læse med på dine private beskeder
Berlingske skriver søndag, at et kontroversielt EU-lovforslag, der tillader overvågning af borgernes digitale beskeder for at bekæmpe seksuelt overgrebsmateriale, vækker stor bekymring for indskrænkninger af privatlivets fred. Edward Snowden, kendt for at afsløre omfattende global overvågning, kritiserer skarpt forslaget på X, hvor han beskriver det som en forsøg på at indføre masseovervågning. Han opfordrer til modstand med ordene: "Stop dem, Europa!" EU-politikere diskuterer forslaget i Bruxelles, hvor målet er at implementere "upload monitoring" til at scanne alle typer digitale beskeder, hvilket har fået kritikere til at advare mod en omfattende krænkelse af privatlivet. Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne udtrykker bekymring for, at lovforslaget vil gøre det muligt for politiet og efterretningstjenester at udføre hvad hun kalder "totalovervågning" af EU's borgere. "Det giver politiet og efterretningstjenesterne nogle masseovervågningsværktøjer i hænderne," siger hun. Den tekniske indgriben omfatter at bryde end to end-kryptering, som sikrer, at kun afsender og modtager kan se indholdet af deres kommunikation. Dette har mødt stærk modstand fra blandt andre Meredith Whittaker fra Signal, der betegner lovforslaget som "gammel vin på nye flasker" og tvivler på, at Signal kan fortsætte i EU under de nye regler. Lovforslagets intention om at beskytte børn mod misbrug anerkendes, men der er en frygt for, at det kan udvides til også at omfatte scanning for andre typer af kriminalitet. "Det starter tit med, at det handler om at beskytte børn mod misbrug. Så udvider man det til terror, og så udvider man det til almindelig kriminalitet. Så det udvider sig hele tiden, hvad man synes det er okay at scanne efter," siger Maia Kahlke Lorentzen, og advarer om, at det kan blive et redskab for massekontrol.
Berlingske, søndag, s. 14 (24.06.2024)

Institutionelle anliggender

EU-landenes kandidater til den næste Kommission ruller ind
EU-landene er begyndt at præsentere deres kandidater til næste Europa-Kommission, og der er en række kendte navne blandt kandidaterne, skriver Altinget fredag. Slovakiet nominerer landets nuværende kommissær, Maro ef ovi, til den næste periode. Letlands kommissær og udøvende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis, indstilles. Estlands premierminister, Kaja Kallas, er ikke officielt nomineret, men det er kendt, at hun går efter posten som EU's udenrigschef.
Altinget, fredag (24.06.2024)

Magtkampene presser Von der Leyen og resten af EU's topjob-kabale
Politiken bringer lørdag en analyse af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "De liberale bløder, og de nationalkonservative vokser efter valget til EU-Parlamentet. Det presser topjob-kabalen forud for topmøde. [...] Magtkampene raser mellem de politiske familier, hvor nationale partier melder sig ind og ud af grupperne i ét væk, og det kan få betydning for den topjobkabale, EU-lederne skal gøre færdig på et topmøde om en uge. Allerede torsdag stod det klart, at den liberale gruppe Renew, hvor både Venstre, de radikale og Moderaterne sidder, er blevet overhalet som parlamentets tredjestørste gruppe af den EU-skeptiske ECR, hvor Danmarksdemokraterne har meldt sig ind. Fredag tog nedsmeltningen i den liberale gruppe Renew et nyt skridt, da det tjekkiske parti ANO trak sine 7 EU-parlamentarikere ud af gruppen. [...] For de fleste i gruppen kan det synes som en lettelse at komme af med det korruptionsplagede parti, som i de flestes øjne er mere nationalkonservativt end liberalt. Men midt i fordelingen af EU-magten er timingen yderst uheldig. Det svækker nemlig den koalition af den konservative gruppe EPP, den socialdemokratiske S&D og de liberale, som har aftalt at sætte sig på magten igen i EU-Parlamentet. [...] Allerede på en middag mellem EU-lederne mandag aften gjorde den italienske leder Georgia Meloni indsigelser mod den automatik. [...] Det naturlige ville derfor være, at Meloni skal være med til at fastlægge topjob-kabalen, når lederne mødes igen i næste uge, og måske endda gøre krav på en af dem. Det ville i givet fald være udenrigschef-posten, som Estlands liberale statsminister Kaja Kallas ellers er stillet i udsigt. [...] Hvad skal Meloni - som nationalkonservativ - med den post? Og vil hun være klar til at sætte forholdet til von der Leyen over styr ved at rippe op i den kabale, som allerede er lagt, hvor von der Leyen fortsætter i kommissionen, Kallas som udenrigschef og den tidligere portugisiske statsminister António Costa bliver rådsformand? [...] De Grønnes nyvalgte ledere i EU-Parlamentet, Bas Eickhout og Terry Reintke, har straks benyttet chancen for at presse von der Leyen til flere grønne indrømmelser mod et løfte om at stemme for hende, når hendes mandat kommer til afstemning, sandsynligvis 18. juli. [...] Meloni og De Grønne er dog langtfra de eneste, som presser von der Leyen. Fra hendes eget parti, EPP, kommer der også krav om at lytte til befolkningerne og tage bestik af valgresultatet. [...] "Stemningen internt i EPP er, at hvis vi ikke leverer de næste fem år på migration, og på økonomisk vækst og inflation, så folk kan mærke en forbedring i deres økonomi, og på alle aspekter af sikkerhed hvad enten det gælder krig eller migration, så bliver 2029 et gyservalg. Bare se, hvad der sker i Frankrig lige nu. Det skal ikke undervurderes, det er alvor, det her", siger en central EPP-kilde."
Politiken, lørdag, s. 16 (24.06.2024)

Stemmeret eller stemmepligt?
I Berlingske kan man lørdag og søndag læse debatindlæg om valgdeltagelsen ved det netop overståede EU-valg. Berlingske bringer søndag et debatindlæg af Christian Nørgaard, København. Han skriver blandt andet: "I efterdønningerne fra valget til Europa-Parlamentet står det klart, at vi bør gøre noget for at motivere den danske befolkning hen mod en følelse af større demokratisk forpligtelse. [...] I nogle lande, eksempelvis i Belgien og i Australien, har man for længst indført pligt til at stemme, fordi man dér anser det for en samfundsfunktion - og der giver pligten typisk en højere valgdeltagelse, om end sanktionerne for ikke at møde op er milde. Der kan være flere modeller, skulle man vælge at indføre det i Danmark - og pligten vil ikke forhindre vælgerne i møde op at stemme blankt." I Berlingske lørdag kan man læse et debatindlæg af Flemming Bækkeskov, Gentofte, som blandt andet skriver: "Chefredaktør Tom Jensen forsøgte i Berlingske 15. juni at komme med en forklaring på, hvorfor vi ved europaparlamentsvalget i Danmark - til forskel fra en række andre EU-lande - ikke oplevede større tilslutning til højrefløjen. Et flertal af storbyernes vælgere stemte på venstrefløjspartier. [...] Forklaringen på tilslutningen til venstrefløjspartierne er den enkle, at mere end halvdelen af Danmarks befolkning er afhængige af indkomst fra det offentlige som løn- eller bistandsmodtagere. Mange vælgere er nervøse for Socialdemokratiets tendenser i retning af mere borgerlige dyder - blandt andet besparelser og nedskæringer i det offentlige - og giver så SF m.fl. deres stemmer.
Berlingske, lørdag, s. 14, søndag, s. 34 (24.06.2024 05:34)

Interne anliggender

Erhvervsstyrelsen finder 14.000 fejl i oversættelse af ny lov
Erhvervsstyrelsen har identificeret talrige fejl i de danske oversættelser af EU-lovgivningen, hvilket skaber store udfordringer for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark. Det skriver Børsen søndag. Irene Andreasen, administrerende direktør i Gartnernes Forsikring, udtrykker stor frustration over situationen, da disse oversættelsesfejl potentielt kan føre til påbud eller påtaler fra Finanstilsynet. "Vi møder en meget hård myndighed, som ikke giver plads til forståelse for, at vi kan have fortolkningstvivl. Det gør det svært at navigere i," siger hun. Kent Damsgaard, direktør i brancheforeningen F&P, kritiserer ligeledes de mangelfulde oversættelser. "Vi varetager over 4000 milliarder kroner af danskernes hårdt optjente pensionsmidler. Vi vil gerne gøre tingene fuldstændig efter bogen, ordentligt og redeligt. Men når vi ikke kan finde ud af, hvad der er ordentligt og redeligt, fordi der er tusindvis af fejl i de lovtekster, vi får, så er det meget vanskeligt for os at agere i," forklarer han. Finanstilsynet påpeger, at tilsynet er opmærksomt på problemerne med fejloversættelser og bestræber sig på at adressere problemet. "Finanstilsynet er ikke bekendt med, at virksomheder har fået tilsynsreaktioner, fordi de har orienteret sig i en retsakt, der indeholder fejl, f.eks. er oversat unøjagtigt. Vi gør fra dansk side en stor indsats for at fange eventuelle fejloversættelser," siger vicedirektør i Finanstilsynet Rikke-Louise Ørum Petersen. Endvidere indikerer Erhvervsministeriet, at der mangler ressourcer til at rette op på oversættelsesfejlene, men understreger vigtigheden af korrekte oversættelser og vil indgå i dialog med både EU-Kommissionen og andre medlemslande for at forbedre kvaliteten af de danske oversættelser. Denne situation belaster tydeligt virksomhederne, der står med en snarlig tilføjelse af omkring 6000 siders EU-regulativer, hvoraf mange er behæftet med oversættelsesfejl.
Børsen, søndag, s. 8 (24.06.2024)

Unge vælgere er ikke så progressive, som vi troede. Det er måske det, der kommer til at redde Europa
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Desiree Ohrbeck, cand.mag, Seattle. Hun skriver blandt andet: "Europa står i en identitetskrise. Desillusioneret vakler kontinentet imellem, hvem det gerne vil være, og hvilke værdier det bryster sig af. Det nylig overståede EU-parlamentsvalg satte om noget fingeren på, hvad Europas befolkning mener om kontinentets udvikling. Højrepartier i Frankrig, Tyskland, Belgien, Østrig og Italien gik markant frem. [...] For få år siden var de unge vælgere optaget af miljøet - og kunne ikke drømme om offentligt at tilkendegive, at de stemte til højre for midten. Sådan er det ikke længere. [...] Selv tror jeg, at udviklingen for en stor dels vedkommende kan tilskrives en reaktion på wokeness og den evige debat om kolonialisme og skyld og skam - og på Europas demografiske udvikling og konsekvenserne af indvandring. [...] Hvis udviklingen i Europa mod højre ikke skal eskalere og blive endnu mere radikal, gør politikerne klogt i at reagere på stemmeresultaterne. Sker det ikke, kommer ikke alene det europæiske kontinent til at lide i form af restriktioner af vores frihed - det gør i høj grad også ganske almindelige muslimer, der bor fredeligt og lever som demokrati-elskende, deltagende borgere. [...] Danmark har ført en fornuftig indvandrings-, immigrations- og flygtningepolitik - og det er måske dét, det danske EU-parlamentsvalg afspejlede. [...] Der skal radikale, men nødvendige ændringer til, for at Europa kan bevare sin identitet. Måske har de unge vælgere fået nok af, at der gøres nar af deres fædreland, deres grundlov, deres værdier - noget, de politikere, deres forældre valgte, tillod? Måske er unge vælgere ikke så progressive, som vi tidligere har antaget - til gengæld ser det ud til, at de ser fremtiden klarere end deres forældre og bedsteforældre, når de stemmer."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (24.06.2024)

Klima

Vi udkæmper to krige, der ikke må tabes
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "De seneste meningsmålinger i Europa viser, at indsats mod klimaforandringen fortsat er på toppen af borgernes ønskeseddel. Men der er nogenlunde lige så mange, der mener, at indsatsen for at styrke sikkerheden ved oprustning og bistand til Ukraines forsvar mod den russiske aggression er vigtigst. Det er et problem ved spørgemetoden, at de to opgaver opstilles, som om de skal konkurrere med hinanden. [...] Der er tale om to krige, som vi ikke må tabe, hvis kommende generationer skal have et ordentligt liv. Én, der skal afgøres de nærmeste år, og en anden, der skal vindes ved at standse CO2-forureningen inden 2050. I Ukraine skal det afgøres, at Rusland ikke kan vinde, så både Putin og andre despoter afskrækkes effektivt fra at starte nye erobringskrige. På klimafronten skal vi om kun et par årtier revolutionere hele vort forbrugs- og produktionsmønster til at standse den globale opvarmning og de stadig flere massive naturkatastrofer, der ledsager den. [...] Det vil alt sammen føre til hidtil usete folkevandringer, der vil skabe mange nye konflikter. Derfor må aktuelle statsfinansielle vanskeligheder ikke bremse tempoet i klimaindsatsen. [...] Det er en sammenhæng, der må indarbejdes i de økonomiske modeller. Og for at sikre folkelig opbakning - nationalt, europæisk og globalt - må man sikre en fair byrdefordeling både mellem rige og fattige mennesker i det enkelte land og mellem landene i EU. [...] Tempoet i den grønne omstilling må ikke svækkes, fordi det er lykkedes Europa at skaffe erstatning for den russiske gas til overkommelig pris. [...] Hvis risikoen ved grønne energiinvesteringer skal blive overskuelig for private investorer og statskasser i EU, skal udviklingen understøttes af en gradvist stigende fælles afgift på CO2-holdige brændsler, der sikrer langsigtet rentabilitet i grønne energiinvesteringer. Det kan sætte gang i ekstra og langsigtede investeringer i det nødvendige udstyr. I mellemtiden skal man ikke udelukke sig fra kinesisk udstyr, så længe der ikke er sikkerhedsproblemer ved at bruge det. [...] Der er brug for meget hurtigere myndighedsbehandling og oprydning i lovgivning, som spænder ben. Og der er brug for at mildne konfliktens hensyn mellem klimainvestering og naturbevarelse og sikre lokalt medspil."
Berlingske, lørdag, s. 11 (24.06.2024)

Landbrug

Danmark sidder for bordenden, når EU's landbrugsstøtte skal genforhandles. Nu udlægger fødevareministeren de danske prioriteter
Når EU's landbrugsstøtte skal genforhandles næste år, bliver det fødevareminister Jacob Jensen (V), der sætter sig for bordenden, da Danmark har EU-formandskabet i andet halvår af 2025. Det skriver Altinget fredag. Danmark har fire ønsker til den nye plan, hvilket blandt andet omhandler udfasning af den direkte landbrugsstøtte samt flere grønne krav til landbruget. "Dermed har vi en konkurrencefordel fra dansk side, fordi vi netop allerede er frontløber på mange af de grønne områder," fastslår fødevareministeren. Det er Jacob Jensens ønske, at regelsættet bag landbrugsstøtten forenkles, og at støtten først udbetales, når landmændene kan fremvise konkrete resultater. Jensen siger, at det ikke er nogen hemmelighed, at medlemslandene har forskellige prioriteter, men han tror, det er realistisk at skubbe landbrugsstøtten i en grønnere retning. Tidligere på året blev landbrugspolitikken justeret, hvilket blandt andet betød, at kravet om braklægning af fire procent af landbrugsarealet blev sløjfet. Ifølge Jensen betyder det ikke, at landbrugspolitikken er blevet mindre grøn, men derimod at landene har mere fleksible muligheder. Han vil dog arbejde på, at Danmark fortsat beholder kravet om fire procent brak. EU-Kommissionen skal beslutte, om det er muligt.
Altinget, fredag (24.06.2024)

Dansk landbrug er kørt af sporet
Information bringer mandag en analyse skrevet af Jørgen Steen Nielsen, journalist, som blandt andet skriver: "Alt mens Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard og Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding i skrivende stund er i de afsluttende armlægninger i den grønne trepart om landbrugets og miljøets fremtid, fremlægger Greenpeace en bunke statistikker, som ifølge organisationen dokumenterer, hvad en professor i landbrugsøkonomi advarede om allerede for 14 år siden: Dansk landbrug har valgt et forkert spor. De aktuelle statistikker sammenligner dansk landbrug med landbruget i det øvrige EU. Og de fortæller blandt andet, at den stærke industrialisering med fokus på animalsk produktion og eksport har gjort det danske landbrug til EU's mest kødproducerende pr. indbygger, herunder med flest svin pr. indbygger. [...] Udviklingen har ifølge statistikkerne resulteret i, at Danmark er det mest opdyrkede land i EU og blandt de lande i EU, der har den største kvælstofforurening og de største drivhusgasudledninger per hektar. Samtidig har Danmark mindre beskyttet natur end noget andet EU-land. [...] I hele verden er det kun Bangladesh, der er mere intensivt opdyrket end Danmark. Det gør også Danmark til EU's klart mest opdyrkede land, foran Ungarn med 45% opdyrket areal. [...] Nu sidder parterne i den grønne trepart med aben. Inden juni er gået, skal de levere deres svar på den opgave, de blev stillet i kommissoriet fra regeringen i december sidste år: At 'understøtte, at der gennem dialog, samtænkning og fælles forpligtelser skabes grundlag for en samlet langsigtet løsning for fremtidens landbrug i Danmark'."
Information, mandag, s. 1, 8 (24.06.2024)

EU's nye naturmål vil sætte skub i indsatsen for biodiversiteten i landbruget
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Julie Cherono Schmidt Henriksen, som er chefkonsulent og teamleder for klima og natur ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Hun skriver blandt andet: "Den 17. juni vedtog EU's ministerråd en naturgenopretningsplan, der giver bindende biodiversitetsmål for alle medlemslande. Ud over at alle lande skal udlægge 20 pct. af deres samlede areal til beskyttet natur, sætter EU nu også bindende mål for naturen på produktionsarealer. Det er en sejr for naturen og for den fortsatte udvikling af indsatser for at øge biodiversiteten i dansk landbrug. [...] De nye målsætninger fra EU er helt i tråd med Innovationscenter for Økologisk Landbrugs arbejde for at kvalificere indsatserne for biodiversiteten i og omkring markerne. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at natur og fødevareproduktion skal fungere i samspil og give hinanden nytteværdi, så effektiv fødevareproduktion går hånd i hånd med hensyn til natur og biodiversitet. [... ] Forskning viser, at biodiversiteten på økologiske landbrugsarealer er 30 pct. højere end i det konventionelle landbrug. Det er derfor positivt at se, at netop økologisk landbrug er nævnt i EU's nye naturgenopretningsplan som eksempel på et produktionssystem, der har 'multiple and significant benefits on the protection of biodiversity'. [...] EU's naturgenopretningsplan giver vind i sejlene for det fortsatte arbejde for at finde de bedste tiltag til gavn for både biodiversitet og fødevareproduktion på produktionsarealerne i dansk landbrug. Her kan og vil økologiens fokus på at drive landbrug og producere fødevarer uden brug af pesticider og i balance med omgivelserne spille en helt afgørende rolle."
Jyllands-Posten, mandag, s. 26 (24.06.2024)

Fødevareministeren har ikke tid til at vente på EU - derfor skal dansk landbrug gå forrest med klimaafgift
På trods af at fødevareminister Jacob Jensen (V) mener, at det ville være en god idé at regulere landbrugets klimaudledninger på EU-niveau, tror han ikke, at den løsning ligger lige for. I stedet foreslår han at indføre klimaafgifter på dansk landbrug, skriver Altinget fredag. Jensens udmelding hænger ikke helt sammen med partifællen Morten Løkkegaards udtalelser under valgkampen til Europa-Parlamentet, hvor han sagde, at der "meget snart" vil komme EU-kvoter på landbruget. Både Løkkegaard og Jensen er dog enige om, at europæiske kvoter for landbruget er vejen frem. "Det er klart, at det er den retning, vi arbejder for. Helt grundlæggende er det en god idé at skabe så ens vilkår for vores landmænd i Europa som muligt. "Vi skal gå forrest og vise, at vi kan levere resultater. Vi kan ikke vente på alle mulige andre. [...] Vi bliver nødt til fra dansk side at gå foran sammen med vores landmænd, som sidder med i den grønne trepart," siger Jacob Jensen.
Altinget, fredag (24.06.2024)

Migration

Mord på Middelhavet ... hvad kommer det os ved?
Politiken søndag bringer en kommentar af chefredaktør Amalie Kestler. Her kan man blandt andet læse: "En ubærlig dokumentar satte i denne uge fornyet fokus på det, vi godt ved, men helst ikke vil høre om: migranterne i Middelhavet. [...] Ifølge BBC's indsamlede materiale, som Politiken fortalte om i denne uge, er der flere tilfælde, hvor den græske kystvagt har kastet migranter og flygtninge i havet. Overlevende øjenvidner og ofre fortæller, hvordan de har fået bundet strips om hænderne, inden de blev skubbet over bord. [...] Det er også svimlende at tænke på, at Grækenland lige nu anslås at huse mindst 1,2 millioner migranter og op mod 200.000 flygtninge - i et land med 10 millioner indbyggere. Det er naturligvis uholdbart for Grækenland, hvis økonomi ikke har det for godt i forvejen. Men hvis svaret bliver scener som dem, der ses i BBC-dokumentaren, må man bare sige, at EU og hele asylsystemet har spillet fallit. EU gør faktisk noget. Tidligere på året vedtog EU-Kommissionen en fælles aftale om asyl- migrantområdet. Grundreglen i systemet i dag er, at man skal søge asyl til det første land, man ankommer til. Og denne regel har lagt uforholdsmæssigt meget pres på lande som Grækenland og Italien. Fremover kan de øvrige medlemslande selv vælge, om de vil aflaste disse frontlinjelande ved enten at tage imod nogle af asylansøgerne eller hjælpe økonomisk med 20.000 kroner per ansøger. De kan også vælge at støtte lande uden for EU med at bekæmpe migrationsstrømmene til Europa. EU-kommissæren bag aftalen, Ylva Johansson, siger, at aftalen vil beskytte EU's ydre grænser mere effektivt, være mere solidarisk og hjælpe sårbare asylansøgere mere. Men hvis effektivt til at 'beskytte EU's ydre grænser' betyder mere af den græske kystvagt, vil det i al fald ikke være til at bære."
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (24.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Ferieø i Middelhavet blev pludselig truet med krig
I Berlingske kan man mandag læse, at Cypern, en østat i EU og populært feriested, pludselig er blevet trukket ind i en konflikt mellem Israel og Hizbollah. Ifølge Anne Kirstine Rønn, postdoc ved London School of Economics, er Cyperns geografiske placering tæt på Libanon afgørende, idet det gør øen sårbar over for militære konflikter i regionen. "Først og fremmest betyder Cyperns geografiske placering, at de er rigtig sårbare. Cypern ligger kun cirka 250 kilometer fra Libanon, og det vil sige, at de er i Hizbollahs skudlinje, hvis der skulle opstå en større krig," siger hun. EU har reageret skarpt på truslerne fra Hizbollah, med en talsmand der klart understreger, at trusler mod medlemsstater er trusler mod hele unionen: "Enhver trussel mod en af vores medlemsstater er en trussel mod EU," lød det. Rønn påpeger, at situationen er en betydelig sikkerhedspolitisk bekymring for EU, som potentielt kan påvirke regionens stabilitet og dermed også unionens sikkerhed. Anne Kirstine Rønn advarer også om, at Hizbollahs trusler ikke er tomme ord. "Det er ikke bare tomme ord, når Hizbollah siger, at de kan gå ind og volde skade mod Cypern," siger hun.
Berlingske, søndag, s. 10 (24.06.2024)

LA-ordfører vil have EU på banen i ammunitionssag
Berlingske mandag skriver, at danske soldater mangler ammunition og derfor er tvunget til at råbe "bang" under øvelser. Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, kritiserer EU for ikke at kunne matche ammunitionsproduktionen i lande som Nordkorea, hvilket han finder pinligt. "Det er jo helt til grin, at et industrialiseret vesteuropæisk fællesskab i EU ikke er i stand til at levere kvantitativt på samme niveau, som man er i for eksempel Nordkorea. Det er faktisk dybt, dybt pinligt," siger han. Han påpeger, at Europas manglende evne til hurtigt at justere kritisk produktion som ammunitionsproduktion er problematisk, især når sikkerhedspolitiske situationer ændrer sig. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forsikrer, at der skal være tilstrækkelig uddannelses- og træningsammunition til at uddanne soldaterne tilfredsstillende. Samtidig understreger han tilliden til, at forsvarschefen vil adressere eventuelle udfordringer på politisk niveau. Ifølge Carsten Bach er manglen på ammunition en direkte konsekvens af internationale konflikter, der øger global efterspørgsel. "Der er krig i Ukraine og krig mellem Israel og Hamas. Det gør jo bare, at forsyningerne er svære at få til et lille, fredeligt kongerige i Skandinavien. Der er mere brug for ammunitionen andre steder i verden," siger han. Han fremhæver nødvendigheden af, at den kommende EU-Kommission skal fokusere på overordnet styring af våben- og ammunitionsproduktion for at undgå, at nationale særinteresser bliver afgørende. "Det korte af det lange er, at vi i EU simpelthen ikke er omstillingsparate nok i forhold til industriproduktion. Det bliver et af de vigtigste emner for en kommende kommission," siger han.
Berlingske, mandag, s. 6 (24.06.2024)

Sundhed

Sundhedsrisiko stopper fire års dispensationer til forbudt sprøjtemiddel
Efter fire år, hvor danske kartoffelavlere har fået dispensation til at anvende sprøjtemidlet Reglone, ændrer Miljøstyrelsen kursskifte, da nye beregninger viser, at naboer til kartoffelmarkerne risikerer at blive påvirket af sprøjtemidlet, skriver Information lørdag. Torsdag meddelte Miljøstyrelsen beslutningen om af afslutte dispensationen til anvendelse af Reglone. "Når Miljøstyrelsen ikke kan vise sikkerhed for menneskers sundhed, så skal der naturligvis ikke udstedes dispensationer. Jeg ønsker ikke, at der bliver brugt Reglone i Danmark, og vi skal væk fra at give dispensationer og i stedet få udviklet alternativer til Reglone," skrev miljøminister Magnus Heunicke (S) i en kommentar til Information. Dispensationerne har været kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening, og præsidenten, Maria Reumert Gjerding, er begejstret for udmeldingen. "Det er godt, at myndighederne nu endelig vægter hensynet til natur og folkesundhed højere end hensynet til landbruget," siger hun. I 2015 konkluderede EU's agentur for fødevaresikkerhed (EFSA), at der er en række "kritiske bekymringspunkter" forbundet med anvendelsen af Reglone. Risikovurderingen viste en uacceptabel risiko for både markarbejdere, forbipasserende, beboere og for fugle. Reglone blev derfor forbudt i EU i 2019. Dispensationerne i Danmark har været givet på baggrund af en særlig bestemmelse om "nødsituationer" i EU-reglerne. Nødsituationen bestod ifølge Miljøstyrelsen i, at de danske kartoffelavlere ikke havde noget fornuftigt alternativ til Reglone, og at forbuddet derfor ville få konsekvenser for produktionen. Den nye konklusion skyldes ændringer i beregningerne af en referenceværdi fastsat i EU. Kartoffelbranchen tager afgørelsen til efterretning. "Vi accepterer Miljøstyrelsens vurdering baseret på de nyeste EFSA- og Nordzone-guidance og ønsker selvfølgelig kun at bruge midler, hvor der kan anvises sikker anvendelse," skriver Carl Heiselberg, formand for Danske Kartofler, i en kommentar til Information.
Information, lørdag, s. 1-14 (24.06.2024)

Udenrigspolitik

Hvad blev der af hungersnøden i Gaza?
Christian Egander Skov, ph.d., forfatter til bogen "Borgerlig krise", konsulent ved Tænketanken Prospekt og redaktør på Årsskriftet Critique, skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag blandt andet: "Hvor blev den egentlig af, hungersnøden i Gaza? I foråret var ingen i tvivl om, at den var på vej. [...] Omtrent en million mennesker var ifølge en rapport fra det FN- og EU-støttede initiativ Integrated Food Security Phase Classification (IPC) akut truet af en hungersnød. [...] I april hævdede den venstreorienterede ngo Oxfam i en analyse, der byggede på IPC-rapporten, at indbyggerne i det nordlige Gaza kun fik 245 kalorier om dagen. Mindre end en dåse bønner og kun 12 procent af de 2.100 kalorier, et menneske har brug for. Det er den slags kost, man dør af. Ifølge ngo'ens danske chef, Lars Koch, var det ikke blot en tragisk følge af krigen. [...] Endelig har EU fulgt trop og anklaget Israel for at bruge sult som et våben. Situationen i Gaza er ifølge EUs udenrigschef, Josep Borrell, en 'menneskeskabt katastrofe'. Altså en israelsk skabt katastrofe. [...] Når nu den almindelige palæstinenser faktisk har haft vanskelig ved at få fat i fødevarer, hvad er så årsagen til det, når vi ikke kan sige, at det skyldes målrettet israelske forsøg på at udsulte palæstinenserne? Her kender vi i virkeligheden godt svaret. Og svaret er Hamas. Dette efterlader os med et andet og mere ubehageligt spørgsmål: Hvorfor har vestlige medier, politikere, internationale organisationer og græsrodsbevægelser været så villige til at købe en fejlagtig påstand om Israels målrettede brug af hungersnød som våben?"
Berlingske, mandag, s. 15 (24.06.2024)