EU i dagens aviser mandag den 24. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik:  EU styrker forsvarsevnen inden 2030
Lea Wind-Friis og Karin Axelsson har skrevet en nyhedsanalyse i Politiken om EU's beslutning om at styrke Europas forsvarsevne inden 2030. EU's 27 lande har enstemmigt vedtaget en plan, der kræver betydelige investeringer i forsvar, hvilket er en historisk udfordring. Den danske statsminister, Mette Frederiksen, har været en central figur i at fremme denne dagsorden. Ursula von der Leyen præsenterede EU-Kommissionens hvidbog 'Readiness 2030', der fokuserer på både militær og civil beredskab. "Så det er sandt, at vi begyndte mere snævert, men nu er det modnet til at handle om 'Readiness 2030'", sagde von der Leyen. Økonomisk er der udfordringer, da EU skal finde finansiering, muligvis gennem budgetændringer eller fælles gæld.

Christian Jensen skriver i et debatindlæg i Politiken om nødvendigheden af at genopfriske den nordiske ånd i en tid præget af militarisering og politisk ensretning. EU's forsvarskommissær, Andrius Kubilius, understreger vigtigheden af "gennemførelse, gennemførelse, gennemførelse" i EU's 2030-plan for militarisering, hvilket Jensen sammenligner med Mette Frederiksens opfordring til "køb, køb, køb". Jensen argumenterer for, at mens oprustning er nødvendig for at beskytte demokratiet mod autokrati, er det afgørende at finde et kulturelt modstykke til militariseringen. Han fremhæver Nordens historiske evne til at skabe kulturelle bevægelser, der fremmer humanisme og internationalt udsyn.

John Kierulf, i sin kommentar i Berlingske, argumenterer imod Danmarks deltagelse i et europæisk atomvåbensamarbejde under EU's rammer. Han fremhæver, at atomvåben er destruktive og ikke kan skelne mellem militære og civile mål, hvilket gør dem ubrugelige som forsvar. Kierulf påpeger, at deltagelse i et sådant samarbejde vil bryde Danmarks forpligtelser under ikke-spredningstraktaten (NPT) og kan føre til, at Danmark må træde tilbage fra traktaten, hvilket kun Nordkorea har gjort. Han advarer om, at lande med atomvåben vil være de første mål i en konflikt. "Atomvåben er ikke en garanti for beskyttelse mod angreb eller for fred - tværtimod."

Jacob Heinel Jensen skriver i sin analyse i Berlingske om de europæiske lederes reaktioner efter møder med Donald Trump. Mark Rutte, NATOs generalsekretær, følte sig beroliget efter mødet med Trump, som han beskrev som "absolut positivt". Men Jensen advarer om, at Trumps holdninger kan ændre sig hurtigt, påvirket af hans nærmeste rådgivere, som ofte er NATO- og EU-skeptiske. Michael Wolffs bog "All or Nothing" fremhæver, at "Boris forstod, at han altid skulle hviske Trump i øret. Det var nøglen til den reelle magt." Jensen understreger, at europæiske ledere som Rutte, Macron og Starmer skal være opmærksomme på Trumps skiftende holdninger og de rådgivere, han omgiver sig med.

Julie Schneider, Berlingskes Europa-korrespondent, analyserer Danmarks indflydelse på EUs forsvarsplaner. Statsminister Mette Frederiksen har spillet en central rolle i at fremme målet om et stærkt europæisk forsvar inden 2030. Ursula von der Leyens besøg i København ses som en anerkendelse af Danmarks indsats. Frederiksen har advokeret for, at Europa skal kunne forsvare sig selv, hvilket blev støttet af EUs ledere. Uenigheder om forsvarsfinansiering og opfattelsen af truslen fra Rusland, især fra Sydeuropa, udfordrer dog processen. »Det kræver politisk lederskab, og at vi gør i Europa, som vi gør i Danmark,« siger Frederiksen.

I en artikel i Børsen analyserer Leonora Marienklund Klint EU's seneste forsvarspolitiske beslutninger, herunder en ny oprustningspakke på 800 mia. euro og en deadline for EU's selvforsvarskapacitet inden 2030. Mette Frederiksen har været en central figur i at fastsætte denne deadline. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har igen nægtet at støtte en fælles erklæring om støtte til Ukraine. Emmanuel Macron leder en "koalition af villige lande" for at sikre sikkerhedsgarantier til Ukraine. Ursula von der Leyen bemærker, at "medlemslandene er frit stillet til at bruge deres egne penge på våben fra dem, de ønsker." Diskussionen om forsvarsudgifter er også blevet bredere, hvilket afspejler forskellige prioriteter blandt EU-landene.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 4,16; Berlingske, lørdag, s. 14, søndag, s. 32,33; Børsen, lørdag, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: Erdogans greb strammes: EU bekymret over anholdelsen af Imamoglu
Ifølge Ritzau har anholdelsen af Istanbuls borgmester Ekrem Imamoglu skabt international bekymring, især i EU. Det franske udenrigsministerium udtaler, at fængslingen "udgør et alvorligt angreb på demokratiet" og understreger, at "respekten for disse forpligtelser er et centralt element i vores forbindelser såvel som forholdet mellem Tyrkiet og EU." Tyskland kræver en retfærdig rettergang og understreger, at politisk konkurrence ikke bør foregå gennem domstole. Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, deler bekymringen. Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad er fængslingen af Istanbuls borgmester Ekrem Imamoglu en kritisk milepæl i Tyrkiets demokratiske deroute. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udtrykt kritik af udviklingen. Hetav Rojan fra Københavns Professionshøjskole siger: "Risikoen for at blive isoleret er en del af Ankaras kalkule." Trods kritik fra EU er der tvivl om, hvorvidt Erdogan vil møde en kold skulder fra Vesten, da Tyrkiet spiller en vigtig rolle for både EU og NATO. Ifølge Politiken har Tyrkiets præsident Erdogan strammet grebet om landet, hvilket har ført til protester mod arrestationen af hans politiske rival, Ekrem Imamoglu. Demonstrationerne i Istanbul blev mødt med tåregas, og flere blev anholdt for provokerende opslag på sociale medier. EU har tidligere haft Tyrkiet på vej mod medlemskab, men Erdogans autokratiske tendenser har ændret dette. Karabekir Akkoyunlu bemærker: "Tyrkiets demokrati har været døende i det seneste årti. Den seneste udvikling kan blive dødsstødet."

I en leder i Kristeligt Dagblad diskuterer Sidsel Nyholm Tyrkiets demokratiske tilbagegang under præsident Recep Tayyip Erdogan, der har elimineret politiske rivaler og undermineret demokratiske institutioner. Anholdelsen af Istanbul-borgmester Ekrem Imamoglu, en stærk oppositionsfigur, ses som et forsøg på at svække oppositionen før det kommende præsidentvalg. "CHP's leder kalder anholdelsen 'et kupforsøg mod vores næste præsident'." EU's fokus på Ukraine og USA's manglende fordømmelse af Erdogans handlinger gør internationalt modpres usandsynligt. Erdogans Tyrkiet bevæger sig mod autokrati, men der er håb om, at oppositionen kan overleve og udfordre regimet.

Gunnar Willum skriver i en analyse i Berlingske, at Erdogans anholdelse af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, markerer et skridt mod diktatur, mens Europa tøver med kritik. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understregede, at "Tyrkiet må opretholde demokratiske værdier," men Europa har brug for Tyrkiet i konflikten med Rusland. Tyrkiet har en stor hær og våbenindustri, der er afgørende for NATO. Erdogans handlinger kan ses som et forsøg på at cementere magten, velvidende at Europa og USA vil tøve med at reagere kraftigt. Den tyrkiske oppositionspolitiker, Bilal Bilici, påpeger, at EU "måske ikke har råd til at provokere Tyrkiet."

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag, s. 14; Kristeligt Dagblad, søndag, mandag, s. 1,9; Politiken, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Danmark markerer EU-formandskab med stort arrangement i Aarhus
Ifølge en artikel fra Ritzau markerer Danmark sit EU-formandskab med et arrangement i Aarhus den 3. juli, hvor Ursula von der Leyen og Europa-Kommissionen møder den danske regering. Arrangementet inkluderer en europæisk gadefest med koncerter. Statsminister Mette Frederiksen udtaler: "Vi skal bruge brydningstiden til at skabe et endnu stærkere Europa, der opruster og forsvarer sine demokratiske samfund og Ukraines fremtid i Europa." Danmark vil i de næste seks måneder lede EU-møder og fremvise landet for Europa.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Andre EU-historier

Handel: Virksomheder udfordret af ny global handelsorden
Ifølge Ritzau er frygten for en handelskrig med USA en væsentlig faktor bag den faldende forbrugertillid i Danmark. EU er også berørt, da USA's præsident, Donald Trump, har indført told på varer fra EU. Tore Stramer fra Dansk Erhverv udtaler: "Med Trump i Det Hvide Hus og de udmeldinger, der kommer, så er usikkerheden bare ekstraordinært stor i øjeblikket." Forbrugertilliden er på det laveste niveau siden 1980'erne, hvilket kan påvirke den danske økonomi negativt, hvis forbruget falder yderligere.

I en kronik i Børsen stiller Lars Nyhegn Eriksen spørgsmålstegn ved, om virksomheder er tilstrækkeligt forberedte på den nye globale handelsvirkelighed, hvor standardiserede globale strategier udfordres. EU og OECD's regler om global minimumsskat er under pres fra USA, hvilket påvirker virksomhedernes skatteplanlægning. Artiklen fremhæver, at virksomheder skal tilpasse sig nye told- og skattekrav for at minimere omkostninger og optimere markedsservice. Der er behov for opdaterede data og strategisk indsigt for at navigere effektivt i denne komplekse situation. "Den amerikanske præsident har nærmest erklæret krig mod OECD's og EU's regler om global minimumsskat."

Otto Brøns-Petersen, analysechef hos Cepos, argumenterer i sin analyse i Børsen for, at EU's svar på Trumps handelskrig ikke bør være gengældelsestold, men snarere en styrkelse af frihandlen. Han påpeger, at EU selv er protektionistisk og bør undgå at forværre situationen ved at indføre yderligere told, da det primært vil skade EU selv. "EU er desværre selv relativt protektionistisk og var langtfra nogen uskyldighed, før Trump provokerede," bemærker Brøns-Petersen. Han foreslår, at EU i stedet fokuserer på at indgå flere frihandelsaftaler, afvikle handelsbarrierer og revitalisere det indre marked for at styrke sin position uden at eskalere konflikten.

En leder i Berlingske diskuterer den stigende tendens blandt danskere til at boykotte amerikanske varer som reaktion på Donald Trumps politik. Artiklen argumenterer for, at denne boykot er kontraproduktiv, da den spejler Trumps protektionisme og kan skade danske virksomheder, der er integreret i amerikanske værdikæder. "Det føles nu usigeligt godt ikke at handle med forrædere," skriver kommentator Jarl Cordua, men lederen påpeger, at boykotten er symbolpolitik, der ikke løser de reelle problemer. Artiklen opfordrer til at støtte EU og styrke europæisk uafhængighed i stedet for overfladiske handlinger.

Sigurd Schmidt skriver i et debatindlæg i Børsen, at handelskrigen mellem USA og Europa, initieret af Donald Trumps protektionistiske politik, har skabt økonomisk uro og udfordringer for EU. EU-Kommissionen har reageret med et forslag om modtariffer og søger at diversificere sine handelsrelationer, især med asiatiske lande som Kina og Indien. "EU's modsvar vurderes at være fornuftigt og balanceret," understreges det. EU's konkurrenceevnekompas, som fokuserer på innovation, teknologi og forsyningssikkerhed, er centralt for at styrke EU's markedsposition. Danske virksomheder opfordres til at udnytte nye markedsmuligheder i et grønnere EU og på vækstmarkeder i Asien.sdx

Kilder: Børsen, lørdag, søndag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 2

Udenrigspolitik: EU’s rolle i Mellemøsten: For passiv og for afhængig af USA?
Artiklen fra Politiken diskuterer EU's rolle i Israel-Palæstina-konflikten. Hugh Lovatt fra European Council for Foreign Relations kritiserer EU for ikke at gøre nok for at fremme en tostatsløsning og for at være for afhængig af USA's politik. Lovatt mener, at EU bør udvide samarbejdet med arabiske lande og overveje sanktioner mod Israel for aktiviteter i besatte områder. Vicepræsident for EU-kommissionen, Kaja Kallas, har opfordret Israel til at stoppe sine militære operationer. Lovatt siger: "Europa lever i det værste fra begge verdener."

I analysen i Information kritiserer Rune Lykkeberg europæiske lederes dobbeltmoral i deres håndtering af krigsforbrydelser i Rusland og Israel. Mens EU har iværksat sanktioner mod Rusland for at beskytte Ukraine, har de undladt at handle mod Israel, der fortsætter militære angreb i Gaza og på Vestbredden. "De vestlige regeringer kan ikke påberåbe sig uvidenhedens eller afmagtens uskyld," understreges det, da de er bevidste om situationen, men undlader at sanktionere Israel. EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, har opfordret til våbenhvile, men Israel nævnes ikke i EU's erklæringer. Europas ledere har midler til at sanktionere Israel, men nægter at bruge dem, hvilket i praksis giver Israel frie hænder.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 6; Information, fredag

Konkurrence: Italien bygger Europas største solcellefabrik for at frigøre EU fra Kina
Ifølge Politiken arbejder italienske ingeniører på Europas største solcellefabrik for at mindske EU's afhængighed af kinesisk teknologi. EU-Kommissionens Clean Industrial Deal sigter mod at gøre Europa mere konkurrencedygtigt og mindre afhængigt af fossile brændsler. Fabrikken på Sicilien, støttet af EU, udvider sin produktion for at forsyne flere europæiske lande. Simone Tagliapietra siger: "Jo mere Europa er sammenkoblet, jo hurtigere kan vi fremme elektrificeringen." Planen inkluderer også udvidelse af det europæiske energinet.

Et debatindlæg i Jyllands-Postenfokuserer på sammenhængen mellem konkurrenceevne og sikkerhed i EU, især i lyset af situationen i Ukraine. For at finansiere et styrket forsvar kræves økonomisk vækst, hvilket forudsætter bedre rammer for erhvervslivet. EU-Kommissionen har foreslået en omfattende regelforenkling for at lette byrden på virksomhederne. "En regel ind, to regler ud"-princippet foreslås for at forhindre regelværket i at vokse. Der er behov for en ny tilgang, der forener politiske mål med klog regulering. Dette vil styrke EU's konkurrenceevne og sikre økonomiske midler til forsvar og sikkerhed.

Kilder: Politiken, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 30

Migration: EU vil oprette udrejsecentre i tredjelande for afviste asylansøgere
Ifølge en artikel i Politiken har EU-Kommissionen præsenteret et forslag om at etablere udrejsecentre i tredjelande for at håndtere afviste asylansøgere mere effektivt. EU's migrationschef, Magnus Brunner, kalder den nuværende hjemsendelsesrate for uacceptabel. Ursula von der Leyen udtalte: "Vi ønsker at indføre et ægte europæisk system for tilbagesendelse." Forslaget har mødt blandede reaktioner, hvor nogle ser det som en nødvendig løsning, mens andre frygter menneskerettighedskrænkelser. Forslaget skal godkendes af EU-Parlamentet.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten kritiserer Per Clausen, medlem af Europa-Parlamentet, og Clara Turms EU-Kommissionens nye forslag om deportation af afviste asylansøgere til ikke-EU-lande, hvilket ses som et skridt mod højre og en potentiel trussel mod fundamentale rettigheder. Forslaget sammenlignes med "Rwanda-modellerne" fra Danmark og Storbritannien og kritiseres for at skabe en juridisk gråzone, der gør det svært at dokumentere menneskerettighedskrænkelser. "Det er et 'trick', der måske nok er behændigt for højrefløjen, for ude af øje kommer let til at betyde ude af sind," skriver forfatterene. Artiklen argumenterer for, at EU bør vælge en mere human og effektiv tilgang til flygtningeproblematikken.

Kilder: Politiken, lørdag; Jyllands-Posten, mandag, s. 29

Udenrigspolitik: EU's interne stridigheder om oprustning og støtte til Ukraine
Ifølge en artikel fra Ritzau og AFP vil flere europæiske ledere, herunder Ukraines præsident Zelenskyj, mødes i Paris for at diskutere en våbenhvile i Ukraine. På et EU-topmøde i Bruxelles opfordrede Zelenskyj EU til at øge den militære støtte til Ukraine, hvilket 26 ud af 27 EU-lande lovede at gøre. Ungarn var det eneste land, der ikke tilsluttede sig. Zelenskyj udtalte, at "intet havde ændret sig" efter en våbenhvileaftale mellem Trump og Putin. Rusland er kritisk over for udsigten til fredsbevarende styrker fra Europa i Ukraine.

Jesper Kongstad analyserer i sin artikel i Jyllands-Posten de interne stridigheder i EU om militær oprustning og støtte til Ukraine. EU-Kommissionens plan "Readiness 2030" møder modstand mellem nord- og sydeuropæiske lande, hvor sidstnævnte, som Spanien og Italien, ikke ser samme behov for hurtig oprustning som de nordlige lande. Mette Frederiksen understreger nødvendigheden af oprustning for at undgå krig og opfordrer sydeuropæiske lande til at lytte til frontstaterne. "Ved dagens afslutning må man gøre op med sig selv, om man vil forsvare vores kontinent eller ej," sagde Mette Frederiksen. Samtidig blokerer Ungarn for støtte til Ukraine, og EU's udenrigschef Kaja Kallas kæmper for opbakning til en ny støttepakke.

Kilder: B.T., fredag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Klima: Helsingørs borgmester kritiserer Heunicke i PFAS-sag
Ifølge Politiken kritiserer Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, miljøminister Magnus Heunicke for at lade kommunen fastsætte grænseværdier for PFAS i skorstensrøg fra en lokal teflonfabrik. Heunicke afviser kritikken og påpeger, at der ikke findes EU-grænseværdier for PFAS i luft. Han siger: "Der findes ikke nogen EU-grænseværdi på PFAS i luft, og der er ikke nogen steder i verden, vi kan kopiere det fra." Indtil en national grænseværdi er på plads, skal Helsingør Kommune selv fastsætte midlertidige grænseværdier.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 2

Økonomi: EU's økonomiske fremtid: Optimisme trods udfordringer
I en kommentar analyserer Jeppe Christiansen EU's økonomiske fremtid i lyset af globale markedsændringer og politiske beslutninger. EU står over for udfordringer som energiforsyning og overregulering, men der er optimisme omkring vækst, især i Tyskland, der har vedtaget store investeringsprogrammer. "Den politiske medvind, når det gælder forsvar og sikkerhed, er uhørt stærk i hele EU," hvilket understøtter en ny vækstperiode. EU's afhængighed af import, især fra USA, vil dog fortsætte i en årrække. Samtidig fremhæves det, at en stærk allieret som Canada kan styrke EU's position i en global kontekst.

Kilder: Børsen, mandag, s. 14,15

Sundhed: Friis: EU's kemikalielov svigter kvinder
Sigrid Friis, medlem af Europa-Parlamentet (R), skriver i et debatindlæg om behovet for et kønsperspektiv i EU's kemikalielovgivning, Reach. Hun fremhæver, at kvinders sundhed ofte overses i EU's miljølovgivning, og at hormonforstyrrende stoffer og kemikalier truer kvinders fertilitet. Friis understreger, at "forskningen har i alt for mange år taget udgangspunkt i mandekroppen som 'normalen'", hvilket har ført til manglende viden om, hvordan skadelige stoffer påvirker kvinder. Hun opfordrer til, at EU's lovgivning opdateres for at beskytte kvinder og fremtidige generationer bedre, og at der indføres et kønsperspektiv i Reach.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Arbejdsmarkedspolitik: Rekordmange i job – men handelskrig kan true væksten
En artikel i Ekstra Bladet beskriver, at det danske arbejdsmarked oplevede en stigning i antallet af lønmodtagere med 5500 personer i januar, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Palle Sørensen fra Nykredit bemærker, at en handelskrig mellem EU og USA kan få konsekvenser på længere sigt. Tore Stramer fra Dansk Erhverv udtaler: "Hvis handelskrigen eskalerer mellem EU og USA, så er der desværre en betydelig risiko for, at jobvæksten herhjemme går væsentligt ned i fart."

Kilder: Ekstra Bladet, fredag