EU i dagens aviser mandag den 25. november 2024

EU i weekenden og mandagens aviser den 23.-25. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Klima: Det vigtigste i aftalen fra Baku
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om afslutningen på klimatopmødet COP29 i Baku:

Flere aviser lister hovedpunkterne i den indgåede klimaaftale: 1. De rige lande skal bidrage med 300 milliarder dollar årligt i klimafinansiering til de fattigere lande, hvilket er en fordobling i forhold til sidst, når man korrigerer for inflation frem mod 2035. 2. Hvis de fattige lande skal nå deres klimamål og kunne stå imod klimaforandringer, er der behov for et trecifret milliardbeløb, og derfor opfordres rige lande til at samarbejde for at rejse 1.300 milliarder dollar årligt. 3. Landene er ikke kommet nærmere en løsning på, hvordan vi får nedbragt udledningen af drivhusgasser, herunder omstilling fra fossile brændsler. Der blev lavet et udkast, som bl.a. EU mente var for svagt, og det blev ikke vedtaget. Punktet blev derfor udskudt til næste år. 4. Siden Paris-aftalen i 2015 har verdens lande forsøgt at få den sidste del af aftalen omkring klimaregnskab på plads. Det lykkedes at opnå enighed omkring reglerne for klimaregnskab. 5. Et punkt, der fyldte meget, handlede om finansiering og ikke mindst om, hvem der skal bidrage til finansieringen på de 300 milliarder dollar. Traditionelt har Kina og en række andre lande været undtaget for at betale til udviklingslandene. Ifølge FN's klimakonvention er Kina et udviklingsland, men landet har udviklet sig siden vedtagelsen af konventionen, og det ser ud til, at Kinas rolle ændrer sig i den nye aftale, da landet bidrager gennem Verdensbanken. 6. På sidste møde besluttede landene at fastsætte et mål for klimatilpasningsindsatsen, hvilket blev diskuteret i år. Landene nåede frem til, at der skal udarbejdes nationale tilpasningsplaner, men de konkrete løsninger og mål afsluttes først på næste års klimatopmøde. Her skal alle lande aflevere klimahandlingsplaner med mål for de kommende årtiers reduktioner. Dokumenter, som FN's klimachef Simon Stiell har kaldt "århundredets vigtigste dokumenter". 

Klimatopmødet var præget af kaos og utilfredshed, og flere forhandlere forlod møderne i vrede under de sidste dages forhandlinger. Ministrene fra EU advarede om risiko for kollaps, og da den endelige aftale blev vedtaget efter forsinkelser, skete det under voldsomme protester fra en række udviklingslande, skriver Information mandag. Nigeria og Pakistan, der begge har været hårdt ramt af klimakatastrofer de seneste år, kaldte vedtagelsen en "fornærmelse", og Pakistans repræsentant gjorde opmærksom på, at støtten ikke er "velgørenhed, men en moralsk forpligtelse" fra de rigeste lande, som er skyld i klimaforandringerne. COP29 har handlet meget om finansiering, og EU og USA har ønsket at gøre op med fordelingen af rige og udviklingslande, hvor Kina, Sydkorea, Singapore og de arabiske oliestater stadig har status som udviklingslande. Kina udleder mere CO2 end EU og USA tilsammen, hvorfor det bør afspejles i regnskabet, ifølge forhandlerne. Jens Mattias Clausen, tidligere rådgiver i Klimaministeriet og ansvarlig for COP-forhandlingerne i den grønne tænketank Concito, bifalder derfor, at Kina har accepteret, at alle bidrag fra Verdensbanken og andre multilaterale finansieringsinstitutioner nu kan tælles med som klimastøtte. Det betyder, at Kina i praksis bidrager til klimafinansiering, selv om de ikke er forpligtet til det i aftalen.

På trods af at EU-forhandlerne ikke fik indfriet ambitionerne om en reduktion af CO2-udledninger, roser formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, søndag på X den nye klimaaftale. "Jeg hilser COP29-aftalen velkommen. Den markerer en ny æra for samarbejdet om klima og finansieringen heraf. Den vil føre til investeringer i ren energi, nedbringe udledninger og styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer. EU vil fortsætte i front og fokusere på at støtte de mest sårbare," skrev von der Leyen, ifølge Ekstra Bladet mandag. 

Information bringer mandag et interview med Connie Hedegaard, tidl. EU-klimakommissær. Hun deltog ikke selv på dette års klimamøde, men underskrev i sidste uge sammen med en række klimafolk en erklæring om, at FN's COP-møder ikke længere "egner sig til formålet". FN's årlige Emission Gap-rapport slog i oktober fast, at vi uden mere vidtgående klimamål styrer direkte mod temperaturstigninger på knapt tre grader inden udgangen af dette århundrede. Det gælder temperaturstigninger, der vil få voldsomme konsekvenser for kloden, men den alvor har man ikke kunnet opleve ved dette års klimatopmøde Baku. Hedegaard og hendes medunderskrivere er frustrerede over manglen på dedikation og handling og ønsker at reformere konceptet. "Grundlæggende er det enormt vigtigt, at vi har den internationale ramme, og det er vigtigt, at der er legitimitet omkring den. For det første, fordi FN's klimatopmøder har spillet en væsentlig rolle over de seneste 30 år. Dem, der arbejder med biodiversitet, som jo kun mødes hvert andet år og slet ikke har samme setup med IPCC (FN's klimapanel, red.), skeler jo nok lidt misundeligt til rammerne på klimaområdet," siger Hedegaard. Hun undrer sig over, at der er så mange deltagere til topmødet og mener, at man kommer længere med mindre topmøder, hvor man kan fokusere på et særligt tema. Ifølge hende nytter det ikke, at "man sidder og bruger 14 dage på at forhandle en enkelt sætning. I takt med at klimaforandringerne accelererer og konsekvenserne bliver stadig mere mærkbare, må det også være muligt for os at indse, at processen skal gøres endnu bedre, mere effektiv," lyder det fra Hedegaard. Også Danmarks førende klimaprofessor, Sebastian Mernild, er dybt skuffet over aftalen, skriver Jyllands-Posten mandag. "Det er dybt skuffende, at man ikke kunne nå til enighed om i højere grad at udbygge den vedvarende energi," siger han og kalder det "bekymrende", at de grønne mål fra sidste års COP28-møde ikke er blevet genbekræftet i år. "Der bliver ikke leveret dét, der skal leveres," konkluderer han. Klimaminister Lars Aagaard (M) kaldte det "enormt trist", at aftalen ikke kom videre fra sidste års klimatopmøde i Dubai om at udfase fossile brændstoffer. 

Med afslutningen på klimatopmødet og de manglende fremskridt beretter faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI), Tyra Grove Krause, om nogle af de konsekvenser klimaforandringerne medfører i Danmark. Det skriver Berlingske mandag. Statens Serum Institut er tovholder på flere EU-overvågningsprojekter, som skal registrere de første tegn på ændringer. Nogle er her allerede, oversvømmelserne og de varme somre. Oversvømmelser øger risikoen for bakterier og infektioner, og højere temperaturer introducerer nye dyrearter såsom flåter og tigermyg, der kan overføre denguevirus. Derfor er lande i Nordeuropa nødt til at berede sig på nye tilstande og måder at operere på sygdomsområdet.
Kilder: Information, mandag, s. 9, 8-9, 6-7; Ekstra Bladet, mandag, s. 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 2; Berlingske, mandag, s. 8-9; Altinget, søndag, lørdag, fredag; Politiken, lørdag, s. 6; Børsen, mandag, s. 12

Klima: Unge på COP29: EU må træde i karakter efter valget af Trump
Dagens og weekendens aviser bringer en række kommentarer, debatindlæg, kronikker m.v.

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Sigrid Skou Hansen, Selma De Montgomery, Wiktoria Wojciechowska og Salam El Youssef Aktivist, alle aktivister i Den Grønne Ungdomsbevægelse. De skriver blandt andet: "FN's klimakonference COP29 er i sin slutspurt, og vi har set statsledere og forhandlere flyve ind fra hele verden for at definere den globale klimapolitik. Men med valget af Donald Trump er USA stort set ude af forhandlingerne, da Trump-administrationen anses for at være både upålidelig og uambitiøs. [...] Lige nu er forhandlingerne stagneret. Det understreger nødvendigheden af, at EU og Danmark træder i karakter og sætter barren højere for ambitiøs klimahandling. Vi skal gå forrest i at reducere vores udledninger og levere ambitiøse klimaplaner. Når USA leverer mindre, må vi levere mere. [...] I starten af 2025 skal landene, der har underskrevet Parisaftalen, fremlægge deres klimaplaner for at reducere udledninger. COP er en mulighed for, at Danmark og EU kan vise klimalederskab ved at indikere, at vi har tænkt os at gøre vores klimaplan ambitiøs. Hvis ikke vi i EU har kapaciteterne til selv at gå forrest, hvordan kan vi så forvente det af andre? Valget af Donald Trump giver en mørkere nuance til videnskabens allerede sorte klimakonklusioner. [...] Trump har planer om at bore efter endnu mere olie. Der bliver altså lagt op til fossil ekspansion frem for udfasning, selv om videnskaben siger, at der ikke er plads til et eneste nyt fossilt projekt, hvis vi skal forhindre klimakrisen i at eskalere uden for kontrol. [...] EU har stået for over en femtedel af de historiske CO2-udledninger. Vi har et enormt ansvar og kan ikke længere skjule os i skyggen af USA."

Ekstra Bladet skriver i sin leder mandag blandt andet: "Det var så endnu et klimatopmøde. Endnu en serie reportager om vrede forhandlere, der udvandrer og kommer tilbage igen. Om natteforhandlinger på overtid og hændervridende NGO'er. Forsøgene på at redde kloden fra at koge over er blevet til skuespil med teatertorden og rollespil, der ikke har så meget med virkeligheden at gøre, og da slet ikke med klodens klima. På topmødet lykkedes det olielandene, med Saudi-Arabien i spidsen, at få ødelagt ethvert ægte forsøg på at begynde en omstilling af verdens energiforbrug væk fra kul, olie og gas. Og uden sådan en omstilling er det en lille smule ligegyldigt med alt andet, der sker på sådan et topmøde. Det eneste, man kunne blive enige om, var, at Vesten skal betale. Den danske klima- og energiminister Lars Aagaard (M) var med god grund forbitret. Det er vist ret åbenlyst, hvem vi har kæmpet imod. Det har ikke været nordsyd. Det har været verden mod olielandene, sagde Lars Aagaard. [...] Den mest provokerende rolle spilles imidlertid af Kina, en stormagt som bliver ved med at lade, som om den er et fattigt uland, der skal fritages for både klimamål og betalingspligt, mens det rige Vesten bare har at hoste op. [...] Mens Kina leger uland på klimatopmøderne, er landet med til at skabe død og ødelæggelse og bringe kloden tættere på en atomkrig. [...] Man kan ikke på én og samme tid true os og vores venner på livet, og så forvente vores rundhåndede hjælp. Så tingene hænger sammen."

Politiken bringer mandag en nyhedsanalyse af journalist Adam Hannestad. Han skriver blandt andet: "En aftale om klimahjælp endte som et nederlag for de fattige lande. Dansk klimaminister talte om en hævnaktion fra olielande. [...] Klimatopmødet i Baku i Aserbajdsjan blev i lige så høj grad en påmindelse om noget helt andet: hvor stor magt verdens olielande har. Anført af Saudi-Arabien lykkedes det med en blanding af protester og lobbyisme for lukkede døre olielandene at udvande næsten alle henvisninger til, at det er nødvendigt at udfase brugen af olie og gas - og det i en grad, så Danmarks klima- og energiminister, Lars Aagaard, talte om en decideret hævn over blandt andet EU, der presser på for en grøn omstilling. [...] Kina spillede en afdæmpet rolle og tog i de centrale forhandlinger sjældent ordet, erfarer Politiken. Derfor er det uklart, om landet ønsker at indtage en rolle som ny førerhund. Og Kina havde held til at undgå EU's krav om, at det skal defineres som 'rigt' - ligesom EU ønsker, at lande som de arabiske olielande, Sydkorea og Singapore skal. I det nuværende system fra 1992 er de fortsat defineret som udviklingslande. EU var derimod centralt placeret og førte reelt ordet for alle de rige lande - USA, Canada, Japan, Australien - især i de vigtige diskussioner om klimahjælp til fattige lande. "Alle har set mod EU. Med Trumps valgsejr er der meget mindre fokus på USA, end der normalt er, og alle har spekuleret på, om EU kan indtage en anførerrolle", siger Marc Weissgerber, der er direktør for E3G i Tyskland. [...] På klimatopmødet i København tilbage i 2009 blev det aftalt, at 23 rige lande, herunder Danmark, tilsammen skulle finde mindst 100 milliarder dollars (700 mia. kr.) om året, som de kunne sende som klimahjælp til de fattige lande fra og med 2020. Det tal bør mangedobles, har flere uafhængige rapporter vist. Og de fattige landes krav var 1.300 milliarder dollars om året. Sådan gik det ikke. I den nye klimaaftale endte beløbet på 300 milliarder dollars. Og det skal endda først være fra 2035. Som en EU-forhandler udtrykte det midt i forløbet: Man skal i de fattige lande være klar over, at der er en "smertetærskel". EU-landene var kommet til Baku med et mandat for, hvor meget de kunne gå med til. Alene at gå til 300 milliarder dollars betød, at en del lande måtte ringe hjem til deres finansminister for at få et o.k. [...] Nu retter blikket sig mod COP30 i Belém i Brasilien næste år. Her er hovedemnet, hvordan vi får styr på udledningerne. Men hvis vi har lært en ting af dette års topmøde, er det, at oliestaterne - i særdeleshed Saudi-Arabien - ikke har opgivet at holde liv i fossil energi så længe som overhovedet muligt."

Politiken skriver i sin leder mandag blandt andet: "USA, Kina og oliestaterne svigter klimakampen. Hvor er det dog sølle. Verdens to største magter, USA og Kina, kan ikke tage sig sammen til at bidrage til at takle vor tids største udfordring, klimakampen. Når det gælder handel, krig og krudt, kappes de to om at være verdens overhund, men når det virkelig gælder kampen for fremtiden, dukker de nakken. [...] USA var mere eller mindre fraværende i forhandlingerne, og landets kommende præsident Donald Trump har erklæret, at han vil trække USA ud af Paris-aftalen, muligvis ud af hele klimakonventionssystemet. Kina insisterede på den mest sølle vis på fortsat at blive betragtet som et fattigt land, der ikke er forpligtet til at give andre stater klimabistand. [...] Til gengæld viste EU sig sit ansvar modent. Ganske vist blev det beløb, som de rige lande skal betale de fattige årligt, ikke så stort som håbet, men med EU som bannerfører blev klimabistanden dog tredoblet i forhold til før."

Berlingske bringer mandag en analyse af videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard. Han skriver blandt andet: "Der kom en aftale, det blev en tynd aftale, og det var lige før, at der slet ikke kom en aftale. Men næsten halvandet døgn inde i overtiden og midt om natten på FN-klimamødet COP29 i Aserbajdsjans hovedstad Baku lykkedes det alligevel at få søvndrukne ministre fra næsten alle klodens lande til at nikke ja til en ny klimaaftale for verden - en aftale, der sikrer det globale syd 300 milliarder dollar i årlig klimahjælp fra 2035. Summen er dermed mere end fire gange lavere end det, som udviklingslande havde sat næsen op efter, og den er så beskeden, at håbet nu svinder yderligere for, at verden kan ramme målsætningen om en maksimal temperaturstigning siden industrialderen på 1,5 grader. [...] Talrige udviklingslande har i disse år økonomisk vækst, hvilket helt automatisk øger energiefterspørgslen i befolkningerne. Det kræver massive investeringer i blandt andet vind- og solkraft. Men hvis midlerne til den grønne omstilling er utilstrækkelige, vil det være fristende for mange lande i stedet at ty til kul og naturgas for at mætte energihungeren - hvorefter udviklingslande vil være i yderligere fare for ikke at kunne levere klimamålsætninger, der er i overensstemmelse med 1,5 til 2,0 gradersmålet fra Parisaftalen i 2015. [...] EU har uden held presset på for at få Kina til også at spytte i klimakassen. Men svaret fra Beijing er, at man skam yder frivillige bidrag uden om FN-systemet. Bakuaftalen indeholder dog en opfordring til alle lande, også udviklingslande, om at yde klimahjælp. Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) siger i den forbindelse til Ritzau, at "det er på frivillig basis, men det var så langt, vi kunne nå denne her gang."

Information bringer lørdag en kommentar af Frode Neergaard, fhv. diplomat med speciale i klimadiplomati. Han skriver blandt andet: "En COP er ikke tænkt som et megaevent med tusindvis af lobbyister, toppolitikere og sælgere. Det centrale er klimadiplomaternes indbyrdes forhandlinger, og de har ingen gavn af al den virak. I sidste uge sendte fremtrædende klimaeksperter et brev til FN's generalsekretær og FN's klimachef, hvor de anbefalede en reform af COP-processen. Brevet blev sendt i slutningen af COP'ens første uge, hvor der også var fokus på politiske lederes fravær fra COP29. Information skrev for eksempel, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen svigtede sit ansvar ved ikke at møde op i Baku. [...] COP'en har i de seneste fire år udviklet sig med tre distinkte begivenheder: 1) klimaforhandlingerne, 2) handelsmesse og 3) møde for stats- og regeringsledere. Samtidig er antallet af delegerede røget i vejret, kulminerende med omkring 85.000 deltagere på COP28. [...] Klimaforhandlingerne kan, trods træghed, ikke undværes. Hvis der er global vilje og stærke forhandlingsmandater, kan klimaindsatsen styrkes. Også uden al den virak, der er opstået rundt om COP'erne."

Altinget bringer fredag et debatindlæg af debatredaktør Caroline Boas. Hun skriver blandt andet: "Sigrid Friis er Danmarks eneste EU-repræsentant ved årets klimatopmøde i Aserbajdsjan. Hun mener, at EU skal i front på den internationale klimascene, så der blandt andet kan skubbes til Kina. [...] De konkrete forhandlinger foretages af EU-Kommissionen, mens Sigrid Friis indtager rollen som observatører under møderne. "Det er Europa-Parlamentets rolle at være den folkevalgte forankring, når klimakommissær Wopke Hoekstra forhandler. Så det ikke kun er på vegne af Kommissionen, men på vegne af hele EU," fortæller hun. [...] "Ud fra mit perspektiv giver det ikke mening i 2024, at Kina kan sende rumraketter til månen, men stadig blive betragtet som et udviklingsland i klimaforstand," siger Sigrid Friis. Hun uddyber, at EU's fokus i høj grad er rettet mod Kina, da det er her, der skal sættes ind, hvis den ønskede finansieringsaftale skal lande. [...] Der er behov for, at EU træder et skridt frem på klimascenen, og ikke et skridt tilbage."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 4, 33; Ekstra Bladet, mandag, s. 24; Politiken, mandag, s. 1-8, 1; Berlingske, mandag, s. 6; Information, lørdag, s. 19; Altinget, fredag

Klima: Kritik: Danmark og Vesten betaler Kinas klimaregning
Flere aviser skriver om Kinas rolle som udviklingsland i forhold til de lande, der står for klimafinansieringen. 

Logikken bag den nyligt indgåede aftale om klimafinansiering på COP29 i Baku går på, at det er den vestlige verden, der har haft økonomisk fremgang de seneste 100 år og dermed har belastet klimaet kloden - derfor er det også de lande, der skal betale regningen. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Dog rejses der fra flere sider kritik af Kina, der fortsat har status som udviklingsland, men udleder en tredjedel af den samlede CO2. "De andre lande synes, at det er absurd, at et land som Kina ikke bliver regnet for et land, der skal bidrage til denne fond. Det er et resultat af en klimakonvention, der ikke har taget højde for, at økonomier kan ændre sig," siger Jens Olaf Pepke Pedersen, der er klimaforsker på DTU Space. Han forklarer, at opdelingen kun kan ændres ved enstemmighed i FN, og det betyder, at lande som Kina, Indien, Brasilien og de arabiske golfstater skal stemme for en ændring, hvilket han tvivler på kommer til at ske. "Det er for sort-hvidt, når folk i Vesten har skyldfølelse over at have brugt meget fossilt brændstof de sidste 100 år. Klimaaktivister mener, at vi er skyld i de andres ulykker, mens vi er blevet rige. Men de ser bort fra, at vores økonomiske udvikling også har beriget de fattige lande. Vi har ikke bare nydt godt af den selv, men også delt og overført fremskridt i ny teknologi til udviklingslandene i form af jernbaner, kraftværker, internet samt effektive sundhedssystemer og landbrugsmetoder," tilføjer han. Kina har dog indvilget i at bidrage frivilligt med 6,1 procent af den samlede klimafinansiering siden 2013. 

Asger Garnak, som er ekspert i investering og finansiering i den grønne tænketank Concito, forklarer, at selv om Kina teoretisk set hører til udviklingslande i FN klimaregi, kommer de ikke til at få del i de 300 milliarder dollar, der årligt gives til udviklingslande. "De mest udsatte lande i Afrika og Sydøstasien har mest akut behov for at få adgang til den her finansiering. Et land som Kina kommer aldrig til at modtage noget. Også Indien er faktisk i stand til at finansiere det meste af sin omstilling selv," siger han. Det skriver Politiken mandag. John Nordbo fra Care Danmark, der er en selvstændig fond med fokus på klima, kvinder, innovation og nødhjælp, fortæller, at Kinas velstand målt i bnp fortsat er lavere end det fattigste land i EU, til trods for at væksten buldrer afsted. "Kina er lidt blevet en syndebuk. Men der er adskillige, som man kunne gøre mere ansvarlige for at finansiere klimahjælp til sårbare udviklingslande, for eksempel Saudi-Arabien, Sydkorea, Singapore", tilføjer John Nordbo. Både John Nordbo, generalsekretær i Oxfam Danmark, Lars Koch og Katrine Ehnhuus, rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke, er enige om, at beløbet til klimafinansiering er for lavt i forhold til de omkostninger, klimakatastroferne medfører. Beregninger fra eksperter viser, at fattige lande har behov for markant større beløb til at opbygge grøn energi, erstatte ødelagt infrastruktur samt forebygge fremtidige katastrofer. Asger Garnak glæder sig trods alt over, at aftalen blev indgået, og han ser frem til næste års klimatopmøde. "Om et år skal vi forhandle med et USA under Trump, og landene skal melde nationale klimaplaner ud inden da. Var aftalen brudt sammen, ville det blive en undskyldning for at være endnu mere uambitiøs. Derfor endte de fattigste lande med at bide sig fast i bordkanten. Der var ikke noget alternativ for dem," fastslår han.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-3; Politiken, mandag, s. 8; Information, lørdag, s. 8-9; Berlingske, lørdag, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: "Målet burde være at omringe Rusland af Nato-lande. Det ville skabe fred"
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om udfordringerne med Rusland vedrørende sikkerhedspolitik og russisk propaganda. I mandagens Jyllands-Posten kan man læse om Georgiens politiske situation efter et omstridt parlamentsvalg, hvor det prorussiske parti Georgiens Drøm har erklæret sejr med 54 procent af stemmerne. Valget har rejst bekymringer om landets fremtidige kurs, herunder risikoen for øget russisk indflydelse og afstand til Vesten. Oppositionen har afvist valgresultatet som værende præget af bestikkelse og uregelmæssigheder, men valget er ikke officielt erklæret ugyldigt. Giorgi Bokeria, tidligere national sikkerhedsrådgiver til præsident Mikhail Saakasjvili, mener, at gråzoner skaber risiko for konflikter. "Når man skaber en gråzone, er det en invitation til krig," siger han til Jyllands-Posten. Han peger på russisk propaganda og en fragmenteret opposition som årsager til valgresultatet og advarer om, at Georgiens regerende parti kan isolere landet yderligere fra Vesten. "Det her var ikke frie og fair valg, og hvis Georgiens Drøm fastholder magten, vil det isolere landet yderligere fra Vesten og udgøre en eksistentiel trussel mod vores suverænitet og frihed," siger han. Bokeria understreger behovet for, at Europa sender et klart signal om støtte til lande, der søger europæisk integration, herunder gennem Nato-udvidelser. "Det er derfor vigtigt, at Europa signalerer parathed til at støtte lande, der positionerer sig som demokratiske, provestlige, proeuropæiske regeringer, og at der ingen forbehold er om Nato-udvidelser," siger han. Ifølge Bokeria har den nuværende georgiske regering ændret kurs og adopteret en prorussisk retorik, der portrætterer Vesten som aggressor og Rusland som garant for fred. Bokeria advarer desuden mod Ruslands strategi og forklarer, at fredelig sameksistens med Rusland er en illusion. "Enhver, der forsøger at sælge idéen om, at fredelig sameksistens er mulig med russerne, hvis vi bare ikke gør dem vrede, lyver. Rusland er ikke imod Natos udvidelser, fordi det føler sig truet, men fordi det truer Putins drøm om at ændre udfaldet af Den Kolde Krig og genskabe Ruslands indflydelse fra sovjettiden," siger han. Han påpeger, at de baltiske lande, der blev medlemmer af Nato hurtigt efter Sovjetunionens fald, har oplevet fred, mens lande som Ukraine, Georgien og Moldova, der forsøgte at imødekomme russiske interesser, har været udsat for konflikter.

Berlingske bringer søndag en reportage fra Ukraine, hvor millioner forbereder sig på en vinter præget af russiske angreb på energiinfrastrukturen. Efter et nyt omfattende angreb 17. november, hvor 120 missiler og 90 droner ramte kraftværker, transformatorstationer og boliger, er energiforsyningen mere ødelagt end nogensinde. Ifølge ukrainske myndigheder er op mod 80 procent af landets energiinfrastruktur beskadiget, og frosten gør situationen yderligere kritisk. Ruslands angreb er rettet mod både civile og strategiske mål, herunder atomkraftværker, hvilket ifølge eksperten Mykhailo Gontjar fra Ukraines Nationale Institut for Strategiske Studier udgør "en risikabel hybridtrussel." Selvom angrebene ikke rammer reaktorer direkte, har de tvunget værker til nødprocedurer og delvis nedlukning, hvilket reducerer landets elproduktion yderligere. FN's humanitære koordinator i Ukraine, Matthias Schmale, advarer om risikoen for en masseflugt på op mod 500.000 mennesker, hvis energiforsyningen bryder sammen. Mangel på elektricitet, varme og vand kan gøre hele byer ubeboelige i vintermånederne. På trods af udfordringerne har Ukraine intensiveret sine forberedelser med nødinvesteringer, donationer fra europæiske lande og indsatsstyrker til hurtig genopretning af beskadigede anlæg. "Husk, at det mest negative scenarie er et totalt blackout. Det har russerne forsøgt siden 2022, og det er ikke lykkedes," siger Mykhailo Gontjar. Situationen tvinger familier som Dana og Mykhailo Dmytriv i landsbyen Fastiv til at overleve med brænde, syltede grøntsager og alternative varmekilder. "Vi har forberedt os, men vågner stadig hver nat ved 3.30, hvor angrebene ofte begynder," fortæller Mykhailo. På den måde forsøger ukrainere over hele landet at håndtere de udfordringer, som vinteren og krigen bringer.

I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at Europa står over for en voksende trussel om russiske sabotageaktioner og hybride angreb som følge af Vesten og USA's øgede militære støtte til Ukraine. Godkendelsen af ukrainsk brug af langtrækkende amerikanske ATACMS-missiler mod mål i Rusland har forstærket frygten for gengældelse, advarer eksperter og politikere. Den tidligere danske Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns mener, at Danmark som en stor donor til Ukraine er særligt udsat. "Rusland vil skræmme os til ikke at give så megen støtte til Ukraine," siger han og påpeger, at hybride angreb er en del af Ruslands værktøjskasse. De seneste mistænkte sabotagehandlinger omfatter overrevne internetkabler i Østersøen, som både finske og tyske myndigheder betegner som sabotage. Det kinesiske fragtskib Yi Peng 3 mistænkes for involvering i hændelserne, hvilket Rusland og Kina dog afviser. Natos generalsekretær, Mark Rutte, har advaret om en intensiveret kampagne af russiske hybride angreb. "Frontlinjen i denne krig er ikke længere kun i Ukraine. I stigende grad bevæger frontlinjen sig ud over grænserne til den baltiske region, Vesteuropa og det høje nord," sagde han under et besøg i Berlin. Ifølge Finlands forsvarsminister, Antti Häkkänen, må Nato og EU styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur som undersøiske kabler. "Vi ved, at Rusland har kapaciteten og viljen til at udføre sabotage i Europa," har han udtalt til Politico. Situationen er eskalerende, og en fælles erklæring fra flere europæiske udenrigsministre betegner Moskvas hybride aktiviteter som en betydelig sikkerhedsrisiko for både Nato og EU.

Politiken bringer søndag en kommentar af international kommentator Michael Jarlner. Her kan man blandt andet læse: "Et nervepirrende spørgsmål trænger sig på i de vestlige regeringskontorer, efter at Ruslands præsident Putin tidligere på ugen sænkede den russiske tærskel for brug af atomvåben: Er det bluff eller alvor? Det kan være fristende at affeje den russiske atomraslen som endnu en omgang psykologisk krigsførelse, der blot skal sprede nervøsitet i Vesten. [...] Hvem havde for blot få måneder siden forestillet sig, at op mod 11.000 nordkoreanske soldater ville blive aktører i en europæisk krig, sådan som de i dag er det i den russiske Kursk-region? Hvem havde forudset, at Ruslands angreb på Ukraine for under tre år siden ville bane vej for en stadig mere fasttømret militæralliance mellem Kina, Rusland, Iran og Nordkorea? [...] En russisk bog, der udkom 28. oktober, er værd at læge mærke til. 'Fra tilbageholdenhed til afskrækkelse' hedder den. Bogen er skrevet af blandt andre den tidligere sikkerhedsrådgiver Sergej Karaganov, som går for at have et tæt forhold til Vladimir Putin og dennes udenrigsminister, Sergej Lavrov. En anden forfatter er den internationalt kendte Dmitrij Trenin. [...] De fastslår ganske vist, at frygten for Ruslands atomvåben indtil videre har fået USA til at vige tilbage fra en direkte konfrontation mellem Rusland og Nato. Vesten har også opgivet tanken om en flyforbudszone over Ukraine. Ligesom præsident Macrons ideer om Nato-styrker på ukrainsk jord heller ikke har vundet gehør. [...] Bogen advarer mod at gentage det våbenkapløb, der tvang Sovjetunionen i knæ under den kolde krig. I stedet skal frygten for russiske atomvåben genoplives 'i fjendens hjerter og sind som Ruslands egentlige form for afskrækkelse'. [...] et handler ikke kun om atomvåben, selv om de har deres egen næsten mytologiske karakter. Men Rusland fører også en - indtil videre - lavintens hybridkrig, der ledsages af frygt for kommende forsøg på at lamme kritisk vestlig infrastruktur med cyberangreb. Men så igen: Hvis Vesten først bøjer sig for uvisheden om, hvorvidt Putin bluffer, hvad bliver så hans næste skridt? For selv om krigen stopper i Ukraine, vil hans styre jo stadig se Vesten som fjende. Det er ubehagelige spørgsmål, der går gennem Europa."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 18, lørdag, s. 6-7; Berlingske, søndag, s. 20-23; Politiken, søndag, s. 2

Interne anliggender: "Tyskland er Europas lokomotiv, og når dette store tog går i stå, risikerer hele Europa at havne på et sidespor"
Flere aviser i lørdagens og mandagens aviser skriver om situationen i Tyskland. I mandagens Jyllands-Posten kan man læse, at økonomiske og politiske problemer i Tyskland skaber alvorlig bekymring blandt danske virksomheder. Bent Jensen, ejer af Linak, beskriver Tyskland som "Europas lokomotiv" og advarer om, at en krise i landet kan få alvorlige konsekvenser for dansk eksport, da næsten 20 procent af Linaks omsætning kommer fra det tyske marked. Bent Jensen påpeger, at Tyskland står midt i en økonomisk nedtur, samtidig med at kinesisk recession presser tyske producenter gennem prisdumpning og en aggressiv markedsstrategi. "Europa har alt for sent opdaget, at Kina er et kæmpestort problem," siger Bent Jensen. Han understreger, at især bilindustrien i Tyskland befinder sig i en svær balance, da kinesiske statsstøttede biler presser markedet, mens Tyskland samtidig frygter at miste sit eksportmarked i Kina. Bent Jensen fremhæver behovet for stærk politisk ledelse i Tyskland for at undgå stigende arbejdsløshed og økonomisk stagnation. Han ser dog ingen lette løsninger og peger på, at toldbarrierer mod kinesiske biler kan føre til gengældelse fra Kina, hvilket yderligere kan forværre krisen for tysk bilindustri. 

Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Olaf Scholz, Tysklands socialdemokratiske kansler, står efter alt at dømme til at miste kanslerposten efter det kommende valg, mens landets yderste højrefløj sandsynligvis stormer frem. Den tyske regering kollapsede den første uge af november som konsekvens af stor intern uenighed over igangværende budgetforhandlinger, hvorefter Scholz ikke så anden udvej end at fyre sin finansminister, Christian Lindner, fra det liberalistiske FDP-parti. [...] Når jeg snakker med mine tyske kolleger, lægger de ikke skjul på, at den radikale højrefløjs fremmarch bekymrer dem. De bekymrer sig om AfD's tætte bånd til Putin, deres modvilje mod alle grønne klima- og miljøtiltag og deres ulighedsskabende økonomiske politik. Og så bekymrer de sig særligt for den stigende polarisering i samfundet, kvinders rettigheder og de helt grundlæggende demokratiske rettigheder. Jeg må ærligt indrømme, at jeg også selv er bekymret. [...] Da Rusland invaderede Ukraine, og energi- og madpriser galoperede derudaf, var det brænde på bålet for følelsen af ulighed og uretfærdighed. Den tyske regering gennemførte flere hjælpepakker, men de formåede ikke at imødekomme inflationen tilstrækkeligt, og tyskerne oplevede et historisk fald i levestandard. Andelen af husstande under grænseværdien for energifattigdom steg fra 26 til 43 pct. fra invasionens start til sommeren 2023. Sidste sommer mente 80 pct. af tyskerne, at den økonomiske situation var uretfærdig. Men som sagt, det var ikke krigen i Ukraine, der kickstartede den stigende økonomiske ulighed. [...] AfD vil sætte en kæp i hjulet på den grønne omstilling, det vil stoppe støtten til Ukraine og forhandle fred med Putin, og så dyrker det nationalismen og modarbejder enhver form for europæisk sammenhold. Uligheden, uretfærdigheden og splittelsen bliver kun større med AfD ved roret. [...] Derudover skal Europa have styr på tilstrømningen af ulovlige flygtninge. Her vinder de danske socialdemokraters forslag om modtagecentre uden for Europa lige nu opbakning blandt mine europæiske kolleger. Det er fornuftigt, fordi tilstrømningen af flygtninge og migranter til Europa udfordrer vores velfærdsmodel. Med de stigende temperaturer og det geopolitiske klima kan det kun forventes at fortsætte. [...] For bare fem år siden havde vi syv socialdemokratiske statsledere i EU. Såfremt Scholz ikke bliver genvalgt som kansler, har vi tre. Og ja, USA og Europa er to meget forskellige størrelser, men det er svært ikke at trække en parallel til Harris og Demokraternes store nederlag i sidste uge. Den nuværende politiske udvikling i Europa og i USA kalder på eftertænksomhed fra alle, der ønsker at tage ansvar. Vi er nødt til at tage fat om problemets rod."

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag af sognepræst Kristian Østergaard kan man blandt andet læse: "Når man følger nyhedsstrømmen, får man undertiden indtryk af, at Danmark er en delstat i USA. Det er som bekendt ikke tilfældet, derimod grænser vi lige op til EU's folkerigeste nation, og den 23. februar 2025 skal tyskerne vælge ny kansler, hvad der ikke fylder meget i danske medier. [...] For Tysklands aktuelle tilstand giver ikke anledning til opmuntring, konstaterer chefredaktøren for avisen Bild am Sonntag. Robert Schneider skriver i sin kommentar, at han var lettet den 6. september, da det blev klart, at ”den ringeste forbundsregering nogensinde” var fortid og forbi. Nu er lettelsen afløst af fortvivlelse over, at lederne af den rød-grønne-gule regering barsler med idéen om, at de skal genindtage deres gamle poster efter valget i februar. Det vil sige, at enten Olaf Scholz eller Robert Habeck bliver kansler, mens FDP's Christian Lindner skal genindtræde som finansminister. Tanken er forrykt, mener Schneider. Tyskland savner nemlig fornyelse og fremgang, både i erhvervsliv og udenrigspolitik. [...] Artikler i The Economist er ikke signerede, men også her skriver man udførligt om Tysklands nedtur. Nyhedsmagasinet kan oplyse, at to tredjedele af den tyske befolkning mener, at tysk økonomi er ved at gå rabundus. Flertallet har ikke altid uret. En nylig analyse viser, at tysk økonomi har stagneret de seneste fem år. CDU's Friedrich Merz har annonceret store reformer, men det er ikke sikkert, at programmet resulterer i noget som helst, mener The Economist."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 35, 26-27

Institutionelle anliggender: Historisk alliance i Europa smuldrer efter magtkamp
I Politiken mandag og Berlingske søndag kan man læse om den nye Europa-Kommission. Berlingske søndag skriver, at Europa-Parlamentet i sidste uge godkendte de sidste kandidater til Ursula von der Leyens kommende kommission, herunder de kontroversielle kandidater Raffaele Fitto fra Italiens Brødre og Olivér Várhelyi fra Ungarn. Godkendelsen afslører en forskydning i det politiske magtspil i EU og svækker de mangeårige normer, som blandt andet har været med til at holde yderligtgående højrefløjspartier uden for indflydelse i europæisk politik. Socialdemokraterne, de liberale og de grønne havde forsøgt at blokere både Fitto og Várhelyi med henvisning til forsvar for europæiske værdier. "En proeuropæisk holdning betyder, at vi skal forsvare vores fælles værdier og ikke tillade, at radikale højreorienterede holdninger tager over i den politiske beslutningsproces," udtalte Giacomo Filibeck, generalsekretær for De Europæiske Socialdemokrater. Alligevel blev begge kandidater godkendt, hvilket ifølge formanden for De Grønne, Bas Eickhout, markerer "en dårlig uge for EU-demokratiet." Fitto, der skal være næstformand i Kommissionen, anses som en sejr for Giorgia Meloni og den yderste højrefløj. Várhelyi fik sit ansvarsområde reduceret ved at blive frataget opgaver relateret til abort og kvinders reproduktive sundhed, men denne ændring vurderes at være mest symbolsk. Godkendelsen viser ifølge analysen en stigende indflydelse fra højrefløjen og en svækkelse af det traditionelle proeuropæiske flertal i EU, der tidligere har været en stabiliserende kraft i unionens beslutningsprocesser.

I en nyhedsanalyse i Berlingske mandag af EU-korrespondent Karin Axelsson kan man blandt andet læse: "Magtspillet om den nye EU-Kommission har efterladt De Grønne i stort dilemma. Og har tvunget de røde til at indse, at de er mindre end som så. [...] Når EU-Kommissionen godkendes onsdag, vil to tredjedele af den bestå af kommissærer fra højrefløjen. Og på en central, ledende næstformandspost vil man finde italienske Raffaele Fitto fra den yderste højrefløjsgruppe ECR. Kommissionen vil med andre ord afspejle den højredrejning, der fandt sted ved EU-parlamentsvalget og måske varsle nye tider for, hvordan tingene afgøres mellem Europas politiske grupper. [...] De Grønne har ingen kommissærer selv, og deres protester mod at give italienske Fitto en toppost i kommissionen blev godt og grundigt kørt over af den største gruppe i parlamentet, konservative EPP. Det har efterladt De Grønne i en svær situation. For i juli meldte de sig ellers under fanerne i den proeuropæiske koalition, som stemte for Ursula von der Leyens genvalg som kommissionsformand. [...] Mandag aften skal De Grønne beslutte, om de overhovedet kan stemme for hele von der Leyens kommission, når de alligevel ikke er blevet taget med på råd. Beslutningen er svær, erkender SF's EU-parlamentariker Kira Marie Peter-Hansen, men de tre danske SF'ere i EU-Parlamentet er landet på at støtte von der Leyens kommission. [...] Den danske socialdemokrat Christel Schaldemose mener bestemt ikke, at forløbet har været kønt, og hun sætter et stort spørgsmålstegn ved klogskaben i at køre så hård en linje mod ECR-gruppen, som det spanske flertal i den socialdemokratiske gruppe har ønsket. 'Når man har røde linjer, skal man mene dem, og så skal man også undersøge, om man kan komme igennem med dem. Og her er vi nødt til at erkende, at vi står svækket efter EU-parlamentsvalget. Vi kan ikke skabe et flertal med venstrefløjen uden om EPP, men EPP kan skabe et flertal med det yderste højre uden om os. Det er forskellen efter valget'. Schaldemose kalder det ærgerligt, at De Grønne blev holdt ude i hele magtkampen om kommissærerne, men hun håber, at de vender tilbage, når bølgerne er faldet til ro."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 14; Politiken, mandag, s. 2

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Kira Marie Peter-Hansen kan se magten foran sig. Men det er ikke altid, hun ved, hvordan hun skal tage den
Søndagens Kristeligt Dagblad bringer et interview med Kira Marie Peter-Hansen (SF), som ved Europa-Parlamentsvalget i juni blev EU-valgets største danske stemmesluger med 178.438 personlige stemmer. Den 26-årige SF-politiker reflekterer over sin rolle som næstformand i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet og over de udfordringer, hun oplever i et politisk klima, der har ændret sig markant siden hendes første valgperiode. Kira Marie Peter-Hansen, der blev historiens yngste medlem af Europa-Parlamentet i 2019, beskriver, hvordan hendes politiske rejse har udviklet sig. "Det parlament, vi har nu, er langt mere højreorienteret, anti-europæisk og anti-rettigheder end det forrige. Jeg ærgrer mig over, at jeg måske ikke var bevidst om, hvor godt det parlament, vi havde, var," siger hun og tilføjer: "Lige nu er vi i gang med at trække den grønne gruppe hen et sted, der er mere kompromissøgende og pragmatisk, og jeg er i tvivl om, om det er det rigtige at gøre." Hun beskriver sig selv som en "Excel-politiker", der er dygtig til tekniske detaljer og lovgivningsarbejde, men erkender, at hun også vil inspirere og kommunikere sine budskaber bedre. "Politik er bedst, når du også formår at inspirere andre mennesker. Og det kræver, at du kan finde ud af at kommunikere det, du er god til," siger hun. Om sin første tid i Bruxelles fortæller hun, hvordan det var udfordrende at finde balancen mellem arbejde og privatliv. "Jeg tror, når jeg kigger tilbage, at jeg havde et par år, hvor jeg følte, at jeg mistede min ungdom," siger hun. På spørgsmålet om hendes indflydelse i Europa-Parlamentet, hvor hun er rangeret som nummer 26 af 720 medlemmer, siger hun: "Jeg ved, der er meget magt at tage, men det er ikke altid, jeg ved, hvordan jeg skal få fat på den." Hun forklarer, hvordan hun arbejder strategisk for at påvirke De Grønne og andre aktører i EU-systemet. "Når det gælder de helt store aftaler, er man afhængig af, at andre vil det samme. Men jeg kan også ændre rigtig meget i kraft af at være mig, fordi jeg kan påvirke De Grønne og derfra påvirke Europa-Kommissionen eller de andre i EU-Parlamentet," siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad, søndag, s. 1, 4-5

Institutionelle anliggender: Han kender populister som Donald Trump og co. ud og ind. Her er hans råd til Europa
I søndagens Jyllands-Posten kan man læse om, hvordan Donald Trumps genvalg til præsidentembedet i USA påvirker Europa og især de højrepopulistiske bevægelser. Jan-Werner Müller, tysk professor i politik ved Princeton University og ekspert i populisme og demokrati, advarer om, at Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus kan fungere som en inspiration for højrepopulistiske kræfter i Europa. Jan-Werner Müller fremhæver, at det især er Europas traditionelle centrum-højrepartier, der bør tage ved lære af det amerikanske eksempel. "Hvis man begynder at tolerere og opmuntre den yderste højrefløj, kan der komme et tidspunkt, hvor man ikke længere kan kontrollere den," siger han og henviser til, hvordan Donald Trump og hans MAGA-bevægelse har overtaget kontrollen med det Republikanske Parti i USA. Han advarer samtidig mod en udbredt antagelse om, at højrepopulismens fremmarch i Europa er en uundgåelig udvikling. Ifølge Jan-Werner Müller handler vælgernes støtte til højrepopulister ofte om, at de har fået flere valgmuligheder, og at traditionelle højrepartier i stigende grad kopierer populisternes retorik eller indgår koalitioner med dem. Som eksempel peger han på Tyskland, hvor det kristendemokratiske CDU hidtil har nægtet ethvert samarbejde med det højrepopulistiske AfD. Han beskriver det som en "knivsæg", hvor CDU forsøger at håndtere migrationsspørgsmål uden at kopiere AfD’s retorik. Jan-Werner Müller udtrykker også bekymring over, hvad der kan ske under Trumps anden embedsperiode. Han ser et mønster, hvor ledere som Viktor Orbán i Ungarn og Jarosław Kaczyński i Polen for alvor begynder at undergrave demokratiske institutioner, når de får længere tid ved magten. Han frygter, at Trump kan følge samme vej ved at udskifte embedsmænd med loyale støtter, retsforfølge politiske modstandere og svække USA's demokratiske fundament. "Det er et meget dystert billede, vi ser ind i," siger han. Jan-Werner Müller understreger, at europæiske demokratier har stærkere institutionelle beskyttelsesmekanismer, men advarer imod, at centrum-højrepartier opgiver deres modstand mod populistiske strømninger. "Det er slemt, når centrum-højrepartier på en nærmest opgivende måde danner koalitioner med dem og lader dem gøre, hvad de vil," siger han. Müller opfordrer Europas politiske ledere til at værne om de demokratiske værdier og holde afstand til højrepopulismen for at undgå de samme fejltagelser, som han mener har fundet sted i USA under Trumps ledelse.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen ville "fremme ligestillingen". Nu skal krav til en lang række virksomheder skrottes
I Berlingske mandag kan man læse om regeringens planer om at afskaffe de danske regler for kønsbalance i virksomheder til fordel for EU’s nye kønsbalancedirektiv. Planen møder kritik fra tænketanken EQUALIS og førende eksperter, der vurderer, at den vil føre til tilbageskridt for ligestillingen i erhvervslivet. Siden 2012 har danske regler krævet, at virksomheder rapporterer om kønsfordelingen i ledelsen og sætter mål for at øge andelen af kvinder. Reglerne er blevet skærpet løbende, senest i 2022, hvor cirka 2.400 virksomheder blev forpligtet til at arbejde med konkrete måltal og politikker for kønsbalancen. Med regeringens forslag vil kravene fremover kun gælde for de 50-60 største børsnoterede virksomheder. De mindre virksomheder, hvor ubalancen er størst, vil være undtaget. Ifølge Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet og leder af EQUALIS’ advisory board, er det en fejl at fjerne kravene for mindre virksomheder. "De mindre virksomheder fungerer ofte som rugekasse for kvindelige ledere til landets største virksomheder. Med den nye lov fjerner man pipeline og regulerer de, der allerede har styr på det," siger hun. Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i EQUALIS, mener, at regeringen bør fastholde de nuværende regler og udnytte den data, der indsamles, til yderligere fremme af ligestilling. Hun vurderer, at afskaffelsen af reglerne vil mindske virksomhedernes fokus på ligestilling. "På samfundsniveau mister vi utroligt meget viden ved at slække på kravene for de mindre virksomheder," siger hun. Regeringen forsvarer forslaget med henvisning til EU-direktivet, der træder i kraft i 2026, og som kræver, at store virksomheder opnår en kønsbalance på mindst 40 procent i bestyrelserne. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) udtaler, at man med den nye lov undgår "unødigt bøvl og dobbeltarbejde". Ifølge EQUALIS er kravene dog lempet betragteligt, da EU-direktivet ikke kræver, at virksomheder rapporterer om deres målsætninger eller kønsfordeling på andre ledelsesniveauer. Tallene viser, at kvinder kun sidder på 17,5 procent af bestyrelsesposterne i danske virksomheder, og 50 procent af virksomhederne har ingen kvinder i deres bestyrelser. Eksperterne mener, at manglen på sanktioner har været en barriere for at nå de eksisterende målsætninger. Nina Smith foreslår, at revisorer kunne inddrages for at vurdere, om virksomhedernes handlinger reelt fører til de ønskede mål. Kritikken rejser spørgsmål om, hvorvidt ligestilling prioriteres politisk. Nina Smith bemærker, at Ligestillingsministeriet siden 2022 har været placeret tre forskellige steder i regeringsstrukturen, hvilket ifølge hende vidner om manglende politisk fokus.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4-5

Konkurrence: Jeg er ikke rig, så jeg elsker Temu! Den kærlighed skal politikerne ikke forbyde
David Bo Jensen, ingeniør, skriver i et debatindlæg i Politiken mandag blandt andet: "Jeg er en ansvarlig forbruger, og jeg har ikke brug for, at EU bestemmer, hvilken kvalitet der er acceptabel for mig. Det undergraver min frihed. Ikea sælger også ting, som ikke har bedste kvalitet, men bliver ikke sanktioneret. For mig viser det, at det blot drejer sig om snævre erhvervsinteresser, når europæiske og danske myndigheder kritiserer Temus varer og forsøger at forhindre, at europæerne køber dem. At øge tolden, man skal betale for varer fra Temu, og lave andre restriktioner på deres billige varer er i realiteten at pålægge fattige mennesker i EU en ekstra skat. [...] Fattige mennesker er som regel villige til at løbe en større risiko end rige, så svaret er meget individuelt. Desuden går EU meget længere end blot at vurdere risici, man kigger også på forbrugerkvalitet. [...] Temu har mere end 100.000 artikler, så jeg er ikke overrasket, hvis der blandt dem findes noget, der ikke er i orden. Du er naiv, hvis du tror, at alle europæisk producerede produkter overholder alle EU-direktiverne. Mængden af regler er så omfattende, så kun de største europæiske producenter kan følge dem til punkt og prikke."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Migration: Elon Musk vader ind i europæisk migrationsdebat
Politiken mandag skriver, at Elon Musk, ejer af det sociale medie X og en central figur i den kommende Trump-administration i USA, har blandet sig i debatten om Italiens omstridte asylaftale med Albanien. Aftalen, der blev lanceret som en mulig model for EU’s migrationspolitik, er blevet bremset af italienske domstole, som har vurderet, at den ikke overholder EU’s regler. Dette har resulteret i, at migranter, der blev sendt til Albanien, er blevet returneret til Italien. Musk kritiserede på X de italienske dommere med kommentaren: "Disse dommere må gå af." Udtalelsen har mødt modstand fra Italiens præsident, Sergio Mattarella, der har understreget vigtigheden af respekt for landets suverænitet. Giorgia Meloni, Italiens premierminister, har ikke kommenteret Musks udtalelser, men flere eksperter vurderer, at hun arbejder på at styrke sin rolle som en vigtig kontaktperson mellem Italien og den kommende Trump-administration i USA. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tidligere kaldt aftalen en "prøveklud" for fremtidige migrationsløsninger i EU. Flere medlemslande, herunder Danmark, Holland og Østrig, ønsker mere fleksibilitet i samarbejdet med tredjelande for at begrænse irregulær migration. Hollands migrationsminister Marjolein Faber har udtalt, at der bør arbejdes på en revision af EU’s retlige rammer for at gøre løsninger som udsendelsescentre mulige. Litauiske og østrigske politikere understreger behovet for pilotprojekter og tættere samarbejde om migration. Østrigs indenrigsminister Gerhard Karner mener, at aftalen mellem Italien og Albanien viser nødvendigheden af et solidt retsgrundlag på EU-niveau. Mika Aaltola fra det finske Samlingsparti peger på, at EU også skal adressere "instrumentaliseret migration," som ofte orkestreres af Rusland og Belarus. Den udfordrende start for aftalen mellem Italien og Albanien understreger de juridiske og politiske komplikationer i EU's migrationspolitik, mens unionen forbereder implementeringen af en ny migrationspagt i 2026.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Institutionelle anliggender: "Vi blev faktisk en smule overraskede over, at effekten er så stor"
Jyllands-Posten skriver mandag om ny forskning, der viser, hvordan kandidattest påvirker vælgeradfærden ved EU-valg. Undersøgelsen, som er baseret på data fra EU-valget i juni 2024, afslører, at kandidattest har en væsentlig større effekt ved EU-valg end ved folketingsvalg. For hver ti personer, der tog testen, flyttede én vælger sin stemme fra et parti til et andet, baseret på testens anbefaling. Til sammenligning sker det kun for én ud af 20 ved folketingsvalg. Adjunkt Andreas Videbæk Jensen fra Aarhus Universitet forklarer, at forskellen skyldes vælgernes generelt lavere kendskab til EU-politik. "Folk er mere modtagelige over for nyt input, f.eks. fra en kandidattest, når de er i tvivl om, hvad de skal stemme," siger han. Forskningen viser også, at vælgerne er mest interesserede i de politiske emner, som Europa-Parlamentet faktisk har indflydelse på, frem for principielle spørgsmål som euro- eller retsforbeholdet. På jp.dk valgte 57,8 procent af brugerne en politiktest, der handlede om lovgivning som minimumslønninger og forbud mod salg af benzinbiler, mens 42,2 procent tog en principtest med spørgsmål om EU's overordnede retning. Andreas Videbæk Jensen ser det som positivt for demokratiet i EU. "Det er betryggende at se, at mange søger information om det, der reelt er på spil, og bruger den information til at beslutte sig for, hvem de vil stemme på," siger han. Forskningsprojektet, som resultaterne indgår i, er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Jyllands-Posten og Epinion og fokuserer på kandidattests stigende indflydelse ved danske valg.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Udenrigspolitik: Danmark undervurderer Kina
Flemming Ytzen, journalist og forfatter, skriver i en kommentar i Information mandag blandt andet: "Kinas betydning for bekæmpelsen af klimaforandringer, for erhvervslivet og for den teknologiske udvikling kan ikke overvurderes. Men danske medier og politikere gør det modsatte. Lokaliteten var en stopfyldt mødesal i fornemme Axelborg midt i København. De fremmeste repræsentanter for den tungeste del af dansk erhvervsliv deltog, fra Mærsk, Novo Nordisk og nedefter. [...] Gæsten, som alle var kommet for at høre, var et bestyrelsesmedlem i den organisation, der leder klodens næststørste økonomi, Den Kinesiske Folkerepublik. Navnet på dette medlem af Kommunistpartiets centralkomité er Xie Chuntao, som ikke ret mange danskere kendte noget til før denne dag. [...] I salen sad der også ansatte fra vore efterretningstjenester og fra enkelte højere læreanstalter. Ikke et eneste dansk folketingsmedlem var til stede. Hvilket til dels forklares med, at dansk kinapolitik er nødlidende, for ikke at sige dysfunktionel. Fordi statsministeren og udenrigsministeren, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, trækker i hver sin retning. [...] Hvor statsministeren utvivlsomt foretrækker den størst mulige afkobling fra økonomiske engagementer med Kina, er Lars Løkke Rasmussen med det yderste af neglene lykkedes med at redde vort strategiske partnerskab med Kina, der går helt tilbage til 2008. [...] Lars Løkke Rasmussen forsøger at gøre som Tyskland og Frankrig: At få det bedst mulige ud af en svær tilstand, hvor både EU og USA for længst har mistet indflydelse i det, vi kender som det globale syd. [...] Kina kommer til at fylde endnu mere end hidtil, hvis vi skal tro den forhenværende direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghis nylige redegørelse for tabet af europæisk konkurrencekraft, hvor han sidestiller Kina og USA som de vigtigste udfordrere for Europas fremtid. Draghi afskriver på ingen måde Kina, tværtimod. [...] Med den tyngde, Kina har i global økonomi og politik, bør vi forvente af lederne i Beijing, at de går ud og tager et medansvar for de for tiden dybt tragiske tilstande i Europa. Så hvornår har danske medier fundet tid til at forklare det brasiliansk-kinesiske forslag til en løsning i Ukraine? Her er det nok ikke kun Washington, men den ukrainske præsident, der har sat foden ned. Eller også er det Donald Trump, der spærrer for udsynet."
Kilde: Information, mandag, s. 17

Klima: Erhvervslivets magt over Nationalbanken må brydes
I en kronik af Jakob Vestergaard, lektor og studieleder for samfundsøkonomi på Roskilde Universitet, kan man i Information mandag blandt andet læse: "I en af Danmarks vigtigste institutioner er der en stor overrepræsentation af direktører fra private virksomheder i det styrende organ. Samtidig afviser Nationalbanken at spille en proaktiv rolle for at modvirke klimakrisen [...] Klimakrisen et nået så vidt nu, at vi bør tage alle forhåndenværende redskaber i brug for at fremme finansiering af grøn omstilling, herunder at give finanssektoren stærke incitamenter til at ophøre med at finansiere ny fossil udvinding. Kan man forestille sig, at Nationalbanken vil skubbe på i den proces? [...] Jeg har andetsteds kommenteret på den udbredte, men vildledende tro på, at CO2-afgifter alene kan udgøre svaret på klimakrisen. Mit synspunkt deles af mange samfundsøkonomer - og af centrale aktører i Den Europæiske Centralbank, ECB. Isabel Schnabel, tysk økonom og medlem af ECB's bestyrelse, sagde det meget tydeligt allerede for et par år siden: »Den globale og altomfattende karakter af denne historiske udfordring betyder, at alle må overveje, hvordan de kan bidrage. Dette gælder især for de politiske beslutningstagere, herunder centralbankerne.« [...] Det er vigtigt i et demokratisk samfund, at forskellige analyser og synspunkter mødes og brydes, når det gælder så vigtigt et emne. Folketinget kunne vælge at ændre Lov om Nationalbanken og insistere på at tilføje et klimamandat, som det foreslås i en nylig rapport fra Nordic Center for Sustainable Finance. Men det er svært at se det ske, hvis Nationalbanken selv er helt afvisende. [...] Den tid, hvor det kan være acceptabelt at have stor overvægt af direktører fra større private virksomheder, når forskellige samfundsperspektiver skal repræsenteres i en af Danmarks mest centrale institutioner, burde for længst være forbi."
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Brintsamfundet er en boble, der er ved at briste
Politiken søndag bringer et interview med briten Michael Liebreich, energianalytiker med en fortid i McKinsey og pioner inden for finansiering af grønne projekter. Han driver i dag analysefirmaet Liebreich Associates og investeringsfirmaet EcoPragma Capital, der investerer i grønne projekter. De seneste 5-6 år har den grønne omstilling i Danmark og dele af Europa været bundet op på tanken om brint som brændstof i stedet for fossile brændstoffer som olie, gas, benzin osv. Brint har været en stor del af Danmarks energipolitik med havmølleparker og energiøer, men Michael Liebreich mener, at brintboblen er ved at briste. Ud over muligvis at kunne anvende brint til langdistanceflyvninger, fragtskibe og stålproduktion, mener han ikke, at brint kan bruges til andre formål. "Årsagen er, at brint er så besværlig og en dyr gas at arbejde med. Så snart der er et alternativ inden for et område, så er det bare bedre at bruge det i stedet", siger han. Hans udtalelse falder da også i god tråd med den række af brintprojekter, der er blevet sat på hold i Danmark de seneste måneder. Og i juli konkluderede EU's auditørkorps i rapporten 'Tid til et realitetstjek', at EU's planer var baseret på politiske ønsker frem for realistisk analyse. "Der er ingen, der grundlæggende har regnet på det", siger Liebreich. Til trods for de fallerede brintprojekter er der stadig en forhåbning i Europa om, at man i Tyskland vil kunne producere stål ved hjælp af grøn brint. "Europæiske politikere siger, at de vil erstatte russisk gas - den billigste energiform nogensinde - med meget dyr brint for at gøre vores industrier konkurrencedygtige, og så tænker jeg come on - virkelig? Der er brug for en genstart af vores tænkning", lyder det skeptisk fra Liebreich, som peger på, at det er netop det, der er ved at ske nu, hvor industrien dropper det ene projekt efter det andet. Liebreich opfordrer i stedet til at øge elektrificering i både landbrug, opvarmning og biler. "Folk hader, når regeringerne gør disse dumme ting og presser deres leveomkostninger op. Så vi er nødt til at holde op med at investere i den dyreste løsning, bare fordi det føles godt. I stedet skal vi investere i den billigste. Og det er at 'dumpe' den overskydende, nærmest gratis, energi fra solceller og vindmøller og sende den ud til forbrugerne, så de kan oplade deres biler og drive en varmepumpe til huset meget, meget billigt. Folk skal opleve, at klimahandlinger er godt for deres umiddelbare bekymringer, ikke mindst deres pengepung," lyder konklusionen fra Liebreich.
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Finansielle anliggender: Elendige væksttal for Europa: Stort rentedyk i Europa?
Om tre uger er der møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), og der skal centralbankchef Christine Lagarde tage stilling til, om og hvor meget renten skal sættes ned. På baggrund af sidste uges væksttal i industrien og servicesektoren i Europa er Nykredit og Sydbank enige om, at ECB skal drive rentenedsættelserne yderligere ned. Det skriver Børsen søndag. Frederik Engholm, som chefstrateg i Nykredit, vurderer, at PMI-tallene er decideret "elendige". De landede på 48,1 mod forventet 50,1. "Fredagens tal må bekymre ECB. Så svage økonomiske signaler bør lede til en diskussion om, hvorvidt økonomien lige nu bliver mødt med den rette pengepolitik. Noget tyder på, at ECB har været for langsomme til at få sænket renterne. Det forstærker også diskussionen om, hvorvidt en rentenedsættelse på 0,5 procentpoint snarere end 0,25 procentpoint er påkrævet i december," skriver Engholm i en kommentar. Forklaringen på de svage tal skyldes delvist stilstanden i Tyskland, men også Frankrig har udfordringer. ECB har i lang tid fokuseret på inflationen og har sigtet mod en såkaldt blød landing i økonomien. Med fredagens svage PMI-tal hældes der til en forventning om, at ECB vil give renten et stort nøk nedad. Dog skal der stadig være fokus på lønvæksten, som er markant højere end andet kvartal. Ifølge Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen er ECB nødt til at overveje et stort rentedyk: "Der er tilbagegang i eurozonens økonomi. Krydrer man det med færre nye ordrer og udsigten til færre beskæftigede, så har man en dårlig økonomisk cocktail, der i den grad skriger på lavere renter. Det kan få Den Europæiske Centralbank (ECB) til at sænke renten med hele 0,5 procentpoint i december," skriver han i en kommentar.
Kilde: Børsen, søndag, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danmark på månen
Politiken skriver i sin leder søndag blandt andet: "Godt, at regeringen har blik for en ny rumæra. Der var vægfoto af rummet og besøg af Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, da forskningsminister Christina Egelund (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S) i denne uge præsenterede regeringens nye 'Strategi for rumforskning og -innovation' på Tycho Brahe Planetarium i København. [...] Der er da også noget opløftende i, at regeringen nu hæver sine ambitioner i den nye rumæra, der tegner sig. Indtil videre taler vi dog om småpenge i det store statslige husholdningsregnskab. Det frivillige bidrag til EU's rumprogram, ESA, hæves blot fra nu 280 millioner kroner til 580 millioner kroner i 2035. [...] Og selv med andre tiltag, herunder styrkelse af den danske rumforskning, kommer den samlede satsning kun op på 771 millioner kroner i 2035. ESA's budget er til sammenligning 58 milliarder kroner, mens den globale rumøkonomi frem mod 2040 ifølge strategien ventes tredoblet til svimlende 13.000 milliarder kroner. [...] Men der er også en ny alvor i rummet. Man ser allerede konturerne af en spirende militarisering. Oveni har krigen i Ukraine udstillet den sårbarhed, som lande kan blive ramt af, når de som følge af angreb på deres infrastruktur bliver afhængige af privatejede satellitter som den uforudsigelige Elon Musks Starlinksatellitter. Det bør være en prioritet for det snarlige danske EU-formandskab at bidrage til, at også EU gør sig fri af den sårbarhed. Med sin nye strategi har regeringen vist, at den har erkendt opgaven og mulighederne. Men hæv gerne ambitionsniveauet."
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Finansielle anliggender: Skuffende aktivitet i eurozonen
Forventningerne om en større rentenedsættelse på op til 50 basispoint ved decembermødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) blev styrket fredag, hvilket førte til faldende renter i Europa, skriver Jyllands-Posten lørdag. Rentefaldet blev udløst af skuffende PMI-tal for november fra både den franske, tyske og samlede europæiske økonomi, hvor især servicesektoren nu viser svaghedstegn. Økonom Daisy Nielsen fra Spar Nord bemærker, at markedets forventninger i stigende grad peger på en større rentesænkning end de sædvanlige 25 basispoint. Siden sommeren har ECB reduceret renten med 0,75 procentpoint, hvilket har bragt den ned til 3,25 procent. Rentefutures viser dog en ligelig fordeling af forventningerne mellem en nedsættelse på 25 og 50 basispoint. I modsætning til eurozonen viste PMI-tal fra USA en mere optimistisk udvikling. Her steg PMI-indekset til 55,3 i november fra 54,1 i oktober, hvilket signalerer en forbedring i amerikansk økonomisk aktivitet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20

Konkurrence: Bilkrisen breder sig: Ford vil fyre 4.000 ansatte i Europa
Krisen i bilbranchen intensiveres, og Ford planlægger at nedlægge 4.000 stillinger i Europa frem mod 2027, skriver Berlingske lørdag. Besparelserne rammer primært Tyskland, Storbritannien og andre EU-lande og skyldes faldende efterspørgsel på elbiler samt hård konkurrence fra kinesiske producenter. Ford peger på en udfordrende omstilling mod elbiler, hvor Europas CO2-regulering ikke harmonerer med forbrugernes aktuelle efterspørgsel. Efter flere års vækst i salget af elbiler er markedet nu i tilbagegang, dog med undtagelser som Danmark, hvor elbiler udgjorde 61,3 pct. af salget i oktober 2024. Samtidig er Fords europæiske markedsandel faldet fra 3,5 pct. til 3,0 pct. i 2024. Krisen rammer også andre bilproducenter såsom Volkswagen, der overvejer at lukke op til tre fabrikker i Tyskland og møder stærk modstand fra fagforeningerne. Samtidig har EU indført en ekstraafgift på op til 45 pct. på kinesisk-producerede biler, hvilket skaber spændinger i bilmarkedet mellem Europa og Kina. Det har fået de europæiske bilproducenter til at forsøge at overtale EU til at droppe ekstraafgiften, fordi de frygter, at Kina vil gøre gengæld og dermed gøre livet svært for dem på det kinesiske bilmarked, der er verdens største. Ford understreger, at nedskæringerne er nødvendige for at sikre virksomhedens konkurrenceevne i Europa og ikke betyder en tilbagetrækning fra markedet.
Kilde: Berlingske, lørdag

Klima: Danmarksdemokrat stemte imod egne gruppefæller på ændringer af afskovningslov: "Det føltes meget forkert"
Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne skilte sig ud som en af de få, der stemte imod sin egen gruppe i Europa-Parlamentet, da ændringer til EU’s afskovningslov blev behandlet, skriver Altinget fredag. Loven skal sikre, at produkter solgt i EU ikke bidrager til global skovrydning. Storm begrundede sit nej med, at danske virksomheder allerede har tilpasset sig lovgivningen, og at ændringerne ville skabe mere bureaukrati frem for at reducere det. Selvom han var alene om sit nej blandt sine højreorienterede kolleger, havde Storm det fint med sin beslutning og understregede, at han er valgt til at varetage danske interesser. Samtidig stemte han dog for en etårig udskydelse af lovens ikrafttræden til 2026 for at give virksomhederne mere tid til at tilpasse sig. "Jeg tror ikke, at verdens økosystemer kollapser, fordi man venter yderligere et år. Men jeg står virkelig med et ben i hver lejr her. Det må jeg indrømme. Det er ikke så nemt," siger han. Storm anerkender, at det er en udfordring at finde balancen mellem afbureaukratisering og naturbeskyttelse i europæisk politik. Han er dog glad for, at det konservative EPP samarbejder med højrefløjen, selvom det i denne sag føltes forkert at stemme imod et borgerligt flertal. Kritik fra midten og venstrefløjen af EPP’s samarbejde med højrefløjen afviser han og opfordrer dem til at respektere vælgernes mandat.
Kilde: Altinget, fredag