EU i dagens aviser mandag den 25. september 2023

EU i weekendens og dagens aviser

23.09.2023 – 25.09.2023

Dagens EU-tophistorier

Migration: Han skulle være Europas store frelser. Men ifølge kritikere er han Djævelen selv
EU's aftale om "strategisk samarbejde" mellem EU-landene og Tunesien for at dæmme op for den ulovlige migration til Europa har medført stor kritik, og Tunesiens præsident, Kais Saied, beskyldes af menneskerettighedsorganisationer for at være racistisk og fremmedfjendsk over for migranterne, der typisk kommer fra syd for Sahara. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Human Rights Watch (HRW) beretter om "kollektive udvisninger" af afrikanske migranter, der efterlades hjælpeløse i ørkenen, vold mod migranterne og brud på menneskerettighederne. I sidste uge skulle fem politikere fra Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg have været på besøg i Tunesien for at følge op på den kontroversielle indgåede migrationsaftale, men de blev kort før turen nægtet indrejse. Kritikken af aftalen kommer ikke blot udefra. Også inden for EU-toppen har EU's chefdiplomat med ansvar for udenrigsanliggender, Josep Borrell, kritiseret EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Italiens Georgia Meloni og Hollands Mark Rutte for "deltagelsen i forhandlingerne og underskrivelsesceremonien for et begrænset antal EU-regeringsledere", der "ikke opvejer den institutionelle balance mellem rådet og kommissionen". Det kunne The Guardian afsløre i et brev fra Josep Borrell dateret den 7. september stilet til EU-kommissæren Olivér Várhelyi. Ifølge aftalen skal Tunesien årligt modtage 105 mio. euro fra EU for at dæmme op for irregulær migration. Ingen af pengene er endnu udbetalt, men EU har udtalt, at operationer vil blive fremskyndet, og at ombygningen af 17 tunesiske skibe til eftersøgningsoperationer på Middelhavet nu er i gang.

Flygtningestrømmen mod Europa har i månedsvis lagt hårdt pres på Italien og Grækenland, men det nyeste hotspot er Cypern, hvor mange migranter ankommer til med fly. Det skriver Berlingske lørdag. Øen med blot 1 million indbyggere modtog sidste år over 22.000 nye asylansøgninger, hvoraf kun 558 fik tilkendt asyl. De tusindvis af ventende ansøgere er en torn i øjet på lokalbefolkningen og har ført til uro. Regeringen har lovet hurtigere asylbehandling og bedre grænsekontrol og har bedt EU om at blive ekskluderet fra den ordning, der gør det muligt at omfordele flygtninge, der får tildelt asyl, til andre EU-lande. Regeringen er af den opfattelse, at det øger motivationen til at komme til Cypern. Opgørelser viser, at mellem 75-90 procent af migranterne ankommer til den nordlige del af Cypern og fortsætter derefter til fods over den såkaldte bufferzone, der fører dem videre til den græske del af Cypern, og dermed ind i EU.

Jyllands-Posten skriver mandag, at Italiens premierminister Giorgia Meloni har erkendt, at hendes højreorienterede regering ikke har opnået så meget kontrol over den irregulære tilstrømning af migranter til Italien, som hun havde håbet. Italien har derfor anmodet EU om hjælp og iværksat en ny indsats mod menneskesmuglere i Tunesien.

Under et besøg i den franske havneby Marseille i lørdags fordømte pave Frans, at europæerne behandler flygtninge som personer, der trænger ind på deres kontinent. "Folk, der risikerer at drukne, når de efterlades i bølgerne, skal reddes," sagde paven og fortsatte: "Det er en forpligtelse for humanismen, en forpligtelse for civilisationen". Det skriver Kristeligt Dagblad mandag og Politiken søndag.

Ifølge Mo Yahya, som er landechef i Nigeria for FN's Udviklingsprogram, UNDP, kan en af løsningerne på flygtningekrisen i Europa være at indgå partnerskaber med lande i det globale syd og sende arbejdskraft til EU-lande på lovlig vis. Det skriver Politiken lørdag. Modellen lægger sig op ad den, der blev introduceret af Dansk Erhverv og har fået opbakning fra Moderaterne og Venstre. Det kæver politisk mod at følge den model, FN-rapporten lægger op til, men det er den rigtige løsning, mener Mo Yahya. "Danskerne får vished for, at der er brug for de mennesker, der kommer til landet. Og antallet er begrænset til de behov, Danmark har. Der kommer styr på det", siger Mo Yahya.

Berlingske lørdag bringer et interview med Stine Bosse, der er kandidat til Europa-Parlamentet for Moderaterne. Hun opfordrer danskerne til at se bort fra retsforbeholdet for i stedet at indgå i en fælleseuropæisk aftale om fordeling af asylansøgere. "Vi er nødt til at finde løsninger, der sikrer de ydre grænser bedre. Det er simpelthen nøglen," siger hun. Hun peger på, at aftaler mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union, skal bane vejen for at lykkes. Adspurgt til den såkaldte Rwanda-løsning svarer hun: "Jeg vil ikke udelukke, at man kan finde løsninger, som inkluderer, at der foregår ting i EU-regi i andre lande. [...] Retsforbehold eller ej er vi nødt til at sætte os hen til bordet og være med til at finde nogle løsninger, der ikke allesammen vil være blide og bløde."

Berlingske skriver i sin leder søndag blandt andet: "Kaotiske scener på den italienske ø, Lampedusa, og i flere syditalienske havnebyer fortæller historien om et europæisk asylsystem i kollaps. [...] Det første halvår af 2023 søgte en halv million mennesker asyl i Europa, oplyser EU’s asylagentur - det højeste tal siden 2020. Herhjemme mener Bergur Løkke Rasmussen og Stine Bosse, Moderaternes topkandidater til valget til Europa-Parlamentet, at vi skal trodse det danske retsforbehold og slutte os til en EU-aftale om fordeling af asylansøgere, så vi kan tage imod nogle af de nyankomne på danske asylcentre. Det er en dårlig idé. Sandheden er desværre, at "solidaritetsmekanismer" med fordeling af asylansøgere vil forværre problemet ved at tiltrække endnu flere til Europa. Det er også den erkendelse, som regeringerne i Tyskland og Frankrig er nået ved at sige nej til at tage imod andre end anerkendte flygtninge fra Lampedusa. [...] EU-aftaler med lande som Tyrkiet og Tunesien kan hjælpe noget af vejen, men der er også brug for, at landene ved EU’s ydre grænser skruer op for grænsekontrollen. [...] Derfor er det bekymrende, at SVM-regeringen synes at have mistet enhver ambition om grundlæggende at gøre op med asylmigrationen. [...] Nu hedder det i regeringsgrundlaget, at der arbejdes for en europæisk udgave af Rwanda-planen, men der er ikke præsenteret et eneste fremskridt i den retning siden regeringsdannelsen. [...] Det burde kunne lade sig gøre at finde andre europæiske lande, som vil være med til at prøve modellen af. En eller anden form for "Rwandaplan" er stadig det bedste bud på en strukturel ændring af asylsystemet."

Jyllands-Posten skriver i sin leder søndag blandt andet: "At Danmark kommer til at mangle arbejdskraft, er efterhånden ingen nyhed. Ifølge Dansk Erhverv vil der om 10 år mangle 130.000 kolleger på danske arbejdspladser. [...] Forskellige modeller er i omløb for, hvordan der kan skaffes udenlandsk arbejdskraft til landet, åbenbart ikke mindst fra Afrika. Men der er allerede nu grund til at advare mod et for snævert fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder erhvervslivets økonomiske bundlinjer, i forhold til det bredere perspektiv: Hvor meget mere ikkevestlig indvandring kan Danmark - og også den danske model - bære? [...] Det er måske lidt ufint at minde om, at Lars Løkke Rasmussen engang ønskede sig en såkaldt straksopbremsning af flygtninge, og at Brian Mikkelsen som konservativ minister var stærkt optaget af værdispørgsmål og forsvaret af nationalstaten. De er andre steder i deres liv i dag. [...] Den ubekymrethed, som de nu lægger for dagen over for de bredere udfordringer, der uvægerligt følger af at hente et meget stort antal mennesker fra ikkevestlige lande hertil oven i den strøm af migranter og flygtninge til EU, som i forvejen nærmer sig niveauet fra katastrofeåret 2015, må virkelig undre - og også forurolige. Som sagt er det entydigt godt, at debatten er kommet i gang. Ros til alle parter. Det kan kun gå for langsomt."

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor, chef for arbejdsmarkedsforskning, Rockwool Fonden og Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker, projektchef, Rockwool Fonden. De skriver blandt andet: "Danske virksomheder melder igen og igen om mangel på arbejdskraft. Derfor har debatten om udenlandsk arbejdskraft helt naturligt fyldt godt i medierne de seneste måneder. [...] På 20 år er antallet af arbejdstilladelser til indvandrere steget fra 5.600 til næsten det tidobbelte: 51.300 i 2022, hvoraf omtrent halvdelen er til personer fra lande uden for EU. Vores undersøgelser i Rockwool Fonden viser, at omkring 30 pct. af den udenlandske arbejdskraft stadig er i Danmark, 10 år efter at de kom hertil. Det gælder både arbejdsmigranter fra EU og fra lande uden for EU. [...] Det er væsentligt at fremhæve, at gruppen af arbejdsmigranter i gennemsnit klarer sig godt på arbejdsmarkedet, og at deres børn også klarer sig godt i skolen. Men det gælder ikke alle. Og for nogle grupper - særligt personer fra Østeuropa og lande uden for EU - er der behov for investeringer, f.eks. i efteruddannelse og danskkundskaber. [...] Der er derfor mange grunde til at overveje konsekvenserne både af den nuværende arbejdskraftsindvandring, men ikke mindst, hvad angår forsøg på at udvide den yderligere."
Kilder: Jyllands-Posten, søn, s. 4-6, 34, 35, man, s. 12; Berlingske, lør, s. 7, 16, søn, s. 2; Kristeligt Dagblad, man, s. 4; Politiken, søn, s. 15, lør, s. 12

Økonomi: Tysk økonomi går tilbage for tredje måned i streg
Trods bedre tyske væksttal end forventet, står landet fortsat i en afmatning, hvor særligt industrien er i store problemer. Det skriver Børsen mandag. PMI-tallet lander under 50 for tredje måned i træk, men er trods alt bedre med 46,2 end det forventede 44,7. Både EU-Kommissionen og OECD forudser en recession i tysk økonomi i 2023. Den Europæiske Centralbank (ECB) har hævet renten det seneste år netop for at dæmpe den økonomiske aktivitet og dermed nedbringe inflationen. Den europæiske økonomi påvirkes i høj grad af Tyskland, hvor PMI-tallet ligeledes havner under 50, nemlig på 47,1. Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, skriver i en kommentar, at halvdelen af den danske eksport går til den europæiske økonomi, hvilket gør fredagens måling "brandærgerlig set med danske briller".

Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank. Han skriver blandt andet: "September bød på renteforhøjelse nummer ti på 15 måneder fra Danmarks Nationalbank, der som bekendt i det store og hele følger i hælene på Den Europæiske Centralbank (ECB). [...] Det er ikke mindst meldingerne fra ECB selv, der peger i retning af, at renten har toppet. “På grundlag af dets nuværende vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB's officielle renter nu ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet,” lyder den officielle danske oversættelse af det centrale budskab fra sidste rentebeslutning. [...] Udgangspunktet er en alt for høj inflation, endda i kombination med høj lønvækst og et stramt arbejdsmarked i Europa samlet set. En acceptabel inflation er udelukkende en forventning på nuværende tidspunkt, og det kan altså nemt komme på tale, at renten skal sættes yderligere op - eller skal fastholdes på et højt niveau i længere tid. Selvfølgelig kan det også vise sig, at renten kommer hurtigere ned, måske endda meget hurtigt. Det skal vi nok ikke ønske os, for det vil sandsynligvis være et tegn på, at noget er gået galt. De seneste måneders nøgletal peger mod, at europæisk økonomi er i tilbagegang. [...] Pludselig krise skal nok være effektivt i forhold til at få inflationen og renterne ned, men vil jo så give helt andre problemer."

Berlingske lørdag bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det blev i den forgangne uge endnu en gang klart, at det er de store centralbanker, der svinger taktstokken over de finansielle markeder. "Højere renter i længere tid" har store konsekvenser i alle dele af den globale økonomi. [...] Men de store stigninger i markedsrenterne og de blodrøde aktiemarkeder skyldes den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der i denne uge igen viste, at det er Washington, der svinger den globale finansielle taktstok. [...] Den amerikanske tiårige rente er nu steget til næsten 4,50 procent, selvom renterne faldt lidt tilbage i går. Det er det højeste niveau siden 2007. Den danske tiårige statsrente ligger omkring tre procent og dermed det højeste niveau i 12 år. [...] Det er også derfor, at den amerikanske fortælling om højere renter i længere tid vil slå igennem på den førte rentepolitik i Europa - og så i Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed i Danmark gennem fastkurspolitikken. [...] Det er naturligvis samspillet mellem Federal Reserve og ECB, der har størst interesse set med danske øjne. Markedsrenterne bevæger sig som oftest i samme retning på de to sider af Atlanten, men ikke i samme tempo. Det er således 11 år siden, at de tiårige tyske statsrenter har været højere end de amerikanske. Når de europæiske renter har været lavere, skyldes det et årti med fravær af inflation, der åbnede for, at ECB indførte negative renter og købte obligationer med arme og ben. [...] Det er ret tydeligt, at økonomien i euroområdet ikke har det godt. Krigen i Ukraine og forstyrrelser af energiforsyningen har ramt hårdt. [...] Federal Reserves udmelding i denne uge betyder, at ECB kan blive nødt til at holde renteniveauet længere end de økonomiske forhold i euroområdet nødvendigvis isoleret set tilsiger - og hvad ECB i den perfekte verden selv har lyst til."

Danmarks Statistik oplyser, at inflationen i Danmark var den laveste i EU i august, skriver Jyllands-Posten lørdag. Økonomer er dog fortsat bekymrede for kerneinflationen, som ikke omfatter energi og ikke-forarbejdede fødevarer, der svinger mere i pris end andre prisgrupper.
Kilder: Børsen, mandag, s. 10, 26; Berlingske, lørdag, s. 18-19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Schaldemose bliver S-spidskandidat
Weekendens og mandagens aviser skriver følgende omkring det kommende Europa-Parlamentsvalg.

Ekstra Bladet mandag og Politiken mandag skriver, at Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, søndag blev valgt som Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2024. Det er første gang i 30 år, at socialdemokraterne vælger en kvindelig spidskandidat. "Jeg ser det som et kæmpe skulderklap til mit mangeårige arbejde i parlamentet. Det er vigtigt både at have mænd og kvinder som spidskandidater. Når der har været 30 år uden nogen, så tænker jeg, at det er på tide," udtaler Christel Schaldemose.

Ekstra Bladet søndag skriver, at Det Konservative Folkeparti har indstillet folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (K), som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. I samme artikel skriver Ekstra Bladet, at Niels Flemming Hansen er med til at støtte den danske skoproducent Ecco, selvom virksomheden fortsætter med at drive butikker og sælge sko i Rusland. Flemming Hansen er medejer af skokæden Holst Sko, der i sin webshop og fire fysiske skobutikker, stadig tilbyder 104 forskellige Ecco produkter til sine kunder. Niels Flemming Hansen har ellers selv tidligere hyldet virksomheder, som boykottede Rusland.

Kristeligt Folkeblad bringer mandag en reportage fra Det Konservative Folkepartis landsmøde, der fandt sted i weekenden. På mødet stemte 145 ud af 592 delegerede, at medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss (K), ikke skulle opstilles på partiets kandidatliste til Europa-Parlamentsvalget. Berlingske og Jyllands-Posten skriver søndag, at afstemningen omkring Pernille Weiss kandidatur, afslører at uroen rumsterer i Det Konservative Folkeparti. Således stemte cirka hver fjerde imod partiformand Søren Papes (K) anbefaling om ikke at indstille Pernille Weiss som kandidat. Ekstra Bladet søndag citerer Michael Ziegler (K), næstformand i partiet, for at sige, at historierne om det dårlige arbejdsmiljø på Pernille Weiss’ kontor i Europa-Parlamentet har været en af de udslagsgivende faktorer for, at man ikke har ønsket at genindstille hende til Parlamentsvalget.

Børsen skriver mandag, at Det Konservative Parti prioriterer at genvinde sit enlige mandat i Europa-Parlamentet højt.

For en måned siden meldte forhenværende medlem af Det Konservative Folkeparti, Lars Barfoed, sig ind i Moderaterne. Nu offentliggør Lars Barfoed så, at han stiller op til Europa-Parlamentsvalget for Moderaterne. Det skriver Berlingske lørdag og Altinget fredag. "Det, der sker i EU, er rasende spændende og vigtigt for vores samfund," udtaler Lars Barfoed i forbindelse med annonceringen af sin opstillen til parlamentsvalget. Lars Barfoed nævner krigen i Ukraine, klimaforandringerne, biodiversitetskrisen og omstillingen til vedvarende energi, som vigtige europæiske problemstillinger. Udover Lars Barfoed er tidligere formand for Europabevægelsen, Stine Bosse (M) og Bergur Løkke Rasmussen indstillet som Moderaternes kandidater til parlamentsvalget i 2024.
Kilder: Ekstra Bladet, man, s. 2, 11, søn, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, man, s. 3; Politiken, man, s. 7; Børsen, man, s. 16-17; Berlingske, søn, s. 6; Jyllands-Posten, søn, s. 8

Interne anliggender: Konservativ vending tegner konturerne af et nyt Europa
Nationalkonservative partiers indflydelse vokser i Europa, og det kan påvirke den politiske dagsorden i Europa. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Kun fem ud af 27 EU-medlemslande har socialdemokratisk ledede regeringer. I stedet ledes landene af konservative regeringer, som har haft fremgang ved valgene rundt om i Europa. I Italien, Grækenland, Finland og Sverige har konservative partier vundet magten ved de seneste valg. Med undtagelse af Grækenland er valgsejrene sket, som følge af indgåede koalitioner med nationalkonservative partier. Udviklingen kan betyde, at værdipolitikken omkring Europas kristne identitet genoptages med fornyet styrke. Det mener Hans Kundnani, tidligere seniorforsker ved German Marshall Fund i Berlin, og nuværende direktør for den britiske, udenrigspolitiske tænketank, Chatham House. "Forandringen er allerede i gang. Det, vi står over for, er et skift i hele den måde, EU italesættes og opfattes på. Vi er vant til at tænke på EU som et kosmopolitisk og socialt projekt i den daværende kommissionsformand Jacques Delors' ånd. Nu kan EU i stedet udvikle sig til et civilisationsprojekt om beskyttelsen af en europæisk identitet, der set med nationalkonservative øjne trues af både indvandring og det, der betegnes som venstrefløjens woke-politik," siger Hans Kundnani, som mener, at skiftet for alvor fik medvind efter migrationskrisen i 2015. Federico Reho fra den konservative tænketank Wilfried Martens Institute i Bruxelles udtrykker bekymring for, om udviklingen kan være med til at trevle den fælles EU-lovgivning op, og forvandle unionen til en løs konføderation. "Det kan for eksempel ske ved at få gennemtrumfet, at national lovgivning har forrang frem for EU-lovgivningen, som Polen har forsøgt, og som den tyske forfatningsdomstol også har været inde på. Men det, vi ser nu, er, at disse partier normaliseres, når de kommer ind i systemet. Fra EPP's side forsøger vi at støtte dem i den udvikling i en mere moderat og ansvarlig retning. Vi forsøger at normalisere dem, inden de kommer til magten. Jeg tror ikke, at dette vil føre til afgørende nye toner i europæisk politik," forklarer Federico Reho. Fabrizio Tassinari er afdelingsleder ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, og han er ikke enig med Federico Reho. "Det er jo ikke de højrenationale, der tilpasser sig de traditionelle konservative partier. Det er lige omvendt. Giorgia Meloni var smart nok til at indse, at hun skulle opgive støtten til Putin, hvis hun ville være troværdig. Men ellers er det de gamle konservative partier, der harmoniserer deres politik med det yderste højre, som de tidligere fordømte. Og det gør de, fordi de ikke har noget valg. De har brug for alliancer med det nationalistiske højre for at kompensere for tabet af vælgere," siger Fabrizio Tassinari og fortsætter: "Det er jo ikke de højrenationale, der tilpasser sig de traditionelle konservative partier. Det er lige omvendt. Giorgia Meloni var smart nok til at indse, at hun skulle opgive støtten til Putin, hvis hun ville være troværdig. Men ellers er det de gamle konservative partier, der harmoniserer deres politik med det yderste højre, som de tidligere fordømte. Og det gør de, fordi de ikke har noget valg. De har brug for alliancer med det nationalistiske højre for at kompensere for tabet af vælgere." Det kan i følge Hans Kundnani resultere i styrket europæisk grænsekontrol og en stramning af den europæiske migrationspolitik. Men Pawel Zerka, seniorforsker ved tænketanken European Council of Foreign Relations, mener, trods en forventet højrefløjsfremgang ved kommende valg i Europa, herunder også Europa-Parlamentsvalget i 2024, at der er grænser for, hvor meget højrefløjen vil gå frem. "Alt tyder på, at det populistiske højre vil blive den store vinder ved Europavalget til næste år. Men disse partiers indflydelse vil især afhænge af deres evne til at trække centrum-højrepartierne i EPP mod højre," forklarer Pawel Zerka.

I en leder i Kristeligt Dagblad mandag skriver Johannes Henriksen, nyheds- og debatredaktør, blandt andet: "Det kan være svært at få øje på fra Danmark, hvor den politiske magt er koncentreret på midten, og meget er som det plejer. Men i resten af Europa er det politiske landskab under markant forandring. [...] Især konservative regeringer har succes. Det gælder lande, hvor partier på det yderste højre har vundet magten - som Italiens Brødre med Giorgia Meloni i Italien - og en række lande, hvor centrum-højre partier indgår i forskellige regeringskonstellationer. Men Europas konservative vending handler i bund og grund ikke om partipolitik. Den handler i stedet om et grundlæggende forandret politisk klima, som både har tråde tilbage til flygtningekrisen i 2015, og som er knyttet til Ruslands invasion af Ukraine og den sikkerhedspolitiske virkelighed, den har afstedkommet. Alt sammen har det medvirket til, at Europa er gået fra i årtier at have været i offensiven og forsøgt at promovere europæiske værdier i resten af verden, til i dag at være i defensiven med entydigt fokus på, hvordan Europa bedst bevarer det, vi kender. Det er en politisk, kulturel og åndshistorisk forskydning, som vi endnu næppe har forstået det fulde omfang af, men som allerede har fået betydning for det politiske samarbejde i Europa. Det er, som en tysk politolog påpegede i lørdagens Kristeligt Dagblad, et Europa og EU, som går fra at have været et kosmopolitisk og socialt projekt til at i stigende grad at være et civilisationsprojekt med fokus på beskyttelsen af den europæiske identitet. [...] De to hovedårsager til det politisk forandrede Europa vil også være de områder, hvor det europæiske fællesskab skal bruge hovedparten af sine kræfter. For det første gælder det bestræbelsen på at få mest muligt kontrol med indvandringen og EU's ydre grænser. Vi kan let komme til at glemme det i Danmark, men det samlede asylpres på Europa er lige nu det største siden flygtningekrisen i 2015. Der er i dag en større politisk forståelse for nødvendigheden af at begrænse tilstrømningen, men fortsat ingen egentlige politiske løsninger. For det andet gælder det den sikkerhedspolitiske virkelighed med krig i Europa. Her er der ingen enkle løsninger, men opgaven består aktuelt i at holde sammen på støtten til Ukraine. [...] Europa står over for store problemer i en verden, hvor det samlet set er blevet en mindre spiller. Til gengæld er der tale om store problemer, hvor det faktisk giver mening med et stærkt europæisk fællesskab. Forsvaret for Europa behøver ikke kun at være en konservativ dagsorden."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6, mandag, s. 9

Det digitale indre marked: DI-direktør efterlyser offensiv tilgang til kunstig intelligens: Kan løse vores største problemer
I et interview med Berlingske søndag udtaler Lars Sandahl Sørensen, direktør for Dansk Industri (DI), at politikere skal vågne op og være mere offensive omkring kunstig intelligens. Lars Sandahl frygter, at Danmark er ved at forspilde en historisk mulighed på grund af for megen frygt og bekymring omkring de potentielle negative konsekvenser brugen af kunstig intelligens vil medføre. "Vi har ikke accepteret, hvor stort det her er. Vi ser det som noget farligt fra nogle store tech-giganter, som er ved at vælte det hele, og dem må vi regulere," siger Lars Sandahl Sørensen, som kalder tilgangen helt forkert. Selvom han ikke er modstander af regulering på området, så mener Lars Sandahl Sørensen, at politikere i Danmark og EU har for meget fokus på netop regulering. Danmarks digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), har tidligere talt om en "frihedskamp" mod kunstig intelligens, og i EU er man på vej med omfattende regulering rettet mod kunstig intelligens. Lars Sandahl Sørensen efterlyser, at politikerne også ser på de muligheder teknologien bringer. "Jeg efterlyser en reel og visionær diskussion om, hvad vi vil bruge det til. Vi sidder fast i gamle normer og taler i stedet kun om regulering," forklarer Lars Sandahl Sørensen. Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær har udtrykt bekymring for, at udviklingen af kunstig intelligens bliver et "gyldent stormløb", som resulterer i, at "værdiskabelsen vil drive opad, mens resten af befolkningen reduceres til datapunkter." Den udfordring erkender Lars Sandahl Sørensen da også er til stede: "Lige nu har du en enorm rigdom på nogle få hænder, men den fare bliver jo bare endnu større, hvis vi som virksomheder og samfund ikke tager den her udfordring op og benytter os af den," siger Lars Sandahl Sørensen.

Børsen skriver mandag, at Open AI, firmaet bag Chap GPT, vil åbne kontor i Irlands hovedstad Dublin. Det sker for at være på forkant med lovgivningsmæssig modstand fra EU, og Open AI vil lave flere strategiske ansættelser, som skal bringe virksomheden tættere på europæiske lovgivere og europæiske kunder.

I en kronik på Altinget fredag skriver Lisbeth Bech Nielsen (SF), medlem af Folketinget, blandt andet: "Vi - samtlige partier udenfor regeringen - mener, at regeringen og EU-Kommissionen med deres ønske om at muliggøre generel overvågning af borgernes kommunikation på nettet, risikerer at omdanne EU-landene til retssikkerhedsmæssige bananstater. Sagen handler om EU-Kommissionens chatkontrol-forslag - eller CSA på EU'sk - som regeringen støtter. [...] Problemet er, at forslaget er utroligt indgribende, fordi det kan betyde, at al digital kommunikation potentielt skal scannes. Altså også kommunikation mellem lovlydige borgere, der ikke er nogen form for begrundet mistanke imod. [...] Som med alle EU-sager skal ministre forbi Folketingets Europaudvalg for at få et såkaldt mandat - der skal altså være flertal bag regeringens politik, når de skal forhandle på Danmarks vegne i Bruxelles. For en flertalsregering er det desværre en formssag. [...] Hvis forslaget vedtages uden markante ændringer, vil EU-landene således kunne igangsætte en generel overvågning af kommunikationen mellem samtlige borgere på digitale platforme i EU. Skulle nogen få mindelser om logningsdiskussionen, hvor den danske regering i årevis har handlet i strid med EU-retten, så er denne sag langt mere indgribende. [...] Overvågningen er efter flere EU-agenturers juridiske vurderinger, herunder medlemslandenes EGEN(!) Juridiske Tjeneste i Ministerrådet, da også både i strid med e-privacydirektivet og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og er især problematisk, fordi den ikke sker på foranledning af begrundet mistanke.[...] Flere hundrede forskere og eksperter i kryptering har således også protesteret mod forslaget i et åbent brev i juli 2023 og påpeget konsekvenser for cybersikkerhed og privatlivsrettigheder, ligesom 134 borgerrettighedsorganisationer sendte et kritisk brev til EU-Kommissionen i 2022. [...] I Europa-Parlamentets konsekvensanalyse nævnes Microsofts Project Artemis, som vurderes til at have en præcision på 88 procent. I et scenarie, hvor denne vurdering er retvisende, vil der stadig være millioner af forkerte indberetninger hver eneste dag, som risikerer at oversvømme de reelle indberetninger. [...] Dermed er det vores - samt flere hundrede eksperters, borgerrettighedsorganisationers og ikke mindst flere EU-organers - samlede vurdering, at forslaget strider mod almindelige borgeres grundlæggende rettigheder til privatliv."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 20-22; Børsen, mandag, s. 2


Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ugen i dansk politik
Altinget mandag skriver blandt andet følgende om ugen i dansk politik: Dansk Folkeparti afholder i den kommende weekend deres årsmøde, hvor de blandt andet vil vælge partiets kandidater til Europaparlamentsvalget 2024. I dag, mandag, besøger Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Europa-Parlamentet, hvor hun vil holde tale for parlamentarikerne. Ligeledes mandag, er der åbent samråd på Christiansborg, hvor Kaare Dybvad Bek (S), skal kommentere på en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der giver to afghanere lov til at blive i Danmark.
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: 197 arrestationer i Spanien efter stor politiaktion
Efterforskninger, blandt andet finansieret af EU, har ført til, at 197 formodede medlemmer af kriminelle organisationer er blevet arresteret i Spanien. Det skriver Berlingske lørdag. Det er Europol, som oplyser om aktionen på sin hjemmeside fredag. Ifølge Europol udgør det kriminelle netværk en alvorlig trussel mod borgeres sikkerhed i samtlige EU-medlemslande.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 5

Udenrigspolitik: Mit kasserede jakkesæt fra Hillarys kinesiske skrædder fortæller Kinas nyere historie
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Jonas Parello Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation, blandt andet: "Wendy Li, hedder hun. Hun var min faste skrædder i Beijing. Da jeg som dansk diplomat havde ansvaret for Kina fra 2005 til 2009, var et stop hos Wendy obligatorisk for at købe jakkesæt eller skjorter. [...] I oktober 2008, lige efter jeg landede med flyveren fra København, var første pitstop hos Wendy. Hun havde mine mål fra tidligere, så jeg skulle blot prøvepasse et nyt sort jakkesæt. Det var en vigtig anledning. Jeg skulle med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til møde i Folkets Store Hal med Kinas premierminister, Wen Jiabao, hvor det strategiske partnerskab mellem Danmark og Kina blev indgået. [...] Dengang gav det strategiske partnerskab mening. Kina var kommet med i Verdenshandelsorganisation i 2001. Det så ud, som om kapitalismen kunne forandre Kina indefra. Det var nærmere Kina, som forandrede den globale kapitalisme. Kina udhulede global frihandel indefra ved at opretholde sin egen statsstyring af økonomien samtidig med, at Kina nød godt af særligt USA og Europas åbne markeder og mulighederne for at overføre teknologi til egne virksomheder. Den kamp udspiller sig lige nu, hvor Europa-Kommissionen lægger op til et økonomisk slagsmål med Kina om elektriske biler. Kinesiske producenter stormer ind på det europæiske marked med statsstøtte hjemmefra, der muliggør deres billige priser. Samtidig er særligt tyske bilproducenter solidt repræsenteret på det kinesiske marked. De frygter for kinesiske modrepressalier. Handel med Kina er blevet en kampplads. [...] Mit sidste besøg i Kina i transit var i 2018. Demokratifonden, jeg arbejder for, er sanktioneret af de kinesiske myndigheder, sandsynligvis i irritation over, at vi samarbejder med Hongkongs demokratibevægelse og inviterer repræsentanter fra det frie Taiwan med til vores årlige Copenhagen Democracy Summit. For nylig afleverede jeg mit sorte jakkesæt, som Wendy havde skræddersyet, til Blå Kors genbrugsbutikken i Borgergade. Det var med en vis nostalgi over afslutningen på en epoke med større optimisme i, hvordan Kina kunne finde en fornuftig rolle i det globale samfund. Så hvis du overtager mit Wendy-jakkesæt, har du nu også fået dets historie."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: Lars Løkke Rasmussen fik noget at tænke over, da afrikanske ledere holdt tale
I en international kommentar i Politiken søndag skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "Lars Løkke Rasmussen må have fået stof til eftertanke på den forgangne uges FN-generalforsamling. Der blev talt om både vaccineapartheid og skæve verdenssyn. [...] Namibias præsident, Hage Geingob, var optaget af det, han kaldte ”vaccine-apartheid”. Afrikanske ledere har ikke glemt, hvordan vestlige lande under Corona pandemien gik i gang med at forberede deres tredje vaccinationsrunde mod covid-19, mens et stort afrikansk land som Tanzania havde vaccineret under 2 procent første gang. [...] Så præsident Geingob krævede større vestlig solidaritet. Mere teknologioverførsel. Og en forpligtelse i de rige lande til både at gøre op med Pharma industriens patent-barrierer og investere mere i lokalproduktion af vacciner i det globale syd. Det er et mindst tyve år gammelt krav, der rækker tilbage til hiv-epidemien, hvor danske virksomheder som Novo og Lundbeck i bl.a. Sydafrika var med til at bekæmpe en udhuling af lukrative patenter. Men tingene har ikke rigtig rykket sig. I hvert fald ikke, hvis man skal tro den sydafrikanske græsrodsorganisation Health Justice Initiative, der for nylig fik adgang til den sydafrikanske regerings vaccinekontrakter. Dens første konklusioner kom for tre uger siden og er opsigtsvækkende. Den hævder, at den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson afkrævede Sydafrika 15 procent mere for sine corona-vacciner, end EU skulle betale. Og 25 procent mere, end de kostede at fremstille. Tilsvarende tog Pfizer 70 kroner per dosis af sin Pfizer-BioNTech-vacciner, eller 32,5 procent mere end 'kostprisen'. [...] Og så sent som i fredags åbnede de sydafrikanske konkurrencemyndigheder så også en anden sag mod Johnson & Johnson. Den handler om dens høje priser på tuberkulosemedicinen bedaquilin samt dens forsøg på med en patentforlængelse af produktet at forhindre adgangen til billigere kopimedicin frem til 2027. Værd at tænke over for en dansk udenrigsminister fra medicinallandet Danmark, som drømmer om en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025. [...] Lars Løkke har omtalt det som et aha-øjeblik, da han i sin tid indså, at Vesten ikke længere bare kunne regne med, at andre lande støttede vores forsøg på at isolere Rusland efter invasionen af Ukraine. De har deres eget perspektiv på tingene. Og det blev i den grad bekræftet af præsidenten for den sydamerikanske republik Guyana, Mohamed Irfaan Ali. Han pegede på, at 670 millioner mennesker trues af underernæring i 2030 og krævede en nytænkning af det globale fødevaresystem. Mon ikke han tænkte på Kinas massive overfiskeri i Vestafrika og EU's handelshindringer over for Afrika? [...] Hvis vi frygter, at drømme om bedre liv fører til migrantstrømme, er det kun ekstra værd at lytte til det, Afrikas ledere efterlyser: At vi gør endegyldigt op med en gammel kolonialisme, der blot føres med nye midler - patenter og handelshindringer og den slags."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Grundlæggende rettigheder: EUs rejseregler og handicap
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet (S), og Sif Holst, næstformand for Danske Handicaporganisationer, blandt andet: "For mange mennesker med handicap er flyrejser forbundet med stor usikkerhed og mange udfordringer. Det viser en ny undersøgelse fra den fælleseuropæiske handicaporganisation, EDF. [...] Nogle oplever ligefrem, at de ikke kan få lov til at gå om bord på flyet - på grund af deres handicap. [...] Det er en fuldstændig uacceptabel indskrænkning af mennesker med handicaps mulighed for at bevæge sig rundt i Europa. Derfor er der behov for at skrue bissen på over for flyselskaber og give bedre muligheder for kompensation til de passager med handicap, som oplever helt urimelig forskelsbehandling. Det værste af det hele er næsten, at vi kunne løse problemet, hvis bare EU kom i sving. EU har nemlig i forvejen rejseregler, som sikrer rettigheder for flyrejsende. Problemet er bare, at de regler slet ikke tager hensyn til mennesker med handicap. Men arbejdet med at revidere de regler er gået i stå på grund af en nølende EU-kommission. Det er brandærgerligt, for vi kan ikke løse problemet, hvis ikke vi har Kommissionen med. Der skal åbenbart noget ekstraordinært til for at få Kommissionen til at tage diskriminationen mod mennesker med handicap seriøst."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 34

Institutionelle anliggender: Vi er i midten af en kamp om hjerter og hjerner og det ekstreme har stadig tag i os
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Søren Pind, fhv. folketingsmedlem for Venstre, fhv. minister, bestyrelsesformand samt formand for medieansvarsudvalget, blandt andet: "Regeringens vigtigste opgave er, det er sagt og skrevet flere steder, at transformere velfærdsstaten til velfærdssamfund. Vi er nødt til at komme meget tættere på, hvad det betyder. Indtil det sker, lyder alt teknokratisk. Og det teknokratiske skader det politiske projekt. Men alle opgaver bestemmer vi ikke selv. En opgave, der trænger sig på, og som vi i Danmark bliver nødt til at forholde os til, er de reformer af Den Europæiske Union, der i stigende grad tales om udenlands, men som vi ikke berører i den hjemlige debat. Det er en fejl. Vi er nødt til at forberede os på, at EU snart vil tage endnu et skridt i form af yderligere europæisk politisk integration. Og det er afgørende at sikre, at Danmark denne gang ikke står uforberedt og tøvende. I de store europæiske hovedstæder er man på det rene med, at Europa sakker agterud i forhold til de store spillere verden rundt. [...] Europa er nødt til at forberede en proces, hvor lande som Ukraine en dag kan optages. Men også Georgien og Armenien banker på. De søger til Europa i håbet om at kopiere det polske vækstmirakel og samtidig indtræde i et fællesskab, hvor angreb på en er et angreb på alle. De vil ud af Ruslands skygge - næsten koste hvad det vil. For et stadig ældre Europa er denne åbning for mange millioner mennesker (Ukraine alene udgør 40 millioner) en tiltrængt styrkelse i en verden, hvor vi ellers bliver stadig mindre. [...] Europa skal være stærkere. Meget stærkere. Og kunne træffe beslutninger effektivt. Det kræver en centralisering og afgivelse af national suverænitet. Til gengæld for at sikre egentlig suverænitet mod de voldsomme kræfter, der vil noget andet end vi, uden for Europa. [...] Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det yderste højre har sneget sig ind i europæisk politik. Tydeligst i Ungarn, men også Polen. Og selv i Tyskland simrer det. Der må gennemføres reformer, der på forfatningsmæssigt europæisk niveau sikrer, at antidemokrati aldrig kan slå rod i Europa."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 35

Sikkerhedspolitik: I Sverige holder 55 personer øje med Putins netkrigere. Hvorfor ved vi ikke, hvad der sker i Danmark?
I Sverige er man åbne overfor befolkningen omkring oprettelsen af en ny overvågningsenhed, som skal overvåge spredningen af russisk misinformation på nettet. Men i Danmark er man knapt så transparente omkring hvilken overvågning der foretages. Det skriver Politiken mandag. I Sverige sidder 55 analytikere, sprogeksperter og kommunikationsfolk og overvåger, hvordan udenlandske kræfter skaber splid i den svenske offentlige debat, via digitale kanaler. Især fra russisk side arbejdes der på at sprede misinformation i Sverige. "Rusland er opportunistisk og udnytter narrativen om, at Sverige er et land, som slides i stykker af migration og kriminalitet. Og her kan man fra russisk side gå ind og styrke den her forestilling for at skabe polarisering," forklarer Magnus Hjort, generaldirektør hos Myndigheden for psykologiske forsvar i Sverige. Magnus Hjort fortæller, at der i Danmark ikke findes en lignende enhed, men at FE og PET udfører lignende opgaver. Søren Liborius, chefkonsulent ved EU´s Fælles Udenrigstjeneste har i mere end 30 år beskæftiget sig med sikkerhedspolitik og propaganda i Rusland. Han mener, at Danmark kunne lære meget af Sverige. Det gælder åbenheden omkring de eksisterende trusler, men også hvordan man overvåger informationskrigen. "Det, der sker i Sverige, bør man lade sig inspirere af. Der, hvor vi er kommet til nu, halvandet år inde i den fulde krig i Ukraine, og i betragtning af, hvordan Rusland har ageret siden 2014, mener jeg sådan set godt, at de danske borgere kan håndtere en diskussion tilsvarende den, der er i Sverige." siger Søger Liborius. Danmark har en taskforce som har til opgave at opbygge modforanstaltninger, når det gælder spredningen af misinformation. Taskforcen blev oprettet i 2017. Men det er uklart, hvilket arbejde taskforcen udfører, og hvor mange midler der er afsat til dens virke. Det undrer Johan Farkas, forsker i propaganda og misinformation ved Københavns Universitet. "Det er meget svært at have en kvalificeret offentlig debat omkring en trussel, når vi ikke rigtig må høre noget om den," siger Johan Farkas. Efter Rusland i 2014 lancerede en misinformationskampagne i forbindelse med konflikten med Ukraine, oprettede EU, med Danmark som en af initiativtagerne, East StratCom Taskforce, som har til opgave at afdække og overvåge russiske misinformation.
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Naboskabspolitik: Demonstranter i London kalder brexit en fejl
I weekenden demonstrerede britiske EU-tilhængere i London. Under demonstrationen kaldte de Brexit for "en stor fejltagelse." Det skriver Jyllands-Posten og Politiken mandag. Demonstranterne opfordrede briterne til igen at søge optagelse i EU. Nye meningsmålinger viser, at mellem 55-61 procent af briterne ønsker et nyt EU-medlemskab.
Kilder: Politiken, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: Et større angreb har rystet det nordlige Kosovo
Mindst 30 uidentificerede mænd, militært bevæbnet, trængte søndag ind i det nordlige Kosovo, hvor de kom i skudveksling med politiet. Det skriver Jyllands-Posten mandag. En politibetjent og tre af angriberne er døde under angrebet. Josep Borrell, EU´s udenrigschef fordømmer i skarpe vendinger angrebet. Det nordlige Kosovo er næsten udelukkende befolket af etniske serbere, mens resten af Kosovo er befolket af etniske albanere. Altid Kurti, Kosovos premierminister, hævder, at serbiske myndigheder har haft med angrebet at gøre. Hændelsen er den hidtil voldsomste voldelige hændelse i konflikten mellem Kosovo og Serbien, efter førstnævnte løsrev sig fra Serbien i 1999. EU har forsøgt at mægle mellem de to lande, men konflikten har taget til i styrke, efter Kosovo for fire måneder siden valgte at indsætte etnisk albanske borgmestre i fire "serbiske" kommuner i Kosovo.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Klima: Sagsøg den danske stat for at forsømme biodiversiteten
I en kronik i Information mandag, skriver Bart Joachim Bes, omstillingskonsulent, blandt andet: "Biodiversiteten er alvorligt truet i Danmark, og vi er nogle af bundskraberne, når det kommer til biodiversitet i Europa. Det viser en nylig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Derfor undrer det mig, at ingen endnu har sagsøgt den danske stat ligesom i mit hjemland Holland. Den hollandske højesteret dømte i 2019 den hollandske stat for ikke at overholde EU's naturbeskyttelsesregler. [...] Kan man ligesom i Holland sagsøge den danske stat på baggrund af EU-lovgivningen? Svaret er ja. [...] I 2015 sagsøgte tre ngo'er - Mobilisation for the Environment, Vereniging Leefmilieu og Werkgroep Behoud de Peel - den hollandske stat. De mente, at det hollandske tilladelsessystem for kvælstof ikke begrænsede kvælstofudledningen i de beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder, i henhold til EU's habitatdirektiv. I 2019 gav den hollandske højesteret så de tre ngo'er medhold i sagen efter at have forhørt sig ved EU-domstolen om den korrekte fortolkning af direktivet, en såkaldt præjudiciel forelæggelse. Som følge heraf blev vigtige kvælstofudledende byggeprojekter udskudt, mens regeringen måtte lave en plan for at reducere landbrugets kvælstofudledning. Er det ikke på tide, at vi følger det hollandske eksempel og sagsøger den danske stat på baggrund af EU-lovgivningen? Borgerne kan ikke selv rejse retssager ved EU-Domstolen, men der findes to veje til at nå EU-Domstolen: den nationale rute og EU-ruten. [...] Eksperter mener, vi nærmer os den sjette masseudryddelse af planter og arter. Vi skal derfor handle nu. Retssager kan holde politikere og virksomheder ansvarlige for deres forpligtelser over for biodiversiteten samt skabe vigtig retspraksis på biodiversitetsområdet i hele EU. EU-Domstolens præjudicielle afgørelser er nemlig ikke kun bindende for den forelæggende ret, men for alle retter i medlemsstaterne. Så mens iltsvind forvandler havet omkring Danmark til ørkener under vand, spørger jeg mig selv, om den danske stat mon, ligesom i mit hjemland, sidder på hænderne og venter på, at der kommer en sådan retssag, før den vil sætte aktivt ind for at redde havmiljøet. Og i så fald: Hvem vil sagsøge den danske stat?"
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Sundhed: Kvindelig crash test dukke skal give sikrere biler
Den første kvindelige crash test dukke er blevet udviklet af en kvindelig svensk ingeniør. Dukken kan være med til markant at udbrede sikkerheden for kvinder i biler, men det kommer til at tage tid. Det skriver Berlingske mandag. Dukker Dukken hedder SET 50F og vejer 62 kg og 162 cm. Normalt laves crash test dukker efter mandlige proportioner, også selv om statistiker viser, at kvinder har større risiko for at komme til skade under frontalulykker. Men de mandligt proportionerede dukker tager ikke hensyn til forskellene på mande-, kvinde- og børnekroppe. Derfor er SET 50F banebrydende. Det er svenske Astrid Linder, ingeniør ved Institut for vej og transportforskning, som har designet dukken, der er udviklet med støtte fra EU-Kommissionen. Dukken bliver allerede brugt af nogle bilproducenter, blandt andet svenske Volvo.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 9

Sundhed: Danskere har fået færre sunde leveår
Danmark blev for ti år siden udråbt som et af verdens sundeste lande, men en ny opgørelse fra EU's statistikere i Eurostat viser, at den 65-årige gennemsnitsdansker i 2021 havde udsigt til færre sunde leveår end seks år tidligere. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Kroniske sygdomme, alderssvækkelse, mentale sygdomme og fysiske handicap bliver mere udbredte med alderen. Ved at se på livskvaliteten og ikke kun på en højere levealder, viser det sig, at forskellene mellem de europæiske lande er meget større," skriver Eurostat i undersøgelsen. Henrik Brønnum-Hansen, professor emeritus i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, har ikke noget entydigt svar på, hvorfor udviklingen er gået i den retning, men han peger især på årtier med en livsstil, der indeholdt mere tobak og alkohol end i andre europæiske lande. Den forventede levetid i Danmark er 81,5 år for kvinder og 79,6 år for mænd, hvilket er højere end EU-gennemsnittet. Ved fødslen har danske kvinder udsigt til 54,8 år med godt helbred og mænd udsigt til 58,2 år, hvilket er det laveste i EU.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 24

Klima: Hvem bruger mest af verdens CO2-budget? Spørgsmålet er en etisk bombe
Under FN's netop overståede klimauge blev der talt med store bogstaver til verdens regeringer inden klimatopmødet COP28 i Dubai i begyndelsen af december. Her skal de stå til regnskab for de løfter, de har afgivet siden underskrivelsen af Paris-aftalen i 2015 om at holde temperaturstigninger under 2 og helst ikke over 1,5 grader i 2100. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. FN's generalsekretær, António Guterres, sagde ved onsdagens klimaambitionstopmøde, at "verden har åbnet for helvede porte" med henvisning til sommerens ukontrollable skovbrande i Canada og Hawaii, ”hedestorm” i Europa og Indien og massive oversvømmelser i Libyen og Hongkong. I USA, EU og Storbritannien ses en positiv tendens på CO2-kurven, som er begyndt at knække, men udledningen af drivhusgasser vokser alligevel for hvert år, hvilket skyldes de nyligt industrialiserede lande anført af blandt andet Kina. Eksperter i FN's klimapanel, IPCC, peger derfor på, at verden om ni år vil have opbrugt de knap 400 milliarder tons CO2, som vi har til rådighed, hvis vi vil have bare 50 procents chance for at holde den globale opvarmning på 1,5 grader. Historisk set har USA og Europa dog udledt halvdelen af de menneskeskabte CO2-udledninger, Kina 14 procent og Indien tre procent, ifølge Fausto Corvino, der forsker i praktisk filosofi ved Göteborgs Universitet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Kultur: Putins gode ven afsløret: Ingen ved hvor meget samlingen er værd. Og hvad er der blevet af mesterværkerne?
Krigen mellem Rusland og Ukraine har også indflydelse på kunstverdenen, hvor en lang række mesterværker af de største kunstnere er gemt væk på ukendte steder, så de ikke kan ses på offentlige udstillinger. Den russiske oligark Roman Abramovitj ejer en anselig kunstsamling værdisat til omkring syv milliarder kroner, som jævnligt udlånes til museer, men eftersom han grundet sit formodede nære forhold til Ruslands præsident Vladimir Putin er ramt af sanktioner fra EU og Vesten, kan han risikere, at kunstværkerne bliver beslaglagt, hvis det bliver kendt, hvor de befinder sig. Det er sædvanligvis uproblematisk for museer at låne kunst af samlere, og museerne er afhængige af at kunne låne kunstværker for at tiltrække gæster, men med risiko for at kunstværkerne konfiskeres, er samlere som Abramovitj naturligvis ikke interesserede i at låne kunstværkerne ud. Abramovitj har ved EU-Domstolen krævet EU's sanktioner mod sig ophævet med påstand om, at han snarere er kommet på listen, fordi han er kendt, end fordi han har noget med det russiske styre at gøre. Sagen er ikke afgjort.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 12-14

Klima: Ekstremt vejr skal føre til øget pres på fossile selskaber
Børsen fredag bringer et debatindlæg af Hasse Jørgensen, adm. direktør, Sampension. Han skriver blandt andet: "Ifølge EU's klimatjeneste Copernicus er sommeren 2023 med afstand den varmeste, der nogensinde er målt på kloden. [...] Det er selv sagt dybt alarmerende og understreger med al tydelighed, at der skal mere og hurtigere handling til, hvis vi skal den globale opvarmning til livs. [...] Det bliver jævnligt fremhævet, at vejen frem er at sælge alle investeringerne i fossile selskaber, da fossile brændsler er noget skidt, og da det går alt for langsomt med at få selskaberne til at tage skridt i en grønnere retning. [...] At få selskaberne til at ændre adfærd er nemlig en lang og besværlig proces. Men hvis man som investor bare sælger fra, er risikoen, at der kommer andre investorer til, som ikke i samme grad vil presse på for klimafremskridt. Og f.eks. har Det Internationale Energiagentur (IEA) for nylig sat fokus på den problemstilling, at fossile aktiver sælges fra til nogle, der er mindre ambitiøse - til potentiel skade for omstillingen. [...] I stedet tror vi på, at vi som investor kan gøre den største forskel for klimaet ved at holde fast i vores investeringer og - sammen med andre ansvarlige investorer - at lægge pres på de fossile selskaber for at få dem til gå i en grønnere retning. [...] Det globale investorinitiativ Climate Action 100+ er et godt eksempel. Her har der de seneste fem år fra investorernes side været fokus på at få selskaberne, som er blandt de allerstørste udledere i verden, til bl.a. at sætte klimamål. [...] Derfor skal vi fortsætte ad den vej, hvis vi vil gøre en reel forskel for klimaet - og det bør sommerens ekstreme vejr være en alvorlig påmindelse om."
Kilde: Børsen, fredag, s. 43

Arbejdsmarkedspolitik: En langt bedre idé end at importere arbejdskraft: Giv ret til fuld tid i hele EU
Jyllands-Posten mandag bringer et debatindlæg af Marianne Vind, MEP, Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg (S). Hun skriver blandt andet: "Robusthedskommissionen afleverede forleden sine anbefalinger til et mere robust sundhedsvæsen. 20 forslag, som skal gøre det danske sundhedsvæsen bedre og sikre den nødvendige arbejdskraft. [...] Regionerne har allerede lavet aftaler, som skal sikre alle ret til at arbejde fuld tid, hvis de har lyst. Men tager man et blik ud over resten af EU, så arbejder lige knap hver femte på deltid. [...] Tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at hver fjerde EU-lønmodtager er ufrivilligt på deltid. Simpelthen fordi der rundtom i hele Europa er opstået det, man kan kalde “deltidsbrancher”, hvor det nærmest er umuligt at få et job på fuld tid. Det er ofte kvindedominerende brancher, og her er omsorgssektoren et godt eksempel. Det er et problem, fordi EU dermed går glip af en kæmpe arbejdsmarkedsreserve. [...] I EU har man et arbejdstidsdirektiv, der sikrer lønmodtagerne mod for meget overarbejde og de nødvendige hviletidsregler. Det er på tide, at vi opdaterer direktivet og fastslår, at arbejdsgiverne skal give alle europæere ret til at arbejde på fuldtid. Det vil være godt for både ligestillingen og for de europæiske arbejdsgivere, som lige nu efterspørger arbejdskraft."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 30