EU i dagens aviser mandag den 26. august 2024

EU i mandagens og weekendens aviser den 24.08.2024 – 26.08.2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Politisk uenighed forsinker dansk ammunitionsproduktion
Aviserne i weekenden og mandag skriver blandt andet følgende relaterende til krigen mellem Rusland og Ukraine:

Klargørelsesarbejdet med den nedlagte, nordjyske våbenfabrik, som Forsvarsministeriet har overtaget ligger stille. Der kan, ifølge forsvarsforligets parter, nemlig ikke ske yderligere, før et formelt udbud er sat i gang, så den første granat kan formentlig ikke skibes mod Ukraine før 2027. Det skriver Berlingske lørdag. I stedet for at give kontrakten til den som bedst kan udføre opgaven, så har forsvarsforligets parter insisteret på, at ammunitionsproduktionen skal sættes i udbud. Og det kommer til at forsinke processen, har den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), fortalt partiernes forsvarsordførere, forklarer Alex Ahrendtsen (DF), som stemte imod, at ammunitionsproduktionen, blev sendt i udbud. "FMI fremlagde nogle scenarier, og efter diskussion endte det med, at man valgte en udbudsrunde. Konsekvensen er, at det vil forsinke processen omkring et halvt år. Havde man valgt at tildele kontrakten direkte, var det gået hurtigere," forklarer Ahrendtsen. Jacob Kaarsboe, senioranalytiker i Tænketanken Europa, mener, at den langsomme danske proces kan ende med at koste ukrainske liv. Især fordi, det ikke kun er Danmark som ikke er i stand til at levere lovet ammunition til Ukraine. Også EU og USA har problemer med at få ammunitionsproduktionen op på et niveau, hvor man kan matche den tilsvarende russiske produktion. "Den samlede europæiske produktionskapacitet halter langt efter den russiske. Efter at amerikanerne er kommet ind i kampen igen, og ukrainerne har åbnet fronten i Kursk, hører vi mindre om det. Men det er stadig et kæmpe problem, at ukrainerne ikke har de forsyninger, der skal til for at holde russerne på afstand eller få et overtag," forklarer Jacob Kaarsboe, som også er tidligere chefanalytiker i Forsvares Efterretningstjeneste (FE). Han forstår godt, at de mange skandaler og sager i Forsvarsministeriet får politikere til at gå påpasseligt og varsom frem, men pointerer, at det langsommelige bureaukrati har omkostninger ved frontlinjen i Ukraine. "Man skal være sig bevidst, at det nemt kan koste menneskeliv, at det bliver yderligere udskudt," siger Jacob Kaarsbo. Derfor havde Alex Ahrendtsen da også foretrukket, at man havde droppet udbuddet og var gået i direkte forhandlinger med en producent. Og på netop forsvarsområdet tillader EU rent faktisk, at man undlader at sende store kontrakter i udbud. "Lige nu og her haster det med at få produktionen sat i vejret og komme i gang, så ukrainerne og det danske forsvar kan få noget ammunition. Så jeg havde foretrukket, at vi var kommet i gang med det samme i stedet for at vente et halvt år," siger Alex Ahrendtsen. Hos Forsvarsministeriet erkender man, at processen forsinkes på grund af udbuddet, men man vil ikke bekræfte, hvorvidt forsvarsministeren har fortalt partiernes forsvarsordførere, at forsinkelsen vil være på cirka et halvt år. "Der har ikke været fastsat en egentlig deadline for produktionsstart. Det er politisk besluttet at gennemføre en konkurrencebaseret proces, hvilket kan give en bedre og mere konkurrencedygtig ydelse på den lange bane," skriver Forsvarsministeriet i et svar. 

I et interview i Berlingske søndag siger Pulitzer-prisvindende forfatter Anne Applebaum, at Vesten igen er i gang med at undervurdere Ruslands præsident Putin og verdens andre autokrater. Tidligere, lige efter Ruslands sammenbrud i 90erne forudså Anne Applebaum, at Rusland en dag igen ville udgøre en trussel mod Vesten. Anne Applebaum er amerikansk journalist og historiker. I sin nye bog "Autokrati A/S", opstiller Applebaum en ny model, der skal hjælpe os til at forstå den nye verdensomspændende konflikt, Vesten står midt i. Men det er forkert at anskue den nye konflikt som en ny omgang kold krig, selvom det er Rusland og Kina, Vesten står over for, pointerer Applebaum. Anne Applebaum mener, at autokrater verden over hjælper hinanden med at blive ved magten. Hun nævner lande som Kina, Rusland, Iran, Venezuela, Cuba, Zimbabwe, Nordkorea, og indimellem "hydbriddemokratierne" i Indien og Tyrkiet. Men der er ingen fælles ideologi eller alliance, som binder dem sammen. I stedet, forklarer, Applebaum, skal man anskue det som et stort konglomerat af forskellige virksomheder, der alle arbejder ud fra vidt forskellige forretningsmodeller. Fælles er dog, at de alle er drevet af jagten på personlig rigdom og magt. På områder, hvor de forskellige landes interessesfærer overlapper hinanden, hjælpes de ad. Blandt andet hjælper landene hinanden med at afbøde Vestens økonomiske sanktioner, og de deler overvekslingsteknologi til overvågning af deres borgere. De deler også en fælles fjende, nemlig den demokratiske verden og dens ideer om gennemsigtighed, ansvarlighed, lighed for loven og menneskerettigheder. "Det er det, der udgør den største trussel mod deres magt, og det er også de ideer, som deres egne oppositioner bruger imod dem," forklarer Applebaum, som mener, at man i Vesten bærer noget af skylden for, at autokraterne er blevet så magtfulde. Blandt andet argumenterer hun, at Vestens samhandel med Rusland ikke har ført til mere demokrati i Rusland, men blot har gjort Vesten afhængige af russisk olie og gas. Og selvom Ruslands økonomi er væsentlig mindre end f.eks. Kinas, så bør man ikke undervurdere russerne, argumenterer Applebaum, som forklarer, at Rusland har sat alt ind på at underminere Vesten. "De har omstillet til krigsøkonomi. De er parate til at lade russernes levestandard falde for at kunne producere flere våben. Det er meningen, at noget af det bare skal skræmme os. Men det ville være en fejl ikke at tage alvorligt," siger Applebaum, som vurderer, at konfrontationer med autokratier meget vel også kan komme til at foregå andre steder i verden. Det kunne være en kinesisk invasion af Taiwan eller et angreb fra Iran. Applebaum mener, at opskriften på at stoppe verdens autokrater er at bekæmpe deres systemer og autokratiske tendenser, lige meget hvor i verden de ses. Det gælder også i Vesten. Blandt andet er det vigtigt at sætte hårdt ind indenfor finansområdet, hvor autokraterne hvidvasker og opnår indflydelse igennem bestikkelse. Og så skal informationssystemet repareres, argumenterer Applebaum, som frygter for en Trump-sejr ved det amerikanske valg. For vinder han, tyder meget på, at han denne gang vil være omgivet af politikere og embedsmænd, som deler hans syn på verden. Hun ser også rigmand og Tesla-CEO Elon Musk som en trussel. "Elon Musk opfører sig på mange måder lige nu som en oligark i en autokratisk stat," siger Applebaum. 

Information skriver i en leder mandag blandt andet: "Med Ruslands angreb mod Ukraine og landets brutale krigsførelse gør Putin-regimet sig skyldig i grove brud på international ret. Ukrainerne er ofrene, men også de har deres udfordringer med at understøtte og leve op til en regelbaseret verdensorden. [...] Som led i optagelsesforhandlingerne med Ukraine har EU presset på for, at landet skal ratificere den såkaldte Rom-statut. Statutten giver Den Internationale Straffedomstol jurisdiktion til at behandle de mest alvorlige internationale forbrydelser: folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Ukraine har tidligere underskrevet statutten. Men det ukrainske parlament har ikke ratificeret den, og landet har derfor ikke været bundet af den. Ukraine har dog tilbage i 2014 og 2015 givet Den Internationale Straffedomstol jurisdiktion på ukrainsk territorium. Det har gjort det muligt for domstolen at udstede arrestordrer mod blandt andre Vladimir Putin og hans tidligere forsvarsminister, Sergei Shoigu. De er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser under krigen i Ukraine. Nu vil Ukraine så gå skridtet videre. Landets parlament har med stort flertal stemt for at ratificere Rom-statutten. Det er i sig selv positivt og et vigtigt skridt i retning af optagelse i EU. Der er imidlertid et forbehold. Dette forbehold har ikke fået meget omtale i medierne, men har de seneste dage været genstand for intens diskussion blandt eksperter i international ret på sociale medier og juridiske hjemmesider. Tilsyneladende lægger den ukrainske regering op til, at ukrainske statsborgere ikke i den nærmere fremtid skal kunne retsforfølges for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol. Regeringen vil benytte en sjældent anvendt artikel i Rom-statutten, der giver stater mulighed for at begrænse domstolens jurisdiktion i syv år. Det er dog usikkert, om Ukraine kan slippe af sted med denne manøvre. [...] Men hvis det er muligt, vurderer blandt andre Kevin Jon Heller, der er professor i international ret på Københavns Universitet og særlig rådgiver for Den Internationale Domstols anklager, i en analyse, at Ukraine næppe bare kan vælge at undtage ukrainske statsborgere fra domstolens jurisdiktion og fortsat lade domstolen udøve jurisdiktion over krigsforbrydelser begået af andre landes statsborgere på ukrainsk territorium. Vil landet begrænse domstolens jurisdiktion, må denne begrænsning gælde alle krigsforbrydelser begået inden for Ukraines grænser, mener han. [...] I sidste ende vil det være op til dommerne ved Den Internationale Straffedomstol at tage stilling til det. Men hvis Kevin Jon Heller får ret, risikerer det ukrainske styre at etablere en situation, hvor domstolen ikke længere kan efterforske og retsforfølge russere for krigsforbrydelser begået i Ukraine. [...] For EU skulle Ukraines ratificering af Rom-statutten demonstrere landets respekt for folkeretten og dens institutioner. Nu risikerer ratificeringen at gøre det modsatte. Og det forekommer oplagt, at Rusland kan benytte forløbet til at forsøge at udstille Ukraine som et land med et dobbeltmoralsk styre, der påkalder sig, men ikke selv vil underlægges international ret."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, fhv. udenrigskorrespondent, blandt andet: "At tro på Ruslands demokratisering eller vestliggørelse giver ingen mening. [...] Europa ses som en trussel mod Rusland, det hellige Rusland, hvis historiske opgave er at afvise europæisk dekadence og vulgaritet. Fra Venezuela til Hviderusland og Kaukasus protesterer hundredtusinder af borgere mod deres magthavere. Russerne siger intet. De er ikke borgere, men undersåtter. Det er dette Rusland, som Putins nyttige idioter i Vesten mener, at Ukraine kan forhandle med. De skylder at fortælle os, hvori deres fred består. Skal Ukraine afstå fem millioner borgere, en femtedel af sit territorium og sin hele eller halve suverænitet til Rusland? Skal de baltiske republikker ofres? Skal Bornholm og Lolland-Falster? Stoler de på Putin, som bomber børnehospitaler og dagligt krænker FN-pagten af 1948, Helsingforsaftalen af 1975 om Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Budapestgarantien af 1994 vedrørende Ukraines territoriale integritet? Kan vi få et bud fra Dansk Folkepartis Anders Vistisen, der i EU-Parlamentet har sluttet sig til en ny gruppe, Europæiske Patrioter, opfundet af Herbert Kickl, den østrigske hjemstavnsfører? Kickls såkaldte Frihedsparti har samarbejdet ivrigt med Putin-partiet i Moskva og stillede fra 2017 til 2019 Østrigs udenrigsminister, Karin Kneissl, der nu bor i Rusland."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 20-22, lørdag, s. 22-23; Information, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, søndag, s. 53

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Mandsdomineret kommission kan få svært ved at blive godkendt
Dagens og weekendens aviser skriver følgende om nomineringerne til EU-Kommissionens kommissærposter: 

Kun seks af de indstillede kandidater til EU-Kommissionens kommissærposter er kvinder. Indtil videre har 22 ud af 27 medlemslande offentliggjort deres kandidater. Det skriver Politiken lørdag. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har ellers bedt EU-landene om at indstille både en kvindelig og mandlig kandidat. Og nu spørger kritiske røster, om en mandsdomineret kommission overhovedet kan blive godkendt af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets interne retningslinjer siger nemlig, at dets medlemmer skal "tage særligt hensyn til kønsbalance." "Jeg tror bestemt, at kønsbalancen kommer til at spille en rolle, når parlamentet skal tage stilling til den kommende kommission. Men det kommer an på, hvordan de forskellige politiske grupper forholder sig til spørgsmålet i de kommende uger," vurderer Dorte Sindbjerg Martinsen, forsker i europæisk politik ved Københavns Universitet. "Jeg synes, der er kommet en vigtig tilføjelse i debatten i løbet af ugen. Den er, at det ikke kun er von der Leyens problem. Det er et mere strukturelt problem i EU, hvis befolkningen ikke er afspejlet," siger Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Det spanske europaparlamentsmedlem Lina Gálvez er medlem af EU´s ligestillingsudvalg. Og hun er ikke tilfreds med kønsfordelingen blandt kommissærkandidaterne. "Det er virkelig dårligt nyt, og jeg synes, at medlemsstaterne skal gøre, som Ursula von der Leyen har bedt om, hvilket er at tilbyde to navne," udtaler Lina Gálvez. Lykke Friis forklarer, at eftersom Danmark endnu ikke har offentliggjort sin kandidat, så lægger det pres på den danske regering i forhold til at nominere en kvinde. "Det er virkelig svært for von der Leyen at bede de lande, der allerede har indstillet en kandidat, om at trække i land og stille med en kvinde i stedet. Derfor er der et pres på de lande, der ikke har meldt ind endnu," fortæller Lykke Friis. Til gengæld kan det være en strategisk fordel at være sent ude med sin kandidatnormering, fordi man kan se hvem de andre medlemslande har nomineret, og afstemme sin nominering efter dette, og derved måske stå bedre i forhold til bestemte kommissærposter, forklarer Dorte Sindbjerg Madsen.

I en klumme i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Jacob Bruun, direktør i Bruun Advisory, tidligere rådgiver for partiet Venstre, blandt andet: "I øjeblikket kan jeg ikke tale med hverken ministre, rådgivere eller politiske journalister, uden at snakken hurtigt drejer ind på en nært forestående rokade. Det er der mindst tre grunde til: For det første skal Danmark senest omkring månedsskiftet udpege den danske EU-kommissær, som skal afløse Margrethe Vestager og som dermed bliver det danske medlem i Ursula von der Leyens nye kommission. For det andet ved vi allerede nu, at Danmark overtager EU-formandskabet i andet halvår af 2025. Det vil typisk betyde, at der etableres en post som europaminister, hvis væsentligste rolle er at forberede og afvikle det danske formandskab. [...] Og endelig for det tredje kalder regeringens sløje vælgeropbakning på, at man vil forsøge at puste nyt liv og energi i regeringssamarbejdet. Det kan ske med et nyt ministerhold, og rokaden vil sandsynligvis blive fulgt op af en perlerække af nye politiske initiativer fra regeringens side. Altså et forsøg på en efterårsoffensiv. [...] Min analyse er, at Mette Frederiksen sandsynligvis ender med at kunne udpege den nye EU-kommissær fra egne socialdemokratiske rækker. Vi skal helt tilbage til Poul Nielson i 1999 for at finde den seneste socialdemokratiske EU-kommissær, og partiet har flere gode potentielle kandidater. Dog er der flere mænd end kvinder, hvilket kan forringe mulighederne for en tung dansk kommissærpost, idet Ursula von der Leyen eksplicit har bedt medlemslandene om at indstille kandidater, som kan sikre en god kønsmæssig balance i kommissionen. [...] Kommissærposten er den første brik i puslespillet. Når den er lagt, så følger beslutninger om, hvilke konsekvenser det får for regeringsholdet."

Politiken lørdag bringer et interview med Margrethe Vestager, hvor hun beskriver sine oplevelser som EU's konkurrencekommissær. "Der går et stort maskineri i gang, når man er blevet indstillet - og det helt store spørgsmål er: Hvilken post kan man få? Det er et kæmpe forhandlingsspil og en kabale, der bliver lagt af få mennesker. Jean Claude-Juncker var på det tidspunkt kommissionsformand, og det var ham, jeg skulle til jobsamtale hos. Det tror jeg var til mit held. Jeg kendte Juncker lidt fra min tid i Økofin, og han havde et godt indtryk af mig. Han vidste, at jeg var god til engelsk og fransk, og at jeg var europæer i hjertet. Til samtalen fortalte jeg ham direkte, at jeg var bedst kvalificeret til de fire økonomiske porteføljer," fortæller hun. Vestager reflekterer også over sin uventede udnævnelse til konkurrencekommissær: "Det bliver en stejl læringskurve. Men jeg var også superglad. Folk herhjemme vidste ikke, hvad det ville sige, og syntes, at det var en lidt mærkelig post. Ole Ryborg, som er EU-korrespondent for DR, var lige ude at sige: Hallo - det er en af de mest magtfulde poster, man kan få," siger hun. Til den kommende danske kommissær giver Vestager følgende råd: "Man skal gøre det på sin egen måde, så parlamentarikerne kan mærke, hvem man er, og at man mener det alvorligt. Man er der for real," siger hun. Hun afslutter med at nævne, at hendes sidste arbejdsdag i Kommissionen efter planen er 1. november.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4

Migration: Ungarn truer med at oversvømme Bruxelles med migranter
I Politiken og Jyllands-Posten kan man denne weekend læse om Ungarn og landets reaktion på EU-Domstolens krav om at lade migranter gå fri, inden deres asylansøgninger er behandlet. Ungarns regering har reageret med skarp kritik og en trussel om at sende migranter direkte til Bruxelles. "Hvis Bruxelles vil have dem, så kan de få dem," siger Gergely Gulyás, minister i Orbán-regeringen. Baggrunden for denne udmelding er en bøde på næsten 1,5 milliarder kroner, som EU-Domstolen har pålagt Ungarn for ikke at overholde EU's regler om behandling af migranter. Domstolen kritiserer også Ungarn for at udvise mennesker, der opholder sig illegalt i landet. "Det undergraver i alvorlig grad solidaritetsprincippet og den rimelige ansvarsfordeling mellem medlemslandene," lyder det fra domstolen, som desuden har pålagt Ungarn at betale 7,5 millioner kroner per dag, landet fortsætter med den nuværende praksis. Ungarn har i længere tid forsøgt at beskytte sin grænse mod migranter ved blandt andet at oprette transitlejre og opføre hegn langs grænsen til Serbien. Ministerpræsident Viktor Orbán har også kritiseret EU for at prioritere "illegale migranter" højere end europæiske borgere. "Det ser ud til, at illegale migranter er vigtigere for Bruxelles' bureaukrater end deres egne europæiske borgere," siger han. EU har reageret på migranternes tilstrømning ved at styrke det fælleseuropæiske grænseværn, Frontex, som skal nå op på 30.000 mand inden 2027. Der er særligt fokus på tilstrømningen af migranter fra Rusland og Belarus, som EU-landene beskylder for at bedrive "hybridkrigsførelse" ved at tillade migranter at nå frem til EU's grænser. Det skriver Politiken mandag.

I Jyllands-Posten kan man lørdag læse om Ungarns beslutning om at lempe visumrestriktionerne for russere og belarusere, hvilket har skabt bekymring blandt nordiske og baltiske lande. Otte regeringer, herunder Danmark, har i et fælles brev til EU-Kommissionen udtrykt dyb bekymring over, at tiltaget kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko for Schengen-området. "Dette inkluderer sabotage, voldelige handlinger, provokationer ved grænserne og instrumentaliseret migration," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) på Danmarks vegne. Ungarn indførte i juli en ny hurtig visumprocedure for borgere fra blandt andet Rusland og Belarus, som giver adgang til at arbejde i landet i op til to år med mulighed for forlængelse og permanent ophold efter tre år. EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, har advaret om, at ordningen kan udgøre en sikkerhedstrussel og har bedt den ungarske regering om at redegøre for proceduren. "Al EU-lovgivning og regler bliver overholdt i processen," siger den ungarske indenrigsminister, Sándor Pintér. En gruppe på 66 medlemmer af EU-Parlamentet, herunder Morten Løkkegaard fra Venstre, Stine Bosse fra Moderaterne og Henrik Dahl fra Liberal Alliance, har opfordret EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til at gribe ind over for Ungarn og overveje indre grænsekontrol til landet. "Der er risiko for, at disse ikke-europæiske statsborgere kan styrke det russiske spionagenetværk i EU, hvis der ikke gennemføres ordentlige godkendelser," siger de i brevet. Den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, afviser kritikken og kalder den en "løgnekampagne". "Inddragelsen af russiske og belarusiske borgere i nationalkort-programmet udgør ingen sikkerhedsrisiko for Schengen-området, fordi disse personer fortsat skal underkastes omfattende kontrol for at komme ind og blive i Ungarn," siger han. Viktor Orbán, Ungarns premierminister, har i forvejen været på kollisionskurs med flere EU-lande på grund af landets holdning til sanktioner mod Rusland og militær støtte til Ukraine. Orbáns nylige møder med ledere som Vladimir Putin, Donald Trump og Xi Jinping har yderligere intensiveret spændingerne, hvilket har fået EU-Kommissionen og lande som Danmark til at boykotte uformelle ministermøder i Ungarn.
Kilder: Politiken, mandag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Derfor blev selv topøkonomer taget på sengen, da inflationen stak helt af
I anledning af udgivelsen af hans nye bog "Great Inflation Resurgence", bringer Politiken lørdag et interview med den danske topøkonom Thomas Harr. Thomas Harr har siden 2021 været cheføkonom og vicedirektør i Nationalbanken. I sin nye bog forsøger Thomas Harr at svare på, hvordan det meste af verden overså, at den voldsomme inflation bankede på døren i 2022. En inflation, der var så voldsom, at centralbankerne i USA og Europa måtte indføre markante rentestigninger for at bremse udviklingen. "Selvfølgelig ramte coronapandemien os alle, så udgangspunktet var det samme. Men så lavede USA den her hjælpepakke, som jeg i dag ville kalde vanvittig, men som kun meget få økonomer kritiserede, mens det skete. For ingen af os troede jo nærmest på, at der ville komme høj inflation! Det gjorde jeg sgu heller ikke," fortæller Thomas Harr. Hjælpepakkerne i Europa var knapt så store, men til gengæld medførte Ruslands angreb på Ukraine voldsomme prisstigninger på energi, eftersom Europa pludselig stod uden billig, russisk gas. "Så inflationen i Europa var i høj grad konsekvensen af, at man simpelthen ikke havde styr på sin energitilførsel," forklarer Thomas Harr. I Kina fald priserne til gengæld, som følge af landets massive nedlukning, som markant dæmpede den kinesiske efterspørgsel. "Det giver en fascinerende indsigt i, at mens USA og Europas økonomier måske nok er tæt forbundne, så er vi slet ikke så integreret med Asien, som vi måske tror," fortæller Thomas Harr, som mener, at krisen har stillet verden bedre i forhold til at forstå økonomien i fremtiden. "Det vigtigste er, at de seneste år tydeligt har vist, at vi nu lever i en verden, hvor der er stor tillid til, at centralbankerne arbejder uafhængigt og gør alt, hvad de kan, for at bremse inflationen, når den stiger. Folk har stolet på, at centralbankerne ville bringe inflationen ned, og det har været afgørende for, at det lykkedes. Det er en af årsagerne til, at jeg er overbevist om, at inflationen vil være på omkring 2 procent i de kommende år, og at centralbankerne dermed får mulighed for at sænke renterne," siger Thomas Harr, som pointerer, at Vestens konflikt med Rusland, det anspændte forhold til Kina samt klimaforandringer er med til at mindske forudsigeligheden når det gælder renteniveauet.
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Klima: Dansk topchefs mineplaner udløser protester i Serbien
I Serbien er der modstand mod et mineprojekt, som af Vestlige lande ses som en kritisk kilde til produktion af bilbatterier indenfor EUs grænser. Det skriver Børsen søndag. Det er den britisk-australske minegigant Rio Tinto, som står bag mineprojektet. Men serbiske landmænd og miljøaktivister frygter de konsekvenser, minen vil have på naturen. Det er ikke kun en strid mellem den serbiske regering og mineselskabet på den ene side og serbiske borgere på den anden. Både USA og EU ønsker at skabe en europæisk litiumproduktion for at mindske litiumafhængigheden af lande som Kina og Rusland. Den serbiske regering godkendte opførelsen af minen i 2019, men på grund af protester, trak man op til valget i 2022 tilladelsen tilbage. Serbien er kandidatland til EU, og senere, efter pres fra den europæiske union, forkastede en serbisk domstol tilbagetrækningen af minegodkendelsen. Rio Tinto har, ifølge eget udsagn, allerede brugt over 4 milliarder kroner på at købe land, grave forskningshuller og foretage uvildige undersøgelser og vurderinger. Man har derudover investeret i oplysningskampagner og doneret penge til lokale fodboldklubber. Rio Tintos mine i Serbien kan potentielt dække op mod 90 procent af Europas behov for litium. Danske Jakob Stausholm har overtaget chefstolen i Rio Tinto efter, at hans forgænger og to andre topchefer måtte trække sig efter, at det kom frem, at Rio Tinto havde ødelagt en mere end 46.000 år gammel grotte i Australien. Jakob Stausholm er forhenværende finansdirektør i A.P. Møller-Mærsk.
Kilde: Børsen, søndag, s. 3

Finansielle anliggender: Europas enorme gældsbjerg kan ikke fejes ind under gulvtæppet
I en klumme i Berlingske lørdag skriver Helge Sigurd Næss-Schmidt, blandt andet: "Statsgælden i verden er højere end nogensinde. Dette vil også gå ud over Danmark, selvom den danske statsgæld er lav. I EU er løsningen, at landene tager mere ansvar selv og gennemfører reformer. Hvad betyder det for Danmark og EU-samarbejdet? [...] Stigende statsgæld er allerede begyndt at skævvride politikken i det internationale samarbejde, som betyder mest for Danmark, nemlig EU. Da corona ramte Europa i 2020, gennemførte EU en massiv støttepakke primært til de mest ramte lande gennem en blanding af engangsoverførsler og fælles låntagning, som alle EU-lande herunder Danmark hæfter for. Danmark og ligesindede lande var ikke begejstrede for udspillet, men måtte give sig til sidst. Selve pakken må siges at være ret mislykket. Ikke mindst fordi støtten først kom ud til landene, efter at beskæftigelse og produktion var kommet tilbage på sporet. Konkrete studier tyder heller ikke på, at de støttede projekter tilføjer meget værdi på europæisk plan. Det er også sigende, at både ECB og EU-Kommissionen har betragtet det som en succes, at den fælles finansiering og gældshæftelse bidrog til at reducere renteforskelle: Hvis tiltagene var blevet finansieret af landene selv, så ville renterne på for eksempel Italienske statsobligationer være gået i vejret. Eksemplet viser, at stigende gældsproblemer kan komme i vejen for at bruge EU som en løftestang til at løse fælles problemer snarere end afhjælpning af budgetproblemer i enkelte EU-lande med for høj gæld. Her vil Danmark og andre lande med traditionel kritisk indstilling til et større EU-budget og fælles låntagning komme under pres. Der er derfor behov for, at Danmark (og ligesindede lande) yder et konstruktivt indspark til den debat om finansiering, der vil fylde meget i EU-samarbejdet i de kommende år. [...] EU-landene må tage mere ansvar for deres egen økonomiske politik. De kan undlade at gennemføre reformer, som reducer gæld. Konsekvenserne i form af højere renter må så også være deres eget problem: ECB kan ikke blive ved med at “løse” dette problem gennem støtteopkøb af statsobligationer. Så drop eller reducer det meget tunge maskineri, hvor EU’s lande på papiret skal leve op til årlige tests og tildeles sanktioner, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Den tilgang har EU prøvet i 25 år: Ingen bøder eller sanktioner er blevet tildelt, og gældskvoterne er fortsat med at vokse for en række lande. Så mere frihed, men også mere reelt ansvar, når det brænder på."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18

Retlige anliggender: Rasmus Stoklund burde rette sin vrede mod SVM-regeringen
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Pierre Collignon, avisens debatredaktør, blandt andet: "Debatten er nødvendig, men Rasmus Stoklunds oplæg til juridisk krig med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol starter det forkerte sted. [...] Strasbourg-domstolens dommere tilraner sig mere og mere magt med en “aktivistisk” fortolkningspraksis, og det er blevet umuligt for de folkevalgte at føre en fornuftig udlændingepolitik. Sådan lyder påstanden i Rasmus Stoklunds nye debatbog, “Ingen over Domstolen”, hvor socialdemokraten kredser om sager, hvor Menneskerettighedsdomstolen har bremset udvisninger af kriminelle udlændinge. [...] Debatten føres også i resten af Europa. Britiske konservative er stadig rasende over, at en kendelse fra Strasbourg-domstolen bremsede den tidligere britiske regerings planer om at sende asylansøgere til Rwanda. [...] Under den franske præsidentvalgkamp i 2022 foreslog den konservative kandidat, Valérie Pécresse, at holde en folkeafstemning om at give fransk ret forrang i forhold til internationale konventioner i “vitale” spørgsmål om indvandring. [...] Det største højreorienterede parti i Frankrig, Marine Le Pens Rassemblement National, har et lignende forslag i sit valgprogram, og hensigten er den samme - at genvinde national kontrol over udlændingepolitikken. Problemet ved sådan en idé er, at den helt kortslutter forestillingen om en europæisk retsorden, og Stoklund gør det samme i sin bog, når han foreslår, at Danmark bare kan “undlade at efterkomme domfældelser”, hvis et flertal i Folketinget ikke kan lide domme fra Strasbourg. Den slags friløb ville bryde med en lang dansk tradition for at bakke op om internationale aftaler, og det ville også gøre det lettere for lande som Rumænien, Bulgarien og Ungarn at løbe fra deres forpligtelser. [...] Skal man virkelig sætte ind for at ændre migrationsstrømme, er det heller ikke gjort ved at udvise lidt flere af de hårdeste kriminelle. Det store greb handler om at flytte asylbehandlingen til lande uden for EU, ligesom Italien har aftalt at gøre det med Albanien, og ligesom Socialdemokratiet lovede at gøre det helt tilbage i februar 2018. “Etableringen af et modtagecenter uden for Europa er den eneste løsning,” skriver Stoklund i sin bog. Men Stoklund ved udmærket, at det socialdemokratiske løfte om en Rwanda-løsning blev ofret i forbindelse med SVM-regeringens dannelse. Og årsagen var ikke “aktivistiske” dommere i Strasbourg. Det var politisk modstand fra Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. Som når Don Quijote stormer vindmøller, retter Stoklund hele sin vrede mod nogle dommere i Strasbourg, selvom Danmarks socialdemokratisk ledede regering for længst kunne have indledt et opgør med internationale konventioner."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Konkurrence: Kinesiske elbiler på europæiske præmisser
Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "EU og Kina bevæger sig faretruende tæt på en større handelskonflikt. Tvisten handler om adgang til det europæiske marked for store mængder af billige kinesiske elbiler. [...] EU-Kommissionen beskylder Kina for at “oversvømme vores marked med massivt subsidierede elbiler”. Tidligere på sommeren annoncerede Bruxelles derfor ekstra told på op til 36,3 procent på elbiler fremstillet i Kina. Denne uge lempede Kommissionen nogle af tarifferne, men fastholdt konklusionen. Kina har ikke overraskende svaret igen. Først ved at igangsætte en undersøgelse af statsstøtte på importeret svinekød. Onsdag fulgte en lignende undersøgelse af mælk og ost. Det er meget sandsynligt, at flere undersøgelser og potentielle modtariffer vil følge. I Kina bliver EU-tolden mødt af hård kritik fra officielle talspersoner, interesseorganisationer og virksomheder. Højere priser på elbilerne vil hæmme Europas grønne omstilling, argumenterer de. Det er ved første øjekast en valid pointe. Men det er også rigtigt, at Europa skal være ufattelig påpasselig med ikke at miste kontrollen over selv samme omstilling. Kinas evne til at kanalisere ressourcer over i strategisk udvalgte sektorer er frygtindgydende. [...] Skrækscenariet er at udskifte europæisk afhængighed af russisk olie og gas med afhængighed af kinesisk klimateknologi. [...] Men i modsætning til i USA, hvor elbiler fra Kina er blevet pålagt toldstigninger på 100 procent, er kinesiske elbiler og investeringer fortsat velkomne i Europa. EU er de kinesiske producenters største eksportmarked, og for de fleste af dem vil det stadig være et lukrativt marked selv underlagt de nye toldsatser. Det bør EU udnytte til fulde ved at sikre, at Kinas styrkeposition inden for elbiler og batteriteknologi kommer Europa mest muligt til gode. [...] EU bør i dag være lige så strategisk og fremsynet, som Kina har været det over for os. De første kinesiske bil- og batteriproducenter er allerede i færd med at etablere fabrikker i Europa. Den udvikling vil EU-tarifferne sætte fart på. Kineserne skal være velkomne, så længe de lever op til EU's regler om miljø, datasikkerhed og arbejdstagerrettigheder samt i tilfredsstillende grad involverer europæiske partnere og underleverandører."
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Landbrug: Borgerlige partier skal løsne deres historiske bånd til det fundamentalistiske landbrug
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver Tobias Pagh, politisk formand, Liberal Alliances Ungdom, blandt andet: "Landbrugsfundamentalismen har ført til en tilstand, hvor berøringsangsten har gjort det umuligt at føre en rationel politik. [...] Eksempelvis har vi set den fremadstormende teknologi med kultiveret kød. På nuværende tidspunkt har vi ikke set den i Europa endnu, men både i Singapore og USA er den i voldsom fremdrift. Her forventer man i 2030, at markedet for kultiveret kød vil være på mere end 25 mia. dollars på verdensplan. I Europa har man valgt at gå en anden retning. Ved et møde i EU's ministerråd for landbrug og fødevarer udtrykte 13 lande sig således kritisk over for muligheden for at benytte kultiveret kød i fremtiden. Begrundelsen var, at den moderne teknologi truer vores traditioner og kultur samt ægte fødevareproduktion, som er hjertet af den europæiske landbrugsmodel. [...] At lande som USA og Singapore er foran, betyder, at det er i disse lande, investorerne sender deres penge til, og dermed også de lande, hvor udviklingen kommer til at foregå. I både Australien og New Zealand forventer man, at der er en tilladelse på plads i løbet af 2024. [...] mens verden buldrer frem på den grønne dagsorden i fødevareindustrien, står EU og Europa på hælene i det, der kan blive kampen om det nye vindmølleeventyr, blot med fødevarer. [...] Skal vi i mål med den grønne omstilling i vores fødevareforsyning, er vi nødt til at tage et opgør med den landbrugsfundamentalisme, der hersker ikke bare i Danmark, men på tværs af hele EU. Der er masser af potentiale for at have en grønnere produktion, samtidig med at kødelskerne stadig kan få deres kød. Det skal bare produceres på en mere bæredygtig måde. For der er ingen tvivl om, at de lande, som skaber de bedste vilkår for innovative fødevarer, er de lande, som magter at give plads til dem på markedet. De selvsamme lande kommer også til at gå forrest i den grønne udvikling. Den plads i konkurrencen kan kun skabes, hvis vi er villige til at afskaffe den milliarddyre landbrugsstøtte, som fra EU's side årligt render op i mere end 50 mia. euro. Penge, som bliver fordelt rundt til konventionelle landbrug i hele Europa, hvor der ikke bliver taget højde for en ny og moderne udvikling som f.eks. kultiveret kød eller vertikalt landbrug som Nordic Harvest. Når vi i Europa bliver overhalet fra både USA, Kina, Japan og andre innovative lande, bliver vi nødt til at se indad. Regulering og statsstøtteordninger har ikke ført noget som helst godt med sig på lang sigt."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 35

Handel: USA's protektionismekurs bekymrer erhvervslivet - vismand frygter “regulær handelskrig”
Den økonomiske vismand Jacob Roland Munch, professor i økonomi ved Københavns Universitet, frygter at en Trump-sejr under det amerikanske præsidentvalg, vil resultere i en handelskrig mellem USA og Europa. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Donald Trump truer med at indføre en ti procents straftold på al import til USA, hvis han vinder præsidentvalget. "Jeg anser det for problematisk for dansk og europæisk eksport, hvis Trump vælges. En told på 10 pct. er måske ikke i sig selv stærkt hæmmende for dansk eksport, men det kan udløse gengældelsestold og i sidste ende føre til en regulær handelskrig," siger Jacob Roland Munch. Trumps straftoldstrussel vækker også bekymring hos Dansk Industri (DI): "Det vil sandsynligvis starte en handelskrig, og det har vi virkelig ikke brug for," siger Peter Thagesen, underdirektør i DI. I 2018, da Trump var præsident, indførte han blandt andet straftold på aluminium og stål fra Europa, Canada og Mexico. EU slog igen ved at indføre told på udvalgte amerikanske produkter. USA’s nuværende præsident, Joe Biden, har videreført og i nogle tilfælde også øget toldsatserne, som Donald Trump indførte under sin præsidentperiode. Det gælder især over for Kina, mens Biden i forhold til Europa har ageret mere forsonende, forklarer Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank. Joe Biden har også skruet op for statsstøtten, blandt andet til den grønne sektor, via den såkaldte Inflation Reduction Act. Fra EU’s side har man ikke været ubetinget begejstrede for USAs Inflation Reduction Act, men man har valgt at acceptere den. "Timingen var ret afgørende. Vi er fortsat dybt afhængige af en god relation til USA. Ellers tror jeg godt, at man kunne have forestillet sig, at det kunne være mundet ud i en form for handelskrig, eller et stærkt modsvar fra europæernes side," forklarer Peter Thagesen om EU’s forhold til USAs Inflation Reduction Act. Hos Dansk Erhverv, ærgrer Søren Friis Larsen, landedirektør for USA, sig over, at der under Biden ikke er lykkedes at indgå flere frihandelsaftaler mellem EU og USA. Det såkaldte Trade and Technology Council, som har til formål at fremme samarbejde og handel mellem USA og EU blev oprettet i 2021. Men ifølge Søren Friis Larsen, så har man ikke formået at udnytte rådets potentiale.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15

Arbejdsmarkedspolitik: Minister: Præster kan fritages for tidsregistrering
Kirkeministeriet oplyser, at flere præster og provster alligevel snart kan fritages for registrering af arbejdstid. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Kravet om tidsregistrering er blevet indført på grund af et EU-direktiv, der er vedtaget som følge af en dom fra EU-domstolen i 2019. Tidligere mente danske embedsmænd, at præster og provster også skulle tidsregistrere deres arbejde. Men det mener mange præster strider med deres kaldstanke, og de har derfor protesteret mod de nye tidsregistreringskrav. Men nu behøver mange præster alligevel ikke at skulle tidsregistrere deres arbejdsdage. Som "selvtilrettelægger" af ens arbejdsdag kan man nemlig blive undtaget fra kravet. De protesterende præster har netop argumenteret, at de i deres erhverv selv tilrettelægger deres arbejdsdage. Og nu er de danske myndigheder også nået frem til denne konklusion. "Jeg har brugt enormt meget tid på sagen efter utallige henvendelser fra præster i hele landet. Hen over sommeren har Kirkeministeriet så været i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i forhold til fortolkningen af begrebet ”selvtilrettelægger”. Og efter den er det nu vores opfattelse, at man kan lave en mere lempelig fortolkning af netop det begreb. Det betyder, at biskopperne efter en individuel vurdering fremover vil kunne undtage præster og provster fra kravet," siger kirkeminister Morten Dahlin (V).
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1

Det digitale indre marked: Skærme er som rygning i 1990'erne: Vi er overladt til selv at sætte grænser
Politiken søndag bringer en kommentar af Amalie Kestler, avisens chefredaktør. Hun skriver blandt andet: "Techgiganterne er vores tids tobaksproducenter. Spørgsmålet er: Hvordan beskytter vi vores børn? [...] Vi skal nemlig ikke mange år tilbage, før markedet for tobak var ureguleret på en måde, der i dag forekommer absurd. Konsekvensen af de manglende regler og den manglende lovgivning var, at folk, virksomheder, skoler og andre offentlige institutioner reelt var overladt til selv at sætte grænser for den skadelige røg i samfundets fællesskaber. Den opgave var selvsagt utrolig vanskelig, fordi så mange var afhængige og dermed modstandere. [...] Statsminister Mette Frederiksen (S) og flere medlemmer af regeringen har udtalt sig tiltagende kritisk mod overdreven brug af skærme. EU-Kommissionen tager også skridt til regulering og går særlig efter konkurrenceforvridende problemstillinger. Begge dele er godt og vigtigt. Men vores politikere er mere eller mindre magtesløse, når det kommer til at forhindre, at techgiganterne f.eks. benytter sig af afhængighedsskabende teknologi og design. [...] Mobilfrie skoler og skærmpolitikker er godt. Men hvad kan der ellers gøres for at gribe mere håndfast ind over for den spekulation i afhængighedsskabende design, som reelt foregår hos techgiganterne alene for at øge profitten? Det bør vi diskutere mere. Til en start ville det være godt med en techgiganternes Jeff Wigand, som kan åbne fleres øjne op for, hvordan der reelt spekuleres i at øge vores og vores børns afhængighed af digitale sutteklude."
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Danmark afviste hende. Alligevel er vi hendes sidste håb
Berlingske skriver søndag om en kinesisk aktivist og journalist, Liu Dongling, der har søgt asyl i Danmark, men fået afslag. Hendes oplevelse kaster lys over de komplekse og ofte kontroversielle aspekter af EU's asylpolitik og Danmarks rolle i denne sammenhæng. I 2024 blev Liu Donglings ansøgning afvist, da danske myndigheder krævede yderligere dokumentation for, at hun specifikt var i fare. Afgørelsen har skabt frustration og fortvivlelse hos Liu, som nu ser Sverige som sin næste mulighed for beskyttelse. Liu Dongling beskriver de danske myndigheder som "bøller", en beskrivelse, der minder om metoder fra hendes hjemland, Kina, hvor hun har været aktivist. Modstanden har resulteret i betydelige personlige omkostninger, herunder et brudt ægteskab og en opdeling af hendes familie. Hendes søn og mor er stadig i Kina, mens hendes datter studerer i Rusland. Flygtningenævnet, som håndterede hendes sag, kommenterer ikke på konkrete sager, hvilket yderligere komplicerer offentlighedens forståelse af sagens kompleksitet. Denne praksis er i tråd med EU's asylprocedurer, som kræver, at asyl skal søges i ankomstlandet, men sætter spørgsmålstegn ved gennemsigtigheden og retfærdigheden i behandlingen af asylansøgninger. Den svenske journalist Jojje Olsson giver sit perspektiv på situationen ved at forklare, at Sverige måske ville være mere tilbøjelig til at give asyl til kinesiske dissidenter sammenlignet med Danmark. Andreas Bøje Forsby fra DIIS påpeger, at den kinesiske regering er stærkt imod asylsager, der bringer opmærksomhed på landets menneskerettighedskrænkelser. Liu Dongling håber nu på en genoptagelse af sin sag i Danmark og forbereder sig på at indsamle yderligere beviser for at understøtte sin ansøgning.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 23-25

Arbejdsmarkedspolitik: Finanssektoren vil sætte en stopper for ulige løn
Børsen skriver mandag om lønulighed mellem mænd og kvinder, især inden for finanssektoren. En analyse fra april, udført af HSB Economics for Finansforbundet, afslører, at mænd i gennemsnit tjener 15,8 procent mere end kvinder, og 7,1 procent af denne forskel kan ikke forklares ved almindelige faktorer som uddannelse eller barsel. Problemstillingen bliver endnu mere presserende, da EU har vedtaget ny lovgivning om løngennemsigtighed, der kræver at arbejdsgivere kan bevise, at lønforskelle ikke skyldes kønsdiskrimination. Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning senest i 2026. Børsen har spurgt flere store danske finansvirksomheder om deres indsats for ligeløn. Fælles for dem er erkendelsen af uforklarlige lønforskelle, men mange mangler data til at forklare forskellene nærmere. Pensionsselskabet Velliv, hvor mænd tjener 30 procent mere end kvinder, har iværksat et projekt for at sikre "ligeløn på stolen". Janne Bjaaland, HR-direktør hos Velliv, understreger projektets formål. "Det, der ligger i vores projekt og direktivet, er at sikre ligeløn for job af samme værdi. Og så er det interessante jo, hvordan man værdisætter et job," siger hun. Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet, påpeger, at manglende adgang til data er et "no-go". "Det er ærgerligt, at der først for alvor bliver gjort noget ved kendte problemer, når lovgiverne begynder at sætte rammerne for det," siger han.
Kilde: Børsen, mandag, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Fødselsrater handler om mere end vuggestuer, rede penge og skattelettelser
I mandagens udgave af Kristeligt Dagblad kan man læse om de udfordringer og strategier, europæiske lande står overfor i forbindelse med faldende fødselsrater, og hvordan det påvirker familiepolitikken i EU. Flere EU-lande oplever en dramatisk nedgang i befolkningstallet forventet over de næste 75 år, hvilket har sat gang i søgen efter løsninger. Italiens premierminister Giorgia Meloni og Ungarns premierminister Viktor Orbán har implementeret ambitiøse politikker for at øge fødselsraterne gennem økonomiske incitamenter og støtteprogrammer. Tiltagene inkluderer skattelettelser og børnepenge, som skal motivere til større familier. "Hendes forbillede er Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbán faktisk har haft held til at tegne en stigende kurve i antallet af fødsler," siger Marc Bournissien de Valmont, leder af et OECD-forskningsprojekt om tilpasning til en skrumpende befolkning. I modsætning hertil følger lande som Danmark, Sverige og Frankrig en socialdemokratisk model, der fokuserer på offentlige serviceydelser og ligestilling, som også understøtter familiedannelsen, men på en anden måde end de økonomiske incitamenter i Syd- og Østeuropa. EU overvejer nu at intensivere indsatsen ved potentielt at udnævne en særlig kommissær for demografi, hvilket indikerer et øget fokus på demografiske udfordringer på EU-niveau. Marc Bournissien de Valmont understreger dog, at ingen politik alene kan vende den demografiske udvikling. "Beslutningen om at få børn afhænger af en kombination af faktorer... Beslutningen om at få børn kan ikke ses isoleret fra livskvaliteten mere bredt," siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Retlige anliggender: "Pointen er, at det her ikke er eksakt videnskab, hvor du kan slå resultatet op"
Mandagens Information belyser debatten omkring Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og dens indvirkning på EU's medlemslande, herunder Danmark og Tyskland. Socialdemokraten Rasmus Stoklund har udgivet en bog, der kritiserer EMD for at have en for aktivistisk tilgang, som hæmmer Danmarks stramme udlændingepolitik ved at forhindre udvisninger af kriminelle udlændinge. Stoklund beskriver EMD som en "aktivistisk, politisk aktør" og påpeger, at domstolens brede fortolkning af menneskerettighederne begrænser Danmarks evne til at sikre national sikkerhed og retsorden. Bogens modtagelse har været blandet, og den har særligt modtaget kritik fra Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret og menneskerettigheder ved Københavns Universitet, som anfægter Stoklunds manglende nuancer og udeladelse af vigtige informationer. Rytter insisterer på, at hans kritik er baseret på solid faglig ekspertise, og ikke blot politisk uenighed. Artiklen belyser desuden, hvordan EU's politikker påvirker medlemslandene, illustreret ved AfD-politikeren Norbert Kleinwächters kritik af EU fra et tysk perspektiv. Kleinwächter kritiserer EU for bureaukratiske indgreb, såsom kravet om fastgjorte plastiklåg på flasker, som han ser som symbol på en fjern og formynderisk EU-politik. Denne kritik er del af en større utilfredshed med EU's reguleringer, som Kleinwächter mener overtræder borgernes ret til selv at træffe beslutninger, især i spørgsmål om miljøpolitik og energiomstilling. Stoklunds og Kleinwächters kritikker fletter sammen til en bredere debat om EU's indflydelse på national suverænitet og individuelle frihedsrettigheder, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan EU kan balancere mellem at beskytte borgerrettigheder og understøtte nationale politikker, uden at overskride sine kompetencer eller undergrave medlemslandenes egne juridiske og politiske systemer.
Kilde: Information, mandag, s. 6-10

Interne anliggender: Bødskov åbner for mere statsstøtte - trods "usundt" og "skadeligt"
Berlingske skriver mandag, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) grundlæggende mener, at statsstøtte er usundt, men erkender behovet for at være pragmatisk givet de globale økonomiske dynamikker. Regeringen har afsat en halv milliard kroner til grøn statsstøtte på finansloven for 2025, med henblik på at forsvare og videreudvikle Danmarks grønne industri. EU tillader i 2024 og 2025 medlemslandene at yde støtte til grøn industri for at modvirke en potentiel udflytning af arbejdspladser og virksomheder til USA og Kina, der investerer massivt i deres grønne sektorer. Bødskov påpeger, at selvom hans principielle holdning er imod statsstøtte, er det nødvendigt at anerkende realiteterne på den internationale scene, hvor både USA og Kina fortsætter deres omfattende statsstøtteprogrammer. "Det er meget enkelt. Mit job er at forsvare Danmarks grønne industri og danske arbejdspladser. Jeg er ikke tilhænger af statsstøtte. Men jeg forholder mig til, hvad der sker ude i verden," siger Morten Bødskov. I et klima, hvor danske virksomheder overvejer at flytte til USA for at få del i den amerikanske statsstøttepakke fra Inflation Reduction Act, som tilbyder 369 milliarder dollar over ti år, understreger Bødskov vigtigheden af at opretholde og videreudvikle Danmarks førerposition inden for grøn teknologi. Han fremhæver Siemens Gamesa, Niebuhr Gears og Advanced Surface Plating som eksempler på virksomheder, der har modtaget støtte. "Den grønne industri har været en kæmpe succes for dansk økonomi og vores arbejdsmarked. Der er blevet flyttet tusindvis af faglærte og ufaglærte ind i nye, grønne job. Det må vi ikke miste. Tværtimod skal vi videreudvikle den position," siger han. Endelig påpeger Bødskov nødvendigheden af at forbedre EU-systemet for at minimere bureaukratiet og gøre det nemmere at ansøge om grønne investeringsmidler, hvilket er afgørende for at bevare europæiske virksomheders konkurrencedygtighed på den globale arena. "Vi skal forbedre os på mange måder i Europa, især når det kommer til bøvl og bureaukrati," siger han.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-9

Migration: Man frygtede en ny tsunami af migranter til Europa. I stedet er det modsatte sket
Berlingske skriver mandag, at nye tal fra Frontex viser, at EU's samarbejde med nabolandene har forhindret en ny stor migrantkrise, men at De Kanariske Øer nu oplever et voldsomt pres. I årets første syv måneder ankom 113.400 irregulære migranter til EU, hvilket er 36 procent færre end samme periode sidste år. Den centrale middelhavsrute fra Tunesien og Libyen til Italien har set et fald på 64 procent, mens den vestlige Balkan-rute har oplevet et fald på 75 procent. Den danske migrationsekspert Martin Lemberg-Pedersen forklarer, at EU-landenes eksternaliserede grænsekontrol gennem bilaterale aftaler med afrikanske lande har skabt en såkaldt fordrivelseseffekt, hvor ruterne tilpasser sig og leder flere migranter mod De Kanariske Øer. "En gigantisk og kompleks proces, hvor det altså for øjeblikket er spanierne, som sidder tilbage med sorteper," siger han. Samtidig er tilstrømningen til De Kanariske Øer steget med 154 procent i årets første måneder, hvilket har ført modtagelsessystemet på øerne til randen af kollaps, til trods for at samarbejdet med lande som Senegal, Mauretanien og Marokko fungerer bedre end nogensinde. "Presset er simpelthen blevet for stort til, at man med det hidtidige beredskab er i stand til at bremse det," siger Lemberg-Pedersen. Den voldsomme stigning i migrationen til øerne skyldes blandt andet tørke, militærkup og politiske konflikter i Vestafrika, som har sendt flere på flugt.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6