Tophistorier
Nu må Ukraine med i Nato
Flere af weekendens aviser skriver om den russiske gasledning Nord Stream 2, som netop har fået det sidste "grønne lys" efter et møde mellem USA's præsident Biden og Tysklands kansler Merkel i sidste uge.I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Under sit afskedsbesøg i Washington i forrige uge lykkedes det kansler Merkel at få præsident Biden til at opgive sin modstand mod projektet, som han ellers meget specifikt har holdt i live hele vejen gennem valgkampen og også, efter at han er rykket ind i Det Hvide Hus. Biden siger nu, at projektet er for fremskredent, og at det skulle have været en af hans forgængere, der har haft Nord Stream 2 på dagsordenen, som skulle have stoppet det i tide. [...] Men det bliver beslutningen ikke rigtigere af. Europa leverer med åbne øjne en gylden mulighed for præsident Putin i Kreml til at kontrollere den europæiske energiforsyning. Den samme Putin, der i andre sammenhænge gør, hvad han kan, for at undergrave og destabilisere Europa, lader systemkritikere myrde på europæisk jord og konstant udfordrer militært, her syv år efter besættelsen af Krim og med en fortsat uafklaret krigsførelse i det østlige Ukraine. Det må vitterlig være svært at få enderne til at mødes i Berlin. [...] Præsident Bidens motiver er mere åbenlyse. Han har brug for at få klinket forholdet til den vigtige partner Tyskland efter Donald Trumps undergravende virksomhed, så Tyskland kan blive en del af fronten mod det nye frembrusende Kina. Washington prioriterer udfordringen fra Kina klart højere end inddæmningen af Rusland. Et amerikansk modkrav til Nord Stream 2-aftalen kan blive, at EU med Tyskland i spidsen forpligter sig til at se økonomiske interesser i et skærpet sikkerhedspolitisk perspektiv. En storstilet handelsaftale mellem EU og Kina blev for nylig blokeret i Europa-Parlamentet, men vidner om, at Bruxelles og Berlin stadig mener, at de to størrelser kan holdes adskilt. Dén tilgang kommer nu under pres fra USA. [...] Bundlinjen med Nord Stream 2-aftalen er ikke mindst, at Ukraine lades i stikken. Det er der heldigvis ét passende svar på: Ukraine må hurtigst muligt optages i Nato."
I Berlingskes leder lørdag under overskriften "Putins gas udstiller vores hykleri om klima og sikkerhed," kan man blandt andet læse: "Snart strømmer gassen med dobbelt kraft fra Rusland til Tyskland - og Danmark. Snakken om at stoppe den 1.200 kilometer lange gasledning, Nord Stream 2, gennem Nordsøen, heraf 147 kilometer på den danske kontinentalsokkel, viste sig mest at være snak. [...] Præsident Putin og tyskerne vil gerne afpolitisere Nord Stream 2, som har været ti år undervejs. Den russiske præsident kalder det et kommercielt og økonomisk projekt uden nogen geopolitiske perspektiver, ligesom talsmanden for Kreml, Dmitrij Peskov, har sagt, at Rusland aldrig kunne drømme om at bruge gas og olie til at udøve politisk pression. Hvem tror på det? [...] Klimapolitisk vil Tyskland og EU med Nord Stream 2 øge deres afhængighed af russisk energi. Tyskland er i forvejen en af verdens største importører af gas. Tysklands fossile energiafhængighed vil ovenikøbet vokse i de kommende år som en konsekvens af den ti år gamle beslutning om at udfase atomkraft oven på katastrofen i Fukushima i Japan i 2011. [...] Sikkerhedspolitisk handler Nord Stream 2 netop om en øget energiafhængighed af en fjendtligt indstillet magt. Det bør ingen tage let på. Man bør heller ikke tage let på spillet om Ukraine som en frontlinjestat i Europa."
I en kommentar i Information lørdag skriver journalist Niklas Hessel blandt andet: "Rørledningen Nord Stream 2, der skal bringe gas fra Rusland til Tyskland via Østersøen, har i et par år været tæt på færdiggjort, men er blevet bremset af sanktioner fra USA, der mener, at projektet giver Kreml et geopolitisk våben og bekymrende indflydelse på den europæiske energiforsyning. I denne uge blev Biden-administrationen og Berlin dog enige om at bilægge striden - til gengæld lover Tyskland bl.a. at indføre sanktioner mod Rusland, hvis landet bruger sin energipolitiske magt mod Ukraine eller andre europæiske stater. [...] Ukraine er i dag et vigtigt transitland for russisk gas, hvilket sikrer Kijev en god sjat penge og måske lægger en dæmper på Ruslands militære eventyr i nabolandet. Men med Nord Stream 2 kan Putin altså snart slippe af med det benspænd. [...] Pyha! Hvor er det heldigt, at vi har en supereuropæer som Angela Merkel, der kan udæske Putin den slags garantier. Så kan de vist godt sænke skuldrene i Ukraine."
Jyllands-Posten, mandag, s. 22; Berlingske lørdag, s. 2; Information, lørdag, s. 2 (26.07.2021)
Ellemann siger ja tak til Europa
I sit første interview om international politik siger Jacob Ellemann-Jensen (V), formand for partiet Venstre, blandt andet, at EU ikke skal betragtes som et nødvendigt onde, men som en adgangsbillet og platform til at påvirke Europa og verden. Holdningen ansporer samtidig også til en kritik af den nuværende regerings forhold til EU. ”Det europæiske lader til at være et nødvendigt onde for regeringen. Det virker, som om der også er nogle barrierer rent politisk i forhold til det europæiske og det internationale. Jeg tror ikke, det er til gavn for Danmark. For mig at se kom det mest tydeligt til udtryk ved den der besynderlige rejse til Israel sammen med Sebastian Kurz,” forklarer Jacob Ellemann-Jensen og fortsætter: ” Man stillede op som statist i Netanyahus valgkamp. Den rejse tjente ikke danske interesser. Jeg har stadig til gode at finde ud af, hvad vi har fået ud af det. De her Pfizer-vacciner er udviklet i Tyskland. Så tag da derned. ” Desuden fik statsministeren sendt et signal til EU om, at vi ikke ønsker at deltage i fællesskabets bestræbelser på det her område.” Under de første to år som formand for sit parti har Jacob Ellemann-Jensen været fåmælt omkring sit og partiets politiske synspunkter i forhold til International politik og EU-forhold. Men i interviewet med Politiken erklærer han sig som helhjertet tilhænger af EU-samarbejdet. ”Der er en række udfordringer, som gør, at jeg ikke rigtig forstår behovet for at sige, at det her europæiske ikke rigtig er noget for os. Som regeringen gør. Tværtimod er det da i den grad nu, man skal stemple helhjertet ind og sige. 'Det her skal vi sørme sørge for at påvirke, så meget vi overhovedet kan,” forklarer Ellemann-Jensen, som ser Danmarks trodsige tilhørsforhold til EU som skadeligt i vores forhold til at få indflydelse. ”I mange år er vi blevet set på som noget fodslæbende i en europæisk kontekst. De andre ser på os som dem, der ikke rigtig vil. Når man er dem, der ikke rigtig vil, så risikerer man også at blive dem, der ikke rigtig bliver lyttet til. Det er ærgerligt, for jeg synes, at Danmark er et land, der har noget at byde på.” De partier, som Jacob Ellemann-Jensen og Venstre skal bruge mandatar fra, hvis de vil til magten, er dog ikke altid lige så positive stemt overfor EU. Blandt andet ønsker Dansk folkeparti og Ny Borgerlige Danmark ud af EU. ”Det er et kendt synspunkt. Vi har været uenige om det europæiske i al den tid, Dansk Folkeparti har eksisteret. Det er dog nogle år. Vi har stadig haft et fremragende samarbejde med Dansk Folkeparti. Vi har dannet adskillige regeringer på grundlag af Dansk Folkeparti. Vi har kunnet føre politik sammen og kunnet være konstruktivt uenige,” siger Jacob Ellemann-Jensen. Ny Borgerlige har koblet deres valg af statsministerkandidat sammen med et krav om, at kandidaten skal være villig til at bryde med artikel otte i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som fastslår enhver borgers ret til familieliv. En kommende regeringsleder skal altså, for at modtage mandater fra Ny Borgerlige, være villig til at ændre dansk lovgivning, således at dansk udlændingelov rangerer over domme fra menneskerettighedsdomstolen. Som alternativ forslår Ny Borgerlige, at regeringen melder sig ud af konventionen for så at genindmelde sig med forbehold for paragraf otte. Det ser Jacob Ellemann-Jensen dog ikke som den rette sti at følge. ”Jeg tror ikke, det er den rigtige løsning, og jeg tror, det er en løsning, som kun adresserer problemet set ud fra en dansk kontekst. Det her er et problem, som alle andre lande også har. Vi har en interesse i sammen med de andre lande at få ændret den her praksis,” forklarer han, og fortsætter: ”Jeg tror, løsningen er, at man påvirker Menneskerettighedsdomstolen til at ændre praksis på det her område. De, der sad og forfattede Menneskerettighedserklæringen, har jo aldrig haft til hensigt at sige: 'Vi ønsker virkelig at beskytte forbryderne på en måde, som går ud over ofrene, og som gør, at de, der lider overlast, ikke kan blive beskyttet'. Det har aldrig været hensigten.”
Jacob Ellemann-Jensen anerkender dog, at EU står overfor en række udfordringer. Blandt andet ønsker han ændrede danske forsvarsforbehold således, at man kan deltage i udviklingen af et mere sikkerhedspolitisk potent Europa. I den henseende nævner han Rusland og Kina som trusler mod EU, men også Tyrkiet nævner han som værende et land, der har vist, at ”de i den grad ikke hører til i EU.”
I Ekstra Bladet mandag udtaler Dansk Folkepartis gruppeformand Per Skaarup, omkring Jacob-Ellemann-Jensens interview i Politiken, at: ”Jakob Ellemann lægger det frem, som om EU er løsningen på alt. Men EU satte ikke fødderne rigtigt i forhold til coronavaccinationerne og tillader - hvad værre er - også tusinder af migranter at anløbe Sydeuropa, hvorefter de rejser op igennem Europa og måske ender i Danmark, England eller Sverige,” siger Per Skaarup og fortsætter: ”Venstre viser sit sande ansigt. Men jeg har også haft indtryk af, at folk som Søren Gade og Inger Støjberg samt mange Venstrevælgere ved sidste Europa-Parlamentsvalg har en anden opfattelse”. På spørgsmålet om Dansk Folkeparti efter interviewet stadig kan pege på Jacob Ellemann-Jensen som statsminister, svarer Per Skaarup:”Vi har sagt, at det ikke ligger fast. Det ændrer interviewet ikke på. Men Venstres mandater er ikke nok, hvis der skal komme et regeringsskifte på et tidspunkt.”
Politiken søndag, s. 4-7, 12; Ekstra Bladet, mandag, s. 8 (26.07.2021)
Verdens største økonomier kan ikke blive enige om nye klimamål: ”Uden substans og ambitioner”
G20-landene kan ikke blive enige om de fælles skridt, der skal bekæmpe klimaforandringerne. Det skriver Information, mandag. Landene kan hverken blive enige om øget klimastøtte eller udfasning af kul. De to ting ses ellers som vigtige faktorer i bestræbelserne på at nå frem til positive resultater på det internationale klimatopmøde i november. Klimaorganisationer er derfor skeptiske omkring muligheden for virksomme aftaler til klimatopmødet, der beskrives som ”verdens sidste chance for at bringe de løbske klimaforandringer under kontrol.” Ved et todagesmøde i Napoli var G20-ministrene ikke i stand til at nå til enighed omkring øget klimastøtte til fattige lande, udfasning af kul og afskaffelse af støtte til fossile brændstoffer. Det skyldes efter sigende modstand fra Rusland, Kina og Indien. Om resultatet af mødet i Napoli udtaler aktivistnetværket Avaaz, det var ”uden substans og ambitioner. ” Den italienske minister for økologisk transformation var på en pressekonference anderledes positiv. Han betegnede møderesultaterne som værende ”uden sidestykke” og var af holdningen, at det ville ”bane vejen frem mod COP26,” da det ifølge ministeren var ”første gang, at G20 har accepteret, at klima- og energipolitik hænger tæt sammen. Eftersom G20-landenene består af verdenskontinenternes førende og større økonomier, så er det vigtigt, at der er tilslutning fra G20, hvis Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningerne med 1.5 grader celsius skal i hus. På Klimamødet i Napoli understregede USA’s klimaudsendte, John Kerry, at klimakampen også indeholder økonomiske muligheder. ”Vi står overfor muligvis den største økonomiske transformation siden den industrielle revolution. Millioner af job vil blive skabt. Det er der ingen tvivl om. Det kan vel skabe velstand, nærmest hvor som helst,” udtalte John Kerry i et interview med den italienske avis La Repubblica.
Politiken skriver mandag, at Storbritannien har inviteret ministre fra en række lande til et slags formøde før Klimatopmødet. Formødet finder sted mandag og tirsdag i denne uge, og på mødet tager man hul på de svære klimaspørgsmål, der kommer til forhandling på klimatopmødet. Fra dansk side deltager klimaminister Dan Jørgensen (S). Nogle af de punkter, der skal tales om på formødet, er klimatilpasning, klimapenge og de situationer, hvor klimakatastrofer leder til tab og skader.
Information, mandag, s. 11; Politiken, mandag, s. 7 (26.07.2021)
Prioriterede historier
Danmark bør hjælpe polske kvinder til abort
I Berlingske og Information kan man lørdag og søndag læse om, hvorvidt Danmark skal tilbyde polske kvinder gratis abort, efter Polens regering har vedtaget et forbud. I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "EUs rolle kan ikke begrænse sig til handel og økonomi. EU må også være et værdifællesskab, hvor grundlæggende menneskerettigheder er en given ramme for at være en del af det europæiske fællesskab. [...] Den nuværende kommission har vist sig ganske bevidst om, at EU kan varetage en værdipolitisk agenda. Det er godt og nødvendigt, når medlemslande som Ungarn og Polen indskrænker borgernes frihed. Det kræver modsvar. Et sådant kom, da Europa-Parlamentet 24. juni vedtog en betænkning, som fastslog, at enhver indblanding i adgangen til prævention, fertilitetsbehandling og abort udgør brud på menneskerettighederne. [...] Det er desværre ellers præcis det, der er sket i Polen, hvor regeringen har vedtaget et forbud mod aborter. [... ] Historien viser, at desperate kvinder vil forsøge at få en abort under alle omstændigheder. Det kan føre til et illegalt marked med øget risiko for komplikationer og i værste fald kvindens død. I det tilfælde må andre EU-lande træde til som forkæmpere for disse kvinders rettigheder og hjælpe. Det er netop, hvad en række danske partier fornuftigt har foreslået. Enhedslisten, De Radikale og Venstre siger til Politiken, at de på den ene eller den anden måde er klar med en pose penge på for eksempel fem millioner kroner over fire år, som kan hjælpe nødlidende polske kvinder med at få en abort i Danmark under ordnede forhold. [...] For det første skal vi på ingen måde lave rammer, der danner grobund for sundhedsturisme fra hele Europa. Derfor er en afgrænset pulje og klare kriterier en forudsætning. For det andet er dette foruden en konkret hjælp til kvinderne et stærkt udenrigspolitisk signal om, hvilke værdier vi som land mener bør være gældende i EU. Ved klare brud på menneskerettighederne skal Danmark stå som en ledestjerne, også selv om det kræver diplomatisk benarbejde. [...] Europa befinder sig i en dramatisk værdikrig, hvor lande som Polen og Ungarn trækker væk fra den grundlæggende idé om EU som et frihedselskende helle. Det skal vi værne om og sende et klart signal om, at en tilbagerulning af EU-borgeres rettigheder er uacceptabel."
I Berlingske søndag kan man læse et debatindlæg af Kim Valentin, medlem af Folketinget for Venstre. Han skriver blandt andet: "I Danmark har vi fri abort. Det er en af de rettigheder, vi er stolte af, fordi den giver kvinden ret til sin egen krop. Men den rettighed er ikke kommet uden kamp, og det var først i 1973, at Danmark gjorde aborten fri. [...] Derfor gør det også ondt på mig, når jeg ser, hvordan Polen tidligere i år gjorde det forbudt for kvinder at få foretaget en abort (med ganske få undtagelser). [...] Venstre bakker principielt op om at afsætte 20 millioner kroner over de næste fire år til at hjælpe polske kvinder med at få foretaget abort i Danmark, da vi mener, at Danmark er nødt til at markere over for Polen og resten af EU, at Polens frihedsindskrænkende lovgivning ikke hører nogen steder hjemme." Berlingske bringer desuden søndag et debatindlæg af Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, hvor hun blandt andet skriver: "Enhedslisten, Radikale Venstre og nu også Venstre mener, at danske borgere skal betale for, at polske kvinder kan rejse hertil og få foretaget en abort nu, hvor det ikke længere er muligt i deres hjemland, medmindre der er tale om incest, voldtægt eller fare for kvinden. Det korte svar fra Dansk Folkeparti er nej. Vi mener ikke, at danske skatteborgere skal betale for polske kvinders abort. Det er en absurd idé, og jeg undrer mig over, at Danmarks såkaldt liberale parti, Venstre, er hoppet med på bølgen. [...] De skal ikke rykkes ud på posten 'polske kvinders abort'. Hvad bliver det næste? Der er andre EU-lande med stramme abortlovgivninger, skal vi så også tilbyde dem? Vi kan simpelthen ikke betale for abortbehandling for alle de mennesker i verden, som ikke har de samme rettigheder som os."
Information søndag bringer et interview med enhedslistens sundhedsordfører Pernille Skipper. På spørgsmålet om, hvorfor Enhedslisten mener, at Danmark skal hjælpe polske kvinder til gratis abort, svarer hun: "For det første vil det hjælpe udsatte kvinder og særligt de kvinder med færrest midler. Dem vil vi gerne hjælpe, nu hvor reglerne i Polen er blevet så stramme, at kvinder for eksempel skal gennemføre graviditeten, selvom barnet ikke kan leve efter fødslen. Den anden grund er signalværdien i det. Vi sender et klart signal til Polen og resten af verden om, at når et EU-land tager et skridt i den direkte forkerte retning, så stiller vi os op, siger fra og forsøger at presse den polske regering og den internationale holdningsdannelse i en retning, som kæmper for kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder." På et spørgsmål om hvorvidt det giver bedre mening at lægge pres på Polens regering fra Dansk side, eller om det skal gøres i regi af EU for at have større gennemslagskraft, svarer hun: "Det mener vi også i Enhedslisten, og Nikolaj Villumsen, der sidder i Europaparlamentet, har foreslået, at man fra EU's side skulle lave en række økonomiske sanktioner overfor Polen som direkte konsekvens af deres nye abortlov. Ligesom han sammen med andre medlemmer i parlamentet arbejder for, at den nye retsstatsmekanisme, der er lavet for at sikre retsstatsprincipper, skal aktiveres over for Polen som konsekvens af deres angreb på kvinders ret til at bestemme over egen krop."
Berlingske, mandag, s. 2, søndag, s. 10; Information, søndag, s. 3 (26.07.2021)
Kinas vej ind i EU går via Orbáns Ungarn
Ungarn har mere end noget andet EU-land åbnet op for kinesiske investeringer. Som eksempler kan nævnes vacciner, jernbaner, Huawei-teknologi og et kinesisk eliteuniversitet i Budapest. Spørgsmålet er, om Ungarn er i stand til at nyde godt af de kinesiske investeringer og samtidig styre sig fri af kinesisk politisk indflydelse. Det skriver Jyllands-Posten søndag.Under coronoapandemien har de fleste europæiske lande mistet 40 procent af de udenlandske investeringer. I Ungarn er dette tal steget med 140 procent. Det er sket med Kina som den store aktør, vurderer Julia Laktos, international chef for tænketanken Centre for Fair Political Analysis i Budapest. ”Orbán er pragmatiker og tror ikke så meget på Vestens fremtid, som mange i Vesten stadig gør. Han forudser en multipolær verden, hvor et land som Ungarn ifølge ham bliver nødt til at kigge både mod øst og vest, hvis det vil sikre sin fremtid. Spørgsmålet er bare, hvornår den økonomiske samhandel slutter, og hvornår den politiske påvirkning begynder,” forklarer Julia Laktos. Selv har Orbán udtalt: ”Hvis EU ikke vil betale, så vender vi os mod Kina.” Historikeren Mátyás Mervay mener, at kritikken af Ungarns interageren med Kina er misforstået og unuanceret. ”Man må huske, at når østlande som Ungarn ønsker at åbne sig for det lukrative kinesiske marked, så er det noget, som vestlige lande har gjort helt siden 1980'erne,” siger han, og fortæller videre, at de østeuropæiske landes samhandel med Kina kom senere i gang end i resten af Europa – efter Murens fald. ”Siden da har østlandene så forsøgt at vise sig som gode lærlinge ved mere eller mindre at kopiere den samhandel, som Vesten havde opbygget med Kina,” forklarer Mátyás Mervay, som oplyser, at Orbán var en hård kritiker af både Kina og Rusland inden han kom til magten, men at hans syn på Kina og Rusland blev mere positiv fra 2010 og frem. Efter finanskrisen frygtede ungarske politikere på begge fløje for EU´s økonomi og det var et argument for styrkede forbindelser til Kina og mindre uafhængighed af vestlige markeder. Men, Mátyás Mervay mener ikke, at Ungarns balancegangspolitik mellem Kina, EU og vesten har været en succesfuld strategi. ”Når EU i fælles erklæringer fordømmer Kinas håndtering af eksempelvis Hongkong, så bruger Orbán sin vetoret og stiller Ungarn udenfor som det eneste land,” forklarer han og fortsætter: ”Men der tror jeg, at Orbán overdriver betydningen af at vise sin egen uforbeholdne støtte til Beijing. Kina har jo ikke bedt om nogen vetosympati fra Ungarn,” uddyber han. Mátyás Mervay mener ligefrem, at Kinas indflydelse i Ungarn godt kan blive en vindersag for oppositionen. ”Hvis det gøres omhyggeligt, så kan det give pote at vende Orbáns suverænistiske retorik imod ham,” forklarer Mervay og eksemplificerer det ved det dobbeltmoralske i, at Orbán har tvunget det amerikanske CEU-universitet ud af Ungarn, men nu vil byde det kontroversiellle kinesiske Fudan universitet velkommen. Julia Laktos fra Centre for Fair Political Analysis er ikke helt enig. Hun mener momentumet for kritikken af Fudan-byggeriet er druknet i bevågenheden, den nye, omdiskuterede LMBTQ-lovgivning har fået. ”Det viser to svagheder i oppositionen. På den ene side har den vanskeligt ved at undslippe rollen som den, der altid reagerer på regeringens handlinger uden at sætte sin egen dagsorden. På den anden side har oppositionen svært ved at finde spørgsmål, der er af national betydning, også uden for Budapest, bortset fra behovet for at fjerne Viktor Orbán,” forklarer hun. Til gengæld mener hun, at en kritik af de kinesiske covid-vacciners ringe effektivitet vækker genlyd i bredere udsnit af befolkningen, men at det i sidste ende formentligt bliver suverænitetskrigen mod EU, som bliver valgafgørende. ”Det afhænger af, hvor stærkt oppositionen kan udstille, at Orbán forfølger andre interesser og principper, end hvad Ungarns EU-medlemskab indebærer,” forklarer hun.
Jyllands-Posten, søndag, s. 20, 21, 22 (26.07.2021)
Finansielle anliggender
ECB's nye strategi: Grønt er det nye sort
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, hvor han blandt andet skriver: "Det er sjældent, at de store centralbanker overrasker markederne. Men det skete ikke desto mindre i forrige uge, da ECB ret pludseligt annoncerede, at banken var klar til at præsentere sin nye pengepolitiske strategi. [...] Bankens primære mandat er fortsat at opretholde prisstabilitet i euroområdet, og det andet er fortsat at understøtte den generelle økonomiske politik i EU. Alligevel var der en række interessante ændringer i strategien, hvoraf især tre påkalder sig særlig opmærksomhed. [...] Den umiddelbart største ændring kommer nok i form af den klimavenlige pengepolitik, som betyder, at ECB i stigende udstrækning vil yde lån til bankerne mod pant i grønne obligationer og holde flere grønne obligationer i sine porteføljer. Samtidig vil der også blive stillet krav til, at bankerne foretager klimastresstest af deres låneporteføljer, hvilket ultimativt vil påvirke deres udlånspolitik. På denne måde understøtter ECB den grønne omstilling og dermed også den generelle økonomiske politik i EU."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (26.07.2021)
Renter steg marginalt efter blandede PMI-tal
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at de danske statsrenter bevægede sig opad igen fredag, efter udmeldinger fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og svage nøgletal fra USA. Sidste fredag, da investorerne gik på weekend, var renten i minus 0,07 procent, og dermed er den over ugen bakket med 4 basispoint. Det hænger blandt andet sammen med, at ugen blev indledt med stor nervøsitet omkring udbredelsen af Delta-varianten af covid-19 på verdensplan, som risikerer at sætte en kæp i hjulet for den økonomiske genrejsning, der ellers synes at have fået pænt momentum. Det momentum sås også i fredagens foreløbige PMI-tal for juli fra eurozonen, der klart overgik forventningerne og ramte det højeste niveau i 21 år.
Børsen, mandag, s. 19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (26.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Orbáns kamp mod homoseksuelle udstiller EUs magtesløshed
Berlingske skriver lørdag, at EU's krise i forhold til Ungarn er ved at gå ind i en ny fase. I Luxembourg opfordrer udenrigsminister Jean Asselborn til, at man i en folkeafstemning skal afgøre, hvorvidt Ungarn kan fortsætte som medlem af EU. Det sker, efter Ungarns leder Viktor Orbán flere gange har gennemtrumfet egne regler, som går imod det, der allerede er besluttet i EU. Senest er Orbán gået imod fællesskabsreglerne i forbindelse med mindretalsrettigheder. Det er homoseksuelle og andre seksuelle minoriteters rettigheder, det denne gang drejer sig om. Dette er noget, der ses som et første skridt i retning af at undertrykke homoseksualitet og dermed kue de menneskerettigheder, som EU skal stå vagt om. Forleden udtalte Guy Verhofstadt, Belgiens tidligere premierminister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, at Orbán forsøger at indføre diktatur. Ifølge Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er det ikke realistisk at smide Ungarn ud af EU. "EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er skrap i replikken og kritiserer Ungarn, men ser man på konkrete aktioner fra hendes side, er der meget lidt af det. Hun går ikke skridtet videre end at kritisere. Det er det, der frustrerer andre - at det ingen konsekvenser har, at Orbán foretager sig det, han gør," siger hun. Hun uddyber, at Ursula von der Leyen blandt andet blev valgt til kommissionsformand, fordi Ungarn støttede hende. Hvis Ungarn får bøder og måske også mister en række af de tilskud, landet modtager som en del af det at være medlem af EU - eller mister stemmeretten for den sags skyld - er det EUs håb, at han retter ind.
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Camilla Fabricius, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, og Kasper Enevoldsen, medlem af Internationalt Udvalg i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. De skriver blandt andet: "Man skal kunne gå hånd i hånd med sin kæreste på gaden og have lov til at være den, man er, uden at skulle frygte overfald eller diskrimination. I Socialdemokratiet mener vi, at alle er lige meget værd, uanset hvem de elsker, og uanset deres kropsudtryk, kønskarakteristika eller kønsidentitet. Det er baggrunden for vores politik på LGBT+-området. Derfor mener vi også, at Ungarns tilgang til seksuelle minoriteter og deres rettigheder er helt uacceptabel. [...] Loven handler ikke om at beskytte børn mod pornografi, som der fremføres i indlægget. Loven handler om, at film og bøger til unge kun må omhandle seksualitet som noget, der foregår mellem en mand og en kvinde. Og homoseksualitet forbydes samtidig i reklamer. Grundlæggende betyder det, at børn og unge bliver frataget muligheden for at lære om andres seksualitet og kønsidentitet. [...] Vi er stolte over, at Danmark og resten af EU-Parlamentet skarpt har fordømt Ungarns middelalderlige tendenser. Den bedste måde at beskytte børn og unge på er ved at give dem friheden til at være sig selv."
Berlingske, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, søndag, s. 45 (26.07.2021)
Virksomheder er i stigende grad bevidste om deres samfundsansvar
Ole Olsen, medlem af FN-forbundet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Der er globalt en større og større enighed om at (store) virksomheder skal vise større samfundsansvar. [...] Techgiganterne, for eksempel Google og Facebook, bliver nævnt som virksomheder, der skal til lommerne, ligesom der stilles krav om, at de skal få bedre styr på, hvad deres it-teknologi formidler. Internettet er en global gave, men formidler også meget snavs. Mere upåagtet er arbejdet på feltet i FN's Menneskerettighedsråd, som Danmark aktuelt er medlem af. [...] FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder er ikkebindende lov, men de forpligter dog medlemslandene og dermed (deres) virksomheder til at nøje at vurdere samfundseffekten af deres forretning. Dette både når de køber ind, og når deres produkter når frem til forbrugerne. [...] Aktuelt kender vi debatten om ansigtsgenkendelse i overvågningsudstyr som et rettighedsproblem, ligesom vi lige har erfaret, at fire europæiske bilfabrikanter havde aftalt at lade være med at anvende ny miljøvenlig teknologi. De har nu accepteret en stor bøde udstedt af EU. [...] Det kan ofte være svært at få øje på en rimelig bred global enighed om, hvordan verden bør forandre sig, men hvad angår holdningen til virksomheders ansvar for mennesker og miljø synes der at være sat en fornuftig global dagsorden."
Jyllands-Posten, søndag, s. 45 (26.07.2021)
Institutionelle anliggender
"Mange antager, at jeg lever et helt andet liv, end andre unge mennesker gør"
B.T. lørdag bringer et interview med Kira Marie Peter-Hansen, 23-årigt medlem af Europa-Parlamentet for SF siden 2019. I interviewet udtaler hun blandt andet, at valget til Europaparlamentet i 2019 har ændret hendes liv. "Det betød, at jeg skulle stoppe på min bachelor i økonomi og i stedet flytte til Bruxelles for en femårig periode. Jeg er jo stadig meget ung, men jeg tror, at når jeg kigger tilbage på mit liv om 50 år, vil mit arbejde i Europa-Parlamentet være det, der for alvor formede resten af mit liv, fik mig engageret i politik og gav mig lysten til at bruge alle mine vågne timer på at kæmpe for en bedre verden," siger hun. Kira Marie Peter-Hansen står i øvrigt i spidsen for arbejdet med et nyt direktiv om ligeløn i EU.
B.T., lørdag, s. 11 (26.07.2021)
Angela Merkel har lullet os alle til ro
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af korrespondent Thomas Borchert, hvor han blandt andet skriver: "I sine glansdage som kansler regnedes Merkel for at være verdens mest magtfulde kvinde. Hun står for mange, holdt op imod typer som Trump, Putin, Erdoğan, Xi Jinping, som det sidste fyrtårn for civiliseret politik. Efter finanskrakket i 2008 satte hun med sin regerings nådesløse sparekurs sit aftryk på Europa. [...] I praksis har Merkel dog for længst relativeret den. Ved i de følgende år køligt at indgå aftale med autokraten Erdoğan om et flygtningestop i Tyrkiet. Og ved stiltiende at se igennem fingre med de stadig mere brutale afvisningsmetoder i middelhavsområdet. På den måde har Merkel gjort mere for at sænke asyltallene i et land som Danmark end alle politikere på Christiansborg tilsammen. [...] Udenrigspolitisk har hun brugt Tysklands økonomiske muskler særdeles magtbevidst og også ofte opportunistisk, med blikket rettet mod næste valg. Alt for længe lod hun middelhavslandene i stikken med deres flygtningeproblemer. Kortsynet spændte hun EU for tyske erhvervsinteressers vogne, mens hun til gengæld lod hånt om modige europæiske initiativer som dem, der kom fra Frankrigs præsident, Macron. [...] Når Merkel nu forlader scenen, er det for mig at se hverken som helt eller skurk. Der har været udslag i begge retninger."
Jyllands-Posten, søndag, s. 47 (26.07.2021)
Europa-Parlamentet betaler medie for interview med danske politikere
I Berlingske søndag kan man læse, at Europa-Parlamentet som institution har valgt at betale for at få bragt interviews med folkevalgte danske politikere i en ny, annoncørbetalt artikelserie. Det har vakt stor kritik blandt flere tidligere europaparlamentarikere. Kritikken går på, at Europa-Parlamentet som institution på den måde decideret betaler for at få bragt interview med folkevalgte politikere. "Jeg synes bestemt ikke om det. Jeg forstår simpelthen ikke, at EU-Parlamentets informationskontor vil bidrage til det her. For det rejser jo en masse spørgsmål: Altså, hvem står for udvælgelsen af de politikere, der er blevet udvalgt? Hvad er det for nogle vinkler, der tages op? Det er jo noget dybt politisk," siger Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard. Også næsteformand i Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt er kritisk. "Europa-Parlamentet skal ikke købe sig til opmærksomhed for parlamentarikerne," siger han. Europa-Parlamentet har planlagt yderligere tre annoncørbetalte artikler: En med fokus på seksuelle minoriteter, en om "Europas fremtid" samt en artikel om det digitale område.
Berlingske, søndag, s. 4-5 (26.07.2021)
Interne anliggender
Kan denne mand frelse Bulgarien?
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver statskundskabsstuderende Peter Kappel blandt andet: ”Skæbnevalget i Bulgarien varsler en ny og mindre korrupt tid for det balkanske land. Men de sejrende protestpartier mangler de afgørende mandater. [...] Ikke ét, men to jordskredssejre til de nye protestpartier skulle der til for at vende stemningen. Bulgarske medier skriver nu om en ny »transformation« med reference til tiden efter Murens fald, og de tusindvis af demonstranter, der i over et år har krævet den nu tidligere premierminister Boyko Borissovs afgang, har skiftet vrede og frustration ud med håb. [...] Størst af de tre blev det uprøvede parti 'Der Findes Sådan et Folk', der ledes af kendispopulisten Slavi Trifonov. Også selve igangsætteren af protesterne, tidligere justitsminister Hristo Ivanov, fik et godt valg med sit parti, 'Ja, Bulgarien'. Det mindste parti i protestblokken, 'Rejs Dig, Bulgarien. Ud med Mafiaen', sneg sig op på 5 procent af stemmerne. Tilsammen har de tre partier fået ca. 42 procent af stemmerne, og der er derfor rigeligt med ubesvarede spørgsmål: Kan protestpartierne enes om et regeringsgrundlag? Hvem skal besætte ministerposterne? Og vil status quo-partierne kunne samles om en mistillidsafstemning? [...] Den væltede premierminister Borissovs Bulgarien er fra flere sider blevet kritiseret for at være en 'mafiastat'. [...] Med regeringsmagten, anklagerinstitutionen samt medierne på deres side har kartellet Borissov-Geshev-Peesvski uhæmmet kunnet indkassere og fordele EU-midler blandt deres samarbejdspartnere samt forfølge de politiske og økonomiske modstandere, der måtte melde sig. [...] DET SENESTE ÅRS tid er kartellet dog kommet i stærk modvind. Det startede med en lækket lydfil, hvori en mandestemme, der til forveksling lyder som Borissovs, sværger på at ville »brænde« den bulgarske mep'er Elena Yoncheva - en tidligere journalist, som i dag sidder i EU-Parlamentet for socialistpartiet BSP. [...] Kritikken af Borissov er kun taget til i styrke - ikke mindst de seneste måneder, hvor en overgangsregering bestående af embedsmænd har ledet landet. Den har afsløret, at Borissov og hans folk har fået flere oppositionspolitikere aflyttet og har fordelt over fire milliarder euro til venner af Gerb-partiet ved at omgå udbudsregler. Dertil kommer, at det amerikanske finansministerium netop har udrullet sanktioner mod prominente medlemmer af det bulgarske oligarki, herunder Borissovs kartelpartner, mediemogulen Delyan Peevski. [...] De amerikanske sanktioner indføres via den efterhånden berømte Magnitsky Act og er blot endnu et foruroligende tegn på EU's inkompetence i håndhævelsen af egne værdier i Central- og Østeuropa. Borissov har således været en mester til at indsmigre sig hos både EPP, den store kristen-konservative gruppe i EU-Parlamentet, kommissionsformand Ursula von der Leyen samt den tyske kansler, Angela Merkel. Alle tre har haft nok at bestille med både Polen og Ungarn, så det har ikke hastet med at udråbe det næste østeuropæiske problembarn.”
Politiken, lørdag, s. 4 (26.07.2021)
Klima
Klimavenligt engangsbestik af træ?
Berlingske bringer lørdag et læserbrev af Sabrina Bech Røn, kandidat til regionsrådet og spidskandidat til Esbjerg Byråd for Nye Borgerlige. Hun skriver blandt andet: "EU har forbudt salg af engangsplastprodukter fra juli 2021. I fremtiden må der kun sælges engangsservice af pap og træ. Engangsservice af plast kan genanvendes, hvorimod pap og træ, der har været i berøring med væsker og fødevarer, skal forbrændes med CO2-udslip til følge. EU kalder det et nødvendigt klimatiltag. [...] Med udgangspunkt i Danmarks affaldssortering og genanvendelsessystem vil den nye EU-forordning ikke gavne klimaet. Sådanne nationale hensyn kan EU ikke tage."
Berlingske, lørdag, s. 11 (26.07.2021)
Kvoterne der skal redde kloden
Det er en udfordring for EU at udvikle et effektivt CO2-kvotesystem. Det eksisterende har stort set aldrig virket efter planen, men det vil EU-Kommissionen nu lave om på. Det skriver Information lørdag. ”Teknisk set har der sådan set ikke været noget i vejen med systemet. Man har bare ikke udnyttet hele det potentiale, der er i sådan et system,” forklarer Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet, om EU’s CO2-kvoter. I den nye klimapakke ”Fit for 55” introducerer EU-Kommissionen forslag til et reformeret CO2-kvotesystem, der vil resultere i færre, men dyrere kvoter. Professor i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet hos Aarhus Universitet er splittet omkring forslaget. Mens han kalder dele af forslaget ”fremragende,” så frygter han, at andre dele af forslaget vil ”ramme ganske hårdt i nogle segmenter med lave indkomster.” Vedtages Kommissionens forslag til en klimapakke, ændrer det hele kvotesystemet i EU. Der er dog stadig risiko for, at nogle lande internt vil modarbejde pakken med nationale initiativer. Eksempelvis som modreaktion på CO2-kvoter på transportområdet. Med forslaget om fjernelse af gratiskvoter til energitunge brancher vil disse stå dårligere konkurrencemæssigt end konkurrenter fra ikke-EU-lande. Det har kommissionen søgt at råde bod på ved at foreslå indførelsen af en CO2-told for ikke europæiske virksomheder. ” Det synes jeg er en fremragende idé, og EU kunne godt foretage en hurtigere indfasning end foreslået,” siger Mikkel Schou Andersen, professor i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.
Information, lørdag, s. 4-5 (26.07.2021)
Vejen til magten går via klimaet
Når vælgere skal vælge deres politikere dominerer tre emner ifølge en måling fra Kantar Gallup. Emnerne er sundhed, udlændinge og klima. Professor og valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, finder det overraskende, at klima fortsat ligger så højt på vælgernes dagsorden. "Selvom klima er skubbet lidt ned, er det stadig vildt, at det står så højt. Klimaet har aldrig spillet den rolle, det gør i dag, og for bare tre år siden lå det langt nede af listen. Klimaet ligger i dag over udlændingespørgsmålet, som har været definerende for dansk politik i årtier. I det værdipolitiske felt har indvandrerpolitikken dermed fået en alvorlig konkurrent - og vi ved, at værdipolitik er blevet stadig vigtigere for danskernes valg." Han mener, at politikere kan trække vælgere hen over midten, ved at fokusere på nogle af de emner, som er populære. "Hvis der skal vindes vælgere over midten, skal V eller måske K skrue gevaldigt op for klimadagsordenen, " siger Kasper Møller Hansen og sammenligner med, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har taget vælgere fra blå blok ved at fokusere på det udlændingepolitiske område.
Berlingske, lørdag, s. 21 (26.07.2021)
Migration
Italiensk aftale med den libyske kystvagt vækker international bekymring
Politiken skriver mandag, at Italien er i gang med at forlænge en kontroversiel samarbejdsaftale med den libyske kystvagt til mange millioner kroner, hvilket har udløst store protester, da Libyens håndtering af migrantsituationen bryder med internationale konventioner. I sidste uge stemte det italienske parlament for at fortsætte med at støtte den libyske kystvagt økonomisk. Et voksende antal kritikere mener dog, at det nu er på tide at afbryde samarbejdet for at forhindre den libyske kystvagts systematiske krænkelser af menneskerettighederne. Partiet Femstjernebevægelsen, som har mere end hver tredje sæde i parlamentet, stemmer dog fortsat for et samarbejde. "Hvis vi pludselig stopper med at støtte den libyske kystvagt, skaber vi en situation, der er endnu mere kaotisk end den nuværende," lyder partiets officielle udmelding, som flugter med EU-Kommissionens holdning. EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson har udtalt, at en nedjustering af den libyske kystvagt vil øge den illegale trafik over havet, og at det vil medføre flere tabte menneskeliv. De fleste af de migranter, som kystvagten stopper, ender i detentionscentre. De libyske statsledere har forsikret, at de er ved at lukke de værste detentionscentre ned og oprette nye. Amnesty International anbefaler, at alt samarbejde med Libyen ophører, indtil alle detentionscentre er lukket.
Politiken, mandag, s. 5 (26.07.2021)
To måneders sultestrejke er sat på pause, men problemet går ikke væk
I Jyllands-Posten søndag kan man læse, at en gruppe illegale migranter i månedsvis har besat en kirke i Bruxelles, hvor de har sultestrejket, fordi de nægter at leve et papirløst liv uden lovligt ophold i Belgien. Med sultestrejken har de prøvet at råbe politikerne op, men nu indstilles sultestrejken, selvom de stadig ikke er tilfredse. "Det slutter ikke her. De har sagt ja til at modtage mad og drikke, men kampen er ikke slut. Vi kan ikke stole på regeringen," siger en yngre kvinde, som sammen med mange andre havde taget ophold uden for kirken for at støtte migranterne. Ifølge Eurostat findes der 560.000 mennesker uden opholdsgrundlag i EU, men som af forskellige grunde ikke sendes ud. Af dem er cirka 150.000 ifølge en FN-vurdering i Belgien. Det var knap 500 af dem, der de seneste måneder har tiltrukket sig opmærksomhed.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (26.07.2021)
Retlige anliggender
Domstolen passer bare sit arbejde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, skriver cand.jur., ph.d., Lars Bracht Andersen blandt andet: ”I sin kronik i Jyllands-Posten 15/7 tager Morten Messerschmidt en nylig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under behandling. Og den får ikke for lidt. Dommerne ved domstolen er ifølge Messerschmidt underkvalificerede, og dommen beskrives som et juridisk ’kupforsøg’. Hvad de dumme dommeres interesse i at begå et sådant kup skulle være, når Messerschmidt desværre aldrig at få forklaret os. [...] Danmark bliver dømt for at overtræde menneskerettighedskonventionens (EMRK) artikel 8, og Messerschmidts overordnede pointe er, at dommen er enten ugyldig eller i det mindste ikke bindende for Danmark. Argumentet for dette er, at dommen ifølge Messerschmidt bygger på anvendelse af EU-retsakter, der ikke er gældende for Danmark i medfør af retsforbeholdet. [...] Det vil føre for vidt at gennemgå samtlige Messerschmidts fejlslutninger enkeltvis her, men lad os se overordnet på, hvordan EU-retsakterne reelt er i spil i dommen. For han har jo ret i, at domstolen inkluderer og gransker både EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og en række sekundære EU-retsakter, som er omfattet af Danmarks retsforbehold. Og har han så ikke også ret i, at det er noget værre rod? Næh, hvis dommen læses kronologisk fremfor i udspekulerede brudstykker, er inddragelsen af disse EU-retsakter sådan set i fin tråd med traditionel folkeretlig praksis. De afsnit i dommen, hvor domstolen inddrager EU-retsakterne, er de indledende, som handler om at få afgrænset den retlige ramme for sagen. [...] Den omstændighed, at en ganske betydelig del af konventionsparterne udgøres af EU-medlemslande, gør det oplagt (og juridisk forsvarligt) at inddrage relevante EU-retsakter i den komparative undersøgelse af international ret. [...] Det er eksplicit anført i dommen, at de pågældende EU-retsakter er omfattet af det danske retsforbehold, og at de ikke er lagt til grund for afgørelsen. I modsætning til, hvad Messerschmidt antyder, fører inddragelsen af EU-retsakterne i den komparative undersøgelse ikke engang til den konklusion, at der overhovet findes en international konsensus.”
Jyllands-Posten, lørdag, s.28 (26.07.2021)
EU indleder ”grundig undersøgelse” af statsstøtte til Postnord
Den danske statsstøtte til Postnord på 225 millioner kroner sidste år kan vise sig ikke at have været lovlig. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. EU-Kommissionen åbner en større undersøgelse af sagen. Kommissionens indledende undersøgelse indikerer, at EU’s regler om statsstøtte er blevet overtrådt. Postnord beskæftiger sig, udover forretningsområder med statsautoriseret monopol, også med forretningsområder, hvor de ligger i konkurrence med andre aktører. Og det er her problemet er, for spørgsmålet er, hvorvidt noget af statsstøtten ulovligt er gået til at styrke Postnords konkurrenceevne overfor andre aktører. Rigsrevisionen konkluderede i januar, at Postnords regnskab ikke var blevet ført korrekt, og at de to typer forretning ikke var opdelt ordentligt. Den danske stat havde tilladelse fra EU til at yde statsstøtte til Postnord, så længe det kun var den statsmonopoliserede del af deres forretning, som blev hjulpet. I maj blev denne tilladelse underkendt af EU-Domstolen. Denne underkendelse handlede om sager frem til 2019. Nu foretager EU-kommissionen altså også en grundig undersøgelse af den ekstra støtte, der blev tildelt Postnord i 2020.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (26.07.2021)
Københavnsk fyrtårnsprojekt skal undersøges af EU
Dolors Montserrat, formand for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender har bedt EU-Kommissionen om at indlede en undersøgelse af, hvorvidt EU-lovgivningen er brudt i forbindelse med det københavnske Lynetteholm-projekt. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Det sker på foranledning af en klage fra Klimabevægelsen, der mener, at projektet ikke har taget alle elementer som for eksempel boliger, havnetunnel og metro med i den VVM-redegørelsen, som vurderer projektets påvirkning på miljøet. Et flertal i folketinget vedtog formelt i juni at anlægge halvøen i Københavns Havn. Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, har tidligere vurderet, at folketingets beslutningsproces var ulovlig.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (26.07.2021)
Sikkerhedspolitik
Forsvarspolitikken kræver en holdningsændring
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver oberst Jens Riis-Vestergaard blandt andet: ”Vesten er handlingslammet og formes i stigende grad af sine strategiske modstandere. Det næste forsvarsforlig skal i langt højere grad afspejle, at fremtidige konflikter ses i et nyt lys. Siden det seneste forsvarsforlig blev indgået i 2018, er det strategiske trusselbillede og sikkerhedsmiljøet tydeliggjort: Rusland, Kina samt flere andre udnytter, at Vesten ikke udviser den store konfrontationslyst, så længe vi ikke taler egentlig eksistenskamp. Vesten udfordres derfor kontinuerligt lige under tærsklen af åben krig, da de typiske reaktioner blot består af fordømmelser og økonomiske sanktioner, som tydeligvis ikke virker. Derfor bør Danmark ifm. det næste forsvarsforlig se fremtidige konflikter i et nyt lys. Vi har brug for en holdningsændring væk fra den klassiske defensiv samt en tættere integration mellem det militære magtapparat og statens øvrige magtapparater. [... ] Tydelige eksempler er Ruslands brug af lejesoldater samt proxykapaciteter på flere kontinenter, statssponserede cyberangreb på tværs af kloden samt kontinuerlig intimidering af andre lande. Kina gør det samme og udnytter desuden ”svage” stater, åbne markeder, gennemfører industrispionage i stort omfang og nyder ligesom Rusland godt af en forholdsvis uproblematisk informationsadgang. Også ikkestatslige aktører såsom terrorgrupperinger, hackergrupper og kæmpefirmaer har betydelig indflydelse på det strategiske sikkerhedsmiljø. [...] Vesten er nødt til at erkende, at årtiers opfattelse af at leve i ”fredstid” ikke passer på nutiden og fremtiden. Hvor man tidligere anså en klassisk lineær udvikling fra fred over krise til krig, skal Vesten vænne sig til konstant at være i en slags krigstilstand. Hermed menes ikke fysisk, traditionel krig udkæmpet af militære styrker og med en klar vinder og taber. [...] Det kommende danske forsvarsforlig bør i sit grundlag bidrage til opfattelsen af en meget anderledes ”kampplads”, end vi normalt forbinder med det militære forsvar. Danmark bør både alene og sammen med nabolande og allierede udvikle strategier og planer for, hvorledes vi ”vender billedet”, således at det i stedet er vores modstandere og konkurrenter, som kommer til at sidde med dilemmaet. [...] Hvis vi ikke ønsker at lade os ”forme” af autoritære aktører, som målrettet og kyniske ønsker at splitte Vesten og ødelægge frie, regelbaserede demokratier, er en anden og mere proaktiv holdning den eneste med den nødvendige effekt. [...] Hos vores modstandere, f.eks. Rusland, Kina og terrorgrupperinger, er magten centreret, og deres strategiske rækkevidde øges konstant. Dette gør deres anvendelse af forskellige magtinstrumenter - godt hjulpet af lettilgængelige teknologier - forholdsvis simpel sammenlignet med samordnede indsatser fra f.eks. EU eller NATO.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (26.07.2021)
Sundhed
Draghi: Et nej til vaccine er at slå andre ihjel
Børsen bringer mandag en analyse skrevet af avisens udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "At sige nej til en vaccine mod covid-19 er ensbetydende med både mord og selvmord. Som mangeårig chef for ECB var Italiens nuværende premierminister Mario Draghi ikke kendt for overdreven dramatik. Ord fra centralbankchefer vejes - med en træt, men korrekt kliché - på en guldvægt. Ordene flytter rundt på enorme summer i finansmarkederne. Men som regeringsleder i Rom skruer Draghi op for retorikken. I et dramatisk udtryk forsøger han på at overtale sine landsmænd til at lade sig vaccinere mod covid-19. [...] Den meget smittefarlige deltamutation af virus er i kapløb med vaccineudbredelsen, og det er for tidligt at fastslå, hvad udfaldet bliver. I Italien og andre lande er man i gang med et hårdt nudge til befolkningen; de vaccinerede får mere bevægelsesfrihed end uvaccinerede. De kan deltage i flere sociale og offentlige arrangementer. Sker det ikke, kan svaret blive, at mundbind og andre restriktioner genindføres. [...] Merkel venter en yderligere fordobling over de kommende to uger og siger på pressekonferencen, at det kan betyde, at “vi må indføre nye tiltag.” Svarende til, hvad Mario Draghi netop har gjort i Italien. Nu er der krav om et “grønt pas” for at få adgang til indendørs barer og restauranter, museum, teatre, stadioner, fitnesscentre og svømmehaller. Passet er for de fuldt vaccinerede, eller hvis testet negativ indenfor 48 timer eller har haft covid-19."
Børsen, mandag, s. 13 (26.07.2021)
Nu er halvdelen af befolkningen færdigvaccineret
Politiken skriver mandag, at halvdelen af Danmarks befolkning, ifølge Statens Serum Institut, er færdigvaccineret. "Det bekræfter blot, at vi er langt foran, mens andre er langt bagud. Uligheden er meget slående. Det er hovedsagelig rigdom, som afgør, hvor langt et land er. USA, Storbritannien og EU fører an. Men ikke alle rige lande var lige hurtige til at købe doser, vi kan for eksempel se, at Australien og New Zealand har problemer med corona, fordi de afventede og ikke sikrede vacciner i tide, men ventede for at se, hvilke vacciner der var bedst," siger Flemming Konradsen, professor og leder af Afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab. Han peger desuden på, at Danmark er med i EU's indkøbsprogram og har sikret sig forkøbsret på langt flere doser, end vi skal bruge, allerede inden vaccinerne var færdigudviklede.
Politiken, mandag, s. 3 (26.07.2021)
Sundhedsstyrelsen oplyser, at alle målgrupper nu kan blive vaccineret med Modernavaccinen
Ifølge B.T. og Jyllands-Posten lørdag godkender Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) Moderna-vaccinen mod covid-19 til børn mellem 12 og 17 år. Vurderingen betyder, at alle målgrupper kan få vaccinen fra både Pfizer/BioNTech og Moderna. "Vi anbefaler begge vacciner ligeværdigt og uden forbehold til alle målgrupper i det generelle vaccinationsprogram, herunder også børn og unge, samt kvinder der er gravide eller ammer. De er begge fremragende vacciner, der er meget veldokumenterede, og utroligt sikre og effektive," skriver direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, i en pressemeddelelse. Det er nu op til EU-Kommissionen formelt at beslutte, om anbefalingen skal følges, og vaccinen skal godkendes til aldersgruppen. Det regnes som en formalitet.
B.T., lørdag, s.2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (26.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 26. juli 2021