Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. juni 2023Repræsentationen i Danmark67 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 26. juni 2023

EU i weekendens og dagens aviser

Tophistorier

13 millioner kroner i gennemsnitsløn: Vanvittigt år forgylder energikøbmænd
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om de danske energikøbmænd, der har tjent vanvittige millionbeløb på handle med el og gas på tværs af landegrænser. Aarhusianske InCommodities har eksempelvis haft et overskud på 7.925 millioner kroner, næsten 40 gange større end sædvanligt, skriver Berlingske mandag. Regeringen raser over energikøbmændenes profitter, mens europæiske forbrugere har kæmpet med skyhøje energiregninger. Medstifter og administrerende direktør i InCommodities, Jesper Johanson, forsvarer sig med, at det er lykkedes selskaberne at dirigere billig energi hen til steder, hvor den er dyr, hvilket sikrer forbrugerne lavere priser, end de ellers ville have fået. "Vi er stolte af resultatet. Det afspejler, at vi er lykkedes med at håndtere den turbulens, som ramte markederne. Vi har håndteret ekstraordinære risikoniveauer, som stillede store krav til vores finansiering og evne til risikostyring. Hver en krone, vi har tjent, har afspejlet, at vi har været med til at sænke prisen for forbrugerne i sidste ende," siger Jesper Johanson. Der kom fokus på situationen, da erhvervsmediet Finans i marts afslørede, at flere nøglemedarbejdere havde optjent bonusser på op mod 250-300 millioner kroner. Energi Danmark kalder aftalerne ugyldige og har nægtet at udbetale bonusserne. De tre pågældende energihandlere har derimod truet med at stævne Energi Danmark. Det er ikke lykkedes at nå frem til en fælles EU-model. I en artikel i Børsen om energihandleres store selskabsskattebetaling for 2022 fortæller skatteminister Jeppe Bruus (S) imidlertid, at Danmark og Skatteministeriet arbejder videre på sagen. Jeppe Bruus er på trods af de lavere priser til forbrugerne ikke tilfreds med den nuværende model. "Det ændrer ikke på, at jeg fortsat mener, at mellemhandlernes overnormale profitter er forargelige. Mellemhandlerne har profiteret på turbulensen på energimarkederne, samtidig med at mange danskere har kæmpet med at få hverdagen til at hænge sammen i kølvandet på de stigende energipriser," sagde Jeppe Bruus til Børsen.

Jyllands-Posten lørdag skriver, at skatteministeriet er i færd med at undersøge, om der skal indføres en særskat for branchen, og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har iværksat et tværministerielt arbejde med henblik på at undersøge, om der er behov for øget regulering af energikøbmændenes risikotagning. Medlemslandene i EU besluttede allerede sidste år at indføre en særbeskatning af overnormale profitter i energibranchen, men da den skulle implementeres i den danske skattelovgivning, måtte skatteminister Jeppe Bruus (S) opgive at omfatte energihandlerne. En situation han var frustreret over, og hans embedsværk har siden arbejdet på en alternativ model, der kan anvendes i fremtiden.

Efter Ruslands invasion af Ukraine steg gasprisen voldsomt, hvilket trak elprisen med op. Perioder med tørke og stillestående atomkraftværker forværrede energisituationen i Europa og kastede energimarkederne ud på en rutsjetur. Det skriver Børsen søndag. Anders Plejdrup Houmøller, der var chef for elbørsen Nord Pools danske afdeling i 12 år og i dag er selvstændig konsulent for energibranchen, fortæller, at han aldrig har set noget tilsvarende: "Jeg har aldrig set så høje priser, og jeg har aldrig set så vildt svingende priser i de godt 25 år, jeg har været i branchen," siger han og påpeger, at netop de store udsving - og ikke de høje priser - er det, der skaber de gunstige indtjeningsmuligheder for energikøbmænd. Jesper Johanson fra InCommodities stemmer i: "Når vi tjener penge, er det også udtryk for, at vi har gjort markedet mere effektivt og dermed sænket priserne for forbrugerne. Det er stadig meget høje priser, der ville være i markedet ligegyldigt hvad, men vi har haft en positiv påvirkning. I bund og grund har vi bare spillet den rolle, som politikerne havde tiltænkt os, da man gjorde op med monopoltilstanden og introducerede det liberaliserede marked i 00'erne," siger han.

Anders Houmøller, selvstændig konsulent i energibranchen, siger til Politiken søndag: "Jeg synes ikke, vi mangler strammere regler. Jeg synes faktisk, at EU's regler er blevet rigtig gode. Vi mangler bare at få dem håndhævet. Det er der, vi har brug for en meget mere intelligent markedsovervågning."
Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13, 10, mandag, s. 2-3; Børsen, lørdag, s. 4-11; Politiken, søndag, s. 6-7 (26.06.2023)

Diktatoren i Belarus reddede angiveligt Putin fra mytteri, men aftalen er gusten
Adskillige af weekendens og dagens aviser beretter om Wagner-gruppens mytteri i Rusland.Efter i flere måneder at have kritiseret Ruslands ledelse for indsatsen i krigen mod Ukraine, meddelte Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, lørdag, at hans tropper nu ville bevæge sig mod Moskva for at vælte den russiske militære ledelse. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Men mytteriet stoppede mindre end et døgn senere, angiveligt fordi Belarus' leder Aleksandr Lukasjenko, gik ind som fredsmægler mellem Putin og Prigozjin. Aftalen endte med, at Prigozjin skal tage ophold i Belarus, mens de krigere, der deltog i oprøret sammen med ham, slipper for at blive retsforfulgt grundet deres "tjeneste ved fronten". Wagner-krigere, der ikke har deltaget i mytteriet, vil blive tilbudt at underskrive en aftale med det russiske forsvarsministerium for at kunne fortsætte deres "heltegerninger ved fronten" i Ukraine. Det bekræftede Kreml-talsmand Dmitry Peskov. Der spekuleres bredt i Lukasjenkos rolle. Han er en af Putins nærmeste allierede, men hvor Putin tidligere har været betragtet som storebror i magtforholdet, er det måske nu mere ligeværdigt. Lukasjenko har ledet Belarus i næsten 30 år med hård hånd, og både FN, EU og USA har fordømt ham for at undertrykke ytringsfrihed, fredelige forsamlinger og foreningsfrihed. I efteråret 2021 forsøgte han at afpresse EU til at ophæve sanktioner ved at transportere tusindvis af flygtninge til Polens grænse, tæt på EU's ydre grænse. Alliancen mellem Rusland og Belarus betyder også, at Rusland opbevarer atomvåben i Belarus, og Belarus blev også anvendt som mellemstation for Putins tropper forud for invasionen af Ukraine. Ifølge det belarusiske præsidentkontor udtrykte Putin taknemmelighed for Lukasjenkos ageren i aftalen med Prigozjin. Ifølge Artyom Shraibman, ekspert i Belarus ved Carnegie Russia Eurasia Center, vil det gøre Lukasjenko til en "meget, meget værdifuld ven for Putin", hvis hans rolle var så afgørende, som der gives udtryk for. Ifølge Ekstra Bladet søndag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at regeringen følger situationen "meget nøje og er i tæt dialog med allierede i EU og Nato."

Børsen skriver i sin leder i dag blandt andet: "Weekenden blev skræmmende dramatisk og samtidig en voldsom lærestreg om vilkårene i den verden, vi nu lever i. Det internationale samfund holdt vejret, da Jevgenij Prigozjin, lederen af den private russiske lejehær Wagnergruppen, forsøgte at nå Moskva for at gennemføre et væbnet kupforsøg mod Vladimir Putin. Vi var vidner til et magtopgør mellem to skruppelløse, kriminelle og uhæmmet voldsparate magtmennesker. [...] Det var klogt og disciplineret, at den frie, demokratiske verdens ledere undervejs holdt ekstremt lav profil og stort set alene kommunikerede om gensidig kontakt og højt alarmberedskab. [...] I dag synes der ikke at være noget relevant håb om demokrati eller blot afspænding mellem Rusland og Vesten. Vi må nøgternt være beredte på at håndtere vilkårene i en verden med mindre håb og større risici. Den udvikling er allerede i gang med større investeringer i dansk forsvar. Og weekenden blev samtidig et billede på, hvordan den "pragmatiske udenrigspolitik", som er SVM-regeringens nye doktrin, fungerer i praksis. Danmark var vært for et diskret diplomatisk topmøde om Ukraine-krigen. Ikke blot med venner og allierede. Men tværtimod med en broget skare af lande, som netop ikke har støttet Ukraine - og som heller ikke bekender sig til demokrati. Sikkerhed og stabilitet forudsætter, at vi evner at arbejde tæt sammen også med dem. Videre frem er vilkåret, at EU må tage ansvar for sikkerheden i vores nærområde. Det kan kun ske ved at sætte gang i en hurtig og massiv udvidelsesproces, som Tysklands kansler Scholz har foreslået. Og det vil uvægerligt ændre EU. Med mindre plads til vetoret og flere flertalsafgørelser for at sikre tilstrækkelig handlekraft."

Information bringer en kommentar af Göran Rosenberg, forfatter og journalist. Han skriver blandt andet: "Europas stater må sikkerhedspolitisk lære at stå på egne ben, hvis der stadig skal være et fælleseuropæisk hus tilbage at forsvare. [...] EU er produktet af en nærdødoplevelse af, hvor skrøbelig en idé Europa er. [...] Mange folkeslag og kulturer har til huse i Europa, men Det Europæiske Fællesskab eller Unionen er indtil videre ikke blevet til et rigtigt hjem for nogen. Til trods for flaget og parlamentet og domstolen og euroen er EU forblevet et sted, hvor de nationale dele er større end den europæiske helhed. [...] EU har unægtelig sine svagheder og mangler - og lider ikke mindst under et problematisk demokratisk underskud. Men det er samtidig det klart mest demokratiske og succesrige forsøg på at få de mange nationer i Europa til at bygge et fælles europæisk hus. [...] Og endnu en gang fik Europas mange stater, store som små, en brutal påmindelse om, at hvis de ikke selv kan opretholde - og om nødvendigt forsvare - et fælles europæisk hus, vil der måske ikke længere være et hus tilbage at forsvare. Der vil blot være en samling forskellige nationalstater med en lang historie med indbyrdes konflikt og krig, der hver for sig er små og for svage til at hævde sig selv i en verden, hvor atomvåbenmagt får lov at blive ret, hvilket er den verden, som en sejr til Putin i krig mod Ukraine ville åbne døren for. Hvilket igen er den vigtigste grund til, at Ukraines frihedskamp må forblive Europas. At handle på den erkendelse er at indse det faktum, at Europas nationer har akut behov for at styrke deres fælles hus i stedet for at svække det."
Jyllands-Posten, mandag, s. 10, søndag, s. 4, 8; Ekstra Bladet, søndag, s. 5; Information, mandag, s. 2; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Børsen, søndag, s. 2-3, mandag, s. 32 (26.06.2023)

Stormagter drøftede Ukraine på møde i København
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om mødet i København mellem USA og landene fra det globale syd.Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at den amerikanske præsident Joe Bidens særlige rådgiver i weekenden mødes i København med de store lande i det globale syd. Der forventes ikke at komme nogen fælles udmelding eller fælles initiativer fra mødet, men intentionen er at diskutere holdningen til krigen mellem Ukraine og Rusland. Og det er unægteligt et håb for de vestlige landes deltagere at kunne påvirke landene fra det globale syd og trække dem mere over i den vestlige lejr. Brasilien har kritiseret Vesten for at "opmuntre til krig i Ukraine", Indien er blevet storaftager af russisk olie, og Sydafrika har bevaret tætte bånd til Rusland og gennemførte for nylig en fælles militærøvelse i Det Indiske Ocean. "Initiativet er uden tvivl et udtryk for en erkendelse af, at der må sættes skub i noget, nu hvor vi er et år og fire måneder inde i krigen, " siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, om mødet.

Jyllands-Posten søndag skriver, at både USA og EU længe har følt et behov for at styrke dialogen med det globale syd. I en tale for et par måneder siden udtalte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen: "Vi har behov for at lytte mere, forsøge at forstå og tale mere sammen med det globale syd." Flere vestlige ledere har de seneste måneder endvidere besøgt lande på det afrikanske kontinent for at forbedre samarbejdet - og også forsøge at inddæmme den kinesiske og russiske indflydelse i Afrika.

Berlingske lørdag skriver blandt andet i sin leder: "Man kan mene, at Vesten selv er skyld i, at det er svært at få hele verden til at bakke op om, at Rusland skal straffes med sanktioner for krigen i Ukraine. [...] Det er naturligvis sandt, at krigen i Ukraine i høj grad handler om styreformer, om ukrainernes drøm om frihed og om Putins angst for, at et velfungerende demokrati i Ukraine kan inspirere russere til at gøre oprør mod ham. [...] Opgaven bliver at få samtalen drejet i den retning, når højtstående embedsmænd fra en række lande i weekenden samles i København for at diskutere krigen i Ukraine. Foruden USA, EU og Ukraine forventes lande som Brasilien, Indien, Sydafrika og muligvis Tyrkiet og Kina at deltage. [...] Det moralske argument må gentages: Man gør Ukraine uret, hvis man køber fortællingen om, at krigen er et opgør mellem NATO og Rusland, hvor begge parter er lige gode om konflikten, som Brasiliens præsident Lula har gjort det. [...] Det er stadig Vesten, der skal bære hovedansvaret for at hjælpe Ukraine militært, men resten af verden kan bidrage på andre planer."

Berlingske bringer lørdag en analyse af Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Danmark er udset til at spille en nøglerolle i Ukraines nye, diplomatiske offensiv. Første skridt skal tages denne weekend, når Ukraine, Vesten og "Det Globale Syd" mødes i København. Mødet er kommet bag på de fleste. [...] Og nu har ukrainerne så selv taget initiativ til et fredsmøde, hvor man rækker ud til nogle af de lande, hvis fredsforslag er blevet hældt ned ad brættet de seneste måneder. [...] Fra USA deltager angiveligt præsident Joe Bidens nære sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, og viceudenrigsminister Victoria Nuland, Fra EU deltager kommissionsformand Ursula von der Leyens højre hånd, stabschef Björn Seibert, skriver mediet Politico. [...] Ukraine kunne aldrig finde på at opgive kravet om at genvinde sine internationalt anerkendte grænser. Men nu forsøger man at tage de krigstrætte lande på ordet. Ukraine har længe gerne villet rejse krigen på et internationalt niveau. Men FN virker lammet på grund af Ruslands permanente plads i Sikkerhedsrådet. Og da Zelenskyj på det seneste G7-topmøde i maj forsøgte at få Brasiliens præsident Lula i tale, fik han en kold skulder. [...] For Ukraine er det en chance for at få større globalt fokus på sine egne præmisser for fred - og ikke overlade hele scenen til Kina og det russiske narrativ."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4, lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 2, 13; Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Politiken, mandag, s. 6 (26.06.2023)

Prioriterede historier

Et lille lys i mørket for EUs flygtningepolitik
Flere af dagens og weekendens aviser bringer ledere, debatinterview og læserbreve om flygtninge og migrationspolitikken i Europa. I Berlingskes leder søndag, står der blandt andet: "Flygtningene strømmer ind over EUs grænser. Det kan godt være, at Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Charlotte Slente, i Berlingske ikke mener, at vi står midt i en flygtningekrise. Men det ligner det. Ifølge EUs grænseagentur, Frontex, blev der i årets første fire måneder opdaget 42.165 migranter, der passerede grænsen til EU ulovligt alene på ruten via Middelhavet til Italien. [...] EUs flygtningepolitik ligger i ruiner, og det betyder, at hundredvis af migranter drukner i et forsøg på nå EUs ydre grænser. [...] Nu har det svenske formandskab fået hul igennem til et flertal af lande med en fælles flygtningepolitik, som - hvis det lykkes at få forslaget igennem parlament og nationale regeringer - er et skridt på vejen til at klare en del af problemerne. Der er lang vej igen. Forslaget er fuld af huller, der ganske givet vil blive udfordret. Men der ligger dog en plan. [...] Der foreslås en strammere registrering af asylsøgere, der ankommer til EU. Mange lande i Sydeuropa registrerer ikke de ankomne asylansøgere, hvilket betyder, at de kan drage videre op igennem Europa, fordi de ikke er registreret som ankommet til et sikkert land. Det vil også blive muligt for andre EU-lande at betale sig fri for at tage imod asylansøgere fra middelhavslandene. [...] I forslaget ligger der også en mulighed for hurtigere at slippe af med åbenlyst grundløse asylsøgere med aftaler med en række nordafrikanske lande samt Tyrkiet og Serbien, hvor en stor del af migranterne ankommer til, inden de når frem til EU. Flygtningene skal også fordeles efter nationalitet, så de, der åbenlyst ikke er flygtninge, får en hastebehandling og sendes retur. Men der forestår nogle alvorlige forhandlinger ikke mindst med de lande, der skal tage de afviste asylansøgere og migranter. For trafikken over Middelhavet skal stoppes, og det bedste middel er en effektiv tilbagesendelsespolitik. [...] Danmark står uden for det såkaldte retssamarbejde og kan derfor lave egne regler. Det skal vi holde fast i, da vi har historisk erfaring for, at mange andre europæiske lande er parat til at acceptere langt større indvandring, end vi vil. Men vi må være tilfredse med, at der tegner sig en vis europæisk enighed. Det er et stort skridt, at man overhovedet er nået så langt at få et flertal af landene med på aftalerne. EUs troværdighed afhænger af, at landene nu er i stand til at levere."

Berlingske bringer lørdag et debatinterview med flere af Folketingets medlemmer, hvor asylpolitikken diskuteres. Udlændingeordfører, Christian Friis Bach fra De Radikale udtaler, at de ønsker, at Danmark skal droppe retsforbeholdet og deltage fuldt ud i EU's kommende asylpagt. Venstre og Dansk Folkeparti er imod Friis Bachs holdning. De Radikale mener, at det er vigtigt for Danmark at deltage for at undgå at blive ekskluderet fra samarbejdet. "Det gælder både juridisk og politisk. Der er en endog meget stor sandsynlighed for, at vi ryger ud af det europæiske samarbejde på området, hvis ikke vi tilslutter os," udtaler Friis Bach. Venstre mener dog, at en europæisk kvotefordeling af asylansøgere ikke vil fungere i praksis, og Dansk Folkeparti betegner det som politisk blændværk. Dansk Folkeparti deler imidlertid bekymringen for en betydelig stigning i antallet af irregulære migranter og afviste asylansøgere, der af juridiske årsager ikke kan sendes tilbage til deres hjemlande og derfor forbliver i Europa. EU's forslag til en asylreform indebærer blandt andet oprettelsen af nationalt drevne asylcentre i frontlinjestater som Grækenland og Italien samt en solidaritetsmekanisme til omfordeling af asylansøgere mellem medlemslandene. Danmark er ikke med i aftalen på grund af retsforbeholdet, men De Radikale mener, at Danmark bør droppe retsforbeholdet og deltage i intern omfordeling af asylansøgere i EU. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har tidligere udtalt, at en fælleseuropæisk asylreform, der omfordeler asylansøgere, kan blive opfattet som en "tiltrækningsfaktor", der tiltrækker migranter og dermed støtter menneskesmuglerindustrien. Christian Friis Bach er uenig i denne opfattelse. Han mener, at en fælleseuropæisk asylreform i virkeligheden ville sikre, at vi samarbejder om at løse opgaven. Derved ville der ikke være noget incitament for andre lande til at undlade registrering og rette ordentlige procedurer, samt lade migranter bevæge sig videre ind i Europa uden kontrol. Mange på venstrefløjen betragter det europæiske asyludspil som en yderligere styrkelse af Fort Europa, der indebærer brugen af ulovlige pushbacks, inhumane lejre og underminering af retten til asyl. Nikolaj Villumsen, europaparlamentariker fra Enhedslisten, udtaler: "EU har spildt en chance for at etablere en solidarisk og medmenneskelig flygtningepolitik."

I Hans Engells brevkasse mandag i Ekstra Bladet, stiller Carl Hansen, Holbæk et spørgsmål, som handler om, at Christian Friis Bach fra De Radikale ønsker, at Danmark skal deltage i en EU-model, der indebærer modtagelse af hele Nordafrika i EU. "Kan man virkelig forestille sig, at andre partier går med?" Hvortil Hans Engell, avisens politiske kommentator, svarer: "Der er lang vej til, at det, EU-landene har rodet sammen i Luxembourg, bliver til realpolitik i Danmark og andre lande. Polen og Ungarn vil f.eks. sige blankt nej og herhjemme vil SVM-regeringen slå ti knuder på sig selv. Viser blot, hvorfor det vil være meget tungt med de radikale i regering."

Berlingske bringer lørdag et læserbrev af Anders Orris, tidsskriftsredaktør, Broager. Han skriver blandt andet: "Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Charlotte Slente, skriver ordret i kronikken i Berlingske 19. juni, at der ikke er nogen flygtningekrise. [...] Hvis der ikke er nogen flygtningekrise og omtrentligt ingen uhåndterlige problemer, kan man spørge sig selv, hvorfor EU-landene så ikke står i kø for at modtage flere fremmede. [...] Hvis landene "skulle kunne klare det", hvorfor vil de så ikke gøre forsøget selv? Et udkast til et svar kunne være, at en stribe EU-lande har så massive problemer med tilstedeværelsen af fremmede mennesker - økonomiske, kulturelle og sociale problemer, at de ikke vil have flere fremmede og dermed flere problemer. [...] "Menneskesmuglerne eksisterer, fordi EU-landene effektivt har lukket for andre måder for flygtninge at rejse ind i EU på," skriver Slente, men det er naturligvis et forvrænget perspektiv. Menneskesmuglerne eksisterer, fordi afrikanske regeringer ikke evner at indrette samfund med et fremtidsperspektiv."
Berlingske, søndag, s. 2, lørdag, s. 8-9, 14; Ekstra Bladet, mandag, s. 10 (26.06.2023)

Europa ved at tabe afgørende kapløb om batterier til elbiler
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler, læserbreve, debatindlæg og kommentarer vedrørende klima og grøn omstilling i Europa. Berlingske skriver i dag, at EU risikerer at måtte udskyde sine klimamål for 2035 på grund af manglende batteriproduktion til elbiler. Rapporten fra Den Europæiske Revisionsret advarer om udfordringer i forbindelse med adgangen til råmaterialer, stigende omkostninger og konkurrence. EU's mål afhænger af at øge antallet af elbiler på vejene, men adgangen til råmaterialer som kobolt, nikkel og litium er en stor bekymring. Hvis EU ikke kan sikre batteriproduktion inden for regionen, kan det føre til udskydelse af forbuddet mod benzin- og dieselbiler og afhængighed af batterier og elbiler fra lande uden for EU. "EU bestræber sig på at blive et globalt batterikraftcenter for at sikre sin økonomiske uafhængighed, men vil det lykkes? Odds ser ikke gode ud," lyder det fra Annemie Turtelboom, som leder Den Europæiske Revisionsret, som forklarer, at "EU må ikke ende med at stå med samme afhængighed, når det gælder batterier, som man gjorde med naturgas fra Rusland". Udvinding af råmaterialer i Europa vil tage for lang tid, og EU lider også under høje omkostninger og manglende koordination af offentlige investeringer. Ifølge revisorerne tager det omkring 12-16 år mellem opdagelse af råmaterialereserver og den faktiske produktion, hvilket gør det vanskeligt at reagere hurtigt på stigningen i efterspørgslen. De nuværende kontrakter sikrer kun forsyningen af råmaterialer i to eller tre år til fortsat produktion. Revisorerne påpeger dog, at EU-Kommissionen forsøger at tackle denne situation og finde løsninger. Revisorerne forklarer også om risikoen for, at producenter vender sig mod USA, der tilbyder statstilskud til produktion af mineraler, batterier og elbiler. EU er nødt til at øge sin batteriproduktionskapacitet hurtigt for at imødekomme behovet og undgå afhængighed af andre lande.

Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister for Socialdemokratiet skriver lørdag i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "I Danmark står vi over for en massiv opgave. Vi skal reducere vores CO2-udledning med 70 pct. i 2030, og det kræver kort og godt, at vi skal brænde færre fossile brændsler af. Olie og gas er godt på vej ud af el- og varmesystemet, men vi har stadig et stykke vej at gå på andre områder, bl.a. affald. Fortsætter udviklingen, vil affald være den største fossile kilde i vores varmeproduktion i 2030, og derfor bliver vi nødt til at ændre vores tilgang. [...] Vi er nødt til at sortere mere, genanvende mere og udnytte affaldet langt bedre, end vi gør i dag. [...] Der er brug for en ny tilgang til ressourceforbrug, hvor vi bruger materialer klogere og smider mindre væk. Samtidig blev det aftalt, at når mængderne til forbrænding falder, skulle udledningen af drivhusgasser sænkes ved at reducere forbrændingskapaciteten. [...] Nu skal anlæggene konkurrere om at behandle affald, og det forventes at føre til en reduktion i kapaciteten. Nogle værker vil lukke, og det vil tage en stor top af importen af affald, hvilket fører til mindre CO2-udledning. [...] Jeg medgiver, at vi politikere giver noget kontrol fra os med en markedsbaseret løsning, men det er også markedet, der gør, at vi står tilbage med de bedste og billigste anlæg i fremtiden. [...] Når danskerne i fremtiden tænder for radiatoren, skal varmen være grøn og fri for fossilt affald. Varmen skal ikke komme fra at brænde plastic af. Danskerne skal i stedet have glæde af det væld af teknologier og kilder, der pibler frem på markedet: solvarme, geotermi, elkedler, overskudsvarme, varmelagre og ikke mindst varmepumper, der effektivt og fleksibelt kan udnytte noget af den enorme mængde grøn strøm, vi producerer i Danmark med vindmøller og solceller. Affaldssektoren står over for en stor omvæltning, og danskerne skal tillægge sig nogle nye vaner, når skraldespandene skal tømmes, men vi forandrer for at forbedre."

Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Rune Bennike, adjunkt, leder af forskningsprojektet "Frontlines of Transition", SDU, Tobias Gandrup, postdoc, forskningsprojektet "Lokal involvering og ejerskab i den grønne omstilling", SDU, Egon Noe, professor, leder af Center for Landdistriktsfors. De skriver blandt andet: "De seneste ugers protester mod den nylig vedtagne CO2-afgift på transportområdet (lov om vejafgift) peger på en af den grønne omstillings blinde vinkler. [...] Reaktionen fra vognmændene lader til at have overrasket mange, men det overraskende burde nærmere være, at spørgsmålet om retfærdighed i den grønne omstilling ikke fylder mere i den danske debat-slet ikke, når vi sammenligner med vores nabolande mod syd. Analyser fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Verdensbanken præsenterer omstillingen som et potentielt win-win-scenarie, der i sidste ende ikke blot kan lede til en grønnere klode, men også til flere og bedre arbejdspladser og lokal udvikling. Men ser man lidt nærmere på situationen rundtomkring i verden, står det klart, at den aktuelle udvikling dækker over store lokale og sociale uligheder. [...] Disse problemstillinger har givet anledning til en debat om ”retfærdig omstilling”, og i 2020 oprettede man i EU Fonden for Retfærdig Omstilling (Just Transition Fund). Fonden skal være med til at sikre, at omstillingen i Europa ikke blot bliver grøn, men også retfærdig - at ”ingen bliver ladt tilbage”, som Europa-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, formulerede det ved fremlæggelsen. [...] Mens spørgsmålet om retfærdig omstilling er stort set fraværende i en dansk sammenhæng, har det stor bevågenhed andre steder i Europa. [...] Bevæger vi os fra Sardinen til Danmark, er kontrasten markant. De få protester, vi indtil nu har set, vækker opsigt, og de tydeliggør, at spørgsmålet om retfærdig omstilling er stort set fraværende fra den offentlige debat. [...] I regeringens Territorialplan for Fonden for Retfærdig Omstilling er der høje ambitioner for Danmarks rolle som et "grønt foregangsland", men der står ikke meget om retfærdighed - og slet ikke fra et lokalt arbejderperspektiv. [...] Regeringen har i samspil med EU-Kommissionen udvalgt Nord- og Sydjylland som de to fokus-regioner - drevet primært af beregninger om CO2-udledning og industriarbejdspladser fra henholdsvis Aalborg Portland og olie- og gasindustrien tilknyttet Esbjerg Havn. [...] Men hvor er de arbejdere, der står på frontlinjen af den grønne omstilling? Indtil nu har fagforeningerne været bemærkelsesværdigt fraværende, selvom de - som vi ser i Italien - kunne spille en langt mere central rolle i forhold til at kanalisere frustrationerne imod en kritisk, men konstruktiv, dialog med det politiske system. Og hvor er blikket for at få skabt lokal udvikling i de områder af landet, hvor den grønne omstilling opleves mest konkret? Her kunne man med fordel søge inspiration i de gode eksempler på lokalt forankrede vedvarende energianlæg, der også findes rundtom i Danmark. [...] Der er akut brug for, at vi tager frustrationerne fra forskellige dele af det danske og udenlandske samfund alvorligt, bygger relevante alliancer og indgår rimelige kompromiser, hvis vi ønsker en omstilling, der er både inddragende og demokratisk, lokalt bæredygtig og retfærdig."

I en kommentar lørdag i Information skriver Rune Lykkeberg, avisens chefredaktør, blandt andet: "Europa kunne være med til at forme den nye verden. [...] Men i modsætning til den gamle far kan det politiske Europa ikke rejse sig fra sengen. Vores europæiske institutioner er nemlig indrettet sådan, at vi simpelthen ikke kan samle nationalstaternes fingre i en kollektiv knytnæve for grøn omstilling, social retfærdighed og en ny verdensøkonomi. Derfor ligner Europa et kontinent, som politisk giver sig selv fingeren. Vores selvpåførte nederlag blev udstillet, da EU-Kommissionen i denne uge fremlagde det reviderede budget for perioden frem til 2027. [...] Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, annoncerede i december, at "vi vil fremsætte et forslag til en suverænitetsfond til sommer. For at skabe en grøn omstilling i EU. Og fastholde Europas lederskab i den grønne teknologisektor." Fonden var et svar på det politiske paradigmeskift, som Biden-regeringen med Inflation Reduction Act (IRA) i efteråret 2022 havde realiseret. [...] Det blev ikke sagt explicit ved præsentationen af budgetforslaget tirsdag. Men det stod klart, at suverænitetsfonden er død. De europæiske nationalstater vil hverken betale mere til EU, lade unionen opkræve skatter på nye områder eller optage nye lån. Den er kort sagt død, fordi EU ikke har penge til den. I stedet annoncerede von der Leyen et tarveligt alternativ, som hun kaldte STEP, som rummer ti milliarder euro til investeringer i grøn tech, biotech og såkaldt "deep tech". Selv sagde von der Leyen, at det var et "målrettet og afgrænset forslag". Men som den tyske EU-forsker Philipp Jäger konstaterede: "Målrettet og afgrænset" kan desværre oversættes til "magtesløst". Hvilket også kan oversættes til, at der ikke kommer nogen europæisk industrialiseringsstrategi. [...] Nu hvor fonden er væk, vil uligheden mellem de store og små kunne eskalere i Europa, idet den grønne industrialisering bliver et anliggende for nationalstater. Når klimaprotesterne raser på kontinentet, og den grønne omstilling i nationalstaterne er presset mellem dem, der på den ene side synes, det går for langsomt, og dem, der på den anden side synes, det går for hurtigt, forekommer det åbenlyst, at systemerne, som vi kender dem, ikke kan løse krisen."

Berlingske bringer søndag en kronik af Hans-Werner Sinn, professor emeritus i økonomi ved Ludwig-Maximilians-Universität i München, som blandt andet skriver: "Verden er splittet i spørgsmålet om, hvordan - og hvor aggressivt - vi skal reagere på klimaforandringer. Kun et lille mindretal af lande har forpligtet sig til at indføre et strengt forbud mod fossile brændstoffer og mindske deres CO -udledning, mens de fleste andre enten gør meget lidt eller slet ingenting. Det store spørgsmål er derfor, om mindretallet faktisk kan bidrage til at afhjælpe klimaforandringer, eller om der er behov for en global klimaklub med bindende forpligtelser. [...] I teorien var Paris-aftalen fra 2015 et multilateralt tiltag. Men kun 60 af de 195 lande, der har underskrevet aftalen, som samlet repræsenterer 35 procent af verdens CO -udledning, har forpligtet sig til specifikke begrænsninger af udledningen. [...] Holdningen i de lande, der har forpligtet sig til kvantitative begrænsninger, er, at de kan mindske den globale udledning af CO ved at begrænse efterspørgslen efter fossile brændstoffer, hvis de skifter til grøn energi eller atomkraft. Det vil kun gøre et lille indhug i de globale udledninger, fordi deres forbrug er lille. [...] Men ved nærmere eftersyn er der et alvorligt problem med denne holdning: Den ignorerer de internationale markeder for brændstoffer som olie, gas og stenkul. [...] Hvis efterspørgslen på olie falder i grønne industrilande, så falder verdensprisen også, hvilket gør det muligt for forbrugerne i andre lande at købe og brænde mere, end de ellers ville have gjort. En lavere efterspørgsel efter olie i grønne lande kan altså i hvert fald delvist blive opvejet af andre landes indkøb. Dette problem er især relevant for EU, der for nylig besluttede at udfase brugen af fossile brændstoffer i personbiler frem til 2035, samt for Tyskland, der forbereder en ny lov, som vil forbyde installering af oliefyrede varmeanlæg i private boliger allerede i 2024. [...] Der vil kun blive forbrugt mindre, hvis de udvinder mindre. Alt, hvad der bliver udvundet af fossile brændstoffer, vil bare blive brændt af et andet sted. [...] Men det er uklart, hvordan ressourceleverandører som OPEC vil reagere på ensidige indgreb for at mindske efterspørgslen i de grønne lande. [...] Det er en simpel lektie: Når efterspørgslen efter fossile brændstoffer kun falder i visse dele af verden, udvinder ressourceleverandørerne ikke mindre, fordi andre dele af verden bare absorberer udbuddet til lavere priser. De begrænsninger af efterspørgslen, som nogle af verdens industrilande har lovet i Paris-aftalen, har derfor ikke den mindste indvirkning på klimaforandringerne. [...] Når ikke vi har en global klimaklub, vil EUs kommende forbud mod biler med forbrændingsmotorer være nyttesløst ud fra et klimaperspektiv, fordi de brændstoffer, der ikke længere forbruges i EU, bare vil blive brændt af andre steder i verden. Faktisk kan forbuddet ligefrem øge de globale udledninger af CO2 ved at tvinge bilister til at købe elbiler, som kræver strøm, der må produceres ved at brænde mere brunkul, som ellers var blevet i undergrunden. [...] Hvor frustrerende disse konklusioner end er, viser de dog, at forbrugerlandene ikke er helt magtesløse. Hvis tilstrækkeligt mange køberlande står sammen, kan de tvinge ressourcelandene til at lade olien blive i undergrunden og dermed begrænse klimaforandringer."

I en kommentar søndag i Berlingske skriver Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow hos German Marshall Fund, blandt andet: "I dag er der kommet værdi- og geopolitik ind i valget af bil. Den grønne omstilling og EU-regler dikterer, at elbiler er fremtidens køretøj. Kina og kinesiske bilfabrikanter brager frem på særligt elbilmarkedet globalt og i Europa. Men det giver nye forbruger- og industripolitiske overvejelser om, hvad der også følger med et sådant bilkøb. [...] Nogle er bekymret for privatlivets fred, hvis bilen er produceret i Kina, og har uønsket overvågning indbygget i bilens elektroniske udstyr og kameraer. Huawei leverer til mange af de kinesiske bilfirmaer, så bilen kan også være en lyttestation. Eller lige så slemt: Om bilen er produceret under utålelige forhold. [...] Volkswagen oplyser, at der ikke bruges tvangsarbejde på deres fabrik. Kritikerne siger, at det er svært at verificere uafhængigt. Under alle omstændigheder hvidvasker Volkswagen det kinesiske styre ved overhovedet at drive fabrik i en provins, hvor både USA og EU har sanktioneret kinesiske embedsfolk for deres menneskerettighedsovertrædelser. [...] Den tyske regering kommer med en ny Kina-strategi til juli, hvor en hårdere linje på Kina forventes. Den fjernede tyske bilstøtte i Xinjiang er blot en flig af den bredere økonomiske omstrukturering mellem EU og Kina, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har lagt op til med sit begreb om risikoreduktion, såkaldt "derisking", der drøftes i næste uge blandt EUs ledere. [...] Et studie fra forsikringsvirksomheden Allianz udpeger kinesiske bilfabrikanter som den største trussel for den europæiske bilindustri med et muligt tab på op til syv milliarder euro om året. Hvis altså ikke der indføres told- og såkaldte antidumping-afgifter på kinesiske biler pga. deres statsstøttede ophav. Det er EU-kommissæren for det indre marked, Thierry Bréton, fortaler for. Han har støtte fra Macron, som har påpeget, at Europa ikke må begå samme fejl med elbiler som med solceller, hvor Kinas statsstøtte udkonkurrerede europæiske producenter. Nu er det europæiske marked helt afhængigt af Kina."

I en kommentar mandag i Berlingske skriver Tina Donnerborg, chef for Røde Kors Genbrug, blandt andet: "Foreløbige resultater fra tests viser, at 86 procent af de indsamlede effekter i tekstilaffald er genbrugeligt tøj, tekstil og sko, som burde sendes til direkte genbrug - ikke genanvendelse. [...] I stedet ryger det til optrevling og skal videre i produktion for at gøre nytte. Dermed går vi glip af en enorm mulighed for at gøre mere af det, der gør en reel forskel på vejen til at opnå klimamålene. [...] Genanvendelse er en nødvendig praksis, som skal videreudvikles, fordi vi i stigende grad rigtigt nok gerne vil og bør bruge genanvendte råvarer. [...] Flere er interesserede i at fremme genanvendelse som en løsning på tekstilproblemet, både politikere, der ikke vil pille i folks forbrugsvaner, og selve tøjindustrien, der skal fremstå, som om det er løsningen på et stort miljøproblem. Men en løsning er ikke en løsning, før den løser noget, og det gør tekstilgenanvendelse ikke i dag. [...] På verdensplan anslås det, at kun omkring en procent af alt tøj bliver lavet om til nyt tøj. Hvad en almindelig forbruger kan købe til deres garderobe i dag af genbrugsmateriale, er hovedsageligt tøj lavet af gamle plastikflasker. Komplicerede processer, men også manglende efterspørgsel og mangel på den rigtige materialesammensætning i råvarerne, er nogle af årsagerne til, at fiber-til-fiber genanvendelse udgør en meget lille del af markedet. Derudover er det heller ikke nødvendigvis så miljøsmart. En rapport fra EU-Kommissionen peger på, at for eksempel mekanisk genanvendelse af polyester medfører større belastninger end besparelser for miljøet. [...] Og genbrug har faktisk forrang for genanvendelse i affaldshierarkiet: Ifølge både dansk affaldspolitik og EUs rammedirektiv for affald skal man prioritere at genbruge ting frem for at lave nyt af brugte. Ved at prioritere og opmuntre til genbrug sikrer vi en bedre udnyttelse af ressourcerne og bidrager til humanitære indsatser over hele verden."

Berlingske bringer mandag et læserbrev af Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme, Ulrich Bang, underdirektør, Dansk Erhverv, Jan Hylleberg, viceadm. direktør, Green Power Denmark, Lars Hummelmose, direktør, DBDH, Troels Ranis, vicedirektør, Dansk Industri, og Katrine Bjerre, direktør, Synergi. De skriver blandt andet: "Allerede i dag eksporterer Danmark energiteknologi for mere end 100 milliarder kroner årligt, men hvis verden skal være klimaneutral i 2050, skal der investeres mere end 60 billioner kroner om året ifølge konsulenthuset McKinsey. Midlerne skal for eksempel gå til udbygning af grøn energi, udrulning af fjernvarme og energieffektiv teknologi - områder, hvor Danmark teknologisk står som en global ledestjerne. Eksportpotentialet for Danmark er gigantisk. Men hvis Danmark som minimum skal fastholde sin markedsandel, kræver det en strategisk indsats i et marked, hvor den globale konkurrence stiger år for år. [...] Derfor er det afgørende, at der findes hjælp og rådgivning til virksomheder, der til gavn for dansk økonomi og beskæftigelse bevæger sig ud på markeder uden for Danmark. En sådan hjælp eksisterer i form af eksportordningen for energi. Men lige nu ser det desværre ud til, at der er et gardin på vej ind foran udstillingsvinduet. For finansieringen af eksportordningen står til delvist at falde bort i 2024 og næsten helt forsvinde i 2025. [...] Eksportordningen koster i øjeblikket cirka 50 millioner årligt. Det niveau bør som minimum videreføres i finansloven for næste år. Sker det ikke, vil dansk erhvervsliv miste en vigtig komponent i bestræbelserne på at få så stor en bid af den grønne eksportkage som muligt. Hvis støtten til danske virksomheders eksportfremstød mindskes nu, vil det nemlig ske samtidig med, at resten af verden investerer massivt i den grønne omstilling. Der er eksempelvis med USAs 2.700 milliarder kroner store klimapakke og EUs modsvar i Green Deal Industrial Plan sat gang i historiske grønne investeringer. [...] Eksportordningen for energi bidrager til, at Danmark kan høste "århundredets eksportmulighed". Den mulighed må vi ikke lade passere.
Berlingske, mandag, s. 3, 20-21, 23, søndag, s. 32-33, 35; Information, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 36, 37 (26.06.2023)

Det digitale indre marked

Margrethe Vestager forudser en gigantisk forandring af vores samfund
Berlingske søndag bringer et interview med Margrethe Vestager, der er ansvarlig for kunstig intelligens (AI) i EU og næstformand i EU-Kommissionen. Hun forventer, at vores samfund står over for enorme forandringer, og at vi skal gå grundigt til værks, når vi beslutter os for, hvor meget AI skal fylde i fremtiden. Den kan både ende som en velsignelse og som en katastrofe. Det er, siger hun, en "ekstremt magtfuld teknologi" - og den kommer til at påvirke vores liv og samfund langt hurtigere, end vi har set tidligere i forbindelse med teknologiske revolutioner. "Den kunstige intelligens er meget mere invasiv end noget, vi har set før. Det betyder, at potentialet er helt ubegribeligt stort - men det betyder også, at vi står over for noget, der kan løbe af med os og få sit eget liv, hvis vores demokratier ikke formår at have et svar," siger hun. I april 2021 fremlagde EU-Kommissionen med den danske kommissær i spidsen et forslag til regulering af AI. Eksempelvis lægges der op til at forbyde kunstig intelligens, der kan manipulere med menneskets fri vilje, samt masseovervågning af befolkningen i realtid og sociale karaktersystemer for mennesker afhængig af deres indkomst og levevis. Også på arbejdsmarkedet vil AI få stor indflydelse. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har anslået, at op mod 300 millioner job vil blive erstattet på verdensplan. "Der er slet ingen tvivl om, at rigtig, rigtig mange job forsvinder - og det vil nok være en helt anden type, der er udsat denne gang," siger Vestager og tilføjer: "På den måde vil den automatisere rigtig meget skrivebords- og tankearbejdet, hvor teknologien tidligere har erstattet alt det, der har handlet om fysisk styrke. Det vil give anledning til en hel masse svære overvejelser," siger Vestager. Hun siger, at debatten om AI også handler om sikkerhedsspørgsmål og geopolitik. Det "er ikke tilfældigt", at EU-Kommissionen i sit lovforslag om kunstig intelligens eksplicit nævner, at det er forbudt at bruge teknologien til masseovervågning af sin befolkning i realtid. "For det er jo noget, der definerer os som Europa og som demokratier, og det står i kontrast til, hvad man mener andre steder i verden," siger hun. Hun forventer, at det kan tage 2-3 år, før lovgivningen er færdigbehandlet. Adspurgt, om det ikke er en falliterklæring, at det skal tage så lang tid, svarer hun: "Det er det fantastiske spørgsmål, som man må stille sig selv. Men det ændrer ikke på, at man må gøre, hvad man kan - at vi må gøre vores allerbedste. Vi er helt nede og rode med respekten for individets integritet."
Berlingske, søndag, s. 20-23 (26.06.2023)

Rapport beskylder big tech-selskaber for systematisk propaganda i Danmark. Her er seks af de metoder, de anvender
I en ny rapport fra tænketanken DataEthics lyder det, at flere techgiganter såsom Google, Meta og Microsoft har benyttet sig af bløde propagandametoder i Danmark. Det skriver Politiken mandag. Pernille Tranberg, der rådgiver om dataetik, og techanalytiker Mie Oehlenschlager belyser metoderne i rapporten. Blandt andet Google arbejde tæt sammen med det offentlige Danmark i undervisning af lokale virksomheder. De danske skoler i omkring halvdelen af landets kommuner anvender ligeledes Googles teknologi i undervisningen. Foreholdt rapporten svarer Google, at "Vi anerkender, at vi har stor magt." Danmark er havnet i et dilemma, hvor ønsket om at være forrest i det digitale kapløb, nu viser sig, at prisen har været høj. "I lande som Tyskland og Frankrig har de været meget mere kritiske fra starten. Det er ekstremt vigtigt, at vi lærer af den erfaring, når vi nu går ind i en æra med kunstig intelligens. Skal vi omfavne deres modeller, eller skal vi udvikle vores egen?" siger Pernillle Tranberg.
Politiken, mandag, s. 2 (26.06.2023)

Snapchat er ikke interesseret i at tage ansvar
Information bringer mandag et læserbrev af Christel Schaldemose, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Mange børn og unge bruger appen Snapchat til at sende selfies til venner, men for nylig har Snapchat fået en ny kunstig intelligensfeature, som har fået navnet My AI - og for nylig kunne en undersøgende journalist fra DR afsløre, hvordan My AI kunne bruges til at bestille detaljerede beskrivelser af, hvordan man kan lave selvskade. At Snapchat ikke har bedre styr på sin chatbot, gør mig på én gang forfærdet og vred. At chatbotten tilmed ligger som default i appen som en 'ven' og kun kan slettes, hvis man betaler et årligt beløb til Snapchat, gør historien endnu værre. Snapchat har et ansvar for at vurdere, hvilken risiko deres tjenester udgør - især når deres platform bruges af børn og unge. Og ansvar for at handle på det, når de opdager en risiko. Det er to påbud, som ligger i EU's nye digitale lovgivning (Digital Services Act), der træder i kraft for techgiganter som Snapchat til september i år. Jeg er stolt af, at vi fik de dele med i lovgivningen, men når jeg hører historier som den om My AI ville jeg ønske, vi endnu hurtigere kunne have fået loven på plads. Sagen om SnapChats My AI viser, at EU's nye digitale lovgivning ikke kommer et sekund for tidligt. Der er brug for strammere regler for techgiganterne. [...] Techgiganter som Snapchat har stor indflydelse på vores mentale sundhed og samfund. Det kommer de nu til at tage ansvar for."
Information, mandag, s. 18 (26.06.2023)

Finansielle anliggender

Kontrol med virksomheders skattebetaling
Børsen bringer mandag en kronik af Jan Huusmann, adm. direktør, EY Danmark. Han skriver blandt andet: "Klarhed omkring skattebetaling er afgørende for, at investorer kan holde virksomheder op på, om de betaler den skat, de skal. Pensionskasser, banker og andre investorer er for længst blevet ganske gode til at investere store dele af deres milliardmidler i virksomheder og projekter, der understøtter den grønne omstilling. [...] Og fra EU's side forpligter man generelt virksomheder og investorer til at vurdere deres investeringer ud fra en såkaldt grøn taksonomi - et system, der gør det lettere at bestemme, hvilke virksomheder og investeringer der faktisk er grønne. Samme systematik og tiltagende gennemsigtighed findes imidlertid ikke inden for et andet højst relevant esg-spørgsmål: Lever virksomheder op til deres samfundsansvar og betaler en fair og ansvarlig skat? Skattemoralen I de senere år er der ellers med rette kommet større bevågenhed på netop virksomheders skattebetaling [... ] Investorerne har med andre ord behov for hjælp til at få bedre styr på, hvad der foregår i spændingsfeltet mellem skatteopkrævning og virksomheder: En større gennemsigtighed er nødvendig, hvis investorerne skal være i stand til at holde virksomheder op på niveauet af deres skattebetalinger. [...] Vi har set tendensen i forhold til bæredygtighed - at investorer og øvrige stakeholdere har magten til at fremme den grønne omstilling. Nu er tiden kommet til, at blikket rettes mod at fremme virksomhedernes korrekte skattebetaling."
Børsen, mandag, s. 30-31 (26.06.2023)

Handel

Carlsberg finder køber til den russiske forretning
Carlsberg har fundet en køber til sin russiske forretning, og nu afventer der godkendelse fra de russiske myndigheder, skriver Børsen mandag og Berlingske lørdag. Det forlyder ikke, hvem køberen er, eller hvad salgsprisen er sat til. Kommunikationsdirektør i Carlsberg, Tanja Frederiksen, oplyser dog, at køberen ikke er på nogle gældende sanktionslister, og Toldstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, der forvalter det EU-direktiv, som omhandler salg og handel i Rusland, har godkendt salget. Senioranalytiker i Jyske Bank, Henrik Hallengreen Lausten, bemærker, at selskabet ikke sætter en tidshorisont på. "Jeg lægger det i det, at Carlsberg ikke har en anelse om, hvornår det sker. Det er helt ude af Carlsbergs hænder og fuldstændig op til de russiske myndigheder," siger han. De russiske myndigheder har leveret en del benspænd - ikke mindst i form af krav, som selskabet og en køber skal leve op til, hvis salget endeligt skal godkendes. "Selvom det har været en omfattende proces, har det været vigtigt for os at nå frem til den bedst mulige løsning for alle interessenter, også vores mere end 8000 ansatte i Rusland. Vi ser nu frem til at modtage den nødvendige regulering og godkendelser," udtaler topchefen for Carlsberg Cees ‘t Hart.
Børsen, mandag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 3 (26.06.2023)

Institutionelle anliggender

Ugen der kommer: Kan EU give Putins penge til Ukraine?
Den kommende uge byder på topmøde med EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles. Det skriver Børsen mandag. Det forventes, at to store emner kommer til at fylde på agendaen: muligheden for at bruge fastfrosne russiske værdier til at betale for skader og genopbygning, og derudover Ukraines fremskridt som kandidatland. Migration kan også komme til at præge diskussionerne, ligesom forholdet til Kina kan blive aktuelt.
Børsen, mandag, s. 2-3 (26.06.2023)

Ungarns dobbeltspil
I Engells Brevkasse i Ekstra Bladet mandag spørger Johnny Lundager, hvad der skal til for at stoppe Ungarns dobbeltspil og hvorfor er der ikke sket noget fra EU-side i form af gigantbøder og andre sanktioner for længe siden. Hans Engell svarer: "Du har ret, og det er katastrofalt for EU, Nato og det vestlige samarbejde. [...] Men for at sige det kort. Der er krig i Europa. Polen er blandt Ungarns mest markante støtter og bærer et milliontal af flygtninge. Jeg fornemmer, at hverken Nato eller EU har nogen lyst til at køre retspolitik, mens vi er i krig. I øvrigt var hverken Polen, Ungarn, Rumænien eller Bulgarien og flere andre lande nogensinde blevet medlemmer af EU, hvis ikke man havde set gennem fingre med et hav af regler og krav."
Ekstra Bladet, mandag, s. 10 (26.06.2023)

Interne anliggender

Hvordan opruster man i et land, hvor heltemod og ære er mistænkelige ord?
Information skriver lørdag, at Tyskland står over for en historisk militær oprustning, hvor landet skal påtage sig rollen som en ledende militær magt i Europa. Dette støder på både bureaukratiske og mentale barrierer på grund af Tysklands militærhistorie uden helte og den kollektive skyld og skam forbundet med Anden Verdenskrig. Det er gået mere end et år, siden kansler Olaf Scholz holdt sin berømte tale som svar på Ruslands invasion af Ukraine. Talen, der gjorde udtrykket Zeitenwende - tidehverv eller epokeskifte - til årets ord i Tyskland. Tysklands forsvarsbudget er øget, og regeringen har sat sig som mål at bruge to procent af BNP på forsvaret. Der er dog blevet mødt kritik for den langsomme implementering af denne oprustning og forsinkede ordrer til forsvarsvirksomheder. Derudover er der en udfordring med at rekruttere og fastholde soldater, da antallet af soldater er faldende. Der er behov for en omstilling både på det materielle og mentale plan, da Tyskland skal navigere i en militær tradition præget af skyld og skam. Bundeswehr, Tysklands forsvar, er baseret på konceptet om 'indre ledelse', hvor soldaternes samvittighed og selvopfattelse som medborgere i uniform er centrale. Der er et pilotprojekt i gang, hvor frivillige rekrutter aftjener et års værnepligt efter grunduddannelsen. For disse rekrutter er deres beslutning om at melde sig primært drevet af ønsket om personlig udvikling og tjeneste for landet. Tyskland forsøger at etablere nye militære traditioner og retningslinjer i lyset af landets historie og den ændrede sikkerhedssituation i Europa.
Information, lørdag, s. 20-23 (26.06.2023)

Sejrherre i græsk valg tager ny valgrunde - vil have absolut flertal
Flere af weekendens aviser bringer artikler og analyser om valget i Grækenland. Børsen skriver søndag, at Kyriakos Mitsotakis, leder af Nyt Demokrati-partiet, søger et absolut flertal ved det kommende parlamentsvalg i Grækenland. Hvis han opnår dette, forventer investorerne øget stabilitet og en opgradering af græske obligationer til investment grade. Selvom to katastrofer - en togulykke og en tragedie med migranter og flygtninge - har præget landet, ser det ikke ud til at påvirke valget i væsentlig grad. Grækenlands økonomi er i en positiv udvikling med en vækstrate over eurozonen-gennemsnittet og stigende udenlandske investeringer og ifølge EU-Kommissionen forventes Grækenlands BNP at vokse med 2,5 procent i år. Tidligere var landet plaget af mistillid og var tæt på at forlade eurozonen, men det har formået at overholde kravene og undgå statsbankerot. Mitsotakis' løfte om økonomisk stabilitet og reformer tiltaler investorerne, og en valgsejr kan resultere i en opgradering af græske statspapirer til investment grade, hvilket vil være en positiv udvikling. Syriza-partiet og andre oppositionspartier oplever vanskeligheder, mens Mitsotakis ser ud til at være favorit.

Information bringer lørdag en analyse af Martin Gøttske, avisens korrespondent, som blandt andet skriver: "En æra kan slutte endegyldigt, når grækerne går til valg søndag. Anført af Alexis Tsipras blev partiet Syriza tidligere set som en lysende stjerne på den europæiske venstrefløjs himmel. Med en venstreradikal dagsorden blæste det til kamp for et alternativ til EU's neoliberale kapitalisme. Men ved parlamentsvalget i slutningen af maj mistede partiet en tredjedel af stemmerne, og hvis vælgerlussingen bliver cementeret ved denne weekends nyvalg, kan det blive umådeligt svært for Tsipras at blive siddende som leder. Det fremstår samtidig tvivlsomt, om Syriza overhovedet vil spille nogen betydelig rolle i græsk politik fremover. [...] Ifølge meningsmålinger ser Nyt Demokrati ovenikøbet ud til at gå yderligere frem, mens Syriza fortsat kan se frem til samme pauvre resultat. Nyt Demokrati vil stå over for en svag venstrefløjsopposition, der hidtil har fremstået splittet. Syriza og det socialdemokratiske parti Pasok, der fik 12 procent i maj, har hidtil ikke været villige til at indgå i en alliance. Og der skal et yderst uventet resultat til, hvis de i det hele taget skal være i stand til at hive en flertalsregering hjem."

Berlingske bringer lørdag en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "I morgen går Grækenland til valg. Det er næsten på dagen otte år efter, at gadens krav om oprør og økonomisk revolution blev knust. Ikke af kampvogne, men af regeringscheferne fra de øvrige eurolande. Ingen havde forestillet sig dengang, at det er en konservativ regering, der står til en overbevisende valgsejr her i juni 2023. Det er der en meget enkel forklaring på. Hans navn er Kyriakos Mitsotakis. Han er nok den mest kompetente premierminister, Grækenland nogensinde har haft - også selvom der er en række forhold, der trækker ned i det samlede regnskab såsom overtrædelse af egne coronaregler og en aflytningsskandale. [...] Da de græske vælgere i foråret 2015 sendte det venstrepopulistiske parti Syriza ind i regeringskontorerne, var det både et opgør med de gamle magthavere og en flyvende fuckfinger til den internationale trojka af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), der havde sammensat det græske reformprogram. Syrizas løfte om, at "nok er nok" var præcis det, som de kriseplagede grækere ville høre. [...] Men i juli 2015 blev den nye premierminister Alexis Tsipras stillet over for et ultimatum fra de andre eurolande, der smadrede enhver forestilling om, at deltagelse i euroen var irreversibel. At man aldrig kan komme ud, når man først er kommet ind. Hvis Grækenland ville have hjælp, måtte de acceptere et endnu hårdere reformprogram end dem, der hidtil havde været opstillet, og som græske regeringer af forskellig observans behændigt havde undladt at føre fuldt ud i livet. Ellers var det slut med euroen og nok også medlemskabet af EU. [...] I dag er Athen som forvandlet. Gaderne er nogenlunde rene, ikke mindst i centrum. [...] Forandringerne er også synlige i de græske nøgletal. Grækenland havde sidste år en økonomisk vækst på seks procent, som er en af de højeste vækstrater i euroområdet. [...] Mitsotakis-regeringen har også været langt bedre end tidligere regeringer til at få projekter på plads, så lovede EU-midler rent faktisk også bliver til noget. [...] Der er meget at lære af den græske gældstragedie de seneste 15 år, og mange fejl er blevet begået undervejs. Ikke mindst undervurderede omverdenen, hvor dysfunktionel det græske samfund var. Det er samme udfordring, som vi i dag står overfor med Italien og til dels Tyskland. Men det er en europæisk succeshistorie, at Grækenland ikke længere er Europas syge mand. Det giver håb for kontinentets økonomiske overlevelsesmulighed."
Børsen, søndag, s. 14-19; Berlingske, lørdag, s. 16-17; Information, lørdag, s. 1 (26.06.2023)

Væk er den nationalistiske populisme - nu rykker Danmark internationalt
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Christian Jensen, avisens chefredaktør, som blandt andet skriver: "Financial Times var først til at fortælle historien om København som vært for et hastigt indkaldt møde med deltagelse af den amerikanske præsidents øverste sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan. Med til mødet var inviteret topembedsmænd fra stormagter som Brasilien og Indien, der sammen med bl.a. Kina udgør det såkaldte globale syd. Alle disse lande har hidtil afstået fra entydigt at fordømme Vladimirs Putins angrebskrig i Ukraine. Mødet havde derfor - ifølge internationale medier - ét klart formål: at samle og forene det globale nord og det globale syd i en samlet verdens appel om og plan for en "retfærdig og permanent fred" i Ukraine. Men hvorfor vælge at samle den ganske verden i lige præcis et midsommerlyst og studenterklædt København? [...] For det første var mødet initieret og inviteret af den ukrainske regering, som havde peget på København som ønsket værtsby. Den prioritering kan ses som en direkte udmåling og udmøntning af den respekt og taknemmelighed, den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj gentagne gange har formuleret over for Danmark og vores tidlige og konsekvente støtte til Ukraines frihedskamp. For det andet er det et udtryk for, at Danmark spiller en tiltagende central rolle som troværdig og kompetent international aktør. [...] Selv havde jeg til Folkemødet på Bornholm glæden af at tale med en anden af de personer, der de seneste år har gjort Danmark ære internationalt, og som desuden i denne uge blev bragt i spil til en international toppost: Margrethe Vestager. [...] Men Margrethe Vestager har høstet så stor international berømmelse for sit modige opgør, at hun i denne uge kunne lade sig lancere som den danske regerings officielle kandidat til en ny international toppost, Danmark aldrig har bestredet: nemlig stillingen som direktør for Den Europæiske Investeringsbank, der forvalter svimlende 1.800 mia. kr. til investeringer i EU-projekter. [...] Det afgørende er, at Danmark i tiltagende grad rækker ud over sine egne nationale grænser og gør sig til en aktiv global aktør. Vi har alle muligheder, hvis vi undlader at gemme os bag den bekvemme og politisk appellerende nationalistiske populisme, der alt for længe prægede dette land. Noget af en påstand. Ja, men belægget leverede en af de ansvarlige aktører i dansk politik i de seneste årtier, Lars Løkke Rasmussen, under et besøg i London i denne uge, hvor han erkendte, at han selv har spillet på en nationalistisk populisme i sin kritik af EU: "Jeg har jo selv haft en snert af det. Altså, du ved, når man løber ind i en eller anden mur, så siger man: "Jamen, det er jo også det der EU". (...) Og så nærer du jo en eller anden form for populisme", udtalte Løkke til denne avis. Respekt for den selverkendelse. Det ville være klædeligt, hvis Mette Frederiksen lod sig inspirere. [...] For Danmark - og regeringen - har vist, at vi evner at bokse over vores vægtklasse. Særligt når vi viser modet til at smide småstatens selvpålagte lænker og kåber."
Politiken, lørdag, s. 16 (26.06.2023)

Klima

Professor: Danskerne bader ikke i bæ, men livet i havet har det skidt
I en ny opgørelse over, hvordan EU-landene klarer sig på verdensmålene, vurderer Eurostat, at Danmarks indsats ligger under EUs gennemsnit og derved kan få problemer med at nå i mål med de 14 verdensmål. Det skriver Altinget mandag. Det skyldes blandt andet for få ubeskyttede havområder samt forhøjet mængde af alger i de danske farvande.
Altinget, mandag (26.06.2023)

Konkurrence

Amazon-opkøb af robotstøvsugere møder skepsis i EU
EUs konkurrencemyndigheder ventes at åbne for en fuld undersøgelse af, om internetgiganten Amazon bliver for dominerende med opkøbet af producenten af de populære Roomba-robotstøvsugere iRobot. Det skriver Berlingske mandag. Amazon annoncerede handlen i august 2022 og i februar i år sendte EUs konkurrencemyndigheder, under den danske kommissær Margrethe Vestager, en stribe detaljerede spørgsmål om handelen til Amazon. Det er på baggrund af denne undersøgelse, at det nu skal besluttes, om Amazon skal have den helt store tur under konkurrenceluppen. Fra kilder lyder det, at EU-Kommissionen ventes at annoncere den omfattende undersøgelse 6. juli, når fristen for forundersøgelsen udløber. Udmeldingen kommer lige efter, at de britiske konkurrencemyndigheder Competitions and Markets Authority (CMA) har sagt god for opkøbet i sidste uge. CMA mener ikke, at Amazon kan misbruge sin magt til skade for konkurrerende producenter af robotstøvsugere.
Berlingske, mandag, s. 5 (26.06.2023)

Ryanair gør sig klar til stort luftslag om støttemilliarder til rivalen SAS
Hvis den danske stat vælger at skyde ny kapital ind i SAS, vil Europas største flyselskab, Ryanair, reagere kraftigt, da de mener, at der er tale om ulovligt statstilskud. Det skriver Berlingske mandag. "Nationale regeringer kan ikke bare udpege deres egne favorit blandt flyselskaber og lade dem gå i konkurrence med os andre. Flyselskaber bør blive eksponeret fuldt ud til det frie marked, og folk skal have lov at rejse med de mest effektive selskaber," siger Eddie Wilson, topchef for Ryanair, i et interview med Berlingske. Indtil videre har EU-Domstolen afgjort, at EU-Kommissionens oprindelige tilladelse til statstilskud under coronakrisen var mangelfuld og Ryanair har allerede sendt adskillige klager til EU over tilskuddene. Eddie Wilson påpeger, at SAS kan stå foran nye klager i EU, hvis der igen kommer ny kapital ind fra den danske stat. "Vi kommer helt afgjort til at reagere på det. Det vil igen være et statssubsidie, og vi vil igen gå til EU. De her subsidier har ikke virket i 30 år, og hvorfor skulle de gøre det nu? Vi ønsker bare fri konkurrence," siger Eddie Wilson. Hverken SAS eller Finansministeriet vil kommentere på Ryanair-topchefens udtalelser.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (26.06.2023)

Migration

To skibskatastrofer vidner om en enorm ulighed
Berlingske sammenligner lørdag to maritime tragedier, der afspejler den økonomiske ulighed i Pakistan. Den ene tragedie involverer et fartøj med 750 flygtninge og migranter, som var passagerer på den egyptiske fisketrawler, der sejlede fra den libyske kyst mod Italien, mens den anden involverer fem velhavende eventyrrejsende. Mens den første ulykke er blevet glemt af medierne, har den anden fået stor opmærksomhed i medierne. Eftersøgningen af de fem eventyrere i en ubåd er blevet opgivet, efter at vragdele blev fundet. Flygtningene ombord på trawleren havde betalt betydelige summer til menneskesmuglere for at krydse Middelhavet, men de blev ofre for en kæde af ulykker og blev efterladt hjælpeløse på vandet. Kun 104 blev fundet og overlevede. Resten er formodet døde. Mange af de forsvundne var pakistanske statsborgere, der forlod deres hjemland i håb om bedre økonomiske muligheder. På den anden side involverede ubådstragedien en britisk milliardær, den franske ubådskaptajn og to pakistanske passagerer, herunder en milliardærarving. Den enorme ulighed i det pakistanske samfund bliver tydelig, da mennesker fra forskellige socioøkonomiske baggrunde forsvinder i havet på samme tid. De blev udnyttet af menneskesmuglere, tvunget om bord på et overfyldt, ikke-sødygtigt og dårligt udstyret skib, og på trods af flere nødopkald blev de efterladt på vandet. De turde ikke eller ønskede ikke at modtage assistance fra den græske kystvagt, som EU har betalt for at holde væk, indtil skibet til sidst sank. Pakistans premierminister, Shahbaz Sharif, har erklæret national sørgedag for de druknede pakistanere.
Berlingske, lørdag, s. 14 (26.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Erdogan kræver stop for protester
Søndag lød det fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at Sverige skal sætte en stopper for protester fra tilhængere af det kurdiske arbejderparti PKK for at få grønt lys til Nato-medlemskab. Det skriver Jyllands-Posten mandag. For nylig indførte Sverige en lovgivning, der gør det sværere at støtte eller finansiere terrorgrupper. PKK er blandt andet på EU's terrorliste. Den svenske regering mener, at man dermed har fuldendt sine forpligtelser i forhold til aftalen med Tyrkiet, men Tyrkiets regering kalder lovgivningen "meningsløs", så længe PKK-tilhængere demonstrerer.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (26.06.2023)

Nynazister havde IS-terror som volds-forbillede
Berlingske bringer lørdag en artikel om en højreekstrem gruppe ved navn WaffenKraft, hvor lederen, Alexandre Gilet, og hans kammerater planlagde en række terrorhandlinger. Gruppens inspiration kom blandt andet fra islamistiske terrorangreb som angrebet på Bataclan i Paris i 2015. Alexandre Gilet så jihadisterne som konkurrenter, som de skulle overgå i deres voldshandlinger. Gruppens mål var at skabe endnu større massakrer og forårsage et samfundskollaps, da de troede på en ideologi kaldet accelerationisme. Selvom islamistisk terror fortsat udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden i Frankrig, Europa og også Danmark, advarer Europol i deres rapport fra 2022 om en stigende tilstedeværelse af højreekstremisme med et betydeligt potentiale for vold. Denne ekstremisme breder sig især blandt unge, herunder ofte mindreårige.
Berlingske, lørdag, s. 12 (26.06.2023)

Uenighed ser ud til at ende med forlængelse af Nato-chef
Politiken bringer lørdag en nyhedsanalyse af Jacob Svendsen og Karin Axelsson, journalister på avisen. De skriver blandt andet: "Selv om Jens Stoltenberg selv afviser gang på gang, at han søger forlængelse som Nato-generalsekretær, har de fleste indstillet sig på netop det scenarie - at nordmanden vil blive bedt om at blive. [...] De udtaler sig til baggrund, og ingen ved naturligvis med sikkerhed, hvad der kommer til at ske på Nato-topmødet i Vilnius 11.-12. juli. Men onsdag valgte den eneste erklærede kandidat, den britiske forsvarsminister Ben Wallace at trække sit kandidatur tilbage. Wallace forklarede, at USA vil have Stoltenberg til at fortsætte. At Stoltenberg har gjort det godt og nyder respekt også langt udenfor Nato's inderkreds, blev også understreget onsdag eftermiddag i Bruxelles. Her mødte Nato-generalsekretæren op arm i arm med USA's særlige klimaudsending og tidligere udenrigsminister John Kerry og EU's klimakommissær Frans Timmermans til en debat om klima og sikkerhed hos tænketanken German Marshall Fund. Der er flere grunde til, at der er behov for at skabe ro omkring generalsekretærposten. [...] Der er simpelthen ikke plads til noget, der kan tolkes som usikkerhed og splittelse på selve topmødet. [...] Ballade om en ny generalsekretær er der ikke råd til oven i det - Rusland vil udnytte alle tegn på splittelse til det yderste. Så medmindre der mirakuløst materialiseres enighed om en kandidat de kommende uger, vil Stoltenberg fortsætte som den smidige og sikre rorgænger, han har vist sig at være under den største sikkerhedspolitiske krise i Europa siden Anden Verdenskrig. [...] Politisk er det afgørende at komme frem til enighed om Ukraines vej ind i Nato, og det bliver mere og mere penibelt, jo højere enkelte røster såsom de baltiske lande, Polen og den tidligere generalsekretær i Nato, Anders Fogh Rasmussen, insisterer på, at Ukraine snart bør lukkes ind i Nato-kredsen. [...] Men det bliver svært, for hvis der skal være garanti for, at et land vil deltage direkte i forsvaret af Ukraine, så erklærer man jo de facto Rusland krig. [...] En mulighed er, at man enes om et fast track, hvor vejen kan åbnes for et hurtigt ukrainsk medlemskab uden om MAP-systemet, når omstændighederne (krigen) tillader det. [...] Men er en dispensation fra MAP-kravet nok for Zelenskyj? Måske, hvis ellers topmødet i Vilnius samtidig leverer meget håndfaste garantier om fortsat våbenhjælp så længe, der er brug for det."
Politiken, lørdag, s. 6 (26.06.2023)

Sundhed

Populær medicin fra Novo er ramt af mistanke om selvmordstanker
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) undersøger rapporter om selvmordstanker og tanker om selvskade hos patienter, der har fået behandling med Novo Nordisk's populære vægttabs- og diabetesmedicin. Det skriver Berlingske lørdag. Samtidig er der bekymring om mulig kræftrisiko forbundet med medicinen. EMA undersøger disse sikkerhedssignaler for at vurdere eventuelle sammenhænge. Lægemiddelstyrelsen har modtaget en enkelt indberetning om selvmordstanker efter behandling med Wegovy, og lignende tilfælde er blevet rapporteret i andre EU-lande. Derfor er der rejst et sikkerhedssignal om alvorlige psykiatriske bivirkninger ved Novo Nordisk's medicin, der indeholder den aktive substans semaglutid og liraglutid. Selvom der er indberetninger om selvmordstanker og tanker om selvskade, påpeger Novo Nordisk, at der ikke er fundet en årsagssammenhæng mellem semaglutid eller liraglutid og disse bivirkninger i sikkerhedsdata fra kliniske forsøg og post-marketing overvågning. Novo Nordisk følger nøje med i sikkerheden ved deres produkter og samarbejder med myndighederne for at sikre patientsikkerhed. Lægemiddelmyndighederne vil gennemgå data fra studier og bivirkningsindberetninger for at vurdere eventuelle sammenhænge mellem medicinen og bivirkningerne. Det Europæiske Lægemiddelagentur vil træffe beslutning om, hvordan sagen skal undersøges på et kommende møde i juli. Der er øget overvågning af Novo Nordisk's medicin, og der er skærpet indberetningspligt for de tre lægemidler, der indeholder semaglutid som aktivstof. Særligt Saxenda/Victoza skiller sig ud med flere indberetninger om selvmordstanker og tanker om selvskade. I USA er der allerede taget en advarsel om selvmordsadfærd og selvmordstanker med i indlægssedlen for Saxenda og Wegovy.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (26.06.2023)

Udenrigspolitik

Her er den næste krig, vi skal forberede os på
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Pierre Collignon, avisens debatredaktør. Han skriver blandt andet: "Forleden kom Joe Biden til at sige, at Kinas præsident, Xi Jinping, er en "diktator", og de kinesiske reaktioner var komisk hysteriske: "De amerikanske udtalelser er ekstremt latterlige og uansvarlige. Det er en alvorlig krænkelse af grundlæggende fakta, diplomatiske protokoller og Kinas politiske værdighed," sagde Mao Ning, en topfigur i Kinas udenrigsministerium. Men Joe Biden har fuldkommen ret. [...] Diktator Xi er også i gang med at forandre styrets ideologiske fortælling, så fokus flyttes fra løfter om velstand til en stadig mere aggressiv nationalisme. Det er den farlige kombination, vi også kender fra Putin. [...] Derfor er vi nødt til at tale om, hvordan vi skal forberede os på et kinesisk angreb på Taiwan. Xi Jinping har ifølge den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, instrueret den kinesiske hær til at være klar til at kunne invadere Taiwan fra 2027, og Kina har allerede øget det militære pres på Taiwan til et uhyggeligt niveau. [...] I USA føres der nu en intens debat om, hvordan det skal lykkes at afskrække Xi Jinping fra at gå til angreb, men i Europa vil mange helst ikke forholde sig til risikoen for en kinesisk blokade eller fuldtonet invasion. Den franske præsident, Emmanuel Macron, har advaret om, at vi europæere ikke må lade os lokke ind i "kriser, som ikke er vore" i forhold til Taiwan, og meningsmålinger tyder på, at mange europæere er parat til at se den anden vej, hvis Xi Jinping angriber. [...] Den europæiske kynisme i forhold til Taiwan er kortsigtet, for det ville koste os dyrt, hvis taiwanesernes demokrati blev kvast af det kinesiske diktatur. [...] Ud over USA er de lande, som står i forreste række for at hjælpe Taiwan militært, Japan, Sydkorea og Australien. Der vil være fysiske grænser for, hvad vi fra europæisk side kan stille op, men vi burde ikke bare melde pas på opgaven. Vi skal allerede nu diskutere, hvordan vi kan bidrage til at styrke Taiwans forsvar, og hvordan vi kan hjælpe i tilfælde af åben krig. [...] Ud over militære midler skal vi gøre det klart, at vi er parat til at anvende økonomiske sanktioner i en helt ny liga. Skal truslen om sanktioner have nogen troværdighed, skal vi i god tid udvise politisk enighed om, at vi vil være parat til at lukke ned for handel, selv om det også vil koste os selv dyrt. [...] Vi skal også være villige til at gribe til sanktionsvåbnet hurtigt i tilfælde af mindre kinesiske udfordringer af status quo. En analyse fra den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies spår, at netop den del kan afsløre Europa som det svage led i kæden, fordi EU-landene vil stå så splittet, at de først vil være parat til at reagere, når det er for sent."
Berlingske, lørdag, s. 3 (26.06.2023)

Kinas nye teknologiske landvindinger bekymrer EU
Kina har på kort tid opnået betydelige fremskridt inden for udviklingen af moderne elbiler, vindmøller og hurtigtog. Det skriver Politiken søndag. Nu tager de udfordringen op med Airbus og Boeing med det kinesiske passagerfly C919. Kinas teknologiske fremskridt og hackeraktiviteter udgør en udfordring for Europa. Et passagerfly er en enorm ingeniørbedrift, der består af millioner af delkomponenter, som skal kunne klare ekstreme påvirkninger og samtidig give passagererne en behagelig oplevelse. Allerede 1.200 af disse fly er blevet bestilt af kinesiske luftfartsselskaber. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt Kina har udviklet en maskine, der kan konkurrere eller endda overgå producenterne i Vesten. På bare 15 år har Kina opnået betydelige fremskridt inden for ingeniørvidenskab og teknologi og har opbygget ekspertise inden for områder som højhastighedstog, rumfart, solenergi, elbiler og vindenergi. De har bevæget sig væk fra at være afhængige af vestlige firmaer og har nu en klar strategi om at blive selvforsynende inden for forskellige sektorer. Denne udvikling har skabt en situation, hvor Europa også er afhængig af kinesiske ingeniører på visse områder. Nogle europæiske lande er bekymrede over kinesisk indflydelse på deres kritiske infrastruktur og forsøger derfor at træffe foranstaltninger for at forhindre den kinesiske indtrængen på markedet. Det er især importen af kinesiske elbiler, som vækker bekymring i Tyskland. EU-Kommissionen oplever dog også pres, især fra Frankrig, for at implementere nye begrænsninger, der skal dæmme op for den kinesiske elbil-ekspansion. Der er dog også bekymringer omkring kinesiske hackeraktiviteter. Vestlige efterretningstjenester advarer om, at Kina bruger ulovlige midler til at skaffe sig ny teknologi og viden, herunder omfattende cyberspionage mod virksomheder. Der er også mistanke om, at Kina har forsøgt at stjæle teknologi relateret til C919-flyet. Gary Ng, fra Natixis, er mere usikker på, om de vestlige flyselskaber kan bevare deres forspring. "Jeg er i tvivl om, hvorvidt flyindustrien vil opleve det samme som bilindustrien og andre industrier. Men Kina er virkelig dygtige til at reverse-engineere - at analysere andre virksomheders teknologier for at afdække, hvordan de er bygget. Derudover investerer Kina mere i forskning og udvikling end EU, hvis man ser på andelen af BNP. Af den grund må vi forvente, at nogle europæiske selskaber vil blive mindre konkurrencedygtige over tid," udtaler Gary Ng. Han påpeger, at der også har været et politisk pendulsving. I mange år har Kina ladet sig inspirere af EU's indre marked, hvor ensrettet regulering og finansielle regler har skabt gunstige vilkår for vækst. Nu er det Vesten, der i stigende grad kopierer Kinas brug af statsstøtte til udvalgte industrier. "Det bedste eksempel er produktionen af mikrochips, hvor både USA og EU har indført enorme støtteordninger for at etablere lokale fabrikker. De forsøger at matche Kinas subsidier på forskellige måder. Alle fører nu en industripolitik, hvor formålet er at bringe produktionssektoren tilbage til hjemlandet. I virkeligheden er det en kopi af, hvad Kina gør," siger Gary Ng.
Politiken, søndag, s. 10 (26.06.2023)

Økonomi

Stigende aktiekurser globalt hviler på solidt fundament
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen, bestyrelsesformand i Haldor Topsøe A/S, medlem af bestyrelsen i Novo Holdings A/S, Kirkbi A/S og USTC. Han skriver blandt andet: "Den globale økonomi har det bedre, end mange økonomer troede muligt. Vækstraten i USA er omkring 1,5 pct., og i EU har vi tilsyneladende undgået en større økonomisk recession, som krigen i Ukraine og de stigende energipriser normalt ville have udløst. [...] De høje gaspriser har fået virksomheder og borgere til at spare på energien og finde alternative løsninger i et sådant omfang, at energipriserne er tæt på det gamle niveau. Derfor er inflationen ved at forsvinde, næsten lige så hurtigt som den kom. Vi kommer nok ikke helt tilbage til nulinflation, men en inflation i omegnen af 2-3 pct. vil være realistisk og skabe god økonomisk balance. [...] Det betyder formentlig, at vi har set bunden på vækstkurven i Europa i det forgangne forår. [... ] Mange store globale koncerner har besluttet at mindske afhængigheden af Kina, og det betyder, at der investeres meget i udbygning af produktionsanlæg indenlandsk i USA og EU. [...] Vi har særligt i USA et fortsat presset arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft. Det samme gælder Nordeuropa, og der er derfor en risiko for, at styringsrenterne bliver oppe på de 4-5,5 pct. i et pænt stykke tid endnu - og måske også at de sættes yderligere lidt op. [...] Afslutningsvis skal det understreges, at vi i disse år har en højere geopolitisk risiko end normalt. Det betyder, at man som investor bør sikre sig ekstra likviditet og begrænset låntagning. Omvendt kan man som langsigtet investor have fordel af at opbygge en solid aktieportefølje baseret på de mange globale aktier, som faktisk handler på rimelige kursniveauer. Og global økonomi er mere stabil og tilpasningsdygtig, end mange helt forstår. Markedsmekanismerne og dynamikken i det private erhvervsliv er imponerende, som netop bekræftet gennem både covid-krisen og energikrisen."
Børsen, mandag, s. 16-17 (26.06.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
26. juni 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark