EU i dagens aviser mandag den 27. februar 2023

EU i weekendens og dagens aviser

25.02.23 - 27.02.23

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Vestager plejer at kæmpe mod Google - nu udfordrer hun Putin og Xi
Krigen i Ukraine viser i høj grad, hvor splittet Vesten er blevet, skriver Berlingske, som bringer et interview med Margrethe Vestager lørdag. Den ledende næstformand for Europa-Kommissionen og EUs konkurrencekommissær mener, at der stadig er lang vej igen for at forstå konsekvenserne af krigen og de alliancer og splittelser, den har bragt med sig. Vesten og EU mangler i stigende grad allierede i internationalt regi. "Jeg synes nogle gange, vi bliver lidt for generte, lidt for selvudslettende. Vi tænker, at vores resultater må tale for sig selv. Men nej, sådan er det ikke. Man bliver nødt til at fortælle historien," udtaler hun. En undersøgelse fra European Council of Foreign Relations viser, at ti europæiske lande og fem lande udenfor Europa er meget uenige. Eksempelvis mener over halvdelen af deltagerne i Kina, at krigen bør stoppes hurtigst muligt, også selv om Ukraine mister land til Rusland. Et andet punkt er, at EU og Vesten bør håndtere den massive propaganda, Rusland anvender imod os. Vestager nævner her det eksempel, at europæerne skulle have startet krigen for at forhindre eksport af korn, så lande på det afrikanske kontinent skulle sulte, fordi vi ikke bryder os om de lande. Et andet kardinalpunkt for Vestager er hendes holdning til Europa, som hun mener er grådig, da vi i årevis har levet af billig gas fra Rusland, billige råmaterialer fra Kina og billig arbejdskraft i resten af verden. Hun havde en samtale med en administrerende direktør fra en europæisk virksomhed, som ikke ville forpligte sig til at købe europæisk producerede chips til mobiltelefoner, hvis ikke de kunne konkurrere med prisen fra chips fremstillet i Kina. "Men altså - hvad hjælper det så, at de bliver produceret her i Europa. Vi kan jo ikke lave kvoter for køb af chip-produktion i Europa," siger hun og understreger, at det også er fint, hvis vi køber dele af vores produkter i udlandet. Det vigtige er, at vi ikke gør os afhængige af en enkelt producent, sådan som det skete det med den russiske gas. Hun fremhæver det europæiske fællesskab og sammenhold, som vi så i forbindelse med vaccinestrategien. "Havde vi ikke haft den ambition, at alle kan starte med at vaccinere samme dag, så havde der været fem lande med vaccinepligt, fem uden vaccinationer, og resten ville have været en mellemvare. Det var jo i bogstaveligste forstand et spørgsmål om liv eller død," siger hun. Samarbejdet både inden for EU men også med både vestlige lande og Kina er vigtig. "Man skal håndtere risiko på en anden måde, end vi har gjort før. Men jeg synes ikke, man skal koble Kina af. Dels fordi vi har et intenst handelssamarbejde med dem på flere områder, som ikke er afgørende for vores sikkerhed. Dels kan man slet ikke koble nogen af, fordi alle er afhængige af hinanden i forhold til at bekæmpe klimaforandringerne", siger hun.

Politiken bringer søndag en nyhedsanalyse af Europakorrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Den moralske magt er flyttet østpå i takt med krigen. Men hvem sidder med den reelle magt i EU? [...] Mens den italienske regeringsleder, Giorgia Meloni, rasede over, at Italien ikke længere bliver inviteret med i den intime inderkreds, demonstrerede Macrons Paris-manøvre én ting: At den moralske magt i øjeblikket tilfalder den, der placerer sig tættest på Zelenskyj. Men der skal mere end god vin og fransk charme til, når man som Macron har forfejlede dialogmøder med Putin i bagagen, og når man som Scholz har gevaldige russiske gastømmermænd - og begge derfor i manges øjne har afspillet sig muligheden for troværdigt at forene ny og gammel magt. [...] Samme erkendelse - at de læste situationen forkert - har flere EU-ledere givet udtryk for helt åbent, blandt andre EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun i september holdt sin state of the union-tale. "En lektie fra den her krig er, at vi skulle have lyttet til dem, der kender Putin", sagde hun. Især Polen og de baltiske lande er trådt ind i rollen som Europas frihedskæmpere, og det kan høres, konstaterer Gerhard Mangott, professor i sikkerhedspolitik på Innsbruck Universitet i Østrig: "De hævder, at de moralsk er på den rigtige side af historien, fordi forskellige vestlige regeringer, især Tyskland, har misforvaltet deres forhold til Rusland i løbet af de sidste 10 år, især siden 2014. Så de råber højere, og de er blevet hårdere, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitik". [...] Der har dog også været opbrud internt i den østeuropæiske blok, hvor Ungarn står ret alene med en rest Putin-sympati, mens de gamle Visegrad-venner, Polen, Slovakiet og Tjekkiet, orienterer sig mod Baltikum. I manges øjne har krigen gjort det til fortid, at Frankrig og Tyskland kan sætte kursen og køre af sted, mens de andre hænger ved. Men professor Gerhard Mangott minder om, at den økonomiske og dermed politiske tyngde stadig ligger i det gamle Vesteuropa. "I sidste ende afhænger det af landenes økonomiske og militære potentiale. Men hvis EU på et tidspunkt accepterer indlemmelsen af Ukraine i EU, vil vi have et nyt tyngdepunkt i EU, som ville ligge klart mere østpå, og så vil det historiske fransk-tyske lederskab ikke længere være muligt".

Berlingske skriver lørdag, at Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod, mener, at Danmark har mere til fælles med polakkerne end tyskerne, og at Vesten har været præget af naivitet siden Berlinmurens fald. Peter Kofod nævner flere kriser efter Berlinmurens fald, både på Balkan, i Afghanistan, 11. september og finanskrisen. Før Europaparlamentsvalget i 2019 mente Peter Kofod som DFs spidskandidat, at EU ikke længere kunne karakteriseres som "fredens projekt". I 20 år havde unionen tværtimod bidraget til det modsatte, var hans holdning. I dag mener han, at EU har været for tøvende med hjælp til Ukraine. Polen derimod var hurtigere til at tale om problemerne med masseindvandring, ligesom de har forstået, hvor farlig Putin er. Adspurgt om hvordan det påvirker ham, at Ukraine blev invaderet, kort tid før Zelenskyj anmodede om EU-medlemsskab, svarer han: "Det handler om økonomi. Selvfølgelig handler det om økonomi. For hvis man kan blive kandidatland til EU, åbner det nogle nye døre. Så jeg kan godt forstå Zelenskyj, og hvis jeg havde været Zelenskyj, havde jeg gjort fuldstændig det samme."

Berlingske skriver i lørdagens avis at krigen i Ukraine har forandret dansk politik på fire punkter. Første punkt er, at krudt og kugler er blevet konsensuspolitik, hvilket politisk kommentator, Hans Engell, der var forsvarsminister i koldkrigsårene, finder bemærkelsesværdigt. "Hvor forsvarssagen, atomtruslen og andet i 1970erne og 1980erne var med til at splitte politikere, folketing og vælgere, har det tværtimod været med til at samle dem i dag," siger Hans Engell. For det andet blev det besluttet at hæve forsvarsbudgettet til to procent af BNP i 2033, hvilket sidenhen er rykket til 2030. "Jeg tror, det mest afgørende var, at tyskerne med det samme (efter invasionen, red.) sagde, at de gik op til to procent og afsatte hundrede milliarder til våben," siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet. For det tredje blev forsvarsforbeholdet afskaffet ved afstemningen i juni sidste år. "Vi kunne se, at det for rigtig mange ja-vælgere havde stor betydning at vise solidaritet med de andre medlemslande, som var en del af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, så man altså viste, at vi står sammen med vores europæiske naboer i den situation. Og så har det også haft betydning for folk, at Danmark får indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet," siger statskundskabslektor Roman Senninger fra Aarhus Universitet. Sidste punkt er, at vi har fået en midterregering, hvilket er første gang i mere end 40 år.

Kristeligt Dagblad stiller spørgsmål til Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD, Rune Lykkeberg, chefredaktør ved Information og Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved institut for strategi og krigsstudier, Forsvarsakademiet, som alle mener, at der tegner sig et billede af en ny verdensorden, der i bedste fald er mudret, og som med ret stor sikkerhed er mere skrøbelig. Til spørgsmålet: "Er det noget vi skal frygte" svarer Ulrik Vestergaard Knudsen: "Ja, det skal vi frygte af både økonomiske, klimamæssige og politiske grunde. I en sådan opdelt verden vil det blive meget vanskeligt at samarbejde om klimaproblemet. Eksempelvis har Kina flere gange sagt, at det ikke nytter noget, hvis USA lægger handelssanktioner mod Kina med den ene hånd og vil diskutere klimatiltag med den anden. Omkostningen ved en militær konflikt bliver også mindre, hvis man får den her opdeling af verden i to økonomiske og teknologiske blokke." Til spørgsmålet: "Hvad er det for en tyngde, som Vesten har mistet?" svarer Camilla Tenna Nørup Sørensen: "Det er især den økonomiske tyngde, men med den følger også den politiske tyngde, som afgør, hvem der fastsætter spillereglerne i det internationale system. Tyngden flytter ikke kun mod Kina, men også mod lande som Indien, Indonesien og Sydafrika, der er trætte af USA's og Vestens bedrevidende og belærende facon og det, de kalder dobbeltstandarder eller dobbeltmoral." Til spørgsmålet: "Hvilke fremtidige konsekvenser får den nye verdensorden?" svarer Rune Lykkeberg: "Krigen i Ukraine er den ultimative afslutning på neoliberalismens æra med globalisering og frihandelsaftaler. Amerikanerne har lavet ”Inflation Reduction Act”, hvor man vil støtte alle amerikanske virksomheder, der driver den grønne omstilling frem, og lave handelsbarrierer, så amerikanerne køber amerikansk. Hvis man også beslutter at lempe reglerne for statsstøtte i EU, vil det skabe en ulighed, hvor de store stater kan investere meget mere end de små stater. Derfor er det i Danmarks interesse at være en del af et solidarisk investeringsprogram i EU. Sikkerhedspolitisk skal vi også gøre op, hvad det politiske mål er med en oprustning, for den kan blive temmelig destruktiv, hvis militariseringen ikke bliver et middel til at nå nogle politiske mål. Vi må forholde os til, om vi er en del af en militært overlegen forsvarsalliance, hvor vi forlader os på USA, eller om stoler vi på et stærkere og stærkere europæisk forsvar, fordi vi ikke tror, vi kan have tillid til amerikanerne.”

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Mirco Reimer-Elster, USA- og Tysklandsanalytiker, som blandt andet skriver: "Det har været en skizofren oplevelse at høre og analysere Joe Bidens taler i Polen og Ukraine i denne uge. På den ene side sagde USA's præsident alt det, man som borger i Europa gerne vil høre: USA står last og brast med Ukraine, Rusland kommer aldrig til at vinde en sejr i Ukraine, Nato forbliver forenet, og det samme gælder for sammenholdet i Ukraine-koalitionen. På den anden side stod jeg tilbage som analytiker og tænkte til tider, at vi bevægede os lige lovlig langt væk fra virkelighedens verden og over i drømmeland. Det var særligt tilfældet, da Biden sagde til Volodymyr Zelenskyj under sit besøg i Kyiv: "You remind us that freedom is priceless; it's worth fighting for for as long as it takes. And that's how long we're going to be with you, Mr. President: for as long as it takes." [...] Idéen om, at der ikke er en udløbsdato for den amerikanske støtte til Ukraine - som Biden også sagde under Zelenskyjs besøg i Washington i december 2022 - er betryggende. Ikke mindst fordi det er åbenlyst, at Ukraine ikke ville kunne forsvare sig uden amerikansk hjælp. Sidstnævnte udstiller endnu engang Europas sikkerhedspolitiske impotens og manglende politiske vilje. Dette illustreres blandt andet ved, at EU-landene og EU-institutionerne ifølge de seneste tal fra Ukraine Support Tracker ved Kiel Institute for the World Economy ikke engang tilsammen (!) kan eller vil matche den støtte til Ukraine, som amerikanerne har bidraget med det seneste års tid. Med andre ord er vi stadig dybt afhængige af amerikanerne i Europa. Desværre, må man sige. [...] Der skal ikke meget til, før denne højtbesungne enhed kan smuldre. En ny meningsmåling fra Tænketanken Europa og European Council on Foreign Relations viser, at 39 pct. af tyskerne er enige i udsagnet, at ”konflikten mellem Rusland og Ukraine bliver nødt til at stoppe, selv hvis det betyder, at Ukraine må afgive territorie til Rusland” (at beskrive Ruslands angreb på Ukraine som ”konflikten mellem Rusland og Ukraine”, som spørgerne gør, er i øvrigt en mildest talt uheldig formulering). I Italien deler 41 pct. den holdning, i Frankrig er det 31 pct. [...] Den lokumskolde analyse er altså desværre, at vi skal passe på med at blive forblændet af det sammenhold, som Biden bliver ved med at lovprise og fremhæve. Sammenholdet er langt mere skrøbeligt - både internt i USA og i Ukrainekoalitionen - end præsidenten kan og vil indrømme offentligt. Særligt med et amerikansk præsidentvalg i det kommende år, som kan betyde, at velviljen hos Ukraines største og vigtigste støtte kan smuldre endnu mere. Det er netop derfor, at Joe Biden bliver nødt til at holde brandtaler som den i Warszawa. Desværre."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 26-27, 28-29, 30-31; Politiken, søndag, s. 10; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 54

Udenrigspolitik: Præsident Putin har medvind i flere sprængfarlige alliancer
Vladimir Putin har gang i flere militære projekter og alliancer, som vækker bekymring i Vesten. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Sydafrika er i disse dage vært for en 10 dage lang flådeøvelse, hvor både Rusland og Kina deltager. Moskva har blandt andet sendt det russiske krigsskib "Admiral Gorshkov", der er udstyret med Ruslands nye hypersoniske missiler af typen Zircon. Missilet kan flyve med fem gange lydens hastighed og har en rækkevidde på 1.000 km. Et missil, som Putin tidligere har kaldt for "ustoppeligt". Både USA, EU og Ukraine har kritiseret Sydafrika for at være vært for øvelsen. EU's udenrigschef, Josep Borrell, kritiserede for nylig timingen og påpegede, at det vækker "alvorlig bekymring", at der gennemføres en flådeøvelse med Rusland samtidig med årsdagen for invasionen i Ukraine. Sydafrika afviser kritikken og peger på, at de tidligere har afviklet lignende øvelser med bl.a. USA, Frankrig og Storbritannien. Det kom tidligere på måneden frem, at Rusland har fået en aftale i stand om at bygge en russisk flådebase ved kysten i Det Røde Hav, hvor også Kina og USA har flådebaser. I USA er der bekymring for, at Kina også vil bygge flådestationer i Vestafrika ved Atlanterhavet, hvilket vil kunne true USA's nationale sikkerhed. USA og Nato har i den forgangne uge advaret om, at Kina muligvis overvejer at sælge våben til Rusland, hvilket styret i Beijing har afvist. Bekymringen blev dog ikke mindre, da Kinas top diplomat, Wang Yi, onsdag mødte Putin i Moskva for med egne ord "at uddybe samarbejdet" mellem de to lande. Kina har gennem adskillige år øget sine investeringer i Afrika for at sikre sig adgang til handel, vigtige råstoffer og naturressourcer.

Kristeligt Dagblad bringer mandag en analyse af udenrigspolitisk analytiker og adjunkt, Emma Ashford, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine har åbenbaret, hvordan stormagternes kamp og insisteren på hver deres vision for verden kan have brutale konsekvenser for små stater. I marts hævdede Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, at Vesten havde truffet den rigtige beslutning ved at nægte at diskutere spørgsmålene om Nato-udvidelse og ukrainsk neutralitet. ”Putin forsøger at skrue tiden tilbage til en anden æra - en æra med brutal magtanvendelse, magtpolitik, interessesfærer og intern undertrykkelse,” sagde hun. ”Jeg er sikker på, at han vil fejle.” Et år efter at krigen brød ud er denne opfattelse - at interessesfærer er fortid - mere udbredt end nogensinde. Den første større krig på europæisk jord siden Anden Verdenskrig ses af store dele af de udenrigspolitiske eliter i USA og Europa paradoksalt nok ikke som et tegn på, at rivalisering og international magtpolitik er tilbage, men snarere på at vestlige værdier og sikkerhedssamarbejde kan sejre over samme. […] USA er på vej ind i en periode, der vil være præget af større strid om, hvor grænserne for den vestlige interessesfære går, og hvordan den vil interagere med Ruslands og Kinas grænser, er det bydende nødvendigt at drage de rigtige konklusioner fra Ukraine. [...] Statsledere i USA og Europa er blevet rost for deres håndtering af krigen i Ukraine, men årtiers ufleksibel udenrigspolitik i begge verdensdele har faktisk været en af krigens udløsende faktorer.”

 
Politiken bringer i dagens avis et interview med Ruslands-kyndige Charlotte Flindt Pedersen, Forsker ved Institut for Menneskerettigheder siden 1996, cand.mag. i østeuropastudier, forfatter m.m. Hun siger bl.a. at de gamle randstater omkring Rusland i højere grad vender blikket mod andre samfund, og at Putins drøm om et russisk imperium er gået tabt. "I virkeligheden har Putin kun Belarus at håbe på. Men selv i Belarus bliver det svært at samle folkelig tilslutning til russisk dominans. Aleksandr Lukasjenkos regime forsøger at gennemføre, at man skal tale russisk offentligt. Oppositionen kæmper modsat for belarusisk sprog og kultur, så sproget er blevet en del af modstandskampen mod magthaverne. Det er et opgør, som Lukasjenko og Rusland ikke kan vinde," siger Flindt Pedersen. Armenien balancerer forsigtigt mellem EU og Rusland og har indgået aftaler med begge parter. De har også undladt at stemme i FN om resolutioner, der fordømmer invasionen af Ukraine. I de baltiske lande "har befolkningen vendt ryggen til Rusland, fordi de ønsker at være en del af Europa med fuldt medlemskab af både EU og Nato", fortæller Charlotte Flindt Pedersen. "Og dog," tilføjer hun, "vi skal ikke se bort fra de populistiske magthavere i Ungarn og Polen, som undergraver retsstaten. Vi har måske undervurderet, ikke Sovjets, men planøkonomiens indflydelse fra Sovjets tid. Liberalisering og demokrati er blevet et problem for magthavere med tendens til kleptokrati. De har i begge stater reageret ved at prøve at sætte retsstaten ud af kraft og ved at lægge låg på pressefriheden. Det fører dem ikke nødvendigvis i Ruslands favn. Men det svækker tilblivelsen af en ny europæisk og demokratisk identitet". Putin har iværksat en informationskampagne for at nå de russisktalende mindretal i randstaterne, som dog tæller 25 millioner russisktalende borgere. Dog uden den store succes. Særligt de baltiske lande føler større tilknytning til en ny identitet i EU. De asiatiske stater omkring Rusland forsøger at spille Kina og Rusland ud mod hinanden. Samtidig er Kina en større spiller, fordi deres investeringer erstatter Ruslands indflydelse. Adspurgt til hvordan går det for Putins drøm om at samle det gamle russiske rige? siger Charlotte Flindt Pedersen: "Det er slut. Imperiet er tabt".

Berlingske skriver i lørdagens avis, at vestlige lande i årevis tog imod velhavende russere og samtidigt lukkede øjnene for, hvor pengene kom fra. Det har medført store udfordringer med at sætte stop for økonomiske sanktioner mod Putins inderste kreds. "Krigen har sat fokus på pengestrømme på en måde, som vi ikke har set i mange, mange år, og den har givet os en påmindelse om, at det finansielle system og pengestrømme er en del af moderne sikkerheds- og forsvarspolitik", siger Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark. Invasionen af Ukraine har fået USA, EU og Storbritannien til at iværksætte historiske økonomiske sanktioner mod Putin og hans oligarker. "Putin og hans nærmeste har brug for oligarkernes penge og holder godt øje med, hvem der betaler det, de bør, til krigsindsatsen. Putins rigdom har altid bundet i, at han kunne få, hvad han ville, når han ville have det," siger Rasmus Nilsson, der som lektor og ph.d. ved University College London forsker i russisk inden- og udenrigspolitik. Kira Marie Peter-Hansen, der er medlem af Europa-Parlamentet for SF, siger at der er konsensus om, at sanktionerne ikke har virket optimalt. "Det er med til at gøre, at der nu er kommet et større momentum for at lave strammere regler og skabe mere transparens i de finansielle systemer, end der var før krigen," siger hun. Storbritannien og EU-lande som Malta, Østrig, Litauen, Letland, Bulgarien, Ungarn og Polen har tilbudt lukrative muligheder til rigmænd for at tiltrække deres investeringer. Ved at investere kraftigt i de pågældende landes ejendomme eller erhvervsliv har rige udlændinge købt sig til såkaldte gyldne visa, som enten er permanente opholdstilladelser eller statsborgerskaber, som giver en nem adgang til landenes finansielle systemer. Jesper Olsen mener, at det er paradoksalt, at Vesten taler om, hvor meget vi foragter skattely, men samtidigt glemmer at "sætte spørgsmålstegn ved, hvor pengeposen kommer fra, så længe pengene går til at bygge et nyt kulturhus eller en sponsoraftale". Flere af EU-landene har selv lukket for mulighederne. EU-Kommissionen forsøgte allerede før krigens udbrud at indlede sager mod Cypern og Maltas visa-ordninger, med henvisning til at de er i strid med unionens regler. Malta har dog afvist at stoppe for ordningerne, og EU-Kommissionen har derfor i september 2022 indledt en sag ved EU-domstolen mod landet.

Berlingske skriver i lørdagens avis, at den russiske milliardær Roman Abramovich forberedte sig på krigen, få uger før den brød ud ved at benytte europæiske systemer til at sende milliarder i skjul. Dermed undgik han Vestens sanktioner. EU har forsøgt at skabe større transparens i forhold til ejerskab af ejendomme, virksomheder osv. Kira Marie Peter-Hansen, der er medlem af Europa-Parlamentet for SF, siger: "Man kan mærke, hvordan det politiske flertal har ændret sig i forhold til at skabe registre og regler, der gør det offentligt tilgængeligt at finde oplysninger om, hvem der ejer hvad. Det vil være kæmpestort, fordi det kun er venstrefløjen, der har talt højt om det, men nu begynder det at blive mainstreampolitik." EU-landet Cypern er en hyppigt anvendt mellemstation for finansfolk, der ønsker at sende penge videre ud i de skattely, der gør det muligt at skjule sig for omverdenen. EU forsøgte med sit femte hvidvaskdirektiv i 2019 at få EU-landene til at implementere åbne selskabsregistre med offentlig tilgængelige informationer om reelle ejere af et selskab. Men det mislykkedes, da Luxembourg bad EU-domstolen om at vurdere, om de åbne registre var i strid med EUs charter om grundlæggende rettigheder. Domstolen kom herefter frem til, at de offentlige tilgængelige oplysninger kan krænke selskabsejernes ret til respekt for privatlivets fred og til beskyttelse af personlige oplysninger.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7; Politiken, mandag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 8-9, 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Ny rapport: Europa får stadig fragtet masser af russisk energi
Flere af weekendens og dagens aviser bringer artikler og kronikker om energikrisen i Europa.

Politiken skriver lørdag, at en ny analyse fra tænketanken Centre for Research on Energy and Clean Air (Crea) viser, at europæiske tankskibe, som er ejet af europæere eller forsikret i Europa, sejler russisk energi til en værdi af 2,3 milliarder kroner om dagen. Selvom Europa effektivt har mindsket sin afhængighed af russisk olie og gas, så bidrager den europæiske shippingindustri stadig til, at der fortsat kommer penge i kassen i Kreml. Dog bruger de europæiske lande langt færre penge på russisk olie og gas. "EU's embargo på råolie og nu også olieprodukter har vist sig meget effektiv", lyder det fra Lauri Myllyvirta, chefanalytiker hos Crea. Crea konkluderer, at Europa stadig er afhængig af Ruslands energi, da europæiske lande stadig importerer gas og har andre undtagelser. Derudover har Kina overhalet EU som den største aftager af russisk olie og gas, og især Indien har grebet muligheden for at købe med særlig rabat. Dermed tjener Rusland fortsat omkring 4 milliarder dagligt på deres gas- og olieeksport. Dog har EU, USA og andre store lande indført et 'prisloft' på russisk råolie på 60 dollars per tønde i december. Det skulle være med til at reducere Ruslands indtægter, uden at bremse produktionen. På trods af dette prisloft fortsætter nogle tankere, der er forsikret i Europa, med at sejle råolie til 70-75 dollars per tønde fra Ruslands østligste havne til især Kina. Derfor har EU nu også kig på shippingbranchen i deres 10. sanktionspakke. Myllyvirta mener, at der er brug for en stærkere håndhævelse af reglerne samt, at prisloftet bør sænkes yderligere til 30 dollars per tønde for at skære 1,1 milliarder kroner af Ruslands daglige indtægter og finansieringen af invasionen af Ukraine. "Det her vinder selvfølgelig ikke krigen alene, men det er så vigtigt for hele Europa, at vi er nødt til at bruge alle de redskaber, vi har," siger Myllyvirta.

Den danske erhvervsorganisation DI har udgivet en analyse, der viser, at hvis havvindmøller blev opført i henhold til den åben dør-ordning, der nu er sat i bero, ville det spare danskerne 30 milliarder kroner fra 2026 til 2030. Det skriver Politiken mandag. Dansk Industri's topchef, Lars Sandahl Sørensen, advarer om, at Danmark mister sin førerposition i den grønne omstilling, fordi myndighederne er blevet alt for forsigtige og forhindrer hurtighed og handlekraft. Sandahl kritiserer Energistyrelsen for at have stoppet behandlingen af ansøgninger om at bygge vindmøller på grund af en tvivlsom EU-retslig vurdering. "Den her ordning har fungeret fint i 24 år, og nu opdager man lige pludselig, at der er noget i vejen. Man kan godt komme med alle mulige tankeeksperimenter om årsagen, men bundlinjen er: Det er simpelthen for dumt, hvis vi spænder ben for os selv", siger Lars Sandahl. Han påpeger, at USA og Kina investerer kraftigt i grøn teknologi og overhaler Danmark og Europa, som i stedet kvæles i langsommelig sagsbehandling og unødvendige regler. "Vi har lavet så mange regler, som både kommer fra EU og fra Danmark, og som ender i ren hulter til bulter-lovgivning. Det en jungle, man bevæger sig ind i", siger han og sammenligner samtidig biotek-industrien i USA overfor EU, hvor man i USA kan godkende et biotekprodukt på to år, tager det nemlig i EU syv år. "Hvor mon så biotek-virksomhederne går hen, når de gerne vil have et nyt produkt på markedet?", spørger han retorisk. Sandahl advarer om, at private investorer og virksomheder, som skal levere til de her projekter, kan finde alternativer, og hvis havvindmølleprojekter nu skal i et statsligt udbud, kan der gå syv, otte og ni år, før de rent faktisk kan sættes op. Danmark risikerer at miste investorer og virksomheder til projekter i Australien og USA, hvor man allerede er i gang med den grønne omstilling, mens Danmark stadig står bagerst i køen, advarer Sandahl. Hvis det stod til Sandahl, så skulle sagsbehandlingen optimeres og gøres mindre langsommelig, og så skulle åben dør-ordningen genåbnes. Han roser dog statsminister Mette Frederiksen (S), som sammen med EU-formand Ursula von der Leyen er blevet enig om at tidoble energien fra havvindmøllerne. Han påpeger dog, at nu skal det bare iværksættes.

Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Lars Aagaard, Klima-, energi- og forsyningsminister (M), Lea Wermelin, Klima-, energi- og forsyningsordfører, (S), Linea Søgaard-Lidell, Klima-, energi- og forsyningsordfører (V) og Karin Liltorp, Klima-, energi- og forsyningsordfører (M). De skriver blandt andet: "I det seneste år har vi alle mærket, hvordan Ruslands invasion af Ukraine har store konsekvenser for vores forsyning af energi og har ført til høje energipriser. [...] Og den har gjort det endnu mere klart, at svaret på både klimakrisen og energikrisen er mere vedvarende energi. Både i EU og i Danmark. Vi står nu forsyningsmæssigt et bedre sted, end vi frygtede for bare få måneder siden. Det skyldes blandt andet en mild vinter i Europa, fyldte vandkraftmagasiner, øget produktion fra fransk a-kraft, import af flydende naturgas fra blandt andet USA og Qatar og ikke mindst, at danskerne og europæerne har sparet på energien. [...] Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi alle fortsætter med at spare på energien. [...] Vi er desværre nødt til at forberede os på andet end gasmangel. Vi risikerer et yderligere pres på verdensmarkedet for olie og diesel - især nu, hvor Danmark i fællesskab med resten af EU har iværksat sanktioner mod russiske olieprodukter. For at ruste os mod en potentiel oliekrise har vi derfor opdateret beredskabsplanerne, ligesom danske beredskabslagre er fyldte. Kommer der knaphed på gas, kan vi også risikere at stå i en situation med mangel på strøm. [...] Vi står i en situation, hvor vi fortsat ikke har udfaset gas. Derfor er det bedre, at vi bruger de ressourcer, der findes i f.eks. norske og danske farvande, end at Europa er afhængigt af naturgas fra Rusland eller Mellemøsten. Krisen er langtfra ovre. Det har ramt Danmark og den samlede europæiske økonomi, at vi ikke længere vil og kan importere billig russisk energi, og effekterne kommer vi desværre til at kunne mærke i mange år endnu. [...] Krisen er derfor ved at skifte karakter. Fra et spørgsmål om akut mangel til en længerevarende strukturel krise, hvor det handler om at finde en vej til et Europa, der selv kan producere mere af den energi, vi behøver - og selvfølgelig kunne gøre det billigt. Svaret ligger lige for. Vi skal accelerere den grønne omstilling, gøre energiforbruget mere effektivt, undgå spild og sætte turbo på udrulningen af fjernvarme, installationen af varmepumper og opstillingen af grøn energi, hvor sol og vind på land og hav er noget af det vigtigste."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 4, mandag, s. 1, 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 55

Finansielle anliggender: Så faldt tiøren endelig: Der er intet rentefald i udsigt
Flere af weekendens og dagens aviser bringer artikler, kommentarer og klummer om den økonomiske udvikling i Europa.

Forventninger om rentenedsættelser har præget finansmarkedet i 2023, og investorerne er nu begyndt at indse, at disse forventninger måske ikke indfries. Det skriver Berlingske lørdag. En af de væsentligste faktorer, der har fået investorerne til at forvente rentenedsættelser, er den pågående høje inflation. Men økonomiske nøgletal viser, at en sådan forventning er urealistisk, og det har fået investorerne til at indse, at de måske har været for optimistiske. Nu er investorerne begyndt at lytte mere til, hvad centralbankerne siger. Flere medlemmer af Den Europæiske Centralbank advarer i øjeblikket om kommende pengepolitiske stramninger og større rentestigninger hen over foråret.

Altinget bringer fredag en artikel om den økonomiske situation i Ukraine, som viser, hvor modstandsdygtig landet er, set i lyset af de seneste krigsårsagende konflikter med Rusland. Mens økonomien er vokset siden konflikten begyndte i 2014, er det stadig en udfordring for landet, da mange sektorer mangler arbejdskraft, og landets eksport lider på grund af konflikten, især når det gælder metal og fødevarer og andre offentlige udgifter. "Vi ville ikke kunne betale pensioner og alt sådan noget, hvis ikke vi fik den økonomiske støtte fra EU og USA," siger Veronika Movchan forskningsdirektør i tænketanken Institute of Economic Research and Policy Consulting. Arbejdet med at bringe Ukraine tættere på EU og indføre europæiske standarder fortsætter på trods af krigen. For cirka ti år siden indgik Ukraine en omfattende frihandelsaftale med EU samt en associeringsaftale, som har ført til fjernelse af mange handelsbarrierer mod Unionen, mod at Ukraine indførte europæiske standarder. "EU har altid været eksemplet, når Ukraine har ændret sin lovgivning. Det har måske ikke været helt identisk, men det var altid det, der var grundlaget. For Ukraine har jo haft som mål at blive EU-medlem i cirka 20 år, uanset hvad EU så syntes om det," siger Veronika Movchan. EU har i sommer givet Ukraine status som kandidatland til unionen, hvilket har sat mere skub i den udvikling.

I en kommentar mandag i Børsen skriver Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen, blandt andet: "De finansielle markeder er kommet nogenlunde fra start i år. Vi har set aftagende inflation og renter, som ikke længere stiger, ligesom de fleste aktiemarkeder igen har vist forsigtige stigninger. Men det store spørgsmål for mange investorer er selvfølgelig, om det kan holde på længere sigt? [...] Nogle investorer taler om, at 2022 var et finansielt vendepunkt, og at vi skal igennem en længere periode med høje renter og lavere vækstrater - måske endda en større aktiekrise. Argumentet er, at den globale gæld er så høj, at det forhindrer væksten. [...] De finansielle udsving i 2022 var “Vi oplevede faktisk betydeligt større rentestigninger i 1970'erne, og dengang havde vi endda periodevise massive kursfald på aktiemarkederne” på ingen måde udtryk for dette. Rentestigningen i 2022 var ikke unormal set i et historisk lys. [...] Det historisk unormale i 2022 var alene den geopolitiske spænding, som kom op i rød zone pga. Putins krigsførelse. Mange investeringseksperter bruger renteudviklingen på obligationsmarkedet som indikator for, hvad vi kan forvente af økonomiens udvikling det kommende år. [...] Får vi mangel på arbejdskraft og et stigende lønpres? I USA og i Nordeuropa er der allerede mangel på arbejdskraft. [...] Samtidig ser vi fortsatte forskydninger i alderspyramiderne i USA og EU. Der bliver relativt færre i den arbejdsdygtige aldersgruppe. Og indvandringen er der mange steder sat en stopper for. Dette tilsammen kan betyde, at vi i de kommende år får lønstigninger, der er noget større end det, vi har set de sidste 25 år. [...] Eneste mulighed, man som investor har, er at sikre stor global risikospredning og ekstra likviditet. Man kan se, at en del centralbanker nu køber mere guld end tidligere. Af figur 6 fremgår, at investorer og centralbanker i Kina, Indien og Tyrkiet har foretaget store indkøb af guld. Spændingerne mellem USA/ EU på den ene side og Rusland/Kina/Indien på den anden side er bestemt ikke aftaget. Risikopræmien knyttet til kinesiske og indiske investeringer er stigende. På den anden side er disse lande økonomisk set så store, at USA/EU næppe kan klare sig uden et velfungerende samarbejde med f.eks. Kina."

I en kommentar mandag i Børsen skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank blandt andet: "Betegnelsen ‘Europas syge mand' er i tidens løb blevet brugt om forskellige lande i økonomiske problemer. Hvis man skal snakke om det modsatte fænomen, er Danmark en god kandidat i øjeblikket. I hvert fald hvis man måler sundheden med det termometer, der hedder pengepolitiske renter - og ellers synes, at lav temperatur er godt. Nationalbankens indskudsbevisrente er lige nu 2,1 pct. Den Europæiske Centralbank (ECB) har en indlånsrente på 2,5 pct. Så meget lavere har den danske rente kun tidligere været i en periode i 2015, hvor der var en speciel situation med en form for omvendt kronekrise, og hvor andre af Nationalbankens renter i øvrigt var noget højere ift. indskudsrenten. Renteforskellen afspejler groft sagt, at Nationalbanken er nødt til at gøre det mindre attraktivt at placere penge i danske kroner, for at undgå at kronen skal blive for stærk. [...] I løbet af i år er der endda udsigt til, at dansk gasproduktion også får et stort løft. Derfor tror jeg ikke, at renteforskellen skal indsnævres igen lige foreløbig. De danske renter vil formentlig bare blive sat op i takt med eurorenterne. Man kan sige, at der er midlertidige forhold, som har trukket i retning af lavere danske renter, men det er, som om at det ene midlertidige forhold afløser det andet - om end udsving i aktiemarkederne og andre markeder godt kan skabe udsving, også i presset på den danske krone. [...] Noget, der mere fundamentalt og langsigtet kan trække anden vej, er, hvis inflationen i Danmark bliver væsentligt højere end i eurolandene, f.eks. fordi lønstigningerne er højere."

Børsen bringer mandag en klumme af Nikolaj Schmidt, international cheføkonom, T. Rowe Price. Han skriver blandt andet: "Meget tyder på, at vi allerede er - eller er på vej ind i - en periode med disinflation. De inflationsdæmpende kræfter har været i spil i nogen tid, og det er resultatet af en normalisering af forsyningskæderne, men den globale vækstafmatning spiller også en rolle. [...] Når vi nu er ved vejret, så kan vi tilføje, at den lune vinter har medført, at europæisk økonomi er kommet godt igennem vinteren hidtil. Det har reduceret risikoen for energirationering både i år og faktisk også til næste år. [...] Lavere energiomkostninger øger europæernes forbrug og er dermed med til at tynde ud i de sorte skyer, der ellers havde samlet sig over de europæiske virksomheder. [...] Omfanget af det monetære granatchok, som centralbankerne har efterladt den globale økonomi med, kan ikke undervurderes. Vi ser ind i et år, hvor både Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve vil fortsætte med at hæve renten til et niveau, som vi senest så før den globale finanskrise. [...] Centralt i ligningen står arbejdsmarkedet. Modsat den gængse opfattelse så har det høje beskæftigelsesniveau været i stand til at modstå den høje inflation, og det giver hovedpiner hos beslutningstagere rundt omkring i verden. Som centralbank kan man enten forsætte den linje, der er blevet lagt, hvor man fortsætter renteforhøjelserne og ender ud i en recession, der helt sikkert vil give tiltrængt luft på arbejdsmarkedet, men man kan også vælge en anden tilgang. En, hvor man letter foden fra rentespeederen, før inflationen endegyldigt er blevet besejret. Denne strategi øger chancen for, at vi undgår en recession, men hvis beskæftigelsen ikke bringes ned, så er der en overhængende fare for, at inflationsmonsteret vender grusomt tilbage. Det giver centralbankerne et incitament til at stramme yderligere. [...] For mig er incitamentet hos beslutningstagere i centralbanker verden over ikke til at tage fejl af. Vi får nok en overstramning og må derfor kigge langt efter Guldlok. Hun har efterladt os i skoven, hvor det i eventyrerne ofte er farefuldt at være i skoven, og sådan er det også aktuelt på finansmarkederne. Håbet om afkast kan hurtigt blive knust, men hav tålmodighed. Vi skal nok komme ud af skoven."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8, lørdag, s. 25; Altinget, fredag; Børsen, mandag, s. 22-23, 38

Andre EU-historier

Klima: Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
Altinget bringer mandag et overblik over de vigtigste punkter for ugen indenfor klimaets tegn. Tirsdag vil der være fokus på klimaet, da Klimarådet vil præsentere deres årlige statusrapport ved et pressemøde i København kl. 11. Samme dag vil der være lovmøde i Folketinget, hvor fødevareminister Jacob Jensen (V) vil have sit lovforslag om implementering af EU's landbrugspolitik til første behandling i Folketingssalen. På onsdag vil EU-Kommissionens ugentlige møde tage stilling til et nyt udspil om bedre trafiksikkerhed, og i Europa-Parlamentet vil Miljøudvalget tage stilling til nye regler om udslip af stærkt klimaskadelige F-gasser.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Fødevarepriserne stiger stadig: I 2023 kan de blive et politisk problem
Altinget bringer mandag en kommentar af Kasper Fogh Hansen, Public affairs-rådgiver for tech, medier og finans, Rud Pedersen, bestyrelsesformand, Madens Folkemøde. De skriver blandt andet: "De stigende priser på de færre og færre afgrøder gør især, at kødpriserne er steget, og landet har åbnet sit marked for import af kød uden told, et uhørt træk i det kæmpe landbrugsland. [...] I Europa er Nordafrikas og den tredje verdens akutte klima- og fødevarekrise noget, vi oplever som stigende fødevarepriser. Det er ikke kun Ukraine, der er problemet, det er en verden, hvor der er mindre mad til flere mennesker, og hvor klimaforandringerne forstøver landbrugsjord, og hvor lande beskytter deres hjemmemarkeder, så godt de kan. Selvom inflationen er ved et komme under kontrol, stiger fødevarepriserne fortsat. I december var fødevareinflationen i EU 18,2 procent. Prisstigningerne er meget ujævne. I Danmark er sukker steget med 10 procent. I andre europæiske lande med 100 procent. [...] I hele Europa kæmper regeringerne med at nedbringe leveomkostningerne. Energi har - som i Danmark - fyldt mest, men både Spanien og Polen har skåret i momsen, og debatten raser om, hvad man stiller op. I EU har man ikke flere værktøjer, der kan styre prisudviklingen, som trækker mere og mere købekraft ud af de europæiske forbrugere. I januar sagde den polske landbrugskommissær "Kommissionen har gjort alt, der stod I dens magt for at udvide udbuddet af fødevarer, som er afgørende for priserne". Den polske kommissær har ikke andre forslag end at øge EU's landbrugsstøtte og har derfor foreslået et øget budget for den europæiske landbrugsstøtte for næste 2028-2034 budgetperiode. For at sænke priserne. [...] På den ene side er der mad nok i i selve EU. På den anden side står verden overfor en fødevarekrise. Det er stadig energi, der er Europas hovedproblem, men hvor længe? Endnu færre fødevarer vil komme ud af Ukraine i år. [...] Hvis det bliver ved, kommer vi til at omstille hele vores fødevaresystem, på samme måde som vi omstiller vores energisystem."
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: Socialdemokratiet: Nyt EU-retsakt er det hidtil største skridt på vejen til tryggere liv online
I et debatindlæg mandag i Altinget skriver Christel Schaldemose, MEP (S), blandt andet: "Facebook, Twitter, TikTok og Instagram kan ikke længere se igennem fingre med, at deres platforme bliver brugt til at sprede desinformation og skadeligt indhold. Det står klart, efter at platformene nu selv har tilkendegivet, at de har over 45 millioner månedlige brugere i EU, og derfor skal leve op til nogle strengere regler i den nye digitale lovgivning, Digital Services Act (DSA). Regler, der nu træder i kraft. [...] Sidste år kunne Facebook-whistleblower Frances Haugen berette om, at selskabet bag Facebook og Instagram, Meta, godt er klar over, at deres algoritmer kan føre til depression, spiseforstyrrelser eller i yderste konsekvens selvmord. Alligevel gør platformene ikke rigtig noget ved det. På samme måde har forskellige undersøgelser vist, at falske nyheder bliver spredt mange gange hurtigere end de sande, reelle nyheder. [...] Derfor er der brug for strengere regler - og de kommer nu med DSA. [...] Helt konkret skal techgiganter som Facebook, Twitter, TikTok og Instagram fremadrettet og på årlig basis lave en risikovurdering af deres algoritmer og tjenester, der skal vise, om de bidrager til spredningen af skadeligt indhold. [...] Samtidig får EU-Kommissionen, uafhængige tilsynsmyndigheder og forskere adgang til techgiganternes data og algoritmer, så de hele tiden kan kigge dem efter i sømmene. [...] Jeg er derfor overbevist om, at DSA'en vil løse nogle af de problemer, vi har set udspille sig på de sociale medier. Er vi så helt i mål? [...] Svaret er naturligvis nej, men det er det første - og hidtil største - skridt på vejen til, at vi får et tryggere digitalt liv."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Nyt EU-klimaråd klar med anbefalinger: Energikrisen må ikke føre til kortsigtede løsninger til skade for klimaet
Det europæiske klimaråd har offentliggjort en rapport med otte anbefalinger til medlemslandene om, hvordan de kan håndtere energikrisen uden at sætte spørgsmålstegn ved EU's klimamål om klimaneutralitet. Det skriver Altinget mandag. Hovedbudskabet er, at medlemslandene bør tænke i løsninger, der vil fremme EU's klimaambitioner, når de håndterer energikrisen. "Håndteringen af energikrisen kan spille godt sammen med EU's klimaambitioner. For en stor del af roden til energikrisen skyldes vores stærke afhængighed af fossil energi, og hvis vi bruger krisen som afsæt til at sætte fart på den grønne omstilling, vil vi være bedre rustet i fremtiden," udtaler Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i EU-klimarådet. Anbefalingerne indebærer blandt andet at reducere efterspørgslen på energi, forøge mængden af vedvarende energi, styrke elektrificeringen, give støtte til udsatte befolkningsgrupper og undgå at investere i kul- og olieinfrastruktur. Desuden anbefales det, at alle beslutninger, der træffes omkring energikrisen fremover skal have de langsigtede klimamål for øje. Jette Bredahl Jacobsen mener, at det europæiske fokus kan være lige så vigtigt som det globale. "Klimaudfordringen er jo global, og derfor batter det også lidt mere, når vi tager de europæiske briller på og kigger på, hvordan det samlede EU kan forbedre mulighederne for at lave op til klimamålsætningerne." Rapporten er udarbejdet, fordi medlemslandene har håndteret energikrisen på forskellige måder, og EU-klimamålene ikke altid tages med i krisehåndteringen.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: I et år har ukrainere haft midlertidig beskyttelse i EU: "Tid til at finde langsigtede løsninger"
Altinget fortæller mandag, at EU i løbet af syv dage efter Ruslands invasion af Ukraine for et år siden, aktiverede et direktiv om midlertidig beskyttelse for at tilbyde midlertidig beskyttelse til de millioner af ukrainere, der flygtede fra krigen. Direktivet blev skabt efter Balkankrigene i 1990'erne og giver EU mulighed for at give en gruppe flygtninge midlertidig opholdstilladelse uden at skulle gennemgå en asylundersøgelse. "Vi vil give medlemsstaterne kapacitet til at håndtere krisen på en ordentlig og effektiv måde. Vi vil give mennesker, der er i nød, opholdstilladelse, give dem adgang til arbejdsmarkedet og boliger," sagde EU's migrationskommissær Ylva Johansson, da forslaget om at støve direktivet af blev præsenteret sidste år. Dog mener Alberto Horst Neidhardt, politisk analytiker og direktør for det europæiske mangfoldigheds- og migrationsprogram ved den Bruxellesbaserede tænketank European Policy Centre, at det er pudsigt, at EU's ledere var så hurtige til at beslutte direktivet. "I syv år har EU-landene ikke kunnet blive enige om et system for fordeling af ansvaret for flygtninge, men på syv dage lykkedes det dem at træffe en enstemmig beslutning om at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse," udtaler han. Eksperter mener, at direktivet har været en succes på kort sigt, da det har undgået at overbelaste det europæiske asylsystem og har tilbudt direkte beskyttelse til flygtninge. Men de langsigtede udfordringer med over fire millioner ukrainske flygtninge i EU og en tilsyneladende uendelig krig, tiltrækker opmærksomhed og derfor er der behov for at blive taget stilling til, hvad der skal ske fremadrettet, da direktivet også kun gælder i tre år. "Det er vigtigt, at medlemslandenes regeringer begynder at diskutere de kommende udfordringer og mulige fælles løsninger allerede nu," siger Alberto Horst Neidhardt.
Kilde: Altinget, mandag

Socialpolitik: 120.000 må klare vinterkulden uden døre og vinduer i Gaza
Politiken skriver søndag, at konflikter og katastrofer i både Ukraine og Tyrkiet har øget presset på den humanitære hjælp til Palæstina. Over 120.000 palæstinensere i Gaza må derfor opholde sig i midlertidige hjem uden vinduer, ordentlige døre eller tag. Den humanitære situation i Gaza er blevet forværret af fattigdom og arbejdsløshed på grund af blokader og konflikter, og priserne på fødevarer og brændstof er også steget på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Men krigen i Ukraine og jordskælvet i Tyrkiet har lagt ekstra stort pres på de humanitære organisationer og dermed får konflikten i Gaza mindre opmærksomhed, selvom de er ligeså afhængige af den humanitære nødhjælp. De forskellige kriser fører til en naturlig konkurrence om humanitær hjælp. FN, EU og Norge er blandt de største nødhjælpsydere i Gaza.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Udenrigspolitik: Nu begynder Kinas kommunister også at blande sig i Europas sikkerhed
Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, avisens internationale redaktør. Han skriver blandt andet: "De har godt nok haft travlt med at skyde Kinas nye ukrainske fredsplan ned, de vestlige ledere. "Kina har ikke megen troværdighed. De har ikke været i stand til at fordømme en illegal invasion af Ukraine", erklærede Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg i fredags om Kinas såkaldte positionspapir, 'China's Position on the Political Settlement of the Ukraine Crisis'. Og, påpegede netmediet Politico under overskriften 'You Ain't No Middleman', EU-kommissionschef Ursula von der Leyen havde heller ikke meget tilovers for den kinesiske 12-punkts 'fredsplan'. [...] I Ursula von der Leyens optik er der netop mere tale om et papir, der siger noget om de principper, Kina og Rusland er enige om, end om en reel fredsplan: "Det er på den baggrund, man må se dem. Og man må se dem på baggrund af, at Kina har valgt side ved f.eks. at underskrive en aftale om ubegrænset venskab lige før Ruslands invasion af Ukraine begyndte", sagde hun fredag i Estland. [...] Kina mener ligesom Rusland, at Nato må afvise Ukraines ønske om Nato-medlemskab. [...] Det er heller ikke en fredsplan, Kinas ledere har vendt med Ukraine, konstaterede nyhedsbureauet AFP forleden ved den daglige pressebriefing i Kinas udenrigsministerium. Burde man ikke det, hvis man virkelig mente, at det var en reel plan, ville nyhedsbureauets udsendte gerne vide. [...] Måske er det mest afgørende, at Kina med planens blot 892 ord gør det klart, at Kinas Kommunistparti nu har en ambition om at blande sig i Europas sikkerhed. [...] Hvornår har Kina tidligere blandet sig så markant i en europæisk storkrig - og har kunnet gøre det som en global magtfaktor? Måske er det endda kun begyndelsen, efterhånden som et isoleret Rusland gør sig mere afhængig af et Kina, der ser præsident Putin som en blanding af råstofleverandør og en storpolitisk pyroman, der lige har sat ild til den eksisterende verdensorden. [...] I forvejen hjælper Kina med at omgå de vestlige sanktioner, der skulle have svækket den russiske krigsmaskine. Den kinesiske udsending Wang Yi afviste ganske vist de amerikanske udtalelser under sit nylige besøg i Europa. Men ifølge EU's udenrigschef, Josep Borrell, skulle han også have sagt: "Hvorfor er du så bange for, at jeg leverer våben til Rusland, når du leverer våben til Ukraine?". Det er gennemgående i kinesiske medier, at man ser Vestens våbenstøtte til Ukraine som noget, der bidrager til eskaleringen af krigen. Men det er næppe derfor, Kina holder sig tilbage med direkte våbenforsyninger til Rusland. Det skyldes formentlig snarere nervøsitet for ikke mindst de økonomiske konsekvenser for Kina selv af eventuelle vestlige sanktioner og modsvar. Så længe det nu varer."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Sundhed: Mere end 100 sårede ukrainere er blevet behandlet på danske sygehuse
Jyllands-Posten skriver søndag, at der er en stigning i farlige bakterieinfektioner hos ukrainske soldater, der har fået behandling på danske sygehuse. Det er især de sårede soldater med eksplosionsskader - ofte i kombination med skudsår - som er sendt til danske sygehuse. De kommer fra det ukrainske sundhedssystem, hvor man har forsøgt at afhjælpe skaderne så godt som muligt, men det har langtfra altid været optimalt, og det har resulteret i infektioner i kroppen. Danske sygehuse har taget imod disse sårede soldater som en del af et EU-samarbejde, hvor landene hjælper hinanden i tilfælde af katastrofer i form af oversvømmelser, jordskælv og coronaepidemi. "Den struktur har vi skaleret op, fordi krigen kræver et langt større patientvolumen, og det fungerer på den måde, at Ukraine henvender sig til EU og beder om hjælp til en patient, hvorefter EU-landene byder ind for at hjælpe," udtaler Ane Just Ohrt fra Sundhedsstyrelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Udenrigspolitik: Russisk chefredaktør: Putin har tre mål med krigen
Berlingske bringer søndag et interview med den indflydelsesrige russiske chefredaktør Aleksej Venediktov. Selvom hans radiostation, Ekko Moskva, blev lukket kort efter invasionen af Ukraine, er han stadig tætte venner med nogle af den russiske præsident, Vladimir Putins, talspersoner, hvilket er en af grundene til, at han fortsat kan opholde sig i Rusland. Han mener blandt andet, at Putin har tre mål med annekteringen af Krim. Det første mål for Putin er at sikre Ruslands sikkerhed. Han mener, at det udgør en trussel, når NATO bevæger sig tættere og tættere på Ruslands grænser, og det er noget, han er oprigtigt bekymret for. Det andet mål er at hævne de territorier, som Rusland har mistet, og at genvinde respekten på den internationale scene. "Han kæmper for at genskabe imperiet, den russiske verden, men ikke Sovjetunionen. Han er ikke kommunist," siger Venediktov. Putins tredje mål at kæmpe for sin plads i historien. "Han tror virkelig på alt det, han siger om hellighed og Peter den Store. Han tror, han vil blive husket ligesom Peter," lyder det fra en tidligere russisk topembedsmand, som er enig med Venediktov. Når man forstår de tre mål, som Putin har, så forstår man også, at hans ambitioner ikke stopper med Ukraine, sig Aleksej Venediktov. Han mener, at denne mission ikke har nogen ende: "At erobre land er vigtigt, men det er ikke det vigtigste. Det var også derfor, han let kunne opgive Kherson. Det handler ikke om mængden af land, men snarere om, hvor længe han kan fortsætte krigen," udtaler han og fortæller fortsat, at han ikke tror på fred eller sejr i forbindelse med krigen: "Putin kan erklære sejr på et hvilket som helst tidspunkt. Han kan sige, at vi nu har forsvaret Donbas og vores sprog, fået noget land tilbage. Og Zelenskyj kan erklære sejr og sige, at de har forsvaret deres suverænitet og fået en aftale om at komme ind i EU. Men sejrserklæringer fører ikke til fred."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Erhvervspolitik er også sikkerhedspolitik
I et debatindlæg mandag i Politiken skriver Morten Bødskov, erhvervsminister (S), blandt andet: "I Europa fylder industripolitik pludselig avisernes forsider. Gigantisk amerikansk statsstøtte til virksomheder, der vil producere grønt i USA, vækker bekymring. Europas produktionsvirksomheder melder om problemer med leverance af delprodukter og kritiske råstoffer fra Kina. Nok en gang er Putins modbydelige overgreb på Ukraine, høje energipriser og forsyningssikkerhed på EU-dagsordenen i Bruxelles. [...] Globaliseringen vil stadig drive global fremgang og vækst. Men vi skal vænne os til en ny verdensorden domineret af geopolitisk regionalisering, hvor produktion i højere grad sker i vores nærområde, og hvor sikkerhedspolitiske spændinger, især stigende rivalisering mellem USA og Kina, skaber usikkerhed om forsyningslinjer og sætter nyt lys på kritiske afhængigheder for vores samfund og erhvervsliv. [...] Vi skal tage kampen op. Finde de nye greb. Styrke båndene til vores vigtigste allierede, USA, og til vores naboer i EU. For både i Washington og Bruxelles er den røde tråd nu grøn. [...] Vi skal være fuldt bevidst om, hvad baggrunden er for den opbrudstid, vi befinder os i. Hvorfor er erhvervspolitik nu sikkerhedspolitik? [...] Der er ingen tvivl om, at vi har brug for stærkere fokus på vores kritiske afhængigheder. For forsyningskæderne til vores erhvervsliv er udfordret, og de seneste år er et godt billede på, hvor afhængige vi som lille land med en meget åben økonomi er af andre lande. [...] Samtidig med Ruslands modbydelige invasion ser vi øgede spændinger mellem USA og Kina, som påvirker EU og resten af verden. Konsekvensen er tydelige tendenser til, at de to store økonomier vender sig mod sig selv og deres egen produktion. USA sætter for eksempel flere hundrede milliarder dollars af til at styrke den grønne omstilling og produktion gennem den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA), som i første ombæring vil favorisere de amerikanske virksomheder og grøn produktion i USA. [...] Heldigvis vil den grønne omstilling aldrig være et nulsumsspil. For i sidste ende kommer det hele verden til gode, når virksomhederne, strømmen, produktionen bliver grønnere. Derfor er det positivt, at USA nu investerer massivt i grøn omstilling. [...] Det er på ingen måde i dansk interesse, at EU's nye industripolitik bliver et konfrontatorisk modsvar til USA's massive statsstøtte af grønne investeringer. Vi har én interesse: Europas grønne omstilling skal op i gear. Derfor ser jeg også frem til det kommende EU-forslag om en såkaldt Net Zero Industry Act, som skal styrke rammebetingelserne for grøn teknologi. [...] Og vi må ikke miste konkurrenceevnen på området. Det gælder både for Danmark og for EU. Og særligt i en ny regionaliseret verdensorden vil EU's magt afhænge af, at vi selv kan levere de nye teknologier, og at andre er afhængige af vores produkter inden for strategisk vigtige områder som eksempelvis grøn stabil energi. Det skal EU's kommende forslag være med til at sikre. [...] Ét er sikkert. Erhvervspolitik er sikkerhedspolitik, fordi afhængighed skaber risici, sårbarhed og usikkerhed for vores erhvervsliv og vores samfund. [...] Nu skal der bare sættes endnu mere strøm til omstillingen. Både i Danmark og i EU."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Migration: Afrikansk lejr er en fin tanke, men håbløs
I et læserbrev mandag i Jyllands-Posten skriver Ole Schmidt, forsikringsdirektør, Espergærde, blandt andet: "Xukun Ji foreslår i et indlæg i JP 18/2, hvorledes migrationen til Europa kan styres effektivt, og nævner ganske korrekt det håbløse i, at Frontex skulle kunne forsvare EU's ydre kystgrænser - en strækning på ca. 82.000 km. Han foreslår derfor oprettelse af et område på ca. 50 kvadratkilometer, som købes eller lejes af en afrikansk stat, hvortil alle flygtninge til EU henvises. Ansvaret for flygtningenes midlertidige ophold og selve ansøgningsprocessen for asyl skal være i EU-regi, ikke i værtslandet. Det kan sikre, at alle konventioner og EU-regler overholdes, samt at flygtningenes rettigheder respekteres og beskyttes. Men forslaget forholder sig på ingen måde til de ønsker, de fleste afrikanske flygtninge sandsynligvis har øverst på ønskesedlen. [...] Disse mennesker har næppe ønske om at komme ind i et ”arbejdsinternat” eller i en lejr, som i bedste fald giver dem asyl, så de kan komme videre til Europa, eller måske meddeler dem, at det ikke kan lade sig gøre, så de risikerer at blive i internatet i mange år. [...] Indlægget er desværre et godt eksempel på et fuldstændig urealistisk løsningsforslag på et kæmpeproblem, hvor forståelsen for menneskers desperation over en ulidelig tilværelse ikke har første prioritet. Men løsningsmodellerne fra EU's og Danmarks side er desværre lige så urealistiske, for man ved udmærket, at migrationen fra syd til nord kun stopper, hvis leveforholdene i de pågældende ”fraflytterlande” forbedres i et særdeles højt tempo. [...] Vi lader organisationer som FN og andre hjælpeorganisationer træde til, når førstehjælp er absolut nødvendig, men de politiske ændringer, der er helt nødvendige mange steder i verden, finder ikke sted."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 45

Udenrigspolitik: Erhvervsministeren afkræves svar i sagen om Ruslands Hus
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at en russisk, statskontrolleret organisation kaldet Rossotrudnichestvo fortsætter sine aktiviteter i Danmark gennem sin danske filial, Ruslands Hus, trods EU-sanktioner og politianmeldelse. Organisationen har været på EU's sanktionsliste siden juli 2022, fordi den angiveligt driver et netværk af påvirkningsagenter og spreder russisk propaganda. Erhvervsstyrelsen politianmeldte Ruslands Hus i januar og oplyste, at organisationen havde fået indefrosset sine midler i Danmark. Men alligevel modtager Ruslands Hus fortsat 26.755 kr. hver måned fra sine indefrosne konti og fortsætter sine aktiviteter i Danmark. Flere partier på Christiansborg kræver nu svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) om, hvordan det kan være muligt for Ruslands Hus at modtage midler fra sine indefrosne konti, og om de gældende sanktioner overholdes. "Hvis midlerne er indefrosset, bør de være netop det. Hvis der virkelig er en juridisk årsag til, at Ruslands Hus kan få pengene udbetalt, må regeringen kigge på loven, for det går selvfølgelig ikke. Så er sanktionerne jo ligegyldige," lyder det fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører og medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen. "Generelt kan det oplyses, at der i alle EU-forordninger vedr. indefrysningssanktioner er fastsat bestemmelser om mulighed for frigivelse af dele af de indefrosne pengemidler, hvis særlige betingelser er opfyldt. Det kan f.eks. være, hvis pengene skal bruges til betaling af fødevarer, husleje, medicin og lægebehandling," lyder det i et skriftligt svar fra Erhvervsstyrelsen til Jyllands-Posten, som ikke kan oplyse yderligere om, hvorfor Ruslands Hus får pengene udbetalt.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: Han er Enhedslistens mand i Europa-Parlamentet
Berlingske bringer mandag et portræt af Nikolaj Villumsen i forbindelse med hans 40-års fødselsdag den 28. februar 2023. Han er Enhedslistens første medlem af Europa-Parlamentet og blev tidligere valgt til Folketinget i tre perioder. Han har tidligere været praktikant hos Søren Søndergaard i Europa-Parlamentet og var med til at stifte Socialistisk Ungdomsfront i 2001. Villumsen blev valgt ind i Folketinget i 2011, 2015 og 2019, men skiftede i 2019 til Europa-Parlamentet. Da han sidste år blev far kritiserede han barselsreglerne i Europa-Parlamentet sammen med Venstres nu tidligere europaparlamentsmedlem Linea Søgaard-Lidell barselsreglerne i Bruxelles. Medlemmer har nemlig ikke officiel ret til barsel, og derfor står deres stol tom under barselsperioden. "Dette fratager landet, som vi kommer fra, og dets borgere tilstrækkelig repræsentation på europæisk plan. Og det tilføjer ekstra pres og stress på os som forældre i en tid, hvor vi bør have lov til at fokusere på vores børn," skrev de dengang i deres fælles brev til Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 18

Udenrigspolitik: Tyrkiets jordskælv kan udløse et nyt økonomisk stormvejr
I en analyse mandag i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Det tragiske jordskælv i det sydlige Tyrkiet i begyndelsen af februar kostede titusinder livet, mens millioner er blevet midlertidigt eller permanent hjemløse. [...] Ingen kender endnu den økonomiske pris. Det ramte område har mange fabrikker indenfor Tyrkiets eksportindustrier, blandt andet tekstiler. Det er også et logisk centrum for dele af landbrugssektoren - og havnen i Iskenderun, der drives af Mærsk, er lukket på ubestemt tid. [...] Jordskælvet kommer på et prekært tidspunkt for præsident Recep Tayyip Erdogan, der har udskrevet valg til (foreløbig) afholdelse 14. maj. [...] Erdogan er for første gang i politiske problemer forud for valget i maj. Derfor var der allerede før jordskælvet med gavmild hånd blevet strøet penge ud over den tyrkiske befolkning, der har været gennem nogle hårde år med en inflation, der officielt toppede med 85 procent i oktober og fortsat ligger over 50 procent. [...] Den høje inflation hænger nøje sammen med præsident Erdogans særprægede økonomiske politik, der bygger på en grundopfattelse af, at høje renter giver inflation, hvilket er modsat det, som alle andre centralbanker styrer efter. Centralbanken er blevet tvunget til at sætte renten ned på trods af høj inflation, hvilket fik værdien af den tyrkiske lira til at kollapse sidste år. Centralbanken har sat renten ned med et halvt procentpoint i hælene på jordskælvet for at sætte gang i økonomien. Derfor er alle importvarer blevet markant dyrere, hvilket ikke mindst rammer de lavere indkomstgrupper. [...] Formålet med den økonomiske politik er at overføre købekraft fra husholdningerne og den indenlandske økonomi til eksportsektoren og turisterhvervene. Det vil reducere Tyrkiets underskud på handels- og betalingsbalancen og dermed sårbarheden overfor stemningsskift på de internationale finansielle markeder. [...] Men alligevel kan det vise sig at blive et problem, når nye enorme udstedelser af statsobligationer rammer de finansielle markeder - ikke mindst, hvis udenlandske investorer skal overbevises om at købe nogen af dem. Det hjælper naturligvis ikke, at Tyrkiets forhold til både EU og USA er mildt sagt køligt."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12

Klima: En forandret verden kræver gode venskaber
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Morten Bødskov (S), erhvervsminister og Alan Leventhal, dansk ambassadør i USA. De skriver blandt andet: "Verden er ikke som bare for få år siden. Krigen i Ukraine har nu raset i et år, og inflation, forsyningssikkerhed og den globale handel, som vi har kendt den i årtier, er sat på prøve i disse tider. Det kalder på stærke bånd med nære allierede og venner. Det gælder f.eks. forholdet mellem Danmark og USA. [...] Det er værd at være ekstra opmærksom på, fordi USA har indført den såkaldte Inflation Reduction Act, der sætter gevaldigt skub i den globale grønne omstilling. Med op til 370 mia. dollar i støtte over de næste ti år kommer den indsats til at betyde umanerligt meget for verdens bæredygtige omstilling. Det betyder noget for Danmark, for mange danske virksomheder er stærke inden for den grønne omstilling, og den massive investering fra amerikansk side betyder, at danske virksomheder får mulighederne for at levere løsninger på produkter, der ændrer verden og skaber en bedre fremtid. Det er klart, at indsatserne for den grønne omstilling skal spille sammen. Hverken USA eller EU må lukke sig om sig selv, men have blik for vores fælles interesser. Vi skal blive ved med at tale sammen, og vi skal samtidig pleje vores sammenhold. [...] Kort sagt, så står vi lige nu med en gylden mulighed for at sætte et massivt skub i den grønne omstilling, og vi kan alle nyde godt af den - hvis vi holder kanalerne åbne og venskaberne stærke."
Kilde: Børsen, mandag, s. 39

Handel: Slutspurt om nordirsk toldaftale
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, vil mødes i London mandag for at fortsætte forhandlingerne om en toldaftale for Nordirland. Det skriver Børsen mandag. EU og Storbritannien har i flere måneder forsøgt at nå til enighed om en toldaftale, der vil forhindre en hård grænse på den irske ø mellem Nordirland og Irland som følge af Storbritanniens exit fra EU. Ifølge flere britiske medier er en endelig aftale lige om hjørnet.
Kilde: Børsen, mandag, s. 14

Udenrigspolitik: Sådan ser truslen om nationalisering ud nu
Børsen skriver mandag, at truslen om nationalisering af virksomheder i Rusland stadig er reel ifølge eksperter, selvom scenarierne har ændret sig siden konflikten med Ukraine startede. Det danske udenrigsministerium er stadig alvorligt bekymret over situationen i Rusland, og flere danske virksomheder har stadig problemer med at komme ud af landet. “Vi ser stadig med alvor på risikobilledet for at drive virksomhed i Rusland. Vi vurderer dog ikke truslen om nationalisering for at være højere nu, end vi gjorde for 11 måneder siden. Rammebetingelserne for at drive virksomhed i landet har dog ændret sig, og uforudsigeligheden er intakt. Der kan pludseligt komme et nyt lovforslag om nationalisering. Det kan vi ikke udelukke,” siger Lina Gandløse Hansen, der er direktør for handel i Udenrigsministeriet. Der har dog kun været et par officielle tilfælde af nationalisering hidtil. Rusland har imidlertid skabt mere komplekse godkendelsesprocesser ved frasalg af aktiver i landet, og Dansk Industri mener, at de nye kriterier kan betragtes som en form for nationalisering. Blandt andet skal firmaer nu slå 50 procent af salgsprisen af ​​en handel. “Truslen er reel nok, fordi der er kommet nye kriterier fra russisk side ved virksomhedshandler fra fjendtlige stater, som f.eks. er Danmark og andre EU-lande. Det er et krav, at der foretages uafhængige markedsevalueringer af virksomhedernes værdi, og dertil et krav, at salgsprisen skal være under halvdelen af værdiansættelsen. Det er en form for nationalisering,” siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri (DI).
Kilde: Børsen, mandag, s. 8

Interne anliggender: Fiskere kan nu søge kompensation
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddeler, at EU-Kommissionen har givet den endelige godkendelse af den pulje, hvor danske fiskere kan ansøge om mere end 840 millioner kroner i kompensation for tab af kvoteværdi på grund af Brexit. Det skriver Politiken søndag. Fra fiskeriminister Jacob Jensen (V) lyder det, at fiskerne dog ikke får lov at bruge pengene til hvad som helst. "Vi ønsker selvfølgelig også at sætte noget retning på, at vi skal være med til at understøtte fiskeriets fortsatte udvikling i en mere grøn og bæredygtig retning," siger han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Institutionelle anliggender: Traktatændring light
I september sidste år lød det fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i hendes state of the union-tale, at det er på tide at revidere EU's traktater. Hun mener, at det er nødvendigt for at sikre, at unionen kan forblive handlekraftig og beslutningsdygtig også efter en eventuel udvidelse, skriver Information. Fra flere EU-lande, herunder Danmark, har reaktionen været kølig, da man frygter, at man ved at åbne for traktatændringer sætter gang i en årelang proces, der vil trække fokus væk fra de mange problemer, som EU står over for. I en deklaration fremlagt af Tyskland og Frankrig den 22. januar understreger de behovet for en mere beslutningsdygtig union og konkret opfordrer Olaf Scholz og Emmanuel Macron til, at man benytter muligheden for at overgå fra enstemmighed til kvalificerede flertalsafgørelse. Muligheden for sådan en 'traktatændring light' er indskrevet i Lissabontraktatens såkaldte passerellebestemmelser, der gør det muligt at overgå til kvalificerede flertalsafgørelser, hvis der er enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. Alle EU-lande skal altså være enige og det kan blive meget svært, men er dog ikke umuligt. En ting er sikkert, det kommer til at koste at imødekomme de krav, landene vil stille for at stemme for sådan en ændring, og det vil også udstille uenigheder EU-landene imellem. Det fransk-tyske forslag er nødvendigt for at styrke unionens handlekraft, hvor ét EU-land blokere for 26 andres ønske om nye initiativer. men det er ikke gratis.
Kilde: Information, lørdag, s. 20

Klima: Nej, fossile fly er ikke grønne
Information skriver blandt andet i sin leder søndag: "Efter vinterens slagsmål om EU's grønne taksonomi gør man i Bruxelles og omegn nu klar til næste runde. Denne gang handler det blandt andet om, hvorvidt luftfarten skal have en plads i unionens grønne investeringsregler, som kort fortalt er en klassificering af, hvilke teknologier der er grønne, og som man bør investere i i fremtiden. Luftfarten står i dag for 2-3 procent af de globale udledninger af drivhusgasser, og mens resten af de økonomiske sektorer såsom energiproduktion og bygninger er omfattet af en række regler på EU-niveau, så er flyene hidtil i store træk gået fri af regulering. Mere EU-regulering er på vej i 2026, men mest handler det om, hvilken teknologi der bliver investeret i på den korte bane. [...] CO2-emissionerne fra sektoren steg med 129 procent mellem 1990 og 2017 på trods af, at energieffektiviteten i nye fly er blevet forbedret med 18 procent i samme periode. Der er altså ikke historisk en sammenhæng mellem mere effektive fly og faldende generelle udledninger fra luftfarten. Ord og begreber skaber virkeligheden. Flytransport er i dag sort og vil være det i mange år endnu. Det bør EU stå ved og ikke forsøge at forvanske med et tyndt lag grøn maling."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Det digitale indre marked: Partier bandlyser TikTok efter melding fra cybersikkerhedscenter
Torsdag valgte EU-Kommissionen og EU-Ministerrådet at forbyde TikTok på de ansattes arbejdstelefoner på grund af bekymring for databeskyttelse. Samme dag kom Center for Cybersikkerhed (CFCS) med en anbefaling om, at alle statsansatte stopper med at bruge det sociale medie TikTok på tjenstlige enheder. Det har fået flere partier til at bandlyse TikTok, skriver Berlingske lørdag. "I samarbejdets ånd på Christiansborg vil den bedste løsning være, at der nu træffes en fælles beslutning i Folketinget og mellem alle parter om at stoppe brugen af TikTok. Vi vil rejse sagen i relevante fora i Folketinget," siger de radikales politiske leder Martin Lidegaard. Jyllands-Posten har talt med Christiane Vejlø, digital trendanalytiker, medlem af Dataetisk Råd og direktør i Elektronista Media. Hun mener, at man skal stille sig selv spørgsmålet: "Ville jeg give en person, jeg har et anstrengt forhold til, lov til at læse min personlige dagbog?" og hvis svaret er nej, så vil man sandsynligvis begynde at se sagen i et andet lys. "Ved at registrere, hvordan vi bevæger os, hvem vi samles med, og hvilke butikker vi besøger, kan man kortlægge en hel befolkning. Det handler ikke kun om, at vores børns data kan misbruges. Det handler også om, at en stormagt, som vi får et mere og mere anstrengt forhold til, kan vide alt om os. En egentlig konflikt med Kina er måske ikke aktuel lige nu, men hvad nu, hvis tingene ændrer sig i fremtiden?" siger hun. Politiken har talt med André Ken Jakobsson, der er forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet, og han vil ikke anbefale nogen at have Tik-Tok installeret på telefonen og slet ikke børn og unge, da TikTok er en af de mest invasive apps, vi kan have på vores telefoner. "Man kan tænke på det som at tage vare på sit barns fremtid. Hvis TikTok udvikler sig til at blive lige så stort som Facebook eller Instagram, kommer appen til at ligge på børn og unges telefon gennem måske 15 til 20 år. Så er der godt nok meget personfølsom data, der ryger i kinesiske datalagre, og det vil jeg være utroligt bekymret for på alle måder," siger han og uddyber: "Jeg ser et kæmpe problem for børn og unge, der vokser op, og som voksne kommer til at sidde i vigtige stillinger i samfundet. Men også helt individuelt i forhold til evnen til at kunne forsvare sit privatliv, er det et problem."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Politiken, mandag, s. 8

Institutionelle anliggender: Et lille EU-agentur indtager hovedrollen i Ukraines kamp for at opnå retfærdighed
Eurojust er et mindre EU-agentur, som de færreste har hørt om, men den kommer til at spille en hovedrolle i kampen for at placere et juridisk ansvar for den russiske invasion og de mange krigsforbrydelser begået i Ukraine, skriver Jyllands-Posten lørdag. En ny EU-database skal efter planen lanceres til sommer, hvor 37 lande, herunder Danmark, for første gang uhindret kan dele vidneforklaringer og andet bevismateriale i sager om krigsforbrydelser begået i Ukraine. "Jeg er overbevist om, at den her database er en reel gamechanger i retsforfølgelsen (af krigsforbrydelser, folkemord og forbrydelser imod menneskeheden, red.)," siger slovakken Ladislav Hamran, der er formand for Eurojust. Derudover skal en ny efterforskningsenhed fra Eurojusts kontorer i Haag forberede en retssag imod Ruslands absolutte top for at have startet en angrebskrig i strid med international lov - en såkaldt aggressionsforbrydelse. "Vi sigter imod at have de første byggeklodser på plads allerede til sommer," siger den litauiske næstformand, Margarita Šniutytė-Daugėlienė.
Efterforskningsenheden i Haag skal ifølge Eurojust sikre, at man "ikke mister kostbar tid på at opbygge en sag til fremtidige retsforfølgning af aggressionsforbrydelsen". Den Internationale Straffedomstol har dog ikke jurisdiktion i Rusland, og derfor vil det blive nødvendigt også at etablere et særtribunal, hvis medlemmer af den russiske topledelse rent faktisk skal ende for en dommer. Der er flere lande, som støtter oprettelsen af et tribunal, men de mangler endnu at præsentere en juridisk model for, hvordan det skal fungere, og ikke mindst, hvorfra det skal hente sin legitimitet. Danmark deltager sammen med en række andre lande lige nu i en uformel arbejdsgruppe nedsat af Ukraine i et forsøg på at løse de juridiske udfordringer.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Interne anliggender: Ekspert er ikke i tvivl: Den nationale tankegang i Tyskland er forandret
Politiken bringer lørdag et interview med Constanze Stelzenmüller, leder ved tænketanken Brookings i Washington, D.C. Hun mener, at der er sket store forandringer i tysk politik, siden kansler Olaf Scholz holdt en tale til det tyske parlament for nu et år siden - tre dage efter at Rusland havde invaderet Ukraine. "Hele den nationale tankegang er forandret. De to store folkepartier, CDU og SPD, har begge udøvet selvkritik af tidligere tiders politik og forandret den. Og dertil kommer så de reelle forandringer i økonomien: Tyskland har siden august sidste år gjort sig fri af russisk kul og dernæst af russisk olie fra udgangen af sidste år. Planen var yderligere at gøre sig fri af russisk gas fra udgangen af 2024, men den slukkede russerne så allerede selv for i efteråret 2022," siger Stelzenmüller. Hun mener dog også, at kansleren har forsømt at udnytte det historiske vendepunkt til fulde. "Det gjorde ikke noget godt for Olaf Scholz' omdømme i USA, at han på et tidspunkt, hvor der var advarsler om en ny russisk offensiv i Ukraine, valgte at trække leveringen af Leopard-kampvogne i langdrag, indtil USA indvilgede i at levere amerikanske Abrams-kampvogne," siger Stelzenmiller, som ikke er sikker på, at Tyskland ser sig selv som leder sammen med Frankrig. "Det er nok sådan, ældre generationer vil udlægge det, men jeg tror, at Scholz og hans folk ved bedre end at tale om en fransk-tysk akse, som ikke er synderlig populær i resten af Europa," siger Stelzenmiller og fortsætter: "Jeg tror, at man i realiteten forsøger at koordinere mere i mindre ad hoc-grupper. Jeg tror i det hele taget ikke, at der i Tyskland er en stor samlet vision for Europa, bortset fra at man siger ja til Ukraine i EU og ja til at tage Vestbalkan i betragtning. Jeg tror ikke, at der er båndbredde til en større lederskabsrolle. Men det handler måske også om, at det kunne skabe problemer i især Østeuropa."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Konkurrence: Vestager om fastfrosset åben dør-ordning: "Det er ikke os, som skal løse det. Det er danskerne"
Altinget bringer fredag et interview med Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen og EU's konkurrencekommissær. Energistyrelsen meddelte i begyndelsen af februar, at den danske åben dør-ordning, der har eksisteret i næsten 25 år, sættes på pause, da ordningen kan være i strid med EU's regler for statsstøtte. Men fra Vestager lyder det, at det var en dansk beslutning at sætte åben dør-ordningen på pause. "Vi havde ikke fået øjet på det. Landene skal altid selv ringe til os, hvis de har statsstøtte-spørgsmål. Det er en dansk beslutning at sætte tingene på pause," siger Vestager og understreger, at det er muligt at lave legitime statsstøtteordninger. Hun fortæller også, at der er en rigtig god og konstruktiv dialog mellem EU-Kommissionen og de danske myndigheder. "Jeg er fuldstændigt overbevist om, at vi finder en løsning sammen med de danske myndigheder inden for en overskuelig tidshorisont," siger Vestager, som fredag holdte møder med både klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S) om sagen. "Vi betragter det som en højprioritet. Vi har fuldstændigt de samme interesser i det her spørgsmål. Det er heller ikke mit indtryk, at de danske myndigheder sidder på hænderne," siger Vestager, som dog ikke vil kommentere på, hvordan man gør frem og tilbage, da der arbejdes på sagen i øjeblikket.
Kilde: Altinget, fredag