Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 27. januar 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 18 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 27. januar 2025

Aviser

EU i dagens aviser lørdag den 25. januar til mandag den 27. januar 2025



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: International kritik af Belarus' præsidentvalg: EU fastholder pres på Lukasjenko
Flere kilder rapporterer om det belarusiske præsidentvalg. Ifølge Ritzau anerkender hverken USA, EU eller Storbritannien Aleksandr Lukasjenko som Belarus' præsident. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtalte, at valget “ikke har nogen legitimitet”. Lukasjenko hævdede ved et pressemøde, at nogle kritikere har “valgt” fængsel eller eksil, og at ingen er blevet forhindret i at ytre sig i Belarus. Han sagde, at fængsel er for dem, “der åbner munden for meget for at sige det lige ud – dem, der har brudt loven”. EU har udtalt kritik af det nylige præsidentvalg i Belarus, hvor Lukasjenko ifølge en valgstedsmåling har opnået 87,6 procent af stemmerne. Valget er blevet stærkt kritiseret, og både FN og EU har udtalt, at der ikke kan være tale om et frit valg, da uafhængige medier ikke er tilladt i landet. 

Lizaveta Dubinka-Hushcha og Birgitte Beck Pristed skriver i deres debatindlæg på Altinget.dk om EU's rolle i forhold til valget i Belarus. De understreger, at Belarus er en påmindelse til Europa om tyranni og opfordrer EU til at fastholde presset på Lukasjenko-regimet. "Belarus er en påmindelse til Europa om, hvordan tyranni ser ud," skriver de. EU og Danmark har tidligere nægtet at anerkende Lukasjenko som præsident og har støttet det belarusiske civilsamfund. Europa-Parlamentet planlægger en resolution om ikke-anerkendelse af valget, og det er vigtigt at fastholde international opmærksomhed på regimets undertrykkelse. De opfordrer til fortsat støtte til det belarusiske folk i deres kamp for frihed og demokrati.

I Information analyserer Katrine Stevnhøj, ph.d. i østeuropastudier, det kommende præsidentvalg i Belarus, hvor Aleksandr Lukasjenko forventes genvalgt i et valg uden reelle oppositionskandidater. Valget beskrives som et politisk skuespil, der skal legitimere Lukasjenkos magt, mens landet fortsat undertrykker politisk uenighed. Sviatlana Tsikhanouskaja, fra sit eksil i Litauen, bemærker, at valget "minder endnu mindre om et frit og demokratisk valg end nogensinde før i Belarus". Europa-Parlamentet kritiserer valget som ufrit og fordømmer menneskerettighedskrænkelser i landet. Lukasjenko forsøger at imødekomme international kritik ved at invitere valgobservatører fra OSCE, men dette ses som en del af hans "maskespil". For at genoprette forholdet til Vesten kræves reelle politiske forandringer, men Lukasjenko forbliver Europas sidste diktator.

Kilder: Børsen, søndag; Altinget.dk, mandag; B.T., søndag; Politiken, søndag; Berlingske, søndag; Ekstra Bladet, søndag; Information, søndag; Jyllands-Posten, søndag, Kristeligt Dagblad, søndag


Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Ungarn under pres for at forlænge EU's sanktioner mod Rusland
Ifølge en artikel fra Ritzau er Ungarn under pres for at forlænge EU's sanktioner mod Rusland, som udløber den 31. januar, hvis der ikke opnås enighed blandt EU-landene. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, truer med at nedlægge veto mod forlængelsen, hvilket har skabt bekymring i Bruxelles. En højtstående EU-diplomat udtaler: "Vi arbejder på en forlængelse af sanktionerne mod Rusland. Vi ser ingen andre muligheder, end at det bliver forlænget i de kommende dage." Orbán kritiserer sanktionerne for at have skadet Ungarns økonomi og kræver, at EU presser Ukraine til at genoptage gastransit fra Rusland. EU-kommissær Dan Jørgensen arbejder på at gøre EU uafhængig af russisk energi, hvilket er i modstrid med Orbáns ønsker. Der er dog optimisme i Bruxelles for en løsning, der kan formilde Orbán.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag

Det digitale indre marked: EU-Kommissionen forsvarer store bøder mod amerikanske tech-giganter trods kritik fra Trump
Ifølge Ritzau forsvarer EU-Kommissionen de store bøder mod amerikanske tech-giganter som Google og Apple, efter kritik fra USA's præsident Trump, der mener, at EU behandler USA "meget uretfærdigt". Trump udtalte, at bøderne er "en form for beskatning" og opfordrede til at stoppe dem. EU-Kommissionens talsmand afviser kritikken og understreger, at bøderne ikke er en skat, men en konsekvens af, at virksomheder som Google udnytter deres dominerende markedsposition. "Vi har meget stærke regler, der beskytter vores borgere og virksomheder," udtaler talsmanden. EU-Domstolen skal snart behandle Googles anke af en bøde på over 4 mia. euro, udstedt under Margrethe Vestagers tid som konkurrencekommissær.

Debatindlægget diskuterer Europas manglende respons på den stigende indflydelse fra amerikanske tech-giganter, der støttes af Trump. Forfatteren fremhæver, hvordan tech-CEO'er som Elon Musk og Mark Zuckerberg udfordrer EU's reguleringer. "Elon Musk skriver åbent på X, at han støtter det tyske parti AfD," hvilket understreger hans EU-kritiske holdning. Artiklen argumenterer for, at EU må tage drastiske skridt for at beskytte europæiske værdier og suverænitet, herunder strengere regulering og investering i europæisk tech. Mette Frederiksen nævnes som en potentiel leder i denne kamp, der kan bruge Danmarks EU-formandskab til at samle modstand mod tech-giganterne og skabe sikre alternativer for europæiske borgere.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten diskuterer Le Gammeltoft Europas manglende respons på den stigende indflydelse fra amerikanske tech-giganter, der støttes af Trump. Forfatteren fremhæver, hvordan tech-CEO'er som Elon Musk og Mark Zuckerberg udfordrer EU's reguleringer. "Elon Musk skriver åbent på X, at han støtter det tyske parti AfD," hvilket understreger hans EU-kritiske holdning. Artiklen argumenterer for, at EU må tage drastiske skridt for at beskytte europæiske værdier og suverænitet, herunder strengere regulering og investering i europæisk tech. Mette Frederiksen nævnes som en potentiel leder i denne kamp, der kan bruge Danmarks EU-formandskab til at samle modstand mod tech-giganterne og skabe sikre alternativer for europæiske borgere.

I Børsen Helle Ib analyserer EU's udfordringer med at regulere tech-giganter. EU har udviklet redskaber til at tackle tech-giganternes ulige konkurrencefordele og deres indflydelse på sociale medier, men står over for politiske overvejelser om, hvorvidt de skal anvendes. "Den teknologi, der skulle frisætte os, er blevet et redskab til vores egen undertrykkelse," sagde Pedro Sánchez, hvilket understreger bekymringerne. EU-Kommissionen, under ledelse af Ursula von der Leyen, overvejer at sætte sager og bøder på pause, mens de vurderer konsekvenserne. Adam Moe Fejerskov bemærker, at EU står over for et "markant sammenstød" med USA, der ønsker at beskytte sine tech-virksomheder. EU's dilemma er at balancere mellem at beskytte demokratiske værdier og undgå afhængighed af amerikanske tech-giganter.

Kilder: Børsen, fredag; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 34; Politiken, lørdag, s. 7

Sikkerhedspolitik: EUMC overvejer militær tilstedeværelse i Grønland som supplement til amerikanske styrker
Ifølge Ritzau og Reuters overvejer formanden for EU's militære komité (EUMC), Robert Brieger, muligheden for at placere europæiske soldater i Grønland. Brieger udtaler, at det "vil give rigtig god mening" at overveje europæisk militær tilstedeværelse i Grønland, i tillæg til de amerikanske soldater, der allerede er der. Dette kræver dog en politisk beslutning. EUMC, som er det højeste militære organ i Det Europæiske Råd, fungerer som et rådgivende organ bestående af EU-medlemslandenes forsvarschefer. Brieger påpeger, at Grønlands strategiske placering og ressourcer er af interesse for både EU og USA, især i lyset af klimaforandringer og potentielle spændinger med Rusland og Kina.

Kilder: Ekstra Bladet, lørdag; Jyllands-Posten, søndag, s. 7; Politiken, lørdag, søndag; s. 2; Berlingske, lørdag; B.T., lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

 


Andre EU-historier

Økonomi: Von der Leyen: Europa skal tage ansvar for sin fremtid
I en leder i Børsen hylder Niels Lunde Ursula von der Leyens tale ved Davos-topmødet, hvor hun understregede nødvendigheden af, at Europa tager ansvar for sin egen fremtid. “For os europæere starter kapløbet hjemme hos os selv,” sagde formanden for EU-Kommissionen, og hun lovede at gøre Draghi-rapporten, der anbefaler store europæiske investeringer, til sit arbejdsprogram. Christine Lagarde, formand for ECB, fremhævede Europas “eksistentielle krise” og behovet for at styrke samarbejde og konkurrenceevne. Artiklen understreger, at Europa skal fokusere på et mere likvidt kapitalmarked, reducere bureaukrati og investere i vedvarende energi. Henrik Poulsen bemærkede, at Europa måske vil se tilbage og være taknemmelig for det wakeupcall, som Trump og Draghi har givet. Europas svar skal være unikt og ikke en kopi af andres.

Niels Lunde skriver i Børsen, at de udfordringer, som Europa står overfor, herunder Donald Trumps uforudsigelighed, Europas konkurrenceevne og behovet for nye ledelseskompetencer. Peter Stensgaard Mørch bemærker, at "det har været Trump all over i år," og understreger, at Trumps økonomiske politik kan skabe økonomisk usikkerhed. Henrik Poulsen fremhæver vigtigheden af tålmodighed og strategisk planlægning i lyset af Trumps pres. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har gjort Mario Draghis rapport til kommissionens arbejdsprogram, hvilket giver håb for Europas konkurrenceevne. Henrik Poulsen udtrykker optimisme og siger, "jeg har i mit 30-årige erhvervsliv aldrig tidligere oplevet politikere søge så meget dialog." Begge ledere understreger behovet for at styrke Europas grønne omstilling og teknologiske udvikling for at kunne konkurrere globalt.

Kilder: Børsen, lørdag, s,4,5; mandag, s. 24

Institutionelle anliggender: Orbán vil omforme EU i en nationalkonservativ retning
En artikel i Berlingske beskriver Viktor Orbáns ambitioner om at omforme EU i en mere nationalkonservativ retning. Orbán ser EU som "besat af et oligarki" og ønsker at "besejre Bruxelles" med støtte fra højrepopulistiske kræfter. Daniel Hegedüs fra German Marshall Fund advarer om, at "Europa - med meget høj hastighed - er på vej mod et punkt, hvor der er et alternativt flertal med det yderste højre på regeringsniveau." Artiklen fremhæver også Orbáns indflydelse i USA og hans forhold til Donald Trump. Hegedüs understreger, at EU's manglende handling over for højrepopulismen kan føre til politisk lammelse og en trussel mod den liberale verdensorden.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 10,11

Konkurrence: EU halter bagud i teknologikapløbet: Behov for strategiskifte
Laura Klitgaard, formand for ingeniørforeningen IDA, skriver i et debatindlæg i Børsen om EU's udfordringer med at følge med i den globale teknologiske udvikling. Ifølge Australian Strategic Policy Institute dominerer Kina 57 ud af 64 ledende teknologier, mens EU ikke er i toppen af nogen. Dette skaber afhængighed af udenlandske magter. Klitgaard fremhæver behovet for et europæisk strategiskifte, og citerer udenrigsminister Lars Løkke: "Det er svært at forblive en vinder i en taberregion." EU skal investere 800 mia. euro mere årligt, og fælles europæisk gæld kan blive nødvendig. Offentlige og private investeringer skal aktiveres, og Danmark kan spille en rolle med sin pensionsformue. Der er også behov for at øge forskningsinvesteringer og sikre de rette kompetencer, især inden for STEM, for at EU kan lykkes med den grønne og digitale omstilling.

Kilder: Børsen, fredag

Arbejdsmarkedspolitik: Modernisering af den danske model skal forhindre social dumping
Jane Heitmanns debatindlæg i Børsen diskuterer behovet for at modernisere den danske model for at forhindre social dumping. Krifa støtter en lovbestemt mindsteløn som et værn mod social dumping, men afviser, at dette underminerer den danske model. Heitmann kritiserer Henning Overgaard fra 3F for at misrepræsentere Krifas holdning. EU-domstolens foreløbige godkendelse af den danske regerings ønske om at annullere EU's mindstelønsdirektiv fremhæves som en intern trussel mod modellen. “En god dag for danske chauffører, danske vognmænd og dansk transport,” sagde Jan Villadsen fra 3F Transport om en tidligere mindstelønsaftale. Heitmann understreger, at den danske model er blevet en mindretalsmodel, og Krifa er klar til at deltage i dens fornyelse.

Kilder: Børsen, fredag

Klima: Atomkraft kan blive Danmarks næste skridt mod bæredygtighed
I en artikel i Berlingske argumenterer Jens Martin Skibsted for, at atomkraft kan blive Danmarks næste store skridt mod en bæredygtig fremtid. Han fremhæver, at atomkraft kan sikre energi- og geopolitisk uafhængighed i en verden, hvor energiforsyning bruges som et politisk våben. Skibsted understreger, at EU og initiativer som JEDI kan styrke Danmarks innovationskraft og strategiske uafhængighed. Han påpeger, at EU-Kommissionens inkludering af atomkraft i den grønne taksonomi viser teknologiens betydning som en bæredygtig investering. "Mario Draghis rapport har også åbnet de andre europæeres øjne for vigtigheden af at styrke Europas teknologiske og strategiske uafhængighed," skriver Skibsted. Han opfordrer Danmark til at tage lederskab og udnytte atomkraftens potentiale til at forme fremtiden.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: EU's rolle i fredsforhandlinger og Gaza's udfordringer efter våbenhvilen
I en analyse i Information skriver Stig Dalager om den komplekse situation mellem Israel og palæstinenserne og behovet for en ny generation af ledere, der er villige til dialog. Forfatteren understreger, at EU har en unik mulighed for at spille en selvstændig rolle som politisk, moralsk og økonomisk støttepunkt i fredsforhandlingerne. Artiklen fremhæver, at EU kan bidrage med soldater til at sikre en fredsaftales demarkationslinjer. "EU har muligheden for endelig at spille en selvstændig rolle som et politisk, moralsk og økonomisk støttepunkt for fredsforhandlinger," understreges det. Artiklen opfordrer til, at EU og det internationale samfund tager en aktiv rolle i at fremme fredsprocessen, og at der er behov for moralske fremskridt i lyset af de mange væbnede konflikter verden over.

 

Gunnar Willum, Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, analyserer situationen i Gaza efter våbenhvilen mellem Israel og Hamas. Ahmad al-Masri, en universitetslektor fra Gaza, udtrykker håb om genopbygning trods ødelæggelserne. Han bemærker, at selvom mange kritiserer Hamas for krigen, støtter flere stadig gruppen. "Hamas er stadig populære. Det kan vi ikke benægte," siger Ahmad al-Masri. Hamas' fortsatte magt er en hindring for international genopbygning, da mange donorer ikke vil samarbejde med en organisation, der er stemplet som en terrorgruppe af både USA og EU. Ifølge Ahmad er der behov for nye magthavere i Gaza for at sikre genopbygning og international støtte.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8; Information, søndag

Konkurrence: Simone Skovshoved: Statsstøtte løser ikke Europas konkurrenceevneproblemer
Simone Skovshoved argumenterer i en meningsartikel i Børsen imod statsstøtte som en løsning på Europas konkurrenceevneproblemer. Tysklands kansler Olaf Scholz og tidligere ECB-præsident Mario Draghi foreslår statsstøtte og fælles gæld, men forfatteren mener, at disse tiltag ikke vil løse Europas udfordringer. Artiklen fremhæver, at mens USA og Kina fremmer innovation og startups, hæmmes europæiske startups af bureaukrati og fragmenterede regler. "Statsstøtte er økonomiens svar på at tisse i bukserne på en iskold vinterdag," hvilket understreger ineffektiviteten og de langsigtede skader ved statsstøtte. Forfatteren advarer mod fælles gæld, som vil belaste økonomisk ansvarlige lande som Danmark, og opfordrer i stedet til at fokusere på innovation og et stærkt marked for at styrke EU's konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, mandag, s. 23

Udenrigspolitik: Litauisk EU-parlamentariker roser Danmark for kritik af Norges støtte til Ukraine
Ifølge Politiken har den litauiske EU-parlamentariker Petras Austrevicius rost Danmark for at kritisere Norge for deres begrænsede støtte til Ukraine. Austrevicius, der sidder i EU-Parlamentets forsvars- og udenrigskomité, mener, at Norge kunne bidrage mere, især i lyset af deres store gasindtægter. Han foreslår, at Norge opretter en militær lånefond for allierede. "Det er nu, vi skal handle, og jeg mener, at det går for langsomt i EU," udtaler Austrevicius. Debatten er blevet intensiveret af, at Norge har opnået betydelige gasprofitter, men alligevel yder mindre støtte til Ukraine sammenlignet med andre lande. EU-landene diskuterer i øjeblikket, hvordan man kan finansiere en øget investering i Europas forsvar, og Austrevicius opfordrer til en dialog med Norge for at øge deres bidrag.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Louise Holck: Øget antisemitisme kræver en stærkere indsats i Danmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten fremhæver Louise Holck den stigende antisemitisme i Danmark og behovet for en stærkere indsats mod denne form for had. Efter Hamas' angreb i Israel i oktober 2023 er antisemitismen steget, og der er registreret 261 hadforbrydelser mod jøder i Danmark. EU's Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA) rapporterer, at 93% af danske jøder har oplevet antisemitisme det seneste år. Regeringen har lanceret en handlingsplan mod antisemitisme, men der er behov for permanente og sammenhængende initiativer. "Antisemitisme bekæmpes ikke på en uge, en måned eller et år," understreges det. Der opfordres til øget fokus på uddannelse og oplysning samt en mere systematisk håndhævelse af regler mod hadtale, især online. Samfundet opfordres til at stå sammen i kampen mod antisemitisme for at sikre et demokratisk og inkluderende Danmark.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Institutionelle anliggender: Mindet om Holocaust truet af politiske kampe 80 år efter Auschwitz' befrielse
En artikel i Kristeligt Dagblad diskuterer, hvordan mindet om Holocaust trues af politiske kampe 80 år efter befrielsen af Auschwitz. Leon Weintraub, en overlevende fra Auschwitz, udtrykker bekymring over, hvordan højreekstreme partier som AfD i Tyskland bagatelliserer Holocaust. Weintraub siger: "Erfaringen fra holocaust viser, at verden allerede i 1930'erne vendte det blinde øje til." EU-politikeren Maximillian Krah har også bagatelliseret nazisternes forbrydelser. En undersøgelse viser, at mange i vestlige lande mener, at et nyt folkemord mod jøder kan ske. Claims Conference advarer om, at Holocausts historie risikerer at blive glemt, når de overlevende forsvinder. Ifølge en artikel i Jyllands-Posten markerer Auschwitz 80-årsdagen for befrielsen med deltagelse af kongelige og ministre fra mange lande. Auschwitz, der nu er et museum, symboliserer Holocaust, hvor nazisterne dræbte 6 millioner jøder, heraf 1 million i Auschwitz og Birkenau. EU's rolle i denne kontekst er ikke direkte nævnt, men den internationale Krigsforbryderdomstol (ICC), som mange EU-lande er en del af, har udstedt en arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu for krigsforbrydelser i Gaza. Polens statsminister Donald Tusk udtalte: "Netanyahu kan komme til Auschwitz på 80-årsdagen uden at frygte en anholdelse." Israel vil i stedet blive repræsenteret af undervisningsminister Yoav Kisch.

Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1,5; Jyllands-Posten, søndag, s. 16

Udenrigspolitik: Dansk Erhverv opfordrer til stærkere EU-UK samarbejde for at stå imod USA
Ifølge en artikel fra Ritzau opfordrer Dansk Erhverv til, at EU og den danske regering styrker samarbejdet med Storbritannien for at stå stærkere over for USA, især efter Donald Trumps genindsættelse som præsident og hans trusler om told på europæiske varer. Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, udtaler: "Hvis vi får Storbritannien med igen og får givet brexit-aftalen et kritisk serviceeftersyn, så de kommer med ind igen som handelsnation, bliver vi stærkere." Mikkelsen, tidligere fortaler for at straffe briterne efter brexit, mener nu, at en ny verdensorden kræver et tættere EU-UK samarbejde. Dette ønske er også inspireret af Draghi-rapporten, som fremhæver behovet for investeringer i EU for at konkurrere med USA og Kina. Dansk Erhverv håber, at Danmark kan tage initiativ til dette, når landet overtager EU-formandskabet.

Kilder: Børsen, lørdag, B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Udenrigspolitik: EU-landene overvejer gradvis ophævelse af sanktioner mod Syrien efter Assads fald
Ifølge Ritzau er EU-landene på vej mod en gradvis ophævelse af sanktioner mod Syrien efter Assad-styrets fald. EU's udenrigsministre mødes i Bruxelles for at diskutere sagen. En højtstående EU-diplomat udtaler, at "det er tid til at ændre forholdet til Syrien," da Assad tidligere blev betragtet som den største hindring for stabilisering. Selvom der er håb om en afslutning på den langvarige borgerkrig, er der stadig usikkerhed omkring den nye syriske regering, især da Hayat Tahrir al-Sham (HTS) står på EU's terrorliste. EU planlægger at anvende en "snap back-mekanisme" for hurtigt at kunne genetablere sanktioner, hvis nødvendigt. Sanktioner mod Assad-styrets medlemmer og våbenleverancer vil fortsat opretholdes. EU ønsker at sende et stærkt politisk signal om rehabilitering og genopbygning af Syrien.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Sundhed: Salvini støtter Trumps beslutning om at forlade WHO og opfordrer Italien til at følge trop
Ifølge en artikel fra Politico har Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, udtrykt støtte til Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af WHO. Salvini mener, at Italien også bør forlade WHO og i stedet bruge midlerne til at støtte landets egne sundhedssystemer. EU-Kommissionen har reageret på Trumps udmelding med bekymring. Eva Hrncirova, talsperson for EU-Kommissionen, udtalte på et pressemøde i Bruxelles, at "det kan få betydning for evnen til at give globale modsvar på kommende epidemier, hvis USA trækker sig fra WHO." EU-Kommissionen håber, at USA vil overveje konsekvenserne, inden en formel tilbagetrækning finder sted.

Kilder: B.T., fredag, Jyllands-Posten, fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Migration: Friedrich Merz presser EU for ændring af asylpolitik og grænsebeskyttelse
Ifølge en artikel fra Ritzau har Tysklands oppositionsleder, Friedrich Merz fra CDU, foreslået at lukke Tysklands grænser for alle "illegale immigranter", hvilket lægger pres på EU for at ændre sin asylpolitik. Merz kritiserer de nuværende EU-regler som dysfunktionelle og ønsker en grundlæggende ændring. Danmark, Holland og Italien arbejder allerede på at samle EU-lande bag stramninger af asylpolitikken. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er involveret i drøftelser forud for EU-topmøder. Lykke Friis fra Tænketanken Europa siger: "Så vil EU-Kommissionen blive nødt til at se på det. Det vil blive en del af dagsordenen." Merz' udtalelser kommer i kølvandet på en voldelig hændelse i Tyskland.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Det digitale indre marked: EU's AI Act træder i kraft mens USA under Trump favoriserer teknologiudvikling
Ifølge en artikel i Information har EU implementeret en omfattende regulering af kunstig intelligens, kendt som AI Act, som trådte i kraft i august 2024. Dette står i kontrast til USA, hvor præsident Trump har ophævet tidligere restriktioner for AI-udvikling, hvilket har skabt et lovgivningsmiljø, der favoriserer teknologivirksomheder. Trump har udtalt, at "Vi vil gøre det så let som muligt for dem," hvilket understreger hans teknologivenlige tilgang. EU's regulering sigter mod at adressere etiske og miljømæssige risici, mens USA fokuserer på at styrke sin AI-overlegenhed i forhold til Kina og Europa.

Kilder: Information, søndag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
27. januar 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark