EU i dagens aviser mandag den 27. oktober 2025

EU i dagens aviser lørdag den 25. oktober til mandag den 27. oktober 2025

Dagens EU-tophistorier

Nabopolitik: EU-topmøde uden aftale om lån til Ukraine fra indefrosne russiske midler
Ritzau skriver, at EU-topmødet i Bruxelles drøftede muligheden for et erstatningslån til Ukraine fra indefrosne russiske midler. Ursula von der Leyen udtalte, at "EU-Kommissionen vil arbejde videre med at undersøge muligheden for et erstatningslån til Ukraine." EU's præsident, António Costa, nævnte, at den "endelige beslutning" om lånet vil blive truffet på et EU-topmøde i december. Diskussionerne var intense, og referencen til lånet blev fjernet fra topmødets konklusioner. Ritzau skriver, at den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj er i London for at mødes med europæiske ledere, herunder Mette Frederiksen, for at diskutere militær hjælp til Ukraine. Koalitionen af Villige, primært europæiske lande, drøfter sikkerhedsgarantier for Ukraine. Ursula von der Leyen udtalte, at "EU-Kommissionen vil arbejde videre med at undersøge muligheden for et erstatningslån til Ukraine taget fra de indefrosne russiske midler." Den endelige beslutning forventes på EU-topmødet i december. Politiken skriver, at det belgiske modstand mod at bruge indefrosne russiske midler til lån til Ukraine skabte spændinger på EU-topmødet i Bruxelles. Belgien, med Bart de Wever i spidsen, krævede, at alle EU-lande deler risikoen ved lånet. De Wever advarede: "Medlemslandene skal forstå, at hvis de tager Putins penge, vil han tage vores penge tilbage." EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede, at der ikke er andre låneforslag på bordet, og at EU vil arbejde videre med tekniske detaljer.

I en analyse i Politiken skriver Noa Redington, at støtten til Ukraine fra Danmark er begyndt at falde, hvilket kan forstås i lyset af krigstræthed og økonomiske overvejelser. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti har kritiseret den økonomiske støtte og udtalt: "Vesten har uden tvivl en rolle at spille, men vi skal samtidig erkende, at vi ikke kan fortsætte med at hælde milliarder af euro i en krig uden ende." Artiklen fremhæver, at den danske støtte til Ukraine er et politisk signaturprojekt for statsminister Mette Frederiksen, men at den nu er under pres.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at Belgien blokerer for EU's beslutning om at bruge indefrosne russiske midler som sikkerhed for et lån til Ukraine. Belgien, anført af premierminister Bart De Wever, kræver garantier for fælles risikodeling blandt EU-lande. De Wever udtaler: "Jeg vil gerne se det juridiske grundlag for en sådan beslutning." Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, erkender, at der er komplekse punkter, der kræver yderligere afklaring. EU's manglende beslutning er en skuffelse for Ukraine.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Thomas Johannes Erichsen, at EU fortsat forhandler om at frigøre de indefrosne russiske milliarder i europæiske banker for at hjælpe Ukraine. Artiklen diskuterer, hvordan "selv Trump har mistet tålmodigheden med Putin og sanktionerer omsider Rusland." Forfatteren kritiserer Dansk Folkepartis modstand mod støtte til Ukraine og argumenterer for, at eftergivenhed over for Rusland kan udnyttes. Artiklen fremhæver vigtigheden af at stå fast i støtten til Ukraine for at modvirke russisk aggression.

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at EU's ledere kæmper for at overbevise Belgien om at frigive indefrosne russiske midler til et milliardlån til Ukraine. Belgien, ledet af premierminister Bart De Wever, er tilbageholdende på grund af risikoen for russiske krav om tilbagebetaling. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forsikrer, at der arbejdes på løsninger: “Vi havde en god diskussion, der gav os mulighed for at identificere de punkter, som vi stadig har brug for at afklare.” Diskussionen fortsætter, da enighed blandt alle EU-lande er nødvendig.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, at EU's plan om at bruge indefrosne russiske midler til at finansiere et lån til Ukraine er blevet blokeret, primært på grund af Belgiens modstand. Belgien frygter sagsanlæg fra Rusland og kræver garantier. Bart De Wever sagde: "EU-landenes ledere bliver nødt til at forstå, at hvis vi tager Putins penge, så tager han vores penge." EU-Kommissionen arbejder videre med planen, men usikkerheden kan føre til økonomisk kollaps i Ukraine, hvilket vil øge presset på EU-landene, herunder Danmark.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 4,5; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag, lørdag, s. 14,15; mandag, s. 30; Ekstra Bladet, fredag; Børsen, fredag; Politiken, lørdag, s. 4,13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU vedtager 19. sanktionspakke mod Rusland rettet mod olie og gas
Ritzau/AFP skriver, at EU har vedtaget sin 19. sanktionspakke mod Rusland, som primært retter sig mod olie- og gassektoren. Dette sker samtidig med, at USA også har indført sanktioner mod Rusland. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kalder sanktionerne "et stærkt og meget tiltrængt signal om, at aggression ikke vil forblive ubesvaret". Donald Trump udtaler, at han ikke vil mødes med Putin, medmindre der er udsigt til en aftale om at afslutte krigen i Ukraine.

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, at EU står over for en udfordring i forhold til at forsvare sig selv, da det først vil være fuldt forberedt om fem år ifølge forsvarsplanen 'Readiness 2030'. Jarlner diskuterer, om Donald Trumps sanktioner mod russiske olieselskaber kan være en fordel for Europa, da de kan kvæle Ruslands krigsøkonomi uden direkte konfrontation. Anders Puck Nielsen bemærker, at "risikoen for en krig mellem Rusland og Europa vokser, jo længere Ukrainekrigen trækker ud".

I en analyse i Berlingske skriver Emil Rottbøll, at de nye sanktioner fra USA og EU mod russisk olie rammer Rusland hårdt. Putin reagerede hurtigt og usædvanligt, hvilket viser, at sanktionerne rammer et ømt punkt. EU's sanktioner er en del af en strategi for at ramme Putin økonomisk uden at skade verdensøkonomien for meget. Jamie Smith fra Financial Times bemærker, at "der er langt mere olie på markedet, end der var under Biden," hvilket gør sanktionerne mere effektive. Sanktionerne kan dog gavne Putin, hvis de ikke følges op af sekundære sanktioner.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag; Politiken, søndag, s. 2

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: PKK trækker styrker ud af Tyrkiet – kræver juridisk ramme for fredsproces
Ritzau skriver, at PKK trækker sine styrker ud af Tyrkiet og kræver juridiske skridt for at beskytte fredsprocessen. PKK ønsker, at Tyrkiet tillader deres deltagelse i det politiske liv. Både EU og USA anser PKK som en terrororganisation. En parlamentarisk kommission i Tyrkiet forbereder juridiske rammer for fredsprocessen. PKK's leder, Abdullah Öcalan, har opfordret til at stoppe den væbnede kamp. "Vi implementerer tilbagetrækningen af alle vores styrker i Tyrkiet," lyder det fra PKK.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Politiken, søndag; Jyllands-Posten, søndag

Interne anliggender: Catherine Connolly valgt som ny præsident i Irland
Ritzau/AFP skriver, at Catherine Connolly er valgt som ny præsident i Irland med støtte fra venstrefløjen og Sinn Fein. Connolly, kendt som EU-skeptiker, har udtrykt bekymring over Irlands og EU's stigende militærudgifter. "Det ser ud til at være overvejende sandsynligt, at Catherine Connolly bliver valgt," udtaler undervisningsminister James Lawless fra Fianna Fáil. Valget har været præget af lav valgdeltagelse og mange ugyldige stemmer, hvilket afspejler vælgernes utilfredshed med kandidaterne.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag; Politiken, lørdag

Det digitale indre marked: EU’s chatkontrol møder massiv kritik – Danmark fortsætter forhandlinger
I en analyse på Altinget.dk skriver Grit Munk, at EU's forslag om chatkontrol, også kendt som CSA-forordningen, møder massiv kritik, da det underminerer privatlivets fred og sikkerhed i det digitale samfund. "Postbuddet" (for eksempel WhatsApp) skal læse (scanne) brevet igennem før det kan puttes i den lukkede kurvet (krypteres) og sendes, forklarer professor Kaj Grønbæk. Forslaget er trukket tilbage, da Tyskland ikke støtter det, men det danske formandskab fortsætter forhandlingerne. Over 800 forskere og mange borgere har kritiseret forslaget for at skabe unødig sårbarhed.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Carsten Schürmann og Jari Kickbusch, at Tysklands afvisning af CSA-forordningen, også kendt som Chat Control, ikke har slukket EU's politiske ønske om masseovervågning. "Det politiske ønske om masseovervågning er dog langtfra dødt," skriver forfatteren. EU står over for udfordringer i cyberspace, hvor kriminalitet som børneporno, narko- og menneskehandel samt misinformation truer sikkerheden. Forfatteren opfordrer til en diskussion om balancen mellem privatliv og sikkerhed samt udvikling af nye digitale værktøjer til kriminalitetsbekæmpelse.

Kilder: Altinget.dk, mandag; Jyllands-Posten, mandag, s. 27

Finansielle anliggender: Økonomer: ECB fastholder rente på 2% til slutningen af 2027
Børsen skriver, at et panel af økonomer forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fastholde renten på 2% indtil slutningen af 2027. Økonomerne forudser, at ECB's præsident Christine Lagarde vil gentage budskabet om, at ECB er i en god position. Lagarde og vicepræsident Luis de Guindos er tilfredse med inflationens udvikling, som nærmer sig målet på 2%, og EU's modstandsdygtighed over for amerikanske toldchok. Swedbanks cheføkonom, Nerijus Maciulis, siger: "Inflationen holder sig på målsætningen."

Kilder: Børsen, lørdag, s. 2

Klima: Hedegaard: EU skal stå fast over for USA i klimaforhandlinger
I en kommentar i Altinget.dk skriver Connie Hedegaard, at EU skal lære at sige fra over for USA's pres i internationale klimaforhandlinger. "Især vil EU gerne tro, at 'de andre' efterhånden fatter alvoren," skriver Hedegaard, og påpeger, at EU blev splittet under forhandlingerne i FN's søfartsorganisation, hvor Grækenland og Cypern undlod at stemme. Hun kritiserer USA's åbenlyse afpresning og opfordrer EU til at forberede sig på at stå sammen mod presset fra Trump, klimaets "spoiler in chief".

Kilder: Altinget.dk, mandag

Sikkerhedspolitik: Ungarn under mistanke: EU-kommissær Várhelyi i spionage­sag
Politiken skriver, at Ungarn er anklaget for spionage mod EU, hvilket har sat fokus på den ungarske EU-kommissær Olivér Várhelyi. Skandalen er alvorlig for både EU og Ungarn, da den involverer forsøg på at rekruttere EU-ansatte til spionage. Budgetkommissær Piotr Serafin udtalte: "Vi er klar over, at EU's institutioner er et begæret mål for fremmede enheder." EU-Kommissionen har iværksat en intern undersøgelse, mens Várhelyi afviser kendskab til rekrutteringsforsøg.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 13

Institutionelle anliggender: EU-kommissærers travle møde-uge: Besøg i København, Stockholm, Rumænien, Bruxelles og Kanada
Altinget.dk skriver, at flere europæiske møder finder sted i denne uge. EU-kommissær Jessicka Rosvall skal mødes med direktørerne for Grundfos og Carlsberg i København, mens EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen skal mødes med Sveriges statsminister Ulf Kristersson i Stockholm. EU-kommissær Dan Jørgensen skal besøge Rumænien, mens EU-kommissær Andrius Kubilius skal mødes med Anders Fogh Rasmussen i Bruxelles. Senere på ugen vil Rosvall repræsentere EU ved G7-landenes møde i Canada.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Institutionelle anliggender: Kronik: EU-bureaukrati hæmmer grøn omstilling og konkurrenceevne
I en kronik i Børsen skriver Anne H. Steffensen, at EU's bureaukrati hæmmer effektiv beslutningstagning, især inden for grøn omstilling. Hun fremhæver, at "vi bliver simpelthen nødt til at gøre EU mere smidigt, så vi ikke skyder os selv i foden, når de gode intentioner bliver kværnet til pulver i EU-maskinen." Steffensen kritiserer de langsomme processer i EU, som svækker Europas konkurrenceevne, især i forhold til Kina og USA, og understreger behovet for at reducere afhængigheden af eksterne aktører.

Kilder: Børsen, lørdag, s. 9

Økonomi: Danske erhvervsledere kritiserer EU for manglende konkurrencefremme
Jyllands-Posten skriver, at danske erhvervsledere, herunder Novo Nordisk og Mærsk, udtrykker frustration over EU's manglende fremskridt med at styrke konkurrenceevnen. Kampagnen, iværksat af Dansk Industri, fremhæver, at kun 11% af Draghi-rapportens anbefalinger er implementeret. Vincent Clerc fra Mærsk udtaler: "For at få succes skal vi vende dagens ulemper ved at være first-mover til varige fordele." EU-Parlamentets manglende enighed om regelforenkling skaber frustration, og erhvervsminister Morten Bødskov ser regelforenkling som en topprioritet.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Sikkerhedspolitik: Bosse: Danmark skal bruge formandskabet til at styrke EU’s forsvar
I en kronik på Altinget.dk skriver Stine Bosse, at "Danmarks formandskab er en chance for at vise, at Europa kan stå sammen og tage ansvar." Bosse argumenterer for, at Europa ikke længere kan overlade sin sikkerhed til andre og understreger vigtigheden af, at EU-medlemslandene tager større ansvar for fælles forsvar. Hun fremhæver, at Danmark kan bruge sit EU-formandskab til at fremme en mere smidig og tidssvarende forsvarspolitik, der kan styrke EU's forsvarsparathed og sikre, at investeringer omsættes til konkret kapacitet.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Migration: Vreden over migration stiger i Europa – ikke kun fra højrefløjen
Ifølge Kristeligt Dagblad vokser vreden over migration i Europa, og det er ikke kun fra højrefløjen. EU's institutioner er under pres for at håndtere den ukontrollerede indvandring. Daniel Thym, professor ved Konstanz Universitet, siger: "Regeringerne må derfor hurtigst muligt gennemføre en drastisk forenkling af asyllovgivningen." Marlene Wind fra Københavns Universitet påpeger, at problemerne med integration er blevet mere synlige, hvilket skaber frustration blandt europæere. Frontex rapporterer et fald i irregulær migration, men utilfredsheden er stadig udbredt.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1

Grundlæggende rettigheder: EU’s forslag mod hadsk tale kritiseres for at true ytringsfriheden
I en analyse i Berlingske skriver Jacob Mchangama, at EU's forslag om at stramme lovgivningen mod hadsk tale og racisme kan minde om autoritære tendenser, som dem Trump-administrationen foreslog. "Der er god grund til at frygte, at dette forslag vil blive modtaget med kyshånd i Bruxelles," skriver Mchangama. Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet støtter at gøre hadsk tale til en "EU-forbrydelse," hvilket kan begrænse ytringsfriheden og bruges mod politiske modstandere. Mchangama kritiserer, at grundlæggende rettigheder bruges til at beskytte magthaverne mod borgerne.

Kilder: Berlingske, søndag

Fiskeripolitik: Debat: Dansk EU-formandskab skal redde Østersøen fra kollaps
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Kaare Manniche Ebert, Morten Rosenvold Villadsen og Thomas Kirk Sørensen, at det danske EU-formandskab giver Jacob Jensen en unik mulighed for at redde Østersøen fra kollaps. De argumenterer for, at EU's fiskeriministre skal vælge en ny kurs baseret på forsigtighedsprincippet. "Den største trussel mod fremtidens fiskeri er ikke lavere kvoter i dag – det er manglende fisk i morgen," skriver de. De opfordrer til at følge EU-Kommissionens forslag om at fastholde eller sænke kvoterne for sild og brisling.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Socialpolitik: Kommentar: EU skal løse boligkrisen med fælles indsats og Housing Task Force
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Lars Petersson, at Europas boligkrise kræver en fælles europæisk indsats, og at EU-Kommissionen og EU-kommissær Dan Jørgensen, har etableret en Housing Task Force for at fremme en helhedsorienteret tilgang til boligrenovering. "Fokus blev flyttet fra teknik til mennesker," skriver forfatteren, og understreger vigtigheden af EU's kommende Affordable Housing Plan. Planen skal levere løsninger, da 85% af bygningerne i 2050 allerede eksisterer i dag, og kun 1% renoveres årligt.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16

Sundhed: Debat: EU og Danmark skal tage større ansvar i kampen mod hiv
I et debatindlæg i Altinget skriver Rikke Nagell, at EU og Danmark skal tage større ansvar i kampen mod hiv, især i lyset af USA's nedskæringer. "Ingen kan fylde hullet efter USA, hvis vi forsøger at gøre det alene – heller ikke Gates Fonden og andre private donorer," skriver Nagell. Hun understreger, at EU som en af de vigtigste partnere i Den Globale Fond bør bidrage med mindst 800 millioner euro. Nagell opfordrer til, at Danmark som EU-formandsland presser på for øget støtte til de mest udsatte grupper.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Industri: Grækenland kan hjælpe EU med at reducere afhængighed af kinesisk gallium
Berlingske skriver, at Grækenland kan spille en central rolle i at reducere EUs afhængighed af Kina ved at producere gallium, et kritisk mineral til elektronik og militært udstyr. Kina har siden december 2024 blokeret for eksport af gallium, hvilket har skabt mangel. Fra 2028 forventer det græske selskab Metlen at producere 50 tons gallium årligt. Gallium er på EUs liste over kritiske råmaterialer. "Metlen går også efter at øge sine aktiviteter inden for scandium og germanium," hvilket understreger EUs fokus på råmaterialer.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 8