EU i dagens aviser mandag den 28. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Lækkede dokumenter afslører dyb uenighed mellem USA og Europa om fredsaftale i Ukraine
Ifølge Børsen afslører to lækkede dokumenter store uenigheder mellem USA og Europa om en fredsaftale i Ukraine. USA foreslår, at Ukraine afgiver 20% af sit territorium til Rusland, mens Europa og Ukraine afviser dette. EU insisterer på en våbenhvile før territoriale diskussioner. Europa kræver, at Ukraine får fuld militær frihed og stærkere sikkerhedsgarantier end USA's forslag. Sanktioner mod Rusland skal kun lettes gradvist, og Rusland skal betale krigsskadeerstatning. EU vurderer, at "først skal der landes en våbenhvile". Ifølge en artikel i B.T. vil USA's præsident, Donald Trump, i en fredsaftale med Rusland, at Ukraine kan forfølge medlemskab af EU, men ikke NATO. Reuters har fået fat i et udkast, der foreslår, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium, og at Krim-halvøen bliver russisk. USA vil anerkende russisk kontrol over flere regioner, mens Ukraine får territorium i Kharkiv. "Ukraine skal genopbygges fuldt ud," står der i dokumentet. Samtlige sanktioner mod Rusland siden 2014 skal fjernes. Ifølge Jyllands-Posten har Donald Trump under pavens begravelse i Rom haft korte møder med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa. Det er første gang, Trump har talt med EU's topfolk siden sin tiltrædelse. En talsmand fra EU-Kommissionen udtaler, at von der Leyen og Trump har aftalt at mødes igen. Trump udtrykte tvivl om Putins vilje til at afslutte krigen i Ukraine og sagde: "Det får mig til at tænke, at han måske ikke ønsker at stoppe krigen." Ifølge Ritzau var der stor diplomatisk aktivitet i Vatikanet under pave Frans' begravelse, hvor bl.a. Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj mødtes for at drøfte fred. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen udtrykte sin respekt for den afdøde pave og sagde: "Pave Frans byggede broer. Må vi gå på dem." Von der Leyen planlagde også et møde med Zelenskyj efter ceremonien. Begravelsen blev en platform for diplomatiske samtaler blandt verdensledere, herunder diskussioner om Trumps toldsatser. Ifølge Jyllands-Posten er der store forskelle mellem USA's og Europas tilgang til en våbenhvile i Ukraine. USA's forslag, som inkluderer anerkendelse af Krim som russisk, møder modstand fra Ukraine og Europa. Joh Lough fra Chatham House udtaler: "Ukraine har brug for al den hjælp, det kan få fra sine europæiske allierede." Europa og Ukraine har fremlagt et modforslag, der kræver en komplet våbenhvile og amerikansk involvering i sikkerhedsgarantier. Risikoen for at miste forbindelsen til USA er stor, hvis Europa ikke kan overbevise Trump om en varig fredsløsning. Ifølge Berlingske overvejer Storbritannien at droppe Coalition of the Willing, en europæisk sikkerhedsgaranti til Ukraine, på grund af for stor risiko og manglende ressourcer. EU's rolle som geopolitisk aktør er blevet udfordret, og Mark Galeotti udtaler: "Vi må acceptere, at EU er en rigtig dygtig aktør, når det kommer til handelspolitik. Men trods alle forsøgene er EU bare ikke et geopolitisk organ." Uden amerikansk støtte kan Ukraine blive presset til at acceptere territoriale tab.

I en leder i Børsen analyserer Bjarne Corydon, hvordan pavens begravelse i Rom blev en scene for diplomatiske interaktioner, der kunne indikere en ændring i Donald Trumps holdning til Ukraine-konflikten. Trump blev set i samtale med Ukraines præsident Zelenskyj, der beskrev mødet som "potentielt historisk". Trump mødtes også høfligt med EU-Kommissionens leder, Ursula von der Leyen, hvilket markerer en ændring i hans tidligere ignorering af EU. Artiklen understreger, at selvom der er håb om en ændring i Trumps politik, er det vigtigt at forberede sig på en mere udfordrende verdensorden, da Trumps grundlæggende holdninger sandsynligvis ikke har ændret sig.

Gunnar Willum skriver i sin analyse i Berlingske om Trumps kontroversielle fredsplan for Ukraine, som mange kritikere anser for at være til fordel for Rusland. Planen, der blev præsenteret af Trumps udsending, Steve Witkoff, kræver, at Ukraine accepterer russisk kontrol over Krim og andre regioner uden kompensation eller sikkerhedsgarantier fra USA. Putin afviste dog at underskrive aftalen, hvilket ifølge Willum kan være en strategisk manøvre for at fremstå som den fredssøgende part. »Under gårsdagens samtale med Trumps udsending, Witkoff, gentog Putin, at Rusland er klar til at genoptage forhandlingsprocessen med Ukraine uden nogen betingelser,« sagde Dmitrij Peskov.

I en leder i Berlingske diskuterer Tom Jensen Trumps forsøg på at indgå en fredsaftale med Rusland, der favoriserer russiske interesser på bekostning af Ukraine. Aftalen indebærer muligvis anerkendelse af Krim som russisk og kan føre til, at Ukraine mister territorium. Artiklen advarer om, at denne aftale ville belønne Rusland for aggression og svigte Ukraine. Der er bekymring for, at USA's støtte til Ukraine kan svækkes, hvilket ville kræve, at EU og Europa træder til med støtte. "Det er derfor nødvendigt at slå fast, at USA og Rusland, Trump og Putin, muligvis godt kan nå til enighed om en såkaldt 'fredsplan', begge lande kan støtte." Artiklen opfordrer EU til at forberede sig på at støtte Ukraine, hvis USA trækker sig.

I en analyse i Politiken diskuterer Karin Axelsson de lækkede dokumenter, der afslører en kløft mellem USA og Europa vedrørende en fredsløsning i Ukraine. Trump ønsker en hurtig afslutning på krigen, men europæerne og Ukraine er uenige i hans tilgang. Ifølge dokumenterne foreslår USA, at Ukraine accepterer russisk kontrol over Krim og andre områder, mens Europa kræver, at sanktioner mod Rusland kun ophæves gradvist. Europæerne insisterer på, at USA skal deltage i sikkerhedsgarantier. "Europa ligesom Ukraine på ingen måde vil acceptere, at Rusland uden videre 'belønnes' for at have invaderet Ukraine," understreges det i dokumentet.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten kritiserer Søren Søndergaard EU's betingelser for økonomisk støtte til Ukraine, som indebærer krav om omfattende økonomiske reformer, herunder privatisering og liberalisering. Artiklen sammenligner EU's tilgang med Donald Trumps metoder, hvor Ukraine presses til at acceptere vilkår, der ikke nødvendigvis er i landets bedste interesse. "For mig er det uanstændigt, at EU presser sin egen politiske dagsorden ned over et Ukraine, som står med ryggen mod muren," udtaler forfatteren. Artiklen opfordrer EU til at annullere privatiseringsbetingelserne og støtte Ukraine uden at påtvinge dem politiske dagsordener.

I en analyse i Børsen beskriver Leonora Marienlund Klint en lækket amerikansk fredsplan for Ukraine, som favoriserer Rusland og er i modstrid med europæiske interesser. USA's præsident, Donald Trump, presser på for, at Ukraine opgiver en femtedel af sit territorium og opgiver Nato-drømme, mens europæiske ledere, herunder fra EU, ønsker en retfærdig fred uden at anerkende russiske krav. "Jeg tror, at krigen startede, da de (ukrainerne, red.) begyndte at tale om at blive medlem af Nato," siger Trump. EU ønsker, at USA garanterer Ukraines sikkerhed, men den amerikanske plan mangler sådanne garantier. Europæerne planlægger at udfase sanktioner mod Rusland gradvist og ønsker, at Rusland betaler for genopbygningen af Ukraine.

Kilder: B.T., fredag; Børsen, fredag, mandag, s. 24; Jyllands-Posten, lørdag, s. 22, søndag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 2,4,5; søndag, s. 9; Kristeligt Dagblad, lørdag; Politiken, lørdag, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU står overfor handelskrig, klimaudfordringer og politiske spændinger med US
Ifølge Berlingske frygter Beijing Trumps hemmelige våben i handelskrigen. Trods dialog er der risiko for eskalation. Trump overvejer at bruge et nyt våben ved at tilbyde lavere toldsatser til lande, der støtter USA mod Kina. Dette kan isolere Kinas økonomi. Xi Jinping mødes med Ursula von der Leyen i Beijing for at styrke økonomisk samarbejde med EU. Trump udtalte: "Vi vil være meget venlige, de vil være meget venlige, og så må vi se, hvad der sker." Kinas modstrategier inkluderer at eksportere via tredjelande og styrke intern økonomi.

Per Clausen, MEP for Enhedslisten, argumenterer i sin meningsartikel på Altinget.dk for, at EU skal reagere på Trumps straftolde og miljøpolitik ved at styrke klimavenlig handel og indføre CO2-afgifter. Han kritiserer Trumps beslutning om at skrotte klimakrav og indføre høje straftariffer, hvilket skaber en uretfærdig konkurrencefordel for USA. Clausen foreslår, at EU fremskynder indførelsen af Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) for at beskytte europæiske producenter. "Vi skal huske, at Europas relativt stærke miljø- og klimakrav faktisk kan være et af de bedste redskaber i kampen mod Trumps tossede tariffer," skriver Clausen.

I et debatindlæg i Information argumenterer Romeo Troelsgaard for, at boykot af amerikanske varer som protest mod Donald Trump er fyldt med paradokser og signalværdi frem for reel handling. Forfatteren opfordrer til at fokusere på at købe dansk frem for blot europæisk, da det vil styrke den nationale identitet og økonomi. "I EU's øjne er Danmark en lille provins i det større europæiske fællesskab," men det betyder ikke, at Danmark skal lade sig assimilere. Artiklen fremhæver vigtigheden af at støtte danske producenter og opfordrer til at "fordanske" sit liv ved at vælge danske varer, hvilket vil gavne fædrelandet.

Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, analyserer i sin artikel, hvordan Donald Trumps handelskrig, især med fokus på øget told på lægemidler, truer EU's økonomiske stabilitet. Trumps kritik af Irlands lave selskabsskat og hans ønske om at bringe produktion og skatteindtægter tilbage til USA skaber spændinger. EU står over for udfordringer med at forene en fælles front mod USA, især når det kommer til Irlands skattepolitik. Bie påpeger, at "Trump sætter med sit udfald fingeren ned i et åbent sår blandt de europæiske lande." EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet må navigere i denne komplekse situation, hvor Irlands økonomiske model og EU's handelsstrategi er på spil.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14,15; søndag, s. 22,23; Altinget.dk, mandag; Information, søndag

Andre EU-historier

Økonomi: Danmark for sjette år i træk EU's førende land i statsoverskud
Ifølge en artikel fra Ritzau er Danmark for sjette år i træk EU's førende land i statsoverskud, med et overskud på 133,3 milliarder kroner, svarende til 4,5% af BNP. Danmark er et af kun seks EU-lande med overskud på de offentlige finanser. 16 af de 27 EU-lande overholdt Maastricht-traktatens krav om maksimalt 3% underskud af BNP i 2024. "Og selv om Danmark om nogle år går ind i en periode med mere demografisk modvind, er der en kæmpe nettoformue, så langt øjet rækker," skriver Erik Bjørsted fra Dansk Metal.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Udenrigspolitik: Anders Fogh Rasmussen: EU skal stå stærkere uden USA i en ny verdensorden
I et interview i Børsen udtrykker Anders Fogh Rasmussen udtrykker over Donald Trumps indflydelse på den globale orden og opfordrer EU til at stå stærkere uden USA. Han foreslår en alliance af stabile demokratier, herunder EU, for at modstå autokratiske regimer. Fogh erkender en tidligere fejlvurdering af Vladimir Putin og advarer mod at gentage fejlen med Trump. Han siger: "Det, der ryster mig, er, at han i dén grad gør op med den verdensorden, som USA selv har været med til at skabe." Fogh ser en risiko for en verdensorden opdelt i tre magtcentre. I et interview i Kristeligt Dagblad diskuterer Fogh Rasmussen sin tid som statsminister og generalsekretær for NATO. Han afviser tidlige planer om at søge en international toppost, men nævner, at europæiske ledere, herunder Angela Merkel, opfordrede ham til at overveje EU-topposter. Han valgte dog NATO efter en samtale med George W. Bush. Fogh Rasmussen siger: "Det er faktisk legitimt, at man ikke fortæller hele sandheden, for hvis man gør det, er man helt sikker på ikke at få posten." I et interview i Berlingske reflekterer Anders Fogh Rasmussen over sin tid som statsminister og generalsekretær i NATO og erkender fejl i sin vurdering af Putin. Han kritiserer EU-lederes økonomiske interesser for at have overset faresignaler fra Rusland. Fogh Rasmussen sammenligner Trump med Putin og opfordrer verdens demokratier til at isolere USA. Han foreslår en "Democracies 7"-gruppe til at modstå pres fra USA. Fogh Rasmussen siger: "Vi må erkende, at Trump er valgt med et mandat fra folket. Men vi ser også, at han opfører sig som en enevældig fyrste."

Kilder: Berlingske, mandag, s. 12,13; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Børsen, mandag, s. 10,11

Institutionelle anliggender: Danmark indleder EU-formandskab med folkefest i Aarhus
Ifølge Børsen vil Danmark overtage EU-formandskabet med en stor folkefest i Aarhus den 3. juli. Arrangementet markerer starten på en seks måneders periode, hvor Danmark leder EU's Ministerråd. Statsminister Mette Frederiksen udtaler, at "Europa skal styrke sin konkurrenceevne, udrulle mere grøn energi, få styr på migrationen og fastholde den sociale balance." Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen vil deltage i festlighederne, der inkluderer koncerter og kulturelle aktiviteter. Regeringen planlægger 15 uformelle ministermøder i Danmark.

Kilder: Børsen, fredag

Sikkerhedspolitik: EU og Storbritannien tæt på stor forsvarsaftale
Ifølge Børsen er EU og Storbritannien tæt på at indgå en stor forsvarsaftale. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mødtes med den britiske premierminister, Keir Starmer, i London for at diskutere aftalen. Von der Leyen udtalte: "Fra dag ét har vi støttet Ukraine sammen, og det vil vi blive ved med at gøre." Aftalen vil give Storbritannien mulighed for at deltage i fælleseuropæiske forsvarsprojekter. Der er dog stadig udfordringer, især omkring en ny fiskeriaftale. Aftalen forventes at blive underskrevet ved et topmøde i maj.

Kilder: Børsen, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Carsten Bach: Europa må styrke forsvarsindustrien og bryde med bureaukrati
Carsten Bach, i sin kronik i Børsen, argumenterer for, at Europa skal styrke sin forsvarsindustri for at håndtere det nuværende sikkerhedspolitiske trusselsbillede. Han påpeger, at det transatlantiske samarbejde er under pres, og at Europa ikke kan stole på USA's støtte. Bach fremhæver Ukraines hurtige forsvarsproduktion som et eksempel til efterfølgelse og opfordrer til at frigøre europæisk iværksætterkraft fra EU's bureaukrati. "Vi behøver ikke at tage til takke med hverken afhængigheden af en utilregnelig og lunefuld Trump i USA eller en bureaukratisk selvforsyning i EU," skriver Carsten Bach.

Kilder: Børsen, lørdag, s. 9

Sundhed: PFAS-kemikalie i vin: Undersøgelse afslører markant stigning siden 2010
Ifølge Jyllands-Posten viser en ny undersøgelse fra PAN Europe, at PFAS-kemikaliet TFA er steget markant i europæiske vine siden 2010. Undersøgelsen omfattede vine fra 10 EU-lande, og TFA blev fundet i alle flasker fra 1988 og frem. Salome Roynel fra PAN Europe udtaler: "Fundene er et klart wakeupcall for EU." TFA er også fundet i dansk grundvand, og der er bekymring for, at det kan være skadeligt for fertiliteten. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem TFA og pesticidrester i vin.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 11

Kultur: Danmark forbereder EU-formandskab med kulturprogram for ungdom og europæiske værdier
Børsen skriver, at Danmark forbereder sig på EU-formandskabet i 2025 med et kulturprogram, der fokuserer på ungdommen og europæiske værdier. Kulturmødet Mors leder programmet med støtte fra flere aktører og 2,5 mio. kr. til at fremvise et stærkt europæisk fællesskab. Caspar Ryttergaard fra Kulturmødet Mors udtaler: "Vi synes, at vi på den måde får vist Europa frem på fornemmeste vis." Programmet inkluderer events som opera fra altaner og forfattere i shuttlebusser.

Kilder: Børsen, søndag

Retlige anliggender: Debat: EU må stå vagt om Den Internationale Straffedomstol
Rasmus Grue Christensen og Therese Rytter, i deres kommentar i Berlingske, argumenterer for, at EU og dets medlemslande skal styrke deres støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC). De kritiserer lande som Ungarn, Italien og Tyskland for at underminere ICC ved at ignorere arrestordrer mod personer som Benjamin Netanyahu. "Vi kan ikke gradbøje staters folkeretlige forpligtelser efter dem, vi kan lide, og dem, vi ikke bryder os om," understreger de. Forfatterne opfordrer EU til at sikre, at alle medlemslande samarbejder med ICC for at opretholde en regelbaseret verdensorden og bekæmpe straffrihed for internationale forbrydelser.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 17

Finansielle anliggender: EU skifter fokus: Fra regulering til investering og strategisk robusthed
I et debatindlæg i Børsen diskuterer Per Møhl EU's skift i fokus fra regulering til at styrke konkurrencekraft og strategisk robusthed. EU-kommissær Maria Luís Albuquerque understreger behovet for en Savings and Investment Union som en del af kapitalmarkedsunionen. Enrico Letta og andre påpeger, at interne barrierer i det indre marked hæmmer kapitalmobilisering. "Det er ikke nok, at løsningen eksisterer. Den skal også kunne skaleres," siger forfatteren, og fremhæver behovet for paneuropæiske pensionsløsninger og fjernelse af nationale barrierer, som hindrer integration og investeringer i Europas fremtid.

Kilder: Børsen, mandag, s. 23

Energi: Ulrich Bang: EU bør styrke energisikkerhed og inspireres af Kina
Ulrich Bangs kommentar i Jyllands-Posten fokuserer på EU's energipolitik og behovet for en ny tilgang til energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Han argumenterer for, at EU bør lade sig inspirere af Kina ved at investere i elektrificering, fjernvarme og vedvarende energikilder som sol og vind. Bang påpeger, at "energipolitik er nemlig også sikkerhedspolitik," og understreger, at afhængighed af russisk gas er en sårbarhed, som EU bør adressere ved at diversificere energikilderne. Han opfordrer til at styrke det europæiske energimarked og investere i et stærkere elnet for at sikre bedre energisikkerhed og infrastrukturudnyttelse på tværs af grænser.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 11

Landbrugspolitik: Danmark står alene i EU om krav om braklægning af landbrugsjord
Ifølge Jyllands-Posten er Danmark det eneste EU-land, der fastholder kravet om, at landmænd skal lade 4% af deres jord ligge brak. Dette har skabt splittelse blandt de politiske partier, der normalt er enige om landbrugspolitik. Anni Matthiesen fra Venstre udtaler: "Vi ville gerne afskaffe kravet om braklægning og erstatte det med et krav om flere såkaldte efterafgrøder." Kravet om braklægning er blevet kritiseret for at hindre skovrejsning og vådområder, som er en del af den grønne trepartsaftale.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Landbrugspolitik: Sigrid Friis: EU skal fremme plantebaserede proteiner for naturens skyld
I en kommentar på Altinget.dk kritiserer Sigrid friis EU's manglende fremskridt i den grønne omstilling af landbruget. Hun argumenterer for en skift fra animalske til plantebaserede proteiner for at beskytte naturen og fremtidssikre fødevareproduktionen. Friis og kollegaen Anna Strolenberg kontaktede EU's landbrugskommissær, Christophe Hansen, for en handleplan om proteindiversificering. "Hansen bekræftede, at det var et problem, at vi importerede så mange sojabønner til grisefoder fra andre lande – og at vi selv skulle være i stand til at producere dem i EU." Friis opfordrer til at bruge Danmarks formandskab til at fremme plantebaserede fødevarer i EU.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Handel: Kina satser på robotteknologi for at styrke eksporten trods handelshindringer
En artikel i Politiken beskriver Kinas satsning på robotteknologi som et strategisk våben i handelskrigen. EU er blandt de regioner, der har indført handelshindringer mod Kina. Kinas automatisering gør det muligt at opretholde konkurrencedygtige priser på eksportvarer, trods handelsbarrierer. Kinas regering har gennem initiativet 'Made in China 2025' styrket robotindustrien. Ifølge en brancheorganisation har Kina flere industrirobotter pr. 10.000 ansatte end de fleste lande. "Forventningerne til humanoide robotter er, at de vil revolutionere fremstillingen af elektriske biler," siger He Liang.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 12

Sikkerhedspolitik: Estlands forsvarsminister: NATO og EU er nøglen til at modstå russisk aggression
En artikel i Politiken beskriver Estlands oprustning som reaktion på truslen fra Rusland. I et interview understreger Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, vigtigheden af NATO og EU's rolle i at modstå russisk aggression. Han siger: "Vladimir Putin vil udstille over for omverdenen, at Nato er dysfunktionelt." Pevkur fremhæver, at Estland vil bruge over fem procent af sit BNP på forsvar, og understreger, at EU's 500 millioner indbyggere skal fokusere på, hvad de kan ændre i Europa.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 13

Sundhed: Flertal af solcremer indeholder allergifremkaldende stoffer
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten indeholder mere end halvdelen af solcremer allergifremkaldende stoffer, hvilket kan føre til kronisk kontaktallergi. Astma-Allergi Danmark har undersøgt 51 solcremer, hvor 63% indeholder allergifremkaldende kemi. EU har forbudt brugen af 4-MBC, et hormonforstyrrende uv-filter, fra maj 2026. "Jo oftere huden udsættes for parfume og andre allergifremkaldende stoffer, desto større er risikoen for at udvikle allergi," siger Rikke Bille fra Astma-Allergi Danmark.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 12,13

Energi: EjendomDanmark: EU's bygningsdirektiv skal tilpasses lokale forhold
Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at EU's bygningsdirektiv, som sigter mod energibesparelser og en emissionsfri bygningssektor i 2050, skal implementeres balanceret. Han fremhæver, at direktivet ikke må blive et "katalog af nye krav", der skaber unødvendigt bureaukrati. Stenholm understreger behovet for differentierede krav, der tager højde for forskelle mellem byer og bygningstyper, for at undgå, at bygninger i provinsen bliver hægtet af udviklingen. Han advarer mod, at uden hensyntagen til regionale forskelle, kan direktivet accelerere urbaniseringen og skabe usælgelige ejendomme.

Kilder: Altinget.dk, mandag