EU i dagens aviser mandag den 28. august 2023

EU i weekendens og dagens aviser

26.08.23-28.08.23

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Professor i økonomi: Sanktionerne mod Rusland virker, men der skal mere til
Mandagens og weekendens aviser bringer følgende debatindlæg omhandlende krigen mellem Ukraine og Rusland.

I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Sergej Gurijev, russisk økonom og professor i økonomi på Sciences Po i Paris, blandt andet: "Rubelkursen er det mest synlige udtryk for, hvordan det går med Ruslands økonomi, i hvert fald for de russiske husstande. Derfor har det gjort Kreml nervøs, at kursen på det seneste er faldet til under den politisk vigtige grænse på 100 rubler over for dollaren. [...] Der er ingen grund til at tro, at russisk økonomi er på randen af kollaps. Rubelgrænsen på 100 er der intet magisk ved. Og den seneste renteforhøjelse er en klassisk reaktion på stigende inflation; vestlige centralbanker ville gøre det samme. Men rubelfaldet understreger, hvor meget pres krigen og sanktionerne har lagt på Ruslands økonomi. [...] I maj 2022 meddelte EU, at en embargo mod omkring 90 procent af importen af russisk olie ville træde i kraft inden for seks til otte måneder. Kort efter blev G7-landene enige om et prisloft. Den forsinkede indførelse af disse tiltag gjorde det muligt for Putin at hente enorme indtægter. Selvom Vesten indefrøs omkring 300 milliarder dollar af den russiske centralbanks reserver, blev det næsten opvejet af Ruslands rekordstore overskud på betalingsbalancens løbende poster i 2022 på 227 milliarder dollar. Men den fest er forbi: I første halvår i år blev Ruslands olie- og gasindtægter nærmest halveret, så budgetunderskuddet voksede til to procent af BNP. Olieembargoen og prisloftet fik også Ruslands samlede eksport til at dykke med en tredjedel fra januar til juli 2023 i forhold til samme periode året før. Derfor faldt Ruslands handelsoverskud fra 204 til 64 milliarder dollar, og overskuddet på betalingsbalancens løbende poster faldt til under en sjettedel, fra 165 til bare 25 milliarder dollar. Forudsigeligt nok har det markante fald i eksportindtægterne fra olie og gas udløst en hastig forværring af Ruslands statsfinanser. [...]Sanktionerne virker helt klart. Men Putins fortsatte evne til at finansiere krigen i Ukraine viser, at der må gøres mere. I lyset af de sofistikerede metoder, som forskellige selskaber bruger for at komme omkring olieembargoen og prisloftet, bør Vesten nu arbejde på at lukke smuthullerne i sanktionerne og sænke olieprisloftet fra de aktuelle 60 dollar tønden til 50-55 dollar eller mindre. Den anden vigtige konklusion på det nylige fald i rubelkursen er, at Putin stadig formår at omgå handelssanktionerne. Rublen er blevet billigere, fordi Rusland har brug for dollar til at betale sin importregning, som alene i andet kvartal 2023 voksede med en tredjedel i forhold til samme kvartal sidste år - fra 57 til 76 milliarder dollar. Det afspejler til dels de voksende omkostninger ved at komme uden om sanktionerne, som forværrer presset på Ruslands budget og valuta. Disse omkostninger kan Vesten øge endnu mere ved at stramme håndhævelsen af eksportrestriktionerne. Det vil holde det russiske statsbudget - og dermed Ruslands forbryderiske krig - i et kvælertag."

I en kronik i Berlingske lørdag, skriver historiker Thorkild Kjærgaard, blandt andet: "Fra russisk side er der et klart og veldefineret krigsmål, nemlig at holde NATO, Det Amerikanske Imperiums militære arm, ude af Ukraine. Fra Moskva har der siden 2004 ikke lydt et eneste ord om Estland, Letland og Litauen, endsige om de tidligere Warszawa-pagtlande, og intet tyder på, at Rusland har revanchistiske planer, hvad dem angår. Tværtimod. [...] Vest- og Centraleuropas sikkerhed er ikke, og har ikke på noget tidspunkt været truet. Krigen drejer sig om Ukraine, og kun om Ukraine, der bortset fra nogle småbidder i den vestlige ende helt og fuldt tilhører den østlige, ortodoks-byzantinske sfære. [...] Hvis den blodige broderkrig i Ukraine mellem to historisk, kulturelt og sprogligt uadskillelige folk skal stoppe, er det Europa og USA, der må besinde sig. [...] Europa har masser af problemer, som råber på at blive løst. Det samme har USA. Ukraines forhold til Rusland er ikke blandt disse, slet ikke for Europa, som - hvis Ukraine vinder og derpå optages i EU - får et fremmed land, som altid vil være på udebane, med ombord."

I et svar på historiker Thorkild Kjærgaards kronik i Berlingske lørdag, skriver Pierre Collignon, Berlingskes chefredaktør, ligeledes i lørdagsudgivelsen, følgende: "Det er rigtigt, at Putin flere gange har advaret mod at lukke Ukraine ind i NATO, men Thorkild Kjærgaard glemmer, at fortælle, at Rusland i 1994 med Budapestmemorandummet lovede at respektere både Ukraines “uafhængighed”, “suverænitet” og “eksisterende grænser”. Tre år senere skrev Rusland under på den grundlæggende samarbejdsaftale med NATO, som slog fast, at europæiske lande har en “iboende ret” til selv at bestemme, hvordan de vil sørge for deres sikkerhed. [...] Når Kjærgaard ikke helt kan eliminere tanken om en ukrainsk nation, nedgør han landets demokratiske funktionsdygtighed. Han skriver, at Ukraine er “alt andet end demokratisk”, og at landet slet ikke ville “fungere i EU”. Igen en vulgær iver efter at delegitimere Ukraine. Ukraine er rigtig nok plaget af korruption, men man kan ikke tage fra ukrainerne, at de siden 1991 har formået at gennemføre frie valg og etablere respekt for basale menneskerettigheder. Ukrainerne har også vist en imponerende evne til at fastholde reformkursen under krigen. Sagen er altså ikke, at der er noget galt med Ukraines demokrati. Ukraines demokratiske potentiale udgør tværtimod en udfordring for Putin, fordi det viser, at demokratiet fortsætter sin fremmarch mod øst."

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Marie Krarup, tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, blandt andet: "Jeg fik kvalme af at se de jublende politikere og borgere i Rigsdagsgården, da den danske regering hyldede sig selv for at forære Ukraine kampfly. Præsident Zelenskyj takkede, og han fik mængden i ekstase med de få ord, han havde lært sig på dansk. “Skål”, sagde han, og alle jublede. [...] Sagen er, at krigen i Ukraine er en unødvendig krig, som ville have været undgået, hvis Vesten havde opført sig klogt. Havde USA og EU ført en klog politik, var Ukraine aldrig blevet inviteret ind i Nato, og Vesten havde aldrig støttet et udemokratisk kup i Kiev i 2014. [...] Præsident Zelenskyjs mål er, at Ukraine kommer tilbage til 1991-grænserne. Det vil sige, at Ukraine skal generobre Krim (som Rusland som bekendt annekterede i 2014). For Rusland vil tabet af Krim og dermed risikoen for, at Sevastopol bliver en Nato-flådebase, være en eksistentiel trussel, der sandsynligvis vil udløse brugen af alle midler - herunder selvfølgelig også en risiko for atomvåben. For Vesten er krigen overhovedet ikke eksistentiel. Det er ikke vigtigt for os, om de taler ukrainsk eller russisk i Østukraine. Grænsen kan gå 200 km mod øst eller vest, uden at vi vil mærke det. Den konflikt er lokal og kan løses lokalt, hvis man skubber på for at opfylde Minsk-aftalerne. Nato's sikkerhed er ikke udfordret uden Ukraine (det forholder sig omvendt), så Nato må erkende, at det var en fejl at tale om ukrainsk medlemskab, og i stedet gå efter neutralitet for Ukraine. Vesten burde gå efter forhandlinger med Rusland og en afslutning af krigen."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 21, lørdag, s. 10-12; Politiken, lørdag, s. 11

Sikkerhedspolitik: F16-flyene er mere en gave til Biden end til Ukraines Zelenskyj
Mandagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Ukraine og Rusland:

I et interview med Politiken lørdag siger Anders Wivel, professor i statskundskab på Københavns Universitet, at F16-flyene er mere en gave til USA, end de er en donation til Ukraine. "Den danske regering udnytter den mulighed, der er nu for at sende et tydeligt signal, måske i endnu højere grad til Biden end til Putin, om at Danmark er villig og motiveret til at bidrage aktivt til sikkerhed og stabilitet i Europa," forklarer Anders Wivel, og fortsætter: "Det er ikke tilfældigt, at det er Danmark og Holland, som er to af de mest atlantisk-orienterede mindre lande i Europa, der rykker først på de her donationer. Nu hvor USA åbner for, at der kan sendes kampfly, så går vi også ind og udfylder det mulighedsrum, som amerikanerne har åbnet. Og dermed signalerer vi også, at vi er en rigtig nær allieret til amerikanerne." Anders Wivel forklarer videre, at Danmark i stigende grad er begyndt at orientere sig mod de andre nordiske lande, ligesom den danske afstemning om forsvarsforbeholdet i EU vidner om, at Danmark også ønsker at deltage i den fælleseuropæiske sikkerhed. "For hvordan navigerer vi som Danmark og Europa i det øjeblik, at der opbygges et endnu højere konfliktniveau mellem USA og Kina? Der vil være nogle forventninger fra USA's side til, at vi nu, hvor USA jo bidrager til europæisk sikkerhed og til det, der opfattes som vores interesser i Europa, så også som europæiske allierede og samarbejdspartnere kan være med til at bidrage, hvis USA får brug for det," siger Anders Wivel.

I Information lørdag afgiver fire eksperter status for krigen mellem Rusland og Ukraine. En af de adspurgte eksperter, Flemming Splidsboel, udenrigspolitisk seniorforsker, DIIS, vurderer, at Vestens kollektive bevidsthed om Ukraine har flytte sig markant siden krigens start. "Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget Ukraine har flyttet sig i vores kollektive bevidsthed siden krigens begyndelse. Ukraine er blevet skubbet frem i Europa, og det er almindeligt anerkendt, at de ikke ville have fået EU-kandidatstatus, hvis ikke krigen var kommet. Vi ser dem på en anden måde, for vi har fået indblik i deres politiske kultur, der adskiller sig meget fra den russiske," forklarer Flemming Splidsboel, som mener, at en udfordring for Ukraine kan være, at nogle vestlige kræfter mener, at Ukraine burde udvise større taknemmelighed over for den støtte de modtager fra Vesten. Isabel Bramsen, lektor og leder af Freds- og Konfliktstudier ved Lunds Universitet, vurderer, at stilstanden på slagmarken skaber større incitament for fredsforhandlinger. "Inden jul var ingen af parterne villige til at forhandle, da de begge opstillede uspiselige krav for at indgå i forhandlinger. Men nu forsøger Ukraine at samle en bred vifte af verdens lande til fredsforhandlinger uden om Rusland, senest til møder i Jeddah i Saudi-Arabien, hvor Kina også var med. Og så arbejder de på at lave et fredsmøde på endnu højere politisk niveau parallelt med FN's Generalforsamling i september," forklarer Isabel Bramsen, som mener, at fredsforhandlingerne bør lade sig inspirere af Irans atomforhandlinger: "Fra mit perspektiv ville det give mening at lade sig inspirere af Irans atomforhandlinger, hvor man havde de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - Frankrig, England, Rusland, Kina og USA - sammen med EU og Ukraine. I den konstellation ville Ukraine få en form for opbakning gennem England, Frankrig og USA, som ville skabe en fordelagtig magtdynamik for Ukraine. Og der er nok større sandsynlighed for, at Rusland vil være med, hvis de store internationale spillere er repræsenterede."

Tyskland er længe om at svare på Ukraines forespørgsel på tyske krydsermissiler, og det har ført til ekstern og intern kritik af Tyskland, skriver Jyllands-Posten søndag. Ukraine har bedt Tyskland om leverancer af det topavancerede Tauruskrydsermissil, men tyskerne har indtil videre kun svaret henholdende. Forbundskansler Olaf Scholz siger fodslæbende, at Ukraine får endeligt svar, når sagen er undersøgt og lagrene er gjort op. Men den tyske langsommelighed i sagen skaber, politisk splid i Tyskland. "Det eneste rigtige er at sende Taurus-missiler til Ukraine," udtaler Marie-Agnes Strack-Zimmermann, FDP. Olaf Scholz svarer igen med, at Tyskland er den næststørste bidragyder af våben til Ukraine, næst efter USA. Meget af kritikken mod Scholz’ henholdenhed handler også om, hvorfor Tyskland, under forhenværende forbundskansler Andrea Merkels ledelse, gjorde sig så afhængig af russiske energiforsyninger. Det forventes, at sagen om de tyske missilleverancer til Ukraine er afsluttet senere på året.

Nu jager også Kreml den russiske milliardær Andrej Melnitjenko. Kul- og gødningskongen Andrej Melnitjenko og hans virksomheder er pålagt vestlige sanktioner, eftersom gødning og kul vurderes til at være strategisk vigtige sektorer for Rusland. Det skriver Berlingske mandag. Prisstigninger på kul og gødning, siden krigens start, har mere end fordoblet Andrej Melnitjenkos formue og han vurderes nu til at være Ruslands rigeste mand. Samme dag som EU indførte sanktioner mod Andrej Melnitjenko, overførte han ejerskabet af sine selskaber til sin hustrus navn. Hustruen er serber. Hun er efterfølgende også blevet pålagt sanktioner. I 2015 rykkede Melnitjenko hovedsædet for sin virksomhed, Eurochem, til Schweiz. Rusland presser for tiden velhavende russere til at trække deres formuer hjem til Rusland, så de kan beskattes. Samtidig har Andrej Melnitjenko tidligere udtrykt frustration over krigen i Ukraine og kaldt den "tragisk." Andrej Melnitjenko, som tidligere har haft bopæl i Schweiz, menes nu at opholde sig i De Forenede Arabiske Emirater.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 3; Information, lørdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, søndag, s. 22; Berlingske, mandag, s. 2

Klima: Hvis alle levede som danskerne, ville rejsen mod klimakatastrofen gå dobbelt så hurtigt
Mandagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om klima:

Politiken skriver mandag om den grønne tænketank Concitos gennemgang af det danske, globale klimaaftryk, som udgives i dag, mandag. Concitos rapport dokumenterer, at Danmark er et af de mest klimabelastende lande på jorden, målt pr. indbygger. I gennemsnit udleder hver dansker næsten 13 tons CO2 årligt. I beregningen er medregnet blandt andet privatforbrug, som flyrejser, tøj og kørsel, samt hver danskers andel i det offentlige forbrug.
Det danske klimaaftryk er fire gange højere, end hvad FN anslår som bæredygtigt. "Danmark er langtfra det grønne foregangsland, vi ofte fortæller os selv og omverdenen, at vi er. Når det gælder forbrug, er vi blandt de mest udledende lande i verden. Det er et problem, fordi vi har et ansvar for at begrænse skaden på kloden fra vores livsstil," siger Michael Minder, rapportens hovedforfatter, som mener, at rapportens konklusioner kalder på politisk handling. "Det er svært at kalde os et foregangsland, når det kommer til fødevareforbrug, og der er brug for, at vi nedbringer klimaaftrykket på det område", siger Bente Halkier, der er næstformand i Klimarådet. "For mig at se kræver det politiske tiltag, hvis der for alvor skal ske noget. Noget af det kan være afgifter, for eksempel på flyrejser eller særligt klimabelastende varer, men folk skal også hjælpes med andre virkemidler som mere klimavenlig mad i de offentlige køkkener," udtaler Bente Halkier, professor i forbrugersociologi ved Københavns Universitet. Klimaminister Lars Aagaard (M), har ikke ønsket at kommentere på rapporten, og henviser i stedet til regeringspartiernes klimaordførere. Linda Søgaard-Lidell (V), siger, at Danmark ikke kan gå enegang, og at der er behov for international handling, og at Danmark kan opnå indflydelse gennem EU.

Information skriver i en leder mandag blandt andet: "Politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne. Og hver enkelt borger har et ansvar for selv at mindske deres bidrag til den fortsatte opvarmning af kloden. [...] I praksis halter det dog med klimaindsatsen. Det gælder for det politiske flertal, der har vedtaget ambitiøse målsætninger, men ikke har anvist vejen til at opfylde dem, og som nu, hvor den første eksamen i 2025 står for døren, lægger op til en ren skrivebordsmanøvre for at nå det udestående. Og det gælder for den danske befolkning, der trods de gode intentioner har det næsthøjeste klimaaftryk fra forbrug per indbygger i EU og et af de største klimaaftryk fra fødevarer i verden - især på grund af vores store indtag af kød, ost og andre animalske produkter. [...] Den manglende handling kan til dels skyldes manglende viden. I Voxmeters måling giver 46 procent udtryk for, at de ikke ved, hvordan man bedst lever klimavenligt. Det er også let at blive forvirret, når toneangivende politikere bliver ved med at udbrede myten om, at den danske kødproduktion er særligt klimaeffektiv, og giver indtryk af, at vores nuværende levevis kan opretholdes ved hjælp af tekniske fix som tilsætningsstoffer i køernes foder og electrofuels til charterflyene. Den manglende adfærdsændring skyldes selvfølgelig også, at prisen på varerne stadig ikke afspejler deres klimabelastning. På den måde er befolkningen udsat for et tredobbelt politisk svigt. De ansvarlige politikere har ikke leveret på de nationale klimamål, de har ikke skabt incitament til at leve mere bæredygtigt, og de tør ikke engang vejlede borgerne om, hvordan de kan mindske deres bidrag til klimaforandringerne. Hattricket blev fuldendt med Mette Frederiksens nylige afvisning af at “opfordre danskerne til, hvordan man skal spise”, og SVM-regeringens beslutning om at sløjfe den tidligere regerings såkaldte adfærdsudspil, der skulle bidrage til at oplyse befolkningen."

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Thomas Ebbesen, journalist og forfatter, blandt andet: "Man sidder altså der på havnen og kigger lidt i avisen - det er Politiken. Forside: 'Miljøminister Magnus Heunicke erkender: Vi har svigtet havet i årtier'. Nå! Okay! Sikke da en pludselig erkendelse på højeste sted! Ministeren erkender åbenbart endelig (men med betydelige forbehold) - år eller ligefrem årtier efter stort set alle andre - at det hele derude er ødelagt af iltsvind, rovdrift og konstant stigende temperaturer. Det er først gået op for ham her, hvor han er blevet miljøminister. At skrubber, rødspætter og de dejlige tunge torsk nu er væk - helt væk. Sammen med ål og ålegræs og fugle og insekter. At dette lille land, som fra naturens hånd er begavet med de vidunderligste indre og ydre farvande, halser langt efter EU's miljøregler. Den havde han åbenbart ikke set komme før nu; nu hvor avisen påpeger det, som enhver uden videre kan observere her på havnen og stort set hvor som helst på landet og ved kysterne. Det, han (og dermed måske hele regeringen?) ikke kan holde ud, er, at vores land ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke lever op til en eneste - ikke en eneste - af vores internationale forpligtelser angående havet og derfor er endt i denne miljøtragedie. Regeringen har ganske vist en 'vandområdeplan 3', naturligvis baseret på frivillighed, men “der kommer ikke flere fisk i de fleste danske fjorde med den plan”, siger professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Men selv om Magnus Heunicke altså simpelthen ikke kan holde tingenes tilstand ud - at vores moderlige hav nu er dødt - så æder han trods alt ikke uden videre den slags konklusioner fra rapporter og videnskabsfolk. I stedet er der nedsat en 'uafhængig ekspertkommission', som vil udkomme med en rapport til næste år. En 'second opinion' skal der til, mener regeringen og ministeren nemlig."

I en kronik på Altinget fredag skriver Morten Birkved, Sidsel Arnspang og Sebastian Merrild, hhv. professor MSO, Syddansk Universitet, læge og Ph.d., OUH & Ph.d., og Dr.Scient., Syddansk Universitet, blandet andet: "Klimaudfordringen må ikke blot blive endnu en "guldkalv" for medicinalindustrien. Det danske samfund skal undgå, at klimaomstillingsomkostninger læsses over på det offentlige sundhedsbudget og patienten. [...] Indenfor produktion, distribution, forbrug, og bortskaffelse af lægemidler er det blandt andet det offentliges ansvar at sikre, at bæredygtighed optimeres og tænkes ind i processerne fremover. Danske Regioner har i denne sammenhæng udarbejdet strategier for mere grønne hospitaler. Et konkret mål her er, at regionerne ønsker at opnå en samlet regional reduktion af drivhusgasudledningerne på 75 procent på 12 år (2018-2030). [...] En del af denne reduktion vil uvægerligt skulle komme fra farmaceutiske produkter, som med deres indlejrede karbon og via såkaldte "scope 3"-udledninger bidrager til regionernes og sundhedssektorens klimabelastning. [...] En forklaring herpå kan være, at der mangler et godt samarbejde på tværs af den offentlige og private sektor. Det offentlige kan ikke løfte denne opgave, uden tæt samarbejde med medicinalindustrien. En anden forklaring kan være, at det er svært at opgøre den reelle klimabelastning af et lægemiddel målt på samfundsniveau, idet man derved bør inddrage fulde livscyklusser, når en sådan belastning opgøres - hvilket vil sige alle processer fra udvinding af råstoffer til bortskaffe af medicinrester og metabolitter i for eksempel offentlige affaldssystemer. [...] Som det er i dag, indgår der ikke klima og miljøhensyn i denne proces. En ting er dog sikkert: Klimaloven i 2050 forudsætter klimaneutralitet, også når det kommer til sundhedsydelser og farmaceutiske produkter. Derfor rejser der sig en række spørgsmål, som alle relaterer til, om tiden mon snart er moden til at omfavne klimamålene for 2030 og 2050, når forvaltningen af det offentlige sundhedsbudget finder sted. [...] Hvordan skal klimabelastningen for farmaceutiske præparater dokumenteres og efterprøves? Hvem skal levere de omfattende og kostbare datasæt, som er nødvendige for klimavurderingerne? Hvordan skal klimavurderingerne inddrages når det offentlige køber ind og hvordan skal udgifterne for hele klimavurderingen fordeles mellem de private og offentlige aktører? [...] Det unikke for farmaceutiske præparater er derimod at disse i modsætning til generelle konsumprodukter som tøj, sko, mad, energi og elektronik ikke er omfattet af EU's generelle anbefalinger til, hvordan miljø- og klimaperformance skal opgøres. Samtidig tjener farmaceutiske præparater i modsætning til de fleste andre produkter et højere formål, der går forud for klimaet. [...] En vigtig delløsning er, at der bør indledes et tættere samarbejde mellem medicinalindustri og den offentlige sektor."
Kilder: Politiken, mandag, s. 1-4, 11; Altinget, fredag; Information, mandag, s. 2
 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Ændring i EU: “Det største og vigtigste, jeg har været med til”
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler og kommentarer om de seneste udviklinger i Europa indenfor det digitale indre marked.

Politiken skriver lørdag, at nye EU-regler, der har til hensigt at regulere adfærden hos store tech-giganter som Google, Facebook, Amazon og andre, trådte i kraft fredag den 25. september. EU-loven om digitale tjenester gælder for 19 betydelige platforme, der benyttes af millioner af brugere i EU, og har til formål at øge ansvarligheden over for brugerne. Disse selskaber skal nu oplyse brugerne om grundlaget for, hvordan indhold, herunder reklamer, præsenteres for dem. Brugerne skal også have mulighed for at afvise anbefalinger baseret på deres profil. Yderligere skal reklamer ikke længere anvende følsomme personoplysninger som grundlag, og det skal tydeligt fremgå, hvem der har fremmet reklameindholdet. Målrettede annoncer til mindreårige er forbudt, og platformene skal foretage risikovurderinger, der identificerer påvirkninger af børns mentale sundhed som følge af platformenes design og anbefalinger. Tech-selskaberne skal også tage hårdere skridt imod ulovligt indhold og misinformation. "Logikken i de nye regler er at sikre, at teknologien tjener mennesker og de samfund, vi lever i - ikke den anden vej rundt," udtaler Margrethe Vestager, EU-Kommissionens næstformand med ansvar for digital omstilling. Det forventes dog, at det vil blive en udfordring at få selskaberne til at efterleve de nye regler. Blandt selskaberne er der bekymring over, at nogle af reglerne berører deres kerneforretningsmodeller. Europa-Parlamentets chefforhandler inden for lovgivningen, Christel Schaldemose, forventer en kamp for at håndhæve reglerne, og det vil kræve opmærksomhed fra EU-Kommissionen for at sikre reglernes overholdelse.

Udviklingen af kunstig intelligens inden for musik skaber store udfordringer for musikbranchen og ophavsretten. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Kunstig intelligens er blevet så avanceret, at den kan producere nye sange på få sekunder, baseret på tidligere hits og stemmeprofiler. Dette giver mulighed for at skabe musik i en hidtil uset kvalitet og stil, og det kan ændre hele musiklandskabet. Musikbranchen står over for en kamp om rettigheder og indtjening, da det er uklart, hvem der har ret til den musik, der skabes af kunstig intelligens, der bruger eksisterende musik som træningsdata. Der er bekymringer om, hvordan ophavsret og indtjening skal fordeles mellem AI-genereret musik og de originale kunstnere. En del af udfordringen ligger i, hvordan streamingtjenester og rettighedsorganisationer skal håndtere den enorme mængde af AI-genereret musik, som varierer i kvalitet og stil. Der diskuteres forskellige løsningsmodeller, herunder betaling baseret på brugernes præferencer eller en mere generel fordeling af indtjeningen til dem, der ejer rettighederne til de sange, som AI-modellerne er trænet på. Mange i branchen forventer en dramatisk ændring af musikindustrien og advarer om, at der skal tages højde for disse udfordringer, inden AI-teknologien får fodfæste i musikskabelse på større skala. "Der er lovgivning på vej om kunstig intelligens fra EU, men hvis ikke der kommer nye regler om ophavsret i den, så bliver det bare det vilde vesten," siger Anna Lidell, forperson for Autor, der organiserer en lang række danske sangskrivere og komponister.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har foreslået at anvende ansigtsgenkendelse i landets ghettoer som et redskab til at opretholde zoner og opholdsforbud for bandekriminelle. Det skriver Berlingske lørdag. Hun og hendes parti ønsker at indføre ansigtsgenkendelse som en del af de mange værktøjer, der allerede er blevet brugt for at bekæmpe bandekriminalitet i de udsatte boligområder. Selvom både Socialdemokratiet og Venstre tidligere har vist åbenhed over for ideen om ansigtsgenkendelse, har hverken Socialdemokratiet eller Venstre konkrete planer om at udvide brugen af teknologien i øjeblikket. Flere eksperter advarer om, at anvendelse af ansigtsgenkendelse udgør en "betydelig indgriben" og repræsenterer en teknologi, der endnu ikke er blevet bredt implementeret i Danmark. Birgitte Kofod Olsen, dataetik- og sikkerhedsekspert samt partner hos Carve Consulting, påpeger, at det er nødvendigt at afveje, hvor mange mennesker der påvirkes af ansigtsgenkendelses-overvågning i det offentlige rum. Hun fremhæver, at beboere i områder under konstant overvågning ikke har mulighed for at fravælge denne overvågning. Der er aktuelle diskussioner inden for EU om, hvorvidt anvendelse af ansigtsgenkendelse i realtid og i offentlige områder bør være fuldstændigt forbudt. Inger Støjberg argumenterer for, at ansigtsgenkendelse vil beskytte lovlydige borgere og gøre det lettere for politiet at håndhæve loven i ghettoområderne. Men bekymringer om persondatabeskyttelse og indgribende overvågning rejser spørgsmål om, hvorvidt teknologien bør indføres i en retsstat som Danmark.

Norske forskere arbejder på at udvikle en lokal sprogmodel kaldet Nor GPT-23B, som svar på Chat GPT, for at sikre landets kontrol over sin egen AI-infrastruktur. Det skriver Børsen mandag. Projektet udføres af det norske forskningscenter for AI-innovation (Norw AI) og har tre formål. For det første sigter det mod at skabe en norsk sprogmodel, der er bedre til at besvare spørgsmål på norsk end amerikanske modeller som Open AI's GPT-4. For det andet ønsker projektet at sikre gennemsigtighed og åbenhed omkring modellens udvikling og funktion, for at klarlægge dens begrænsninger og værdier. Endelig er målet at opnå kontrol over den digitale infrastruktur og mindske afhængigheden af udenlandske AI-modeller. Denne udvikling af lokale sprogmodeller ses som en alternativ til amerikanske og kinesiske modeller. For nyligt har EU også godkendt en støtteansøgning om et europæisk samarbejde om en germansk chatbot, hvor også Danmark deltager. Projektet Nor GPT-23B forventes ikke at blive kommercialiseret på grund af sin status som forskningsprojekt, men det forventes at danne grundlag for senere udvikling af kommercielle sprogmodeller. Denne lokale tilgang søger at skabe sikkerhed, gennemsigtighed og kontrol over AI-infrastrukturen i Europa, herunder Norge.

I en kommentar mandag i Børsen skriver Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark, blandt andet: "Med zero touch logistics vil Mærsk bruge AI til at automatisere globale forsyningskæder og reducere mellemled og manuel håndtering af varer på vejen fra producent til forbruger. [...] Jeg er helt enig med teknologidirektør Navneet Kapoor om potentialet i AI - ikke kun inden for logistik, men i forhold til stort set alle afgørende forretningsprocesser. Jeg er også meget positiv over for Mærsks tilgang til de etiske aspekter af AI. Mærsk arbejder på de indre linjer med uddannelse og træning i de etiske udfordringer med at bruge AI. Samtidig opfordrer virksomheden til, at verden udvikler rammevilkår og regulering, så vi undgår misbrug, bedrageri og negative effekter af AI. [...] Men vi skal trykke på speederen, og ledere skal prioritere indsatsen, for at udbyttet kan melde sig. [...] Samtidig skal vi være bevidste om mulige negative effekter af at bruge AI. Navnlig her i Europa har vi en erfaring for at regulere dataområdet, og EU har da også over flere år haft en regulering af AI-området på trapperne. Imens brager udviklingen afsted, og vi kan ikke forvente at få en regulering, som skaber total klarhed for hver enkelt virksomhed. Vi har heller ikke tid til at vente, for så har andre geografier og andre virksomheder allerede høstet konkurrencekraften af AI, og vi halter bagefter. Politikere, forskere, udviklere og brugere er enige om, at vi skal regulere AI, men det må ikke stille europæiske virksomheder dårligt i den globale konkurrence. Svaret er høj grad af selvregulering, brug af “soft law” og intern og ekstern åbenhed om de etiske aspekter af AI."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5; Berlingske, lørdag, s. 16-17; Børsen, mandag, s. 8-9, 10

Finansielle anliggender: Nationalbankdirektør: Glem rentedyk i år eller start 2024
Børsen og Politiken bringer i dag artikler om den økonomiske udvikling i Europa.
Den danske nationalbankdirektør, Christian Kettel Thomsen, mener ifølge Børsen, at inflationskampen fortsat foregår både i Europa og USA, og at dette vil kræve, at renterne forbliver høje i en betydelig periode. Han understreger, at flere renteforhøjelser i år ikke kan udelukkes. Kettel Thomsen har deltaget i det pengepolitiske topmøde i Jackson Hole i USA, hvor han mener, at både chefen for den amerikanske centralbank (Federal Reserve), Jerome Powell, og chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, har indikeret, at renterne ikke vil falde med det samme. "De udelukker ikke, at der kan komme yderligere rentestigninger, men jeg tror især, at man skal hæfte sig ved, at renterne ikke kommer ned igen lige med det samme," udtaler han. Han bemærker, at arbejdsmarkederne i både USA og Europa er stramme, hvilket skaber økonomisk aktivitet og inflationspres. Kettel Thomsen påpeger dog usikkerheden om, hvor kraftige og hurtige renteforhøjelserne vil være og at effekterne af de allerede foretagne renteforhøjelser endnu ikke er fuldt synlige. “De renteforhøjelser, der har fundet sted, har virket. Men hele gennemslaget af rentestigningerne ift. resten af økonomien har vi ikke set endnu. Der er en betydelig forsinkelse,” udtaler han.

Politiken skriver i dag, at Novo Nordisks betydelige succes har en afgørende indflydelse på, hvorfor Nationalbankens rentesats er lavere end i eurolandene, for at fastholde kronens værdi i forhold til euroen. Det nuværende betydelige salg af vægttabsmedicinen Wegovy har medført, at lånene bliver billigere i Danmark. Novo Nordisks indtjening er så betydelig, at den medvirker til at styrke den danske krone i en grad, der simpelthen påvirker Nationalbankens rentepolitik. Dette fremhæves i en analyse fra Danske Bank. Danske Banks chefanalytiker, Jens Nærvig Pedersen, forklarer: "Der er allerede skrevet en del om, hvor meget Novos succes gør Danmark rigere, men deres store aktivitet i udlandet er også med til at skabe større efterspørgsel på danske kroner." Denne dynamik har en bemærkelsesværdig effekt. Novo Nordisks betydelige salg af diabetes- og vægttabsmedicin har en reel påvirkning på renten i Danmark. Mekanismen er kompleks, men alligevel logisk. Udover Wegovy har Novo Nordisk også en betydelig salg af diabetesmedicinen Ozempic, især i USA. Denne øgede aktivitet øger Novo Nordisks indtjening, og en del af overskuddet bliver konverteret til kroner. Den øgede efterspørgsel på kroner fører til en stærkere kurs på kronen. Men på grund af Danmarks fastkurspolitik, hvor 1 euro altid svarer til næsten 7,50 kroner, kan for stærk stigning i kronens værdi være problematisk. For at undgå dette kan Nationalbanken gribe ind ved enten at sælge kroner ved at købe euro eller ved at sætte den danske rente lavere end eurolandenes rente. Nationalbanken har implementeret begge foranstaltninger. I en fem-måneders periode fra efteråret 2022 til begyndelsen af 2023 købte Nationalbanken udenlandsk valuta for 68 milliarder kroner for at svække kronens værdi. Nationalbanken har også hævet renten to gange mindre end Den Europæiske Centralbank. Dette har resulteret i en dansk rente på 3,35 procent, 0,40 procentpoint lavere end i eurolandene, hvor renten nu er 3,75 procent. Den lavere rente har gjort det billigere for danske boligejere at låne penge. Samtidig mindsker den mindre efterspørgsel fra investorerne på danske obligationer på grund af de lavere afkast. Novo Nordisks betydelige indvirkning på kronens værdi er dog kun en del af billedet, og Jens Nærvig Pedersen fremhæver, at det ikke udelukkende skyldes selskabet. Sidste år trak Mærsk også betalingsbalancen op på grund af høje fragtrater. Men Novo Nordisk er den største enkeltstående årsag. På trods af medicinalgigantens indvirkning kan det faktum, at mere end halvdelen af Novo Nordisk ejes af udenlandske aktionærer, der modtager udbytte i kroner, dæmpe presset på kronens værdi. Jens Nærvig Pedersen udelukker ikke, at danske boligejere i fremtiden kan nyde endnu større fordele af Novos succes. Han påpeger: "Aktiemarkedet ser optimistisk på udsigterne for Novo Nordisk, og hvis investorerne får ret i, at selskabet kan tjene endnu mere i fremtiden, vil det betyde et nyt opadgående pres på kronen, som kan få Nationalbanken til at sænke renten yderligere i forhold til Den Europæiske Centralbank."
Kilder: Politiken, mandag, s. 7; Børsen, mandag, s. 14-15

Udenrigspolitik: Briks får nye mål og medlemmer
Politiken og Børsen bringer i dag og lørdag debatindlæg, indsigt og ledere om topmødet for Briks-landene - Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika - i Sydafrika.

Børsen bringer mandag et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa og tidl. ambassadør. Han skriver blandt andet: "Den 22.-23. august var der topmøde for Briks-landene - Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika - i Sydafrika. Det blev et anderledes møde end de tidligere både mht. deltagere og indhold. Præsident Putin var nødt til at deltage på videolink pga. arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol. Derimod var en lang række andre lande, som har vist interesse for medlemskab af Briks, mødt op. Det blev netop spørgsmålet om udvidelse af deltagerkredsen, der blev mødets hovedemne og vigtigste resultat. Diskussionen om dette viste endnu en gang den store interne uenighed, der altid har begrænset beslutningsevnen i Briks. [...] Resultatet blev, at de eksisterende Briks-lande inviterede Saudi-Arabien, Iran, Egypten, Argentina, Etiopien og de Forenede Arabiske Emiraterne til at blive medlemmer af, hvad der kan benævnes Briks+. Det gamle Briks har ikke leveret på den oprindelige optimistiske vækstdagsorden med forudsigelser om, at denne landegruppe økonomisk ville overhale de udviklede lande inden for få årtier. [...] Med de valgte nye medlemslande er vækstmålet lagt i graven, og det nye Briks+ ventes i stedet at fokusere på øget global politisk indflydelse med ambitionen om at ændre den eksisterende verdensorden, så det globale syd markant styrkes i internationale organisationer og forhandlinger på bekostning af det globale nord og især G7-landene med USA i spidsen. [...] Det globale syd med Briks-landene i spidsen vil ikke bare acceptere krav om fuld opbakning til USA/EU-sanktionerne over for Rusland som følge af invasionen af Ukraine eller bakke op om sanktionspolitikken i teknologi- og handelskrigen mellem USA og Kina. De finder også, at der stilles urimeligt hårde betingelser om ændret intern økonomisk politik f.eks. mht. demokrati, korruptionsbekæmpelse, miljø og klimaindsatser, når der forhandles om lån fra IMF. Med mødet i Johannesburg er første landegruppe inviteret, hele 40 lande skulle have vist interesse for medlemskab, og forhandlingerne herom vil givet fortsætte. Kan en udvidet medlemskreds så øge den globale politiske magt og indflydelse for Briks+, så det kan blive et forum med en politisk tyngde som f.eks. G20? Formentlig ikke - en større medlemskreds giver nok øget politisk tyngde, men det kan også betyde, at de indre modsætninger øges og lammer beslutningsevnen."

Politiken skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Bag akronymet gemmer sig nogle af verdens største lande, herunder Kina, Rusland og Brasilien, og på gruppens topmøde i Sydafrika i denne uge blev det understreget, at gruppen aktivt forsøger at udfordre den vestlige verdensorden. Gruppen indbød seks nye lande til at være med, herunder Iran, der er en paria stat i vestlige øjne, og Saudi-Arabien. [...] Med udvidelsen gjorde Kina, Rusland og de øvrige Briks-lande det utvetydigt klart, at de arbejder for, at det, der med et lidt uheldigt begreb kaldes 'det globale syd', får en stærkere stemme i det internationale samfund. Nu er Rusland og kommende medlemmer som Saudi-Arabien og Egypten ikke just de stater, verden mest bør lytte til. Og der er stadig lang vej til, at Brikssamarbejdet for alvor bliver en effektiv magtfaktor på linje med Nato eller EU. [...] Men Briks-topmødet er et wakeupcall til Vesten om, at vi ikke længere kan diktere vores værdier og verdensorden, men må gentænke hele det internationale system. Ellers gentænker andre det for os. Som Briks-landene har gjort, må Vesten erkende, at det ikke er tidssvarende, at fordums stormagter som Frankrig og Storbritannien har vetoret i FN's vigtigste organ, Sikkerhedsrådet, mens lande som Indien, Brasilien og Nigeria end ikke har en fast plads i rådet. Ligesom det er absurd, at der er en uformel aftale om, at direktøren for Verdensbanken altid er amerikaner, og lederen af Den Internationale Valutafond til gengæld skal være fransk. I det hele taget bærer den såkaldte regelbaserede verdensorden, som Vesten så ivrigt - og rigtigt - forsvarer i Ukraine og andre steder, i stadig stigende grad præg af at være ude af trit med både tiden, tidsånden og de geopolitiske realiteter."

I et Indsigt mandag i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "I nøgne tal er resultatet af ugens topmøde i Johannesburg mellem Briks-landene - en sammenslutning af store nye økonomier - nemt at gøre målbart. I det politiske opgør om overtaget i den globale magtkamp vil kun tiden afgøre, hvad den kommende udvidelse fra fem til 11 lande i samarbejdet kan betyde. [...] På papiret en slags koalition mellem nogle af verdens største olieproducenter - Rusland, Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater - med to af oliebutikkernes allerstørste kunder, Kina og Indien. Det kan få konsekvenser for dollarens styrke, fordi den amerikanske valuta er altdominerende i afregning for fossil energi. [...] Men en reel trussel mod dollaren er vi slet ikke nået til endnu. Hverken finans- eller oliemarkederne lod sig mærke med, at Briks-landene - Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika - fejrede, at de inviterer Iran, Saudi-Arabien, Egypten, Argentina, De Forenede Arabiske Emirater og Etiopien til at blive nye medlemmer fra årsskiftet. [...] Rent numerisk vil Briks med 11 og ikke længere kun fem lande gå fra at fylde ca. 23 pct. af det globale bnp til at fylde ca. 30 pct., ifølge tal fra Den Internationale Valutafond (IMF). [...] Tilbage mangler vi at få svar på, hvordan et udvidet Briks vil anvende sin forøgede styrke, og hvad de vidt forskellige lande overhovedet kan blive enige om - når et fælles ønske om at reducere Vestens indflydelse undtages. Selv dét ønske kan der sættes spørgsmålstegn ved; Indien balancerer som verdens største demokrati f.eks. konstant mellem tætte forbindelser til USA og EU og neutralitet i Ruslands invasion af Ukraine. Vestens sanktioner har givet inderne mulighed for at købe billig russisk olie - der raffineres og i stor stil sælges til bl.a. Europa - og eksportere de varer til Rusland, russerne ikke længere kan købe fra Vesten. Men omvendt har Indiens premierminister, Narendra Modi, som den eneste udenlandske leder talt to gange til USA's samlede kongres. [...] Så hvem får noget ud af Briks-udvidelsen? Vinderne er Kina og Rusland. Førstnævnte, fordi Kina er det globale syds bannerfører for øget indflydelse i bl.a. FN, IMF, Verdensbanken og andre globale institutioner, parallelt med oprettelsen af egne fora. Enhver ændring af magtbalancen til fordel for de nye økonomier er i Kinas interesse. [...] Putin er nu med i en klub, der vokser, hvor han i andre internationale sammenhænge - et russisk-afrikansk topmøde og det seneste årlige økonomiske topmøde i St. Petersborg - har haft svært ved at få de inviterede gæster til at møde frem."
Kilder: Børsen, mandag, s. 18, 31; Politiken, lørdag, s. 1

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Økonomiekspert frygter, at Italiens regering får de store investorer til at gå en bue uden om landet
En ekspert i økonomi frygter, at den italienske regerings finans- og skattepolitik får investorer til at gå i en stor bue uden om landet. Det skriver Politiken søndag. Sidste uge annoncerede den italienske regering, uvarslet, at man vil indføre en 40 procent bankskat på de ekstraordinære overskud, som italienske banker har haft som følge af de stigende renter. Udmeldingen førte til at italienske bankaktier faldt i værdi med mere end 75 milliarder kroner på under et døgn. Den italienske regering reviderede efterfølgende planen ved at indføre et loft på bankskatten pålydende 0,1 procent af bankernes samlede aktiver. Udmeldingen havde en vis stabiliserende effekt på bankaktierne. Men ifølge Lorenzo Codogno, økonomiprofessor ved London School of Economics, så er skadet sket, og ifølge ham vil det samlede værditab stadig være betragteligt. Ministerpræsident Giorgia Meloni forsvarer den ekstra bankskat. "Det var ene og alene mig, der tog beslutningen, og jeg tager ansvaret for den," udtalte hun i sidste uge. Lorenzo Codogno frygter et farligt mønster: "Regeringen har vist os, at den lader sig styre af meningsmålinger. Ved at beskatte bankerne, fordi de tjener mange penge, undergraver de hele tanken om det frie marked. Og nu er der stor bekymring at spore i andre industrier med høj profit," siger Lorenzo Codogno. I medicinalindustrien og byggeindustrien frygter man således, at man er de næste brancher, som bliver særbeskattet. Og frygten er begrundet, for flere politikere fra det største regeringsparti, Italiens Brødre, vil udbrede skattekonceptet. "Det vil få den konsekvens, at selskaberne vælger ikke at investere i Italien i fremtiden, og det vil påvirke den italienske økonomi negativt," vurderer Lorenzo Codogno.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Klima: Forskere kortlægger havbunden i Jammerbugten for at undersøge skader efter kritiseret storfiskeri
Lokale protester får nu forskere til at kortlægge havbunden for at måle miljøkonsekvenserne ved hollandsk trawlfiskeri i Jammerbugten. Det skriver Politiken søndag. Mange års protester fra lokale, samt besøg fra ministre og EU-Kommissionen resulterer nu i, at der er blevet afsat 16 millioner kroner til at kortlægge Jammerbugten og fastlægge konsekvenserne ved industrifiskeri i området. Hollandske bomtrawlere har en EU-kvote, de fisker efter. De lokale er ikke tilfredse med, at de hollandske bomtrawlere pløjer havbunden. "Ud over de skader, bomtrawlerne forvolder på havbundens habitat - og for stenrevenes vedkommende er det uigenkaldeligt - bruger de jo 30.000 liter diesel på sådan en uge, så det er nok verdens mest energikrævende fiskeri," siger Thomas Højrup, etnolog og forskningsleder i Bæredygtige Livsformer, og talsmand for de lokale fiskere. "Før bomtrawlerne kom til i 2016, fangede fiskerne i Thorupstrand deres kvote på 1.000 tons rødspætter. I 2022 fangede de kun 180 tons. Det er en katastrofe for fiskeriet, og hvis det ikke ændrer sig, eksisterer kystfiskeriet snart ikke mere," forklarer Thomas Højrup. I Norge har man forbudt bomtrawl i sine farvande. Men det kan man ikke gøre i Danmark, da man er underlagt fælles EU-regler. Thomas Højrup håber, at kortlægningen og undersøgelsen af konsekvenserne ved industrifiskeri i Jammerbugten, kan være med til overbevise EU-Kommissionen og ansvarlige politikere, om at bomtrawl bør standses.
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Konkurrence: Tyskland investerer milliarder i desperat kamp for nyt mirakel
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør blandt andet: "Den industrielle dårligdom gennemsyrer de tyske nøgletal. Godt nok er ledigheden rekordlav, men økonomien befinder sig på kanten af en recession. Det seneste stemningsbarometer fra de store virksomheders indkøbschefer peger mod tilbagegang på tværs af den private sektor. Produktionen på de tyske fabrikker var i juni ti procent lavere end i begyndelsen af 2018, og coronatidens fald i industribeskæftigelsen er ikke blevet vendt. Et lyspunkt er produktionen af våben og ammunition, der er steget næsten 50 procent. Men alt er ikke skidt. Og alt er ikke tabt for Tysklands industrielle ambitioner på andet end militærteknologi. Håbet er centreret om den østtyske delstat Sachsen, der er blandt Tysklands økonomisk svageste. “Silicon Sachsen” er måske fremtiden. Udenlandske investeringer er begyndt at vælte ind i Tyskland. Amerikanske Intel har investeringsplaner for 80 milliarder euro i EU-landene i de kommende år i både produktion og forskning. Det er en af de største udenlandske investeringer nogensinde i Europa og vil - måske - tilføre EU vigtige værktøjer i den globale konkurrence. [...] Blandt de store nye spillere er netop Tesla, der på en mark uden for Berlin har bygget deres største gigafabrik uden for USA. [...] Det er dog ikke kun de traditionelle konkurrenceparametre, der har trukket højteknologisk produktion til Tyskland. Tyskland har også dybe lommer. Manglen på mikrochip gjorde det klart, at Europa var dybt afhængig af teknologi fra andre dele af verden. Det udgør en økonomisk og sikkerhedsmæssig trussel. Derfor fremlagde EU-Kommissionen en såkaldt mikrochipforordning med målet at fordoble andelen af mikrochip, som produceres i EU, fra ti til 20 procent i 2030. Det skulle blandt andet gøres ved massive investeringer på mere end 43 milliarder euro, hvoraf 11 ville komme fra EU og 32 fra de enkelte medlemslande samt private virksomheder. Denne blev i juli godkendt af EU-Parlamentet. Men allerede en måned efter den endelige vedtagelse er der samlet set øremærket investeringer for mere end 48 milliarder euro - alene i Tyskland. Det er især aftalen med den amerikanske chipgigant Intel, som trækker op i det regnskab. I marts blev det annonceret, at der skulle opføres to fabrikker i Magdeburg. En investering, der ifølge kansler Olaf Scholz er den største udenlandske investering nogensinde i Tyskland. [...] Den tyske politik med enorm statsstøtte rejser en række dilemmaer. For det første rammer det ind i samme diskussion som under coronatiden, hvor de tyske hjælpepakker var dobbelt så store som dem, der var råd til i Sydeuropa. Hvis statsstøtte bliver brugt så aggressivt, kan det tvinge europæiske lande ud i et kapløb, som går imod hele tanken i det indre marked og den lige konkurrence. Det strider også imod den traditionelle danske og nordiske modstand mod udbredt anvendelse af statsstøtte. Den danske EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er også arg modstander af statsstøtte: “Vi bygger ikke konkurrenceevne med brug af offentlige tilskud.” sagde Vestager i februar. Men kan man blive ved med at spille efter de gamle regler, når Kina så åbenlyst ikke gør det? Også den amerikanske klimapakke Inflation Reduction Act i kombination med infrastrukturpakken og den højteknologiske pakke giver rundhåndet støtte til mange af de industrier, som de europæiske lande havde tænkt skulle være vores styrke i kampen om global relevans. En række virksomheder har meldt ud, at planlagte investeringer i Europa flyttes til USA på grund af bedre muligheder for statsstøtte. [...] Den stigende brug af statsstøtte kan tvinge Christiansborg til at udvikle en mere aktivistisk industripolitik. Tyskland kan tiltrække højteknologiske investeringer i et omfang, som Grækenland og Spanien ikke har råd til. Men på den anden side giver de tyske investeringer en række fordele, som også kommer andre europæiske virksomheder til gavn. Det gælder direkte dem, der har lidt under Europas afhængighed af asiatiske producenter af mikrochip. Men der kan også opstå en række følgeindustrier omkring den nye teknologiklynge, som kan blive placeret i andre lande, eller som indirekte vil give øget efterspørgsel efter input fra andre lande."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Det digitale indre marked: Kinesisk it-gigant anklages for at opbygge hemmeligt net af chipfabrikker
Huawei, der er på USA’s sorte liste, er med hjælp fra kinesiske statsmidler i færd med at bygge en række hemmelige chip-fabrikker, med formålet at omgå amerikanske og internationale sanktioner. Det skriver Berlingske lørdag. Anklagen kommer fra Semiconductor Industry Association, den førende brancheorganisation på området, som tæller medlemmer som blandt andet Intel, Nvidia, Samsung TSMC og ASML. Med statsmidler i ryggen har Huawei købt mindst to eksisterende fabrikker og er i færd med at opføre tre andre i Kina. Alle fabrikkerne er registreret under andre virksomhedsnavne. Huawei har ikke svaret på forespørgsler omkring fabrikkerne. Huawei har i flere år været underlagt amerikanske restriktioner og forbud, og i EU er man ved at gøre klar til et forbud mod Huawei- og ZTE-udstyr.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22

Sikkerhedspolitik: Knudepunktet i Kaukasus
Mange Putinkritiske russere søger tilflugt i Armenien, skriver Information lørdag, som bringer en reportage fra landets hovedstad, Jerevan. Armenien beskyldes ellers af Europa og USA for at fungere som et mellemledsland, der muliggør russisk omgåen af vestlige sanktioner mod Rusland. Artjom Agadzhanian er en af de russere, som har forladt Rusland. Han vil gerne bo i Rusland, hvis landet ændrer sig, og Putin bliver afsat. Men indtil da, tager han ikke tilbage til Rusland, for han finder Ruslands handlinger uacceptable. Mister Putin magten, tror han ikke, at på, at de efterfølgende magthavere bliver værre. "Det tror jeg ikke. Selvfølgelig frygter jeg det, men skulle vi bare sidde på hænderne, fordi vi er bange for, at alternativet efter Putin bliver værre? Hvis Putin falder, så tror jeg, at de europæiske lande vil forsøge at støtte Rusland i ikke at ende i et nyt autokrati. Men det er jeg godt klar over, at mange russere ikke har tiltro til," vurderer Artjom Agadzhanian.
Kilde: Information, lørdag, s. 24-26

Interne anliggender: Zelenskyj var så forsinket, at Lars Løkke var ved at komme for sent med flyet til Kenya
Politiken bringer lørdag en artikel, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) beskriver sine seneste syv dages arbejde som udenrigsminister. Blandt andet beretter Lars Løkke Rasmussen, at han lørdag holdt møde med et internet udvalg i Moderaterne med henblik på at finde mulige kandidater til Europa-Parlamentet. Lars Løkke Rasmussen beretter ligeledes om sit besøg i Kenya og møde med landets nyvalgte præsident Ruto. Ifølge Lars Løkke Rasmussen er præsident Ruto visionær, og arbejder for et indre marked i Afrika i EU. Under sit besøg holder Lars Løkke Rasmussen også møder med USA´s ambassadør, samt EU’s ambassadører i Kenya. Den danske udenrigsminister fortæller også, at han fra sit hotel i Kenya også har et telefonmøde med Tysklands finansminister, Christian Lindner, omkring at få kørt Margrethe Vestager i stilling som chef for den europæiske investeringsbank.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Hollandsk udenrigsminister er ny EU-kommissærkandidat
Det forventes, at den hollandske regering indstiller landets udenrigsminister, Wope Hoekstra, som kandidat til posten som hollandsk EU-kommissær. Det skriver Altinget fredag. Der har ellers været usikkerhed omkring, hvem der skulle overtage posten efter den mangeårige hollandske EU-kommissær, Frans Timmermans, der har annonceret, at han aftræder og vender tilbage til national politik. EU-Kommissionen annoncerede i sidste uge, at den Slovakiske diplomat Maros Sefcovic, kommer til at få kontrollen med EU’s klimapolitik, samt overtage rollen som ledende næstformand, efter Frans Timmermans. Derfor gættes der på, at Hoekstra kommer til at overtage arbejdet med EU’s klimaaktionsplan. I sidste ende bestemmes dette dog af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Kilde: Altinget, fredag

Migration: Abrahim shopper asyl i et Europa med rekordmange illegale indvandrere
Jyllands-Posten bringer søndag en artikel om den aktuelle situation med illegal indvandring i Europa og hvordan dette påvirker Storbritannien efter brexit. Asylansøgere og menneskesmuglere udnytter systemet for asylansøgning og det faktum, at briterne er udvist fra Dublin-forordningen, der tidligere forhindrede "asylshopping". Både menneskesmuglere og asylansøgere som Abrahim har opdaget systemets sårbarheder. Den 38-årige asylansøger griner er i Folkestone, hvor han, sammen med omkring halvtreds andre asylansøgere, der ulovligt har krydset Den Engelske Kanal fra Frankrig, er blevet indkvarteret. Her deler han sin taktik. Han har nemlig lært, hvordan han "shopper" om asyl i Europa, uden at myndighederne kan imødegå det. Storbritannien er blevet en populær destination for asylansøgere, både på grund af sproget og brexit. På trods af farlige rejser over hav og landjord, forsøger mange at nå Storbritannien. Der er også beskrivelser af de tragiske konsekvenser af disse rejser, inklusive død og ulykker. Det er ikke blot asylansøgerne som Abrahim, der har afsløret systemets svagheder. Bander af menneskesmuglere har også identificeret disse, og det er en væsentlig årsag til, at Europa i øjeblikket står over for den mest betydelige bølge af illegale indvandringer i flere år. I løbet af de første syv måneder af 2023 har antallet af opdagede uregelmæssige grænsepassager ved EU's ydre grænser, ifølge Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), nået imponerende 176.100 mennesker. Dette er det højeste antal registreret siden 2016 for perioden mellem den 1. januar og den 1. august. EU har indgået en aftale med Tunesien for at bekæmpe den illegale indvandring. Menneskesmuglerne spiller en central rolle i dette komplekse problem, der påvirker både Storbritannien og resten af Europa.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4-7

Interne anliggender: Frankrig og EU vil bruge millioner på at destruere vin
Jyllands-Posten og Politiken skriver søndag, at den franske regering, med støtte fra EU, investerer 200 millioner euro (ca. 1,5 milliarder kr.) i at destruere overskudsvin i Frankrig for at hjælpe vinproducenter i landet, der står over for økonomiske udfordringer. Overproduktion, faldende efterspørgsel og ændrede forbrugsmønstre, herunder en stigning i øldrikning, har ført til prisfald og økonomiske vanskeligheder for vinbønder i regioner som Bordeaux. EU-Kommissionen har godkendt hjælpen, og alkoholen fra den destruerede vin kan bruges i produkter som håndsprit, rengøringsmidler og parfume. EU estimerer et faldende forbrug af vin i forskellige lande i år, mens vinproduktionen i EU er steget med 4 procent.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 20; Politiken, søndag, s. 2

Institutionelle anliggender: Små virksomheder presses af lange betalingstider
Børsen skriver mandag, at en undersøgelse fra juni viser, at danske virksomheder er blandt de langsomste betalere i Europa, når det kommer til at betale deres leverandører til tiden. Danske virksomheder aftaler i gennemsnit en betalingsfrist på 41 dage ved handel med hinanden, men faktisk tager det i snit 61 dage at betale. Dette betalingsgab har en negativ effekt på likviditeten hos mindre leverandører. Ifølge kreditstyringsvirksomheden Intrum, der har foretaget undersøgelsen, er danske virksomheder på denne liste kun overgået af Bulgarien. EU er ved at undersøge mulighederne for at fremskynde de langsomme automatiske betalingssystemer for at forkorte betalingstiderne mellem virksomheder og støttes i dette af Dansk Industri.
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Institutionelle anliggender: Lysstofrør med kviksølv forbydes endeligt
Et fuldstændigt forbud mod produktion og markedsføring af lysstofrør indeholdende kviksølv er nu trådt i kraft i EU. Det skriver Jyllands-Posten mandag og lørdag. Forbuddet påvirker næsten alle danske virksomheder, da de tidligere undtagelser for visse typer lysstofrør er blevet fjernet. Denne ændring, der stammer fra EU's RoHS-direktiv, har til formål at begrænse farlige kemiske stoffer i elektronik, herunder kviksølv. Forbuddet indebærer en overgang til mere miljøvenlige alternativer som LED-rør. Dansk Industri betragter dette som en positiv ændring på lang sigt, selvom det måske indebærer omkostninger for virksomhederne i den umiddelbare fremtid. EU's vurdering er, at skiftet til LED-rør vil reducere kviksølvforbruget med 2,9 tons frem mod 2035.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Udenrigstjenesten er beskåret i 20 år. Nu vil regeringen styrke den markant
I et Indblik mandag i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, avisens internationale korrespondent, blandt andet: "Lars Løkke Rasmussens rejse til det afrikanske kontinent - hans første - var bortset fra den lille gimmick præget af dyb alvor. Og derudover var rejsen også et slags startskud til lanceringen af en plan om en markant oprustning af Danmarks udenrigstjeneste efter 20 års beskæring af tjenesten. Regeringen lægger i sit finanslovsforslag for 2024, som den fremlægger på onsdag, således op til at give diplomatiet en meget stor og længe tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning. [...] Regeringen vil give udenrigstjenesten et betydeligt løft på 12 pct. over de næste fire år. Styrkelsen skal ses i lyset af den tilspidsede geopolitiske situation i Europa og resten af verden herunder Afrika, som har skabt behov for mere diplomatisk muskelkraft. Ruslands angreb på Ukraine har fundamentalt forandret den europæiske sikkerhedsorden og gjort verden mere usikker. Derfor sætter regeringsgrundlaget og regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi nye ambitiøse mål for Danmarks rolle i verden. [...] Danmark har i dag 68 ambassader. Men ifølge Lars Løkke Rasmussen er der mindst to problematikker. Dels er der for få, dels betjenes mange af dem kun af en enkelt udsendt fra Danmark - ambassadøren. Lokalt ansatte udgør resten af personalet. [...] Hvis forslaget om de mange ekstra midler til udenrigsministeriet vedtages, satser Lars Løkke Rasmussen også på at åbne en håndfuld nye ambassader. Præcis i hvilke lande er endnu ikke besluttet, men satsningen vil umiddelbart gå på en oprustning med ambassader i Afrika og i frontstater over mod Rusland. Den seneste nye danske ambassade blev i maj således også åbnet i Georgien, der er nabo til Rusland og arbejder på at blive medlem af både Nato og EU. Åbningen af ambassaden skulle sende et signal til Georgien om, at Danmark fuldt ud støtter landets jagt på uafhængighed, og at man fra dansk side vil hjælpe Georgien med at få lavet de rette reformer, så Georgien kan indfri sine drømme om at blive en integreret del af EU. Lars Løkke Rasmussen nævner Moldova som en anden kandidat til at få en dansk ambassade. Lilleputlandet er nabo til Ukraine, har ligesom Georgien søgt om EU-medlemskab og har et mindre område af dets territorium besat af pro-russiske oprørere. [...] For ifølge Lars Løkke Rasmussen bliver vi nødt til at lytte mere og moralisere mindre over for vores tætteste nabo og forstå, at det afrikanske kontinent er meget andet end sult og tørke, men også på alle måder en verdensdel i rivende udvikling. Alt imens Europas betydning støt og roligt falder. I dag udgør Europa 30 pct. af den globale økonomi. Om 30 år står den til at udgøre 12 pct."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11

Udenrigspolitik: Danskerne holder igen - men svenskerne besøger gerne “den forbudte ø”
Dansk Folkeparti planlægger en tur til Taiwan som en protest mod den nye samarbejdsaftale med Kina, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har underskrevet. Det skriver Berlingske mandag. Taiwan er ikke anerkendt som en selvstændig nation af Kina og er et følsomt emne for demokratiaktivister og Kina-kritikere. DF's initiativ har mødt modstand fra flere politiske partier i Danmark, der betragter det som populistisk og plat. På trods af det svenske søsterparti Sverigedemokraternas tidligere besøg i Taiwan samt bredt funderede grupper af politikere fra talrige europæiske lande og Europa-Parlamentet, har Danmarks officielle et-Kina-politik gjort det vanskeligt for danske politikere at støtte Taiwan. En svensk delegation er for nylig rejst til Taiwan med fokus på samarbejde og handel, og en svensk politiker opfordrer danske politikere til at fordybe relationen med Taiwan på grundlag af logiske hensyn snarere end indenrigspolitiske motiver.

Berlingske bringer mandag en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør Alliance of Democracies Foundation, non-resident senior fellow, German Marshall Fund, og bogaktuel med bogen "Kampen om Taiwan" på Gyldendal. Han skriver blandt andet: "Sidste lørdag gennemførte Folkerepublikken Kina igen militærøvelser omkring Taiwan. Det var en officiel reaktion på, at den taiwanske vicepræsident, William Lai, havde en stopover i San Francisco. [...] Kina prøver dermed at normalisere, at når en taiwansk politiker har kontakter med amerikanske politikere, har Kina derpå et frikort til militærøvelser op ad Taiwan. [...] Vi er jo belært fra Putins invasion af Ukraine om, at militærøvelser pludselig kan skifte karakter til en egentlig invasionskrig. [...] Nogle danskere tænker, at det er en fjern konflikt, som ikke har noget med vores hverdag at gøre. Det er ikke tilfældet. [...] Først drejer det sig om verdensøkonomien. [...] En analyse regner sig frem til, at en Taiwan-konflikt vil beskære den globale økonomi med i hvert fald tre trillioner amerikanske dollar. [...] Læg dertil at Kina er en ti gange større økonomi end Rusland. For det andet drejer det sig om verdens militære magtbalance. Hvis Kina angriber Taiwan, kan det hurtigt udvikle sig til en konflikt mellem Kina - og USA! [...] Endelig drejer det sig om værdier. [...] I tilfælde af en Taiwan-krig ville det være USA og muligvis dets asiatiske allierede, Japan, der ville spille den primære militære rolle. For EU og Danmark gælder det om at være med til at forhindre krig, og her har vi noget at spille med, nemlig økonomi og sanktioner. Det skal gøres klart for Kinas ledelse, at yderligere militære skridt mod Taiwan kan og vil blive mødt med sanktioner, ligesom det er sket i Rusland. Det skal være budskabet til Xi Jinping fra EU og NATOs medlemslande. Det er præventiv afskrækkelse."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 11, 13

Arbejdsmarkedspolitik: Tidligere departementschef stempler ind i pensionsdebat: Kravet om højere arbejdsudbud er blevet et dogme
Berlingske bringer mandag en kronik af Jørgen Rosted, fhv. departementschef og tidligere chef for Finansministeriets økonomiske afdeling. Han skriver blandt andet: "Er det danske pensionssystem holdbart? Det spørgsmål rejser tidligere direktør i Danica Pension Henrik Ramlau Hansen i Berlingske. Bekymringen er, at udskydelse af tidspunktet for pension fører til en så høj pensionsdækning, at mange vil gå tidligere på pension. [...] Udskydes pensionstidspunktet, vil der blive indbetalt til pension i længere tid, og hvis årene på pension ikke stiger, vil dækningen stige. En anden mulighed er at begynde indbetalingerne senere, så pensionsdækningen ikke stiger, men den udbetalte løn bliver højere i de første år på arbejdsmarkedet. [...] Nødvendigheden af stigende arbejdsudbud var allerede budskabet fra den Velfærdskommission, som regeringen nedsatte i begyndelsen af 00erne. [...] Med faldende arbejdsstyrke, faldende skatteindtægter, et krav om ligevægt på de offentlige finanser og ingen skattestigninger er der kun en mulig løsning: Højere arbejdsudbud. Og det krav er blevet til et dogme i dansk økonomisk politik. Alt andet skydes ned som udtryk for uansvarlig politik. EU-kravet om balance i den offentlige sektor er en reminiscens fra tyske ordoliberalistiske spilleregler, der opstod efter Tysklands økonomiske kollaps i 1930erne og den økonomiske ruin efter Anden Verdenskrig. [...] Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg har foreslået mere fleksible regler. Og i dette forår kom Europa-Kommissionen med et bud på nye budgetregler, som også bløder op på de stive budgetbetingelser om balance eller overskud i den offentlige sektor. Medlemslandene skal udarbejde flerårige planer for den økonomiske politik. Planer, der illustrerer, at landet vil føre en økonomisk politik, der holder styr på den offentlige gæld, så EU ikke får behov for at yde landet støtte i krisetider, som vi så under finanskrisen. Gennemføres der ikke en holdbar økonomisk politik, skal Ministerrådet kunne tilbageholde landets del af de fælles EU-udgifter, indtil der er gennemført økonomiske reformer. Der er endnu ikke opnået enighed om nye budgetregler, men det er tvivlsomt, om EU kan vende tilbage til de tidligere stramme budgetregler, fordi så få lande overholder dem. Og alle lande har behov for at investere massivt i den grønne omstilling. [...] Vælger Danmark at gå videre og følge ideerne i de mere fleksible budgetregler, som EU-Parlamentet og Kommissionen har spillet ud med, kan det nye krav om et underskud på 0,5 procent for eksempel erstattes med et krav om holdbar statsgæld, så renten kan holdes på niveau med eurorenten, og Danmark ikke kommer i betalingsvanskeligheder, heller ikke under en økonomisk krise, og derfor ikke får brug for hjælp fra EU. [...] For at Danmark kan bevare en stærk og holdbar samfundsøkonomi, er det nødvendigt, at Danmark fastholder balance i samhandlen med udlandet, så der ikke opstår gældsproblemer over for udlandet. [...] Alligevel kan det være fornuftigt at justere indbetalingerne til arbejdsmarkedspensioner, når levetiden bliver længere, end det var forventet, dengang pensionsbidragene blev indført."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20