Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. februar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 28. februar 2022



Tophistorier

En bitter og enerådig despot som drømmer om storhed og statuer
I starten af sidste uge, hævdede Vladimir Putin stadig, at han bestemt ikke havde planer om at invadere Ukraine, men i løbet af få dage er de allerværste anelser blevet bekræftet, skriver Politiken i søndagens avis. Putin truer med at bruge atomvåben og dermed udløse en global katastrofe, hvis Vesten kommer ukrainerne til undsætning. Paul Stronski, der er Rusland-ekspert ved tænketanken Carnegie, beskriver Putin som "distanceret fra virkeligheden, isoleret og vred". Putin har med misogyn macho-retorik hentydet til Ukraine som en kvinde, der må finde sig i at blive taget. Luhansk og Donetsk var i forvejen besat af pro-russiske separatister, og Ukraines hær stod rundt om udbryderregionerne og holdt tilbage med at svare igen på de bombardementer, der skulle give Putin en undskyldning for at rykke videre ind i Ukraine. Peter Viggo Jakobsen er en af de mange analytikere, der troede på det rationelle i Vladimir Putin. "Rusland peaker militært og økonomisk lige nu i disse år. Putin ser et vindue for handling, før Nato for alvor kommer op i gear med oprustning, og før en hurtige grøn energiomstilling slår igennem i Europa. Bagefter går det igen nedad for Rusland militært og økonomisk. Putin valgte at hoppe igennem det vindue, og i øvrigt læne sig op ad sin atomafskrækkelse. Han ved godt, at vi ikke angriber militært, men på sigt kommer vi til at smadre ham økonomisk" fortæller Peter Viggo Jakobsen. Listen over kommende tilbageslag for Rusland er lang: Nato og EU står stærkere samlet end længe og med et nyt klart formål om at beskytte sig mod Rusland. Nato opruster i de østeuropæiske medlemslande, mens de måske vil fortsætte med at forsyne Ukraine med våben. Russerne har udsigt til en langvarig, udmarvende guerillakrig.

I Bag Facaden i Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engell blandt andet: ”Vladimir Putins taler og artikler præges af sygelig optagethed af et Storrusland, der genvinder zardømmets og sovjettidens geografiske udstrækning og militære styrke. Vestens ledere, ikke mindst de europæiske, kan i dag konstatere, at hvis de troede, at Vladimir Putin var en tilregnelig russisk leder, som de kunne lave forretninger med, og som handlede ud fra et ønske om fredelig sameksistens, økonomisk og teknologisk vækst og stigende demokratisering, ja, så tog de fuldstændig fejl. Alle under- og fejlvurderede Putin. […] Hvis der er noget, de seneste dage har vist, er det, at EU's forsvarsdimension stort set ingen militær værdi har. Tyskerne kan ingenting. Franskmændene kører deres eget løb. Og alle andre lande er enten for små eller for politisk svingende til, at snakken om EU-forsvar overhovedet har substans. Det eneste europæiske land, som virkelig kan levere, er Storbritannien. Og briterne er ikke med i EU.”

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Ulla Terkelsen, der er TV2 korrespondent, og hun skriver blandt andet: "Den glædelige udvikling efter Murens fald var undtagelsen. Nu er det atter krigsfrygt og frygten for den store nabo mod øst, som dominerer i Østeuropa. [...] De stakkels sovjetiske stødpudestater østpå fik omsider demokrati. De kom jublende og med våde øjne med i Nato og EU. De begyndte gradvist at blive mere som os i Vesten. De blev forbrugere som os, de blev internationale turister til badesteder og på skiløjper, de kunne bo og tage arbejde rundtom i Europa, som vi kan. De unge talte engelsk. Central- og østeuropæerne blev moderne, frie mennesker, hvor de før havde været fattige med frygtsomt bøjede nakker af skræk for diktaturstaternes repressalier. Holdt nede af Sovjetimperiets brutalitet. Det var frihedens time i Europa, Anden Verdenskrig var omsider forbi både i øst og vest nu. [...] Men alt det er kommet igen nu med Ruslands angreb på Ukraine. Nu er de igen bange for russerne i nærområdet. Hvem ville ikke være det? Jeg kender Polen bedst blandt landene østpå. Også efter befrielsen i 1989-90 var det umuligt ikke at lægge mærke til polakkers optagethed af “historien”, især lidelseshistorien, og af nationale frihedskampe. Dyrkelsen af fortiden kunne virke anstrengende. Kig dog fremad, tænkte man irriteret som vesteuropæer. Verden er anderledes end dengang og i Sovjetimperiet. I er i Nato og EU, nyd det! [...] Jeg tænker på mine polske venner i disse mørke europæiske dage. De uheldige folk i Europa blev pludseligt heldige for godt 30 år siden. De troede, at nu skulle de til at have det sjovt ligesom os i vest. Men nu er de igen i farezonen. Den glædelige udvikling dengang var undtagelsen. Krigsfrygt er igen normen, frygt for den store nabo mod øst. Den historisk velbegrundede frygt for krig og besættelse, for magtarrogante naboer med storhedsvanvid kan føles igen blandt naboerne. Mens det allerede er en realitet for ukrainerne."

Jyllands-Posten bringer i søndagens avis et debatindlæg af Ulrik Federspiel, der er formand for Det Udenrigspolitiske Selskab i København og Aarhus, og han skriver blandt andet: "Med den nuværende krise ønsker Putin en tilbagevenden til den gamle verdensorden før 1991. Der skal vi ikke tilbage, for derved vil vi acceptere en ny kold krig, et nyt jerntæppe gennem Europa. Putin må bringes til at indse, at folkenes selvbestemmelsesret er kommet for at blive, også i det gamle Sovjetunionen. [...] Men ligesom Hitler blev besejret, vil Putin også blive det. Heldigvis har vi i dag et Nato og et EU, der kan give robuste svar, som vi ikke havde i 1930'erne. Putin har ligesom Hitler ikke lagt skjult på sine synspunkter. Putin var inviteret til en del af Nato-topmødet i Bukarest i 2008. Ved et tilfælde kom jeg til at sidde lige over for ham ved mødebordet, hvor han holdt en timelang historieforelæsning om Ukraine og dets tilhørsforhold til Rusland siden Peter den Store. [...] Det bedste, vi kan gøre nu, er at vænne os til en periode, hvor vi ikke kan anskue Rusland som en del af den europæiske sikkerhedsstruktur, men som en fjende heraf. Dette bør konkret komme til udtryk ved, at Nato opsiger Nato-Rusland-aftalen af 1997, der bl.a. lægger visse begrænsninger på Natos deployering af nukleare og konventionelle våben i de nye Natolande. Herudover vil de økonomiske sanktioner, en isolering af Rusland og støtte til et frit Ukraine forhåbentlig svække Rusland så meget, at det vil indse som i 1985, at man er slået ind på en skæbnesvanger kurs. Man bør i den nuværende situation ikke behandle Putin som en ligeværdig partner, som er det, han angler efter, hvor USA, Kina og Rusland deler verden mellem sig."

Berlingske bringer i søndagens avis et debatindlæg af ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, og han skriver blandt andet: "Det er i sig selv en tragedie, at Europa efter 30 år igen synes at blive delt. Natten til torsdag indledte Rusland, dirigeret af Putin, invasionen i Ukraine, og ambitionen er indlysende at få kontrol med det, præsidenten anser for at være sin interessesfære. Og gennem det få det Storrusland virkeliggjort, som Putin allerede tegnede som en vision i et manifest udgivet, uden at mange bemærkede det, i juli sidste år. [...] Nu har vi haft relativ fred i Europa i snart 25 år. Baltikum, Polen og en række andre tidligere kommunistiske lande er for længst medlemmer af NATO. Men de er samtidig naboer til enten Rusland eller det, Vladimir Putin indlysende anser for russisk interesseområde. Og som han i tilfældet Ukraine nu er gået så vidt som til at invadere. Med andre ord skal aggressionen ikke bevæge sig mange meter uden for Ukraines grænser, før den helt store gnist kan blive antændt. Det er ildevarslende. Man kan med rette anklage Vesten og især EU for ikke at støtte Ukraine tilstrækkeligt i denne skæbnestund. Men antastes et NATO-land, må alliancen slå igen. Ellers vil den være meningsløs i al fremtid. Den russiske invasion af Ukraine bringer tilmed krig tættere på Danmarks grænser end nogensinde før siden Anden Verdenskrig. Bornholm kan på den ene eller anden måde blive en faktor i den nye russisk/vestlige konflikt. Er det vel allerede. Det er bestemt ikke trygt."
Politiken, søndag, s. 4-7; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 52, 54; Berlingske, søndag, s. 48 (28.02.2022)

EU køber våben til Ukraine
Flere af mandagens aviser skriver om de forskellige situationer i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Der er blandt andet fokus på våbenleverancer fra EU-lande til Ukraine, flygtningesituationen og sanktioner mod Rusland. I B.T. og Jyllands-Posten kan man læse, at EU vil finansiere Ukraines indkøb og levering af våben og andet materiel. Meldingen kommer fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. "For første gang nogensinde vil EU finansiere indkøb og levering af våben og andet udstyr til et land, der er under angreb," lyder det i en meddelelse. Medlemslandene er enige om at afsætte 450 millioner euro, svarende til 3,3 milliarder kroner, til at de enkelte lande kan købe våben til Ukraine. Det meddeler EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, efter et virtuelt møde mellem de 27 EU-landes udenrigsministre søndag aften. Også Danmark hjælper med våben til Ukraine, hvor op til 2.700 panserværnsraketter fra Forsvarets operative beholdning doneres til Ukraine. "Vi skal hjælpe Ukraine og den ukrainske befolkning alt, hvad vi kan. Og det haster. Det er første gang i nyere tid, at Danmark donerer våben til et land i krig," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde. Danmark er langtfra det eneste EU-land, der vil donere våden til Ukraine. Den svenske statsminister, Magdalena Andersson, sagde søndag, at Sverige sender 5.000 panserværnsvåben til Ukraine. Tidligere på dagen havde den tyske kansler, Olaf Scholz, fortalt, at tyskerne vil levere 1.000 panserværnsvåben og 500 Stinger-missiler fra de tyske våbenlagre til Ukraine.

Information skriver, at EU overvejer en luftbro til Ukraine. Det har ministre fra EU-landene diskuteret for at sikre, at nødhjælp kommer ind i Ukraine. Forslaget skal EU-Kommissionen nu arbejde videre med. Kristeligt Dagblad skriver, at EU lukker luftrummet for russiske fly. Det oplyser kommissionsformand Ursula von der Leyen. Efter at langt de fleste af EU's medlemslande allerede har meddelt, at de vil lukke luftrummet for russiske fly, vil von der Leyen nu have lukket for luftrummet over hele EU. "Vi foreslår et forbud mod alle russisk ejede, russisk registrerede og russisk kontrollerede luftfartøjer. Disse luftfartøjer vil ikke længere lande, lette eller overflyve EU's territorium," sagde hun og fortsatte: "Lad mig sige det meget klart: Vores luftrum vil være lukket for alle russiske fly, og det omfatter også oligarkernes private jetfly."

Kristeligt Dagblad og Politiken skriver om flygtningesituationen. "Europa står med et skridt inde i det, der kan udvikle sig til den værste humanitære krise, siden jeg var barn. Vi nærmer os en halv million flygtninge. Det er en rigtig alvorlig fordrivelseskrise. Danmark kan ikke bare nægte at tage ansvar i denne situation. Det er vores nærområde. Og regeringens politik har hele tiden været, at flygtninge skal hjælpes i nærområdet. Derfor bør vi bidrage nu," lyder det fra Mattias Tesfaye (S), Danmarks udlændinge- og integrationsminister, til Kristeligt Dagblad. Regeringen planlægger ud fra, at der kommer omkring 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Men Tesfaye erkender, at det er svært at forudse, om det tal er for lavt eller for højt sat. "Vi har allerede modtaget de første ukrainske flygtninge i Danmark. Vi skal selvfølgelig have en seng og måltid til dem, men også et samfund, der er klar til at tage imod," siger ministeren og fortsætter: "EU kommer virkelig til sin ret i denne situation, fordi vi får mulighed for at koordinere med hinanden og spørge de lande, som grænser op til Ukraine om, hvad de faktisk har behov for. Det er ikke altid det, man forestiller sig."

Politiken skriver, at alle EU-lande melder sig klar til at tage imod ukrainske flygtninge her og nu. Mere end 360.000 ukrainere har allerede søgt tilflugt i EU siden torsdag, primært i nabolandene Polen, Ungarn, Rumænien og Slovakiet, men forventningen er, at det tal kan stige til alt mellem en og fire millioner flygtninge. I øjeblikket handler det primært om at koordinere nødhjælp og sikre transportmuligheder til de ukrainere, som gerne vil væk. Til det formål har EU-kommissionen lavet en solidaritetsplatform, hvor landene kan byde ind med konkret hjælp og behov.

Politiken skriver desuden, at op mod 10.000 demonstranter mødte op foran den russiske ambassade i København søndag, hvor blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) talte. "Med ophøret af den kolde krig valgte millioner af østeuropæere frihed og demokrati, og siden da er de fleste heldigvis også blevet medlem af både EU og Nato. Det er alle dem, det er alle jer, det er alle i Europa, der nu trues af Rusland," lød det blandt andet fra statsministeren. Hun sluttede sine 10 minutter af med at understrege, at demonstrationen ikke er rettet mod den enkelte russer, men mod deres ledelse.

B.T. bringer et overblik over krigens fjerde døgn. Her kan man blandt andet læse, at Danmark lukker luftrummet for russiske fly. Desuden ser det ikke ud til, at en udelukkelse af russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift, som EU-Kommissionens formand vil foreslå EU-ledere, ikke ser ud til at ville gå ud over handlen. Også Norge sender søndag 44 ekstra soldater til det baltiske land Litauen som følge af krigen mellem Ukraine og Rusland. De skal støtte over 100 soldater, som allerede er en del af en Nato-styrke. Om truslen fra Putin om, at Rusland skruer op for sit atomberedskab, vurderer militæranalytiker og orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen, at det er usandsynligt, at Rusland vil gøre brug af atomvåben. "Rent militært betyder det nok i virkeligheden ikke så meget, fordi atomvåben generelt altid er på et højt beredskab. Men det er en tydelig trussel om, at Rusland har atomvåben og måske kunne finde på at bruge dem," siger han.

I Børsens leder mandag kan man blandt andet læse: " De første dage efter krigens udbrud var præget af chok og depression i erkendelse af, at Putins aggression har givet dødsstødet til de forhåbninger om fredelig, stadigt mere demokratisk, global sameksistens, der skabtes efter den kolde krig. Nu følger imidlertid en nødvendig selvransagelse: Hvad kræver den nye orden af os? Det er måske det sværeste spørgsmål i en generation og det efterlader ingen plads til illusioner. [...] I EU har Tysklands nye kansler Scholz markant strammet profilen hos Europas ellers vægelsindede stormagt. Til trods for stor tysk afhængighed af russisk gas - og historisk velbegrundet tilbageholdenhed, lukkede Scholz resolut ned for godkendelsen af gasledningen Nord Stream 2. Henover weekenden fulgte han op med beslutningen om at sende tunge våben til Ukraine og signaler om massiv militær oprustning. Forhåbentlig er det et tegn på sikkerhedspolitisk vækkelse. For EU og dermed også Danmark repræsenterer det russiske angreb en historisk ydmygelse, der følger af tre årtiers forkælede vrangforestillinger om de sikkerhedspolitiske realiteter. [...] Selvom præsident Biden har langt større sympati for EU end tidligere og måske kommende præsident Trump, så må også hans strateger prioritere. Det ved Putin. Og det bliver vi i EU nødt til at erkende fuldt ud. Det nagende spørgsmål er, om f.eks. forsvaret for de baltiske staters frihed i dag kan prioriteres lige så højt af USA som i sin tid Vestberlin? Det er vores og resten af EU's opgave at gøre den transatlantiske alliance så attraktiv for amerikanerne, at svaret bliver ja."

I Ekstra Bladets mandag kan man læse et debatindlæg af opinionsredaktør Mads Kastrup, som blandt andet skriver: "Tyskland er trådt i karakter. Efter 77 år i flyverskjul slutter kansler Scholz tysk pacifisme. Tyskland kaster 750 milliarder ekstra kroner efter militæret. Og tyskerne lover fremover at betale sine to procent af bruttonationalproduktet til Nato. [...] I dag bør enhver sande, at havde hele Europa samme forhold til sikkerhedspolitik som danske Enhedslisten, ville vi alle for længst være blevet russere. Vladimir Putins overfald på Ukraine har således flået sløret af flere års selvgodhed i Europa og Danmark. Falske fredsforhåbninger og naiv undvigeadfærd ligger blottet. [...] For enten betaler vi det lovede og fastsatte kontingent i Nato for at være med i den frie verden. Eller også afskaffer vi forsvarsforbeholdet i EU og gør klar til at være med i et EU-forsvar i stedet. Ingen aner dog, hvad det koster at forsvare EU uden USA's hjælp. Med briternes forestående farvel til EU afholdes 80 procent af Natos udgifter af ikke-medlemmer af Den Europæiske Union. Det er vanskeligt at se det blive bedre - og umuligt at se det blive billigere - med en EU-hær."

I Jyllands-Posten kan man mandag læse et debatindlæg af debattør Torben Bach Sørensen. Han skriver blandt andet: "EU's topledere beviser endnu engang, at EU er en papirtiger, der ikke kan samles om afgørende sanktioner mod et Rusland, der med sin store militære styrke frit kan angribe et vestligt demokrati. Tysklands afhængighed af russisk gas er katastrofal og sætter EU skakmat. Tysklands tidligere kanslere, især Gerhard Schrøder og senest Angela Merkel, har mildest talt afleveret Tyskland og EU i en russisk gabestok. De to tyske ledere har aktivt medvirket til, at EU er blevet afhængig af russisk energi. Vi er handlingslammede. Det er flovt, at USA og UK er parate til langt hårdere sanktioner mod Rusland end EU. [...] Russiske statsborgere skal ikke have adgang til EU. Kun personer med familierelationer kan søge visa til EU. Alle cypriotiske EU-pas udstedt til russiske rigmænd bør øjeblikkelig annulleres. Og alle russiske værdier i EU, herunder Putins kæmpehus i Marbella, skal indefryses. Men EU afslører, at man ikke har mod til at kæmpe imod despoter, når vi har penge og energi i klemme."
B.T., mandag, s. 14, 4,6,8,12, 2; Børsen, mandag, s. 40; Ekstra Bladet, mandag, s. 32; Information, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 12, 31; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3, 4; Politiken, mandag, s. 5 (28.02.2022)

EU-lande klar til at sætte Putin på sanktionsliste
Både USAs præsident, Joe Biden, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, præsenterede torsdag aften en kaskade af sanktioner mod Rusland, der under et døgn forinden påbegyndte militære angreb mod Ukraine, skriver flere af lørdagens aviser. EU-landene er dog ikke blevet enige om at udelukke Ruslands banker fra Swift-systemet, da Tyskland og enkelte lande sagde nej torsdag og det var en skuffelse i Ukraine. "Jeg vil ikke være diplomatisk på dette område. Alle som nu tvivler på, om Rusland skal udelukkes fra Swift, bliver nødt til at forstå, at blodet fra uskyldige ukrainske mænd, kvinder og børn også vil være på deres hænder," skrev Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på Twitter. Fra Luxembourgs udenrigsminister lyder det fredag inden mødet mellem EU's udenrigsministre, at Swift dog stadig er på bordet. EUs udenrigschef, Josep Borrell, fortalte inden mødet, at EU-landene er blevet enige om at sætte Ruslands præsident, Vladimir Putin, og landets udenrigsminister, Sergej Lavrov, på EUs sanktionsliste i forlængelse af Ruslands invasion i Ukraine. "Hvis der ingen overraskelser er, hvis ingen modsætter sig, hvis der er enstemmighed, så ja, helt sikkert," sagde Borrell. Der er dog forventning om, at udenrigsministrene formelt vil give støtte til, at midler i EU indefryses for Putin og Lavrov, og at de får indrejseforbud til EU. Fredag efter middag var der også topmøde i Nato, hvor der var enighed om, at sende flere styrker til det østlige Europa. ”Vi står med de modige folk i Ukraine. Vi støtter fuldt ud Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Landets ret til selvforsvar og ret til at vælge dets egen vej,” sagde Natos generalsekretær, norske Jens Stoltenberg, inden mødet. På Facebook skriver statsminister Mette Frederiksen, at hun har været i telefonisk kontakt med Ukraines præsident Volodimir Zelenskij, hvor hun har meddelte, at Ukraine har Danmarks fulde støtte. ”Lige nu kæmper han og det ukrainske folk for deres land, deres liv og deres frihed. Min fulde opbakning og dybfølte sympati er med ham og hele det ukrainske folk,” skrev hun ifølge Kristeligt Dagblad lørdag.

Berlingske skriver lørdag, at Vladimir Putin har forberedt sig i årevis på Vestens sanktioner. Så selvom USA, Storbritannien og EU har indført hårde sanktioner, så er det en anden sag om sanktionerne bider på den russiske ledelse. Frankrig mener, at Putin måske går videre end bare Ukraine, sanktioner eller ej. "Donbass-sagen var en undskyldning. Det, som Putin ønsker, er Ukraines underkastelse. Han vil fortsætte sin offensiv til enden," lød det fra Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, til radiostationen France Inter. Han frygter, at Putin vil sende sit militær til andre tidligere sovjetrepublikker, f.eks Georgien eller Moldova.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Harald Bie, som blandt andet skriver: "Der har fra flere sider været kritik af de indførte sanktioner mod Rusland som værende for bløde. Ruslands fortsatte tilstedeværelse i SWIFT er blevet opfattet som blødsødenhed. Men måske er sanktionerne sammensat ret intelligent, selvom de store overskrifter mangler. Måske er de faktisk rigtig smarte. Ikke mindst fordi de bygger på, hvad Rusland tidligere har oplevet af kriser. [...] Sanktionerne er et hårdt slag mod det russiske finansielle system, men det er i høj grad modsanktionerne, der kommer til at afgøre den samlede økonomiske betydning for Rusland. Den svækkede valuta betyder, at alle importerede varer bliver markant dyrere, og den russiske inflation har de seneste måneder haft kurs mod ti procent. I 2015 - efter Krim-sanktioner og kollapset i den globale oliepris - nåede inflationen helt op på 17 procent. [...] Det kan godt være, at de vestlige sanktioner ikke har den aura af Thors hammer, som er ønskelig i lyset af Ruslands aggression. Men Ruslands 146 millioner indbyggere er blevet armeret som små finansielle atombomber, der kan sprænge fæstningen indefra. Russerne kan ikke længere stemme frit. Men de kan stemme med pengefødderne. Det burde være Vladimir Putins største mareridt."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I både Europa og Nordamerika udtrykkes forfærdelse og solidaritet, men de vestlige reaktioner forbliver så vage, at vestlige ledere selv har svært ved at forklare, hvad de har vedtaget. EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen, betegnede det torsdag aften som et tegn på, "hvor samlet EU er", at det var lykkedes de 27 medlemslande at vedtage "massive og målrettede sanktioner" mod Rusland. Sandheden er dog, at EU-landene bag kulisserne for et topmøde, der ikke varede mere end en time, ikke kunne enes om at tage det mest resolutte skridt for at lukke for pengestrømmen til Rusland ved at dømme landet ude af det internationale betalingssystem, Swift. USA, Storbritannien og Canada har gennem G7 talt for at trække Swift-kortet, men Tyskland og Italien satte sig imod det. De to europæiske lande har gentaget deres modstand i EU-kredsen. [...] De sanktioner, som EU-kredsen vedtog torsdag aften, er ganske vist omfattende. Vi kommer til at ramme eksport af teknologi til fly og olieudvinding. Det vil blive sværere eller umuligt for en række russiske banker at låne penge i EU. [...] Der er brug for, at EU og USA lægger pres på den britiske premierminister, Boris Johnson, så vi langt om længe kan gøre en ende på Londons rolle som finansiel helle for russiske pengemænd. Det er bare svært at lægge det pres, hvis vi selv tøver, hvis sanktioner kan ramme vores interesser. Vi har i Vesten gjort vores stilling klar. Vi vil ikke risikere at sende NATO-styrker ud i en konfrontation med russiske soldater. Vores militære tilbageholdenhed bør balances af en historisk aggressiv sanktionspolitik."

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder lørdag: "'Vi skal tale et sprog, som Putin forstår,' lød det alvorstungt fra udenrigsminister Jeppe Kofod på et pressemøde torsdag. Og umiddelbart efter tog statsminister Mette Frederiksen så til Bruxelles, hvor hun sammen med EU's øvrige statsledere mandede sig op til 'på det kraftigste' at fordømme Putins krigeriske overfald på Ukraine. Uha uha. Man mærker jorden skælve i Kreml. Men de havde mere i posen, Europas ledere. De vil også holde en 'international konference' til støtte for Ukraine. Men at udelukke Rusland fra de internationale betalingssystemer kunne det ikke blive til. Og mens EU's ledere fløj hjem, var Putins kampvogne på vej ind Kievs gader i en regulær menneskejagt på landets demokratisk valgte ledere. Bevares, der er også indført sanktioner. 'Den store sanktions-hammer,' kalder de det selv. Men intet tyder på, at det er i et omfang, 'Putin forstår'. [...] Rusland bør ikke alene udelukkes fra internationale transaktioner, hvilket man har forsømt. 40 procent af Europas gas kommer fra Rusland, 20 procent af olien er russisk. Næsten halvdelen af Putins indtægter kommer fra energi-eksport. Gassen og olien skal blokeres. Samtidig kan Nato opmarchere i absurd stort tal i de baltiske lande. Det er et sprog, Putin forhåbentlig forstår."
Berlingske, lørdag, s. 10, 13, 2, 8-9; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4, 1, 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Ekstra Bladet, lørdag, s. 12, 28 (28.02.2022)

Tesfaye: Danmark er klar til at tage imod tusindvis af ukrainske flygtninge
Ifølge FNs flygtningeorganisation, UNHCR, er omkring 100.000 ukrainere torsdag aften flygtet fra deres hjem på grund af Ruslands invasion, og tallet forventes at stige, skriver flere af lørdagens aviser. FN skønnede fredag, at krigen i værste tilfælde kan drive op til 5 mio. ukrainere på flugt til udlandet. "Vi ser på mellem 1 til 3 mio. ind i Polen for eksempel... Et scenario på 1 til 5 mio. inklusive alle omkringliggende lande," sagde Afshan Khan, Unicef's regionale direktør for Europa og Asien ifølge Jyllands-Posten lørdag. Polen har allerede et godt stykke tid udvist stor velvillighed i forhold til at modtage krigsflygtninge fra Ukraine, for de ses af den polske regering for at være "ægte" flygtninge. "Hvis der bliver krig i Ukraine, er vi nødt til at være forberedt på en voldsom tilstrømning af ægte flygtninge, folk der flygter fra helvede, fra død, fra krigens grusomheder," sagde Polens viceindenrigsminister, Maciej Wasik, for nylig til polsk tv og fortsatte: "Som regering er vi nødt til at være forberedt på det værst tænkelige scenarie, og i et stykke tid har indenrigsministeriet taget skridt til at forberede ankomsten af helt op til 1 mio. mennesker. Torsdag annoncerede Polens regering, at der bliver åbnet otte modtagecentre for ukrainske flygtninge tæt på grænsen til Ukraine, hvor der vil blive tilbudt medicinsk hjælp, rådgivning og mad og drikke.

Folketingets partier var fredag eftermiddag indkaldt til et møde om, hvordan Danmark skal håndtere de flygtninge, der allerede nu skaber køer på vejene ud af Ukraine. I en mail til Berlingske lyder det fra udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), at han følger situationen tæt og myndighederne arbejder løbende videre med forberedelserne til at tage imod en eventuel tilstrømning. "Asylsystemet skal jo kunne tilbyde tag over hovedet og tre måltider mad til en hel del mennesker, hvis der bliver brug for det, og det har vi allerede i noget tid forberedt os på," skriver ministeren og fortsætter: "Konkret har Udlændingestyrelsen cirka 1.000 ledige sengepladser stående klar og kan i løbet af meget kort tid have plads til indkvartering af yderligere et par tusind personer. Styrelsen har desuden i går taget kontakt til samtlige Danmarks 98 kommuner for at undersøge, om de også kan være behjælpelige med for eksempel yderligere indkvarteringskapacitet, hvis det bliver aktuelt."

Flere af lørdagens aviser skriver, at flere partier i Folketinget nu vil have en særlig lov for de ukrainere, der måtte flygte fra krigen i Ukraine til Danmark. "På den måde kan de komme direkte ud på arbejdsmarkedet og børnene i skole, uden at de skal gennem et tungt asylsystem. For at sige det lidt firkantet, så skal de ikke sidde på et asylcenter med somaliere og irakere, der er kommet hertil af helt andre årsager. Ukrainerne er et europæisk folkefærd, der allerede i høj grad i dag kommer til Danmark for at arbejde og bidrage. Så vi ønsker at give dem en særlig håndsrækning," siger Konservatives udlændingeordfører Marcus Knuth. Venstre er enig og fra indfødsretsordfører Morten Dahlin lyder det: "De ukrainere, der befinder sig i Danmark i dag, gør en meget positiv forskel. De arbejder alle sammen og er et positivt bidrag til deres lokalsamfund. Det har vi en forventning om også vil gøre sig gældende for de ukrainere, der måtte komme hertil nu."

Kristeligt Dagblad har talt med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), som kan fortælle, at Danmark sender 30 millioner kroner til FN og 20 millioner til Internationalt Røde Kors' humanitære indsatser i Ukraine. "Traditionelt yder Danmark rigtig stor hjælp til humanitær indsats og nødhjælp. Vi kan hjælpe med alt lige fra vand, husly og lægehjælp til civile og sårede og psykosocial støtte. Det er godt, at vi har store internationale organisationer, der kan yde den form for hjælp. Vi følger udviklingen i Ukraine fra time til time, og vi er også parate til at yde mere hjælp, når det står klart, hvad behovene er. Men lige nu er det svært at danne sig et overblik over situationen. FN og Internationalt Røde Kors siger, at det er svært at operere i øjeblikket på grund af krigshandlinger og bombardementer af byer som Kijev. Men de arbejder ihærdigt for at opruste deres indsats."

Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge. Der er tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. For ikke alene vil der opstå interne flygtningestrømme i Ukraine som følge af krigen. Der ankommer også allerede flygtninge til nabolande som Polen og Slovakiet, og i den nærmeste tid må ukrainere på flugt forventes at søge videre mod de øvrige europæiske lande. Statsminister Mette Frederiksen (S) adresserede emnet ved et pressemøde torsdag. Her lovede hun, at Danmark vil tage imod nogle af de ukrainske flygtninge. For som hun sagde: "Det her er vores nærområde, og derfor har vi også et særligt ansvar." Lignende toner lyder fra resten af Europa. Ukrainske flygtninge er "velkomne", har formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen udtalt. Hun har også forklaret, at EU i længere tid har samarbejdet med nabolandene til Ukraine om at forberede modtagelsen. Og selv de mest flygtningekritiske medlemsstater som Ungarn har erklæret sig parat til at tage imod ukrainere. [...] Man må fortsat håbe, at situationen udvikler sig på en måde, så flygtningestrømmen ud af Ukraine bliver relativt begrænset. Men der er en overhængende risiko for, at det ikke går sådan, og derfor er det glædeligt, at danske politikere ønsker at tage imod nogle af ukrainerne."

Berlingske bringer et læserbrev lørdag af Helene Liliendahl Brydensholt, flygtninge og integrationsordfører for Alternativet, som blandt andet skriver: "Der er allerede sagt og skrevet meget om situationen i Ukraine, og som så mange andre fordømmer jeg det russiske angreb. [...] Danmark skal hurtigst muligt melde klart ud, om danskere kan få lov til at bringe hele deres familie til Danmark i sikkerhed. Og der skal være en klar definition af, hvem i familien der kan få hjælp fra Danmark til denne evakuering og flugt. Dertil er der spørgsmålet om, hvad der skal ske med alle de sårbare, ukrainske statsborgere, som nu må tage flugten over landegrænser? Har Danmark, Norden og EU et nødberedskab, der er klar til at hjælpe ukrainerne sikkert og legalt ud af landet, så de ikke strander i et ingenmandsland i Europas skove, som vi har set det så mange gange før? Lad os få en humanitær flugtkorridor, der hjælper sårbare ukrainere sikkert og legalt til EU."
Berlingske, lørdag, s. 8, 15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7, 6-7, 16; Information, lørdag, s. 28; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 2 (28.02.2022)

Putins tidsmaskine kræver et opgør med tre illusioner
Berlingske bringer søndag en kommentar af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Der er ingen vej tilbage. Hverken til det 19. århundredes Stormagtseuropa eller Den Kolde Krigs Europa, hvor supermagterne delte kontinentet imellem sig. Sådan sagde Tysklands kansler Olaf Scholz i en tv-tale kort tid efter, at Vladimir Putin torsdag havde indledt et massivt angreb på Ukraine. Det er ikke desto mindre det, der er Putins ambition - at sætte Europa op i en tidsmaskine og flyve tilbage til en tid, hvor ukrainere, polakker, estere og så videre ikke længere kan bestemme over deres egen skæbne. [...] På den korte bane er der imidlertid ingen tvivl om, at Ruslandkrisen vil ændre EU-samarbejdet på i hvert fald tre måder. For det første vil Europa være nødt til at tage det endelige opgør med 1989-generationens illusion om fredsdividenden. Europas værdier kan ikke forsvares uden, at vi lægger store summer i militær afskrækkelse. [... ] For det andet må tiden være kommet til at tage et opgør med afhængigheden af russisk gas. Se bare, hvor handlingslammet ikke mindst Tyskland og Italien er over for Putin. Det er ganske enkelt umuligt at tale dunder den ene dag, når man den anden dag frygter for kolde stuer og en energidesperat industri. [...] Endelig er der Europas flygtningepolitik. Alt tyder på, at EU-landene i den kommende tid vil stå over for en massiv flygtningestrøm, når desperate ukrainere søger i sikkerhed for Putins kampvogne. Illusionen, der skal gøres op med her, ligger også ligefor: Intet europæisk land kan have en erklæret målsætning om at modtage nul flygtninge eller om, at flygtninge og asylansøgere blot kan delegeres til EU-naboer eller lande langt fra vore grænser."

Politiken bringer søndag en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Ingen har sagt det mere rammende end Ukraines præsident, Volodimir Selenskij, da han med en blanding af skuffelse og desperation kommenterede Ruslands invasion af Ukraine: "Vi forsvarer vores land alene. De mest magtfulde nationer i verden følger med fra distancen". Bevares, præsidenten erkendte, at EU og USA har indført sanktioner mod Putinstyret. Men havde det gjort indtryk, spurgte han retorisk, og gav et hjerteskærende svar: "Vi kan fra himlen over os og fra vores landjord høre, at det ikke var nok". [...] Det er altså det, der er på spil: En styrkeprøve, der både kan ende med at definere historien og afgøre, hvem der vil kunne dominere den. Og det er altså den styrkeprøve, EU og USA har overladt det til ukrainerne at udkæmpe med militære midler i Kijevs gader. Alt i mens de selv - og af frygt for ellers at kunne få konflikten til at eskalere op til en tredje verdenskrig - møder Ruslands militæraggression på afstand med økonomiske sanktioner, våbenleverancer og boykot af russisk deltagelse i sportsarrangementer og melodigrandprix. [...] Det er i Kijevs gader, at slaget om Ukraines og Europas fremtid lige nu står. Men måske afsluttes det altså slet ikke dér. Måske er det netop kun et første slag i en blodig værdikrig mellem krigstrætte vestlige demokratier og et autoritært styret Rusland. Måske... For det kan jo også ende der i Kijevs gader, hvor ukrainerne - for nu at vende tilbage til den ukrainske præsident Selenskijs ord i begyndelsen - kæmper alene. Mens vi andre følger med fra distancen."

Politiken bringer søndag en kommentar af Thomas Friedman, forfatter og kommentator, The New York Times, som blandt andet skriver: "Det eneste sted, man bør opholde sig, hvis man vil forstå denne krig, er inde i den russiske præsident Vladimir Putins hoved. Putin har som leder af Rusland den største magt og de færreste begrænsninger siden Josef Stalin, og timingen af denne krig er et produkt af hans utilfredshed, ambitioner og strategi. Men når det er sagt, er USA ikke helt uden skyld i, at der bæres ved til hans bål. Putin ser Ukraines ønske om at forlade hans indflydelsessfære som både et strategisk tab og en personlig og national ydmygelse. I sin tale mandag sagde Putin bogstavelig talt, at Ukraine ikke har noget krav på uafhængighed, men er en integreret del af Rusland: Dets folk er »forbundet med os gennem blod og familiebånd«. Og det er derfor, Putins stormløb på Ukraines demokratisk valgte regering føles som den geopolitiske ækvivalent til et æresdrab. Putin siger i bund og grund til ukrainerne (af hvilke flere ønsker at slutte sig til EU end til Nato): I har forelsket jer i den forkerte fyr. I kommer ikke til at løbe bort med hverken Nato eller EU. Og hvis jeg er nødt til at tæve jeres regering til døde med en kølle og hale jer hjem ved håret, gør jeg det. Det er grimt og primitivt. [...] LANDE SÅVEL som ledere reagerer i reglen på ydmygelser på en af to måder: med aggression eller selvransagelse. Efter at Kina havde oplevet, hvad kineserne betegnede som et århundrede med ydmygelser fra Vesten, svarede Kina under Deng Xiaoping ved at sige: "Vi skal vise jer. Vi tæver jer i jeres eget spil". Da Putin følte sig ydmyget af Vesten efter Sovjetunionens kollaps og Nato's østudvidelse, svarede han: "Jeg skal vise jer. Jeg tæver Ukraine". Jo, det er mere kompliceret end som så, men min pointe er: Dette er Putins krig. Han er en dårlig leder for Rusland og dets naboer. Men USA og Nato er ikke blot uskyldige tilskuere til den udvikling, han har gennemgået."

Altinget bringer søndag et debatindlæg af Andras Simonyi, fellow i The Atlantic Council i Washington og Ungarns tidligere ambassadør til Nato og USA. Han skriver blandt andet: "Jeg er vred. Jeg føler mig hjælpeløs. Jeg har det også skidt over, at jeg holdt liv i håbet om, at Putin i sidste ende ville undlade at angribe Ukraine. Men jeg er ikke overrasket. Ikke det mindste. [...] Verden har forandret sig. Alene tilbage står Rusland med Putin i spidsen, der nægter at følge med tiden. Derfor vil jeg gentage, hvad vi allerede ved: Det er ikke Ruslands krig. Det er en lille diktator med storhedsvanvid, en middelmådig KGB-agent, en lille officers krig. Det er Putins krig. [...] De europæiske lande så Ukraine som et problem, man håbede ville gå væk af sig selv. EU havde ikke modet til at integrere Ukraine i Europa eller i det mindste sende et stærkt signal om, at Ukraine var velkomment i familien i fremtiden. Nu kommer vi alle til at betale en meget høj pris for vores svaghed og mangel på opfindsomhed. [...] Ukraine er en del af Europa. Landet orienterer sig allerede mod vest. Måske har danskerne, ligesom jeg, lagt mærke til, at næsten alle politikere og tilfældige forbipasserende, der bliver interviewet af vestlig presse i Kijev, taler engelsk. I disse dage står de tilbage med spørgsmålet: Hvor er Vesten? Hvor er verden? Hvis ikke vi standser Putin, vil det koste mange menneskeliv. Det er frygteligt nok i sig selv. Men lige så slem bliver den skam, vi skal leve med i Vesten over ikke at have gjort nok for at stoppe Putins fremmarch i Ukraine.

Altinget bringer søndag en kommentar af ansvarshavende chefredaktør Jakob Nielsen, som blandt andet skriver: "Russerne er splittede i deres syn på krigen. Men de giver ikke meget for Vestens fordømmelser - sandhed spiller nemlig ikke nogen særlig stor rolle i russisk politik. Og russerne mener faktisk, at ukrainerne er en slags nazister. [...] "Meget, meget trist, Frustrerende og forbløffende," skrev min ven den morgen, hvor Rusland havde invaderet Ukraine. Men det har også været chokerende. Som da min ven lørdag aften overtog Putins sprogbrug og kaldte de ukrainske soldater for nazister. Eller som da han forudsagde, at hele Europa - også Danmark - snart vil orientere sig mod Putin som kontinentets leder. Mest af alt har det været en øjenåbner. En påmindelse om, at vores egen forståelse af verden er præget af de historier, vi fortæller hinanden, og om at selv moderate, begavede og veluddannede mennesker godt kan se verden med helt andre - åbne - øjne. [...] Han undrede sig også over flere vestlige lederes forsøg på at skræmme udenrigsminister Lavrov med sanktioner. "Uanset hvad, så kan du ikke skræmme en person, som er meget mere bange for det uigennemskuelige net af kontroversielle nationale interesser - og for præsidenten. Og ultimativt kan du ikke skræmme Putin overhovedet."
Berlingske, søndag, s. 46; Politiken, søndag, s. 1, 4, 3; Altinget, søndag (28.02.2022)

Den ukrainske præsident har vist sig mere sejlivet, end Putin havde håbet på
Flere aviser skriver søndag om krigen i Ukraine og forskellige aspekter heraf. I Berlingske kan man læse Ukraines præsident Zelenskyj står fast og sender videoer ud til ukrainerne om, at han står fast sammen med sin regering. Samtidig lægger han ikke skjul på, at hvis russerne vinder, så vil han efter al sandsynlighed blive stillet op af en mur og henrettet. Hans ro og besindighed har været det, ukrainerne har haft brug for i den situation, hvor situationen er moderat kaotisk i hovedstaden Kiev med næsten tre millioner indbyggere. Zelenskyj er ifølge flere af hans nærmeste medarbejdere fattet og indstillet på at blive i Kiev til den bitre ende. Men Zelenskyj er også skuffet over støtten fra NATO og også sanktionspolitikken, som han har kritiseret i stærke vendinger. Han mener ganske enkelt ikke, at det er nok, og at Ukraine risikerer at blive løbet over ende, hvis ikke også den militære støtte snart dukker op. Det kan godt vente lidt på sig, fordi det er svært nu, hvor kamphandlingerne er startet, at få det, han ønsker ind over grænserne. Det bliver forsøgt nu, hvor NATOs og EUs lande har besluttet at øge den militære støtte til Ukraine.

Berlingske og Jyllands-Posten skriver søndag om de flygtninge fra Ukraine, der nu forsøger at komme ind i EU. I Berlingske kan man læse, at Danmark muligvis står over for en betydelig flygtningestrøm for første gang siden flygtningekrisen. Dengang kom der ny lovgivning på området, men eksperter vægrer sig i dag ved at fastslå, hvilken juridisk status ukrainerne vil få, da konflikten ikke er helt den samme som i 2015. Peter Kessing fra Institut for Menneskerettigheder forventer, at udlændingemyndighederne vil skele til den midlertidige beskyttelsesstatus, hvis de i første omgang ikke vurderer, at en ukrainsk asylansøger er personlig forfulgt. "Læser man forarbejderne til loven, er det i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af den blotte tilstedeværelse på området. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der sker i Ukraine i øjeblikket, men det virker, som om der er en fuldskala international væbnet konflikt," siger han.

Jyllands-Posten skriver søndag, at situationen på grænsen mellem Ukraine og Polen bliver mere og mere desperat, i takt med at kampene i Kiev driver titusinder på flugt fra den ukrainske hovedstad. Også på den polske side er der nu lange køer ved tankstationerne, og hotellerne i de større byer ned mod grænsen er ved at være fyldte. Den polske viceindenrigsminister, Pawel Szefernaker, sagde på et pressemøde lørdag, at cirka 100.000 personer er flygtet fra Ukraine til Polen, siden den russiske invasion begyndte natten til torsdag.

Børsen skriver søndag, at danskerne formentlig vil kunne undgå russisk naturgas næste vinter, men at vi stadig er afhængige af russerne. Det danske gasnet hænger nemlig tæt sammen med de europæiske gasrør fra Tyskland, og da det danske Tyrafelt i Nordsøen i øjeblikket er under ombygning, henter vi i Danmark langt størstedelen af vores naturgas via det tyske gasnet. Det statslige Energinet oplyser, at importeret gas fra udlandet udgjorde cirka 80 procent af gassen i det danske gasnet sidste år, og den importerede gas kommer blandt andet fra Rusland, som normalt vurderes at fylde cirka 38 procent af det europæiske gasmarked. "Selvom vi får Baltic Pipe, og Tyrafeltet kommer op at køre igen, så kan Danmark på ingen måde hverken tillade sig eller holde til at sige, at vi ikke har et forsyningsmæssigt problem. Hvis der kommer en krise, hvor man er nødt til at lukke ned for gasforbruget i Europa, så vil det også ramme Danmark," siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Jyllands-Posten skriver søndag, at flere af Putins europæiske støtter nu vender ham ryggen. Hvis Ruslands præsident Putin havde regnet med støtte fra de europæiske politikere, som tidligere havde vist ham sin hengivenhed, så tyder alt på, at det har slået fejl. Toppolitikere, som tidligere har støttet Putin, indgået venskabsaftaler med hans parti, kaldt ham for sin ven eller ligefrem forbillede som leder har stort set entydigt taget afstand fra Ruslands invasion i Ukraine.

Politiken skriver søndag, at der er kommet fokus på, hvor de russiske millardærer i London har deres penge fra. Russiske milliardærer er i årtier blevet budt velkommen af de britiske myndigheder, uden at der er blevet stillet for mange spørgsmål til, hvorfra deres rigdom stammede. Siden 1994 har der tilmed været en gylden visa-ordning, som tusindvis af rige russere har brugt til at få opholdstilladelse mod garantier om investeringer. Men nu lover Storbritanniens premierminister Boris Johnson, at russiske oligarker ikke længere skal kunne gemme sig i London. Torsdag eftermiddag kom en ny, langt mere omfattende sanktionspakke, som Boris Johnson præsenterede i Underhuset. De økonomiske sanktioner fra Storbritannien vil være de mest alvorlige, Rusland nogensinde har oplevet, sagde Boris Johnson og gjorde klart, at briterne også er parat til at udelukke Rusland fra det globale betalingsbesked-system Swift, hvilket EU-landene ikke kan blive enige om. Den britiske premierminister lover også at styrke myndighedernes evne til at håndhæve sanktioner og afsløre skjulte besiddelser i Storbritannien. "Det betyder, at oligarker i London ikke har noget sted at gemme sig," sagde Johnson.
Berlingske, søndag, s. 6-7, 10; Børsen, søndag, s. 8-11; Jyllands-Posten, søndag, s. 4, 10; Politiken, søndag, s. 8 (28.02.2022)

Ruslands gas bliver svær at erstatte
Europa er mere afhængigt af russisk gas, end Rusland er afhængigt af indtægten fra salget, skriver flere af lørdagens aviser. Specielt Tyskland får det svært, hvis Rusland lukker for hanerne. ”Hvis Rusland stopper forsyningen, så er det mere end svært at finde erstatninger. Energimarkedet er allerede presset, og manglen på alternativer til energi fra Rusland vil presse priserne endnu højere op,” siger seniorforsker og energiekspert Simone Tagliapietra fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles. En analyse fra det amerikanske energiagentur EIA viser, at i 2020 gik næsten halvdelen af Ruslands eksport af olie til Europa, og hele 72 procent af naturgaseksporten gik samme vej. Tal fra Eurostat viser, at over en tredjedel af Europas naturgas og godt en fjerdedel af Europas olie er i de senere år kommet fra Rusland og derfor bliver det meget svært for Europa at lukke for russisk gas og olie. "Det bliver svært, det bliver dyrt, og det er ikke blevet gjort før, men det er ikke umuligt," siger Jens Nærvig Pedersen, der er chefanalytiker i Danske Bank, og fortsætter: "De arabiske lande kan godt skrue deres olieproduktion op, og de kan også gøre det forholdsvis hurtigt. Hvis de skruer helt op, kan det dække 60 procent af Ruslands samlede eksport, viser hans beregninger. Hvis Europa desuden laver et samarbejde med Iran, kan vi samlet set få dækket al den olie, vi i dag får fra Rusland, men det vil tage noget tid - nok op mod et års tid, og det bliver til en høj pris. Desuden vil den manøvre jo betyde, at vi så bliver afhængige af andre lande, som også har kontroversielle ledere."

Flere partier ønsker at genåbne de danske gashaner i Nordsøen før tid, skriver Politiken og Berlingske lørdag. Tyra-feltet i Nordsøen ud for Esbjerg kan i princippet dække hele Danmarks forbrug af naturgas, når det er fuldt funktionsdygtigt. Fra Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen lyder det, at han vil presse på for en hastig genåbning af Tyra-feltet i Nordsøen, som har været under ombygning siden 2019. ”I den ideelle verden skal vi ikke have så meget som én dråbe russisk gas,” siger han med henvisning til, at Danmark for tiden importerer gas fra Tyskland, som igen importerer store dele af gassen fra Rusland. "Det handler om vores forsyningssikkerhed. Gassen til Europa fra Rusland kan blive skåret ned eller helt stoppet, og derfor vil vi have kigget på, om det på nogen måde er muligt at genåbne Tyra tidligere," siger Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører fra Venstre.

Sekretariatsleder for Foreningen Klimabevægelsen Danmark, Frederik Roland Sandby, har de seneste to-tre år været en fremtrædende og ofte kompromisløs talsperson for Klimabevægelsen og han håber, at den nuværende situation med høje gaspriser og usikkerhed om leverancerne fra Rusland får EU til at skrue op for ambitionerne for den grønne omstilling, skriver Berlingske lørdag. "Vi håber, at Tyskland vælger at holde atomkraftværkerne kørende lidt endnu. Det ville være helt oplagt. Men det stiller Europa i en situation, hvor man skal gå tilbage til nogle energiformer, man ikke har lyst til," siger Frederik Roland Sandby og fortsætter: "Men vi håber, at man i stedet sætter endnu større fart på udviklingen af alternative energiformer. En af grundene til, at det tager så lang tid at lave en vindmøllepark, er bureaukratiet i det. Man kunne gå over til en form for krisehåndtering, hvor man skræller nogle af de lag af. Det er ikke noget, man kan gøre i morgen eller om en måned. Men det kan gå væsentligt hurtigere end i dag."

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS, som blandt andet skriver: "Nord Stream 2 har været en kile i forholdet mellem bl.a. Danmark og USA på den ene side og Tyskland på den anden. På den baggrund er det en sejr for Vestens sammenhold mod Rusland, at Tyskland tirsdag satte den planlagte åbning af Nord Stream 2 på pause. [...] Vestens interne uenighed om Nord Stream 2 har været et ubehageligt symbol på den splittelse, Rusland hele tiden søger at skabe internt i Europa og i forholdet mellem EU og USA. Derfor var det en stor sejr for Vestens sammenhold, at Tyskland tirsdag endelig besluttede at sætte projektet på pause. Nu kan Vesten skabe fælles front mod Rusland i forhold til krigen i Ukraine. På nuværende tidspunkt er det klart, at Nord Stream 2 er parkeret på ubestemt tid. Gasledningen indgår som en del af Vestens sanktioner mod Putin. [...] Spørgsmålet er imidlertid, om Tyskland og Europa for alvor er klar til at gøre sig uafhængig af Putins gas. Den nye tyske regering har forpligtet sig på en grøn omstilling, men netop her var den russiske gas tiltænkt en nøglerolle som overgangsenergi. Udfordringen med grøn energi er, at vi stadig mangler effektive måder at lagre den på. Derfor har vi stadigvæk brug for stabile energikilder, når Solen ikke skinner, eller vinden står stille. [...] På lidt længere sigt er det imidlertid meget sandsynligt, at Nord Stream 2 faktisk vil blive til noget. Europas efterspørgsel på gas er enorm, og Ruslands ønske om at eksportere ligeså. Dertil kommer et tredje forhold, nemlig at Nord Stream 2 faktisk ligger klar. Situationen ville nok være anderledes, hvis det første spadestik endnu ikke var taget. Men efter tre-fire års anlægsarbejde ligger gasledningen blot og venter på, at der bliver åbnet for hanen. Når man først har bygget infrastruktur-projekter i den størrelse og til den pris, er det svært pludselig at skrotte dem. Også det forhold medvirker til, at det nok er meget for tidligt at erklære Nord Stream 2 for død og Europa fri af Putins gas."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 8; Information, lørdag, s. 1, 6; Berlingske, lørdag, s. 6-7, 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (28.02.2022)

Putins felttog i Ukraine er kørt fast - forhandlinger undervejs
Flere af mandagens aviser skriver om situationen vedrørende Ukraine og Ruslands invasion af landet. I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at der meldes om tilbageslag for de russiske styrker flere steder i Ukraine søndag. Samtidig gør parterne klar til forhandlinger og i Rusland skaber skrappe vestlige sanktioner bekymring. Den russiske hær har affyret over 320 missiler mod ukrainske mål. Ukraine hævder at have dræbt over 4.000 russiske soldater under kampene. Kiev siger, at man har nedskudt eller ødelagt mindst 14 russiske fly, 8 helikoptere, over 100 kampvogne og over 500 pansrede mandskabsvogne. Der er meldt om flere end 200 civile dræbte under konflikten. Imens blev der rundt omkring i Rusland berettet om begyndende panik blandt landets bankkunder, efter Vesten hen over weekenden havde introduceret omfattende sanktioner mod dets finanssektor. Den russiske rubel ventes at komme under alvorligt pres mandag. EU meddelte søndag, at man lukker sit luftrum for russiske fly og er klar til omfattende våbenleverancer til Ukraine. Sent søndag skulle repræsentanter for Ukraine og Rusland mødes på grænsen mellem Ukraine og Hviderusland, ikke langt fra atomkraftværket Tjernobyl. Det var uklart, hvilke spørgsmål der stod på dagsordenen for mødet, som var kommet i stand ved den hviderussiske enehersker, Aleksandr Lukasjenkos, mellemkomst. Der var søndag forlydender i ukrainsk presse og på sociale medier om, at Hviderusland overvejer at gå ind i krigen på russisk side, men det er ikke blevet bekræftet.

I en analyse af Hakon Redder, udenrigsredaktør på Børsen, kan man mandag blandt andet læse: "Præsident Vladimir Putin truer nu åbenlyst Vesten og Nato med sit atomarsenal, fordi “lederne af store Natolande kommer med aggressive erklæringer om vores land”, siger Putin på det statslige tv, hvor han erklærer, at de såkaldte afskrækkelsesstyrker er sat i alarmberedskab. Reaktionen fra USA er, at der ikke er grund til at betvivle Putins ord om alarmberedskab, men at der er tale om kunstigt “fremstillede trusler, der ikke eksisterer, for at retfærdiggøre fortsat aggression”. [...] Parallelt med, at krigen i Ukraine fortsætter uden stop, og Rusland sætter sin atomslagstyrke i alarmberedskab, så kom der søndag de første tegn på, at Ukraine og Rusland vil sætte sig sammen og forhandle. Det skal ske i nærheden af floden Pripjat og “uden forbehold”, som præsident Zelenskyj udtrykker det. Præsident Volodymyr Zelenskyj siger søndag på Telegram, et socialt medie, at delegationer fra to lande skal mødes på grænsen mellem Ukraine og Belarus. Fra Kreml hedder det omvendt i en erklæring, at mødet skal finde sted i Goml-regionen, der er inde i Belarus' sydlige del. [...] I værste fald er den russiske invasion og krig i Ukraine kun lige begyndt. Der er udbredt frygt for, at den russiske invasionshær, på grund af markant større ukrainsk modstand end ventet, vil angribe bl.a. hovedstaden Kiev med svære våben og derfor mange civile ofre. Årsagen er, at den russiske hær for at minimere sine egne tab vil angribe fra luften med bomber og missiler for at nedbryde modstanden og fjerne regeringen. Russiske angreb med missiler og granater mod Kiev fortsatte søndag formiddag, men ifølge flere vestlige medier i hovedstaden har russiske kampvogne og landtropper ikke været i stand til at rykke længere ind mod centrum og regeringshovedkvartererne."

Jyllands-Posten skriver, at prorussiske budskaber begynder at sprede sig som en steppebrand på de sociale medier. Konti som ”Donbass Insider” og ”Intel Slava” på Telegram - et russisk-udviklet Whatsapp-lignende medie, der i dag er et af de mest brugte i verden - var for eksempel behjælpelige med at dække fremstødet i realtid, skriver magasinet Foreign Affairs. De viste missiler, der angiveligt ramte deres mål. Og russiske soldater, der var på vej ind i Ukraine. ”Intel Slava” kunne endda bekræfte affyringen af ballistiske missiler mod Ukraine før ukrainske myndigheder. Andre steder blev Putins falske beskyldninger om, at Ukraine begår folkemord, er ledet af nazister, og at Rusland bare forsvarer sig selv, gentaget. Det er ikke klart, om det er noget, som Kreml selv står bag. Flere techgiganter har reageret ved at begrænse russiske mediers adgang til at bruge og til at generere indtægter fra reklamer via deres platforme, herunder Facebook og Google, som ejer Youtube. EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde søndag, at EU også vil udvikle værktøjer til at forbyde 'Kremls mediemaskine i EU'."

Politiken bringer et debatindlæg af Anders Wivel, professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Vestens ruslandspolitik i de første årtier af det 21. århundrede synes nærmest at have vendt Roosevelts vigtige indsigt på hovedet. Europæiske Nato-allierede, inklusive Danmark, har systematisk underfinansieret deres militære forsvar i håb om, at USA ville samle regningen op, som det var tilfældet under den kolde krig. Men USA har vendt blikket væk fra Europa. [...] Ansvaret for krigen i Ukraine er Ruslands og har med rette ført til international fordømmelse. Men fordømmelse af det russiske regime bør ikke spærre for egen læring og en strategi for fremtiden. Forudsætningen er en forståelse af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, der løfter blikket fra den aktuelle tragedie og de dommedagsscenarier, der umiddelbart følger deraf. [...] I dag er USA's forpligtelser for de Natoallierede og Nato's afgørende rolle i amerikansk udenrigspolitik bekræftet i både ord og handling, senest af præsident Biden både før og efter den russiske invasion. Og i de europæiske hovedstæder står det nu klart, at en investering i en fredelig fremtid også må omfatte en investering i det militære forsvar. [...] Putin vil stå over for en modstandsvillig ukrainsk befolkning, der med næb og kløer og adgang til en strøm af våben udefra vil kæmpe mod en russisk marionetregering. Allerede nu fører de russiske handlinger til sanktioner og fordømmelser - og det er ikke kun i Nordamerika og Europa, vi er kritiske. Hverken Tyrkiet eller Kina har eksempelvis interesse i en russisk besættelse af Ukraine. [...] Her kan Danmark spille en aktiv rolle på mindst to områder. Ressourcestærk, robust og sikkert indlejret i EU og Nato er Danmark i en stærk position til at tale de små landes sag i en verden præget af stormagtskonflikt."
Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5, 5; Børsen, mandag, s. 2; Politiken, mandag, s. 7 (28.02.2022)

Det vil tage os mindst fem år at blive uafhængige af russisk gas
Flere af mandagens aviser skriver om Europas afhængighed af russisk gas. Information skriver, at EU-landene er blevet enige om massive sanktioner mod Rusland, men ingen sætter en stopper for europæisk import af russisk gas. Senest har Ørsted mødt kritik for at fortsætte med at købe fra russiske Gazprom. I årevis har Ørsted købt store mængder gas af russiskejede Gazprom, som har tætte forbindelser til præsident Putin. Og det vil selskabet fortsætte med frem til udgangen af 2030. Det skyldes ifølge Ørsteds administrerende direktør, Mads Nipper, at selskabet har en forpligtende kontrakt med Gazprom, som går tilbage til 2006 og først udløber ved udgangen af 2030. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, at det vil være uansvarligt af Ørsted at opsige kontrakten med Gazprom. "Hvis de ophæver kontrakten, skal de alligevel købe russisk gas på spotmarkedet til en højere pris. Og hvis de ophæver kontrakten og ikke vil levere gas, mener jeg, at det som energivirksomhed er uansvarligt, hvis man ikke kan regne med, at man har fået den energi, man har indgået kontrakt på," siger han. Et kontraktbrud ville betyde, at Ørsted som privat virksomhed skal prioritere, hvor i Danmark der skal bruges gas, og hvor der ikke skal. Det ville betyde, at det kun er nogle husstande og industrier, der kan få varme på. "Det vil betyde, at vi står i Europa og mangler en del af vores energiforsyning, og det går ud over vores globale konkurrenceevne, vores virksomheder og arbejdspladser. Det er klart, at i en situation, hvor vores demokratier og hele Vestens verdensbillede er truet, så er der mange midler, der kan retfærdiggøres. Men det er noget, man skal ind og vurdere, og jeg ville være utryg, hvis ikke den vurdering er lavet for lang tid siden," siger Mathiesen.

Også i Berlingske tager man sagen om Ørsteds import af russisk gas op. Her kan man læse, at administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper, i første omgang havde afvist at stille op til et interview, men han har nu ombestemt sig. For det første er mængden af gas på kontrakten så stor, at det er et væsentligt anliggende for hele Danmarks energiforsyning. Derfor mener topchefen ikke, at det er noget, et kommercielt selskab selv bør tage stilling til. I stedet bør det være en politisk beslutning eksempelvis på EU-plan at forbyde import af russisk gas til EU. For det andet vil det ikke nytte noget, at Ørsted selvstændigt bryder kontrakten, da Danmark blot vil ende med at købe mere af den nødvendige naturgas fra andre udbydere, hvor den alligevel stammer fra Rusland og Gazprom. Og for det tredje lyder det, at det risikerer at smadre selve Ørsted, hvis selskabet på det nuværende grundlag flår kontrakten over. "Selv hvis vi kunne bryde den kontrakt, ville det ikke have nogen stor effekt. Det har med al sandsynlighed ingen effekt overhovedet i forhold til det, man gerne vil opnå. Den eneste måde at ramme Rusland på, hvilket vi helhjertet bakker op om, er en orkesteret indsats som lukker både energi- og pengestrømme ned," siger Nipper til Berlingske mandag.

I et debatindlæg af Peter Schoubye fra Hørsholm, kan man i Berlingske mandag blandt andet læse: "Tysklands katastrofale afhængighed af russisk naturgas opstod, da Angela Merkel i 2011 i panik efter Fukushima-ulykken besluttede at lukke alle Tysklands 18 sikre og velfungerende atomkraftreaktorer. [...] Herved kom Tyskland og Europa til at mangle en energiproduktion, som i stedet kunne dækkes ved årlig import af godt 50 milliarder kubikmeter russisk naturgas, som russerne gerne ville sælge til tyskerne via en ny stor rørledning, Nord Stream 2. Det skrev kansler Merkel kontrakt med den flinke Vladimir Putin om kort efter - tilsyneladende uden at tænke på, at man derved gjorde sig total afhængig af Rusland, som så frit kunne skrue op og ned på pris og mængde. [...] Jamen, hvorfor så ikke stoppe lukningen af de sidste tre tyske atomreaktorer og genåbne i det mindste de tre reaktorer, der stadig står køreklar, efter at de blev politisk lukket i december 2021? De genstartede reaktorer kan halvere naturgasbehovet og levere billig og sikker CO2-fri energi i 60 år, ligesom alle andre nyere reaktorer i andre lande."

I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "Efter Ruslands invasion af Ukraine ligger det klart, at europæisk energipolitik har spillet fallit. Energipolitikken har medført afhængighed af russisk gas, selvom det ikke har skortet på advarsler mod afhængighed af Rusland. [...] Afhængigheden af den russiske miniput hæmmer Europas muligheder for effektivt at sanktionere den russiske aggression i Ukraine. [...] Den bedrøvelige tilstand er resultatet af den energipolitik, der er ført af EU, men i høj grad også af politik i de enkelte lande. Energipolitikken har været domineret af et ønske om at gøre energiforsyningen grøn. [...] Fejlen består i, at det stigende forbrug af naturgas kommer fra Rusland. Naturgassen burde komme fra Europa eller leverandører, der er sikkerhedspolitisk pålidelige. [...] På kort sigt er der få muligheder for at slippe ud af den klemme, Europa har bragt sig i. EU-Kommissionen viser vejen med dens udspil om at optage atomkraft og naturgas på listen over grønne investeringer. Det samme gør Frankrig med planerne om seks nye atomkraftværker. Danmark må bidrage ved at fremme færdiggørelsen af Baltic Pipe ledningen, der kan føre gas fra Nordsøen over Danmark til Polen."

Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator på Politiken, skriver i en kommentar mandag blandt andet: "Høje energipriser og sanktioner vil koste vækst, men det tror investorerne ikke på lige nu. [...] Derfor spilles der lige nu russisk roulette, når investorerne efter en ganske kortvarig chokreaktion tilsyneladende siger, at 'det var så invasionen af Ukraine', og 'verden går videre som før'. Det gør den bare ikke, selv om det amerikanske S&P aktieindeks i sidste uge sluttede 0,8 procent højere end ved ugens start, og de danske aktier også præsterede et hurtigt comeback. Krigen kommer til at koste vækst og arbejdspladser globalt og i Danmark. [...] Krigen vil uundgåeligt skade væksten i den globale økonomi. Spørgsmålet er alene hvornår og hvor meget. Svarene bestemmes især af, hvad der sker med de russiske leverancer af gas til Vesteuropa. Et stop vil være et kæbestød mod væksten i europæisk økonomi, og stigende energipriser vil sende en ny, stor regning til de danske forbrugere. At der til at begynde med ikke var noget stop for russisk gas og olie med i de vestlige sanktioner, er uden tvivl en vigtig del af forklaringen på, at finansmarkederne i første omgang har taget så let på invasionen af Ukraine. Markedets dom kan ændre sig med et øjebliks varsel. [...] Lørdag aften meddelte kommisionspræsident Ursula von der Leyen, at EU-landene var blevet enige om nye sanktioner mod Rusland. De skal ramme den russiske centralbank og russiske bankers deltagelse i det internationale betalingssystem SWIFT. De vil næppe påvirke betalingen for gassen, men det er en eskalering, som øger forventningerne til Putins modspil. Og det giver øget usikkerhed."
Information, mandag, s. 9; Berlingske, mandag, s. 2, 6, 23; Politiken, mandag, s. 6 (28.02.2022)

Tredje bølge af sanktioner: Banker udelukkes fra Swift
Flere af mandagens aviser skriver om de eksisterende og kommende sanktionere mod russere og Rusland i forbindelse med invasionen af Ukraine. Flere aviser skriver om den eventuelle udelukkelse fra SWIFT-systemet, som bruges af banker til pengeoverførsler. Efter kritik fra Ukraines ledere - og fra mange andre sider - vil EU, USA og de vestlige allierede alligevel udelukke et antal russiske banker fra bankernes betalingssystem Swift. Det skriver syv vestlige ledere i en fælles meddelelse. Vesten har ellers fået kritik for, at sanktionerne ikke rammer hårdt og effektivt nok. Og udelukkelsen fra SWIFT-systemet er blevet set som et af de hårdeste sanktionsmidler. Nu er en tredje bølge af sanktioner på vej. De nye sanktioner blev drøftet af EU-landenes ambassadører, ligesom de skulle på bordet på et videomøde for EU's udenrigsministre søndag aften. De kan formelt blive vedtaget i EU-kredsen mandag eller tirsdag. Ved et EU-topmøde i Bruxelles i torsdags forlød det ellers, at især Tyskland tøvede med at tage Swift-våbnet i brug. Også fra Italien og Østrig lød der skepsis. Men lørdag meldte den tyske kansler og regering ud, at de nu er klar til at udelukke russiske banker fra Swift. Lande som Cypern og Ungarn, der har tætte forbindelser til Rusland, har også meldt ud, at de bakker op. Ifølge en separat meddelelse fra EU-formanden Ursula von der Leyen bliver der tale om at “fastfryse centralbankens værdier” og dermed også fryse bankens transaktioner: “Vi vil forhindre Putin i at bruge sin krigskasse,” lyder det fra von der Leyen.

I Berlingske udtaler Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, udtaler sig om de nye tiltag. Han siger blandt andet: "Alle er spændte på, hvad der sker på markedet i morgen. Kan Rusland overhovedet handle valuta? Det fordyrer og besværliggør en normal russisk økonomi, og det kan være, at vi ser fastfrosne valutakurser. Vi er næsten tilbage i Den Kolde Krig. Det er et lidt mere langsigtet våben. Forhåbningen er at nogle af folkene omkring Putin, der begynder at ændre holdning og begynder at signalere, at de skal gå en anden vej. Om det så når helt ind til Putin, er så det store spørgsmål. Det har selvfølgelig også sine omkostninger for dem, der handler med Rusland, men det er det, man er blevet enige om. Man har indgået en musketered om, at man skal stå sammen om det her. Det er en langsigtet strategi. Det er en blokade - nærmest en belejring."

Berlingske skriver, at Putins magtfulde venner er begyndt at vende ham ryggen. Efter at Rusland har indledt den første krig mellem to europæiske stater siden Anden Verdenskrig, forlader de tidligere medlemmer af Europas magtelite deres lukrative poster. Foreløbig drejer det sig om Frankrigs tidligere premierminister Francois Fillon, der forlader sine bestyrelsesposter i petrokemigruppen Sibur og den statsejede oliegruppe Zarubezhneft. Matteo Renzi, Italiens tidligere premierminister, har droppet sin tjans som medlem af bestyrelsen i Delimobil, en af Ruslands største delebiltjenester. Finlands tidligere premierminister Esko Aho har forladt bestyrelsen i Ruslands største bank, Sberbank. Og den tidligere østrigske kansler Christian Kern har forladt bestyrelsen i RZD - Ruslands svar på DSB. Udefra set kan de mange opsigelser ligne et voldsomt slag i ansigtet på Putin. Et kig ud over europakortet over politiske 'have beens', der er i lommen på Putin, viser dog, at han stadig har stærke kort tilbage. For eksempel har han stadig en tidligere østrigsk kansler tæt på. Wolfgang Schüssel bliver ifølge østrigske medier i bestyrelsen hos den russiske oliekoncern Lukoil.

B.T. mandag har talt med en af Danmarks førende militæranalytikere, Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Tyskland vil fra og med i år øge sit forsvarsbudget med 100 milliarder euro om året svarende til svimlende 744 milliarder danske kroner. Oprustningen vil betyde, at Natolandet Tyskland vil blive så stærkt militært, at Europa med minimal hjælp fra USA nu vil kunne forhindre Putins Rusland i så lidt som at overveje at angribe et europæisk Nato-land. Om Ruslands situation siger han blandt andet: "Det er et klart signal om, at nu har tyskerne også forstået, at russerne er farlige. Putins idé om at man kan snakke stille og roligt med tyskerne, det er slut nu. Nu kan tyskerne opbygge et konventionelt forsvar, der kan afskrække russerne. Tyskland får nu et forsvarsbudget, der er større end russernes. Når det bliver vekslet til slagkraftige enheder, så vil de kunne matche russerne alene. Det er et meget væsentligt bidrag til, at vi kan være sikre på, at russerne aldrig nogensinde vil angribe os."

Information bringer en analyse skrevet af Tore Keller, avisens Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Efter i første omgang at have tøvet har de vestlige lande nu taget det helt tunge sanktionsskyts i brug. Det kan afskære den russiske stat fra en stor del af den krigskasse, den havde lagt til side, og give massiv økonomisk uro i landet. [...] Med udelukkelsen af en række russiske banker fra SWIFT-systemet (et globalt meddelelsessystem for finansielle transaktioner, red.) og hidtil usete sanktioner mod den russiske nationalbank, har de vestlige lande og deres allierede for alvor taget fløjlshandskerne af i sanktionsspørgsmålet. De nye våben mod den russiske økonomi forventes at have massiv effekt på rublen og den russiske stats muligheder for økonomisk at finansiere en længerevarende krig i Ukraine. Og det forventes at kunne få stor effekt på den civile befolkning i Rusland. [...] Meget tyder nemlig på, at effekterne af den seneste række af sanktioner på den russiske elite, men i særdeleshed også på den almindelige russiske befolkning, vil være massive. Søndag rapporterede en række internationale medier om lange køer ved russiske bankautomater, ligesom efterspørgslen på udenlandsk valuta såsom dollar og euro var høj. [...] Både EU og USA har dog holdt den del af den finansielle sektor, som muliggør Vestens køb af olie, gas og kul og andre energiformer, ude af sanktionerne, således at disse køb kan fortsætte trods de massive økonomiske værktøjer. Knap halvdelen af Ruslands eksport består af energirelaterede produkter."

Information skriver desuden om Tysklands socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, som søndag middag forkyndte modsvaret ved en hasteindkaldt forsamling i den tyske Forbundsdag. Budskabet fra Scholz vil give enorme og vidtrækkende konsekvenser. I skyggen af Putins krig i Ukraine smed Scholz den tyske pacifisme siden Anden Verdenskrig, den samarbejdsvillige tyske ruslandspolitik siden genforeningen og hele Merkel-æraens doktrin om "Wandel durch Handel" - altså forandring gennem samhandel - på møddingen i én historisk tale. Om Europa og især Tyskland reagerer rigtigt, for sent eller for hårdt med sin utrolige kovending, vil blive et spørgsmål for historikere - uanset om det fører til eskalation eller et afgørende pres på Putin, vil den nuværende linje få konsekvenser for Europa i årtier ud i fremtiden. Af Scholz' tale fremgik det også, at Tyskland satser på at anskaffe bevæbnede droner, og at der indtil videre satses på en videreudvikling af den såkaldte Eurofighter, mens det nu officielt overvejes at anskaffe F-35-fly som afløser for de forældede tyske Tornado-fly, der er det tyske bidrag til atomskjoldet i Centraleuropa. Scholz betonede, at den stærke oprustning skal foregå i samarbejde med EU og NATO, men han nævnte ikke USA én eneste gang i talen.

I en økonomisk kommentar i Børsen, skrevet af Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen, kan man blandt andet læse: "På trods af Ruslands invasion i Ukraine er det globale konjunkturopsving fortsat intakt med USA som den økonomiske motor. Men det er klart, at den nye geopolitiske krise kan ændre dette billede. Europa er i en massiv energikrise, og det nye jerntæppe, som er på vej ned mellem Rusland og det øvrige Europa, er meget negativt for den europæiske udvikling. Børsreaktionerne har været relativt beskedne med fald på 3-5 procent i europæiske aktier. Der sker en tydelig flugt fra europæiske aktier over mod amerikanske aktier. [...] Vi kender stort set ingen virksomheder fra Ukraine, som spiller nogen rolle i europæisk økonomi. Det forholder sig anderledes med Rusland. Selvom landet økonomisk set er langt fra den soliditet og produktivitet, som man ser i Tyskland og Frankrig, så står Rusland finansielt solidt her ved invasionens start. Den økonomiske vækst var inden denne krig på 3-4 procent og de store eksportindtægter fra olie og gas har i de seneste to år gjort Rusland finansielt uafhængig af Vesten. [...] en Europæiske Centralbank anslår, at vækstraten i EU vil falde med 0,5 procent, hvis naturgasforsyningerne falder med 10 procent. Russerne har formentlig også en forståelse med Kina om, at deres seneste politiske træk over for Ukraine kan betragtes som et indre politisk anliggende."

I en analyse i Børsen skrevet af redaktionschef Louise David Bentow, kan man blandt andet læse: "Overordnet kan sanktioner opdeles efter formål. De kan bruges til at lægge et pres på et land, som eksempelvis Iran og Nordkorea i forhold til atomvåben, eller straffe et land for handlinger, som det er set i blandt andet Sydafrika under apartheid og Syrien. Erfaringen viser dog, at begge sanktionsmuligheder typisk ikke er specielt effektive. Men når vesten ikke er parat til krig med Rusland over Ukraine, så er økonomiske sanktioner det middel, der står tilbage, som slår hårdere end fordømmelser og skrappe ord. Natten mellem lørdag og søndag kom en udmelding om ekstra økonomiske sanktioner, som der var enighed om mellem EU, Storbritannien, Canada og USA. De to væsentligste punkter i den nye aftale var, at “vi er enige om at sikre, at udvalgte russiske banker fjernes fra Swifts beskedsystemet”, og at “vi er enige om at indføre restriktioner, som vil forhindre den russiske centralbank i at bruge sine internationale reserver på måder, der underminerer effekten af vores sanktioner”. [...] . Mellem 2012 og 2016 var iranske banker ekskluderet fra Swift, hvilket fik enorme økonomiske konsekvenser. Det vil også være tilfældet for Rusland. Men konsekvenserne vil være globale. For 11 procent af verdens olieproduktion, 18 procent af verdens hvedeproduktion og 23 procent af verdens ammoniak, der er en central komponent i kunstgødning, kommer fra Rusland. Hertil skal lægges 40 procent af gasforbruget i EU. Det vil også være umuligt for russiske bankkunder at bruge betalingskort uden for Rusland."

I en Ruslands-analyse i Kristeligt Dagblad kan man blandt andet læse: "Mens russisk panser har åbnet adskillige fronter i Ukraine, så gik USA og EU i weekenden direkte efter den russiske befolkning. [...] Vestens mål er naturligvis ikke at straffe den russiske befolkning, men derimod den russiske præsident, Vladimir Putin, hans inderkreds og udvalgte oligarker. Men konsekvensen for den russiske befolkning er, at landet med et slag i weekenden blev dramatisk fattigere, inflationen vil galopere, og rublen vil tabe voldsomt i værdi. Russerne vil formodentligt i dag, når bankerne åbner, løbe stormløb mod bankerne for at hæve deres indeståender - mange kan stadig huske 1990'ernes krise, hvor bankindeståender i flere tilfælde blev blokeret. [...] Vi er ikke ved begyndelsen af krigen, vi er ved begyndelsen af begyndelsen - og til et Europa, der er forandret for altid. Et aspekt heraf er ukrainere, der ikke længere er i deres fædreland - flygtningestrømmen tælles allerede i hundredetusinder og vil fortsætte. Medlemslandene og deres befolkninger har vist en hel anden attitude, end ved de andre flygtningekriser, vi har oplevet det seneste årti. Mellemfolkeligt mødes flygtningene med varme, hvad enten det er i Gram i Sønderjylland eller i Siret i Rumænien. Og politisk er holdningen, at ukrainerne skal have et normalt liv og dagligdag med arbejde og skolegang, hvor de slår sig ned i EU. Det er pludseligt gået op for europæerne, at der er tale om et demokrati - i areal på størrelse med Frankrig - med 44 millioner indbyggere i hjertet af Europa, ikke en ramponeret post-sovjetisk republik langt væk."
Børsen, mandag, s. 6-7, 6-7; Berlingske, mandag, s. 13, 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7, 7; Information, mandag, s. 4, 1,7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (28.02.2022)

Næsten hele verden fordømmer det russiske angreb på Ukraine
Tidligt torsdag morgen angreb Rusland Ukraine og de internationale reaktioner på Putins invasion er præget af stærk modvilje, skriver flere af lørdagens aviser. Allerede i angrebets første time lød det fra USA's præsident Joe Biden, at "præsident Putin har med fuldt overlæg valgt at indlede en krig, der vil medføre katastrofale tab af liv og menneskelige lidelser. Rusland må alene bære ansvaret for den død og ødelæggelse, som følger". På EU's vegne fordømmer Charles Michel, Det Europæiske Råds formand, og Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionsformanden, også det russiske angreb på Ukraine "på det skarpeste".Berlingske bringer lørdag et interview med den Pulitzervindende amerikanske historiker og ruslandskender, Anne Applebaum, som mener, at Østersøregionen er et potentielt mål for Rusland. "Jeg håber, at de baltiske lande, og det inkluderer Sverige og Finland, vil arbejde sammen om militært samarbejde. Jeg er klar over, at I allerede gør det delvis, og jeg håber, at I vil fortsætte med det," siger hun. Natten til fredag ville den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken heller ikke udelukke, at Putin ikke vil standse ved Ukraine. "Er det en mulighed, at Putin vil gå uden for Ukraines grænser? Selvfølgelig er det en mulighed, men der er noget meget magtfuldt i vejen. Det er NATOs artikel 5," sagde Blinken. Anne Applebaum mener desuden, at EU er en "svag aktør" og mener, at der er behov for tidssvarende europæiske institutioner. "Et system, hvor EU er repræsenteret af en udenrigspolitisk chef, der ikke har nogen magt, ikke har beføjelser til at komme med udmeldinger, og i det hele taget bliver valgt, netop fordi vedkommende er en svag aktør med få meninger, er nødt til ophøre," siger hun og fortsætter: "Amerikanerne har forudsagt det her i tre måneder. Det er ikke en overraskelse. Vi vidste, det ville ske. USA har allerede sendt tropper til Polen og Tyskland for flere uger siden."

Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I taler og erklæringer er der i disse dage ingen grænser for NATO- og EU-landenes støtte til Ukraine. "Det ukrainske folk og dets frit valgte regering har vores helhjertede solidaritet," sagde tyske Olaf Scholz, og i Paris slog Macron fast, at "deres frihed er vores frihed". Men det er åbenlyst forkert. Ingen i Vesten er, af indlysende årsager, villige til at tage en militær konfrontation med Rusland. Siden konfliktens begyndelse har det stået klart, at der ikke bliver sendt tropper til Ukraine. [...] torsdag præsenterede både EU, Storbritannien og USA deres svar. Retorikken var intakt. EU-præsident Ursula von der Leyen erklærede, at EU går efter "maksimal effekt", og Boris Johnson præsenterede det, han kaldte den "største og mest alvorlige pakke af sanktioner, Rusland nogensinde har oplevet". [...] Der vil sandsynligvis blive udrullet nye sanktioner de kommende dage, og det er åbenlyst ingen nem beslutning at sige nej til russisk energi med økonomisk afmatning, stigende leveomkostninger og potentiel social uro til følge. Men man må konstatere, at egentlig solidaritet indebærer en vilje til at ofre noget selv; at vi er klar til at acceptere en udpræget grad af "selvskade". Så længe det ikke er tilfældet, bør vi heller ikke hævde, at Ukraine har vores ubetingede støtte. Intet tyder på, at vi opfatter ukrainernes frihed som vores frihed. Tilsyneladende er vi ikke engang villige til at gøre den til vores elregning."

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver debatredaktør Pierre Collignon blandt andet: "Europa havde travlt med at fejre sig selv, mens Putin forberedte krigen. [...] Der skal rå magt og troværdig afskrækkelse til, men det har hverken USA eller de europæiske lande været villige til at opstille, siden Putin i december begyndte at samle sine angrebsstyrker omkring Ukraine. Vi har end ikke villet formulere, hvilke sanktioner vi ville true med i tilfælde af en russisk invasion, og nu kan vi ikke engang enes om at udelukke Rusland fra det internationale betalingssystem, Swift. Krigen er i gang i hjertet af Europa, og vi har overladt det til ukrainerne alene at kæmpe for den europæiske orden. Det er ingen trøst for ukrainerne, men måske vil krigen langt om længe få europæerne til at indse, at de ikke altid kan regne med at have en amerikansk supermagt i ryggen - og at der skal mere til end "fantasiens magt" for at overvinde lovløshed."

Berlingske bringer en kommentar af Lars R. Møller, oberst og forfatter, som blandt andet skriver: "Når det militært mægtige Rusland under Tsar Putin kaster sig over det meget mindre ukrainske demokrati, rejses spørgsmålet automatisk, kan vi i Danmark hjælpe det ukrainske forsvar militært? Her er svaret desværre et stort rungende nej. Vi kan ikke engang hjælpe os selv. Vi har hverken ammunition eller materiel til vores egne enheder, endnu mindre til ukrainerne. [...] Uanset ens politiske ståsted findes der ingen alternativer til NATO, og det skyldes alene USA og dets massive forsvar. Det turde være demonstreret tydeligt, at russerne kun har respekt for militær styrke, og den findes kun i NATO pga. USA. EU har som organisation ingen militær troværdighed. For at imødegå krav om større forsvarsbudgetter er det blevet moderne at lægge samtlige EU-landes (og Storbritanniens) forsvarsbudgetter sammen og derefter sammenligne med Ruslands. Herefter er konklusionen, at Rusland anvender meget mindre på sit forsvar og er derfor meget svagere end EUs. Det er pølsesnak, og det, der sker i Ukraine, demonstrerer med al tydelighed hvorfor. Hvor de 27 EU-lande har hver sin forsvarsminister, forsvarschef og masser af stabe, har Rusland én af hver."

B.T. bringer lørdag en kommentar af politisk kommentator Søs Marie Serup, som blandt andet skriver: "NATO-alliancen er verdens stærkeste, men verdens eneste supermagt, USA, har rigeligt at se til andre steder i verden også. Det er på tide, at Europa påtager sig ansvaret for egen sikkerhed. Og det handler om langt mere end klimaomstilling, så man bliver uafhængig af russisk gas. Det handler også om mere end truslen om økonomisk kvælning og den ørkesløse øvelse at sende signaler, som der de seneste dage har været talt nok om. Vi kommer ikke uden om et regulært militært forsvar. Det er ikke noget forsvar at gentage for sig selv, at Putin er rablende vanvittig, og true med ikke at skrive en check. Det er tid til oprustning. [...] Og tankevækkende, at det sker i en tid, hvor Putin har erklæret, at han er i gang med af afnazificere Ukraine."

Information bringer lørdag en kommentar af Simon Jenkins, som blandt andet skriver: "Putin lytter tilsyneladende stort set ikke længere til nogen, måske lige bortset fra Kinas Xi Jinping og en lille kreds af rige oligarkkammerater. Det er hæsligt, hvis fred i Østeuropa skal afhænge af sådanne mennesker. [...] Seriøse samtaler er nu i gang for at finde ud af, hvordan man kan nå ind til Putin, før han skejer endnu mere ud fra sit isolerede citadel. Han lytter tilsyneladende stort set ikke længere til nogen, måske lige bortset fra Kinas Xi Jinping og en lille kreds af rige oligarkkammerater. Det er hæsligt, hvis fred i Østeuropa skal afhænge af sådanne mennesker. Men vi er nødt til at række ud til dem. At det er kommet dertil, er en eklatant fiasko for det europæiske diplomati gennem de seneste 30 år."
Information, lørdag, s. 10-11, 2, 20; B.T., lørdag, s. 6, 8; Berlingske, lørdag, s. 3, 10, 13, 4-5; Børsen, lørdag, s. 2-3; Politiken, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (28.02.2022)

Prioriterede historier

Kulturminister vil udelukke Rusland fra al sport
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de sportslige sanktioner mod Rusland. I Danmark vil DIF og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udelukke Rusland fra al sport. Det skriver Berlingske lørdag og søndag. Ministeren mener, at Rusland og russiske sportsudøvere skal udelukkes fra al international sport som følge af invasionen af Ukraine. "Situationen er, at vi har et Rusland, der har invaderet et frit, demokratisk land og bragt krig på europæisk jord. Jeg mener ikke, at et sådant land skal kunne deltage i noget som helst relateret til sportsbegivenheder," siger hun. Det Europæiske Fodboldforbund UEFA besluttede fredag at fratage Rusland værtskabet for Champions League-finalen, der til maj skulle have været afholdt i Sankt Petersborg. Også Formel 1 har aflyst et grandprix i Sotji til september. Ministeren opfordrer andre sportsforbund til at træffe samme beslutning, når det gælder Rusland. Hos Venstre er der fuld opbakning til ministeren. "Jeg er glad for at se, at regeringen har samme holdning - og i Venstre forventer vi nu, at kulturministeren tager sagen op med sine kollegaer i EU, så vi hurtigst muligt kan få bandlyst Rusland fra alt sport," siger kulturordfører Jan E. Jørgensen (V) til Berlingske.

Sveriges idrætsminister Anders Ygeman, er enig med den danske kulturminister og vil have EUs Ministerråd på banen, skriver Berlingske søndag. "Så længe den russiske aggression fortsætter, ønsker jeg, at EU skal træffe en beslutning om, at vi ikke skal have deltagere i russiske begivenheder, og at vi skal udelukke professionelle russiske udøvere fra at deltage i begivenheder i andre lande. Jeg vil lægge yderligere pres på regimet, som nu har indledt en krig mod et naboland. Det her er jo en militær aggression, som vi ikke har set lignende på kontinentet siden Anden Verdenskrig," siger han.

Også Danmarks Idrætsforbund (DIF) mener, at Ruslands invasion af Ukraine skal have konsekvenser for landets sportsudøvere, skriver Berlingske søndag. "Ruslands angreb på den ukrainske befolkning er totalt uacceptabel og kræver international fordømmelse og sanktioner. Derfor er vores holdning klar: Rusland og Hviderusland skal udelukkes fra al international sport og idrætsligt samkvem," siger Hans Natorp, formand i DIF. Han fortæller, at dansk idræt lige nu arbejder på højtryk både nationalt og internationalt for at sanktionere russerne.

I Politiken lørdag kan man læse, at organisationen Play the Game, en forening der arbejder med at styrke det etiske fundament i sport, mener, at Den Olympiske Komité burde presse på for at udelukke russerne fra al sport. "IOC kunne jo lægge pres på alle sine medlemsorganisationer. Sige til dem, at de må udelukke Rusland fra alt internationalt idrætssamarbejde. På ubestemt tid," siger Jens Sejer Andersen, international direktør i Play the Game, og tilføjer, at IOC også kunne overveje de russiske IOC-medlemmers status.

I Berlingske lørdag kan man læse, at professor i idrætshistorie på Københavns Universitet, Hans Bonde, mener, at Putin for tredje gang bruger nationale følelsesstrømme skabt under OL til at skabe opbakning til at gå i krig. "Der danner sig et mønster, hvor Putin tre gange har initieret krige mod naboer i relation til OL," siger han til Berlingske. Han nævner at Putin få dage efter vinter-OL i russiske Sotji i 2014 annekterede Krim-halvøen, der tilhører Ukraine. Noget lignende skete i 2008 på et tidspunkt, hvor sommerlegene i Beijing var i gang. Her annekterede han en del af Georgien, nemlig Sydossetien. "I sport er der en angribende og forsvarende part, man opererer med dem og os, og der er fyldt med nationalsymboler i form af flag og landets farver. På den måde mikser Putin følelsesstrømmene for at få en forstærket og positiv klang over krigen i Ukraine og en øget intern opbakning," siger Bonde.

I en kommentar af Ekstra Bladets sportskommentator Jan Jensen lørdag, kan man blandt andet læse: "Ruslands overfald på Ukraine burde selvfølgelig have udløst voldsomme reaktioner fra FIFA, UEFA, IOC og hvad de nu hedder alle sammen. For man kan ikke have sportsligt samkvem med en krigsførende nation. Det fik Jugoslavien at mærke i 1992, hvor landet på grund af borgerkrigen på Balkan blev udelukket fra EM i Sverige. I stedet fik Danmark pladsen, og resten er historie. Rusland skulle have haft samme medicin, da de internationale idrætsforbund trådte sammen torsdag og fredag. Men kujonerne turde ikke træde i karakter. Dertil er de alt for meget forlovet med styret i Kreml. [...] Men de russiske klubber får lov til at fortsætte deres deltagelse i de europæiske klubturneringer. De må ganske vist ikke spille deres hjemmekampe på russisk jord, men det overlever de nok. FIFA gør absolut ingenting. Rusland er stadig med i kvalifikationsspillet til VM i Qatar, og det ændres der ikke på. Torsdag var der møde i FIFA's bestyrelse, det såkaldte counsil. Det kom der ikke meget ud af. Vi skal huske på, at FIFA-præsident Gianni Infantino er en nær ven af Vladimir Putin. Således udstyrede Putin personligt i maj 2019 Infantino med en fornem orden. Fodboldens øverste leder takkede ved at sige, at Rusland i 2018 havde afviklet det bedste VM nogensinde. [...] Men bare vent. De kommer til at tage initiativer og indføre langt hårdere sanktioner, presset af politikerne."
Berlingske, lørdag, s. 30, 31, søndag, s. 32, 33; Ekstra Bladet, lørdag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26 (28.02.2022)

Kina vil have Rusland til forhandlingsbordet
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Kinas rolle i situationen omkring Ruslands invasion af Ukraine. I Kristeligt Dagblad kan man lørdag læse, at Kinas præsident Xi Jinping har opfordret Vladimir Putin til at gå i forhandlinger med Ukraine, hvilket han har erklæret sig parat til. Xi har givet udtryk for, at man bør droppe koldkrigsmentaliteten og respektere, at både Rusland og Ukraine har grunde til at være bekymrede. "Kina støtter, at Rusland forhandler med Ukraine for at finde en løsning på problemerne. Kinas grundlæggende holdning er, at man skal respektere ethvert lands suverænitet og territoriale integritet og ligeledes leve op til formålet og principperne i FN's charter," sagde Jinping ifølge den kinesiske nyhedsstation CCTV. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi har gentagne gange sagt, at Kina støtter Rusland i, at Nato skal stoppe al videre østudvidelse herunder optage Ukraine som medlem. På den anden side, så bør ethvert lands suverænitet respekteres og beskyttes - også Ukraines. Danmarks tidligere ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, påpeger, at kineserne ikke er et krigerisk folkefærd. "Kineserne går ikke ind for at bruge militær magt og har heller aldrig anerkendt Ruslands annektering af Krim-halvøen. Men det afgørende bliver, hvordan Kina vil reagere, når Rusland nu bliver meget hårdt ramt af vestlige sanktioner. Så skal Kina bevise sin støtte til den fredelige internationale orden, som de normalt lovpriser. Og samtidig skal USA og EU søge at række ud til Kina og forklare, hvad der er på spil og forhindre, at Kina og Rusland danner fælles front mod Vesten," siger han. Der er ifølge Kristeligt Dagblad ikke meget der tyder på, at Kina vil bakke op om de vestlige sanktioner.

I Information lørdag kan man læse en kommentar af asien-korrespondent Lasse Karner under overskriften "Krigen i Ukraine bliver slet ikke nævnt på forsiden af Kinas største avis," hvor han blandt andet skriver: "Listen over lande, der har skrevet sig op til at sanktionere Putins inderkreds og den russiske økonomi er lang. Men fra New Delhi og Beijing er retorikken en anden. Både Indien og Kina har tætte bilaterale bånd til Rusland. [...] Kina ønsker ikke at sætte sine økonomiske og politiske muligheder i Europa over styr, men er samtidig bundet op af et tæt partnerskab med Rusland og et fælles mål om at stække NATO og USA. At det under den nuværende situation ikke er nogen nem øvelse at opnå begge dele på en gang, vidner fredagens forside af den kinesiske partiavis Folkets Dagblad om. Krigen i Ukraine står ikke nævnt med et eneste ord på forsiden og dukker først op i en mindre artikel på side tre. [...] Kina har samtidig afvist enhver snak om sanktioner af Rusland. I stedet valgte regeringen i Beijing at lette importreglerne for russisk hvede blot få timer efter, at de første russiske enheder havde krydset ind over grænsen til Ukraine. [...] Den indiske premierminister, Narendra Modi, talte torsdag i telefon med Putin, hvor han i brede vendinger opfordrede til dialog og våbenhvile. For Modi og den indiske regering er det dybt bekymrende, at Kina og Rusland rykker tættere sammen. [...] Hverken Indien eller Kina bør slippe af sted med at gemme sig. Som to af de lande, der har de tætteste og historisk bedst forankrede relationer til Moskva, hviler der et ekstra tungt ansvar på dem i forhold til at melde klart ud og tage tydeligt afstand til en åbenlys ulovlig krigshandling. Det er muligt, at deres evne til at påvirke Rusland i denne kontekst er begrænset, men tavshed vil af alle parter blive opfattet som accept. Europa vil huske, hvilke lande der sagde fra over for Vladimir Putins invasion, og hvilke der ikke gjorde."

Politiken skriver lørdag, at Kina ikke har anerkendt separatistrepublikkerne Donetsk og Luhansk, som Rusland har gjort, men viser samtidig forståelse for Ruslands sikkerhedsbekymringer. Samlet peger udviklingen på, at Kina er lige så overrasket over den russiske fulde invasion, som alle andre. Det vurderer Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet med fokus på Kina. "Blandt højtstående kinesiske analytikere havde man ikke ventet det her. Man har heller ikke forberedt sig diplomatisk eller lagt stor afstand til Rusland. De har ikke lavet noget diplomatisk beredskab. Det fortæller mig, at man ikke har været varslet om det på forhånd," siger hun. Hun mener, at det, som det handler om for Kina nu, er, at isolere problemet til en regional konflikt i Europa. "Kinesiske analytikere har meldt ud, at man bør vende tilbage til Minsk-aftalen. Dermed siger analytikerne indirekte, at Rusland har undermineret Kinas ønske om en diplomatisk løsning med sin fremfærd. For det er jo ikke ligefrem diplomatisk, det, Rusland har gang i," fortsætter hun. Nu står spørgsmålet tilbage, hvad Kina vil gøre, når sanktioner fra Vesten for alvor rammer Rusland. For hvis det kan skade Kina økonomisk at handle med Rusland, vil det måske få regeringen til at stoppe op og genoverveje sin position.

Kristeligt Dagblad skriver mandag, at det i denne måned er 50 år siden, USA og Kina indgik historisk alliance, men siden er de to lande for alvor kommet på kollisionskurs. Det har været med til at skubbe Kina og Rusland tættere på hinanden i en ny alliance, men Vesten holder nøje øje med Kinas reaktion på den russiske invasion i Ukraine. På den ene side har Kina støttet Rusland i, at NATO skal stoppe al videre øst-udvidelse. På den anden side sagde den kinesiske udenrigsminister Wang Yi forrige lørdag på en sikkerhedskonference i München, at ”ethvert lands suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet bør respekteres og beskyttes” og tilføjede ”Ukraine er ingen undtagelse”.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 16, mandag, s. 7; Information, lørdag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 6 (28.02.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Alle vores blinde vinkler er kernen i opgøret om kvoter for kvinder
Louise Stenbjerre, direktør og partner i To The Moon, Honey, skriver i et debatindlæg i Berlingske lørdag blandt andet: "Det går alt for langsomt med at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne. Og nej, det skyldes ikke, at der ikke er nok kompetente kvinder. Giv udviklingen et skub i en overgangsperiode med tvungne kvoter for de største danske virksomheder - eller bind bonus til topcheferne op på deres diversitetsindsats. [...] Debatten fik liv, da transport og ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i en udmelding i Jyllands-Posten gjorde det klart, at regeringen vil støtte et EU-direktiv og indføre målsætninger om 40 procent kvinder i bestyrelser i børsnoterede selskaber med over 250 ansatte. Bølgerne i medierne og på nettet har gennem ugen gået højt i opslag om for og imod kønskvoter. [...] Ubestrideligt er det, at det går alt, alt for langsomt her i Danmark med at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne. Kun 19 procent af bestyrelsesposterne sad kvinderne på i 2018 - ifølge tal fra Danmarks Statistik. Og i halvdelen af de 1.600 største danske virksomheder er der nul kvinder i bestyrelsen. Du læste rigtigt: Nul. Udviklingen står med andre ord bomstille. Vi har behov for et paradigmeskift. Og jeg er ikke i tvivl om, at midlet er regulering. Som med øremærket barsel er der ingen vej uden om, hvis vi ønsker at få flyttet afgørende på forholdene, i dette tilfælde flere kvinder i bestyrelserne."
Berlingske, lørdag, s. 28 (28.02.2022)

Fri kvinder for kvindekvoter
Mikael Jalving, historiker og forfatter, skriver søndag i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Det er noget af en politisk kovending. Den tidligere minister for krig og ødelæggelse Trine Bramsen, der for nylig blev forflyttet til Ligestillingsministeriet, ønsker nu at underlægge Danmark et direktivforslag fra EU om minimum 40 procent kvinder i bestyrelser i både private virksomheder og det offentlige. Direktivforslaget har ellers været lagt på is i 10 år, men nu øjner ministeren en chance for at få det igennem. [...] Det første er helt rigtigt. Der er masser af dygtige kvinder i Danmark. Men hvad er egentligt naturligt? At kvinder vælger ligesom mænd med hensyn til arbejde, børn og familie? At mænd vælger ligesom kvinder? Det svarer ministeren ikke på. [...] At foreslå en så indgribende lovgivning ligger selvfølgelig ikke venstrefløjen fjernt. Dens autoritære dna har med coronaen fået et ordentligt ”booster shot”, og mere vil have mere. Meget sigende kan et helt erhverv nedlægges med et pennestrøg, og socialdemokraterne vil sikkert med glæde prøve at rette os alle ind efter nye kønspolitiske vinde. De stemmer i Folketinget, der ikke bekender sig til statsstyring af private forhold, kan forhåbentlig nå at stoppe Trine Bramsen og hendes veninder. [...] Venstrefløjspolitikere, der aldrig har været i nærheden af en virksomhedsbestyrelse, skal forhindres i at ødelægge mere, end de og deres forgængere allerede har gjort."
Jyllands-Posten, søndag, s. 52 (28.02.2022)

Kom nu, giv solo-selvstændige bedre arbejdsvilkår
Mogens Blicher Bjerregård, præsident for European Federation of Journalists, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Wolt-bude, chauffører, mange ansatte i luftfarten, tolke, mediearbejdere og i det hele taget et stigende antal freelancere frister stadig dårligt arbejdsvilkår, fordi mange virksomheder lukrerer på, at det er en bekvem måde at 'ansætte' medarbejdere på uden at have noget særligt ansvar for dem. Hvor længe har vi ikke talt om det, og hvor længe skal det fortsætte? Beskæftigelsesministeren har sagt, at han gerne vil gøre noget ved det. Nu er der snart hjælp at hente: fra EU. Vicepræsident for EU-Kommissionen Margrethe Vestager har ladet sit kabinet skrive nye guidelines, der giver en hjælpende hånd til, at freelancere og soloselvstændige kan sikre sig ordentlige arbejdsvilkår. [...] EU har fået øjnene op for, at der ofte er en urimeligt skæv balance, når enkeltstående freelancere eller soloselvstændige enkeltvis skal forhandle deres arbejdsvilkår, mens de faglige organisationer klarer paragrafferne for deres fastansatte kolleger. [...] Det er et kæmpe fremskridt, som jeg håber, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, den danske regering og Folketinget vil bakke fuldt op om. EU vil kort fortalt, hvis og når de nye guidelines bliver virkelighed, fjerne barrieren for, at de faglige organisationer kan forhandle aftaler og overenskomster på vegne af alle deres medlemmer, også freelancere i langt større udstrækning. [...] De nye retningslinjer vil altså være i fuld overensstemmelse med vores grundlæggende opfattelse i Europa af, hvordan vores rettigheder skal forstås."
Politiken, søndag, s. 5 (28.02.2022)

Mig må I gerne hyre, fordi jeg er kvinde
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Silja Thøgersen, avisens debatredaktør. Hun skeiver blandt andet: "Jeg har intet problem med, at mit køn spiller sammen med det utal af andre faktorer, der afgør en ansættelse. Det gør det nemlig uanset kvoteregler. Da jeg blev fastansat her på avisen, er jeg egentlig ikke i tvivl om, at mit køn også var en del af overvejelsen. Ligesom min alder, min uddannelse, mit talent, mit kendskab til redaktion og min personlighed i øvrigt. [...] I denne uge har Socialdemokratiet efter års modstand besluttet at bakke op om et EU-direktiv om flere kvinder i bestyrelser. De har fremsat et lovforslag om, at virksomheder, institutioner og forvaltninger, der har flere end 50 medarbejdere, skal opstille måltal for kønssammensætningen. Lovforslaget sker med afsæt i et EU-direktiv. 'Vi har ikke rykket os synderligt, og derfor må vi have nogle mere forpligtende redskaber', sagde den nye ligestillingsminister Trine Bramsen (S). [... ] At mit køn spiller ind i det sammensurium af faktorer, er et faktum. Derfor kan vi lige så godt arbejde aktivt med det. Vi er det land i Norden, der har færrest kvinder i bestyrelser og ledende stillinger, og der synes efterhånden at være noget, der kunne ligne en enighed om, at det er et problem. Uenigheden opstår, når det handler om, hvad der skal gøres ved det. Forskningen er entydig: kvoter virker. Lad os bruge dem og stoppe med at tro at muligheder er noget, man får på kvalifikationer alene."
Politiken, søndag, s. 4 (28.02.2022)

Det digitale indre marked

Digital Europe: Vi har brug for europæisk deling af sundhedsdata
På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og NATOs advisory board for emerging technologies. Hun skriver blandt andet: "Uddannelse, sikkerhed og sundhed er et godt bud på, hvad europæiske borgere som minimum forventer i en velfærdsstat, og derfor kan Europas digitale årti selvklart ikke fuldføres uden en digitalisering af sundhedsvæsnet og de europæiske sundhedsvirksomheder. [...] EU producerer flere og flere data. Over 30 procent af verdens opbevarede data er genereret af sundhedssektoren. Men større mængder data betyder ikke automatisk bedre beslutninger eller banebrydende opfindelser. Hvis data opbevares afskærmet i nationale databanker, risikerer vi ikke kun at vende ryggen til innovationen og potentielle livsvigtige behandlinger, men vi vælger også at opretholde barriererne for et vigtigt og givende samarbejde. [... ] Vi er nødt til at opbygge et gennemsigtigt og troværdigt netværk for sundhedsdata, der kan behandles og deles på tværs af EU. Vi skal kunne give patienter juridisk sikkerhed for, at deres data forbliver beskyttede og håndteres etisk korrekt."
Altinget, mandag (28.02.2022)

Justitsministeren har modsat sine kritikere forstået overvågningens anatomi
Politiken bringer i lørdagens avis et debatindlæg af Søren Schultz Hansen, der er uafhængig erhvervsforsker, forfatter og lektor på CBS, og han skriver blandt andet: "Nick Hækkerup står med få undtagelser stærkt i overvågningsdebatten. Han har forstået, at argumenterne for mere overvågning skal være konkrete og ikke principielle. [...] På de sociale medier tager vi dagligt det aktive valg at sige ja tak til at blive overvåget, og til at vores data bliver indsamlet og videresolgt. Vores praktiske tilgang til overvågning er præget af de digitale mediers indtog. Og for de fleste unge er det et vilkår, de er vokset op med. For dem er overvågning i form af cookies og algoritmer fuldstændig integreret i de medier, de har brugt hele livet. Og overvågning er ikke noget, der foregår via kameraer i det offentlige rum, men via mobiltelefonen i lommen. [...] Jeg tror, at Nick Hækkerup af et ærligt demokratisk - og især socialdemokratisk - hjerte mener, at større overvågning giver større frihed. At han virkelig ønsker at beskytte de ægte, almindelige danskere i udkanten af landet mod voldtægt. Og at han her ikke bare kæmper mod de direkte forbryderne, men også mod de elitære akademikere i København og EU og deres, ja, akademiske diskussion om individets rettigheder og proportionalitetsprincippet. For københavnerne har jo deres på det tørre og allerede lys og overvågningskameraer i lygtepælene. Modsat de utrygge kvinder med nøglebundtet klar til forsvar på de mørke veje i provinsen. "De er ikke frie, men de kan blive hjulpet af overvågning til at blive frie. Det er klart, for overfaldsmanden er det selvfølgelig et indgreb at blive overvåget på den måde. Men for de unge kvinder giver det tryghed og frihed", som han siger."
Politiken, lørdag, s. 7 (28.02.2022)

Finansielle anliggender

Oligarkkapitalismen har inficeret den britiske regering
I sin leder skriver Information blandt andet: "Premierminister Boris Johnson lover et barsk opgør med russiske oligarker, der har etableret sig i Storbritannien. Men det klinger hult, når man tænker på, at hans eget parti og regering selv viser sig at være underlagt massiv oligarkkapitalistisk indflydelse [...] Politisk finansiering har længe været det foretrukne middel for superrige til at udøve uforholdsmæssig stor indflydelse på offentlig politik. Men brugen af denne indflydelseskilde synes nu at være blevet grovere og mere ekstrem end på noget tidspunkt i mands minde. Langt fra at søge at begrænse plutokratisk magt håber Boris Johnson i stedet på at fratage den britiske valgkommission dens beføjelser til at stoppe misbrug af finansieringssystemet. [...] Politisk finansiering har længe været det foretrukne middel for superrige til at udøve uforholdsmæssig stor indflydelse på offentlig politik. Men brugen af denne indflydelseskilde synes nu at være blevet grovere og mere ekstrem end på noget tidspunkt i mands minde. Langt fra at søge at begrænse plutokratisk magt håber Boris Johnson i stedet på at fratage den britiske valgkommission dens beføjelser til at stoppe misbrug af finansieringssystemet."
Information, lørdag, s. 2 (28.02.2022)

Partnerskabsaftale sikrer grønlandske uddannelser et økonomisk boost på 1,7 milliarder kroner
I oktober 2021 vedtog EU en fornyelse af partnerskabsaftalen med Grønland, som forpligter EU til at sende 17 milliarder kroner til Grønland over de næste syv år, skriver Jyllands-Posten i lørdagens avis. Det er en fornyelse af en gammel aftale, der i årene fra 2014 til 2020 sikrede 1,6 milliarder kroner til Grønlands uddannelsesområder. Fordeling går på at 10 procent af pengene går til den grønne omstilling, mens de resterende 90 procent bruges i den grønlandske uddannelsessektor. Karsten Peter Jensen, der er departementschef i Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke. Han fortæller, at det økonomiske boost kan mærkes: "EU-budgetstøtten til uddannelsesområdet er af væsentlig betydning for Grønland. Der har typisk været udbetalt mellem 200 og 230 millioner kroner i støtte om året. Til sammenligning var det samlede beløb i 2020-fiiinansloven til uddannelsesområdet på cirka 950 millioner kroner. " Ifølge Mikael Enggard, der er rektor på Grønlands største gymnasium, GUX Nuuk, er pengene uundværlige for det grønlandske uddannelsessystem. "Det betyder, at vi har den bevilling, som vi skal have for at kunne eksistere. De samlede offentlige udgifter til uddannelse i Grønland koster omkring 2 milliarder kroner. Det er utroligt mange penge, så der er mange ting, man ikke kunne opretholde, hvis man ikke fik det tilskud fra EU" og tilføjer, at eleverne ville lide voldsomt, hvis de skulle undvære beløbet fra EU. "Så skulle vi have skolen til at fungere for færre midler, hvilket ville være svært. Det udgør jo en stor del af den samlede bevilling. Man ville have svært ved at optage det samme antal elever, hvilket ville være helt skidt, for så ville man ikke kunne leve op til Grønlands uddannelsespolitiske mål. Det ville skade Grønland voldsomt, hvis man ikke kunne det længere," afslutter Mikael Enggaard.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (28.02.2022)

Grundlæggende rettigheder

Hvis debatten handlede om fakta, loggede vi ikke
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Rasmus Malver, talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning. Han skriver blandt andet: "Foreningen imod Ulovlig Logning stævnede Justitsministeriet i 2018, og til marts er vi i Højesteret. Socialdemokratiske ordførere er kommet og gået, men de har alle sunget samme sang. [...] Brandenborg påstår, at regeringens forslag overholder EU-retten. Ordvalget er væsentligt, for det er politisk acceptabelt at være på kant med EU. Havde han sagt, at forslaget krænker menneskeretten, ville det være sværere at sluge. Men EU er kun involveret, fordi vi har indført en opdateret udgave af Menneskerettighedskonventionen. Danmark overtræder ikke bare retten til privatliv, men også ytringsfriheden og den frie presse. Ordføreren ignorerer, at lovforslagets bemærkninger siger, at der er »en væsentlig risiko« for, at det krænker menneskeretten. Alle høringssvar fra uafhængige organisationer mener, at det er tilfældet. [... ] Som sine forgængere og oppositionen antyder Brandenborg, at logning er vigtigt ved alt fra voldtægt til bortførelse. Problemet er, at han kun har anekdoter. Ingen minister har nogensinde dokumenteret en effekt. Nederlandene stoppede logning i 2015. Østrig og Tyskland er stoppet. Sverige stoppede og begyndte igen. Der er masser af data, men ingen har kunne bevise, at logning har nogen indflydelse på antallet af opklarede forbrydelser. Med Venstre har Socialdemokratiet flertal i Folketinget. De har et løst forhold til sandheden, for der er ingen at stå til ansvar for. Derfor er vi gået rettens vej."
Berlingske, lørdag, s. 15 (28.02.2022)

Institutionelle anliggender

Christel Schaldemose: ”At være i hjertet er EU betyder netop, at jeg skal være kritisk”
Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg på Altinget fredag blandt andet: "“Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent.” Når statsministeren siger dette, så erklærer jeg mig helt enig. Det er der nok mange, der gør, men nu vil jeg prøve at beskrive, hvad det betyder set med mine briller efter 15 år i maskinrummet i Europaparlamentet. [...] Kontinentet er selvfølgelig EU, men også mere end EU. EU består af 27 lande. Kontinentet består af langt flere lande. For mig er det lige så naturligt, at vi både samarbejder tæt med EU, men også med dem, der ikke er i EU. Eksempelvis de øvrige nordiske lande, at vi kærer os om at skabe varig fred i Ukraine, at vi bekymrer os om og bidrager til at styrke rammerne for en mere fredelig udvikling på Balkan - også den del, der ikke er med i EU og end ikke er ansøgerland. Altså at vi er optagede af at være med og påvirke udviklingen overalt i Europa i en fredelig, demokratisk og mere bæredygtig retning. Det gøres i EU, men det sikres også via Nato, OSCE og Europarådet. [...] At være i hjertet af EU er afgørende vigtigt. Danmarks velstand kommer i meget stort omfang fra handlen med resten af EU. Det indre marked er motoren i EU-samarbejdet og bør være det også fremover. Og derfor skal vi være med og blande os i udviklingen. [...] Det er vores pligt som Europaparlamentarikere at hive EU-Kommissionen og Ministerrådet i en mere ambitiøs retning. Det er i de daglige sværdslag i forhandlingslokalerne, at det sker. Paragraf for paragraf - artikel for artikel. På den måde får vi tænkt klimapolitik ind i alle hjørner af den lovgivning, der sætter rammen for det indre marked."
Altinget, fredag (28.02.2022)

MELCHIORSAGEN
En afsløring viser at Karen Melchior, der er Radikale Venstres medlem af EU-Parlamentet, flere gange har mistet besindelsen og råbt ad ansatte, skriver Ekstra Bladet i lørdagens avis. Melchior beskrives som ubehagelig, kolerisk og perfid, og at hun har et voldsomt temperament. Melchior er selv overrasket over disse udmeldinger. I forbindelse med Folkemødet i 2019 var Karen Melchior så vred, at hun skældte ud på lufthavnspersonale, hvor hun til sidst måtte stoppes af politiet i lufthavnen. Ifølge en afsløring fra Ekstra Bladet, er arbejdsmiljøet hos Radikale Venstre så brutalt, at mindst tre medarbejdere i parlamentet har været sygemeldt grundet Melchiors adfærd. Melchior selv har meldt sig syg i offentligheden, for "at komme på fode igen", men en afsløring fra Ekstra Bladet viser, at sygemeldingen er rent fup. En gennemgang af hendes parlamentariske aktiviteter viser nemlig, at hun arbejder videre på fuldt tryk i Europa-Parlamentet. I alt stemte hun 152 gange ved den seneste plenarsamling i Strasbourg i sidste uge. Det viser sig også, at hun har været til stede ved 181 yderligere afstemninger, hvor hun dog ikke har afgivet sin stemme. Melchiors aktivitet i Europa-Parlamentet trods hendes sygemelding, kan være forbundet med en økonomisk finte. Det kræver nemlig mere end 50 procents deltagelse i afstemninger i plenarsamlinger, for at få udbetalt fuld dagpengesats. MEP'ere modtager 2000 kroner pr. dag ved at deltager under møder og afstemninger.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 19, 18-19, 19 (28.02.2022)

Interne anliggender

EU er i Grønland, men Grønland er ikke i EU
I oktober sidste år oplyste Europa-Kommissionen, at de åbner et kontor i Nuuk på trods af at Grønland ikke er medlem af EU, skriver Jyllands-Posten i lørdagens avis. I et interview forklarer Formand for Grønlandsudvalget og folketingsmedlem forI IA, Aaja Chemnitz larsen, sammenhængen. "Grønland er et OLT-land (oversøiske lande og territorier) i EU-regi og i øvrigt den største modtager af tilskud uden for EU. EU's tilskud til blandt andet uddannelse og forskning udgør fem pct. af Grønlands samlede indtægter." siger Aaja, og fortæller at det er EU's valg at åbne et nyt kontor og ikke Grønlands eget valg, men at der i Grønland er blevet taget godt imod det. "Amerikansk og europæisk interesse for Grønland og Arktis er vigtig for Grønland i en tid, hvor også Rusland og Kina har vist interesse for Grønland. Fredeligt samarbejde er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling, og her tror jeg, at amerikansk og europæisk tilstedeværelse er stabiliserende og med til at skabe nye muligheder" fortæller hun, og fortsætter "EU får større viden om Grønland, som er et land fyldt med erhvervsmæssigt potentiale - for eksempel i forbindelse med råstoffer og turisme. Arktis bliver der generelt langt større global interesse for på grund af klimaforandringer og de muligheder, der også følger med, når mere land blotlægges, og der for eksempel er potentiale for adgang til nye råstoffer og nye søruter." Ifølge Aaja vil tiden vise hvor meget indflydelse EU-Kommissionen vil få i regionen, og at Grønland vil stille yderligere krav om inddragelse i beslutninger og forhandlinger i EU.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (28.02.2022)

EU skal ikke styre vores grænse
Ekstra Bladet bringer i lørdagens avis et debatindlæg af forhenværende minister, Inger Støjberg, og hun skriver blandt andet: "Jeg har altid været kritisk, og jeg har før overvejet at stemme nej til folkeafstemninger, men mit medlemskab af Venstre gjorde, at jeg klappede hælene sammen og stemte, som partiet (an)befalede. Det hensyn behøver jeg ikke længere at tage. EU har gennem tiden blandet sig i mange ting, som det ikke skal. Man må undre sig over, hvor iderigdommen kommer fra, når det handler om at genere vores allesammens hverdag. [...] Men EU blander sig i alt for meget, og EU skal slankes. Jeg kan meget bedre lide tanken om EF - og ikke det mangehovedede, ufolkelige gespenst, som EU er blevet. Listen over tåbelige beslutninger er lang: EU blander sig f.eks. i, hvor meget kanel der må være i min onsdagssnegl, at vi skal have sommertid og forældres fordeling af barselsorloven. Sidstnævnte er ikke længere et anliggende for forældrene. Det er ikke længere familiernes behov for at få hverdagen til at hænge sammen, det handler om. Nu er det EU's behov for ens europæiske regler, der er vigtigst. Så pyt med familierne. EU har også indført en regel om, at børn under otte år skal være under opsyn, hvis de skal puste en ballon op. Ja, du læste rigtigt. Gad vide, hvor mange EU-bureaukrater det kræver at udtænke sådan en skør regel? [...] Det er kun rimeligt, at det er os, der bestemmer, hvem vi lukker ind i Danmark, og hvem vi ikke vil lukke ind. Ikke EU-systemet og politikere mange hundrede kilometer væk. Danmark er trods alt vores land. Ikke alle mulige andres land. Det grænseløse Europa er et fatamorgana. Det er afprøvet, og det virker ganske enkelt ikke. Grænsekontrollen skal tilbage."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 10 (28.02.2022)

Klima

Aalborg Portland: "Det er ikke sådan, at vi elsker at være sorte"
Politiken bringer søndag to artikler om en af Danmarks største udleder af drivhusgasser - nemlig Aalborg Portland. Politiken har talt med direktør for Aalborg Portland Søren Holm Christensen, som er vant til at spille en hovedrolle i klimadebatten. "Fabrikken har ligget her siden 1889. Og vi vil kæmpe hårdt for denne her virksomhed. Men de skyer, der er i horisonten, giver anledning til bekymring. Jeg tror på, at ved at være transparente og vise, at vi stadig ønsker at reducere CO2, så består vi. Det er det bedste, jeg kan sige. Vi har ikke lyst til slippe nu," siger direktøren og henviser til risikoen for, at Aalborg Portland kan blive lukket på grund af en klimaafgift. Det er den klimaafgift, som en ekspertgruppe for nyligt afleverede tre modeller for, som kan bruges som forslag til at indføre yderligere klimaafgifter. "Vi er særbeskattet i forvejen. En dansk klimaafgift skal lægges oven på den skat, vi betaler i Europa, som er fælles for den konkurrenceplatform, vi er på. De mindre danske virksomheder konkurrerer vi jo ikke med. Vi konkurrerer med en branche, som er global og europæisk. Vi er i forvejen reguleret og betaler 650-700 kroner for hvert ton, vi udleder. En dansk afgift vil komme oveni. Cementindustrien i Norge, Sverige og Tyskland har ikke en national afgift," siger Søren Holm Christensen og supplerer: "Vi kan ikke flytte teknologien. Vi skal have nogle værktøjer til at reducere yderligere. Vi siger ikke, at vi vil slippe, men at vi vil behandles ens med dem, der ligger i Europa. Der ligger to fabrikker i Sverige, to fabrikker i Norge og en håndfuld i det nordlige Tyskland. Hvis vi får en afgift på op mellem 100 og 150 kroner ekstra per ton CO2, så får vi det bare svært."

I en anden artikel i Politiken søndag kan man læse, at Lars Gårn Hansen, miljøøkonomiske vismand, forudser, at det bliver dyrt hvis politikerne vælger en model for en CO2-afgift, der giver rabat til Aalborg Portland, og at gevinsten for klimaet ved at give rabatten er usikker. Argumentet for at give rabat er, at udslippene ikke falder, hvis en høj, dansk afgift blot får produktionen til at flytte til udlandet, mens forbruget af cement fortsætter på samme niveau. Den form for outsourcing hedder i fagsproget lækage.
Politiken, søndag, s. 12 (28.02.2022)

Connie Hedegaard: Tag sikkerhedspolitikken alvorligt ved at omstille til grøn energi
Altinget bringer mandag en kommentar skrevet af Connie Hedegaard, formand, Concito & KR Foundation, formand, Aarhus Uni. og OECD's Round Table for Sustainable Development. Hun skriver blandt andet: "400 milliarder euro. Det var nok det tal, jeg som EU-kommissær under den store økonomiske krise brugte allermest. For selv under de værste kriseår, hvor vi nåede op på, at 26 millioner europæere var arbejdsløse, betalte vi i EU-landene mange penge for vores importerede kul, olie og gas. Eksempelvis betalte vi i 2012 omkring 400 milliarder euro netto om året for det. [...] Som en tommelfingerregel tilfaldt cirka en tredjedel Rusland. Det vil sige, at EU-landene hver eneste dag året rundt sendte små 3 milliarder kroner til Putin. [...] Og her står vi så 10 år efter. "Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik", lyder det fra diverse kommentatorer, som om det er en stor ny indsigt. Mærkeligt - da ikke mindst i et land der som Danmark lærte lige præcis den lektie tilbage i 1973, da Saudi-Arabien lukkede for oliehanerne, og vi oplevede hele to oliekriser, der dengang fik os til at skifte energispor. Men midt i al elendigheden er det gode selvfølgelig, at det nu ikke kan illustreres tydeligere end det bliver i disse ulykkelige dage, hvor meget det haster med at få yderligere gang i Europas udbygning af vedvarende energikilder. Vores egen energisårbarhed er til stede i lokalet, hver eneste gang det diskuteres, hvor stærkt vi kan og tør reagere over for Putins grusomme fremfærd. [...] Tænk hvis erkendelsen fra den økonomiske krise i de forløbne år var omsat i hurtig og resolut handling. Og ja, det er bestemt både bøvlet, besværligt og dyrt at omstille energisystemer. Men eftersom vi ved, at vi ikke kommer uden om det, hvis vi vil indfri klimaambitionerne, må tiden nu være til at tage ikke bare klimaet men også vores egne økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser langt, langt mere alvorligt. Der skal skrues kraftigt op. Ikke for Putins gashaner men for vores eget omstillingstempo."
Altinget, mandag (28.02.2022)

EL: Regeringen skal komme i omdrejninger og lave afgiftssystem for lastbiler
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Henning Hyllested, medlem af Folketinget for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "I aftalen om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020 blev det aftalt, at Danmark skulle udtræde af samarbejdet om den såkaldte eurovignet fra 2025. I stedet skulle der indføres en kilometerbaseret afgift for lastbiler over 12 tons. Det skete angiveligt med henvisning til, at "afgifter på lastbiltrafik er i dag fastsat betydeligt under de samfundsøkonomiske omkostninger, som opstår gennem lastbilernes slid på vejinfrastrukturen, ulykker, støj, luftforurening, bidrag til trængsel og udledning af CO2". [...] Vi har samtidig lagt os fast på, at den nye afgiftsmodel skal være kilometerbaseret i stedet for en fast afgift som eurovignetten. Det har vi for at sikre, at afgiften betales, efter hvor meget der køres altså efter forbrug. Det vil sige, efter hvor stor en belastning det enkelte køretøj påfører samfundet gennem de såkaldte eksternaliteter nævnt i indledningen. [...] Hvis vi skal nå i mål med 70-procentmålsætningen, må transportsektoren som en af de helt store "syndere" naturligvis bidrage. Og her må vi holde fast i, at jo større afgift, jo større incitament til grøn omstilling af vognparken, idet vi selvfølgelig godt er klar over, at der er grænser, og at vi ikke ønsker at slå erhvervet ihjel."
Altinget, fredag (28.02.2022)

Grønne aktører: Det kommende bygningsdirektiv skal forbedres, hvis Europas potentiale skal indløses
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Christian Jarby og Søren Dyck-Madsen, henholdsvis seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og seniorkonsulent i Concito. De skriver blandt andet: "I EU står bygninger for cirka 40 procent af energiforbruget og cirka 36 procent af CO2-udledningerne. Derfor er EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, også kaldet bygningsdirektivet, et vigtigt element i EU's pakke af direktiver, som skal medvirke til at opfylde det overordnede EU-mål om en reduktion af udledningen af drivhusgasser på mindst 55 procent set i forhold til 1990 niveauet. EU-Kommissionen har derfor i december 2021 fremlagt et forslag til en revision af bygningsdirektivet. [...] I Concito og Rådet for Grøn Omstilling har vi tekstnært gennemgået direktivforslaget fra EU-Kommissionen for at sætte fokus på både mangler og muligheder for forbedringer. Og der er nemlig brug for en hel del forbedringer af udkastet. [... ] Der er flere gode takter i EU-Kommissionens fremlagte forslag. En af de væsentligste er, at indsatsen for energirenovering af eksisterende bygninger styrkes. [...] Desværre mangler der stadig en række helt nødvendige indsatser i udkastet til et revideret bygningsdirektiv. Forslaget indeholder for eksempel krav til beregning af bygningers klimabelastning, men der mangler egentlige krav til reduktion af klimaeffekten fra de anvendte byggematerialer. Dette er, på trods af at en stor del af klimaeffekten fra især nybyggeri kan relateres til den indlejrede CO2 i de byggematerialer, der benyttes. [...] Bygningsdirektivet vil få stor betydning for fremtidens regulering af byggeriet i Danmark og ikke mindst i resten af EU. Derfor er det også nødvendigt, at direktivet udformes fremsynet og med så stor effekt som muligt i forhold til at reducere bygningers klimapåvirkning. Samtidig skal direktivet tage hensyn til de mange formål en bygning har. Også i forhold til at levere sunde bygninger med et godt indeklima, en lang holdbarhed og en høj kvalitet."
Altinget, fredag (28.02.2022)

Klimarådet dumper regeringens klimaindsats. Igen
Klimaindsatsen er langt bedre end for et år siden, men det er stadig ikke godt nok, lyder kritikken fra Klimarådet og andre klimaeksperter, skriver flere af weekendens aviser. Klimaindsatsen er for lille, for ukonkret og for usikker, lyder konklusionen i ekspertorganet Klimarådets årsrapport, skriver Information i lørdagens avis. Klimarådet præsenterede fredag formiddag en 196 siders lang granskning af klimaindsatsen, som på mange måder er et ekko af sidste års rapport. Selvom der er sket betydelige fremskridt, har regeringen stadig ikke fremlagt hvordan, at målet om 70-procent CO2-reduktion kan nås i 2030. Et kritikpunkt er mængden af usikre reduktioner i klimapolitikken. Ifølge rådet, længer regeringen sig for meget op ad nye og umodne teknologier. Regeringen har, skriver rådet, "styrket analysearbejdet" af mulige klimatiltag og fremlagt "væsentligt større tekniske reduktionspotentialer end sidste år". Derudover er der iværksat en række "væsentlige understøttende initiativer" som tilskud til dansk brintproduktion og grøn forskning. I dag bruger Danmark cirka 35 gigajoule pr. indbygger, hvoraf en stor del importeres fra blandt andet Estland, Rusland og Canada. Ifølge FN's Klimapanel må der maksimalt bruges ti gigajoule pr. borger på verdensplan i 2050. "Vi anbefaler regeringen at tage det her seriøst i tilrettelæggelsen ad den fremtidige klimapolitik. Retorisk har regeringen lagt sig meget op af vores rapport fra sidste år, men der er nogle udeståender i praksis." siger professor og Klimarådets formand, Peter Møllgaard om regeringens klimaindsats. Regeringen skal stramme grebet yderligere om forbrugere, virksomheder og landbrug for at opfylde Danmarks klimamål i 2030, lyder det fra Klimarådet i en ny omfattende rapport, der gør status over den danske klimaindsats, skriver Jyllands-Posten i lørdagens avis. Selvom regeringen over de seneste to år har indgået politiske klimaaftaler, løser det kun omkring halvdelen af udfordringen. Ifølge klimaloven skal Klimarådet komme med anbefalinger til klimapolitikken, og rådet slår ned på fire centrale områder i deres klimarapport som er: afgift på drivhusgasser, behov for mere klimapolitik i landbruget, manglen på grøn strøm og forsigtighed med Power-to-X, skriver information.

Politiken bringer i lørdagens avis en klimaanalyse af Magnus Bredsdorff, der er klimaredaktør, og han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine hjælper Klimarådet med at sætte en tyk streg under, at der skal langt mere fart på den grønne omstilling. Rådet præsenterede fredag sin evaluering af regeringens indsats for at leve op til de danske klimamål. Hovedkonklusionen blinker rødt: Udslippet skal barberes ned med yderligere en femtedel i forhold til i dag, og regeringen bygger alt for meget på teknologier, som endnu ikke har vist deres værd. Faktisk er der for første gang fare for, at det end ikke vil lykkes Danmark at leve op til EU's kommende klimamål, hvad angår klimapolitikkens to smertensbørn, landbruget og transport. [...] De radikales klimaordfører, Rasmus Helveg Petersen, brugte rapporten til at sætte de ord på, som alle tænkte under Klimarådets præsentation. "Hvis vi vil være uafhængige af russisk olie og gas, skal vi bygge mange flere vindmøller. Klimapolitik er blevet sikkerhedspolitik", sagde han. Den kendsgerning har Putins krig smidt lige i fjæset på de danske politikere. Og hvis Klimarådets konklusioner hverken sidste år eller i år var tilstrækkeligt til at få dem til at se bort fra risikoen for tab af velfærd og arbejdspladser for klimaets skyld, så er der nu en chance for, at de døde i Ukraines gader om ikke andet kan sætte turbo på den grønne omstilling."
Information, lørdag, s. 18-19, 19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 12 (28.02.2022)

Mai Villadsen: Klimarådet slår fast, at klimaet ikke reddes med kampagner, kronikker og nytårstaler
I et debatindlæg på Altinget fredag skriver Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, blandt andet: "Lige nu står vi i en enorm alvorlig politisk situation internationalt. Situationen viser med al tydelighed, at vi i Danmark og EU må gøre os uafhængig af fossile brændsler fra Rusland. Det kræver omfattende investeringer i vedvarende energi og klare prioriteringer væk fra fossil energi. [...] Indtil videre har regeringen nølende udskudt de største beslutninger. Derfor er det heller ikke godt nok, hvis en høj, ensartet CO2-afgift først træder i kraft i 2025. Den skal selvfølgeligt besluttes og indfases hurtigst muligt. [...] Det er samtidigt altafgørende, at vi får sikret stabile rammer for udbygningen af vedvarende energi i Danmark, både af sol og vind. Det kommer til at kræve store investeringer i elnettet og en klar politisk retning. Det har vi i Enhedslisten mange gange understreget overfor regeringen, og det vil vi blive ved med. [... ] Med Klimarådets statusrapport er regeringen tvunget til vise, at de faktisk vil klimaet og den grønne omstilling. Ikke kun når der skal skrives kronikker eller holdes nytårstaler, men også når der skal tages svære beslutninger. De kan ikke løbe fra ansvaret."
Altinget, fredag (28.02.2022)

Overblik: Her er de vigtigste konklusioner i Klimarådets nye rapport
Altinget bringer fredag et overblik over de vigtigste konklusioner i den nye statusrapport fra Klimarådet. Nogle af rådets anbefalinger er en generel drivhusgasafgift, EU-landbrugsstøtte, klimavenlig kost og udbygning og fremrykning af den grønne strømproduktion. Rapporten vurderer, at klimaindsatsen generelt har bragt Danmark tættere på målsætningen om en reduktion af CO2 på 70 procent inden 2030, men den beretter også om tiltag og politiske virkemidler, som kan bringe os tættere på målene. Man forventer, at Danmarks klimaforpligtelser som EU-land vil blive skærpet som følge af EU-Kommissionens Fit for 55-pakke, hvilket betyder, at Danmark ikke længere kan forvente, at forpligtelserne automatisk opfyldes, hvis de nationale 70-procentsmål indfries. Den kommende EU-klimapolitik ser ud til at reducere risikoen for, at danske udledninger flytter til udlandet, hvis man fører en ambitiøs dansk klimapolitik. EU's skærpede klimamål indebærer, at alle EU-lande skal gøre mere for at reducere drivhusgasudledninger og indførelsen af en fælleseuropæisk CO2-told for lande udenfor EU, som ikke har en ambitiøs klimapolitik. Klimarådet anbefaler følgende fire klimapolitiske virkemidler: 1. Indførelsen af en generel drivhusgasafgift. Klimarådet anbefaler en ensartet afgift i 2030 i størrelsesordenen 1.500 kroner per ton CO2. 2. Landbruget, hvis udledninger i dag er uregulerede, bør omfattes af en generel drivhusgasafgift. 3. Man bør arbejde på at målrette EU's landbrugsstøtte mod grønne tiltag, forskning og udvikling og tilskyndelse af klimavenlig kost, 4. Man skal udbygge, fremrykke og forøge den grønne strømproduktion, hvis man satser på power-to-X. Power-to-X kan nemlig ende med at øge CO2 udledningerne på grund af teknologiens store energitab, hvis den grønne strømproduktion ikke følger med.
Altinget, fredag (28.02.2022)

Regningen for statsministerens grønne hamskifte
Politiken bringer i lørdagens avis en kronik af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og han skriver blandt andet: "Statsministerens nye grønne dagsorden er fyldt med masser af varm luft, som nok skal gøre klimaprædikanterne glade - men som kan ende med at koste Danmark dyrt. [...] MEN OVEN I regningen fra 2021 kan vi nu lægge prisen for Ruslands krigsførelse i Ukraine. Allerede før Putins invasion var der udsigt til en fordobling af gaspriserne. Og grunden er, at tyskerne modstræbende har udsat at bruge Nord Stream 2gasledningen, der ville være som en russisk strikke omkring Tysklands hals. Desværre skyder tyskerne samtidig sig selv i foden og nedlægger velfungerende kernekraftværker på stribe. Og hollænderne er ikke klogere: De er ved at lukke Europas største naturgasreservoir, som ellers har forsynet dem med snydebillig varme i en lille menneskealder. Den hovedløse grønne omstilling i Europa, drevet af de grønne ekstremister i EU og af uansvarlige regeringer, har gjort europæerne mere afhængige af russisk gas og arabisk olie end nogen sinde før. [...] Jeg ser gerne et europæisk samarbejde, hvorved vi kan gøre os fri af såvel muslimsk olie som russisk gas. Og i den grønne omstilling har kernekraft ifølge EU-Kommissionen åbenbart og fornuftigvis sin plads, sammen med naturgas. Hvis ikke grøn energi kan konkurrere, er den ubrugelig. Og hvis fælleseuropæisk samarbejde om forskning og innovation kan løse det problem, så fint med mig. Men vi skal ikke have hverken EU-kommissærerne og klimaekstremisterne i EU-Parlamentet til at diktere dansk energipolitik. [...] Jeg er mere utryg ved Grønne Mette, og det bør de danske lønmodtagere også være, for hendes grønne dagsorden er fyldt med masser af varm luft, som nok skal gøre klimaprædikanterne glade - men som kan ende med at koste Danmark dyrt."
Politiken, lørdag, s. 5-6 (28.02.2022)

Konkurrence

Margrethe Vestager: Gå efter det du synes er spændende
Den ledende næstformand i Europakommissionen og konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, kaldes "dronningen af EU" og en "politisk superstjerne". I Berlingske mandag giver hun sine bedste karriereråd. Toppolitikeren lægger i dag arm med internationale internetgiganter som Google og knokler for europæiske løsninger. Hun fortæller, at hun ikke selv har haft en karriereplan, og det er der et budskab med. "Jeg har altid synes, at karriereplaner fungerer som skyklapper på heste, når de ikke må blive forstyrret. Pointen i et godt arbejdsliv - set fra mit perspektiv - er, at man engang imellem bliver forstyrret. At man opdager noget, man ikke havde tænkt på," siger hun og tilføjer: "Hvis jeg havde haft skyklapper på, havde jeg jo aldrig tænkt på, at jeg kunne blive EU-kommissær."
Berlingske, mandag, s. 10 (28.02.2022)

Sikkerhedspolitik

Aaja Chemnitz: De europæiske landes ekko af USA's og Nato's oprustning er med til at udvikle højspænding
På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Aaja Chemnitz Larsen, formand, Grønlandsudvalget, MF (IA), formand, Den Arktiske Komité (SCPAR). Hun skriver blandt andet: "Siden Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig har vi aldrig stået mere sårbart, end vi gør nu. [...] Uanset om man ser Danmarks beslutning om at øge og klargøre det militære beredskab som symbolsk, så vil det sammen andre europæiske landes bidrag utvetydigt udvikle sig til et ekko af USA's og Nato's oprustning. Som jeg ser det, er det med til at udvikle højspænding, og i værste fald kan det være en potentiel deroute i forhold til at finde diplomatiske løsninger. Alt dette kan og vil få betydning for forsvarsforliget. Netop de materielle og mandskabsmæssige udfordringer i det danske forsvar vil være medårsag til, at presset fra USA om et Nato-bidrag svarende til to procent af BNP vil fortsætte. [...] Jeg er stærkt bekymret for, at en øget militær aggression vil have en spill-over effekt i Nordatlanten og i sidste ende også i Arktis. Udover at sidde på nogle betydelige energikilder, som har afgørende betydning for hele Europa, så er Rusland en central aktør i Arktis. Landet udgør 40 procent af det geografiske område og har frem til 2022 formandskabet i Arktisk Råd. Vi ved desuden, at det er vigtigt for Rusland at fremstå som en stærk leder af Arktisk Råd. Men det kommer til at blive uhyre vanskeligt, når de står ansigt til ansigt med sanktioner i EU i deres stærke modstand overfor Vestens krav om at holde sig fra Ukraine. Tonen er klart skærpet fra alle parter. Uanset hvordan Nato-krisen med Ukraine og Rusland udvikler sig, så er det vigtigere end nogensinde, at vi i vores dialog med Rusland, italesætter behovet for diplomatisk nedtoning af situationen omkring Arktis og Nordatlanten. Det skal vi gøre for at kunne bevare lavspænding i Arktis og overholde Ilulissat-erklæringen."
Altinget, mandag (28.02.2022)

Danmarks forbehold blokerer for fuld glæde af styrket Europol
Dansk politi må kigge langt efter en særlig assistance fra Europol, som andre EU-lande nu får adgang til, skriver Jyllands-Posten i søndagens avis. Europol bliver stærkere til dataanalyse, men det er ikke noget Danmark får glæde af. Det er en konsekvens af Danmarks retsforbehold og Europol-tilknytning. Det betyder at Danmark, som udgangspunkt, ikke følger med når det europæiske politisamarbejde udvikler sig. En ny politisk aftale mellem EU's 27 regeringer og Europa-Parlamentet styrker Europols muligheder på dataområdet, hvor politisamarbejdet blandt andet kan analysere mere big data fra EU-lande og samarbejdspartnere uden for EU. Det kan hjælpe til efterforskning af komplicerede sager om terrorisme eller økonomisk kriminalitet. Europol kan nu fremover behandle data modtaget fra et tredjeland, som hjælp til efterforskning i et af Europolsmedlemslande. Den mulighed får Danmark ikke, fordi Danmark er et samarbejdsland og ikke medlemsland, bekræfter Justitsministeriet. Der er dog tale om et så begrænset hjørne af Europols udvikling, at det ifølge Justitsministeriet ikke vil medføre "væsentlige ændringer for Danmarks stilling i Europol". Justitsminister Nick Hækkerup udtaler, at "regeringen støtter, at Europol udvikler sig og følger med tiden. Det er positivt for kriminalitetsbekæmpelsen i hele Europa. Det gælder også for Danmark, selv om vi ikke er et fuldgyldigt medlemsland i forhold til Europol". I januar blev Europol kritiseret af EU's Tilsynsførende for Databeskyttelse, der mente, at Europol opbevarer for mange data om borgere uden direkte relation til de forbrydelser der efterforskes. "Data-vagthunden" krævede, at Europol sletter alle data, der er ældre end seks måneder. Men ifølge den nye aftale må Europol opbevare data i 18 måneder med mulighed for forlængelse i yderligere 18 måneder.
Jyllands-Posten, søndag, s. 27 (28.02.2022)

Er Rusland ved at etablere en sikkerhedskorridor i Sortehavet?
Ruslands dominans i Sortehavet bekymrer tyrkerne, skriver Jyllands-Posten mandag. Torsdag i sidste uge talte Ruslands viceudenrigsminister, Mikhail Bogdanov om vigtigheden i at inkludere de syriske kurdere i den diplomatiske proces for at sikre fred og samle Syrien. Syrien har længe været stillestående, og lige nu er hele verdens opmærksomhed rettet mod Ukraine, og de to ting hænger sammen ifølge iagttagere. Bogdanovs udtalelse var formentlig et hint til Tyrkiet om ikke at blande sig i Ukraine-konflikten. De kurdiske styrker i Syrien, der kontrollerer dele af det nordlige Syrien, betragtes i Ankara som en terrorgruppe, og et sammenstød med Rusland i Syrien om de oprørskontrollerede nordvestlige områder, risikerer også at sende en ny flygtningestrøm på op mod to-tre millioner syrere til Tyrkiet. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har et godt forhold til begge lande, men har kaldt invasionen en uacceptabel krænkelse af Ukraines territorium, der "går imod international lov og svækker den regionale stabilitet". Men han holder sig fra at fordømme russernes handlinger. Tyrkiet bakker ikke op om at ramme Rusland med sanktioner som andre Nato-lande. Trods opfordringer fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, vil tyrkerne ikke lukke Bosporusstrædet for passage af russiske krigsskibe til Sortehavet. Tyrkiet er i dag Ukraines største udenlandske invester, og de to lande har underskrevet flere aftaler om frihandel og udveksling af forsvarsteknologi. Ankara har solgt sine effektive Bayraktar TB2-droner til det ukrainske forsvar, hvilket gjorde Putin så vred, at han lukkede ned for trafikken af russiske feriegæster, der udgør Tyrkiets største turistmarked, i tre måneder. Rusland er blevet en mere selvhævdende magt i Sortehavet, og det får nu Tyrkiet til at frygte, at det kan påvirke den regionale stabilitet. "Der er balance, stabilitet og sikkerhed i Sortehavet takket være status quo," sagde den tyrkiske forsvarsminister, Hulusi Akar, på et Nato-møde blot en uge inden invasionen. Mindst to fragtskibe i Sortehavet er allerede blevet ramt i forbindelse med invasionen. Der er seks lande, der kyster ud til Sortehavet: Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien, Ukraine, Georgien og Rusland. Heraf er Tyrkiet, Bulgarien og Rumænien Nato-lande, og Ukraine og Georgien er partnerlande, der ønsker at optages i Nato. Det anser Rusland som en sikkerhedstrussel. Men Ankara er samtidig afhængig af relationen til Rusland, da de leverer 46 procent af Tyrkiets gasforbrug, og Rusland er ved at bygge et nyt atomkraftværk i Tyrkiet, og de leverer også næsten to tredjedele af Tyrkiets forbrug af hvede.
Jyllands-Posten, mandag, s. 7 (28.02.2022)

Fransk filosof: Europa vil hellere sige undskyld end gå i krig
Ifølge den berømte franske filosof, Pascal Bruckner, reagerer Vesten alt for langsomt og svagt. Det skriver Berlingske mandag. "Vi lever i en idyllisk verden, hvor de eneste problemer er klimaforandringer, social uretfærdighed og racisme. Men krigen står for døren, og vi kigger væk. Det er skræmmende," siger han om det russiske angreb imod Ukraine. Han mener, at der følger en ny verdensorden med det russiske angreb. "Her er det den stærkeste, der bestemmer. I dag er det despoterne, som påtvinger os deres lov. Lige nu kigger kineserne på Biden. Hvis han ikke reagerer (i forhold til den russiske invasion, red.), er Taiwan færdig," forudser Bruckner og tilføjer: "Tyrkiet vil angribe kurderne, der kan igen komme krig i Eksjugoslavien. Det hele kommer til at begynde forfra. USA er spaltet og på kanten af noget, der minder om en borgerkrig mellem de woke og Trumps tilhængere." Pascal Bruckner mener, at EU er skidt stillet. "Vi er verdens svage led. Meget rige og meget, meget svage," siger han og fortsætter: "Siden 1945 har der været en europæisk længsel efter at ordne alt ad demokratiets vej. Vi vil forhandle, og hvis det er nødvendigt, griber vi til selvflagellation. Så Europa er overhovedet ikke klar til dette århundrede, som kommer til at være meget voldsomt. Europa indtager taberens position," lyder det. Han mener, at velstanden har dræbt aggressiviteten og resultatet er, at europæerne ikke er i stand til at forsvare sig selv.
Berlingske, mandag, s. 14 (28.02.2022)

Man glemmer det ofte, men Enhedslisten er ekstremt på nogle punkter
Berlingske bringer i lørdagens avis en analyse af Bent Winter, der er politisk kommentator, og han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine har udstillet venstrefløjens dybe uenighed om dansk medlemskab af NATO. Da Lars Løkke Rasmussen i den seneste valgkamp ville gøre en ny midter-regering fri af fløjene, blev han hånet for, at det kun var ham selv, der havde et problem med ekstreme partier. [...] Men gad vide om de 75.698 vælgere, som i København stemte på Enhedslisten, er klar over, hvad partiet egentlig står for? Er de eksempelvis enige i, at Danmark skal melde sig ud af NATO, og at det i den nuværende situation vil optrappe konflikten i Ukraine, at Danmark bidrager med F16 fly til at kontrollere det polske luftrum? [...] I partiets nuværende principprogram står der, at Danmark skal meldes ud af NATO, selvom Villumsen siger, at det ikke er noget, der skal ske i morgen. "Derfor bekæmper vi den pression og de krigseventyr, der har til formål at styrke kapitalismens magt på kloden. Vi bekæmper militarismen og arbejder for dansk udmeldelse af NATO. Vi går ind for, at det danske militær nedlægges og erstattes af en langt mindre organisation, der kan stå for eventuelle danske bidrag til fredsbevarende FN-indsatser," hedder det. [...] Om et parti er "ekstremt" eller ej, er naturligvis en subjektiv vurdering. Men når hver fjerde vælger i København stemmer på et parti, der vil ud af NATO, så kunne det tyde på, at nogen mangler at foretage den vurdering selv."
Berlingske, lørdag, s. 14 (28.02.2022)

Mareridtsscenariet er, at Putin taber
Politiken bringer i lørdagens avis et debatindlæg af Asser Amdisen, der er historiker og forfatter, og han skriver blandt andet: "Forleden læste jeg Pravda. Avisen er en russisk propagandakanal, som ikke hjælper med at finde sandheden, men til gengæld er en fremragende kilde til at forstå, hvordan Ruslands magthavere gerne vil have sandheden fremstillet. Det interessante var, at indholdet føltes meget bekendt. Alt var som i de vestlige medier bare vendt 180 grader. [...] I slutningen af Anden Verdenskrig ændredes spillereglerne. I august 1945 blev atombomben brugt to gange mod byer i Japan. Bomben forandrede krigen. Atombombens kraft betød (og betyder), at hvis en krigsførende part besidder nok a-våben, så er den part sikker på, at modparten vil tabe en konflikt. Hvis en atommagt er desperat nok og i tilstrækkelig høj grad klemt op i en krog, kan der trykkes på den røde knap, og dermed vil modstanderen dele nederlaget. [...] Efter Murens fald i 1989 har Nato-landene været de stærkeste. Vi har kæmpet og vundet krige rundtomkring. Oftest mod en langt underlegen modstander og altid mod modstandere, som ikke havde atomvåben. Disse sejre har gjort, at man nu igen kan rulle propagandamaskinerne ud og bilde befolkningen ind, at militær indgriben kan føre noget godt med sig. [...] Historien viser os, at krigen er det største onde, og at moderne verdenskrige altid indeholder potentialet for ragnarok. Der er mennesker på begge sider af Jerntæppet, som tror på, at militær og våben kan skabe forbedring i verden, og det er dem og deres drøm om krigen, som er den egentlige fjende og det egentlige mareridt."
Politiken, lørdag, s. 4 (28.02.2022)

Otte temaer får et tvist
Sikkerhedspolitik: Otte temaer får et tvistI Børsens indsigt i lørdagens avis skriver Helle Ib, der er politisk kommentator blandt andet: "Da Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag slog fast, at Europa nu er i krig, var tonen alvorsfuld og formanende. Som var det indledningen på håndteringen af coronakrisen, understregede statsministeren, at forventningen er en langvarig international krise, og at dette ikke kommer uden omkostninger. På mange områder kan den russiske invasion trække spor ind i den danske politiske debat. [...] Nu har bl.a. De Radikale brugt den aktuelle anledning til at slå på principstop for Nord Stream 2 men også til at booste investeringerne i vedvarende energi og grøn omstilling, så Europa kan undgå de dilemmaer, der lige nu opstår som følge af, at den russiske gasføring sættes på pause. Internationalt samarbejde: EU, Nato og det forstærkede forsvarssamarbejde med USA er blevet kernen i aktuelle diskussioner om muligheder og Danmarks placering i de globale magtbalancer. Strid om forsvarsforbeholdet og en mulig afstemning kan blusse op igen - og under alle omstændigheder skal de “gamle” partier finde en klar position i håndteringen af yderfløjene. Over det hele svæver spørgsmålet: Kan EU-landene overhovedet enes om noget, der har reel effekt i forhold til Putins ageren? [...] Konkret vil fokus i den kommende tid utvivlsomt falde på cybersikkerhed - om institutioner, offentlig sektor og private virksomheder er godt nok beskyttet i lyset af den trussel, som er blevet fremhævet flere gange af myndighederne og af regeringen selv. At Danmark som et af verdens mest digitaliserede lande er særligt udsat - og at trusler kommer fra grupper og lande, der, som Rusland, har kapacitet og evne til at bruge teknologien til destruktive angreb mod andre lande."
Børsen, lørdag, s. 10-13 (28.02.2022)

Russisk invasion får EU til at bryde tabuer til højre og venstre
De 27 EU-lande har på en weekend stillet sig bag en række beslutninger, som skal hjælpe Ukraine. Blandt tiltagene kan man ifølge Altinget mandag finde våbenopkøb til ukrainerne, lukkede luftrum for russerne, stop for russiske propagandakanaler og åbenhed over for at bruge aldrig før anvendt flygtningelovgivning.
Altinget, mandag (28.02.2022)

Selvransagelse: Har Tyskland været for følagtig over for Putins Rusland?
Mens russiske soldater i færd med at knuse al ukrainsk modstand, indrømmer tyske politikere på stribe, at man var for "naiv" og "godtroende", skriver Berlingske i lørdagens avis. De tyske politikere ville altid tale med Putin, og når andre havde fået nok, mente forbundskansler Angela Merkel, at det stadig var muligt at tale Ruslands præsident til fornuft. Jürgen Hardt siger, at der var "meget bred opbakning i Tyskland til en konstruktiv og fremadrettet dialog med Rusland", men han mener, at de tyske politikere i 2014 skulle have ændret den politiske linje over for Putin. "Vi havde ikke styrken og modet til også at tænke på det ubehagelige og negative, men fokuserede på de fremtidige muligheder for at udvikle forholdet til Rusland. Jeg ville også indtil for få måneder siden fortsat have sagt, at man skulle prioritere dialogen," erkender udenrigsordføreren. De Grønnes "superminister" for økonomi og klimabeskyttelse, Robert Habeck, siger nu, at Vesten, Europa og Tyskland var for naive. Demonteringen af det tyske forhold til Rusland har sin pris, men det er en pris som tyskerne er villige til at betale grundet omstændighederne. Det vil vise sig i de store russiske energileverancer til Tyskland. I øjeblikket kommer cirka halvdelen af naturgas og omkring en tredjedel af al råolie fra Rusland. De nære økonomiske bånd har længe været en central del af den tyske strategi overfor Putin og Rusland, siger CDU-udenrigsordfører Hardt: "Vi er altid gået ud fra, at Putin af økonomiske grunde og også af politiske grunde i sidste ende ønskede at have et selvbevidst, men på samme tid godt forhold til EU og i særdeleshed Tyskland. Det så frem til i dag ud til at være en god strategi."
Berlingske, lørdag, s. 10 (28.02.2022)

Vi skal gøre os uafhængige af Putins gas - og så skal vi være Rusland og Kina digitalt overlegne
Berlingske bringer søndag en kommentar af André Rogaczewski, CEO for Netcompany, formand for Teknologipagtrådet og formand for DI Digital, som blandt andet skriver: "At vi nu må forholde os til en virkelighed, hvor sociale medier, global digital økonomi og vores nære tilhørsforhold til andre mennesker er væsentlig mere toneangivende for verdens gang, end hvem vi vælger til Folketinget eller EU-Parlamentet. Det er en diskussion, jeg sidenhen har deltaget i ved flere selskaber. [...] Lad fordømmelsen af Putin være et første skridt på vejen til en ny generation af sikkerhedspolitik, hvor vi opruster vores militære samarbejde i NATO, men samtidig tænker sikkerhed bredere. En sikkerhedspolitik, der omfatter forsyningskæder, energi, digitalisering og alle tænkelige teknologiske afhængigheder, som et moderne samfund i dag forudsætter. Her må der ikke rystes på hånden. Her må vi ikke være naive. Vi må gribe mulighederne i en teknologisk tidsalder og blive teknologisk banebrydende i forhold til dem, som tror på andre samfundsordener. Ja, vi skal hurtigst muligt gøre os uafhængige af Putins gas, men i et længere perspektiv skal den vestlige verden også være Rusland såvel som Kina digitalt overlegen. Uanset om det gælder digital handel, digitale medier, cybersikkerhed og militær styrke eller vejen til grøn omstilling, skal vi sikre, at det er samfund, der vil demokrati og fællesskab, der sidder med nøglerne til fremtidens vinderløsninger. Løsninger, som kan få lande som Rusland og Kina til at kigge vores vej for svar og inspiration til at sikre fremtidens bæredygtige vækst og velstand. Sikkert er det, at det hverken bliver et granuleret digitalt demokrati eller en social digital platform, der forsvarer den vestlige verden og de værdier, som vi tror på."
Berlingske, søndag, s. 44 (28.02.2022)

Sundhed

"De siger, at hvis man bliver vaccineret, kan man ikke få børn bagefter"
Jyllands-Posten bringer en reportage fra Albanien, hvor særtligt unge mennesker ikke lader sig vaccinere mod corona. Det er særligt konspirationsteorier på internettet, der forhinder de unge i at få en vaccine, og særligt på Balkan er der en generel vaccineskepsis. Regionen har europæisk bundplacering i vaccineudrulningen. Det viser tal fra Our World in Data. "Folks tilbageholdenhed over for vacciner er direkte forbundet med mistillid til regeringer," siger ekspertgruppen The Balkans in Europe Policy Advisory Group (Biepag) i en rapport fra december. "Den tillid til stat og institutioner, som vi tager for givet i Danmark, i Østrig og i mange andre lande, eksisterer ikke på Balkan. Institutionerne er svagere. Folk ser dem ikke som uafhængige, og hvordan du tolker et budskab afhænger i høj grad af, hvem der siger det, og hvor du selv står politisk," siger Florian Bieber, medlem af Biepag og leder af Center for Sydøsteuropæiske Studier ved det østrigske Graz Universitet. Myndighederne er i regionen begyndt at være mere til stede på de sociale medier for at overbevise flere unge om, at det er en god ide at lade sig vaccinere. Silva Bino fra Instituttet for Offentlig Sundhed i Tirana, mener do, at det er en kamp op ad bakke. "Folk på Balkan har mindre tillid til vaccinen end i resten af Europa. Jeg ved ikke hvorfor. Måske på grund af vores historie kombineret med uddannelsesniveauet. Vores mål er, at 80 procent skal være vaccineret inden juli, så vi har stadig et stort stykke arbejde foran os," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 22-23 (28.02.2022)

Regeringen opgiver samarbejde med Israel og Østrig om vacciner
Berlingske og Politiken lørdag skriver, at Danmarks regering stopper samarbejdet med Israel og Østrig om vacciner. Efter massiv kritik fra regeringens støttepartier har regeringen nu valgt at indstille dialogen med Israel og Østrig om et pandemiberedskab, fortæller uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S). "Vi satte jo sidste år gang i en række initiativer for at stille Danmark bedre i den akutte bekæmpelse af corona, og det var vigtigt for os, at vi fik bragt flest mulige løsninger i spil. Men jeg kan nu konstatere, at der ikke er opbakning blandt partierne bag finansloven til at gennemføre det her konkrete samarbejde. Derfor har vi meddelt vores partnere i Østrig og Israel, at vi ikke kan gå videre med det konkrete samarbejde," siger han. I slutningen af marts kunne Berlingske fortælle, at statsminister Mette Frederiksens (S) studietur til Israel med Østrigs daværende forbundskansler, Sebastian Kurz, ifølge flere højtplacerede embedsmænd vakte opsigt i flere EU-medlemslande. Også internt i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København herskede der dengang stor forvirring og forundring over turen, som Statsministeriet egenhændigt arrangerede, lød det.
Berlingske, lørdag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 2 (28.02.2022)

Udenrigspolitik

Vær på vagt over for kinesisk og russisk spionage
Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse skrevet af journalist Mikkel Ais Andersen. Han skriver blandt andet: "I en nylig udgivet rapport fra PET advares Grønland og Færøerne mod, at investeringer fra Rusland og Kina kan være potentielle åbninger for spionage. Spørgsmålet er, om truslen er stigende, siden der er behov for advarsler. [...] Nogle lande opererer dog mere subtilt end Donald Trump, og det har givet anledning til en advarsel fra PET i en rapport, der udkom i sidste måned. Her anses både Kina og Rusland som spiontrusler mod Grønland og rigsfællesskabet, og Grønland bliver advaret mod investeringer fra disse verdensmagter. PET skriver blandt andet, at internationalt samarbejde og omfattende investeringer med Kina og Rusland kan gøre Grønland mere sårbar over for spionage fra de to lande. [...] Der fiindes ikke nogen konflikt mellem PET og Grønland, da Grønland kan bruge PET´s advarsler, som de vil, og Grønland kan i fremtiden gøre brug af PET's screeninger af udenlandske investorer, så man kan sikre sig mod spionage gennem investeringer."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 34-35 (28.02.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
28. februar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark