EU i dagens aviser mandag den 28. juli 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU og USA indgår handelsaftale med 15% told – kritik af kompromis fra erhvervsliv og eksperter

Ritzau skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sammen med USA's præsident, Donald Trump, har præsenteret en handelsaftale mellem EU og USA. Von der Leyen udtaler: "Med denne aftale skaber vi mere forudsigelighed for vores virksomheder i en usikker tid." Aftalen indebærer en grundtold på 15 procent på EU-importerede varer, men nul-toldsatser for strategiske produkter.

EU vil købe amerikansk energi for 750 milliarder dollar for at mindske afhængigheden af russisk olie og gas. Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv kritiserer aftalen og siger: "Det er et kursskifte, der gør os alle sammen fattigere." Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri understreger, at EU skal arbejde hårdt for at forbedre aftalen og styrke Europas position. Aftalen indebærer også europæiske investeringer i USA for 600 milliarder dollar. Ritzau skriver, at EU og USA har indgået en rammeaftale om handel, hvilket udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen betegner som "godt nyt".

Aftalen indebærer en 15 procents told på europæiske varer til USA, hvilket er en reduktion fra de 30 procent, som Trump tidligere truede med. Løkke Rasmussen udtaler: "Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg." Aftalen skal nu gennemgås og godkendes i EU's Ministerråd. Berlingske skriver, at Bernard Arnault, verdens ottende rigeste mand, aktivt forsøger at påvirke handelsaftalen mellem EU og USA. Arnault har mødtes med europæiske ledere og den amerikanske præsident for at undgå en handelskrig, der kan skade europæiske virksomheder. Han udtaler: "Jeg presser så meget, jeg kan, for at vi kan nå til en aftale med amerikanerne."

I en kronik i Børsen skriver Christian Bjørnskov, at Trumps handelspolitik, præget af merkantilistisk tænkning, skaber højere handelsbarrierer, som fejres som liberaliseringer. "Det mærkværdige er således, at man indgår handelsaftaler, der reelt efterlader langt højere handelsbarrierer end før Trump, men stadig fejres som liberaliseringer," skriver Bjørnskov. Aftaler med EU og Japan illustrerer dette. EU's reaktion kan være at indgå liberaliserende aftaler med andre lande for at modvirke USA's protektionisme.

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at EU har accepteret en amerikansk told på 15 pct., hvilket tidligere var utænkeligt i Bruxelles. Ursula von der Leyen fremhævede, at "dagens aftale skaber vished i usikre tider." Aftalen, der skal godkendes af EU's medlemslande og EU-Parlamentet, sikrer, at der ikke kommer nye tariffer. Von der Leyen understregede, at "det er det bedste, vi kunne få," og at EU's adgang til det amerikanske marked bevares. Aftalen undgår en fuldskala handelskrig, selvom den er en udfordring for nogle.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at EU's handelsforhandlinger med USA under Donald Trump har givet Ursula von der Leyen en central rolle, selvom Trump foretrækker bilaterale aftaler. "Trump har ikke anerkendt spillets regler," sagde den tidligere EU-diplomat Karl Falkenberg. EU's handelspolitik er koncentreret i Europa-Kommissionen, hvilket effektiviserer processen, men også udfordrer EU's evne til at stå fast mod USA's pres. Resultatet af forhandlingerne vil afgøre EU's status som handelspolitisk stormagt.

I en analyse i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at handelsaftalen mellem USA og EU, hvor EU accepterer en 15% basistold, er en kortsigtet sejr for Trump og en pragmatisk tilpasning fra EU. "EU-Kommissionsformand gik lidt naivt oven i købet ind i handelsforhandlingerne med en ambition om nultold mellem USA og EU." Aftalen viser, at EU har bøjet sig for USA's handelslogik, hvilket kan påvirke EU's økonomiske dynamik og afhængighedsforholdet til USA. Ursula von der Leyen har udtalt, at aftalen sikrer stabilitet, men Bernt Henriksen er uenig.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, at en potentiel handelskrig mellem USA og Europa kan få alvorlige konsekvenser for den transatlantiske alliance. EU, ledet af handelskommissær Maros Sefkovic, forbereder sig på at svare igen på Trumps truede toldsatser på europæisk eksport. "Tabene på begge sider kan hurtigt løbe op i både to- og trecifrede milliardbeløb," siger en slovakisk iagttager. EU føler sig svigtet af USA og overvejer at boykotte amerikanske varer, mens de forbereder sig på en økonomisk og militær styrkelse uden amerikansk dominans.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag, mandag, s. 2,9; Kristeligt Dagblad, søndag; Jyllands-Posten, søndag, s. 29; Ekstra Bladet, søndag; Børsen, søndag, mandag, s. 21

Udenrigspolitik: Meloni afviser palæstinensisk statsanerkendelse – Danmark og Tyskland kræver forhandlet løsning

Ritzau skriver, at Italiens premierminister Giorgia Meloni ikke vil anerkende en palæstinensisk stat før dens etablering, i modsætning til Frankrigs præsident Emmanuel Macron, der har annonceret en kommende anerkendelse. Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler, at "anerkendelse ideelt bør ske som resultat af en forhandlet tostatsløsning eller som led i en bredt koordineret EU-indsats." Tyskland deler denne holdning og fokuserer på fremskridt mod en tostatsløsning.

Ritzau skriver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tvivler på, at anerkendelse af en palæstinensisk stat vil fremme en tostatsløsning. Han mener, at anerkendelse bør ske som resultat af en forhandlet løsning eller en koordineret EU-indsats. "Vores holdning er, at anerkendelse ideelt bør ske som resultat af en forhandlet tostatsløsning," siger han. Danmark er i tæt kontakt med EU-partnere om en våbenhvile i Gaza for at stoppe krigen og de katastrofale lidelser. Politiken skriver, at Frankrigs anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat lægger pres på andre europæiske lande.

Isabel Bramsen fra Lunds Universitet bemærker, at flere EU-lande er usikre på, hvordan de skal håndtere situationen, da EU ikke har haft stor indflydelse på Israel. Hun siger: "Man har fundet ud af, at man inden for EU's rammer ikke har kunnet gøre så meget mod Israel." Frankrigs skridt kan inspirere andre europæiske lande til at følge trop, men Danmark fastholder sin position om en tostatsløsning.

Information skriver, at Frankrigs anerkendelse af Palæstina som stat kan inspirere andre europæiske lande til at følge trop. Emmanuel Macron udtaler, at der er behov for en "øjeblikkelig" våbenhvile i Gaza og en afvæbning af Hamas. Ole Wæver vurderer, at Frankrigs beslutning kan gøre det mere legitimt for andre lande at anerkende Palæstina uden at fremstå som en del af en lille propalæstinensisk fløj.

Lars Løkke Rasmussen udtaler, at anerkendelse bør ske som del af en forhandlet to-statsløsning eller en bredt koordineret EU-indsats. Kristeligt Dagblad skriver, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron planlægger at anerkende en palæstinensisk stat ved FN's Generalforsamling, hvilket kan isolere USA og Israel. Macron ønsker at skabe en bredere bevægelse i EU for at støtte tostats-løsningen. Den franske handelsminister Laurent Saint-Martin udtaler: "Vi skal trække en bredere bevægelse med os. Dette skal ikke være en isoleret fransk handling." Spanien støtter initiativet, mens Tyskland og USA er imod. Storbritannien kan dog ændre holdning, hvilket kan øge presset på Israel.

Kilder: B.T., fredag, lørdag; Berlingske, fredag, lørdag; Kristeligt Dagblad, fredag, lørdag, s. 1; Børsen, fredag, lørdag; Politiken, fredag, lørdag, s. 6; Ekstra Bladet, søndag; Information, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Meta stopper politiske annoncer i EU: Ny lovgivning får konsekvenser for demokratiet

Ritzau skriver, at Meta vil stoppe politiske annoncer på Facebook og Instagram i EU-lande fra oktober, som reaktion på ny EU-lovgivning om politiske annoncer, kendt som TTPA. Loven sigter mod at "bidrage til et velfungerende indre marked for politisk reklame og understøtte en åben og fair politisk debat". Meta udtaler, at de ikke kan opfylde de mange forpligtelser, loven medfører. Professor Vincent Hendricks vurderer, at dette kan påvirke valgdeltagelsen og skabe udfordringer for mindre kendte politikere.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Jyllands-Posten, søndag; Børsen, søndag

Migration: Mindst 54 børn svømmer til EU-territorium: Ceuta beder om statslig hjælp

Ritzau/Reuters skriver, at mindst 54 børn og 30 voksne har svømmet fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta, som er en del af EU's grænser til Afrika. De lokale myndigheder i Ceuta har anmodet den spanske regering om hjælp til at håndtere situationen. Juan Rivas fra Ceutas regionale regering udtaler: "Lad os ikke stå alene med det her. Det er et anliggende for staten. Det skal løses." Migranterne, primært marokkanere, søger at nå Europa, og børnene er blevet bragt til modtagecentre.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Politken, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Pres på Israel vokser: Danske partier kræver handling – EU-alliancer vakler

Jyllands-Posten skriver, at flere danske partier kræver handling mod Israel på grund af situationen i Gaza. Venstre og Moderaterne overvejer at annullere dele af EU's samarbejdsaftale med Israel. SF og Radikale Venstre ønsker at anerkende Palæstina som stat. "Ord gør det ikke længere," siger Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard. EU's associeringsaftale med Israel kan blive suspenderet, hvis Israel ikke respekterer menneskerettighederne, hvilket EU har indikeret, at de ikke gør.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Thomassen og Kristian Østergaard, at EU sammen med 28 lande, herunder Danmark, har udstedt en fælles udtalelse, der kræver en øjeblikkelig afslutning på krigen i Gaza. Udtalelsen kritiserer de "umenneskelige drab på civile" og understreger, at Gazas civilbefolknings lidelser "har nået nye højder". Kardinal Pierbattista Pizzaballa udtaler, at "de israelske bosættere føler, at alt tilhører dem", og kritiserer den israelske regerings tavshed. EU's udtalelse søger at øge det diplomatiske pres for at afslutte konflikten.

I en analyse i Information skriver Nina Branner, at den tyske kansler Friedrich Merz og udenrigsminister Johan Wadephul kritiserer Israels handlinger i Gaza skarpere end tidligere ledere. Alligevel undlader Tyskland at handle, som da de stemte imod at suspendere EU's associeringsaftale med Israel. "Den israelske hærs fremfærd i Gaza og på Vestbredden er uacceptabel," sagde Merz. Tysklands tøven skyldes muligvis traditionelle statsinteresser og en stærk israelsk lobby, hvilket isolerer Tyskland i EU-sammenhæng.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4,5; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Information, fredag

Nabopolitik: Zelenskyj trækker omstridt antikorruptionslov tilbage efter pres fra EU og folket

Information skriver, at den ukrainske præsident Zelenskyj har lovet at ændre en kritiseret antikorruptionslov efter pres fra både ind- og udland. Loven truede med at svække uafhængigheden af NABU og SAPO, hvilket har vakt bekymring i EU. Ursula von der Leyen udtrykte, at EU var "meget bekymrede". Claus Mathiesen bemærker, at loven kunne bremse Ukraines vej mod EU. Jesper Olsen fra Transparency International siger, "Jeg tror, at han har undervurderet den folkelige modstand, og det internationale pres." Politiken skriver, at præsident Volodymyr Zelenskyj har trukket en omstridt lov tilbage, som gav ham kontrol over Ukraines anti-korruptionsorganer, efter pres fra folkelige protester og kritik fra EU. Loven blev set som en trussel mod Ukraines demokrati og EU-medlemskab. Zelenskyj udtaler: "Vi hører alle, hvad samfundet siger." Den nye lov sikrer organernes uafhængighed og beskytter mod russisk indflydelse. Daria Kaleniuk fra Anti-Corruption Action Center mener, at Zelenskyj har fejllæst situationen og kalder det et "reality check".

I en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, at EU er kritisk over for den ukrainske lovgivningsproces, der centraliserer anti-korruptionsmyndighederne. Worning bemærker, at "EU er kritisk, medlemmer af den amerikanske kongres ligeså," hvilket understreger den internationale bekymring over Ukraines politiske udvikling. EU's støtte til Ukraine er afgørende, men kræver, at landet opretholder værdighed og demokratiske principper, især i lyset af krigen og den midlertidige nedlukning af demokratiske valg.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Emil Filtenborg, at præsident Zelenskyjs underskrivelse af en lov, der underminerede to antikorruptionsvagthundes uafhængighed, har skabt stor uro i Ukraine og blandt landets europæiske allierede. EU reagerede kraftigt, og EU's kommissær for EU-udvidelse kaldte det et "alvorligt skridt tilbage". Demonstrationerne i Ukraine viser, at Zelenskyjs handlinger truer landets europæiske fremtid og dets selvforståelse som et liberalt demokrati. Zelenskyj har nu trukket loven tilbage og takket demonstranterne.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 2

Udenrigspolitik: EU og Kina i skarp konfrontation: Kinas støtte til Rusland truer fremtidige relationer

Politiken skriver, at Kina i 20 år har arbejdet på at afkoble sig fra Vesten, hvilket også påvirker EU. EU har længe diskuteret, hvor meget Europa kan tillade sig at afkoble fra Kina, især når det kommer til teknologi og handel. Luke Patey fra Diis bemærker, at "Kina har risikostyret langt tidligere end både Europa og USA, og de har været langt dygtigere til det." EU står over for udfordringer med kinesisk dominans i strategiske sektorer som vindmølleindustrien, hvilket kan true europæisk industri og energisikkerhed. Jyllands-Posten skriver, at EU og Kina har haft spændinger i forbindelse med Kinas støtte til Rusland i krigen mod Ukraine. EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen udtalte: "Hvordan Kina fortsætter med at forholde sig til Putins krig, vil være en afgørende faktor for vores fremtidige relationer." Artiklen beskriver, hvordan Kinas økonomiske støtte til Rusland er blevet kritiseret, og hvordan dette påvirker EU's relationer med Kina. EU og Kinas ledere mødtes i Beijing for at markere 50 års forbindelser, men mødet endte i konflikt.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, at EU og Kina står over for en skarp konfrontation efter et anspændt topmøde i Beijing. "Hvordan Kina fortsætter med at forholde sig til Putins krig, vil være en afgørende faktor for vores fremtidige relationer," sagde Ursula von der Leyen. EU's sanktioner mod kinesiske banker og handelsstridigheder har forværret forholdet. En tidligere investeringsaftale kunne have været en løsning, men den er strandet på grund af politisk modstand i EU og kritik fra USA.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 8,9; Politiken, søndag

Udenrigspolitik: EU-bevægelse vil til Grønland: Flertal af grønlændere støtter nu medlemskab

Altinget.dk skriver, at Europabevægelsen planlægger at udvide til Grønland med målet om at fremme grønlandsk EU-medlemskab. Formanden Jens-Kristian Lütken udtaler: "Den eneste vej til at sikre det grønlandske folks mulighed for selv at bestemme deres fremtid, går gennem EU." Dette initiativ kommer i kølvandet på debatten om Grønlands selvstændighed og øget interesse for EU-medlemskab blandt grønlændere. En undersøgelse viser, at 60 procent nu støtter medlemskab, en stigning på 20 procent over tre år.

Kilder: Altinget.dk, søndag

Udvidelse: Danmark presser på for EU-udvidelse – Ungarn blokerer Ukraines optagelse

Børsen skriver, at EU's udvidelse er en topprioritet under det danske formandskab, men Ungarn blokerer for fremskridt i Ukraines optagelsesforhandlinger. Ursula von der Leyen udtrykte “stærke bekymringer” over en ny ukrainsk lov, der kan skade kampen mod korruption. Ukraine ønsker EU-medlemskab i 2030, men skal opfylde mange krav. Europaminister Marie Bjerre siger, “Ukraine er på rette kurs,” men Ungarn modarbejder EU's Ukraine-politik. EU kan tilbageholde midler fra Ungarn, hvis de ikke lever op til EU's værdier.

Kilder: Børsen, mandag, s. 14

Energi: Debat: Danmarks sløve gas-udfasning truer EU's energiuafhængighed

I en kronik i Berlingkske skriver Dan Belusa, at EU's energiuafhængighed er truet af Danmarks manglende indsats for at udfase gasfyr. Han kritiserer klimaministeren Lars Aagards fortolkning af EU-direktivet, der kræver udfasning af "kedler til fossile brændsler". Ministeren mener, at Danmark er undtaget, da biogas snart vil dominere gasnettet. Belusa påpeger, at "det er brændstofmixet på installationstidspunktet, der afgør", ifølge EU-Kommissionen. Han opfordrer til en ambitiøs udfasningsplan for at undgå at finansiere Putins krig og opfylde EU-forpligtelser.

Kilder: Berlingske, søndag, s. 28,29

Økonomi: Bødskov i modvind: Nye EU-regler giver erhvervsliv papkaos og millionregning

I en leder i Berlingske kritiserer Thomas Bernt Henriksen erhvervsminister Morten Bødskov for manglende håndtering af nye EU-regler om emballage, der pålægger danske virksomheder store omkostninger. Reglerne, der træder i kraft om to måneder, medfører en uventet ekstraregning på 580 millioner kroner. Mette Staal fra DS Smith udtaler: "Det er paradoksalt, at et materiale som pap med høj genanvendelighed bliver dyrere at bruge end materialer med lav eller ingen genanvendelighed." Artiklen påpeger, at Bødskov har lovet at rydde op i EU-regler, men nu står med ansvaret for kaosset.

Kilder: Berlingske, søndag, s. 2

Økonomi: Kronik: Danmark skal løfte EU’s produktivitet for at sikre fremtidens velstand

I en kronik i Børsen skriver Jan Rose Skaksen, at Danmark, som har overtaget EU-formandskabet, står over for den store udfordring at øge produktiviteten i EU. Dette er afgørende for at sikre Europas velstand og evne til at finansiere fremtidige udgifter. "EU skal kunne klare sig selv. Det kræver velstand, og derfor skal EU have fuld opmærksomhed på at øge sin konkurrenceevne og herunder produktiviteten." Analysen fremhæver, at forbedring af de bureaukratiske rammevilkår kan øge produktiviteten, som det ses i Danmark og USA.

Kilder: Børsen, fredag

Sikkerhedspolitik: Polens premierminister advarer: Rusland kan angribe Europa i 2027

Berlingske skriver, at Polens premierminister, Donald Tusk, advarer om, at Rusland kan angribe Europa om to år. Tusk udtaler, at "Rusland vil være klar til konfrontation med Europa – og dermed med os – allerede i 2027." Han opfordrer til årvågenhed over for truslen. Lignende bekymringer er blevet udtrykt af Danmarks Forsvarets Efterretningstjeneste, som vurderer, at Rusland kan være klar til en storskalaskrig i EU inden for fem år, hvis krigen i Ukraine stopper eller fryser fast.

Kilder: Berlingske, lørdag

Landbrugspolitik: Rasmus Prehn: EU’s landbrugsstøtte skal grønnere og ud af fortiden

I en kronik i Politiken skriver Rasmus Prehn, at EU's landbrugsstøtte bør omlægges for at fremme grøn omstilling. Han kritiserer EU-Kommissionen for at fastholde landbrugsstøtten som en socialpolitik i stedet for at fokusere på bæredygtighed. Prehn argumenterer for, at "EU-Kommissionen hænger fast i fortidens brug af landbrugsstøtten", og opfordrer til at støtte økologisk landbrug, som kan reducere afhængigheden af russisk gas og fremme fødevaresikkerhed. Han fremhæver behovet for en strategisk integration af økologi i EU-politikker.

Kilder: Politiken, mandag, s. 5,6