EU i dagens aviser mandag den 28. oktober 2024

EU i weekenden og mandagens aviser den 26.-28. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: Nederlag for EU og Georgiens opposition. "Jeg er bange for, vi har tabt vores land"
Dagens og weekendens aviser bringer en række artikler, analyser m.m. om lørdagens parlamentsvalg i Georgien.

Den officielle optælling søndag morgen efter lørdagens valg viste, at regeringspartiet Georgiens Drøm endte med en overbevisende sejr på 54 procent over den pro-europæiske opposition, der blot opnåede 38 procent af stemmerne. Det skriver Information mandag. Dermed er der lagt op til alvorlige spekulationer for EU, der har arbejdet for demokratiet i Georgien og for at mindske Ruslands indflydelse. Det ser desuden sort ud for de georgiere, der havde håbet på, at valget ville bringe dem tættere på at blive en del af EU. Under valgkampen har oppositionen fokuseret på, at valget i høj grad handlede om at vælge side mellem EU og Rusland, og at valget var chancen for redde landets demokrati, men den drøm brast. Og oppositionen klynger sig nu til håbet om, at resultatet kan omstødes, da de mener, at der er foregået valgsvindel. Lokale valgobservatører bekræfter den påstand og har opfordret til, at "resultaterne bliver annulleret". Den europæiske organisation for sikkerhed og samarbejde, OSCE, har haft internationale valgobservatører til stede under valget, og de har meldt, at "rapporter om intimidering og pres på vælgere havde en negativ indflydelse på tilliden til valgprocessen". Antonio López-Istúriz White, der leder den delegation, som Europa-Parlamentet har sendt til Georgien, udtrykte søndag "dyb bekymring over de demokratiske tilbageskridt i Georgien, som gårsdagens valg desværre er et bevis på". Georgiens Drøm har gennem de seneste år præsenteret flere love, der minder om dem, som anvendes i Rusland for at holde civilbefolkningen i ave. Gerogiens Drøms grundlægger og leder, den ruslandvenlige oligark Bidzina Ivanishvili, har da også åbent meldt ud, at hans mål er at forbyde oppositionspartier. Ivanishvili har ladet befolkningen vide, at hvis oppositionen kom til magten, ville det udløse krig med Rusland, og at kun hans parti kan redde landet fra en konflikt og ende i samme situation som Ukraine. Den frygt har tilsyneladende fået flere vælgere til at stemme på Georgiens Drøm, ifølge flere vælgere som Information har talt med. På trods af at mange vælgere ønsker at nærme sig EU, tør de ikke løbe risikoen for at blive indlemmet i Rusland. Valgresultatet og den efterfølgende udvikling ventes at skade EU's geopolitiske position og give udfordringer i forhold til, om EU skal stoppe for sin økonomiske støtte eller i stedet øge støtten til civilsamfundet for fortsat at have en forbindelse ind i landet. Professor Kornely Kakachia, der er leder af det georgiske institut for politik ved Tbilisis Statslige Universitet, siger, at resultatet er en stor gevinst for Rusland. "Rusland ønsker at se et polariseret Georgien, som er i intern strid og som konsekvens ikke kan fortsætte ned ad vejen mod EU. Det vil gøre det nemmere for Moskva at kontrollere Georgien," siger Kornely Kakachia.

Oppositionen i Georgien nægter at anerkende valgresultatet efter de endelige optællinger, og anklager regeringen for valgsvindel og både fysisk vold og valgtrusler, skriver Politiken mandag. Flere lokale observatører melder om, at vælgerne blev udsat for intimiderende og truende situationer, der kunne påvirke dem. Antonio Lopez-Isturiz White, leder af Europa-Parlamentets delegation, sagde ligeledes: "Vi udtrykker dyb bekymring over det demokratiske tilbagefald i Georgien. Vi frygter, at det klima af had og intimidering, som vi var vidner til på valgdagen, kan have undermineret den politiske proces". Også Per Eklund, leder af delegationen fra National Democratic Institute, kritiserede omstændighederne omkring valget: "Perioden op til valget levede tydeligvis ikke op til de grundlæggende standarder for demokratiske valg".

Flere netaviser skriver søndag, at Georgiens præsident, Salome Zurabisjvili, nægter at anerkende lørdagens valgresultat, og har opfordret befolkningen til at gå på gaden mandag for at protestere mod det "forfalskede valgresultat". "Vi er blevet ofre for en russisk specialoperation", sagde hun således til Reuters. Internationale observatører har meldt om urent trav i forbindelse med valget, og EU-præsident Charles Michel har opfordret valgmyndigheder i Georgien til at undersøge de påståede uregelmæssigheder ved valget. "Vi opfordrer den centrale valgkommission og andre relevante myndigheder til at gøre deres pligt og hurtigt, gennemsigtigt og på uafhængig vis undersøge og afgøre uregelmæssigheder ved valget og påstande om det," skriver Michel på X.

Tina Bokutjava, formand for det provestlige parti i Georgien, UNM, nægter at anerkende valgresultatet, og hun er alvorligt bekymret for særligt de unges fremtid under Georgiens Drøm, skriver Weekendavisen net søndag. Den bekymring deles af andre oppositionspartier og -ngo'er. 30-årige Salome siger blandt andet: "Den ngo, jeg arbejder for, vil helt givet ikke kunne fortsætte, hvis Georgiens Drøm forbliver ved magten. De udenlandske donorer vil opgive Georgien. De fleste unge vil rejse ud. Al udvikling vil stoppe. Den magtarrogance og korruption, som Georgiens Drøm står for, vil kun blive endnu værre." EU har visumfrihed for georgiske statsborgere, men den kan blive inddraget som en del af de sanktioner, EU overvejer at indføre mod den georgiske regering, og det kan få betydning for de mange unge, der ikke ønsker at leve under et land ledet af Georgiens Drøm. 

Berlingske, Børsen og B.T. netaviser skriver mandag, at USA sammen med flere valgobservatører, opfordrer til, at der indledes en efterforskning af "valgrelaterede overtrædelser" i forbindelse med Georgiens parlamentsvalg. USA's udenrigsminister, Antony Blinken, henviser til, at flere valgobservatører rapporterer om "køb af stemmer om valgintimidering" og skriver i en udtalelse: "Vi fordømmer alle overtrædelser af internationale normer, og vi tilslutter os opfordringerne fra internationale og lokale valgobservatører om en fuld efterforskning af alle meldinger om valgrelaterede overtrædelser". Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og EU-præsident Charles Michel, har udtrykt bekymring over observationerne og opfordret til at undersøge uregelmæssighederne. Georgiens præsident, Salome Zurabisjvili, har opfordret sine landsmænd til at gå på gaden mandag for at protestere mod det "forfalskede valgresultat".

Politiken skriver i sin leder mandag blandt andet: "Valget var et skridt væk fra EU og mod Rusland. [...] Efter selvstændigheden fra Sovjetunionen og en brutal borgerkrig bevægede Georgien sig længe målrettet hen mod EU med det erklærede mål at blive medlem. I de senere år er bevægelsen desværre gået i den modsatte retning, og ved valget lørdag tog Georgien tilsyneladende et stort skridt væk fra Europa. Valgets officielle sejrherre blev det regerende parti, Georgiens Drøm, men der er god grund til at være skeptisk over for resultatet. Meget tyder på urent trav, og det må naturligvis nu undersøges nøje, noget, der i sig selv er udfordrende for et lille, fattigt land på randen af Europa med Rusland som stor og truende nabo. [...] EU satte i sidste uge optagelsesforhandlingerne med Georgien på pause, og det er nok nødvendigt. Ligesom Orbán i Ungarn er partiet ved at underminere demokratiet i Georgien, en meget bekymrende udvikling. EU kan og bør gøre sit for at presse regeringen i Tbilisi. Men ligesom vedvalget for nylig i Moldova, en anden tidligere sovjetrepublik, bør EU ikke kun straffe Georgien, men også reflektere over, hvorfor så mange i disse lande åbenbart foretrækker Rusland. Er det virkelig kun russisk propaganda, valgsvindel og feje tricks, der har givet Georgiens Drøm den officielle sejr? Eller er der noget lidt dybere på spil? Skal det ende bedre for EU og Georgien, end det gjorde for Ali og Nino, må EU gentænke hele sin politik over for de små russiske randstater."

Altinget bringer søndag en analyse af Jette F. Christensen, EU-analytiker hos Altinget Norge. Hun skriver blandt andet: "Landets fremtid har hvilet på skuldrene af de uafhængige internationale valgobservatører i OSCE, EU, Europarådet og Nato. Over 500 observatører fra over 40 lande har været over hele landet. Forud for søndagens pressemøde blev det sagt, at hvis observatørerne ikke kalder valget ufrit og uretfærdigt, vil det blive set som et forræderi af det internationale samfund. De, der ønsker et demokratisk Georgien, har haft tillid til EU og Europarådet og OSCE. Hvis de accepterer valget, vil oplevelsen være, at den verden, de har søgt til, efterlader dem alene i en etpartistat styret af et autokratisk oligarki. Observatørerne hverken afviste eller godkendte valget under pressemødet søndag. Ingen ville sige rent ud, om valget var stjålet, eller om det var frit og retfærdigt. Observatørernes vurdering af valget skal især gå ud fra definitioner af "frit" og "fair". Lederen af Europarådets delegation gjorde alligevel meget ud af at svare, at han "ikke var uenig i, at valget var ufrit og uretfærdigt" på spørgsmål fra salen." 


Jyllands-Posten bringer mandag en analyse af avisens østeuropaanalytiker, Poul Funder Larsen. Han skriver blandt andet "Kontroversiel sejr til Georgiens prorussiske regeringsparti og et svagt valg for Moldovas proeuropæere giver politisk rygstød til Kreml. [...] Dermed står Georgiens Drøm, hvis stærke mand er milliardæren Bidzina Ivanisjvili, til at kunne fortsætte en politisk kurs, som de senere år har bragt landet stadig tættere på Moskva. I den russiske hovedstad vil resultatet blive udlagt som en sejr i Ruslands langsigtede strategiske spil mod Vesten. Men valgets efterspil kan fortsat blive lige så dramatisk som valgkampen og afstemningen, der var udråbt til den vigtigste siden Georgiens uafhængighed i 1991. Der tales fra oppositionens side om omfattende valgsvindel, og der er en række indicier - bl.a. meget høj valgdeltagelse i landområder - som kan tyde på svindel. [...] Landet har været i gang med en gradvis og modsætningsfyldt vending mod Moskva, siden Georgiens Drøm kom på banen i 2012. Georgien er således EU-kandidatland, men en konsolidering af det prorussiske regeringspartis magt vil sætte et alvorligt spørgsmålstegn ved dette perspektiv. Med et klart flertal for EU-medlemskab ifølge georgiske meningsmålinger må det dog forventes, at kampen om landets fremtid fortsætter. Den russiske Kremlloyale kommentator Sergej Markov opridsede søndag to mulige scenarier for udviklingen i Georgien den kommende tid. I det ene fører en skærpet konfrontation mellem regering og opposition til væbnet undertrykkelse med russisk opbakning, som tilfældet var i Belarus efter udbredt svindel ved præsidentvalget i efteråret 2020. "Det er det mest positive scenario for Rusland," skrev Markov på det sociale medie Telegram. I det andet scenarie udvikler modsætningerne sig til et langvarigt tovtrækkeri, hvor de provestlige kræfter grundet deres popularitet i hovedstaden med tiden sikrer sig et overtag. En sådan udvikling kan føre til borgerkrig i Georgien, hævder Markov. Hvis Georgiens Drøm i de kommende uger og måneder formår at holde fast på magten, vil det trække landet længere fra Europa og tættere på Moskva. Dette tilbageslag for EU følger kun en uge efter afstemninger i et andet kandidatland, Moldova, hvor landets proeuropæiske ledelse måtte gennem en neglebidende afgørelse, før det stod klart, at et papirstyndt flertal af vælgerne havde støttet idéen om, at EU-medlemskabet skal skrives ind i landets forfatning."
Kilder: Information, mandag, s. 1-9; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-4, søndag; Politiken, mandag, s. 1, 8, søndag; Altinget, søndag; Børsen, søndag, mandag; Berlingske, søndag, mandag; Weekendavisen, søndag

Udvidelse: Georgierne skal vælge mellem EU og Rusland
Parlamentsvalget i Georgien har trukket mange overskrifter forud for lørdagens afstemning, skriver flere af weekendens aviser. 

Prognoserne forud for lørdagens valg stak i alle retninger og viste både nederlag og sejr til regeringspartiet Georgiens Drøm, som de seneste år har introduceret en mere autoritær drejning og i højere grad vendt sig mod Rusland og væk fra EU. Georgien var ellers i gang med processen imod EU-medlemskab, men resultatet af lørdagens valg kan muligvis ændre på den retning, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Grundet de seneste års stramninger fra Georgiens Drøm har USA pålagt økonomiske sanktioner og rejseforbud mod visse medlemmer af regeringen grundet deres underminering af demokratiet. Men flere vælgere bryder sig ikke om den vestlige indblanden. Tornike Vibliani fra Tblisi siger således: "Jeg troede, at det var en vestlig tradition, at man lod et land træffe beslutninger for sig selv, men EU og USA har deres egne dagsordener og favoritter. Det er ikke sådan, det burde foregå. Vi georgiere kan ikke udstå uretfærdighed. Derfor stemmer jeg ved dette valg, og jeg stemmer på Georgiens Drøm". Levan Gigineisjvili er professor i filosofi ved Tbilisi Universitet og en udtalt støtte af regeringspartiet. På trods af at han siger, at georgierne føler sig som europæere, mener han, Vesten har forsøgt at trække Georgien ind i en konfrontation med Rusland: "Georgiens Drøm har, siden Rusland trængte ind i Ukraine i 2022, modstået et pres fra amerikanske, krigshungrende politikere, der ønsker at åbne endnu en front mod Rusland. Sammen med størstedelen af georgierne har jeg en legitim og sund frygt for, at der er forsøg på at smide regeringen på porten, så man vil kunne styre landet ind i en altødelæggende krig med Rusland, der vil betyde titusindvis af døde georgiere, hundredtusinder af flygtninge og endda potentielt en tilintetgørelse af staten som politisk enhed. Altså en udviskning af Georgien fra selve landkortet." Giorgi Khvedeliani, der er stifter af et af oppositionspartierne, Gamziri, arbejder for et tættere samarbejde med EU, og han mener, at majoriteten af den georgiske befolkning ønsker at nærme sig EU og Vesten og siger: "Den kendsgerning, at Georgien ikke er under Nato og EU's sikkerhedsparaply, kombineret med vores vanskelige geopolitiske situation, er noget, der driver en længsel efter stabilitet. Georgiens Drøm kapitaliserer på denne frygt, idet partiet optegner al politisk forandring som en risiko. De alene kan beskytte landet mod usikkerheden. Især uden for byerne spiller dette narrativ en central rolle." Han håber på et regeringsskifte efter lørdagens valg. 

En række af lørdagens webaviser fortæller, at både regeringspartiet Georgiens Drøm og landets oppositionspartier erklærede sejr, efter at valgstederne lukkede. "Jeg forsikrer jer om, at vores land vil opnå stor succes i de kommende fire år," lød det fra Bidzina Ivanisjvili, der kontrollerer Georgisk Drøm, i en tidlig sejrstale. "Europæisk Georgien vinder med 52 procent på trods af forsøg på valgsnyd," skrev til gengæld landets provestlige præsident, Salome Zurabisjvili, på X. Tina Bokuchava, som er leder af oppositionsalliancen, opfordrede Georgiens Drøm til at erkende valgnederlaget. "De fleste mennesker vil tage Bidzina Ivanisjvilis påstand om, at regeringen har vundet et flertal, med en stor spand salt," sagde hun.

Berlingske bringer lørdag et interview med Ucha Nanuashvili, der er leder af Democracy Research Center og demokratiforkæmper i Georgien. Han fortæller om de seneste års ændringer i landet, efter at Georgien ellers i tyve år har kæmpet for at gøre sig fri af Rusland, efter at landet i 2003 gennemførte en demokratisk revolution. Nanuashvili fortæller, at Georgien begyndte at bevæge sig væk fra demokratiet i 2016, da Georgiens Drøm blev stemt ind i parlamentet med overvældende flertal. Regeringen har gradvist introduceret love, der begrænser demokratiet, senest da regeringen indførte nye love efter russisk forbillede, der gør det muligt at lukke munden på alle kritiske stemmer. Under valgkampen har Bidzina Ivanisjvili, lederen af Georgiens Drøm, kørt propaganda mod Vesten ved blandt andet at sige, at "i EU bliver børn homoseksuelle og tvunget til at skifte køn på grund af den udbredte "LGBT-propaganda". En anden påstand lød på, at hemmelige kræfter i Vesten prøver at trække Georgien i krig med Rusland for at åbne en ny flanke mod Putin. Strategien er tydeligvis at skræmme folk til at frygte for krig i Georgien.

Information bringer lørdag et interview med Eka Birchadze, der i 2008 måtte flygte fra russiske tropper, da de invaderede og oprettede de to prorussiske udbryderrepublikker Abkhasien og Sydossetien på georgisk territorium. Hun husker stadig rædslerne og frygter, at russerne vil forsøge at indlemme resten af Georgien. Til trods for frygten om en russisk invasion tør hun ikke stemme på oppositionspartierne, da hun er overbevist om, at det øjeblikkeligt vil udløse Ruslands vrede. Og det er en holdning hun deler med mange andre georgiere. "Der er dog stadig mange, der ønsker at gå demokratiets vej og blive en del af EU. Langt de fleste af os er fælles om EU-målet. Og vi vil vise jer i EU, at vi vil gøre alt for at være sammen med jer og udvikle os til et normalt land, med et normalt demokratisk system og frihed. Vi svinger så hårdt med EU-flaget i et desperat håb om, at I ikke vil vende os ryggen og efterlade os alene sammen med Rusland," siger Giorgi Solomanashvili, en 20-årig musiker. Georgiens EU-chance synes at hænge i en tynd tråd, men på trods af en stadig mere fjendtlig retorik over for Vesten, påstår regeringspartiet Georgiens Drøm paradoksalt nok, at det fortsat har som mål at få Georgien med i EU. "Fordi så mange georgiere er tilhængere af et EU-medlemskab vil det nemlig være politisk selvmord direkte at melde ud, at man er imod EU," siger Dimitri Tskitishvili fra oppositionspartiet For Georgien. "Så selv om de modarbejder alt det, som EU står for, så taler de stadig om Georgiens vej mod EU," siger han om Georgiens Drøm.

Altinget lørdag bringer en analyse af Jette F. Christensen, EU-analytiker hos Altinget Norge. Hun skriver blandt andet: "I denne weekend vælger Georgien side: Rusland eller Europa. Det regerende parti, Georgian Dream (GD), har kaldt weekendens valg for en folkeafstemning mellem krig og fred. Andre ser det som en afstemning mellem demokrati og autokratisk oligarki. Magthaverne har brugt det seneste år på at tvinge EU ud af landet. [...] Regeringen har ikke kritiseret Ruslands angrebskrig i Ukraine, men snarere udnyttet krigen i valgkampen. Kampagneplakater viser billeder fra Ukraine på den ene side og billeder af georgiske byer med russisk invasion under sloganet "Krig eller fred". [...] Georgierne ved, hvad de har: en regering, der afvikler demokratiet. De ved også, at de ikke har en angrebskrig, men den russiske besættelse af de to regioner Abkhasien og Sydossetien betyder, at frygten for krig ikke er hypotetisk. Så er det lettere at bytte sikkerhed ud med ytringsfrihed. Regeringens politik kan ende med at fjerne dem begge. Mod store demonstrationer har regeringen indført love, der gør transseksuelle til kriminelle og NGO'er, oppositionen og pressen, der modtager støtte udefra, til hemmelige agenter. Oven i det kommer en valutalov, der sikrer øget statskontrol og kan give Ivanisjvili personlige, økonomiske og magtpolitiske gevinster. Det er ikke kun georgierne, der reagerer. [...] Regeringen ønsker at gøre det så vanskeligt som muligt for EU at fortsætte medlemskabsprocessen. At holde Georgien ude gør det lettere at fortsætte den autokratiske vej og giver personlig økonomisk gevinst for partiets grundlægger. Da 71 procent af befolkningen siger ja til EU, kan strategien være at få EU til at sige nej til dem. Hvis Georgien ikke følger de demokratiske regler, kan EU forlade tilnærmelsesaftalen, ophæve visumfri indrejse og forsinke medlemskabsprocessen. [...] EU har sagt, at det vil arbejde sammen med "enhver demokratisk valgt regering i Georgien." Hvis regeringens mål er at stoppe medlemskabsprocessen, har den en egeninteresse i, at valget ikke omtales som frit og retfærdigt. [...] Det er i Europas sikkerhedspolitiske interesse, at Georgien opbygger demokrati, og at Rusland ikke æder sig ind på større dele af sit territorium, end det allerede har gjort. Men hvis EU fastholder medlemskabsprocessen, selvom valget ikke anerkendes som frit og retfærdigt, er det ikke en "demokratisk valgt" ledelse, de samarbejder med - og kan ende med at bryde deres egne løfter. Det kan betyde, at man overlader befolkningen til sig selv og en regering, der modarbejder deres rettigheder og friheder. [...] Det geopolitiske skift i den georgiske drøm har givet Putin håb om en ny dør ind i Kaukasus, med den overlegenhed, det giver i regionale konflikter. Om Georgien ser mod øst eller vest, når de vågner op på søndag, handler om sikkerheden på hele kontinentet."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2, 6; Berlingske, lørdag, s. 12-13; Børsen, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag; Politiken, lørdag, s. 10; Altinget, lørdag, søndag; Information, lørdag, s. 1-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Nyt gigantlån til Ukraine skal betales af Putins indefrosne milliarder
Flere af weekendens aviser skriver, at EU og de øvrige G7-lande har opnået enighed om at yde et lån til Ukraine på 45 milliarder euro. Lånet, der blev godkendt af et stort flertal i EU-Parlamentet tidligere på ugen, skal finansieres og tilbagebetales via afkast fra indefrosne russiske aktiver, som blev beslaglagt af EU og andre vestlige lande efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtalt, at aftalen understreger EU's urokkelige støtte til Ukraine og markerer, at Rusland nu “skal betale for den skade, landet har forårsaget.” Ungarns premierminister Viktor Orbán forsøgte at blokere aftalen, blandt andet for at hjælpe USA’s tidligere præsident Donald Trump, der har varslet planer om at trække USA ud af krigen i Ukraine, hvis han genvinder præsidentembedet. For at undgå en gentagelse af Orbáns blokering krævede USA, at EU's Rusland-sanktioner skulle gælde i 36 måneder i stedet for seks, så veto ikke kan påvirke de indefrosne aktiver og dermed finansieringen af lånet. Det Hvide Hus har meddelt, at USA til trods for Ungarns modstand alligevel har tilsluttet sig aftalen. Daleep Singh, sikkerhedsrådgiver for international økonomi i Det Hvide Hus, har forklaret, at aftalen er historisk. “Aldrig tidligere har en multilateral koalition indefrosset et aggressorlands aktiver og derefter udnyttet værdien af disse aktiver til at finansiere forsvaret af den forurettede part,” sagde han ifølge nyhedsbureauet AP. Danmark stemte for lånet, mens Dansk Folkepartis Anders Vistisen som eneste danske medlem i EU-Parlamentet stemte imod. I et skriftligt svar har Vistisen forklaret, at Dansk Folkeparti er imod fælles europæisk lånoptagelse og har samtidig udtrykt bekymring over, at lånet er afhængigt af adgang til de indefrosne midler i 45 år. “Det er dybt uansvarligt,” skriver Vistisen.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 18, lørdag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; B.T., fredag; Børsen, fredag; Politiken, søndag, s. 6

Konkurrence: EU-præsident ser tegn på enighed om konkurrenceevne i EU
Flere af weekendens aviser skriver om EU og den haltende konkurrenceevne. I fredagens B.T. og Berlingske kan man læse, at EU vil vedtage en ny aftale om konkurrenceevne om to uger. Ifølge et udkast til topmødekonklusioner, der cirkulerer i Bruxelles, skal aftalen styrke vækst og konkurrenceevne samt udbygge det indre marked, som ses som en central motor i udviklingen af EU's økonomi. EU's afgående præsident, Charles Michel, udtaler, at det er afgørende, at Europa undgår at sakke bagud i forhold til andre økonomiske stormagter. "Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at Europa bliver til verdens museum," siger han. Han håber, at topmødet i Budapest vil muliggøre et afgørende skridt mod styrkelse af EU’s konkurrenceevne og fremhæver to idéer, som stammer fra rapporter udarbejdet af Italiens tidligere premierminister Enrico Letta og tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi. Den første idé er oprettelsen af en femte frihed i EU’s indre marked, som vil tilføje fri bevægelighed inden for forskning, innovation, viden og uddannelse til de fire eksisterende friheder for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Den femte frihed har til formål at styrke EU’s innovationskapacitet. Ifølge udkastet lægger EU-landene samtidig op til at anvende fire procent af bruttonationalproduktet på forskning og innovation inden 2030. Den anden idé er etableringen af en "Savings and Investment Union" – en udvidelse af EU’s kapitalmarkedsunion, som har været undervejs i årevis. Denne opsparings- og investeringsunion skal integrere både bankunionen og kapitalmarkedsunionen og vil ifølge udkastet være målsat til at stå klar inden 2026, om end datoen kan ændres under de kommende forhandlinger. Charles Michel håber, at begge idéer vil få opbakning på det kommende topmøde. "Jeg håber, at de to idéer vil få opbakning blandt EU-landenes ledere på topmødet om to uger," siger han. Ifølge udkastet til konklusioner understreger EU-landene nødvendigheden af at tage hurtig handling for at mindske innovations- og produktivitetskløften samt styrke den økonomiske modstandsdygtighed. "Det er bydende nødvendigt, at vi hurtigst muligt lukker innovations- og produktivitetskløften, styrker vores økonomiske modstandsdygtighed og hurtigt høster de fulde fordele af vores indre marked."

I Kristeligt Dagblad lørdag kan man læse et indlæg af Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory. Han skriver blandt andet: "I foråret var jeg i Washington sammen med en gruppe repræsentanter fra landets største virksomheder. Vi besøgte tænketanke, mødtes med analytikere og debatterede mediernes dagsorden. [...] Men det, som satte sig stærkest i mig, og som efterfølgende har givet mest stof til eftertanke, har faktisk ikke handlet så meget om USA, men om Europa. Vores amerikanske værter - uden undtagelse - var nemlig på ingen som helst måde optagede af, hvad der foregår på vores side af Atlanten. [...] Alting handlede om USA og Kina. De to store modpoler på den geopolitiske scene, som på hver sin måde er verdens eneste økonomiske og militære supermagter. [...] Vi synes selv, at vi er gode, og at vi kan en masse. Var studieturen ikke et tilstrækkeligt wakeupcall for mig, så blev den rapport, som tidligere italienske premierminister og præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, publicerede i sidste måned, det i hvert fald. Draghis konklusion var lige så simpel, som den var bekymrende: Europa sakker bagud. Hvis EU ønsker at bevare sin økonomiske velstand og position som en relevant global aktør, så skal der ske noget markant. [...] Meget tyder (heldigvis) også på, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har lyttet, og at hun er i fuld gang med at bede Dan Jørgensen og hans kolleger i den nye EU-kommission om at trække i arbejdstøjet med øget europæisk konkurrenceevne som et altafgørende hovedfokus. Det er positivt. [...] De fleste politiske aftaler og hovedparten af debatten handler om at bruge penge, snarere end at sikre, at de også bliver tjent. Man kan undres over, at ingen partier har forsøgt at positionere sig som dem, der kerer sig om vores økonomi og vækst. Der er givetvis mere nyhedsværdi i døde fjorde, pensionsalderen for en pædagog eller kvaliteten af vores unges uddannelser, men der burde også være plads til et parti, som kerer sig om Danmarks velstand. [...] Havde de blå partier i stedet i fællesskab slået sig op på en ansvarlighedsdagsorden om, at pengene skal tjenes, før de kan bruges, så kunne deres synspunkt have været relevant hele vejen igennem efterårets finanslovsforhandlinger - og sandsynligvis også i perioden derefter. Fordi det ville have haft kant til regeringen. Og regeringen - som ellers bryster sig af at være mere ansvarlig end yderfløjene - har også mere travlt med at bruge de milliarder, som ligger i finansminister Wammens kasse, fordi han er begunstiget af fantastisk medvind, som skyldes en kombination af fortidens reformbeslutninger, historisk høj beskæftigelse og kæmpeoverskud fra især Novo Nordisk."
Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Klima, sikkerhed og global konkurrence har fjernet fokus fra klassisk udviklingspolitik
Poul Nielson, adj. professor, Aalborg Universitet og forhenværende EU-kommissær for udviklingspolitik og humanitær bistand, MF (S), udviklingsminister og energiminister, skriver i en kommentar på Altinget blandt andet: "EU's omfattende udviklingssamarbejde og humanitære bistand spiller ikke nogen særlig rolle i den debat, der trods alt stadig er om dansk udviklingspolitik. Bortset fra nogle professionelt engagerede, er der ikke mange, der opfatter dette som en reel og væsentlig del af Danmarks globale engagement. En forklaring kan være, at den almindelige nyhedsstrøm og diskussion om EU er domineret af tilbøjeligheden til, at alt handler om, hvad den ene eller den anden sag betyder for Danmark. Det er selvsagt ikke specielt mærkeligt, og vi er ikke anderledes end andre medlemslande på det punkt. Men EU's udviklingspolitik og humanitære bistand ligner ikke den løbende forhandlingsproces om direktiver og lignende og har traditionelt i et vist omfang haft sit eget liv, hvor EU-Kommissionen har ageret som en relativ selvstændig og direkte udførende aktør. [...] Det store spørgsmål er så efter alle disse år, om hvorvidt konsolideringen og statusforbedringen af EU's egentlige udviklingssamarbejde efter reformerne har kunnet fastholdes, set i lyset af intensiveringen og den organisatoriske udbygning af det udenrigs-og sikkerhedspolitiske samarbejde i EU. Rådet af udviklingsministre blev nedlagt allerede i 2004, hvilket var en svækkelse af den særlige "klub", som disse ministre udgjorde, og som var en kilde til gensidig inspiration. [...] Overordnet har Kommissionen organiseret sig på en måde, der bygger på globale og ret generelt formulerede strategiske programmer, der er egnede som implementerende værktøjer i dialogen med medlemslandene i Udenrigsministerrådet, men som også i deres kompleksitet gør det til en krævende opgave at skabe sig både overblik og indblik i aktiviteterne. Hertil kommer, at EU's positive og konstruktive holdning til multilaterale engagementer heller ikke gør dette lettere. [...] Formelt set er alle kommissærerne jo ligestillet. Men Ursula von der Leyen har lidt tydeligere end traditionelt lagt op til en vis strukturering, som vil vise sig i de gruppedannelser for beslægtede sagsområder, der etableres, når Kommissionen er endeligt godkendt i Europa-Parlamentet, og som vil have vicepræsidenterne som ledende koordinatorer. For Danmark vil det være vigtigt hurtigt at skabe en tæt relation til Sikela og medlemmerne af hans kabinet i lys af vores kommende formandskab i Rådet og medlemskab af FN's sikkerhedsråd."
Kilde: Altinget

Klima: EU-Kommissionen hejser advarselsflaget: Danmark kan ikke bare udskyde deadline for vandrammedirektiv
På mandagens Altinget kan man læse, at EU-Kommissionen advarer Danmark om, at regeringens planer om at udskyde opfyldelsen af vandmiljømål til 2030 kan stride mod EU’s vandrammedirektiv. Ifølge direktivet skal alle EU-lande sikre god økologisk tilstand i søer, vandløb og kystområder inden 2027. Regeringen har i forbindelse med den grønne trepartsaftale dog meddelt, at Danmark først forventer at nå målet i en tredjedel af vandområderne i 2030. EU-Kommissionens ledende næstformand, Maroš Šefčovič, understreger i et svar til Enhedslistens EU-parlamentariker Per Clausen, at undtagelser kun kan gives i særlige tilfælde og kræver dokumentation for, at alle tiltag er taget, og at yderligere foranstaltninger enten er uforholdsmæssigt dyre eller umulige. "Hvis begrundelserne mangler eller ikke er hensigtsmæssige eller tilstrækkeligt detaljerede, kan medlemsstaterne anses for at overtræde vandrammedirektivet," advarer Šefčovič. Kommissionen udtrykker også bekymring over, at Danmark mangler overblik over tilstanden i flere vandområder, hvilket komplicerer udarbejdelsen af passende miljøtiltag. En rapport om Danmarks gennemførelse af vandrammedirektivet ventes ved årets udgang, og Kommissionen forbeholder sig retten til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Danmark overholder EU-retten. Per Clausen mener, at Kommissionens trussel om at tage sagen til EU-Domstolen lægger et tiltrængt pres på den danske regering.
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Kurdisk gruppe tager ansvar for angreb
Ifølge Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten lørdag oplyser PKK, som er på EU's terrorliste, at de står bag et angreb nær Tyrkiets hovedstad, Ankara, der fandt sted onsdag og resulterede i fem dræbte og 22 sårede. I en erklæring på Telegram kalder PKK angrebet for en 'ofring' og meddeler, at det blev udført af 'et hold fra PKK's udødelige bataljon'. PKK, Kurdistans Arbejderparti, har ført en væbnet kamp mod tyrkiske myndigheder siden 1984.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 17; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Danmarks største litterære event forventes at blive større end nogensinde før
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at EU-kommissær Margrethe Vestager er blandt de mest eftertragtede forfattere ved årets Bogforum, som afholdes i Bella Center i København fra den 1.-3. november. Vestager vil på festivalen tale med journalist Abdel Aziz Mahmoud om sin nye bog, Vestagers verden. Bogen har vakt stor interesse, og sammen med komikeren Anders Matthesen, der præsenterer Ternet Ninja 3, forventes Vestager at være et af festivalens hovedtrækplastre.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag

Udenrigspolitik: Import af russisk gas stiger trods mål om uafhængighed
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at flere EU-lande, herunder Bulgarien og Grækenland, fortsat er afhængige af russisk gas trods EU’s mål om at skabe uafhængighed af russisk energi. I første halvdel af 2024 steg EU’s samlede import af russisk gas med 13 procent sammenlignet med samme periode i 2023, ifølge tal fra Eurostat. Beslutningen om at udfase afhængigheden af russisk gas blev vedtaget af EU i marts, men lande som Belgien, Grækenland, Bulgarien, Holland, Finland og Spanien fortsætter importen via rørledninger gennem Belarus, Ukraine og Tyrkiet. Bulgarien er blandt de største aftagere. I Danmark er afhængigheden af russisk gas blevet elimineret gennem nye forsyningskilder, primært fra Norge, oplyser Energistyrelsen. Vicedirektør i Dansk Industri, Troels Ranis, forklarer, at Danmark har reduceret sin afhængighed af gas takket være fjernvarme baseret på flere kilder, herunder biomasse, hvilket giver en mere robust varmeforsyning end i mange andre EU-lande. Den russiske gasimport til EU er samlet set faldet markant siden invasionen af Ukraine, hvor russisk gas i 2021 udgjorde 45 procent af EU’s samlede import. I 2023 var dette tal reduceret til 15 procent, med Norge og USA som de største leverandører af gas til EU.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Pludselig begyndte Zelenskyj at snakke om atomvåben
Jyllands-Posten skriver lørdag om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs udtalelser om atomvåben og Nato som sikkerhedsgarantier for Ukraine. Zelenskyj påpegede på et møde i Det Europæiske Råd, at Ukraine enten har behov for atomvåben eller medlemskab i en stærk alliance som Nato for at sikre sig mod truslen fra Rusland. “Enten får Ukraine atomvåben, og så er det vores beskyttelse, eller også skal vi have en alliance af en art. Ud over Nato kan vi ikke se nogen effektive alliancer,” udtalte han. Lektor Oleksej Jakubin fra Kyivs Polytekniske Institut vurderer, at Zelenskyjs udtalelser primært har til formål at lægge pres på USA og Nato. Han forklarer, at Ukraine i 1994, som en del af Budapest-Memorandummet, opgav sit atomvåbenarsenal mod sikkerhedsgarantier fra USA, Storbritannien og Rusland. Disse garantier har ifølge Zelenskyj ikke beskyttet landet, og Jakubin mener, at præsidenten forsøger at minde USA om dette ansvar for at opnå en officiel Nato-invitation. Selvom Ukraine i teorien kunne udvikle atomvåben, mangler landet den nødvendige infrastruktur og finansielle ressourcer. Et sådant projekt ville tage mange år og kræve vestlig bistand, påpeger Jakubin. Han vurderer desuden, at Zelenskyjs gentagne henvisning til Nato-medlemskab er realistisk i lyset af Ruslands invasion, som har ændret tidligere argumenter om, at Ukraines medlemskab kunne provokere Rusland. Selv om Ukraine har afvist, at der er et aktivt atomprogram i gang, har Zelenskyj understreget, at atomvåben eller Nato er de eneste effektive sikkerhedsgarantier mod Rusland. “Hvad jeg mente er, at i dag er der ingen stærkere sikkerhedsgaranti for os ved siden af Nato-medlemskab,” sagde han på et pressemøde sammen med Natos nye generalsekretær, Mark Rutte.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18

Klima: Vi er i overhængende fare for klimasammenbrud
I lørdagens Information kan man læse, at internationale klimaforskere og FN begge advarer om akut behov for handling for at undgå klimakatastrofer. Et åbent brev fra 43 klimaforskere, heriblandt danske forskere som professorerne Sebastian Mernild, Peter Ditlevsen og Katherine Richardson, advarer Nordisk Ministerråd om risikoen for, at Golfstrømmen kollapser på grund af global opvarmning og afsmeltning fra Grønland. Forskerne mener, at FN’s klimapanel har undervurderet risikoen for et kollaps, hvilket kan medføre omfattende afkøling og ødelæggende klimaforandringer, især i de nordiske lande. De opfordrer derfor de nordiske regeringer til at tage globalt lederskab for hurtigere at reducere drivhusgasudledninger. Samtidig udgav FN’s Miljøprogram (UNEP) sin årlige Emission Gap Report, som advarer om, at uden en betydelig global indsats vil opvarmningen nå 2,6 til 3,1 grader i dette århundrede. UNEP’s direktør, Inger Andersen, understreger, at klimaets afgørende øjeblik er kommet, og at der kræves en mobilisering uden fortilfælde for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. Rapporten beskriver, at der må reduceres 7,5 procent af de globale udledninger hvert år frem til 2035 for at nå dette mål. FN peger på øget anvendelse af vedvarende energi og energieffektivisering samt seksdobling af investeringer i grøn omstilling som nødvendige skridt, men understreger, at kun ét land siden sidste klimatopmøde har skærpet sit klimamål. Professor Katherine Richardson advarer om, at budskabet om klimatruslen ikke får den nødvendige opmærksomhed. "Vi har ændret atmosfærens CO2-koncentration med 140 ppm. Verden bliver et ubeboeligt sted, hvis ikke vi får styr på CO2-udledningerne," siger hun og mener, at politikerne ikke handler trods de alarmerende rapporter. Tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard fremhæver behovet for en mere ærlig kommunikation fra politikerne om de nødvendige ændringer i samfundet. Hun ser en stigende interesse blandt borgere, der ønsker mere handling og lægger pres på politikerne, men påpeger, at tilliden kan svækkes, hvis de lovede grønne løsninger forsinkes. Hedegaard frygter desuden, at afhængigheden af teknologiske løsninger kan lede til passivitet, mens den grønne omstilling haster. EU’s rolle i at styrke den grønne omstilling understøttes af energiinfrastrukturprojekter, men udfordres af flaskehalse og forsinkelser i de grønne investeringer, hvilket understreger behovet for hurtigere handling, mener Hedegaard.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Udvidelse: Demokratirådgiver: Østeuropæiske valg kan blive en gylden mulighed for EU - eller en fjer i Putins hat
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Amalie Salomon Jankjær, program manager, Alliance of Democracies. Hun skriver blandt andet: "I søndags var der præsidentvalg og folkeafstemning om EU i Moldova. Afstemningen skulle indskrive målet om EU-medlemskab i landets forfatning og dermed cementere Moldovas rette plads i Europa. [...] Ursula von der Leyen har hejst fanen til sejr for EU. Men der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. Blot 50.4 procent takkede ja til EU. En så smal margin, at vægten lige så let kunne være tippet den anden vej. [...] Ifølge det moldoviske politi blev mere end 130.000 af de blot 1.3 millioner stemmeberettigede bestukket til at stemme nej tak til EU og ja tak til en pro-russisk præsidentkandidat. Det er 10 procent af stemmebasen købt og betalt af Kreml. [...] Valget har om noget understreget effektiviteten af den russiske propagandamaskine og blotlagt EU's begrænsede indflydelse i den tidligere sovjetrepublik. Noget der giver Putin blod på tanden. Og rundt om hjørnet venter endnu et valg og en mulighed for at få foden endnu længere ind i Europa. [...] Georgien er, ligesom Moldova, for nyligt blevet kandidatland til EU. Men mindre end et år efter Georgien fik sin status, er optagelsesprocessen allerede blevet sat på pause. EU har trukket i bremsen på grund af regeringspartiets tiltagende pro-russiske retorik og vedtagelsen af den såkaldte “russerlov”, inspireret af en lignede lov i Rusland, der kræver medier og organisation med mere end 20 procent udenlandsk finansiering registeret som fremmedagenter. Et genvalg af Georgiens Drøm kan således blive et tilbageslag for Georgiens vej til EU."
Kilde: Altinget, lørdag

Landbrug: Minister vil lægge pres på Storbritanniens fiskeforbud med EU-sag
Flere af lørdagens aviser skriver, at EU har indledt en voldgiftssag mod Storbritannien på grund af landets forbud mod tobisfiskeri i britisk farvand. Forbuddet, som blev indført i marts, har til formål at beskytte havfugle, der er afhængige af tobis som fødekilde. Ifølge EU-Kommissionen er Storbritanniens beslutning dog et brud på den fiskeriaftale, som blev indgået under Brexit-forhandlingerne. Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), støtter EU’s sag mod Storbritannien og udtaler, at voldgiftssagen skal lægge pres på briterne. "Det her viser, at vi og EU mener det alvorligt. Det er et drastisk skridt med en voldgiftssag. Men det er et skridt, der siger til briterne, at vi ikke ser med milde øjne på deres beslutning," siger Jacob Jensen. Han anfægter også Storbritanniens begrundelse for forbuddet og påpeger, at EU’s agentur for fiskeri har vurderet, at tobisfiskeri er forsvarligt og ikke truer havfuglebestandene. Tobisfiskeri har stor økonomisk betydning for Danmark, hvor danske fiskere sidder på 96 procent af EU's tobis-kvote i Nordsøen. Tobisfisken, der anvendes til produktion af fiskeolie og fiskemel, har en årlig værdi på omkring 500 millioner kroner for dansk fiskeri, og halvdelen af fangsten stammer fra britisk farvand.
Kilder: Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; B.T., lørdag

Institutionelle anliggender: EU vil ikke tages på sengen igen og ruster sig til en ny runde med Trump i Det Hvide Hus
I Politiken kan man søndag læse om, hvordan Europa denne gang er bedre forberedt på en mulig ny periode med Donald Trump som præsident, hvor han har varslet høje toldsatser på op mod 20 procent på al import til USA. Sidst Trump var præsident, indførte han hurtigt told på europæisk stål og aluminium, hvilket kom som en uventet overraskelse. Denne gang har EU samlet en taskforce under ledelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen, der skal forberede et modsvar, hvis Trump gennemfører sine trusler om handelsrestriktioner. Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved tænketankene Bruegel i Bruxelles og Peterson Institute i USA, mener, at Europa denne gang står bedre rustet. "Når Trump lover told og afgifter på 10-20 procent på al import, taler vi hundredvis af milliarder," siger han og tilføjer, at Europa ikke vil lade sig afpresse. Under Trumps første periode forsøgte EU at svare igen med afgifter på amerikanske produkter som whisky og Harley Davidson-motorcykler, men aftalen om told har siden været midlertidigt suspenderet på begge sider. I Tyskland er bekymringen for en ny Trump-periode særlig stor, da han tidligere har udtrykt skarp kritik af den tyske bilindustri, som han beskylder for at skade amerikanske bilproducenter. Tysklands transatlantiske koordinator Michael Link har derfor besøgt republikanske stater i USA i et forsøg på at fremme dialogen. "Mens mange af disse republikanske guvernører støtter Trump, bekymrer de sig i sidste ende først og fremmest om deres egne stater ... og ingen af dem ønsker en handelskrig med Europa," siger Link. Trumps uforudsigelighed forbliver en udfordring, og det er netop denne uforudsigelighed, der gør det vanskeligt for EU at planlægge et præcist modsvar, fremhæver flere EU-diplomater.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Institutionelle anliggender: Ja, en EU-udvidelse vil koste dyrt. Men vi har intet valg
Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Når vi i Danmark næste sommer overtager EU-formandskabet, får vi en historisk chance for at bane vejen for en udvidelse af det europæiske fællesskab - en udvidelse, der skal sikre bl.a. Moldova, Georgien og Ukraine en plads ved bordet. [...] Moldovas nylige valg, hvor EU-tilhængerne vandt en papirstynd sejr, sender et klart signal: Der er to veje for de lande, der befinder sig i Europas udkant. Enten søger de mod frihed, demokrati og økonomisk vækst gennem EU, eller de falder tilbage i Ruslands skygge, hvor undertrykkelse og desinformation er hverdag. Den virkelighed står nu også Georgien over for, når de går til valg på lørdag, og vi kan være sikre på, at Kreml vil gøre alt i sin magt for at påvirke resultatet. Rusland skyer nemlig ingen midler for at holde disse lande i et jerngreb. Valgene i både Moldova og Georgien er et spejl af de udfordringer, EU står over for. Derfor skal vi i EU proaktivt vise, at vi er et reelt og attraktivt alternativ for landene i det tidligere Sovjetunionen. [...] Vi skal holde fast i vores idealer og samtidig sikre, at Moldova, Georgien og Ukraine har en klar køreplan for deres optagelse i EU. Det skal naturligvis ske i etaper og gennem forhandlinger, men der findes ikke noget alternativ. Og ja, en udvidelse vil koste penge og give politiske udfordringer, men vi har intet valg. Hvis vi ikke vil se en fremtid, hvor vores naboer er fanget i autoritære systemer, er der intet reelt alternativ. Europa må ikke blive en lukket klub - det skal være et fællesskab, der er åbent for dem, der ønsker at forpligte sig til vores værdier og arbejde for en fælles fremtid. Europa står over for en afgørende tid, hvor vi skal stå sammen mod de autokratiske kræfter, der truer vores fællesskab."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 48

Institutionelle anliggender: Vælgerne har givet os et flertal - men de konservative i Europa-Parlamentet vil ikke samarbejde med partierne til højre
Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og chief-whip for Europæiske Patrioter, skriver i en kronik i Berlingske søndag blandt andet: "De europæiske vælgere stemmer i en hidtil uset grad på partier, som ofte i mainstreammedierne betegnes som 'ekstreme' og 'højrenationale', men som i virkeligheden ofte blot tilhører en gruppe af nationalkonservative partier, der sætter nationen og dens suverænitet i centrum. Siden europaparlamentsvalget har vælgerne kun bekræftet, at de forkaster de tidligere politiske eliters svigt af Europa og de europæiske befolkninger. [...] I dag sidder disse partier sammen med Dansk Folkeparti i den tredjestørste gruppe i Europa-Parlamentet, 'Europæiske Patrioter', hvor størstedelen af Europas nationalkonservative højrefløj nu er samlet. Situationen i Europa-Parlamentet kan bedst beskrives som en SVM-regering på steroider. Her udelukkes hele højrefløjen fra politisk indflydelse, mens der primært laves politik på midten, hvor EPP (Kristendemokratisk/konservativ gruppe), S&D (Socialdemokraterne), RENEW (De Liberale) og De Grønne har fundet sammen i et skræmmende politisk 'tvangsægteskab'. [...] I Europa-Parlamentet er det helt normalt at udelukke den nationalkonservative fløj, ikke bare fra de politiske aftaler, men også fra de rettigheder, som normalt tilfalder oppositionen i et rigtigt demokrati. Grupperne på højrefløjen er de eneste, der ikke får andel i formands- og næstformandsposter i Europa-Parlamentet på baggrund af vores størrelse. Parlamentets ledelse truer jævnligt med bøder for vores taler på plenarforsamlingens talerstol, og man giver os ikke samme muligheder for at udøve parlamentarisk kontrol med flertallet gennem parlamentsforretningsorden og kontrolorganer som de andre partier. Der er altså tale om en demokratisk tilstand, som er langt værre end Danmark i 1990erne eller svenskernes udelukkelse af Sverigedemokraterna. [...] Kort før europaparlamentsvalget 9. juni skyndte Europa-Parlamentets daværende flertal at vedtage EUs migrationspagt, som kort fortalt cementerer de svenske tilstande på migrationsområdet i Europa. Blandt andet indgår en tvungen fordeling af flygtninge, som ikke kommer til at stoppe problemet med tilstrømningen. I 2023 kom der omkring 1.000.000 migranter til Europa, og alt tyder på, at 2024 ikke bliver anderledes. Helt op til 80 procent af illegale migranter i Europa bliver aldrig udvist, og i Afrika alene bliver befolkningsantallet fordoblet frem mod 2050 til over 2,5 milliarder. Hvis Europa skal håndtere det enorme migrationspres, som venter i fremtiden, kræver det et totalt asylstop og stærke grænser. Den løsning kan kun sikres ved, at EPP går sammen med højrefløjen. [...] For Europa står i en forandringsperiode. Som i midten af 1800-tallet, hvor de nationalliberale kræfter vandt frem og indførte det parlamentariske demokrati, der kendetegner Europa i dag. Som da socialdemokratismen vandt frem og byggede velfærdsstaten i starten af 1900-tallet. Det 21. århundrede bliver højrefløjens århundrede. Vi står sammen, fast besluttet på at kæmpe for en anden retning. Det er vores tid til at føre Europa tilbage til de værdier, der har skabt vores civilisation. Sammen kan vi sikre Europas fremtid."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 33

Interne anliggender: Danmark skraber bunden på liste over udgifter til beredskab i EU
Flere af weekendens aviser skriver, at Danmark ligger i bund i EU, når man sammenligner, hvor stor en andel af bruttonationalproduktet, der går til beredskab. Ifølge magasinet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening, anvender Danmark kun 0,077 procent af bnp på beredskab, hvilket er den laveste andel i EU. Andre lande som Sverige, Tyskland, Frankrig og Finland afsætter en større del af deres bnp til området. Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, siger til Momentum, at det danske beredskab er omkostningseffektivt, men understreger, at det er presset og ikke tilstrækkeligt tidssvarende. Fra regeringens side har der været signaler om, at en højere prioritering af beredskabet er nødvendig, blandt andet på grund af krigen i Ukraine og klimaforandringerne. Som følge heraf oprettede regeringen i august et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Venstres Torsten Schack Pedersen som minister. Minister Torsten Schack Pedersen udtaler til Momentum, at en ny politisk aftale skal styrke beredskabet, så det er bedre rustet til fremtidens udfordringer. "Vi har et godt og velfungerende redningsberedskab i Danmark, og det danske beredskab er tilpasset danske forhold. Forskelle mellem beredskaber på tværs af landegrænser kan skyldes mange forhold, blandt andet geografi og forskellige konkrete opgaver," siger han. Danmark rangerer også lavt, når man opgør udgifterne til beredskab per indbygger, men her ligger Danmark ifølge Momentums beregninger nummer 10 fra bunden.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 10; B.T., lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Finansielle anliggender: Venter store julegaver til danske boligejere?
Berlingske skriver søndag om Den Europæiske Centralbanks (ECB) overvejelser omkring en potentiel rentenedsættelse i december. Markedet forventer i stigende grad en nedsættelse, muligvis på op til et halvt procentpoint, som reaktion på de svækkede vækstudsigter i Europa, især i Tyskland og Frankrig. ECB’s chef, Christine Lagarde, har dog for nylig understreget behovet for at “gå forsigtigt frem”, selvom retningen mod lavere renter er klar. Den endelige beslutning vil dog afhænge af den økonomiske udvikling i de kommende uger. ECB’s ledelse er opdelt i to fløje: “duerne”, herunder Portugals Mario Centeno, som argumenterer for større rentelempelser, og “høgene”, anført af Østrigs Robert Holzman, som advarer mod overdrevent lempelige tiltag. “En større rentenedsættelse på et halvt procentpoint er usandsynligt, men ikke umuligt,” udtalte Holzman for nylig, samtidig med at han foreslog, at renten måske slet ikke bør sænkes endnu. I midten står ECB’s cheføkonom Philip Lane og Finlands centralbankchef Olli Rehn, der hælder mod et forsigtigt skridt og anser en større lempelse for mindre sandsynlig, medmindre økonomien forværres markant. ECB har seks uger til at evaluere de økonomiske data og mulige udfordringer, herunder udviklingen i de nationale budgetter i Frankrig, Italien og Tyskland samt eventuelle konsekvenser af det amerikanske præsidentvalg. Medlemslandene har også peget på vigtigheden af at afklare, hvornår ECB går fra restriktiv til ekspansiv pengepolitik.
Kilde: Berlingske, søndag

Arbejdsmarkedspolitik: "Det springer i øjnene": Få virksomheder er klar til omfattende lønkrav
Jyllands-Posten skriver søndag om et kommende EU-krav om åbne lønlister, der vil påvirke Danmarks største virksomheder. Ifølge en ny undersøgelse fra Rambøll Management Consulting og Dansk IT har kun 24 procent af Danmarks 1.000 største virksomheder vurderet konsekvenserne af EU’s direktiv om løngennemsigtighed, der træder i kraft i 2026. Direktivet forpligter virksomheder med over 100 ansatte til at rapportere om lønforskelle mellem kønnene og kræver forklaringer på lønforskelle, når disse overstiger fem procent uden objektiv begrundelse. Line Dybdal, administrerende direktør for Rambøll Management Consulting i Danmark, påpeger, at kravet vil medføre store opgaver for mange virksomheder. "Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder vil stå over for en rigtig stor opgave," siger hun og bemærker, at en stor del af virksomhederne ikke er begyndt at forberede sig på de nye regler. Direktivet har som formål at sikre ligeløn mellem kønnene ved at kræve lønstatistikker og redegørelser for såkaldte uforklarlige lønforskelle mellem mænd og kvinder. Forsikringsselskabet Tryg, som har et uforklaret løngab på 10 procent ifølge deres seneste årsrapport, er blandt de virksomheder, der allerede er i gang med forberedelserne. "Tryg anerkender, at vi ikke er i mål med ligeløn mellem kønnene endnu," udtaler Mads Nyvold Bojsen-Møller, HR-chef i Tryg, som tilføjer, at virksomheden forventer at nå målet inden direktivet træder i kraft. Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT, fremhæver, at ESG-rapportering generelt bør fokusere på social bæredygtighed som det egentlige mål. "Som samfund skal vi huske, at målet med ESG-rapportering er, at vi ønsker at opnå en højere grad af miljømæssig og social bæredygtighed," siger han. EU-direktivet vil kræve, at virksomheder rapporterer om lønforskelle årligt eller hvert tredje år, afhængig af virksomhedens størrelse. Servicevirksomheden ISS har tidligere udtalt, at arbejdet med løngennemsigtighed bliver en betydelig opgave, sammenlignelig med GDPR-implementeringen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag

Det digitale indre marked: Ny digitaliseringsminister var selv digitalt afhængig: "Så vi har virkelig et problem i forhold til børn og unge"
Politiken skriver søndag om de digitale udfordringer i EU, som Danmarks nye digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen (M), ønsker at tage op. Stage Olsen fremhæver vigtigheden af EU-samarbejdet og nævner, at Danmark vil bruge sit EU-formandskab i 2025 til at prioritere beskyttelsen af børn og unge på digitale platforme. "For mig er det en kæmpe ambition, at vi bruger vores EU-formandskab i 2025 aktivt til at sætte en dagsorden for bedre at beskytte børn og unge på digitale platforme. Jeg vil kæmpe benhårdt for, at det bliver en af prioriteterne," siger hun. Hun understreger behovet for en fælles international indsats mod techgiganter som Meta, da Danmark alene ville være som "David mod Goliat". EU’s eksisterende regulering gennem Digital Services Act og den kommende AI Act anses af ministeren som vigtige skridt, og hun opfordrer til øget fokus på design af børnevenlige digitale platforme. Stage Olsen udtrykker desuden støtte til EU-Kommissionens planlagte Digital Fairness Act, som hun mener bør inkludere en klar børne- og ungedimension. Hun foreslår desuden en ny app, som forældre kan anvende til at vurdere de data og algoritmer, som forskellige digitale platforme anvender. "Kan vi lave en digital pendant, hvor man som bruger eller forælder kan se, hvad der er i de apps, vi vil bruge? Hvilke data høster de om mig, hvordan er algoritmerne, er der fastholdelsesmekanismer?" spørger hun retorisk. Som et eksempel på den nødvendige indsats mod afhængighedsfremmende teknologi nævner Stage Olsen algoritmerne på platforme som Snapchat og TikTok, der bruges af børn og unge. Hun kalder det "totalt sygt", at voksne, der selv er opmærksomme på de farer, der følger med digital afhængighed, stadig har svært ved at regulere deres egen skærmtid. "Jeg kan ikke sige til børnene på 12 og 14, at nu skal I lægge jeres skærm væk, mens jeg selv sidder og scroller. Så vil de, på moderne dansk, sige 'fuck dig', ja, undskyld mit franske," siger hun. Afslutningsvis anerkender hun, at den politiske håndtering af techgiganterne hidtil har været utilstrækkelig. "Vi politikere har snorksovet i timen og været alt for naive. Vi har givet børnehaveklasseelever skærme fra den første dag, de mødte op i skolen," siger hun, og understreger, at hendes ministerium nu er blevet styrket til at håndtere de digitale udfordringer samlet ét sted.
Kilde: Politiken, søndag

Sundhed: Regeringens nye forslag er ikke rimeligt over for patienterne og deres sikkerhed
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Klaus Lunding, formand for Danske Patienter, Jesper Gulev, formand for Danmarks Apotekerforening og Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. De skriver blandt andet: "'Nettet flyder med forfalsket medicin'. Sådan lød overskriften, sidst OECD og den europæiske varemærkemyndighed udkom med en rapport om international handel med forfalsket medicin. Rapporten er fra 2020, men intet tyder på, at mængden af forfalskninger skulle være blevet mindre. Og som fagpersoner er vi dybt bekymrede for, at salget vil stige, hvis regeringen gennemfører sit forslag om at tillade private personers køb af medicin fra lande uden for EU. [...] Køb af medicin uden for EU er imidlertid ikke omfattet af godkendelsessystemet. Og det bliver udnyttet, når medicin sælges online fra for eksempel Kina og Mexico - ofte fra hjemmesider, der fremstår danske. Det er superprofessionelle, kyniske aktører, der sælger den forfalskede medicin, som ligner originalprodukter i indpakningen, men kan indeholde hvad som helst (andre indholdsstoffer end forventet, fortyndede varer og beton i tabletter - uden hensyn til patienternes behandlingsbehov og sikkerhed). [...] Lad os se på alternative løsninger for kontrolindsatsen, hvor forbuddet mod køb af medicin fra lande uden for EU opretholdes, herunder muligheden for at returnere forsendelserne med den mulige forfalskede medicin til afsenderen. Herved sikres patienterne mod farlige forfalskninger, samtidig med at tilliden til den medicin, som tilbydes via sundhedsvæsenet, opretholdes."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Klima: Ved at brænde skovens træer skabte vi nye problemer for planeten og os selv
I mandagens Information kan man læse, at biomasse spiller en central rolle i den grønne omstilling i Danmark og EU, men at den omfattende brug af biomasse rejser store klimamæssige og biodiversitetsrelaterede problemer. Afbrænding af biomasse såsom træpiller og halm bidrager væsentligt til Danmarks energiforsyning, men udleder ifølge Danmarks Statistik næsten 18 millioner ton CO2 årligt. Dette tælles dog ikke med i landets klimaregnskab, fordi biomasse regnes som klimaneutralt, hvilket bygger på FN’s opgørelsesprincipper fra Kyoto-aftalen i 1997. Karlheinz Erb, lektor ved Universitetet for Naturressourcer og Biovidenskab i Østrig og hovedforfatter på FN’s klimarapport, påpeger, at biomassebrug indebærer en betydelig "kulstofgæld" grundet de mange årtier, det tager træer at genopbygge det kulstoflager, de frigiver ved afbrænding. "Ved at brænde træet af aktiverer vi et kulstoflager, som vil tage op mod hundrede år at genopbygge. Det er det, vi i forskningens verden kalder kulstofgælden," siger Karlheinz Erb. Han advarer om, at denne gæld er uholdbar i en tid, hvor den globale opvarmning kræver hurtige reduktioner af drivhusgasudledninger inden 2030. Desuden udgør den omfattende fældning af træer en trussel mod biodiversiteten, da gamle skove, som er essentielle for et bredt spektrum af arter, forsvinder. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dækker gamle skove nu under fire procent af EU's samlede skovareal, hvilket har alvorlige konsekvenser for truede dyre- og plantearter, som er afhængige af gamle skovøkosystemer. Mary S. Booth, leder af den amerikanske miljøorganisation Partnership for Policy Integrity, kritiserer Danmarks høje biomasseforbrug og advarer mod at tage det som forbillede. "Hvis alle gjorde som Danmark, var vi på røven," har hun udtalt. Trods videnskabelige indvendinger tillader EU stadig biomasse at indgå i medlemslandenes vedvarende energimål. Karlheinz Erb påpeger, at dette er problematisk, når biomasseforbruget truer både klimaet og biodiversiteten. "Hvordan kan vi tale om bæredygtig biomasse i en verden, hvor vi mister biodiversitet? Vi er langt ude over et niveau, hvor det kunne være bæredygtigt," siger han.
Kilde: Information, mandag

Sikkerhedspolitik: Russerne hjælper houthierne til at ramme vestlige fragtskibe
Der har været adskillige angreb på handelsfartøjer på en af verdens vigtigste skibsruter mellem Europa og Mellemøsten. Og det viser sig, at Houthi-bevægelsen fra Yemen, som står bag angrebene, får afgørende assistance af Putins regime, skriver Politiken fredag. The Wall Street Journal afslører, at Moskva leverer russiske satellitdata til houthierne, som derved kan lokalisere målene for drone- eller missilbeskydning. Angrebene destabiliserer Mellemøsten, forstyrrer den internationale handel og fordyrer varerne i Europa. "Enhver forstyrrelse er godt nyt for russerne, fordi det fjerner omverdenens opmærksomhed fra Ukraine, og fordi USA bliver nødt til at bruge ressourcer - Patriot-antiluftskyts og artillerigranater - på det," siger Alexander Gabuev fra tænketanken Carnegie Russia Eurasia-Centeret til The Wall Street Journal. Inden for det seneste år har houthierne angrebet mindst 100 skibe, hvoraf to er blevet sænket. Det vurderes, at omkring fem søfolk er blevet dræbt, og siden 19. november sidste år har 25 søfolk siddet som gidsler et sted i Yemen. Europa har ikke haft succes med at forsvare handelstrafikken, og den opgave er i stedet landet på USA, som har brugt ammunition for 6,9 milliarder kroner på opgaven. EU har etableret en særlig operation, Aspides, for at forhindre houthiernes angreb, som går ud på at angribe houthierne missilaffyringsramper og forsvare og eksortere fartøjer mod igangværende angreb.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Det digitale indre marked: Ny tech-kommissær skal varetage en dagsorden, der ikke længere er en top-prioritet
Rasmus Foss, der er analytiker i Tænketanken Europa med ansvar for digitaliseringspolitik, forventer at se en ændring i håndhævelse af reglerne og konkurrenceevnen på det digitale område i fremtiden. Han vurderer, at der i stedet vil komme større fokus på forsvar, sikkerhed, klimaomstilling og øget konkurrenceevne, skriver Altinget fredag. Det tydeliggøres blandt andet ved, at de digitaliseringspolitiske oplæg fra EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, til hendes kommende kommission er spredt ud over 14 kommissærer ifølge Tænketanken Europas optælling. Den kommende kommissær med det primære ansvar for digital omstilling, finske Henna Virkkunen, vurderes at have en mindre tech-kritisk linje end afgående kommissær Margrethe Vestager havde. Det afspejles også i det mission letter, Ursula von der Leyen har givet Virkkunen: "Sammenligner man med den sidste kommissærperiode, så skifter fokus fra regulering til produktivitet og konkurrenceevne. Der skal fokus på implementering og håndhævelse af alle reglerne, der er kommet," siger Rasmus Foss. Dermed ikke sagt, at EU-Kommissionen vil stække den nye tech-regulering fuldstændigt. Flere udgaver af Digital Services Act er inkluderet i den kommende Kommissions opgaver, herunder en helt ny type lovgivning, designet til at regulere de allerstørste og mest magtfulde techselskaber. "Det bliver ekstremt spændende at se, om reglerne virker efter hensigten, og om de er det tiltænkte supplement til de eksisterende konkurrenceregler, og om der kommer nogle sanktioner, der faktisk kan ændre noget," siger Rasmus Foss.
Kilde: Altinget, fredag

Udenrigspolitik: Kallas vil udfordre princippet om enstemmige EU-udenrigsbeslutninger
Den estiske kandidat til positionen som EU's udenrigspolitiske repræsentant, Kaja Kallas, ønsker at ændre på reglerne i EU-traktaterne om EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik om enstemmighed, da hun mener, de forsinker og begrænser EU's handlekraft. Hun ønsker i stedet, at beslutningerne træffes ved kvalificeret flertal. Det skriver Altinget fredag. Det kunne man læse af en række svar på spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet forud for Kallas' godkendelseshøring den 12. november. "Jeg forstår, at muligheden for at nedlægge veto af nogle ses som den ultimative garanti for at beskytte nationale interesser og sikre indflydelse i EU's beslutningstagning. Men i nogle tilfælde er enstemmighed også blevet instrumentaliseret i strid med det princip om loyalt samarbejde, der er nedfældet i EU-traktaten," skriver Kaja Kallas i sit svar og erklærer sig parat til at bruge en række klausuler, der kan omgå enstemmighedskravet. Der er tidligere anvendt forskellige løsninger for at opnå kvalificeret flertal, blandt andet "konstruktiv afholdenhed" og "passerelle-klausuler", som er indeholdt i EU-traktaterne. Aktiveringen af disse klausuler kræver dog en enstemmig beslutning fra Det Europæiske Råd. Kaja Kallas har en ambition om at EU kan agere hurtigt og konsekvent. "Mens enstemmighed afspejler EU's sammenhold og styrke, bør det dog ikke bremse vores beslutsomhed og evne til at reagere på store presserende udfordringer. Dette er for nylig blevet set med Rådets manglende evne til at blive enige om EU-erklæringer eller EU-landenes manglende evne til at tage ordet i internationale organisationer og tale med én samlet stemme. Desværre har dette også hæmmet EU's støtte til Ukraine, især ved ikke at gøre fuld brug af den europæiske fredsfacilitet," påpeger Kallas. Hun har også som mål at styrke EU's partnerskab fra Latinamerika til Caribien og Indo-Stillehavet.
Kilde: Altinget, fredag

Klima: Stemningen er vendt, men de grønne ambitioner er de samme: På Fyn blev nordsøisk vindeventyr koblet til virkeligheden
Nordsølandenes energiministre mødtes til Nordsøtopmøde i sidste uge og har sendt et klart budskab til den nye EU-Kommission, om at der skal "handling bag de ambitiøse planer om vindenergi". Men planerne står foran adskillige udfordringer, skriver Altinget fredag. I 2022 lød startskuddet til det, der blev kaldt et grønt kraftværk med "frihedsenergi". Men virkeligheden har vist sig noget anderledes: Høje renter. Pressede forsyningskæder. Dyre komponenter. Ikke nok mandskab. Langsomme godkendelser. Finansielle aktører, der udvander deres grønne investeringer. Og en reduceret tiltro til grøn brint. Dét, der skulle have været et farvel til russisk gas, er i virkeligheden blevet til en højere import. Klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, energikommissær Kadri Simson bød velkommen og understregede de enorme grønne potentialer i Nordsøen, men nævnte ligeledes de problemer, der er, blandt andet finansiering og "Hvordan går vi fra ambition til handling?". Netop de punkter ønsker ministrene, at den nye EU-Kommission kigger på, og der blev skrevet en anbefaling: At sikre et integreret og velfungerende energimarked på tværs af Europa. At etablere en ramme for fælles planlægning og levere fordele og dele omkostninger. At øge tempoet og minimere risikoen for projekter inden for vedvarende energi og infrastruktur. At styrke Europas konkurrenceevne og gennemsigtigheden i værdikæden. At udforske mulighederne for at udvikle grøn brint fra havvindmøller i Nordsøen. At sikre samarbejde på tværs af Nordsøen med alle partnere.
Kilde: Altinget, fredag

Udenrigspolitik: EU-præsident forventer omtrent samme linje fra Trump og Harris
Kristeligt Dagblad og B.T skriver i sine netudgaver fredag, at EU's præsident, Charles Michel, ikke er bekymret for, hvem der vinder det snarlige amerikanske præsidentvalg. Det fortæller han i et interview med European Newsroom. "Der er forskelle mellem Trump og Harris. Men er vi sikre på, at den overordnede retning vil være meget forskellig alt efter, hvem der vinder?", lyder hans spørgsmål. Han forklarer, at det økonomiske partnerskab mellem EU og USA vil fortsætte, da der er en gensidig afhængighed. På samme vis vil konkurrencen også fortsætte. Han forudser, at både Trump og Harris vil fokusere på Kina og Indo-Pacific, og det har skabt bekymring hos Nato, der frygter at miste USA's opbakning i Ukraine. Michel anerkender, at der sker bekymrende udviklinger rundt omkring i verden, men han siger, at "de europæiske lande har taget store skridt for at være i kontrol med deres egen skæbne" de seneste fem år. Og der skal vi holde vores fokus. "Det er i USA's interesse at have en stærk alliance med et Europa, der har sine egne militære kapaciteter. For vi deler de samme værdier og principper. USA skal ikke frygte et stærkt og uafhængigt Europa. Tværtimod. For sammen kan vi gå op imod denne verdens Vladimir Putin'er," siger Charles Michel. Samtidig understreger han vigtigheden af, at "udvikle EU's egen forsvarsindustri ved at købe og investere europæisk".
Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag; B.T., fredag

Klima: Lederne: End ikke en sejr til Trump kan stoppe den bæredygtige udvikling
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent, Lederne, forfatter. Han skriver blandt andet: "89 procent af danske ledere foretrækker Kamala Harris som præsident. Det viste en nylig undersøgelse blandt mere end 1.000 af Ledernes medlemmer. Det er et bemærkelsesværdigt tal, der siger noget om usikkerheden ved udsigten til en ny periode med en præsident Donald Trump, som har varslet handelskrig, er uklar om sin støtte til Ukraine og vil bryde internationale samarbejder - herunder Paris-aftalen. En usikkerhed, som er gift for alle former for strategisk og langsigtet ledelse i virksomhederne. Endda oveni en periode med inflation, energikrise, stigende renter og globale spændinger. Og usikkerheden kan også ramme klimaindsatsen på et tidspunkt, hvor Danmark og EU er i gang med en storstilet - og potentielt dyr - bæredygtig omstilling af erhvervslivet. En omstilling, som har fokus på planetens miljømæssige grænser, social inklusion og ansvarlighed. [...] Det anerkendte klimamedie, Carbon Brief, har eksempelvis udarbejdet en grundig analyse af de klimamæssige konsekvenser ved et valg af Trump: Hans forventede politik vil føre til fire milliarder ton ekstra CO2-udledninger - eller 100 gange Danmarks årlige udledning. Og med en samfundsmæssig pris på CO2, som de fleste eksperter er enige om, ligger på rundt regnet 1000 kroner per ton, vil det betyde, at Trumps øgede udledninger kommer til at påføre verdenssamfundet en ekstra klimaregning på fire tusind milliarder kroner. [...] Indtil videre har Kamala Harris dog heller ikke ligefrem været nogen grøn helgen. Under hendes og Joe Bidens administration har man eksempelvis udvundet historisk meget olie. Dog er der med Biden og Harris' grønne boost til amerikansk erhvervsliv, "Inflation Reduction Act" (IRA), tegn i sol og måne på et amerikansk ønske om ambitiøst, globalt klimalederskab - i høj grad også tænkt som geopolitisk modstykke til Kinas fremstormende grønne lederskab. [...] I EU er man som sagt i gang med en altomfattende bæredygtig omstilling af regionens økonomi. Den tegner til at blive dyr. Nogle nylige bæredygtighedsdirektiver som eksempelvis CSRD betegnes endda som de dyreste i EU's historie - og det risikerer at gå ud over konkurrenceevnen. Særligt satser man i EU på ESG-dagsordenen, altså investeringer i miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed. Men blandt store dele af USA's republikanere er ESG nærmest blevet et skældsord. [...] Når man i dén grad kører på i EU med ESG-dagsordenen, vil det før eller siden påvirke de amerikanske virksomheder, der samarbejder med europæiske virksomheder. Amerikanske virksomheder vil ende med at skulle danse efter taktstokken fra EU's bæredygtighedslovgivning. [...] Danske ledere kan altså opnå konkurrencemæssige fordele ved at fortsætte og forfine deres arbejde med bæredygtig ledelse - uanset om Trump eller Harris vinder præsidentvalget. Dog vil en sejr til Harris være lig med større forudsigelighed og bedre muligheder for samarbejde samt fælles standarder inden for klima og bæredygtighed. [...] Omvendt vil en Donald Trump som præsident være en kæp i hjulet og en merudgift for klimaindsatsen. Men der er begrundet håb for, at selv ikke han definitivt kan afspore de bevægelser, der er sat i gang inden for den bæredygtige ledelse i ikke mindst Danmark og EU."
Kilde: Altinget, fredag