EU i dagens aviser mandag den 29. januar 2024

EU i weekenden og mandagens aviser

27. – 29. januar 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Eksperter: Rusland omgår EU's sanktioner via nabolande
Flere af weekendens aviser skriver om situationen i Ukraine: I tiden efter at Rusland angreb Ukraine, oplevede EU en tidobling af sin eksport af biler og lastbiler til Kasakhstan og flere nabolande. På trods af at EU og Vesten hurtigt iværksatte sanktioner mod Rusland, er flere eksperter ikke i tvivl om, at Rusland har formået at omgå sanktionerne ved at importere krigsmateriel og andre varer gennem Centralasien og Kaukasus. Det skriver Politiken søndag. Robin Brooks, cheføkonom ved Institute of International Finance (IIF), som står bag de økonomiske handelsdata, siger: "Den stigende eksport til Centralasien og Kaukasus er så massiv, at der ingen tvivl er om, at disse varer ender i Rusland. Et modargument, jeg ofte hører, er, at denne eksport er erstatning for varer, som før kom fra Rusland eller fra Vesten via Rusland. Det understøttes ikke af dataene. Landenes import fra Rusland stiger mestendels, nogle gange substantielt", siger han. Han påpeger eksempelvis, at Tysklands eksport til Kirgisistan er steget eksplosivt, men samtidig er Kirgisistans import fra Tyskland faldet markant, hvilket indikerer, at halvdelen af de tyske varer forsvinder undervejs - og havner formentlig i Rusland. Ligeledes faciliterer græske skibsrederes salg af skibe til Ruslands skyggeflåde, at Rusland kan fortsætte med at eksportere olie. Joel Atkinson, der er professor i nordøstasiatisk politik ved Hankuk-universitetet i Sydkorea, mener ikke, at EU efterlever sine egne sanktioner, da de burde forsøge at påvirke Ruslands nabolande. "Men måske vigtigere kunne Europa selv gøre mere for at bremse sine egne selskaber i at omgå sanktionerne, både direkte og indirekte, og i stedet levere flere våben til Ukraine," siger han. Kina tjener ligeledes på krigen i Ukraine, eftersom eksporten af transportmateriel til Rusland er femdoblet. Adspurgt til om Europa gør nok for at bremse Kinas eksport til Rusland, svarer Joel Atkinson: "Det handler om prioritering. I modsætning til de centralasiatiske lande har Kina evnen til at slå tilbage og har historisk set gjort det. Hvis Europa mener, det er vigtigere at eksportere VW-biler og fransk brandy til Kina, end det er, at Ukraine vinder, ja, så gør Europa nok. Selv mener jeg, at intet er vigtigere for Europa lige nu end at se Putin fejle i Ukraine."

Fortrolige tolddokumenter støtter op om en ukrainsk undersøgelse, som Kyiv School of Economics offentliggjorde tidligere på måneden, der viser, at mere end halvdelen af alle chip og integrerede kredsløb, som blev importeret til Rusland, er produceret af amerikanske og europæiske virksomheder. Og det på trods af de omfattende sanktioner, der er iværksat. Det skriver Berlingske lørdag. Det tyder ikke på, at virksomhederne har brudt sanktionerne, og det fremgår ikke af tolddokumenterne, hvem der har eksporteret den avancerede teknologi til Rusland. Men der er fundet betydelige mængder komponenter i russisk udstyr på kamppladserne, der stammer fra både Vesten og Kina. Det får nu EU-Kommissionen til at stramme kontrollen for at undgå at, avanceret teknologisk udstyr ikke havner i Rusland.

De europæiske våbenlagre er ved at være tomme, og der er behov for at finde en løsning, hvis EU fortsat skal hjælpe Ukraine. Det har medført et øget pres på Den Europæiske Investeringsbank (EIB), da investeringer i våbenindustrien ikke er tilladt, da det bryder med EUs grundlæggende værdier om fred. Det skriver Berlingske søndag. Flere af EUs politiske ledere har derfor foreslået, at holdningen ændres. Alexander Stubb, finsk præsidentkandidat og tidligere vicepræsident i EIB, har eksempelvis udtalt til Financial Times: "EIB bør ændre sine regler, så investeringer og lån til forsvarsindustrien bliver mulige. Det er et vigtigt skridt for Europas militære magt". Han bliver bakket op af Belgiens finansminister, Vincent Van Peteghem, der også er formand for EIBs bestyrelse. De tomme våbenlagre i Europa er ikke blot et problem i forsyningen af våben og ammunition til Ukraine, EUs egen sikkerhed er også udfordret. Et synspunkt som Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, adresserede i december: "Hvis Putin vinder i Ukraine, er der reel risiko for, at hans aggression ikke ender der. Vores støtte er ikke velgørenhed. Det er en investering i vores sikkerhed," sagde han. EUs ledere har drøftet dilemmaet flere gange, og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, har meddelt, at han vil tage emnet om de manglende våbenleverancer til Ukraine op, når EU-landenes statsledere mødes til et ekstraordinært topmøde i den kommende uge.

I begyndelsen af Ruslands invasion af Ukraine meldte tusindvis af patriotiske ukrainere sig til krigstjeneste, men her næsten to år senere er kampgejsten faldet, og det anslås fra ukrainsk side, at ca. 20.000 mænd er flygtet fra Ukraine for at undgå krigen. Volodymyr Ishchenko, ph.d. i sociologi fra Det Nationale Universitet i Kyiv og forsker ved institut for østeuropæiske studier ved Freie Universität Berlin, vurderer dog, at antallet er langt højere. Han skønner, at flere end 800.000 ukrainske mænd er flygtet til EU. Det er "et betydeligt antal", som har betydning for udfaldet af krigen. Ud over at krigstrætheden efter to år har sat sig ind, kan unddragelsen muligvis også hænge sammen med, at der er usikkerhed omkring støtten fra Vesten, mener Mikhail Alexseev, professor i statskundskab ved det amerikanske San Diego State University med speciale i Rusland og Ukraine. Han mener, at hvis "EU omgik Ungarns veto i hjælpen til Ukraine, og hvis den amerikanske kongres godkendte præsident Joe Bidens milliard-hjælpepakke, ville det mindske antallet af unddragelser".

Den seneste tids handlinger fra Nordkoreas diktator Kim Jong-un, skaber nye bekymringer om, hvorvidt han er ved at gøre klar til krig. Og et kommende besøg fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, puster til usikkerheden. Det skriver Berlingske lørdag. Satellitfotos har vist øget aktivitet i russiske depoter nær den nordkoreanske grænse, og USA hævder at have fundet nordkoreansk ammunition i krigsområder i Ukraine. Ifølge Fjodor Tertitskij, russiskfødt analytiker og researcher på Kookmin Universitet i Seoul, er årsagen til de to landes samarbejde enkel: "Putin skal have ammunition til at dræbe. Kim leverer det," siger han til Berlingske. Han mener dog, at Kina overvåger situationen nøje og vil påvirke Rusland, så ikke Nordkorea bliver for stærk.

Politiken skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Volodymyr Zelenskyj forpasser sjældent en chance for at tale om pressefrihed som en afgørende forskel på Rusland og Ukraine, dem og os. Men holder idealerne i krigens og virkelighedens verden? [...] Selvfølgelig er det et problem, at en flok journalister ved det ukrainske gravermedie Bihus.info tager stoffer og ryger hash til deres julefrokost. Episoden dokumenteres på skjulte optagelser. [...] "Ethvert pres på journalister er uacceptabelt", fastslog Zelenskyj som reaktion på sagen i en tale til nationen. Det er imponerende flot, at en præsident i krig formår at hejse pressefrihedens fane så højt. [...] Her ser vi en præsident, der værner om idealet om en fri og uafhængig presse. [...] Her ser vi en præsident, der kæmper for de samme værdier som resten af den vestlige verden og det EU, som Ukraine kandiderer til at blive medlem af. [...] Det har længe været kendt, at Zelenskyj før Ruslands invasion fik lukket den tv-station, hans største politiske modstander kontrollerede. [...] Umiddelbart efter invasionen bad Zelenskyj alle tv-kanaler om at "lægge politiske uenigheder til side og støtte op om Zelenskyj". Selv om nogle tv-direktører protesterede, så endte nyhedsdækningen med at blive samlet i én redaktion. [...] Ingen kan være overrasket over, at en præsident for et land, der er under invasion, bruger alle midler for at vinde informationskrigen både i Ukraine og internationalt. Det er ikke kønt, men det er til at forstå. Forkasteligt er det derimod, at Zelenskyj hævder at stå vagt om pressefriheden, når han selv er den første til at underløbe den."
Kilder: Politiken, søndag, s. 11, lørdag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 9, 12, lørdag, s. 14, 22; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Slut med at være NATO's darling
Flere af weekendens aviser skriver om den nylige udvidelse af NATO samt andre sikkerhedspolitiske tiltag. I Ekstra Bladet søndag kan man læse, at med Danmarks folkeafstemning om ophævelse af EU-forsvarsforbeholdet og Finlands og Sveriges indtræden i NATO, står Norden for første gang samlet som militære allierede i NATO og partnere i EU's forsvarsdimension. Dette markante skifte i sikkerhedspolitikken betyder, at Norden, strækkende sig fra Nordpolen til Skt. Petersborg, bliver NATO's frontlinje mod Rusland. Sveriges beslutning om at forlade sin neutralitetspolitik fulgte efter det russiske angreb på Ukraine. Forhandlingerne med Tyrkiet og Ungarn varede usædvanligt længe, delvist fordi disse lande benyttede situationen til at opnå egne fordele. USA spillede en central rolle i at sikre Sveriges sikkerhed gennem en bilateral forsvarspagt. Med Nordens samlede tilstedeværelse i NATO, og landenes placering omkring Østersøen, er området blevet et strategisk vigtigt 'NATO-hav'. Især Finland og Sverige kan bidrage med betydelige militære styrker, hvilket ændrer dynamikken i Baltikum betydeligt. Danmark står over for nye udfordringer i denne ændrede sikkerhedspolitiske landskab. Landets tidligere unikke position i NATO og EU kan blive mindre fremtrædende, da fokus skifter mod Arktis og Nordkalotten. Samtidig har Danmark været langsom i forhandlingerne om en baseaftale med USA, en aftale som både Norge og Sverige allerede har på plads. Udenrigsministeriets sikkerhedspolitiske analyse fra september 2022 understreger, at Danmark har været mindre engageret i nordisk militært samarbejde sammenlignet med Finland, Norge og Sverige.

Under overskriften "Finnerne skal vælge Vestens bolværk mod Putin" kan man i Kristeligt Dagblad lørdag læse, at det finske præsidentvalg, med landets nye Nato-medlemskab og dets lange grænse til Rusland, er af stor betydning i lyset af den aktuelle geopolitiske situation. Lena Skogberg, Norden-korrespondent og tidligere chefredaktør på Hufvudstadsbladet, påpeger, at en klog finsk præsident kan have stor betydning for sikkerheden i hele regionen, hvorimod en dårlig præsident kan få vidtrækkende negative konsekvenser. Den afgående finske præsident, Sauli Niinistö, kendt som "Putin-hviskeren", har haft en betydelig rolle i at håndtere forholdet til Rusland. Hans efterfølger vil stå over for udfordringer i at navigere Finlands forhold til både Rusland og NATO. Blandt de ni kandidater er Alexander Stubb, Pekka Haavisto og Jussi Hallo-aho de mest fremtrædende. Stubb, med en fortid som finsk statsminister og erfaring med russiske aggressioner, har udtrykt behovet for en forenet, europæisk front mod Rusland. Hans rival, Haavisto, har en baggrund som finsk udenrigsminister og en central rolle i NATO-medlemskabsprocessen, mens Hallo-aho repræsenterer en mere polariserende figur i finsk politik. Finland, med sin strategiske placering, tager truslen fra Rusland alvorligt. Forsvarsministeren har understreget, at der ikke er tvivl om, hvor truslen kommer fra. Nært forestående NATO-øvelser i Finland, Norge og Sverige, der simulerer en russisk invasion af Finland, vidner om regionens militærstrategiske betydning. Skogberg påpeger, at de beslutninger, den finske præsident træffer, vil definere regionens udvikling de kommende år, og at finnerne, på trods af støtte fra NATO, ved, at de i sidste ende skal kunne klare sig selv. Den afgående præsident Niinistö har også udtrykt, at man ikke kan regne med, at omverdenen når frem i tide, hvilket afspejler den dybe finske selvstændighedsånd.

Information skriver lørdag, at Alexander Stubb, tidligere finsk statsminister og nuværende direktør for et europæisk universitet i Firenze, står som favorit til at vinde det finske præsidentvalg søndag. Stubb, kendt for sin stærkt proeuropæiske holdning og aktive brug af sociale medier, repræsenterer en atypisk personlighed som potentielt nyt statsoverhoved for et land med et betydeligt militær. Hans tilbagevenden til den politiske scene er bemærkelsesværdig, idet han forlod den hjemlige politik for syv år siden efter at have tabt statsministerposten og formandsposten i sit parti. Stubb, som taler fem sprog og har en international uddannelsesbaggrund, har i valgkampen understreget vigtigheden af, at Europa tager større ansvar for egen sikkerhed. Han har udtalt til Reuters, at han ikke forventer, at amerikanerne vil overlade Europa til sig selv, men at det er vigtigt at være forberedt på en situation, hvor Europa skal tage mere ansvar for sit eget forsvar. Med hensyn til forholdet til Rusland, har Stubb klart markeret, at der ikke er noget politisk forhold til Rusland, så længe landets angreb på Ukraine fortsætter. Hvis valgt, overtager Stubb ansvaret for Finlands forsvar, som er et af de stærkeste i Europa, i stand til at mobilisere op mod en million soldater med militær træning og udstyret med omfattende artilleri. Finland har også indgået en bilateral forsvarsaftale med USA og er netop blevet medlem af NATO. Stubb fremhæver, at Finlands investeringer i militæret og den hurtige optagelse i NATO afspejler landets strategiske vigtighed.

Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, skriver i en kommentar i søndagens Jyllands-Posten blandt andet: "Nu ser det omsider ud til, at Tyrkiets Erdogan giver grønt lys til at få Sverige med i Nato. Sådan helt officielt. I virkeligheden har det veludrustede Sverige været med længe. Til Putins udtalte ærgrelse. [...] Nu venter Sverige utålmodigt på at blive medlem af Nato, der lige så utålmodigt venter på Sveriges medlemskab: op til 60.000 veltrænede soldater, en rustningsindustri, som kan mere end sit fadervor, og en betydelig kampkraft i Østersøen. Af den sagnomspundne nordiske balance resterer efter Ruslands angreb på Ukraine i 2014 og 2022 intet. [...] Sverige har længe været uofficielt medlem af Nato og ventes snarest efter Erdogans seneste melding at indtræde formelt i alliancen, hvor man sammen med det ligeledes militært stærke Finland vil yde sit væsentlige bidrag til Nordeuropas sikkerhed. Putin optræder forarget og truende. Kan en udvidelse af krigen tænkes? I Stockholm lyder en vurdering, at russerne har travlt med at forsvare deres erobringer i Ukraine, ikke med at angribe. Russerne, tilføjes det, har lidt deres største nederlag i Nordeuropa siden Peter den Stores ankomst til Østersøen i det 18. århundrede."
Kilder: Ekstra Bladet, søndag, s. 18-19; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Information, lørdag, s. 15; Jyllands-Posten, søndag, s. 38

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-præsident trækker sig som kandidat til europaparlamentsvalget
Altinget og Politiken lørdag skriver, at Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, har valgt at trække sig fra europaparlamentsvalget efter kritik. Michel, hvis mandat som rådsformand udløber i november 2024, havde oprindeligt søgt en plads i Europa-Parlamentet. Imidlertid har han nu besluttet at opgive sin kandidatur til valget og i stedet fokusere fuldt ud på sine nuværende ansvarsområder. Michels beslutning om at trække sig tilbage fra valgkampen følger efter kritik for at forlade sin post før tid. I en Facebook-opdatering fredag aften udtalte han, "Jeg vil dedikere mig fuldt ud til mine nuværende ansvarsområder med en fast beslutsomhed, indtil de når deres afslutning. Jeg vil altid være en varm fortaler for et Europa, der er demokratisk, stærkt, forenet og herre over sin egen skæbne." Denne udmelding blev tolket som et tegn på, at Michel tidligere havde prioriteret sin politiske fremtid højere end sin rolle som leder af Det Europæiske Råd.
Kilder: Altinget, lørdag; Politiken, lørdag, s. 7

Det digitale indre marked: Mobilepays adgang til betaling i iphone kan blive gamechanger
EU-Kommissionen har for nylig truffet en beslutning, der kan ændre markedet for mobilbetalinger betydeligt, ved at åbne iPhones for andre betalingsapps end Apple Pay. Anette Bøje, landechef for norsk-danske Vipps Mobilepay, udtrykker stor begejstring over denne beslutning, da det giver nye muligheder for betalinger ved fysiske kasseterminaler. Med omkring 1,5 milliarder transaktioner i fysisk handel og 400 millioner transaktioner online, hvor Mobilepay allerede er stærk, kan denne ændring have stor betydning. EU-Kommissionens beslutning omfatter et høringsforslag, hvorefter Mobilepay vil få adgang til at udvikle deres egne betalingsløsninger til iPhones. Anette Bøje siger, "Vi satser benhårdt på at være klar med en Vipps Mobilepay løsning inden 2024 er omme". Denne ændring vil muliggøre Mobilepay-betalinger globalt. Eksperter ser også positivt på denne udvikling. Lars Andreas Hansen, partner i rådgivningsvirksomheden North, mener, at det at bryde Apples monopol på iPhone-betalinger er en betydelig begivenhed, der åbner op for nye muligheder for andre betalingsapps. Han påpeger, at Europa er foran med denne type regulering og at åbningen af iPhone-hardwaren for forskellig software er et paradigmeskifte, der vil skabe mere konkurrence. Henrik Sedenmark, fagchef for betalinger i Dansk Erhverv, ser også potentialet i beslutningen, idet Danmark er et iPhone-land, hvor næsten halvdelen af danskerne bruger en iPhone. Han ser frem til de muligheder, dette kan give for betalingsapps som Mobilepay, men er forsigtig og forventer, at Apple måske vil forsøge at skabe hindringer. Apple har endnu ikke reageret på henvendelser om deres holdning til EU's beslutning. Faktum er, at Apple Pay tidligere stod for en betydelig andel af betalingerne i butikker, med 42 procent ifølge en undersøgelse fra Nationalbanken i februar 2022.
Kilde: Børsen, søndag, s. 7

Udvidelse: "Vi trænger til dynamik i Europa, og den dynamik skal komme øst fra"
I et interview med chefredaktør Christian Jensen fra Politiken, fremlægger EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager sine tanker om Ukraines mulige optagelse i EU. Vestager påpeger, at optagelsen af et land som Ukraine, med næsten 44 millioner indbyggere og midt i en konflikt med Rusland, er en kompleks proces. Hun forudsiger, at Ukraine kan blive optaget i EU inden for de næste fem til ti år. Under Politiken Festivalen diskuterede Vestager og Jensen flere emner, herunder EU's udvidelse, den politiske højrefløjs fremmarch, den aktuelle krig i Europa, og Vestagers mulige tilbagevenden til dansk politik. Vestager fremhæver, at en af EU's store præstationer de seneste ti år er håndteringen af energikrisen og anerkendelsen af ukrainere som en del af det europæiske fællesskab. Hun bemærker, at EU nu bevæger sig mod øst og Centraleuropa for at indføre ny dynamik i Europa. Vestager er mere vag, når det kommer til en præcis tidsramme for Ukraines og andre østeuropæiske landes optagelse i EU. Hun erkender, at der stadig er en lang vej at gå med hensyn til fundamentale værdier som korruption og ligestilling. Hun udtrykker dog overbevisning om, at Ukraine og Moldova vil være de første til at blive optaget. Vestager reflekterer også over sin egen fremtid. Hun mener, at EU i dag står stærkere sammenlignet med for ti år siden og understreger vigtigheden af konstant forandring og udvikling inden for EU. Hun nævner landbrugspolitikken som et eksempel på områder, der kan gennemgå forandringer. På spørgsmålet om hendes fremtidige rolle, både i EU og dansk politik, siger Vestager, at hun er åben for at fortsætte sit arbejde i EU, hvis der ikke findes en bedre kandidat. Hun tilføjer humoristisk, at hun stadig har 40 år til at beslutte, om hun skal vende tilbage til dansk politik.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Migration: I vestafrikanske Agadez er porten til Sahara atter åben
Politiken bringer lørdag en reportage fra Niger, der fortæller, at EU havde indgået en aftale med landet om at lukke migrantruten fra Agadez til Nordafrika og Europa, men at aftalen nu er ophørt efter et militærkup. Det har medført, at ruten igen er åben. Agadez, en by i Vestafrika, oplever nu en genoplivning af aktivitet, da tusindvis af migranter hver uge påbegynder deres rejse gennem Sahara. Denne rute havde været lukket, delvist på grund af Nigers samarbejde med EU, som til gengæld investerede milliarder i landets økonomi. Efter at EU suspenderede økonomisk støtte som svar på militærkuppet, ophørte Nigers ledere aftalen med EU. Aicha Maman, enlig mor og tidligere fængslet for menneskesmugling, kommenterer, at "Migranterne får det hele til at hænge sammen". Nigers beslutning har skabt bekymring i EU over en potentiel stigning i migration. Mange ser rejsen gennem Agadez som en billigere og mindre risikabel rute sammenlignet med turen fra Vestafrikas kyst. Migrationen nåede sit højdepunkt i 2022, trods den officielle lukning af ruten. I lyset af det kommende EU-Parlamentsvalg er migration blevet et fremtrædende emne, især blandt højreorienterede partier. Emanuela Del Re, EU's topdiplomat i afrikanske anliggender, har udtalt, at Nigers junta bruger migranterne som et afpresningsmiddel mod EU. Agadez har historisk været et handels- og migrationsknudepunkt. Med migrationens legalisering ser mange indbyggere nye muligheder for at genoptage deres virksomheder relateret til migration. Før militærkuppet modtog Niger betydelig økonomisk støtte fra EU. Myndighederne i Agadez påpeger dog, at de lovede bevillinger til dem, der levede af migration, har været utilstrækkelige. Derudover er der en betydelig strøm af mennesker, der rejser den modsatte vej, hjem fra Nordafrika, ofte efter tvangsforflytning fra lande som Libyen og Algeriet. FN's migrationsmyndigheder bistår med hjemsendelse af disse migranter, finansieret af EU.
Kilde: Politiken, søndag, s. 28

Institutionelle anliggender: Mere frihed til dig og mig må være målet - ikke mere system
I et debatindlæg på Jyllands-Posten søndag skriver Jonas Pullich, kandidat til Europa-Parlamentet fra Venstre, blandt andet: "Igen vil råbet om, at EU skal skrumpes, komme som et ekko af de seneste mange EP-valg. Det er en useriøs og nytteløs vinkel på EU-debatten. Der burde ikke findes en magtkamp imellem medlemsstaterne og EU. Den vigtige kamp om magten findes imellem staten og individet. [...] Vi skal derfor kæmpe for frihed til individet i alle lag. Der burde ikke findes en aktuel magtkamp imellem medlemsstaterne og EU. Der er ingen grund til at lovgive på EU-niveau, hvis det bedre kan gøres i medlemsstaterne. [...] Hver gang staten indkræver en skattekrone, så skylder politikerne at bruge den så effektivt som muligt. EU-kritikernes polemiske ”enten-eller”-tilgang til EU er en falsk vinkel. Du kan sagtens være storslået tilhænger af EU og samtidig ønske at begrænse EU's indflydelse over f.eks. arbejdsmarkedspolitik. [...] Men lad os stoppe den fordummende debat om en magtkamp imellem EU og staten. Så kan vi komme i gang med at sikre et mere frit liv til den enkelte borger."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 38

Udenrigspolitik: Tiden er inde til, at dansk erhvervsliv vender Kina ryggen
Jyllands-Posten skriver i sin leder søndag blandt andet: "Det er naturligt, at Kinas rolle i den anspændte geopolitiske situation har domineret omverdenens fokus på det seneste. For selvom Kina har holdt sig på sidelinjen i krigene i både Ukraine og Gaza, rumler risikoen for et militært angreb på Taiwan stadigt højere. Og flere års handelskrige med USA og EU øger kun usikkerheden om, hvilken rolle verdens næststørste økonomi skal spille i ”globaliseringen efter globaliseringen” - den verdensorden, der opstår, når kurven for alvor knækker for outsourcing-boomet. [...] Tilliden til kinesisk økonomi er belastet, og allerede nu befinder de lokale børsmarkeder sig på kanten af kollaps, fordi globale investorer trækker penge ud af landet. De ledende børsindeks har i de første uger af 2024 tabt mere end en tiendedel af deres værdi, og forleden løftede nyhedsbureauet Bloomberg sløret for et indgreb, der angiveligt skal pumpe op imod 2.000 mia. kr. i et kunstigt sikkerhedsnet under børserne. [...] Jo, det ser mørkt ud for kineserne. Så mørkt, at flere og flere økonomer forudser, at Kina er på vej mod japanske tilstande: årtiers vækstpause med fuldt stop for den dynamik, der igennem de seneste årtier har løftet hundreder af millioner ud af fattigdom og styrket kommunistpartiets jerngreb om magten over nationen."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 34

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU lancerer kæmpe AI-pakke: 30 mia. på vej til startups
EU-Kommissionen har lanceret en omfattende innovationsplan, der sigter mod at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne inden for kunstig intelligens (AI). Denne plan omfatter en investering på 4 milliarder euro over de næste tre år til støtte for AI-startups og små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Formålet er at fremme udviklingen af AI-løsninger, der respekterer EU's værdier, og etableringen af AI-fabrikker med adgang til et netværk af europæiske supercomputere. Konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, understreger vigtigheden af computerkraft til udvikling af kunstig intelligens og hævder, at små virksomheder og startups skal have privilegeret adgang til disse ressourcer. Hun siger, "Der er brug for computerkraft for at udvikle kunstig intelligens. Meget af det. Derfor ønsker vi at give SMV'er og nystartede virksomheder privilegeret adgang til et netværk af europæiske supercomputere." Esben Gadsbøll, formand for interesseorganisationen Danske Tech Startups, ser planen som et vigtigt skridt for EU i konkurrencen om at udvikle fremtidens techvirksomheder. Han fremhæver specifikt fordelene ved adgang til supercomputere for startups og siger, "Det kræver rigtig meget computerkraft at lave de her ting, og det er normalt svært for en lille startup at få adgang til det." Gadsbøll opfordrer også danske politikere til at øge investeringerne i hjemlige AI-virksomheder. Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI, betegner pakken som "en kæmpe hjælp" og påpeger, at det er på tide med en hjælpende hånd fra EU på dette område. Hun udtaler, "Vi er håbløst bagefter USA og Kina på det her punkt, så det gælder bare om at komme i gang." Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) udtrykker også positiv holdning til tiltagene og betoner vigtigheden af at understøtte AI-udviklingen i Danmark. Hun siger, "I EU kan og skal vi andet end at regulere - vi skal også sætte turbo på innovation og teknologiudvikling." Bjerre refererer til regeringens fokus på AI i digitaliseringsstrategien, herunder midler til AI og etablering af en regulatorisk sandkasse for vejledning til virksomheder og myndigheder, der ønsker at anvende AI. Planen er en del af den politiske aftale indgået i EU i december, kendt som AI Act, som er den første lovgivning i verden til regulering af kunstig intelligens.
Kilde: Børsen, mandag, s. 8

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Væksten står bomstille. Er tysk økonomi syg, træt eller bare blevet gammel?
I Børsens Perspektiv mandag skriver Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent, blandt andet: "Hvis man én gang har været Europas stærke økonomi, kan det godt være svært at indse, at det er man ikke længere. De seneste to år er tysk økonomi nærmest ikke vokset, og hvis man tror prognoserne, bliver det ikke meget bedre i år. Europas syge mand, bliver Tyskland kaldt af økonomer. Men Tyskland er ikke syg, Tyskland er bare træt, mener den tyske finansminister, Christian Lindner. [...] I 2023 skrumpede tysk økonomi med 0,3 pct., og hele året igennem balancerede tysk økonomi meget tæt på en teknisk recession, altså to kvartaler i træk med negativ vækst. Man skal helt tilbage til første kvartal af 2022 for at finde et rigtig godt kvartal i tysk økonomi. Marc Schattenberg, der er seniorøkonom i Deutsche Bank, er ikke meget mere optimistisk omkring situationen i år. Tværtimod karakteriserer Deutsche Bank udsigterne for Europas største økonomi som desillusionerende. [...] Marc Schattenberg tror dog, at der vil komme mere gang i tysk økonomi i løbet af året, når lønningerne stiger, og Den Europæiske Centralbank (ECB) forventeligt sænker renten en hel del. Det vil både hjælpe forbruget, boligmarkedet og det kriseramte tyske byggeri i den sidste del af 2024."
Kilde: Børsen, mandag, s. 12-13

Det digitale indre marked: Bestyrelsestruslen fra cyberspace
I en kronik i Børsen mandag af Hans-Henrik Søndersted-Olsen, bestyrelsesformand og medlem, kan man blandt andet læse: "En slags ottende passager har sneget sig ind på bestyrelsesgangen. En ondskabsfuld skabning fra cyberspace, som truer med at fortære virksomhedens værdier, udsætte medarbejderne for identitetstyveri og økonomiske ydmygelser og med at lukke virksomhederne ude fra deres data, kunder, produktionsfaciliteter og mange andre sager. [...] PwC afdækker i deres seneste Cybercrime Survey fra 2023 nogle af bestyrelsens udfordringer med den nye type kriminalitet. 72 pct. af bestyrelsesmedlemmerne har cybersikkerhed som en del af deres årshjul. Men 79 pct. af de adspurgte ledere i undersøgelsen mener, at bestyrelsen kun i nogen eller mindre grad har tilstrækkelig viden om cyberkriminalitet og informationssikkerhed. Dette til trods viser analysen, at 47 pct. af bestyrelsesmedlemmerne ikke trænes i cyberkriminalitet og sikkerhed. [...] Udfordringen er selvsagt endnu større blandt de små og mellemstore virksomheder. EU's smv'er står for over halvdelen af EU's samlede økonomiske aktivitet. Europakommissionens rapport SME- and Cybercrime fra 2022 viser, at syv ud af ti SMV-direktører føler sig rimeligt eller godt informerede om truslerne fra cyberkriminalitet. Det samme er imidlertid ikke gældende for deres medarbejdere. [...] Danske ledere var i 2022 i det hele taget nogle af de mest ubekymrede i hele EU. EU-Kommissionens analyse viste nemlig, at gennemsnitligt 58 pct. af de danske smv-ledere “overhovedet ikke var bekymrede” for hacking, phishing, virus, spyware, ransomware eller uautoriseret adgang til filer, netværk, videokonferencer eller instant messages. Den lader vi lige stå et øjeblik. "
Kilde: Børsen, mandag, s. 22-23

Landbrug: Landbrugets kaffe kan også blive for tynd
Magnus Barsøe, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i Politiken mandag: "Jeg har ikke behov for at finde 'fællesnævner' eller 'det såkaldte sweet spot', som Pia Hammershøy Splittorff formulerer det, med en organisation, der arbejder for en branche, som forurener vores drikkevand og presser niveauet af kemikalier over EU-lovens grænseværdi. Omkring halvdelen af alle drikkevandsboringer i Danmark er nu forurenet, og gylle fra markerne har reelt dræbt dyre- og planteliv i mange åer og fjorde. [...] Nu er tiden kommet til at stramme skruen. Men betyder uenighed, at jeg altid takker nej til at mødes? Nej da. Jeg er altid åben for dialog. Eller rettere. Næsten altid. Jeg synes nemlig godt, at politikere må sætte en grænse. Man bør ikke føle sig tvunget til at tage møder med alle, der sender en mail. [...] Måske har Pia Hammershøy Splittorff ret i, at jeg har en slags moralsk overhånd i forhold til Landbrug & Fødevarer. Det er der heldigvis mange danskere, der har. Og ja, jeg prioriterer at snakke med dem, som vil ændre noget: Dem, der vil gøre Danmark og Europa bedre og grønnere. Det er derfor, at jeg er gået ind i politik. Ikke for at drikke tynd kaffe."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Stem på politikere, der er vågnet op og vil gøre Europa stort igen
Jyllands-Posten mandag bringer en kronik af strategisk udvikler Joachim Hoxha Nielsen, som blandt andet skriver: "Vi kan lige så godt vågne op fra vores passive døs og erkende det: Der er ingen vej uden om en EU-hær. Der er kun os selv til at sikre Europa - og det er en hård erkendelse for mange. [...] Problemet med denne intense flirten med det nationale, det regionale og selv det lokale er, at det præcis svækker det nationale. I forhold til USA og Rusland består Europa at relativ små nationer, og hvor ondt det end gør at indse det, er vi intet, hvis ikke vi står sammen. Det er således indiskutabelt, at f.eks. Vladimir Putin ikke har nogen som helst respekt for f.eks. et Estland uden et Nato. Og er USA ikke en klokkeklar alliancepartner i Nato, er Putin endnu mere totalt respektløs og vil angribe Estland ved førstkommende lejlighed. Derfor er vi, europæerne, nødt til at vågne op. Vi må blive voksne, tage de realistiske briller på og indse, at vi i dag, hvor skørt det end lyder, end ikke er i stand til at forsvare os selv som europæere! [...] Derfor skal vi europæere kollektivt have et gigantisk wakeupcall og fortælle hinanden, at det er slut med at håbe. Slut med at afvente. Trump bliver valgt, eller også bliver han ikke. Det ved vi ikke, og derfor er vi nødt til at forberede os. For ellers står vi (stadig) som en afdanket bokser med paraderne helt nede uden at have forstået, at vores modpart i ringen er klar til at slå og til at slå hårdt. Nu. [...] Ja, en EU-hær! En selvstændig hær her i Europa, som naturligvis kan og skal arbejde sammen med Nato, hvis Nato er funktionsdygtigt, men også skal kunne evne at slå Rusland selv uden Nato og uden USA, hvis det er nødvendigt. Det er selvsagt et gigantisk paradigmeskifte politisk, moralsk, økonomisk og i forhold til, hvad Europa er - eller rettere: Var! [...] Nej, MEGA er et reelt håb om, at vi europæere vil genfinde vores stolthed ikke over at være danskere, finner, hollændere, franskmænd eller andre utroligt unikke europæiske folkefærd, men i stedet huske på, at det kun er sammen, kun som en sum af alt det, vi kan som europæere, at vi kan bryste os af et helt utroligt verdenshistorisk cv. På det europæiske cv står der demokrati, filosofi, ballet, elektricitet, klassisk musik, forskning, litteratur, ytringsfrihed og helt utroligt meget andet, som intet andet kontinent på kloden er i nærheden af at kunne hamle op med. Europe was great. Once!"
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Så meget - eller lidt - misbrug er der med ulandsbistanden
Undersøgelser viser, at misbrug af dansk ulandsbistand generelt er en undtagelse. Sager, hvor der opstår mistanke om korruption eller svindel i forbindelse med dansk ulandshjælp, benævnt 'C-sager', indberettes til Udenrigsministeriet. Mellem 2013 og 2022 var der konstant omkring 100 igangværende C-sager, med et årligt gennemsnit på 47 afsluttede sager, hvoraf 9 typisk endte med tab. Økonomisk set varierer tabene år for år, men de udgør kun en lille brøkdel af den samlede danske ulandsbistand, som ligger på omkring 20 milliarder kroner årligt. Det værste år i den omtalte periode havde tab på 11,2 millioner kroner fordelt på 14 sager, mens det årlige gennemsnit var på 2,6 millioner kroner i tab. I tilfælde hvor dansk bistand involverer multilateralt samarbejde, som med EU eller FN, indberettes mistanke om misbrug ikke altid i det danske system. Et eksempel på en sag med tab involverede et samarbejde under Danida Business Partnerships mellem en dansk og en egyptisk virksomhed, hvor der blev tabt næsten 1,4 millioner kroner. En anden sag, der omhandlede EU's anti-korruptionsarbejde i Ukraine, blev afsluttet uden tab. Politisk er der også fokus på danske partiers projekter i ulande, hvor der er opstået sager med mistanke om misbrug. Disse projekter udgør en lille del af den samlede ulandsbistand, men fylder mere i statistikken over misbrugssager. Det er endnu usikkert, hvordan disse sager vil udfolde sig, herunder en sag med Socialdemokratiet i Swaziland.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8

Sikkerhedspolitik: Danmark halter bagefter i EU's styrkede forsvarssamarbejde
Jyllands-Posten skriver lørdag, at Danmark snart sender en fregat til Det Røde Hav som led i en EU-mission, hvilket markerer en ny æra efter ophævelsen af landets forsvarsforbehold. Dette er den første gang, danske soldater opererer under EU-flag i en skarp mission. Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) påpeger, at dette er et klart tegn på Danmarks vilje til at engagere sig i EU's forsvarssamarbejde. Tidligere har Danmark bidraget med mindre støtte som en lægehelikopter i Bosnien og træningsstøtte til Ukraine. Men efter næsten 20 måneder siden vælgernes ja til at ophæve forbeholdet, står det klart, at Danmark stadig har meget at lære om EU's forsvars- og sikkerhedspolitik. Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og Joachim Finkielman, direktør i DI Forsvar og Sikkerhed, understreger at Danmark mangler kendskab og ressourcer til fuldt ud at udnytte mulighederne i EU's forsvarssamarbejde. I sammenligning med Sverige og Finland er Danmark bagud i engagementet i EU's forsvarssamarbejde. I Det Permanente Strukturerede Samarbejde (Pesco) er Danmark kun med i to projekter, mens Sverige og Finland deltager i henholdsvis 18 og 8. Nissen påpeger, at 30 års forsvarsforbehold har skabt strukturelle og bureaukratiske barrierer i Danmark. Landet har fokuseret mere på samarbejdet med NATO, USA og Storbritannien end på EU, hvilket betyder, at både forsvar, politikere og ministerier mangler erfaring med at arbejde i EU-regi. Eksperterne fremhæver behovet for et mentalitetskifte i Danmark for at kunne håndtere de nye muligheder i EU. De opfordrer til, at både offentlige og private aktører skal opgradere deres viden og netværk i EU's forsvarssamarbejde. Samtidig har EU accelereret forsvarssamarbejdet efter krigen i Ukraine, blandt andet med planer om en militær udrykningsstyrke på 5.000 mand fra 2025. Kristensen bemærker, at på trods af de operationelle udfordringer, har EU fokuseret på at styrke den europæiske forsvarsindustri og forsyningssikkerhed. Han fremhæver, at Danmarks bidrag med fregatten er en væsentlig militær kapacitet i en mulig EU-operation.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Grøn omstilling kræver fordobling af elproduktion i EU frem til 2050
En ny rapport fra EU-Kommissionen fastslår, at der skal skaffes mere end dobbelt så meget elektricitet frem mod 2050, hvis EU skal nå sine mål om at være klimaneutral. Og her er det væsentligt at sikre sig forsyninger af kritiske råmaterialer. Det skriver Berlingske lørdag. For at nå dertil vil det kræve årlige investeringer på omkring 1,5 billioner euro i energisystemerne, fastslår rapporten. "De kommende årtier kræver en betydelig stigning i elektricitetsforsyningerne, navnlig på grund af den øgede elektrificering af slutbrugersektorer," fremgår det af rapporten, der lægger op til, at udledningerne i 2040 skal være beskåret med 90 procent, i forhold til tallene i 1990. Dette vil kræve større anvendelse af vedvarende energi, besparelser i energiforbruget og højere anvendelse af grønne teknologier. Lige nu arbejdes der på, at brugen af vedvarende energi i 2030 skal nå 42 procent af det samlede forbrug, men det skal op på 89 procent i 2050, mener Kommissionen. Samtidig skal EUs afhængighed af at importere energi bringes ned fra forventet 50 procent i 2030 til 15 procent i 2050. For at kunne sikre den nødvendige mængde elektricitet, skal der sikres råmaterialer såsom kobber til vindmølleindustrien og litium og kobolt til batterier. Ifølge britiske Financial Times foregår cirka 90 procent af al produktion af de sjældne jordarter i Kina. Kina står for mindst 80 procent af, hvad der skal bruges for at producere solceller, og 60 procent til vindmøller og batterier til elektriske biler. Visse materialer til batterier og nogle nicheprodukter er Kina nærmest eneproducent af. Kommissionens anbefalinger kommer på baggrund af indstillinger fra et videnskabeligt klimaråd.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 9

Finansielle anliggender: Stabiliteten er på vej tilbage til finansmarkederne
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Nikolaj Schmidt, international cheføkonom, T. Rowe Price. Han skriver blandt andet: "Finansmarkederne er flygtige og vanskelige at navigere i. Men på trods af flere risici med en kombination af pengepolitiske lempelser, en aftagende inflation og forbedring i væksten begynder 2024 på en konstruktiv kurs. [...] Forud for rentefaldet har de finansielle markeder været under pres fra de stigende renter på statsgæld. Og vi har set presset på markederne lette i takt med, at statsrenterne er faldet. Det er renterne på statsgæld, der svinger taktstokken over finansmarkederne. [...] Min vurdering er, at den globale økonomi er i en tilstand, som vil svække inflationen. Væksten i Kina, den dominerende kilde til efterspørgsel efter råvarer, forbliver dæmpet, da økonomien gennemgår en langstrakt nedgearing, og økonomien bliver omstillet, så den sikrer strukturel vækst. Det forventer jeg vil holde inflationspresset fra råvaremarkederne i skak. I Europa er recessionen allerede en realitet, og det forstærkes kun af den modstand, man ser fra den europæiske centralbank i forhold til rentenedsættelser. Det vil sætte sig i beskæftigelsen. Kigger vi mod USA, ser vi en robust økonomi, men medvinden fra de finanspolitiske lempelser og opsparingerne, der er blevet brugt de senere år, bliver svagere. Det giver en klar indikation af, at væksten kommer til at dale i 2024. [...] Det er dog vigtigt at huske på, at der er rigeligt med risici i horisonten. Inflationen kan vise sig mere sejlivet end forventet. Udviklingen i væksten svagere. Det forstående præsidentvalg i USA bringer usikkerhed både omkring den fremtidige amerikanske indenrigs- og udenrigspolitik, samt hvorvidt den næste administration leverer en mere ekspansiv finanspolitik, der kan genoplive frygt for overudbud af obligationer samt en højere inflation. [...] Men på trods af flere risici er min vurdering, at vi med en kombination af pengepolitiske lempelser, en aftagende inflation og forbedring i væksten tager fat på 2024 på en konstruktiv kurs."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 15

Institutionelle anliggender: Parlamentsvalget kan blive en perfekt storm for Europas yderste højrefløj
Ifølge Simon Hix, anerkendt EU-forsker ved European University Institute i Firenze, står det yderste højre til at opnå betydelige gevinster ved det kommende EU-Parlamentsvalg. Det skriver Politiken mandag. Hix, med over 25 års erfaring i at analysere EU-Parlamentsvalg, understreger, at dette valg vil være en vækkelse for midterpartierne i Europa. Han påpeger, at det yderste højre vil blive størst i ni EU-lande, herunder Frankrig og Holland, og opnå en anden- eller tredjeplads i flere andre lande, inklusive Tyskland og Sverige. Hix forudser, at parlamentarikere fra det yderste højre for første gang kan udgøre parlamentets største blok, hvilket vil ændre magtdynamikken i EU-Parlamentet betydeligt. Dette vil især påvirke EU's klima- og miljølovgivning, hvor det nuværende klimaflertal kan ændre sig fra grønt til sort. Hix påpeger, at højrefløjen vil være mere skeptisk over for den grønne omstilling og fokusere mere på at beskytte industrier som bilindustrien og landbruget. Hix forklarer, at en af hovedårsagerne til højresvinget er ulighedsskabende konsekvenser af den grønne omstilling, som rammer indkomstgrupper og fattige landområder forskelligt. Inflation, energipriser, stigende ulighed og migrationspres er yderligere faktorer, der styrker højrefløjens position. Han bemærker også, at støtten til det yderste højre vokser, selvom europæerne generelt støtter EU-samarbejdet mere end nogensinde. Højrefløjens vision for EU fokuserer nu på at ændre unionen frem for at forlade den, med større magt til medlemsstaterne og en stærkere anti-migrationspolitik. Rapporten fra European Council on Foreign Relations (ECFR) konkluderer, at EU-skeptiske partier på den yderste højrefløj vil blive største parti i 9 lande og anden- eller tredjestørst i 9 andre. Dette vil gøre højrefløjens gruppe i EU-Parlamentet, ID, til den tredjestørste gruppe ved valget. Hix påpeger, at mainstream-partierne står over for en strategisk udfordring i forhold til at samarbejde med eller modarbejde den yderste højrefløj. De er nødt til at adressere de underliggende årsager til højrefløjens fremmarch, herunder udfordringerne ved vækst i udkantsområder, uddannelsesskævhed, integration og omkostninger ved den grønne omstilling, for at kunne dæmme op for højrefløjens fremgang.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8, Berlingske, lørdag, s. 18-19

Grundlæggende rettigheder: International domstol: Israel skal begrænse overgreb mod palæstinensere i Gaza
Den Internationale Domstol i Haag kom i fredags med en kendelse i f.m. Sydafrikas anklage mod Israel for folkedrab på Gazas palæstinensere og derved forbryde sig mod FN's konvention mod folkedrab. Det skriver Information lørdag. Den afgørende passage lød således: "Staten Israel skal tage alle skridt i dets magt for at forhindre udførelsen af alle handlinger inden for rammerne af artikel to i konventionen, i særdeleshed a) at dræbe medlemmer af gruppen, b) forårsage alvorlig kropslig eller mental skade på medlemmer af gruppen, c) bevidst påføre gruppen livsvilkår beregnet på at føre til dens fysiske udslettelse, helt eller delvist, samt d) påtvinge tiltag, der har til hensigt at forhindre fødsler i gruppen." Kendelsen beordrer ikke en umiddelbar våbenhvile, men har betydning for Israels kampagne mod Hamas - at krigsførelsen kan blive begrænset, og at nødhjælpen skal øges. Kendelsen blev øjeblikkeligt afvist af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som kaldte kendelsen for "vanærende" og forsikrede, at Israel vil fortsætte krigen til "den absolutte sejr". EU-Kommissionen har i en erklæring meddelt, at ordrer fra Den Internationale Domstol er bindende. "EU forventer deres fulde, øjeblikkelige og effektive implementering," hedder det i EU-erklæringen.
Kilde: Information, lørdag, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Nu kan du snart rejse til Rumænien og Bulgarien uden pas
Fra marts bliver Rumænien og Bulgarien en del af Schengen-zonen, hvilket vil gøre bevægeligheden mellem medlemslandene endnu lettere. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Begge lande har været med i EU siden 2007, men kommer først nu med i Schengen-området. Der vil fortsat være grænsekontrol, hvis man ankommer til landene med bus, tog eller bil. Der skal dog træffes en beslutning for at fastsætte en dato for ophævelse af kontrollen ved landegrænser, skriver Det Europæiske Råd på deres officielle hjemmeside. Schengen-området består af 27 lande, hvoraf de 23 er medlemmer af EU. De sidste fire lande er Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Landbrug: Kan laboratoriedyrkning af kød og fisk redde verden?
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et debatindlæg af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "I begyndelsen af ugen florerede en fantastisk nyhed i de globale medier. The Guardian titulerede således en forsideartikel: ”Vilde ferskvandsål er i fare for at uddø på grund af overfiskning, men deres kød kan nu dyrkes fra celler.” Det israelske firma Forsea Foods har skabt ålekød ved hjælp af embryonale celler fra en ferskvandsål. [...] Udbredt overfiskeri, tab af levesteder og klimaændringer har fået ålebestandene til at styrtdykke verden over. Den dyrkede ål gør det nu muligt for forbrugere at nyde delikatessen uden dårlig smag i munden. [...] Når en tilsyneladende perifer nyhed om celledyrkede ål får global medieopmærksomhed, er det, fordi teknikken bag gennembruddet er revolutionerende. Dyrkningsprocessen involverer isolering af åleceller, der derefter forsynes med et næringsrigt miljø i et kontrolleret laboratoriemiljø. Over tid formerer disse celler sig og danner muskelvæv, hvilket replicerer teksturen og smagen af en rigtig ål. Og den samme metode kan i princippet anvendes på alle dyr. [...] Plantebaserede erstatningsprodukter for kød og fisk er ikke for alvor slået igennem, og den globale efterspørgsel efter protein bliver ved med at stige. Det er et kæmpe problem for miljøet, fordi proteinproduktionen er en hovedårsag til udledning af drivshusgasser. [...] I denne uge kunne Euronews melde ud, at Frankrig, Italien og Østrig sammen med ni andre EU-lande, har offentliggjort et politisk notat, der nu skal til debat i EU's ministerråd for landbrug og fiskeri. "Fødevareproduktionspraksis baseret på kunstige celler dyrket i laboratorier udgør en trussel mod primære landbrugsbaserede tilgange og mod de ægte fødevareproduktionsmetoder, der understøtter den europæiske landbrugsmodel," lyder det i notatet. Ministrene fra de 12 lande kræver en "omfattende, faktabaseret konsekvensanalyse af kunstigt kød før enhver tilladelse til salg og forbrug". [...] Den uvildige videnskab er mere skeptisk. Dyrket kød producerer færre drivhusgasser end konventionel husdyrproduktion, men produktionen er langt fra at være omkostningseffektiv. Og spørgsmålet er, om den nogen sinde kan bringes op i skala. "Kan man gøre dette i stor skala til en rimelig pris? Nej. Kan man tale om at redde verden med det her? Igen, nej. Det er ønsketænkning," udtaler en kritisk ekspert. I teorien burde en reduktion af verdens afhængighed af jord og husdyr til kødproduktion reducere kulstofemissionerne, men i øjeblikket er den avancerede teknologi, der er nødvendig for at skabe dyrket kød, så energikrævende, at den ophæver alle fordele. Om der er grund til optimisme eller pessimisme vil tiden vise."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9

Institutionelle anliggender: Vestlige universiteter lukker dørene for kinesere af frygt for spionage
Flere sager om kinesiske spioner, der får adgang til europæiske og andre vestlige universiteter, har fået Europa-Kommissionen til at arbejde på nye anbefalinger til at sikre forskningen bedre i EU. Det skriver Politiken lørdag. "Men intet system kan blive helt sikkert", siger Rebecca Arcesati, ledende analytiker ved tænketanken Merics i Berlin, hvor hun forsker i kinesisk teknologipolitik: "Vi kan ikke eliminere risikoen uden at droppe al forskning med Kina, for Kina slører bevidst grænserne mellem det civile, det militære og industrien. Formålet må være at håndtere risici, så vi fortsat kan samarbejde, hvor det giver mening". Holland og flere andre europæiske lande arbejder på screeningsmekanismer og definitioner af, hvad der er 'farlig viden'. Meia Nouwens, senior fellow ved tænketanken IISS i London, understreger, at det er hensigten at frasortere kinesere, som mistænkes for at ville begå spionage.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 13

Institutionelle anliggender: Metalboss vil styrke EU politisk, militært og økonomisk
Dansk Metals formand, Claus Jensen, opfordrer i et interview i Børsen lørdag til, at Danmark giver flere penge til EU-budgettet. Han påpeger, at de seneste fem års kriser har lært os, at vi bliver nødt til at styrke EU økonomisk, politisk og også militært. Netop den finansielle støtte til Ukraine er på toppen af dagsordenen til det kommende EU-topmøde, som også inkluderer en ekstra regning til øgede renteudgifter, migration og konkurrenceevne. Penge, som EU-Kommissionen skal hente hos medlemslandene. Hvor meget det drejer sig om, er endnu ikke afgjort. Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at pengene kan findes i det eksisterende budget og har afvist at øge EU-budgettet udover den del, der er støtte til Ukraine. Den holdning er Claus Jensen uenig i: "Hvis vi skal matche USA og Kina, så er vi nødt til at have højere ambitioner på Europas vegne. Og hvis vi vil have højere ambitioner, så bliver vi også nødt til at spytte noget mere i den fælles kasse. Der er mange opgaver, som vi ikke har fået løst for eksempel det forsvarspolitiske. Der synes jeg, at EU også skal spille en større rolle." Et andet argument for, at EU skal have et større budget, handler ifølge Claus Jensen om USAs Inflation Reduction Act (IRA), hvor der gives statsstøtte til grønne virksomheder i USA. IRA-lovgivningen indeholder en række incitamenter til at flytte produktion af vedvarende energi til USA. "USA er i gang med at trække rigtig mange arbejdspladser til USA, og Kina er i gang med det samme. Hvis vi skal matche den udvikling og holde på industriarbejdspladserne, så er EU nødt til bruge flere penge på forskning, udvikling og infrastrukturen og understøtte de erhverv, vi absolut mener, vi skal have i Europa," siger Claus Jensen.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 10