EU i dagens aviser mandag den 29. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Nu er det Kina, der bygger fabrikker i massevis i EU
Kinaanalytiker Christina Boutrup mener, at EU mere aktivt skal forholde sig til, at kinesiske virksomheder, når det gælder fremtidens industrier, har vokseværk indenfor EU´s grænser. Det skriver Børsen mandag. Generelt er kinesiske investeringer i Europa faldet til det laveste niveau siden 2010, men når det gælder kinesisk finansieret fabriksbyggeri indenfor fremtidens teknologiske industrier, så bliver der til gengæld gået til den. Især i Ungarn har kinesiske virksomheder travlt med at udvide. "Ungarn er det mest kina-venlige land og det sikreste kort for kina inden for EU's grænser," forklarer Christina Boutrup, som i 2014 udgav en bog om kinesiske investeringer i europæisk infrastruktur og teknologi. Hun skriver for tiden på en ny bog om den grønne omstilling i Vesten og dennes afhængighed af Kina. Og Vestens afhængighed af Kina i den henseende kan tydeligt ses i væksten i kinesiske investeringer i grøn industri i Europa. Fra 2012 - 2021 lå kinesernes investeringer i green-field industrier i Europa på gennemsnitligt 9 procent af de samlede kinesiske investeringer i grøn produktion. I 2022 og 2023 placerede kinesernes henholdsvis 51 og 78 procent af deres samlede investeringer i grøn produktion i Europa. "I EU har man en erkendelse af, at man på batteriområdet ikke kan gøre det uden kina, så den bedste løsning er at få kineserne til at investere i Europa,” siger Christine Boutrup. Men kinesiske investeringer i Europa både begejstrer og gør europæiske politikere nervøse. Kina har tidligere købt sig ind i kritisk europæisk infrastruktur og opkøbt europæiske teknologivirksomheder. I 2016 blev den tyske højteknologiske virksomhed Kuka opkøbt af af kinesere. I 2018 købte den statsejede kinesiske shippingvirksomhed Cosco en kontrollerende andel af den vigtige havn i Piræus, Grækenland. De strategiske, kinesiske opkøb i Europa har fået kontinentets politikere til at slå alarm, og EU-Kommissionen har siden 2019 strammet reglerne for udenlandske investeringer i teknologi og kritisk infrastruktur. "kinesiske selskaber købte udenlandske virksomheder for at få adgang til avanceret teknologi og for komme højere op i den globale værdikæde. Den vigtigste årsag til det skifte (i investeringsmønstret, red.), vi har set nu, er, at de ikke længere har brug for den type investeringer," forklarer Christina Boutrup, som videre forklarer, at Kina er gået fra at være verdens fabrik til at være et højteknologisk samfund, som kontrollerer nogle af de vigtiste forsyningskæder indenfor fremtidens teknologier. Det gælder blandt andet batterier, solceller og vindmøller. Nu er kineserne i færd med at udbygge disse forsyningskæder ved at bygge fabrikker i f.eks. Ungarn. Fra europæisk side forsøger man at mindske afhængigheden til Kina ved at øge batteriproduktionen i Europa og pålægge højere afgifter på importen af kinesiske batterier. Det er blandt andet derfor, at kineserne bygger fabrikker i Europa - for at omgå europæiske toldrestriktioner på deres produkter." Og den løsning accepterer man fra europæisk side, fordi der også ligger en strategisk fordel i det for europæerne. "Vi har brug for fabrikkerne på europæisk grund, fordi det er for risikabelt at købe det hele fra udlandet, og så er det en erkendelse af, at det er kina, der sidder på teknologien,” fortæller Christina Boutrup, som spår, at den kinesiske regering vil indføre endnu flere eksportrestriktioner på batteriteknologi.
Kilde: Børsen, mandag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Trump-topfolk: Sådan vil han stoppe krigen i Ukraine
Børsen søndag og Politiken lørdag og mandag skriver følgende relaterende til krigen mellem Rusland og Ukraine: 

Senioranalytiker hos tænketanken Europa og forhenværende chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kalder den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump´s forslag til, hvordan krigen mellem Ukraine og Rusland stoppes for det første realistiske bud på et fredsforslag mellem de to lande. Det skriver Børsen søndag. "Det her er det første fredsforslag, hvor man kan se, at personerne bag har tænkt over, hvordan Ukraine kan blive et sikkert land, så det er ikke bare en fredsaftale på et stykke papir med nogle luftige ord om våbenstøtte. Det er derimod et kollektivt forsvar for Ukraine gennem Nato og omfattende våbenforsyninger til landet," forklarer Jacob Kaarsbo. Konturerne af den potentielle fredsaftale er beskrevet i et debatindlæg i Wall Street Journal. Forfatterne bag indlægget er Mike Pompeo, fhv. amerikansk udenrigsminister under Donald Trump, og fhv. chef for CIA, og David J. Urban, amerikansk toplobbyist, og betroet rådgiver for Trump-administrationen under Donald Trump´s præsidentperiode. I indlægget skriver Pompeo og Urban blandt andet, at Ukraine skal optages i både EU og Nato. Nato skal stille en sikkerhedsgaranti for Ukraine på 100 milliarder dollars, og ukrainerne skal have mulighed for at låne 500 millioner dollars til at købe våben for. Jacob Kaarsbo er enig i, at en fredsaftale kun er holdbar, hvis Ukraine bliver medlem af Nato. "Her siger de specifikt, at Ukraine skal oprustes massivt og skal være med i Nato, så Rusland aldrig mere kan true landet. Det er hele forudsætningen for, at en fredsaftale kan hænge sammen på sigt," vurderer Jacob Kaarsbo. I debatindlægget forslår Pompeo og Urban også, at sanktionerne mod Rusland strammes yderligere. "Biden-administrationens sanktioner lyder godt på papiret, men er tomme. Finansministeriet undtager for eksempel russiske banker fra amerikanske sanktioner, hvis deres transaktioner er relateret til energiproduktion - den vigtigste indtægtskilde for Kremls krigsmaskine," skriver Pompeo og Urban i indlægget, og de mener derfor, at russiske banker også skal sanktioneres på energiområdet. På sigt skal alle sanktioner mod Rusland dog fjernes, mener Pompeo og Urban, men først når Ukraine er blevet optaget i EU og Nato, og en fredsaftale mellem de krigende parter er blevet indgået. "Det at fjerne alle sanktioner på sigt er guleroden til Putin, men før at den kan blive spist, så skal der slås med en endnu skrappere pisk først. Så den tanke med at eskalere sanktioner, før man kan deeskalere igen, er i min bog en realistisk tanke," mener Jacob Kaarsbo, som også bider mærke i, at Pompeo og Urban vil afmilitarisere Krim-halvøen. Kaarsbo er dog ikke særlig optimistisk på fredsaftalens vegne. "Jeg tror simpelthen ikke på, at cocktailen med Putin og Trump er så god for at sikre en fredsaftale, der er holdbar. Men man har da lov at håbe," siger Jacob Kaarsbo og fortsætter: "Det her forslag fra Pompeo og Urban vil Putin selvfølgelig ikke være med til. Så det store spørgsmål er, hvor engageret Trump er i at få fred. Jeg tror desværre ikke, at han er særlig engageret. Derfor tror jeg desværre ikke, at det her får nogen gang på jord."

Politiken lørdag spørger en række personer med politisk og professionelt kendskab til amerikansk politik, om Europa er klar til fire år med Donald Trump som præsident. 
Mogens Lykketoft, fhv. socialdemokratisk minister, fhv. formand for Folketinget og fhv. formand for FN´s Generalforsamling svarer: "Europa er ikke klar. Vi er nødt til at sætte farten på det europæiske samarbejde op. Vi er ikke i stand til at forsvare Ukraine, hvis amerikanerne stempler ud af Nato. Det kan vi blive, men ikke hurtigt nok, hvis det sker lige efter et præsidentskifte."Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på forsvarsmediet Ofir,svarer: "Europa er klar. Første gang, Trump var præsident, var det manglende betalinger til forsvaret, der var afgørende i relationen mellem Europa og USA. Siden er der sket en kolossal udvikling. Først og fremmest på grund af krigen i Ukraine. Men Europa har erkendt, at vi har svigtet. Det har man handlet på, og vi er ved at opruste gevaldigt. Selv om Trump kom med mange forskellige udmeldinger, da han var præsident, må vi erkende, at det aldrig førte til store problemer i Nato-samarbejdet. Jeg tror ikke, at han kommer til at lukke ned for Nato, for han ved også, at han er afhængig af Europa. Europa skal have styr på sit forsvar. Det har vi endnu ikke. Trump vil stadig stå fast på dette, og det har han fuldstændig ret i. Vores produktion af våben og ammunition er håbløst bagud. Uanset hvem der bliver præsident, kommer der til at ske en gevaldig oprustning. Men vi er enormt uenige internt. Det kan godt være, vi i Danmark står fuldstændig bag Ukraine, men det er ikke en holdning, der er særlig udbredt. Flere og flere hælder til Trumps plan. Der tror jeg, at vi må se i øjnene, at tingene skifter." David Trads, Journalist, kommentator, og USA-kender svarer: "Europa er overhovedet ikke klar til den tsunami af katastrofer, som vil komme, hvis Trump bliver valgt. Vi taler om en dominoeffekt af katastrofer. Først og fremmest at han formentlig ikke vil støtte Ukraine længere. Alt militært udstyr og støtte, der betyder noget, kommer fra USA. Selv om vi i Europa nu bruger flere penge på forsvar, er vi ikke i nærheden af at kunne klare os selv. Ser vi på det kun i forhold til Europa, er sikkerhedspolitikken klart det mest bekymrende. Herefter kommer handelspolitikken, fordi Trump agter at torpedere frihandlen. Han er også bedøvende ligeglad med vores eksistentielle krise, nemlig klimakrisen, fordi han slet ikke anerkender den. Danmark og resten Europa bør akut forestille os, hvordan vi skal hjælpe Ukraine, hvis Trump trækker støtten. Hvad har vi tænkt os at gøre? Det har jeg ikke set en plan for endnu. Vi skal have et modsvar. Jeg anerkender, at det er svært. USA er fortsat vores bedste allierede. Men det ser desværre ud, som om vi endnu en gang risikerer at blive taget med bukserne nede." Marlene Wind, professor og centerleder ved Center for Europæisk Politik og særlig rådgiver for EU´s udenrigschef, svarer: "Jeg mener ikke, Europa er klar til fire år mere med Trump som præsident. Alene hans retorik og måden at tale om europæere på som nogle, der snylter på USA og ikke betaler tilstrækkeligt til forsvarsalliancen, kan få Putin til at tænke, at han vil teste Nato's artikel 5 (den såkaldte musketered, red.). Vi har heller ikke brugt tiden siden Trumps sidste præsidentperiode på virkelig at få landenes forsvarsbudgetter op på to procent. Selv om Trump kan bryste sig af, at han har sat ændringer i gang, er der ingen garanti for, at USA vil blive ved med at bidrage. Hvis der er noget, som er vigtigt over for Putin, er det at vise, at vi står sammen, og at vi også fremadrettet vil koordinere militære indkøb og produktion. Vi skal melde ud, hvad vi konkret vil gøre og sætte i gang. Hvis vi kan vise både enighed og en plan for, hvad vi vil militært, er vi godt i gang. Og det kan vi gøre med det samme. Sidste Nyholm, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad og fhv. USA-korrespondent svarer: "Europa var ikke klar i 2016, men vi er mere velforberedte i dag. De europæiske lande har ændret sig siden, og det er også blevet klart, at 'trumpismen' er kommet for at blive i USA. Vi har blandt andet acceleret vores våbenproduktion og har samtaler med Trumps allierede i USA om fremtiden - det gør en forskel. Europæiske topembedsmænd har mødtes med republikanske topfolk for at opbygge relationer med USA's højrefløj. Der sker ting bag scenen for at gøre Europa klar til Trump version 2.0. Der har været indikationer på, at Trump vil være tilbøjelig til ikke at fortsætte støtten til Ukraine i samme gear som Biden. Der er også indikationer på, at han vil have en forhandling, hvor Ukraine opgiver noget af sit territorium til Rusland. Der skal europæerne overveje, om vi skal skubbe i en anden retning eller konkludere, om vi skal arbejde sammen med Washington og være med til at udforme en aftale. Det kan gå hurtigt, hvis han bliver genvalgt."

I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Frederik Christensen, cand.scient.pol, blandt andet: "For lidt under et år siden vakte Dansk Folkepartis europarlamentariker og udenrigsordfører, Anders Vistisen, furore ved at udtale, at “støtten til Ukraine har en udløbsdato, og den kommer tættere og tættere på”. Lyttede vi? Næ. Ser den udløbsdato ud til nu definitivt at være kommet? Ja. [...] For Vistisens ytringer bliver nu også luftet af USA's måske kommende vicepræsident, J.D. Vance, som foruden at have udtalt - identisk med Vistisens udtalelse - at krigen “ikke kan blive ved for evigt” (min oversættelse) og tilføjer - formentlig retorisk: “Hvor lang tid regner vi med, at krigen fortsætter?”. [...] Alt dette forudsætter selvfølgelig, at Donald Trump vinder præsidentvalget til november, men som en amerikansk politisk kommentator beskrev det, er det nok ikke så meget Kamala Harris' valg at vinde, som det er Trumps valg at tabe. [...] Ud over ovenstående har Vance nemlig påpeget det hykleri, som efter hans mening præger de europæiske statsledere, der de sidste tre år har kaldt Putin for en eksistentiel trussel, dog uden at handle derefter. Her er det igen svært at være uenig med den måske kommende vicepræsident. For ifølge analyser fra Kiel Institute har EU forpligtet sig til at levere militært materiel svarende til 177 milliarder euro, men har indtil videre kun allokeret 77 af de 177 milliarder til militær støtte. EU skal altså allokere dobbelt så meget militært materiel til Ukraine, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at erstatte den amerikanske militære støtte til ukrainerne. [...] Dette er et ekko af Vistisens udtalelser fra snart et år siden, hvor han appellerede til et mere realistisk syn på krigen. Det er netop et sådant realistisk syn, der formentlig kommer til at definere den kommende amerikanske regering, hvis Trump og Vance skulle blive valgt. Begge virker fast besluttet på at afslutte krigen, så kræfterne i stedet kan bruges på Kina, der er den reelle militære trussel. Et nølende EU vil kun overbevise USA om, at en sådan beslutning er den korrekte. Vistisen lader altså til at have haft ret i de tendenser, han observerede for et år siden. Måske vi skulle have lyttet i stedet for at dæmonisere."
Kilder: Børsen, søndag, s. 4; Politiken, mandag, s. 6, lørdag, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Nu bider sanktionerne for alvor på russerne
I lørdagens Berlingske kan man læse om udfordringerne med internationale økonomiske transaktioner, særligt for russiske virksomheder og forretningsfolk, som står over for betydelige forsinkelser på grund af vestlige sanktioner. Alexander Potavin, analytiker fra Finam i Moskva, fortæller, at betalinger nu typisk er forsinket med 10-16 dage. På globalt plan har Ruslands handel med Kina nået en rekordhøjde på 240 milliarder dollar i 2023, men sanktionerne mod landet har gjort det sværere at udføre transaktioner. Sanktionerne er blevet strammet yderligere af USA, som i juni udvidede deres rækkevidde til også at omfatte finansielle medhjælpere, der støtter den russiske militærindustri. Denne udvidelse af definitionen har gjort, at selv kinesiske banker har strammet kursen over for deres russiske kunder. På den hjemlige front i Rusland mærker forbrugermarkedet også konsekvenserne. Specialist i russiske regioner, Natalia Zubarevitj fra Moskvas Statsuniversitet, spår, at markedet "vil blive endnu værre". Hun understreger, hvorledes de økonomiske vanskeligheder breder sig indenfor landets grænser. EU spiller en central rolle i håndhævelsen og forstærkningen af sanktionerne mod Rusland efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022. En fælles udtalelse fra finansministrene for otte EU-lande, herunder danske Stephanie Lose (V), kritiserer åbent Ruslands fremstilling af sin økonomiske situation. "Putin og hans autoritære regime vil have os til at tro, at Rusland står uberørt af sanktioner og andre tiltag, der støtter Ukraine, frihed og demokrati," skriver de og understreger nødvendigheden af at styrke sanktionerne, særligt mod strategisk vigtige sektorer som energi, finans og teknologi.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 7

Finansielle anliggender: Tunge tyske skyer giver europæisk regnvejr
I lørdagens Berlingske kan man læse en økonomisk analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Det lille udbrud af europæisk optimisme i foråret er blevet afløst af sommerdepression. Virksomhederne ser dystert på fremtiden, og det er svært at se, hvad der skal vende skuden. Det påvirker udsigterne for renterne i både euroområdet og Danmark. [...] Det er ikke mindst Tyskland, der er fanget i noget, der ligner en permanent depression. Forårets lille stigning i optimismen er forsvundet som dug for solen. Det var ellers håbet, at en vending i den globale økonomi og et succesfuldt EM i fodbold kunne skabe lidt økonomisk begejstring. Men sådan er det ikke gået. [...] Da Tyskland udgør over en fjerdedel af den samlede økonomi i euroområdet, smitter tyske dårligdomme af på den samlede situation. I Tyskland er nulvækst efterhånden en succes. Det er fortsat industrien, der er dybt deprimeret. Forstyrrelserne i energiforsyningen efter Ruslands invasion af Ukraine har forstærket tendensen til tilbagegang, men processen var undervejs allerede før coronatiden. [...] Bilproducenterne melder bredt om svag efterspørgsel og dermed behov for rabatter for at komme af med produktionen. Det vil trække ned i europæisk - og dansk - inflation i den kommende tid. Det er den brede forventning, at kinesiske producenter af elbiler vil absorbere det meste eller det hele af den straftold, som EU har indført. Derfor vil det ikke presse inflationen opad. Men på den anden side betyder det endnu dårligere indtjening for en sektor, der i forvejen ikke klarer sig godt finansielt. Priserne på nye biler fra de kinesiske fabrikker falder lige nu kraftigt, og mange af producenterne kan kun overleve ved at få tilført nye statspenge. Hvilket så øger argumenterne for, at EU sætter straftolden yderligere i vejret. [...] I de øvrige større eurolande er situationen blandet. Spanien gennemløber lige nu et lille vækstmirakel drevet af et befolkningsboom med stor indvandring fra de tidligere kolonier i Sydamerika. Den spanske regering har netop opjusteret forventningen til den økonomiske vækst i år til 2,5 procent. Men både i Italien og Frankrig er der ikke udsigt til særlig meget vækst i år. [...] Premierminister Giorgia Meloni har store ambitioner på Italiens vegne om at blive Europas energicentrum, og landet er samtidig den helt store modtager af EU-midler fra genopretningsfonden og energifonden. Det kan give positive vækstoverraskelser, men sandsynligheden er ikke stor. Derfor er der også alt mulig grund til at forvente, at de italienske statsfinanser vil vise et 'overraskende' stort underskud i år. [...] Den økonomiske svaghed peger klart i retning af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kan fortsætte med at sætte renterne ned fra 3,75 procent. Også selvom den samlede inflation er over målet om to procent og prisstigningerne på tjenesteydelser over fire procent. [...] Europa befinder sig i en dyb strukturel krise, som selv nulrenter ikke kan løse. En genopretning af købekraften kan måske give lidt mere optimisme blandt forbrugerne. Arbejdsløsheden er fortsat rekordlav. Men det er en mild underdrivelse, da ECBs chef, Christine Lagarde, på rentemødet i sidste uge sagde, at der en 'lille overvægt af negative risici' for vækstudsigterne."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: For fem år siden kom de med 25 gode råd til hvidvaskbekæmpelse: Så langt er de nået
En ny hvidvaskpakke fra EU kan få danske banker til at nå i mål med de 25 anbefalinger for hvidvaskbekæmpelse, som en taskforce kom med i en rapport for fem år siden. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Fem år efter rapportens udgivelse har de danske banker endnu ikke sat handling bag alle 25 anbefalinger, viser en gennemgang, foretaget af mediet Finans. "Bankerne foretager mange indberetninger til hvidvasksekretariatet, hvor der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, men der mangler ressourcer i sekretariatet," fortæller Linda Nielsen, professor på Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering ved Københavns Universitet. Hun er formand for taskforcen og stod i spidsen udfærdigelsen af hvidvaskrapporten. Lars Krull, bankekspert og seniorøkonomisk rådgiver ved Aalborg Universitet er enig. Ifølge ham, så ville samfundet have haft væsentlig færre problemer med hvidvask og terrorfinansiering, hvis taskforcens 25 anbefalinger var blevet ført ud i livet, præcist og hurtigt. "Der er uden tvivl kommet mere fokus på bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Men jeg savner, at politikerne tager de nødvendige skridt og tilfører flere ressourcer til området," siger Lars Krull. Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør, Finans Danmark, var en del af hvidvasktaskforcen og har siden stået for arbejet med at føre anbefalingerne ud i livet. Ifølge ham, har de seneste fem års arbejde været en succes. Han er dog enig i, at myndighederne bør afsætte flere ressourcer til at løse problemerne. "Vi fornemmer, at sagerne, som sendes ud af NSK til de lokale politikredse, er i hård konkurrence om ressourcerne her, som også skal bruges til at håndtere indbrud, overfald og narkohandel. Nogle gange er det imidlertid de små sager, som skal trevles op for at fange de store fisk. Her ser vi gerne en opprioritering af ressourcer," siger Kjeld Gosvig-Jensen. Samtidig peger han på, at en ny hvidvaskpakke, vedtaget i EU for få uger siden, vil bidrage til, at der skrues op for indsatsen. EU´s hvidvaskpakke inderholder blandt andet en ramme for de partnerskaber, som kan dele oplysninger vedrørende mulig hvidvask og terrorfinansiering. "Det er netop, hvad vi længe har ventet på. Nu skal vi sammen med tilsynet finde ud af, hvordan vi kan definere disse partnerskaber, så vi kan udveksle yderligere oplysninger mellem banker og myndighederne. Det er et væsentligt skridt," fortæller Kjeld Gosvig-Jensen.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4-5

Klima: Selv om der står ”koralvenlig” på din solcreme, kan den meget vel være det modsatte
Flere solcremer er muligvis fyldt med stoffer der kan gøre uoprettelig skade på miljøet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Stofferne i solcremer kan blandt andet være ødelæggende for biodersiteten i havene. Camilla Maria Petersen er fuldmægtig i Miljøstyrelsen og arbejder med kemikalier. Hun mener, at man, udover at tjekke solfaktor og pris, også bør være opmærksom på cremens kemikalieindhold. "Det miljømæssige aspekt af kosmetiske produkter reguleres i EU's overordnede kemikalielovgivning, Reach. I Reach kan der således findes begrænsninger for visse stoffer i forhold til brugen i kosmetiske produkter, og dette er med udgangspunkt i stoffernes påvirkning af miljøet," forklarer hun. Mange af de skadelige stoffer er udfaset i mange af de produkter, som er tilgængelige på det danske marked. Men de kan stadig være tilladte i resten af EU. Og selvom et solcrememærke bryster sig af at være "koralvenligt" eller "Eco friendly", så er det nødvendigvis ikke sandt. "Solcreme er et kosmetisk produkt. Den overordnede lovgivning er kosmetikforordningen, som alle kosmetiske produkter, der markedsføres i EU, skal overholde. Kosmetikforordningen regulerer det sundhedsmæssige og ikke det miljømæssige aspekt og stiller derfor kun krav om, at produkterne er sikre for menneskers sundhed," oplyser Camilla Maria Pedersen. Derfor er det en god ide, når man køber solcremer, at gå efter produkter, som er mærket med Svanemærket. Svanemærket stiller nemlig også krav til bionedbrydelighed hos solfiltre.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Hvis Danmark vil hjælpe forfulgte kristne, skal man gøre noget andet end i dag
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med generalsekretrær i Open Doors Danmark og Færøerne, Jens Kristian Lund Jensen. Open Doors og Jens Kristian Lund Jensen mener, at eftersom Europa taber diplomatisk indflydelse i Afrika, så bør man søge at hjælpe forfulgte afrikanske krisnte via lokale aktører. På spørgsmålet om, hvorvidt der ikke også er brug for, at der sker noget på et højere plan end bare lokalt, hvis man vil løse problemerne, svarer Jens Kristian Lund Jensen: "Jo, der skal satses på mange spor parallelt. Jeg var for nylig til et seminar, hvor jeg hørte, at 80 procent af de handelsaftaler, der bliver indgået fra dansk side, går igennem EU, så det er vanskeligt for en dansk handelsdelegation eller for Udenrigsministeriet at gå enegang her og gøre en hel masse. Men vi skal stadig forsøge, ligesom vi skal tale om problemet med ambassadøren på den nigerianske ambassade i Sverige, som er den nærmeste," forklarer Jens Kristian Lund, som vedkender, at det er svært: "I et realpolitisk perspektiv må man erkende, at Europa mister terræn, og der er altid nogen, der kan komme og tilbyde en bedre handelsaftale eller en finansiering, uden at der følger krav om menneskerettigheder med. Så der er nogle kort, vi ikke kan overspille, og der er nogle strategier, som vi må tillægge mindre betydning end for nogle år siden, fordi det globale syd spiller en meget større rolle i Afrika."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5

Klima: På torsdag, 1. august, går Jorden officielt under minus
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Jens-andré P. Herbener , cand.mag., mag.art. og forfatter til bl.a. ’Økokrati (2022) OG ’Modvækst’ (2024), blandt andet: "Global Footprint Network, der er verdens førende organisation i måling af menneskers økologiske fodaftryk, har i år sat Earth Overshoot Day - Jordens overtræksdag - til 1. august. [...] Som Global Footprint Network imidlertid selv gør opmærksom på (se nedenfor), udelader de kendte beregninger af den årlige overtræksdag noget centralt. Sagt kort, inkluderer de ikke selvstændig plads til Jordens millioner af ikkemenneskelige andre arter. Det vil sige plads, hvor intensive menneskelige aktiviteter som f.eks. landbrug, kommercielt skovbrug, industri og byer er udelukkede. Men netop en sådan plads er altafgørende for at bremse den globale biodiversitetskrise. [...] Ifølge en udbredt faglig vurdering skal omkring 50 procent af klodens areal beskyttes for at bevare majoriteten af dens arter. Den har sine rødder i starten af 1990'erne, men begyndte først at få momentum, da den amerikanske topbiolog Edward O. Wilson (d. 2021) i 2016 udgav bogen 'Half-Earth: Our Planet's Fight for Life'. [...] Når det kommer til grønne organisationer og internationale aftaler, nøjes man imidlertid som regel - af realpolitiske årsager - med at kræve (mindst) 30 procent. Men dette areal skal så til gengæld allerede være beskyttet i 2030. Ifølge f.eks. EU's Biodiversitetsstrategi fra 2020 skal mindst 30 procent af landjorden og havene i EU-landene være afsat til beskyttet natur i 2030. Og ifølge Biodiversitetskonventionens nye Globale Rammeaftale for Biodiversitet, som 196 lande blev enige om under COP15 i 2022, skal mindst 30 procent af Jordens land og have være effektivt beskyttet i 2030. Danmark har tilsluttet sig både EU's Biodiversitetsstrategi for 2030 og den nye Globale Rammeaftale for Biodiversitet. Og Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove og Biodiversitetsrådet opfordrer til at give biodiversiteten en lov, ifølge hvilken (mindst) 30 procent af Danmarks land- og havareal skal være beskyttet vild natur i 2030. [...] Men tiden er løbet fra dette dobbelte bogholderi. [...] Pointen er, at vi ikke kan løse klimakrisen uden at løse biodiversitetskrisen - og omvendt. Og disse nøgleforhold bør også komme klart til udtryk i de fremtidige udregninger af vores økologiske overtræksdage. Både i medierne og i grønne organisationer. Ellers risikerer vi at gøre os skyldige i et farligt selvbedrag."
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Bank-Bosse
Ekstra Bladet skriver søndag om den potentielle interessekonflikt hos Stine Bosse, det nyvalgte medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, der sidder i bestyrelsen for den norske storbank DNB, samtidig med at hun lovgiver om områder, hvor banken fører lobbyarbejde. Bosse, der har frasagt sig flere bestyrelsesposter for at fokusere på sit arbejde i EU, har alligevelvalgt at beholde sin plads i DNB's bestyrelse, hvilket har rejst spørgsmål omkring hendes dobbeltrolle. Hun modtager 315.000 danske kroner for de første ni måneder i DNB's bestyrelse, hvilket giver en månedsløn på cirka 35.000 kroner, udover hendes løn fra EU på cirka 58.000 kroner efter skat. DNB har forsikret Ekstra Bladet om, at "dialogen med myndigheder på forskellige niveauer varetages af bankens administration og ikke af vores bestyrelsesmedlemmer." Jesper Olsen, formand for Transparency International, opfordrer til, at Bosse deklarerer sine interesser mere tydeligt. "Vi skal holde ekstra meget øje med hende oven på det her og se på, hvordan hun handler," siger han.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 2

Det digitale indre marked: På sommerskolen vinder kinesisk techgigant europæiske unge hjerter
I Berlingske lørdag kan man læse, at den kinesiske techgigant Huawei, på trods af at være udelukket i store dele af Europa, fortsat afholder sommerkurser for unge kvinder under dække af at fremme fremtidens kvindelige ledere i et digitalt Europa. Kurserne, der er en del af Huaweis globale talentprogram "Seeds For The Future", har fundet sted siden 2021, samme år USA forbød brugen af virksomhedens teknologi. Kurserne finansieres fuldt ud af Huawei, inklusive alle omkostninger til deltagernes rejse og ophold. EU har reageret på Huaweis tiltag med bekymring og har indført forbud mod forskningsstøtte samt anvendelsen af kinesisk udstyr i europæiske telekommunikationsnetværk. "Vi kan ikke risikere, at vi opretholder afgørende afhængighedsforhold, som kan blive et våben mod vores egne interesser. Det ville være en for kritisk sårbarhed og en for alvorlig risiko for vores fælles sikkerhed," siger Thierry Breton, EUs kommissær for det indre marked. Tidligere deltagere og eksperter har udtrykt skepsis overfor Huaweis intentioner. Gunta Sloga, direktør for Baltic Center for Media Excellence, deltog i 2021 og beskriver arrangementet som ren "soft power". Hun tog sine forholdsregler ved ikke at anvende det tilbudte trådløse internet. Bohumil Kartous, tjekkisk journalist og internetaktivist, er også kritisk over sin rolle som keynote speaker og siger: "Huawei går jo ikke op i at styrke kvinder, der går ind i it. Men det er et vigtigt emne for europæere, og derfor tager de det på sig, så vi kan lade, som om de bekymrer sig om vores værdier." Kurserne rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er forsvarligt at deltage, og om Huaweis reelle mål er at skabe et positivt image eller rekruttere fremtidige ledere, der kan fremme selskabets interesser i Europa. Mareike Ohlberg fra German Marshall Fund advarer mod deltagelse uden fuld indsigt i Huaweis roller og ambitioner, mens Antonia Hmaidi fra MERICS påpeger, at arrangementernes omkostninger og potentialet for positiv omtale kan være tilstrækkelig motivation for Huawei til at fortsætte.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 14-16

Finansielle anliggender: EU's finanspolitik er hård kost for Frankrig
Jyllands-Posten bringer mandag en kronik af tidligere overvismand Christen Sørensen, som blandt andet skriver: "Den vej, EU har valgt i sin finanspolitik, stiller nogle krav, som flere af medlemslandene har mere end svært ved at honorere. De problemer, det kan skabe, kan føre til en større modstand mod EU. Baggrunden for at skabe nye rammer for EU med fokus på finanspolitikken var, at de hidtidige rammer ikke fungerede. Men heller ikke de nye rammer er - i hvert fald efter min vurdering - holdbare. De to hovedsvagheder i den økonomiske samordning af finanspolitikken er der nemlig stadig ikke gjort op med, hvorfor nogle lande kan blive ført i EU-konfrontation. [...] EU's finanspolitiske regelsæt er især koncentreret om offentlige underskud, der ikke må overstige 3 pct. af bnp, og offentlig gæld, der ikke må overstige 60 pct. af bnp. De har altså klar ensidig fokus på underskudslande med de heraf følgende holdbarhedsproblemer. Men det gøres der som anført ikke op med i de nye finanspolitiske regler i EU med forordning 2024/1263 fra april 2024, der har fået betegnelsen: Effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budget over samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. [...] Så både fagligt og empirisk påviser vi i bogen, at fokus i rammerne for EU's finanspolitik ikke bør være på den offentlige sektors underskud og gæld, men på betalingsbalancen. Baggrunden for, at samordningen af finanspolitikken sker ud fra et fagligt forkert udgangspunkt er de ideologiske synspunkter om offentlige saldo og offentlig gæld - der udgår fra den ordoliberale tænkning med udgangspunkt i universitetet i Freiburg, Tyskland. [...] Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig og Belgien overskrider alle 100 pct. grænsen. 1/20-delreglen var det samme som at kræve en ekstrem stram finanspolitik, som næppe er politisk mulig eller hensigtsmæssig i alle disse lande, der også kæmper med offentlige underskud, som i alle disse fem lande - bortset fra Grækenland - aktuelt er over 3 pct. af bnp. [...] Også for andre af de nævnte fem lande, især Italien og Belgien, stiller den nye forordning finanspolitiske krav, der givetvis vil give store politiske problemer. Dette underbygges af: 1) øvrige EU-lande er ikke forpligtet til at hjælpe ved at sætte turbo på deres økonomi, 2) EU's største økonomi, Tyskland, har en gældsbremse og 3) det højere renteniveau vil også dæmpe aktiviteten i det øvrige EU, der jo også bliver negativt påvirket af finanspolitiske stramninger fra de nævnte fem lande. Derfor kan disse nævnte fem lande ikke påregne en stor stigning i eksporten til de øvrige EU-lande og dermed heller ikke en stor automatisk stigning i de offentlige indtægter fra høj fremgang i produktion og indkomst i deres lande."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 27

Udenrigspolitik: Orbán anklager USA for Nord Stream-sabotage
I mandagens Jyllands-Posten kan man læse, at Ungarns premierminister Viktor Orbán i en tale lørdag anklagede USA for at stå bag sprængningen af Nord Stream-rørledningerne tilbage i 2022. Orbán kaldte angrebet en terrorhandling, men fremlage ingen beviser for hans påstand. Under hans tale sagde han, at "Europa har opgivet at forsvare sine egne interesser" og "Alt, Europa gør i dag, er betingelsesløst at følge USA's prodemokratiske udenrigspolitik ... selv på bekostning af selvdestruktion."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Udenrigspolitik: Dødeligt angreb på fodboldbane kan "sagtens" eskalere konflikt
Jyllands-Posten skriver mandag om et dødeligt angreb i Golanhøjderne, hvor 12 fodboldspillende børn og unge mistede livet. Angrebet fandt sted i landsbyen Majdal Shams, der ligger i det israelskbesatte område, anerkendt internationalt som en del af Syrien. Israel har anklaget den militante libanesiske bevægelse Hizbollah for angrebet, en beskyldning som Hizbollah afviser. Ifølge Thomas Vladimir Brønd, mellemøstekspert og adjunkt ved Forsvarsakademiet, har angrebet potentiale til at eskalere konflikten betydelig. Han bemærker, at angrebet afviger fra Hizbollahs tidligere taktik med at ramme militære mål. "Det handler om, at man svarer tilbage på modpartens angreb," siger han. Efter angrebet opfordrede EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrell, via det sociale medie X, til stor tilbageholdenhed fra alle parter. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der befandt sig i USA, afbrød sit besøg og vendte hjem for at mødes med sit sikkerhedskabinet. "Dette morderiske angreb vil blive gengældt, og Hizbollah kommer til at betale en høj pris, som de aldrig har betalt før," udtalte han.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Interne anliggender: Støjberg har sat sig på den vrede udkant
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "'EU har fået alt for meget magt. De stikker ærligt talt næsen i nogle ting, de slet ikke skulle blande sig i,' siger Inger Støjberg på en kampagnevideo, mens hun går i en park sammen med partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget, Kristoffer Storm. [...] Da stemmerne ved europaparlamentsvalget var talt op, havde den relativt ukendte 35-årige rådmand i Aalborg Byråd fået 73.493 personlige stemmer - femteflest blandt alle kandidaterne ved valget. Dermed var projektet lykkedes. Danmarksdemokraterne havde med simple budskaber om mindre magt til EU over danske barselsregler og grænsekontrol fået rigeligt med stemmer til også at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet. [...] Men både meningsmålinger og valgresultater viser klart, at det foreløbigt virker glimrende at ride provinsklicheerne til det maksimale. Ved europaparlamentsvalget blev partiet største eller næststørste parti i mange nord- og vestjyske kredse med mellem 15 og 20 procent af stemmerne. På Vesterbro i København fik partiet 275 stemmer svarende til 0,8 procent. Når Inger Støjberg taler til sine vælgere og medlemmer, er det næsten altid med de samme få budskaber: Forbindelseslinjerne mellem land og by er brudt sammen, fordi eliten i salonerne er blevet så privilegieblinde, at de slet ikke kan se deres egne privilegier for bare stuk. [...] Danmarksdemokraterne går ifølge Støjberg selv benhårdt efter, at der efter næste valg bliver etableret en ren borgerlig regering. Meget tyder på, at det først er i den situation, at partiet for alvor vil blive testet på, om de - som Støjberg har lovet - kan søge indflydelse, og om deres følgere så vil acceptere kompromiserne."
Kilde: Information, mandag, s. 20