EU i dagens aviser mandag den 29. juni 2026

EU i dagens aviser lørdag den 27. juni 2026 til mandag den 29. juni 2026

Dagens EU-tophistorier

Handel: Trump truer EU med 100 procent told over digitalskat
Ritzau skriver, at USA's præsident, Donald Trump, truer med at indføre 100 procent told på varer fra europæiske lande, der beskatter digitale tjenester fra amerikanske selskaber. Trump udtalte på Truth Social, at denne udmelding har forrang for eksisterende handelsaftaler. Spørgsmålet om beskatning af store amerikanske techselskaber har længe været debatteret i EU, og Frankrig indførte i 2019 en afgift på tre procent. Trump har tidligere truet med told på fransk vin og champagne som reaktion på denne skat. Canada droppede sin digitale skat efter pres fra Trump. "Lad denne erklæring være en klar meddelelse om, at ethvert land, der indfører en sådan skat, straks vil blive pålagt en 100 procent told på alle varer, der sendes til USA," sagde Trump.

Kilder: Ekstrabladet.dk, fredag; Kristeligt-dagblad.dk, fredag; Børsen.dk, fredag; Politiken.dk, fredag; Berlingske, s. 5, lørdag

Migration: Danmark vil begrænse ophold for ukrainske mænd
Kristeligt Dagblad skriver, at den danske regering vil begrænse ukrainske mænds adgang til opholdstilladelse i Danmark for at hindre dem i at undgå mobilisering til fronten. Dette lovforslag er en del af en fælles stramning af reglerne i EU, der skal sikre, at Ukraine har tilstrækkeligt mandskab til at forsvare sig mod russiske angreb. Enhedslisten er imod forslaget, da de mener, det ikke er Danmarks opgave at tvinge mænd i krig. Militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen udtaler: "Det er et problem, at mange unge mænd rejser ud af landet, fordi Ukraine skriger på mandskab, og de har problemer med at rekruttere."

Jyllands-Posten skriver, at et nyt dansk lovforslag vil afvise ophold til ukrainske mænd i mobiliseringsalderen, hvilket ifølge postdoc Sofie Rose placerer dem i en "juridisk gråzone" og kan puste til et illegalt marked. Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Michael O’Flaherty, kritiserer EU-landenes afvikling af bistand til ukrainske flygtninge og advarer mod at drive millioner ud i "juridisk limbo". Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov fastholder, at lovforslaget skal forhindre, at opholdsregler bruges til at undgå mobilisering til det ukrainske forsvar.

Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 4, lørdag; Jyllands-Posten, s. 20, søndag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU vil styrke teknologisuverænitet med ny techstrategi
Berlingske skriver, at der er bred opbakning i Europa til at erstatte amerikansk teknologi med europæiske alternativer, især i Danmark. Hele 80 procent af Europas digitale infrastruktur kommer udefra, primært fra amerikanske giganter. Europa-Kommissionen har præsenteret en teknologisuverænitetspakke for at ændre dette. En Eurobarometer-undersøgelse viser, at 59 procent af danskerne er 'totalt enige' i, at EU skal mindske sin afhængighed af teknologier fra tredjelande, hvilket er den højeste opbakning i EU. Europa-Kommissionen har besluttet, at Microsoft og Amazon skal reguleres strammere under EUs forordning om digitale markeder (DMA) for at forbedre konkurrencen. Ricardo Cardoso, talsmand for Europa-Kommissionen, udtaler: "dette handler ikke om europæiske spillere mod amerikanske spillere, men om at sikre ordentlig og fri konkurrence i EU."

I en analyse i Børsen skriver Rasmus Egmont Foss og Kezia Wexøe-Mikkelsen, at EU's nye tech-strategi, der blev præsenteret den 3. juni, vil for meget med for få midler. Kommissionen ønsker at gøre Europa til en digital stormagt med ambitiøse lovforslag for mikrochip og datacentre, men mangler den nødvendige finansiering. Initiativerne kræver mindst 120 mia. euro ud over eksisterende investeringer, men der er ingen ny finansiering i forslaget. Dette spreder knappe ressourcer over for mange mål, hvilket gentager tidligere fejl i EU's techpolitik. Forfatterne påpeger, at EU risikerer at fremstå som en 'papirtiger uden tænder', hvis der ikke sættes handling bag ordene. De citerer Mark Carney: "For de mindre magtfulde begynder magt med ærlighed."
Kilder: Berlingske.dk, fredag; Børsen, s. 20, mandag

Retlige anliggender: Debat om retsforbehold og styrket EU-samarbejde
I en kommentar i Berlingske skriver Kristoffer Storm og Susie Jessen, at Lars Løkke Rasmussen spiller hasard med Danmarks fremtid ved at lufte ideen om at afskaffe retsforbeholdet. De argumenterer for, at dette vil flytte magten fra danskerne til Bruxelles og underminere Danmarks evne til at føre en stram udlændingepolitik. De påpeger, at Europa er præget af migrationspres, og at EU's asyl- og migrationspagt kan skabe nye problemer. De understreger, at danskerne i 2015 sagde nej til at afgive mere magt på retsområdet til EU, og at dette nej bør respekteres. "Vi kalder det et hasardspil med Danmarks fremtid," skriver de.

Altinget skriver, at EU-Kommissionen vil styrke Europol og Eurojust med flere beføjelser, mere informationsdeling og flere ansatte for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Henna Virkkunen siger: "Vi styrker Europol og Eurojust, så de kan tilbyde vores medlemslande den støtte, de har brug for." Justitsminister Nicolai Wammen vil nu undersøge, om Danmarks særaftaler er tilstrækkelige, da retsforbeholdet kan stille dansk politi og anklagemyndighed ringere, efterhånden som EU-samarbejdet udbygges.
Kilder: Berlingske.dk, fredag; Altinget.dk, mandag

Migration: EU presser på for udrejsecentre uden for Europa
Politiken skriver, at herboende afghanere og jurister advarer mod den danske regerings plan om at samarbejde med Taleban om tvangsudvisninger. Den foreslåede udvisningsreform, som snart skal vedtages, er ifølge kritikere i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) udtaler: "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter i alt for mange tilfælde de forkerte." Regeringen ønsker at styrke diplomatiske indsatser og genåbne en ambassade i Syrien samt udvide samarbejdet med Afghanistan på teknisk niveau, uden at det skal ses som en anerkendelse af styret. Amnesty International opfordrer EU-institutioner og medlemsstater til at opgive planer om udvisning til Afghanistan.

Politiken skriver, at udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) varsler en stram kurs i opgøret med indvandrermiljøer og 'mentale parallelsamfund'. Han vil bekæmpe negativ social kontrol, genopdragelsesrejser og omvendelsesterapi. Et konkret initiativ er etableringen af et udrejsecenter uden for EU for udviste kriminelle og afviste asylansøgere, hvilket Europa-Parlamentet har vedtaget lovgivning for. Bødskov forventer, at et pilotprojekt kan etableres i det nye år, selvom EU-lande som Frankrig og Spanien er kritiske. Han udtaler: "Jeg er helt overbevist om, at det bliver til noget."

Berlingske skriver, at Mette Frederiksen ønsker udrejsecentre uden for Europa inden for halvandet år, hvilket en ekspert vurderer som meget ambitiøst. 19 EU-lande, herunder Danmark, har opfordret Europa-Kommissionen til at fremskynde planerne, efter en ny EU-lov banede vejen. En gruppe på fem lande, inklusive Danmark, Østrig, Holland, Grækenland og Tyskland, arbejder på at etablere et fælles center. EU-mediet Politico nævner Rwanda, Uzbekistan og Uganda som potentielle samarbejdslande. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har udtrykt modstand mod planerne. Andrew Geddes fra Migration Policy Centre advarer om juridiske udfordringer og potentielt store økonomiske risici for EU. Han udtaler: "Hvordan sikrer man ansvarlighed for de midler, der ydes af EUs skatteydere? Det er det, der kommer til at være på spil."

I en kronik i Berlingske skriver Rasmus Grue Christensen og Therese Rytter, at regeringen vil arbejde for europæiske udrejsecentre for afviste asylansøgere uden for EU. De understreger, at Danmark og EU ikke fritages for menneskeretligt ansvar, selvom centrene etableres uden for EU. FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, har advaret om, at EU-lande ikke kan outsource deres menneskeretlige forpligtelser. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, advarer også mod modellen. Forfatterne kræver, at regeringen dokumenterer, hvordan fem grundlæggende krav til retssikkerhed, tilsyn og ansvar vil blive sikret i praksis, herunder at ingen sendes til tortur, og at frihedsberøvelse ikke bliver standardløsningen. De udtaler: "Hvis regeringen ikke kan vise og garantere, hvordan de fem krav opfyldes i praksis, bør Danmark droppe alle planer om at etablere europæiske udrejsecentre uden for EU."
Kilder: Politiken, s. 2, 8, lørdag; Berlingske, s. 4-5, lørdag; Berlingske, s. 18, mandag

Andre EU-historier

Handel: EU overvejer told på kinesiske plug-in-hybridbiler
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen overvejer ekstra told på kinesiske plug-in-hybridbiler, fordi de hidtil har undgået den særtold, som siden 2024 har ramt kinesiskbyggede elbiler. Tiltaget skal modvirke konkurrence fra statsstøttede producenter som BYD, Chery og SAIC, der har øget salget i Europa. Ifølge Reuters kan nye toldsatser indføres med opbakning fra et flertal af medlemslandene, men Kommissionen har ikke kommenteret oplysningerne.
Kilder: Jyllands-posten.dk, fredag
 

Udenrigspolitik: Bulgarien truer med at blokere nye EU-sanktioner mod Rusland
Jyllands-Posten skriver, at Bulgarien truer med at blokere EU's næste sanktionspakke mod Rusland for at skåne patriark Kirill, overhoved for den russisk-ortodokse kirke og en tæt allieret af Vladimir Putin. Den bulgarske premierminister, Rumen Radev, forsvarer dette med henvisning til kirkens historiske bånd til Bulgarien og frygt for konsekvenser for landets olieraffinaderi. Dette ligner tidligere modstand fra Ungarn under Viktor Orbán. Artiklen fremhæver, at EU's enstemmighedskrav gør unionen sårbar over for et enkelt medlemslands modstand, hvilket kan bremse presset på Rusland. Radev taler til en bulgarsk offentlighed, hvor 45% er imod sanktioner mod Rusland, i modsætning til 70% i EU samlet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 22, søndag

Humanitær bistand: EU sender nødhjælp til jordskælvsramte Venezuela
Ritzau skriver, at EU har mobiliseret fem millioner euro i nødhjælp til Venezuela efter to jordskælv, der har kostet mindst 1430 mennesker livet. EU har også aktiveret den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme, og flere medlemsstater har sendt eftersøgnings- og redningshold samt medicinsk personale. "EU står sammen med Venezuela i denne svære stund," skriver EU's udenrigschef Kaja Kallas. Mange er fortsat savnet eller fanget under murbrokkerne, og dødstallet kan stige.
Kilder: Kristeligt-dagblad.dk, søndag; Berlingske.dk, søndag; Politiken.dk, søndag; B.T., søndag

Arbejdsmarkedspolitik: Erhvervslivet vil udskyde EU's regler om løngennemsigtighed
Jyllands-Posten skriver, at erhvervslivet opfordrer regeringen til at udskyde implementeringen af EU's direktiv om løngennemsigtighed og arbejde for ændringer på EU-niveau, som Sverige gør. Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og SMVdanmark advarer om store administrative byrder og mener, at Danmark bør følge regeringens mål om at være blandt de sidste medlemslande til at gennemføre nye EU-regler. Tænketanken Equalis fremhæver derimod, at større løngennemsigtighed kan bidrage til mere ligeløn mellem kvinder og mænd.
Kilder: Jyllands-posten.dk, søndag

Institutionelle anliggender: E6-alliancen sætter kursen for Europas fremtid
I en analyse i Information skriver Ditte Brasso Sørensen, at Danmark drømmer om en stærk nordisk alliance, men den reelle magt i Europa ligger hos en ny, broget forsamling af stormagter, den såkaldte E6-alliance. Denne alliance, bestående af Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Polen og Holland, udgør en betydelig del af EU's økonomi og befolkning og formulerer fælles positioner på centrale europæiske dagsordener. E6-alliancen har lanceret et manifest for yderligere integration af europæiske kapitalmarkeder og styrkelse af euroens rolle. Sørensen understreger, at Norden kan være en foregangsregion og inspiration, men ikke en magtfaktor, der kan hamle op med alliancer som E6, der formår at finde enighed på tværs af politiske og geografiske forskelligheder. Det er afgørende, at nordiske ambitioner bliver mere konkrete og udtænkes i dialog med de store landes fælles positioner.
Kilder: Information, s. 4-5, mandag

Energi: Energiø Bornholm styrker Europas energisikkerhed og samarbejde
I en kronik i Børsen skriver Henrik Kragh Møller og Morten Bo Rasmussen, at Energiø Bornholm er et historisk og perspektivrigt pionerprojekt, der styrker Europas energiuafhængighed og sikkerhed. Projektet bidrager til europæisk koordinering om kritisk infrastruktur og flugter med den sikkerhedspolitiske 'sense of urgency' i Europa. EU og Nato nedsatte i januar 2023 en 'Task Force on Resilience of Critical Infrastructure' som reaktion på Nord Stream-sabotagen, og denne taskforce har fremlagt anbefalinger for at styrke sikkerheden. Det finske maritime overvågningscenter, en operativ del af EU-Nato-samarbejdet, spiller en nøglerolle i at beskytte undersøisk infrastruktur. Forfatterne fremhæver, at Energiø Bornholm er kendetegnet ved høj politisk prioritering og internationalt samarbejde.
Kilder: Børsen, s. 20, søndag