Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. november 2021Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 29. november



Tophistorier

EU skal overvåge de franske strande ved Kanalen
Flere af mandagen aviser skriver, at EUs grænseagentur, Frontex, indsætter fly, som skal overvåge Frankrigs nordlige kyst, for at standse migrationen. Fra den 1. december skal Frontex hjælpe med at overvåge den franske kystlinje ved Den Engelske Kanal. "De vil flyve dag og nat over et område fra Frankrig til Holland," sagde Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, søndag efter et møde med de ministre, som er ansvarlige for migranter, fra Tyskland, Holland og Belgien. Jyllands-Posten mandag og Ekstra Bladet mandag skriver, at mange migranter begiver sig ud på kanalen fra Calais samt andre steder i det nordlige Frankrigs kystområde for at komme til Storbritannien og det var netop denne situation, som blev diskuteret på mødet. Politiken mandag skriver, at formålet med søndagens møde mellen indenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland samt repræsentanter for EU-kommissionen, Interpol og Frontex, det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ikke var, at hjælpe de frysende og drivvåde somaliere, kurdere, sudanesere og andre ud af fælden i Calais. Men ministrene drøftede derimod en øget indsats mod menneskesmuglere for at hindre tragedier som 27 menneskers druknedød i Den Engelske Kanal onsdag, fortalte den franske indenrigsminister Gérald Darmanin efter mødet. Gérald Darmanin bebudede, at den franske regering vil stille konkrete forslag i den retning fra den 1. januar når Frankrig overtager formandskabet for EU, hvor yderligere tiltag om styrket kontrol med EU's ydre grænser og en mulig revision af Schengen-aftalen om åbne grænser i EU bliver et vigtigt tema.

Politiken lørdag bringer en reportage fra Calais, hvor det normalt er muligt at se mindre grupper af irakere, kurdere eller afghanere enten alene eller ledsaget af hjælpere fra ngo'er gøre mindre indkøb i minimarkeder i udkanten af Calais. Men få dage efter 27 mænd, kvinder og børns druknedød i Den Engelske Kanal onsdag var Calais nærmest støvsuget for mennesker, der venter på en lejlighed til at krydse Kanalen. En ung kurder, der præsenterer sig som Adil er bekymret: "Efter ulykken er der mere politi ude langs strandene og i klitterne. Det bliver sværere for os," siger han. Desuden skriver Politiken lørdag, at den franske regering fredag gav den britiske indenrigsminister Priti Patel, som eller var indbudt til søndags møde, besked om at blive hjemme i London. Årsagen til dette var, det den franske indenrigsminister Gérald Darmanin kalder en provokation fra premierminister Boris Johnson, da Johnsom torsdag aften offentliggjorde et brev og en ledsagende tweet, ifølge hvilket han lovede britisk støtte til bedre kontrol med den fransk-britiske grænse, som ifølge en aftale fra 2003 - hvis oprindelse går helt tilbage til 1991 - befinder sig på fransk territorium. "Jeg foreslår, at vi bliver enige om en bilateral aftale, som gør det muligt at sende alle de illegale migranter, som krydser Kanalen, tilbage", står der blandt andet i brevet fra den britiske premierminister. Frankrigs præsident Emmanuel Macron var rasende over både formen og indholdet. Macron betegnede Boris Johnsons fremgangsmåde og forslag som "useriøst", og senere fredag afviste franskmændene kategorisk en britisk anmodning om, at indenrigsminister Priti Patel trods striden kunne deltage i søndagens møde i Calais. "Jeg er overrasket over de her useriøse metoder," lød det snerrende svar fra Macron på et pressemøde fredag skriver Berlingske søndag. "Vi kommunikerer ikke med hinanden om denne slags spørgsmål på Twitter eller i åbne breve."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Ekstra Bladet, mandag, s. 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 6, lørdag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 18 (29.11.2021)

Tesfaye samler opbakning til forhadt dansk plan. Det går fremad, siger han
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om migrationen og situationen med den polske og hviderussisk grænse. I flere måneder har krisen ved den hviderussiske grænse stået på skriver B.T. mandag. Tusindvis af migranter fra Syrien, Irak, Afghanistan og andre lande har samlet sig ved den hviderussiske grænse i håb om at komme ind i Polen eller Litauen og eventuelt videre til et andet EU-land derfra. Men Polen har sat 20.000 soldater, grænsevagter og politifolk ind for at holde migranterne ude og også Litauen har indsat et stort antal soldater. Det er dermed blevet sværere for migranterne at komme ind i EU. Politiken søndag skriver, at Irak nu flyvere kurdere hjem fra Hviderusland efter deres mislykkede forsøg på at komme ind i EU via Polen. Det drejer sig om flere end 600 nedtrykte kurdere, der fredag blev fløjet ud af Hviderusland efter ugers håbløst ophold på grænsen til Polen. De har brugt deres sidste sparepenge på at forsøge at komme ind i EU. Hviderusland anklages af EU samt internationale medier for at spekulere i at bruge de håbefulde kurdere samt andre tilrejsende som menneskelige rambukke mod EU, da de ønsker at komme fri af europæiske sanktioner. Jyllands-Posten søndag har besøgt og skriver om den østtyske industriby Eisenhüttenstadt, der fortsat modtager en strøm af asylsøgere via Polen. Byen taber støt indbyggere, men få venter, at immigration kan løse problemet. I udkanten af byen ligger et stort modtagecenter for asylsøgere, som er indhegnet som en skarpt bevogtet fæstning. "Centeret skræmmer mange væk. Det kan man ikke nægte," konstaterer Jacqueline Krüger, der er født og opvokset i byen tæt på grænsen til Polen. Op til 120 personer ankommer dagligt, hvor hovedparten bliver sat i karantæne på centeret. En del af dem, der når frem til Eisenhüttenstadt, har taget ruten via Hviderusland ind i Polen, ofte under desperate og farlige forhold.

I et interview med Politiken søndag fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at han forsøger at samle international opbakning til ideen om asylbehandling i et modtagecenter uden for EU. En humanistisk redningsaktion, før det nuværende asylsystem kollapser i pigtråd, lyder det fra Tesfaye. "Når man lægger dem ved siden af hinanden og ser på, hvordan det europæiske asylsystem er skruet sammen, så er min konklusion, at det system moralsk er brudt sammen. Det bør vi tage de politiske konsekvenser af," siger Tesfaye om brikkerne fra den internationale udvikling i migrant- og flygtningesituation. "Det er min oplevelse, at stadig flere europæiske regeringer er ved at nå frem til den erkendelse," fortsætter han. I forsommeren vedtog Folketinget regeringens forslag til en ændring af udlændingeloven, der giver Danmark mulighed for at indgå aftale med et land uden for Europa, altså et tredjeland, om at tage imod, indkvartere, sagsbehandle og eventuelt beskytte de mennesker, som søger asyl i Danmark. Den lovændring er stærkt kritiseret af EU-Kommissionen, der mener, at den rejser grundlæggende spørgsmål om både adgang til asylprocedure og beskyttelse. Også FN's Flygtningehøjkommissariat har kritiseret loven for ikke at leve op til Danmarks internationale forpligtelser. Det danske retsforbehold i EU, der betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU's samarbejde om blandt andet grænsekontrol og udlændingepolitik, har gjort lovændringen mulig. Dog har migrationskommissær Ylva Johansson tidligere, i interview med Altinget, kritiseret loven og sagt at det "aldrig bliver EU-politik" og at det derfor ikke vil være muligt for andre EU-lande at samarbejde med Danmark om den slags modtagecentre.

I en international debat i Berlingske lørdag skriver Hanna Ziadeh, ph.d. i menneskerettigheder, blandt andet: "Enhver, der betvivler unge syreres desperation, der sender dem på en farlig rejse til skove i diktaturlandet, er kynisk. Og enhver, der overser, at flygtninge bliver kynisk brugt politisk af diktatoren Lukasjenko og hans protektor Putin for at afpresse EU, er en nyttig idiot. Hvis man køber fortællingen om konfrontationen ved den polske grænse mellem stenkastende unge mænd og polsk militær som hovedsagelig en humanitær flygtningekrise, forudsætter det en veludviklet evne for at overse to slående aspekter ved denne krise. [...] Det er at afspore debatten, og endda farligt, at lade velmenende meningsdannere eller indvandringskritiske politikere præsenterer krisen i sort og hvid. Enten er det en flygtningekrise, som kun løses med, at vi genopdager "vores egne idealer", og at vores moralsk udfordrede ledere holder op med at "bryde gængse menneskerettighedsprincipper". Ellers er det en eksistenstruende "hybridkrig", der vil sprænge EU i stumper, medmindre man suspenderer grundlæggende retsprincipper ved at sætte militæret ind og indhegne EUs ydergrænser. [...] Det er disse falske polariseringer, som medvirker til, at EU endnu ikke har en fælles europæisk politik, der tager højde for de komplekse udfordringer, som migration bibringer. Især når EU er omringet af flere lande, der er villige til at bruge migration som pressionsmiddel mod unionen. [...] Migrationskrisen ved den polske grænse, der risikerer at udvikle sig til en militær konfrontation, er et direkte resultat af EUs forfejlede politik fra tidligere migrationskriser, især den fra 2015. [...] Ønsker vi at være fri fra bøllernes diktat, kræver det først et opgør med EUs svigt, her især kernelandet Tysklands. Man må straffe i stedet for at bemyndige bøllerne, der nu har beslutningsret over Europas grænser. Dernæst et økonomisk og politisk pres på migrantlandene til at tage ansvar for deres borgere på samme måde, som Irak gjorde. Lad os ikke belønne bøllerne, men straffe dem og økonomisk sanktionere de lande, der ikke lever op til deres ansvar over for deres migrantborgere."

I en klumme i Jyllands-Posten søndag skriver avisens korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Hvad siger man til en migrant, der leder efter Tyskland? En svarmulighed faldt på en markvej i Litauen. Det var en joke af de mere hårdføre, som godsejerens førstemand fortalte os om. [...] Turens formål var at rapportere fra den del af EU's ydre grænse, der siden sommer har ligget i toppen af den politiske dagsorden: stedet, hvor migranter i tusindvis forsøger at komme ind i Europa, efter at de først er rejst fra Mellemøsten og Nordafrika til Hviderusland, hvorfra de så forsøger at komme ind i varmen i EU. [...] Han var dog hverken grænsevagt eller migrant, men til gengæld førstemand for en af regionens største jordbesiddere. Han ville gerne sludre lidt og forklarede, at de selv var ude for "at holde lidt øje". Han kunne fortælle om små grupper af migranter, der indimellem krydsede hen over markerne. Dog ikke så mange, at det gjorde stort indtryk. Han grinede af Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, som mange litauere opfatter som en lidt komisk figur, der »leger diktator« inde på den anden side af grænsen. [...] Det var grænsepælene, der markerede slutningen af EU. Tre meter fra dem stod en grøn- og rødmalet stolpe. Den var begyndelsen på Lukasjenkos regime."
B.T., mandag, s. 18; Jyllands-Posten, mandag, s. 14, søndag, s. 16, 18-19; Politiken, søndag, s. 10, 17; Berlingske, lørdag, s. 10 (29.11.2021)

Prioriterede historier

En ny corona-variant er nu nået til Europa
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om den nye variant af corona, som har fået advarselslamperne til at blinke i hele Europa. Varianten er i første omgang fundet i Asien og Sydafrika og har et højere antal mutationer end andre varianter. Der er derfor risiko for, at den genkendes af immunforsvaret i mindre grad. Det betyder, at vaccinerede kan være dårligere beskyttet. Ifølge Christian Wejse, speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, er det hele stadig meget hypotetisk, og det er endnu usikkert, om den nye variant - som indtil videre har fået navnet B.1.1.529 - vil få europæisk fodfæste og dominere de andre kendte varianter. "Der kan også være tale om et lokalt udbrud, hvor man frygter, at den er mere smitsom, men hvor det viser sig, at det alligevel ikke er tilfældet. Det har man set før," siger han til B.T. lørdag. I Politiken kan man søndag læse, at Verdenssundhedsorganisationen WHO mener, at det kan tage to uger før man ved, hvor farlig og smitsom den nye coronavariant er. Omikron, som varianten også kaldes, frygtes at være mere smitsom og måske mindre følsom over for vaccine. Der er også fundet tilfælde af omikron i Belgien, Hongkong, Israel, Storbritannien, Tyskland og måske Tjekkiet. Ifølge Politiken bliver syv lande i det sydlige Afrika nu isoleret. En større række lande indfører karantæne i mindst 10 dage for rejsende fra de syv lande. Imens oplyser både WHO og medicinalselskabet Pfizer/BioNTech, at det vil tage to uger at afklare, hvor farlig og ikke mindst smittefarlig den nye variant er.

Berlingske og Information skriver lørdag om, hvad videnskaben på nuværende tidspunkt ved om den nye variant af coronavirus, som er fundet i Sydafrika. Det første, man bør hæfte sig ved, er den forbløffende hast, hvorved varianten har overtaget smittebilledet i Sydafrika. I skrivende stund nærmer man sig 100 bekræftede tilfælde af B.1.1.529 i Sydafrika, størsteparten foreløbig i Gauteng, men dette svarer til 75 procent af alle detailanalyserede positive coronaprøver i nationen. Ifølge direktøren for det sydafrikanske center for epidemisk respons (CERI), Tulio de Oliveira, er det sandsynligvis kun et spørgsmål om kort tid, før den nye variant har overtaget 100 procent af coronasmittebilledet i hele landet. "Den ser meget bekymrende ud. Alene i virussens smittenøgle - i dens såkaldte spikeprotein, som den anvender til at hægte sig fast til menneskelige overfladeceller - har den hele 32 mutationer, hvoraf mange er nye eller indgår i hidtil usete kombinationer. Adskillige af disse mutationer er forbundet med enten øget smitsomhed eller med en evne til at undvige eller smutte forbi såvel det grundlæggende menneskelige immunforsvar som det ekstra immunforsvar, man opnår efter naturlig coronainfektion eller efter coronavaccination," siger dansk professor i virologi og immunologi ved Oxford University i England, Astrid Iversen, til Berlingske. Information supplerer med, at den nye variant B.1.1.529 har mutationer til fælles med C. 1.2, beta- og deltavarianterne, men derudover også har et antal nye mutationer. Derfor er den nye variant relativt forskellig fra de hidtil kendte varianter og udgør en ny evolutionær variant. WHO mødtes fredag klokken 11 til et hastemøde for at diskutere den nye variant. Hvis WHO når frem til, at B.1.1.529 skal ophøjes til at være en variant af interesse, det der hedder VOI, eller variant af bekymring, VOC, vil varianten få et græsk navn i stil med alfa, delta osv.

Flere aviser skriver, at WHO anbefaler, at regeringer ikke forhaster sig med rejserestriktioner, før der er mere viden om den ny virus' farlighed, udbredelse og reaktion på tilgængelige vacciner. Dog har flere lande allerede indført restriktioner. Israel, Storbritannien, Holland og Singapore var blandt de første lande til at indføre rejserestriktioner for at holde Omikron ude. Direkte fly til og fra Sydafrika er aflyst, og rejsende fra syv stater i det sydlige Afrika opfordres til at gå i isolation ved hjemkomsten. Fredag besluttede også den danske Sundhedsstyrelse at indføre nye rejserestriktioner for landene i det sydlige Afrika. Alle rejser dertil fra Danmark frarådes. Og kun rejsende fra det sydlige Afrika med ”et anerkendelsesværdigt formål” kan komme ind i Danmark - og det vil kræve isolation i ti dage med en negativ test fra dag fire. Forkvinde for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen vil også bandlyse direkte fly til og fra det sydlige Afrika. Information lørdag skriver, at Ursula von der Leyen fredag udtalte: "Al lufttrafik til disse lande bør indstilles, til vi har en klarere forståelse af de farer, denne nye variant udgør. Nu er det vigtigt, at alle os i Europa handler hurtigt, beslutsomt og samlet."

Børsen skriver mandag, at EU's sundhedsagentur ECDC i en ny risikovurdering siger, at der er “betydelig usikkerhed” omkring omikron forbundet med både smitterisiko og vacciners effekt. "I en situation, hvor deltavarianten er på fremmarch, kan effekten af en yderligere spredning af omikron være meget høj. Den samlede risiko forbundet med varianten vurderes som høj til meget høj," lyder det. Agenturet anbefaler derfor en “forsigtig tilgang” med hurtig introduktion af flere ikke-farmaceutiske tiltag, det vil sige gamle kendinge som mundbind, coronapas, afstandskrav og forsamlingsloft. Vaccineproducenter som Pfizer-Biontech, Moderna og Novavax har oplyst, at de er i fuld gang med at teste vaccinernes effekt mod varianten. Men det kan tage uger, før resultaterne ligger klar.
B.T., lørdag, s. 6; Politiken, søndag, s. 6, lørdag, s. 17; Berlingske, lørdag, s. 4-5, 6; Information, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Børsen, mandag, s. 1, 6-7; Ekstra Bladet, lørdag, s. 18; Jyllands-Posten, lørdag, s. 9 (29.11.2021)

Ny variant skærper diskussion om vaccineulighed
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at fundet af den nye corona-variant sætter fokus på ulighed i adgang til vaccine verden over. Det mener Kristian Weise, der er generalsekretær for Oxfam Ibis. "Det er ikke fair over for verdens fattigste, at de ikke har adgang til vacciner, og det er heller ikke smart eller bæredygtigt i forhold til verdens rigeste lande, for som vi nu kan se med den her variant, kan det måske betyde, at vi kan ende med selv at blive udsat for risiko i forbindelse med nye virusmutationer," siger han til Kristeligt Dagblad mandag og fortsætter: "Som det ser ud i øjeblikket, kan det ende med, at verdens fattigste først vaccineres i 2023. Danmark bør både bruge flere penge på at hjælpe med at udbrede vacciner og nok så vigtigt støtte op om, at man får sat vaccineproduktion i gang i de her lande. USA's præsident Joe Biden sagde for noget tid siden, at han var klar til at sætte reglerne for patent på pause, men EU har indtil videre holdt imod. " I Danmark har man fundet de to første tilfælde af smittede med omikron.

Politiken bringer mandag et interview med professor i global sundhed Flemming Konradsen fra Københavns Universitet. Han mener, at Vesten har gjort sig sårbar ved ikke at sikre vaccinedækning i de fattigste lande. Han har sammen med andre forskere og eksperter længe advaret, at hvis verden ikke sørger for vacciner til milliarder af mennesker især i Afrika, så får den rige verden på et tidspunkt en rigtig ubehagelig regning lige i nakken. Og måske er det tidspunkt kommet nu med den meget smitsomme mutant fra det sydlige Afrika, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har døbt omicron. "Vi må regne med, at pandemien har spredt sig hurtigt i Afrika. Mens vi støtter os til vaccinerne, så er der i mange lande i Afrika opbygget en delvis naturlig immunitet via de mange, der har været smittet. Og da befolkningen er så ung, får det ikke samme følger i form af overdødelighed, som vi ser i Europa og USA," siger Konradsen og fortsætter: "Jeg vil gerne understrege, at langt de fleste lande i Afrika har gjort en kæmpe indsats for at bringe pandemien under kontrol. Men ja, når virus cirkulerer i en meget stor befolkningsgruppe uden rigtig mulighed for at bremse eller overvåge den, så stiger risikoen for, at der opstår nye betydningsfulde mutationer. Derfor nytter det ikke noget kun at tænke på sit eget land, eller EU eller sin egen region. Pandemien er et globalt problem, som skal løses globalt. Med vacciner, samarbejde, opbygning af robuste sundhedssystemer, informationsdeling og meget mere. Det er, som om vores politikere stadigvæk ikke rigtig forstår det."

Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Dorthe Petersen, direktør i Planbørnefonden. Hun skriver blandt andet: "Mens danskerne sukker over at skulle have coronapasset frem igen, er der akut mangel på vacciner i verdens fattigste lande. De vacciner, der kommer frem, kommer ikke til de områder, hvor behovet er størst. Det har store konsekvenser for dem - og for dig og mig. Netop som de fleste danskere troede, at de havde sluppet den daglige corona-boble med mundbind, hjemmearbejde, sprit og isolation, vendte kravet om coronapas tilbage. [...] Mere end 75 procent af danskerne er færdigvaccineret mod corona. Kun 10 procent har fået det første stik i Afrika syd for Sahara. Og hvem ved, om de nogensinde bliver færdigvaccineret? Den globale produktion af vacciner er gået frygteligt langsomt. Og vi er mange, som igen og igen har gjort opmærksom på, at vi ikke kommer pandemien til livs herhjemme, hvis vi ikke sikrer en effektiv udrulning af vacciner i det globale syd. Men der er heldigvis håb forude. Nu melder den internationale alliance for global adgang til vacciner (Covax), at den har en stor leverance af vacciner på vej til udviklingslande. Den leverer nu vacciner til de lande, der kan distribuere dem effektivt. Det kan man måske godt forstå logikken i. [...] Sundhedseksperter advarer om, at vaccinerne ikke nødvendigvis dækker nye mutationer, hvis virussen får lov at sprede sig i verden. Så vi risikerer alle at blive syge og isolerede igen. Danmark kan ikke gøre det alene, men vi kan gå i front i blandt andet EU og kræve, at vi sammen giver de fattigste lande den nødvendige opbakning. Hvis vi for alvor vil slippe for coronapas, mundbind, isolation og sygdom herhjemme, skal vi tage de globale briller på. Vi kan først ånde lettet op, når hele verden er vaccineret."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 3, 10; Politiken, mandag, s. 7 (29.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Frontalangreb mod den danske model
I et debatindlæg på Nationen i Ekstra Bladet mandag skriver Jonas Schmidt fra Brobyværk blandt andet: "De fleste danskere, der hver dag går på arbejde og bidrager til vores fantastiske velfærdssamfund, aner slet ikke, at der nede i Europa-Parlamentet lige nu er et frontalangreb i gang mod den danske arbejdsmarkedsmodel. Den model der sikrer os god løn og gode arbejdsvilkår gennem stærke fagforeninger. [...] Samtlige danske partier råber vagt i gevær for at beskytte den danske model. Undtagen Radikale Venstre, der nede i Europa-Parlamentet stemmer for en fælles europæisk mindsteløn. [...] Forslaget om den europæiske mindsteløn er ikke vedtaget endnu, men hvis den ender med at blive vedtaget, er Danmarks eneste chance at gå til EU-Domstolen og forsøge at få forslaget kendt traktatstridigt, da EU-traktaten siger at EU ikke må blande sig i lønvilkår."
Ekstra Bladet, mandag, s. 14 (29.11.2021)

Regeringens nølen kan føre til EU-mindsteløn
Kim Valentin og Morten Løkkegaard, henholdsvis EU-ordfører og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, skriver: "For to måneder siden stod hele det politiske Danmark på den anden ende, da diskussionen om øremærket barsel rasede. I dag er der bemærkelsesværdigt stille om en anden sag, der kan få mindst lige så store implikationer. Folketingets Europaudvalg behandlede nemlig i sidste uge et forslag fra EU-Kommissionen om at indføre en mindsteløn i alle EU's medlemslande. Et forslag, som vi i Venstre er indædte modstandere af. [...] Regeringen har simpelthen ikke plejet sine interesser og netværk inden for EU's grænser, og det bemærkes rundt om i Europas hovedstæder og i Bruxelles. Lydhørheden for danske ønsker og ideer er dalet de seneste år - selv blandt vores nabolande. Der er ingen oplagte danske alliancepartnere, som kan hjælpe lande som Danmark og Sverige med at kæmpe imod en europæisk mindsteløn. [... ] Venstre er og har hele tiden været meget skeptiske over for regeringens håndtering af mindstelønsforslaget. Regeringens nølen og manglende EU-engagement betyder formentlig, at det nu ender med, at forslaget bliver vedtaget, og at EU-regler om mindsteløn skal implementeres i Danmark. Dermed risikerer vi om et par år at stå med en ny barselssag, hvor ingen vil have reglerne, men vi bliver tvunget til at indføre dem."
Politiken, mandag, s. 6 (29.11.2021)

Det digitale indre marked

Festival smadret af robot
Josphine Michau har grundlagt og de sidste otte år stået i spidsen for Copenhagen Architecture Festival, men 12. oktober midt under festivalen fik hun besked fra Facebook, at hun ikke længere har nogen som helst kontrol med sin Facebook-side og heller ikke har adgang til den. Det skriver Politiken søndag. Josephine Michau var nødt til at bruge en masse tid på at få Facebook til at forstå, at der var sket en fejl, men det lykkedes ikke. Skæbner som Josephine Michaus skal EU's store indgreb mod techgiganterne efter planen gøre noget ved. Torsdag blev de 27 EU-regeringer enige om en fælles holdning og Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for digital omstilling, har fremlagt den omfattende lovpakke. "Det var målet med lovgivningen, at både personer og virksomheder, der bliver lukket ude, skal have en præcis begrundelse, de skal have mulighed for at klage, og de skal have mulighed for at gå til uafhængige klageinstanser eller domstolene, " siger Dansk Erhvervs cheflobbyist i Bruxelles, Lasse Hamilton Heidemann, og fortsætter: "Men efter at have set regeringernes kompromis er jeg ikke helt sikker på, hvor godt det kommer til at lykkes. Det afhænger helt af den endelige tekst." Det er Facebooks robot, som har dømt Josephine Michau ude og fra Michau lyder det: "Problemet er mere grundlæggende, at Facebook agerer både anklager, dommer og appelinstans. Det er galt nok i sig selv. Men det bliver helt absurd, når beslutningerne ovenikøbet bliver overladt til en maskine, der ikke fungerer." Politiken har bedt Facebook om en forklaring på Josephine Michaus udelukkelse, men selskabet er endnu ikke vendt tilbage med et svar.
Politiken, søndag, s. 22 (29.11.2021)

Finansielle anliggender

Enormt energiforbrug kan spænde ben for brug af blockchain-teknologi i danske banker
Blockchain-teknologiens store behov for energi kan blive afgørende, når danske banker skal tage stilling til, hvorvidt de vil tage teknologien til sig, lyder det fra Mogens Kühn Pedersen, der er professor emeritus ved CBS på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi og forsker i blockchain-teknologi. “Den data, som lagres i eksisterende blockchain-teknologier, bevares for evigt. Det er ikke en mulighed, hvis teknologien skal skaleres op og udbredes i den etablerede finansielle sektor. Datamængden bliver simpelthen for tung, og det enorme behov for energi, som den nuværende teknologi vil kræve, betyder, at det slet ikke er aktuelt for bankerne at se i den retning,” forklarer han ifølge Børsen søndag. Ifølge forskningstidsskriftet Nature Communication er cirka 80 procent af computerkapaciteten i dag placeret i Kina, hvor den primære energikilde er kul og den udvikling bekymrer Den Europæiske Centralbank. Det fremgår af årets rapport for finansiel stabilitet, hvor meldingen fra centralbanken lyder, at bitcoin og den bagvedliggende teknologi har et “overdrevent miljøaftryk,” fordi udvinding af bitcoin er baseret på komplicerede og tidskrævende dataprocesser.

Centralbanker verden over overvejer fremtidens betalingsmuligheder og undersøger potentialet i digitale valutaer og blockchain-teknologi, men fra Nationalbanken lyder beskeden, at der er ikke udsigt til en digital udgave af den danske krone lige foreløbigt. “Når vi ser på de centralbankudstedte digitale valutaer, der undersøges lige nu, skaber de ikke en væsentlig ekstra værdi i forhold til de løsninger, vi kender til i dag,” lyder det fra Nationalbanken. I Den Europæiske Centralbank (ECB), der agerer centralbank for flere eurolande, ser man grund til at undersøge potentialet og allerede i 2020 iværksatte ECB en undersøgelse, som skal afdække mulighederne for at udstede en digital udgave af euroen, der kan sikre et fremtidigt effektivt marked for betalinger.
Børsen, søndag, s. 28-33, 22-27, 4-19 (29.11.2021)

Glæde eller skuffelse?: Verdens centralbanker sætter snart kursen for vores aktier og renter
I en analyse i Berlingske lørdag skriver avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Med inflationen på det højeste niveau i årtier er verdens centralbanker sat under pres. Skal man tage foden af speederen eller pløje videre i høj fart? Mange små centralbanker har allerede hævet renterne. I december kommer der et væld af beslutninger, men især den amerikanske centralbank og deres kolleger i Den Europæiske Centralbank i Frankfurt vil kunne flytte aktiemarkedet - og renterne. [...] Man ved, at det ikke går godt, når ens egne ansatte trækker tæppet væk under ens fintbyggede korthus af argumenter. Det er præcis den situation, som Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, befinder sig i. [...] Ifølge Bloomberg har de menige ansattes fagforening afvist ledelsens forslag om en lønforhøjelse på 1,3 procent næste år. Det er forståeligt i betragtning af, at ECB ligger i Frankfurt, hvor inflationen - ifølge den tyske forbundsbank - er på vej mod seks procent. [... ] ECB har indtil nu stædigt holdt fast i, at udbruddet af inflation er midlertidigt og kun i ringe grad vil slå igennem til lønningerne. Det fortæller medarbejderne nu, at de håber på er rigtigt - men de tør ikke vædde deres løncheck. [...] Verdens øjne vil være rettet mod chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, og chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, i midten af december. Deres beslutninger får nemlig stor indflydelse på verdensøkonomien."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (29.11.2021)

Grundlæggende rettigheder

Lad os få styr på overvågningen
I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "Justitsminister Nick Hækkerup er altid god for en frisk kommentar i debatter om retssikkerhed. 'Med overvågning stiger friheden,' sagde han for to år siden fra Folketingets talerstol, og tirsdag stod han der igen. Nick Hækkerup kaldte det 'forrykt', at nogle 'aktivistiske' dommere i EU nu tvinger ham til at ændre reglerne for, hvordan teleselskaberne skal gemme på oplysninger fra danskernes telefoner. [...] Men altså: Man holder ikke med forbryderne, bare fordi man ikke synes, at teleselskaberne skal gemme data fra hele befolkningen i et år ad gangen, og det er på ingen måde 'forrykt', at EU-Domstolen forsvarer borgernes ret til privatliv. [...] Både den forrige regering og den nuværende har nølet for længe. Det har stået klart i mindst fire år, at flere EU-domme gik imod de danske regler. Den juridiske uklarhed har stillet teleselskaberne i en urimelig position. Nu er der endelig et bud på, hvordan vi kommer videre. Med regeringens forslag vil logning begrundet i terrorbekæmpelse kun gælde et år ad gangen, så længe Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Samtidig reduceres hensyn til alvorlig kriminalitet til at gælde inden for afgrænsede områder. [...] Men Nick Hækkerup kommer ikke til at vinde mange skeptikere over på sin side ved at fremstille tingene, som om hensyn til privatlivet og EUs retsorden er noget lalleliberalt gak."
Berlingske, søndag, s. 4 (29.11.2021)

Institutionelle anliggender

Europa må vente længe - de kinesiske turister er pist forsvundet
I en analyse i Jyllands-Posten lørdag skriver Marie Louise Albers, international korrespondent, Stine Bidstrup, fotograf, og Roberta Moncada, turistguide og journalist, blandt andet: "Turister er igen begyndt at finde vej til Europas storbyer og seværdigheder efter coronakrisen, men ikke kineserne. Hvor bliver de af? [...] Mens over 15 millioner kinesere rejste til Europa i 2019, faldt det tal til cirka tre millioner i 2020 og ligger for 2021 indtil videre på nogenlunde samme niveau, viser en opgørelse fra det europæiske turistorgan European Travel Commission (ETC). [...] Eduardo Santander, administrerende direktør i ETC, der arbejder med at tiltrække turister til Europa, fortæller, at det i dag stadig er meget besværligt som kineser at komme ind i Europa. "Der er ikke nogen bilaterale aftaler mellem Kina og Schengen-landene og ingen officiel godkendelse af de kinesiske vacciner fra EU. De direkte fly mellem landene er heller ikke oppe at køre, så rejseaktiviteten begge veje mellem Kina og Europa har mere eller mindre ligget i dvale i mere end halvandet år," forklarer han."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18-19 (29.11.2021)

Fiskere blokerer færger
Flere af lørdagens aviser skriver, at fredag begyndte franske fiskerbåde at blokere for færger i Calais i forbindelse med stridigheder med briterne om fiskeri. Det sker knap et år efter, at de sidste dele af Brexitaftalen mellem Storbritannien og EU faldt på plads, hvor aftaler om fiskeri også skulle være fastlagt. De franske fiskere klager over, at de fortsat ikke har den adgang til britiske farvande, som de blev lovet, og de har nu planer om at stoppe en stor del af godstrafikken til tre havne ved Den Engelske Kanal fredag. De vil også bruge et antal køretøjer til at blokere al godstransport gennem tunnelen mellem Frankrig og England skriver Ekstra Bladet lørdag.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 19; B.T., lørdag, s. 10; Ekstra Bladet, lørdag, s. 19 (29.11.2021)

Frankrig og Italien underskriver venskabstraktat
Fredag underskrev Frankrig og Italien en ny traktat, som formaliserer de to landes relationer i et EU, som er under stadig forandring. B.T. skriver, at Italiens premierminister, Mario Draghi, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, beseglede aftalen i Rom ved en ceremoni i Quirinalpaladset, som er residens for den italienske præsident, Sergio Mattarella. På et efterfølgende pressemøde sagde de to ledere, at de to lande vil samarbejde tættere om udviklingen af EU.
B.T., lørdag, s. 10 (29.11.2021)

Landsretten: Kendelse i meld-sag før jul
Allerede før jul afsiger Østre Landsret kendelse i den såkaldte Meld-sag, hvor Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt ved byretten i august blev idømt seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og EU-svindel. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK) oplyser, at de to første retsdage i ankesagen ved Østre Landsret skal bruges på at afgøre, om straffesagen skal gå om ved byretten eller fortsætte i landsretten. Retsformanden ved Retten i Lyngby, Søren Holm Seerup, var ifølge Morten Messerschmidt forudindtaget og dermed inhabil under straffesagen ved byretten.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 21 (29.11.2021)

Tyskland vil udvise mere mod. Hvad gør Danmark?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, blandt andet: "Nøgleordet i den nye tyske regeringsaftale er "strategisk suverænitet". Det er vigtigt for tyskerne - og os andre - i en foranderlig verden. [...] De 177 sider er ny tysklandsrekord for en koalitionsaftale, og alene dét viser, at der er grænser for fremskridt og mod. Når alt kommer til alt, har de tre partier haft behov for at nedfælde stribevis af kompromiser, der uundgåeligt efterlader mange uklarheder. [...] Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at regeringen er væsentligt mere ambitiøs på ikke mindst klimaområdet og europapolitikken end Merkels sidste store koalition. [...] Det centrale i koalitionsaftalen er derfor noget helt andet, nemlig regeringens klare løfte om i højere grad at ville "definere tyske interesser i lyset af europæiske interesser. Som det største medlemsland vil vi påtage os vores særlige ansvar i at tjene EU som helhed". [... ] Endelig skal EU's beslutningskraft styrkes ved, at EU får en egentlig udenrigsminister, og at landene opgiver princippet om enstemmighed i udenrigspolitikken."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 34 (29.11.2021)

Interne anliggender

Finansminister eller fuckup?: Tysklands nye økonomiske styrmand deler vandene
Mandag skriver Berlingske om Tysklands nye finansminister Christian Lindner, som har fået posten i den nye tyske koalitionsregering. Han har under valgkampen ikke lagt skjul på, at han gerne ville være finansminister, men der har hele tiden været delte meninger om, hvorvidt han er egnet til den tunge post. To fremtrædende udenlandske økonomer, nobelprisvinderen Joseph Stiglitz og den britiske økonom, historiker og tysklandskender Adam Tooze, mener, at Christian Lindner er direkte farlig. De kaldte valget af ham, i et indlæg i Die Zeit for nylig, for katastrofalt og den største trussel mod europæisk demokrati. I stedet pegede de på koalitionspartneren De Grønnes medformand Robert Habeck som et langt bedre bud på en finansminister. Han bliver nu klima- og økonomiminister. Med andre ord lander Christian Lindner ikke bare midt i en europæisk debat, men også i tidens ideologiske opgør mellem at åbne op for en gældsfinansieret statskasse og passe på skattepengene - det, man i Tyskland omtaler som det 'sorte nul' på statsfinansernes bundlinje. Og Lindner får afgjort en svær opgave med at balancere mellem coronakrisens økonomiske efterdønninger, koalitionsregeringens løfter om at modernisere, innovere og fremtidsruste Tyskland - blandt andet med investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning - og så store klimaambitioner oveni.
Berlingske, mandag, s. 2 (29.11.2021)

Margrethe Vestager åbner for comeback i dansk politik
B.T. bringer lørdag et eksklusivt interview med EU's næstformand og konkurrencekommissær Margrethe Vestager. I interviewet taler Vestager blandt om sin politiske fremtid og om et muligt comeback til dansk politik. "Jeg har altid været meget forsigtig i forhold til at forholde mig til lige det her. For ja, jeg kan godt lide dansk politik, og jeg kan godt lide mange af menneskene i dansk politik. Men lige nu har jeg et ret attraktivt job. Jeg har aldrig brændt broerne til dansk politik, fordi jeg synes rigtig godt om dansk politik. Livet det er langt, og det ville da også være en mærkelig ting at sige, at det kunne jeg ikke drømme om," sagde hun blandt andet. Politisk kommentator Søs Marie Serup mener, at det er typisk Vestager. "Det her er typisk Margrethe Vestager. Hun modner den lige. Det var præcist det samme, hun gjorde, da hun ville være kommissær. Det med at lade forstå, at det kunne da være en mulighed, og så lade den melding ligge og simre. Hun har en ufattelig stor kreds af følgere i Danmark, der så træder i karakter og arbejder for hendes sag. Man skal aldrig sige aldrig, når det gælder Margrethe Vestager," siger hun og tilføjer: "Tiden er jo på mange måder moden til, at en superstjerne træder ind i dansk politik. Og Margrethe Vestager er nok den største politiske stjerne, vi har."
B.T., lørdag, s. 4-5 (29.11.2021)

Klima

Elbilaftale fra Glasgow sætter kun mål, som branchen allerede har kurs mod at nå
Store bilfirmaer er på vej mod kun at producere elbiler skriver Information lørdag. Dog er den europæiske bilindustris brancheorganisationer og flere EU-lande lobbyer imod EU-Kommissionens forslag om tidsfrist og regler for omstilling. Jeppe Juul, som er seniorrådgiver om klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling og næstformand for den europæiske organisation Transport & Environment (T&E), mener, at omstillingen i nogle dele af Europa kan gå så stærkt, at bilproducenterne ophører med at sælge benzin- og dieselbiler før 2035. "For EU som helhed er vurderingen 2035, men i praksis kan det godt ske tidligere, for hvis man vedtager en slutdato i 2035, som foreslået af EU-Kommissionen, så vil massemarkedet formentlig dø ud nogle år før - der er næppe mange bilproducenter, der synes, det er fedt at producere nye benzin- og dieselbiler i for eksempel 2032," lyder det fra Jeppe Juul. "Desværre er der også en del EU-lande, der arbejder for at udskyde fristen til efter 2035, " siger Jeppe Juul. Han nævner Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron menes at have lagt direkte pres på EU-Kommissionen for at få 2035 erstattet med 2040.

I en analyse i Jyllands-Posten lørdag skriver korrespondent Thomas Høj Davidsen blandt andet: "Kinas marked for elbiler er i svimlende vækst. Trenden spås at fortsætte, selv om flere potentielle problemer truer i horisonten. Problemer, der dog i sidste ende kan styrke landets elbilindustri. [...] EU ligger modsat på en førsteplads med 1,32 millioner solgte elbiler mellem januar og august, eller hvad der svarer til 18 procent af dets totale bilsalg, ifølge European Electric Car Report. Kina er dog ikke overraskende det største enkeltstående marked: Her blev der solgt 1,33 millioner elbiler i 2020, sammenlignet med 1,39 millioner inden for hele EU, ifølge datasitet Evvolumes."
Information, lørdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15, søndag, s. 24-25 (29.11.2021)

Sæt spurten ind for sunde danske kyster
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Niklas Jørgensen, Annika Lund Gade, Christian Ege, Pia Frederiksen og Therese Holter, alle fra Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Det haster med at få vedtaget ambitiøse mål i de forsinkede, nye vandplaner. Havet langs de danske kyster har det ikke godt, og vi mangler en reel plan for, hvordan vi opnår en god økologisk tilstand. Det har Danmark forpligtet sig på at have i 2027, så vi har travlt. [...] Det gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, og derfor har alle lande i EU vedtaget fælles mål for vandmiljøet. De mål er beskrevet i et vandrammedirektiv, og de blev vedtaget i 2000. [...] Faktisk var det aftalt, at landene i EU skulle leve op til målene i 2015. Men i stedet for at sørge for god økologisk tilstand, har Danmark fået udsættelse. Den endelige frist for at leve op til direktivet er nu år 2027. [...] Derfor er en anden balance mellem produktion af dyrebaserede og plantebaserede fødevarer også en omlægning, der haster. Vi skal have styr på næringsstofferne nu, hvis vi vil have en chance for god økologisk tilstand langs de danske kyster allersenest i 2027."
Politiken, lørdag, s. 5 (29.11.2021)

Kultur

Minister vil jagte allierede for at undgå en gentagelse af VM i lande som Qatar
Under sit første EU-rådsmøde den 30. november skal kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen kæmpe for at skabe opbakning til en nordisk erklæring, som lyder, at der fremover skal være mere gennemsigtighed over den slags beslutninger, der har sendt VM til Qatar. Samtidig ønsker hun også et opgør med dyre sportsrettigheder. "Det er dybt bekymrende. Det understreger, at det ville have været rigtig godt, at den slutrunde havde ligget et andet sted. Når jeg ser, at journalister bliver anholdt..det er fuldstændig uacceptabelt. Det er også derfor, jeg vil rejse en diskussion om, hvordan vi undgår at ende i en lignende situation i fremtiden," siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter: "Jeg føler, at det er mit ansvar som nordisk minister at forsøge at løfte diskussionen bredere i EU. Der er ingen garanti for, at det vil lykkes, men det er en værdi i sig selv at holde gang i diskussionen."
Jyllands-Posten, søndag, s. 31 (29.11.2021)

Landbrug

Fiskere kan se frem til tilskud efter Brexit
Danske fiskere har måttet se deres kvoter reduceret efter Brexit. Det har EU valgt at kompensere for med den såkaldte Brexit-reserve skriver Politiken lørdag. "Der er god brug for pengene til at give en håndsrækning til de her hårdt pressede fiskere, som efter min mening har ventet alt for længe på de penge," lyder det fra fiskeriminister Rasmus Prehn (S). Børsen mandag skriver at det er knap 1,2 milliarder kroner, som Folketingets partier skal fordele mellem danske fiskere, som har lidt kvotetab som følge af Brexit.
Politiken, lørdag, s. 13; Børsen, søndag, s. 12 (29.11.2021)

Migration

Konventioner passer ikke længere til virkeligheden
Klaus Folmann, finansøkonom og ejendomsmægler, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Genèvekonventionen blev oprettet efter Anden Verdenskrig, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev oprettet af EU. Begge konventioner har hjulpet mange flygtninge, og det er godt, men er konventionerne med nye tolkninger stadig rimelige over for de lande, der skal tage imod og beskytte flygtningene? Svaret er i mange tilfælde nej. Konventionerne bliver jævnligt tolket af organisationer som Amnesty International, og modtagerlandenes retslige afgørelser sendes i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. [...] Vi har samme problem med afviste asylsøgere, som åbenbart kun må være på et udrejsecenter i en begrænset periode, det er helt urimeligt over for et asylmodtagerland. Her skulle både FN og EU have afsluttet konventionen med en løsning på disse afviste asylsøgere, især hvis de er kriminelle. Dem burde FN og EU samle i fælles udrejselejre, hvor de kan opholde sig, til de kan komme hjem til deres eget land. [...] En del af de flygtninge, der kommer til Europa, kommer fra lande, hvor man ikke har demokrati, og hvor man ikke ønsker demokrati. Når årsagen til, at de flygter, ofte er, at de er efterstræbt for politisk aktivitet, fordi deres land ikke har demokrati, virker det forkert, at Europa skal tage mod dem som flygtninge. [...] Europa bør lave et fælles udrejsecenter for migranter, gerne på en græsk ø. Grækenland har ca. 400 ubeboede øer, og det vil sikkert gerne udleje nogle af disse øer. FN bør stå for forplejningen til disse afviste migranter. Migranterne skal have prøvet deres ret til asyl, men et fælles udrejsecenter vil få mange nye migranter til at opgive forsøget. De personer, der har skrevet konventionerne, har ikke været dygtige nok. Der mangler generelt en plan-B, hvor det beskrives, hvad der skal ske, eksempelvis hvis flygtningestatus opnås. Hjemsendelse af flygtninge skal også give plads til at modtage nye flygtninge. Den slags problemer løser hverken Amnesty International eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De løser kun problemer for flygtninge og migranter. Derfor skal konventioner kun gælde i 10 år, hvorefter de skal tilrettes og genratificeres."
Jyllands-Posten, søndag, s. 43 (29.11.2021)

Sikkerhedspolitik

Før præsidentvalg og EU-formandskab: Frankrig er det Europa, der tænker
Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Måske er Frankrig det tænkende Europa; ikke nødvendigvis nemt og bekvemt, men forhåbentlig inspirerende, siger Sébastien Maillard, leder af tænketanken Notre Europe i Paris. Jeg er undervejs i den franske hovedstad med et enkelt spørgsmål: Hvordan garanterer vi Europas sikkerhed? Svarene falder prompte og præcist. Der er brug for mere Europa, et stærkere Europa. [...] Den franske generalstabschef, Thierry Burkhard, fastslår i en bemærkelsesværdig samtale med nyhedsmagasinet Le Point, at Europa må og skal vinde næste krig, før end den begynder. Kun hvis Europa af egen kraft kan afvise udefrakommende trusler, vil de ikke opstå, mener han. [...] Frankrig anses for klodens femte største militærmagt med en kvart million mand under våben og en flåde, inklusive det nukleardrevne hangarskib ”Charles de Gaulle”, som opererer hjemmevant fra Stillehavet over Det Indiske Ocean til Atlanten. Det giver vægt, men den franske elite - selv ledende politikere tænker, taler og skriver seriøst om filosofi og litteratur - erkender, at forudsætningen for et sikkert Europa er en udbygning af den eksisterende fransk-tyske akse, gerne forlænget til større østlande som Polen og Rumænien. [...] Paris forestiller sig en koalition af villige, som over en årrække skal bringe Europa dertil, hvor kontinentet kan forsvare sig selv samt udgøre en balance mellem USA, Kina og Rusland."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (29.11.2021)

Vesten sætter hårdt mod hårdt i Ukraine. Det kan få Putin til at gå i krig
Berlingske bringer lørdag en analyse af Ruslandskorrespondent Emil Rottbøll, som blandt andet skriver: "Der udspiller sig en farlig pingpong over grænsen til Ukraine lige nu. På den ene side sender præsident Vladimir Putin slet skjulte trusler om at slippe sine 114.000 soldater på grænsen løs, hvis ikke Vesten begynder at anerkende Ruslands "røde linjer". Og på den anden side svarer Vesten igen ved at gøre præcis dét, der i første omgang fik Putin op af stolen. Midt imellem står en svag ukrainsk præsident, der måske kan lade sig rive med af situationen. [...] USA og Ukraine advarer om, at Rusland gør sig klar til et storstilet angreb på flere fronter i januar eller februar. Ifølge de ukrainske efterretninger er der tale om 92.000 hærsoldater og dertil godt 22.000 luft- og søstyrker, der er ved at forsamle sig nord, øst og syd for Ukraine. [...] Det handler til dels om følelser. Putin går faktisk op i Ukraine, og i et langt essay i sommer argumenterede han for, hvorfor Ukraines nuværende grænse går det forkerte sted, og hvorfor landet hører naturligt sammen i tæt partnerskab med Rusland. Men det handler også om strategisk sikkerhed. Hvis NATO pludselig får lov at etablere militærbaser i Ukraine, kan det kort sagt gå alt for hurtigt med at rykke frem mod Moskva. Putin troede, at han med krigen i 2014 havde sikret sig mod, at Ukraine nogensinde blev medlem af NATO. Men nu ser han, hvordan landet alligevel bliver stadig tættere militært integreret med Vesten. [...] Nogle vestlige kommentatorer foreslår at nedtone konflikten ved at presse Ukraine til at overholde Minsk-aftalen. Men det er ikke længere Angela Merkels forhandlingsorienterede stil, der er i førersædet. I stedet har Storbritannien svaret usædvanligt aggressivt igen ved at love at sende 600 SAS-specialstyrker og faldskærmssoldater til Ukraine, hvis det bliver nødvendigt. Sverige står klar til at udsende militære instruktører, og USA lufter muligheden for at sende stinger-missiler og Javelin-raketter, der er særligt effektive mod russisk producerede kampvogne. Det amerikanske forsvarsministerium presser endda på for at sende de Mi-17-helikoptere til Ukraine, som de ellers havde købt til Afghanistan, skriver CNN. Med andre ord svarer Vesten igen ved at gøre præcis dét, som Putin opfatter som en overtrædelse af Ruslands røde linjer: at militarisere Ukraine yderligere. Den hårde vestlige reaktion bunder naturligvis i en oprigtig bekymring for, hvad Putin kan finde på."
Berlingske, lørdag, s. 19 (29.11.2021)

Sundhed

Fællesskab udfordret: "Jeg vil ikke lege, du er ikke vaccineret"
I en analyse i Politiken mandag, skriver uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang blandt andet: "Med anbefalingen om vacciner til børn har sundhedsmyndighederne smidt et nyt dilemma på bordet, der uundgåeligt vil udfordre fællesskabet på skoler og i klasser. Hvert skridt i kampen mod corona har vist sig svært at tage, uden at nogen er blevet trådt over tæerne. Eller værre endnu blevet udelukket fra fællesskabet. [...] Som blandt andre Børns Vilkår har peget på, kan børn let komme til at høre forældre eller andre voksne tale grimt om nogen, der er eller ikke er vaccinerede. Rådet advarer imod, at børn kan tage den retorik og udskamning med sig i skolegården, når de om lidt selv ryger i kategorier som vaccinerede eller ikke-vaccinerede. [...] Hvem kan fortænke børn i at indføre deres egne coronapas? Det risikerer at blive til 'Du er ikke testet, du må ikke være med' eller 'Jeg vil ikke lege med dig, du er ikke vaccineret'. Som til alle tider forholder børn sig til de voksnes virkelighed ved at spejle det, de hører voksne sige og ser voksne gøre. [...] USA er allerede i gang med at vaccinere børnene, mens Israel netop er begyndt. Nu følger flere europæiske lande. Det sker, efter at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har godkendt vaccinen mod covid-19 fra Pfizer/ BioNTech til brug for aldersgruppen 5 til 11 år. EU-Kommissionen har også godkendt brugen."
Politiken, mandag, s. 6 (29.11.2021)

Nu skal børnene stikkes
Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, meddeler på et pressemøde, at Sundhedstyrelsen nu anbefaler, at børn mellem 5 og 11 år skal kunne vaccineres mod coronavirus. B.T. skriver, at styrelsens anbefaling sker, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), har anbefalet, at covid-19-vaccinen ved navn Cominarty fra Pfizer/BioN-Tech kan bruges til børn i denne aldersgruppe. Det ventes at EU-Kommissionen snarest godkender brugen af vaccinen.
B.T., lørdag, s. 6 (29.11.2021)

Vaccineindsats i Østeuropa bremses af skepsis
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at sygeplejersker i Albanien går fra hus til hus for at overtale folk til at blive vaccineret. Østeuropæiske lande ligger i bunden med corona-vaccinationer. Tilslutningen til vaccinen i mange østeuropæiske lande er slet ikke i nærheden af de vesteuropæiske lande. En del af forklaringen på de lave vaccinetal er udbredt skepsis i de tidligere østbloklande, som i dag er med i EU. EU-Kommissionen undersøgte henover sommeren holdningen til coronavaccination i medlemslandene. Resultaterne viste, at tilslutningen til vacciner er lavere i østeuropæiske medlemslande som for eksempel Bulgarien, som ligger helt i bund i EU.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (29.11.2021)

Udenrigspolitik

Hviderusland er et mærkeligt sovjetisk Disneyland
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Ulla Terkelsen, TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent. Hun skriver blandt andet: "Det mest eksotiske rejsemål i nyere tid har dog været Hviderusland. Men ikke for de rige. Turistmålet har været populært for mennesker, der af helt forklarlige årsager vil væk fra deres farlige hjemlande i Mellemøsten. I forhold til disse hjemlande er en ”turisttur” til Hviderusland kombineret med et ophold på grænsen til Polen med det vestlige EU som endeligt drømmemål absolut at foretrække. Det endte tragisk for de fleste. Hver enkelt af dem en skæbne, som havde sat sin og familiens sparepenge over styr for at realisere en drøm. Drømmen om et andet sted på Jorden, hvor spillereglerne er anderledes end i Irak, Syrien, Yemen. [...] Landet er ikke langt fra os. Den tidligere boss for et kollektiv brug, Aleksander Lukasjenko, er hele landets boss. Han ligner en stalinistisk tegneseriefigur, stor moustache og uendeligt høj og bred som et angstfyldt fastland, en diktator fra en satire. Men reel nok. Spørg den unge opposition. [...] Det hviderussiske mareridt med dukkeføreren i Kreml som croupier ved spillebordet bliver langvarigt. Godt, at ”the brave Poles”, som briterne under Anden Verdenskrig kaldte de unge, modige polske Royal Air Force-piloter, er til stede inde i skoven til at trække grænsen på vores vegne. Så imperiets fantasiverden ikke igen begynder at brede sig vestpå med os som deres eksotiske rejsemål."
Jyllands-Posten, søndag, s. 46 (29.11.2021)

Iran og USA forsøger at genoplive atomaftale
Politiken skriver mandag, at en EU-diplomat skal tjene som sendebud mellem to hoteller, når USA og Iran skal forhandle om en atomaftale i Wien mandag. Forhandlerne vil nemlig ikke bo på det samme hotel. Begge fremsætter ultimative krav. Iran vil have USA til at opgive alle økonomiske sanktioner mod præstestyret i Teheran, før det vil tale direkte med amerikanerne. USA vil have Iran til at åbne for FN-inspektioner af hidtil hemmeligholdte atomanlæg og til at acceptere nye låg over den iranske atomteknologiske udvikling. USA vil ikke opgive sit økonomiske pres. Iran vil ikke udlevere optagelser fra videokameraer, som har været ude af drift det seneste halve år i et vigtigt atomanlæg - og vil heller ikke åbne for inspektion af andre anlæg end dem, der er omfattet af den oprindelige atomaftale.
Politiken, mandag, s. 7 (29.11.2021)

Økonomi

Erdogans økonomiske eksperiment rammer hårdt hos tyrkerne
Den tyrkiske lira tog i denne uge det største dyk i to årtier og sendte dermed inflationen på himmelfart og truer nu med at føre til kollaps af økonomien skriver Berlingske søndag. Det skyldes hvad eksperterne kalder ”vanvittigt økonomisk eksperiment” anført af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Erdogan har en teori om, at lave renter giver lav inflation. Erdogan tror så meget på ideen, at han har fyret tre centralbankchefer på tre år, da de ikke deler opfattelsen, som desuden går imod al økonomisk teori - og alt hvad der i øvrigt er observeret i virkeligheden. En del af Erdogans argumentation er baseret på religiøse undertoner, da det ifølge islam er forbudt at tage imod renter. Erdogan argumenterede i en tale tidligere på ugen for, at den økonomiske krise var et udenlandsk plot mod Tyrkiet og sammenlignede det med det fejlslagne kupforsøg i 2016, hvilket nogle tror fuld og fast på – blandt andet 44-årige Ali Erkin, hvis familie i tre generationer har drevet en smykkebutik. ”USA og EU vil have Erdogan ned med nakken, og oppositionen klapper i hænderne, selvom det går ud over de almindelige tyrkere,” siger Ali Erkin. Ali Babacan, som er tidligere økonomiminister for Erdogans AKP-parti, er en af de mange tidligere insidere, som kritiserer præsidenten: ”De forsøger at narre folk, som er efterladt med tørt brød i hænderne, til at tro, de forsvarer fædrelandet,” skrev Babacan, som nu leder et oppositionsparti, på Twitter. Lignende toner lyder det fra tidligere premierminister Ahmet Davutoglu, som også leder et oppositionsparti nu: ”Dette er ikke længere ignorance, det er forræderi”.
Berlingske, søndag, s. 14-15 (29.11.2021)

Grækenlands gyldne mulighed efter et årtis investeringstørke
Berlingske bringer mandag en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "De græske statsfinanser hænger endnu mere i laser efter coronatiden med en gæld, der er faretruende tæt på 200 procent af BNP. Men samtidig betyder de mange milliarder fra EUs genopretningsfond, at Grækenland muligvis - og kun muligvis - kan vokse sig ud af gældsproblemerne. [...] Regeringen regner i sin seneste opgørelse med, at turistindtægterne i år samlet set vil ligge på 55 procent af 2019-niveauet. Det er således gået fremad i et af de lande, der økonomisk blev hårdest ramt af coronakrisen med et fald i BNP på ni procent sidste år. Væksten forventes i år at nå syv procent. [...] Et af problemerne med en lang periode med finanspolitisk smalkost er, at såvel de offentlige som private investeringer har ligget underdrejet i en årrække; de samlede investeringer i Grækenland har siden 2012 blot været en tredjedel af rekordåret 2008. [... ] Resultatet er, at Grækenland helt bogstaveligt forfalder år for år, når investeringer ikke er store nok til at dække den løbende nedslidning af bygninger og udstyr. Det har ikke kun trukket ned i det løbende vækstregnskab, men udhuler også økonomiens evne til at skabe vækst i tiden fremover. [...] Men nu bliver skeen taget i den anden hånd. Det kommer til at gå kraftigt opad med investeringsbudgetterne i de kommende år takket være EUs genopretningsfond. Grækenland er blandt de største modtagere af EU-midlerne og regeringen regner nu med et løft i de samlede investeringer næste år på 22 procent, hvilket alene vil levere 2,9 procentpoint til væksten."
Berlingske, mandag, s. 10 (29.11.2021)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. november 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark