EU i dagens aviser mandag den 29. september 2025

EU i dagens aviser lørdag den 27. september til mandag den 29. september 2025


Tophistorier

Danmark lukker luftrum for droner og får anti-dronesystemer fra Sverige og Tyskland før EU-topmøde
Ritzau skriver, at Danmark har accepteret et tilbud fra Sverige om antidronesystemer til et kommende EU-topmøde i København. Forsvarsministeriet oplyser, at Sverige har tilbudt at låne Danmark militær antidrone-kapacitet som reaktion på nylige dronehændelser. Statsminister Ulf Kristersson udtaler, at teknologien skal "hjælpe med at sikre, at topmødet kan afholdes." Topmødet, der finder sted fra 30. september til 2. oktober, samler EU's stats- og regeringschefer. Berlingske skriver, at et lynforbud mod civile droner er indført i Danmark i forbindelse med EU-topmøder. Forbuddet, der gælder til og med fredag, skal sikre, at fjendtlige droner ikke forveksles med lovlige. Transportminister Thomas Danielsen udtaler, at "jo færre droner, vi skal forholde os til, desto nemmere er det at håndtere." Dansk Industri forstår forbuddet, men advarer mod økonomiske konsekvenser ved en forlængelse. For at styrke sikkerheden er den tyske fregat "FSG Hamburg" ankommet til København. Ritzau skriver, at Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning i en uge i forbindelse med et EU-topmøde i landet. Forbuddet, der træder i kraft 29. september, skyldes mistænkelig droneaktivitet og skal sikre offentlig sikkerhed. Transportminister Thomas Danielsen udtaler: "Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet." Justitsminister Peter Hummelgaard tilføjer, at forbuddet skal forenkle politiets sikkerhedsarbejde. Politiken skriver, at EU-topmødet i København vil fokusere på et fælles droneforsvar. EU's forsvarskommissær, Andrius Kubilius, udtalte: "Vi er blevet enige om at gå fra koncept til konkret handling." Ursula von der Leyen har gjort dronemuren til en prioritet efter russiske droneangreb. EU-landene, herunder Danmark, samarbejder med Ukraine om droneforsvar, og der er forventninger om, at alle EU-lande bidrager økonomisk. Diskussionen om dronemuren vil fortsætte på det kommende topmøde i oktober. Jyllands-Posten skriver, at København forbereder sig på et uformelt EU-topmøde med deltagelse af stats- og regeringschefer fra alle 27 medlemslande samt Ursula von der Leyen og António Costa. Sikkerheden er i fokus på grund af truslen fra droner, og der er indført et nationalt droneforbud. Rasmus Dahlberg udtaler: "Myndighederne i Danmark kan ikke tåle, hvis EU-topmødet bliver afbrudt af droner." Danmark har modtaget anti-dronesystemer fra Sverige og Tyskland for at styrke sikkerheden. I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, at dronetruslen har kapret den politiske dagsorden i Danmark, og at regeringen kritiseres for manglende beredskab. Cordua nævner, at regeringen forsøger at genvinde kontrollen ved at kommunikere handlekraft, bl.a. gennem samtaler med NATO og EU-topmøder. Han spørger, om dronetruslen vil påvirke det kommende EU-topmøde i København. Cordua citerer: "Rigspolitichefen bør naturligvis kun møde 100 procent opbakning fra alle, så længe at han står med ansvaret. Ufatteligt, at DF ikke indser det."
B.T., fredag, søndag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 16, søndag, mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, fredag, søndag; Jyllands-Posten, fredag, søndag, mandag, s. 2; Politiken, fredag, lørdag, s. 6, søndag (29.09.2025 06:37)

Prioriterede historier

EU slipper for 100 procent USA-told på lægemidler – lander på 15 procent
Ritzau skriver, at EU og andre handelspartnere, der har indgået toldaftale med USA, undgår en 100 procent told på lægemidler. I stedet vil lægemidler fra disse lande blive pålagt en toldsats på 15 procent. Dette blev meddelt af Det Hvide Hus efter, at præsident Donald Trump havde varslet højere toldsatser. Det er uklart, om de nye toldsatser på andre varer også vil gælde for lande med handelsaftaler. "EU og andre handelspartnere slipper for 100 procent told på lægemidler," blev det bekræftet.
B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Børsen, fredag; Ekstra Bladet, fredag; Børsen, fredag (29.09.2025 06:39)

Lavrov advarer FN: Rusland vil reagere på aggression – opbygger strategisk reserve
Ritzau/AFP skriver, at Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en tale ved FN's Generalforsamling advarer om, at Rusland vil svare beslutsomt på enhver aggression mod landet. Lavrov anklager Europa for at tillade, at Ukraine begår "terrorhandlinger" og beskylder Vesten for at true Rusland og Kina. Han siger: "Rusland bliver anklaget for næsten at planlægge et angreb på Nato og EU-landene." Lavrov understreger, at Rusland ikke har sådanne intentioner, men vil reagere på aggression. Berlingske skriver, at Rusland opbygger en strategisk reserve, hvilket kan indikere en mulig udvidelse af konflikten uden for Ukraine. Keir Giles fra Chatham House udtaler: "Rusland opbygger en strategisk reserve af mandskab, fordi man er tilfreds med invasionens tempo i Ukraine." Europæiske efterretningstjenester advarer om, at Rusland kan være i stand til at udkæmpe en lokal krig mod et NATO-land inden for seks måneder. Dette kan udfordre NATO, EU og den nordatlantiske konsensus, som Rusland ser som en hindring.
B.T., lørdag; Berlingske, lørdag, mandag, s. 8,9; Kristeligt Dagblad, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag (29.09.2025 06:38)

Det digitale indre marked

EU kan mindske teknologiafhængighed af USA og Kina med større investeringer
Berlingske skriver, at en undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA viser, at EU kan reducere sin teknologiske afhængighed af USA og Kina ved at investere i risikovillig kapital og uddannelse. EU er især afhængig af kommunikationsteknologier som kunstig intelligens og mikrochip. Laura Klitgaard, formand for IDA, siger: "Det kræver, at vi kommer på samme niveau for risikovillig kapital, som USA og Kina har." EU kan blive en teknologisk leder, hvis der satses målrettet og koordineres mellem medlemslandene.
Berlingske, mandag, s. 6 (29.09.2025 06:40)

Google risikerer første EU-bøde under nye konkurrenceregler
Berlingske skriver, at Google står over for sin første bøde under EUs nye regler mod konkurrenceforvridning. EU-Kommissionen arbejder på en afgørelse, der omhandler Googles misbrug af sin dominerende stilling til at fremme egne tjenester som Google Shopping. "De nye forordninger giver EU mulighed for at tildele en virksomhed en bøde på helt op til ti procent af den globale årsomsætning," hvilket kan ramme Google hårdt. Google har mulighed for at undgå bøden ved at fremlægge passende indrømmelser.
Berlingske, mandag, s. 6 (29.09.2025 06:40)

Musikbranchen advarer: AI misbruger dansk musik – kræver politisk indgreb
Berlingske skriver, at kunstig intelligens misbruger dansk musik uden tilladelse, hvilket truer dansk kulturarv og musikbranchens økonomi. Musikorganisationer kræver nu politisk handling fra EU. Nicky Trebbien fra Koda udtaler: "Det her handler ikke om teknologiens muligheder, men om fair vilkår." Kulturminister Jakob Engel-Schmidt lover at kæmpe for danske musikeres rettigheder i Bruxelles og understreger, at "EU-systemet har aldrig haft ry for at være hurtigt, men jeg vil gøre mit ypperste for at sparke til det."
Berlingske, fredag (29.09.2025 06:41)

Finansielle anliggender

Nationalbankchef støtter enklere bankregler – advarer mod lavere kapitalkrav
Børsen skriver, at Nationalbankens chef, Christian Kettel Thomsen, støtter forenkling af regler for banksektoren, både i Danmark og på EU-niveau. Han påpeger, at "der er nok i det nuværende system en iboende drift mod at lave mere regulering," hvilket ofte fører til mere detaljerede regler. Thomsen fremhæver EU's "Omnibus-pakke" som en mulig løsning for at lette virksomhedernes byrder. Han understreger dog, at bankernes kapitalkrav ikke må reduceres for at undgå en ny finanskrise.
Børsen, mandag, s. 18 (29.09.2025 06:39)

Klima

Kronik: Danmark kæmper med fastlåste EU-forhandlinger om klimamål
I en kronik på Altinget.dk skriver Jens Mattias Clausen, at forhandlingerne om EU's klimamål er blevet en udfordrende opgave for Danmark, der har formandskabet. "Det risikerer at åbne en Pandoras æske af problemer," siger Clausen om brugen af internationale klimakreditter, som EU-Kommissionen foreslår for at nå 2040-målet. En blokade fra Tyskland og Frankrig har kompliceret processen, og der er behov for enstemmighed blandt EU's medlemslande. Danmark arbejder på at sikre et kvalificeret flertal, men politiske indrømmelser kan blive nødvendige.
Altinget.dk, mandag (29.09.2025 06:40)

Xi skuffer med klimaløfte – verden mangler grøn leder, mens EU tøver
Berlingske skriver, at Kinas præsident Xi Jinping har præsenteret et skuffende klimaløfte, hvilket skaber bekymring for verdens klimafremtid. EU's klimaambitioner er aktuelt vingeskudt, og der er mangel på en klar grøn leder. Xi Jinping erklærede, at "mindst 30 procent af landets samlede energiproduktion i 2035 skal komme fra 'grønne' kilder." EU står over for udfordringer med at fastsætte præcise klimamål for 2035, hvilket gør det svært at tage førertrøjen på i klimakampen.
Berlingske, mandag, s. 12 (29.09.2025 06:40)

Nabopolitik

Ukraine anklager Ungarn for krænkelse af luftrum med droner
Ritzau/Reuters skriver, at Ukraine beskylder Ungarn for at krænke dets luftrum med rekognosceringsdroner. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har krævet en grundig undersøgelse af hændelserne. Han udtalte, at der har været "meget mærkelige hændelser" ved grænsen til Ungarn. Ungarn, som er medlem af EU og Nato, har et anstrengt forhold til Ukraine, og premierminister Viktor Orban har udtrykt skepsis over for vestlig militærstøtte til Ukraine.
B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Børsen, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag (29.09.2025 06:37)

Sundhed

EU kan sænke grænseværdi for TFA – Danmark risikerer dyr vandrensning
Ekstra Bladet skriver, at EU overvejer at klassificere TFA som skadelig for fostre, hvilket kan føre til lavere grænseværdier for stoffet i drikkevand. Miljøminister Magnus Heunicke bemærker, at "EU vurderer imidlertid netop nu de nyeste sundhedsdata, og hvis det fører til en lavere grænseværdi, kan der blive behov for rensning." Dette kan medføre betydelige omkostninger for Danmark, da rensning af drikkevand kan blive nødvendig, hvis EU sænker grænseværdierne.
Ekstra Bladet, fredag (29.09.2025 06:41)

Udenrigspolitik

FN genindfører sanktioner mod Iran efter kollaps af atomaftale
Jyllands-Posten skriver, at FN har genindført omfattende sanktioner mod Iran på grund af landets atomprogram. Sanktionerne blev genindført efter, at Iran ikke fremlagde en tilfredsstillende plan for at invitere FN's våbeninspektører tilbage. Rusland og Kina forsøgte at udskyde sanktionerne, men uden succes. Sanktionerne træder i kraft, da de blev fjernet under en atomaftale fra 2015, som nu er kollapset. Irans leder, Ali Khamenei, udtalte: "Som altid bøjer vi os ikke for pres."
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (29.09.2025 06:39)

Israelsk kritiker: EU kan presse Israel til at stoppe krigen i Gaza
Politiken skriver, at Yehuda Shaul, en israelsk systemkritiker, mener, at EU kan spille en afgørende rolle i at stoppe krigen i Gaza ved at lægge pres på Israel. Shaul siger i et interview: "Den tredje ting, der kan stoppe eller bremse krigen, er Europa. Jeres regeringer plejer at putte sig bag USA." Han understreger, at EU er Israels største marked, og at europæisk pres kan tvinge Israel til at overveje sin strategi. Shaul kritiserer også Danmark for at være bagud i at anerkende Palæstina og indføre sanktioner mod Israel.
Politiken, mandag, s. 6 (29.09.2025 06:39)

Udvidelse

Danmark øger støtte til Moldova før skæbnevalg – EU og Rusland kæmper om indflydelse
Berlingske skriver, at Danmark øger støtten til Moldova forud for et skæbnevalg, der kan afgøre landets fremtidige tilknytning til EU eller Rusland. EU har allerede tildelt Moldova 1,9 milliarder euro for at støtte nødvendige reformer til EU-optagelse. Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, udtaler: "Magtens tomrum findes ikke. Hvis vi ikke steppede op i den her situation, så ville vi lade landet falde i hænderne på russisk misinformation." Støtten fokuserer på militær kapacitet, civilt beredskab og bekæmpelse af desinformation. Politiken skriver, at Moldova står over for et afgørende valg, hvor EU og Rusland kæmper om indflydelse. EU støtter den pro-europæiske regering, mens Rusland forsøger at underminere den med propaganda. Moldovas præsident, Maia Sandu, advarede Europaparlamentet: "Hvis vores demokrati ikke kan beskyttes, er intet demokrati i Europa i sikkerhed". EU har afsat milliarder i støtte til Moldova for at fremme europæisk integration, mens Danmark har lanceret en ny støttepakke for at styrke landets forsvar og cybersikkerhed. Ifølge Kristeligt Dagblad står Moldova over for et afgørende valg, hvor landets proeuropæiske kurs kan blive udfordret. EU-ambitioner er på spil, da Rusland forsøger at påvirke valget gennem desinformationskampagner. "Russerne brugte angiveligt 200 millioner euro sidste år på at påvirke udfaldet af de to valg," siger Rasmus Greffrath Damgaard. Præsident Maia Sandus parti, PAS, risikerer at miste flertallet, hvilket kan føre til politisk ustabilitet. Valget kan blive erklæret ugyldigt, hvis påvirkningskampagner har haft afgørende indflydelse.
Berlingske, lørdag, s. 18; Politiken, søndag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (29.09.2025 06:38)

Økonomi

Analyse: Tysk økonomisk krise ryster Europa – handelsaftale med Trump hjælper ikke
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Tysklands økonomiske krise truer hele Europa, og at EU's handelsaftale med Donald Trump ikke har forbedret situationen for tyske virksomheder. Bie fremhæver, at "EUs handelsaftale med Donald Trump skulle give 'klarhed' og skabe 'stabile rammer' for virksomhederne," men det har ikke haft den ønskede effekt. Tysklands manglende konkurrenceevne og lave produktivitet er centrale problemer, og der er behov for omfattende reformer for at sikre økonomisk vækst og stabilitet i EU.
Berlingske, søndag (29.09.2025 06:40)