Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. april 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 3. april 2023

EU i weekendens og dagens aviser

01.04.23 - 03.04.23

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Kremls oprustning presser Belarus til det yderste
Weekendens og dagens aviser bringer artikler, interviews, kommentarer og debatindlæg om krigen i Ukraine. Rusland vil placere atomvåben i Belarus, og det kan være en skæbnesvanger beslutning for Belarus, da det binder landet tættere til Rusland og øger de militære og politiske risici for landets fremtid. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Svjatlana Tsikhanouskaja, lederen af oppositionen i eksil fra landet, betegnede beslutningen som en indikation på, at Rusland er "en fjendtlig kraft, hvad angår Belarus' statslige eksistens og nationale identitet. Rusland handler som en besættelsesmagt, der krænker den nationale sikkerhed og placerer Belarus på en kollisionskurs med sine naboer og det internationale samfund." Belarus har ikke haft nogen nem skæbne, siden landet blev uafhængigt i december 1991. Belarus' præsident Aleksandr Lukasjenko har etableret et autoritært regime, hvor ytringsfrihed og politisk pluralisme er holdt i kort snor. Det polske forskningsinstitut OSW skriver i en analyse, at den russiske beslutning er ”yderligere bevis på integrationen af Belarus i Ruslands militære rum”. Meldingen fra Moskva om atomvåben kan blive skæbnesvanger for den svage østeuropæiske stat, der hidtil har holdt sig ude af krigen i Ukraine. Ifølge Alexander Friedman, en belarusisk historiker bosat i Tyskland, vil Belarus' fremtid i høj grad afhænge af udfaldet af krigen i Ukraine: "Hvis Putin vinder, vil Belarus forsvinde, hvis Putin forsvinder, vil der være et frit og mest sandsynligt demokratisk Belarus," udtalte Friedman sidste år til eksilmediet Belsat.

Politiken fortæller mandag om den tidligere NATO-generalsekretær Jaap de Hoop Scheffers syn på situationen i Ukraine og Ruslands angreb på Ukraine i 2022. "Et lands ret til frit at vælge sine sikkerhedsallierede er et vigtigt princip. Det er et princip, som vi ikke vil gå på kompromis med," sagde Scheffer tilbage i 2008. Scheffer blev også spurgt i juni 2021 om sin holdning til situationen i Ukraine, hvor han sagde, at det vil koste Rusland dyrt at angribe NATO. I januar 2022, før Ruslands angreb på Ukraine, blev Scheffer interviewet af Financial Times, hvor han afviste, at den eskalerende krise havde afsæt i, at Ukraine en dag ville blive medlem af NATO. Han karakteriserede i stedet Ruslands præsident Vladimir Putin som en mand, der vil have sit imperium tilbage. Den 20. marts blev EU's forsvars- og udenrigsministre enige om en aftale om fælles anskaffelse af artilleriammunition til Ukraine. Det skriver Politiken søndag. Formålet med aftalen er at sikre en million stykker ammunition til de ukrainske styrker, der er under pres, i løbet af de næste 12 måneder.

Jyllands-Posten bringer søndag et interview med Flemming Rose, tidligere korrespondent på Jyllands-Posten og nu chefredaktør på Frihedsbrevet. Han forklarer, hvordan verden har ændret sig meget på 20 år, både på det menneskelige og politiske plan, og hvordan hans syn på Rusland har ændret sig, siden han i 1980'erne studerede menneskerettighedsbevægelsen og giftede sig med en sovjetisk statsborger. Rose blev interviewet, da han var korrespondent for Jyllands-Posten i Moskva, hvor han optimistisk så på fremtiden i Rusland under den dengang forholdsvis nyudnævnte præsident, Vladimir Putin. "Det er let at være bagklog, og der var forhold, jeg ikke forstod og tog fejl af. Men det var nok en kombination af 'bekræftelsesbias' og ønsketænkning, som havde en vis bund i virkeligheden, da Putin kom til. Hans proklamerede politiske mål var at blive en integreret del af Vesten. På nogle strækninger var han mere provestlig end sine forgængere Boris Jeltsin og Mikhail Gorbatjov og luftede ideen om, at Rusland skulle være en del af Nato," lyder det fra Rose. I dag beskriver Rose Rusland som et hårdt autoritært styre, men ikke et totalitært styre som Stalins Sovjetunionen, Hitlertyskland, Maos Kina og Nordkorea.

Kristeligt Dagblad bringer mandag et interview med Tim Marshall, britisk udenrigsjournalist, som i hans nye bog "Geografiens Magt" påpeger, at vi undervurderer geografiens magt i den digitale tidsalder. Marshall har tidligere rapporteret fra over 40 konfliktfyldte områder og ser en klar sammenhæng mellem geografi og krig og konflikter. Ifølge Tim Marshall er der dog kun få lande, der har samme interesse som den russiske præsident Vladimir i at erobre territorier. ”Undtagelsen er Tyrkiet. Erdogan er ikke som Putin, men landet har nogle langsigtede mål med kontrol over dele af det nordlige Syrien, det nordlige Irak og Libyen, og så vil de gerne tage kontrol over nogle af de græske øer,” lyder det fra Marshall, som fortsætter: "Tyrkiet er et overvejende muslimsk land, og et spørgsmål er, hvad dets forhold er til Europa som kontinent. I hvilken retning kigger Tyrkiet? Landet har tidligere orienteret sig mod Europa, men Europa har holdt Tyrkiet ud i en armslængdeafstand både politisk og kulturelt, hvorfor landet nu ser mod syd og øst og det gamle osmanniske imperie. De orienterer sig mod Libyen, Irak, Syrien, og udvider deres indflydelse mod øst."

I et debatindlæg lørdag i Berlingske skriver Samuel Rachlin, journalist og forfatter, blandt andet: "Den internationale straffedomstols arrestordre mod Putin har udløst en flodbølge af satirisk kreativitet. Han står nu anklaget for at deportere mange tusind ukrainske børn og unge - det anser domstolen for at være krigsforbrydelser. [...] Satire og latter går hånd i hånd med tragedie og barbari i onlineuniverset, men latteren forstummer meget hurtigt, når man som jeg går ind og ser den ukrainske dokumentarfilm "20 dage i Mariupol" på CPH:DOX. [...] Den Internationale Straffedomstol kræver Putin eftersøgt og stillet for retten i Haag, men spørgsmålet er, hvad det reelt betyder. Putin kan ikke rejse til 124 lande, der har anerkendt domstolen, og det vil indskrænke hans rejseaktiviteter betydeligt. [...] Selvom det vil dæmpe hans rejseaktivitet og trods den umiskendelige advarsel, spørger mange, om domstolens beslutning primært er af symbolsk betydning. "Det er ikke ren symbolik," skriver en EU-diplomat til mig i et e-mailinterview. [...] Ruslands FN-ambassadør har signaleret, at man vil returnere de børn, der er blevet evakueret fra krigszonerne, så snart situationen er sikker nok. Virkelig? EU-diplomaten tilføjer, at flere andre tiltag er på vej og vil øge presset på Rusland. [...] Men har Putin og co. ikke i det forløbne år vist, at de er totalt ligeglade med krav om ansvar og trusler om flere sanktioner? [...] Eskaleringen af krigen og den overvældende mængde eksempler på russiske krigsforbrydelser, motiverer ikke Moskva til at ændre adfærd og love bod og bedring. Snarere tværtimod. [...] Som mange andre kendere af Rusland, fremhæver Timothy Snyder, at Putin benytter sig af et velkendt politisk trick: overfaldsmanden, der optræder i rollen som offer samtidig med, at han dæmoniserer og dehumaniserer de virkelige ofre for at legitimere udryddelsen af et helt folk. Putin og co. bruger russofobi som løftestang for at rydde vejen for det folkedrab på ukrainerne, som russiske politikere og Kremls mediestjerner glorificerer uden omsvøb. Den kurs blev lagt og fulgt fra krigens første dage. Og krigen har kun varet lidt over et år og en måned."

I en kommentar mandag i Information skriver Precious Chatterje-Doody, ekspert i russisk sikkerhedspolitik, blandt andet: "Den russiske stat har lang tradition for at føre informationskrig for at understøtte geopolitiske og militære ambitioner. Alle stater søger selvfølgelig at vinde forståelse for deres fremfærd, indadtil og i udlandet. Men Rusland har perfektioneret en særlig strategi. Vi ser en bizar sammenblanding af officielle udtalelser, fortalervirksomhed fra individer, der tydeligvis er på den russiske stats lønningsliste, og udtalelser fra angiveligt neutrale kommentatorer, der følger Kremls stikord. Bestræbelserne er omfattende og systematiske. [...] Den russiske stat og dens propagandatalerør lyver skamløst og massivt for at skabe dækning for Moskvas militære operationer. [...] Og som det vil huskes, blev russiske regeringsembedsmænd helt frem til den 24. februar 2022 ved med at benægte, at der var planlagt nogen invasion af Ukraine, selv om russiske kampvogne dannede stadigt større formationer ved Ukraines grænser, mens RT's kommentatorer afviste alle bekymringer som 'russofobi'. [...] Kremls fortællinger har ændret sig undervejs i konflikten. [...] Det er således karakteristisk, at Rusland bruger spejlteknikker til at projicere sine egne værste egenskaber over på modstandere. [...] Hver gang beviser for russiske krigsforbrydelser dukker op i offentligheden, går russiske desinformationsoperationer i gang efter et fast mønster. [...] Public service-medier som BBC og Deutsche Welle bruger fortjenstfuldt ressourcer på at dementere nogle af de mange løgne fra Kremls propagandamaskine, og også EU's særlige taskforce til at tilbagevise russisk desinformation siden 2015, Eu vs Disinfo, yder en ihærdig indsats. Men - som med al desinformation - kommer overbevisningskraften ikke fra faktuel nøjagtighed, men fra hvor troværdige publikum føler historierne er. [...] Rusland bejler aktivt til den offentlige mening i den bredere verden, ikke mindst det globale syd. Med stor succes. Det er ingen overraskelse, at stater som Iran og Nordkorea ikke har problemer med at levere våben til Rusland, eller at allierede som Belarus og Syrien ikke vil fordømme Rusland i FN. Men selv det demokratiske Indien afviste i FN at fordømme Ruslands invasion. Det er vidnesbyrd om den bredere genklang, Ruslands 'mod-hegemoniske' propagandafremstød nyder i mange ikkevestlige offentligheder. I den informationskrig, som føres her, er Vesten bekymrende bagud på point."
Kilder: Information, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, søndag, s. 2, 4-5, mandag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 10

Sikkerhedspolitik: To lande blokerer for Sverige i Nato
Politiken bringer i weekendens aviser artikler om Sveriges optagelse i Nato. Avisen skriver lørdag, at Finland er blevet optaget i NATO, og eksperter mener, at det er vigtigt, at Sverige også følger efter og bliver en del af alliancen. Sverige har tidligere søgt optagelse, men har hidtil ikke fået det endelige godkendende ja fra alle NATO-landene, herunder Ungarn og Tyrkiet, som stadig blokerer for optagelsen. Jacob Westberg, forsker og lektor i krigsvidenskab ved Försvarshögskolan i Stockholm, påpeger, at Nato er en defensiv alliance og ikke planlægger et væbnet angreb på Rusland, men at det svenske territorium er vigtigt i et forsvar mod et eventuelt væbnet angreb fra Rusland. "Er Ungarn og Tyrkiet for lang tid om at sige ja til Sverige, kan det have konsekvenser for de resterende Nato-lande. Sverige har en meget vigtig geografisk placering i Østersøen. Et nej vil gøre det meget besværligt for de resterende Nato-lande, hvor man skal planlægge uden om Sverige midt i det hele, for eksempel hvis de beslutter sig for at opruste med militære våben eller tropper," udtaler han og fortsætter: "Ifølge Nato's forsvarsstrategi vil det blive svært at leve op til de militære styrker, man stræber efter, hvis Sverige ikke er med. Vigtige svenske bidrag til Nato kan være rotation af svenske hærenheder i Nato-lande, der har en landgrænse til Rusland, og luft- og søovervågning på de baltiske landes territorium og i Østersøen. Lige nu er der et stort pres fra særligt USA om, at Tyrkiet og Ungarn skal sige ja."

Den tidligere svenske premierminister, Stefan Löfven, mener, at forsinkelser i godkendelsen af Sveriges NATO-ansøgning ville skade alliancens troværdighed. Det skriver Politiken søndag. Det samme problem ville opstå for alle 30 medlemslande, hvis godkendelsen skulle trække ud på den anden side af Nato-topmødet i sommer. Tyrkiet og Ungarn er de eneste medlemslande, der ikke har godkendt Sveriges ansøgning, mens begge har godkendt Finlands. Löfven mener, at dette underminerer Natos åben-dør politik og sætter spørgsmålstegn ved alliancens evne til at håndtere nye medlemmer. "Der er tale om to lande, som man i Nato gerne havde set som medlemmer meget, meget tidligere. Disse to lande kommer så efter flere årtier og siger, at nu vil de gerne være medlemmer, og så er Nato's medlemslande ikke i stand til at håndtere det. Det styrker ikke Nato," udtaler Löfven. Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister og udenrigsminister, var enig i, at der var en vis pointe i Löfvens udsagn, men udtrykker tillid til, at Sverige vil blive optaget i NATO inden for en overskuelig fremtid, og at begge lande opfylder alle kriterier for medlemskab. "Jeg ser selvfølgelig meget gerne, at Sverige bliver optaget hurtigst muligt. Der er for mig ingen tvivl om, at begge lande lever fuldt op til alle kriterier for at blive medlem," udtaler han.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 9, søndag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Dataetiker: Kunstig intelligens som ChatGPT kan ramme demokratiet
Berlingske skriver søndag og mandag om kunstig intelligens og om, hvordan det muligvis kan være til fare for forskellige ting i samfundet. Avisen skriver mandag, at Italien er det første EU-land, der blokerer for den kunstige intelligens ChatGPT. Der skal være blokeret indtil der foreligger dokumentation for solid databeskyttelse. Gry Hasselbalch, international ekspert i dataetik og medlem af EU’s højniveau-ekspertgruppe for kunstig intelligens, mener, at den største risiko ved kunstig intelligens (AI) er, at den kan misbruges af anonyme interesser til umærkeligt at ”mikropåvirke” vores holdninger og selv formulering af ny lovgivning - uden at hverken almindelige mennesker eller politikere er bevidste om det. "Jeg siger ikke, at lige præcis ChatGPT kan anvendes til dette. Men den kraftfulde teknologi kommer til at gøre det sværere og sværere at gennemskue interesserne i den demokratiske proces. Vi risikerer i stigende grad at blive mikroskubbet - uden at være bevidste om det og uden at ane noget som helst om, hvem der står bag," siger hun. Hendes vurdering kommer efter Italiens opsigtsvækkende beslutning fredag om, med øjeblikkelig virkning, at forbyde ChatGPT i landet og samtidig indlede en efterforskning af selskabet bag, OpenAI, der får milliardstøtte af it-giganten Microsoft. Baggrunden for italienernes beslutning er en mistanke om, at OpenAI indsamler unødigt mange personlige informationer om brugerne og i det hele taget ikke lever op til gængse krav om databeskyttelse. Gry Hasselbalch vurderer, at forbuddet kan få en europæisk bølgeeffekt. "Jeg kan godt forestille mig, at datatilsyn i andre lande vil følge efter og spørge om, hvordan de enorme mængder data, der indsamles, bliver brugt. Når man giver samtykke til at dele data med ChatGPT, skal det være til et bestemt formål - ikke til alle mulige mere eller mindre mærkelige formål," siger hun. Omvendt skal man heller ikke være blind over for, at kunstig intelligens kan rumme store fordele, og at en meget restriktiv lovgivning kan skubbe Europa agterud i den intense globale konkurrence med ikke mindst USA og Kina om at være førende på området. "Der er en geopolitisk konkurrence i gang om, hvem der er hurtigst til at udvikle kunstig intelligens. Samtidig siger mange, at EU er blevet sådan en slags superpower på databeskyttelsesområdet. Det skaber en debat, hvor nogle går rundt og frygter, at Europa kommer bagud i kapløbet," siger Hasselbalch.

Mandag kan man i Berlingske også læse, at ChatGPT beskyldes for at bryde regler om dataindsamling. I Italien er chatrobotten blevet "sat på pause" af myndighederne, da de mener, der kan være risiko for, at den bryder med EU-lovgivning for datahåndtering og -beskyttelse. Derfor kan vurderingen fra de italienske myndigheder også få betydning i Danmark, hvis den bliver anerkendt af Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Selskabet OpenAI har allerede nu draget konsekvenser af udmeldingen og har besluttet helt at holde op med at tilbyde ChatGPT i Italien, skriver topchefen i selskabet, Sam Altman, på Twitter. Han henviser til, at selskabet "naturligvis retter sig efter den italienske regering", men han mener dog, at selskabet følger al lovgivning om dataindsamling. Den mest alvorlige anklage fra datatilsynet udfordrer et af de mest grundlæggende aspekter i chatrobotten, nemlig den løbende læring fra ny data. De begrunder nemlig forbuddet med, at ”den massive indsamling og opbevaring af personlige data med det formål at træne algoritmer” skulle være direkte imod lovgivningen. Netop det er i konflikt med den løbende såkaldte maskinlæring, der kendetegner kunstig intelligens, vurderer Stefan Horst Sommer, som er professor i datalogi på Københavns Universitet. "Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overholder reglerne og lovgivningen om databehandling, når selskaberne bruger data til træning af algoritmer uden direkte tilsagn," siger han og fortsætter: "Vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme, fordi de her modeller er så kraftfulde. Men på den anden side skal vi jo heller ikke sætte udviklingen i Europa helt i stå, mens USA og Kina bare kan fortsætte." Der er endnu ikke kommet nogen udmelding fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd om sagen. Den Europæiske Forbrugerorganisation, BEUC, har tidligere også opfordret EU til at undersøge ChatGPT og chatbots med henblik på at indføre lovgivning, der beskytter borgerne.

I en artikel under overskriften "Sådan gik det, da Berlingske bad en chatbot om opskriften på en bombe" fra Berlingske søndag, kan man blandt andet læse, at Europol i denne uge udkom med en rapport, der advarede om, hvordan chatbotten ChatGPT tilbyder kriminelle helt nye muligheder at arbejde på. Frygten går på, at opgraderingen af Chat-GPT, GPT-4, kan udgøre en fare for samfundet og menneskeheden. Fra Europols perspektiv mener man, at chatbotten kan blive udnyttet af kyniske kriminelle. Berlingske har interviewet chatbotten om, hvordan det kan lade sig gøre. Og den svarede på nærmest alt. Det handler bare om, hvordan du spørger. Ifølge Europol kan ChatGPT blandt andet bruges til såkaldte phishing-mails, de fleste kender. Det er den slags e-mails, man får fra en afsender, der udgiver sig for at være en bank eller andre troværdige virksomheder. De har ofte til formål at få dig til at udlevere personlige oplysninger, såsom tallene på dit Dankort. Det er dog ofte let at lure, da phishing-mails ofte er skrevet på et så usammenhængende sprog, at de er utroværdige, men det er en af årsagerne til, at ChatGPT kan være et nyttigt værktøj for kriminelle, mener Europol. Det vurderede chatbotten også, da Berlingske spurgte den. "Kriminelle kan bruge ChatGPT til at generere overbevisende phishing-e-mails eller beskeder," skrev den.

I Berlingskes leder mandag under overskriften "Vi skal have kunstig intelligens under kontrol," kan man blandt andet læse: "De seneste ugers nyheder om kunstig intelligens har rystet selv nogle af de meste vidende og garvede teknologieksperter. Mennesket står på tærsklen til en ny teknologisk revolution, som vil udfordre både indretningen af vores samfund og vores selvforståelse: Hvem er vi som mennesker, når vi får maskiner med intelligens, som på nogle punkter langt overgår vores og kan udkonkurrere os? [...] Mulighederne er fænomenale. Vi kan gøre udviklingen af mange nye produkter langt billigere, og vi kan også udbrede lægehjælp og juridisk bistand til milliarder af mennesker, som hidtil ikke havde råd til det. Men der er også store risici. Vi kan allerede nu se, at den nye kunstige intelligens misbruges til at producere overbevisende og målrettet desinformation med komplet forfalskede billeder og videoer. [...] En gruppe forskere og teknologiske iværksættere, heriblandt Tesla-stifteren Elon Musk, er så bekymrede over udviklingen, at de i et åbent brev kræver en pause på mindst seks måneder for udviklingen af avanceret kunstig intelligens, fordi de frygter, at menneskeheden er ved at miste kontrollen over en teknologi, som kan få "potentielt katastrofale konsekvenser for samfundet". [...] Europa har tidligere vist vejen for regulering på det digitale område med persondataforordningen (GDPR), som har sat en global standard for beskyttelse af private oplysninger, og der er heldigvis også en forordning om kunstig intelligens på vej gennem lovmøllen i Bruxelles. EU’s AI-lov vil blandt andet forbyde brugen af kunstig intelligens til statslig masseovervågning eller indførelse af sociale pointsystemer, som vi kender dem fra det kinesiske diktatur. Andre 'højrisikosystemer' vil blive underlagt krav om tilsyn og menneskelig kontrol. Amerikanske techgiganter har været i gang med intenst lobbyarbejde for at udvande EU-lovforslaget og undtage de generative sprogmodeller som ChatGPT fra den første bølge af regulering. [...] Vi har brug for et regelsæt, der indskyder etiske hensyn og kontrolmekanismer i den kunstige intelligens. En robust regulering vil også skabe den tillid til kunstig intelligens, som virksomhederne har brug for."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 2, 12-13, søndag, s. 14-15

Andre EU-historier

Udvidelse: Stop for moldovisk: Nu skal de tale rumænsk i Moldova
International kommentator Michael Jarlner skriver i en kommentar i Politiken søndag blandt andet: "Så er det slut med moldovisk som det officielle sprog i ... nå ja, Moldova. For fremtiden vil den tidligere sovjetrepubliks officielle sprog være rumænsk og henvisninger til det moldoviske sprog glide ud af både love og forfatning. For som landets provestlige præsident, Maia Sandu, skrev på Facebook for en uges tid siden: 'Jeg har i dag underskrevet en lov, der bekræfter en historisk og ubestridelig sandhed: Republikken Moldovas nationalsprog er rumænsk'. Forklaring følger. I første omgang er det dog vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om en politisk kortslutning i et af Europas fattigste lande. Beslutningen viser snarere, hvordan også sprog og national identitet er blevet til en del af en stadig mere omfattende 'hybridkrig' mellem Rusland og flere provestlige ekssovjetrepublikker som Moldova og nabolandet Ukraine. [...] Moldova har historisk været helt eller delvis kontrolleret af enten Rusland eller Rumænien. Efter Første Verdenskrig blev den del, der kendes som Bessarabien, indlemmet i Rumænien, mens Sovjetunionen sad på naboområdet Transnistrien. [...] Med Sovjetunionens sammenbrud for over 30 år siden kom en ny vending. Moldova blev en selvstændig stat, der med tiden har lagt stadig større afstand til Rusland og sovjettiden. Landet udskiftede det kyrilliske alfabet med latinske bogstaver. Det er søgt stadig tættere på EU, der sidste år anerkendte både Ukraine og Moldova som kandidatlande. [...] . For efter opløsningen af Sovjetunionen og Moldovas selvstændighed vedtog Rumænien i 1991 en lov, der gav moldoverne adgang til det rumænske statsborgerskab, som historien så at sige havde berøvet dem. Et dobbelt moldovisk-rumænsk statsborgerskab og rumænsk pas giver også fri adgang til EU. Det har mange fra det fattige land benyttet sig af. En af dem er landets præsident. [...] Det er ikke kun i Moldova, at sprog og identitet er blevet til brikker i en kultur- og hybridkrig, der løber parallelt med krigen i Ukraine. Netop Ukraine har også gjort op med brugen af det russiske sprog, både via lovgivning og som del af en folkelig patriotisme. Heller ikke præsident Zelenskyj taler længere russisk, selv om det var det sprog, han voksede op med og brugte, før han kom til magten. Modsat forsøger Rusland at presse ukrainere i besatte områder til russisk statsborgerskab. Det sker med krav om russiske pas for at få udbetalt pensioner og offentlige ydelser."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Institutionelle anliggender: SF-veteran i Bruxelles genopstiller ikke
Flere af weekendens aviser skriver, at SF-veteran Margrethe Auken ikke genopstiller til Europa-Parlamentet næste år. Det sagde hun i en tale på SF's landsmøde lørdag. Hun har siddet i parlamentet i Bruxelles siden 2004. Før det var hun i en lang årrække medlem af Folketinget for SF. Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 fik Margrete Auken godt 200.000 personlige stemmer.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Altinget, lørdag; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Institutionelle anliggender: Den ny forsoningens tid i Europa fik i denne uge royal blåstempling
Ulla Therkelsen, klummeskribent for Jyllands-Posten, skriver i en kommentar søndag blandt andet: "Den ny britiske konge fik sin europæiske debut forkortet. Men ikke turens indirekte budskab: Der er et britisk-europæisk liv efter brexit. Han skulle have besøgt Frankrig og så Tyskland på sin første rejse som konge. Frankrig røg ud. For her er revolution, eller noget i den retning. Revolutioner skal konger og dronninger holde sig væk fra, det ved enhver europæisk kongelig. Tyskland rykkede op. Kong Charles talte fint tysk under besøget og var en succes. [...] Han er som sin mor regent i diverse oversøiske nationer. Han er forbundet via Commonwealth til de lande, som hans premierminister i nummer 10 og de andre politiske ledere af asiatisk oprindelse stammer fra, sammen med millioner af andre briter med oversøiske rødder. Men Charles valgte europæerne, skønt Det Forenede Kongerige har forladt EU. Netop fordi Det Forenede Kongerige har forladt EU. Deri ligger et stærkt signal. [...] Siden Rishi Sunak rykkede ind i Downing Street 10, er den bistre snerren mellem EU og De Britiske Øer forstummet. Sunak er ”Brexiteer”, han stemte skam ”ud af EU”. Men han er realist fremfor ideolog. Så han har indgået Windsoraftalen med EU om det pinagtige nordirske spørgsmål. Det var kørt i hårdknude mellem EU og briterne. Men nu blev aftalen indgået, efter at den smukt engelsktalende EU-formand Ursula von der Leyen først havde besøgt kong Charles på Windsor-slottet. Symbolikken var til at føle på, den ny forsoningens tid fik royal blåstemning. Bye bye, Boris og den hårde linje imod EU. [...] Kronen på værket kom på visit i EU. En konge fra et helt andet land end det, hans mor overtog som nyslået monark for 70 år siden. Mere multikulturelt, derfor rettet imod fjerne kyster, især efter brexit."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Klima: EU bør strømline støtten til grøn energi
Børsen bringer mandag en kronik af Kenneth Glarbo Andersen, administrerende direktør og partner i Innovayt A/S. Han skriver blandt andet: "I en ny analyse peger Cepos på, at offentlig støtte til grøn omstilling i Europa er op til tre gange større end i USA målt i procent af bnp. Det er forstemmende, da al hype i øjeblikket er samlet om USA’s Inflation Reduction Act (IRA), så virksomheder angiveligt nu vender sig væk fra EU mod nye investeringsmuligheder i USA. En hype, som har drevet EU til en protektionistisk vending, hvor man vil udligne IRA med en tilretning af EU’s egne instrumenter. Cepos-analysen peger på et par lyserøde elefanter i debatten. Hvorfor er der – på trods af overlegen størrelse – så lidt fokus på EU’s støttelandskab? Handler det alene om, at amerikanerne har markedsført IRA bedre end EU sin egen Green Deal? Og hvem siger, at IRA er bedre? Bør vi i Europa i virkeligheden tænke os om, før vi kopierer den amerikanske tilgang? [...] Før man finder på nye tiltag, vil det være en bestræbelse værd at se på strømlining og simplificering i EU. Vil IRA så virke bedre end EU's instrumenter? Det er et helt åbent spørgsmål. I USA bygger IRA i vidt omfang på støttetildeling på baggrund af objektive kriterier. Det meste af IRA-pakken på energi- og klimaområdet - cirka 259 af i alt 394 milliarder dollar - består af skatteincitamenter til grønne investeringer. Det har sine fordele for både støttemodtagere og politikere, især ved hurtigere sagsgange og synlige resultater i form af nye grønne projekter. Men bagsiden er, at grove objektive kriterier ikke nødvendigvis giver den mest effektive omstilling. Den tilskynder ikke til innovation, men kapacitet. Hvis kriterierne tilmed ikke er gennemtænkt, vil ordningen suboptimere, skabe et overudbud af mindre effektive energiteknologier og kan medvirke til at overophede dele af økonomien. I Europa er støttetilgangen anderledes og kan overordnet siges at betone kvalitet frem for kvantitet. Det gælder for eksempel EU's nye Innovationsfond, der støtter store pilotprojekter inden for grøn brint og omstilling af tung industri. [...] Samlet set kan man betvivle, at EU får de ønskede effekter ud af både at knopskyde nye og ændre kraftigt på eksisterende instrumenter. De nævnte forskelle mellem EU og IRA skal tages med et gran salt. F.eks. indeholder IRA en god andel finansiering via tilskud. Omvendt er skatteincitamenter til innovation allerede udbredte i Europa. Men den overordnede trend er tydelig. Og ved at halse efter IRA risikerer man at skylle dyderne ved EU-støtten ud med badevandet."
Kilde: Børsen, mandag, s. 30-31

Klima: Nye regler for klimaberegninger skaber barrierer for genbrug
Morten Ryberg, senior bæredygtighedsspecialist, Sweco og Christine Collin, teamleder for bæredygtigt byggeri, Sweco, skriver i en klumme i Børsen mandag blandt andet: "'Genbrug er god brug.' Sådan lyder det fra hunden Rocky, én af hovedpersonerne i børnenes favoritserie Paw Patrol. Det er ikke kun Rocky, som mener det. EU-Kommissionen har genbrug som nummer to i affaldshierarkiet. Lige under forebyggelse af affaldsproduktion. Det er stik imod gode intentioner om at afbøde klima- og biodiversitetskrisen og manglen på ressourcer, at de nye regler for klimaberegninger så effektivt skaber barrierer for genbrug i byggeriet. Der er behov for en revision af lovgivningen med henblik på, hvordan vi regner på genanvendte og genbrugte materialer og dermed øger incitamentet til at reducere nyproduktion ved at udnytte eksisterende materialer mest muligt. [...] Derfor ærgrer det os grænseløst, at bygningsreglementets nye krav til udregninger af bygningers klimapåvirkninger ikke tager genbrug alvorligt. Ifølge de nye krav skal genbrugsmaterialer tilskrives samme klima- og ressourceaftryk som nyproducerede materialer. [...] Lovgivningens uhensigtsmæssige krav til udregning af klimapåvirkning på genbrugsmaterialer er altså en direkte hæmsko for øget brug af genbrug i byggerier. Det er et problem for klimaet og miljøet og for de virksomheder, som arbejder med upcycling og salg af genbrugsmaterialer."
Kilde: Børsen, mandag, s. 8

Sundhed: Danskerne lever længere, men vi kan blive ældre endnu
Ifølge tal fra Eurostat, det europæiske statistikkontor, er danskernes forventede levetid steget mere end i resten af EU de seneste to årtier. Fra 2002 til 2021 er den forventede levetid for en nyfødt steget med 4,4 år, fra 77,1 år til 81,5 år. Samtidig er stigningen i levetid for EU som helhed kun 2,5 år, fra 77,6 år til 80,1 år i samme periode. Denne stigning skyldes primært livsstilsfaktorer og teknologisk/forskningsmæssig udvikling, ifølge aldringsforsker Henning Kirk: "Det vigtigste for at blive ældre er livsstilsfaktorer. Men det er svært at sætte præcise tal på, hvor meget de enkelte betyder. For så kan man diskutere, om fysisk aktivitet eller rygestop er det vigtigste - de to årsager ligger i hvert fald i toppen," siger han. Charlotte Suetta, professor i geriatri ved Københavns Universitet, uddyber dette og fremhæver fysisk aktivitet som den vigtigste sundhedsmæssige faktor: "Opskriften på at blive så gammel som muligt - men også at blive gammel med succes - er, at man først og fremmest er fysisk aktiv, socialt aktiv, spiser sundt, får sin nattesøvn og lader være med at ryge."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Italien fordømmes for at begrænse LGBTQ+-rettigheder
Italiens regering blokerer for, at begge medlemmer af homoseksuelle par kan blive registreret som forældre til deres børn. Udviklingen ses af kritikere som bevis for, at premierminister Giorgia Meloni nu er begyndt at udrulle sin ultrakonservative dagsorden, hvilket vækker bekymring i EU. Borgmesteren i Milano, Beppe Sala, har bedt EU om hjælp til at lægge pres på premierminister Meloni. Han tog til Bruxelles på vegne af borgmesterkolleger fra Rom, Napoli, Bologna, Firenze, Torino og Bari for at bede EU om hjælp. Samtidig blev situationen i Italien taget op på EU-niveau torsdag, da EU-Parlamentet stemte for at fordømme suspenderingen af registreringen af homoseksuelle forældre. I den vedtagne tekst hedder det, at parlamentet frygter, at trækket er "del af et bredere angreb på LGBTQI+ i Italien", og at "beslutningen uundgåeligt vil føre til diskrimination, ikke kun mod homoseksuelle par, men først og fremmest mod deres børn". Samtidig blev regeringen i Rom opfordret til "straks at omstøde sin beslutning". Italien ligger helt nede som nummer 23 ud af 27 EU-lande, når det kommer til lovlig beskyttelse af LGBTQ+personer ifølge ILGA-Europe, den europæiske LGBTQ+-paraplyorganisation. Det skaber bekymring i EU, da det viser, at Italien halter gevaldigt efter udviklingen i andre vesteuropæiske lande, og at den italienske regering er på kollisionskurs med EU's værdier.
Kilde: Information, mandag, s. 12

Interne anliggender: Gult kort til Italien
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Hov, Italien! Hvad er det, I bruger vores penge på - fodboldstadioner?! Man kan næsten høre for sig EU-kommissærernes indignation over, at italienerne har forsøgt at drible et par sportsstadioner ind under udgifter, der skal dækkes med penge fra EU's gigantiske genopretningsfond, som blev oprettet for at hjælpe de hårdest ramte lande på vej oven på coronakrisen. Midlerne er især øremærket investeringer i digitalisering og grøn omstilling, og ikke brød og cirkus. [...] Italien står til at modtage hele 1.500 milliarder kroner fra genopretningsfonden, og pengene bliver udbetalt, i takt med at landet gennemfører aftalte reformer og når specifikke mål. Samtidig skal EU-Kommissionen godkende planerne for, hvordan pengene spenderes. Blandt andet på grund af de kontroversielle stadioner har Bruxelles nu dømt Italien offside og har suspenderet den næste pengeoverførsel på 142 milliarder kroner - foreløbig i en måneds tid - indtil regeringen i Rom kommer med en tilfredsstillende forklaring. [...] Andre EU-lande er også bagud med deres planer, men Italien er et særtilfælde som den suverænt største modtager af midler fra den 5.600 milliarder kroner store fond. Genopretningsfonden er et ambitiøst økonomisk eksperiment, da EU-landene som et nybrud har accepteret at hæfte kollektivt for lånene, der finansierer fonden. Lykkes eksperimentet, kan det overbevise EU-lande om, at mere økonomisk solidaritet er vejen frem. Hvis det ikke sker, kan det øge europæiske befolkningers skepsis over for EU-samarbejdet og skrue ned for deres vilje til at hjælpe Italien og andre skrantende og nødlidende økonomier. Det vil fremstå som et tilbageslag for dem, som ønsker mere økonomisk integration. [...] Nu har Italien fået det gule kort af EU-Kommissionen. Og forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt at tage det røde op af lommen. For som EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni, udtrykte det torsdag: 'Muligheden for bæredygtig vækst i Italien og skæbnen for et europæisk tiltag uden fortilfælde er på spil.'"
Kilde: Information, mandag, s. 20

Udenrigspolitik: Jurister: Danmark bryder international ret
Information mandag skriver, at danske myndigheder ifølge juridiske eksperter har overtrådt EU's fælles regler om våbeneksport samt FN's våbenhandelstraktat ved at undlade at foretage en vurdering af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne ved eksport til F-35-programmet. Jacques Hartmann, professor i international ret ved University of Dundee, udtaler: "Ansvaret for at lave en risikovurdering er klart. Derfor er der sket en overtrædelse af EU's fælles regler om våbeneksport samt FN's våbenhandelstraktat". Zeray Yihdego, professor i international ret ved University of Aberdeen, påpeger også, at kravet om en konkret vurdering følger af både EU's Fælleserklæring om våbeneksport og af FN's våbenhandelstraktat. I henhold til EU's regler fra 2008 skal medlemsstaterne foretage en konkret vurdering fra sag til sag af den enkelte ansøgning om eksporttilladelse i forhold til otte kriterier - heriblandt risikoen for krigsforbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. FN's våbenhandelstraktat kræver også, at myndighederne foretager en forudgående vurdering af en række risici, herunder risikoen for krænkelser af den humanitære folkeret og internationale menneskerettigheder. Eksporten af de danske komponenter går i første omgang til den amerikanske våbengigant Lockheed Martin, som eksporterer de færdige fly til slutbrugerne - heriblandt altså det israelske militær. Det er kommet frem, at israelske F-35-fly udrustet med komponenter fra den danske virksomhed Terma har deltaget i operationer i Gaza i 2021 og 2022, hvor 75 børn blev dræbt under israelske bombardementer. Menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch har undersøgt flere af de israelske bombardementer og konkluderet, at der er tale om mulige krigsforbrydelser. Jacques Hartmann stiller sig uforstående over for de danske myndigheders praksis: "Selv om man eksporterer til USA, skal man jo stadigvæk lave en risikovurdering. Vi ved udmærket godt, at vi sælger til USA, men at de leverer videre til Israel. Og vi har gentagne gange set overgreb på menneskerettigheder og krænkelser af den humanitære folkeret i Israel," siger han.
Kilde: Information, mandag, s. 1,4,5

Socialpolitik: Hjemløse EU-borgere får den kolde skulder af Danmark
I Information kan man mandag læse en kommentar af Rasmus Just Christensen, forperson for Udsatterådet i Københavns Kommune. Han skriver blandt andet: "I mange år har den danske stat forholdt sig til hjemløse EU-borgere ved at gøre deres tilværelse på gaden mere vanskelig. Men de kommer hverken ud af hjemløshed eller bliver færre af, at vi behandler dem dårligt - tiden er moden til nytænkning De fleste udlændinge, som lever i hjemløshed i Danmark, er kommet hertil på grund af arbejdsløshed og fattigdom i hjemlandet. Det er primært EU-borgere, der er rejst hertil for at finde levebrød. I Danmark har de haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og de mangler et sted at bo. [...] I Københavns Kommune oplever vi i særlig grad udfordringerne, da 83 procent af de hjemløse udlændinge opholder sig her. Størstedelen er EU-borgere. Flere af organisationerne, som er repræsenteret i Københavns Kommunes Udsatteråd, har i flere år arbejdet med de hjemløse EU-borgere og været vidne til den elendighed, de lever under, uden adgang til tilstrækkelig social hjælp og sundhedspleje. [...] Livet på gaden tærer på det fysiske og psykiske helbred. Men udlændinge, herunder EU-borgere, uden fast bopæl har kun adgang til akut sygehusbehandling. Det betyder, at hjemløse EU-borgere går rundt med deres lidelser, indtil de bliver akutte. [...] I Københavns Kommunes Udsatteråd ser vi med stor bekymring på den hidtidige førte politik over for hjemløse EU-borgere, hvormed man har forsøgt at afholde dem fra at komme til landet. Dette har ikke virket. Tværtimod har der været en stigning af hjemløse EU-borgere. [...] Vi håber, at regeringen anerkender behovet for at ændre politikken på området. Skal hjemløshed bekæmpes i det danske samfund, må også EU-borgere i hjemløshed tilbydes hjælp og støtte frem for straf og udstødelse."
Kilde: Information, mandag, s. 17

Sundhed: Succesmiddel mod diabetes er blevet en meget dyr fornøjelse for regionerne
Berlingske mandag skriver, at Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic modtog 581 millioner kroner i tilskud fra Danske Regioner sidste år, hvilket er en stor stigning fra tidligere år. Dette har ført til, at danske myndigheder nu ønsker at ændre tilskudsreglerne. EU har også udsendt en opfordring til læger om ikke at udskrive midlet til andet end diabetesbehandling for at undgå mangel på medicinen. Medicintilskudsnævnet har foreslået at begrænse tilskud til GLP1-midler, herunder Ozempic, hvilket kan betyde, at titusindvis af danskere skal skifte medicin. Markus Peter Hochmuth, direktør for markedsadgang og public affairs hos Novo Nordisk Danmark, mener, at Medicintilskudsnævnets forslag vil forringe kvaliteten af behandlingen, og at det er et skridt i den forkerte retning for patienterne. Diabetesforeningen opfordrer til at undtage personer, som allerede er i behandling med GLP1-analogier, fra ændringerne. Novo Nordisks salg af GLP-1-lægemidler i Danmark fylder meget lidt i medicinalkoncernens samlede salg, som i fjor var på knap 83 milliarder kroner. Danske Regioner har oplevet en markant stigning i udgifterne i forbindelse med disse præparater, og det vil presse budgetterne yderligere, hvis udviklingen fortsætter. "Regionerne har udbetalt intet mindre end 743 millioner kroner til den gruppe af diabetesmidler, GLP1-analogier, som Ozempic tilhører. Det er 28 procent mere end i 2021 og en stigning på 76 procent sammenlignet med 2020," siger Danske Regioner i en e-mail til Berlingske. Markus Peter Hochmuth mener, at sundhedsvæsenets udgifter til behandling af diabetes primært består af udgifter til at håndtere følgesygdomme og komplikationer, som i de fleste tilfælde kan forebygges ved effektiv og rettidig behandling. Han opfordrer myndighederne til at sikre sig, at de får mest mulig sundhed for pengene. "En tidlig og effektiv diabetesbehandling, som forebygger alvorlige følgesygdomme, er helt afgørende for at dæmpe sundhedsvæsenets samlede udgifter til diabetesbehandling," siger han.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4-5

Finansielle anliggender: Dansk økonomi giver baghjul til Sverige, mens Sydeuropa kører fra Nordeuropa
I en analyse søndag i Politiken skriver Frank Hvid Petersen, finansanalytiker, blandt andet: "Vi ynder at sammenligne vores økonomi med vores svenske broderfolk. Ofte får vi baghjul, men lige nu er det faktisk os, der giver svenskerne vækstmæssigt baghjul. Og vi ser ud til at øge forspringet i de kommende år. Mens vi herhjemme nok står over for en mere eller mindre mild økonomisk opbremsning, så tyder meget på, at Sverige er i gang med en noget hårdere opbremsning. Nedturen skyldes især, at Sverige er ramt af høj inflation ligesom stort set alle andre lande i den vestlige verden. [...] Men det har også fået den svenske centralbank, Riksbanken, til hastigt at hæve renten fra under nul sidste år til lige nu 3 procent. Og Sverige er det land i Europa, hvor rentestigninger gør mest ondt ifølge tal fra Deutsche Bank. Svenske husholdningers gæld er på lidt over 20 år steget fra at udgøre 100 procent af deres disponible indkomster til nu godt 200 procent. [...] Resultatet er ifølge storbanken Nordea, at svenskerne aldrig har haft så rentefølsom en privatøkonomi som nu, hvilket Riksbanken har advaret om i efterhånden mange år. [...] Ifølge Nordea stiger svenskernes samlede renteudgifter fra 93 milliarder svenske kroner i 2021 til 250 milliarder i år, eller fra 1,5 procent af bnp til 4 procent af bnp. Effekten viser sig nu tydeligt i en række nye statistikker. [...] I den svenske detailhandel falder salget måned for måned og er nu 9,4 procent lavere end for et år siden. [...] Derudover er de svenske ejendomspriser faldet 16 procent siden toppen sidste forår, og eksperter venter prisfald på i alt 20-30 procent, før en bund nås i 2024. [...] Dermed er udviklingen på det svenske ejendomsmarked lige nu blandt de allersvageste i hele Europa. [...] Endelig steg inflationen i Sverige fra 11,7 procent i januar til 12 procent i februar, den højeste stigningstakt i 32 år. [...] Alle de nye tal bekræfter EU-Kommissionens dystre prognose for Sverige, der som det eneste EU-land forventes at se en skrumpende økonomi i 2023. Efter et fald i bnp på 0,8 procent i år ventes svensk økonomi at vokse 1,2 procent i 2024. Flere banker forudser dog en endnu hårdere opbremsning i år. EU-Kommissionen venter, at Danmarks bnp vokser 0,1 procent i år og 1,6 procent i 2024, og at vi dermed øger vores økonomiske forspring til Sverige de næste par år. Udviklingen i Sverige er uhyre interessant i både et dansk og europæisk økonomisk perspektiv. For det første fordi Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked og dermed direkte har indvirkning på jobs og indtjening i mange danske virksomheder. For det andet fordi nye tal fra Nationalbanken viser, at vi er ved at kopiere nogle af de mest risikable svenske tendenser. [...] For det tredje betyder ovenstående, at Nationalbankens renteændringer, som følger ECB's, fremover får større effekt på dansk økonomi. [...] For det fjerde kan Sverige måske - det er meget tidligt at konkludere håndfast endnu - være eksponent for to nye økonomiske tendenser, vi skal holde øje med i den kommende tid: Dels at lande med høj privat gældsætning, f.eks. Sverige og Norge og til dels Danmark, risikerer at rammes af en hårdere nedtur pga. de stigende renter end lande med lav privat gældsætning, f.eks. Grækenland og Italien. Dels at Sydeuropa klarer sig økonomisk bedre end Nordeuropa. Helt friske - men foreløbige - konjunkturbarometre fra erhvervslivet i EU synes at bekræfte, at landene i Sydeuropa lige nu oplever en stærkere end ventet fremgang. Det er helt omvendt af, hvad vi har været vant til i mange år."
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Udenrigspolitik: Slut med naivitet
Information skriver blandt andet i sin leder søndag: "Det lader til endegyldigt at være slut med den europæiske naivitet over for Kina. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger nu, at Europa har brug for et klarsynet billede af, hvilken risiko Kina udgør. Og det billede malede hun selv skarpt op torsdag i en skelsættende tale, hvor hun portrætterede et stadigt mere anstrengt forhold til et Kina, som er blevet "mere undertrykkende hjemme og mere selvhævdende ude". Hun sagde, at Kinas kommunistpartis mål er "en systemisk ændring af den globale verdensorden", hvor Kina vil være i centrum, og individets rettigheder og demokratiske rettigheder vil være underordnet hensynet til national suverænitet, sikkerhed og kontrol. [...] Det er bemærkelsesværdigt, at von der Leyens ord blev leveret, få dage før hun sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, rejser til Kina for på onsdag at møde præsident Xi Jinping, som hun i sin tale direkte kritiserede for hans "grænseløse venskab" med Ruslands præsident, Vladimir Putin, på trods af "den bestialske og illegale invasion af Ukraine". "Hvordan Kina forholder sig til Putins krig, vil få afgørende betydning for relationerne mellem EU og Kina," sagde hun. [...] Samtidig med sin kritik af Kina, anerkender von der Leyen dog også, at Beijing fortsat er en vigtig partner, især økonomisk og på klimaområdet, og hun forsøger tydeligvis at undgå, at Europa lader sig trække helt ind i det, der nærmer sig en koldkrigskonfrontation mellem USA og Kina. Mens man i Washington taler om en afkobling mellem Kina og USA, taler hun om behovet for "at fjerne risici i vores forhold til Kina". Og hun fremhæver, at EU "ikke ønsker at afbryde de økonomiske, sociale, politiske og videnskabelige bånd" til Kina. [...] Men nu står det i det mindste klart, at historien fremover ikke vil udspille sig med den samme naivitet over for Kina, som tidligere har hersket."
Kilde: Information, søndag, s. 2

Finansielle anliggender: Penge forsvinder fra banker i rekordtempo
Jyllands-Posten skriver lørdag, at indlånet i de europæiske banker er faldet med det største beløb nogensinde registreret i februar. Kunderne har reduceret deres indlån med 71,4 milliarder euro svarende til 530 milliarder kroner i løbet af den måned, ifølge data fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Faldet i indlånet er det største, der er registreret siden statistikken blev indført i 1997, og det er kun faldet i 29 måneder i perioden, som statistikken dækker. Faldet i indlånet har fundet sted i de seneste fem måneder, og det er påvirket af ECB's udlånsprogram kaldet TLTRO'er, hvor penge blev lånt ud til banker, som kunne videregive dem til deres kunder for at understøtte forbrug og investeringer. "Det er forventet. Den Europæiske Centralbank (ECB) sendte under coronapandemien ekstra penge til bankerne, som de så kunne låne billigt ud til deres kunder for at holde gang i økonomierne. Disse ekstra penge ryger nu stille og roligt ud af systemet," fortæller Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

I en kommentar lørdag i Jyllands-Posten skriver Steen Rosenbak, avisens chefredaktør, blandt andet: "Danmark er blevet en nation af ”sparegrise”. Og det er der helt særlige grunde til at være glad for under den aktuelle uro på de internationale bankmarkeder. På trods af inflation og energikrise simrer danske privatkunders kontante opsparing i bankerne omkring rekordniveau på pænt over 1.000 mia. kr. Renset for inflation er opsparingen ganske vist faldet marginalt over det seneste år, men det generelle billede er klokkeklart: Befolkningen har ikke udhulet den likvide opsparing for at betale de højere regninger. [...] For eksempel havde den bank, der indledte bankuroen med sit krak for tre uger siden, amerikanske Silicon Valley Bank (SVB), kun en tiendedel af sine samlede indlån dækket af indskydergaranti. Det har alt andet lige forøget tempoet i bankens deroute og kundernes iver efter at trække penge ud i en ruf. SVB blev i store træk drænet for halvdelen af sit indlån på mindre end 48 timer. I EU har den samlede banksektor ifølge Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) omtrent dobbelt så stor andel af såkaldt stabile indskud fra privatkunder som fra virksomhedskunder. [...] Ikke mindst i danske banker er indlånet robust trods investorernes søgen imod statsobligationer frem for kontanter på det seneste. Endnu et argument for, at tilliden til de danske banker er relativt stor. [...] Men i dag er risikoen for, at en tillidskrise får fatale konsekvenser for en bank, reelt mangedoblet. [...] Dertil kommer, at de såkaldte credit default swaps - groft sagt en konkursforsikring på det pågældende papir - ifølge Den Europæiske Centralbank (ECB) stadig gør det muligt for investorer at påvirke en banks aktiekurs meget for en uforholdsmæssigt lille indsats. Så selv om bankerne med myndighedernes hjælp omtrent har fordoblet tykkelsen af deres finansielle forsvarsværker siden da, bør taknemmeligheden for indlånskundernes loyalitet være til at føle på. [...] Nok er indlånsrenterne steget, men ifølge kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's' analytikere har banksektoren generelt benyttet perioden med meget betydelige renteforhøjelser fra centralbankerne til at udvide rentemarginalen. Med andre ord: Den pris, bankerne kræver for at låne penge ud, er i kroner og øre steget mere end den pris, bankerne betaler for kundernes indlån. [...] Det kan være en midlertidig tilstand, mens bankerne omstiller forretningen fra et marked med negative renter til en mere normal rentestruktur. Men det kan - mere sandsynligt - også skyldes, at sektoren ser sit snit til at øge indtjeningen på privatkunder, som ikke har det forkromede overblik over, hvordan deres bank finansierer sine aktiviteter. Under alle omstændigheder burde konkurrencen om at tiltrække kundernes indlån få et markant tydeligere aftryk, end den hidtil har haft, jo længere bankuroen trækker ud."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 13, Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Migration: EL og R: Naivt at løse flygtningekrise med pigtråd
Udlændingeminister Kaare Dybvad (S) har advaret om, at Europa er "på tærsklen til en ny migrationskrise", og at dette udgør "en trussel imod hele den orden, vi har opbygget efter Anden Verdenskrig". Det skriver Jyllands-Posten søndag. Dette skyldes et stigende antal illegale grænsekrydsninger og asylansøgere. Mens Enhedslisten og Radikale Venstre er enige i, at flygtningekrisen er et problem, er de ikke enige i ministerens løsning med hegnet og pigtråden ved EU's ydergrænser. Ifølge EU's asylagentur oplevede de 27 EU-lande samt Schweiz og Norge det højeste antal asylansøgere i syv år i 2022. Det inkluderer ikke de omkring 4 millioner ukrainere, der er flygtet efter Ruslands invasion. Sidste år var der desuden 330.000 illegale krydsninger ved EU's ydergrænser, hvilket er det højeste antal siden 2016 og en stigning på 64 procent sammenlignet med 2021 ifølge Frontex. Mens ministeren mener, at hegnet og pigtråden er en selvfølge, er Enhedslisten og Radikale Venstre enige i, at EU bør lave flere aftaler med tredjelande og skabe sikre ruter for flygtninge. Dansk Flygtningehjælp mener, at antallet af asylansøgere stadig er lavt og flygtningene har stadig rettigheder, uanset om der er pigtråd eller ej, påpeger asylchefen, Eva Singer.

I et indblik lørdag i Jyllands-Posten skriver Anders Redder, avisens journalist, blandt andet: "For et år siden kunne danske embedsmænd og ministre ikke aflevere et bilag fra en flytur til Rwanda, uden at pressen fulgte op på det. Den forrige regerings forsøg på at sende asylsøgere til det lille centralafrikanske land blev gransket nidkært. Flygtningepolitik og snakke om asyllejre fyldte i den offentlige debat. I dag er opmærksomheden knap så intens. [...] Regeringen har allieret sig med syv andre EU-lande og sendt et vredt brev til Bruxelles, hvor de advarer om et sammenbrudt asylsystem og opfordrer EU-Kommissionen til at tage nye drastiske skridt for at dæmme op for tilstrømningen. Imens stiger asyltallene i Europa, og nu kommer udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) med et dystert opråb: EU står "åbenlyst" på tærsklen til en ny flygtningekrise. [...] "Den nuværende tilstrømning til Europa er et kæmpestort problem, og ser man på de tyske asyltal for årets første to måneder, var de faktisk værre end sidste år. Intet tyder på, at det stopper." [...] "Der kan kun komme et vist antal flygtninge fra lande, hvorfra det tager lang tid at integrere folk. Ellers bryder sammenhængskraften i vores samfund sammen." [...] "Det andet problem er, at det demokratiske system i Europa udfordres af det her. Det er en trussel imod hele den orden, vi har opbygget efter Anden Verdenskrig, hvor centrum-venstre- og centrum-højre-partier er i regering, hvor man har tillid til institutionerne, til domstolene og til medierne." [...] Ifølge Frontex var der sidste år over 330.000 illegale krydsninger ved Europas ydre grænser. Det højeste tal siden 2016 og en stigning på 64 pct. sammenlignet med året inden. [...] Ifølge Kaare Dybvad "tyder masser af ting på, at tilstrømningen bliver et større problem i år end sidste år". [...] I 2021 fik S-regeringen hård kritik for at sende 15 km pigtrådshegn til Litauen for at hjælpe landet med at dæmme op for en pludselig flygtningestrøm. [...] Kritikken har ikke fået den nye SVM-regering på andre tanker. Et gigantisk fort af et hegn er bygget langs den bulgarsk-tyrkiske grænse. Østrig vil have EU til at betale for at udvide hegnet, og den danske regering er åben for den tankegang, meddelte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i februar. [...] "Når der bliver sat pigtråd op i Litauen, Polen og andre lande, så er det også vores pigtråd. Vi skal ikke skjule os. Vi bliver nødt til at insistere på, at de lande selvfølgelig har lov til at udøve deres voldsmonopol." [...] "Det her handler om, at enhver nationalstat må have en grænse. For at komme ind over den grænse skal man opfylde nogle bestemte betingelser. Med Schengensamarbejdet har Danmark udliciteret vores nationale statsgrænse til landene på kanten af EU. Derfor er det vores grænse, og den skal være bevogtet. Selvfølgelig skal der være hegn og pigtråd og andre foranstaltninger, så man kan sørge for, at de, der kommer ind, har et lovligt ærinde." [...] I efteråret 2022 kom Kaare Dybvad med en forudsigelse. Et besøg i Rwanda havde fået ham til at tro på, at en aftale om asyllejre kunne falde på plads inden for et år. Nu har SVM-regeringen taget blusset af Rwanda-forhandlingerne. I stedet vil man overbevise EU eller andre europæiske lande om at gå med på modtagecenter-idéen eller noget "tilsvarende", står der i regeringsgrundlaget. [...] "Med Rwanda-modellen ville vi løse en rent dansk situation. Med en europæisk model løser vi det overordnede problem. For os handler det om at lave en mekanisme på tværs af Europa, så der et sted uden for EU kommer en kø, man skal stille sig op i, hvis man gerne vil have beskyttelse. Så screener vi folk efter, om de har behov for beskyttelse. Alle, der kommer til Europa, bliver sendt ned i den kø. Det er det centrale."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7, søndag, s. 2

Migration: Mette Frederiksen har talt om modtagecenter med den østrigske kansler
Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) og Østrigs kansler Karl Nehammer mødtes i weekenden for at diskutere migration og EU's ydre grænser. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Begge ledere var enige om, at der er et stigende pres på EU's ydre grænser, og der er behov for et stærkere fokus på det nuværende asylsystem og grænserne i EU. "Det, vi har diskuteret i dag, er, at vi både har behov for yderligere initiativer på den korte bane, det handler om beskyttelse af ydre grænser og visumregler, også i lande tæt på os. Det handler om hjemsendelser af afviste asylansøgere. Vi har også i dag talt om, at det langsigtede perspektiv er mindst lige så vigtigt," sagde Frederiksen efter mødet. De diskuterede behovet for yderligere initiativer på kort sigt, såsom beskyttelse af ydre grænser og visumregler og hjemsendelse af afviste asylansøgere, samt behovet for at tænke på lang sigt. Danmark og Østrig har begge presset på for at mindske migrationen til EU, og før et EU-topmøde i februar havde de to lande sammen med Grækenland, Estland, Letland, Litauen, Malta og Slovakiet skrevet et brev til EU-toppen, hvor de argumenterede for, at det nuværende asylsystem er brudt sammen. I brevet foreslog de otte lande blandt andet at udforske nye partnerskaber og opbygge kapacitet på områderne asyl, grænseforvaltning og tilbagesendelser i relevante tredjelande langs de store migrationsruter. De ønskede også, at EU styrker oplysningerne rettet mod potentielle irregulære migranter for at sikre, at de kender farerne ved irregulær passage af EU's ydre grænser. Under mødet diskuterede Frederiksen og Nehammer også muligheden for at oprette et modtagecenter i et tredjeland. "Et modtagecenter kan være en af de metoder, vi gerne vil kigge mere ned i fællesskab. Vores tanke er, at du med et modtagecenter i et tredjeland vil kunne hjælpe flere flygtninge end i dag for den samme sum penge," lyder det fra Frederiksen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3

Finansielle anliggender: Hvem skal betale for inflationskrisen?
I et perspektiv lørdag i Kristeligt Dagblad skriver Birthe Pedersen, lokal fagforeningsleder for det franske fagforbund CGT, blandt andet: "De, der har planlagt at rejse ud i påsken, gør klogt i at tjekke strejkevarslerne først. [...] Snart sagt hele Vesteuropa oplever massive arbejdskonflikter, der har varet flere måneder, i både Storbritannien, hvor det handler om de offentligt ansattes lønninger, og i Frankrig, hvor det handler om den forhadte pensionsreform. [...] Det er den største faglige magtdemonstration i Europa i årtier. Og den kommer som et svar på inflationen, som har sendt især energi- og fødevarepriser på så stejl en himmelflugt i kølvandet på krigen i Ukraine, at selv cheføkonomen i den tyske nationalbank, der snarere er kendt for sin strenge sparepolitik, har forståelse for lønkravene. [...] Og mens mange sektorer netop nu har svært ved at skaffe arbejdskraft nok, står fagforeningerne i en styrkeposition, de ikke har haft i årtier, understreger Adrian Zimmermann, schweizisk historiker med speciale i europæisk strejkehistorie. Men strejkerne udspringer også af en bredere utilfredshed, og det er ikke tilfældigt, at det netop er den offentlige sektor, der strejker, mener han. [...] Især i Storbritannien og Frankrig opleves strejkerne samtidig som et forsvar for velfærdsmodellen. Lønstrejker blandt britiske lærere og sundhedspersonale fremstilles som et forsvar for det offentlige skole- og sundhedsvæsen snarere end som et udtryk for faggruppernes særinteresser. [...] Den Europæiske Centralbank advarer om, at de mange lønkrav kan starte en ny inflationsspiral. Men protesterne kan forventes at vare ved, skriver forsikringsselskabet Allianz i sin årlige risikorapport, som udkom i februar. For uroen næres ikke kun af inflationen, men også af andre fænomener såsom især mistilliden til politikerne og en voksende polarisering, konkluderer rapporten. [...] Laura Reyner er politisk analytiker og socialforsker ved tænketanken European Policy Center. Hun mener også, at strejkerne er udtryk for en utilfredshed, der ikke nødvendigvis stilles tilfreds med højere lønninger alene. Det er Europas sociale model, der er ved at krakelere, frygter hun. ”Der er blandt mange borgere i Europa ikke længere tillid til, at regeringerne kan løse de kriser, de europæiske samfund står over for. Eller til at de vil blive håndteret på en måde, som er fair for alle. I årevis har man hørt, at det var nødvendigt at spare og skære ned på velfærdsstaten. Der var ikke penge til hospitaler og skoler. Og over de seneste 20 år har befolkningerne i vid udstrækning troet på, at det var nødvendigt at tøjle lønudgifterne og de offentlige udgifter for at øge konkurrenceevnen.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: Anders Fogh Rasmussen advarer: Vi risikerer endnu en stor konflikt - eller ligefrem etnisk udrensning - i vores egen baggård
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister, tidligere NATO-generalsekretær og grundlægger af organisationen Alliance of Democracies Foundation. Han skriver blandt andet: "Alles øjne er med rette vendt mod Ruslands krig i Ukraine. Men det er ingen undskyldning for at ignorere en anden krise, der er under opsejling på Europas dørtærskel. Der er igen voksende spændinger mellem Armenien og Aserbajdsjan, som giver udsigt til endnu en krig. I sidste uge besøgte jeg Latjin-korridoren, den eneste vej, der forbinder de etniske armeniere i Nagorno-Karabakh med Armenien og verden udenfor. Siden december har adgang til korridoren været blokeret af aserbajdsjanere under påskud af en miljøprotest. Det sker tydeligvis med opbakning fra regimet i Baku. [...] Selvom russiske fredsbevarende styrker er udstationeret langs korridoren for at beskytte ruten, har de ikke grebet ind. Medmindre Europa og det bredere internationale samfund presser Aserbajdsjan til at ophæve blokaden, kan den nuværende humanitære krise udvikle sig til en humanitær katastrofe. [...] Hensigten er tydeligvis at gøre livet så svært som muligt for den armenske befolkning, og der er alvorlig fare for etnisk udrensning. Vi må ikke fjerne blikket fra det, der er ved at ske. Imens bliver det aserbajdsjanske regime (og dets nettrolde) ved med at nedtone konsekvenserne af blokaden - eller at den overhovedet eksisterer. [...] Første prioritet for det internationale samfund er derfor at sende en undersøgelsesmission til korridoren i regi af FN eller OSCE. Vi må gøre det klart over for Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, at det får konsekvenser, hvis han bliver ved med at ignorere det bindende påbud fra ICJ. [...] Da Rusland, der traditionelt har varetaget Armeniens sikkerhed, ikke er i stand til eller villig til at hjælpe, må EU spille en større rolle for at bevare fred og stabilitet i regionen. Både formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, har anerkendt dette og brugt betydelig politisk kapital på spørgsmålet. Efter udbruddet af nye fjendtligheder i september sendte EU en civil mission til Armenien for at overvåge grænsen til Aserbajdsjan. [...] EU-missionen, der lige nu kun er udsendt til armensk territorium, bør meget hurtigt blive optrappet til at overvåge hele den armenskaserbajdsjanske grænse. De europæiske ledere er nødt til at presse Alijevs regering til at lade EU-repræsentanter få adgang til aserbajdsjansk territorium. Selvfølgelig kan en ubevæbnet EU-mission ikke stoppe fjendtlighederne. Men at optrappe dens tilstedeværelse vil lægge yderligere pres på Aserbajdsjan til at vælge forhandlinger frem for militær konfrontation. [...] Men EU’s ledere må gøre det klart for Alijev, at han ikke får lov at handle ustraffet, og at Europas kortsigtede kommercielle interesser ikke vejer tungere end dets værdier eller langsigtede interesser i at bevare fred og stabilitet i det sydlige Kaukasus. [...] Armenien er et fremvoksende demokrati i et ufatteligt udfordrende nabolag. Da Ruslands indflydelse er aftagende, må Europa spille en større rolle i regionen."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. april 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark