Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. august 2021

EU i dagens aviser tirsdag den 3. august

Dagens EU-tophistorie

Retlige anliggender: Messerschmidt anklaget for svindel og dokumentfalsk: Det er ikke sådan, at man sidder og tjekker forskellige bilag
Flere af dagens aviser skriver om første dag i retssagen mod Morten Messerschmidt om svig med EU-midler og dokumentfalsk. Aviserne skriver, at det var en afslappet Morten Messerschmidt, der deltog i det første retsmøde. Grundlæggende drejer anklagen sig om, at Dansk Folkeparti (DF) har fået uberettiget EU-støtte via partialliancen MELD på omkring 100.000 kroner til en EU-konference den 4. og 5. august 2015, selvom det pågældende arrangement aldrig har fundet sted. Morten Messerschmidt nægter sig skyldig i sagen og ønsker pure frifindelse, fastslog hans advokat Peter Trudsø. "Ja, der blev holdt en sommer-MELD-konference i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for de europæiske partier," sagde Messerschmidt da han skulle afhøres. Forinden havde hans forsvarer fremlagt et hidtil ukendt bilag, der viste, at det 'kun' var omkring en fjerdedel af DF's samlede udgifter til sommergruppemødet, som blev betalt af EU-midler. I løbet af afhøringen borede anklager Andreas Myllerup Laursen i, hvorfor Morten Messerschmidt ikke tjekkede, om de væsentlige oplysninger i de dokumenter om konferencen, han selv havde underskrevet og godkendt, var korrekte. Til det svarede Messerschmidt ifølge Information: "Hvis jeg nu får 100 mails om dagen og ofte er på farten, så er det ikke sådan, at man sidder og tjekker forskellige bilag. Det aktive liv som politiker, hvor man er formand for en delegation og næstformand for en gruppe, det muliggør ikke, at jeg i alle led skal kontrollere papirer, der er udfyldt af betroede medarbejdere. Det er fysisk umuligt i en moderne verden at være politiker og gøre det," forklarede han.

I Berlingske kan man læse mere om det nye bilag, som blev fremlagt i retten, og som rokker ved hidtidige narrativer.  Bilaget har ikke har været fremme i offentligheden før, og viste en regning for det weekendophold på Color Hotel Skagen i 2015, hvor Dansk Folkeparti afviklede sit sommergruppemøde i august. Af regningen fremgik det, at hele opholdet for Dansk Folkeparti endte med at koste knap 300.000, og at støtten fra EU, de 98.835 kroner, altså blot udgjorde knap en tredjedel af den samlede finansiering af weekenden. Bilaget er interessant, fordi det synes at bryde med den hidtidige fortælling om, at støttepengene fra EU finansierede hele konferencen alene. Der blev stille i retssalen, da det blev præsenteret, og de to anklagere, Rasmus Maar Hansen og Andreas Laursen, syntes umiddelbart noget overraskede over det.

Ifølge Ekstra Bladet kom det på retsmødet frem, at Messerschmidt havde flere muligheder for at opdage, at en påstået EU-konference i det europæiske parti Meld blev præsenteret fejlagtigt over for EU-systemet. Anklageren ønskede blandt andet Morten Messerschmidts forklaring på det faktum, at han i maj 2015 pr. mail modtog et fuldstændig forkert program for det, som reelt ifølge anklagemyndigheden var DF's sommergruppemøde, men som over for EU blev præsenteret som en EU-konference. Mailen blev fremlagt i retten. Til spørgsmålet om, hvorfor han ikke havde kigget på mailen, svarede Messerschmidt: "Jeg render ikke rundt i en sværm af mistro til Michael Verbeke eller Jensen," med henvisning til den daværende generalsekretær og hans personlige assistent, Søren Peter Jensen, som ligeledes er tiltalt i sagen.

I Ekstra Bladet kan man desuden læse, at den medtiltalte for dokumentfalsk i sagen, Messerschmidts mangeårige assistent Søren Peter Jensen, havde meldt "lovligt forfald" og derfor ikke mødte op i retten. Hans sag bliver derfor udskilt i en særlig straffesag, som endnu ikke er berammet. I modsætning til Messerschmidt er Søren Peter Jensen ikke tiltalt for EU-svig, men kun dokumentfalsk, hvor strafferammen er op til to års fængsel.
Kilder: Information, s. 4-5; B.T., s. 5; Politiken, s. 4; Berlingske, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 3; Ekstra Bladet, s. 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: Hjertelæger: Ingen grund til bekymring over meget sjælden vaccine-bivirkning

I Berlingske kan man i dag læse, at folk er bekymrede over eventuelle vaccine-bivirkninger ved Pfizer- og Moderna-vaccinerne. Lægemiddelstyrelsen kan ikke udelukke, at vaccinerne har været medvirkende årsag til en række tilfælde af betændelse i hjertemuskel og hjertehinde, men hjertelæger fremhæver, at der er tale om milde sygdomsforløb, og at covid også kan give betændelsen. "Hos hjertelæger er det ikke noget, som giver anledning til de store bekymringer," siger professor Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen. Samtidig peger han på, at covid-19 også kan føre til betændelse i hjertemusklen. "Derfor forebygger man sandsynligvis flere tilfælde af betændelse den vej rundt, end vaccinen risikerer at medføre," siger han. De første rapporter om en mulig sammenhæng kom fra Israel, som er længere fremme med udrulningen af vaccinerne, og I EU havde EMA vurderet 164 tilfælde af hjertemuskelbetændelse og 157 tilfælde af hjernehindebetændelse efter vaccination med en af de to mRNA-vacciner.

Berlingske fortæller i en anden artikel, at et stort antal patienter hver dag opsøger skadestuerne, fordi de er bange for at være ramt af blodpropper eller andre alvorlige bivirkninger efter covid 19-vaccinationen. Hospitalerne fortæller, at de fylder langt mere end folk, der rent faktisk har corona, og at de mange henvendelser skaber lange ventetider på akutmodtagelserne. "Der kommer en hel del flere, end jeg ville have forventet. Med de undersøgelser, blodprøver og analyser, der skal laves, tager de en del tid at håndtere, men det er fuldt forståeligt, at folk henvender sig, og det er vores opgave at få afklaret det," siger overlæge på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital Jens Rasmussen. På Aarhus Universitetshospital vurderer ledende overlæge på akutafdelingen Ole Mølgaard, at de får samme antal henvendelser som på Bispebjerg. "Når man vaccinerer hele befolkning, vil der være en betydelig gruppe, der - efter at være informeret om risikoen - tænker over, om de kan have bivirkninger. Endnu har vi ikke fundet nogen med VITT eller andre alvorlige sygdomme efter vaccinationen. Men det er klart, at det presser akutmodtagelserne," siger han. "I samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de andre nationale lægemyndigheder i EU følger Lægemiddelstyrelsen nøje alle indberetninger om blodpropper. Indberetningerne i Danmark giver dog ikke samlet bedømt anledning til bekymring," skriver teamleder i Lægemiddelstyrelsens lægemiddelovervågning Martin Zahle Larsen til Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 6, 11

Andre EU-historier

Klima: Store grønne energiprojekter kan kollidere med hensynet til dyreliv og biodiversitet
Berlingske bringer i dag en artikel om de konflikter, der opstår, når grønne energiprojekter bliver bremset på grund af hensyn til dyr og biodiversitet. Et eksempel er, at European Energy var i gang med at planlægge etableringen af vindmølleparker i Viborg og ved Omø Syd, da små dyr satte en kæp i hjulet. I områderne er der edderfugle og taigasædgæs, som ornitologer frygter, at vindmøllerne vil have en negativ konsekvens for. European Energys direktør Knud Erik Andersen siger, at de i flere år har undersøgt konsekvenserne for fuglene i området, og deres undersøgelser viser, at fuglene kan eksistere sammen med vindmøllerne. Det er formand for Dansk Ornitologisk forening Egon Sørensen uenig i. Han fortæller, at ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet har området international betydning for en række fugle - herunder edderfuglen. På den baggrund anbefalede EU at frede området. "Vi er forpligtet til at beskytte de områder, som er vigtige for fuglene. Fuglene er de steder, hvor der er noget at æde, og der er fred og ro. De kan ikke bare finde et andet sted," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: Iran puster til ulmende konflikt
Dagens B.T. skriver, at Israel, Storbritannien og USA mistænker iransk militær for at stå bag angrebet på det japanskejede tankskib "Mercer Street" ud for Omans kyst, hvor to besætningsmedlemmer mistede livet. Efter alt at dømme blev tankskibet ramt af skyts fra droner. Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, mener, at der er flere grunde til, at pilen peger på Iran. "Iran har flere gange tidligere været mistænkt for at begå angreb rettet mod civile skibe i området. Det er altså set før. Der er desuden brugt droner til at angribe skibet i den aktuelle sag, og hvem har den teknologi, der er anvendt? Det har Iran. Derudover er der andre efterretningsoplysninger, der peger på, at det er Iran, der står bag," siger han. Irans hensigt med et angreb kan ifølge Peter Viggo Jakobsen være at lægge pres på USA for at få amerikanerne til at fjerne eller lempe eksisterende økonomiske sanktioner mod Iran. At angrebet er foretaget på et japanskejet skib kan forklares ved, at det drives af shippingfirmaet Zodiac Maritime (med base i London) og samtidigt er ejet af den israelske milliardær Eyal Ofer. Dermed har skibet bånd til Israel og Storbritannien, som er USA's nære allierede. USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har ifølge nyhedsbureauet AFP bebudet, at et 'passende modsvar' til angrebet vil følge.
Kilde: B.T., s. 16

Udenrigspolitik: Belarusisk OL-atlet kritiserede sine trænere og frygtede for sin sikkerhed. Nu har hun fået asyl i Polen
Information skriver i dag, at den 24-årige belarussiske OL-atlet Krystsina Tsimanouskaya mandag gik ind på den polske ambassade i Tokyo for at søge om asyl, fordi hun frygtede for sit liv og sikkerhed, hvis hun kom tilbage til Belarus. Sagen begyndte søndag, hvor den unge atlet har forklaret, at hun blev beordret hjem, efter hun havde kritiseret de belarusiske trænere og det nationale atletikforbund under OL. Både Tjekkiet, Polen og EU har stået klar og tilbudt asyl til Krystsina Tsimanouskaya. Frankrigs minister for EU-anliggender, Clément Beaune, meddelte mandag, at Europa var klar til at hjælpe hende, og at 'det vil være en ære'.
Kilde: Information, s. 9

Migration: Det store illusionsnummer
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Udlændingeminister Mattias Tesfaye har i det mindste modet til at være ærlig: 'Jeg er faktisk blevet forbløffet over, hvor ofte man som minister ender i en situation, hvor der kun er elendige løsninger at vælge imellem.' Sådan sagde han til Jyllands-Posten mandag efter endnu en afsløring af, at regeringen hverken er helt eller halvt i mål med sine mange løfter til danskerne om opstramninger på udlændingeområdet. Det gælder også det højprofilerede forslag om at flytte hele asylbehandlingen til et land uden for EU, som var en slags slagnummer i valgkampen. [...] Den store illusion om udlændingepolitikken har mange facetter. Lige nu erklærer mange politikere sig chokeret over meldinger om, at EU's grænseagentur, Frontex, muligvis har afvist både med flygtninge og migranter på Middelhavet med såkaldte push backs. Det er de samme politikere, der i årevis har råbt op om behovet for at forsvare EU's ydre grænser, når de indre nu er afskaffet via Schengen-samarbejdet. Hvad tror man egentlig, det indebærer at forsvare EU's ydre grænser? Hykleriet er monumentalt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Udenrigspolitik: Boykot varer fra diktaturstaten Kina
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Niels Arbøl, forfatter og cand.scient fra Dronninglund. Han skriver blandt andet: "For år tilbage var det en almindelig antagelse, at Kinas økonomiske mirakel ville føre til en demokratisering af landet inden for en kortere årrække. Men i stedet er det kommunistiske regime blevet stadig mere undertrykkende og aggressivt. [...] Jeg vil ikke længere gennem mine indkøb støtte et diktatorisk regime, der lader hånt om menneskerettigheder, ensretter sin befolkning på grænsen til hjernevask og udkonkurrerer os på varer og arbejdspladser. [...] Og naturligvis preller Vestens kritik af diktaturstaten helt af: undertrykkelsen af demokratibevægelsen i Hongkong, overgrebene på uigurerne og andre etniske mindretal, der sendes i tvangsarbejdslejre, og forfølgelsen af religiøse minoriteter. Det gælder muslimer, tibetanske buddhister og Falun Gong-medlemmer. Men også de kristne kirker har lidt under tiltagende forfølgelse. [...] Ikke desto mindre er danskerne storforbrugere af kinesiske varer. I 2018 bestilte vi ikke færre end 15,8 mio. pakker fra Kina - eller 43.287 om dagen. Politikerne i Europa og verden over er yderst opmærksomme på den kinesiske udfordring. De kan påtale brud på menneskerettigheder, indføre sanktioner og prøve at sikre fair handelsvilkår, som eksempelvis EU har gjort. Men i sidste ende er vi jo også afhængige af Kina for vores egen økonomi og eksport. Det er derfor begrænset, hvad politikerne i grunden kan gøre. Pointen må være, at ikke staten og politikerne, men civilsamfundet og forbrugerne skal tage initiativet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Udenrigspolitik: Når Salvini trækker coronastikket i Italien, sidder Putin i Kreml og smiler
Jyllands-Posten bringer en kommentar af seniorkorrespondent Jette Elbæk Maressa. Hun skriver blandt andet: "Da coronaepidemien brød ud i Europa, havde de højrepopulistiske partier svært ved at finde et ben at stå på. Slagord mod migranter og for nationalstaten havde ikke samme virkning i en tid, da folk netop krøb sammen under nationens beskyttende vinger, og hvor regeringsledere nød stigende opbakning og tillid fra borgerne. I Italien var Matteo Salvinis første strategi at overbyde regeringen med tryghed, bl.a. ved at forlange fabrikker lukket og mundbind til alle, og det vel at mærke på et tidspunkt, da der var knaphed på værnemidler. Efter lang tids tøven, flere protester mod både coronapas og vaccinationer og en verbal lussing fra Italiens regeringsleder, Mario Draghi, lod Salvini sig for nylig omsider vaccinere, »men ikke fordi Draghi siger det,« betonede han. [...] Hvis der overhovedet er nogen rød tråd i Salvinis ageren under coronaepidemien, så er det, at han til enhver tid har været skeptisk over for de beslutninger, som regering og myndigheder har truffet, og har sået tvivl om deres kompetencer. [...] . Flere steder i Europa næres det yderste højre af en konstant skepsis over for det etablerede system. [...] Hver demo og hvert opslag på sociale medier mod vaccinationer, coronapas, mundbind må være en fryd for Putin og hans ligemænd. Det betyder ikke, at restriktioner og indgreb ikke skal diskuteres. Selvfølgelig skal de det."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Arbejdsmarkedspolitik: Mangel på arbejdskraft er den største trussel mod dansk økonomi
I Jyllands-Posten kan man læse, at Claus Jensen, formand i Dansk Metal, ikke mener, at de store virksomheder har løftet deres del og sørget for at uddanne fremtidens faglærte. Han mener derfor, at mangel på faglært arbejdskraft er den største trussel for dansk økonomi. Han ønsker dog ikke at åbne Danmark op for mere udenlandsk arbejdskraft. "Udenlandsk arbejdskraft er en pseudodiskussion, for hvor skal de udlændinge komme fra? I Tyskland og Polen har de også mangel på arbejdskraft og udsigt til meget store udfordringer med at skaffe folk nok i årene fremover," siger han og fortsætter: "Jeg opfatter det faktisk lidt som politisk drilleri, når højrefløjen og arbejdsgiverne bliver ved med at tale om lempelser for udenlandsk arbejdskraft. Det er jo ikke sværere, end at de bare kan ringe efter nogen. Hele Europa ligger frit for. Der er fri bevægelighed for arbejdskraften inden for EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Udenrigspolitik: Rejsende fra EU og USA slipper for karantæne i Storbritannien
Jyllands-Posten skriver, at vaccinerede rejsende fra USA og næsten alle EU-lande igen kan rejse til Storbritannien uden at skulle ti dage i karantæne. De nye regler trådte i kraft natten til mandag. Rejser man fra EU eller USA til Storbritannien, lyder reglerne ifølge den britiske regering nu, at man skal tage en pcr-test i løbet af de tre dage op til rejsen. Når man er rejst ind i Storbritannien, skal man senest på andendagen tage endnu en pcr-test.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Sundhed: Ungarns store vaccineplan holder ikke stik
Kristeligt Dagblad skriver, at vaccineudrulningen i Ungarn er stagneret, ligesom det er sket i USA og flere andre lande. Landets premierminister Viktor Orbáns mål tilbage i februar var ellers at nå flokimmuniteten før alle andre, da han anskaffede sig både kinesiske og russiske vacciner til at supplere de EU-godkendte doser. Det gik også hurtigt med at få de første vaccineret, men ligesom i andre lande, har Ungarns regering ikke været i stand til at overbevise de mange millioner vaccineskeptikere. Fra regeringens side forsøger man atter at vise handlekraft. I søndags begyndte Ungarn - igen som det første land i EU og som et af de første i verden sammen med Israel - at tilbyde en tredje vaccinedosis til alle borgere. Den skal ifølge Orbán fungere som et ”boost” for at slå delta-varianten ned og gøre ungarerne modstandsdygtige over for virussen før vinterens komme. Samtidig bliver det obligatorisk for alle landets sundhedsansatte at lade sig vaccinere. Tvangsvaccination kommer dog ikke på tale, fastslår premierministeren.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sundhed: Mens den fattige verden skriger på vacciner, vokser protesterne i Vesten mod at lade sig stikke og kontrollere
Protester med coronavaccination vokser støt i Europa, samtidigt med, at fattige lande kæmper for at holde virussen på afstand og mangler vacciner. I USA er modstanden mod at lade sig vaccinere også taget til. En måling viser, at 29 procent af amerikanerne afviser at lade sig vaccinere. Det er en stigning på fem procent siden april i år. I Frankrig er der store demonstrationer efter landet kræver, at man fremviser coranapas eller testresultater, hvis man vil have adgang til sportsarrangementer, biografer, teatre, motionscentre, cafeer og restauranter mm. Demonstrationerne samlede flere mennesker end ugen før. Ifølge de officielle tal var 204.000 lørdag ude på gaderne i Frankrig. I USA nærmer støtten til protestbevægelsen sig 30 procent. I Frankrig udtrykker op til 40 procent forståelse for protesterne ifølge en meningsmåling offentliggjort af tv-stationen LCI fredag. Det er en stigning på 5 procent på kun en uge, og i Tyskland går udviklingen i samme retning.
Kilde: Politiken, s. 5

Finansielle anliggender: Dansk kryptovirksomhed solgt for over halv milliard
Den danske kryptovirksomhed Coinify er ifølge Børsen blevet solgt for over en halv milliard kroner til det børsnoterede canadiske selskab Voyager Digital. Det bekræfter Coinify-stifter Lasse Birk Olesen, der fortæller, at handlen er afslutningen på en naturlig cyklus for en tech-virksomhed, hvor der er kapitalfonde og investorer med ombord. Salget af Coinify kommer på et tidspunkt, hvor regulering i alle afkroge af verden enten er indført eller er snarligt på vej. Eksempelvis foreslog EU-Kommissionen i juli, at de europæiske kryptovirksomheder skulle underlægges de samme hvidvaskregler og regulering som resten af finansverden. Som forslaget i skrivende stund lyder, vil man fra politisk hold indføre et krav om, at alle transaktioner med for eksempel bitcoin skal mærkes, så de selskaber, der orkestrerer handlen, kender identiteten på både køber og sælger.
Kilde: Børsen, s. 8

Sundhed: Tredje vaccinestik er på vej i flere europæiske lande
Børsen skriver i dag, at det tredje vaccinestik mod covid nu er på vej i flere europæiske lande, blandt andet i Tyskland og Storbritannien. Også i Danmark overvejer man nu det tredje stik. I Storbritannien lyder meldingen, at myndighederne vil åbne for et tredje stik til personer over 50 år samt udsatte borgere. Ifølge avisen The Telegraph skal apotekerne have ansvar for programmet, og ifølge avisen Daily Mail bliver der også her tale om, at borgere, der har fået Astrazeneca eller Johnson & Johnson, nu skal have et stik med mrna-vaccinen fra Pfizer-Biontech, fordi den vurderes at være mest effektiv mod deltavarianten. Det ser dog ud til at blive dyrere at bruge mrna-vacciner de kommende år. Avisen Financial Times har fået adgang til dele af EU's uredigerede kontrakter og rapporterede i weekenden, at både Pfizer-Biontech og Moderna har skruet op for priserne. Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, siger, at boostere åbenlyst har fordele set fra et nationalt perspektiv. Han mener også, at det er vigtigt EU og USA lægger pres på producenterne for at sikre globale vaccineforsyninger. "Fra et globalt perspektiv er det afgørende, at USA og EU lægger pres på producenterne for at sikre globale forsyninger, og at de samtidigt målretter deres boostertiltag. Hvis man ender med at give booster shots til brede kategorier af borgere, kan det ikke undgå at få betydning for leverancerne andre steder," siger han til Børsen.
Kilde: Børsen, s. 1

Detaljer

Publikationsdato
3. august 2021