Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. juli 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 3. juli 2023



Tophistorier

EU styrer mod migrationsløsning uden for EU
Flere af weekendens aviser beretter om EU-topmødet i sidste uge, hvor Polen og Ungarn kom til at spille en hovedrolle, da de afbrød diskussionerne om den nyligt indgåede migrationsaftale. Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at Mette Frederiksen vurderer, at et flertal af EU-landene er enige i, at migrationen i Europa er uholdbar, og dermed er tættere på at indgå aftaler med lande uden for EU. "Vi skal nok ende med at have modtagecentre uden for Europa. Det er så uholdbart, det der sker nu,” sagde Mette Frederiksen.Regeringscheferne fra Ungarn og Polen protesterede i torsdags så meget over EU's nye asyl- og migrationspagt, at topmødet måtte afbrydes og diskussionerne udskydes til dagen efter. Det skriver Altinget fredag. "Diskussionen er slut: Ingen godkendelse af den dårlige migrationspagt," stod der på Twitter fra Balasz Orban, som er politisk toprådgiver for den ungarske leder, Viktor Orban. Han havde tidligere rapporteret fra mødet: "Bruxelles presser på for en migrationsvenlig tekst, mens den polsk-ungarske duo kæmper imod sammen," skrev han. Et ellers planlagt pressemøde med rådsformand Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen blev aflyst, og det blev besluttet at fortsætte med forhandlingerne fredag. Asylaftalen blev i juni gennemtrumfet med kvalificeret flertal hen over hovedet på modstandere som Ungarn og Polen, og de benyttede EU-topmødet til at gøre oprør mod beslutningen. Ungarns regeringsleder, Viktor Orban, og Polens Mateusz Morawiecki, havde en konfrontation med Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, hvor Italiens regeringschef, Giorgia Meloni, forsøgte sig som mægler. Som Hollands regeringsleder, Mark Rutte, gjorde opmærksom på, så er asylpagten vedtaget, men det er problematisk, hvis flere medlemslande nægter at respektere de fælles regler. Det kan også besværliggøre fremtidige diskussioner om udlændingepolitikken, herunder muligheden for et modtagecenter uden for Europa, som den danske regering taler for.

På topmødet var det hensigten, at pagten skulle omtales i de konklusioner, der skrives efter alle topmøder, men den endte med ikke at blive inkluderet i slutteksten. Det skriver Berlingske lørdag. I stedet blev det taget med i EU-præsidenten, Charles Michels, konklusioner. Da statsminister Mette Frederiksen mødte pressen efter topmødet, var hun ikke bekymret over forløbet: "Jeg går ikke op i symbolpolitik. At der ikke er nogen konklusionstekst på det her, kommer ikke til at gøre nogen stor forskel på, om vi kan føre den politik, vi vil over for tredjelande for eksempel," sagde hun. Under topmødet var Polens premierminister, Mateusz Morawiecki mest kritisk. Han ønsker ikke at tage imod flere migranter, da Polen allerede har modtaget omkring 2 millioner ukrainske flygtninge. EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, mener dog, at frygten er uberettiget, da lande med så højt migrationspres som Polen undtages fra solidaritetsbetalinger. Det vurderes i stedet, at Morawieckis egentlige bekymring går på det kommende valg til efteråret, hvor den nationalkonservative regering i Warszawa vil forsøge at bevare magten. Det forventes, at migration bliver et af de glohede emner i valgkampen, og det kan måske komme til at spænde ben for regeringen.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Peter Hummelgaard, justitsminister (S) og Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister (S). De skriver blandt andet: "Det er ekstremt vigtigt for regeringen, at vi slår ned på kriminalitet, der går på tværs af landegrænser. Vi vil ikke finde os i, at omrejsende kriminelle rejser ind i Danmark og begår kriminalitet. [...] Derudover er det afgørende, at vores myndigheder skal være forberedte og klar, hvis vi pludselig ser en egentlig massetilstrømning til Danmark, som vi så i 2015; flere andre EU-lande oplever på nuværende tidspunkt meget høje antal af asylansøgninger. Og de danske myndigheder er klar. [...] Hvis det er nødvendigt, har vi blandt andet mulighed for at indføre et såkaldt transportøransvar, som betyder, at transportvirksomheder, der har bragt en udlænding her til landet uden de rette dokumenter, kan straffes med bøde, ligesom politiet helt kan nedlægge forbud mod bus, tog og færgedrift over grænsen. Og politiet er også klar til at rykke ud og beskytte vores grænser yderligere, hvis det bliver nødvendigt. I sidste ende vil politiet inden for få timer kunne lukke grænserne helt eller delvist. I yderste konsekvens kan vi også aktivere den såkaldte nødbremse. Med nødbremsen har vi mulighed for at afvise asylsøgere ved grænsen til lande, som er omfattet af Dublinforordningen som f.eks. Tyskland eller Sverige, så de ikke kan søge asyl i Danmark. [...] Det er ikke vores forventning på nuværende tidspunkt, at vi vil se nødbremsen blive taget i brug, men vi har lært af migrationskrisen i 2015, og derfor er vi også klar til at tage de instrumenter i brug, som er nødvendige, hvis vi står i en lignende situation igen."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Altinget, fredag; Berlingske, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 37 (03.07.2023)

Prioriterede historier

Vigtig inflationsmåler stiger igen i Europa
Børsen skriver mandag, at grundet stigende kerneinflation i eurolandene, kan der være rentestigninger på vej i både juli og september måned. Selvom inflationen overordnet set er faldet med 0,6 procentpoint fra maj til juni, så er kerneinflationen steget fra 5,3 procent til 5,4 procent. "Hvis kerneinflationen ikke falder mere tydeligt hen over sommeren, så er jeg overbevist om, at ECB vil hæve den ledende rente med 0,25 procentpoint i både juli og september," vurderer Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. Selvom lønvæksten er markant, og der stadig er masser af jobs i udbud i europæisk økonomi, forventer Tore Stramer, at der kommer mere ro på inflationen, når sommeren er ovre. "ECB vil sikkert se med bekymring på dagens tal, uanset at der er noget teknik involveret i stigningen i kerneinflationen. Det fastholder indtrykket af en inflation, som med ECB's egne ord vil ligge alt for højt, alt for længe," mener Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, som mener, at Tysklands beslutning om at sænke billetpriserne til tog og busser sidste år for at hjælpe landets borgere mod den stigende inflation har spillet end rolle. "Den støtte er væk nu, og det bidrager isoleret set til at presse inflationen lidt op i juni,” siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank. Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, mener, at glohede arbejdsmarkeder lægger pres på ECB. "Overordnet er prispresset i økonomien stadig alt for højt, og ECB er endnu ikke lykkedes med at knække kurven for inflationen. Det er især signalerne fra arbejdsmarkedet, der lægger pres på inflationsudsigterne, fordi det stramme arbejdsmarked tvinger lønningerne op,” siger Bjørn Tangaa Sillemann. ”Nye tal viser, at ledigheden i euroområdet ligger uændret til på 6,5 pct. i maj, og at ledigheden dermed holder sig på det laveste niveau nogensinde målt. Derfor går vi ind i nogle måneder med massiv økonomisk tåge. For hvis den værste økonomiske modvind er overstået, og forbrugerne begynder at få lappet de blødende sår fra sidste års fald i købekraften, kan det skubbe væksten opad. Til gengæld er renten sat kraftigt opad, og her begynder effekterne kun gradvist at gnave i økonomien, så vi har ikke set den fulde virkning af ECB's renteforhøjelser endnu. ECB ved reelt set ikke, om den allerede har strammet mere, end økonomien egentlig kan holde til. Det ved vi først, når effekten gradvist viser sig i økonomien," forklarer Bjørn Tangaa Sillemann, som forventer yderligere to ECB-renteforhøjelser i år. Det indikeres blandt andet af meldinger om inflationsstigninger i tysk økonomi. ECB har indirekte meldt ud, at der med garanti kommer en rentehævelse igen i juli, fordi inflationstallene ligger langt over centralbankens målsætning på to procent.

I en analyse i Berlingske mandag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Det går den rette vej med inflationen i euroområdet, men det går langsomt. Samtidig er arbejdsmarkedet superstramt, og inflationsudsigterne har bevæget sig fra alvorlig hovedpine til migræne for Den Europæiske Centralbank. Derfor er retorikken nu blevet endnu hårdere. [...] Den såkaldte kerneinflation, hvor man ser bort fra energi og fødevarer, steg fra 5,3 procent til 5,4 procent. Kerneinflationen siger mere om, hvad det underliggende prispres i økonomien er, og den følges derfor tæt. Stigningen afspejler, at inflationen i euroområdet har bevæget sig fra mest at handle om højere inputpriser og råvarepriser til at handle om et omkostningspres fra blandt andet pæne lønstigninger. Dette var også budskabet fra chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, ved et symposium tidligere på ugen. Det har ikke bare betydning for europæisk økonomi og husholdningernes købekraft, men er også altafgørende for de danske renter. Høj inflation er årsagen til, at ECB er fast i mælet om, at der venter flere renteforhøjelser forude. Lagarde udtalte, at man vil bringe inflationen ned, “hvad der så end sker”. [...] Der er dog vigtige lyspunkter i inflationsmørket. Det månedlige stemningsbarometer fra EU-Kommissionen viser, at forbrugernes forventninger til inflationen fremover er faldet kraftigt. Der er altså ikke tegn på, at en periode med høj inflation har bidt sig fast i forventningen. Dette er ellers et problem i Sverige. [...] Udfordringen for ECB bliver tydelig, når man ser på udviklingen på arbejdsmarkedet. Akkurat ligesom herhjemme og i USA bliver økonomierne ved med at skabe tusindvis af nye job hver måned, selvom de samlede væksttal ikke er imponerende. Arbejdsløsheden i euroområdet faldt i maj til 6,5 procent, hvilket er det laveste niveau nogensinde målt. Der er det seneste årti indført et væld af arbejdsmarkedsreformer, der gerne skulle have presset den strukturelle ledighed nedad. Men vi ved ikke, om dette har ændret på den fundamentale sammenhæng mellem ledighed og lønstigninger. I Tyskland steg ledigheden en anelse, hvilket kan være første tegn på, at negativ økonomisk vækst og en industri i krise begynder at ramme arbejdsmarkedet. Omvendt faldt ledigheden i Italien kraftigt. [...] Det betyder også, at ECB et stykke hen ad vejen famler sig frem. Samtidig er renteforhøjelserne begyndt at gøre ondt i det gældsplagede Italien, og når Christine Lagarde taler om rentestigninger, “hvad der så end sker”, bliver humøret ikke bedre i Rom. ECB har været alt for langsom til at forstå dynamikken i inflationen og til at indse, at det ikke bare var noget midlertidigt. Lagardes hårde signaler denne uge skal ses som et forsøg på at kridte banen op for en renteforhøjelse i juli og så en prognose i september, der danner grundlaget for en til to yderligere renteforhøjelser. Altså, så toprenten kommer op på mindst fire procent. [...] Nu begynder lønstigninger og faldende inflation at løfte købekraften, og dermed bliver ECB´s arbejde endnu sværere. Europæisk økonomi er langt mindre rentefølsom end tidligere, fordi gælden ikke er så høj, og fordi boligejerne har længere rentebinding end tidligere. Det betyder, at renteforhøjelser bare ikke virker lige så effektive som før. Det store spørgsmål er, om den også er blevet mere dynamisk og produktiv, så lønstigninger ikke fører til en ny spiral af prisstigninger. Vi ved det ikke. Men ECB har ikke råd til at sidde og vente på svaret."

I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, og Rasmus Lohlk, researcher, blandt andet: "Efter år med kunstigt lave centralbankrenter er de globale boligmarkeder løbet ind i stiv modvind i form af højere renter og et inflationsskabt dyk i købekraften. Men det er ikke kun renterne, der afgør boligpriserne, for en rente er faktisk ikke bare en rente. [...] Det er ikke kun selve centralbankernes renteforhøjelser, der afgør gennemslaget til boligmarkedet. Det bliver stadig tydeligere, at rentebindingerne - hvor ofte boligrenten justeres - spiller en vigtig rolle. Det er også den konklusion, som ECB’s chef, Christine Lagarde, præsenterede tidligere på ugen: “Der er dokumentation for, at det tager længere tid for renteforhøjelser at slå igennem på renteudgifterne i denne stramningscyklus, da en højere andel af husholdningerne har fastforrentede boliglån end i midten af 2000erne.” Uden for Danmark (og USA) betyder “fastforrentet” en rentebinding på længere end et til to år. Myndighederne i euroområdet gennemførte betydelige stramninger af den finansielle regulering i hælene på finanskrisen, og det er nu det, der kommer boligejerne og økonomierne til gavn i form af en blidere indfasning af højere renter, hvorved en forbedring af husholdningernes indkomstvilkår får mulighed for at overhale modvinden fra de højere renter. Det betyder så også, at rentevåbnet er mindre potent.

I et perspektiv i Børsen skriver Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent, blandt andet: "Det er første gang, at Christian Kettel Thomsen er i Sintra. Det er kun nogle måneder siden, han 1. februar tiltrådte som ny dansk nationalbankdirektør. Han er fløjet direkte fra et møde i centralbankernes organisation BIS i Schweiz til Den Europæiske Centralbanks (ECB) stort anlagte årlige forum i Portugal. Efter et år med rentestigning på rentestigning er ECB stadig ved at vænne sig til, at de ikke længere kan tænke og gøre som i det seneste ti år med negative renter og lav inflation. [...] Der er ingen centralbank, der har lyst til at hæve renten med 4 procentpoint på ét år, som ECB har gjort - den største rentestigning i centralbankens levetid. Risikoen er, at noget går galt. Og centralbankcheferne søger stadig i deres sjæl for at forstå, hvordan de fejllæste inflationen. “For et år siden købte ECB også stadig obligationer. I dag er de i gang med at afvikle opkøbsprogrammet. De har hævet renten otte gange på et år. Der er sket virkelig, virkelig meget,” siger Piet Christiansen, der er ECB-analytiker i Danske Bank, da jeg lidt senere taler med ham på en bænk i parken foran hotellet. [...] Det er som om, at Christine Lagarde har brug for at knibe os lidt i armen for at tjekke, at vi ikke drømmer og overser et eller andet, som vi sidder her i solen på bjerget i Portugal. Hun taler om en inflationskamp, der kommer til at tage flere år endnu at vinde: “Det er usandsynligt, at vi i den nære fremtid vil være i stand til med sikkerhed at sige, at vi har nået rentetoppen,” siger hun i sin tale. [...] Nu er vi nået til anden halvleg, hvor det er lønnen, der kommer til at drive inflationen, og opgaven for ECB bliver at sikre, at lønmodtagerne får lov at vinde en del af deres realløn tilbage, uden at virksomhederne bliver ved med at hæve priserne tilsvarende. For gør de det, bliver inflationen ved med at være for høj. Ifølge beregninger ECB har lavet, vil inflationen i 2025 så være nærmere 3 pct. end de 2,2 pct., centralbanken forventer lige nu."
Børsen, mandag, s. 16, søndag, s. 24-31; Berlingske, mandag, s. 10, lørdag, s. 10-11 (03.07.2023)

Statsledere vil mindske Kinas favntag
På et EU-topmøde fredag i sidste uge konkluderede EU-landenes ledere, at EU og Kina skal fortsætte med at være handelspartnere, men at EU skal være mindre afhængig af Kina på kritiske områder. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. EU skal f.eks. være mindre afhængig af Kina, når det gælder kritiske råstoffer og mikrochips. Der er ikke tale om en afkobling fra Kina, understreger EU, men der påpeges, at der skal stiles mod et balanceret og gensidigt, gavnligt forhold. I en analyse i Information skriver Tore Keller, europakorrespondent, blandt andet: "Mette Frederiksen og de andre EU-ledere konkluderede på et topmøde, at de fortsat vil handle med Kina og forsøge at påvirke landet, når det kommer til klima og internationalt samarbejde. På andre områder skærpes kursen. [...] På den ene side understreger de europæiske stats- og regeringsledere, at det er afgørende at kunne samarbejde med Kina om klima og handel på bestemte områder. Omvendt tager de også en linje, der går på at fjerne risici, altså gøre sig mindre afhængige af Kina på en række afgørende områder som følsom teknologi, sjældne jordarter og mineraler og militært isenkram. Den tyske kansler Olaf Scholz understregede, at det vil betyde ændringer for det europæiske erhvervsliv. “Vi skal forhindre strategiske afhængigheder. Det vil tage et par år for virksomhederne at diversificere, men det vil fortsat være et økonomisk samarbejde, som også er nødvendigt i forhold til klimapolitik og fødevaresikkerhed,” sagde han i Bruxelles. [...] Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) siger til Information, at Europa fortsat ønsker at samarbejde med kineserne på en række områder, hvor det er umuligt at forestille sig, at man skærer båndene. “Det er en mere realistisk tilgang. En nøgtern tilgang om, at der er områder, hvor vi ønsker at samarbejde med Kina, det gælder ikke mindst på klimaområdet. Vi kommer ikke i mål med at nedbringe CO2-udledningen hvis ikke der er et samarbejde med Kina, som er en af de absolut store udledere. Og vi har selvfølgelig behov for et handelssamarbejde, ligesom USA har et handelssamarbejde med Kina,” siger hun." [...] Hun påpeger dog, at spørgsmålet om afstanden fra EU til de to stormagter på ingen måde er den samme. [...] Det er dog bestemt ikke alle EU's lande som støtter en skarpere linje over for Kina. De fleste ønsker at bevare status quo og at afvente situationen mellem Kina og Taiwan - den franske præsident Emmanuel Macron har åbent talt om, at det ikke skal være EU, som via sine handlinger sætter gang i begivenheder på verdensscenen i forhold til Kina. Både Frankrig og Tyskland har gennemført statsbesøg i Kina med store handelsdelegationer i år. Og EU og Kina udveksler varer for over 800 milliarder euro om året. Det er ikke så mærkeligt, at EU-landene har forskellige interesser i forhold til Kina. Kina er Tysklands største handelspartner, og i både Portugal og Grækenland har store kinesiske investeringer de senere år været med til at skabe økonomisk vækst. Og selvom Italiens leder Giorgia Meloni forleden annoncerede, at Italien ikke længere vil deltage i det kinesiske Belt and Road Initiative, så ønsker man også fra italiensk side ikke at stoppe samarbejde med Kina. Med den nye tilgang fra EU's stats- og regeringsledere forventes det, at EU-Kommissionen vil komme med en række konkrete forslag, som blandt andet skal handle om screeninger af udgående investeringer fra europæiske firmaer i Kina - et nybrud i forhold til i dag, hvor man kun ser på de kinesiske investeringer i EU."

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, EU-korrespondent, Bruxelles, blandt andet: "På topmødet landede lederne på en blød mellemvej, hvor de anerkender behovet for at arbejde tæt sammen med Kina om klimaforandringer, samtidig med at de udtrykker bekymring over spændingerne i Det Sydkinesiske Hav og understreger behovet for, at Europa styrker sine egne forsyningskæder. Men for den danske statsminister er der dybest set ikke tvivl om svaret, hvis det kommer til større spændinger eller ligefrem et stormagtsopgør. “I min optik står Danmark og Europa altid lige ved siden af USA og sammen med USA, ligegyldigt hvad der må ske i verden”, siger hun og uddyber, at der selvfølgelig kan være hjørner af f.eks. samhandlen, man ser forskelligt på, men “der kommer ikke til at opstå en situation, hvor Europa skal overveje, hvem man vælger side hos - er det Kina eller USA? For det vil selvfølgelig altid være USA”. [...] Selv om alle EU-ledere gentager den samme sætning om, at man skal fjerne sårbarheder, men ikke afkoble sig fra Kina, er der stor forskel på landenes syn på Kina. F.eks. taler lande som Litauen, Polen og Tjekkiet for at lægge afstand til Kina, mens Tyskland og Frankrig qua deres store samhandel med Kina søger en blødere linje. I april havnede den franske præsident, Emmanuel Macron, i et stormvejr, da han advarede mod, at Europa blev for “følgagtige” over for USA og dermed risikerede ufrivilligt at blive trukket ind i en konflikt mellem de to stormagter. Omvendt skabte det også en vis rumlen i nogle hovedstæder, da EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen lagde en hård Kina-linje i en tale forud for et besøg i Kina 30. marts. [...] Hos Dansk Industri er der lettelse over, at EU på fredagens topmøde valgte en blød landing i forhold til Kina, da spændinger mellem Vesten og Kina kan få alvorlige konsekvenser. En fjerdedel af DI's medlemsvirksomheder har i en ny undersøgelse givet udtryk for, at de vil mindske deres engagement i Kina og søge til andre lande i regionen. [...] I sidste uge fremlagde EU-Kommissionen en plan, som skal skabe større økonomisk sikkerhed i EU ved at screene udgående investeringer. USA har lavet tilsvarende planer, og torsdag svarede Kina igen med sin egen plan for større statslig kontrol med udgående investeringer."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Information, lørdag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 12 (03.07.2023)

Det digitale indre marked

EU's Data Act giver fri adgang til vores følsomme data og kritiske infrastruktur
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies. Hun skriver blandt andet: "Øget udveksling af data har uomtvisteligt et kæmpe potentiale. Alligevel skal udformningen af EU's Data Act være varsom, hvis ikke det skal ramme både europæisk konkurrenceevne og cybersikkerhed. [...] Udfordringerne i forbindelse med forsvarets, politiets og Vejdirektoratets anvendelse af overvågningskameraer fra den kinesiske virksomhed Hikvision understreger, at EU's Data Act bør have nogle klare afgrænsninger. [...] For jeg mener, at der er langt mere på spil. Ikke alene set fra et dansk perspektiv, men noget som har potentiale til at udgøre en udfordring for hele EU's cybersecurity. Øget udveksling af data bliver ofte fremhævet som en vej til at sikre mere innovation, øget vækst og stærkere konkurrenceevne, og dataøkonomien har uomtvisteligt et kæmpe potentiale, og der kan ikke herske tvivl om, at silodannelser og manglende samarbejde blandt andet inden for life science og fremstillingsindustrien ikke er gavnlig. Det er blandt andet denne problematik, som EU's Data Act er tænkt til at skulle adressere med et krav til virksomhed om at give andre kommercielle aktører adgang til de data, de genererer, både i forbindelse med udvikling af produkter og den efterfølgende brug af dem. [...] I den nuværende formulering kan danske og europæiske virksomheder blive tvunget til at give konkurrenter deres data, og således risikerer Europa ikke blot at give kronjuvelerne af europæiske virksomheders forretningshemmeligheder og fremtidige indtjening væk, men også at åbne for seriøse sikkerhedsrisici. [...] For at imødegå dette, har Digitaleurope formuleret en række anbefalinger til, hvordan EU's Data Act bør formuleres, og i dialog med private aktører har Digitaleurope indsamlet en lang række cases, hvor påtvunget deling af forretningshemmeligheder bliver dokumenteret. Men udfordringer er som sagt ikke alene et forretningsanliggende, der berører de private aktører og deres konkurrenceevne. Det udgør en potentiel alvorlig cybertrussel imod alle EU's medlemsstater. [...] Parterne er, som skrevet, nået til en vedtagelse af EU's Data Act, og teksten er denne uge under formulering. Så her en stærk opfordring til europæiske og danske virksomheder og regeringer om at forberede sig grundigt på implementering af Data Act'en. Det er ikke en ny GDPR, det er en ny disruptive regulering, der forandrer virksomhedernes forretningsvilkår og åbner for cybersikkerhedsricisi."
Altinget, fredag (03.07.2023)

Grundlæggende rettigheder

Europa rykker mod højre: Konservative partier allierer sig med det yderste højre
De europæiske vælgere skubber de europæiske partier mod højre på emner som indvandring og klima. Til gengæld fylder det værdipolitiske mindre, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Overalt i Europa, når der er valg, er tendensen tydelig. Højrefløjen vinder. Og mens politiske partier tidligere vægrede sig mod, eller direkte nægtede at samarbejde med radikale højrepartier, så indgår de nu i koalitioner med selvsamme partier. Det ses blandt andet i Finland og Italien. "Disse partier betragtes ikke længere som outsidere," siger Cas Munde, ekspert i nationalkonservative og højrepopulistiske partier, fra University of Georgia i USA. "De traditionelle højrepartier har overtaget disse partiers dagsorden om migration og indvandring, islam og national identitet. Der er tale om en form for hybridisering eller blanding mellem centrum-højre-partierne og det yderste højre. Og det sker ikke kun i Europa. Vi ser det samme i for eksempel Israel og USA," forklarer Cas Munde. Også Pascal Delwitt, ekspert i europæisk partipolitik og professor ved Det Frie Universitet i Bruxelles, ser en klar højredrejning i europæisk politik: "De kristeligt-demokratiske partier er blevet stærkt svækket og mister vælgere til mere radikale højrenationale partier, og derfor har de overtaget det yderste højres holdninger især på indvandringsområdet. I Frankrig er det for eksempel ikke længere til at se forskel på det gamle gaullistparti, Republikanerne, og Marine Le Pens National Samling. Vi ser derfor en dobbelt højredrejning, hvor mere højreorienterede partier fylder mere, og hvor de traditionelle højrepartier også trækker i mere nationalkonservativ retning," forklarer Pascal Delwitt. Men også på klimaområdet skaber højredrejningen larm. I Europa-Parlamentet har partiorganisationer, placeret længere til højre, gjort fælles sag mod EU-Kommissionens naturgenoprettelsesplan, som nu derfor er i fare for at blive afsporet. "En del af vælgerne har flyttet sig fra venstre til højre i forhold til migration, og der er også en potentiel vælgerbase for klimapolitisk modstand blandt mennesker, som føler, at deres økonomiske levevilkår trues af klimapolitik. Men den generelle tendens er, at det vi kalder for postmaterialistiske værdier, er dominerende. Det indebærer for eksempel en stærk opbakning til de individuelle frihedsrettigheder og retten til selv at bestemme, hvordan man lever sit liv, herunder retten til abort og accept af seksuelle minoriteter," siger Morten Frederiksen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde fra Aalborg Universitet. Det ses blandt andet især i Syd- og Østeuropa, hvor nationalkonservative partier, går imod wokismen.

Politiken skriver søndag, at LGBT+-rettigheder efter mange års fremgang nu møder modstand flere steder i verden. I EU er det ikke længere kun de højrenationalistiske regeringer i Polen og Ungarn, som angriber LGBT+/rettigheder. Det spanske, højrenationalistiske anti-LGBT+-parti VOX gik frem ved lokalvalg i juni måned, og i byen Naguera i Valencia har man nu forbudt regnbueflag på kommunale bygninger. Siden Italiens højrefløjsregering, ledet af Italiens Brødre, er kommet til magten har man i støvlelandet set en strøm af udmeldinger og indgreb overfor LGBT+-borgere.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Politiken, søndag, s. 1-4 (03.07.2023)

Handel

Ukraine til Danmark: Stop med at købe russisk fisk
Ukraines ambassade i København udtaler i en skriftlig kommentar: "Vi er meget kritiske over, at danske virksomheder fortsætter med at importere fisk fra Rusland, på trods af at det er en af de vigtige eksportmarkeder for aggressorlandet (Rusland, red.)”. Den ukrainske ambassade opfordrer til at stop for køb af russiske fisk. Danmark har importeret for over en kvart million kroner russiske fisk siden invasionen af Ukraine. I EU er der sket en 19 procent stigning i importen af russiske fisk i forhold til året før. Fiskene ender i danske supermarkeders frysediske på trods af, at supermarkederne har sagt, at de har boykottet russiske produkter på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Coop, Salling, Rema 1000 og Dagrofa, siger dog nu, at de vil stoppe salget af russisk fisk. Mens der i USA er importforbud, og i Storbritannien straftold på import af russiske fisk, så har man i EU endnu ikke føjet import af fisk til listen over sanktionerede russiske produkter og ydelser. Flere partier på Christiansborg mener dog, at det nu er tid til, at EU også sanktionerer importen af russiske fisk.
Politiken, mandag, s. 6 (03.07.2023)

Institutionelle anliggender

Debatsommerserie: Postkort fra Bruxelles
Altinget fredag bringer en debatserie, hvor danske Europa-parlamentarikere sender en hilsen til Altingets læsere, hvor de gør status på de seneste fire år i Bruxelles og kommenterer på det kommende EU-valg og de emner, der fylder i debatten lige nu. Første debattør er Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti siden november 2022, hvor han overtog pladsen fra Peter Kofod. Han skriver blandt andet: "Siden sidste Europa-Parlamentsvalg i 2019 har der været rigeligt at se til for de europæiske politikere. Arbejdsopgaverne har budt på akutte og langsigtede udfordringer i form af en voksende tvillingkrise på klima- og miljøområdet, en verdensomspændende pandemi samt store ændringer i de geopolitiske forhold. [...] EU følger stadig Winston Churchills mindeværdige ord om aldrig at lade en god krise gå til spilde. Om det er krigen i Ukraine, der nu er argumentet for, at opbygge en EU-hær på 5.000 mand. Om det er COVID-pandemien, der lagde grundlaget for, at EU skal opbygge fælles gæld, så danskerne igen kommer til at betale for Sydeuropas uansvarlige økonomier. Eller om det er migrationskrisen, hvor EU nu udnytter krisen til, at centraliserer udlændingepolitikken Bruxelles. [...] Vi ønsker at samarbejde i EU på de områder som giver mening, for eksempel klima, grænseoverskridende kriminalitet og frihandel. [...] I denne valgperiode har danskerne i den grad kunne mærke, hvordan EU-lovgivning er blevet trukket ned over hovedet. [...] Men nu er målet, at EU skal diktere Europas udlændingepolitik gennem den nye migrationspagt.
Migrationspagten er ikke bare en trussel imod Europas identitet, men en trussel imod de nationale demokratier. [...] Den eneste ansvarlige løsning er at stoppe tilstrømningen til Europa helt og aldeles. Den eneste måde vi kan redde os selv fra økonomisk og kulturelt kollaps, er ved at stoppe folkevandringen, afvise alle flygtninge og sende dem til nærområderne. For Danmark og Europa har ikke plads til flere migranter. [...] I Dansk Folkeparti står vi klar til, endnu engang, at repræsentere de EU-kritiske danske stemmer. Vi vil kæmpe for, at Danmarks udlændingepolitik forbliver på danske hænder. Vi vil kæmpe for et EU, der fokuserer på udfordringer, vi i Europa kan løse i fællesskab. Vi vil kæmpe for mere Danmark og meget mindre EU."'
Altinget, fredag (03.07.2023)

Goddag til et bureaukratisk monster - det er noget skidt trods den gode sag
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Thomas Bernt, erhvervsredaktør på Berlingske Business. Han skriver blandt andet: "Man kan ikke udelukke, at det nye bureaukratiske EU-monster, der koster virksomhederne syv milliarder kroner, er det største økonomiske selvmål i EU’s historie - medmindre selvfølgelig det går, som det plejer. Simon Kollerup (S) kaldte det den største enkeltstående administrative lettelse for danske virksomheder, der nogensinde er målt. Man kan godt forstå, at den tidligere erhvervsminister var stolt, da han i 2022 kunne fjerne tre milliarder kroner i årlige omkostninger ved at trylle papir væk og skubbe de små virksomheder over i den digitale verden af elektroniske bilag og automatisk rapportering til myndighederne. Tak for ingenting, fristes man til at sige med udsigten til, at regeringen - eller rettere Danmark og EU - er på vej med den største administrative byrde til danske virksomheder, der nogensinde er hittet på. [... ] De nye rapporteringskrav har de sædvanlige EU-forkortelser, nemlig CSRD - Corporate Sustainability Reporting Directive. Og så de konkrete standarder bag navnet European Sustainability Reporting Standards (ESRD) 1 og 2. Jeg vil advare mod at forsøge at læse dem, medmindre man har ufattelig god tid. [...] De 12 standarder, 85 oplysningskrav og 1.144 kvalitative og kvantitative datapunkter samt 317 frivillige datapunkter er ikke en skovtur, men bliver, når reglerne er indført med regnskaberne for 2024, underlagt revision og myndighedskontrol, omend det så nok kræver, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) skal hyre flere hundrede kontrollanter. Hvor, han så skal finde dem henne, er anden sag. [...] Rapporteringskravene, som er på vej, betyder, at alle, som leverer til store virksomheder, skal forberede sig på alenlange spørgeskemaer om, hvad der foregår i deres virksomhed, når det gælder klima, vind- og havressourcer, cirkulær økonomi, biodiversitet, ligebehandling, ligeløn, inklusion, diversitet, vold og chikane, arbejdstid, organisationsfrihed, balance mellem arbejdsliv og privatliv, menneskerettigheder, demokratiske principper, kontrol og risikosystemer, korruption, forretningsetik betalingspraksis. [...] Indtil nu har der i de 27 EU-lande været 27 forskellige regler om esg-rapportering. Hvis vi skal bevare det indre marked, så må der et eller andet sted også være ens regler og rammer for virksomhederne. [...] EU-Kommissionens direktiv synes at afspejle, at 27 lande har sat sig sammen for at samle 27 forskellige sæt regler. Alt - åbenbart alt - er røget med i gryden for, at alle kunne være tilfredse. [...] Måske det netop går, som det plejer, nemlig at Danmark som sædvanlig overimplementerer EU’s lovgivning, mens de nye regler ikke bliver håndhævet særligt hårdt i de fleste af de andre 26 medlemslande. Så har den danske regering påført dansk erhvervsliv ekstra omkostninger på syv milliarder kroner, mens resten af EU kan juble over fælles regler, som de fleste bagefter ignorerer og bare gør, som de hele tiden har gjort."
Berlingske, lørdag, s. 20 (03.07.2023)

Spansk EU-formandskab vil fremme ukrainsk optagelse
Spanien vil under sit EU-formandskab, der blev indledt lørdag, fremme ideen om at optage Ukraine i EU. Det lovede EU´s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, lørdag. Det skriver Berlingske søndag og Jyllands-Posten søndag. "Spanien vil bidrage til dette. Den spanske regering har altid støttet en ukrainsk optagelse," udtalte Josep Borrell til spansk TV. Ved EU-topmødet den 23. juni, 2022, fik Ukraine og Moldova status som EU-kandidatlande. Ukraine har siden gennemført reformer af retsvæsnet, øget indsatsen mod korruption og beskyttelse af mindretal, og det har været med til at bringe landet tættere på europæisk medlemskab. Det tager dog normalt mange år at gå fra kandidatland til fuldbyrdet medlemsland af EU. F.eks. blev Kroatien kandidatland i 2004 og endeligt medlem i 2013.
Berlingske, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (03.07.2023)

Klima

Flyv klimavenligt på ferie i 2030
I et debatindlæg i Børsen skriver Kristian Jensen, administrerende direktør, Green Power Denmark, blandt andet: "Regeringen vil inden længe indlede forhandlinger om en aftale, som skal skubbe til den grønne omstilling af luftfarten. Hvis aftalen kommer til at læne sig op ad den tidligere regerings udspil, vil den stille krav om, at alle indenrigsfly flyver på klimaneutralt brændstof i 2030. Det er et dejligt konkret mål, men det er ikke særligt ambitiøst. Danmark er verdensmester i grøn omstilling, elektrificering og udvikling af nye grønne teknologier. Vi kan og bør gøre meget mere. [...] Hvis Danmark skal være et reelt grønt foregangsland, skal der også gang i omstillingen af udenrigstrafikken. Vi kan gøre det muligt ved at producere de grønne brændstoffer, som bliver nødvendige for luftfarten i fremtiden. Og lufthavnene kan blive attraktive grønne hubs for europæiske fly. [...] Danske virksomheder har store ambitioner om at producere grønne brændstoffer til luftfarten gennem power-to-x. Flere projekter er på vej, og hvis de alle bliver til virkelighed, vil de i 2030 kunne levere grønne brændstoffer til al dansk indenrigstrafik og tilmed dække den samlede efterspørgsel på grønne brændstoffer i EU - en efterspørgsel, der bliver skabt af den nye lovpakke “Refuel EU Aviation”. Regeringen og Folketinget bør sikre en grøn omstilling af luftfarten som helhed frem for kun en grøn omstilling af indenrigsluftfarten."
Børsen, mandag, s. 23 (03.07.2023)

Klimakamp må også være demokratikamp
Information bringer en kronik af Olav Hesseldahl, initiativtager til Grundlovsfesten. Han skriver blandt andet: "Demokratisk veludviklede lande bærer hovedparten af ansvaret for de historiske CO2-udledninger - men har også den samfundsmodel, der bedst disponerer for effektiv grøn omstilling. [...] Men i vores epoke har den velstand og vækst nu også skabt en historisk stor udfordring for demokratiet og for planeten som sådan: De største og stærkeste demokratier - USA og EU's 27 lande - er også de historisk set største CO2-udledere. Et af resultaterne ved COP27 i Sharm el-Sheikh i Egypten i november 2022 blev en klimafond, der skal håndtere de skader, verdens fattigste lande oplever som direkte konsekvens af de klimaforandringer, der overvejende kommer fra den historiske udledning af CO2 fra de rige lande. Meget mangler endnu at blive besluttet omkring fonden, men i det mindste har de rige lande, som medvirker i den, i princippet vedkendt sig ansvar, arv og gæld. Og eftersom de rige lande også er demokratier, er broen mellem demokratier og stor klimapåvirkning etableret. [...] Det beslutningsklima vil både gælde i vores egen danske andedam, i vores kontinentale solidaritetsprojekt EU - og på globalt niveau, hvor det dog endnu er et åbent spørgsmål, om Kina, verdens i dag største udleder, også skal bidrage til klimafonden. [...] I forhold til et efterhånden de facto-autokrati som Kina, hvor kommunistpartiet har sat sig tungt på magten, er forudsætningerne for at ændre vores levevis langt bedre i et sundt demokrati. Det er paradoksalt, hvis demokratiet, der har hovedparten af ansvaret for CO2-udledningen, også er den bedste."
Information, lørdag, s. 18 (03.07.2023)

Tænketanken Europa: Nye genteknologier risikerer at blive taget som gidsel i europæiske forhandlinger
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Emmanuel Molding Nielsen, analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet "Kommissionen forventes i juli at fremlægge et lovforslag om nye genteknologier. Men forslaget er allerede nu blevet en del af en svær politisk kabale i Europa-Parlamentet. [...] I 2019 lancerede Europa-Kommissionen den Europæiske Grønne Pagt (EPG), der fremlagde EU's vision om i 2050 at blive det første klimaneutrale kontinent.Klimaneutralitetsmålsætningen blev senere stadfæstet i lov, og EU's lovgivere har de sidste to år forhandlet 'Fit-for-55'-lovpakken, der har til formål at sikre at EU's reducerer sine drivhusgasudledninger med 55 procent i 2030, i forhold til niveauet i 1990. [...] EU har også fremsat en række forslag, der har til formål at styrke EU's miljø, natur og fødevareproduktion. Som et led i arbejdet med fødevarer vil Kommissionen til juli præsentere et lovforslag om brug af nye genteknologier (NGT) i planteavl. [...] I begyndelsen af maj lancerede den kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet 'Pagten for Europæiske Landmænd'. Kristendemokraterne har med deres udspil ikke blot skabt en uformel koalition med højrefløjen i Europa-Parlamentet. De har også formået at skabe splittelse i Renew Europe. [...] Lovforslaget skal til endnu en afstemning i miljøudvalget i slutningen af juni, hvor der skal stemmes om yderligere ændringer til lovforslaget, hvorefter dets endelige skæbne formendeligt bliver afgjort i Europa-Parlamentet ved en afstemning i plenarforsamling senere i juli. [...] I et forsøg på at bringe højrefløjen tilbage til forhandlingsbordet har Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermanns, i en tale til Parlamentets miljøudvalget gjort det klart, at hvis ikke højrefløjen i Europa-Parlamentet bakker op om naturgenopretningsloven og forslaget om bæredygtig anvendelse af pesticider, så tilbageholder Kommissionen sit NGT-lovforslag. [...] Selvom meget tyder på, at Kommissionen nu er klar til at fremlægge sit forslag på NGT, er det stadig langt fra klart, om partierne i Europa-Parlamentet kan finde frem til et kompromis, der kan frigøre NGT-lovforslaget fra forhandlingerne om de andre grønne forslag. Dog er det sikkert, at udfaldet af forhandlingerne vil være med til at sætte rammerne for, i hvilket omfang NGT og biosolutions bliver en del af landbrugets grønne omstilling."
Altinget, fredag (03.07.2023)

Landbrug

Kartoffelavlere får fjerde dispensation
For fjerde år i træk har Miljøstyrelsen givet danske kartoffelavlere dispensation til at anvende det omstridte sprøjtemiddel Reglone. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske søndag. EU forbød for over tre år siden Reglone, der indeholder det aktive stof diquat, hvilket tidligere er blevet koblet sammen med skader på hjernen. Miljøstyrelsen begrunder dispensationen med, at der ikke findes "rimelige alternativer" - en påstand som afvises af Danmarks Naturfredningsforening. Reglone bevirker, at kartoffelplanterne visner, når kartoflerne har nået den ønskede størrelse og bidrager desuden til, at de holder sig bedre.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 19 (03.07.2023)

Sikkerhedspolitik

"Rusland er farlig, har været farlig og vil være farlig i fremtiden"
I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver korrespondent Jeppe Reedtz Husted blandt andet: "Mystik om Wagner-gruppens afblæste kupforsøg og præsident Putins kamp for at genvinde kontrollen må ikke "sløre vores fokus", advarer den estiske premierminister. Rusland er farlig, og frygten for at provokere et ustabilt land ubegrundet, mener hun. For Kaja Kallas, den estiske premierminister, er det meste sort-hvidt. Advarer andre om risikoen for at spolere mulige fredsforhandlinger i Ukraine, hvis Vladimir Putin og hans topledelse hastes for en domstol, affejer hun det: "De kan ikke undslippe sig ansvaret for krigen." [...] I den estiske analyse spiller EU, Nato og Ukraines vestlige allierede en hovedrolle i at få russerne til at indse deres fejl. [...] Lige siden den russiske invasion i februar sidste år har Kallas været en af vestens mest markante indpiskere med konstante krav om nye vidtgående sanktioner, mere våbenstøtte og flere Nato-soldater i områderne på grænsen til Rusland. [... ] Udadtil står Ukraines vestlige allierede stadig samlet, når det virkelig gælder, men at der eksisterer forskelle, lægger ingen skjul på; senest tog det f.eks. flere måneder og mange hårde forhandlingsrunder at nå til enighed om EU's 11. sanktionspakke. [...] Til efteråret skal EU's medlemslande beslutte, om de vil indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine, og på et Nato-topmøde om to uger forventer ukrainerne nye garantier for, at deres fremtid ligger i forsvarsalliancen. Begge dele kan give anledning til splittelser. "Årsagen til, at Estland ikke går igennem nogle virkelig mørke tider lige nu, er, at vi er med i Nato. Det virker tydeligvis som afskrækkelse over for Rusland, og det eneste, der stopper den her cyklus af angreb mod naboer, er Nato-medlemskab," siger den estiske premierminister. [...] Rusland må på 20. år acceptere landets forankring i den transatlantiske lejr. "Vores mål bør være at fjerne gråzonerne i Europa, fordi gråzoner er en kilde til konflikt, gråzoner er en kilde til krig. Russisk aggression mod Ukraine har bevist den pointe," forklarer Kallas."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13 (03.07.2023)

Danmark har givet et vigtigt løfte om NATO
Danmark har, under en ukrainsk visit i København for nylig, givet lovning på støtte til ukrainsk optagelse i NATO. Det skriver Berlingske søndag. "Vi har drøftet de mulige politiske beslutninger for at fremme et medlemskab, der kan blive taget i Vilnius. Og jeg har fået forsikringer om, at forslag fra Ukraine vil have Danmark som en markant og fast støtte," udtaler Ukraines vicepremierminister Olha Stefanisjyna. "Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Ukraine skal med i NATO, men om hvordan og hvornår. Vi føler os relativt bestyrkede i, at de europæiske ledere nu har forstået, at Rusland ikke har noget at skulle have sagt i den forbindelse," fortsætter den ukrainske udenrigsminister. Danmark donerer 1,3 millarder kroner til Ukraine, som skal styrke landets luftvåben og medfinansiere indkøb af ammunition. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Det er helt afgørende, at vi fortsætter vores støtte til Ukraine. Det her er en stor og vigtig donation, som vi bl.a. har sammensat på baggrund af Ukraines ønsker og behov, og som skal understøtte Ukraines igangværende forsvarskamp mod de russiske invasionstropper," skriver fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.
Berlingske, søndag, s. 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (03.07.2023)

Forsvarets svimlende fremtid
Jyllands-Posten skriver i en leder mandag blandt andet: "Med 10 partier bag det nye forsvarsforlig, kan det næsten ikke gå galt. Og dog. For samtidig med at der er al mulig grund til at glæde sig over, at der er så stor, bred opbakning i Folketinget både til, at Danmark omsider kommer op på Natos mål om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar, og til, at Danmark tager konsekvensen af, at EU-forbeholdet mod fælles forsvar er afskaffet, og derfor “helhjertet engagerer sig i Europas sikkerhed og EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde”, som der står i aftaleteksten, så indeholder forliget også så mange snublesten, at meget kan gå skævt undervejs. [...] Først og fremmest skal man dog konstatere, at forsvarsforliget er udtryk for et gennembrud. SF indledte for flere år siden rejsen mod større ansvarlighed ved at indgå i forsvarsforliget og undlade at stille spørgsmål ved Danmarks medlemskab af Nato. Med forliget er der lagt op til, at de borgerlige EU-skeptiske partier, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne, når til samme erkendelse for så vidt angår forsvarsdimensionen i EU. For som der også står i forliget, så er det “i en sikkerhedspolitisk situation med stadig større ustabilitet afgørende, at Forsvaret fortsat bidrager til freds- og stabiliseringsindsatser i Europas nærområde”. I hvert fald har de tre partier på hver sin måde erkendt, at det ikke nytter at sætte sig over i hjørnet. Man må agere efter virkeligheden. Status efter det brede forlig er, at det nu er overladt til Enhedslisten og Alternativet at fantasere om en verden, som ikke findes. [...] Faktum er, at Danmark ikke har leveret på Natos styrkemål. Desværre tyder meget på, at det kommer Danmark heller ikke til. Vi står og vil stå i gæld til Nato. Hovedet skal holdes koldt, når de 10 partier over de næste 10 år skal blive enige om, hvad pengene skal bruges på."
Jyllands-Posten, mandag, s. 28 (03.07.2023)

Midten er under udvidelse - ikke på vej i døden
Helle Ib, politisk kommentator, skriver i Politisk Indsigt i Børsen lørdag blandt andet: "Ved indgangen til politikernes sommerferie viser et opsigtsvækkende mønster sig i magtbalancerne på Christiansborg. Et af de bemærkelsesværdige elementer i den brede aftale, den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fik i hus sent onsdag om Forsvarets økonomiske ramme, er højrefløjspartiernes medvirken til EU-samarbejdet. DanmarksDemokraternes Inger Støjberg, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige var alle tre modstandere, da et bredt flertal sidste år valgte at sende EU-forbeholdet på forsvarsområdet til folkeafstemning. Med vekslende hård retorik advarede partierne om øget magt til EU, om at der kunne gå midler fra Nato-samarbejdet, og om udsigten til, at danske soldater kunne sendes på EU-styrede missioner langt væk. Danske soldater har ikke noget at gøre på "militære eventyr i Afrika," lød budskabet bl.a. fra Nye Borgerlige. [... ] Nu har hele kredsen bag forsvarsforliget - inklusive de tre modstanderpartier - forpligtet sig på at tage konsekvensen af danskernes ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det vil sige, at de f.eks. binder sig til løbende at støtte aktstykker i Finansudvalget, hvis det er en forudsætning for fuldt dansk engagement i Pesco, som er EU's permanente, strukturerede samarbejde på forsvarsområdet. Udsendelse af danske soldater vil dog - som før - være betinget af, at regeringen involverer Folketinget. I SVM-regeringen havde man en forestilling om, at højrefløjen i form af DF og Nye Borgerlige kunne skæres fra ved kravet om støtte til EU's forsvarssamarbejde. Men partierne ville med om bord."
Børsen, lørdag, s. 12-15 (03.07.2023)

Udenrigspolitik

Eksudenrigsminister er billedet på Østrigs dans med Rusland
Den tidligere østrigske udenrigsminister, Karin Kneissl, deltog, som en af de eneste europæere, i den russiske pendant til topmødet i Davos. Og den østrigske eksminister illustrerer Østrigs interaktion med Rusland, skriver Berlingske mandag. Karin Kneissl er udnævnt til leder for Sankt Petersborg Universitets nye tænketank, Geopolitical Observatory for Russia´s Key Issues (GORKI). Udover Karin Kneissl deltog også den ungarske udenrigsminister Peter Szijarto i det russiske "Davos" møde. I en artikel med det russiske medie Tass, citeres Karin Kneissl for at sige, at Rusland og Vesten befinder sig i en "rodet skilsmisse", og Karin Kneissl taler i artiklen også om "ulovlige handlinger, som at konfiskere russiske ejendom." Og det er ikke kun Karin Kneissl, som holder fast i de russiske relationer. Østrigs regering har, i modsætning til resten af EU-landene, kun sænket importen af russiske gas fra 80 til 60 procent af den samlede østrigske gasimport. Næsten to tredjedele af østrigske firmaer med tilstedeværelse i Rusland før invasionen af Ukraine har valgt at opretholde tilstedeværelsen i landet, trods krig og sanktioner. Det gælder virksomheder som f.eks. OMV, Raiffeisen Bank International og Red Bull.
Berlingske, mandag, s. 8-9 (03.07.2023)

I Baltikum er frygten for Rusland igen blusset op
I en kronik i Information skriver Merete Frejstrup Pedersen, pensionist, blandt andet: "Står man ved Ruslands ambassade i Riga eller Tallinn, er det umuligt ikke at blive berørt af det trodsige mod, der udvises, når befolkningerne åbent udtrykker modstand mod krigen. Et kæmpe Putin-banner i Riga og en stor folkelig plancheudstilling i Tallinn udstråler foragt for Putin og enorm vrede over de omfattende overgreb, han er i gang med. Styret i Riga har også reageret kontant - i 2022 blev gaden, hvor den russiske ambassade residerer, omdøbt til Ukrainegade. [...] I Tallinn besøgte vi parlamentet Riigikogu, hvor en minister fortalte om udviklingen siden 1990 - et veritabelt vækstmirakel, især drevet af omfattende tech-startups og digitalisering. Sidste møde var på Tallinns Tekniske Universitet, hvor økonomiprofessor Karsten Stæhr, mangeårigt bosiddende i Estland, beskrev landets historie og de estiske økonomiske nøgletal for de sidste 30 år. De baltiske landes økonomiske udvikling er fortrinsvis sket i de få større byer. Samtidig er befolkningstallene dalet katastrofalt siden 1990. Men indvandring i større stil ønsker man ikke. De tre lande har efter selvstændigheden skullet opbygge en helt ny samfundsstruktur på ekstremt kort tid og har valgt en mere udpræget liberalistisk økonomi end normalt for Vesteuropa. Men, som Karsten Stæhr refererede, skulle en tidligere premierminister i Estland på spørgsmålet om, hvilken slags land man gerne vil være, have svaret: “Et helt almindeligt kedeligt land i Europa” - så ultraliberalismens tid er måske snart omme? Som et sidste punkt blev Karsten Stæhr spurgt om Estlands forhold til det russiske mindretal og forholdet til Rusland. Han svarede, at hvis Putin besluttede at hjælpe det 'undertrykte russiske mindretal' ved at 'afnazificere' Estland, ville han selv og mange andre med ham være i tvivl om, hvor lang NATO's musketered ville række. Det ville ifølge ham være meget lidt omkostningstungt for Putin at lukke for NATO's mulighed for at indsætte landtropper i Estland - og når Rusland først havde bidt sig fast i landet, hvor mange NATO-lande ville så ofre deres sønner for at holde et løfte, der sikkert ville blive rigtigt dyrt?"
Information, mandag, s. 16-17 (03.07.2023)

Traumerne svinder. Men et stolt og magtbevidst Tyskland er svært at se i horisonten
I et essay i Information skriver Mathias Sonne, avisens afgående europakorrespondent i Berlin, blandt andet: "Fra Paris lyder fristelsen, at vi skal være mindre afhængige, også af USA. Ambitionen stammer tilbage fra Brexit-tiden, hvor den britiske modstand mod en integration af de europæiske forsvar forlod EU, samtidig med at Trump flirtede med NATO's undergang. Altså en god tid til at sætte ambitiøse europæiske forsvarsprojekter som Future Air Combat System i søen. Og til endelig at gøre op med det enorme ressourcespild, det er at have så mange våbensystemer i Europa. Men tyskerne kiggede alligevel med en blanding af rædsel og vantro på, hvordan Macron med gaullistisk selvtillid for nylig tog til Kina og proklamerede, at Europa altså ikke havde tænkt sig at komme Taiwan og USA til undsætning i tilfælde af et væbnet overgreb fra Kina. Berlin bed derimod negle over tanken om en større afstand over Atlanten - 'Zeitenwende' hin oder her. [... ] Værre endnu: Halvdelen af de europæiske investeringer i Kina er tyske. Og omvendt leverer intet andet land så mange varer til Tyskland, som Kina gør. Tyskland er altså langt mere økonomisk afhængigt af Kina end noget andet land i EU. Men hvad nu, hvis USA for alvor vil afkoble sig fra Kina - eller Kina udnytter afhængighederne benhårdt? Og hvad stiller Tyskland og Europa op mod den kinesiske og efterhånden også den amerikanske industripolitik? Hvis man lægger Bidens stimuleringsprogrammer sammen, taler vi om flere trillioner dollar. Altså gigantiske amerikanske satsninger, hvor grøn omstilling og antikinesisk politik smelter sammen - til dels med kinesiske metoder, der ellers ligger langt fra både den amerikanske liberalisme og den rhinlandske kapitalisme. [...] “Hvem er bange for Tyskland? Særligt tyskerne selv” Andreas Rödder, historiker og CDU-medlem, interview 2019 Klart, Putin har vækket NATO fra hjernedøden og genskabt et sammenhold i det, vi plejede at kalde Vesten. Samtidig presses EU nådesløst sammen af de rå geopolitiske vinde. Et faktum, som også Danmarks regering for nylig har taget til efterretning med sin sene, men vigtige 'udenrigspolitiske strategi'. [...] Men strategien er sært blodfattig, en slags laveste fællesnævner mellem de tre umage regeringspartier og en defensiv drøm om at opretholde status quo som ved at sprede de forsyningskæder, der siden globaliseringens gladere dage har velsignet Tyskland og Europa med historisk uhørt velstand. Den tyske strategi er med andre ord temmelig langt fra Macrons krav om et “genuint geopolitisk Europa”."
Information, mandag, s. 8-11 (03.07.2023)

Vesten trækker sig ud af Mellemøsten - men snarere end kaos, ses en ny orden i regionen
I en kronik i Berlingske søndag skriver Mark Leonard, britisk politolog og leder af European Council on Foreign Relations, blandt andet: "Mens den langvarige krig i Yemen ser ud til at stilne af, synes Iran og Saudi-Arabien at være på vej mod en forsoning. Imens har Egypten mæglet en våbenhvile mellem Israel og Islamisk Jihad, og Saudi-Arabien er blevet en vigtig aktør i bestræbelserne på at stoppe borgerkrigen i Sudan. Det forbløffende ved denne udvikling er Vestens nærmest totale fravær. [...] Vestens rolle i Mellemøsten har traditionelt varieret fra tid til anden. Men USA og dets europæiske allierede har stået i spidsen for langt de fleste af de diplomatiske gennembrud, der har været i regionen siden slutningen på Den Kolde Krig, heriblandt freden mellem Israel og Jordan, normaliseringen af forholdet mellem Israel og golflandene og atomaftalen med Iran i 2015. [...] USA’s tilbagetrækning fra Mellemøsten er en del af en kalkuleret strategi om at flytte fokus over på landets voksende rivalisering med Kina. [...] Der er to måder at forstå den nye virkelighed i Mellemøsten på. Den første er at begræde gabet mellem Vestens forhåbninger og de faktiske omstændigheder. Mens USA og EU stadig verbalt går ind for en tostatsløsning, har både israelere og palæstinensere bevæget sig væk fra den. Israels jødiske flertal bliver mere og mere nationalistisk og ultraortodokst, mens de fleste palæstinensere nu foretrækker væbnet modstand frem for præsident Mahmoud Abbas fastlåste palæstinensiske selvstyre. [...] mens fortsætter Vesten med at lægge vægt på en diplomatisk håndtering af Irans optrappede atomprogram, selvom der ikke har været meget bevægelse på den front. USA’s og Europas passive tilgang skyldes formentlig Irans brutale undertrykkelse af de massive offentlige protester, der brød ud i landet i september, samt landets militære assistance til Rusland i krigen i Ukraine. [...] Andre lande har nu udfyldt det tomrum, som Vestens tilbagetrækning har skabt i regionen. Da en kort udveksling af missiler mellem Israel og Islamisk Jihad i Gaza truede med at eskalere til en større konflikt, var det Egypten, der gik i spidsen for de mæglingsforsøg, som til sidst stoppede fjendtlighederne. På samme måde var det tyrkiske specialstyrker, og ikke et amerikansk droneangreb, der i slutningen af april dræbte IS-lederen Abu Hussein al-Qurashi. Mens mange i Vesten måske er fortvivlet over denne udvikling, er der også en anden måde at forstå den nye postamerikanske verden i Mellemøsten på. Hvor der først var bekymring for, at en amerikansk tilbagetrækning ville kaste regionen ud i kaos og forvirring, ser mange i Mellemøsten nu Vestens interventionisme som destabiliserende i sig selv og peger på Vestens hastige exit fra Afghanistan som et godt eksempel. [...] Den nye orden i Mellemøsten, som er ledet af regionale aktører og eksterne magter som Rusland og Kina, er måske ikke på linje med, hvad Vesten ville foretrække, fordi den giver roller til autoritære regimer. Men det er stadig en tydelig orden."
Berlingske, søndag, s. 28-29 (03.07.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark