EU i weekendens og mandagens aviser for d. 01.06.2024 - 03.06.2024
Tophistorier
Renten skal ned torsdag - men hvad så bagefter?
Weekendens aviser skriver blandt andet om økonomien i Europa. Den Europæiske Centralbank (ECB) holder på torsdag rentemøde, og der er generel konsensus blandt økonomer om, at renten bliver sat ned til 3,75 procent, skriver Børsen søndag. Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank, er overbevist om, at renten sættes ned, men hun er mindst lige så interesseret i, hvad ECB vil kommunikere omkring de fremtidige rentemøder, og hvad prognosen er for vækst og inflation. ECB's chef, Christine Lagarde, vil uden tvivl være forsigtig med sine udmeldinger, men Jyske Bank forudser, at der kommer tre rentenedsættelser i år, da væksten er for opadgående i Europa. De seneste måneders forventning til en rentenedsættelse i denne uge kan måske vise sig at være mere usikker end forventet, skriver Børsen og Jyllands-Posten lørdag. Netop udkomne inflationstal for 20 EU-lande viser en lille stigning i inflationen, hvilket har fået markedsrenterne til at stige i hele Europa. ECB koncentrerer sig dog om kerneinflationen, hvor energi- og fødevarepriser er ekskluderet, og da den steg fra 2,7 procent i april til 2,9 procent i maj, kan det have betydning for, om eller hvor mange rentenedsættelser, der kommer i år. "Tallene var højere end ventet. Det underliggende inflationspres i Europa har de seneste måneder været på 3-4 pct., og det er for højt fra et ECB-perspektiv," siger Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners og tilføjer: "Jeg forventer ikke, at en rentenedsættelse i næste uge er startskuddet på en markant lempelse af pengepolitikken. I virkeligheden kan man diskutere, hvorfor ECB finder det nødvendigt at lempe på nuværende tidspunkt, men ECB har malet sig op i et hjørne, så det er svært at se dem ændre deres holdning". Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter renten ned i næste uge. Det står næsten mejslet i sten og vil glæde tusindvis af danske boligejere. Men der kan vente grimme overraskelser forude. [...] For de nye prognoser, andre tiltag end selve renten og nye signaler fra formanden, Christine Lagarde, vil sætte tonen for de europæiske renter i de kommende måneder. Det er udsigterne for renten, der vil bestemme de danske boligrenter. [...] På trods af en stor vækstimpuls fra EUs genopretningsfond og store militære investeringer har Ruslands invasion af Ukraine ramt de europæiske økonomier hårdere end i resten af verden. Det gælder ikke mindst Tyskland, hvor økonomien balancerer på kanten af recession. [...] ECB vil også kunne pege på, at bankernes udlån er gået næsten i stå, og at væksten i pengemængden er meget svag. Og desuden skal finanspolitikken strammes i de tre største økonomier. Lidt strammere finanspolitik betyder, at ECB kan tillade sig at løfte foden lidt fra bremsen, uden at den samlede økonomiske politik lempes. [...] Hvor meget skal ECB så sætte renten ned? Ved årsskiftet mente de finansielle markeder, at ECB ville sætte renten ned i marts første gang og så på alle de efterfølgende seks møder. Altså syv gange et kvart procentpoint til en rente på 2,25 procent. Det er nu rullet alvorligt tilbage, så der kun er mellem en og to yderligere rentenedsættelser priset ind efter nedsættelsen i juni."
Børsen, søndag, s. 14, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, 20; Berlingske, lørdag, s. 16-17 (03.06.2024)
USA og Tyskland giver grønt lys: Ukraine må angribe mål i Rusland
Flere af weekendens aviser skriver om krigen i Ukraine og EU's sikkerhedspolitik. Indtil i sidste uge har der været krav fra USA og Tyskland til Ukraine om, at de ikke måtte anvende donerede våben til at angribe mål i Rusland, da man frygtede, at det kunne føre til en eskalering af krigen. Men efter ugers uafbrudt bombardement af flere civile mål i Kharkiv, inklusive at fem missiler ramte et beboelseskvarter i fredags, har USA's præsident, Joe Biden, og den tyske kansler, Olaf Scholz, indvilget i, at amerikanske og tyske våben kan anvendes mod russisk territorium. Det skriver Politiken lørdag. Flere europæiske ledere, anført af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har meldt ud, at de støtter Ukraines brug af allierede våben i den russiske Belgorod-region, hvorfra Kharkiv angribes. Olaf Scholz har været tøvende med at bakke op om den udmelding og har villet sikre sig, at USA også var bag den beslutning. "Præsidenten bad for nylig sit hold om at sikre, at Ukraine er i stand til at bruge amerikanske våben til at forsvare Kharkiv, så Ukraine kan slå tilbage mod russiske styrker, der rammer dem eller forbereder sig på at ramme dem," lød det fra en kilde i Det Hvide Hus torsdag, som samtidigt tilføjede, at USA ikke ville tillade, at amerikanske våben bruges længere inde i Rusland. Samme betingelse, som også kommer fra Nato. Den udmelding affødte med det samme en reaktion fra Ruslands præsident Vladimir Putin, som advarede om "alvorlige konsekvenser" og spørgsmålet, om Vesten ønskede "en global konflikt?". Næstformanden i det russiske sikkerhedsråd, Dimitrij Medvedev, tog situationen et skridt videre, og skrev på det sociale medie Telegram: "Den militære konflikt med Vesten udfolder sig nu i overensstemmelse med det værst tænkelige scenarie. [...] Alt deres militære udstyr og eksperter, som kæmper imod os, vil blive udslettet og dræbt både på tidligere ukrainsk territorium og på andre landes territorium, hvis angreb på Rusland affyres derfra". På mødet i fredags i Prag, hvor EU's udenrigsministre var samlet, blev anvendelsen af allieredes våben også diskuteret. Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, opfordrede Ukraines allierede til, i begrænset omfang, at tillade brugen af deres våben til at angribe mål i Rusland. Men ikke alle var enige i den strategi. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, opfordrede til forsigtighed, men støttede den tysk-amerikanske udmelding om at kunne angribe med langtrækkende våben fra de allierede alle relevante steder i Rusland.
Det er 25 år siden, at Nato greb ind i konflikten på Balkan for at forhindre Serbiens folkemord på kosovoalbanerne. Men der er fortsat spændinger i regionen, og de ser ud til at have et nyt højdepunkt, som er led i Vladimir Putins overordnede plan mod Vesten, hvis man skal tro Kosovos præsident Vjosa Osmani-Sadriu. Det skriver Berlingske søndag. Osmani-Sadriu talte i sidste uge ved årets Democracy Summit i København, og hun sagde i et interview med Berlingske, at Kosovo er Nato's bedste eksempel på, at det lykkedes at skabe demokrati og fred med en militær intervention. Og det er en torn i øjet på både Serbien og Rusland. Derfor ser vi nu, at Serbien, med Ruslands hjælp, skaber ballade i Balkan-regionen, ifølge Osmani-Sadriu. Hun kender på egen krop konsekvenserne af krig, og er klar til at sætte hårdt mod hårdt over for Serbien og Rusland, og hun beder EU og Nato om at følge det eksempel. "Eftergivenhed virker ikke. Det opildner kun autokrater," siger hun. Derfor er EU-udvidelsen også et stort ønske for hende: "Europa bliver aldrig frit og fredeligt, før også Vestbalkan er kommet med i EU," siger hun.
Berlingske bringer lørdag et dobbelt debatindlæg, Pro et Contra, omkring anvendelsen af flere penge på europæisk forsvar af Socialdemokratiets spidskandidat til europaparlamentsvalget, Christel Schaldemose, og Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen. De skriver blandt andet:
Christel Schaldemose: "Ukraines frihedskamp er vores frihedskamp. Den krigssituation som Europa - og Danmark - står i nu, føles for mig som et ubehageligt gensyn med koldkrigstiden. [...] Derfor er vi nødt til at værne om vores sikkerhed, og vi skal opruste vores bolværk mod Rusland. Den europæiske forsvarsindustri skal have flere muskler. Vi skal til at skrue op for våben- og ammunitionsproduktion i EU. Vi skal love de næste generationer, at vi europæere selv kan værne om vores sikkerhed, naturligvis i fortsat samarbejde med vores NATO-partnere uden for Europa. [...] Men den yderste højrefløj synes at have ladet sig inspirere af deres europæiske fæller, hvor mange har et kærligt forhold til Putin. Over de seneste måneder er flere politiske prorussiske stemmer begyndt at deltage i debatten om krigen i Ukraine. Fremtrædende politikere på den yderste højrefløj i EU ytrer ønske om at stå skulder ved skulder med Putin. [...] Forhåbentlig får de ikke mere magt i EU. Vi skal tværtimod værne om vores frihed og vise Putin, at han ikke får held til at splitte det europæiske fællesskab. EU og NATO er nu rykket tættere sammen i støtten til ukrainernes frihedskamp. Det skal vi fortsætte med, samtidig med at vi arbejder for ukrainsk medlemskab af EU."
Anders Vistisen: "Europas forsvar skal genopbygges - men EU skal holde nallerne væk. [...] Krigen i Ukraine og den aktuelle europæiske oprustning giver imidlertid også anledning til overvejelser om, hvorledes det europæiske forsvar bør orientere sig. Der foregår aktuelt en massiv indsats fra store dele af den europæiske elite for at flytte Europas militære orientering væk fra NATO og samtidigt at udvikle EU til en forsvarsunion. Med denne forandring af EU ville naturligvis også følge et fundamentalt skifte i vores grundlæggende forsvarspolitiske orientering: væk fra det transatlantiske samarbejde med lande som USA, Storbritannien og Canada, og hen mod et snævert EU. [...] Vi har ingen interesse i at splitte NATO i interne fraktioner med "strategisk autonomi", som EU-eliten taler om. [...] For det andet, fordi EU sakker markant bagud økonomisk og dermed også militært, uagtet at EU-landene nu omsider investerer i deres forsvar igen. USA og asiatiske lande stormer frem økonomisk, mens EUs økonomi er dybt hæmmet som følge af EUs massive regulering og bureaukratisering. [...] Vi må stå fast på vores forpligtelse til NATO - og afvise at omdanne EU til en forsvarsunion."
Information bringer en kronik af Maria Radoor, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: "EU skal kunne langt mere selv, så vi er mindre sårbare over for udemokratiske landes luner. Vi skal beskytte vores kritiske infrastruktur ved selv at eje den og ved at opruste cyberforsvaret. [...] Ruslands overfald på Ukraine har vist os, hvor essentielt det er, at vi i Danmark og i EU har et stærkt og velfungerende forsvar. [...] Og vi har i EU et stort ansvar for at sikre Ukraine den nødvendige hjælp, de så desperat har brug for. [...] Hvis vi vil bevare vores frihed, skal vi i EU opruste, så vi har muskelkraft nok til at kæmpe for det, vi har kært. Vi skal øge EU's forsvarsbudget, så vi fortsat kan sikre en stabil og solidarisk støtte til Ukraine. [...] I Danmark har vi to livsforsikringer, NATO og EU, og vi har brug for begge for at garantere vores sikkerhed. [...] Det er afgørende, at vi i EU øger vores cyberforsvarskapacitet. Vi skal prioritere en fælleseuropæisk løsning, hvor vi sammen finansierer et cyberforsvar, der kan forsvare hele EU. [...] Det er så afgørende, at vi i EU står stærkt og samlet, så vi sammen kan beskytte og forsvare EU og vores fælles værdier. Så vi i sidste ende har et fredeligt og stabilt kontinent, vi trygt kan give videre til de næste generationer, når den tid kommer."
Berlingske skriver i sin leder mandag blandt andet: "Forleden lancerede Venstre et EU-forsvarsudspil, som blandt andet indeholder et forslag om at oprette en ny cyberbrigade i EU-regi. Den skal bestå af kampklare specialister, som hurtigt og effektivt kan træde til i tilfælde af alvorlige hybride angreb på et EU-land. Det er i tråd med de EU-hybridberedskabshold, som rådet for nylig har godkendt oprettelsen af, og det kan være en fin måde at forbedre og styrke det løse samarbejde, som allerede foregår i dag. De hybride trusler mod Europa er nemlig taget gevaldigt til i styrke i de senere år, og eksemplerne på succesfulde angreb står desværre i kø. For nylig informerede Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste i fællesskab om den stigende trussel for russisk hybridkrig i Danmark, statsminister Mette Frederiksen forventer flere russiske hybridangreb for eksempel rettet mod kritisk infrastruktur, og kommissionsformand Ursula von der Leyen peger på både Rusland, Kina og andre udenlandske magter, når hun advarer om et stigende antal cyberangreb og forsøg på underminering af de europæiske demokratier. [...] Visioner er gode at have. Men vi bør kræve af vores politikere, at de tager sig af det basale først."
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "I Europa og USA - og for den sags skyld i Rusland - gør man sig klart, at skulle det lykkes for russerne at besejre Ukraine, vil ukrainerne, støttet af polakkerne, balterne og andre, gå over til en partisankrig, der kan stå på i årtier og tømme Rusland for kræfter, jævnfør den franske kolonimagts nederlag i Algeriet for 60 år siden. [...] Rusland forsøger at skræmme offentligheden og politikerne omkring Østersøen. Kreml vil for alt i verden afskære ukrainerne fra at bruge vestlige våben offensivt i det egentlige Rusland. [...] Meget vil blive afgjort - også for lukkede døre - omkring Natos topmøde i Washington i juli. [...] Vesten står ved Ukraine som fremtidigt medlem af både Nato og EU, og man kan se, at de seneste ugers massive våbenhjælp begynder at virke. [...] Ukraine [vil] med Vestens ubetingede bistand - herunder kampfly og langtrækkende præcisionsraketter rettet mod militære mål i Rusland og de af Rusland besatte territorier - være i stand til at vende krigen og i de følgende fire, fem år tilføje Putin så svære menneskelige, materielle og økonomiske tab, at han giver op. Kreml er bekendt med denne tænkning og har af samme grund travlt med at skabe uro og forvirring i Europa, ind imellem ledsaget af Kinas trusler mod Taiwan. Vesten skal generes mest muligt før næste søndags EU-valg og før USA's kongres- og præsidentvalg i november. [...] Putin håber med sine provokationer, at han med Vestens mellemkomst kan bringe Ukraine til en landafståelse eller to, f.eks. Krim og Donbas, som han derpå kan sælge til sine undersåtter som en historisk sejr. Formentlig tager han fejl."
Information bringer mandag et debatindlæg af Jakob Wind, landsformand for Europæisk Ungdom. Han skriver blandt andet: "EU befinder sig i en tornerosesøvn, når det kommer til at sikre tilstrækkelig militær oprustning. Jo længere vi venter med at stifte fælles gæld for at finansiere forsvaret, desto tættere på rykker truslerne. [...] Det er kommet på tale, om EU er nødt til at stifte fælles gæld for at finansiere de massive investeringer og våbenleverancer til Ukraine. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt fælles gæld til at sikre oprustning kan få Europa til at stå på egne ben - især i lyset af Trumps mulige genvalg i USA. [...] Derfor kan fælles gældsstiftelse netop være en god idé, fordi alle lande så går sammen om at sikre investeringer på et centralt område præcis som under coronakrisen. Derfor giver det mening, at EU går sammen på det her område. Investeringen skal koordineres af alle 27 medlemslande og kommer til at indgå i en europæisk helhedsplan om at sikre strategisk autonomi. [...] En fælles europæisk forsvarsindustriel dimension er forhåbentlig også tænkt ind i den nye forsvarsfond som led i det seneste forsvarsforlig, der netop har til formål at styrke Danmarks forsvarsindustri. [...] EU, der altid har været set som fredens projekt, kommer måske også i en identitetskrise, når en fælles forsvarsindustri kommer på tale. Alligevel er det vigtigt at huske, at formålet jo netop er at sikre freden gennem troværdig afskrækkelse - ikke at opruste til krig."
Politiken, lør, s. 6; Berlingske, søn, s. 12-13, lør, s. 6, man, s. 2; Information, lør, s. 18-19, man, s. 16-17; Jyllands-Posten, søn, s. 38 (03.06.2024)
Prioriterede historier
Tysk islamkritiker angrebet med kniv
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om den højrepolitiske fremgang i Europa: Jyllands-Posten søndag bringer et interview med Anders Vistisen (DF), spidskandidat til europaparlamentsvalget. Anders Vistisen skældes ud for at være populist, men det ser han ikke noget galt i, og nu vil tage ordet til sig og bære det med stolthed i sin kamp mod en "sammenspist elite." "Populist er sådan et mærkat, man får stemplet på sig, når man sidder på højrefløjen, som jeg gør. Men jo mere jeg har tænkt over det, kan jeg faktisk ikke se, hvorfor det skulle være et problem at være populist," siger Anders Vistisen, og fortsætter: "For mig betyder populismen, at jeg tager udgangspunkt i det brede og folkelige. Deri ligger den her elitekritik, som er grundåren i populismen. For mig betyder det et forsvar af kristendommen og af et Danmark, der har en etnisk samhørighed. Og samtidig en skepsis over for de modeluner, der kommer ind fra den elitære verden, forklarer Anders Vistisen. Kritikere spår, at højrepopulismen succes ved det kommende EU-valg kan få negative konsekvenser for Europa. Kritikere nævner blandt andet Brexit som et eksempel på negative konsekvenser ved højrefløjspopulisme. Siden Brexit blev stemt igennem, har størstedelen af briterne fortrudt, og mener nu at det var en fejl at forlade EU. Også den polske højrepolitik under det forrige regeringsparti PiS og den førte politik af den nuværende ungarske højreregering gives som eksempler på den negative indflydelse højrepopulisme kan have på europæiske politik. Men, Anders Vistisen mener ikke, at der "på nogen måder," er negative konsekvenser ved højrepopulisme. "Nej, altså der er politikere, der bliver beskrevet som populister, som, jeg synes, laver lovgivning, der ikke er hensigtsmæssig. Altså f.eks. Viktor Orbán og nogle af de reformer, han har lavet, synes jeg ikke er rigtige på det indholdsmæssige plan. Men jeg synes ikke, at det, at populister står til rigtig gode valg, bør give anledning til bekymring," forklarer Anders Vistisen, som argumenterer, at der også træffes skæve beslutninger på venstrefløjen.
Jyllands-Posten skriver i en leder søndag blandt andet: "Kontinentets yderste højre står til et kanonvalg, når vælgerne i EU-landene i slutningen af den kommende uge skal afgøre Europa-Parlamentets sammensætning for en femårig periode. Alle målinger peger på fremgang til højrepartierne i et flertal af EU's 27 medlemslande. [...] Ifølge en gennemgang fra netmediet Politico står det yderste højres partier samlet til at blive større end Det Europæiske Folkeparti, den gruppe af konservative og kristeligt demokratiske partier, der har domineret parlamentet i årevis og bl.a. stiller med EU-Kommissionens nuværende formand, Ursula von der Leyen. Hun har tydeligvis læst de politiske teblade og i valgkampen åbnet for et muligt samarbejde med en af det nye højres centralfigurer, den italienske premierminister Giorgia Meloni. Det har udløst en del forudsigelig hændervriden blandt liberale og socialdemokratiske politikere og kan komplicere forhandlinger om en konstituering efter valget. [...] Selvom man kan regne sig frem til en meget stor højregruppe, hvis man på købmandsfacon lægger tallene for de nationale partier sammen, så er det ikke udtryk for, at denne gruppering udgør en politisk kraft med et fælles projekt. [...] Hvor svært højrepartierne har ved at finde fodslag, er blevet demonstreret af farcen omkring AfD's spidskandidat, Maximillan Krah. Hans i bedste fald tvetydige udtalelser om det morderiske Waffen-SS har fået AfD hældt ud af den højreorienterede parlamentsfraktion Identitet og Demokrati, som bl.a. tæller Dansk Folkepartis repræsentant i EU-Parlamentet. Ikke just nogen lovende indledning til forsøget på at skabe en stærkere platform for højrefløjen i EU's institutioner. [...] Spørgsmålet er, om der er kræfter i den meget brogede højreorienterede landhandel, der har evnen og viljen til at engagere sig i realpolitik på europæisk plan? Man må gå ud fra, at det er dette, som von der Leyen har prøvet at trykteste med sin åbning til Meloni. Hvis svaret viser sig at være et nej, kan det ikke alene svække muligheden for at nå brede aftaler i europæisk sammenhæng, men også efterlade Europas yderste højre med noget, der ligner en værdiløs pyrrhussejr."
Berlingske skriver i en leder søndag: ”Hvis meningsmålingerne holder stik, vil det efter valget vrimle med nye medlemmer fra det yderste højre, mens flere af de etablerede grupper på venstrefløjen og på midten vil være skrumpet markant. blandt andet: "Især skepsis over for indvandring, over for klimatiltag og over for EU spiller en stor rolle for de aktuelle vælgervandringer, ligesom coronahåndteringen formentlig også har haft betydning.
Det er således langt fra nye temaer, som optager de utilfredse vælgere, og reaktionen fra de etablerede partier og meningsdannere er da også gammelkendt: De sukker, vrider hænder og kaster flittigt om sig med de efterhånden intetsigende populismebeskyldninger. [...] Måske er det ikke højredrejningen i sig selv, som vi bør frygte, men i stedet midtens arrogante og energiforladte reaktion på den. [...] Vi bør i stedet møde højredrejningen på konstruktiv vis. Partierne yderst til højre har ikke de rigtige løsninger, men de peger på de rigtige problemer: EU må og skal få styr på tilstrømningen af migranter, og EU må og skal slankes, målrette sine kræfter og blande sig udenom nationale anliggender. [...] Der er også meget bekymrende tendenser i retning af russisk og kinesisk infiltration. Begge dele bør moderate kræfter naturligvis aktivt protestere over. Demokrati er ikke kun flertalsstyre, og når politikere underkender frihedsrettigheder og retsstat, skal der siges fra - også selvom disse politikere er folkevalgte. Men når det derimod gælder den yderste højrefløjs politiske protester, bør forargelsen pakkes væk. I stedet må de etablerede partier bruge højredrejningen til at hanke op i sig selv og få gjort noget ved de problemer, som alt for længe har været uløste. Giv den yderste højrefløj ret i de ting, den vitterligt har ret i. Løs de problemer, den peger på. På den måde kan den simpelthen krammes ihjel."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 28-29, 36; Berlingske, søndag, s. 2 (03.06.2024)
EU bør lave en licens til techgiganter
Aviserne i weekenden og i dag, mandag, skriver blandt andet følgende om det digitale indre marked: Det danske DSA-tilsyn har sendt sagen om de mange kendte danskere, hvis navne misbruges i falske annoncer og artikler på sociale medier, videre til EU-Kommissionen. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Flere af de falske annoncer og artikler har ført til politianmeldelser, og DR, TV 2, og B.T. har sendt et åbent brev til Meta, virksomheden bag Facebook, hvor de forsøger at råbe Meta op omkring problemet. Anders Lund Madsen, journalist, er en af de kendte danskere, som er blevet misbrugt i annoncer og artikler på sociale medier. Han håber, at EU-Kommissionen gør noget ved sagen. "Jeg tænker, at det er en chance, og den skal vi tage. Mange har en ide om, at EU er et meget tungt bureaukratisk apparat, og det her kunne også være en chance for EU til at træde i karakter som resolut og handlekraftig," siger Anders Lund Madsen, som dog frygter, at Meta ikke ser nogen fordel i at løse problemet. "Hvad vil man egentlig gøre? Så længe Meta ikke har så meget lyst til at arbejde med, men det er stadig en større hammer, når det er EU end Danmark alene," siger Anders Lund Madsen.
I en kronik i Børsen lørdag skriver Anders Dons, nordisk CEO, Deloitte og Peter Mogensen, direktør, Kraka, blandt andet: "Ai har taget alle med storm, og her halvandet år efter Chat GpT blev lanceret, er det værd at spørge sig selv, hvad kan vi forvente os af teknologien i fremtiden. [...] i skal både omfavne mulighederne ved Ai, men vi skal også sikre, at det sker i en balance, hvor Ai ikke udnyttes af “the dark side”. Risiciene på langt sigt kalder på håndfast regulering. De store, positive fremtidsmuligheder kræver, at reguleringen er balanceret og nænsom. EU's regulering på området er indtil videre godt på vej med at ramme denne balance, men det bliver kun sværere fremadrettet. Vi må også være ærlige omkring, at selvom EU måske regulerer fornuftigt i forhold til risici ved Ai, er det ingen garanti for, at det samme sker i f.eks. USA og Kina. EU-systemets langsommelighed og fokus på fair konkurrence frem for strategiske satsninger på nye teknologier kan føre til, at EU sakker yderligere bagud, når det kommer til udviklingen af fremtidens kunstige intelligens."
I en kommentar i Information lørdag skriver Esben Grønborg Geist Konstitueret direktør for Forbrugerrådet TÆNK, blandt andet: "Hver dag udsætter techgiganterne ufortrødent europæiske forbrugere for svindel og skadeligt indhold på deres platforme. Med en licensordning kan vi tage magten tilbage og håndhæve EU's lovgivning. [...] I EU har man de senere år vedtaget lovgivning på området, som i princippet beskytter forbrugerne et godt stykke af vejen. Særligt de nye lovgivningspakker, Digital Service Act og Digital Markets Act, giver os værktøjer til at sikre for eksempel transparens i brugen af algoritmer og indholdsmoderation på sociale medier. Men lovgivningen kan være nok så ambitiøs, hvis ikke håndhævelsen følger med. Og her må vi konstatere, at de sager, der faktisk rejses over for virksomhederne, for det første trækker ud i årevis og for det andet resulterer i sanktioner, som på ingen måde står mål med Metas, Googles eller Snapchats økonomiske formåen, hvorfor den præventive effekt er stærkt begrænset. I Forbrugerrådet Tænk foreslår vi derfor, at techgiganter skal have licens til at operere på det europæiske marked. Det vil sige, at de skal have tilladelse til at etablere sig i EU fremfor det, der er tilfældet nu, hvor de ufortrødent kan høste data, udsætte forbrugerne for svindel og skadeligt indhold på deres platforme og på anden vis systematisk overtræde de europæiske regler. Vi har en lignende licensordning på bankmarkedet, netop fordi banker udgør en kritisk infrastruktur, som vi bliver nødt til at have hånd i hanke med fra starten. Det samme mener vi gælder techgiganter som Google, Amazon, Meta, OpenAI og deres fremtidige konkurrenter."
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Helle Laursen Petersen (K), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Mette Frederiksen og Socialdemokratiets EU-spidskandidat har netop foreslået at hæve aldersgrænsen til 15 år for adgang til sociale medier. I min optik giver dette forslag ingen mening. [...] I stedet for at fokusere på alderskontrol, bør vi indføre kontrol med, hvem der reelt ejer de mange profiler på sociale medier. Ved at indføre adgangskontrol kan vi hurtigt komme fake news, hadefulde opslag, trusler og løgnagtige reklamer til livs. I Danmark ville det være forholdsvis let at indføre brugervalidering med MitID. For dem, der ikke har MitID, kunne et pas bruges som validering. [...] Tænk, hvis vi som et samlet EU kunne lægge pres på platforme som Facebook, Instagram, Snapchat og TikTok. [...] Lad os stå sammen i EU - alene kan vi ikke. Med 449 millioner borgere i EU og kun 1,2 procent danskere giver det så god mening at være en del af noget større og herigennem lægge pres på techgiganterne."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 13; Børsen, lørdag, s. 12; Information, lørdag, s. 19; Berlingske, søndag, s. 34 (03.06.2024)
Migranter udfordrer EU. Er løsningen i Albanien?
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om migration: Italien har lavet en aftale med Albanien om at albanerne skal huse de migranter som italienske myndigheder opfanger i Middelhavet. Projektet bliver svimlende dyrt, men det handler om at sende et politisk budskab til resten af Europa, siger italienerne. Det skriver Berlingske lørdag. I Albanien skal migranterne huses, lukket inde bag hegn, mens de venter på afgørelser i deres asylbehandlingssager. I EU kalder EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen eksperimentet for "et vigtigt initiativ" og "et eksempel på at tænke ud af boksen." Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), kalder det italiensk/albanske projekt inspirerende. Men projektet har allerede overskredet sit budget med én milliard euro. Og den italienske ambassadør i Albanien, erkender, at aftalen er dyrere, end hvis man blot fortsatte med at fragte de middelhavskrydsende migranter til Italien. Men man skal ikke vurdere aftalen ud fra et økonomiske perspektiv forklarer ambassadør Fabrizio Bucci. "Man skal se på den med »politiske« øjne. Det er en politisk investering, for hvis det her bliver en model, der kan kopieres af andre lande, så kan det være en måde at få mennesker til at lade være med at sætte sig i en båd og sejle mod Italien," forklarer Fabrizio Bucci. EU´s medlemslande modtog sidste år over én million asylansøgere. Det er det højeste tal siden flygtningekrisen i 2015 og 2016. I Italien oplevede man i 2023 en fordobling i antallet af migranter i forhold til året forinden. Albanien har foreløbigt skrevet under på, at man vil huse italienske asyl- og udrejsecentre i fem år. Det er ambitionen, at 36.000 migranter årlig skal igennem de to centre i Albanien. "Det her er et politisk signal til EU. Det er et budskab om solidaritet mellem to nabolande, fordi ét land ikke kan håndtere det her fænomen alene. Vi står overfor en global udfordring, som kræver globale svar," siger Fabrizio Bucci, som forklarer videre, at migranter, som sendes til Albanien, får behandlet deres sager på samme måde, som de ville få det gjort på. italiensk jord. Fabrizio Bucci mener også, projektet er en del af realiseringen af Albaniens drøm om at blive optaget som medlem af EU. "Det kan godt være, at Albanien endnu ikke er medlem af EU, men landet viser nu, at det ved, hvad et medlemskab af EU handler om. Det betyder, at man har rettigheder, men også forpligtelser. Så Albanien laver allerede sine lektier," forklarer den italienske ambassadør.
Nordafrikanske grænsevagter betales af EU for at tvinge migranter sydpå gennem Sahara. Det er, sammen med den nye migrationspagt, en del af kampen mod menneskesmuglere, siger EU. Det skriver Politiken. "Det er nødt til at være os, som afgør, hvem der kommer til Europa og under hvilke omstændigheder, ikke menneskesmuglerne," udtalte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun fremlagde pagten. Lighthouse har sammen med Washington Post og flere andre medier brugt et år på at kortlægge, hvad migranter udsættes for i Mauretanien, Marokko og Tunesien. Deres efterforskning viser, at migranter, oftest sorte migranter, samles op på Middelhavet eller tilbageholdes tilfældigt i nordafrikanske byer, og herefter køres ud i Sahara-ørkenen. Her får de besked på at vandre sydpå. Migranterne smides nogle gange af uden mad og drikke, og er nemme ofre for kidnapning, afpresning, tortur og voldtægt. Ikke alle migranter overlever sådan en tur. Det foregår systematisk "takket være penge, køretøjer, udstyr, efterretninger og sikkerhedsstyrker stillet til rådighed af EU og europæiske lande," vurderer Lighthouse og de medvirkende medier. Den danske regering har været med til at åbne træningscenter for grænsevagter i Tunesien. Danmark støtter træningscenteret med 26 millioner kroner. Også Østrig og Holland støtter træningscenteret. Men beretningerne om overgrebene mod migranterne får ikke den danske regering til at overveje at trække sig fra samarbejdet med Tunesien. Det siger Kaare Dybvad Bek (S), udlændinge- og integrationsminister. Han understreger dog, at "menneskerettigheder er meget vigtige for Danmark i vores dialog med tredjelande," og at man drøfter situationen med Tunesien. "Men hvis man bilder sig ind, at migranterne ville få en bedre behandling, hvis vi droppede vores støtte, så tror jeg, at man tager fejl," svarer Kaare Dybvad Bek i en mail. Det danske retsforbehold gør, at EU´s nye asyl- og migrationspagt som udgangspunkt ikke gælder for Danmark. Men den danske regering agter at tilslutte sig de dele af pagten, som man mener giver mening, set fra et dansk perspektiv. Man ønsker dog ikke at medvirke til at overtage asylansøgere fra de sydøstlige lande i EU, som er de lande, som modtager langt flest flygtninge og migranter. Danmark forsøger, sammen med en række andre EU-lande, at revidere den del af pagten, som anfører, at en en person skal have tilknytning til det land, vedkommende sendes væk til. Det krav spærrer nemlig for den såkaldt Rwanda-model. "Hvis det lykkes at gennemføre dette i samarbejde med EU-lande, tror jeg for alvor, at vi kan få gjort op med menneskesmuglernes forretningsmodel," siger Kaare Dybvad Bek. Martin Lemberg-Pedersen kalder det "et forsøg på koordineret lobbyisme." "Man ønsker at kunne sende folk, hvorhen man vil. Fordi ret beset er der jo ikke mange syrere eller afghanere, der har nogen forbindelse til eksempelvis Rwanda," siger Martin Lemberg-Pedersen, som mener, det er tvivlsomt, hvorvidt migrationspagten vil kunne sætte menneskesmuglerne til vægs. Flere FN-rapporter dokumenterer desuden, at menneskesmugling til Europa via Libyen med stor sandsynlighed involverer personer fra de militser, som EU betaler for at bremse migranters færd mod Europa via Middelhavet. Cathrine Woollard, direktør for NGO-sammenslutningen Euroepan Council on Refugees and Exiles (ECRE) tror heller ikke, at den nye EU-pagt får den store effekt. "Den vil nok snarere skabe et boom af smuglere. Jo flere restriktioner, jo mere blomstrer deres forretning," siger hun.
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Sine Plambech, antropolog og seniorforsker ved DIIS, blandt andet: "Mange tror, at redningsbåde på Middelhavet bevirker, at flere migranter tør sætte kursen mod Europa. Jeg har netop udført antropologisk feltarbejde på Middelhavets største redningsskib og har en helt anden opfattelse. [...] Mere end en million mennesker søgte asyl i EU-lande sidste år. Det er første gang siden flygtningestrømmen fra Syrien i 2015 og 2016, at antallet runder en million. Og det er stadig et emne, der får de europæiske befolkninger op i det røde felt. [...] Forestillingen er, at flere migranter tør bevæge sig ud i en gummibåd over Middelhavet, fordi migranterne og smuglerne ved, at der er en sandsynlighed for, at de bliver reddet, hvis den kæntrer. Og det er ikke kun forestillinger på sociale medier - for nogle af redderne har det haft store omkostninger. De har siddet anklaget for human trafficking og risikeret lange fængselsstraffe. [...] Ngo-redningsskibe som 'Geo Barents' redder kun 7 procent af dem, der reddes på havet mellem Nordafrika og Italien. De øvrige reddes mestendels af den italienske statslige kystvagt. [...] Et af de steder, der oplever den allerstørste stigning i antallet af folk, der krydser, er den længste og mest dramatiske rute, atlanterhavsruten mellem Vestafrika og De Kanariske Øer. Her er ingen ngo-redningsskibe, og alligevel krydser folk som aldrig før. [...] vis EU havde styr på det, og ingen druknede på havet, ville ngo'erne ikke være der. Det er voldsomt dyrt og arbejdskrævende for ngo'er at redde liv på havet. [...] Der er ingen forskning, der viser, at flere redningsbåde fører til flere flygtninge over Middelhavet. Og selv i det tilfælde, at det skulle være muligt at måle en mindre stigning, der udelukkende skyldes muligheden for at blive reddet (og ikke flugten fra krig, konflikt, tortur, arbejdsløshed eller forfølgelse), står vi stadig med det grundlæggende moralfilosofiske spørgsmål: Er en potentiel mikrominimal stigning grund nok til, at vi skal acceptere, at folk drukner i Middelhavet?"
Berlingske, lørdag, s. 1, 24-29, mandag, s. 10-11; Politiken, lørdag, s. 3, mandag, s. 8 (03.06.2024)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Egelund og Bosse: Europa skal være verdens videnscenter
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, (M) og Stine Bosse, spidskandidat til Europa-Parlamentet, (M). De skriver blandt andet: "Geopolitiske problemer som Ruslands angrebskrig mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten gør det tydeligt, at Europa som kontinent står over for nogle afgørende valg inden for kort tid. [...] For at blive mere konkrete skal vi i de kommende år satse på tre afgørende teknologier, som vi i Europa ikke har råd til at tabe det globale kapløb om. Det drejer sig om kvanteteknologi, rumteknologi og kunstig intelligens. [...] Hvis vi skal lykkes med det, kræver det investeringer, samarbejde og fremsynet lovgivning, som skaber rammerne - europæisk, men også globalt - for at teknologierne kan udvikles bedst muligt. Derfor foreslår vi, at EU-landene genbekræfter målsætningen om at bruge 3 pct. af landenes bnp på forskning, kombineret mellem offentlige og private investeringer. Det vil for alle tre af de nævnte teknologier kunne betyde et markant løft i forskningsarbejdet og samtidig muliggøre en europæisk styrkeposition, hvis investeringerne også går til forskning i de områder. [...] Hvis vi kan lave en regulering med plads til innovation og gøre Europa til verdens videnscenter gennem investeringer i forskning, kan vi tage et stort skridt mod at fremtidssikre det europæiske kontinent og i sidste ende danskerne mod de problemstillinger, som i de seneste år har været et tydeligt trusselsbillede mod den hverdag, vi gerne vil have."
Jyllands-Posten, s. 38 (03.06.2024)
Togrejser i Europa skal ikke være for de få
Information bringer et debatindlæg af Ludvig Goldschmidt Pedersen, kandidat til Europa-Parlamentet for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Man skal ikke besøge mange europæiske lande for at lægge mærke til den kolossale forskel i kvaliteten af kollektiv transport, som et politisk fokus og prioriteringer kan gøre for både hastigheden og prisen ved at rejse med tog. Hvor lande som Japan har legendariske højhastighedstoge, tænker de fleste med gru på en togrejse på tværs af Tyskland, eller værre endnu, gennem flere lande i EU på én gang. Fly mellem Europas byer koster i gennemsnit det halve af togrejserne. [...] Flyindustrien betaler hverken moms eller brændstofafgifter i EU. Derfor får den skattefordele hvert eneste år for 266 milliarder kroner sammenlignet med togselskaberne. [...] Det er derfor en bunden opgave at få ryddet op i den fossile infrastruktur efter valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. [... ] Det er tid til, at EU gør det til en kerneopgave at transportere europæerne på tværs af landenes grænser, mens de sover i et nattog eller arbejder fra en rummelig kupé i et højhastighedstog."
Information, mandag, s. 18 (03.06.2024)
Det digitale indre marked
Falske annoncer bliver en sag for EU
Flere sager om falske annoncer hvor det ser ud til, at kendte danskere reklamerer for forskellige produkter, har nu fået Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at anmelde Facebook-ejeren Meta til Europa-Kommissionen og det irske Digital Services Act tilsyn (DSA). Jakob Hald, der er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, siger i en pressemeddelelse: "Meta, som står bag Facebook og Instagram, har pligt til at begrænse risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold på Metas platforme. Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Meta kan have overtrådt reglerne. Vi har derfor oversendt sagen til videre behandling hos Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Det sidste, fordi Meta har sit europæiske hovedsæde i Dublin". De falske annoncer på Facebook og Instagram benytter eksempelvis kendte tv-værter for at lokke platformens brugere til at klikke på links til hjemmesider, der anbefaler investering i blandt andet kryptovaluta. "Tv-værterne har imidlertid ingen tilknytning til hjemmesiderne og har ikke givet deres accept af at deltage i annoncerne," skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Berlingske, søndag, s. 3 (03.06.2024)
Finansielle anliggender
Gælden, der binder os sammen
I en analyse i Information lørdag skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, blandt andet: "Det er tydeligt, at der er ved at ske et skifte i Danmark, et traditionelt sparsommeligt EU-land: Der er ved at ske en opblødning, når det kommer til spørgsmålet om yderligere europæisk gældsoptagning. De seneste danske udmeldinger vedrører en større europæisk diskussion om, hvordan EU's politiske prioriteter skal finansieres. Her spiller gældsoptagelse en central rolle. Udviklingen er med til at tydeliggøre, hvordan der med det lån, der blev besluttet i 2020 for at finansiere EU's genopretningspakke, skabtes en ny europapolitisk virkelighed. En virkelighed, hvor gældsspørgsmålet er åbent, og hvor der skal lige så vægtige politiske grunde til at afvise at gå den vej, som der skal for at optage ny gæld. [...] Det bliver op til den næste Kommission at levere et oplæg til, hvordan man kan opfylde det politiske investeringsbehov, og udstikke retningen for, hvilke af EU's mange prioriteter der ville kunne styrkes gennem lånoptagning. Styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri er et oplagt område, hvor investeringsbehovet er stort, hvor der er opbakning på tværs af EU-lande, og hvor EU allerede har vist sig villig til at tage industripolitiske værktøjer i brug. Et andet område, hvor lånefinansieret støtte kunne blive en realitet, er i genopbygningen af Ukraine. Endelig er der som del af den grønne dagsorden et fokus på udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur. [...] Men den nye kurs åbner for en række politisk betændte spørgsmål. Én ting er at blive enige om, hvilke prioriteter man eventuelt skal optage lån for at løse, noget andet er at blive enige om, hvordan pengene skal gives. [...] Selv om tonerne på det seneste har ændret sig i Danmark, er tanken om gældsstiftelse stadig kontroversiel andre steder. I Tyskland har de betydningsfulde kristendemokrater netop afvist ideen, og det er uvist, både hvordan den tyske forfatningsdomstol og nye hollandske regering vil forholde sig. [...] Det er også en kompliceret størrelse for regeringer, der er skeptiske over for dybere europæisk integration. Det skyldes dels, at den styrkede finansiering vil øge EU's politiske slagkraft og styrke fokus på fælles opgaveløsninger. [...] Et nyt indskud af 'friske penge' vil derfor blive mødt af et krav ikke bare om en tilbagebetalingsplan, men også med krav om, at medlemslandene gør alvor af at indføre de EU-indtægtskilder, der allerede er fremsat forslag om; altså en slags EU-skatter. [...] Når medlemslandene har været fodslæbende med at skabe den slags indtægtskilder, er det dels, fordi det i nogle lande prikker til frygten for et overforbrug. Men tilbageholdenheden skyldes også, at tiltaget vil skubbe EU mod en situation, hvor unionen i højere grad afkobler sig fra finansieringen fra medlemslandene til fordel for egentlige europæiske finansieringskilder."
Information, lørdag, s. 14-15 (03.06.2024)
Institutionelle anliggender
Den frie verdens hovedstad eller en rotterede? Bruxelles deler vandene
Bruxelles er EU's og Belgiens hovedstad, og der er delte meninger om byen, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Hvor USA's præsident Joe Biden er begejstret for byen, betegnede Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard i 2016 byen som "en rotterede". Den internationale tilstedeværelse af EU og andre organisationer giver byen omkring 120.000 arbejdspladser, men de ansatte i EU bidrager ikke til finansiering af eksempelvis uddannelse og offentlig transport, da de ikke betaler indkomstskat i Belgien. Ligeledes har både indenrigs og international trafikpåvirket luften i Bruxelles, og eksperter vurderer, at byen er mere forurenet end andre europæiske hovedstæder. EU har iværksat en proces for at forbedre bymiljøet og samtidig forbedre luftkvaliteten ved at fokusere på at mindske trafik og CO2-udledninger.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (03.06.2024)
EU-politikerne skal leve op til vælgernes forventninger
Kristeligt Dagblad skriver i sin leder i dag blandt andet: "Af de 14 danske politikere, der blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2019, er der kun ni tilbage. Resten - altså mere end hver tredje - har overladt deres pladser i parlamentet til suppleanter, fordi de fik hverv, de fandt mere interessante. [...] Det er et dybt problematisk signal at sende i en tid, hvor det står mere og mere klart, at Europa er alene hjemme. [...] Det er dybt bekymrende, når vi står på et tidspunkt i historien, hvor der er krig i Ukraine, og hvor urolighederne i Mellemøsten forplanter sig til Europas gader. Hvor Kinas magt vokser, og hvor det endnu ikke er lykkedes at dæmme op for den ulovlige migration fra navnlig Afrika og Asien. Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver stadig mere nærværende for almindelige europæere. [...] EU har mange fejl. [...] Men EU er det bedste svar, vi har, og der er brug for et stærkt EU med de kolossale udfordringer, verden står med. Ingen små og mellemstore lande i Europa kan klare disse selv. Det ved europæerne godt. Gid politikerne vil leve op til den tillid, og de 15 danskere, der på søndag bliver stemt ind, vil varetage hvervet i perioden med engagement og ikke blot bruge deres plads som pitstop, til de finder noget mere interessant at beskæftige sig med."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9 (03.06.2024)
Er demokratisk underskud virkelig en konspirationsteori?
Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Christian Egander, ph.d., forfatter og konsulent ved Tænketanken Prospekt. Han skriver blandt andet: "Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig. Debatten er udeblevet eller kører på så lavt blus, at man skal være mere end almindelig følsom, hvis man skal have brændt nallerne. Men det kan altså lade sig gøre. [...] Jo, jeg havde jo altså skrevet en klumme. Her beskrev jeg min nagende fornemmelse af, at EU er som et skib, der sejler alle andre steder hen end det, der stod i sejlplanen. Desuden beskrev jeg EUs problem som udslag af afstanden mellem en elite i Bruxelles og så de europæiske offentligheder. Det, man også kalder "det demokratiske underskud". [...] Man må nødvendigvis erkende, at integrationen som fortløbende proces rejser udfordringer, som hverken de nationale politiske systemer eller de europæiske offentligheder er særligt opmærksomme på. Her tror jeg ikke, at et nok så studentikost og arrogant forsvar for en europapolitisk naivitet, som udviklingen for længst har gjort irrelevant, gør folkestyret eller debatten nogen tjeneste."
Berlingske, s. 15 (03.06.2024)
Et valg om europæisk suverænitet
Information bringer mandag et interview med Christine Nissen, chefanalytiker inden for EU's forsvars- og sikkerhedspolitik hos Tænketanken Europa. Hun taler om det sikkerhedspolitiske skifte, vi har oplevet de seneste år, og det usædvanlige i at det kommende europaparlamentsvalg i høj grad er kommet til at handle om sikkerhed og forsvar, hvilket var utænkeligt for ti år siden. Men med Ruslands annektering af Krim, Donald Trumps isolationspolitik og Ruslands invasion af Ukraine, er forsvars- og sikkerhedspolitik igen blevet sat på dagsordenen i Europa. Professor i international politik ved Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen, er enig i, at Europa befinder sig i et geopolitisk "krydspres" og siger: "Der er sket nogle tektoniske forskydninger i hele den globale orden, som har gjort Europas ansvar for egen sikkerhed langt større. Det globale syd vinder frem og får sin egen stemme, samtidig med, at USA ikke længere vil være garant for den internationale orden. Og mest oplagt er selvfølgelig Ruslands krig i Ukraine, som på mange måder er altdominerende." Men selv om emnet er kommet på den europæiske dagsorden, har europaparlamentarikerne ikke stor indflydelse på det. Det er i stedet en beslutning, der ligger hos medlemslandene. Christine Nissen siger således, at det kommende valg kan "betegnes som et valg om europæisk suverænitet og autonomi". En anden vigtig debat op til valget handler om stemmereglerne, hvor alle medlemslande skal være enige om beslutninger inden for udenrigs- og sikkerhedsområdet. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har talt positivt om ændringer inden for det område, og skulle det ske, vil parlamentarikerne formentlig også presse på for at få større indflydelse, forventer Rebecca Adler-Nissen.
Information, mandag, s. 6-7 (03.06.2024)
Her ender din stemme i Bruxelles
Politiken bringer søndag en artikel, hvori de ser på, hvilke politiske grupper i Europa-Parlamentet de forskellige danske partier er medlem af eller vil søge imod. Artiklen kigger også på, hvilke danske partier der gået i valgforbund sammen i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget. F.eks. er Venstre, Radikale Venstre og Moderaterne gået i valgforbund sammen. Hvis en givet stemme til et af valgforbundspartimedlemmerne ikke bliver brugt, så kan stemmen bruges af den næste i valgforbundet. Det betyder også, at en stemme kan gå fra en politiker til en anden, selvom disse to måske er politisk uenige på mange punkter. Både Venstre, Radikale Venstre og Moderaterne søger i Europa-Parlamentet dog mod den politiske gruppering Renew Europe. Og her det Venstres interne forskelle, hvad synspunkter angår, som stikker ud, forklarer Marlene Wind, professor ved Statskundskab ved Københavns Universitet. "De Radikale og Moderaterne er ret ens i deres profilering, mens Venstre er lidt i øst og vest, " fortæller Marlene Wind og forklarer, at der er intern uenighed i Venstre, hvad klimapolitik og landbrugspolitik angår. Socialdemokratiet er i valgforbund med SF og Alternativet. Fordi Socialdemokratiet blandt andet har som mærkesag "at sikre de ydre grænser" og oprette "modtagecentre" for asylansøgere uden for EU, så kan f.eks. vælgere der stemmer på Alternativet risikere, at deres stemme går til et parti, med holdninger de på mange punkter ikke er enige i. Enhedslisten står alene. De andre venstrefløjspartier inviterede ikke partiet med ind i varmen. Stemmer man på DanmarksDemokraterne kan ens stemme risikere at gå til næstyderste eller yderste højrefløj i Europa-Parlamentet. DanmarksDemokraterne er med i European Conservatives and Reformists (ECR) i Europa-Parlamentet. Gruppen tæller også det italienske højre-regeringsparti Italiens Brødre, Sverigedemokraterna og det spanske parti Vox. Det polske parti PiS er også medlem. I Europa-Parlamentets mainstream grupper har et flertal af medlemmerne vedtaget at nægte ethvert samarbejde med højrefløjsgrupperne ECR og ID i parlamentet. Dog har blandt andet EU-Kommissionsformand og EPP-medlem Ursula von der Leyen åbnet for et muligt samarbejde med højrefløjen efter valget. Både DanmarksDemokraterne og Liberal Alliance afviste Dansk Folkepartis tilbud om at indgå i valgforbund.
Politiken, søndag, s. 9 (03.06.2024)
Her har EU gjort en vigtig forskel
I en artikel i Kristeligt Dagblad søndag giver en EU-eksport tre eksempler på områder, hvor EU har gjort en vigtig forskel. "Alt det, vi putter i munden, håret og ansigtet, er der fælles EU-regler for," fortæller Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, ekspert i EU´s institutioner ved Tænketanken Europa. f.eks. er alt legetøj, der sælges i Europa underlagt en masse regler, forklarer hun. EU´s legetøjsdirektiv dikterer nemlig, at legetøj skal være sikkert at lege med, og derfor er der bla. krav til kemi i forbindelse med produktionen af legetøj. "Og så ved jeg godt, at så finder man hele tiden ud af noget nyt om, at noget, man troede var sikkert, alligevel ikke er så sikkert og den slags. Men der er i hvert fald meget mere kontrol og opsyn med det, end hvis der ikke var EU-regler." siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. Derudover så har man i EU vedtaget de to EU-forordninger Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA). EU har altså indført et væsentligt regelsæt, som er med til at regulere tech-giganterne. "Hvis nogen for eksempel lægger hævnporno eller gamle kærestebilleder ud mod ens vilje, så er tech-giganterne nu forpligtede til at tage det ned. For den almindelige dansker skulle det jo gerne betyde, at hvis der er noget, man vil have taget ned fra Facebook eller Google, så bliver det taget ned," fortæller Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. Overholdes reglerne ikke, kan der udsteds store bøder. Derudover vedtog EU sin forordning om kunstig intelligens i foråret 2024. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed forklarer også, at EU har enormt fokus på at finansiere infrastruktur, som forbinder EU-medlemslandene. F.eks. er den nye Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland delvist bygget for EU-penge, fortæller Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.
Kristeligt Dagblad, søndag, s. 3 (03.06.2024)
Hvis du vil vide, hvad du får ud af din stemme 9. juni, skal du glemme valgtest og i stedet fokusere på én ting
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Morten Helveg (R), afgående medlem, Europa-Parlamentet, blandt andet: "For nylig sagde direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis, at en europaparlamentariker med indflydelse har mere magt end en minister i Danmark på grund af EU-lovgivningens grundlæggende store betydning for borgere og virksomheder. [...] Vi er således for længst forbi de muntre bemærkninger om Mickey Mouse-parlamentet, men meget få danskere har noget særligt begreb om, hvordan politisk indflydelse i Europa-Parlamentet egentlig folder sig ud. [...] De populære valgtest, som forskellige medier udbyder, er fine til at formidle kandidaternes politiske holdninger, men de er ikke gode til at forudsige, hvad vælgerne i praksis får ud af at stemme på bestemte kandidater. Hvis vælgerne vil have politisk indflydelse for deres stemme til europaparlamentsvalget, er det meget mere oplagt at kigge på, hvilke fagudvalg i Europa-Parlamentet de folkevalgte ønsker at arbejde i. Udvalgsforhandlingerne er omdrejningspunktet for lovarbejdet i parlamentet. Det er her, de forskellige politiske grupper ord for ord forhandler om lovteksterne i månedsvis, indtil alle er tilfredse, og en kompromisaftale er landet. Hver politisk gruppe stiller med en enkelt forhandler, som i princippet forhandler som repræsentant for millioner af europæiske vælgere. [...] Der er dog utrolig stor forskel på de forskellige udvalgs betydning. [...] Derfor er det også helt afgørende for både Danmarks og vælgernes interesser, hvilke udvalg kandidaterne ønsker at arbejde i. [...] Jeg vil især pege på udvalgene for Miljø, Transport og Turisme, Økonomi og Valuta, Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Industri, Forskning og Energi samt borgerrettighedsudvalget. Alle disse udvalg har i den indeværende parlamentariske periode produceret mellem 40 og 85 omfattende love med bindende virkning og direkte betydning for borgerne. Det er for eksempel lovgivning, der skaffer mere grøn strøm fra vind og sol, udfaser gasfyr og forbrændingsmotorer i hele Europa, samt regulerer techgiganter og naturgenopretning."
Berlingske, lørdag, s. 7 (03.06.2024)
I den digitale valgkamp fylder klima og stedfortrædere
Børsen bringer mandag en kronik af Signe Wickstrøm, konsulent ved Rud Pedersen og Henrik Andersen, head of Insights ved Rud Pedersen. De skriver blandt andet: "På søndag skal vi stemme til Europa-Parlamentsvalget. De sidste uger har kendte og ukendte kandidater smilet til os fra lygtepælene, deltaget i massevis af debatmøder på skoler, arbejdspladser og i foreninger. [...] Og for de fleste kandidater er de sociale medier den bedste mulighed for at fortælle vælgerne om deres mærkesager og gøre det indviklede europæiske projekt forståeligt. [...] Derfor har vi i Rud Pedersen bygget en model, der gennem valgkampen opsamler og analyserer det, der bliver skrevet om europaparlamentsvalget på sociale medier. [...] Når vi lader vores datamodel zoome ind på de vigtigste emner, kan vi se, at det er klimaspørgsmålet, der fylder mest efterfulgt af miljødagsordenen. [...] Efterfulgt af forsvars- og sikkerhedsdiskussionen, som vores datamodel peger på, er den tredjevigtigste diskussion i den digitale valgkamp til Europa-Parlamentet. [...] Der er stadig en lille uge til, vi skal stemme, og vi har slet ikke set det største digitale markedsføringstryk fra partierne endnu. Vi kan meget vel risikere en digital slutspurt, der bliver endnu mere intens end afslutningen af folketingsvalgkampen i 2022. Og det handler om mere end penge: Det handler om evnen til at være i øjenhøjde med vælgerne gennem skærmen om evnen til at sætte strøm til de temaer, der aktiverer: Klima, miljø og forsvar."
Børsen, mandag, s. 31 (03.06.2024)
Kampen om magten i EU
Med under en uge til europaparlamentsvalget er der fortsat mange vælgere, der ikke har besluttet sig for, hvor krydset skal sættes, skriver Ekstra Bladet søndag. Trods valgmøder, tv-præsentationer og valgplakater synes interessen at være dalende. Og det skyldes måske, at flere af kandidaterne ikke er kendt i den brede offentlighed. En anden forklaring kan være, at de 15 danske medlemmer af parlamentet umiddelbart ikke fylder meget ud af de 720 medlemmer, men dog har flere danske medlemmer haft betydelig indflydelse gennem alliancer med politikere og partier fra andre lande. Ligesom nogle har opnået indflydelsesrige poster. Valget i år tegner dog til at blive interessant, da der forventes at ske et magtskifte med større indflydelse til højrefløjen.
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (03.06.2024)
Lars Barfoed bad om svar fra LA - det skal han få: Vi risikerer svenske tilstande
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Mads Strange (LA), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "For nylig råbte europaparlamentskandidat for Moderaterne, Lars Barfoed, vagt i gevær i nærværende avis over meningsmålingerne for det forestående valg, som viser, at den europæiske højrefløj står til at indkassere et absolut flertal. Ifølge Barfoed vil dette skabe »et handlingslammet Europa«, og han undrer sig over, at han ikke kan få svar fra Liberal Alliance på, om vi vil samarbejde med den øvrige europæiske højrefløj. Så det svar skal han da få. For det kan siges meget simpelt. I Liberal Alliance vil vi samarbejde med alle dem i Europa-Parlamentet, der kan hjælpe os med at gennemføre vores visioner for Europa. Europa-Parlamentet er i dag plaget af et princip ved navn ”Cordon sanitaire”, hvor midterpartierne og venstrefløjen kategorisk afviser at samarbejde med den yderste højrefløj. Det er derfor, at for eksempel fremtrædende medlemmer af den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, midtergruppen Renew, og venstrefløjsgruppen De Grønne før valget har skrevet under på en erklæring om, at de aldrig vil samarbejde med den yderste højrefløj - uanset det pågældende politiske emne eller den konkrete lov, der skal stemmes om. Denne infantile tilgang til politik, hvor man går mere op i, hvem der foreslår noget, end hvad det politiske forslag handler om, bryder vi os ikke om i Liberal Alliance. For hvis det lykkes de politiske sanitetsfortalere kategorisk at holde den yderste højrefløj ude af forhandlingslokalerne, vil det betyde, at cirka en femtedel af de europæiske vælgere ikke bliver repræsenteret politisk. Hvad vil konsekvensen af dette være på længere sigt? Jeg tror, det vil afføde en politisk tillidskrise, der sætter sig som rust på EU-demokratiets tandhjul. [...] Derfor håber jeg, at Lars Barfoed såvel som Europas venstrefløj og midterpartier dropper deres politiske eksklusionscirkus."
Berlingske, lørdag, s. 14 (03.06.2024)
Professor kalder parlamentsmedlemmer for ”sekundapolitikere”: Det er ikke nok at sende godhjertede politikere til Bruxelles
I en kommentar i Berlingske skriver Jesper Lau Hansen, professor, dr. jur. på Københavns Universitet, blandt andet: "EU er i hårdere modvind, end det plejer, fordi det mister opbakning selv på den borgerlige fløj, som tidligere støttede det. Min kollega, professor Marlene Wind, påpegede i Berlingske 25. maj, at meget ubehag ved EU-lovgivningen er selvforskyldt, fordi medlemsstaterne overdriver EU-reglerne og gør dem mere bøvlede, end de behøver at være. Det er sandt, men er næppe alene forklaringen på, at mange borgerlige har vanskeligt ved at fastholde deres støtte. Som Christian Egander Skov rigtigt udtrykte det her i avisen 20. maj, er EU et demokrati uden folk, og EU opleves som en magt i konstant udvikling, der ikke kender nogle grænser over for medlemsstaterne. [...] Med risiko for at fornærme de dygtige og hårdtarbejdende medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP), som findes, må det også siges, at en betydelig del af de godt 700 MEP er sekundapolitikere, der ikke kunne opnå valg til deres hjemlige parlament. [...] Da Maastrichttraktaten skulle omskabe det europæiske økonomiske fællesskab til en union, blev nærhedsprincippet traktatfæstet som grænse for EUs lovgivningsmagt, der skulle respektere medlemsstaternes selvbestemmelse. Bestemmelsen står i traktaten om EU-artikel 5 og angiver, at der »kun« må lovgives på EU-plan, hvis det er nødvendigt og ikke kan ordnes af medlemsstaternes egne regler. [...] Alligevel synes de fleste MEP, at det er deres ret at lovgive om alt det, som de ikke fik mulighed for som medlemmer af deres nationale parlament. De synes uden forståelse for magtfordelingen mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, hvorefter EU skal spille andenviolin og ikke tage føringen. [...] Man kan naturligvis mene, at EU skal påtage sig førerrollen, især i disse turbulente tider. Men så må man gøre sig den ulejlighed at ændre traktaten først og sikre sig den nødvendige folkelige opbakning hertil. [...] Europa-Parlamentets reguleringstrang går ikke kun ud over medlemsstaterne, den går også ud over Kommissionen, der ellers efter traktaten har eneret til at fremsætte de forslag, som kan blive til EU-lovgivning. Det er blevet stadigt mere almindeligt, at Europa-Parlamentet stikker af med et forslag fra Kommissionen og indsætter sine egne vidtrækkende ændringsforslag, hvilket reelt eroderer Kommissionens prærogativ. [...] Skal vi have et EU, der kender sine grænser, må vi derfor vælge danske kandidater til Europa-Parlamentet, som vil respektere EUs traktatmæssigt mere ydmyge rolle og ikke misbruge EU til at fremme egne kæpheste."
Berlingske, lørdag, s. 11 (03.06.2024)
SF og K: EU skal føre en hårdere kurs over for præstestyret i Teheran
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, spidskandidat til EU-valget (SF) og Niels Flemming Hansen, spidskandidat til EU-valget (K). De skriver blandt andet: "Forleden havde vi begge muligheden for at møde fire unikke unge mennesker, hvis gribende historier vi sent vil glemme. Mersedeh, Kosar, Sima og Keysam har alle været ofre for det voldelige og reaktionære iranske præstestyre. [...] Det er ikke hver dag, konservative og socialister er så enige, at vi går sammen om et politisk budskab. Men vores møde med de iranske frihedskæmpere gør det bydende nødvendigt: Alt for mange år er gået tabt med forsøg på at give Iran indrømmelser, i håb om at det ville føre til reformer. [...] Vi ønsker, at det kommende Europa-Parlament strammer skruen over for Iran. At revolutionsgarden bliver sat på EU's terrorliste, og dens midler indefryses. At regimet isoleres, så det får sværere ved at eksportere den vold, som lige nu er med til at destabilisere Mellemøsten. [... ] De iranere, der tror på en bedre fremtid, har brug for Europas fulde støtte, så de opnår det regimeskifte, som et kæmpe flertal har skreget på i årtier. Især kvinder og minoriteter, som i 45 år har levet i et åbent fængsel. De unge iranere drømmer om frihed og demokrati. Om et liv frigjort fra religiøse lænker."
Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (03.06.2024)
Stine Bosse: Danmark er et lille land i en sårbar tid
Kristeligt Dagblad bringer mandag et interview med Stine Bosse, Moderaternes spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun fokuserer på, at Danmark er sårbart og derfor afhængig af det europæiske fællesskab, både når vi taler klima, landbrugsstøtte, sikkerhedspolitik og en ny verdensorden. "Derfor kommer det til at hedde et stærkere Europa i sin egen ret. Der mangler en gryende selvforståelse for, at vi udgør 6 procent af verdens befolkning, og det er måske en meget god idé at begynde at forholde sig lidt til det," siger hun. Det er vigtigt for hende, at EU trækkes ned i danskernes øjenhøjde, og at undgå unødvendigt bureaukrati. Et af hendes kritikpunkter af EU, er at tingene går for langsomt. "Og det er jo selvfølgelig også derfor, jeg håber på at komme til Bruxelles og være med til at sætte lidt mere skub i tingene," lyder det fra hende.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3 (03.06.2024)
Sådan gik det til, at skruelågene blev sat fast på mælk og sodavand
En af de historier, der har præget valgkampen op til europaparlamentsvalget, handler om skruelåg på mælke- og sodavandsflasker, skriver Jyllands-Posten søndag. En frivillig aktion, hvor der blev samlet opsamlet affald på stranden i Skagen, viste, at plastic-skruelåg var dominerende. Fundet bredte sig til Europa-Kommissionen, som iværksatte en undersøgelse, der viste, at det var en gennemgående tendens i Europa, og dermed blev der arbejdet hen mod en politik, der skulle sikre havene mod plastic. Et af tiltagene udmøntede sig i den beslutning, at plastic-låg splejses fast på flasker, så de ikke ryger ud med affaldet. Og det har ført til mange opslag på sociale medier, hvor politikere kritiserer designet, hvor man får låget i næsen, eller mælken bliver spildt, når man hælder - og i det hele taget gør det besværligt at skrue låget på igen. En af kritikerne er Christel Schaldemose, og hun siger: "Jeg var med til at træffe beslutningen, og jeg synes, den var god, men løsningen er lavet så dårligt, at ingen af os kan skrue de låg på igen bagefter. Det er ikke hensigtsmæssigt".
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-10 (03.06.2024)
Trivselsøkonomi skal forme fremtidens EU
Trivselsøkonomi bør i større grad indgå i måde, hvorpå vi tænker økonomi mere flere af europaparlamentsvalgets kandidater. Det skriver Politiken lørdag. Lars Fogh Mortensen (R), kandidat til EU-valget, har trivselsøkonomi som en af sine mærkesager. "Vi skal ikke bare søge efter vækst i bnp hele tiden, men vi skal søge efter en bedre trivsel, et bedre miljø og mindre klimabelastning, og så bliver økonomien et redskab i det og ikke omvendt," siger Lars Fogh Mortensen, som fortæller, at for ti år siden ville ingen tale om trivselsøkonomi. Og nu, til en konference om trivselsøkonomi på Københavns Universitet, er seks EP-kandidater enige i, at trivselsøkonomi har relevans. Kira Marie-Peter Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, siger, at hun vil kæmpe for øget fokus på trivselsøkonomi, hvis hun bliver genvalgt til Europa-Parlamentet. Marianne Lynghøj (V), kandidat til europaparlamentsvalget, mener, at der skal mere fokus på social balance og bæredygtighed, uden at det medfører "meget radikale forandringer i vores samfund."
Politiken, lørdag, s. 17 (03.06.2024)
Vi har en uge til at tage os sammen
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Noa Redington, politisk kommentator, blandt andet: "Så er det nu. Altså næste søndag, at der er valg til Europa-Parlamentet. Og indtil videre har valgkampen været endnu sløjere, end den plejer. Hvilket ikke siger så lidt. [...] De store partier har pligtskyldigt fremsat forskellige politiske forslag. [...] Men alt i alt har valgkampen indtil nu været en lang fuser. Flad og ufokuseret. Så er det heller ikke mere interessant eller folkeligt at diskutere indretningen af EU's enorme landbrugsstøtte. [...] Det er selvklart helt urimeligt at forlange, at nogen, der ikke får penge for det, kan forstå eller forklare samspillet mellem de europæiske institutioner. For det er komplekst. [...] Selvfølgelig er det afgørende for mange, at vi kender politikerne. At man har sympati for Pia Olsen Dyhr. Eller for Vanopslagh. Øjeblikkets helte. Vi spejler os og finder det, vi leder efter. Identifikation har afløst ideologi. Følelser har erstattet viden. Europa-Parlamentet har ikke en høj grad af identifikation og vækker mildt sagt ikke de stærkeste emotioner - ud over dem, der omhandler partiernes medarbejdere på kontorerne i Bruxelles, der rutinemæssigt vanrøgtes. [...] Bare tanken om at give danskerne en demokratisk opsang skaber nervøse trækninger. For kunden har altid ret. Vælgeren er altid et orakel. Derfor er vi på vej mod et tilbageslag i valgdeltagelsen på næste søndag. Vi kan stensikkert vinke farvel til de astronomiske 66 pct., der gik ned og bidrog til det europæiske demokrati for fem år siden. Selvfølgelig var der et sammenfaldende folketingsvalg. Og selvfølgelig skete der er en mobilisering efter den katastrofale og skandaløse Brexit. Den grønne bølge skyllede ind over Europa. Der var noget, som mindede om begejstring. Alt det er vasket væk i en tiltagende euroapati, der breder sig i skyggen af slagmarkerne fra Ukraine, klimakrisens messen og den skelsættende diskussion om fælles europæisk gæld. Orker vi? Hvorfor? Det betyder så lidt!"
Politiken, lørdag, s. 4 (03.06.2024)
Interne anliggender
De færreste havde vist forestillet sig, at Danmarks statsminister skulle ende som våbenopkøber
I et debatindlæg i Politiken skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Slutspurten til valget til EU-Parlamentet er gået i gang. Men det kunne ingen høre under Folketingets maraton af en afslutningsdebat. [...] Den radikale Martin Lidegaard insisterede dog dagen igennem på at spørge alle ordførere ind til det paradoks, at vi på den ene side sender penge og materiel til Ukraine og på den anden køber gas fra Rusland. Og dermed fodrer den russiske krigsmaskine. Og Liberal Alliances Alex Vanopslagh dedikerede sin tale til både EU og Ukraine ved at tale om behovet for vækst i EU - som partiets opspil til EP-valget - og om behovet for ikke at tale om hjælp til Ukraine. Men om at gøre noget. Andre nævnte selvfølgelig også EP-valget, andre talte også om Ukraine - men det var bare ikke hovedemnerne. Indtil aftenen gik på hæld var det Mette Frederiksens udbyggede erklæring om, at hun ikke mente, at der var noget galt med danskernes arbejdsmoral, der stod klarest. Hun gik denne gang så langt som til at sige, at hun havde taget fejl. Og undervurderet modstanden mod af droppe store bededag. Her blev hun ikke sagt imod. [...] Engang var EU et af de områder, der havde politisk kant. I dag er den rene modstand reduceret til DF, og der er ikke politisk kant i EU-spørgsmålet til en nattedebat i Folketinget. Det skulle da lige være, hvis det handlede om et topjob til Mette Frederiksen. Men det er uden for citat. Naturligvis."
Politiken, lørdag, s. 2 (03.06.2024)
Konkurrence
Sådan løfter vi hele EU's konkurrenceevne
I en kronik i Børsen søndag skriver Marianne Lynghøj (V), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "EU's konkurrenceevne skal øverst på dagsordenen for det nye Europa-Parlament. Her er tre konkrete forslag til, hvordan jeg vil arbejde for at løfte netop det emne: Fasttrack: [...] EU skal indføre en fasttrack for grønne og innovative produkter. [...] Årsagen er simpel. i EU tager det mellem otte og ti år at få en ny bioinnovation på markedet. i USA tager det omkring to år. Det skal vi ændre, og derfor skal EU lave en fastrack for grønne og innovative produkter, som skal kunne behandle en markedsansøgning på mindst samme tidsramme som i USA. [...] Forsigtighedsprincippet: [...] Hvem vil ikke være forsigtig? Særligt når det kommer til vigtige sektorer som fødevarer og medtech. problemet er bare, at princippet nok hellere skulle hedde “overforsigtighedsprincippet”. Jeg mødte for nogle uger siden en producent af brød. Ved at tilsætte fermenteret raps kunne brødet holde op til to uger længere. Derudover har fermenteret raps høje niveauer af bl.a. protein og vitaminer. problemet var, at brødet skal godkendes gennem EU's novel Food Regulation , da europæerne ikke har spist raps på denne måde i nævneværdigt omfang før 1997. Det er både tidsmæssigt langsommeligt og bekosteligt. Derfor ser producenten mod markeder uden for EU, når brødet skal på markedet. [...] Risikobaseret tilgang: [...] Et andet eksempel er, at medicinsk udstyr skal have fornyet sine certifikater hvert femte år - selvom virksomhederne løbende skal indberette, hvis der skulle ske en utilsigtet hændelse ved brug af produktet. Så selvom et produkt er blevet brugt i fem år uden fare for patientsikkerheden, skal det have fornyet certifikatet. Det er kun bøvl og omkostninger. [...] Derfor bør kravet ændres, så produkter skal vurderes ud fra en risikobaseret tilgang: Har der været udfordringer for patientsikkerheden, giver det mening at se på certifikatet, har der ikke, er der ingen grund til at gå gennem en lang, dyr omfattende godkendelse igen. [...] eg vil have et Europa, der er et powerhouse for grønne virksomheder, innovation og udvikling. Det kræver, at vi sætter ind nu for at løfte EU's konkurrenceevne. Det skal blandt andet ske gennem industristrategier, der går på tværs af generaldirektoraterne, gennem en fasttrack for grønne og innovative produkter og ved at turde at tage et opgør med overforsigtighedsprincippet."
Børsen, søndag, s. 12 (03.06.2024)
USA og Kina er stukket af. Men Morten Løkkegaard køber ikke dommedagsfortællingen
Berlingske bringer lørdag et interview med Morten Løkkegaard (V), kandidat- og nuværende medlem af Europa-Parlamentet. I interviewet accepterer Morten Løkkegaard, at EU er ved at sakke bagud i det økonomiske kapløb mod Kina og USA, men han køber ikke præmissen om, at det ikke kan vendes. "Der er en udbredt fornemmelse af, at vi er på de sidste dage, og vi ender som et naturhistorisk museum, rige kinesere vil tage til. Det er da bestemt også en risiko, hvis man kigger på tallene: Vi bliver ældre og ældre, vi har problemer med at få den rigtige migration og den rigtige arbejdskraft," siger Morten Løkkegaard og fortsætter: "Men, jeg køber ikke den der dommedagsting." Han mener, at EU bør fokusere på at skabe et uafhængigt Europa, for på en række områder, pointerer Morten Løkkegaard, er EU bedre kørende end både USA og Kina. Han vedkender, at man fra EU´s side har haft alt for travlt med at tiltagende EU-lovgivning har udhulet europæiske virksomheders konkurrenceevne. Ansvaret for dette ligger hos den europæiske venstrefløj, mener Morten Løkkegaard, som dog står klar til at stemme for yderligere regulering af tech-giganter. Og selvom det ser økonomisk dystert ud for EU lige nu, så tror Morten Løkkegaard, at EU på længere sigt vil klare sig bedre økonomisk end USA. "USA sidder jo på en tikkende bombe med en kæmpe, kæmpe, kæmpe gæld. Den eneste grund til, at de ikke allerede er sunket i havet, er, at tilliden til dollaren bliver ved med at være der. Når det gælder efterlevelsen af EU´s love og regler ude i medlemslandene, så er Morten Løkkegaard tilhænger af oprettelsen af en håndhævelseskommissærpost. Det vil blandt andet være med til sikre en mere lige konkurrence i EU, mener Morten Løkkegaard. "Potentialet for vækst er stort, hvis vi sikrer bedre håndhævelse af EU-regler, for eksempel lovgivningen for handel med servicer i EU," argumenterer Morten Løkkegaard.
Berlingske, lørdag, s. 30-32 (03.06.2024)
Landbrug
De fleste partier vil forkorte de lange dyretransporter. Venstre kalder den holdning for ”følelsesporno”
De fleste danske partier ønsker at stramme loven for dyrevelfærd i EU, dog ikke Venstre. Det skriver Politiken søndag. Det drejer sig blandt andet om grisetransporter og andre dyretransporter. Som det er nu, må en dyretransport ikke overstige 24 timer. EU-Kommissionen foreslog i 2023, at transporttiden blev sænket til 21 timer og specifikt 8 timer for slagtedyr. [...] Der er lagt op til, at der vedtages en ny dyrevelfærdslov for EU, når europaparlamentsvalget er overstået. Mens de fleste adspurgte partier støtter op om sådan en revidering af den eksisterende europæiske dyreværdslov, så stritter især Venstre, men også De Konservative og DanmarksDemokraterne imod. I et skriftligt svar, skriver kandidat til Europa-Parlamentet, Asger Christensen (V), hvorfor han er imod en ændring af reglerne. "Det er vigtigt for mig, at lovgivning bygger på fakta. Ikke følelsesporno. Og der er ikke noget entydigt videnskabeligt belæg for, at dyr kun skulle transporteres i i otte timer, " skriver Asger Christensen. Morten Løkkegaard, ligeledes kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre, svarer skriftligt, at "vi er nødt til at skelne mellem fragt af dyr til slagt, smågrise og avlsdyr osv. Medmindre vi vil lukke store dele af dansk landbrug og husdyrproduktion, kan vi ikke fastsætte grænser for transporttid, som forhindrer landmænd i at sælge deres avlsdyr til andre EU-lande. Så taber vi arbejdspladser, og det risikerer at ramme danskere i landdistrikterne. Niels Fuglsang (S), kandidat til Europa-Parlamentet ønsker en ændring af hensyn til dyrevelfærden, men også af hensyn til lokale danske arbejdspladser: "Jeg synes, at det virker vildt at fortsætte de her eksporter, når det både piner dyrene og lukker vores arbejdspladser," siger Niels Fuglsang.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Anders Visitisen (DF), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Der er nemlig aldrig blevet avlet så mange grise som i dag. Grisene slagtes bare ikke længere i Danmark. På grund af EU's uhæmmede fri bevægelighed eksporteres grisene allerede som smågrise til Tyskland og Polen. Her findes der billig østeuropæisk arbejdskraft, som underbyder dansk slagteriproduktion. Danske landmænd får dog stadig fuld erhvervsstøtte og begrænser ikke deres udledninger af kvælstof og gylle. Og EU giver mulighed for transport af grise sydpå under forhold, som ikke er ordentlig dyrevelfærd. [...] Men hvad siger Venstre og Danmarksdemokraterne til denne EU-skabte katastrofe for slagteribranchen i Danmark? Hvad siger dem, som ellers hævder at støtte de danske landområder? Sandheden er, at de ikke gør noget for at stoppe denne udvikling, fordi de vægter hensynet til landmænd over hensynet til dyrevelfærd og slagteribranchen og dermed arbejdspladser og vigtig kultur i danske landområder."
Politiken, søndag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 34 (03.06.2024)
EU's landbrugsstøtte er latterlig
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Christian Schmidt Jacobsen (EL), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Lad mig sige det, som det er: EU's landbrugsstøtte er latterlig. Bonbon-Land har fået landbrugsstøtte. Det har rideklubber, campingpladser og spejderkorps også. Uden at bryde nogen regler. Landbrugsstøtten er nemlig skruet sammen, så den primært bliver givet pr hektar. En vild model, der understøtter, at de store bliver større, og de mindre får svært ved at sætte sig igennem på markedet. [...] De store kommercielle industrielle landbrug er desuden problemet. I en tid, hvor vi udleder alt for meget CO2, har alt for lidt vild natur, og biodiversiteten er så presset, at vi er midt i den sjette masseudryddelse af arter, forstærker landbrugsstøtten alle de nævnte udfordringer. [...] Støtten skal omlægges, så de store industrielle landbrug omstiller eller uddør. Støtten skal gives til dem, der producerer økologisk, plantebaseret, ikke udleder kvælstof og sikrer dyrevelfærd. Når vi har balance i vores økologiske systemer igen og holder vores fødevareproduktion inden for de planetære grænser, skal landbrugsstøtten udfases helt."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (03.06.2024)
Sikkerhedspolitik
Tyrkiet udstiller Europas udfordringer: Hjælper Putin til at omgå sanktioner
Selvom Tyrkiet på papiret er en nær allieret til Europa, så modarbejder Tyrkiet ofte europæiske interesser. F.eks. har Tyrkiet hjulpet Rusland med at skjule russisk olies oprindelse og videresælge det til EU via tyrkiske olieterminaler. Det skriver Jyllands-Posten søndag. I Tyrkiet omlæsses den russiske olie omlæsset og blandet med olie fra andre lande. I andre tilfælde omregistreres olien blot. I begge tilfælde videreeksporteres olien til EU som værende ikke-russisk olie. I samarbejde udnytter Rusland og Tyrkiet et hul i EU-sanktionerne. Det er nemlig forbudt at købe russisk brændstof, men import af blandede produkter er ikke et brud på sanktionerne. Det bidrager til, at Rusland, trods sanktioner, stadig tjener styrtende på sin olieeksport til Europa. "Tyrkiet har etableret sig som et strategisk pitstop for russiske olieprodukter, der omdirigeres til EU og genererer hundreder af millioner i skatteindtægter til Kremls krigsmaskine," skriver Martin Vladimirov, senioranalytiker ved Center for the Study of Democracy (CSD).
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-13, 1, 2 (03.06.2024)
Udvidelse
Agentlov kan blive startskud til en varm sommer i Kaukasus
Den nyligt vedtagne agentlov i Georgien kan være starten på en kamp om geostrategisk indflydelse i Georgien mellem Rusland og Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Et flertal af landets indbyggere ønsker, at Georgien bliver medlem af EU, men landets regering forsøger med en lov, der skal minimere udenlandske interessenters indflydelse på landets politik at "please" Rusland, siger flere kritikere af loven. I en analyse af situationen i Georgien siger Thomas de Waal, kaukasusekspert hos tænketanken Carnegie, at "det ville være politisk selvmord for hvilken som helst georgisk politiker at forlade Europa og genoptage alliancen med Rusland." Rusland er dog en vigtig økonomisk partner og Georgiens defacto leder mogulen Ivanisjvili har opbygget en stor del af sin formue i netop Rusland. Lande som Kina og Tyrkiet har også øget deres indflydelse i Georgien, og har derfor, ligesom Rusland og EU, væsentlig geopolitisk interesse i den interne politiske udvikling i landet. EU truer med, at den vedtagne agentlov er ensbetydende med, at den georgiske EU-medlemsskabsansøgning sættes på pause.
Jyllands-Posten, søndag, s. 20 (03.06.2024)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 3. juni 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark