Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. oktober 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 3. oktober 2022

EU i weekenden og dagens aviser

1-3 oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: EU-aftale på plads: Ny særskat på energiselskaber skal give penge til dyr vinter
Flere medier skriver om EU-landenes nyindgåede profitloftsaftale.

Altinget skriver fredag, at en ny aftale om særskat stilet mod energiselskaber er forhandlet på plads. EUs energiministre blev i fredags enige om at skrue ned for strømforbruget i spidsbelastninger, at fossile energiselskaber skal pålægges at betale solidaritetsbidrag, og at elselskaber pålægges en særskat, hvis de har overnormal profit. "Det er en rigtig god dag, fordi vi nu fælleseuropæisk er blevet enige om at gøre noget for at få de meget høje priser på el ned," udtalte klimaminister Dan Jørgensen (S) efter mødet. Aftalen er et slutprodukt af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens forslag fra september, hvor hun fremlagde en plan for, hvordan penge kan sendes tilbage til forbrugere og virksomheder, der lider under de høje energipriser. Energikrisen i Europa forventes at forværres denne vinter.

Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at man i flere EU-lande frygter yderligere civil uro, hvis konkrete løsninger ikke kommer på bordet. EUs energikommissær Kadri Simson siger, at EU-landene har svært ved at nå til enighed om et prisloft på russisk gas, fordi det af medlemslandene ses som værende en sanktion mod Rusland.

B.T. skriver lørdag, at den nye aftale særligt vil ramme grønne strømproducenter. Kristian Jensen, administrerende direktør, Green Power Denmark, siger, at aftalen risikerer at skade den grønne omstilling i Europa og Danmark. "Profitloftet kan skabe usikkerhed for de langsigtede investeringer, der er på vej i den grønne omstilling," udtaler Kristian Jensen, som bakkes op af Dansk Industri og Dansk Erhverv. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet er ikke enig. "Det her er noget, der vedrører en profit, der er langt over normalen, og derfor mener jeg ikke, at man kan sige, at det her bremser den grønne omstilling på nogen måde," udtaler Brian Vad Mathiesen.

Børsen skriver mandag, at 15 EU lande kræver, at der indføres et prisloft over alt importeret gas. I et arbejdsdokument har EU-Kommissionen advaret om, at sådan en tilgang vil kunne føre til, at markedet sættes ud af kraft, resulterende i, at det kan blive nødvendigt at etablere en central EU-fordeling af gas. EUs embedsmænd foreslår i stedet et begrænset prisloft på russisk gas, samt gas brugt i elproduktionen. En række diplomater udtrykker, ifølge EU-mediet Politico, utilfredshed med EUs "forslæb." Med i gruppen af lande som kræver et prisloft på gas er Frankrig, Italien. I Tyskland frygter man, at et prisloft vil skræmme leverandører, således, at det vil resultere i mindre udbud af gas på markedet. Kadri Simson, EUs energikommissær, siger, at der er risici forbundet med alle gasindgrebsmodeller, og at konkrete lovforslag ikke kan fremlægges, før der har været yderligere drøftelser.

I en analyse i Politiken lørdag skriver Karin Axelsson, EU-korrespondent, blandt andet: "Det haster med at hjælpe de mest udsatte med at betale deres svimlende energiregninger i hele Europa. Det er de 27 EU-lande enige om, og derfor nikkede de alle fredag eftermiddag til EU-Kommissionens 'Robin Hood'plan om at inddrage milliarder fra energiproducenter og fordele dem rundt til de mest trængende. [...] Desuden er medlemslandene enige om i et år at særbeskatte fossile energiproducenter som olie-, gas- og kulselskaber, der også tjener enorme summer på de høje energipriser, men som ikke vil blive ramt af det nye indtægtsloft. Det kaldes dog ikke en skat, men et 'solidaritetsbidrag'. EU-Kommissionen har regnet ud, at de to tiltag vil kunne indbringe medlemslandene over 1.000 milliarder kroner, som landene efterfølgende kan fordele ud til de mest trængende borgere og virksomheder hen over vinteren. Samtidig er landene enige om, at der skal skrues 10 procent ned for energiforbruget hen over vinteren, så den samlede efterspørgsel og dermed prisen forhåbentlig falder. [...] “Indgrebet kan være med til at bremse den grønne omstilling, fordi det skaber usikkerhed om investeringerne i vedvarende energi. Det er det stik modsatte, vi har brug for i Europa. Vi skal i gang med at opføre vindmøller og solceller i et hidtil uset tempo, så vi kan vriste os fri af afhængigheden af russisk gas”, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark. Flere energieksperter stiller også et stort spørgsmålstegn ved, om landene overhovedet kan kradse så mange penge ind, som Kommissionen mener. [...] Straks sværere er det for EU-landene at enes om et prisloft over gassen. Da det er el produceret af den dyre gas, som sætter elprisen over hele linjen, har det længe været et hedt ønske fra 15 EU-lande at få indført et prisloft på al importeret gas. [...] Men en række andre lande anført af Tyskland stritter imod, og det samme gør EU-Kommissionen, som torsdag fremlagde modeller til, hvordan man i stedet kan nøjes med at lægge loft på den russiske gas og på den gas, som bliver brugt til at producere el. Samtidig foreslår Kommissionen, at EU forhandler fælles med tredjelande som USA og Norge om at få billigere gasleverancer herfra end i dag. Kommissionens ideer er blevet mødt med vrede af de 15 'gasloft'-lande, og generelt efterspørger alle, at Kommissionen hurtigst muligt kommer op med flere konkrete planer for at få sænket energipriserne."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 14; Altinget, fredag; B.T., lørdag, s. 8; Børsen, mandag, s. 2; Information, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Med et pennestrøg i Kreml stjal Vladimir Putin fire ukrainske regioner
Fredag eftermiddag offentliggjorde Rusland annekteringen af dele af fire ukrainske regioner i Rusland. Ifølge Rusland har et markant flertal af regionernes indbyggere stemt for en russisk anneksion, men afstemningerne fordømmes internationalt. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Rusland bryder international lov, tramper på FN-pagten og viser sin foragt over for fredelige nationer," udtalte USAs udenrigs minister Anthony Blinken. Fredag skærpede USA og Storbritannien sanktionerne overfor Rusland. Også EU overvejer ydeligere og strammere sanktioner. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at ifølge Rusland, så har 99 procent af de afgivne stemmer stemt ja til at blive russere.

I en analyse i Berlingske lørdag skriver Johanne Breum og Ida Espersen, journalister på avisen, blandt andet: "Annekteringen var ikke uventet og sker efter, at Rusland har gennemført såkaldte folkeafstemninger i russiskbesatte områder i Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson. 'Afstemningerne', som er ulovlige ifølge både ukrainsk og international lov, er blandt andet foregået ved, at væbnede soldater er gået fra dør til dør for at modtage folks stemme mundtligt, og der er flere beretninger om trusler i forbindelse med seancen. Ikke overraskende blev det efterfølgende annonceret, at der var et stort flertal for indlemmelse i Rusland. Forestillingen er blevet mødt med fordømmelse af statsledere verden over: USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har forsikret om, at Vesten aldrig kommer til at anerkende områderne som russiske og varslet yderligere sanktioner, hvis Rusland gennemfører annekteringen. Og onsdag lagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen op til en ottende sanktionspakke, som blandt andet indebærer nye import- og eksportforbud."

I en kommentar i Politiken lørdag, skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "Med annekteringen af fire ukrainske provinser har Ruslands præsident skabt en verden, som ingen andre anerkender. Men vi er tvunget til at tage det alvorligt. [...] Tager vi det alvorligt? Formelt ikke, naturligvis. For som EU-Kommissionens frontfigur, Ursula von der Leyen, skrev på Twitter umiddelbart efter Vladimir Putins tale og efterfølgende annekteringsceremoni i den historiske Sankt Jørgensal i Kreml: “Den ulovlige annektering, som Putin har erklæret, vil intet forandre. Alle de områder, som er ulovligt besat af russiske invasionsstyrker, er ukrainsk territorium og vil altid være en del af denne suveræne nation”. Så formelt set: Det er kun i Putins fantasiverden, at de fire provinser er russiske. Men det er ikke desto mindre ud fra den verden, han nu vil agere. Derfor er fredagens annektering en milepæl, som vi også må forholde os til i den virkelige verden. For med en håndfuld pennestrøg gjorde Vladimir Putin en stor del af Ukraine til en del af Rusland. Og med den indlemmelse bliver de enorme landområder pludselig til noget, som Rusland omfatter som en del af sin egen stat. Og dermed til en del af en stat, som Vladimir Putin fredag gentog, at man vil forsvare “med alle midler”."

I en kronik i Berlingske lørdag, skriver Sergiy Sydorenko, redaktør på websitet, European Pravda i Kyiv, blandet andet: "Denne beslutning handler om lovmæssigt at godkende Ruslands nye annektering af fire ukrainske regioner på basis af, hvad EU kalder “falske folkeafstemninger”, og i strid med folkeretten. Det kan ligne, hvad Rusland gjorde med Krim i 2014, men nu er alt fundamentalt anderledes. For det første er der en aktiv krig i alle de regioner, som Rusland vil annektere. For det andet er en stor del af det territorium, som Rusland foregiver at annektere, under fuld ukrainsk kontrol og har aldrig været besat af Rusland i krigen mod Ukraine. Selv i Donetsk-regionen, der siden 2014 har været et af epicentrene for invasionen, har halvdelen af området overhovedet ikke set russiske soldater, men Kreml hævder alligevel at ville annektere det hele. [...] Og her kommer så den tredje forskel i forhold til annekteringen af Krim, og den er afgørende. Det russiske lederskab har kombineret annekteringen med en trussel om at gøre krigen i Ukraine til en nuklearkrig. [...] Med sit løfte til det overophedede russiske samfund 21. september, har Putin sat en fælde for sig selv, der ikke giver ham mange valgmuligheder for at undgå en atomkrig. Med sit ultimatum til Ukraine og Vesten har Putin trukket en rød streg, som helt sikkert bliver overskredet af den ukrainske hær allerede næste dag. Selvfølgelig fortsætter Ukraine sin modoffensiv i det besatte område, og Ukraine vil aldrig opgive det territorium, der er under ukrainsk kontrol nu - såsom halvdelen af Donetsk-regionen. Den ukrainske hærs seneste succeser i september, som er blevet bredt rost af Vesten, gør det umuligt for Ukraine at trække sig frivilligt. [...] Så vil der måske komme øvelser med atomvåben. Og det kan føre til angreb på Ukraine, som Putin har lovet. Ukrainske militæreksperter siger, at det første angreb ifølge den russiske doktrin vil ske mod et relativt tyndt beboet område, bare for at vise, hvad Rusland er parat til, og for at presse den ukrainske regering til at overgive sig. Men der findes ingen ørkener eller store ubeboede områder i Ukraine; derfor vil ethvert atomangreb, selv med taktiske kernevåben, være dødbringende og bringe verden i en situation, den aldrig har været i før. Og sidst, men ikke mindst: Alle de vestlige analyser som konkluderer, at Rusland aldrig vil bruge kernevåben, bygger på den formodning, at Putin tænker rationelt og forstår de dybt alvorlige konsekvenser af dette skridt. Men hovedproblemet er, at det for Putin er blevet et spil om at vinde eller tabe. Han kan ikke vinde krigen i Ukraine med konventionelle våben. Tiden spiller heller ikke til hans fordel, da der kommer flere vestlige våben til Kyiv. Og Zelenskyj har offentligt markeret sit ønske om at få alt tilbage, også Krim. Det vil ikke bare være et militært nederlag for Putin. Han kan så blive væltet og risikerer alt, også sit liv."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Information, lørdag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Mette F: Konflikten med Rusland eskalerer
Flere aviser skriver om Mette Frederiksens tur til Bruxelles og London i sidste uge for at drøfte sikkerhed.

Konflikten med Rusland eskalerer og det er "bekymrende på alle måder," udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) efter sikkerhedsdrøftelser. Det skriver Politiken søndag. Mette Frederiksen var på visit hos EU-præsident Charles Michel og NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg i Bruxelles og Storbritanniens nye premierminister Liz Truss i London i sidste uge. Besøgene blev aflagt for at drøfte drøfte sikkerhedssituationen i Europa efter sabotagen mod gasledningerne Nordstream 1 og 2. Og Mette Frederiksen oplyser efterfølgende, at der er bred enighed om, at situationen ikke er blevet mindre anspændt efter den russiske præsident Vladidmir Putins tale i fredags. Her var den russiske præsident meget lidt diskret i sine trusler om at bruge atomvåben. "Den her kombination af ulovlige folkeafstemninger, annekteringer - så vidt jeg kan se den største annektering, der er sket i Europa siden Anden Verdenskrig - viser noget om alvoren. Kombineret med slet skjulte trusler, herunder også brug af våben, som ingen har nogen ønsker om, at nogen nogensinde skal bruge, og så en meget, meget aggressiv fremtoning. Det er en situation, der eskalerer, og det er bekymrende på alle mulige måder," udtaler Mette Frederiksen, som frygter for sabotage af fysisk infrastruktur, energi og telekommunikation. "Der er en sårbarhed omkring fysisk infrastruktur, energi, telekommunikation, og teknologi og i det hele taget meget store dele af det moderne samfund. Så vi er sårbare, vi er bekymrede, og det er også derfor, at vi er i meget tæt dialog med vores allierede. Det er også derfor, jeg er på rundtur i dag, for ingen lande kan klare den her opgave alene," forklarer Mette Frederiksen, og fortsætter: "Det vigtigste lige nu er, at vi evner ikke at tænke som vi plejer at gøre, eller som vi plejede at gøre. Vi skal have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, som vi ikke har haft fantasi til at forestille os. Som for eksempel et angreb på en gasledning lige uden for det danske territorium og dermed også risiko for hybride angreb eller cyberangreb, så det er alvorlige tider for Europa,” sagde Mette Frederiksen med henvisning til, at Putin i sin tale nævnte, at der kan komme "forskellige våben og metoder i brug," uddyber Mette Frederiksen. EU-lederne mødes i Prag på fredag, hvor der skal drøftes både energipriser og energisikkerhed. Torsdag mødes EU, også i Prag, med en stor gruppe lande for at drøfte konflikten i Ukraine.

Altinget skriver lørdag, at Mette Frederiksen i løbet af sin rundtur i denne uge, også talte med Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands kansler Olaf Scholz, og statsministeren meddelte, at disse også har givet tilsagn om at hjælpe med at løse den eskalerende sikkerhedskonflikt. I EU vil formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, tage sagen om de saboterede gasrørledninger op i EU-regis. "Sabotagen af Nord Stream- rørledningerne er en trussel mod EU. Vi er fast besluttet på at sikre vores kritiske infrastruktur. Lederne vil diskutere det på det kommende topmøde i Prag," udtaler Charles Michel. Mette Frederiksen vil ikke kommentere på spekulationerne om, hvorvidt russerne har været involveret i sabotagen mod Nordstream 1 og 2, men understreger, at udviklingen i Rusland bekymrer hende.

Berlingske søndag skriver, at Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzia, på et FN-møde i fredags, beskyldte USA for at stå bag sabotagen mod gasrørledningerne. "Der står med sikkerhed en stat bag," sagde Vasilij Nebenzia, som mente, at USA har gavn af sabotagen, da det kan være med til øge deres salg af flydende gas til Europa. Vasilij Nebenzia ytrede også, at Rusland bør deltage i den fælles FN-efterforskning af sabotagen. Richard Mills, USAs viceambassadør i FN, kalder sabotagen for en afledningsmanøvre, der skal flytte fokus fra Ruslands anneksion af områder i Ukraine.

Allerede inden Energistyrelsen, som nogle af de første i Europa godkendte Nordstream 1 rørledningen i efteråret 2009, påpegede kritikere, at rørledningen udgjorde et potentielt udenrigs- og sikkerhedspolitisk problem. Det skriver Berlingske lørdag. Især Polen og de Baltiske lande var dengang skeptiske overfor rørledningsprojektet. "Etableringen af denne rørledning overlader Polen til Ruslands forgodtbefindende, hvilket er en situation, som vi historisk har meget dårlige erfaringer med. Vi gik ud fra, at Europa skulle sprede sin energiforsyning på flest mulige leverandører. Rørledningen er et skridt i den modsatte retning," udtalte Polens daværende premierminister, nu vicepremierminister, Jaroslaw Kaczynski. Også i Washington undrede man sig, især over Tysklands intentioner med rørledningen. I et debatindlæg i Politiken i 2007 skrev nu afdøde Uffe Ellemann-Jensen, tidligere Venstreformand og udenrigsminister: "Rusland har tydeligt markeret, at energipolitikken skal bruges politisk: Der drejes op og ned for tilførslerne af olie og gas til lande, der skal straffes eller belønnes." Uffe Ellemann-Jensen advarede i sit indlæg også EU-landene mod at "bryde fællesskabet for at opnå enkeltstående fordele på energiområdet." I 2008 skrev det svenske forsvarsakademi, Totalforsvärets forskningsinstitut, i en rapport, at "Rusland forventes at styrke og bruge energieksporten som et magtinstrument og samtidig aktivt modgå omverdenens forsøg på at finde alternativer." I rapporten kom forsvarsakademiet også med eksempler på situationer, hvor Rusland allerede havde gjort brug af denne strategi. "Alene mellem 2006 og 2008 blev der noteret omkring ti tilfælde af forsyningsproblemer. Fire af disse - til Estland, Ukraine, Hviderusland og Litauen - var politisk motiverede forsyningsafbrydelser," skrev forsvarsakademiet således i rapporten. Ti dage efter Energistyrelens godkendelse af Nordstream 2, fastslog den danske regering, at den ikke så etableringen af gasrørledningen som værende en trussel mod forsyningssikkerheden for EU eller EUs nabolande. Regeringen kaldte det i stedet en fordel "at have så mange forsyningskilder og så mange forsyningslinjer som muligt."

Politiken skriver lørdag, at Andrew Wilson, seniorrådgiver ved tænketanken European Council on Foreign Affairs, i 2008 skrev i et indlæg i Politiken, at EU burde undersøge dets afhængighed af russisk gas, især Ruslands mulighed for at stoppe for forsyningen af gas til Polen og Ukraine, uden at standse leverancerne til Tyskland. Efter Ruslands Anneksion af Krim i 2014 advarede USA på det kraftigste, at Nordstream 2 ville gøre EU yderligere afhængig af russiske gas, og herved svække EUs sanktionsmuligheder overfor Rusland. Tysklands daværende kansler, Angela Merkel, replicerede insisterende, at Nordstream 2 udelukkende var et kommercielt foretagende uden politiske tanker bag. USA indførte siden ny lovgivning, som gjorde det muligt at indføre sanktioner overfor virksomheder, som var involveret i Nordstream 1 og 2 projekterne. Giganter som Shell, Enige, OMV og BASF har alle investeret betydelige beløb i projektet. I 2021 trak Rambøll sig fra projektet på grund af risikoen for sanktioner. Men allerede i marts 2017 kontaktede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, daværende EU-Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, og bad om kommissionens vurdering af mulighederne for at bremse Nordstream 2 projektet. I Danmark frygtede man at ende som en lus mellem to negle, og ville derfor hellere have, at EU traf beslutningen om at bremse projektet, som man frygtede ville have indflydelse på danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Svaret fik Danmark i 2019, da EU vedtog et forslag om, at fælles regler i gasdirektivet også gælder rørledninger til ikkemedlemslande. Hermed stod det klart, at hverken EU eller Danmark ville kunne bremse det tyske ønske om en rørledningsforbindelse til Rusland. To dage før invasionen af Ukraine valgte Tysklands nye kansler Olaf Scholz dog endegyldigt at sige stop for projektet efter juridiske slåskampe om fortolkningerne af EUs skærpede regler på gasområdet og truslen om et russisk angreb på Ukraine.

I Perspektiv i Kristeligt Dagblad mandag skriver journalist på avisen, Tobias Stern Johansen, blandt andet: "frontlinje Gaslækagen i Østersøen kan åbne en ny front i Ukraine-krigen og gøre Danmark til spydspids i konflikten med Rusland - en risikofyldt rolle, hvilket de seneste århundreder har vist. [...] Midt i dette storpolitiske spil vil Danmark og Østersøen genindtage rollen som frontlinje i konflikten med Rusland - en rolle, som ikke er uden risici, hvilket de seneste århundreder har vist. [...] Lækagen af gasrørledningerne bærer mindelser om den kolde krigs højdepunkt, hvor Natos og Sovjetunionens flåder legede katten efter musen i Østersøen, skriver magasinet Politico. ”Tanken, om at EU's undersøiske energi- og kommunikationsinfrastruktur nu er et russisk mål, vil tvinge de europæiske militær til at forberede sig på en uventet, ny front i Ukrainekrigen, som kan bringe dem ind i et direkte opgør med Ruslands flåde,” skriver magasinet og henviser til Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar i år."
Kilder: Politiken, søndag, s. 17, lørdag, s. 4; B.T., lørdag, s. 18, mandag, s. 4; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3, mandag, s. 7; Altinget, lørdag; Berlingske, søndag, s. 6, lørdag, s. 18-19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: 50 år har ændret vores forhold til EU
Søndag den 2. oktober er det 50 år siden, at danskerne stemte sig ind i et europæisk fællesskab og det skriver flere af weekendens aviser om. Dengang hed det EF og det var et overvældende ja på 63,4 procent. Ifølge Bertel Haarder, som var folketingsmedlem for Venstre i mere end 41 år, har EU-samarbejdet altid handlet om meget mere end at få markedskræfterne til at glide. "Der var meget diskussion om den politiske overbygning dengang i 72, for hvad kunne det ikke ende med. Det blev meget mistænkeliggjort. Men jeg var tilhænger af, at det også skulle være et politisk samarbejde, for jeg mente, at det var garantien mod gentagen krig i Europa," siger han til Politiken. Kira Marie Peter-Hansen, som har siddet i EU-Parlamentet for SF siden maj 2019, mener, at synet på det grænseoverskridende samarbejde i det hele taget har ændret sig meget fra Bertel Haarders generation til hendes. EU som fredens projekt har mest været et lidt teoretisk bagtæppe - indtil nu. "Krigen rykker noget hos alle generationer, men ikke mindst hos os, der er født efter Murens fald. For vi har jo aldrig oplevet demokratiet truet. Vi har nok taget det lidt for givet og regnet med, at vi til evig tid ville leve i en demokratisk verden, hvor alt omkring os gik i en demokratisk retning. Men pludselig er verden fyldt med ustabilitet, og det er gået op for os, at demokrati er noget, man virkelig skal kæmpe for," siger hun til Politiken.

Berlingske bringer et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EUs udenrigschef Josep Borrell. Hun skriver blandt andet: "I denne weekend er det præcis 50 år siden, at Danmark stemte sig ind i EF efter første gang at have ansøgt om medlemskab i 1961 sammen med briterne. De Gaulle ville som bekendt ikke have briterne med, og så trak vi også følehornene til os og ventede - først til 1967 (hvor briterne igen fik nej) for så endelig at komme ind i 1973 - sammen med Storbritannien og Irland. En beslutning som har haft en næsten revolutionerede betydning for samfundsudviklingen ikke bare i kongeriget i det sidste halve århundrede, men også for vækst og velstanden på hele det europæiske kontinent. [...] Det europæiske samarbejde er på mange måder netop blevet en så stor succes, fordi det hviler på tusindvis af fælles regler, og fordi en uvildig domstol har haft mandat til at skære igennem, når medlemslandene var uenige. Dette har ikke altid været let, slet ikke for danske politikere, der som de eneste i Europa har fastholdt mantraet om "ingen over eller ved siden af Folketinget". [...] Men begynder vi at botanisere i de fælles regler, vil vi hurtigt igen have 27 forskellige markeder med forskellige regelsæt i stedet for et. Det har de fleste da også indset - måske med undtagelse af Polen og Ungarn, der som bekendt de sidste 7-12 år med næb og kløer har insisteret på ikke at ville efterleve de aftaler, de selv har skrevet under på. Det så vi tydeligst, da polakkerne sidste år afviste EU-rettens forrang efter først at havde fyret de af deres egne dommere, der netop forsøgte at sætte retsstaten øverst. Fortsætter denne udvikling, kan de næste 50 års samarbejde blive betydeligt mindre harmonisk end de forudgående. [...] Så lad os derfor her ved 50-årsmilepælen sætte os for at prøve at forstå Europa og europæerne lidt bedre. Lidt mindre bagedyst og lidt mere public service med reelle vitaminer ville gøre underværker. Til gengæld meget gerne mere cirkusrevy!"

Søndag bringer Jyllands-Posten et debatindlæg af Henrik Dam Kristensen, formand for Folketinget, som blandt andet skriver: "I dag er det 50 år siden, danskerne stemte sig ind i EF den 2. oktober 1972. Det kan du fejre eller beklage alt efter behag. Nogle markerer dagen ved at lade EU-flaget stryge til tops, mens Dannebrog i andre haver måske ryger på halvt. Personligt kunne jeg aldrig drømme om at hejse EU-flaget til fødselsdag og fest. Men jeg synes, vi sammen bør kippe med begge flag i anledning af Danmarks mærkedag. [...] Folkevalgte og vælgere har heller ikke altid været enige om svarene på de store spørgsmål om EU, som vi har tradition for at sætte til folkeafstemning. Og når du spørger folk, om det er vigtigt at være med i EU, siger størstedelen ja. Men samtidig kan du finde sag efter sag, hvor danskerne siger: Det skal EU ikke bestemme. 50-året for Danmarks EU-medlemskab er derfor en oplagt mulighed for at gøre status og diskutere Danmarks kurs i EU."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Mikael Jalving, historiker, forfatter, blogger, som blandt andet skriver: "Når Danmark i dag kan fejre guldbryllup med EU, står vi ved indgangen til en selvskabt energikrise, sådan som jeg beskrev den sidste søndag. Ved at opgive kernekraft og anden ny teknologi og gøre os dybt afhængig af russisk gas og olie, er vi overladt til vind, sol og fromme forestillinger, og det er i praksis som at tisse i bukserne. Den europæiske energikrise er imidlertid kun ét aspekt af det kompleks, der for Danmarks vedkommende begyndte, da et flertal stemte ja til EF den 2. oktober 1972. Siden er komplekset blevet langt større, og vi har begået talrige andre dumheder med EU. [...] Nye kontrakter vil blive lagt frem, sandsynligvis også med hensyn til mere migration, selv om migrationskrisen i 2015 markerede et historisk lavpunkt, hvor EU stod tilbage som en pseudostat, der tøver, lige så snart tilstrækkelig mange migranter bestemmer sig for at gå fra syd mod nord uden at møde den mindste modstand fra den højt besungne Schengen-aftale og lige så glorificerede Dublin-forordning. Det tog årtier at bygge pseudostaten op, det tog blot måneder at udstille dens indbyggede svaghed, som er, at den ikke er nationalt og folkeligt forankret. Hvor dybt EU vil synke under den nuværende energikrise, er endnu for tidligt at spå om. Men dagens guldbryllupspar kan se tilbage på talrige dumheder og fejltagelser og frem mod endnu flere."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med professor og ekspert i europæisk integration Torsten Borring Olesen, som op til 50-årsjubilæet for folkeafstemningen har skrevet bogen ”Den svære dans - Danmark og det europæiske samarbejde”. Han mener, at modstanderne og tilhængerne havde to helt forskellige tilgange til kampagnerne forud for afstemningen i 1972. ”Det er sådan en kulturel og identitetsbåret argumentation. Når man så valgresultatet, må man sige, at selvom man appellerede til nogle identitetsmarkører, som helt klart fandtes og stadig findes i det danske samfund, var de økonomiske argumenter stærkere i 1972,” siger Thorsten Borring Olesen og tilføjer samtidig, at de identitetsbårne og kulturelle argumenter slog stærkere igennem, da danskerne stemte om EU's Maastricht-traktat, i år for præcis 30 år siden. ”Forskellen var, at i 1992 handlede det åbenlyst om at skabe en politisk union. Den trussel stod ikke stærkt i 1972, selvom nej-siden forsøgte at køre det argument i marken.”
Kilder: Politiken, søndag, s. 8; Kristeligt Dagblad, søndag, s. 1, 6, lørdag, s. 1, 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 13-15, 46

Finansielle anliggender: Inflationen tordner videre i eurozonen
Nye tal fra Eurostat viser, at målt på årsbasis nåede inflationen op på 10 pct. i euroland i september, skriver flere af weekendens og dagens aviser. "Det er en ekstraordinær høj inflation, som jeg aldrig troede, vi skulle se i eurozonen," skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i en kommentar. Det er fortsat især energipriserne, der trækker inflationen op, men hvis man ser på den såkaldte kerneinflation, så er den også steget fra 5,5 pct. i august til 6,1 pct. i september. Flere økonomer peger på, at udhulingen af europæernes købekraft vil påvirke økonomien negativt og dagens tal lægger yderligere pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) i forhold til at stramme pengepolitikken. "ECB er begyndt at stramme pengepolitikken for at tøjle de vilde prisstigninger. ECB er dog kommet sent i gang. Der er indtil nu intet der tyder på, at inflationen er bragt under kontrol," skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i DI, i en kommentar ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske skriver, at ifølge vicedirektør og cheføkonom i Danmarks Nationalbank, Thomas Harr, vil den høje inflation fortsætte, men på sigt vil den igen komme under to procent. "Det kommer ikke til at stikke helt af. Men vi tror, at inflationen kommer til at stige yderligere i de kommende måneder, så den kommer op på 11 procent. Det tager noget tid, inden de stigende energipriser, vi har set den seneste tid, kommer til at sætte sig i inflationen," siger Thomas Harr og fortsætter: "Den store joker er, hvad der kommer til at ske med energipriserne. De kommer nok til at stige yderligere, men over tid regner vi med, at de kommer til at falde fra de nuværende niveauer." Thomas Harr understreger, at selvom vi i øjeblikket ser en inflation, som er den højeste i 40 år, så mener han ikke, at vi er tilbage til situationen i 70erne. Den kraftige inflation har fået diverse regeringer rundt omkring i Europa til at lave hjælpepakker, og ifølge Harr er det farlige ved hjælpepakkerne, hvis de kommer til at virke på samme måde som dyrtidsportionerne og bare skubber til inflationen. Derfor fremhæver Thomas Harr, at det afgørende er, at hjælpepakkerne "må ikke øge kapacitetspresset". "Vi kan ikke kompensere os ud af krisen. Så bliver vi alle fattigere. Hjælpepakkerne skal ikke være med til at trække pinen ud med inflationen. I den sammenhæng noterer vi os, hvad der sker i de andre EU-lande. Her er en del af hjælpepakkerne ikke finansierede, og det er udtryk for en ekspansiv finanspolitik. Og jo løsere finanspolitik, desto strammere skal pengepolitikken være fra Den Europæiske Centralbank," siger Thomas Harr.

Børsen skriver mandag, at torsdag eftermiddag kom det europæiske systemiske risikoråd (ESRB) med en omfattende advarsel, hvor det blandt andet fremgår, at de europæiske banker står for skud, hvis der kommer en krise. De danske pensionskæmper deler EU-vagthunds bekymring for ny krise. Den finansielle stabilitet i Europa er under pres, og derfor bør myndighederne i de respektive lande sikre sig, at det pres ikke udvikler sig til en regulær finansiel krise. “Hvor der ikke er makroprudentielle (f.eks. lov- eller renteindgreb, red.) værktøjer til rådighed, kan myndighederne være nødt til at gøre brug af deres tilsyns beføjelser til at afbøde konsekvenserne af, at risiciene for, at den finansielle stabilitet bliver til virkelighed, og sikre, at markederne ikke bliver svækket,” skriver EU-vagthunden. I PFA er investeringsdirektør Kasper Lorenzen også bekymret for udsigterne på de finansielle markeder, og han er glad for, at risikorådet nu råber op. “Er der to ting, som ikke er godt for de finansielle markeder, så er det høj inflation og vigende likviditet. Vi har nydt godt af det omvendte på tværs af alle aktiver, og nu er begge dimensioner imod os. Vi kan se det i de danske konverterbare realer, det er også likviditetsramt, så vi begynder at se de her likviditetsfænomener her og der,” siger han og fortsætter: “Og det er endda før, centralbankerne for alvor er begyndt at nedbringe deres balancer. Så jeg kan godt forstå, risikorådet skriver de her linjer.” Poul Kobberup, investeringsdirektør i Danica Pension, ser advarslen som et klart signal til beslutningstagerne om, at man ikke må lade stå til. “Det er et opråb til os alle; til politikerne, til centralbankerne. Vi skal have stabiliseret markedet, og det plejer at komme via centralbankerne,” siger Poul Kobberup, som også mener, at der er meget god grund til at råbe vagt i gevær. Fra Finanstilsynet lyder det, at danske banker er klædt på til at kunne modstå en mulig økonomisk krise. “Hvis vi kigger på det i et historisk perspektiv, er bankerne i dag langt bedre klædt på rent kapitalmæssigt til at modstå sådan en nedtur, end de var før finanskrisen. Der er simpelthen en pænt højere overdækning,” siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for banker og realkredit. Han understreger dog samtidig, at en mulig krise kan udspille sig anderledes denne gang og mener derfor også, der er grund til at være “agtpågivende” nu.

I et perspektiv i Børsen søndag skriver økonomisk korrespondent Kenneth Praefke blandt andet: "Sidste år gjorde centralbankerne for lidt, nu risikerer de at gøre for meget ved den høje inflation, mener Maurice Obstfeld, der er tidligere cheføkonom for IMF. Det kan gøre krisen meget dybere. [...] Forventningerne, til hvor meget den europæiske og amerikanske centralbank vil hæve renten med, er steget over 1,5 procentpoint siden starten af august. Ifølge en ny rapport fra Verdensbanken er centralbankerne lige nu i gang med den største globale pengepolitiske opstramning i fem årtier. Et af deres tre scenarier for 2023 er, at centralbankerne går så aggressivt til værks, at det vil sænke den globale vækst til 0,5 pct. i 2023. Det vil sige, at verdensøkonomien for anden gang på bare fire år vil være i recession. Ligesom Obstfeld advarer Verdensbanken også om, at centralbankernes politik risikerer at ramme væksten kraftigere, end de selv forventer: “Fordi politikken er meget synkron på tværs af lande, kan det blive selvforstærkende i deres effekt og betyde strammere finansielle vilkår og en stejlere global vækstnedtur end forventet,” skriver Verdensbanken. [...] Onsdag gentog ECB-chef Christine Lagarde, at ECB vil “fortsætte med at hæve renterne på de næste adskillige møder.” På den ene side er Maurice Obstfeld enig i, at pengepolitikken skal strammes markant: “Vi er nået til et punkt, hvor inflationsforventningerne i en vis grad er uforandret. Og derfor bliver det meget svært at vende tilbage til Edens Have uden en eller anden grad af smerte.” Men han forstår ikke, hvorfor særligt Isabel Schnabel er så optaget af, at der skal bremses hårdt op i Europa. De høje råvarepriser bliver sat globalt, arbejdsmarkedet er mere ophedet i USA, og Europa er på vej ind i en recession pga. de høje energipriser, som ECB ikke kan påvirke. Og alligevel er Schnabel nærmest mere stålsat end Powell på, at inflationen skal ned for enhver pris. “Det forekommer mig at være lidt nærsynet i den forstand, at det er jo ikke fordi, at alle andre centralbanker ikke kæmper meget hårdt for at bringe inflationen ned med pengepolitikken. Det er ikke bare op til ECB at skabe luft i verdensøkonomien, så inflationen i euroområdet falder. I stedet burde de løfte hovedet og kigge lidt rundt og tale med de andre centralbanker, tænke over hvad man samlet gør. Før man går for langt,” siger Maurice Obstfeld."

Berlingske bringer lørdag en analyse af Nikolaj Schmidt, international cheføkonom hos T. Rowe Price, som blandt andet skriver: "De trends, der gjorde første halvdel af 2022 umanerlig svær at manøvre igennem, er desværre på ingen måde aftaget, siden sommeren gik på hæld. Datastrømmen tilsiger, at håbet om økonomisk vækst bliver mere og mere spinkelt. At vi snarere står på randen af en global recession. Imens har verdens centralbanker besluttet sig for, at de står med en noget nær eksistentiel udfordring: Inflationen skal ned. Og det skal være nu. Den klassiske centralbankterminologi, hvor høge er dem, der vil stramme, og duer modsat står for en mere lempelig pengepolitik, giver næsten ikke mening i øjeblikket. For det er ovenud svært at få øje på en eneste due hos centralbankerne. [...] På kort sigt vil Ruslands beslutning om at skære sin eksport af gas til Europa påtvinge europæerne energirationering. Den udfordring er nok størst i det kommende år, men vi kan i det mest sandsynlige scenario stå over for flere år med markant lavere udbud af energi. Og mangel på energi er desværre ofte lig med ingen vækst. Jeg forventer derfor en recession i Europa - og da EU står for groft sagt 17 procent af det globale BNP, bliver effekterne af en europæisk recession selvsagt også globale. Og hvis ovenstående ikke var slemt nok i sig selv, så bør man også have in mente, at lige præcis energirationering er et meget komplekst angreb på det økonomiske system. [...] Putter man alle brikkerne sammen, så er billedet dog desværre - selvom der er spæde tegn på lys - ganske, ganske mørkt. Stormen raser på markederne, og den rette strategi er at forblive konservativ: Bliv på sidelinjen, hold krudtet tørt, og vent på de bedre tider, der trods alt kommer."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 15; Berlingske, mandag, s. 1, 6-7, lørdag, s. 14-15; Børsen, søndag, s. 4-11, mandag, s. 1, 6-7


Andre EU-historier

Retlige anliggender: Kunderne har stadig penge til gode for pilotstrejken i 2019
En EU dom tvinger SAS til at udbetale kompensation til passagerer, der fik aflyst deres rejser for tre år siden på grund af pilotstrejke. Det skriver Politiken søndag. EU-domstolen har vurderet, at pilotstrejken i 2019 ikke er en "ekstraordinær omstændighed", og dermed har SAS mistet argumentet for ikke at udbetale kompensation til passagererne. Passagererne har i henhold til EU-regler tre års frist for indsendelse af klage og kompensationskrav. "Vores opfattelse var dengang, at en strejke var en 'ekstraordinær omstændighed', og at de berørte passagerer ikke havde krav på kompensation, men det ændrede EU-dommen fra 2021 på. Derfor udbetaler vi også kompensation til de passagerer, der blev berørt af pilotstrejken i 2022," siger Alexandra Lindgren Kaoukji, pressechef, SAS. Hos SAS kan man ikke oplyse, hvor mange, ud af de 380.000 berørte passagerer, som har søgt kompensation, men som udgangspunkt, blev alle kompensationsanmodninger dengang afvist. "Vi anser i princippet, at vi er færdige med sagerne om strejken 2019. Der mangler fortsat at blive afgjort og færdigbehandlet nogle enkelte få sager, som af en eller anden grund er blevet genåbnet, men jeg kan ikke sige, hvor mange det drejer sig om," fortæller Alexandra Lindgren Kaoukji. Hos selskabet Flyhjælp, har man hjulpet 3.258 passagerer med kompensationsanmodninger i forbindelse med 2019-strejken. Kun halvdelen af sagerne er afsluttet, og det er ikke godt nok, siger Frederik Hedegaard, marketingschef hos Flyhjælp. "Siden afsigelsen af EU-dommen i marts 2021 har der ikke været nogen juridisk tvivl om, at kunderne har ret til kompensation. Nu er der gået cirka halvandet år, og SAS har fortsat ikke udbetalt pengene endnu. Det er kritisk," siger Frederik Hedegaard.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: Ingenmandsvand
Sabotagen mod gasrørledningerne i Østersøen er en kraftig advarsel fra Rusland, som får sikkerheds- og militæreksperter til at overveje hvilke midler, der kan tages i brug overfor et Rusland, som viser både evner og vilje til at tage nye drastiske midler i brug i hybridkrigen mod NATO. Det skriver Berlingske søndag. "Det tvangsdiplomatiske trick, som Rusland har brugt med at skrue op og ned for gassen, har ikke haft den effekt, det havde regnet med. Så skal Rusland skalere op, og hvad er næste trin? At gøre det, de nu har gjort," forklarer Johannes Rober, orlogskaptajn med bred operativ erfaring fra blandt andet NATO-flådeudsendelser. Han mener, at man skal tage Ruslands trusler meget alvorligt. Sabotagen i Østersøen finder sted umiddelbart inden Finland og Sveriges optagelse i NATO. Med Sverige og Finland indlemmet kommer Østersøen under stærk NATO-dominans. "Det er stadigvæk svært for NATO-fartøjer at sejle i Østersøen i en konfliktsituation. Men det er umuligt for Rusland, medmindre de gør det meget forsigtigt under vand. Rusland kan ikke bruge Østersøen sømilitært," forklarer Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. I stedet ser det ud til, at Rusland, gør dagligt brug af hybrid krigsførelse for gøre sin indflydelse gældende. "Vi befinder os stadig på stadiet med signalgivning, men det er noget, der har krævet militær ekspertise. Og imens vi tidligere har set russisk aktivitet ved for eksempel kabler og energiinfrastruktur, har vi ikke før oplevet, at det er blevet ødelagt," vurderer Carsten Rasmussen, pensioneret brigadegeneral og forhenværende dansk forsvarsattache i Rusland. "Hybridkrigsførslen har tidligere været på afstand af os i det fysiske rum. Det har været de små grønne mænd på Krim eller migrantkrisen, som blev fremprovokeret sidste år på grænsen mellem EU og Belarus. Men nu er den helt oppe af den danske grænse. Og endda en form for hybridkrig, som ligger meget tæt på rigtig konventionel krigsførelse," fortsætter Carsten Rasmussen, og advarer: "Vi er nødt til at tage højde for, at den situation vi står i, balancerer meget tæt på krig. Den kan meget hurtigt ændre sig fra krise til krig. Tidligere forventede vi at have års varsel om konflikt. Med den aktion, vi nu har set i Østersøen, er der ikke rigtig nogen varselstid tilbage."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: Sådan bør vi genopbygge Ukraine
Jacob Funk Kirkegaard, Senior Fellow, German Marshall Fund, Anders Overvad, chefanalytiker Tænketanken Europa og Rasmus Egmont Foss, analytiker i Tænketanken Europa skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Med Putins seneste mobilisering af russiske tropper tegner krigen til at blive grim, brutal og lang. Men alligevel er det ikke for tidligt at tale om Ukraines uundgåelige genopbygning. [...] Det stiller vægtige krav til Europas stats- og regeringsledere. Gennem måneder har EU fodret det ukrainske folk med drømmen om et europæisk liv og medlemskab af EU. Senest da kommissionsformand Ursula von der Leyen 14. september holdt årets tale om unionens tilstand indsvøbt i Ukraines blå-gule farver. Danmark og resten af Europa må snarest mulig tage stilling til, hvordan landet skal genopbygges, og hvordan vi vil finansiere det. For der er ingen tvivl om, at EU's medlemslande vil stå med den tungeste del af byrden, når krigen er ovre. [...] De fysiske skader på Ukraines infrastruktur beløber sig i dag til omkring 120 milliarder euro, mens den ukrainske regering estimerer, at landet i alt skal investere op til 750 milliarder euro over de næste 10 år for i 2032 at blive en økonomi, der er fri for fossil energi og konkurrencedygtig i EU. [...] Regningen til det internationale samfund vil givetvis lande et sted midtimellem. Men til betaling over flere år vil den ikke på noget tidspunkt overstige én procent af EU's årlige samlede økonomi. [...] Om alle EU-landene i sidste ende kan mønstre viljen, er dog langtfra sikkert. Europa er allerede tynget af statsgæld, og i disse måneder bekymrer alle regeringsledere sig først og fremmest om at beskytte egne medborgere mod svulmende elregninger og galoperende inflation. [...] Den bedste sikkerhedsgaranti for Europas lande i øst er et velfungerende Ukraine med økonomisk vækst. Store dele af støtten vil endda lande hos europæiske producenter i sidste ende, som Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, påpegede til en konference arrangeret af Tænketanken Europa, IDA og German Marshall Fund 8. september. [...] Der er tre ømme punkter i finansieringen af hjælpen: Hvor mange penge skal Europa afsætte, hvad er den rette blanding af donationer og lån, og hvor skal pengene komme fra? For selv om det er besnærende at bruge beslaglagte russiske midler, er det næppe en juridisk farbar vej. Med stor gæld i vigtige europæiske stater, især i Italien, Frankrig og Spanien, er den mest sandsynlige løsning derfor, at EU's medlemslande igen må optage fælles gæld, som det skete, da EU's stats- og regeringschefer sidste sommer fandt sammen om at optage fælles lån til genopretningsfonden efter corona."
Kilde: Politiken, mandag, s. 9

Migration: Ved Norges grænse til Rusland er situationen næsten normal
I Norge oplever man også et stigende antal russiske mænd, som krydser grænsen for at slippe væk fra russisk militærtjeneste. Men man oplever dog stadig, at det norsk-russiske samarbejde ved grænsen går godt. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag i en reportage fra grænsen mellem Rusland og Norge. "Norge følger jo EU's kurs og giver adgang til russere, mens de lande som har indført indrejseforbud har gjort det i nationale bestemmelser. Norge har endnu ikke indført nogen restriktioner på det, og trafikken ved grænseovergangen ved Storskogen er stadig åben som normalt. De, som har papirerne i orden, kan passere," forklarer Jens-Arne Høilund, Norges grænsekommissær.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Klima: Familier ender med usælgelige boliger Nye energikrav kan koste 120 mia. kr:
Flere aktører siger, at det vil få konsekvenser, at EU vil presse 800.000 danske familier til at energiforbedre deres huse. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Ifølge Jyske Bank vil EU-Kommissionens forslag til et nyt bygningsdirektiv samlet koste 800.000 danske familier 120 milliarder kroner. Og det vil gøre mange danske boliger usælgelige, siger flere. "Det er et ufatteligt ambitiøst forslag, som vil få alvorlige konsekvenser for det danske boligmarked. Mange ejendomme skal energieffektiviseres så meget, at det næppe er realistisk. Tilbage er at rive dem ned. Det er drastisk," siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør i Jyske Bank. EU-Kommissionens plan er at indføre et nyt energimærkningssystem, som vil energiklassificere EU-landenes boliger fra A til G. De dårligst energisikrede boliger i gruppe G, skal løftes til minimum trin F inden 2020, og inden 2033 skal alle boliger løftes til minimum trin E. Ifølge Jyske Bank er det ensbetydende med, at 30 procent af de danske boliger skal energiforbedres. I snit vil det koste 150.000 kroner pr. bolig, vurderer banken. "Udover at der næppe er kapacitet i byggebranchen til at gennemføre denne enorme opgave, vil det flere steder i Danmark - ikke mindst i landdistrikterne - næppe kunne betale sig at løfte de her ejendomme så voldsomt," siger Mikkel Høegh og fortsætter: "Det her river næsten tæppet væk under visse dele af boligmarkedet. Det lyder helt tegneserieagtigt og kan være svært at forestille sig, men konsekvensen kan blive, at der skal køres bulldozere igennem store områder i Danmark." Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør, Finans Danmark, mener, at det kan blive vanskeligt at sælge ejendomme, hvis EU-Kommissionens planer bliver til krav. Kim B. Wittche, seniorforsker på Instituttet Build på Aalborg Universitet, frygter, at mange danske husejere kommer i klemme, hvis EU-bygningsdirektivet vedtages med den nuværende ordlyd. "Hvis man står med en gammel utæt bolig, hvor energirenoveringen ikke tjener sig selv hjem, kan det være meget svært at gennemføre den. I sådan et tilfælde er den billigste løsning nok at renovere med en bulldozer for nu at sige det meget firkantet," siger Kim B. Wittche. Michael H. Nielsen, seniorrådgiver i den grønne tænketank Concito, siger, at man er nødt til at forholde sig til de boligejere, som vil blive kritisk udfordret af lovgivningen. "EU er blevet ret faste i kødet på energiområdet. Man ser med meget stor alvor på hele energiforsyningssituationen, og derfor kommer forslaget formentlig også igennem i en eller anden form. Der vil ofte være en vis kunstnerisk frihed, når de enkelte medlemslande skal til at implementere forslaget, og her har de danske politikere muligheden for at tænke sig om, så vi kan få energirenoveret de danske bygninger, uden at vi sender folk fra hus og hjem," siger Michael H. Nielsen. Morten Helveg Petersen (R) medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i parlamentets industri- og energiudvalg, siger, at intentionen med direktivet er at komme ud af den selvskabte energiafhængighed til Rusland. "Der skal selvfølgelig være stor opmærksomhed på det, man kalder energifattigdom. Der vil også være EU-programmer og tilskudsmuligheder i de enkelte lande, hvor man kan søge medfinansiering. Men tilbage står, at det er et erklæret politisk ønske, at vi vil ud af Putins gas," forklarer Morten Helveg Petersen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7

Klima: Dansk ja til atomkraft kræver handling
I en kronik i Information mandag skriver Johan Christian Sollid, grundlægger og forperson, Foreningen Atomkraft Ja Tak, blandt andet: "Næppe var den sidste nytårsraket affyret, før EU-Kommissionen vedtog, at atomkraft ville blive anset som en grøn og bæredygtig energikilde på niveau med vind- og solenergi. Det kom, efter EU-Kommissionens forskningscenter (JRC) havde udarbejdet en næsten 400 sider lang rapport, der slog fast, at atomkraft ikke gør mere skade på miljøet, mennesket eller naturen end andre grønne energikilder som vind- og solenergi. Konklusionen fra EU stemte godt overens med udmeldingen fra FN et par måneder forinden. I en gennemarbejdet rapport kunne FN fremvise, at atomkraft er den energikilde, der har den laveste CO2-udledning, bruger færrest mineraler og materialer samt optager mindst plads i naturen af alle energikilder. [...] I selv samme omgang lader det til at være blevet åbenlyst for danskerne, at Danmark ikke er et lige så grønt foregangsland, som vi har gået rundt og troet. Den danske udbygning af vindmøller er i sig selv meget imponerende og bør ikke standses som følge af debatten om atomkraft. Dog er det blevet klart, at vindmøller og solceller simpelthen ikke kan klare det hele selv. Den ilde hørte sandhed er, at Danmark i 2020 kun fik ti procent af sit samlede energiforbrug fra grønne energikilder. De resterende 90 procent kom stadig fra klimaskadelig biomasse, kul, olie og gas. Sammenlignet med vores nordiske naboer eller atomgenboer i Frankrig og Schweiz, så halter Danmark langt bagud i klimakapløbet. Denne sandhed har ikke været en del af den danske fortælling, men er de seneste par år begyndt at bryde igennem overfladen af den danske klimafortælling Den naturlige reaktion må være, at danske politikere tager vores klimapolitiske indsats op til revision. De kunne starte med at diskutere, hvilken energikilde der skal erstatte Danmarks astronomiske afbrænding af træer fældet i baltiske skove. [...] Meningsmålingen fra Megafon viser nemlig, at hele 52 procent af danskerne i aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år er tilhængere af atomkraft. Dette faktum vidner om, at det er de unge, der driver den positive holdning til atomkraften i Danmark. En holdning, der er skiftet i selv samme periode, som de unge har sat klimaspørgsmålet på dagsordenen."
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Interne anliggender: Europabevægelsen vælger københavnsk borgmester som landsformand
Ifølge Altinget søndag blev Jens-Kristian Lütken fra Venstre den 1. oktober valgt som Europabevægelsens landsformand, hvor han afløser Stine Bosse. "Europa står i en skelsættende periode, og der er brug for sammenhold. Der er onde kræfter, der ønsker at splitte os. Europabevægelsens opgave er at bidrage til, at vi kommer til at stå stærkere i Europa. De sidste 50 år, hvor Danmark har været med i EF og EU har betydet alt for den måde vi lever på med velstand og fred. Det er værd at kæmpe videre for," siger Jens-Kristian Lütken, som også er borgmester for integration og beskæftigelse i Københavns Kommune. Sinne Conan, der er Europapolitisk direktør i Finans Danmark og næstformand for FH, Bente Sorgenfrey, blev valgt som de to nye næstformænd.
Kilde: Altinget, søndag

Finansielle anliggender: EU's skattely-sortliste er stadig til grin
I et debatindlæg i Information mandag skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Damien Creme Europe Ecology - The Greens, medlemmer af Europa-Parlamentet, blandt andet: "I dag er det præcis et år siden, vi fandt ud af, hvad Shakira, Tony Blair, Silvio Berlusconis datter og en håndfuld af Vladimir Putins trofaste støtter har til fælles: De er alle nævnt i historiens største skattelæk, Pandora Papers. [...] Her et år efter er det business as usual i Ministerrådet, hvor regeringer stadig blokerer for lovforslag, der virkelig kunne batte i kampen mod skatteunddragelse. Det kræver nemlig enstemmighed blandt landene at ændre skattelovgivning, så et enkelt land kan blokere et forslag. Ungarn spænder for eksempel lige nu ben for en fælles EU-bund under selskabsskatten.[...] Tirsdag mødes EU's finansministre, og vi opfordrer dem til at være modige og begynde at arbejde hen imod reel økonomisk retfærdighed. De er nødt til at ændre EU's sortliste over skattely, så den afspejler virkeligheden. Det er til grin, at Caymanøerne, Bermuda, Hongkong og nærmest alle verdens værste skattely ikke er på listen, fordi listens kriterier er alt for vage. [...] Hvis vi skal kunne sige, at vi har lært noget af Pandora Papers, skal vi virkelig tage os sammen. Ellers overlader EU magten til milliardærerne og de multinationale selskaber."
Kilde: Information, mandag, s. 18

Finansielle anliggender: 2030-plan er EU's strammeste - og danmarkshistoriens slappeste
I Børsens leder kan man mandag blandt andet læse: "Man skal kunne rumme et svimlende paradoks for at kunne forstå og vurdere regeringens 2030-plan. For målt mod trenden i resten af EU er der tale om nærmest ekstrem finanspolitisk disciplin. [...] Se blot på, hvad der netop er sket i vores to store nabolande. På den anden side af Nordsøen rystede briterne de finansielle markeder med skattelettelser og inflationshjælp for 4-5 procent af bnp. Få dage senere lancerede den tyske regering en hjælpepakke til 1500 milliarder kroner med endnu større umiddelbar aktivitetsvurdering. Ligesom briterne uden finansiering. For lånte penge, der øger inflationen, der samme dag passerede 10 procent. Til sammenligning fremstår de danske politikere ekstraordinært velopdragne. Det er et intellektuelt tigerspring fremad for den socialdemokratiske regeringstop, der for få år siden flirtede med pubertær fornægtelse af økonomisk sagkundskab som udtryk for “nødvendighedens politik”. [...] Årsagen, til at vi har bedre velfærd end mange andre lande, er, at vi gennem fire årtier har ført mere ansvarlig økonomisk politik end de fleste. Den sammenhæng er blevet fornægtet længe. 2030-planen ligner en næsten utilsløret tilståelse af, at den også gælder for fremtiden. Valgkampen bør handle om at se det vilkår i øjnene. Det bliver hårdere ikke at gøre noget dumt end noget klogt."
Kilde: Børsen, mandag, s. 36

Udenrigspolitik: Putin kan skabe “eksplosivt endgame” i Opec+
I Børsens Indsigt mandag af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man blandt andet læse: "Uden selv at være fysisk til stede er præsident Vladimir Putin den absolutte hovedfigur, når olieproducenterne i Opec+ onsdag skal diskutere kvoter og dermed også priser. Putin vurderes at gå forrest i et krav om en betydelig sænkning af olieproduktionen. [...] Men på Opec+-mødet får han mulighed for at demonstrere over for Nato og Vesten, hvor langt han er parat til at gå for at “straffe” de lande, der yder militær, økonomisk og politisk hjælp til Ukraine. Uanset, at det bliver dyrt for den russiske statskasse, når og hvis han nærmest flagellantisk selv reducerer olieindtægterne. Putins bevæggrunde er indlysende. EU gennemfører fra 5. december den del af sin egen sanktionspakke over for Rusland, der indebærer et forbud mod at forsikre tankskibe, der transporterer russisk olie og russiske olieproducenter. Målet er, at det i princippet skal stoppe russisk olieeksport til lande som især Kina og Indien - der ikke deltager i Vestens generelle sanktioner - fordi de færreste importlande vil acceptere olietransporter uden forsikring for olieudslip og andre store skader. Medmindre russerne - eller f.eks. Kina - tilbyder egne forsikringer, har EU-sanktionen udsigt til at virke."
Kilde: Børsen, mandag, s. 18

Institutionelle anliggender: Skal EU kunne erklære nødretstilstand i Europa? Pro et Contra
I et et pro contra debatindlæg i Berlingske mandag skriver henholdsvis Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet, og Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører for Enhedslisten blandt andet:

Morten Helveg Petersen (R): "Ja - EU skal kunne erklære nødretstilstand i Europa. Når krisen er fælles, er løsningerne også fælles, og vi skal jo ikke længere tilbage end coronaepidemien for at få syn for sagen. Trods en lidt usikker start udviklede den fælleseuropæiske indsats sig hurtigt til en sikker hånd i coronabekæmpelsen. Omvendt viste den danske og andre landes coronanationalisme sig at være fejlagtig og ineffektiv. Præmissen for EU-kommissionens forslag om nødretstilstand er vigtig at huske på: Verden er i opbrud. Putins angreb på Ukraine, det internationale retssamfund og vores måde at leve på betyder, at Europa skal kunne mere selv.

Søren Søndergaard (EL): "Nej, EU skal ikke kunne diktere nødretstilstand med umiddelbar virkning i de enkelte EU-lande. EU-Kommissionen vil med et nyt forslag i højere grad have lov til at intervenere i medlemslandene under krisesituationer som for eksempel coronapandemien. Det skal ske for at sikre den fri bevægelighed på EUs marked. Men hvad hvis der opstår en modsætning mellem den fri bevægelighed på EUs indre marked og indførslen af et kriseinitiativ i Danmark med henblik på at sikre for eksempel vores fælles sundhed? Hvem skal så vurdere, hvad der vejer tungest? Mit svar vil uden tøven være de folkevalgte i Danmark. [...] EU-Kommissionens forslag om et nødinstrument for det indre marked vil blot øge EUs muligheder for at blande sig i sådanne interne forhold, hvor hensynet til den fri bevægelighed på EUs indre marked og hensynet til vigtige samfundshensyn skal afvejes. Det udgør ikke alene et demokratisk problem, men også en potentielt sundhedsrisiko. [...] Under akut opstået kriser er det helt afgørende, at beslutningstagere og myndigheder kan handle hurtigt og effektivt. Ethvert unødigt bureaukratisk led, som kan forsinke processen, kan potentielt få store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Her har vi meget dårlig erfaring med EU. For eksempel blev udbetalingen af statens coronahjælpepakker, som akut skulle hjælpe især små og mellemstore virksomheder igennem nedlukning, forsinket med flere måneder, fordi pakkerne først skulle godkendes i Bruxelles, inden de kunne træde i kraft. Det nye kriseinstrument fra EU vil blot medføre mere af den slags. Men det går ikke at have EU-bureaukratiet som en klods om benet, når først krisen raser. Derfor siger Enhedslisten nej til forslaget fra EU-Kommissionen. Samfundshensyn bør altid veje tungere end EUs indre marked."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 22

Institutionelle anliggender: EU skal holde op med at konkurrere internt om den samme gas
Anders Christian Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, skriver mandag i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "EU's gasforsyning er under alvorligt pres. Det stod klart allerede, før angrebet på Nord Streamgasledningerne fik europæiske gaspriser til at stige, selvom der ikke flød gas igennem. [...] Problemet er bare, at EU i øjeblikket selv driver gaspriserne op. Det betyder, at EU i øjeblikket har en gaspris, som er ti gange højere end i USA og to til tre gange højere end i Asien. Den ekstrapris er noget, som både virksomheder og borgere mærker direkte på deres energiregning. Også formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har givet udtryk for, at EU-landene ikke har forhandlet særligt gode priser hjem. [...] Som en samlet enhed vil man forhåbentlig kunne forhandle bedre priser hjem. Og vi skal have prisen ned, da vi ellers ikke kan fastholde en af EU's konkurrencefordele: billig energi. Men vi skal selvfølgelig huske ikke kun at gå efter den billigste pris. Diversificering er stadig vigtigt, men kommer naturligvis også med en pris. Alligevel er den det værd, for vi ser nu tydeligt, hvad der sker, når man lægger for mange æg i én kurv."
Kilde: Børsen, mandag, s. 35

Migration: Rwanda-lejre løser intet. Men Socialdemokratiet har stirret sig blind
I en kronik i Berlinske mandag skriver Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet: "Vi mener, som alle andre med øjne og ører, at måden, verdens omfattende flygtningekrise håndteres på, er uholdbar, inhuman og usolidarisk. Og det er den blandt andet, fordi Danmark ligesom andre europæiske lande har afskaffet muligheden for folk i Afrika, Mellemøsten og andre steder for at søge om asyl på de vestlige landes ambassader rundt omkring i verden. For Danmarks vedkommende blev det afskaffet i 2002, og derfor har Danmark et medansvar for, at flygtninge må ty til de menneskesmuglere, som ifølge regeringen har et hovedansvar for, at der kommer flygtninge til Europa. [...] Vi har troligt siddet med til flere runder af orienteringer og indgivet talrige høringssvar, deltaget i offentlige debatter og videreformidlet synspunkter fra de internationale aktører på området. Vi har på intet tidspunkt fået reelle svar på de menneskeretlige udfordringer, vi påpeger. Socialdemokratiet har meget tidligt stirret sig blind på én model. [...] Ministrene medgiver da også selv, at deres model - hvor Danmark går enegang med at eksportere asylansøgere til diktaturet i Rwanda - ikke vil løse det problem, de selv peger på. Der vil fortsat være lige så mange flygtninge, der krydser og dør i Middelhavet. Regeringen flytter bare ansvaret for at håndtere dem til Tyskland og andre lande i Europa, så Danmark fremover kører frihjul. Alligevel bliver ministrene ved med at bruge flygtninges lidelser i Middelhavet som et argument for deres model. [...] Når det drejer sig om at håndtere det voksende antal flygtninge, er der også flere bud. Der forhandles i Europa om fælles løsninger og solidarisk fordeling. Det trækker rigtig nok ud. Men det gør det jo blandt andet, fordi den danske regering ikke vil tage hænderne op af lommen og deltage. [...] Men løsningen er ikke, at Danmark og - som regeringen ønsker - på længere sigt alle andre lande i Europa lukker døren for spontane asylansøgere fra lande uden for det europæiske kontinent og overlader disse flygtninge til de såkaldte nærområder. [...] Mellem 2020 og 2021 fordobledes antallet af mennesker, der forlod eller forsøgte at forlade Libanon til havs. I år er stigningen indtil videre over 70 procent, og nu skal Libanon og de andre nærområdelande, der i forvejen er så økonomisk pressede og politisk ustabile, at flere af dem er på randen af sammenbrud, så ifølge regeringen huse endnu flere flygtninge - og det kan snart blive til rigtig, rigtig mange, da nærområdelandene uden for Europa oftest rammes hårdest af de fremadskridende klimaforandringer. Det er ikke svært at forstå, hvorfor nærområdelandene ikke kan bifalde regeringens Rwanda-model. Og hvorfor den også skydes ned af både Den Afrikanske Union, FN og EU-Kommissionen."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Økonomi: Lad inflationsbaronerne betale
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Jonas Schmidt, medlem af Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Efter Ruslands overfaldskrig mod Ukraine og Europas værste tørke i 500 år er verden røget i en energi- og fødevarekrise. [...] I Enhedslisten foreslår vi en ekstraordinær engangsskattelettelse via den grønne check på op til 10.000 kroner i alt i 2022 og 2023. Det vil gå til omkring 2 millioner borgere, der er særlig hårdt ramt af inflationen: Alle lavtlønnede, pensionister, studerende og andre med små indkomster. [...] Skattelettelserne skal betales ved at lægge en éngangsskat i 2022 på den overnormale profit hos de virksomheder, som lige nu tjener fedt på krisen. Provenuet anslås at være mindst 30 milliarder kroner. EU er allerede i gang med at kigge på en beskatning af de overnormale profitter. [...] Enhedslisten forslår en mere beskeden beskatningsprocent på 15 procent af den overnormale profit. Til gengæld skal alle milliardselskaber med ekstraordinære profitter omfattes - også dem uden for energibranchen, for eksempel A.P. Møller Mærsk."
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Han så den store fare fra Rusland, men ingen ville lytte
Norbert Röttgen er Tysklands mest prominente ruslandskritiker, og nu revser han sine egne for at være for passive i forhold til Putin, skriver Berlingske lørdag. Sidste år forsøgte han at blive Angela Merkels efterfølger, men han blev allerede sorteret fra af sine egne partifæller i formandsopgøret i det konservative CDU inden valget. Men allerede på det tidspunkt advarede han imod den store Nord Stream 2-naturgasledning. Hans udlægning var, at den vil kun gavne Putin-Ruslands skumle interesser. Men kritikken faldt til jorden og der var næsten ingen, der lyttede. "Tyskland kan ikke bare sidde og vente som en kanin foran en slange. Jeg er overbevist om, at våbnene er nødvendige for at undgå, at Putin har held med sin krig," siger Röttgen til Berlingske, efter at han ved et arrangement i den danske ambassade i Berlin har præsenteret sin nye debatbog "Nie Wieder Hilflos! - Ein Manifest in Zeiten des Krieges" - Aldrig mere hjælpeløs, et manifest i krigens tid. Röttgen skrev efterfølgende på Twitter, at det var første gang, at han diskuterede sin bog med et overvejende udenlandsk publikum: "Hos vores danske naboer var det klart fremherskende spørgsmål, hvordan Tyskland kunne være så naiv over for Putin," konstaterede han. Röttgen argumenterer for, at tiden kræver, at europæiske lande går sammen om at forsvare sig i en ny verdensorden og i sin analyse vurderer han, at intet europæisk land er stort nok i sig selv til at få indflydelse på verdensscenen. Han mener, at Europa selv må kunne forsvare egne interesser. "Vi bliver nødt til at drage en lære af det, vi oplever nu med Rusland, og til at se det i vores forhold til eksempelvis med Kina, som vi er voldsomt afhængige af. Vi er meget mere udsat og økonomisk afhængig af Kina via den tyske industri, end vi er af energi fra Rusland," siger han. Röttgens mener, at Tyskland må gå sammen med nogle af de andre EU-lande udenom EU-systemet og dermed vetoretten, så man ikke behøver at lade sig diktere af, at alle 27 lande skal være enige.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 36-37

Interne anliggender: Disse fire ubekvemme spørgsmål er det eneste, vi skal have svar på i valgkampen
I en kommentar i Berlingske lørdag, skriver Søren Pind, fhv. folketingsmedlem for Venstre og fhv. minister, blandt andet: "Alt er fraser. Alt den gamle politik. Den politik, der ikke handlede om, hvad folk mente. Men hvad man kunne påstå, de mente. [...] Det forestående folketingsvalgs karakter er fuldstændig ændret på kort tid. Hvor valgkampen ville være endt i en fuldstændig forudsigelig påstand om "magtfuldkommenhed" stillet over for “ødelæggelse af velfærdsstaten”, er spørgsmålene nu andre: Hvem vil fortælle, hvad Danmark selv - ikke Den Europæiske Centralbank - kan gøre ved inflationen? Hvordan får man renten ned og boligmarkedet (middelklassen) konsolideret? Hvordan sikrer vi Danmark - og Europa - billig energi? Hvordan får vi sikret Ukraine en endegyldig sejr på eget territorium? Partilederne vil søge at undgå disse spørgsmål. For de er ubekvemme. De vil henvise til Europa - uden at bemærke, at i Det Europæiske Råd sidder danske ministre med om bordet, hvorfor det er vigtigt at kende deres forslag til løsninger. [...] Men tiden er kommet. Fri mig for en valgkamp fyldt med fraser og vrøvl. Det eneste jeg vil vide er 1) hvad gør de ved inflationen 2) hvordan kommer renten ned? 3) hvordan sikrer vi - hurtigt - billig energi 4) hvordan sikrer vi Ukraines sejr over Rusland. Alt andet er den næste tid ligegyldigt."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16

Naboskabspolitik: Valg i etnisk krudttønde
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I en kaotisk verden er det godt at have en ven. Milorad Dodik har ovenikøbet to. Og sikke to: Putin og Orbán. Milorad Dodik er lederen for de ultranationalistiske etniske serbere i Bosnien-Hercegovina, og forud for søndagens præsident- og lokalvalg i Balkanlandet føler han sig opildnet af støtten fra sine to venner. Valget kommer, samtidig med at kløften mellem serbere, kroater og bosniakker vokser sig stadig dybere, og landet befinder sig i den nok værste krise siden den brutale borgerkrig i 1990'erne. Om nogen har Dodik skabt frygt for, at kaos, etnisk vold og væbnet konflikt kan vende tilbage til Balkan. [...] Vestlige lande fordømmer Dodik for at underminere den skrøbelige fred - USA har også indført sanktioner mod ham - men han trækker blot på skuldrene. For han har tilsyneladende de venner, han har brug for. "Europa har større og større problemer. USA er ved at miste sin styrke. En ny verden er ved at blive skabt," sagde han på et vælgermøde denne uge, inden han pralede over sin egen indflydelse: "I denne verden er det vigtigt, at Republika Srpska har Milorad Dodik, som kan ringe til Putin og få et møde i stand med ham allerede dagen efter." [...] Næsten tre årtier efter krigen er truslen for fornyet konflikt på Balkan reel. Og hvis EU ikke tager situationen yderst alvorligt og i markant grad øger sin indsats for at stabilisere situationen, bakke op om forsoning og mægle mellem parterne, vil udviklingen i højere grad blive præget af Dodiks venner, Putin og Orbán. Det vil kun øge risikoen for en eksplosion."
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Finansielle anliggender: Et sidste nyliberalt brag inden lyset går ud
Både vælgere, økonomer og markeder er tilsyneladende imod den britiske regerings skattelettelser, men premierminister Liz Truss ryster ikke på hånden, da hun har en stærk ideologisk tro på en markedsoptimistisk fortælling om økonomien, som alle andre er ved at forlade. "Ja, de rige vil blive rigere, men vækst kommer alle til gode," lyder det fra Truss. Modsat har cheføkonomen i Den Europæiske Centralbank opfordret EU-landene til at beskatte de rigeste og derefter bruge pengene på at hjælpe almindelige mennesker gennem vinteren. Med det såkaldte 'Single Market Emergency Instrument' har EU-Kommissionen lagt op til at udstyre sig selv med en række nye værktøjer til at gribe ind i markedet, ligesom den for nylig kom med en opfordring til medlemslandene om at opkræve en særskat på såkaldt "overnormale profitter". Og IMF - der i denne uge nærmest bønfaldt Storbritannien om at droppe skattelettelserne - er begyndt at udsende anvisninger til, hvordan man bekæmper ulighed. Truss har dog samtidig søsat et enormt prisloft til en vurderet pris af 150 milliarder pund, der skal skærme briterne mod de stigende energipriser hen over vinteren. Torsdag morgen var premierministeren så selv endelig klar til at svare på spørgsmål om sit budget efter den forgangne uges økonomiske drama. "Vi letter skatten over hele linjen, fordi vi står med den højeste skattebyrde i Storbritannien i 70 år, og det har ført til manglende økonomisk vækst," og det handler om "få kagen til at vokse, så der er mere til alle." Til sidst slog hun fast: "Jeg er nødt til at gøre det, jeg tror på, er det rigtige."
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Interne anliggender: Energilån til 900.000 danskere kan blive forsinket
Den 23. september præsenterede finansminister Nicolai Wammen de nye energilån som en del af en hjælpepakke, der skal hjælpe økonomisk trængte danskere sikkert igennem vinteren. Udskydelsen af el- og varmeregninger er lovet til at træde i kraft den 1. november, men nu skaber energiselskaberne tvivl om datoen, skriver Jyllands-Posten lørdag. Fra Green Power Denmark (GPD), erhvervsorganisation for landets energisektor, lyder det nu, at før der er en godkendelse i hus fra EU-Kommissionens statsstøttekontor, kommer el- og gasselskaber næppe til at tilbyde de lovede energilån. "Vi vil rigtig gerne hjælpe med at få den her ordning stablet på benene, men kravet er, at vi holdes skadefri," siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion og udvikling samt handel i GPD og fortsætter: "Vi håber, at det lykkes at komme i mål med godkendelsen, for vi vil gerne give kunderne den håndsrækning, der ligger i det her. Omvendt skal vores medlemmer have sikkerhed for, at de ikke ender med en regning fra tab på kunder, som ikke formår at betale deres energilån." Jyllands-Posten har spurgt klima- og energiminister Dan Jørgensen, om han kan garantere, at den nødvendige godkendelse er i hus inden den 1. november og svaret kom i en mail fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, som skriver, at hele ordningen afventer en EU-godkendelse, og at det langtfra er givet, at den når at komme inden den lovede ikrafttrædelsesdato. "Ministeriet kan ikke garantere, at godkendelsen er i hus inden 1. november, men der arbejdes på at få en afklaring på statsstøttespørgsmålet hurtigst muligt," lyder det.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 7

Sundhed: Danske netbutikker mangler mærkning af farlige varer
Ifølge Miljøstyrelsen lever 9 ud af 10 af de danske onlineforhandlere af håndsprit, saltsyre og opvasketabs, ikke op til EU-lovgivningens krav om at oplyse om faren ved produkterne. Det skriver Politiken lørdag. "I lovgivningen står, at når man sælger online til forbrugere, så skal man mærke på samme måde, som hvis produkterne blev solgt fysisk," siger Maria Thestrup Jensen, AC-tekniker hos Miljøstyrelsen og fortsætter: "Herunder skal man som minimum angive de faresætninger, som produktet har." Men det er kun 22 af de 304 forhandlere, som Miljøstyrelsen har screenet, der lever op til EU's lovkrav. Forbrugerrådet Tænk mener, det er et problem, at forbrugerne ikke får al den lovpligtige information, når de køber ind på nettet og fra projektleder hos Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, lyder det: "Der er en grund til, at man laver de her regler om faremærkning af produkter." Hun undrer sig over, at det er et problem for netbutikkerne at leve op til lovgivningen på området. "Der er ikke supersvært, at den fareinformation, som er på produkterne, også skal være på hjemmesiden," siger hun. Miljøstyrelsen har i et forsøg på at gøre det nemmere for netbutikker at overholde loven udviklet et onlineværktøj til faremærkning, hvilket er et tiltag, som Dansk Erhverv hilser velkommen.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 17

Klima: Vestlige lande har en afhængighed, de helst ikke taler højt om: Russisk uran
Mange europæiske lande får en stor del af deres elektricitet fra atomkraftværker, som importerer godt 40 procent af deres brændsel fra Rusland, Kasakhstan og Usbekistan, skriver Politiken lørdag. I USA er det endnu mere, så derfor er der ingen appetit på atomsanktioner mod Rusland. Fem EU-lande - Bulgarien, Finland, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn - har atomreaktorer bygget af det tidligere Sovjetunionen, og de er afhængige af Ruslands statslige atomselskab Rosatom for at sikre driften. "Det er en sårbarhed ikke bare for Bulgarien, men for mange central- og østeuropæiske lande," siger Borislav Sandov, der repræsenterer miljøpartiet og er på valg, når Bulgarien denne søndag afholder parlamentsvalg, der ventes at give fremgang til prorussiske partier. "EU bør indse, at det er meget vigtigt at stoppe den her afhængighed, og den bedste måde er på kort sigt at diversificere forsyningerne, og på mellemlangt sigt at slukke alle atomanlæggene," siger Borislav Sandov. 18 aktive reaktorer i EU er ifølge EU-kommissionen bygget med russisk teknologi og anvender udelukkende russisk brændsel. Det svarer til 11 procent af EU's samlede kapacitet for atomenergi og det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratom) seneste opgørelse fra 2020 viser, at 41,6 procent af EU's import af uran kom fra Rusland, Kasakhstan eller Usbekistan. Ungarns højrenationalistiske regeringschef Viktor Orbán er den russiske præsident Vladimir Putins bedste allierede inden for EU, og mens Finland, Bulgarien og Tjekkiet med støtte fra EU er begyndt at kigge mod det amerikanske selskab Westinghouse som alternativ til russisk brændsel, øger Ungarn sin afhængighed. Men Westinghouses produktion er ikke stor nok til kunne forsyne alle Europas VVER-reaktorer og Mycle Schneider, en uafhængig international atompolitik-konsulent og koordinator og udgiver af den årlige World Nuclear Industry Status Report, vurderer, at presset på Westinghouse som den eneste alternative leverandør er enormt. Den vestlige afhængighed betyder, at atombranchen ikke er omfattet af EU's og USA's sanktioner og da EU-landene fredag diskuterede nye sanktioner, blev et forslag om at sætte Rosatom på listen hurtigt taget af bordet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 16

Klima: Rådet for Grøn Omstilling: Det kræver ændringer i vores ressourceforbrug, hvis vi skal løse klimakriserne
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver for ressourcer og cirkulær økonomi, Rådet for Grøn Omstilling. Hun skriver blandt andet: "Energikrisen har godt nok skabt større politisk fokus på omstillingen af vores energiforbrug. Vi har fået store politiske aftaler om vedvarende energi, vedtagelse af CO2-skat, mål for energieffektivisering, og udfasning af fossile biler er også blevet et klart mål. Det er vigtige skridt i den rigtige retning, men tiltag rettet mod vores energiforbrug bringer os ikke i mål. Hvis vi overhovedet skal kunne håbe på at løse både klima- og biodiversitetskrise, så er ændringer i vores ressourceforbrug også en bunden politisk opgave. [...] EU har direkte været ude og opfordre medlemsstater til at vedtage og gennemføre strategier målrettet et mere bæredygtigt ressourceforbrug og omstillingen til cirkulær økonomi. Behovet for langt mere cirkularitet er derfor også noget, som EU for alvor er begyndt at få øjnene op for. I foråret kom EU-Kommissionen med første del af deres cirkulære pakke, som blandt andet indeholder en revision af den såkaldte Ecodesign for Sustainable Products Regulation, der vil sætte helt nye og cirkulære krav til produkter solgt inden for EU's grænser, og som således også på sigt vil få stor effekt på danske virksomheder og forbrugere. Anden del af pakken kommer senere i år og forventes at stramme skruen yderligere i forhold til at fremme mere cirkularitet. [...] Men farten skal også sættes op hos de enkelte medlemslande. EU har således direkte været ude og opfordre medlemsstater til at vedtage og gennemføre strategier målrettet et mere bæredygtigt ressourceforbrug og omstillingen til cirkulær økonomi. Og flere europæiske lande har i dag, eller er på vej med, mere tværgående og ambitiøse strategier og tiltag for at styrke cirkularitet og mindske ressourceforbruget."
Kilde: Altinget, fredag

Klima: Linea Søgaard-Lidell: Flere EU-lande skal lære af det danske pantsystem
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, Europaparlamentariker (V), som blandt andet skriver: "Verden har et klart overforbrug af emballage. [...] Selvom en del virksomheder heldigvis er begyndt at nytænke emballage - for eksempel ved at bruge mindre plastik eller genanvende tidligere brugte materialer - så er den samlede mængde af emballagematerialer vokset med 13,6 millioner tons fra 2009 til 2019. En stigning på mere end 20 procent. Det er en skræmmende tendens. [...] EU har allerede iværksat effektive regler for at løse nogle af klima- og miljøproblemerne. Det gælder blandt andet EU's Engangsplastikdirektiv, der trådte i kraft sidste sommer. Det sætter et mål for 90 procent separat indsamling af drikkevareflasker af plast i 2029. Det er nemlig ikke kun erhvervslivet, der skal under lup, når vi taler om håndtering af emballage. Vi politikere skal også turde at træffe de rigtige valg i de kommende forhandlinger. [...] Kigger vi ud over de danske grænser, er det tydeligt at lande uden et pant- og retursystem ikke kommer nær de 90 procent. Status er, at de alene indsamler mellem cirka 22 procent til 70 procent - dog med en enkelt undtagelse af Belgien, som rammer lidt over. Dette in mente, er det forventeligt, at flere EU-lande ikke vil nå EU's allerede fastsatte indsamlingsmål. [...] Etableringen af et effektivt retursystem er en kompleks proces, og kan ikke gøres på en nat. Vi skal derfor turde sætte retningen og vedtage minimumskrav for udformningen - krav, der er baseret på succesfulde erfaringer. Har man sagt a, til politiske mål, må man også sige b, til effektive løsninger."
Kilde: Altinget, fredag

Sundhed: Nikolaj Villumsen: EU's asbestdirektiv skal strammes gevaldigt op
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), MEP, som blandt andet skriver: "Efter lang tids pres har EU-Kommissionen endelig offentliggjort sit forslag til en revision af asbestdirektivet. Det er en revision nogle af os har ventet længe på. Efter at have læst forslaget til revisionen, står det dog desværre klart, at den revision bør revideres kraftigt. På en række punkter er forslaget nemlig ganske enkelt for svagt, for snævert og alt for udvandet. Det bryder også klokkeklart med en række af de krav, som EU-Parlamentet allerede sidste år klart fremsatte over for EU-Kommissionen. Det gjorde vi, i en rapport om netop hvad en revision af direktivet om beskyttelse mod asbest bør indeholde. [...] Jeg mener, at EU-Kommissionen og dele af industrien må stoppe med at spille hasard med bygningsarbejdernes liv, blot for at spare penge på uddannelse og udstyr. For det er jo i sidste ende det, det handler om. Det, der foreligger nu, er EU-Kommissionens forslag. Men nu begynder arbejdet og forhandlingerne med at ændre det - og jeg vil presse på for, at EU-parlamentets høje ambitioner bliver videreført."
Kilde: Altinget, fredag

Sikkerhedspolitik: Grønt lys til at Danmark kan være medplanlægger af EU-træning af ukrainske soldater
Fredag fik regeringen Folketingets accept af dansk deltagelse i planlægningen af en militær EU-mission, der skal træne ukrainske soldater, skriver Altinget fredag. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) glæder sig over at afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, som har betydet, at Danmark kan deltage i planlægningen af det, der kan gå hen og blive en af EU's største militære missioner. Missionens præcise rammer og indhold mangler stadig at blive forhandlet på plads, men man sigter mod en endelig vedtagelse på et rådsmøde den 17. oktober.
Kilde: Altinget, fredag

Interne anliggender: Læren af det italienske valg
I en kommentar i Information lørdag skriver chefredaktør Rune Lykkeberg blandt andet: "Det er selvfølgelig foruroligende, at rædselskabinettet Meloni, Salvini og Berlusconi ser ud til at danne regering i Italien. Men det virkeligt skræmmende er, at et land hårdt ramt af klimakatastrofer kan føre en valgkamp, som ikke kun ignorerer den grønne omstilling, men ender med at modarbejde den. [...] Man kan glæde sig over, at det ikke var en Putin-sympatisør eller en Ukraineskeptiker, som fik flest stemmer, men Meloni, som trods alt støtter den samlede indsats mod Rusland. Men selvfølgelig er det en foruroligende regering for Italien og for Europa. Det er bare på en eller anden måde også en trussel, Europa har forholdt sig til før, og det er ikke et scenario, Italien ikke er forberedt på. Det efter min opfattelse virkeligt skræmmende ved det italienske valg er, at spørgsmålet om klimaforandringer stort set blev ignoreret i et land, som det seneste år har været ramt af adskillige katastrofer, der kunne have været oplysende og mobiliserende chok. [...] Italien, som står for 11 procent af EU's samlede udledninger af drivhusgasser, har således for at løse den akutte krise lagt et spor, som direkte modarbejder den grønne omstilling. Og den ubehagelige, men egentlig ikke overraskende indsigt er, at det ikke nytter noget at vente på katastrofer som redninger. Det gør det derimod at forberede kollektive svar på dem, som er så overbevisende, at politikerne under en valgkamp har noget at love deres vælgere. For det er blevet for sent til at drømme."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Marie Krarup: Vesten behandler Putin som Hitler
Kun to dage efter, at Rusland invaderede Ukraine, forlod Marie Krarup Dansk Folkeparti, fordi hun ikke kunne udtrykke sig frit om sagen og hun er nu blevet løsgænger. Hun mener selv, at hun er det eneste medlem af Folketinget, som argumenterer for en rationel linje over for Rusland, skriver Berlingske lørdag. "Det virker meget uigennemtænkt, når man bare skærper sanktioner og støtter Ukraine, og forsøger at forhindre, at Rusland får nogen gevinst ud af deres store forbrydelse. At de skal straffes og svækkes," siger Marie Krarup og fortsætter: "Regeringen har et ansvar over for den danske befolkning, og danskerne ønsker ikke fattigdom og krig for noget, som ikke er vedkommende og vigtigt for os. Derfor burde regeringen have ført en anden politik i EU og NATO og over for USA." Ifølge hende har NATO med sine udvidelser stillet sig klos op ad Rusland samt ført en politik og retorik, der utvetydigt udråber Rusland som den store fjende. "Vi behandler Vladimir Putin som Hitler, og det betyder, at Rusland så føler sig truet, og det har de al mulig grund til," siger hun og fortsætter: "Grundlæggende er det selvfølgelig forkert at bruge vold, og det skal man anklage Rusland for. Men det, som man skal anklage Vesten for, er, at man har ladet en konflikt eskalere. Og at man stadig gør det."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Institutionelle anliggender: Tænketanken Europa: Bulgarien skal søndag vælge mellem EU og Rusland
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Iben Tybjærg Schacke-Barfoed og Kaia Fallinge, hhv. analysechef og statskundsskabsstuderende, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Europas seneste to valg i Sverige og Italien har set partier med en mere EU-kritisk holdning gå frem. I Bulgarien, hvor der afholdes valg på søndag for fjerde gang på bare 18 måneder, ser man for første gang, siden Bulgarien blev medlem af EU, partier, der taler for landets udmeldelse af NATO og EU. [...] Valget står groft sagt mellem dem, der vil længere ind i det europæiske samarbejde overfor dem, der vil nærmere Rusland - og så er der det største parti GERB, ledet af den tidligere premierminister Bojko Borisov, der med den bulgarske politolog Ivan Krastevs karakteristik "gerne vil være alles bedste ven og få dem til at tro, at han har taget deres side." På den pro-europæiske side står den tidligere premierminister Kiril Petkov og tidligere finansminister Assen Vassilev i front for anti-korruptionspartiet 'Vi fortsætter forandringen'. [...] Også i spørgsmålet om potentiel EU-udvidelse med Nordmakedonien kan Bulgariens valg på søndag spille en afgørende rolle. Tilbage i 2020 nedlagde Bulgarien med Borisov i spidsen veto mod, at Nordmakedonien kunne begynde optagelsesforhandlinger med EU. [...] Under alle omstændigheder venter der bulgarerne en svær vinter. Inflationen, næsten 100.000 ukrainske flygtninge og høje energipriser har lagt sig oveni allerede eksisterende udfordringer med korruption, hjerneflugt til Vesteuropa og fattigdom. Tilliden til deres eget politiske system er lav, og tilliden til EU er splittet. En Eurobarometermåling fra sommeren 2022 viste, at 49 procent af befolkningen har tillid til EU, mens 36 procent ikke har tillid. Der vil derfor være en forventning både i befolkningen og en ny bulgarsk regering om, at EU evner at finde løsninger på energikrisen, som også udviser solidaritet med lande, der som Bulgarien er meget afhængige af russisk energi."
Kilde: Altinget, lørdag

Institutionelle anliggender: Strategien mod populismen er forkert
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver JP-klummeskribent Ulla Terkelsen blandt andet: "For tiden stiller en masse europæere spørgsmål ved tingenes tilstand i deres egne lande og i EU. Det kaldes en højrebølge og skaber gys i EU. Oppe mod nord gik Sverigesdemokraterne voldsomt frem i højrebølgen. I et nordisk demokrati. Det samme nede ved Middelhavet i Italien, et sydeuropæisk demokrati, der hverken historisk eller kulturelt minder om Sverige. Fordi den traditionelle italienske venstrefløj ikke kunne enes indbyrdes om at gå sammen med Femstjernerne, en populistisk venstredrejet folkebevægelse, så får det yderste højre ligefrem regeringsmagten nu i Rom. Det er nyt i Vesteuropa. [...] Regeringerne i Budapest og Warszawa er ikke populistiske på samme måde. For de ledes af veletablerede partier, der har eksisteret siden kommunismens fald. Men i begge regeringer deler de en del anti-liberalt og EU-kritisk tankegods med højre-populisterne i vest. Og de vil allesammen have pendulet mellem det, som de føderale myndigheder i Bruxelles beslutter, og det, som nationalstaterne beslutter, rykket kraftigt i nationalstaternes retning. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde forud for valget i Italien, at EU har ting i værktøjskassen til kontrol af højrefløjen, hvis højrefløjen skulle få magten i Rom. Uha! Det har udløst utallige kritiske reaktioner i Italien. Vælgerne skulle nok selv bestemme, hvad de ville stemme, mente italienerne. Ursula burde ikke true vælgerne i et medlemsdemokrati. Højre-populister i nord og syd stiller spørgsmål. De er kritiske EU-borgere. De kritiserer tidsånden, globaliseringen, flygtningene, fjernstyring udefra. [...] Men hvis deres modstandere blot truer dem, så bliver der flere af dem. Det ville være mere effektivt, hvis højre-populisternes modstandere formulerede deres egne visioner så overbevisende, at højre-populisternes spørgsmål kom til at lyde meningsløse. Fremfor at skælde spørgsmålsstillerne ud."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 48

Sikkerhedspolitik: Økonomisk solidaritet er nu et afgørende element i sikkerhedspolitikken
Berlingske bringer søndag en kommentar af Pelle Dragsted, byrådsmedlem på Frederiksberg samt tidligere MF for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Vi ser ind i en vinter, hvor millioner af europæere - herunder titusinder af danskere - vil stå i dyb nød på grund af de stigende priser på energi og fødevarer. De seneste angreb på gasledningerne i Østersøen og frygten for nye angreb har allerede drevet prisen på gas og andre energikilder yderligere op, og når kulden for alvor sætter ind, vil priserne formentlig ryge gennem loftet. [...] I foråret lød det fra mange europæiske ledere, at klimapolitik er blevet sikkerhedspolitik, fordi udbygningen af vedvarende energi også er vores vigtigste vej til at gøre os uafhængige af Putins gas og olie. Og de havde ret. Med udsigten til en dyb forsynings- og energikrise og et økonomisk tilbageslag bør vi nu tilføje: Økonomisk solidaritet er sikkerhedspolitik. Med andre ord - hvis vi skal bevare sammenholdet og den brede opbakning til at stå fast over for Putin, så skal vi sørge for, at vi alle - også dem, der har mindst - kommer gennem vinteren og den økonomiske krise uden nød og fattigdom. Det vil kræve et markant politisk og økonomisk kursskifte på tværs af Europa. [...] Heldigvis virker det faktisk til, at EU er klar over risikoen for at de stigende priser vil underminere vores sammenhold. EU-Kommissionen har præsenteret et ambitiøst forslag, der vil beskatte de energiselskaber, der spinner guld på de stigende priser, og lade medlemslandene fordele milliardindtægterne til trængte borgere og små virksomheder. Det er et vigtigt første skridt. [...] Højrefløjen herhjemme har øjensynligt slet ikke forstået alvoren. Mens folkepensionister, studerende og lavtlønnede kæmper med at betale deres regninger, er de stadig mest optaget af at sænke skatten for de rigeste danskere. [...] Det er ikke alene dybt asocialt. Det kan også hurtigt blive et sikkerhedspolitisk problem, når fattigdom og nød vil erodere danskernes sammenhold og opbakning til at stå fast over for despoten i Moskva."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 38

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. oktober 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark