Tophistorier
Ny flygtningekrise truer Europa
Efter Talibans overtagelse af Afghanistan venter der formentlig en massiv strøm af flygtninge, som vil søge mod Europa, skriver flere aviser mandag. Europa er blevet et kontinent, der ikke længere river mure ned, men i stedet bygger dem op for at beskytte sig mod flygtningestrømme. Inden for den seneste uge alene har Grækenland færdiggjort en 40 kilometer lang, solid mur mod Tyrkiet, Litauen har annonceret opførslen af et 508 kilometer langt hegn mod Belarus, og Polen har ligeledes offentliggjort planer om et hegn mod samme land, skriver Information mandag. ”Vi blev løbet over ende i flygtningekrisen i 2015, og det vil man undgå, sker igen,” siger Uffe Østergaard, professor emeritus fra Copenhagen Business School med speciale i europæisk identitetshistorie. I første omgang reagerede EU-systemet med bestyrtelse på grænsemurene. ”Mure og hegn hører ingen steder hjemme i et EU-land,” lød det i 2015 fra daværende formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, da han irettesatte Orbán for Ungarns hegn mod Serbien og Kroatien. Men nu er indstillingen en ganske anden. Til Litauens planer om et hegn lød det fra en EU-talsperson, at ”sådan en barriere faktisk kan være en god idé”, mens Ylva Johansson, EU's migrationskommissær, også ser ”et behov” for ”fysiske barrierer”. ”Vi bliver nødt til at beskytte vores grænser med mure og pigtråd for at holde folk ude og beskytte det, vi har, og redde det Europa og det EU, vi kender. Vi er blevet klar til at gribe til hårde tiltag for at beskytte os selv. For vi ser, at vores samfundsmodel er mere skrøbelig, end vi regnede med,” siger Uffe Østergaard. Litauens og Polens planer om et hegn mod Belarus skyldes, at diktatoren i Belarus, Aleksandr Lukasjenko, angiveligt får fløjet irakiske flygtninge til Minsk og derfra fragtet til EU's ydre grænse i et forsøg på at udnytte den europæiske frygt for en flygtningebølge til at få EU til at omstøde sanktioner mod sit land. ”De grænsemure, som konstrueres i Polen og Litauen lige nu, er et modsvar til et stadig mere aggressivt Hviderusland, som kynisk spekulerer i at bruge mennesker som brikker i en hybridkrig imod EU,” siger migrationsekspert Morten Lisborg, der leder firmaet Migration Management Advice.
Flygtningeproblematikken er sprængfarlig for de europæiske politikere, hvor der den 26. september er valg i Tyskland, næste år er der valg i Frankrig, og det sidste, Macron og Merkel ønsker, er en ny flygtningekrise, skriver B.T. mandag. Jyllands-Posten skriver, at en gruppe på godt 30 asylsøgere overvejende fra Afghanistan de seneste to uger har befundet sig i en midlertidig teltlejr i en form for ingenmandsland mellem Polen og Hviderusland. Fra den polske ngo Fundacja Ocalenie, der arbejder for at forsvare migranters rettigheder, lyder det, at mindst en tredjedel af dem er syge - en af dem endda i livstruende grad. Europarådets kommissær for menneskerettigheder har opfordret Polen til at tage gruppen ind, men indtil videre har landets premierminister, Mateusz Morawiecki afvist, med henvisning til at de er ”et redskab i Lukasjenkos hænder”. I løbet af august har ca. 2100 migranter søgt at komme ind i Polen fra Hviderusland, forlyder det fra de polske myndigheder.
Berlingske bringer et debatindlæg af journalist Troels Heeger, som blandt andet skriver: ”Mens desperate afghanere fortsat stimler sammen foran lufthavnen i Kabul, har Europas mest magtfulde politikere påfaldende travlt med forsikringerne. Bare rolig, lyder budskabet til indvandringskritiske europæere. Vi har styr på situationen. Bare fordi Taleban har overtaget Afghanistan, betyder det ikke, at flygtningekrisen vil gentage sig. Denne gang er det anderledes, hedder det i Paris og Berlin. Men så nemt kommer magthaverne ikke udenom den akutte krise, der først og fremmest er en tragedie for Talebans ofre og deres pårørende. […] Spørgsmålet er dog, om EU fortsat vil gøre sig afhængig af autoritære ledere i naboregionerne for at kunne bremse nye asylansøgere i at nå europæisk territorium. I Belarus benytter den trængte diktator Aleksandr Lukasjenko anledningen til at sluse irakiske og afghanske flygtninge og migranter ind i nabolandene Polen og Litauen i protest mod vestlige sanktioner rettet mod Minsk. Tidligere på måneden gjorde Lukasjenko det klart, at han ikke har tænkt sig at løsne grebet om magten på grund af eventuelt skærpede sanktioner fra EU og USA. ”Lukasjenko har masser af grunde til at tro, at han kan opføre sig sådan uden konsekvenser,” hedder det i en leder i Wall Street Journal, der hævder, at Europa kan blive tvunget til at gå på kompromis med egne værdier i forsøget på at nå til en forståelse med den belarusiske diktator.”
B.T., mandag, s. 10-11; Information, mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten, mandag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 7 (30.08.2021)
Prioriterede historier
Nogle ord fra fortiden vendte op og ned på DF’s sommermøde
Torsdag aften offentliggjorde Berlingske en hidtil ukendt lydfil i sagen mod DF-næstformand Morten Messerschmidt, som afslører, at der tilsyneladende blev afviklet et EU-seminar under DF’s sommergruppemøde i 2015, som Messerschmidt har hævdet, men som adskillige DF’ere omvendt har afvist. Ifølge flere kilder har lydfilen intensiveret et rivegilde i Dansk Folkeparti. De fleste kilder i Dansk Folkeparti udtaler sig alene anonymt om sagen, men der er én af dem, der gerne ytrer sig med navns nævnelse, nemlig det mangeårige folketingsmedlem Alex Ahrendtsen, der i dag er EU-ordfører. Han mener, at der blev diskuteret EU ”om formiddagen fra klokken 9 til 12” på andendagen på sommergruppemødet tilbage i 2015. ”Om der var tale om et seminar eller en konference, er en strid om ord,” siger han til Berlingske lørdag. Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: ”Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, mener i en gammel lydoptagelse at have fundet et nyt afgørende bevis i sin ankesag om snyd med EU-støtte. Det har han næppe, men lydstumpen kan igen gøre MELD-sagen til et stort problem for hele partiledelsen. […] Fremkomsten af lydfilen rejser dog ikke så få nye spørgsmål. Hvorfor kommer den først frem nu og ikke allerede under retssagen? Hvorfor har Karsten Lorentzen ikke selv henvendt sig til retten med den? Og hvorfor havde Morten Messerschmidt behov for at minde sine kolleger om, at de havde været til et EU-seminar dagen forinden? Vidste de ikke det? […] Hvis der vitterligt ikke var noget EU-seminar i sommeren 2015, hvorfor er der så ikke nogen, i hvert fald på lydoptagelsen, som protesterer, når Morten Messerschmidt siger, at gruppen ”jo var til EU-seminar” dagen forinden? Kunne forklaringen være, at alle eller flere tilstedeværende udmærket var klar over, at man havde fået støtte til et fiktivt EU-arrangement? I så fald står Morten Messerschmidt ikke alene med ansvaret for snyderiet med EU-pengene. Og i så fald banker MELD-sagen for alvor igen på hos hele partiledelsen.”
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Søren Pind, bestyrelsesformand i Danish Cyber Defence og tidl. folketingsmedlem og minister for Venstre. Han skriver blandt andet: ”Hvor end man kigger hen, er der ufred. Uro. En krybende fornemmelse af, at det værste stadig udestår. Værst i Kabul. Naturligvis. […] I Dansk Folkeparti hærger borgerkrigen også. Mens bilag forsvandt under myndighedernes undersøgelse af sagen - ja, mens en dansk folkevalgt og et dansk parti nægtede at udlevere papirer til en lovformelig dansk myndighed! - dukker pludseligt nye lydfiler op. Lydfiler, der venligt udlagt inddrager resten af partiledelsen i en spekulativ konstruktion kun egnet til at hive penge ud af det EU-system, Messerschmidt netop klandrede alle andre for at hive penge ud af. Magisk som sådanne ting pludselig dukker op. Den eneste trøst for de øvrige involverede er, at forældelsen for deres vedkommende er sat ind. Men beslutningen om at brænde selve partiet ned om ørerne på de involverede er åbenlyst truffet. Man mærker en em af fortid og en stank af forfald. Det er, som om koldbranden er sat ind, den langsomme oprådnen, smertefuldt, altædende. Som bekendt hjælper kun amputation på en sådan tilstand. Men hvem der skal føre den lindrende kniv - økse - udestår. Hvad næste kapitel bliver, ved vi ikke. Men givet, som den slags nu er, dramatisk.”
Berlingske, lørdag, s. 12-13, 16; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2 (30.08.2021)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Et nyt blik på grøn innovation kan gavne både klimaet og aktionærerne
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Han skriver blandt andet: ”Dansk politik er blevet dårligere til at levere komplekse løsninger på samfundets store problemer. I stedet handler det om at levere hurtige og slagkraftige udspil. Det er budskabet i en af årets vigtige debatbøger, Sigge Winther Nielsens ”Entreprenørstaten”. Budskabet er et ekko af den vurdering af den danske innovationspolitik, som EU-Kommissionen og førende innovationseksperter udgav lige før coronakrisen. De konkluderede, at Danmarks innovationspolitik er i topklasse, men mangler sammenhæng og en samlende mission. […] EU-Kommissionens eksperter peger på, at USAs tilgang til udvikling af forsvarsteknologi og rumteknologi kan tjene som forbillede. Her har den amerikanske stat opstillet store målsætninger om at få offentlige og private aktører til sammen at finde løsninger på store samfundsproblemer. Det sker ofte ved, at staten uddeler tilskud til private og offentlige udviklingsprojekter, og samtidig faciliterer vidensudveksling mellem projekterne og mellem universiteter og erhvervsliv. […] Derfor ligger der en stor opgave med at implementere forskningsstrategien i praksis - uden at blande sig i Innovationsfondens konkrete projekter - og med at udbrede den strategiske tilgang.”
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (30.08.2021)
Det digitale indre marked
IT-Politisk Forening om AI: ’Reguleringsmæssige sandkasser’ kan føre til øget overvågning
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jesper Lund, formand, IT-Politisk Forening, som blandt andet skriver: ”Som nævnt i mit første Altinget-indlæg har EU-Kommissionens forordningsforslag om kunstig intelligens mange gode elementer. Der er et vigtigt forbud mod de mest skadelige anvendelser af kunstig intelligens, og denne liste bliver forhåbentlig udvidet inden forordningen vedtages. […] Hvis kunstig intelligens bruges til automatiske afgørelser med retsvirkning eller tilsvarende betydning for borgeren, sætter GDPR også grænser for, hvad der er lovligt. Den dataansvarlige under GDPR vil typisk være bruger af et AI-system, mens kravene i AI-forordningen primært er rettet mod udbydere af AI-systemer. Der vil være både et overlap og et samspil mellem konsekvensanalyser under GDPR (artikel 35-36), som den dataansvarlige skal stå for, og overensstemmelsesvurderinger i AI-forordningen. Dette samspil bør formaliseres i AI-forordningens bestemmelser. Det vil skabe de bedste rammebetingelser for, at alle relevante risici for borgernes rettigheder og frihedsrettigheder bliver identificeret og begrænset, inden AI-systemet tages i brug.”
Altinget, mandag (30.08.2021)
Regeringen skal lukke for tech-giganternes privilegier
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media. Han skriver blandt andet: ”Vi ved nu, at den nye teknologi kan bruges til både godt og ondt. Derfor skramler politikere og embedsmænd i EU og Folketinget med at tilpasse lovgivning og regulering, så den kan håndtere de nye teknologiske kæmper. Det går langsomt, fordi den teknologiske forandring er så fundamental, og fordi Europa har udviklet sig til et teknologisk taberkontinent. Senest har regeringen med erhvervsminister Simon Kollerup i spidsen spillet ud med forslag til regulering af tech-giganter og sociale medier. Der er gode takter i de nye udspil, som sammen med EU-regulering kan hjælpe med at sikre, at den nye teknologi ikke underminerer vores samfundsmodel. […] Jeg vil foreslå, at regeringen gennemtrawler al dansk regulering med det formål at sikre lige vilkår. Der bør gælde samme regler for tech-giganterne, som der gælder for danske virksomheder. Hvis regeringen ikke kan få de udenlandske giganter underlagt dansk regulering, må de danske love og regler tilpasses den udenlandske standard.”
Berlingske, lørdag, s. 4 (30.08.2021)
Tech-giganter: Når Danmark taler, så lytter vi, også helt oppe i toppen
Fra politiske chefer i både Google og Facebook lyder det, at når Danmark taler om tech-regulationer, så lyttes der, ofte også hele vejen op i toppen af systemerne, skriver Politiken mandag. Samtidig understreger Google og Facebook, at Danmarks indflydelse især er tydelig, når initiativerne bliver rettet mod EU. ”Jeg kan ikke vide, hvad der er sket inde i kommissionens maskinrum. Men jeg forestiller mig, at det gør indtryk, når lande står sammen. Og jeg kan se, at Kommissionens endelige forslag flugter ganske godt med det danske udspil,” siger Martin Ruby, Facebooks politiske chef for Norden. Også Christine Sørensen, den politiske chef for Google, har haft samme oplevelse. ”Min oplevelse som udenforstående er, at Danmark og andre små, åbne økonomier, der ved noget om digitalisering, er blevet mere aktivistiske og ikke bare vil lade Tyskland bestemme. De forstår betydningen af at skabe plads til et innovationsmiljø, som store lande med store, veletablerede virksomheder måske ikke går så højt op i,” siger Christine Sørensen. Den danske tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft savner dog, at Europa vil gøre mere end bare at regulere og komme med opfordringer til amerikanske virksomheder om at tage hensyn til europæiske værdier. ”Det er en gratis omgang. Vi mangler at vise, hvordan en ansvarlig teknologisk udvikling ser ud i praksis. Vise, hvad tillidsfuldt offentligt-privat samarbejde kombineret med lovgivning faktisk kan. Jeg så meget gerne, at vi havde endnu flere danske og europæiske tech-virksomheder, der kan vise vejen,” siger Anne Marie Engtoft.
Politiken, s. 8 (30.08.2021)
Institutionelle anliggender
Brexitforhandleren Michel Barnier vil være fransk præsident
Siden 2016 har Michel Barnier været kendt som EU’s chefforhandler i de langtrukne Brexitforhandlinger, men nu har han ambitioner om at blive Frankrigs præsident, skriver Altinget søndag. Det kræver dog lige, at han skal vinde ræset om at blive det konservative parti Les Republicains' præsidentkandidat. "I disse alvorlige tider har jeg taget beslutningen om at stille op og blive præsident i et Frankrig, der er forsonet. Jeg vil respektere Frankrig og gøre Frankrig respekteret," sagde han og fortsatte: ”Mit land har det ikke godt. Det er splittet og fragmenteret - mellem byerne og landet, mellem immigranter og ikke-immigranter, mellem ungdommen og de mindre unge.” Michel Barnier har både haft en lang karriere i det franske parlament og i EU. Han har været EU-kommissær á to omgang – for regionalpolitikken mellem 1999 og 2004 og for finansielle tjenesteydelser mellem 2009 og 2014, særlig rådgiver for forsvars- og sikkerhedspolitik og derefter Brexit-forhandler fra 2016.
Altinget, søndag (30.08.2021)
Den europæiske brobygger takker af og åbner banen for en ny tid
Der er ikke kun Tyskland, men hele Europa, som skal forberede sig på afsked med omdrejningspunktet Angela Merkel, der har stået centralt som brobygger gennem finanskrisen, gældskrisen, migrationskrisen, brexit og pandemien, skriver Jyllands-Posten søndag. ”Merkel har styret så mange kriser og er også uden for Europa blevet set som den stabile, konstante, troværdige politiker. Uanset hvad man mener om hendes kriseløsninger, så vil de fleste svare ”Angela Merkel” på det gamle spørgsmål om, hvem man ringer til, hvis man vil tale med Europa,” siger Ulrike Franke, senior fellow ved tænketanken European Council of Foreign Relations. Flere EU-diplomater mener ikke, at Merkels erfaring kan erstattes, men forventningen vil altid være, at Tyskland stiller med en kompromissøgende kansler på den europæiske bane. ”At holde sammen på EU er en grundlæggende del af tysk politisk dna. Det er ikke bare noget, Merkel har fundet på,” siger Franke. Den udbredte Bruxelles-forventning er, at Tyskland i store træk bliver på sin traditionelle proeuropæiske kurs, uanset hvem den næste kansler bliver, det er kun De Grønne, hvor der lurer den største forandring, da partiet går efter både at lempe de strenge budgetregler i EU og gøre genopretningsfondens fælleslån til et permanent værktøj.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (30.08.2021)
Naboer eller ej, Tyskland og Danmark lever på afgørende områder på forskellige planeter
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Marc-Christoph Wagner, journalist og Cand.Scient.Pol. Han skriver blandt andet: ”Det dansk-tyske forhold anno 2021 har det godt. De to lande lever i et harmonisk naboskab uden de store konflikter, i skarp kontrast til tidligere tider. På Christiansborg omtales Berlin som Danmarks vigtigste europæiske partner, og regeringen har - i hvert fald på papiret - en Tysklands-strategi. […] Manglen på vaccine opfattedes af den tyske regering som et europæisk problem, som skulle løses europæisk. Mette Frederiksen derimod understregede i løbet af foråret flere gange, at hun først og fremmest er danskernes statsminister og ville gøre alt i verden for, at danskerne fik så mange vacciner som muligt så hurtigt som muligt. Symbolpolitik og varm luft, men signalementet inklusive den velkendte nærmest refleksagtige EU-bashing var ikke til at tage fejl af. […] Men alt dette er ikke pointen her. Naboer eller ej, så lever vi politisk og på afgørende områder på to forskellige planeter, alle fest- og skåltaler til trods. Hvor skiftende tyske regeringer anser det europæiske samarbejde som alternativlos, uden alternativ, så er den nationale - til tider nationalistiske - refleks mere reglen end undtagelsen på Christiansborg og i Statsministeriet.”
Politiken, søndag, s. 1-2 (30.08.2021)
Interne anliggender
Ellemann er ved at finde formen
Altinget bringer lørdag en kommentar af Benny Damsgaard, selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver. Han skriver blandt andet: ”Efter en mareridtsagtig start er der tegn på, at Jakob Ellemann-Jensen er ved at finde formen. Målingerne er opadgående, og hen over sommeren har Venstre nærmest sprøjtet politik ud. […] Sommeroffensiven startede i begyndelsen af juli i Information med en klimamelding om, at Ellemann og Venstre ønskede at stå i spidsen for et "borgerligt klimaprojekt". […] I samme avis havde han et par uger tidligere for alvor slået den internationale tone an og kritiseret regeringen for ikke at ville EU. En melding, der blev fulgt op i Berlingske torsdag med en opfordring til regeringen om at tage en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, øge bevilingerne til forsvaret og lade være med at anerkende Taliban-styret lige foreløbigt. […] Især de udenrigspolitiske meldinger har skabt røre i blå blok. DF og NB har kritiseret især EU-meldingerne og sagt, at det vil "spille en rolle i vores samlede vurdering af, hvem vi peger på". Alt sammen forventeligt. […] Vælgermæssigt er EU og udenrigspolitik ikke noget, der trækker vælgere. Det er ganske enkelt ikke afgørende for vælgernes stemmeadfærd. Derfor bliver det ikke EU-sokkerne og forsvarsforbeholdet, der kommer til at redde Venstres fortsat miserable målinger - uanset at de har rettet sig en anelse siden lavpunktet omkring de 10 procentpoint ved årsskiftet. […] Grundlæggende så afhænger det af, om Ellemann kan bevare den interne ro, holde det flotte politiske tempo fra sommerferien og ikke mindst holde en linje, som fortsat rækker over midten og styrker båndene til De Radikale.”
Altinget, lørdag (30.08.2021)
Klima
På en død planet er der ingen arbejdspladser
Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Thomas Søby og Johan Moesgaard Andersen, hhv. cheføkonom og EU-chef i Dansk Metal. De skriver blandt andet: ”Hvis der også skal være en levedygtig klode og en bæredygtig fremtid for de næste generationer, skal vi sætte turbo på den grønne omstilling. […] Den grønne omstilling bliver ikke til noget, hvis vi ikke har alle med, og derfor bliver vi nødt til at lytte til dem, der er bekymrede for deres arbejde. På den måde får vi leveret den helt nødvendige grønne omstilling i Europa, og vi undgår gule veste og store demonstrationer i gaderne. Derfor er det positivt, at Europa-Kommissionen har et nyt forslag om en fond, som skal sikre social balance i Europas klimapolitik. Men stod det til os, måtte EU-politikerne gerne skrue endnu mere op for den sociale volumen. Den grønne omstilling skal være ”Made in Europe”, og det er vores medlemmer, der skal bygge den. Det er en fantastisk mulighed for de ansatte i industrien.
Berlingske, mandag, s. 23 (30.08.2021)
Regeringen bør undersøge, hvor grønne plug-in-hybridbiler egentlig er – og dernæst justere på afgiften
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Peter Møllgaard og Niels Buus Kristensen, hhv. formand og næstformand i Klimarådet. De skriver blandt andet: ”Klimarådet vurderer, at regeringen er kommet et pænt stykke vej ved at have vedtaget virkemidler, som forventes at reducere transportsektorens drivhusgasudledninger med to millioner ton CO2 i 2030. Der skal dog formentlig mere til - både på den korte bane frem mod 2030, og selvfølgelig også frem mod klimaneutralitet i senest 2050, som regeringen ikke for alvor har taget hul på. 2050-målet betyder, som EU-Kommissionen også lægger op til i sit udspil 'Fit for 55', at det skal være slut med salg af benzin- og dieselbiler i senest 2035, da biler har en levetid på omkring 15 år. Det er dog vigtigt, at vi reducerer transportens udledninger med behørig hensyntagen til, at mobilitet har markante samfundsøkonomiske fordele. Derfor vil det være dyrt for eksempel at lægge et loft over antallet af biler. […] Klimarådet arbejder på en analyse, hvor vi forsøger at komme med svar på, hvordan Danmark bedst kan understøtte omstillingen af lastbiltransporten. I mellemtiden er der en masse at gøre i forhold til person og varebiler. Det er bare om at komme i gang, så vi hurtigst muligt får sænket de udledninger, der er oplagte at gøre noget ved.”
Altinget, mandag (30.08.2021)
Vi har brug for naturens ressourcer og en langsigtet klimaindsats i EU og Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, handel, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: ”I tredive år har IPCC advaret om de negative klimaeffekter og den tid, vi nu har tilbage at bremse katastrofen i svinder hastigt ind, og mere end nogensinde er der brug for målrettet handling. […] Derfor bakker Dansk Erhverv op omkring Green Deal og målsætningen om at nedbringe CO2-udslippet med 55 procent inden 2030. Der er brug for en effektiv grøn omstilling og omlægning af vores produktionsmetoder og forbrug til en mere bæredygtig og klimavenlig måde. […] Forleden sendte EU så deres forslag til en revideret LULUFC-forordning i høring, så den kan bidrage mere effektivt til 55 procents-målsætningen frem mod 2030. LULUFC-sektoren (land use, land-user change and forestry) involverer primært virksomheder, der arealanvender jord og skov og har derfor stor betydning for naturens evne til at optage CO2 og frigive den til atmosfæren. Udledninger og optag fra LULUCF sektoren er frem til 2021 ikke inkluderet i EU's klimaregulering, og der skal nu udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU's klimaregulering. […] LULUCF-forordningen er et vigtigt bidrag til, at vi får skabt en natur i balance. Forordningen ønsker en skærpelse af krav og indførsel af målsætninger til sektoren med henblik på at bidrage til EU-målsætningen om 55 procent CO2-reduktioner frem mod 2030. Der er brug for en EU og national prioriteringsindsats for, hvordan vi skal forbruge materialer fra vores natur. Flere og flere industrisektorer efterspørger biologiske råstoffer.”
Altinget, mandag (30.08.2021)
Migration
De mørke fugle er vendt tilbage. Der gik 20 år
Politiken bringer en klumme af Mette Fugl, journalist og klummeskribent. Hun skriver blandt andet: ”Flere vestlige lande har meldt sig klar til at tage imod titusinder af afghanere, der flygter fra Talebanregimet. Men Danmark vil ikke være med. […] Når Mette Frederiksen også hævder, at hun hellere vil evakuere en for meget end en for lidt, er spørgsmålet, om hun har overset et behov for en snak med integrationsminister Mattias Tesfaye. For i dagbladet Information har man kunnet læse, at integrationsministeren så sent som ti dage før Taleban indtog Kabul, pressede på for at få Afghanistan til atter at modtage tvangshjemsendte borgere. På trods af en bøn fra den daværende afghanske regering om at stoppe den praksis midlertidigt i tre måneder på grund af sikkerhedssituationen. Det skulle Mattias Tesfaye tænke over. Han tænkte lige præcis så langt, at han sammen med ministerkolleger fra flere EU-lande skrev til EU for få lagt pres på de afghanske myndigheder. Ønsket tager udgangspunkt i det, der bliver kaldt ”et påtrængende behov” for at kunne fortsætte tilbagesendelse af afviste afghanske asylansøgere. Hvad er meningen med at forlange fokus på at sende ansøgerne retur netop nu? Hvad er det påtrængende behov? Taler vi om terrorister eller kriminelle? Hvad er meningen med at ønske sig, at EU-kommissionen i disse dage tager en kop dialogkaffe med det afghanske styre for at kunne overholde en tidligere udvisningsaftale? Retfærdigvis hører det med til historien, at Mattias Tesfaye og hans kolleger i henvendelsen til EU har anerkendt, at situationen er skrøbelig, efter at de udenlandske tropper er rejst. […] De billeder, vi nu ser fra Afghanistan, er ubærlige. Det er de mange ord, vi hører fra vidner, også. Fortællinger om sorg, tab og fremtidsfrygt og mistillid til, at der skulle findes en slags Taleban-light. I medierne larmer debatten med en anden slags frygt. Det er den, der har præget Danmark i mange år. Frygten for de fremmede.”
Politiken, lørdag, s. 4 (30.08.2021)
Sikkerhedspolitik
Anna Apllebaum: Det liberale demokrati må ikke opgive militære løsninger
Information bringer lørdag et essay af Anne Applebaum, polsk-amerikansk historiker, journalist og fast kommentator i The Atlantic. Hun skriver blandt andet: ”Nederlaget i Afghanistan var en lærestreg for det åbne samfunds forsvarere: Konflikter vindes ikke altid med retorik, argumenter, konferencer og diplomati. Nogle gange får krige klare militære afgørelser. Det vidste Taleban - og derfor vandt de. […] Afghanistan-nederlaget blev en væsentlig lærestreg. Det har vist os, at selv om vi og vores europæiske allierede måske er trætte af 'uendelige krige', er Taleban på ingen måde træt af at føre krig. De pakistanere, der hjalp dem, er heller ikke krigstrætte - og det er de russiske, kinesiske og iranske regimer, der håber at drage nytte af magtskiftet i Afghanistan heller ikke. Det er ej heller al-Qaeda og de andre grupper, der igen kan gøre Afghanistan til fremtidigt tilholdssted. Og nok så afgørende: Selv om vi ikke er interesserede i nogen af disse nationer og deres brutale politik, er de interesserede i os. De ser de velstående samfund i Amerika og Europa som forhindringer, der skal ryddes af vejen. For dem er det liberale demokrati ikke en abstraktion. Det er en potent og farlig ideologi, der truer deres magt, og som skal besejres, uanset hvor den findes, og de er klar til at indsætte korruption, propaganda og endda vold for at få det til at ske. De vil gøre det i Syrien og Ukraine. Og de vil også forsøge at gøre det inden for USA's, Storbritanniens og EU's grænser. […] I den virkelige verden er kampen for at forsvare det liberale demokrati nogle gange en helt reel og fysisk kamp, en militær kamp - og ikke bare en ideologisk kamp. Den kamp kan ikke altid udkæmpes med retorik, argumenter, konferencer eller diplomati eller ved at indsætte menneskerettighedsorganisationer, FN-erklæringer og stærkt bekymrede officielle udtalelser fra EU. Eller rettere sagt: Vi kan godt forsøge at udkæmpe kampen på den måde. Men så taber vi.”
Information, lørdag, s. 16-17 (30.08.2021)
Danmark må arbejde for et stærkere EU
Berlingske bringer søndag en kommentar af Hugo Gaarden, journalist i Lübeck, som blandt andet skriver: ”Midt i tragedien om Afghanistan er der også et lyspunkt: For første gang er der en reel chance for, at Danmark vil arbejde for et stærkere EU. Først og fremmest ved at ophæve forbeholdet over for en deltagelse i EUs sikkerheds- og forsvarspolitik. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har kritiseret regeringens elendige håndtering af evakueringen fra Kabul. Midt i tumulten har han vist karakter som en kommende statsminister ved at hæve kritikken op på et højere niveau: Europæerne må tage et ansvar for sikkerhedspolitikken og forsvaret, fordi der er opstået et internationalt vakuum, som Europa må udfylde efter den hovedkuldse amerikanske tilbagetrækning. […] Den forhastede tilbagetrækning fra Kabul har skabt et asiatisk, ja, et globalt tomrum, som Rusland og Kina er ved at udfylde. Det kan europæerne ikke være tjent med og slet ikke Danmark, som i sin arktiske politik kan komme i en storpolitisk klemme. […] Det er nøjagtigt det, der bør være EUs mest påtrængende opgave: At skabe en helt anden, selvstændig udenrigspolitik uden den stærke fokusering på militære løsninger. Det kræver selvfølgelig en stærkere europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik, men det skal ikke nødvendigvis udmøntes i flere forsvarsudgifter. Det burde nederlaget i Afghanistan vise. Det NATO, vi kender, kan ikke klare mange af nutidens opgaver, som NATOs generalsekretær fra 2004-2009, Jaap De Hoop Scheffer, har udtrykt det over for BBC for nylig. Når der nu er udsigt til, at Danmark vil fjerne sit forsvarsforbehold, er det også vitalt at diskutere, hvad en mere selvstændig europæisk udenrigspolitik indebærer. […] Skal Europa vælge side eller tværtimod bekæmpe en ny todeling af verden og søge en multilateral verdensorden, hvor alle aktører er med i beslutningsprocessen? Det bliver den europæiske udfordring - men også den danske.”
Berlingske, søndag, s. 45 (30.08.2021)
Udenrigspolitik
Bidens udenrigspolitik smager af Trumf
I Signatur i Politiken lørdag, skriver journalist Marcus Rubin blandt andet: ”Retorikken er skiftet ud, men meget af det grundlæggende er uforandret. Europa må lære at stå på egne ben. […] USA's ligegyldighed over for Afghanistan må vække skræk og rædsel i Taiwan og andre lande, der er fuldkommen afhængige af amerikanske militærgarantier. Helt så presset er det ikke i Europa, der trods alt næppe står over for en russisk invasion, men solidariteten og hensynet til selv USA's nærmeste allierede har mildt sagt være begrænset i Bidens første halve års tid i Det Hvide Hus. At USA også efter Donald Trumps exit er sig selv nærmest, er blevet krystalklart under coronakrisen. Mens EU loyalt og solidarisk eksporterede vacciner, selv om Europa havde desperat mangel på dem i begyndelsen af året, holdt USA hele moletjavsen for sig selv. Ikke én eneste vaccinedosis blev eksporteret fra USA i begyndelsen af året trods inderlige opfordringer fra EU om at lukke op. I dag har EU for længst overhalet USA, når det gælder vaccineudrulningen, men alligevel har USA på uforståelig vis valgt at fastholde et indrejseforbud fra EU og Storbritannien. Selv om både Storbritannien og EU tillader amerikanere at komme ind, og at langt, langt flere er vaccineret på denne side af atlanten end i USA. Det er på enhver måde en skændig måde at behandle sine nærmeste allierede på, endda i en situation, hvor det er fuldkommen grundløst. EU burde gøre gengæld og lukke dørene for amerikanerne, indtil de kommer til fornuft. Mere generelt bør Bidens internationale egenrådighed og ligegyldighed over for sine europæiske venner understrege, at Europa bliver nødt til at lære at stå på egne ben. America er faktisk ikke 'back' og kommer det næppe nogensinde. De har nok at gøre med udfordringen fra Kina og deres egne enorme problemer. Vi er alene hjemme og må vænne os til det.”
Politiken, lørdag, s. 7 (30.08.2021)
Bramsens bremse
Politiken bringer søndag et debatindlæg af chefredaktør Christian Jensen, som blandt andet skriver: ”Der er intet at bebrejde den ubegribeligt vanskelige evakueringsindsats, det danske forsvar og udenrigstjenesten har gennemført de seneste dage. Men hvad der politisk gik forud for sammenbruddet - eller rettere: ikke gik forud - ligner en politisk skandale, der venter på at blive afdækket. Og midt i denne skandale står Trine Bramsen, der tydeligvis ikke har lyttet til advarslerne om det snarlige Kabulkollaps, selv om der ifølge Berlingske lød advarsler fra forsvaret selv. At man derfor skal høre samme Trine Bramsen kritisere EU for langsommelighed og ”utrolig meget snak, før man handler”, lyder som en blanding af politisk-psykologisk projicering og hykleri i metermål. […] Frem for at gøde jorden for en påtrængende folkeafstemning spreder regeringen og Mette Frederiksen igen og igen gift for Danmarks forhold til EU. Det gør hun, når hun midt i en pandemi rejser til Israel for at indgå bizarre vaccinealliancer uden om EU. Det gør hun, når hun uden om EU forfølger en utopisk idé om asylbehandling i fjerne afrikanske lande. Alt det undergraver Danmarks forhold til EU i en tid, der kalder på national samling om, at EU er vores nærmeste allierede og skæbnefæller. Det ville klæde regeringen at finde vejen tilbage til det Europa i stedet for, at Trine Bramsen anklager EU for det, hun selv er skyldig i: utrolig meget snak, før man handler.”
Politiken, søndag, s. 1 (30.08.2021)
Et skæbnesvangert nederlag
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”De forfærdende selvmordsangreb ved lufthavnen i Kabul tydeliggør det ubærlige nederlag til barbariet, som Vestens tilbagetrækning fra Afghanistan repræsenterer. […] Det gør kun ondt værre, at også Taliban rykker ud med skarpe fordømmelser og tillader sig at give USA skylden. Indtil for nylig var det Taliban selv, der sendte selvmordsbomberne afsted mod pigeskoler og sygehuse. Nu har Taliban erobret retten til at være i dialog med Vesten, fordi Vesten er nødt til at have nogen at være i dialog med. Hvis dét skal være realpolitik, var man den næsten hellere foruden. […] I Europa har det straks udløst automatreaktioner fra især Paris og Bruxelles om behovet for et tættere og mere slagkraftigt europæisk forsvarssamarbejde. Det ville bestemt være fint, men kravet er og bliver urealistisk. Emnet har været på tapetet siden de tidlige 1970'ere. De europæiske Nato-allierede er så langt fra USA's militære styrke og som regel ude af stand til at gennemføre selv begrænsede aktioner uden USA's hjælp, at et selvstændigt, troværdigt EU-forsvar længe endnu vil være et fatamorgana. At Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, benytter lejligheden til at kræve det danske forsvarsforbehold til fornyet folkeafstemning, er sympatisk nok, men vidner ikke om større realitetssans. Afghanistan er snart historie. Vesten har fået sig en lærestreg, der vil blive siddende længe. Den vigtigste må være: Vestens værdier er faktisk ikke universelle. Dernæst: Der må være grænser for, hvor meget vi skal ofre på at gøre dem det. Det er tid til besindelse.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (30.08.2021)
Nederlaget i Afghanistan kalder på dansk selvransagelse
Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: ”Regeringen er på vej med en ny udenrigspolitisk strategi, men udskød den efter Kabuls fald. Nederlaget i Afghanistan rejser nye spørgsmål om Danmarks såkaldte udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktivisme. […] Kan Danmark opretholde sit forsvarsforbehold i EU? Eller har USA's egenrådige exit fra Afghanistan understreget, at vi er nødt til at bidrage til et EU, der også militært får flere muskler? EU gør sig allerede tanker i den retning i forarbejderne til det, der til næste år skal munde ud i en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk EU-strategi - eller ”kompas”, som det hedder på EU'sk. I et af forarbejderne fra maj i år fra den hollandske tænketank Clingendael hedder det bla., at: ”I den globale stormagtsrivalisering mellem Kina, Rusland og USA, er det 'Europa', som risikerer at blive irrelevant og en genstand for andre stormagters handlinger frem for selv at være en global aktør”. Og tænketanken mener, at EU-landene må indstille sig på, at de europæiske nærområder fortsat vil være ustabile. Og at EU derfor også må kunne påtage sig et større ansvar for sit eget nærområde, mens man i Nato kan samarbejde med USA om fælles strategiske udfordringer i forhold til bl.a. Kina og Rusland. I Afghanistan kunne EU på ingen måde selv. Alt var bundet op omkring USA, og end ikke en EU-stormagt som Frankrig, der ellers ynder storladne taler om behovet for et militært og politisk stærkere EU, kunne vi regne med. […] Måske var Afghanistan et wakeupcall. Måske. Udenrigsminister Kofods nye strategi giver os snart et første fingerpraj om den afghanske eftertanke.”
Politiken, søndag, s. 2 (30.08.2021)
Rygterne om Vestens tabte rolle kan vise sig at være voldsomt overdrevne
Berlingske bringer søndag en kommentar af Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet, som blandt andet skriver: ”Kollapset af Vestens projekt i Afghanistan har affødt debat om, hvorvidt Vesten er ved at tabe pusten og den dominerende rolle i verden. Men det er uheldigt at lade enkeltbegivenheder danne grundlag for store generaliseringer. […] Kina har stadig en mindre økonomi end USA og EU, når vi tager udgangspunkt i det samlede bruttonationalprodukt. Korrigerer vi imidlertid for købekraftens forskelligartede værdier de tre steder, har Kina netop overhalet USA og EU. Omvendt er Kinas bruttonationalprodukt per indbygger - selv korrigeret for købekraft - naturligvis langt under det tilsvarende i USA og EU. Sovjetunionen havde et stærkt militær, selv om der ikke er noget, som tyder på, at man kunne matche det tilsvarende amerikanske. […] Vesten er ikke nødvendigvis på vej til at blive spillet af banen. Vesten er stadig en af verdens store spillere, men Vesten er ikke længere den eneste store spiller. Vesten har mistet det monopol, man fik ved Sovjetunionens kollaps. Konkurrenten er samtidig en mere reel konkurrent, end Sovjetunionen nogensinde var. Vestens borgere er derfor tvungne til at tage udfordringen op ved at være dygtigere og flittigere. Gør man det, kan rygterne om Vestens tabte rolle vise sig at være voldsomt overdrevne.”
Berlingske, søndag, s. 44 (30.08.2021)
USA flirter med socialismen
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: ”En økonomisk omvæltning venter det amerikanske samfund, hvis Demokraterne i Kongressen vedtager det forslag til statsbudget for 2021-22, der nu ligger på bordet. Betalt familie- og sygeorlov, statsstøttet børnepasning, børnehaveplads til de tre-fire-årige, to års gratis videregående uddannelse samt arbejds- og opholdstilladelser til mindst to millioner migranter for blot at nævne nogle nye velfærdsgoder. […] Ikke kun hvad udgifterne angår, er budgetforslaget en omkalfatring. Det samme er indtægtssiden, hvor selskabsskatten skal øges fra 21 til 28 pct., mens skatten på kapitalgevinster skal næsten fordobles fra 23,8 til 43,4 pct. Andre indtægter skal komme ved at lægge en CO2-afgift på importvarer af nogenlunde samme tilsnit, som EU-Kommissionen foreslår i sin klimaplan ”Fit for 55”. I det hele taget indtager klimaet en fremtrædende rolle i budgetforslaget, hvor statslige investeringer og incitamenter skal tvinge elsektoren til at reducere CO2-udledningen med 80 pct. inden 2030, mens USA som nation skal halvere udledningen af drivhusgasser senest i 2030. […] Demokraternes budgetforslag vil forværre USA's allerede destruktive gældsætning, men det ideologiske felttog er tydeligvis vigtigere end statsfinansiel balance. Regningen? Den må kommende generationer tage sig af.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (30.08.2021)
Udenrigsministeriet fortsætter arbejdet med at finde løsninger for dem, der vil ud af Afghanistan
Onsdag aften fløj forsvaret et sidste militært Hercules-fly ud af Afghanistan og satte punktum for den direkte danske evakueringsindsats fra landet, men der er stadig personer på listen, som endnu ikke er evakueret, skriver Jyllands-Posten lørdag. Udenrigsministeriet fortæller i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at Danmark ikke længere selv vil stå for evakueringer fra Kabul, men da der er stadig personer, der vil have dansk hjælp til at komme ud, vil de nærliggende ambassader i andre lande være en af de mulige ressourcer, der skal bringes i spil. Fredag morgen var status, at i alt 42 afghanere fortsat ønsker dansk hjælp til at komme ud og 20 af disse (15 tolke, fire lokalansatte ved Nato, EU og FN samt ét familiemedlem til en nuværende eller tidligere lokalt ansat inden for de sidste to år) har allerede søgt om hjælp i løbet af den forgangne uge. Der er en del lande, som er i en lignende situation som Danmark og har brugt den seneste uge på at flyve forhenværende lokalt personale og egne borgere ud af Talibans Afghanistan. ”Vores muligheder for at bistå personer i Afghanistan vil under alle omstændigheder være meget begrænsede, når hverken Danmark eller vores allierede har en tilstedeværelse i Kabul længere,” lyder det fra Udenrigsministeriet.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (30.08.2021)
Udenrigsministeriet vil styrke diplomatisk indsats for at bremse migranter
Fredag præsenterede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en større ændring af Udenrigsministeriet, hvor 16 danske repræsentationer i udlandet og ni kontorer i København vil blive styrket, mens syv repræsentationer reduceres eller helt lukkes. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. ”Min førsteprioritet som udenrigsminister er at sikre danskernes sikkerhed og tryghed i en verden, hvor demokrati, menneskerettigheder og vores værdier er under stigende pres,” sagde udenrigsministeren. Det er især den danske diplomatiske indsats i EU, NATO og FN der styrkes ved ændringerne, hvor man har et mål om at opnå mellemskab af Sikkerhedsrådet i 2022. Minister for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen (S), fortæller, at der er tale om en fokusering af de danske ressourcer. ”Vi vil være der, hvor det er sværest at være. Det er helt centralt, at vi er til stede i de skrøbeligste nationer i Afrika for at hjælpe flest mulige på den bedste måde i deres nærområde, ” siger han og fortsætter: ”Der skal være mad og skolegang. Demokratiet skal tales op. På den måde kan vi forebygge udfordringer.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2 (30.08.2021)
Økonomi
Danmarks coronaunderskud er det laveste i Europa
Tal fra Finansministeriet viser, at Danmark er det EU-land, der er kommet bedst ud af coronakrisen målt på udviklingen af vores bruttonationalprodukt, skriver Børsen mandag. “Vi er ikke bare dem, der har klaret os bedst, vi har klaret os markant bedst,” siger finansminister Nicolai Wammen (S). Underskuddet på den offentlige saldo er kun 0,6 procent af bnp, hvilket svarer til 14 mia. kroner. “Jeg tror, at baggrunden, for at Danmark klarer sig bedst i EU, er, at vi har handlet hurtigt og effektivt som samfund. Danske lønmodtagere, virksomheder og borgerne har i den grad håndteret coronaen klogt. Vi har truffet politiske beslutninger hurtigt og effektivt, både i forhold til at håndtere sygdommen og i forhold til at tage hånd om danske virksomheder og arbejdspladser,” siger Wammen.
Børsen, mandag, s. 19 (30.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 30. august 2021